Indledning
2019 er året, hvor Astma Allergi Danmark, med strategi 2020 som ramme for vores indsats, har fortsat arbejdet med at skabe aktiviteter for vores medlemmer og brugere, som skaber værdi for dem i deres dagligdag, på arbejde og alle steder, hvor livet udspilles. Vores Rådgivning har fået spørgsmål, der viser den enorme bredde, der karakteriserer vores område, og nye spørgsmål omkring verdensmål og klima har listet sig ind, og er blevet en del af sundhedsdebatten og noget folk spørger til.
Dagens pollental og varsling er der fortsat stor opmærksomhed omkring, og området udvikler sig. Digitale løsninger og nye modeller følger vi nøje, så de bedste løsninger når vores medlemmer. Markedet for allergimærkningen Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic vokser både nationalt og internationalt. Mærkningen er en tryghed for borgerne. Noget der, i en travl og nogle gange kaotisk hverdag, kan skabe ro og tryghed i de valg, der skal foretages på egne og familiens vegne.
Kampagner, projekter og et fokus på digitale platforme løfter og formidler vores arbejde, så det kan leve videre i mange menneskers bevidsthed og forhåbentlig skabe glæde. Vi arbejder på at skabe fællesskaber blandt mennesker i alt, hvad vi laver. Fællesskaber, som man kan leve i – så vi både kan skabe fællesskaber blandt mennesker her men også fællesskaber hvor vi går vejen sammen og inspirerer hinanden på weekendophold, hvor viden deles.
Rådgivning
En af Astma Allergi Danmarks spydspidsaktiviteter er vores Rådgivning, hvor alle kan ringe og få råd og vejledning. Medlemmer af foreningen kan også skrive til Medlemsrådgivningen, og som noget nyt kan medlemmer også bede om at blive ringet op på et tidspunkt, der passer den enkelte. Udover telefon og skriftlig rådgivning kan man på foreningens hjemmeside finde svar på rigtig mange spørgsmål.
Vi har i 2019 haft 2244 telefoniske og skriftlige henvendelser. Vi har gennem de sidste år set et mindre fald i antallet af henvendelser. Samtidig kan vi se, at antallet af besøgende på vores hjemmeside er steget og den digitale tidsalder taget i betragtning, er vi ikke overraskede over udviklingen. Der har i 2019 været en stigning i henvendelser om høfeber og astma, der ses som et udtryk for, at der fortsat er behov for den personlige individuelle rådgivning, som Astma Allergi Danmark tilbyder.
Nedenstående grafer viser de emner, som brugerne hyppigst har henvendt sig med i perioden 2015 2019. Høfeber, astma og allergi er fortsat topscorere.
Dagens Pollental og Pollenvarsling
Pollenfælden blev sat i gang i København den 4. januar 2019. Mildt vintervejr i december og start januar varslede en tidlig pollensæson, men vinterlige grader fik for en kort periode bremset træernes udvikling. Den officielle start på pollensæsonen blev skudt i gang den 13. februar, hvilket er en gennemsnitlig sæsonstart.
Med en tidlig start på foråret sendte elletræer og hasselbuske store mængder pollen ud i luften, og de slog begge rekord sidst i februar, hvilket er tidligt for de to forårstræer at toppe. Lunt vejr satte blomstringen i gang hos elmetræerne i marts, og meget blæst hjalp til en gunstig spredning af elmepollen.
Sæsonen for birkepollen blev skudt i gang to uger tidligere end normalt. Birkens tidlige ankomst skyldes blandt andet en våd marts måned, som gav birketræerne mulighed for at lagre rigeligt vand i deres store rodnet. Birkepollenkoncentrationen steg hurtigt til høje niveauer og toppede den 23. april med pollental omkring 3000 pr. m3 luft i både Øst¬ og Vestdanmark. Dette er både høje tal og tidlige peaks for birkesæsonen.
Årets græssæson startede til normal tid og var derefter meget svingende på grund af det ustadige vejr, der skiftede mellem henholdsvis meget varme og noget køligere og regnfulde uger hen over sommeren.
