AstmaAllergi #1/2019 + Året, der gik (til medlemmer)

Page 1

AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

NR. 1 – FEBRUAR/MARTS 2019

TEMA HUDALLERGI? VÆR GOD MOD DIN HUD

Hudallergi kender ingen alder 18

AKUPUNKTUR, ZONETERAPI?

Gode råd om alternativ behandling

20

NYT FRA FORSKNINGEN:

Innovativ dyne kan lindre eksem

24

KLAR TIL POLLENSÆSONEN:

Prøv den helt nye pollenapp!


ET BEDRE LIV FOR SENSITIV HUD

TOLERIANE ULTRA

DOBBELT VIRKNING: BEROLIGER OG STYRKER HUD MED TENDENS TIL ALLERGI 0%

PARFUME A L K O H O L*

*Indeholder ikke ethanol.

FØLES DIN HUD IRRITERET? TOLERIANE ULTRA EYE Intens beroligende øjencreme

TOLERIANE ULTRA Intens beroligende dagcreme

TOLERIANE ULTRA OVERNIGHT Intens beroligende natcreme

TOLERIANE ULTRA fra La Roche-Posay er en effektiv hudplejeserie udviklet specielt til sensitiv og intolerant hud, der sikrer den højeste tolerance. Hudplejeserien består af en dagcreme, natcreme og øjencreme der kan anvendes som daglig pleje og/eller supplerende pleje. Produkterne reducerer hudens ubehag og virker intens fugtgivende. Alle produkter i Toleriane Ultra-serien er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. La Roche-Posay forhandles på apoteket.

N E I PAN

HOLD

FERIE

I

Er du medlem af Astma-Allergi Danmark, kan du leje en ferielejlighed i Benalmáldena Pueblo i Spanien eller Valle Marina på Gran Canaria. Lejlighederne er røgfri. Læs mere om reservation, og se priser og perioder på www.astma-allergiferie.dk.

Læs mere og se priser på www.astma-allergiferie.dk

Foto: Colourbox

S


Vi passer (også) på dig med hudallergi Hudallergi findes hos folk i alle aldre, og hvad end man er barn, ung eller ældre, er fortællingen den samme: Hudallergi kan give store udfordringer i hverdagen, og det går ud over livskvaliteten at have eksem. Desuden kan det være umådeligt svært at gennemskue, hvilke allergifremkaldende stoffer dagligdagens mange forskellige produkter til fx pleje og rengøring indeholder, og man

skal være evigt opmærksom for at navigere uden om det, man ikke kan tåle. Heldigvis kan man som forbruger gå efter Astma-Allergi Danmarks allergimærker, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, og dermed giver vi jer med hudallergi – og alle, der ønsker at minimere risikoen for at udvikle hudallergi – et trygt pejlemærke i produktjunglen. Og med årets Fragile-kampagne, der

sætter fokus på hudallergi, kan der vist ikke være nogen tvivl om, at hudallergi og eksem er noget, vi hos Astma-Allergi Danmark tager dybt alvorligt og har stor opmærksomhed på.

Jesper Mortensen, formand

TEMA: 8 Hudallergi: Vær god mod din hud

indhold

9 Hudallergi kender ingen alder 12 P sykolog: Mænd er mindre optagede af deres hud 14 D en Blå Krans: Alle produkter bliver grundigt vurderet

AstmaAllergi • NR. 6 • FEBRUAR/MARTS 2019

15 Ældre hud kan have sine udfordringer 16 F RAGILE: Derfor skal du bekymre dig om din hud

Cirka hver femte dansker har hudallergi. Husk at passe på huden, hvis du er en af dem, råder hudlægen.

22 Tak til vores erhvervsmedlemmer

Side 9

22 Tak, fordi du er medlem – husk dine medlemsfordele

ARTIKLER

18 Godt at vide om alternativ behandling

F OTO : C O LO U R B OX

Mænd rammes også af hudallergi, men er mindre optagede af deres sundhed.

Side 12

24 Prøv Astma-Allergi Danmarks helt nye pollen-app 26 Kom med til Astma-Allergi Danmarks landsmøde FASTE SIDER

4 Kort og godt 6 Siden sidst

Med Fragile-kampagnen sætter Astma-Allergi Danmark fokus på hudallergi.

20 Nyt fra forskningen

TEMA

Side 16

HUDALLERGI: VÆR GOD MOD DIN HUD

28 Spørg Rådgivningen 32 Opskrifter fra Karina Villumsen 34 Lokalnyt og fra medlem til medlem

Forsidefoto: Ritzau Scanpix AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Fie Krøyer Dahl blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Pure Print Design Dorte Kayser, OTW

Annoncer Heidi Franke, DG Media Tlf. 33 70 76 35 heidi.franke@dgmedia.dk AstmaAllergi nr. 1 FEBRUAR/MARTS 2019. Oplag: 14.000. AstmaAllergibladet udkommer seks gange årligt.

Næste blad 2/2019 udkommer 10. april 2019. Deadline er ultimo marts. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærket. CO2-udledningen ved produk-tion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte kli-

maprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet primo januar 2019. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og med

synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

3


C O LO U F OTO :

Hjælp os med at uddele 100.000 kroner

R B OX

Kort og godt

LEGAT: Astma-Allergi Danmark har igen i 2019 mulighed for at uddele 100.000 kr. fordelt på portioner af 5.000 kr. Pengene går til enlige ældre, som er medlemmer af foreningen. Send os en ansøgning, hvis beskrivelsen passer på dig, eller sig det videre, hvis du kender en, der trænger til hjælp og en kærlig tanke. Ansøgningen skal indeholde en kort begrundelse for, hvorfor netop du har brug for hjælp, samt din seneste årsopgørelse som dokumentation. Astma-Allergi Danmark skal have ansøgningen senest den 1. april 2019. De heldige får besked i løbet af april. Send ansøgning og dokumentation til info@astmaallergi.dk. Husk, at det kræver et medlemskab af Astma-Allergi Danmark, hvis man skal komme i betragtning. Vi glæder os til at give en opmuntring til dem, der trænger!

Skal du med på Team Astma-Allergi Danmark?

Tak for støtten via Drugstars STØTTE: Drugstars kom forbi i december med en julegave til AstmaAllergi Danmark – en donation, som er indsamlet ved hjælp af alle jer, som bruger Drugstars-appen til at huske jeres medicin, og somtildeler stjerner til os og dermed støtter foreningen. Vi er meget taknemmelige for, at I bidrager til arbejdet med at skabe en bedre hverdag for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Tak! Læs mere om Drugstars på www.drugstars.com.

FOTO: SOFIE MATHILDE MUNK

Vil du være med til at vise, at du er fysisk aktiv, selv om du har høfeber eller astma? Vil du være med til at vise, at det godt kan lade sig gøre, fordi du er velbehandlet? ASTMA/ALLERGI: I Astma-Allergi Danmarks Snot or Not-kampagne i maj 2019 sætter vi fokus på fysisk aktivitet. I den forbindelse opstarter vi ”Team Astma-Allergi Danmark”, som måske er noget for dig? Teamet kommer til at bestå af folk med astma og/eller høfeber, som gerne vil vise, at de også er fysisk aktive. Så hvis du godt kan lide at træne og samtidig gerne vil gøre en forskel for andre, så vær med på holdet!

Spred budskabet Som en del af Team Astma-Allergi Danmark er du med til at sprede budskabet om, at det godt kan lade sig gøre at være velbehandlet og fysisk aktiv. Samtidig er du med til at udbrede kendskabet til foreningen ved at træne med en lækker kampagnebluse, som vi sender til dig, og ved at samle ind til fordel for vores arbejde og aktiviteter med en onlineindsamling.

MADALLERGI: Det er ikke altid lige nemt at have fødevareallergi – det kender Lene Greve, som er medlem af Astma-Allergi Danmark, alt til. Hun har allergi over for en række fødevarer, blandt andet boghvede og korn som hvede, rug og hirse. Derfor er hun ofte nødt til at tage en madpakke med, når hun skal ud i byen eller besøger venner, da hun har svært ved at finde mad, hun kan tåle. Desværre ople-

4

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2019

ver hun ofte, at allergimad ser frygtelig kedelig ud sammenlignet med ”almindelig” mad – og det besluttede hun at gøre op med. – Jeg begyndte at interessere mig for, hvordan jeg kan lave spændende madpakker, så den mad, jeg kan spise, bliver et lækkert måltid. Jeg fandt inspiration i Japan, hvor der er en lang tradition for madpakker, fortæller Lene Greve.

Når hun laver en madpakke, overvejer hun præsentation af maden, og hvilke smage der vil gå godt sammen. Hun laver ofte mad med ris, kål, kartofler og quinoa – og altid med et blik for, at det hele ser indbydende ud og er lige til spise. Følg Lene Greve på Instagram (@nordicbento), og bliv inspireret af hendes flotte allergivenlige madpakker.

FOTO: LENE GEVE

Tip fra et medlem: Gør noget ud af din allergimad


FO

Nye med Den Blå Krans Astma-Allergi Danmark sætter løbende Den Blå Krans på produkter inden for en lang række kategorier. Få et overblik over antallet af produkter, der er godkendt, siden sidste blad udkom.

FOTO: COLOURBOX

KROP:

Du vælger helt selv, hvordan du træner, og hvordan du indsamler til os. Men vi hjælper dig selvfølgelig. Du får støtte og hjælp i teamets fælles facebookgruppe. Her får du blandt andet opmuntrende tips og idéer fra dine kammerater i teamet og fra os. Desuden vil cykelentusiasten Søren Oxbøll, som du måske har læst om tidligere her i medlemsbladet, også fortælle, hvordan han kom i gang, og hvad der virkede for ham. Interesseret? Så kontakt rådgivningschef Betina Hjorth på 43 43 59 11 eller bh@astma-allergi.dk, eller læs mere på hjemmesiden.

45 ... ANSIGT:

HÅR:

25 ... HÆNDER:

17

BABY:

... SOL:

...

Kalender: 6. februar: Astmaskole for forældre til børn med astma i København. Eksemskoler: 6. marts: Middelfart 13. marts: Herning 14. marts: Randers 20. marts: Sorø Læs mere om begivenheder og kurser på www.astmaallergi.dk/kurser

24

...

BARBERING:

41 1

DYNER & PUDER:

69

TO

:C

OL

OU

RB

OX

Sådan udkommer dit medlemsblad i 2019 MEDLEM: Fra og med 2019 udkommer Astma-Allergi Danmarks medlemsblad anderledes, end det hidtil har gjort. Det har ingen betydning for dit medlemskab, og som medlem vil du stadig modtage seks blade i løbet af året. De nye udgivelsesdatoer for AstmaAllergi i 2019 er:

Blad 1: Blad 2: Blad 3: Blad 4: Blad 5: Blad 6:

6. februar (dette blad) 10. april 6. juni 7. august 9. oktober 4. december

Det er stadig muligt for medlemmer at indrykke annoncer om udlejning af sommerhuse og ferielejligheder. De skal være redaktionen i hænde, senest en måned før hvert blad udkommer. Log ind på din medlemsprofil på vores hjemmeside www.astma- allergi.dk for at se og rette dine oplysninger, og kontakt info@astmaallergi.dk, hvis du har spørgsmål angående modtagelse af medlemsblad eller til dit medlemskab generelt.

PRODUKTER TIL DYR:

0 RENGØRING:

10

...

LOMMETØRKLÆDER:

0

0

200 (og faktisk flere!) allergivenlige opskrifter kan du finde i appen Madallergi. Få fingre i den i App Store.

VASKEMIDLER:

25

FØLG ASTMA-ALLERGI DANMARK

...

5


Siden sidst

Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Her er et udpluk af, hvad vi har lavet siden sidst.

> Astma-Allergi Danmark har indstillet

en ny patientrepræsentant til Medicinrådets fagudvalg, som arbejder med atopisk eksem. Det er Line Tribler, der sammen med Astma-Allergi Danmarks vicedirektør, Anne Holm Hansen, nu taler patienternes sag i forbindelse med Medicinrådets vurderinger af nye lægemidler samt udarbejdelse af behandlingsvejledninger.

> Årets to sidste Astmaskoler for voksne blev afholdt i Esbjerg og Aarhus.

> Dansk Lungemedicinsk Selskab holdt årsmøde i november, hvor Astma-Allergi Danmark deltog. Her mødtes landets lungespecialister, og der var fokus på den nyeste viden inden for lungesygdomme, herunder astma.

FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK

> Elever blev klogere på hudallergi, da Astma-Allergi Danmarks rådgiver Rikke Lystbæk Thygesen i november og december var ude at besøge 6.- og 7.-klasser på nogle af landets skoler. Her underviste hun eleverne i forebyggelse af hudallergi hos børn og unge, og børnene blev klogere på hudens opbygning, immunforsvaret og udvikling af hudallergi. Derudover lærte de at læse deklarationer og gennemskue sundhedsanprisninger på produkter, så de kan være kritiske forbrugere og træffe gode valg for deres hud. Undervisningen er en del af projektet SkinZone. > I starten af december var der møde i Dansk Netværk for Tobaksforebyggelse. Her udvekslede Astma-Allergi Danmark sammen med de andre parter erfaringer på tobaksområdet.

