Aktiviteter 2020

Page 1

Aktiviteter 2020 2 Indholdsfortegnelse Indledning ...................................................................................................................3 Medlemmer.................................................................................................................3 Rådgivning...................................................................................................................4 Dagens Pollental og Pollenvarsling ..............................................................................5 Allergimærkningen ......................................................................................................7 Projekter og kampagner ..............................................................................................8 Kommunikation......................................................................................................... 10 Marketingsamarbejde ............................................................................................... 14 Repræsentation i arbejds- og styregrupper................................................................ 15

Indledning

År 2020 var året, hvor store dele af samfundet blev sat i stå på grund af COVID 19 men Astma Allergi Danmark tog fat på de mange nye opgaver med nye tilbud til medlemmer og bekymrede borgere med astma og allergi. Dagens pollental fik særligt fokus, fordi symptomer på COVID 19 kunne forveksles med astma eller høfeber. Derudover fik mange børn og sundhedspersonale problemer med håndeksem på grund af øget håndvask og en del klager over, at indholdet i mundbind ikke var kendt i forhold til allergi. Dette har vi løst nu ved at kunne tilbyde mundbind med allergimærkning. Mange, som ikke kunne bruge mundbind, blev stigmatiseret, hvorfor vi gik i pressen for at modvirke dette.

Allergimærkningen Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic fik et flot gennembrud og skal fortsat vejlede forbrugerne til et fornuftigt valg i en travl hverdag. Et valg, der kvalificeres gennem mærkningen, når man gerne vil mindske risikoen for allergi.

Aldrig har Rådgivningen haft så mange henvendelser endda med udvidede åbningstider, og aldrig har vi oplevet så meget behov for vores tilbud og ydelser. Vi inviterede alle ind i foreningens fællesskab, og mange nye meldte sig ind i foreningen. Vi ændrede vores tilbud fra det fysiske til det virtuelle fællesskab. Vi mødte ensomme og bange medlemmer, og vi rettede tilbuddene mod det, der var behov for. For som forening skal vi lytte, så vi kan rette vores indsats den rigtige vej.

2020 satte nye rammer for de næste 5 år med Strategi 2025, som en justering af den forrige strategi nu med øget vægt på medlemmer som vores demokratiske ståsted.

Medlemmer

COVID 19 har fyldt rigtig meget i foreningens arbejde med vores medlemmer og medlemsindsatsen. Det skulle dog vise sig, at pandemien havde positiv effekt på foreningens medlemstilgang i den periode, hvor usikkerheden omkring sygdommen var størst. Foreningen oplevede et stigende antal medlemmer, som alle søgte information og rådgivning hos os. Meget glædeligt, at vi var et af de første steder, som folk søgte hen.

I perioden 1. februar 2020 til 1. maj 2020 havde vi en procentvis stigning i medlemstilgangen på + 119%.

De mange medlemsinitiativer, der har været planlagt, har derfor skulle tilpasses den nye virkelighed. De er dog stort set alle fortsat i uformindsket styrke. Mod årets udgang var der mere end 47 forskellige aktive medlemsindsatser på tværs af foreningens afdelinger

Nye tiltag kom også til. Der blev fx lavet specielle landingssider med COVID 19 information på hjemmesiden. Der blev søsat en stor opringningskampagne, på baggrund af støttemidler fra Danske Handicaporganisationer, hvor foreningen ringede samtlige medlemmer op for at støtte dem i den svære tid. Derudover har der også være stort fokus på en optimering af administrationen af

Aktiviteter 2020 3

medlemmer, hvorfor der blev iværksat en ny og mere effektiv procedure omkring medlemmer, der ikke får betalt deres opkrævninger. Vi ringer forsøgsvis alle medlemmer op, der ikke har betalt deres opkrævning 14 dage efter forfald. Dette er i stedet for at bruge penge og ressourcer på at udsende rykker 1 og rykker 2. Forventningen er, at vi vil få flere medlemmer til at betale deres kontingent, når vi hurtigere hiver fat i dem. Det er endnu for tidligt at konkludere noget.

I 2020 fik vi også gjort det endnu lettere at betale sit medlemskab via MobilePay Subscriptions. En ny funktion, der giver nye og gamle medlemmer mulighed for at tilmelde sig og lave faste overførsler (betaling af kontingent) via et enkelt ”swipe” i appen. Der var ved årets udgang ca. 250 aktive betalere via Mobilepay Subscriptions.

