AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK
NR. 5 – SEPTEMBER/OKTOBER 2018
TEMA NÆLDEFEBER
Nina har nældefeber:
Når det klør, kan jeg ikke være nogen steder
20
SAML IND:
Sådan kan du støtte foreningen
24
HÅNDEKSEM:
Mange skifter job
32
TIL DEN SØDE TAND:
Lav allergivenlige flødeboller
MEGET MERE
PARFUMEFRI REMA 1000s rengøringsprodukter er: • Svanemærket • Deklareret i samarbejde med Astma-allergi Danmark
REMA 1000 Opvaskemiddel
REMA 1000 5-i-1 opvasketabs
REMA 1000 Universal rengøring
REMA 1000 Skurecreme
REMA 1000 Pletfjerner
500 ml
30 stk.
1 liter
500 ml
750 ml
1095 21,90 pr. liter
2
2795 0,93 pr. stk.
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018
1095
795 15,90 pr. liter
2000 26,67 pr. liter
Vi er klar med viden og vejledning... Gennem mange år har Astma-Allergi Danmark arbejdet med at udvikle allergimærket Den Blå Krans og servicere borgerne med Dagens Pollental og -varsel. Dette er blot et par eksempler på foreningens arbejde – men de er ganske illustrative for den bredde og kompleksitet, der knytter sig til at være interessevaretager for folk med astma, allergi, høfeber og eksem. Der kommer stadig mange nye patienter til, og vi
må løbende forholde os til nye områder, som kommer i fokus, for at tilgodese medlemmernes og brugernes behov. Som det kan læses i dette blad, er også nældefeber en relevant problematik at rette blikket mod. For den enkelte kan der være tale om virkelig store udfordringer, som kan præge dagligdagen meget, og derfor må vi som forening være beredt og klar til at sætte ind med viden og vejledning.
Sideløbende hermed er det også nødvendigt at gøre politikerne opmærksomme på, hvor skoen trykker. Det er vores eksistensberettigelse, og vi takker for al den støtte og opbakning, vi tildeles. Vi vil kvittere med endnu flere initiativer og tiltag, der vil være til hjælp både for nuværende og kommende medborgere. Jesper Mortensen, formand
TEMA: 8 Nældefeber – det klør!
indhold
8 Ninas nældefeber 12 Fakta om nældefeber 13 Disse ting kan udløse nældefeber 14 Nældefeber er ikke for sjov 16 Hudlægens råd: Det skal du gøre ved mistanke om nældefeber
AstmaAllergi • NR. 5 • SEPTEMBER/OKTOBER 2018
ARTIKLER
18 Hold styr på indeklimaet – hele dagen
Nina har nældefeber. Det er virkelig træls – men heldigvis findes der medicin.
20 Vi støtter Astma-Allergi Danmark
Side 8
28 Børn og unge lærer at passe godt på huden
27 Hils på et medlem
FASTE SIDER G R A F I K : C O LO U R B OX
Bliv klogere på, hvad nældefeber er for en størrelse.
Side 12
4 Kort og godt 6 Siden sidst 24 Nyt fra forskningen 30 Spørg Rådgivningen 32 Opskrifter fra Karina Villumsen 34 Lokalnyt og fra medlem til medlem 34 Læserbrev
Nældefeber klør og går ud over livskvaliteten, fortæller professor og hudlæge Christian Vestergaard.
TEMA
Side 14
NÆLDEFEBER – DET KLØR!
Forsidefoto: Fie Krøyer Dahl AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk
Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Fie Krøyer Dahl blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Grafisk Hus Design OTW
Annoncer Loubna Haddad Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 89 48 50 53/ lh@dmfnet.dk AstmaAllergi nr. 5 SEPTEMBER/OKTOBER 2018. Oplag: 14.000. AstmaAllergibladet udkommer seks gange årligt.
Næste blad 6/2018 udkommer 7. november. Deadline er primo oktober . Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærket. CO2-udledningen ved produk-tion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte kli-
maprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet primo juni 2018. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og med
synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.
No. 001
KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG
3
Kort og godt
Reglerne for tilskud til astmamedicin er ændret
Tal med din læge
FOTO: COLOURBOX
Hvis tilskuddet til din medicin ikke ændres, skal du ikke foretage dig noget. Men hvis det ændres, skal du sammen med din læge i god tid inden den 19. november 2018 tage stilling til den fremtidige behandling og drøfte muligheden for tilskud til din medicin. Det kan du fx gøre, næste gang du alligevel skal have fornyet din recept. Du kan også gå forbi dit lokale apotek og høre mere om tilskudsændringerne. Lægemiddelstyrelsen har nemlig lavet et informationsark, der er sendt til landets apoteker.
20%
af alle mennesker vil opleve udbrud af nældefeber i løbet af livet.
FOTO: LUFTBALLONEN
ASTMA: Fra den 19. november 2018 ændrer Lægemiddelstyrelsen tilskuddet til nogle typer medicin mod astma og den kroniske lungesygdom KOL. Det betyder, at der er noget medicin, som du fremover kun vil få tilskud til, hvis din læge vurderer, at du opfylder visse betingelser. Du kan læse mere om baggrunden for ændringerne og se, om din medicin ændrer tilskud, på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk/tilskud-aendringer-astma-og-KOL
Sommercamp for børn allergi og eksem fejrer ASTMA OG ALLERGI: Hvert år i sommerferien mødes 60 børn og unge lige midt på Fyn. De samles for at være med til det frivillige initiativ Luftballonens sommercamp, og fælles for dem er, at de alle har astma, allergi og eksem. Luftballonens tilbud er det eneste af sin art i Danmark, og i år kunne grundlæggerne, Ine og Ole Møller Hansen, fejre sommercampens 20-års jubilæum. – Det er vi stolte af. Vi har mødt så mange børn og unge gennem tiden, og vi kan se, at det gør en forskel for dem at være her. Vi lærer de
unge at acceptere deres astma, allergi eller eksem, og så lærer de desuden, at de med den rette medicin og behandling kan føre et aktivt og sjovt liv med sport og interesser – præcis ligesom deres venner og kammerater, siger ægteparret.
Sjovt og inkluderende Målet med sommercampen er at lære deltagerne at beherske deres sygdom frem for at fornægte den. Det forsøger lederne at gøre med intensiv undervisning kombineret med opfølgende praktiske aktiviteter. Det
Allergimærket maling vinder EU’s miljøpris HUDALLERGI: Beck & Jørgensens maling CARE 5, som bærer Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Den Blå Krans, har modtaget EU’s danske miljøpris i kategorien ”Bæredygtige produkter og services”. Prisen gives til produkter, der har fokus på innovation og miljømæssig bæredygtighed uden at gå på kompromis med kvaliteten. CARE 5 fra Beck & Jørgensen er den første maling med allergimærket Den Blå Krans, og produktet indeholder derfor ikke det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel MI, ligesom det er fri for formaldehyd.
4
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018
CARE 5 kan købes direkte på Beck & Jørgensens hjemmeside samt hos en lang række forhandlere. Vil man gerne male stuen og samtidig støtte Astma-Allergi Danmarks arbejde, giver DecoFarver (www.decofarver. dk) 75 kr. for hver solgte CARE 5-malerbøtte. Støttebeløbet betaler DecoFarver ud af egen lomme, og det doneres videre til Astma-Allergi Danmark. Dermed er du med til at sikre, at Astma-Allergi Danmark kan fortsætte arbejdet med mærkning af produkter til gavn for folk med allergi.
FOTO: COLOURBOX
Nye med Den Blå Krans Astma-Allergi Danmark sætter løbende Den Blå Krans på produkter inden for en lang række kategorier. Få et overblik over antallet af produkter, der er godkendt, siden sidste blad udkom. KROP:
29
med astma, jubilæum
16 HÅR:
16 HÆNDER:
12 BABY:
9
SOL:
9
Erfarent personale På sommercampen er der både en astma- og eksemsygeplejerske samt en fysioterapeut. Derudover er der køkkenpersonale og et frivilligt team med voksne, der fungerer som deltagernes ”reservefamilie”, og som planlægger og styrer de mange aktiviteter. Læs mere om Luftballonen på www.luftballonen.dk. Næste camp finder sted i sommeren 2019.
FØLG ASTMA-ALLERGI DANMARK
HØFEBER: Efteråret står for døren, og årstidens skiften lokker folk udendørs. Men for både børn og voksne med allergi over for udendørs svampesporer er det bedst at undgå skoven, når det er fugtigt eller lige har regnet. Også visne blade og kompostbunker er gode voksesteder for skimmelsvampe, og træflis, der er almindeligt at bruge som eksempelvis faldunderlag på legepladser, kan huse mange skimmelsvampe. Skimmelsvampene nedbryder træflisen og udsender svampesporer, som børnene kommer i kontakt med, når de leger.
FOTO: FIE KRØYER DAHL
hele er ifølge Ine og Ole Møller Hansen bundet sammen af samværet med ligestillede. – Der er et kæmpe udbud af aktiviteter i lokalsamfundet for børn og unge. Men hvis et barn med astma, allergi eller eksem skal have det fulde udbytte af disse aktiviteter, kræver det, at de er velbehandlede og evner at tage ansvar for sig selv – uden at forældrene nødvendigvis står ved siden af, forklarer de sammenstemmende. Og det skal altid være sjovt og mobningsfrit.
ANSIGT:
Undgå skimmelsvampe
BARBERING:
3
VASKEMIDLER:
RENGØRING:
2
LOMMETØRKLÆDER:
1 PRODUKTER TIL DYR:
3 5
DYNER & PUDER:
24
Google måler luftforurening i hovedstaden LUFTFORURENING: Som den første by uden for USA får København besøg af Google Street Views biler med særligt måleudstyr, som kan kortlægge luftforureningen i hovedstaden gade for gade. Tiltaget er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Google – og det koster ikke kommunen noget. Bilerne kan måle forskellige relevante typer af partikelforurening, og målingerne kommer til at strække sig over et halvt år. Ifølge kommunen skal de ses som grundlag for at komme videre med bekæmpelsen af luftforurening. Kilde: Politiken
5
Siden sidst
Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Her er et udpluk af, hvad vi har lavet siden sidst.
FOTO: KAREN RASMUSSEN
> Der var hvepse i nyhedsstrømmen,
> Astma-Allergi Danmark deltog
da Astma-Allergi Danmark udsendte en pressemeddelelse om, at folk med allergi over for bier og hvepse skulle passe på i sommervarmen, samt kom med en række gode råd til at holde de stikkende insekter væk fra middagsbordet. Blandt andre Jyllands-Posten, BT og en række lokalaviser og netmedier citerede historien.
> Græsplænerne har haft hårde vilkår
F OTO : C O LO U
denne sommer på grund af det meget tørre og varme vejr, og derfor visnede græsset. Normalt er sol, vind og varmt vejr ellers gode betingelser for spredning af pollen. Men den lange sommertørke har en modsat effekt, fordi de mange forskellige græsarter tørrer ud og dermed ikke producerer pollen. Det har været godt for landets græspollenallergikere, som har kunnet glæde sig over, at Astma-Allergi Danmarks pollentællere meldte lave græspollental.