> I november havde Astma-Allergi

Danmark samlet 31 familier til det årlige familiekursus i Lalandia Billund, hvor familier med astma, høfeber og børneeksem inde på livet kunne møde andre familier i samme situation. Der var både teambuilding, undervisning i astma og børneeksem samt foredrag på skemaet – og selvfølgelig tid til bad og leg også.

ringsdag sammen med en række børnesygeplejersker fra Sjælland, der alle arbejder med astma og allergi.

Thygesen i det 17. årsmøde i Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi. Her var børnelæger med særlig interesse for astma og allergi samlet til et fagligt program med både fødevareallergi, indeklima og antibiotikabehandling på dagsordenen.

> Årets første Eksemskole blev holdt i

januar i København med masser af oplagte og spørgelystne deltagere. Eksemskolen var den første i en række af fem, der kommer rundt i landet.

> En ny kollega er startet i teamet, som arbejder med allergimærket Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic. Haleema Ashraf Uppal har en cand. scient i biokemi fra Københavns Universitet. Hun har tidligere arbejdet med laboratorie- og kvalitetssikring, og hos Astma-Allergi Danmark skal Haleema blandt andet godkende ansøgninger og lave vurderinger af indholdsstoffer.

> Professor Celeste Porsbjerg tiltrådte i december sit professorat ved Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital. Her var Astma-Allergi Danmark med til tiltrædelsesforelæsningen, hvor tilhørerne blev klogere på emnet ”Svær astma – på vej ind i en ny behandlingsæra”. > Den første Astmaskole for forældre til børn med astma blev afholdt i Aarhus i slutningen af januar. Arrangementet var en stor succes, og mange forældre til børn med astma fik ny viden om deres barns sygdom. Vi glæder os til et tilsvarende arrangement i København den 6. februar.

SØG LEGAT!

Grosserer Børge Christian Nissen Jensen og hustru Inger Jensens Legat

Formål: At hjælpe værdigt trængende danske astma- og/eller allergipatienter til behandling, rekreationsophold eller til at opretholde en rimelig levestandard. For mindreårige børns vedkommende skal der være mulighed for hjælp til én

FOTO: SOPHIA ANDERSEN

> Rådgivningen har deltaget i en erfa-

> I januar deltog rådgiver Rikke Lystbæk

af forældrenes ophold på rekreation sammen med barnet. Der uddeles årligt legatportioner på i alt ca. 50.000 kr. fordelt med 5.000 kr. pr. portion. Motiveret ansøgning vedlagt udtalelse fra egen læge/speciallæge.

Ansøgningsfrist: senest 15. februar 2019 Uddelingstidspunkt: Senest udgangen af maj 2019 Ansøgning sendes til: Ledelsessekretariatet, Regionshospitalet Viborg, Heibergs Allé 6, 8800 Viborg Telefon: 78 44 11 32 og mail: jura.patientklager@midt.rm.dk

6

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2019


ASTMA- ALLERGIVENLIG

VASKESERIE • Svanemærket • Flaske i genanvendeligt plast • Produceret i Danmark • Deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark • Bidrager til produktion af certificeret bæredygtig palmeolie

REMA 1000 Uld- og finvask

REMA 1000 Hvid, sort eller kulørt

REMA 1000 Sportsvask

REMA 1000 Skyllemiddel

1 liter

1 liter

1 liter

1 liter

23

95

18

50

29 12 95

95


TEMA HUDALLERGI: VÆR GOD MOD DIN HUD

Al hud er sårbar hud, og hudallergi findes hos både børn og voksne. Derfor sætter Astma-Allergi igen i år huden og hudallergi i fokus med kampagnen FRAGILE – og det samme gør temaet i dette nummer af AstmaAllergi. Mød Bo og Dora, der begge har hudallergi og eksem som følgesvend, og hør også, hvad hudlægen og psykologen kan fortælle om hud og sundhed. 8

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER FEBRUAR/MARTS 2019 2018


Hudallergi kender ingen alder Både store og små, høje og lave. Vi kan alle få hudallergi enten tidligt eller senere i livet, og nye tal viser, at antallet af europæere – herunder danskere – som rammes af hudallergi, er højere, end det indtil nu har været antaget. Heldigvis kan symptomerne på hudallergi mindskes ved at undgå de stoffer, man ikke kan tåle, og ved at gå efter Astma-Allergi Danmarks allergimærker, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic. >

T EKST: F IE K RØY E R DA HL FOTO : F RAG IL E - KA M PAG NE

DEN BLÅ KRANS ER DIT PEJLEMÆRKE SOM HUDALLERGIKER

SIDE 14

70-ÅRIGE DORA HAR LÆRT AT HÅNDTERE SIN HUDALLERGI

SIDE 15

GODE RÅD TIL VOKSNE OM HUDALLERGI

SIDE 15

9


Vælg job med omtanke Har man hudallergi og står over for at skulle vælge erhverv, er det vigtigt at overveje, hvilken retning man går i. Fag som frisør, kok og mekaniker, hvor hænderne ofte er udsat for hud­ irriterende eller allergifremkaldende stoffer, er nemlig hårde for huden. Har man allerede eksem, kan det derfor give god mening at undgå den slags erhverv.

>

H

udallergi kender ingen alder. Både huden hos helt små børn, huden hos ældre og dem derimellem er sårbar og modtagelig over for ydre påvirkninger som for eksempel allergifremkaldende stoffer såsom parfume og konserveringsmidler. Indtil nu har forskerne vurderet, at cirka hver 10. dansker rammes, men flere nye undersøgelser, blandt andet et nyt studie fra Videncenter for Allergi, viser, at tallet er markant højere. Faktisk har mindst hver femte – altså 20 procent – af befolkningen i Europa, herunder i Danmark, hudallergi, og ofte med allergisk eksem til følge. Ved allergisk eksem ses blandt andet kløe, rødme og knopper og blærer, og det kan gå hårdt ud over livskvaliteten. Og har man først fået hudallergi, går det aldrig væk igen.

Hudallergi er for livet

Der er derfor al mulig grund til at være opmærksom på, hvordan man behandler sin hud, hvis man har hudallergi. Det fortæller hudlæge og dr. med. Christian Avnstorp: – Har man eksem, trænger der nemmere uvelkomne stoffer ind i huden, og de stoffer kan genere og forværre eksemet. Derfor er det vigtigt, at man husker at følge den behandlingsplan, man har lagt sammen med sin læge, og at man smører sig med fed creme hver dag. Det er også vigtigt, at man så vidt muligt undgår de ingredienser, man har allergi overfor. Der opstår nemlig kun eksem, når man møder de stoffer, man ikke kan tåle. Derfor er det ifølge Christian Avnstorp en god idé altid grundigt at tjekke indholdsstofferne i de plejeprodukter, man køber, og generelt gå efter anerkendte mærkningsordninger som Astma-Allergi Danmarks allergimærke Den Blå Krans og

10

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2019

Asthma Allergy Nordic. Så kan man være sikker på at undgå stoffer, der er kendt for at have en særlig risiko for hudallergi. Det samme kan man gøre, hvis man gerne vil mindske risikoen for at udvikle allergi.

Mænd rammes også

Det er oftest kvinder, som har hudallergi, og ifølge Videncenter for Allergi ligger de i top med 27,9 procent. Men hudallergi hos mænd er desværre heller ikke et sjældent syn. Her ligger tallet på 13,2 procent. – Når vi taler hudallergi, er det tydeligt, at alle grupper kan blive ramt – både mænd og kvinder i alle aldre og børn af begge køn, og for alle de her forskellige grupper gælder det samme: nemlig at huden er sårbar og skal behandles med omtanke, hvad end den sidder på en etårig eller en ældre herre på 75, slutter Christian Avnstorp.

FAKTA OM STUDIET FRA VIDENCENTER FOR ALLERGI: Undersøgelsen “Prevalence of contact allergy in the general population: A systematic review and meta-analysis. Contact dermatitis 2018” er lavet af forskere fra Videncenter for Allergi, som er en del af Hud- og Allergiafdelingen på Herlev-Gentofte Universitetshospital. For at kunne komme med en opdateret estimering af forekomsten af hudallergi i den generelle befolkning har de undersøgt

eksisterende data fra tidligere studier i forekomsten af hudallergi. Det har de sammenholdt med nyindsamlet viden fra relevante studier lavet mellem 2007 og 2017. Resultaterne af deres undersøgelse viser blandt andet, at:

20

procent af befolkningen i Europa, herunder i Danmark, har hudallergi.

29,7

procent af den kvindelige og 13,2 af den mandlige befolkning i Europa har hudallergi.

De mest almindelige allergier er nikkel (11.4%), parfumemix 3.5%, kobolt (2.7%), perubalsam (1.8%), krom (1.8%), PPD (1.5%), MCI/MI (1.5%), kolofonium (1.3%)

Kilde: “Prevalence of contact allergy in the general population: A systematic review and meta-analysis” Alinaghi, Farzad; Bennike, Niels Højsager; Egeberg, Alexander; Thyssen, Jacob Pontoppidan; Johansen, Jeanne Duus, National Allergy Research Centre, Department of Dermatology and Allergy, Copenhagen University Hospital Herlev-Gentofte.


TEMA HUDALLERGI: VÆR GOD MOD DIN HUD

Derfor får man hudallergi Al hud er sårbar hud, og hudallergi kan ramme alle. Hudallergi kan opstå, når huden udsættes for allergifremkaldende stoffer, og hvis man allerede har eksem, er risikoen for at udvikle hudallergi større. Man kan risikere at udvikle hudallergi, når huden er udsat for allergifremkaldende stoffer som fx parfume og visse konserveringsmidler. Det allergifremkaldende stof trænger ned i huden og aktiverer nogle af cellerne i immunforsvaret. Det er ikke noget, man kan mærke, og hvis man aldrig mere kommer i berøring med netop det stof, sker der ingenting. Men hvis man møder stoffet igen, aktiveres cellerne fra første kontakt, og der opstår en allergisk reaktion i form af eksem. Ved allergisk eksem kan huden blive rød, kløende samt få knopper, og der kan eventuelt komme blærer i huden efter udsættelse for det allergifremkaldende stof. Reaktionen tager oftest flere timer og op til cirka 48 timer. Det betyder altså, at der kan gå flere døgn, fra du har været i kontakt med det stof, du er allergisk overfor, til eksemet viser sig. I enkelte tilfælde kan reaktionen dog komme med det samme.

Risiko afhænger af eksponering

FOTO: COLOURBOX

Din risiko for at udvikle hudallergi afhænger af, hvor meget din hud kommer i kontakt med allergifremkaldende stoffer. Jo mere kontakt din hud har, jo større er risikoen. Det har derimod ingen betydning om du har høfeber eller astma, eller om der er andre i din familie, som har allergi, for hudallergi er ikke arvelig. Det betyder, at du faktisk selv kan være med til at forebygge, at hudallergi opstår. Har du eksem i forvejen, skal du være særligt opmærksom på hudallergi. Ved eksem er hudens overflade tør, måske skællet og med bittesmå revner. Det betyder, at allergifremkaldende stoffer nemmere kan trænge ind i huden, hvor de kan aktivere immunforsvaret og fremkalde hudallergi. Kilde: Astma-Allergi Danmark

11


Psykolog:

Mænd er mindre optagede af deres hud Udslæt er sikkert bare midlertidigt og går snart væk igen af sig selv. Sådan tænker mange mænd ifølge chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen. Mænd er mindre optagede af ændringer i deres hud og er mere tilbøjelige til at skubbe det fra sig, mener han. TE KST: J U LI E KO FO E D FOTO : P R I VAT

H

udallergi kan ramme alle aldre og begge køn. Generelt får flere kvinder end mænd af hudallergi, men der er stadig 13 procent af den mandlige befolkning, som er ramt. Det er derfor også vigtigt, at mænd tænker i hudpleje og forebyggelse og ikke mindst sørger for at søge læge, hvis der er symptomer på huden. Ifølge Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet og forskningsleder i Selskab for Mænds Sundhed, er mænd dog generelt mindre optagede af sygdom og af, hvor det fx gør ondt på kroppen. Det kan ifølge chefpsykologen betyde, at koblingen mellem udslæt og hudallergi for de fleste mænd ikke ligger ligefor. – Mænd er generelt mindre optagede af, hvad der sker på kroppen – og hvis noget ændrer sig, er de gode til at skubbe det væk og fokusere på noget andet. Jeg hørte en gang en mand sige, at ”noget skal være ved at falde af, før man tager til lægen”. Og der kan udslæt på huden være langt fra. Jeg tror, at mange tænker, det går over og sikkert bare er midlertidigt, siger Svend Aage Madsen.