Rådgivning

COVID 19 har betydet en del for antallet af henvendelser i 2020. Allerede ved udgangen af marts 2020 havde vi det samme antal henvendelser om astma som i hele 2019. Og midt i maj 2020 havde vi talt med lige så mange mennesker som i hele 2019. På grund af det massive behov for at drøfte egen situation, udvidede vi åbningstiden med 10 timer om ugen i perioden medio marts til medio juni. Resten af året har vi ligget et godt stykke over normalen.

Vi har i 2020 haft 4030 henvendelser og talt om 6214 emner. Det er næsten en fordobling i antal henvendelser fra 2019 (2244 telefoniske og skriftlige henvendelser om 3563 emner).

Aktiviteter 2020 4
0 100 200 300 400 500 600 700 800 Henvendelser 2019 2020

Nedenstående graf viser de emner, som brugerne hyppigst har henvendt sig med i perioden 2016 2020. Høfeber, astma og allergi er fortsat topscorere.

Pollenhåndbogen en ny form for medlemshvervning

I 2020 lancerede Astma Allergi Danmark et nyt tiltag i arbejdet med hvervning og fastholdelse af medlemmer en ’Pollenhåndbog’. En guide til pollenallergikere, der samler alle de vigtigste råd og tips til en lettere hverdag med pollenallergi. Bogen blev promoveret som en ”bonus” til nye medlemmer, som fik den via et link, så snart de havde indmeldt sig. Desuden er den naturligvis også tilgængelig for eksisterende medlemmer.

I forlængelse af bogen blev der lavet målrettede landingssider på hjemmesiden, der satte fokus på pollen og medlemskab. Tiltaget er et tilløb til en mere målrettet indsats omkring at sætte fokus på de ekstra ting, vi kan levere til vores medlemmer. En indsats, der i højere grad end i dag, vil blive understøttet af en ny teknisk platform på foreningens nye hjemmeside i 2021.

Arbejdet med Pollenhåndbogen affødte ca. 2200 besøg på de dedikerede landingssider, hvilket primært kom fra en ‘egenannonce’ i vores Pollenmail. Det samlede antal nye medlemmer, der blev hvervet på baggrund af håndbogen, ligger mellem 30 40 stk.

Dagens Pollental og Pollenvarsling

I København blev pollenfælden sat i gang den 6. januar 2020. Sæsonen blev officielt skudt i gang den 20. januar, en hel måned tidligere end en gennemsnitlig sæsonstart på grund af en rekord lun vinter. Trods den tidlige sæsonstart har det dog været et mildt sæsonforløb for de tidlige forårspollen fra el og hassel, med hovedsageligt lave og moderate pollenkoncentrationer i hele sæsonen. Det skyldes

Aktiviteter 2020 5
0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000 Emneopdelte henvendelser i 2016 2020 2016 2017 2018 2019 2020

især, at februar var meget våd, og vejret dermed ikke har givet specielt gode spredningsbetingelser for pollen i blomstringsperioden. Pollensæsonen for elm begyndte tre uger tidligere end normalt.

Sæsonen for birkepollen begyndte to uger tidligere end normalt. Mennesker med pollenallergi kunne finde trøst i, at sæsonen generelt bød på meget lave pollenmængder. I år 2020 toppede sæsonen for birk således med pollental på 458 i Østdanmark og 211 i Vestdanmark. Til sammenligning var sidste års højeste pollental hhv. 2930 for Østdanmark og 3057 for Vestdanmark.

Årets pollensæson for græs begyndte som forventet med lave pollenniveauer i slutningen af maj. I løbet af juni sørgede et højtrykspræget vejr over Skandinavien for, at der var gode pollenspredningsbetingelser i form af overvejende solrigt, tørt og varmt vejr med temperaturer pænt over de 20 grader. Det fik hurtigt pollentallene for græs til at stige til høje niveauer, til stor gene for alle med græspollenallergi i hele landet. Årets højeste pollental for græs blev registreret til 210 i Østdanmark og 304 i Vestdanmark. Niveauer over 300 græspollen forekommer sjældent, og det kom tæt på rekorden fra 2007 på 342 pollen.

Bynkepollensæsonen blev skudt i gang til normal tid midt i juli. I juli blev vejret mere ustadig og køligt, og der blev kun registreret to meteorologiske sommerdage, hvor temperaturen oversteg 25 grader. Det efterårsagtige vejr lagde en dæmper på pollentallene fra både græs og bynke indtil august, hvor solrigt og varmt sensommervejr igen gav en lille stigning i pollentallene fra sæsonens sent blomstrende arter. Græs og bynke lukkede sammen årets pollensæson i slutningen af august med lave pollenniveauer.