RBO
i august i Dansk Selskab for Allergis årsmøde i Kolding. Det faglige program handlede blandt andet om organiseringen af allergologi i Danmark, hvor blandt andre vicedirektør Anne Holm Hansen gav et oplæg om patienternes behov. Derudover meldte Stephanie Lose, som er formand for Danske Regioner, ud, at regionerne er klar til at gøre noget for allergien. Der var desuden oplæg om blandt andet anafylaksi, om forebyggelse og behandling af allergi og om, hvem der har gavn af behandling med biologiske lægemidler. Astma-Allergi Danmark uddelte en pris for bedste forskningsprojekt, og foreningens direktør, Thorkil Kjær, overrakte sammen med fondsbestyrelsen Grete Stampes Legat til tre forskere, der hver især sætter fokus på allergi.
X
Din støtte er uvurderlig! Læs om vores andre støttemuligheder på www.astma-allergi.dk/stoetos Send et valgfrit beløb til 22 70 58 66
Tak for din hjælp :-)
N E I N A P
HOLD
FERIE
I
Er du medlem af Astma-Allergi Danmark, kan du leje en ferielejlighed i Benalmáldena Pueblo i Spanien. Lejlighederne er både røg- og parfumefri. Læs mere om reservation, og se priser og perioder på www.astma-allergiferie.dk. Læs mere og se priser på www.astma-allergiferie.dk 6
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018
Foto: Colourbox
S
Ny Face Care serie fra Neutral Neutral introducerer tre nye plejende og nærende produkter til Face Care-serien, der både forebygger og hjælper dig med at undgå allergifremkaldende stoffer. Prøv fx Micellar Cleansing Water, der renser, fjerner makeup og efterlader huden fugtet. Helt uden parfume og andre unødvendige tilsætningsstoffer.
NYHED
- Renser - Fjerner makeup - Fugter
NYHED NYHED
Ninas nælde
Nældefeber klør – faktisk så meget, at det går ud over livskvaliteten hos dem, som er hårdest ramt. I temaet på de følgende sider kan du blive klogere på, hvad nældefeber er for en størrelse, og du kan møde Nina, som pludselig en dag vågnede op med rødt, kløende udslæt – og bare måtte klø igen! 8
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018 2018
TEMA NÆLDEFEBER – DET KLØR!
e feber
FORTALT TI L OG FOTOG RAF ER ET AF : F I E KRØYER DAHL
UDBRUD
Min nældefeber kløede så meget, at jeg havde lyst til at flygte ud af min krop. Bare efterlade den, ligesom en slange slipper sin ham, og så ville jeg være fri for at kradse. Tænk, hvis man kunne det? Men det kan man ikke. Nældefeberen har sit eget liv, og før jeg fik medicin, brød den ud, når det passede den. Jeg kunne aldrig rigtig vide, hvornår det ville ske, men det var ofte, når jeg vågnede om morgenen efter en nat under en varm dyne, eller hvis jeg gik udenfor i kulden og kom ind igen. Jeg havde svært ved at finde ro. Når det klør så meget, som det gør ved et stort udbrud, kan man ikke være i sig selv eller nogen steder. Det er så ubehageligt. Det føles lidt som at blive brændt på en brændenælde. Forskellen er bare, at nældefeber er over det hele. Op og ned ad armene, på halsen, maven, ryggen og især på skuldrene. Så er det svært at finde lysten til at gøre ting.
Når det er rigtig slemt, er det nemmere bare at blive hjemme.
BEGYNDELSEN
Jeg kan huske helt præcist, hvornår nældefeberen startede. Det var dagen efter nytårsaften, den første dag i 2013. Jeg vågnede med tømmermænd og opdagede noget udslæt på ryggen. Det så ud, som om jeg var blevet kradset af et dyr. Jeg havde spist noget kinesisk mad, og min automatiske tanke var, om jeg mon havde fået en allergisk reaktion på nødder. Det så voldsomt og mærkeligt ud, men jeg troede egentlig, at udslættet bare var en engangsting. Men de følgende dage kom og gik det, og nogle gange blussede det op flere gange om dagen. Jeg var virkelig frustreret, fordi det bare blev ved. Det var så træls. Jeg havde også en forkølelse, som bare hang ved, og med både snot og nældefeber følte jeg mig ret sølle. Det var meget invaliderende. Min mor har allergi over for græs,
FAKTA: BLIV KLOGERE PÅ NÆLDEFEBER
SIDE 12
NÆLDEFEBER GÅR UD OVER LIVSKVALITETEN
SIDE 14
FÅ HUDLÆGENS RÅD, HVIS DU HAR MISTANKE OM NÆLDEFEBER
SIDE 16
>
9
TEMA NÆLDEFEBER – DET KLØR!
DANSKERNE OG NÆLDEFEBER Over en million danskere har oplevet et udbrud af nældefeber. Knap halvdelen, cirka 525.000 danskere, har haft det seneste anfald for mindre end fem år siden. For denne gruppe gælder det, at: Hver fjerde (24%) oplever, at nældefeber forringer deres livskvalitet væsentligt.
Hver femte (18%) ved ikke, hvad der udløser deres nældefeber.
Tre ud af fire (76%) synes, det er vigtigt at kende årsagerne til, hvad der udløser nældefeberen.
Hver sjette (16 %) lider af kronisk nælde feber, hvor udbruddet kan strække sig over måneder og flere år.
Nældefeber bliver udløst af mange forskellige faktorer. For folk med kronisk nældefeber udløses udbrud især af varme (26%) og stress (22%), mens de akutte udbrud især udløses af pollen (24%) og fødevarer (20%).
Kilde: Undersøgelsen ”Urticaria (nældefeber) – Undersøgelse af gener, behandling og livskvalitet” er gennemført af Astma-Allergi Danmark i september 2016. Den omfatter 5.041 danskere over 18 år.
>
så jeg vidste godt, hvor slemt det er at være plaget af symptomer. Men hun skal kun døje med det i pollensæsonen – jeg havde pludselig nældefeber hver dag. Det startede ofte i armhulerne eller andre steder, hvor der er varmt, og så vandrede det rundt på kroppen. Selve udbruddene kunne vare en times tid, men fornemmelsen af kløe og varme i huden var konstant. Et koldt bad eller frisk luft kunne hjælpe og få huden til slappe af.
LÆGEN
Efter et par måneder med nældefeber, hvor det ikke var gået væk, men gradvist tog til, gik jeg til lægen. Min vinterforkølelse ville heller ikke forsvinde, og det har siden vist sig, at jeg faktisk har helårssnue. På grund af alle de her pludselige reaktioner overvejede min læ-
ge, om jeg måske havde allergi. Vi talte lidt om, hvad der mon kunne have udløst udslættet, og hun foreslog, at jeg begyndte at tage antihistaminer hver dag. Det hjalp på nældefeberen med det samme. Hun gav mig også en henvisning til en allergilæge, så jeg kunne få lavet en priktest. Når man skal priktestes, skal man undlade at tage antihistaminer tre dage inden testen. Men efter to dage uden medicin var jeg ved at blive skør. Det kløede bare overalt, selv inde i munden. Så jeg måtte kapitulere og tage nogle antihistaminer. Jeg kunne simpelthen ikke overskue at skulle være uden min medicin, selvom det bare var få dage. Derfor kom jeg aldrig af sted og fik lavet priktesten, og jeg har desværre ikke fået fulgt op på det siden. Jeg ved jo godt, at det vil være bedst at blive
ordentlig udredt, men når nu min nuværende medicin virker, har jeg ikke motivationen til at gøre mere ved det.
S TAT U S
Det kan måske være svært at forstå præcis, hvor træls det er at have nældefeber, når man ikke selv har det. Når jeg engang imellem klør mig, siger min kæreste automatisk og nok uden at tænke over det, at jeg skal holde op med det. Men det er virkelig svært. For det eneste, man har lyst til, er at klø igen. Det hjælper ikke, det ved jeg godt – men lige i det, man klør, letter det utroligt meget. Jeg har kradset mig til blods nogle gange, især på benene, fordi de er nemme at nå. Men det gør det kun værre. Heldigvis går det meget bedre med mig nu, end det gjorde, lige da jeg havde fået nældefeber. Antihistaminerne
Nina Lorenz Grimstrup, 28 år Studerende Bor i København.
10
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018
kan holde den i skak. Nældefeberen blusser kun op og generer, hvis jeg fx glemmer min medicin, når jeg skal overnatte andre steder et par dage. Men den er ikke væk. Hvis jeg kommer til at kradse mig på armen, kan jeg godt få lette røde forhøjninger i huden. Jeg kan heller ikke have uldbluser på, og det er bedst at sove på bløde lagner. Ellers kan jeg vågne op og være helt spættet.
ACCEPT
Når jeg lige tænker over det, er det egentlig ret længe, jeg har taget antihistaminer. Det kan godt gøre mig lidt trist til mode at tænke på, at jeg er nødt til at tage medicin for at kunne fungere. Det er svært at acceptere, at man bare ikke har den krop, man havde engang. Det er ikke rart, at man ikke kan regne ud, hvad der er galt. Det kan man jo normalt, men med det her nældefeber ved jeg ikke, hvad der sker. Det irriterer mig, at jeg faktisk stadig ikke ved, hvad det er, jeg reagerer på. Jeg aner reelt ikke, hvad jeg tager medicinen for – men jeg er glad for, at den findes, og jeg ville ikke være foruden den. Med den kan jeg holde nældefeberen så meget i ro, at jeg ikke tænker så meget over den. Men jeg håber virkelig, at nældefeberen går helt væk en dag, så jeg får min krop igen – og slipper for at klø.
"Det irriterer mig, at jeg faktisk stadig ikke ved, hvad det er, jeg reagerer pü. Jeg aner reelt ikke, hvad jeg tager medicin for – men jeg er glad for, at den findes, og jeg ville ikke vÌre foruden den."
11
Fakta om nældefeber Nældefeber er en udbredt hudsygdom, og cirka en femtedel af alle danskere vil opleve udbrud af nældefeber på et tidspunkt i deres liv. Nældefeber giver udslæt i stil med det, man får ved kontakt med brændenælder. Huden klør og får blegrøde hævelser, der kan variere i størrelse, og som ”vandrer” rundt på kroppen. Det kan være svært at finde ud af, hvorfor nældefeberen opstår, og nogle oplever kun udbrud en eller få gange, mens det for andre bliver kronisk.
Er det akut eller kronisk nældefeber?
Hvordan behandler man nældefeber?
Man inddeler nældefeber i to kategorier:
Behandling med antihistamin virker næsten altid på nældefeber. I svære tilfælde kan biologisk medicin, som også bruges til folk med svær astma, være løsningen. Som oftest går nældefeberen over af sig selv inden for en årrække.