Vennerne spørger sjældent

46-årige Bo Elmgreen er en af de mænd, der dog rent faktisk bryder det typiske mandemønster, som Svend Aage Madsen ridser op. Bo Elmgreen har nemlig handlet på sine symptomer. Han har for nylig fundet ud af, at hans allergi, som har givet eksem i perioder i løbet af de seneste 12

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2019

10 år, skyldes perubalsam, der blandt andet kan forekomme i visse parfumerede produkter. Han opdagede det ved, at han efter længere tid med rødme, tør hud og kløe på hænder og fødder i oktober 2018 gik til lægen, hvor han fik foretaget en lappetest, som er en undersøgelse, der kan vise, om man har hudallergi. – Jeg blev meget overrasket og havde ingen anelse om, hvordan jeg havde fået allergi over for perubalsam. Jeg har brugt mange forskellige produkter, men jeg har altid været ret opmærksom på indholdsstoffer, siger han. Bo Elmgreen har tidligere, ad flere omgange, været hos andre læger med sit eksem, men de ordinerede bare en kortisoncreme, som fik udslættet til at gå væk i en kort periode. I dag bruger han lejlighedsvis en anden type salve, og med den har han indtil videre helt kunnet undgå eksemet.

– Jeg håbede, eksemet ville gå væk af sig selv, men det gjorde det ikke. Siden det første udbrud har det været der i perioder. Så jeg har lidt accepteret min tilstand, og når jeg så får nok indimellem, er det forfra igen med salve, siger Bo Elmgreen. Det er sjældent, at nogen i hans omgangskreds har spurgt ind til hans udslæt, og i de perioder, hvor udslættet er mindre slemt, tænker han ikke så meget over det.

Mænd og kvinder håndterer sygdom forskelligt

Generelt er sygdom ikke et emne, som fylder særlig meget hos mænd, vurderer Svend Aage Madsen: – Mænd snakker stort set aldrig om sygdom eller hudproblemer med hverken kolleger eller venner, og derfor har de ikke på samme måde som kvinder et naturligt sprog om sygdom. Sygdom er fx langt mindre om-

SÅDAN BLIVER DU TESTET FOR HUDALLERGI Hvis hudlægen har mistanke om hudallergi, kan han/hun lave en lappetest. En lappetest er en plastertest, som udføres på ryggen. Der testes typisk for en lang række af stoffer, som er kendt for at give hudallergi, herunder parfumestoffer, visse konserveringsmidler og metaller som fx nikkel. Hvis du har reaktion på huden efter testen, vil hudlægen vurdere relevansen af testresultatet og afgøre, om det har en betydning for dit eksem. Fremadrettet er du nødt til at undgå hudkontakt med de stoffer, som du eventuelt er allergisk overfor.


TEMA talt i traditionelle mandemedier i forhold til kvindemedier, og det betyder, at mænd ofte er mindre informeret om symptomer og om, hvornår et lægebesøg er på sin plads. Derfor ville mere dialog og åbenhed om mænd og sygdom være gavnligt, mener chefpsykologen. Ifølge Svend Aage Madsen bør sundhedspersonale også være meget konkret, når de har med mandlige patienter at gøre. De bør i højere grad spørge ind til, om der er noget, der har ændret sig. Det vil sige spørge ind til de ting, som manden ikke ved, han skal forholde sig til, eller som han har svært ved at sætte ord på af sig selv. Mænds ringere interesse for sygdom medfører nemlig, at de i højere grad bagatelliserer sygdom og har en større tendens til at skubbe det fra sig end kvinder. Det påvirker deres tilgang til dialog med sundhedspersonale og ikke mindst de forebyggende retningslinjer, der kan være udstukket i forbindelse med at passe på sig selv og sit helbred, lyder vurderingen fra Svend Aage Madsen. – I forhold til forebyggelse tænker mange mænd, at så slemt kan det da ikke være, og så er risikoen, at de eksponerer sig selv for alt for mange ting, der kan være allergifremkaldende.

HUDALLERGI: VÆR GOD MOD DIN HUD

UNDGÅ PARFUME OG MI En af de helt store syndere i forhold til hudallergi er parfume, da der er tilsat parfume i mange af de produkter, man anvender til daglig. Det kan fx være i plejeprodukter, i vaskemidler og rengøringsmidler. En anden stor synder er konserveringsmidlet MI, som er meget allergifremkaldende. MI kan anvendes i mange sammenhænge, både i shampoo, sæbe, rengøringsmidler og i maling. Den bedste måde at undgå parfume på er at vælge produkter med Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, som ikke tillader parfume i produkterne.

Bo Elmgreen tog konsekvensen og gik til lægen med sit eksem. På den måde fandt han ud af, at han ikke kunne tåle perubalsam.

Svært at navigere udenom

Bo Elmgreen vil gerne undgå perubalsam i de produkter, han bruger, men når han køber ind, føler han sig alligevel på Herrens mark. – Jeg synes, det er svært at navigere i, for perubalsam står ikke altid anført på indholdsdeklarationerne. Producenterne burde være forpligtede til at skrive alle indholdsstoffer på deres produkter. Det ville være en stor hjælp. Men der mangler i den grad gennemsigtighed, slutter han.

Hør mere om mænd og sundhed Besøg www.fragileskin.dk, og se og hør psykolog Svend Aage Madsen fortælle om de barrierer, der hindrer mænd i at opsøge læge.

> 13


Den Blå Krans:

Alle produkter bliver grundigt vurderet Hver gang et produkt får Astma-Allergi Danmarks allergimærke Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, har et team af fagpersoner kigget grundigt på både indholdsstoffer og andre kemikalier, der kan indgå i produktionen. Det er din garanti for, at risikoen for at møde allergifremkaldende stoffer, du ikke kan tåle, er minimal. Her kan du blive klogere på, hvad vi blandt andet går i dybden med, når vi vurderer plejeprodukter, rengøringsmidler og andre typer produkter.

FOTO : CO LOU R B OX

• Indholdet af naturlige ingredienser gennemgås altid nøje. Naturlige ingredienser er en kompleks størrelse, og det er vigtigt at kende alle indholdsstoffer, produktionsproces samt forurening med allergener. • Der er særligt fokus på, at naturlige ingredienser kan indeholde parfume.

• Alle indholdsstoffer bliver vurderet. • Viden om diverse kosmetiske ingredienser bliver indsamlet og vurderet. • Der tages stilling til, hvor længe produktet bliver på huden. • Urenheder og produktionsrester bliver vurderet. Produktet kan være forurenet med allergener, som ikke er angivet. Der kan fx være rester af metaller og formaldehyd.

BLEER: • Bleer består af mindst 10 hovedkomponenter, og sammensætning er kompleks. Derfor kræver det kontakt til mange leverandører og underleverandører.

T E KST: AST M A-A LLE RG I DA N M A RK

NATURLIGE INGREDIENSER:

PRODUKTTYPE: PERSONLIG PLEJE/MAKEUP

VÅDSERVIETTER/ RENSESERVIETTER: • Indholdsstofferne i den lotion, serviettene er vædet med, bliver vurderet. • Selve servietmaterialet kommer under lup. Det kan fx være baseret på træmasse, hvor indholdet af kolofonium skal analyseres.

• Indholdsstofferne i de forskellige komponenter vurderes, herunder de stoffer, som er brugt i blæk og farvepigmenter, hvis der er print på bleen. • De kemikalier, som bruges til at producere fx blemateriale, undersøges. Her kan fx findes konserveringsstofferne MI, MCI og BIT. • Bleer kan indeholde papirmateriale, som fx kan være baseret på træmasse, hvor indholdet af kolofonium skal analyseres.

• De kemikalier, som bruges til at producere servietmaterialet med, undersøges. Her kan fx findes konserveringsstoffet MI. • Efterbehandling af servietmaterialet inkluderes også i vurderingen.

VATRONDELLER M.M.

TOILETPAPIR/KØKKENRULLE:

• De kemikalier, som bruges til at producere vattet, undersøges.

• De kemikalier, som bruges til at producere papirmaterialet, undersøges.

• Efterbehandlingen af vattet undersøges. Det kan fx være behandlet med olie, der indeholder kolofonium.

• Selve papirmaterialet vurderes. Det er baseret på træmasse, hvor indholdet af kolofonium skal analyseres. • Lim og kemikalier til efterbehandling vurderes også.

DYNER/PUDER : • De produktionskemikalier, som er brugt ved samtlige behandlinger og oprensninger af fjer/dun, skal vurderes nøje. • Dyner og puder skal kunne vaskes på 60 grader, så husstøvmider kan fjernes. • Der kigges på fyldets renhed (fx støv og sand).

14

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2019


Ældre hud kan have sine udfordringer

TEMA HUDALLERGI: VÆR GOD MOD DIN HUD

Huden forandres tydeligt med alderen og bliver generelt tyndere og mere tør. Det kan lede til eksem, og derfor er god hudpleje vigtig for ældre hud. TE KST: C H A R LOT T E K JÆ R FOTO : P R I VAT

A

l hud er sårbar hud, men når man taler om huden hos ældre mennesker, kan den på mange måder være ekstra sårbar. For i takt med at vi ældes, nedsættes hudens fedtproduktionen. Det betyder også, at hudens barrierefunktion bliver nedsat. Ifølge hudlæge Christian Avnstorp skal man se hudbarrieren som en slags beskyttelsesfilm, der holder fugt inde og udefrakommende stoffer ude. En svækket hudbarriere kan betyde tynd og tør hud, der kan give revner og eksem. Derfor er hudpleje også vigtig, for at ældre hud fortsat holder sig intakt og modstandsdygtig. – Det er en god idé, at man som 60+ bruger fugtighedscreme en til to gange dagligt, hvis man har tendens til tør hud. På den måde forbedrer man hudens barrierefunktion, fortæller Christian Avnstorp, der ofte ser ældre patienter i sin klinik.

Hudallergi hele livet

Når man først har fået hudallergi, har man det for livet. Derfor følger hudallergien også stadig 70-årige Dora Nielsen, der fik sine første symptomer i barndomsårene. – Jeg er meget sensitiv over for blandt andet parfume og har altid døjet med eksem, når jeg har været i kontakt med det. Derfor bruger jeg kun produkter med allergimærket Den Blå Krans og tager altid egne parfumefri produkter med, når min mand og jeg fx er på vandretur eller ude at rejse, fortæller Dora Nielsen. Ud over at holde sig fra allergifremkal-

dende stoffer ser hun også god hudpleje som en naturlig rutine. – Jeg bruger fugtighedscreme hver dag på krop og ansigt, da det giver mig en god fugtbase for resten af dagen. Hvis jeg er aktiv i løbet af dagen, smører jeg mig selvfølgelig ind igen, fortæller Dora Nielsen og understreger, at en god creme altid hjælper – en vurdering, som hudlæge Christian Avnstorp er meget enig i. Det er aldrig for sent at passe på sin hud, og for ældre hud er en god fugtighedscreme med fx allergimærket Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic et rigtigt godt sted at starte, slutter han.

For 70-årige Dora Nielsen, der altid har haft hudallergi, er god hudpleje en helt naturlig del af hverdagens rutiner.

GODE RÅD OM HUDALLERGI HOS VOKSNE • Vælg produkter med allergimærket Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, så du ikke udsætter din hud for de stoffer, som er kendt for at have en særlig risiko for at give hudallergi. • Plej din hud med fugtighedscreme, så den holder sig blød og smidig. På den måde vil den være mere modstandsdygtig over for de udefrakommende påvirkninger, som huden udsættes for. • Brug fugtighedscreme en til to gange om dagen, hvis huden føles tør. • Beskyt din hud mod kulden i det kolde vintervejr. Brug varme handsker og et tørklæde op om ansigtet. • Brug beskyttelseshandsker, når du skal udføre vådt arbejde eller arbejde, hvor du kommer i kontakt med allergifremkaldende stoffer – både privat og på jobbet. • Hvis der kommer eksem i form af kløende rødme og skældannelse, er det vigtigt at gå til lægen og blive udredt og komme i behandling.

15


TEMA HUDALLERGI: VÆR GOD MOD DIN HUD

Astma-Allergi Danmarks FRAGILE-kampagne:

Derfor skal du bekymre dig om din hud Din hud er med dig hele livet, og det er risikoen for hudallergi også. For al hud er sårbar hud, og derfor sætter FRAGILE fokus på hud og forebyggelse af hudallergi.

Hold øje med FRAGILE-kampagnen

T E KST: AST M A-A LLE RG I DA N M A RK

F

RAGILE er en kampagne, hvor Astma-Allergi Danmark sætter fokus på huden og forebyggelse af hudallergi. For selvom vi hele tiden udsætter huden for stoffer, den godt kan klare, kommer huden også i kontakt med stoffer, som kan give hudallergi – fx parfume, visse konserveringsmidler og metaller. Udsættes huden ofte for allergifremkaldende stoffer øges risikoen for hudallergi, og hvis man først har fået hudallergi, slipper man ikke af med det igen.