Skimmelsvampesporerne, især fra Alternaria, blev spredt i store mængder i august, hvor varmt og tørt sensommervejr i høstsæsonen gav gode betingelser for sporespredning.

Pollenmålingerne blev lukket ned den 13. oktober 2020, og sporemålinger blev lukket ned den 3. november 2020. Astma Allergi Danmark har målt og registreret pollen fra 23 plantegrupper for målestationerne i København og Viborg samt to skimmelsvampeslægter for målestationen i København. Foruden daglige målinger og registreringer har vi opretholdt dataoverførsel til den europæiske pollendatabase EAN, European Aeroallergen Network, hvor data danner statistisk grundlag for internationale forskningsstudier og indgår i portalen www.polleninfo.org

Formidling af pollen

I pollensæsonen 2020 har Astma Allergi Danmark dagligt formidlet ’Dagens Pollental’, ’Dagens Svampesporeniveau’ og ’Dagens Pollenvarsling’ på www.astma allergi.dk, www.dmi.dk og Astma Allergi Danmarks twitterprofil. Derudover er der udsendt pollenmails med daglige meldinger om pollental, varslinger og svampesporeniveauer gennem hele sæsonen. Ugentlige oversigter med døgnregistreringer er registreret for samtlige pollengrupper til læger og andre interesserede. Ugeskemaerne kan tilgås på www.astma allergi.dk.

Aktiviteter 2020 6

Forskningsprojekt om pollen

Astma Allergi Danmark har i 2020 samarbejdet med Aarhus Universitet om et forskningsprojekt, hvor der indsamles pollen og sporedata forskellige steder i landet. Pollen og sporer tælles af Astma Allergi Danmarks pollentællere. Formålet med forskningsprojektet er blandt andet at undersøge variationen i pollenbelastningen landet over, hvilket kan give et endnu bedre billede af danskernes polleneksponering. Den indsamlede data og viden kan desuden bruges i større helbredsstudier. Der er opsat fire ekstra målestationer, i form af pollenfælder, på taget af Esbjerg Rådhus (i samarbejde med Esbjerg Kommune), Roskilde sygehus (i samarbejde med Lungemedicinsk Afdeling), Aalborg Midtby (i samarbejde med Aarhus Universitet og Institut for Miljøvidenskab) og Odense Rådhus (i samarbejde med Odense Kommune).

Allergimærkningen

Astma Allergi Danmarks allergimærkning Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic hjælper medlemmer og andre til at tage et trygt og aktivt valg i forhold til hudallergi. Astma Allergi Danmarks logo med den runde blå krans er tydelig i begge mærker, og gør det nemt for forbrugerne at bruge begge mærker som et trygt pejlemærke, når de vil tage et aktivt valg i forhold til hudallergi. I 2020 har fokus i allergimærkningen igen været at levere hurtig og faglig sagsbehandling af de mange ansøgninger, der kommer ind. Dette til gavn for alle, der ønsker at minimere risikoen for at udvikle kontaktallergi eller undgå bestemte stoffer, hvis man har allergi. Derudover bliver det mere attraktivt for producenter at udvikle produkter til forbrugere, der gerne vil være ekstra forsigtige i deres forbrugsvalg.

Asthma Allergy Nordic har bidt sig godt fast hos producenterne, og omkring 65 % af produkterne på det danske marked er nu mærket med Asthma Allergy Nordic. I alt er der godt 1400 mærkede produkter på det danske marked. Det samme gør sig gældende udenfor Danmark, hvor ca. 65 % af produkterne har Asthma Allergy Nordic på. Der er produkter med Astma Allergi Danmarks allergimærkning i 70 lande verden over, og vi oplever stadig en stigende efterspørgsel efter at få mærket produkter med Astma Allergi Danmarks allergimærkning.

I 2020 blev der indgået kontrakt med ca. 20 nye virksomheder om vurdering og evt. mærkning af deres produkter.

Der har i 2020 været ca. 1200 ansøgninger igennem, som er endt med en godkendelse. Det kan både være produkter, som allerede er på markedet, og som ønsker ændringer i deres formulering eller helt nye produkter. Ca. 75 % af produkterne har søgt om Asthma Allergy Nordic mærket.