Græssæsonen toppede den 19. juni, og årets sæson har været lang og drøj for græsallergikere. Bynken har ikke været aggressiv i år, og pollentallene har holdt sig på et moderat niveau gennem hele
sæsonen. Græs og bynke lukkede sammen årets pollensæson i starten af september måned med meget lave niveauer.
Svampesporerne Alternaria og Cladosporium nød godt af det våde vejr hen over sommeren og sendte store mængder pollen ud i luften gennem juni og august.
Pollen og sporemålingerne blev lukket ned den 25. september 2019. Astma Allergi Danmark har målt og registreret pollen fra 23 plantegrupper og to skimmelsvampeslægter for stationen i København, mens vi for stationen i Viborg har målt og registreret pollen fra 23 plantegrupper. Derudover indtastes løbende data i Astma Allergi Danmarks digitale database. Endelig har vi opretholdt dataoverførelsen til den europæiske pollendatabase EAN, European Aeroallergen Network, hvor data danner statistisk grundlag for internationale forskningsstudier og indgår i portalen www.polleninfo.org.
Pollenformidling
I 2019 har Astma Allergi Danmark formidlet gennem flere medieplatforme, hvor der har været daglig offentliggørelse af ’Dagens Pollental’, ’Dagens Svampesporeniveau’ og ’Dagens Pollenvarsling’ (www.astma allergi.dk, www.dmi.dk og Astma Allergi Danmarks twitterprofil). Derudover er Astma Allergi Danmarks app ’Dagens Pollental’ blevet downloadet af over 344.00 brugere, og der er udsendt pollenmails med daglige meldinger om pollental, varslinger og svampesporeniveauer gennem hele sæsonen. Oversigter med døgnregistreringer er registreret for samtlige pollengrupper til læger og andre interesserede. Ugeskemaerne kan ses på www.astma allergi.dk
Samlet set er foreningens apps downloadet over 424.000 gange. Delt ud på de syv apps ser tallene således ud:
Apps
Dagens Pollental
Kemilex
Madallergi
deklarationen
En anden vigtig aktivitet er rådgivning omkring og besvarelse af spørgsmål vedrørende mulige allergifremkaldende planter i inde og udemiljøet, samt spørgsmål om pollensæsoner og andre pollenkilder ved rejser til udlandet.
Klimaændringer og invasive planter med allergene pollentyper er, sammen med klimatilpasning, de seneste år blevet et nyt og voksende fokusområde for Astma Allergi Danmark. I 2019 har vi igen haft særligt fokus på den invasive art bynke ambrosie, der har potentiale til at blive en af de største kilder til pollenallergi i Danmark.
Astma Allergi Danmark har tidligere udarbejdet en folder med en guide til haveejere om bekæmpelse af bynke ambrosie. Guiden kan bruges til at identificere planten og giver råd til, hvordan den kan håndteres, hvis man finder den i haven eller i den danske natur. Folderen er gratis og kan findes på Astma Allergi Danmarks hjemmeside.
Biodiversitet har i 2019 været i mange kommuners fokus. Det har resulteret i, at store arealer har fået lov til at stå som fritvoksende græsmarker og græsrabatter. Det vildtvoksende græs medfører stor gene for landets græsallergikere. I den forbindelse har vi i pressemateriale opfordret til, at landets mange allergikere bliver taget med i ligningen, når kommunerne overvejer at lade græsset stå.
Allergimærkningen Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic
Astma Allergi Danmark har haft fokus på at få Asthma Allergy Nordic godt ud på markedet gennem 2019. Ved slutningen af året havde ca. 50 % af alle mærkede produkter i Danmark og udenfor Danmark det nye nordiske logo. Alt i alt kom der ca. 650 produktansøgninger igennem allergimærkningen, som både nye eller reviderede produkter. Der er skrevet kontrakt med 71 kunder om brug af Asthma Allergy Nordic på deres produkter.