DE STØTTER KAMPAGNEN

16

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2019

Hver femte dansker er ramt

En ny undersøgelse viser, at mindst 20 procent af befolkningen i Europa, herunder Danmark, har hudallergi, og ofte med allergisk eksem til følge. Ved allergisk eksem ses blandt andet kløe, rødme og afskalning, og det kan gå hårdt ud over livskvaliteten. Derfor er forebyggelse vigtigt. For du kan gøre meget for at mindske din og din families risiko for hudallergi ved at være opmærksom på, at al hud er sårbar hud, og ved at undgå stoffer med særlig risiko for hudallergi. Produkter med allergimærket Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic er vurderet i forhold til risikoen for hudallergi, og netop stoffer med særlig risiko er ikke tilladt i disse produkter. Vælger du produkter med Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, tager du et aktivt valg for huden. Med FRAGILE vil vi fortælle dig, at al hud er sårbar hud, men at du kan passe på den, hvis du vil. Derfor vil du på www.fragileskin.dk hele februar kunne læse alt fra gode råd og spændende undersøgelser til personlige historier, der både fortæller om livet med allergien og om livet som opmærksom forbruger. Vi håber, du vil følge med og dele det vigtige budskab om huden til dem omkring dig.

Besøg www.fragileskin.dk, og læs mere om hudallergi og Astma-Allergi Danmarks allergimærker, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, der kan hjælpe dig med at minimere risikoen for at udvikle allergi. Hold også øje med FRAGILE-kampagnen i en lang række supermarkeder.


Ny fugtplejeserie Nytilfugtplejeserie til tør og sårbar hud tør og sårbar hud

Allergivenlig fugtplejeserie.

Testet og udviklet Testet af dansk og udviklet anerkendt af dansk hudlæge. anerkendt hudlæge.

Testet og udviklet af dansk anerkendt hudlæge.

0% parfume, parabener og farvestoffer.

Styrker hudens naturlige barriere og holder huden blød, smidig Styrkerog hudens sund. naturlige barriere og holder huden blød, smidig og sund.

Alle ingredienser har kendt og dokumenteret effekt.

Overskuelig serie med et produkt til ethvert behov.

Allergivenlig fugtplejeserie. Allergivenlig fugtplejeserie.

Nøje sammensat af de mest effektive fugtgivere.

Ny fugtplejeserie Ny fugtplejeserie til til fugtplejeserie til Ny fugtplejeserie tørNy og tør sårbar og sårbar hudtilhud sårbar tør tør og og sårbar hudhud

0% parfume, parabener 0% parfume, og parabener farvestoffer. og farvestoffer. Allergivenlig fugtplejeserie. Allergivenlig fugtplejeserie. Styrker hudens Styrker naturlige hudens barriere naturlige og holder barriere huden ogblød, holder smidig huden ogblød, sund. smidig og sund. Testet og udviklet af dansk anerkendt hudlæge. Testet og udviklet af dansk anerkendt hudlæge. Alle ingredienser Allehar ingredienser kendt og dokumenteret har kendt og er. dokumenteret effekt. effekt. 0% parfume, parabener og 0% parfume, parabener og farvestoff er.farvestoff Overskuelig serie Overskuelig med et produkt serie med til ethvert ethuden produkt behov. til huden ethvert behov. Styrker hudens naturlige barriere og holder blød, smidigblød, og sund. Styrker hudens naturlige barriere og holder smidig og sund. Nøje sammensat Nøje afsammensat de og mest effektive af de fugtgivere. ektive fugtgivere. Alle ingredienser har kendt dokumenteret effeff ekt. Alle ingredienser har kendt og mest dokumenteret effekt. OverskueligOverskuelig serie med et produkt serie med til etethvert produktbehov. til ethvert behov. Nøje sammensat af de mest eff ektive fugtgivere. Nøje sammensat af de mest effektive fugtgivere.

Allergivenlig fugtplejeserie.

Testet og udviklet af dansk anerkendt hudlæge.

0% parfume, parabener og farvestoffer.

Alle ingredienser har kendt og dokumenteret effekt.

Overskuelig serie med et produkt til ethvert behov.

Nøje sammensat af de mest effektive fugtgivere.

NYHED

NYHED NYHED

NYHED NYHED

�MDERMA.DK |

NYHED

Du kan få gode råd fra Du hudlæge kan få Uff gode e Koppelhus, råd fra hudlæge se vores Uffefilm Koppelhus, om se voresfås filmi Matas, om MDerma på MDerma matas.dk, fås i Matas, på matas.dk, sårbar hud og læse mere sårbar om hud MDerma og læse på: www.mderma.dk. mere om MDerma på: www.mderma.dk. mderma.dk og på apotekerne. mderma.dk og på apotekerne. �MDERMA_DANMARK �MDERMA.DK | �MDERMA_DANMARK

få godeUff råd fra hudlægeseUff e Koppelhus, film fås omi Matas, MDerma fås i Matas, på matas.dk, Du kan få gode rådDu frakan hudlæge e Koppelhus, vores film om se vores MDerma på matas.dk, sårbar læse mere om MDerma på: www.mderma.dk. sårbar hud og læse merehud om og MDerma på: www.mderma.dk. mderma.dk og på mderma.dk apotekerne.og på apotekerne. | �MDERMA_DANMARK �MDERMA.DK | �MDERMA.DK �MDERMA_DANMARK

ma-ann_AstmaAllergi_176x243+5.indd MDerma-ann_AstmaAllergi_176x243+5.indd 1 1

11/01/2019 10.07

11/01/201 17


Godt at vide om

alternativ behandling Der findes mange tilbud om alternativ behandling, hvis du er berørt af allergi, høfeber, astma eller eksem. Nogle har stor glæde af alternativ behandling, mens andre ikke oplever nogen effekt. Astma-Allergi Danmark giver her en række gode råd, hvis du overvejer at gå alternative veje.

TEKST: ASTMA-ALLERG I DANMAR KS RÅDG I V NI NG G RAF I K: COLOU R BOX

1. Supplér i stedet for at erstatte Se den alternative behandling som et supplement til den behandling, du får hos din læge. Alternativ behandling kan ikke erstatte den medicin, din læge har ordineret til dig.

2. Tal med din læge Nogle former for naturmedicin kan påvirke traditionel medicin, og visse midler kan fx indeholde pollen. Tal derfor behandlingen igennem med din læge for at sikre dig, at de to slags medicin ikke modarbejder hinanden. Husk, at naturmedicin også kan give bivirkninger.

18

FEBRUAR/MARTS 2019 2018 AstmaAllergi · JANUAR/FEBRUAR


4. Stil krav til behandlingen Spørg dig selv, hvad dit mål med behandlingen er. Er det fx færre symptomer? Mere energi? Bedre livskvalitet? Personlig udvikling? Eller en kombination? Forhold dig til, om dine forventninger er realistiske. Husk at overveje, hvorvidt behandlingen har den ønskede effekt.

3. Stil krav til din behandler Markedet for alternativ behandling er broget. Gør dig klart, hvilke kriterier du vælger udfra, inden du beslutter dig for en bestemt alternativ behandler. Skal behandleren være medlem af RAB (Registrerede Alternative Behandlere)? Eller vælger du fx ud fra en personlig anbefaling?

Virker alternativ behandling? Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at alternativ behandling virker på allergi, høfeber, astma eller eksem, og det er svært at bruge en videnskabelig målestok i den alternative verden. Astma-Allergi Danmark har desværre ikke mulighed for at vurdere og anbefale bestemte alternative behandlinger.

6. Gør op, hvad det må koste Prisen for alternativ behandling er meget forskellig. Hvad synes du er rimeligt? Mener du, at det er pengene værd?

5. Beslut, hvor lang tid du vil bruge Hvor mange behandlinger er du indstillet på at gå til, og hvor lang tid må der gå, inden du tager stilling til, om behandlingen virker for dig? I gennemsnit tager et behandlingsforløb hos en alternativ behandler cirka seks behandlinger, men det er meget individuelt.

19


Nyt fra forskningen

Innovativ dyne hjælper børn med eksem Bedre nattesøvn kan gøre en stor forskel for børn med eksem, og nu er en helt særlig dyne på trapperne. Dynen kan ved hjælp af tryk og temperaturregulering lindre kløe hos børn, som har svært ved at finde ro om natten. TE KST: SO F I E M AT H I LD E M UN K FOTO : T H O M AS H J O RT JE N SEN EKSEM: Da de tre diplomingeniørstuderende på Proces og Innovationsuddannelsen på DTU Simone Ellebæk Nielsen, Valdemar Batory Østergaard og Frederik Kragh Brandt blev stillet over for opgaven om at udvikle en løsning, der kan lindre generne for mennesker med hudsygdomme, besluttede de sig for at fokusere på børneeksem. Omkring 20 procent af alle børn, der bliver født i Dan-

20

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2019

mark, udvikler børneeksem, også kendt som atopisk eksem. Et af studiegruppens medlemmer, Valdemar Batory Østergaard, var også selv plaget af børneeksem i barndommen og vidste derfor, at det gav mening at udvikle en løsning, som kunne gøre en forskel for de mange børn, som plages af rødme, irriteret hud og kløe på grund af eksem. Løsningen viste sig at være noget så simpelt som en dyne

– men dog en rimelig teknologisk avanceret en af slagsen.

Nedsat søvnkvalitet

Opgaven til de ingeniørstuderende blev stillet i en projektkonkurrence, hvor ét enkelt projekt blev udvalgt og fik økonomisk støtte og hjælp til videreudvikling. Der var 300 andre projekter at vælge imellem, men valget faldt på dynen, som sidenhen er blevet døbt ADUVET.

I forskellige forældrefora på Facebook kontaktede studiegruppen en række familier, som de kunne få lov at observere og interviewe for at finde ud af, hvordan de kunne gøre livet bedre for børn med eksem. Gennem interviews og videoer fra dagligdagen, som de deltagende familier selv optog, kunne de tre studerende stille skarpt på et problem, som gik igen: Børnenes søvn – eller


Ny dyne til eksembørn er under udvikling HVAD: ADUVET er en innovativ dyne, der skal hjælpe med at forbedre søvnen hos børn med atopisk eksem, også kaldet børneeksem. HVORFOR: Mange eksembørn har søvnproblemer, fordi de bliver holdt vågne af, at huden klør og er irriteret i løbet i af natten. Den dårlige nattesøvn går ud over både skoledag, leg og fritidsinteresser. HVORDAN: Ved hjælp af tyngde og temperaturregulering stimuleres forskellige sanser hos børnene, så de bedre kan abstrahere fra kløen og finde ro til at sove. HVEM: Dynen er udviklet af tre diplomingeniørstuderende fra DTU og blev skabt i forbindelse med en innovationskonkurrence, hvor projektet blev udvalgt til at få økonomisk støtte og hjælp til videreudvikling. HVORNÅR: ADUVETs tre udviklere arbejder på at få dynen på markedet og er ved at finde samarbejdspartnere, som kan hjælpe med den videre produktudvikling.

lielivet. Med fokus på børnenes problemer med at finde ro om natten var vejen til produktudviklingen af de særlige dyner lagt. – Det er lidt sjovt at sige, at man er ingeniør, og så har man lavet en dyne. Men vi valgte at kigge på noget, man har i forvejen, og forbedre det frem for at skabe et helt nyt produkt, fortæller studiegruppen.

En helt særlig dyne snarere mangel på samme. Mange af børnene fik slet ikke nok søvn, fordi de blev holdt vågne af hudirritation og kløe. Den dårlige nattesøvn forfulgte børnene resten af dagen og gik ud over både skoledag, leg og fritidsinteresser. – Vi vendte rigtig mange idéer til projekter, der kunne gøre en forskel for eksembørn. Men vi kunne især se, at hvis børnene kunne få forbedret nattesøvnen, ville deres hverdag og livskvalitet blive bedre, siger Simone Ellebæk Nielsen. Det stod klart, at nedsat søvnkvalitet kan sætte sit præg på børnenes skolegang, deres generelle trivsel og i det hele taget påvirke hele fami-

Den specielle dyne blev skabt som følge af to vigtige pointer om, hvordan eksem påvirker børn og deres søvn: Først og fremmest handler det om, hvad der kan irritere huden, og dernæst hvordan man kan aflede og lindre kløen. – Vi er jo ikke eksperter i medicin eller børneeksem, men udgangspunktet for vores produkt er brugerforståelse, og det er ud fra det, at vi har udviklet dynen. Vi fandt ud af, at når børnene får det varmt og sveder, kommer irritationen og kløen. Man begynder at svede, når ens hudtemperatur når over 30 grader, så vi undersøgte, hvordan man kan holde et fast temperaturniveau natten igennem, fortæller Simone Ellebæk Nielsen.

Løsningen skulle vise sig at være et temperaturregulerende materiale, som optager, gemmer og frigiver varme, når det er nødvendigt. På den måde hjælper man eksembørnene med at bevare en temperatur ved hudoverfladen på omkring 30 grader natten igennem og kan dermed forebygge, at de begynder at svede og klø.

Bedre søvn med dynen

De tre diplomingeniørstuderende blev yderligere inspireret af, hvordan forældrene allerede tacklede børnenes utilpashed om natten. Flere af forældrene fortalte, at de afledte børnenes opmærksomhed med anden berøring ved at ae og holde om børnene. I nogle tilfælde kunne børnene slet ikke sove, med mindre mor eller far holdt om dem i sengen. Det ledte gruppen til den anden del, som den innovative dyne består af, nemlig at aflede børnenes opmærksomhed med tyngde og berøring. – Når hjernen modtager to signaler samtidig, kan den finde på at ignorere det ene, siger Valdemar Batory Østergaard og fortsætter: – Gennem research opdagede vi en teknologi, som bliver brugt til at berolige blandt andre ADHD-patienter, hvor man bruger tyngdedyner. I den første prototype af dynen syede vi kæder af rustfrit stål ind for at skabe tyngde og trykpunkter. Når nerverne bliver stimuleret på den måde, kan man faktisk aflede hjernens kløe-input med andre input, ligesom når forældrene aer børnene om natten.