Et område, som også har været i fokus, er at vedligeholde og øge samarbejdet med råvareleverandørerne. Det er i sidste ende dem, der har mulighed for at ændre i den kemiske komposition af deres materialer, særligt indenfor tissue området, som dækker bl.a. bind, bleer, toiletpapir og lommeletter. I 2020 er der skrevet kontrakter med ca. 10 nye råvareleverandører. Denne kontakt, sammen med det arbejde vi gør ifm. produktvurderinger, giver os et detaljeret

Aktiviteter 2020 7

kendskab til mange forbrugerprodukters indhold af kemiske stoffer. Dette gælder både de kemiske stoffer, som bruges ved produktion af et givent produkt, men også de kemikalier der bruges i produktionen, og som kan ende op i det færdige produkt. Det er en unik viden, som vi arbejder for at kunne bruge endnu bedre til gavn for både allergikerne og forbrugerne generelt.

2020 har været et særligt år pga. COVID 19. Dels har efterspørgslen på håndsprit, håndsæbe og håndcreme med Astma Allergi Danmarks allergimærkning været stor. Dels har det også resulteret i introduktion af en ny produkttype, mundbind, indenfor de allergimærkede produkter. Samtidig har mærkningsteamet skulle udføre arbejdet hjemmefra og virtuelt. Nedlukningen af Danmark i foråret 2020 resulterede ikke i et fald i ansøgninger. Der kom mange ansøgninger om håndsprit, håndsæbe og håndcreme. I perioden fra marts til juni omhandlede 25% af plejeproduktansøgningerne disse tre produkter.

I foråret, og særligt også i det tidlige efterår, oplevede vi i foreningen en stor efterspørgsel på allergimærkede mundbind fra medlemmer, forbrugere og fagprofessionelle. Materialerne i mundbind ligner meget de materialer, vi allerede kender fra hygiejneprodukter som bleer og bind, og vi kunne derfor bruge denne viden til vores arbejde med at få allergimærkede mundbind på markedet. Det lykkedes i december 2020 at give en godkendelse til to mundbind, og arbejdet fortsætter med god dialog med en række andre producenter.

For at kunne holde fagligheden i Allergimærket ved lige er det vigtigt hele tiden at holde sig opdateret på den nyeste forskning og viden. I 2020 udarbejdede vi en række faglige notater bl.a. om sprayprodukter og fødevareallergener i hudkontakt. Disse notater skal bruges til at sikre, at vi altid har den nyeste viden, når vi vurderer produkter, men denne viden bruges også i det interne samarbejde med foreningens rådgivning. Vi arbejder tæt sammen for netop at give en bred rådgivning til de allergikere, der kontakter foreningen. Det kan fx være viden om, i hvilke produkter et givent stof kan findes. Her holder vi Rådgivningen opdateret, på den viden vi finder, men samtidig kan spørgsmål i Rådgivningen give anledning til, at vi søger igennem litteraturen for helt specifikt at hjælpe en enkel person, som har kontaktet os. Dette samarbejde sikrer, at alle der ringer til vores Rådgivning får den bredest mulige hjælp.

Projekter og kampagner

Kurser for medlemmer

Året har også på dette punkt været præget af COVID 19 situationen. Vi nåede at afholde eksemskole i Fredericia inden COVID 19 lukkede landet ned. De tre der var planlagt i Ringsted, Aalborg og Aarhus blev, efter aftale med sponsorerne, skubbet til efteråret, hvor vi, på grund af den fortsatte COVID 19 situation, afholdt dem virtuelt som webinarer på de planlagte dage og tidspunkter. Deltagerne fik tilsendt de cremeprøver fra producenterne, som normalt udleveres på dagen, og sponsorerne fik mulighed for at introducere produkterne med en båndet

Aktiviteter 2020 8

præsentation eller live. Den virtuelle form var ny for alle, men vi har fået gode evalueringer og arbejder med, hvordan det virtuelle format kan inddrages i vores arbejde fremover. De tre høfeberkurser i Kolding, Roskilde og Aalborg der var planlagt til foråret, måtte alle aflyses. Vi planlægger at afholde disse til foråret 2021 i et virtuelt format.

Familiekurset i Lalandia i april blev i første omgang flyttet til november 2020, men måtte aflyses, da vi fik afslag fra Socialstyrelsen på at flytte det til november 2021.

Pjece om astma

Foreningens efterspurgte pjece Astma hos voksne fik en opdatering. Vi har løbende opdateret de faglige guidelines som indstik. Nu fremstår pjecen igen som en helhed og med et nyt frisk udtryk.