Et andet fokusområde i 2019 har været dialog med råvareleverandører om udfasning af allergifremkaldende stoffer i deres råvarer. Her er bl.a. de allergifremkaldende konserveringsstoffer, isothiazolinoner, bredt anvendt i mange forskellige forbrugerprodukter. I 2019 har vi skrevet kontrakt med 11 råvareleverandører om at certificere deres råvarer. I alt har vi nu aftaler med knap 30 leverandører og over 200 råvarer, der er certificerede. De certificerede råvarer giver producenter af forbrugerprodukter bedre mulighed for at udvikle produkter, som de fra starten ved vil blive accepteret af Astma Allergi Danmark. Især i forhold til de mere komplicerede produkter som bleer, bind og maling bliver det lettere at udvikle produkter, der kan leve op til vores krav. Samtidig giver råvarecertificeringen Astma Allergi Danmark en bedre og mere direkte dialog med råvareleverandørerne, og vi har dermed en chance for at påvirke udfasning af allergifremkaldende stoffer.
I løbet af året er der afholdt en række møder mellem Astma Allergi Danmark og de svenske og norske søsterorganisationer. I sommeren blev det besluttet på et fælles nordisk møde, at Astma Allergi Danmark initierer kriterieudvikling samt oplæg til, hvordan produktvurdering skal varetages i det fremtidige nordiske mærke.
Der har løbende været afholdt møder med nuværende samt potentielle kunder, og Astma Allergi Danmark har været ude og holde oplæg for kunder og deres medarbejdere, dels for at fortælle om mærkningsarbejdet, men også for at fortælle om hudallergi og kemiske stoffer i forbrugerprodukter.
Medlemmer
Medlemsindsatsen er optimeret i 2019. Generelt er samtlige hjemmesider og andre platforme blevet optimeret i den kommunikation, der skal advokere for medlemskabet som et fællesskab, den enkelte kan have stor glæde af både at bidrage til og selv få noget ud af. I presse og alle udadrettede aktiviteter som kurser, foredrag m.m. eksponeres mulighederne for at blive en del af fællesskabet ved at blive medlem. Der er stort fokus på medlemssproget ud til vores nye og potentielle medlemmer. I forbindelse med foreningens kurser er der løbende blevet fulgt op på kursister, der ikke er medlemmer. En løbende indsats, der har til mål at få dem konverteret til medlemmer. Dette foregår primært digitalt via nyhedsbreve og har resulteret i flere nye medlemmer.
I årets løb har vi udarbejdet medlemsvideoer ud fra vores medlemmers historier, der sætter fokus på, hvorfor vores medlemmer har meldt sig ind, til inspiration for andre når de besøger hjemmesiden eller vores andre medier.
Vi har også opdelt vores nyhedsbreve i to segmenter: Medlemmer og ikke medlemmer, hvor der er fokus på foreningens fællesskab Differentieringen af nyhedsbrevet har kvalificeret arbejdet med hvervning til kurser, medlemskaber og andet, da målgrupperne nu er tydeligt opdelt Desuden kan vi måle på resultaterne af e mailkampagnerne. Små ændringer, som optimering af billederne, der fungerer som blikfang, har vist sig at have synlig effekt
Kampagner, projekter og events
Fragile 2019
I hele februar 2019 satte Astma Allergi Danmark fokus på den sårbare hud med kampagnen FRAGILE. Kampagnen blev kickstartet med tophistorier om kosmetik og hudallergi i nationale medier som Politiken, DR og Jyllands Posten på baggrund af en undersøgelse fra Astma Allergi Danmark.
Gennem kampagnesiden www.fragileskin.dk og på sociale medier blev der sat fokus på hudallergi og allergimærkningen Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic. Engagementet var stort på sociale medier, hvor temaer som naturlige indholdsstoffer, den ældre hud og håndeksem blandt småbørnsforældre blev kommenteret, liket og delt flittigt.