AKUT NÆLDEFEBER er defineret ved at vare mindre end seks uger. Det vil sige, at man måske oplever udbrud én gang eller flere inden for seks uger, men så stopper det af sig selv igen og kommer ikke tilbage. KRONISK NÆLDEFEBER er karakteriseret ved, at man har udbrud flere gange om dagen eller ugen i mere end seks uger. Kronisk nældefeber går ofte meget ud over livskvaliteten hos dem, der har det.
Kilde: Astma-Allergi Danmark og professor og ledende overlæge Christian Vestergaard, hudafdelingen, Aalborg Universitetshospital
Der er dog også tilfælde, hvor nældefeberen ikke er hverken akut eller kronisk, men snarere kronisk tilbagevendende – fx hvis nældefeberen viser sig et par gange om året, men ellers ikke. Man taler derfor i forskerkredse om at indføre en tredje kategori for at kunne præcisere nældefeberdiagnoserne yderligere.
Det klør!
12
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018
FOTO: COLOURBOX
Nældefeber, i fagsprog kaldet urticaria (= nælde på latin) har fået sit navn, fordi udslættet ser ud på samme måde, som når man har brændt sig på en brændenælde.
Et af kendetegnene ved nældefeber er, at huden klør. Det er anstrengende, og kløe er en stor udfordring for folk med nældefeber. Det kan være svært at modstå fristelsen til at klø igen, og det kan virke lindrende i en kort periode at give efter og bare klø! Men ofte forværrer og forlænger det udbruddet, hvis man klør. Heldigvis kan kløen mindskes eller fjernes ved behandling med antihistamin.
TEMA NÆLDEFEBER – DET KLØR!
Disse ting kan udløse nældefeber Nældefeber kan skyldes mange forskellige faktorer – og for mange kan det være svært at finde den præcise årsag. Der er dog en række kendte grunde til, at nældefeberen viser sig, herunder forskellige allergier. Her kan du få et overblik.
ALLERGISK NÆLDEFEBER KAN SKYLDES:
IKKE-ALLERGISK NÆLDEFEBER KAN SKYLDES:
• Madvarer, fx mælk, skaldyr, æg eller nødder
• Infektioner
• Medicin, fx acetylsalicylsyre, penicillin eller ACE-hæmmere (findes i blodtrykssænkende medicin)
•T oksiner, fx fra brandmænd eller brændenælder
• Stress
• Bi- eller hvepsestik NÆLDEFEBER UDLØST AF FYSISKE PÅVIRKNINGER KAN SKYLDES: • Dermografisme, hvor der opstår nælder lokalt, hvis man kradser sig på huden. • Kuldenældefeber, som opstår, når man bliver udsat for koldt og blæsende vejr eller ved et koldt bad – fx hvis man bader i havet. • Varmenældefeber, som opstår fx ved et varmt bad.
GRAFIK: COLOURBOX (REDIGERET)
• Kolinerg-nældefeber, som kan ses, når kropstemperaturen stiger, fx ved fysisk anstrengelse eller feber. • Kontaktnældefeber, der kommer, når huden kommer i kontakt med fx fødevarer. ANDRE ÅRSAGER • Autoimmune sygdomme og diverse bindevævssygdomme
13
TEMA NÆLDEFEBER – DET KLØR!
Nældefeber er ikke for sjov En femtedel af alle danskere vil opleve udbrud af nældefeber på et eller andet tidspunkt i deres liv, og det voldsomt kløende eksem kan drive folk, der er hårdt ramt, til randen af vanvid. Heldigvis er nældefeber ikke farligt, men det kan være svært at finde årsagen, og den forveksles ofte med allergi, hvilket kun i sjældne tilfælde er forklaringen. Det kan føre til forkert behandling og frustrerede patienter. TE KST: F I E K RØY E R DA HL
14
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018
FOTO: DAGENS MEDICIN
P
ludselig er den der. Nældefeberen. Den vandrer rundt som hvileløse plamager af ubehag og får huden til at hæve og klø. Den kan blive hængende i alt fra et par dage til måneder eller år, og selvom den som udgangspunkt ikke er farlig, er den til stor gene for dem, den opstår hos. Det fortæller professor Christian Vestergaard, som er ledende overlæge på den nyoprettede hudafdeling på Aalborg Universitetshospital. Han har igennem en lang årrække behandlet patienter med nældefe-
Det er ikke som ved allergi, hvor man kan sørge for at undgå det, man ikke kan tåle, for man ved jo ofte ikke, hvad der udløser nældefeberen. Christian Vestergaard, professor og hudlæge
World Urticaria Day den 1. oktober 2018
ber, i fagsprog kaldet urticaria, og han har set alle afskygninger af den autoimmune sygdom. Og den er ikke for sjov. – Folk er meget påvirkede på deres livskvalitet. På arbejdet ved de aldrig, hvornår det bryder ud – om det sker midt i et møde, eller mens de står over for en kunde. De ved ikke, hvornår de hæver op, og det klør helt vildt. Og man har jo ikke lyst til at fremstå uhygiejnisk og sidde og kradse sig, som om man har lopper. Konsekvenserne af nældefeber kan også være, at man ikke deltager i sport og sociale arrangementer, og også sex kan være en udfordring. På alle parametre trækker sygdommen altså nedad i forhold til livskvalitet, og ifølge Christian Vestergaard er nogle nældefeberramte endda selvmordstruede.
Som en tur i nælderne
Undersøgelser anslår, at cirka 20 procent af alle danskere vil blive ramt af nældefeber på et eller andet tidspunkt i deres liv. Alle kan få det, fra helt små børn til ældre mennesker, og det rammer begge køn, dog flest kvinder. Størstedelen oplever kun nældefeber en enkelt gang, for andre er den et tilbagevendende fænomen, mens nogle må døje med den konstant. For at kunne skelne mellem de meget varierende tilfælde inddeler man nældefeber i to kategorier: Akut nældefeber, der varer mindre end seks uger, og kronisk, der varer mere end seks uger. Både kronisk og akut kan opstå som følge af fx varme-, kulde- og trykpåvirkninger, eller fordi man har en infektion i kroppen. Nældefeberen kan også være et symptom på al-
lergi, hvis man er blevet udsat for noget, man ikke kan tåle, fx medicin eller fødevarer. Og endelig kan man populært sagt være allergisk over for sig selv. Det skyldes kort fortalt, at man har nogle specifikke antistoffer i kroppen, som er skyld i udbruddene. Det er også tydeligt, at stress kan trigge det. Men i de fleste tilfælde er årsagen til den enkelte persons udbrud ukendt. Ifølge Christian Vestergaard er den kroniske nældefeber den mest problematiske, og der kan være både angst og utryghed forbundet med sygdommen. – Det er et svært handicap. Det klør, og mange oplever en manglende forståelse for, hvor alvorligt det faktisk kan være at have nældefeber. Det er virkelig anstrengende at klø, og folk, der ikke har prøvet det, kan ikke sætte sig ind i det. Det kan være intenst og generende i dagligdagen. Forestil dig, at du bliver rullet rundt i et brændenældebed, og så skal du kapere det bagefter. Oven i det aner folk ikke, hvornår det kommer, forklarer Christian Vestergaard.
Hvad er der galt med mig?
Når Christian Vestergaard første gang møder sine patienter på sygehuset, har de typisk været igennem en årelang frustrerende rejse i sundhedsvæsnet. De er startet hos egen læge og er ofte blevet udredt for alle former for allergier, fordi nældefeberen ofte forveksles med symptomer på allergi. I nogle tilfælde er det korrekt nok en allergisk reaktion, men det er langt fra sikkert. Mange har også uden effekt afprøvet alternative behandlingsformer og været på diverse diæter for at komme udslættet til livs. Så
Astma-Allergi Danmarks Rådgivning har ekstraordinært åbent mellem 16 og 18. Ring på 43 43 42 99, og få råd og vejledning om nældefeber eller allergi, høfeber, astma og eksem.
Astma-Allergi Danmark sætter fokus på nældefeber Den 1. oktober 2018 er det World Urticaria Day. I den anledning har Astma-Allergi Danmark lavet en kort film, hvor en række danskere fortæller om livet med nældefeber. Se den på vores Facebook-side, på vores YouTube-kanal eller på www.astma-allergi.dk!
når de træder ind på sygehuset og møder nogen, der ved, hvad de fejler, kan de endelig ånde lettet op. – Det første, folk spørger om, er: ”har du nogensinde set sådan en som mig”? De spørger ikke, om de dør eller har kræft. De er ved at blive tossede over ikke at kunne finde ud af, hvad der er galt med dem. Og vi kan heldigvis fortælle dem, at vi godt ved, hvad det er. Vi kan give deres symptomer et navn og behandle dem, siger Christian Vestergaard.
Der er ingen kur
Faktisk er symptombehandling det eneste, man kan gøre ved nældefeber, indtil den "brænder ud" af sig selv. Den almindelige behandling for nældefeber, som skal tilrettelægges sammen med ens læge, er at give firedobbelt-dosis antihistamin. I langt de fleste tilfælde kan det holde nældefeberen nede, så den ikke ge-
nerer folk i hverdagen. I svære tilfælde kan biologisk medicin, som også bruges til behandling af svær astma, være effektivt. Men der findes ingen kur, der helbreder. Det er ikke som ved allergi, hvor man kan sørge for at undgå det, man ikke kan tåle, for man ved jo ofte ikke, hvad der udløser nældefeberen. Og det kan være frustrerende ikke selv at kunne gøre noget for at undgå udbrud. Derfor er det vigtigt, at patienterne føler sig hørt, og en stor del af udredningen handler derfor også om at lytte til patienternes historier, siger Christian Vestergaard: – De er meget alene med det. Mange ville helt sikkert have glæde af psykologhjælp i forhold til at håndtere det at have en kronisk sygdom og alle de tanker og bekymringer, der følger med det. Men heldigvis kan symptomerne holdes nede, og de fleste patienter slipper af med deres nældefeber før eller senere.
> 15
A h
TEMA NÆLDEFEBER – DET KLØR!
P S k HUDLÆGE CHRISTIAN VESTERGAARDS RÅD:
Det skal du gøre ved mistanke om nældefeber • Tag masser af billeder! Det er så godt med
• Vær opmærksom på, at der desværre ikke
et billede, fordi det gør det meget nemmere for lægen at stille diagnosen. • Gå til din egen læge først, og forklar ham
findes en test, der kan kortlægge årsagen til den enkelte persons nældefeber (med mindre den kommer, fordi man er allergisk over for noget, hvilket er sjældent).
eller hende om dine symptomer. Så kan du eventuelt blive henvist til en hudlæge.
•
• Lad være med at gå i gang med diverse
diæter. Det er krævende og resultatløst, og derudover er det stressende for dig – og stress kan trigge nældefeber.
E
P e p v b a e a s
Læg mærke til, hvad der eventuelt kan udløse nældefeberen. Har du været udsat for varme/kulde? Er du ved at blive syg, eller har du været det? På den måde kan man forsøge at finde et mønster og blive klogere på, hvad der trigger nældefeberen.