Skinzone

Vores 3 årige indsats om ”Rådgivning om og forebyggelse af kontaktallergi hos børn og unge”, som vi kalder Skinzone, gik ind i sit sidste år. Vi har gennemført indsatsen på de sociale medier, og foreningens Instagram har fået flere følgere hver gang, vi har besøgt en skole. I foråret måtte undervisningen aflyses, men den blev gennemført i efteråret. De unge mennesker er interesserede i området, og der har været enkelte omtaler i lokalaviser.

Udvidelse af Rådgivningen

Astma Allergi Danmark søgte og fik støtte til at udvide vores nuværende rådgivningstilbud med midlertidig deltidsansættelse af en psykolog, til rådgivning af dem der henvender sig, som har bekymringer eller er angst for at blive alvorligt syge af COVID 19, samt deres pårørende.

Det faste rådgivningsteam har modtaget undervisning i angstbegrebet og blev opkvalificeret på, hvad det er der sker i mennesker med kronisk sygdom, særligt ved en krisesituation som COVID 19, og har gennemgået et introduktionsforløb i mindfulness som en metode at arbejde med angst, bekymringer, stress og negative tanker.

Projektet udløb oprindeligt i starten af oktober, men pga. COVID 19s fortsatte tag i samfundet, har vi, efter aftale med Trygfonden, fået lov at forlænge vores midlertidige deltidsansættelse af en psykolog til oktober 2021.

En hverdag med stærke fællesskaber DHs indsats mod ensomhed

Gennem Danske Handicaporganisationer fik vi støtte til en opsøgende tryghedsindsats, med det formål at række ud og omfavne den store gruppe af sårbare mennesker med astma og allergi, som oplever en hverdag med begrænsninger og ensomhed, som konsekvens af en lang periode med et samfund præget af COVID 19. Indsatsen bestod i et telefonisk tryghedsopkald til medlemmer og andre med tilknytning til foreningen, hvor vi gik i dialog med dem og forklarede dem, hvordan vi som

Aktiviteter 2020 9

forening kunne hjælpe dem i hverdagen med de tilbud, vi har. Opkaldene skete i et samarbejde med eksterne konsulenter, der er specialiserede i opsøgende opkald. Tryghedsindsatsen blev gennemført i efteråret 2020 med en ekstrapulje i starten af 2021. Foreningen ringede til i alt 12568 personer.

Udover at være en tryghedsskabende indsats har vi tilbudt medlemskab til dem, der ikke allerede var medlemmer, og vi har gjort opmærksom på muligheden for betalingsservice eller mobilepay til eksisterende medlemmer på girokort.

Vi kan konstatere, at det overvejende har været en positiv indsats, som har skabt fokus på foreningen og de mange tilbud, vi har til både medlemmer og ikke medlemmer i COVID 19 tiden og også efterfølgende, når alt normaliseres.

Priktestarrangementer på Christiansborg

Disse har fundet sin gode form som en tilbagevendende aktivitet, men måtte desværre aflyses i 2020. Vi satser på at komme stærkt tilbage.

Forårskampagnen

Målet for kampagnen i 2020 var at skabe fokus på sammenhængen mellem pollen, høfeber og astma, og at det er muligt for de fleste at være så velbehandlet, at man kan være fysisk aktiv. Kampagnen blev gennemført i en lettere nedskaleret udgave, da muligheden for fælles cykelture med Team Astma Allergi Danmark måtte aflyses.

Andre elementer var udgivelsen af en høfeberguide med information om de planter, som ofte er årsag til allergi i Danmark, og som fanges i vores pollenfælder. Høfeberguiden er udsendt til næsten 300 speciallægeklinikker og hospitaler. Kampagnesiden team.astma allergi.dk og kommunikationsaktiviteter med nyheder og fakta på Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram blev gennemført og nåede langt ud gennem opslag på sociale medier. Kampagnesiden havde i alt 10.800 besøg i kampagneperioden og førte ydermere til 20 indmeldelser i foreningen.

Kommunikation

Nuværende- og kommende hjemmeside

I 2020 har det store fokus været på arbejdet med at støbe fundamentet til foreningens nye hjemmeside. Den nuværende hjemmeside kører i et system, der er ved at være forældet, og det skaber desværre ofte problemer. Dog har vi, det aldrende system til trods, formået af have en lille fremgang i 2020, når vi sammenligner med antallet af brugere og besøgende i 2019. En del af disse brugere har besøgt os pga. COVID 19, hvorfor vi i foråret oprettede en dedikeret undersektion på

Aktiviteter 2020 10

hjemmesiden med særlig information omkring COVID 19, målrettet mennesker med astma, allergi og eksem.