Der har været 6.286 besøgende på kampagnesiden i kampagneperioden. Heraf kom 75,2 procent fra de sociale medier. Under FRAGILE kampagnen fik Astma Allergi Danmark 400 nye nyhedsbrevsmodtagere, hvor vi normalt får 30 40 nye abonnenter om måneden. Den store stigning af
nyhedsbrevsmodtagere skyldes brugen af quiz konkurrenceformatet i kampagnen gennem værktøjet Lead:famly.
Samarbejdet med forskellige producenter omkring allergimærket Den Blå Krans blev også udvidet i årets FRAGILE kampagne. Producenter tog del i kampagnen gennem brug af FRAGILE materiale i konkurrencer, tilbudsaviser, på bannere i butikker og i opslag på egne sociale medier. Blandt de deltagende producenter var blandt andet Rema1000, COOP og Lidl.
Pressearbejdet gav pote, da tre pressemeddelelser med forskellige fokus blev sendt ud. DR, Jyllands Posten, Sjællandske medier og DR P3 havde indslag i nyhedssegmenterne, og nichemedierne Retailnews, 24Nyt, MyDailySpace og adskillige andre medier bragte også historier om kampagnen.
Snot or not 2019
For femte år i træk blev Snot or not kampagnen afholdt i maj måned. Snot or not 2019 har været med særligt fokus på pollenrelateret astma og fysisk aktivitet. Kampagnen udmøntede sig i aktivitet inden for tre indsatssøjler: 1) En landsdækkende digital kampagne, 2) Lokalt samarbejde med klinikker og hospitaler samt et fokus på aktivitet, fællesskab og indsamling gennem det nyoprettede 3) Team Astma Allergi Danmark. Til kampagnen blev der også lavet nye ’handouts’ med information om appen Dagens Pollental og information om medlemskab i foreningen
Som en del af kampagnen blev der desuden indgået et samarbejde med løbeudstyrsbutikken LØBEREN om markedsføring af kampagnen. Blandt andet gennem et rådgivningsevent for alle på World Asthma Day d. 7. maj 2019, som foregik i LØBERENS butik i København. Derudover fik medlemmer også rabatfordele i LØBEREN i kampagneperioden. I selve kampagneperioden kom der nye medlemmer. Kampagnesiden www.snotornot.dk havde i alt 4.013 besøg i kampagneperioden. Kampagnen er nået langt ud gennem betalte opslag på sociale medier med en samlet rækkevidde på 344.244 personer. Team Astma Allergi Danmark tiltrak knap så mange i 2019, der oprettede en BetterNow indsamling til fordel for foreningens arbejde.
Der var 39 klinikker og hospitalsafdelinger, jævnt fordelt i hele landet, som deltog i kampagnen og fik tilsendt kampagnemateriale fra Astma Allergi Danmark.
Skinzone
I 2018 2020 gennemføres indsatsen ”Rådgivning om og forebyggelse af kontaktallergi hos børn og unge”. Indsatsen kalder vi Skinzone, og den består af undervisning i 6. 7. klasse på landets grundskoler samt en indsats på de sociale medier. I 2019 har vi udover Facebook også inddraget Instagram, hvor der forår og efterår var opslag om hudallergi målrettet børn og unge samt deres forældre. I 2019 har vi undervist 109 elever i 5 skoleklasser både i Jylland, på Fyn og Sjælland Det er Sundhedsstyrelsens
Pulje til Sundhedsfremme og Sygdomsforebyggelse på indsatsområdet Astma&Allergi, der gør projektet muligt. Projektet fortsætter i 2020.
Høfeberkampagne
Astma Allergi Danmark satte i maj 2019 fokus på høfeber i samarbejde med Danmarks Apotekerforening.
Kampagnen satte særligt fokus på, hvilke symptomer man skal være opmærksom på, og hvordan man finder frem til den bedste behandling. På kampagnesiden www.apoteket.dk/prosit blev der bl.a. henvist til appen Dagens Pollental og Pollenkalenderen.