God respons

Den første prototype af ADUVET blev afprøvet hos en række testfamilier, og mange af dem sendte positiv respons tilbage. Tilbagemeldingerne lød for eksempel på, at dynen hjalp børnene med markant bedre morgener efter en bedre

søvn, at de vågnede af sig selv, og at resten af dagen blev præget af mere overskud og bedre humør.

Stort potentiale

Selvom det ikke var alle testpersonerne, der oplevede lindring ved at bruge dynen, har flere af familierne spurgt til, hvornår dynen kommer på markedet, og om de kan få ”opskriften” på, hvordan man selv kreerer dynen, indtil den færdige udgave kan købes. Efterspørgslen på dynerne har givet gruppen endnu mere blod på tanden: – Vores produkt er meget hands-on og håndgribeligt, og da vi oplevede, at der fortsatte med at være interesse for dynerne, efter vi havde afsluttet opgaven, er vi gået videre med det, lyder det fra gruppen. Derfor er de tre studerende, som snart skal afslutte studierne, i fuld gang med at finde en samarbejdspartner gennem Teknologisk Institut, så de forhåbentlig kan få dynerne på markedet. – Vi er meget spændte på de næste skridt for ADUVET og opsatte på at få dynen ud til dem, som den kan gøre en forskel for. Vi blev jo helt rørte over at høre familierne fortælle, hvor stor en forskel dynen har gjort for nogle af børnene. Og det er supermotiverende at vide, at den har potentiale til at hjælpe eksembørn med at få en bedre hverdag, siger Simone Nielsen.

Hold øje med ADUVET

På nuværende tidspunkt kan de tre kreative opfindere ikke sige noget helt præcist om, hvornår den innovative dyne kommer på markedet, da den stadig er under udvikling. Men de opfordrer forældre til eksembørn og andre interesserede til at holde øje med ADUVET, og de ser frem til at kunne præsentere et færdigt produkt inden for den nærmeste fremtid.

21


Tak, fordi du er medlem! Tak til vores erhvervsmedlemmer Hver femte medarbejder i de danske virksomheder døjer med allergi, høfeber, astma eller eksem. Vil man som virksomhed være en del af en god sag, er det derfor oplagt at blive erhvervsmedlem af Astma-Allergi Danmark. Den mulighed har en række virksomheder allerede benyttet sig af. Ud over at støtte astma- og allergisagen får man som erhvervsmedlem en række fordele. Det tæller blandt andet individuel rådgivning til ansatte, navn og logo på Astma- Allergi Danmarks hjemmeside samt et abonnement med to AstmaAllergi-blade, der udkommer seks gange om året. Det er valgfrit, hvor meget man ønsker at støtte med om året. Dog er mindstebeløbet 5.000 kroner.

– husk dine medlemsfordele

Læs mere om, hvordan din virksomhed bliver erhvervsmedlem på www.astma-allergi.dk, eller kontakt vicedirektør Anne Holm Hansen på 43 43 59 11 eller info@astma-allergi.dk.

Hvorfor være medlem? Cykelentusiast Søren Oxbøll er medlem af Astma-Allergi Danmark og støtter derudover også foreningen gennem sin cykling. Se videoen, og hør mere om, hvorfor han er medlem, på www.astma. astma-allergi.dk.

22

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2019


Dine medlemsfordele er: Ud over at støtte og blive en del af foreningens arbejde får du som medlem også en række medlemsfordele, der blandt andet inkluderer: • Personlig og fortrolig NetRådgivning af Astma-Allergi Danmarks dygtige Rådgivning • Seks fysiske medlemsblade fyldt med ny viden, portrætter og hjælp til hverdagen • Supertilbud på allergivenlige ferieophold i Europa • Fortrinsret til vores populære kurser og familiedage, fx familiekursus i Lalandia • Forskellige rabatter, blandt andet 10 procent rabat på fodtøj hos Ciampi

Astma-Allergi Danmark er en nonprofit patientforening, der kæmper for en bedre hverdag for alle dem med allergi, astma, høfeber og eksem.

Som medlem støtter du, at Astma-Allergi Danmark kan arbejde for: • Øget forskning inden for allergi og overfølsomhedssygdomme • Øget fokus på livstruende allergi • Hurtigere udredning og behandling i sundhedssystemet • At måle og formidle pollen, så Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling kan sendes ud hver dag i pollensæsonen • At sætte politisk fokus på området og deltage i den samfundsmæssige debat • At udbrede viden gennem rådgivning, foredrag, kurser, skolemateriale og medier • At give forbrugerne et stadigt større udvalg af produkter med allergimærket Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic

Hvad ved du om din medicins virkning og bivirkninger? Find svar på min.medicin.dk dit opslagsværk på nettet om medicin.

23


Prøv Astma-Allergi Danmarks helt nye pollen-app Den populære app Dagens Pollental, som er en uundværlig hjælp for mange pollenallergikere i pollensæsonen, har fået nyt design og mange nye funktioner. Download den før din nabo! T E KST: F I E K RY E R DA H L FOTO : CO LOU R B OX

M

ed Astma-Allergi Danmarks app Dagens Pollental er man altid opdateret med varslingen for dagens forventede pollenniveau samt det seneste pollental, og nu er der gode nyheder til landets mange pollenallergikere. En spritny pollen-app med mange nye funktioner er nemlig klar til at blive downloadet i App Store og Google Play. Med en lang række forbedringer og et nyt og endnu mere brugervenligt design skal den nye app gøre det lettere for pollenallergikere at følge med i udviklingen i pollensæsonen og navigere igennem den bedst muligt dag for dag.

Bliv pollenekspert

Med den nye app kan man selv vælge, hvilke relevante typer pollen eller svampesporer man ønsker daglige data for. Desuden har man bedre mulighed for at få beskeder på skærmen, når Astma-Allergi Danmarks pollenteam udsender vigtige meddelelser om pollen, eller hver gang appen opdateres med nye 24

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2019

målinger. Samtidig tilbyder den nye app GPS-styret polleninformation, så man automatisk får varslinger og målinger fra den nærmeste målestation. Derudover indeholder pollenappen et leksikon med detaljerede beskrivelser om planter, pollen og vejr, så det er nemt at blive sin egen pollenekspert. Man kan også vælge at dykke endnu mere ned i data. Et komplet sæsonoverblik over den aktuelle samt tidligere pollensæsoner illustreres via detaljerede grafer, og man har mulighed for at registrere, hvordan man har det fra dag til dag og sammenholde det med pollensæsonens udvikling. Dermed bliver det nemmere at planlægge aktiviteter og medicin igennem hele sæsonen. Endelig kan man ringe direkte til en personlig rådgiver fra appen. Astma-Allergi Danmarks Rådgivning sidder klar til at besvare spørgsmål om høfeber og allergi. Hent appen i App Store eller på Google Play – helt gratis.


Dagbog: Hold styr på dine symptomer, og sammenhold dem med pollensæsonen.

FUNKTIONER I DAGENS POLLENTAL

Live-advarsler: Få besked, hvis der forventes store mængder pollen i luften, eller når sæsonen for en ny pollentype starter.

Personlig pollenprofil: Du får vist tal for pollentyper, der er relevante for netop dig.

Personlig rådgivning: Ring direkte til Astma-Allergi Danmarks Rådgivning fra appen, og få svar fra fagfolk på dine spørgsmål om høfeber og allergi.

Mulighed for push-meddelelser: Få besked om de seneste målinger, så snart de er tilgængelige.

Dagligt overblik: Få et hurtigt overblik over dagens forventede pollenniveau, og se det aktuelle pollental.

Vejrudsigt: Vejret spiller en stor rolle for spredningen af pollen, og derfor kan du nu følge vejret, netop der hvor du er.

Se videoguiden til den nye app på www.astma- allergi.dk/ pollen-app Sæsonoverblik: Få et komplet overblik over den aktuelle pollensæson (og tidligere) via detaljerede grafer.

Den nye Dagens Pollental-app kommer ud som en opdatering, så alle med den gamle app får den automatisk. Leksikon: Omfattende beskrivelser af pollentyper, krydsreaktioner, voksesteder, udseende og meget mere.

GPS-styret pollenvarsling: Så er du sikret det mest relevante tal for din placering!

25


Kom med til

Astma-Allergi Danmarks landsmøde 2019 Astma-Allergi Danmark inviterer til landsmøde den 25. maj 2019. Hvis du er medlem og melder dig som stemmeberettiget, kan du få indflydelse på foreningens arbejde og blandt andet være med til at bestemme sammensætningen af den nye bestyrelse.

Få indflydelse

Er du medlem og ønsker at være stemmeberettiget, kan du stille forslag på landsmødet, og som alle andre medlemmer kan du opstille som kandidat til bestyrelsen. Forslag, der ønskes behandlet på landsmødet, skal være Astma-Allergi Danmark i hænde senest 27. april. Det samme gælder opstilling af kandidater til bestyrelsen. HUSK: Alle, der ønsker at deltage som stemmeberettigede i landsmødet, skal tilmelde sig senest 30. marts. Øvrige deltagere kan tilmelde sig senest 1. maj, så længe pladser haves.

Alle kan deltage

Alle kan deltage på landsmødet – også selvom du endnu ikke er medlem. I henhold til vedtægterne kan dog kun stemmeberettigede stemme ved generalforsamlingen. Se vedtægter på www.astma-allergi.dk/ omos/vedtaegter. Rejseudgifter og fortæring dækkes af Astma-Allergi Danmark, hvis du er stemmeberettiget.

Spændende foredrag

Efter generalforsamlingen kommer professor og overlæge Vibeke Backer fra Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital og fortæller om astma og allergi set med historiske briller – fra astmacigaretter til biologisk medicin m.m. Så kom og lyt til spændende foredrag, og del dine erfaringer med andre over en frokost, hvor du også kan møde foreningens bestyrelse.

Hvor og hvornår

Landsmødet finder sted den 25. maj 2019 i Odense fra kl. 11.00 til cirka 16.00.

PROGRAM 2019 11:00 - 13.00

Generalforsamling

13.00 - 14.00

Frokost

14.00 - 14.15

Opstart af eftermiddagens program

14.15 – 15.15 ”Fra astmacigaretter til biologisk medicin”. Professor, overlæge, dr. med. Vibeke Backer fortæller om astma og allergibehandling gennem tiden. Der kan stilles spørgsmål til professoren. 15.30

Afslutning

NB: Der kan komme forekomme ændringer i programmet.

26

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2019

Tilmeld dig på: info@astma-allergi.dk Oplys gerne dit medlemsnummer, hvis du er medlem


ER AF HO LD T

27


Spørg Rådgivningen Vi er til for dig Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores netrådgivning. Send en mail til os via www.astma-allergi.dk/raadgivning med dit spørgsmål og dit medlemsnummer – så svarer vi dig inden fem hverdage og ofte før.

Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske

Betina Hjorth

Ernærings- og husholdningsøkonom

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

Karen Rasmussen Biolog

Kan vores datters astmatiske bronkitis blive permanent astma? Hej Rådgivning Vores datter på tre og et halvt har haft astmatisk bronkitis, siden hun var ganske lille, og det kommer i forbindelse med infektioner. Hun har længe fået spacer med forebyggende medicin, og når hun hiver efter vejret, må vi give akutmedicin. Medicinen er ordineret af egen læge – men hun har alligevel været indlagt på hospitalet flere gange akut med anfald. Jeg synes ikke, at det er en tryg og acceptabel situation at være i, altså at skulle leve med frygten for slemme anfald, og jeg er bange for, at det udvikler sig til permanent astma, fordi hun ikke får den rette behandling. Desuden går hun rundt og er konstant hæs. Men jeg er usikker på, hvad næste skridt skal være? Hvordan skal vi som forældre handle for at hjælpe hende bedst muligt? Vores egen læge mener, hun er fint behandlet, og har ikke lagt op til at sende os videre til eventuelle specialister. Mange hilsner Karina og Jonas

Kære Karina og Jonas Mange tak for jeres spørgsmål. Det er meget typisk, at små børn mellem nul og fire år får besværet vejrtrækning i forbindelse med infektioner, og så benytter lægen sig ofte af diagnosen astmatisk bronkitis. Hvis de

28

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2019

små børn også har astmasymptomer i de perioder, hvor der ikke er infektioner og ved svære vedvarende symptomer, anvendes astmadiagnosen. Hos børn mellem nul og fire år oplever 20-30 procent at få astmatisk bronkitis, og op mod 30 procent af disse børn får senere astma. Det betyder, at to tredjedele af børnene vokser fra deres astmatiske bronkitis. Hvorvidt man senere får diagnosen astma, er som udgangspunkt ikke afhængigt af den medicinske behandling, som man får i forbindelse med astmatisk bronkitis.