Lovgivningen omkring indsamling af cookies har ændret sig i løbet af 2020, og det har haft konsekvenser for den måde, vi indsamler og anvender data på. Hvor man tidligere blot skulle oplyse omkring indsamling af cookies og deres funktioner, kræves der nu et samtykke fra brugeren. Af samme årsag har vi desværre udfordringer med at få et præcist billede af, hvor meget og hvordan vores hjemmeside er blevet brugt, særligt i sidste kvartal af 2020. De tal, vi har tilgængelige, viser derfor ikke et helt validt billede af vores hjemmesides brugere og deres navigation på siden, men nærmere en meget stor og valid stikprøve. Helt praktisk betyder det for os, at vi bl.a. ikke længere kan se, om et nyt medlem kom ind på hjemmesiden via et nyhedsbrev, en pollenmail, fra Facebook, eller øvrige platforme, hvis ikke brugeren giver sit samtykke vha. formularen på hjemmesiden. Vi kigger på øvrige muligheder for at indsamle statistik i forbindelse med overgangen til den nye hjemmeside.

I 2020 har vi gjort brug af pop ups på hjemmesiden, hvor vi, ud fra brugerens færden på hjemmesiden, har præsenteret muligheden for at tilmelde sig vores nyhedsbrev eller pollenmail. Dette tiltag betød, at modtagerne af disse mails steg kraftigt, ligesom det hjalp os til at indsamle de leads der har vist interesse for foreningen, som blev kontaktet i forbindelse med vores opringningskampagne. Vi har set en stor værdi og et stort potentiale i denne måde at tilgå brugerne på og indsamle disse leads, og dette er derfor også et fokus på den nye hjemmeside.

Overordnet set har 2020 været et år, hvor vi har lavet mange “forsøg” med vores hjemmeside for at blive klogere på vores brugere og medlemmer. Vi har f.eks. lavet en e bog/whitepaper til pollenallergikere (“Pollenhåndbogen” – beskrevet tidligere), og arbejdet med at lave mere målrettede landingssider til potentielle medlemmer (eks. til børneeksem området). Den viden, som vi har fået fra disse forskellige forsøg, er med til at gøre den nye hjemmeside relevant og interessant for vores medlemmer og brugere.

I 2020 startede så det store forarbejde til foreningens nye hjemmeside. Et kæmpe projekt der involverer alle afdelinger. Året gik med at lave workshops, afdække behov og ønsker, analysere besøgsdata og meget mere. Alt dette mundede ud i en kravspecifikation og møder med flere relevante partnere.

Status ved årets udgang er, at arbejdsgruppen har nikket ja til et overordnet design på den nye hjemmeside, som i løbet af første halvår af 2021 skal udmunde sig i en reel ny hjemmeside.

Udover et nyt design, bedre brugervenlighed mv. er der fokus på:

1. Medlemsindsats fokus på konvertering af nye medlemmer og fastholdelse af eksisterende

2. Tydelig eksponering af foreningens strategi på siderne

3. Tydeligere eksponering af foreningens indsatsområder: Pollen, Rådgivning, Allergimærkning, projekter og kampagner

Aktiviteter 2020 11

Medlemsbladet AstmaAllergi

I 2020 udkom medlemsbladet som vanligt seks gange. Alle blade havde hvert sit tema, der satte fokus på henholdsvis hudallergi, allergiens gåde, hverdagen i en tid med COVID 19, kløe, medlemmer og akrylat allergi. Med gode råd og inspirerende artikler, hvor blandt andet medlemmer og forskere fortæller, kommer bladet godt i dybden med de forskellige sygdomsområder.

Bladet har et oplag på omkring 13.000 og i alt cirka 80.000 læsere. Det sendes til alle foreningens medlemmer samt hospitaler, privatpraktiserende læger, apoteker, biblioteker, politikere, ministerier, journalister m.fl.

I 2020 er bladet blevet brugt strategisk i forhold til medlemshvervning. Der er desuden et velfungerende flow mellem foreningens forskellige medier, herunder blad, web, nyhedsbrev og sociale medier. Det betyder, at det journalistiske indhold, som produceres, får liv på foreningens forskellige platforme.