Kampagne om parfume og unge
Astma Allergi Danmark samarbejdede i november 2019 med Miljøstyrelsen om en landsdækkende kampagne om parfume og unge. Kampagnen satte fokus på forebyggelse af parfumeallergi blandt teenagere og var især synlig på de sociale medier. En del af kampagnen fokuserede på, hvordan forældre kan hjælpe med til at mindske teenageres risiko for parfumeallergi fx ved at købe parfumefrie plejeprodukter til familien. I den sammenhæng blev Astma Allergi Danmarks allergimærkning fremhævet som det trygge valg og et sikkert pejlemærke.
Kampagne om e handel og farlig kemi
I efteråret 2019 samarbejdede Astma Allergi Danmark igen med Miljøstyrelsen om kampagnen ”Gå efter god kemi” gennem deling af kampagnens indhold på sociale medier og via en nyhed på hjemmesiden. Kampagnen satte fokus på, at forbrugere bør være opmærksomme på indholdsstofferne i produkter købt på nettet som fx plejeprodukter og legetøj. I kampagnen blev det især fremhævet, at det er vigtigt at være opmærksom på kemien, når man handler i webshops uden for EU.
Astmaskoler for forældre med børn, der har astma
I januar og februar 2019 afholdt Astma Allergi Danmark for første gang ’Astmaskole for forældre til børn der har astma’ i alderen 4 12 år for 21 familier i København og Aarhus.
På Astmaskolen blev deltagerne klogere på, hvad symptomerne på astma hos børn er, hvordan lægen undersøger børn for astma, og hvilke behandlingsmuligheder der er. Målet var, at deltagerne fik mere viden om deres barns astma, så de kan hjælpe dem med at få en hverdag med en så god livskvalitet som muligt. Undervisningen blev varetaget af børnelæge Lone Agertoft, som er specialiseret i at behandle børn med astma. Det er Lemvigh Müller Fonden, der har gjort arrangementerne mulige.
Eksemskoler
I foråret afholdt Astma Allergi Danmark eksemskoler i samarbejde med hudlæge Kristina Ibler og sygeplejerske Christine Vestergaard. Skolerne blev afholdt i henholdsvis København, Middelfart, Randers, Herning og Sorø.
På skolerne fik deltagerne med atopisk eksem mere viden om sygdommen, med målet om at give en større forståelse og flere handlekompetencer til at håndtere deres sygdom.
Høfeberskoler
Da Astma Allergi Danmark for første gang afholdt høfeberskoler i foråret, var kurserne fuldt bookede med 184 tilmeldte i Odense, København og Aarhus.
Formålet med arrangementerne var at give deltagerne viden om allergi, høfeber og sammenhængen med astma, så de kan få en hverdag med bedst mulig livskvalitet. Undervisningen blev varetaget af overlæge Linda Makowska Rasmussen, der er speciallæge i lungemedicin og fagområdespecialist i allergi.
Nældefeberskole
På vores første Nældefeberskole i København fik de 35 deltagere mere viden om deres sygdom og om behandling og gik hjem med gode råd til hverdagen. Målet var, at den nye viden skulle hjælpe dem med at forbedre livskvaliteten, og derved skabe en hverdag med så få begrænsninger som muligt. Desuden er ønsket at hjælpe patienter med at gå i dialog med lægen om deres behandling og give kendskab til nyere behandlingsmuligheder. Arrangementet blev markedsført i anledning af World Urticaria Day den 1. oktober.
Astmaskole for voksne
I efteråret 2019 har vi afholdt tre af vores populære astmaskoler for voksne. De blev afholdt i København, Odense og Aarhus. Speciallægerne i lungemedicin Vibeke Backer og Hanne Madsen varetog undervisningen, og der var rig mulighed for, at deltagerne kunne stille spørgsmål. I alt var over 100 personer tilmeldt astmaskolerne.