Symptomfri er målet

Helt overordnet skal børn ikke have besværet vejrtrækning med hoste og åndenød. Som forældre skal man i samarbejde med lægen have som mål at gøre barnet symptomfrit, så det kan have en dagligdag som børn uden sygdommen. Da I er usikre på, hvorvidt jeres datter er korrekt medicinsk behandlet, vil mit råd være, at I skal tale med lægen om disse overvejelser samt om jeres frygt for de voldsomme vejrtrækningssymptomer. Selvom jeres datter er i medicinsk behandling, er der risiko for, at symptomerne bliver så slemme, at det kan være nødvendigt med indlæggelse på sygehuset. Det er dog vigtigt, at I på forhånd har haft en samtale med lægen om, hvad I selv kan gøre, når hosten og åndenøden tager til – måske kan I sætte hurtigt ind med den akutvirkende medicin og dermed forebygge en indlæggelse. Det er også meget vigtigt, at I jævnligt er i dialog med lægen om behand-

lingsplanen til jeres datter. Måske skal der i perioder justeres op på medicinen, og måske er der perioder i løbet af året, hvor hun ikke får så hyppige infektioner, og hvor I i den forbindelse kan justere medicindosis ned igen. Hvis medicinen ikke virker optimalt, bør lægen overveje, om astmatisk bronkitis er den korrekte diagnose. Måske er her tale om astma, og så bør lægen vurdere, om det også vil være relevant at teste hende for allergi. Måske bor I med en hund eller kat, som kan give vejrtrækningsproblemer?

Er medicinen rigtig?

Det er også nødvendigt, at lægen jævnligt vurderer, om jeres datter får den rigtige medicin – måske kan hun i perioder have gavn af et tillæg af anden medicin. I denne snak med lægen skal I også nævne jeres datters hæshed – det kan være en bivirkning til den forebyggende astmamedicin. Måske skal I forsøge at give et andet præparat med samme virkning, men med et andet virksomt indholdsstof. Hvorvidt jeres datter fortsat skal blive behandlet hos jeres praktiserende læge eller henvises til en speciallæge i børnesygdomme eller til et børneambulatorium på et sygehus, er en individuel vurdering. Mange læger kan behandle astmatisk bronkitis og astma i egen praksis, og nogle læger vælger at henvise til en speciallæge, hvis det er svært at gøre barnet symptomfrit, eller hvis det kræver yderligere udredning. God bedring til jeres datter. Mange hilsner Christine Højer Eriksen


KLIK IND PÅ WWW.ASTMABARN.DK

Læs meget mere om børn og astma på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside www.astmabarn.dk. Bliv klogere på fup og fakta om astma hos børn, få gode råd om blandt andet kost, indeklima og kæledyr i hjemmet, og læs personlige historier fra familier med børn, der har astma.

En God Morgen - Hver Morgen! AllerGuard® allergentæt betræk beskytter effektivt mod husstøvmideallergener. Vævet af mikrofibre, blødt som silke og med høj sovekomfort.

Overtræk til madras, pude og dyne, eller AllerGuard® dyne og pude med fyld af 90% håndsorteret polske gåsedun.

AllerGuard® Tlf.: 6617 2511 • 4063 3552 www.allerguard.dk • info@allerguard.dk

Husstøvmideallergi eller Eksem? ALLERGY CONTROL Husstøvmidetæt sengetøj og betræk til sengen i lækker komfortabel bomuld. DERMASILK Textilserie der lindrer kløe og irritation samt reducerer symptomer ved atopisk eksem og børneeksem. Ring tlf. 4499 1432 eller gå ind på webshoppen

www.jepsenhealthcare.dk FOTO: COLOURBOX

29


Spørg Rådgivningen

FOTO: COLOURBOX

Parfumeallergi:

Bør jeg undgå glidecreme med smag? Kære Rådgivning! Jeg har et spørgsmål, som jeg ikke rigtig kan spørge min læge om. Min mand og jeg bruger glidecreme, når vi har samleje, da jeg lider af lidt tørhed forneden. Jeg har egentlig bare brugt en fra apoteket med jeres allergimærke på, men jeg er blevet opmærksom på, at de findes i lidt sjovere udgaver med smag. Da jeg har parfumeallergi, bliver

30

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2019

jeg nu nervøs for, om jeg tør kaste mig ud i dem med smag? Hilsen HM Kære HM De stoffer, som giver smag til en glidecreme, er aroma. Aroma kan være naturlige aromastoffer udvundet af planter i form af fx olier og ekstrakter, eller de kan

være syntetiske, det vil sige fremstillet i et laboratorium. Aroma og parfume er to sider af samme sag, så derfor kan du reagere på aromaen, hvis du ikke kan tåle parfume. Vil du være på den sikre side, skal du fortsætte med at bruge den glidecreme, du plejer. Med venlig hilsen Rikke Lystbæk Thygesen


FOTO: PANTHERMEDIA

Husstøvmideallergi:

Har indeklimaet betydning? Hej Vores søn på syv år har allergi over for husstøvmider. Vi er helt klar over, at sengetøj, dyne og pude skal vaskes ved 60 grader. Men vi er blevet meget i tvivl om, hvorvidt vi også skal fokusere på indeklimaet – nogle steder på internettet står der, at det ikke spiller en rolle, og andre steder står der, at vi skal tørre støv af hver eneste dag…. Kan I hjælpe os? Hilsen Susanne og Jens

Kære Susanne og Jens Tak for jeres spørgsmål. Det er rigtig godt og vigtigt, at I fokuserer på sengemiljøet. Derudover skal I også fokusere på indeklimaet og nedbringe luftfugtigheden i jeres bolig, da husstøvmiderne har gode levevilkår, når luftfugtigheden er høj. Det optimale er at stile efter en relativ luftfugtighed på 45 procent, men det er oftest kun muligt at opnå i vintermånederne. Det nemmeste for jer at gøre, hvis I vil nedbringe luftfugtigheden derhjemme, er at indarbejde nogle gode vaner i hverdagen:

Der skal være minimum 20 grader i alle jeres rum, og så skal der være fokus på jeres udluftningsrutiner. Luft ud tre gange om dagen med gennemtræk i 5-10 minutter. Det kan være, når I står op om morgenen, inden jeres søn går i seng, og inden I selv går i seng. Derud over skal I lufte ud ved fugtgivende aktiviteter, eksempelvis når I laver mad (husk også at tænde emhætten), når I har vasket gulv, og når I har været i bad. Det er også en god idé, at I lukker døren ind til børne- og soveværelset, når I laver mad, så fugten fra køkkenet ikke spreder sig. Men lad gerne døren stå åben til jeres søns værelse om natten, så den fugt, han producerer der, har mulighed for at fordele sig over et større areal. Grundig rengøring en gang om ugen er ofte tilstrækkeligt i de fleste familier.

Kom på sommerlejr 2019 Du: - er mellem 9 og 18 år og har astma, allergi eller eksem. - kan glæde dig til ni dage fyldt med træning og spændende aktiviteter. - lærer at mestre din astma og eksem i alle situationer. Vi: - tilbyder dig en fantastisk friluftslejr med aktivt samvær med 60-70 andre piger/drenge som dig selv samt 25-30 voksne frivillige ledere. - tilbyder dig vejledning og støtte i medicinindtagelse og vejtrækningsøvelser ved astma- samt eksemsygeplejerske og fysioterapeut. - tilbyder dig en velfungerende lejr med faste rammer og tryghed døgnet rundt og under alle aktiviteter. Aldersopdelte lejre: 9 til og med 12 år – 26. juli – 3. august 2019 13 til og med 15 år – 26. juli – 3. august 2019 15 til og med 18 år – 26. juli – 3. august 2019 Afslappende og samtidig lærerigt Under sommerkurset modtager du praktisk undervisning og træning i et ungt miljø. Vi lægger stor vægt på, at du lærer den rigtige vejrtrækningsteknik og at omgås din medicin og/eller creme på en ansvarlig måde. Vi går målrettet efter en lunge- og konditionsforbedring og en mestring af astma og eksem. Målet er, at du kommer hjem rig på oplevelser, erfaringer og en masse gode venner. Veluddannede voksne arbejder som frivillige ledere under ansvar af en specielt uddannet lejrledelse, og der er hjælp fra professionelle kræfter: Astmasygeplejerske, eksemsygeplejerske, fysioterapeut, køkkenleder, diætist og mange dedikerede unge frivillige, der alle arbejder tæt sammen med lejrledelsen.

Tilmelding: Luftballonen Fædresmindevej 4, 5250 Odense SV Tlf.: 66174429/4063 3552 Skriv til info@luftballonen.dk, eller find ansøgningsskema på www.luftballonen.dk

I kan læse meget mere om husstøvmider på vores hjemmeside: www.allergi.astmaallergi.dk/andreallergier/ husstoevmider Mange hilsner Christine Højer Eriksen

En anderledes ferie? Søg med som leder! 31


Opskrifter fra Karina Villumsen Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden hvede, mælk og æg. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk. Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk. Karina Villumsen

Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom www.madgudinden.dk

Festlige fejringer uden allergi I Danmark har vi mange traditioner og skikke, som giver anledning til at spise noget særligt. I februar fejrer vi fastelavn og får fastelavnsboller, og på valentinsdag den 14. februar forærer vi chokolade til vores elskede. I marts er der en god undskyldning for at finde stegepanden frem, når Pandekagedagen markeres den første tirsdag efter fastelavn, som i år er den 5. marts. Her følger nogle lækre opskrifter på lidt sødt til fastelavn, varmt til valentinsdag og fladt til Pandekagedagen.

FOTO: KARINA VILLUMSEN

Flere favoritter!

32

Find flere opskrifter i Karina Villumsens kogebog ”Hverdagsfavoritter”, som kan købes hos boghandlere og online hos Saxo.com.

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2019


VANDBAKKELSER UDEN HVEDE OG MÆLK

12 små eller 7 store Ingredienser: ½ dl rismel ½ dl majsstivelse ½ dl hirsemel ¼ dl majsmel 1/3 tsk. xanthan gum eller johannesbrødkernemel 2 dl vand 80 g kokosolie Ca. 4 æg Ca. ½ tsk. salt

> Sådan gør du: Sæt ovnen på

200 grader. Bring vand og fedtstof i kog. Tilsæt melet på én gang, tag gryden af varmen, og pisk kraftigt med en elpisker, til blandingen er blød. Melet suger meget væske, så en elpisker er at foretrække. Sæt dejen til afkøling i 5-10 minutter. Pisk æggene sammen, og tilsæt dem lidt ad gangen. Pisk med en elpisker. Dejen skal være fast, blank, glat og smidig. Det er ikke sikkert, at alle æggene skal i. Dejen må ikke være flydende, men heller ikke alt for fast eller hård. Tilsæt salt efter ønsket smag. Sæt skefulde af dejen på en bageplade med bagepapir, eller brug en plastikpose eller sprøjtepose med tylle til at sprøjte kagerne ud med. Bag kagerne i 35-45 minutter ved 200 grader i almindelig ovn. Der må ikke åbnes for ovnen de første 25 minutter, da vandbakkelserne kan falde sammen. Når man mener, vandbakkelserne er bagt, tages en af dem ud af ovnen. Hvis den falder sammen, må bagetiden gøres længere. Lad vandbakkelserne køle af, før de flækkes og fyldes med kagecreme, syltetøj eller smeltet chokolade.

KAGECREME MED ELLER UDEN KAKAO UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

Ca. 3 ½ dl creme Ingredienser: 4 spsk. majsstivelse 3 spsk. sukker ½ tsk. vaniljepulver 3 dl vegetabilsk ”mælk”, fx havredrik, sojadrik eller mandeldrik Evt. 1 spsk. kakao til chokoladecreme Evt. appelsinsaft, citronsaft, flødekaramelaroma, farvestoffer m.m. til den hvide creme

> Sådan gør du: Bland de tørre

ingredienser i en gryde. Tilsæt den vegetabilske mælk lidt efter lidt, og rør det hele godt sammen, så det ikke klumper. Tænd for varmen, når al vegetabilsk mælk er rørt i. Bring cremen i kog under omrøring – tager ca. 5 minutter. Når cremen har kogt i 1-2 minutter, køles den af, inden den bruges.

VARM CHOKOLADE UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

Ingredienser: 125-150 g mørk mælkefri chokolade 70 % 1 dl vand, kaffe eller kokosvand fra en dåse kokosmælk 1 liter havredrik, sojadrik eller mandeldrik Evt. 2 tsk. kakaopulver for at runde smagen af

> Sådan gør du: I en tykbundet

gryde smeltes chokoladen ved svag varme sammen med vand eller kokosvand. Tilsæt den vegetabilske mælk af flere gange, og lad chokoladen koge med i 3-5 minutter. Tilsæt eventuelt kakaopulver, hvis chokoladen er for sød. Den varme chokoladedrik serveres enten varm, lunken eller kold.

For prikken over i’et tilsættes kokosflødeskum eller anden vegetabilsk flødeskum (se opskrift nedenfor).