Presse og nyheder

COVID-19

Astma Allergi Danmark har været aktivt deltagende i medierne i forbindelse med COVID 19 epidemien gennem hele 2020, hvor vi har medvirket i en lang række artikler, i radio og på tv, og med et debatindlæg hos Altinget. I anden halvdel af 2020 udsendte vi bl.a. to COVID 19 relaterede pressemeddelelser den ene med en opfordring til detailhandlen om at droppe parfumeret håndsprit ved indgange og den anden med den gode nyhed, at der nu er mundbind godkendt med Astma Allergi Danmarks allergimærkning.

Pollen

Pollensæsonen fik flot dækning i de landsdækkende og lokale medier, blandt andet med en medvirken af tidl. pollenbiolog Karen Rasmussen i Go’ Morgen Danmark, en stor artikel om det landsdækkende pollenprojekt på dr.dk, og en lang række øvrige artikler om tidlig pollensæsonstart, høje pollental for græs og flere artikler om forskellene mellem høfeber og COVID 19 symptomer.

Forårskampagne

Forårskampagnen fik desværre ikke stor mediedækning i 2020 trods en opsøgende indsats og udsendelsen af tre pressemeddelelser. Den manglende dækning skyldes sandsynligvis at kampagnen faldt under nedlukningen af Danmark, hvor mediernes interesse var koncentreret om corona.

Eksempler på seneste artikler og indslag hvor Astma Allergi Danmark medvirker:

• ”Ny vaccine til danskerne hvem er den god til?”, Jyllands Posten, 29. jan. 2021

• ”Thea har astma: Jeg glæder mig til vaccinen”, TV 2 Fyn, 28 jan. 2021

• Radioavisen P4 og P1 samt DR P3 radionyheder, 19. dec. 2020 kl. 12:00 og 18:00

Aktiviteter 2020 12

• ”Kan måske give allergiske reaktioner: Mundbind testes ikke for kemikalier, før de sendes på markedet”, Danmarks Radio Nordjylland, 11. dec. 2020

Nyhedsbreve

I 2020 fortsatte det store fokus på at udvikle nyhedsbrevets rolle i medlemshvervningen og fastholdelse. Nyhedsbrevets indhold favner bredt, da modtagerne er forskellige og har forskellige interesser i forhold til områderne; astma, eksem, høfeber og pollen. Det er afgørende, at den skelnen medtænkes i nyhedsbrevene. Som et nyt tiltag blev der derfor koblet forskellige medlemsindgange på nyhedsbrevene i form af ”sygdoms ikoner”, der medførte, at nyhedsbrevene i højere grad blev målrettet til den enkelte nyhedsbrevsmodtager. Modtagerne klikker således på det ikon, vedkommende finder relevant, og bliver derefter mødt af en målrettet indmeldelsesside dedikeret til det givne sygdomsområde. Det havde en god effekt på den samlede medlemstilgang i løbet af året: Nyhedsbrevet genererede i alt 85 medlemmer i 2020.

Selvom modtagerne af nyhedsbrevet er forskellige, var der dog særligt ét tema, som optog mange. Alt COVID 19 relateret indhold var populært og blandt de meste læste artikler. Herudover var forskningsnyheder og gode råd til hverdagen også blandt de mest læste artikler.

I 2020 havde vi også fokus på at fremhæve de særlige medlemstilbud i nyhedsbrevet bl.a. kurser for medlemmer, en digital pollenhåndbog og badges med ”Fritaget for mundbind”.

I løbet af 2020 er det samlede antal nyhedsbrevsmodtagere steget med 33 procent, og i slutningen af 2020 modtog over 10.330 personer nyhedsbrevet. Åbningsraten på nyhedsbrevene har i gennemsnit været hhv. 56,3 procent på nyhedsbrevet til medlemmer og 45,7 procent på nyhedsbrevet til ikke medlemmer, hvilket er rigtig godt og en større stigning fra 2019.

Sociale medier

Vi kan fortsat glæde os over en stigende interesse for Astma Allergi Danmark på sociale medier. SoMe kanalerne har i 2020 været vigtige redskaber til løbende at kunne oplyse om COVID 19 og generelt til at være i kontakt med vores medlemmer og følgere. Denne kontakt giver os vigtige indblik i de problematikker, som den enkelte har oplevet under nedlukningen, og den utryghed som sygdommens udbredelse har medført for vores medlemmer. Vores mål er at bidrage med viden og rådgivning, som mindsker utrygheden.

Rækkevidden for Astma Allergi Danmarks opslag er stor, og vi når i gennemsnit 3500 personer på Facebook, hvoraf i gennemsnit 100 personer klikker sig videre til at læse indholdet på hjemmesiden. Der er stor variation i tallene, og nogle typer af indhold vækker tydeligt mere nysgerrighed end andre.