Familiekursus
Handicappuljen under Socialministeriet støtter vores årlige afholdelse af familiekursus for børnefamilier. Dagene er målrettet familier, hvor et eller flere børn har overfølsomhedssygdomme, og i år blev kurset afholdt i november 2019 i Lalandia Rødby. Weekenden består af både fællesaktiviteter, med fokus på at lære hinanden at kende, netværksdannelse og undervisningsforløb i både astma og eksem. I alt deltog 31 familier.
Netværk for sundhedsplejersker
Sundhedsplejersker fra 27 kommuner deltog, da Astma Allergi Danmark gennemførte to arrangementer i foråret i hhv. Øst og Vestdanmark. Denne gang var huden i fokus. Professor og hudlæge Jacob P. Thyssen fortalte bl.a. om ’Kan huden være indgangsport for udvikling af allergi?’, og Astma Allergi Danmark fortalte om allergimærkningen Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic
Netværket har eksisteret siden 2014 og består af 350 kommunale sundhedsplejersker fra hele landet, der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse på astma og allergiområdet.
Allergivenlige blomsterbuketter i samarbejde med FLOWR
I foråret 2019 indgik Astma Allergi Danmark et samarbejde med online blomsterbutikken FLOWR.DK om allergivenlige blomsterbuketter. Den allergivenlige buket blev sammensat ud fra Astma Allergi Danmarks ekspertise om pollen, og for hver solgt buket donerede FLOWR 10 kroner til foreningens arbejde.
Forårets buket blev markedsført på både FLOWR.DK og Astma Allergi Danmarks digitale platforme samt i pressen. I forårets kampagneperiode blev der solgt 273 buketter. På den baggrund blev samarbejdet forlænget i december 2019 og løber derfor hele 2020. 10 kroner pr. solgt buket går til Astma Allergi Danmark.
DecoFarver
Der findes på nuværende tidspunkt én maling certificeret med Astma Allergi Danmarks allergimærkning Den Blå Krans. Malingen er fra Beck & Jørgensen og forhandles blandt andet hos DecoFarver.dk, som Astma Allergi Danmark har indgået et samarbejde med. DecoFarver.dk donerer 75 kroner til foreningen for hver solgte bøtte allergivenlig maling.
Ciampi
Astma Allergi Danmark har i 2019 indgået et samarbejde med den danske skoproducent Ciampi, som laver håndlavede sko. Aftalen er indgået med henblik på, at Ciampi tilbyder medlemmer af Astma Allergi Danmark en rabat på 10 procent på køb af sko.
Cirkus Baldoni
I foråret 2019 indgik Astma Allergi Danmark et samarbejde med Cirkus Baldoni, som er et allergivenligt cirkus uden dyr og savsmuld. Cirkus Baldoni tilbød medlemmer af Astma Allergi Danmark en rabat på billetprisen, og samtidig donerede Cirkus Baldoni 30 kroner per solgte billet til Astma Allergi Danmark.
Helsam
Astma Allergi Danmark har et samarbejde med Helsam. Når en forbruger køber Helsams vandflasker, støtter de foreningens arbejde med 1 krone per solgt vandflaske. På etiketten på vandflaskerne er der fokus på Astma Allergi Danmarks arbejde.
Donation fra Dilling på Black Friday
Den danske tøjproducent DILLING valgte i 2019 at droppe rabatterne på Black Friday den 29. november. I stedet donerede DILLING 20 procent af sin omsætning i Danmark på Black Friday til Astma Allergi Danmark. Det resulterede i et beløb på 90.512 kroner doneret til Astma Allergi Danmarks arbejde, heriblandt aktiviteter og projekter til gavn for familier med astma og allergi tæt inde på livet. Som optakt lavede Astma Allergi Danmark i samarbejde med DILLING markedsføring af Black Friday donationen på tværs af medieplatforme og i pressen.
Kommunikation i øvrigt
Nyhedsbreve
I løbet af 2019 er det samlede antal nyhedsbrevsmodtagere steget med 10 procent og i slutningen af 2019 modtog i alt 8131 personer nyhedsbrevet. Åbningsraten på nyhedsbrevene har i gennemsnit været hhv. 44 procent på nyhedsbrevet til medlemmer og 35 procent på nyhedsbrevet til ikke medlemmer, hvilket er rigtig godt og en lille stigning fra 2018.