3
I i
C c e t 3 d a S i k
” b t s
” h Eksempel på nældefeber-udbrud hos en kvinde i 30'erne.
FOTO: PRIVAT
16
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018
B
ANNONCE
Atopisk eksem påvirker ikke kun huden men også livskvaliteten hos mange børn og voksne. Men der er hjælp at hente.
Patrick er 5 og et halvt år gammel og er, som mange andre børn, plaget af atopisk eksem. I april 2018 tog Patrick og hans mor Sunniva turen fra Norge til det dermatologiske termalske center i La Roche-Posay i Frankrig. Opholdet hjalp Patrick, som kom hjem til en ny hverdag med en forbedret hud samt færre søvnløse nætter.
EN HUDSYGDOM SOM PÅVIRKER LIVSKVALITETEN
Patrick er 5 og et halvt år gammel, og kommer fra Midsund i Norge. Han er en af de 20% af børn der rammes af atopisk eksem*, og han har været plaget af eksem, siden han var 1 år gammel. Med årene er Patrick blevet vant til livet med eksem, men det kan være en stor udfordring, fordi andre børn kommenterer eksemen, og det at han bløder. Derudover, er der meget andet, han må undgå, f.eks svømmehallen, hunde og katte mv. Patrick er blevet rigtig god til at passe på, men i perioder er eksemen værre end andre, og det er svært som mor at opleve. Det værste er kløen om natten, som påvirker søvnkvaliteten. (ref. Sunniva, mor til Patrick)
3 UGERS BEHANDLING, FOR EN BEDRE HVERDAG
I april 2018 tog Patrick og hans mor til behandlingscentret i La Roche-Posay i håb om at få hjælp til en bedre hverdag.
Centeret i La Roche-Posay er verdens største dermatologiske termalske center, hvor ca. 8.000 patienter med forskellige hudlidelser (atopisk eksem, psoriasis, brandskader osv.) bliver behandlet hvert år med det termalske kildevand fra La Roche-Posay. Patricks behandling varede 3 uger og bestod af daglig Filiformis brusning, karbad, forstøvning – hver dag tilset af centrets tilknyttede dermatologer. Som supplerende pleje, anvendte han Lipikar Balm AP+ til at blødgøre og berolige huden, Lipikar Syndet AP+ som dagligt mildt vaskeprodukt, og når han oplevede ubehag i løbet af dagen, brugte han Lipikar Stick AP+ til at reducere følelsen af kløe.
”Allerede efter 1 uge, kunne vi se forskellen. Hans hud blev blødere, og eksemen begyndte at forsvinde. Inden vi kom hertil, vågnede Patrick hver time, hver eneste nat for at klø. I dag sover han hver nat uden at vågne.” – fortæller Sunniva.
”Patricks søvnkvalitet har forbedret sig, og hans hud er meget bedre. Det er en ny hverdag.”
Billede: Patrick der behandles i det termalske center i La Roche-Posay, april 2018.
Billede: Patrick og hans mor Sunniva der sidder med et glas termalsk kildevand i La Roche-Posay. At drikke vandet indgår som en del af behandlingen.
HUDENS MIKROBIOM, NY RELEVANT FAKTOR I FOREKOMSTEN AF ATOPISK HUD Symptomerne ved atopisk hud er et resultat af strukturelle og funktionelle svækkelser i overhuden, der tillader udefrakommende irritanter at trænge ned i huden. Atopisk hud er dermed karakteriseret ved en svækket hudbarriere. Forskning fra L’Oréal Research viser, at mikrobiomen (hudens normalflora) også spiller en vigtig rolle i forekomsten af atopisk hud. Hos mennesker med atopisk hud, er mikrobiomen i ubalance. Forbliver mikrobiomen i ubalance, vil forekomsten af irritationer og kløe som følge af ekstremt tør hud vende tilbage.
Ønsker du også en ny hverdag med atopisk hud?
LIPIKAR AP+ produkter, idéelle som supplerende pleje LIPIKAR SYNDET og BALM AP+,
der sammen, hjælper til at: > Stabilisere hudens mikrobiom (normalflora) > Styrke og beskytte hudbarrieren
TRIN 1. Vask
TRIN 2. Pleje
Og dermed: > Have en kløestillende effekt > Reducere forekomsten af udbrud > Berolige huden Til spædbørn, børn og voksne
LIPIKAR STICK AP+
Anvendes på farten, eller i løbet af dagen > Beroliger øjeblikkeligt > Reducerer følelsen af kløe Til babyer (fra 3 mdr.), børn og voksne
TRIN 3. Stift
Findes på apoteket. Læs mere på www.laroche-posay.dk * CHU Claude Huriez, France, 2002
Hold styr på indeklimaet – hele dagen Efter en svedig sommer banker efterår og indendørsliv på døren, og det samme gør det dårlige indeklima. Men med nogle gode råd in mente kan du holde styr på luften i din bolig og undgå at forværre dine symptomer på astma og allergi. 07:20
06:45
Du rister en bolle på brødristeren og scrambler nogle æg på panden – og husker emhætten eller vinduet.
MO
RG E
Godmorgen! Du står op og åbner vinduerne i soveværelset, så nattens luft (og lugt!) kan blive udskiftet.
07:05
Du går i bad og husker at lufte godt ud! Dampen øger nemlig luftfugtigheden, og derfor er det rigtig godt at åbne et vindue eller tænde udsugningen. Du skraber vandet af fliser og eventuelle brusedøre, så det ikke fordamper ud i rummet. Så minimerer du også risikoen for skimmelsvampevækst.
N
11:55 G A DD I M Inden du går til frokost, husker du at lufte ud. Hvis der er en ventilator, så sørg for, at den er tændt. Du ved, at børnenes klasseværelse på dette tidspunkt har nået et højt niveau af både temperatur og Co2 og satser på, at de også lufter ud med gennemtræk.
08:00 Du lufter også lige ud på børnenes værelse 5-10 minutter, inden du tager af sted på arbejde.
13:10 Du minder dig selv om, at det nok er en god idé snart at få gjort rent derhjemme. Du ved nemlig godt, at støv kan virke irritativt på slimhinder og luftveje. Derfor er det vigtigt jævnligr at gøre grundigt rent. Heldigvis er dit hjem indrettet ret rengøringsvenligt, så støvsuger og klud nemt kan gøre deres arbejde under sofaen og i krogene.
T E KST O G G RA F I K : F I E K RØY ER DA HL 18
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018
19:50
EF TER MI DD 16:15 AG På vejen hjem fra arbejde køber du et par grønne planter – en lykkekastanje og en dracena, som er kendt for ikke at give pollenallergi. Du har nemlig lige læst på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside, at planter kan være med til at forbedre indeklimaet. De renser luften, tilfører ilt og optager allergifremkaldende stoffer som fx formaldehyd.
Du lader brændeovnen være slukket, fordi det egentlig er varmt nok i huset. Det er bedst for dine egne og naboernes luftveje, og derudover skåner det mijøet.
20:45 Det er blevet mørkt, så du tænder lyskæden eller LED-bloklysene for at hygge lidt.
19:30
Vasketøjet er rent og klar til tørring, som foregår på tørreloftet. Nogle gange tumbler du det også, og i godt vejr stiller du det udenfor – men aldrig indendørs, fordi for høj luftfugtighed kan medføre skimmelsvampevækst. Og husstøvmider, som kan forårsage allergi, elsker fugt!
AF
TE
N
18:30 Det er spisetid, og det syder og koger på komfuret. Derfor tænder du emhætten, lukker døren til de andre rum og åbner et vindue, så partiklerne fra madlavningen kan hoppe udenfor fremfor at genere dine luftveje indenfor.
22.30 Dagen går mod nat, og inden du smutter i seng, lufter du igen ud med gennemtræk i 5-10 minutter - også hos børnene. Sov godt!
19
Sådan kan du støtte Astma-Allergi Danmark Astma-Allergi Danmark arbejder for, at alle med allergi, astma, høfeber og eksem skal få en bedre hverdag, og vi er helt afhængige af støtte fra medlemskaber, donationer og fonde. Det er med til at sørge for, at vi kan lave en lang række aktiviteter som fx kurser og kampagner samt give råd og vejledning og ikke mindst udgive Dagens Pollental. Der er flere muligheder for at støtte AstmaAllergi Danmarks arbejde: Bliv medlem, hvis du ikke allerede er det. Det koster kun 225 kroner om året! Støt via Betternow, som er en hjemmeside, hvor private kan oprette indsamlinger til velgørende formål. Se mere på www.betternow.org. Brug appen Drugstars, som både minder dig om at tage din medicin, og samtidig støtter du AstmaAllergi Danmark. Læs mere på www.drugstars.com. Opret en Facebook-fundraiser, og saml penge ind gennem det sociale medie til en organisation – fx Astma-Allergi Danmark. Se mere på www.facebook.com/fundraisers. Bliv erhvervsmedlem, og lad dit firma støtte en god sag. Virksomheder og organisationer kan være med til at sætte fokus på astma og allergi gennem et medlemskab. Doner via MobilePay, og send et valgfrit beløb med din mobiltelefon eller tablet. Download appen til Android eller iOS, og swipe din donation af sted til 22 70 58 66. Husk, at man kan få fradrag for donationer til velgørende organisationer, herunder Astma-Allergi Danmark. Læs mere om fradrag og mulighederne for at støtte på www.astma-allergi.dk/stoetos.
20
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018
Cykelløbet TOUR Transalp, som Søren Oxbøll har deltaget i, foregår i de franske alper. I løbet af en uge cykler deltagerne syv etaper på i alt 820 kilometer, og undervejs når de helt op på 18.000 højdemeter, hvilket svarer til, at man kører 18 kilometer lodret op. Etaperne er næsten på længde med det, man kører i Tour de France.
Søren har indsamlet over 10.000 kroner T E KST: SO F I E M AT H IL DE M UN K FOTO : P R I VAT / BAG GRUN D: UWE GE ISSL ER
Søren Oxbøll bruger sin cykling til at samle penge ind for Astma-Allergi Danmark, og i sommeren 2018 deltog han i cykelløbet TOUR Transalp. Løbet tog ham gennem de franske alpers sceniske bjerglandskaber, og inden startskuddet lød, satte han sig to mål: Først og fremmest skulle han undgå uheld, og dernæst skulle han nå etaperne inden for de daglige tidsgrænser. Astma-Allergi Danmark fangede Søren efter en veloverstået tour: - Det gik helt fantastisk! Det var en fed og hård udfordring, og jeg har allerede tilmeldt mig til næste år. Der er målet at samle endnu mere ind, fortæller den 48-årige cykelentusiast, som efter løbet og sommerens cykling er i sit livs bedste cykelform. Begge hans mål blev nået, og Søren Oxbøll har dermed opnået en hel del med sit indsamlingsprojekt. Allerede inden TOUR Transalp startede, havde han nemlig fuldført sin mission: At indsamle 10.000 kroner til Astma-Allergi Danmark. Sørens indsamling på Betternow.org er stadig aktiv, og han fortsætter med at træde i pedalerne for Astma-Allergi Danmark, indtil cykelsæsonen slutter sidst i september.