FLØDESKUM Man kan lave mælkefrit flødeskum ved at piske det øverste creme i en dåse kokosmælk eller købe velegnede produkter i helsekostbutikker eller førende supermarkeder.

TYNDE PANDEKAGER UDEN HVEDE, MÆLK OG EVT. ÆG

Ingredienser: 4 æg (tip til erstatning nederst) 5 dl vand, risdrik eller mandeldrik 1 spsk. revet økologisk citronskal (eller 1 spsk. citronsaft) 1 tsk. havsalt 1 tsk. vaniljepulver ¾ tsk. kardemomme 2-4 spsk. sukker 4 dl fuldkornsrismel 1 dl smeltet kokosolie

> Sådan gør du: Dejen her er virkelig nem at arbejde med, men en pandekagepande gør underværker. Bland æg, væske, revet citronskal, havsalt, vaniljepulver, kardemomme og sukker i en skål. Rør rismelet i. Bland til sidst olien i, og rør det hele godt sammen med et piskeris. Lad dejen stå i 15 minutter. Hæld evt. mere væske i, hvis dejen føles for tyk til at hælde på panden. Varm panden op. Når en dråbe dej syder og hurtigt bliver lysebrun, er panden klar. Brug lidt kokosolie på panden, hvis den ikke er en slip let-pande. Hæld dej på panden, og form pandekager i ønskede størrelser. TIP: For æggefri løsning anvendes kikærtevandet fra en dåse kikærter. 3 spsk. kikærtevand = 1 æg

33


Lokalnyt / fra medlem til medlem Lokalnyt Nyt fra Astma-Allergi Nordsjælland

Fra medlem til medlem

Halsnæs Lungecafé Sted: Skjoldborg, Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk

Har du skøre knogler? Tid: torsdag den 21. februar 2019 kl. 14.30-16.30 Osteoporose er en knoglesygdom, der skønnes at ramme hver tredje kvinde og hver ottende mand over 50 år. Kom og hør farmaceut Annie Hoelgaard fra Osteoporoseforeningen fortælle om risikofaktorer, diagnose, forebyggelse og medicinsk behandling. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål under og efter oplægget. Alle er meget velkomne. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Syng dig glad Tid: torsdag den 21. marts 2019 kl. 14.30-16.30 Her får vi besøg af nogle medlemmer fra koret Verdens Sirener. Vi finder Højskolesangbogen frem, fylder lungerne med luft og synger dejlige sange. Alle er meget velkomne. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Sommerferie i Lysets land

Ferielejlighed Frederikshavn

Sommerhus på 77 m2 med tre soverum og seks sengepladser til leje. 30 km. syd for Skagen ved Bratten Strand og 10 km. nord for Frederikshavn. 4600 m2 delvis naturgrund med bålplads m/ gratis brænde. Mange muligheder for oplevelser og dagsture i området. Kun tre minutters gang til strand med blåt flag. Dejlig stor terrasse både for og bag på huset. Huset har alle moderne bekvemmeligheder, er røg- og husdyrfrit og har trægulv/flisegulv overalt. Pris pr. uge/5500,- kr. + alm. forbrug. Desuden er der ved stranden i Bratten både lavet en handicapvenlig adgangssti og bro, der er 80 meter lang, og den fælles legeplads er udvidet med mange nye aktiviteter. For yderligere oplysninger se astmaallergiferie.dk, eller kontakt Jesper på tlf: 28861075.

Lejligheden indeholder stue med sovesofa, soveværelse med dobbeltseng (kan deles), fuldt udstyret køkkenalrum og badeværelse. Lejligheden er røg- og dyrefri, og der er adgang til vaskerum og have. Lejen er inkl. sengelinned og håndklæder, og der er ”startpakke” med kaffe og the. Flere muligheder for indkøb inden for 200-400 m. Afstand til Arena Nord 800 m og til gågaden 250 m. Pris fra 450 kr./døgn. Kontakt Hanne og Poul, telefon 21498120/22988156 eller e-mail hplfrh@post.tele.dk.

For tilmelding og mere information kontakt: Ingelise Biering Tlf. 21680741 eller 2biering@mail.dk www.astma-nordsj.dk

Sommerhus i Egense

Stress af på Ærø Nyistandsat og røgfri lejlighed til leje i Søby Ærø. 200 m fra færgen, tæt på strand, indkøb og gratis busser til hele øen. Færgen sejler både fra Faaborg på Sydfyn og Fynshav på Als, begge direkte til Søby. Til 2 voksne + 2 mindre børn eller 3 voksne. Adgang til skøn have. Fra 1.700/uge plus forbrug og slutrengøring. Ring på tlf: 60608011.

34

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2019

Skønt beliggende sommerhus med flot udsigt til Kattegat. Sommerhuset ligger på en dejligt stor naturgrund på 1600 m2. Der er en fin, stor terrasse med havemøbler, solvogne og havegrill. Her kan man sidde og nyde den skønne udsigt. Huset er fra 1980/2011 og på 60 m2. Dejlig lys og moderne indretning. To gode soverum med dobbeltsenge. Dejlig lys stue med store vinduer, brændeovn og tv med danske programmer, DVD, CD og radio. Godt køkken med bl.a. opvaskemaskine, mikrobølgeovn og kaffemaskine. Velindrettet badeværelse med bruseniche, wc og gulvvarme. Der er vaskemaskine, varmepumpe og god internetfor-

bindelse. Der kommer ind imellem hund i huset, men lejere må ikke medtage dyr, ej heller ryge. Sommerhuset ligger i naturskønne omgivelser i Egense lige syd for Limfjordens udløb i Kattegat. Pris pr. uge fra 1.945 kr. Link til booking: www.sologstrand.dk (søg på hus nr. 45-1983), eller ring til Lise Haahr Hanneslund på tlf. 87241275.

Allergivenligt sommerhus ved Sejerøbugten Bo i et skønt sommerhus beliggende i roligt område ved Sejerøbugten kun 150 m fra dejlig sandstrand. Sommerhuset er opført i 2004 med trægulve (klinkegulve i baderum og gang). Huset er indrettet med dejlig lys stue samt fire skønne soveværelser: to med dobbeltsenge og to med dobbelte sovesofaer med trælameller og springmadrasser. Der er to badeværelser med brus samt et åbent køkken. Terrassen er opdelt i en overdækket og flere åbne afdelinger, så der er altid mulighed for at finde et sted at nyde solen. Der er 42” tv med 25 kanaler og fibernet med ubegrænset data. Barneseng, barnestol, børnebadekar, sandkasse og gynge til rådighed samt opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Huset opvarmes primært af varmepumpe i fællesrum, kan evt. suppleres med elvarme i soverum. Der er ikke brændeovn. Sommerhuset ligger i et roligt område meget nær en af de skønne sandstrande, du finder ved Sejerøbugten. Se mere/book på www.feriepartner.dk, søg på hus nr. 13342, eller kontakt Tina Hee Johansen, tlf. 30328158.


HØFEBERSKOLER HØFEBERSKOLER HØFEBERSKOLER HØFEBERSKOLER FOR UNGE OG VOKSNE

GGRG GR ATA RAR AT ITSIS TIS IS

FOR UNGE OG VOKSNE FOR UNGE OG VOKSNE FOR UNGE OG VOKSNE

•• Hvad Hvadererjeg jegallergisk allergiskoverfor? overfor? • Hvad er jeg allergisk overfor?opmærksom på? •• Hvilke symptomer skal jeg Hvad er jeg allergisk overfor? Hvilke symptomer skal jegvære være opmærksom på? • Hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på? •• Kan min behandling blive bedre? Hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på? Kan min behandling blive bedre? Kan min behandling blive bedre? • •• • Sidste nyt fra Kan min blive bedre? Sidste nytbehandling fraforskningen forskningen Sidste forskningen • • Sidste nytnyt frafra forskningen Allergi Allergiover overfor forpollen, pollen,dyr dyrog oghusstøvmider husstøvmidervilvilvære værepå påprogrammet programmet Allergi over for pollen, dyr og husstøvmider vil være programmet Allergi over for pollen, dyr og husstøvmider vil være påpå programmet Undervisningen Undervisningenvaretages varetagesafafoverlæge overlægeLinda LindaMakowska MakowskaRasmussen, Rasmussen, Undervisningen varetages af overlæge Linda Makowska Rasmussen, der er speciallæge i lungemedicin og fagområdespecialist iRasmussen, allergi, Undervisningen varetages af overlæge Linda Makowska der er speciallæge i lungemedicin og fagområdespecialist i allergi,og og er speciallæge i lungemedicin og fagområdespecialist i allergi, der viler være rig mulighed for at stille spørgsmål og få rådgivning hos derder speciallæge i lungemedicin og fagområdespecialist i allergi, ogog vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og få rådgivning hos der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og få rådgivning hos Astma-Allergi Danmark. der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og få rådgivning hos Astma-Allergi Danmark. Astma-Allergi Danmark. Astma-Allergi Danmark. Tilmelding Tilmeldingskal skalske skevia viaAstma-Allergi Astma-AllergiDanmarks Danmarkshjemmeside: hjemmeside: Tilmelding skal ske via Astma-Allergi Danmarks hjemmeside: www.astma-allergi.dk/kurser Tilmelding skal ske via Astma-Allergi Danmarks hjemmeside: www.astma-allergi.dk/kurser www.astma-allergi.dk/kurser www.astma-allergi.dk/kurser

Astma-Allergi Danmark Astma-Allergi Danmark Astma-Allergi Danmark Astma-Allergi Danmark afholder Høfeberskoler: afholder Høfeberskoler: afholder Høfeberskoler: afholder Høfeberskoler:

Odense, Odense,9.9.maj maj2019 2019kl. kl.18-21 18-21 Odense, 9. maj 2019 kl. 18-21 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Odense, 9. maj 2019 kl. 18-21 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Radisson H.C. Andersen Hotel 5000 Odense CC Radisson BluBlu H.C. Andersen Hotel 5000 Odense 5000 Odense C 5000 Odense C Aarhus, 15. Aarhus, 15.maj maj2019 2019kl. kl.18-21 18-21 Aarhus, 15. maj 2019 18-21 Scandic Aarhus City Aarhus, 15. maj 2019City kl.kl. 18-21 Scandic Aarhus Scandic Aarhus City 8000 Scandic Aarhus 8000Aarhus AarhusCity 8000 Aarhus 8000 Aarhus København, København,22. 22.maj maj2019 2019kl. kl.18-21 18-21 København, 22. maj 2019 18-21 IDA Mødecenter København, maj 2019 kl.kl. 18-21 IDA22. Mødecenter IDA Mødecenter 1780 København VV IDA Mødecenter 1780 København 1780 København 1780 København V V

En anderledes ferie? Søg med som leder! Høfeberskolerne Høfeberskolerneerermuliggjort muliggjortafafetetsponsorat sponsoratfrafraALK ALK Høfeberskolerne er muliggjort af et sponsorat fra ALK Høfeberskolerne er muliggjort af et sponsorat fra ALK


Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

Har du astma? - og er i behandling med inhalationssteroid samt oral steroid? Kunne du tænke dig at deltage i et Forskningsprojekt med et nyt lægemiddel? For at deltage skal du: Have astma Være 18 år eller derover Være i behandling med oral steroid (prednisolon-tabletter) Ikke have været i behandling med et biologisk lægemiddel Forsøget indebærer Generelle helbredsundersøgelser bl.a. blodprøver. Der vil ikke være nogen omkostninger ved at deltage i forsøget, og udgifter til transport vil blive dækket efter statens takster. Kontakt Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at høre mere om forsøget, kan du kontakte os per telefon mandag til fredag mellem kl. 08:00 og 15:00 eller sende os en e-mail. Forsøget foregår på 4 klinikker i Danmark, hvor du kan vælge den der ligger nærmest: Herlev Hvidovre Vejle Aalborg

Kontakt sygeplejerske Charlotte Tel: +45 73 70 82 06 info@sanosclinic.com

Forsøget er sponsoreret af et lægemiddelfirma og godkendt af Lægemiddelstyrelsen og Den Videnskabsetiske Komité, jr.nr.: H-18029849

+45 7370 8200

info@sanosclinic.com


WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

2018

Året, der gik Kampagnen Fragile sætter fokus på hudallergi

M

ed årene påvirkes huden ikke kun af vejr, vind og aldring. Den påvirkes også af en lang række kemiske stoffer, vi påfører den til daglig gennem helt almindelige handlinger – fx når vi bruger sæbe, vasker tøj eller gør rent. Ofte udsætter vi huden for indholdsstoffer, den godt kan klare. Men indimellem udsætter vi den for stoffer, den ikke bryder sig om at få for meget af – for så kommer allergien. Og én gang hudallergi, altid hudallergi. Hudallergi kan give eksem og gener som blærer, knopper og kløe, og forskning viser, at

flere og flere får hudallergi over for parfume og konserveringsmidler. Så der er god grund til at passe på sin hud.