I løbet af 2019 er nyhedsbrevets rolle i medlemshvervning og fastholdelse blevet styrket gennem en række tiltag. Indholdet i begge nyhedsbreve består primært af nyheder, gode råd, aktuelle kampagner og information om kurser, tilbud og aktiviteter til medlemmer og potentielle medlemmer. De mest læste artikler er som oftest forskningsnyheder, gode råd til hverdagen og medlemshistorier.
Et af tiltagene i 2019 har netop været et tydeligere fokus på medlemshistorier og tydeligere medlemsindgange i hver enkelt artikel. I efteråret 2019 bragte vi fx historier om medlemmerne Otto og Luise, som begge fortæller, hvad de får ud af deres medlemskab. Disse historier har helt konkret ført til, at nogle har meldt sig ind i foreningen gennem nyhedsbrevet.
Et andet tiltag i efteråret 2019 har været en optimering af design og ordlyd i ’pop up’ formularen til hjemmesiden, hvor besøgende på www.astma allergi.dk kan tilmelde sig nyhedsbrevet. Ved tilmelding bliver man tilbudt en gratis digital udgave af det seneste medlemsblad. Når nye tilmelder sig, får de derefter en bekræftelsesmail på tilmeldingen til nyhedsbrevet, der giver adgang til det seneste medlemsblad og samtidig giver information om Astma Allergi Danmarks spydspidser. Dette tiltag har været succesfuldt med 126 nye tilmeldte siden 27/11 2019 (pr. 14/1 2020).
Udover nyhedsbrevet, som udkommer cirka hver 14. dag, udsender vi også en daglig pollenmail i pollensæsonen til 6600 modtagere. Her har der også være en stigning på 10 % i antal tilmeldte i 2019. Åbningsraten for pollenmailen er på cirka 40 procent, hvilket ligger stabilt.
AstmaAllergi bladet
2019 bød på seks bladudgivelser med hvert sit tema. Temaerne berørte hudallergi, børnelivet med astma, at rejse med fødevareallergi, anafylaksi, skimmelsvampe og kæledyr udenfor hjemmet. Med gode råd og inspirerende artikler, hvor blandt andet medlemmer og forskere fortæller, kommer bladet godt omkring de forskellige sygdomsområder.
Bladet har et oplag på omkring 13.400 og i alt 73.000 læsere. Bladet sendes til alle foreningens medlemmer samt hospitaler, privatpraktiserende læger, apoteker, biblioteker, politikere, ministerier, journalister m.fl.
I 2019 er bladet blevet brugt endnu mere strategisk i forhold til medlemshvervning. Derudover er der etableret et flow for indholdet på web og i blad, så alt indhold får et liv på de forskellige platforme.
Sociale medier
I 2019 har vi fortsat arbejdet intensivt med at skabe og dele indhold på de sociale medier, som vores følgere interagerer med gennem delinger, likes og kommentarer. Vi har erfaret, at særligt opslag med gode råd, nyt fra forskningen og information om foreningens egne tilbud, fx kurser, er populære. Det er denne type opslag, som får størst rækkevidde som resultat af følgernes delinger, klik og interaktioner.
Udover Facebook er vi også til stede på LinkedIn, Twitter og Instagram. Her deler vi løbende indhold tilpasset mediet og formatet, fx fotos og grafik på Instagram, indhold med industriinteresse såsom kampagner og kommercielle samarbejder på LinkedIn og politisk opdatering samt daglige pollenmålinger i pollensæsonen på Twitter.
Vi arbejder hovedsagelig med organisk (ikke betalt) indhold på alle vores sociale mediekanaler, men ved særlige indsatsområder, såsom egne kampagner og nye kurser, gør vi brug af betalte opslag. Det øger vores rækkevidde og skaber større opmærksomhed omkring Astma Allergi Danmark.