21
” Indsamlingen motiverer mig på de hårde dage” Lysten til at hjælpe andre i samme situation og en stor passion for sport har drevet Anne Chen til at samle flere tusinde kroner ind til Astma-Allergi Danmark ad flere omgange. Nu har hun startet en ny indsamling på sin vej mod Chicago Marathon, og det hjælper hende med at holde fokus i den krævende træning. T E KST: J U LI E KO FO E D FOTO : P R I VAT
L
ige nu står den på stram skemalagt træning for Anne Chen for at blive klar til Chicago Marathon i oktober. Løbet i Chicago er et af de seks såkaldte Marathon Majors, der er en samling af verdens største, ældste og mest prestigefyldte maratonløb. I den forbindelse har hun endnu engang startet en indsamling til fordel for Astma-Allergi Danmark. – Jeg samler ind, fordi det er en vigtig sag for mig, da jeg selv har astma og er multiallergiker. Astma-Allergi Danmark arbejder for, at alle med allergi, astma og eksem får en bedre hverdag, og det vil jeg gerne støtte op om. Samtidig vil jeg gerne støtte de gratis kurser, som Astma-Allergi Danmark tilbyder, og som jo koster noget at afholde i form af lokation, foredragsholdere, forplejning og så videre, siger 45-årige Anne, der til daglig arbejder som finansiel assistent. Det kræver hård og intensiv træning at kunne gennemføre et maraton, og der er da også dage, hvor Anne Chen har svært ved at finde gejsten til at træne. De dage er det indsamlingen, der alligevel får hende op af sofaen og ud ad døren i træningstøjet. – Indsamlingen motiverer mig og hjælper mig med at holde fokus på dage, hvor jeg ikke har lyst til at træne. Samtidig er det dejligt at opleve, at omverdenen reagerer positivt på min indsamling med donationer, tilkendegivelser og ”likes”. Det er
22
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018
selvfølgelig også noget, der motiverer mig, fortæller hun.
Begyndte at løbe sent
Anne Chen fik som barn at vide, at hun skulle undgå at overanstrenge sig på grund af sin astma. Derfor kom hun ret sent i gang med at løbe, men i dag kan hun ikke forestille sig et liv uden træning. Først som voksen har hun erfaret, at det rent faktisk er muligt for hende at være ligeså fysisk aktiv som andre, selvom hun er multiallergiker. – Jeg er meget opmærksom på mine symptomer og mærker efter, hvordan jeg har det. Min astma giver mig lidt ekstra udfordringer på grund af forøget kropsvægt efter en skadespause. Derved kræver det lidt ekstra at flytte vægten sammen med den dårligere løbeform. Det er alt sammen noget, der kan trænes og forbedres. Derudover lider jeg af græspollenallergi, som forværrer min astma. Derfor er det altafgørende, at jeg er velbehandlet. Ellers ville det ikke være muligt for mig at leve det fysisk aktive liv, som jeg gør, siger Anne Chen.
Det kræver vilje at gennemføre
Selvom Anne har sine sygdomme imod sig, har det aldrig sat en stopper for hendes mål og drømme. Hun sætter sig ofte for at gennemføre fysisk krævende udfordringer og kombinerer det gerne med rejser. Hun har blandt andet løbet et halvma-
TRO PÅ, AT DET VIL LYKKES Annes råd til andre, der vil starte en indsamling til fordel for Astma-Allergi Danmark: • V ær ikke bange for at starte en indsamling. Du skal tro på, at det kan lykkes, og at dit netværk ønsker at bakke op om den. • V ær indstillet på, at du selv er den første til at give en donation - man kan ikke forvente at modtage donationer fra andre, hvis man ikke selv synes, sagen er værd at donere til. • Sørg for at have en aktiv indsamlingsside, og synliggør den i dit netværk, så den ikke ”drukner” i alle de andre indsamlinger til forskellige formål.
raton på alle syv kontinenter samt et maraton i Florida, og for få år siden stod hun på toppen af Mount Kilimanjaro i Afrika og beviste dermed, at det at være astmatiker ikke nødvendigvis behøver være en hindring for at kunne bestige et bjerg. Men medicinen gør det ikke alene. Foruden benhård træning kræver det også viljen til rent faktisk at komme afsted på træningsturene, for at det lykkes at nå målet om at gennemføre Chicago Marathon. – Drømmen skal ikke bare være et ønske, men en strategi om, hvordan man rent faktisk kommer i gang. Det kan være hårdt at komme i gang med den daglige træning, som ingen ser og klapper dig på skuldrene for at gøre. Man bruger rigtig meget tid på træning blot for at få cirka 30 minutter på toppen af fx Mount Kilimanjaro, så man er nødt til at lære at nyde vejen mod målet. Det har jeg fået hjælp og støtte til, og det er jeg meget taknemmelig for, siger Anne. Støt Anne Chens indsamling på dk.betternow.org/fundraisers/ astmatiker-lober-maraton
ASTMA-ALLERGI DANMARK AFHOLDER ASTMASKOLE
for en aften
ER DU VOKSEN MED ASTMA, SÅ KOM TIL AFTEN ARRANGEMENT MED Professor, overlæge Vibeke Backer og overlæge Linda Makowska Rasmussen, og hør om: • Hvad er astma? • Hvordan finder lægen ud af, om jeg har astma? • Hvilken type behandling skal jeg have? Hvordan behandles astma? • Hvad skal jeg gøre, hvis min astma bliver værre? Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål.
DATOER, TID OG STED 10. oktober 2018 kl. 17.30 - 20.30 FLORENTZ Cafe & Brasserie, Algade 13, 4000 Roskilde
23. oktober 2018 kl. 17.30 - 20.30 Scandic Regina, Fonnesbechsgade 20, 7400 Herning
1. november 2018 kl. 17.30 - 20.30 Danhostel Esbjerg Vandrerhjem, Gl Vardevej 80, 6700 Esbjerg
29. november 2018 kl. 17.30 - 20.30
DELTAGELSE ER GRATIS
og tilmelding skal ske til Astma-Allergi Danmark via foreningens hjemmeside: www.astma-allergi.dk/astmaskole
Arrangementerne er muliggjort af et sponsorat af AstraZeneca
DK-3181-06-18-RIA
Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C
Nyt fra forskningen
Mange skifter job på grund af håndeksem Halvdelen af alle, der har fået anerkendt håndeksem som arbejdsskade, har været nødt til at forlade deres oprindelige job. Det viser en ny ph.d.-afhandling, der har undersøgt sammenhængen mellem arbejdsbetinget eksem og jobskifte. TE KST: J U LI E KO FO E D HÅNDEKSEM: Hvert år får cirka 1.500 danskere anerkendt deres håndeksem som arbejdsbetinget, og det gør sygdommen til den største enkeltgruppe af anerkendte erhvervssygdomme i Danmark. Arbejdsbetinget håndeksem har store økonomiske omkostninger for samfundet, og for den enkelte har lidelsen personlige konsekvenser. Håndeksem rammer især frisører samt køkken-, sundheds- og rengøringspersonale. Et nyt studie fra Bispebjerg
24
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018
Hospital har undersøgt sammenhængen mellem arbejdsbetinget håndeksem og jobskifte. Her svarer halvdelen, at de har været nødt til at forlade deres job på grund af arbejdsbetinget håndeksem. En tredjedel svarer, at de har været nødt til at forlade arbejdsmarkedet helt, mens resten er forblevet i deres job.
Livskvaliteten påvirkes
Af de, der har måttet forlade deres job, svarer størstedelen, at selvom deres håndeksem er
blevet forbedret, føler de ikke øget livskvalitet. Nogle svarer endda, at den er blevet forringet. Det overrasker forskerne. – Vi havde forventet, at den hudrelaterede livskvalitet ville bedres, når der var en forbedring i håndeksemet hos de deltagere, der havde skiftet profession – men det er ikke tilfældet. Vi kan ikke svare på, hvorfor det forholder sig sådan, men man kan da gisne om, at det kan have store personlige konsekvenser for den enkelte at
forlade sin profession, siger læge og ph.d. Tanja Korfitsen Carøe fra Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, som står bag afhandlingen.
Ændrede arbejdsrutiner kan gøre stor forskel
Undersøgelsen viser også, at de patienter, der forblev i deres job med ændrede arbejdsrutiner, både oplevede en forbedring i deres håndeksem og af deres livskvalitet.
FOTO: COLOURBOX
Om studiet Studiet inkluderer alle patienter (ca. 1.500), der i 2010 og 2011 fik anerkendt arbejdsbetinget håndeksem i Danmark. Data er indhentet fra Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring i Danmark og omfatter blandt andet information om atopisk eksem, diagnose (irritativt eksem, allergisk eksem og kontaktnældefeber), kontaktallergi, arbejdseksponeringer og erhverv på tidspunktet for anmeldelsen. Et opfølgende spørgeskema blev sendt til patienterne fire til fem år efter, at de fik anerkendt erhvervssygdommen. Her spurgte man dem blandt andet om, hvorvidt der var sket ændringer i deres jobsituation og i den måde, hvorpå de oplevede deres livskvalitet i relation til deres hud.
Fakta om håndeksem • Gennemsnitsalderen for at udvikle håndeksem er 35-36 år. Sygdommen bliver ofte kronisk. • Det er især kvinder, der får håndeksem. • Arbejdsbetinget eksem kan skyldes påvirkninger gennem kortere eller længere tid fra allergifremkaldende eller hudirriterende stoffer som fx vådt arbejde (fx ved hyppig håndvask), arbejde med hudirriterende stoffer som sæbe, fødevarer, opløsningsmidler, skæreolier, gummikemikalier, konserveringsmidler og hårfarver. Kilde: Videncenter for Allergi og "Occupational hand eczema with reference to job change and prevention", Københavns Universitet
Kender du Handskekufferten? Handskekufferten er et undervisningsmateriale, som Astma-Allergi Danmark har udviklet særligt til landets erhvervsskoler. – Det understreger endnu mere tydeligt, hvor vigtigt det er at lave en grundig gennemgang af, hvilke muligheder der er for at ændre arbejdsrutiner og igangsætte forebyggende initiativer. Man bør forsøge at fastholde patienten i arbejdet med ændrede arbejdsrutiner, så den pågældende eksponering undgås, siger Tanja Korfitsen Carøe. Selv små ændringer i arbejdsrutinerne kan have stor betydning for de eksemramte. En delanalyse i undersøgelsen viser, at ved at reducere antallet af daglige håndvaske fra 11-15 til 6-10 er chancen for at komme af med eksemet steget med knap 20 procent. Ved at nedsætte den
tid, man har våde hænder, fra to timer til en halv til to timer, øger man chancen med over 30 procent.