Tag hånd om huden

Derfor har Astma-Allergi Danmark taget initiativ til kampagnen FRAGILE, som sætter fokus på huden og forebyggelse af hudallergi. Den kørte for første gang i januar 2018, og med kampagnen vil Astma-Allergi Danmark skabe øget opmærksomhed på den sårbare hud og allergimærket Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, som gør det nemt at gå uden om produkter, der indeholder stof-

fer med en særlig risiko for hudallergi. For det betaler sig at tage hånd om sin hud, og der findes masser af produkter til huden uden allergifremkaldende stoffer.

Læg mærke til FRAGILE-kampagen

FRAGILE-kampagnen gentages i februar 2019 med en lang række samarbejdspartnere, der alle har produkter med Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, og som hver især er med til at sætte fokus på hudallergi. Besøg www.fragileskin.dk, og bliv klogere på din hud!

Rådgivning til patienter, pårørende og fagpersoner Astma-Allergi Danmarks Rådgivning er til for dig med allergi, høfeber, astma og eksem. Få en snak med en af vores kompetente rådgivere, som du kan ringe til alle hver-

dage fra 9-12 og onsdag også 16-18 på tlf. 43 43 42 99. Medlemmer kan desuden få online-rådgivning på www.astmaallergi.dk/raadgivning.

Hjælp til hverdagen med pollenallergi Astma-Allergi Danmarks pollenteam, som består af en biolog og en række pollentællere, der alle er biologistuderende, har i 2018 været i gang med at registrere de små allergifremkaldende korn fra januar til november. Hver dag har de holdt øje med udviklingen, og alle interesserede har kunnet følge med i pollensæsonen ved hjælp af Astma-Allergi Danmarks mange pollenservices. I 2018 blev den daglige pollenmail fornyet og forbedret som en del af det løbende arbejde med at hjælpe pollenallergikere i deres hverdag. I


Gå efter Asthma Allergy Nordic

D

et skal være nemt og ligetil for forbrugerne at orientere sig om allergivenlige produkter. Derfor gik Astma-Allergi Danmark, Astma och Allergiförbundet i Sverige og Norges Astma- og Allergiforbund, som alle har deres egne allergimærker, allerede i 2017 sammen om at skabe et fælles nordisk mærke, der hjælper forbrugere både i Norden og globalt. Udviklingen af et fælles nordisk mærke giver god mening. Grundlaget for de tre landes nationale mærker har nem-

Fokus på livet med nældefeber Hvordan føles det at have nældefeber? Hvad betyder det for hverdagen, og hvad gør man, når man bare har lyst til at klø sig hele tiden? Det bliver man klogere på, hvis man ser Astma-Allergi Danmarks små film om livet med nældefeber. Her fortæller Andreas og Tine, der begge har nældefeber, om deres hverdag og erfaringer med den autoimmune sygdom, som rammer cirka 20 procent af alle danskere på et eller andet tidspunkt i livet. Nogle oplever

I 2018 har teamet bag Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic haft

633

produkter igennem ansøgningsprocessen

kroner samlede cykelentusiast Søren Oxbøll ind i 2018 til fordel for astma- og allergisagen, blandt andet ved at være med i det italienske cykelløb TOUR Transalp.

Allergimærket Den Blå Krans udvider hele tiden sortimentet, og der kommer løbende nye produkter og produktgrupper til. I 2018 kunne man således som forbruger for første gang finde makeup mærket med Den Blå Krans på både fysiske og digitale supermarkedshylder, og det er gode nyheder for folk med hudallergi og for de, der ønsker at nedsætte risikoen for hudallergi. Makeup med Den Blå Krans indeholder nemlig ikke ingredienser, der er kendt for at være allergifremkaldende, herunder parfume og konserveringsmidler som MI og formaldehyd, ligesom indholdet af allergifremkaldende metaller er minimeret. Få et overblik over alle produkter med allergimærket Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic i appen Kemilex, der kan downloades i både Google Play og App Store.

FOTO: COLOURBOX

FOTO: PRIVATFOTO

Allergimærket makeup på hylderne

10.625

II

kun et enkelt eller få udbrud, mens nældefeberen for andre bliver kronisk, og for dem kan det gå gevaldigt ud over livskvaliteten. Filmene blev – sammen med et stort tema om nældefeber i Astma-Allergi Danmarks medlemsblad – lavet i anledningen af World Urticaria Day den 1. oktober, som Astma-Allergi Danmark hvert år markerer. Se filmene på www.astma-allergi.dk, hvor du også kan læse meget mere om nældefeber.

lig siden begyndelsen været ens: At hjælpe allergikere i deres hverdag. Sammenlægningen betyder, at man nu kan finde allergimærket Asthma Allergy Nordic på en række produkter. Asthma Allergy Nordic har samme høje standard som Den Blå Krans, og alle produkter har været igennem en meget grundig vurderingsproces af eksperter. Hold øje med Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, der hvor du handler!


FOTO: CHARLOTTE KJÆR

Sundhedsministeren fik en priktest Hvert år besøger Astma-Allergi Danmark Christiansborg og tilbyder priktest og lungefunktionsmåling til politikere, embedsmænd og andet personale. Det gør vi for at gøre en indsats for, at mennesker med astma og allergi sikres adgang til hurtig udredning og sammenhængende behandling. I efteråret 2018 viste foreningen igen flaget på

Borgen, og her kom sundhedsminister Ellen Trane Nørby forbi og lagde arm til en allergitest. Hun fik også en snak med Astma-Allergi Danmarks vicedirektør, Anne Holm Hansen, og ministeren var enig i, at astma- og allergiområdet har været nedprioriteret for længe og skal styrkes. Vi vender selvfølgelig tilbage til Christiansborg i 2019.

2018 bød på de årligt tilbagevendende og meget populære Eksemskoler samt Astmaskoler for voksne rundt om i Danmark. Her får deltagerne ny viden og vejledning om deres sygdom af erfarne læger og sygeplejersker, mens Astma-Allergi Danmarks rådgivere altid er klar til at svare på spørgsmål og give gode råd. For første gang kunne Astma-Allergi Danmark i september 2018 også invitere til Eksemskole om atopisk eksem i Thorshavn på Færøerne. Deltagerne var spørgelystne og glade for de råd og den vejledning om eksemhud, som underviserne kunne give de færøske babyer, børn, unge teenagere

og voksne med eksem, som havde fået plads på kurset. Også på det årlige familiekursus i Lalandia blev der holdt inspirerende foredrag. Samtidig var der på alle kurser rig mulighed for at dele erfaringer med andre familier med allergi, høfeber, astma og eksem. Tjek, hvornår vi holder kurser nær dig i 2019, på www.astma-allergi.dk/kurser.

En anderledes pollensæson Hver dag i pollensæsonen tæller Astma-Allergi Danmark pollen som en hjælp til landets pollenallergikere, der med Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling bedre kan holde styr på deres høfeber og forberede sig til den følgende dag. I 2018 var pollensæsonen en atypisk en af slagsen. Den blev først skudt i gang en måned senere end en gennemsnitlig sæsonstart på grund af perioder med frost og sne i februar og i begyndelsen af marts. I april tog varmen til, og sæsonen for birkepollen startede derfor til normal tid midt i april, og pollenniveauerne i luften steg hurtigt til høje niveauer.

Årets landsmøde i Astma-Allergi Danmark blev afholdt i slutningen af maj 2018. Denne gang var det Hobro og Nordjylland, som dannede ramme om arrangementet, der bestod af en generalforsamling for bestyrelse og medlemmer samt en eftermiddag med gæster udefra. Formanden for bestyrelsen, Jesper Mortensen, fremlagde årets gang og begivenheder i Astma-Allergi Danmark, og hele bestyrelsen blev genvalgt. Om eftermiddagen kom regionsrådsformand for Region Nordjylland Ulla Astman forbi og talte om planerne for astma og allergi i regionen, og Christoffer McEwan på 15 år fortalte om livet med svær peanutallergi og om sine positive oplevelser med immunterapi mod allergien. Vi ses til landsmøde i 2019!

FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK

Patient­skolerne er godt besøgt

Landsmøde med gæster

I maj fortsatte det flotte vejr, som var rekordvarmt og solrigt ifølge DMI. Årets sæson for græspollen startede cirka halvanden uge tidligere end normalt, hvilket kan tilskrives det flotte vejr i maj. Varmen fik meget hurtigt pollentallet for græs til at stige til høje niveauer i slutningen af maj og starten af juni. Fra midten af juni satte den varme og meget tørre sommer dog en dæmper på græspollentallene, fordi en vedvarende tørkeperiode fik græsserne til at visne. Også bynkeplanterne var påvirket af tørken, som muligvis var medvirkende til, at bynketallene i 2018 kun var lave til moderate.

Snot or notkampagne fik stor opbakning Sygehuse og speciallægeklinikker i hele landet deltog i maj i årets Snot or not-kampagne, der altid kickstartes på World Asthma Day. Med plakater, info-flyers og lommeletter til allergiske næser var de med til at gøre opmærksom på, at høfeber og astma hænger sammen – og at med den rette behandling kan de fleste det meste. Omkring 50 klinikker var med i årets Snot or not-kampagne, og alle steder gjorde sundhedspersonalet sit til at sætte pollenallergi og astma på dagsordenen og minde små og store patienter om, at det er vigtigt at være opmærksom på symptomer og ikke mindst at få den rette behandling. Så kan de fleste nemlig det meste. Også på Astma-Allergi Danmarks sociale medier var der masser af aktivitet med fakta, forskning, videoer og gode råd om astma og høfeber. På gensyn til Snot or not i 2019!

III


Astma-Allergi Danmark arbejder for dig BLIV MEDLEM FOTO: COLOURBOX

PÅ WWW.ASTMAALLERGI.DK

Astma-Allergi Danmark arbejder for, at alle med allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag. Det gør vi på mange måder, blandt andet ved at være til stede i en lang række sundhedsfaglige og politiske sammenhænge. Vi deltager i årsmøder hos videnskabelige lægefaglige selskaber, som har med astma og allergi at gøre, vi

er med i relevante udvalg, netværk og erfaringsgrupper, og vi bidrager til debatten om astma og allergi i medierne og gør alt, hvad vi kan, for at få politikere og beslutningstagere i tale. Alt sammen for at gøre opmærksom på, at astma og allergi er vigtige områder, der berører et stort antal danskere – hver eneste dag.

Børn og unge lærer at passe godt på huden I efteråret 2018 besøgte Astma-Allergi Danmark 6.og 7.-klasser over hele landet for at lære eleverne om hud og hudallergi og fortælle dem, hvorfor det er vigtigt at passe på sin hud. Undervisningen er en del af et tre-årigt projekt, som skal være med til at gøre netop den mål­gruppe opmærksom på, hvad de smører på deres hud, og at det er vigtigt at få indarbejdet nogle sunde vaner. Samlet set skal det bidrage til, at børn og unge får en større viden om hudallergi og kan

træffe bevidste valg om deres huds sundhed. Undervisningen i skolerne suppleres af den digitale kampagne SkinZone, hvor Astma-Allergi Danmark løbende sætter fokus på hudallergi på de sociale medier. Så hold øje med – eller fortæl dit barn, barne­barn, din niece eller nevø, at de skal holde øje med kampagnen SkinZone på Facebook, og læs meget mere om hudallergi på www.astma-allergi.dk/ skinzone.

Læs om Den Blå Krans på flere sprog

Din støtte er uvurderlig Tak for støtte og bidrag i 2018. Husk, at du kan støtte vores arbejde på flere måder, fx ved at sende et valgfrit beløb via MobilePay til 47900 – eller ved at blive erhvervsmedlem. Se mere her: www.astmaallergi.dk/stoetos

En helt ny udgave af Den Blå Krans’ hjemmeside har i 2018 set dagens lys, og det er ikke kun danske forbrugere, der kan få glæde af indholdet. Hjemmesiden lanceres nemlig både i en dansk, engelsk, tysk og kinesisk udgave, så udenlandske forbrugere også kan blive klogere på blandt andet allergifremkaldende stoffer og hudallergi. På hjemmesiden, der har fået en redesignet visuel identitet, strømlinet indhold og forbedret mobilvenlighed, kan man blandt andet finde viden om hudallergi og indholdsstoffer samt se, hvor i verden man kan købe produkter med Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic. Som noget nyt indeholder hjemmesiden også fokussider, der løbende bliver opdateret med nye emner inden for hudallergi. Kig forbi www.denblaakrans.dk, og bliv klogere!

Vi holder dig opdateret Du har mange muligheder for at følge med, når vi giver nyttige tips, fortæller om den nyeste forskning og behandling og går helt tæt på mennesker med astma og allergi. I 2018 sendte vi som altid seks trykte medlems­ blade på gaden, ligesom vi leve­ rede digitale nyhedsbreve, pollen­ mails i pollensæsonen, talrige nyheder på vores hjemmeside og masser af opdateringer på de sociale medier. Og så var der også en række kampagner og den lø­ bende medieomtale, som var med til at gøre omverdenen op­ mærksom på allergi, høfeber, astma og eksem. Følg med, der hvor du er!

Her finder du os Astma-Allergi Danmark Universitetsparken 4 4000 Roskilde Ring til 43 43 59 11 Skriv til info@astma-allergi.dk Besøg www.astma-allergi.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.