Derudover har vi lagt energi i at facilitere vores netværksgruppe på Facebook, som medlemmer af Astma Allergi Danmark kan benytte til at dele erfaringer, tips og gode råd med hinanden.
Nedenfor er status på vores sociale medier. Vi har opnået en stigning i følgere på fem ud af seks kanaler det sidste år.
Medie
Følgere januar 2019
Følgere januar 2020
Facebook AADK 11.697 12.634 – stigning på 8%
Facebook DBK 3.361 3.325 fald på 1%
Instagram AADK 1.397 1.724 stigning på 23%
Instagram DBK 449 684 – stigning på 52%
Twitter AADK 1.696 1.751 – stigning på 3%
LinkedIn AADK 462 613 stigning på 33%
Presse Landsdækkende og nichemedier
Astma Allergi Danmark har i 2019 fået presseomtale i både landsdækkende , lokale og nichemedier.
Særligt pollensæsonen medførte massiv presseomtale i både landsdækkende og lokale medier, og Astma Allergi Danmark fik i den forbindelse omtale i bl.a. TV2 Nyhederne, Berlingske og Danmarks Radio samt lokale medier over hele landet.
Derudover fik foreningen omtale i forbindelse med egne projekter og kampagner som fx Snot or not og FRAGILE. Disse blev blandt andet omtalt i Go’Morgen P3, TV2 og livsstilsmagasinerne Illustreret Videnskab og Magasinet Helse.
Foreningspolitisk arbejde
I 2019 har Astma Allergi Danmark gennemført møder med nationale og regionale politikere med fokus på højtspecialiseret viden om allergi i sundhedsvæsenet. Møder med politikere og foretræder og samarbejde med de medicinske selskaber resulterede i, at forhenværende sundhedsminister Sofie Løhde igangsatte en statusrapport, der konkluderede, at allergiområdet skal løftes. Derefter blev der nedsat en tværregional Task Force, som afventes og forventes afsluttet i foråret. Den peger på et løft og midler til uddannelse af specialister, som gerne skulle øge kapaciteten i sundhedsvæsenet i forhold til astma og allergi og dermed nedbringe ventetider på udredning og behandling.
Der blev også reageret på, at en vigtig hudallergidatabase blev nedlagt, på trods af at den er grundlaget for vigtig forskning og kvalitetssikring af hudallergi
I samarbejde med Allergiklinikken på Gentofte Hospital satte vi endnu engang fokus på astma og allergi, da vi allergitestede og talte med politikerne og øvrige ansatte på Christiansborg i foråret og efteråret 2019. Der var mange vigtige samtaler om bl.a. allergi med politiske ordførere fra alle partier samt ministre og embedsmænd.
Astma Allergi Danmark var på Folkemødet 2019, hvor vi deltog i forskellige debatter og arrangementer knyttet til sundhedsområdet, med det formål at sætte astma og allergisagen på den politiske dagsorden. Deltagelsen på Folkemødet blev delt på de sociale medier, hvor der var god respons fra foreningens følgere.
Repræsentation i arbejds- og styregrupper
Astma Allergi Danmark deltager i mange arbejdsgrupper, råd og nævn, hvor vi kan fremme forståelsen for mennesker med astma og allergi samt lette deres hverdag.
I 2019 fortsatte vi således arbejdet i: Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer.
Medicintilskudsnævnet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Ankenævn for Patienterstatning, Udvalg For Medicinsk Udstyr
Medicinrådets fagudvalg for svær astma
Medicinrådets fagudvalg for atopisk dermatitis Styregruppe om Databasen for astma i Danmark.
EFA og EAACI Patient Organisation Committee. Dansk Netværk for Tobaksforebyggelse og Fagligt netværk om e cigaretter. Forbrugerrådet Tænk
SIM Sundhed i Miljødebatten
Erfagruppe for børnesygeplejersker på Sjælland, Erfagruppe for Eksemskoler og Erfagruppe om fugt og skimmelsvampevækst i bygninger.
Kemikalieforum
Miljøministeriets allergiforum