Bedre vejledning
Ifølge Tanja Korfitsen Carøe understreger afhandlingens resultater, at det er vigtigt at teste medarbejdere for allergi på et tidligt stadium, så man kan nå at gribe ind, inden tilstanden bliver kronisk. Og så kan resultaterne bruges i forhold til vejledning af patienterne. – De skal informeres om konsekvenserne af et jobskifte. For selvom deres eksem formentlig bliver forbedret, medfører det ikke nødvendigvis en følelse af større livskvalitet – måske oplever de endda, at den bliver dårli-
Undervisningsforløbet giver blandt andet de studerende indblik i, hvordan man vasker, desinficerer og smører hænderne på den bedste måde, og de får tip til at vælge korrekte handsker i forhold til erhverv. Derudover bliver de klogere på hudens opbygning og lærer at genkende symptomer på og årsager til eksem. Målet er, at de studerende ved, hvordan de forebygger hudallergi, så de ikke bliver en del af en kedelig statistik. Læs mere om undervisningsmaterialet Handskekufferten på www.astma-allergi.dk.
gere, siger Tanja Korfitsen Carøe. Derudover påpeger Tanja Korfitsen Carøe, at det er nødvendigt med en grundig afdækning af, hvilke eksponeringer patienten er udsat for på arbejdspladsen. Et arbejdspladsbesøg med
professionel rådgivning om eksponeringer og hudpleje kan være en måde at håndtere det på. Det kan være med til at synliggøre løsninger og mulige ændringer i hverdagen, som kan fastholde medarbejderne på trods af deres håndeksem.
25
Nyt fra forskningen
Fremtidens allergimedicin er (forhåbentlig) på vej TEKST: SOF I E MATHI LDE MU NK
FOTO: AU FOTO / LARS KRUSE
Forskere fra Aarhus Universitet, blandt andre lektor Edzard Spillner (herover), har fundet et antistof, der helt blokerer for allergiske reaktioner.
ALLERGI: Forskere fra Aarhus Universitet fik i starten af året et videnskabeligt gennembrud. Under jagten på ny allergibehandling opdagede forskerne ved et tilfælde et antistof, der helt blokerer for allergiske reaktioner. Antistoffet forhindrer allergimolekylet IgE i at sætte sig fast på andre celler. Dermed vil kroppen ikke frigive hormonet histamin, som forårsager symptomerne på allergiske reaktioner. Det nyopdagede antistof kan altså, kort sagt, slukke for allergien. Allergimedicin såsom antihistamin, som er tilgængelig i dag, fungerer ved at dæmpe for symp-
tomerne på den allergiske reaktion. Hvis det nye antistof viser sig at være brugbart til medicin, kan det betyde, at symptomerne fuldstændig vil udeblive. Antistoffet kan ifølge forskerne bruges mod stort set alle allergiske sygdomme, også astma. Indtil videre har forskerne gennemført forsøg med udtaget blod fra patienter, hvor det er lykkedes at slukke for den allergiske reaktion over for pollen og insektgift. Flere år med nye forsøg i virkning og sikkerhed ligger dog forude, før vi kan forvente, at medicin med antistoffet kan komme allergikere til nytte.
SKIDT INDEKLIMA? ØSTERGAARD bygge & indeklimateknik er et rådgivende ingeniørfirma, som står klar til at rådgive såvel private-, offentlige- som erhvervskunder. Vores medarbejdere har omfattende specialviden og anvender nyeste teknologi indenfor vore arbejdsområder: MIKROBIEL VÆKST » Skimmelsvamp » Bakterier » Allergener » Trænedbrydende svamp
MATERIALER M.M. » Asbest » PCB » Radon » Sortsværtning
FUGTTEKNIK » Fugtmåling » Fugtberegning » Tagscanning » Termografi
INDEKLIMATEKNIK » Temperatur og træk » Støj og akustik » Luftkvalitet » Belysning
BYGNINGSRENOVERING
ARBEJDSMILJØ
Betonvej 15 4000 Roskilde Tlf: 56 13 08 00 Fax: 56 13 08 09 oebit@oebit.dk www.oebit.dk
26
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018
VI ER TIL FOR DIG! Som medlem af AstmaAllergi Danmark får du blandt andet medlemsbladet seks gange om året, kurser, personlig og fortrolig netrådgivning samt mulighed for at søge fonde og legater. Skriv til info@astmaallergi.dk eller ring på tlf. 43 43 59 11, hvis du har spørgsmål om dit medlemskab. Vil du være medlem, kan du tilmelde dig på www.astmaallergi.dk.
JEANETTE DALAGER 30 år Bor i Fredericia Har været medlem af Astma-Allergi Danmark siden 2012
> > >
Hils på et medlem Jeanette Dalager fra Fredericia er glad for motorcykler og for, at der findes allergimedicin, så hun ikke er generet af løbende næse og øjne, når hun suser af sted. Og så er hun medlem af Astma-Allergi Danmark. TE KST: F I E K RØY E R DA HL FOTO : P R I VAT
Hvorfor er du medlem af Astma-Allergi Danmark? Jeg er medlem, fordi jeg har haft og har både astma og allergi inde på livet – ikke kun hos mig selv, men også i familien omkring mig. Som medlem får man også gode råd i jeres blad og på nettet, som jeg bruger meget. Jeg følger med i jeres pollental, så jeg ved, hvor jeg kan begå mig henne uden at have problemer med vejrtrækningen. Og så hjælper foreningen mig med at følge med i forskningen. Hvor længe har du haft astma og allergi? – Da jeg var fire år, røg jeg på sygehuset, fordi jeg ikke kunne trække vejret, og lægerne opdagede, at jeg havde astma. Jeg fik en astmaspray og astmamaske med hjem. Jeg kan huske, at den var stor og fyldte det halve af køkkenbordet. Heldigvis klingede astmaen af, og da jeg fyldte 14, var jeg fri for den.
Som teenager fik jeg konstateret græsallergi, og i 2011 fik jeg en priktest og slog ud på alt, hvad man kunne have allergi for. Så blev jeg henvist til en dygtig allergilæge i Aabenraa, og jeg begyndte på antihistamin og fik en næsespray, som jeg skulle bruge. Det bruger jeg stadigvæk, for at jeg kan begå mig i min hverdag. Hvordan får du hverdagen til at fungere med sygdommene? – Jeg har heldigvis en hverdag, som fungerer helt normalt, fordi min allergi er velbehandlet. Med den rigtige medicin føler mig ikke begrænset. Det er rigtig rart at have nogle dygtige læger, som kender til det at have allergi, og jeg er taknemmelig for, at mine forældre tog mig til allergilæge allerede for mange år siden for at finde ud af, hvad jeg var allergisk overfor. Hvis ikke de havde gjort det, så ville min hverdag nok se helt anderledes ud. Så ville det heller ikke have
været muligt for mig at dyrke min store hobby, ekstremsporten road racing, som er motorcykelløb på bane. Det kan jeg heldigvis godt, så længe jeg tager min medicin. Jeg kører ikke længere som racerkører inden for sporten på højere plan, men jeg kører stadig på motorcykel i min fritid. Så når jeg står op om morgen, tager jeg altid allergimedicin, og så er det ud at køre. Jeg kan godt lide at køre rundt i naturen, når vejret er til det, og jeg har tid. Har du et godt råd til andre, der også har astma og allergi? Noget, der måske kan gøre deres hverdag lettere? – Man skal huske at tage sin medicin, uanset om man har astma eller allergi, så man kan få en helt normal hverdag som alle andre. Når man er velmedicineret og har det godt, så kan alt lade sig gøre. Astmaen eller allergien skal ikke styre ens liv – det skal man selv. 27
Børn og unge lærer at passe godt på huden Til efteråret besøger Astma-Allergi Danmark sjette- og syvendeklasser over hele landet for at lære børnene om hud og hudallergi og fortælle dem, hvorfor det er vigtigt at passe på sin hud. T EKST: JUL IE KOFOED FOTO: COLOURBOX
H
udallergi er nok ikke lige det, som danske børn og unge generelt bekymrer sig mest om – i hvert fald ikke, hvis man ikke i forvejen har det. Men der er god grund til at være opmærksom på sin hud allerede fra en tidlig alder. Hudallergi kan nemlig ramme alle og i alle aldre – men risikoen kan reduceres, hvis man tænker over, hvad man smører på sin hud. Og det er netop nogle af de pointer, som Astma-Allergi Danmarks nye projekt om børn, unge og hudallergi skal gøre opmærksom på. – Børn og unge bruger også plejeprodukter, og sunde vaner skal indarbejdes tidligt. De er ofte ikke opmærksomme på, at de selv kan gøre en forskel i forhold til at reducere risikoen for hudallergi. Vi vil gerne bidrage til, de får en større viden om hudallergi og kan træffe bevidste valg om deres huds sundhed, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark. Ifølge Videncenter for Allergi har mindst 10 procent af den danske befolkning hudallergi – og børn bliver også ramt. Det er alvorligt, for har man først fået hudallergi, har man det resten af livet. Hudallergi kan gå ud over livskvaliteten, og det kan også få indflydelse på det erhverv, man vælger. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at nå de unge, og som forælder eller bedsteforælder kan man også være med til at gøre en forskel, ikke mindst ved at sætte det gode eksempel.
Hvad er der i min shampoo og creme?
Som en del af projektet om børn, unge og hudallergi vil Astma-Allergi Danmark over de næste tre år undervise 30 sjette- og syvendeklasser på forskellige skoler rundtomkring i landet. Klasserne, der modtager undervisning i 2018, er allerede fundet, og der er oprettet venteliste med interesserede skoleklasser. Indsatsen vil veksle mellem undervisning og dialog om hudens opbygning, immunforsvaret og allergi. Derudover skal eleverne lave praktiske øvelser, hvor de skal gennemgå ingredienser i deres egne produkter, som de har taget med hjemmefra. Formålet er, at de skal blive gode til at afkode, hvilke indholdsstoffer der er i de produkter, de bruger i det daglige – fx cremer, sæbe og shampoo.
Fokus på hudallergi på sociale medier
Undervisningen i skolerne suppleres af en digital indsats, hvor Astma-Allergi Danmark sætter fokus på hudallergi på de sociale medier. Så hold øje med – eller fortæl dit barn, barnebarn, niece eller nevø, at de skal holde øje med – kampagnen SkinZone på Facebook, Instagram og YouTube fra starten af september, og læs meget mere om hudallergi på www.astma-allergi.dk Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsens Pulje for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.
Følg med i kampagnen for børn, unge og hudallergi – og husk at fortælle dine børn, børnebørn, niecer, nevøer eller venners børn, at de skal holde øje med Astma-Allergi Danmarks YouTube-kanal (AstmaAllergiDanmark) og følge med på Facebook (SkinZone) fra september.
28
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018
Der vil være masser af gode råd og tips og tricks til at passe på sin hud.
HVAD ER HUDALLERGI? Du kan få hudallergi, hvis din hud kommer i kontakt med allergifremkaldende stoffer som fx parfume, visse konserveringsmidler og metaller. Din risiko for at få hudallergi øges, jo længere tid du er i kontakt med stoffet, og det har også betydning, hvor ofte du kommer i kontakt med det. Hudallergi viser sig som kontakteksem – med rødme, kløe og eventuelt blæredannelse og sår. Symptomerne viser sig der, hvor huden er i kontakt med det stof, som du er blevet allergisk overfor. Eksemet kan brede sig, hvis ikke årsagen fjernes. Eksemsymptomerne kan vare i dage til uger, og i værste fald kan eksemet blive kronisk.