Facebook gruppen for medlemmer rummer nu 320 medlemmer, som deler erfaringer og råd med hinanden. Der er en god og hjælpsom tone i gruppen, hvor medlemmerne bruger hinanden aktivt.

Aktiviteter 2020 13

Vi bruger LinkedIn, Twitter og Instagram sideløbende med Facebook. Indholdet tilpasses kanalernes præmisser, fx visuelt indhold på Instagram, erhvervsorienteret indhold på LinkedIn såsom kampagner og kommercielle samarbejder, og politiske budskaber samt daglige pollenmålinger i pollensæsonen på Twitter.

I 2020 har vi anvendt annonceringsmulighederne for Facebook og Instagram for at promovere bl.a. vores samarbejde med psykolog Lisbeth Frølich med to korte film, som nåede 51.500 personer. Nye fokussider om håndsprit på denblaakrans.dk bliver også promoveret forsøgsvis med et betalt opslag, som øger interessen for Facebooksiden Den Blå Krans & Asthma Allergy Nordic. Nedenfor er status på vores sociale medier. Vi har opnået en stigning i følgere på alle kanaler det sidste år.

Medie

Følgere januar 2020

Følgere januar 2021

Facebook AADK 12.634 14.174 stigning på 12,2%

Facebook DBK 3.325 3.379 – stigning på 0,2%

Instagram AADK 1.724 2.026 – stigning på 17,5%

Instagram DBK 684 857 stigning på 25%

Twitter AADK 1.751 1.833 – stigning på 4,6%

LinkedIn AADK 613 747 – stigning på 21,8%

Marketingsamarbejde

Dilling

I november 2020 modtog Astma Allergi Danmark en flot donation på 103.000 kroner fra den danske tøjproducent DILLING. DILLING havde for andet år i træk valgt at droppe rabatterne på Black Friday og i stedet donere 20 procent af overskuddet fra dagen til Astma Allergi Danmark.

Donationen støtter foreningens aktiviteter og projekter til gavn for familier med astma og allergi tæt inde på livet blandt andet arbejdet med at give støtte, rådgivning og hjælp til dagligdagen med astma og allergi.

Flowr

Til glæde for foreningens medlemmer og andre med pollenallergi har Astma Allergi Danmark fortsat samarbejdet med online blomsterbutikken FLOWR i 2020.

Aktiviteter 2020 14

Samarbejdet blev indgået i 2019, hvor Astma Allergi Danmark leverede en liste over blomster og snitgrønt, som ikke er kendt for at give gener for pollenallergikere og dem, der er duftfølsomme. Flere gange årligt sammensætter FLOWR en smuk allergivenlig buket ud fra listen. For hver solgt allergivenlig buket, donerer FLOWR 10 kroner til foreningens arbejde.

DecoFarver

Hver gang DecoFarver.dk sælger en bøtte maling certificeret med Astma Allergi Danmarks allergimærkning Den Blå Krans, donerer de 75 kroner til foreningens arbejde. På nuværende tidspunkt findes der én maling med Astma Allergi Danmarks allergimærkning på markedet, men vi arbejder for at udvide listen til gavn for vores medlemmer og andre allergikere.

Ciampi

Som en medlemsfordel særligt til Astma Allergi Danmarks medlemmer, tilbyder den danske skoproducent Ciampi en rabat på 10 procent på køb af håndlavede sko.

Repræsentation i arbejds- og styregrupper

Astma Allergi Danmark deltager i mange arbejdsgrupper, råd og nævn, hvor vi kan fremme forståelsen for mennesker med astma og allergi samt lette deres hverdag.

I 2020 fortsatte vi således arbejdet i: Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer. Medicintilskudsnævnet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Ankenævn for Patienterstatning, Udvalg For Medicinsk Udstyr Medicinrådets fagudvalg for svær astma Medicinrådets fagudvalg for atopisk dermatitis Styregruppe om Databasen for astma i Danmark. EFA og EAACI Patient Organisation Committee. Dansk Netværk for Tobaksforebyggelse og Netværk om e cigaretter og nye tobaksprodukter Forbrugerrådet Tænk

SIM Sundhed i Miljødebatten Erfagruppe for børnesygeplejersker på Sjælland, Erfagruppe for Eksemskoler og Erfagruppe om fugt og skimmelsvampevækst i bygninger.

Kemikalieforum

Miljøministeriets allergiforum

Aktiviteter 2020 15

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.