Tjek, om du bruger din inhalator rigtigt på min.medicin.dk Find din film på min.medicin.dk
SÅDAN KAN DU HJÆLPE DINE BØRN I HVERDAGEN
Du kan også se den på mobilen!
• Har du små børn, kan du være opmærksom på, hvilke stoffer legetøjet indeholder. • Har du større børn, kan I sammen tage en tur i supermarkedet, hvor I bruger appen Kemilex eller Tjek Deklarationen til at undersøge, hvilke stoffer der er i de forskellige produkter. • Gå efter sæbe og shampoo, som er uden parfume.
GOD FOR PLANETEN - Miljøvenligt - Bæredygtigt - Økologisk dyrket
• Vask tøj i parfumefrit vaskemiddel. • Lær dit barn at gå efter Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Den Blå Krans. • Fortæl barnet om vores kampagne SkinZone og de kanaler, hvor de kan følge med.
GOD FOR DIG - Allergivenligt - Åndbart - Termoregulerende HVERDAGS KOMFORT - Super blødt - Antistatisk
Læs mere på www.boody.dk
Huden kan drille nok i forvejen… … pas godt på den!
Vi ses online!
WRAP certificering garanterer at vores fabrikker tilbyder sikre og lovlige arbejdsforhold.
Confidence In Textiles certificering betyder at der ikke er nogen spor af kemikalier eller skadelige giftstoffer i vores tekstiler.
Vores indpakning er lavet af genbrugspapir og printet med vegetabilsk blæk.
Læs mere om vores certificeringer på boody.dk *Viskose lavet af økologisk dyrket bambus
29
Spørg Rådgivningen Vi er til for dig Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores netrådgivning. Send en mail til os via www.astma-allergi.dk/raadgivning med dit spørgsmål og dit medlemsnummer – så svarer vi dig inden fem hverdage og ofte før.
Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske
Betina Hjorth
Ernærings- og husholdningsøkonom
Christine Højer Eriksen Sygeplejerske
Karen Rasmussen Biolog
FOTO: COLOURBOX
Kurvblomstallergi:
Kan solsikkekerner give mig eksem? Hej Astma-Allergi Danmark! Jeg har håndeksem og kan ikke rigtig slippe af det. For et halvt år siden fik jeg også konstateret allergi over for kurvblomster. Jeg undgår selvfølgelig at røre ved kurvblomster, og nu har min hudlæge anbefalet mig at undgå kurvblomster i maden i håb om, at det kan forbedre mit håndeksem. Jeg bruger tit solsikkekerner i mit bagværk, men er kommet i tvivl om, hvorvidt solsikkekerner indeholder de stoffer, som giver allergi? Solsikkeblomsten er jo i kurvblomstfamilien. Mvh. Tove
Hej Tove Det stof i kurvblomstfamiliens planter, der kan give allergi, er sesquiterpene lactoner, og indholdet af dette stof i solsikkefrø er faktisk så højt, at det frarådes personer med kendt kurvblomstallergi at håndtere solsikkefrø, da det godt kan give allergisk reaktion. Solsikkefrø kan potentielt også give allergisk reaktion efter indtag. Nogle af de hudirriterende stoffer fra kurvblomsten kan også overføres via luften og irritere huden eller give kontakt
eksem. Det er ikke pollen, men aerosoler med potentiale til at give allergiske reaktioner. Mange potteplanter og afskårne blomster er fra kurvblomstfamilien. Derfor er det en god idé helt at undgå kurvblomster indenfor. Du kan finde inspiration til allergivenlige stueplanter her: http://hoefeber.astma-allergi.dk/allergivenlige-stueplanter. Med venlig hilsen Rikke Lystbæk Thygesen
FOTO: COLOURBOX
Fødevareallergi:
Findes der andre tests? Hej Rådgivning Min læge er meget tilbageholdende med at sende mig til allergitest for fødevareallergi. På nettet har jeg set, at flere behandlere og klinikker tilbyder tests mod betaling. Men kan jeg stole på dem? Hilsen Lars Hej Lars. Mange oplever, at der er fødevarer, som giver dem symptomer på den ene eller anden måde. Nogle gange er det allergi, nogle gange er det ikke. På baggrund af dine symptomer vurderer lægen, om der er grund til mistanke om allergi, som så kan
30
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018
udredes ved allergitest suppleret med diæt og provokation – eller om der kan være andre forklaringer på dine symptomer. Hvis man ikke føler sig hørt hos lægen eller ikke får en forklaring på, hvorfor lægen ikke mener, der er tale om allergi og derfor ikke vil sende dig videre i systemet, kan man fristes til at gå andre veje. De test der tilbydes, kan fx være hårmineralanalyse eller IgG-test. American Academy of Allergy, Asthma and Immunology (amerikansk forening for allergilæger) siger om hårtesten, at den giver mange falske positive resultater, som betyder, at mange raske fejlagtigt får besked om, at de er syge. Desuden er
testen ikke reproducerbar, hvilket betyder, at hvis du analyserer den samme prøve flere gange får du forskellige resultater. EAACI (den europæiske sammenslutning af allergilæger) udtaler om IgG-test, at den er irrelevant for udredning af fødevareallergi og intolerans og ikke bør udføres ved fødevarerelaterede symptomer. Du bør tale med din læge om dine symptomer, så I sammen kan finde ud af, hvilke undersøgelser der bedst kan afdække eventuel sygdom. Mange hilsner Betina Hjorth
Pollen:
Er det en bynkeambrosie? Hej Rådgivning Jeg har fundet en sjov fætter (se lignende billede th. herunder, red.) i min have, og jeg er er i tvivl om, hvorvidt det mon er den allergifremkaldende invasive plante bynke-ambrosie? Håber, I kan hjælpe mig. Mange hilsner Anders Hej Anders Det er (heldigvis) ikke en bynke-ambrosie, du har fundet i din have. Det ligner en art af brandbæger, fx engbrandbæger eller almindelig brandbæger. Hold øje med, om den får en gul randkrone, når den springer ud. Det kan nemlig være tegn på, at det er en eng-brandbæger, og
BYNKE-AMBROSIEI
den kan nemt forveksles med bynke-ambrosie. Brandbæger-arterne tilhører samme familie som bynke-ambrosie (kurvblomstfamilien). Bynkeambrosies blade er dog mere "slanke", fintfligede og ender i en lille spids. Et par gode kendetegn ved bynke-ambrosie er desuden, at stænglen er massiv (ikke hul), håret og har et rundt tværsnit, mens blomsterne er små og grønne og sidder samlet i aks i spidsen af planten. På vores hjemmeside www.astma-allergi.dk kan du finde en folder om, hvordan du kan kende en bynke-ambrosie – og bekæmpe den. Venlig hilsen Karen Rasmussen
BRANDBÆGERI
Tilmelding på www.astmaallergi.dk/ kurser Foto: Lalandia
Har dit barn astma, eksem eller høfeber? Kom på familiekursus med AstmaAllergi Danmark Man lærer bedst, når man har det sjovt. Derfor holder vi igen i år vores familiekursus om allergi, astma og eksem i Lalandia i Billund. Så pak tasken med godt humør, og forbered jer på et par lærerige dage. Familiekurset er for familier med børn mellem 0 og 18 år, hvoraf et eller flere af børnene har astma, eksem eller høfeber. Raske søskende i samme aldersgruppe er naturligvis velkomne. STED: Lalandia i Billund. Indkvartering i feriehuse med egen forplejning TID: Den 9.-11. november 2018 PRIS: Kurset koster 700 kr. pr. familie NB: Tilmelding senest den 7. september 2018
FOTO: KIRSTEN EBERT
FOTO: COLOURBOX
31
Opskrifter fra Karina Villumsen Madblogger og kogebogsforfatter Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden hvede, mælk og æg med AstmaAllergi-bladet. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk. Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk. Karina Villumsen
Kogebogsforfatter og blogger www.madgudinden.dk
Æggefrit efterår
FOTO: KARINA XXXXXXX VILLUMSEN
Det at spise æg er for mange mennesker en helt naturlig del af vores hverdag, men for folk med allergi over for æg er det vigtigt at undgå netop den fødevare, så de ikke får allergiske reaktioner. Her får du et par opskrifter helt uden æg og nogle tips til, hvordan man kan erstatte æg, når man bager og kokkererer.
32
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018
SMÅ ”KYS” ELLER MARENGS UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG
Til to store portioner kys på to bageplader eller en halv portion til kys og en halv portion som chokolade-guf-skum eller chokolade-kys. Ingredienser: 1 dl kikærtevand fra en dåse kikærter (må gerne være lidt tykt i det) ½ tsk. eddike Ca. 1 ½ dl sukker
> Sådan gør du: Sæt ovnen på 100 gra-
der varmluft eller 120 grader uden varmluft. Alt køkkenværktøj skal være helt rent uden et lag af opvaskefilm. Tør eventuelt værktøjet af med eddike på et stykke serviet eller køkkenrulle. En røremaskine er helt klart det bedste bud her, men en elpisker fungerer også. Hæld kikærtevandet i skålen sammen med eddike. Pisk, pisk, pisk, pisk, på fuld skrue, til det næsten står selv. Det tager ca. 10-15 minutter. Hæld sukker i med en teske ad gangen. Hvis du rører på maskine, hæld sukker i, vent 10 sekunder, hæld sukker i osv., indtil cremen er så stiv, at den begynder at lave små render i strukturen og holder formen, hvis man tager lidt på en ske. Hæld halvdelen af cremen i en frysepose eller sprøjtepose med stjerneformet tylle. Sæt som små kys på en bageplade med bagepapir. Brug evt. den anden halvdel til chokolade-kys eller som gufskum til is, og hæld kakaopulver i, som der står i opskriften herunder. Sæt kyssene i ovnen, og bag i en time ved 100 grader varmluft eller 120 grader almindelig ovn. Når tiden er gået, slukkes ovnen, og kyssene står, indtil ovnen er kølet ned. Tag dem ud, lad dem stå lidt, så de bliver sprøde. Hvis de skal have bid, skal de kun have 50 minutter i ovnen. Når kyssene er tørret, lægges de i en bøtte med låg. De kan holde sig i et par uger. CHOKOLADEGUF-SKUM ELLER CHOKOLADE-”KYS” Hæld 1-2 spsk. kakaopulver i halvdelen af marengsmassen for at lave chokoladegufskum til is eller for chokolade-kys. Eller prøv med 1-2 tsk. lakridspulver, 1-2 spsk. frysetørrede bær eller bærpulver, 1-2 spsk. hakket chokolade, eller… kun fantasien (og allergien) sætter grænser!
ÆGGEFRI FLØDEBOLLER MED SKUMFIDUS-FLUFF-SKUM UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG
Skumfidus-fluff-skum til flødebollerne (kan også bruges til is) Ingredienser: 1 ¼ dl vand 2 plader opblødte husblas eller 1 spsk. gelatinepulver ½ tsk. vaniljepulver ¼ tsk. havsalt – 1 ¼ dl vand 2 dl honning
> Sådan gør du: Husblaspladerne/gela-
tinepulveret opløses i vandet sammen med vaniljepulver og salt. Kog honning og vand op i en kasserolle til en temperatur på 115 grader på et bolsjetermometer. Hæld forsigtigt blandingen ned i gelatinemassen. Pisk i 8-10 minutter (måske endnu længere) med en elpisker, til massen begynder at blive hvid, luftig og dobbelt så stor. Farve eller smag: For jordbærskum tilsættes rød frugtfarve og jordbæraroma, til farve og smag opnås. Man kan også tilsætte 2-3 spsk. frysetørrede hindbær eller jordbær. Hæld skummet i en pose med eller uden tylle. Bunde, drys og overtræk til flødebollerne NB: OPSKRIFTEN INDEHOLDER MANDLER
Ingredienser: En stang marcipan Overtrækschokolade 400-450 g tempereret chokolade (vær evt. opmærksom på spor af mælk) Hakkede nødder (hvis du kan tåle det), bærpulver, lakridspulver, kokosmel
> Sådan gør du: Mens honningmassen
bliver klar, skæres marcipanen i skiver, rulles til kugler og trykkes flade på et stykke bagepapir. Fyld skumfidus-fluff-skummet i en sprøjtepose med tylle, og sprøjt toppe af skummet ud på hver bund, næsten helt ud til kanten. Sprøjt nedefra og op med skummet uden at dreje rundt med sprøjteposen. Sæt flødebollerne i køleskabet, mens chokoladen tempereres. Flødebollerne må gerne stå et par timer, så skummet sætter sig. Det gør det nemmere at hælde chokolade på, men det er ikke nødvendigt. Chokoladen tempereres ved at hakke
chokoladen. Halvdelen af chokoladen hældes i en gryde med tyk bund. Smelt chokoladen på laveste varme. Når chokoladen er smeltet, tages gryden af varmen, og resten af chokoladen hældes i. Når al chokoladen er opløst, hældes den i en skål. Chokoladen skal helst være 30-31 grader. Tag en flødebolle med en gaffel under. Hold den over chokoladeskålen. Brug en ske til at hælde chokolade over flødebollen, så det bliver jævnt fordelt. Lad overskydende chokolade dryppe af, inden flødebollen sættes tilbage på bagepapiret. Hvis der skal drys på flødebollerne, skal dette gøres, mens chokoladen stadig er glat og flydende. Sæt flødebollerne i køleskabet, indtil chokoladen er fast.
ÆGGEFRI MAYONNAISE UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG
Ingredienser: 30 gram væske fra en dåse kikærter (også kaldet aquafaba) (ca. 1/4 dl) Saften fra ½ citron ½ tsk. salt Olie med neutral smag. Jeg bruger koldpresset rapsolie. Dosering afhænger af, hvornår mayonnaisen bliver cremet og tyk (stuetemperatur) ½ tsk. dijonsennep Smag til med ekstra salt og peber, hvis nødvendigt
> Sådan gør du: Pisk kikærtevand, ci-
tronsaft og salt i en skål, til det er skummende og hvidt. Hæld forsigtigt olien i, i en tynd stråle, mens der piskes. Når mayonnaisen får ønsket konsistens, smages den til med lidt sennep, salt og peber. Mayonnaisen skal bruges med det samme, da den bliver tynd i køleskabet. Dog kan mayonnaisen sagtens piskes tyk igen. Bearnaisemayonnaise: Samme fremgangsmåde, men der tilsættes bearnaiseessens og lidt estragon.
TIP: Hvis der er chokolade og skum til overs, kan man fylde chokolade i en silikoneform, hælde gufskummet i og chokolade over. Sæt på køl. Små chokolader med skum. UHM! Flødebollerne kan holde sig op til to uger i køleskabet. 33
Lokalnyt / fra medlem til medlem Lokalnyt
Vi er i gang med at planlægge forskellige aktiviteter, så følg med på vores hjemmeside www.astma-nordsj.dk. For mere information og tilmelding: Ingelise Biering Tlf. 21680741 eller 2biering@mail.dk
Nyt fra Astma-Allergi Nordsjælland Halsnæs Lungecafé Skjoldborg, Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk Seneste nyheder inden for behandlingen af KOL Tid: torsdag den 20. september kl. 15.00-17.00 Overlæge Thomas Ringbæk fra Hvidovre Hospital kommer og fortæller om de seneste nyheder inden for behandlingen af KOL. Hvem skal have inhaleret binyrebarkhormon? Hvordan forebygger vi hyppige infektioner i lungerne? Kan ilttilskud forbedre ens tilværelse? Der vil være god tid til at stille spørgsmål. Alle er meget velkomne. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig Førstehjælp Tid: torsdag den 11.oktober kl. 15.00-17.00 Kom og hør den erfarne falckredder Johnny Svanholm Møller fortælle om, hvor vigtigt det er at kunne førstehjælp, og hvilke symptomer man skal være særlig opmærksom på. Alle er meget velkomne. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.
Fra medlem til medlem Sommerhus i Egense
niche, wc og gulvvarme. Der er vaskemaskine, varmepumpe og god internetforbindelse. Der kommer ind imellem hund i huset, men lejere må ikke medtage dyr, ej heller ryge. Sommerhuset ligger i naturskønne omgivelser i Egense lige syd for Limfjordens udløb i Kattegat. Pris pr. uge fra 1.945 kr. Link til booking: www.netferie.dk (søg på hus nr. 1983), eller ring til Lise Haahr Hanneslund på tlf. 87241275.
Allergivenligt sommerhus ved Sejerøbugten
og flere åbne afdelinger, så der er altid mulighed for at finde et sted at nyde solen. Der er 42” tv med 25 kanaler og fibernet med ubegrænset data. Barneseng, barnestol, børnebadekar, sandkasse og gynge til rådighed samt opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Huset opvarmes primært af varmepumpe i fællesrum, kan evt. suppleres med elvarme i soverum. Der er ikke brændeovn. Sommerhuset ligger i et roligt område meget nær en af de skønne sandstrande, du finder ved Sejerøbugten. Se mere/book på www.feriepartner.dk, søg på hus nr. 13342, eller kontakt Tina Hee Johansen, tlf. 30328158.
Ferielejlighed i Frederikshavn Skønt beliggende sommerhus med flot udsigt til Kattegat. Sommerhuset ligger på en dejligt stor naturgrund på 1600 m2. Der er en fin, stor terrasse med havemøbler, solvogne og havegrill. Her kan man sidde og nyde den skønne udsigt. Huset er fra 1980/2011 og på 60 m2. Dejlig lys og moderne indretning. To gode soverum med dobbeltsenge. Dejlig lys stue med store vinduer, brændeovn og tv med danske programmer, DVD, CD og radio. Godt køkken med bl.a. opvaskemaskine, mikrobølgeovn og kaffemaskine. Velindrettet badeværelse med bruse
Bo i et skønt sommerhus beliggende i roligt område ved Sejerøbugten kun 150 m fra dejlig sandstrand. Sommerhuset er opført i 2004 med trægulve (klinkegulve i baderum og gang). Huset er indrettet med dejlig lys stue samt fire skønne soveværelser: to med dobbeltsenge og to med dobbelte sovesofaer med trælameller og springmadrasser. Der er to badeværelser med brus samt et åbent køkken. Terrassen er opdelt i en overdækket
Lejligheden indeholder stue med sovesofa, soveværelse med dobbeltseng (kan deles), fuldt udstyret køkken-alrum og badeværelse. Lejligheden er røg- og dyrefri, og der er adgang til vaskerum og have. Lejen er inkl. sengelinned og hånd klæder, og der er ”startpakke” med kaffe og the. Flere muligheder for indkøb inden for 200-400 m. Afstand til Arena Nord 800 m. og til gågaden 250 m. Pris fra 400 kr./døgn. Kontakt Hanne og Poul, telefon 21498120/22988156 eller e-mail hplfrh@post.tele.dk.
Læserbrev fra et medlem ALLERGY CONTROL® allergibetræk
Beskytter dig mod påvirkning fra husstøvmider i sengen. Effekten er dokumenteret i et dansk studie. ALLERGY CONTROL allergisengetøj og betræk kan bestilles til madrasser, puder, dyner og som rejsesæt. ALLERGY CONTROL leveres i lækker tætvævet luksus bomuld, som er helt tæt for husstøvmider. Stof i bomuld sikrer den bedste fugt- og varmeafledning med høj komfort. 60 dages fuld Tilfredshedsgaranti! Læs mere på jepsenhealthcare.dk eller ring 4499 1432.
Til Astma-Allergi Danmark Jeg er en kvinde på 70 år, og de sidste 55 år har jeg haft allergi over for husstøvmider og katte. Siden er der kommet kontakteksem over for vand og opvaskemiddel, formaldehyd og ikke mindst atopisk dermatitis. Det er primært på hænder, håndled og Foto: Privatfoto om vinteren under fødderne. Desuden har jeg kurvblomstallergi (martrem). Fra seks til 12-års-alderen havde jeg bronkitis, som jeg dog voksede fra, men jeg har stadig sarte luftveje. Jeg er yderst velbehandlet hos en omsorgsfuld læge på Marselisborg i Aarhus. Dog synes jeg, der er for lidt opmærksomhed på det psykiske/følelsesmæssige i forbindelse med atopisk dermatitis.
Fokus på allergi, astma og eksem siden 1989
34
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2018
stama_ann.indd 1
25/11/11 15.35
Jeg kan med sikkerhed konstatere, at bekymringer og stress forværrer mit eksem. Jeg har gennem årene opdaget, at jeg reagerer og græder og bliver lidt trist, når eksem-anfaldet er meget voldsomt. Jeg er egentlig ikke ked af noget generelt, og jeg ved, at det er sundt at reagere, men alligevel. En del træthed følger ofte. Jeg vil gerne dele med andre og høre, om de oplever/tænker noget lignende. I øvrigt køber jeg bomulds- og nitrilhandsker direkte fra fabrikken (Abena), da det er mange gange billigere end på apoteket. Og saltvand/havvand hjælper rigtig godt på min hud til beroligelse. Angående arveligheden kan jeg konstatere, at vi i min familie har eksem/allergi i hele seks generationer! Med ”kløende” medlemshilsen Ingrid Høyrup Ottesen, Silkeborg (skriv til blad@astma-allergi for at komme i kontakt)
Kurset er fuldt, men skriv dig gerne pĂĽ venteliste
, , ,
En anderledes ferie? Søg med som leder!
Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11
Sundt indeklima?
Hvordan er indeklimaet hjemme hos dig? Skimmelsvamp kan føre til hovedpine og træthed. Forebyg skimmelsvamp og slip bekymringerne – nemt og bekvemt.
®