AAB_2_2007

Page 1

Patientreform: Sæt mennesket i centrum Klimaændring forlænger sæson for pollen Operation AllergiTjek: Forebyg derhjemme

NORDFYN

Nr. 2

Marts 2007 Udgivet af Astma-Allergi Forbundet www.astma-allergi.dk


XXX LVOEF DP EL

, Ê ,Ê /Ê6" - Ê*," °Ê

, ",Ê ,Ê 1/, Ê6 - Ê 1/, / ÛiÀÊ `>}Ê L ÛiÀÊ Õ`i Ê Õ`Ã>ÌÊ v ÀÊ «>ÀvÕ iÊ }Ê > `ÀiÊ Õ ©`Ûi ` }iÊ Ì ÃCÌ }ÃÃÌ vviÀ]Êi Ãi «i Û ÃÊvÀ>ÊÛ>à i «Õ ÛiÀ°Ê iÌÊ > Ê v©ÀiÊ Ì Ê Ì> Ì> iÀ} Ê }Ê ÀÀ Ì>Ì Ê «FÊ Õ`i Ê qÊ }Ê L©À Ê iÀÊ `iÃÛCÀÀiÊ Ã«iV i ÌÊ Õ`Ã>ÌÌi°Ê iÌÊ Û Ê

iÕÌÀ> Ê iÊ wÊ `iÊ Ã }Ê °Ê iÀv ÀÊ `i `iÀÊ iÕÌÀ> ÃÊ ÃiÀ iÊ >vÊ Û>Ã i ` iÀÊ iÊ «>ÀvÕ iÊ }Ê Õ ©`Ûi ` }iÊ Ì ÃCÌ }ÃÃÌ vviÀ°Ê FÊ iÀiÊ>ÌÊÛ `iÊ Ê iÕÌÀ> Ê }Ê ]Ê Û À`> Ê`ÕÊ > ÊÀi`Õ ViÀiÊÀ Ã i Êv ÀÊ> iÀ} Ê«FÊ iÕÌÀ> °`


AstmaAllergi BLADET

INDHOLD NORDFYN

Nr. 2 - 2007

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Sæt mennesket i centrum . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Kort&Godt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Sæt mennesket i centrum

Sammenhæng, information og omsorg er nogle af nøgleordene i et nyt debat­ oplæg til en patientreform.

6

Ændringer i klimaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Bloddonation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Ophold i Kongsberg: Minder for livet . . . . . . . 14 Bliv ikke snydt for tilskud til medicin . . . . . . . 18 Mærkede først astmaen efter rygestop . . . . . . . . 20 Astmaskoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 REACH - vedtaget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Tvillingeundersøgelser om håndeksem . . . . . . . . . 26 Fakta om KOL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 ”På eget ansvar” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Webopskrifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Pollensæsonen for træer starter i gennemsnit tre uger tidligere end for 28 år siden.

10

Ophold i Kongsberg: Minder for livet

Leif Nørgaard var 12 år, da han i 1949 var et af de første danske astmabørn, der blev sendt på rekreation i Norge. Snart fylder han 70 og efterlyser andre ’Norge-børn’ fra dengang til at genopfriske gamle minder.

14

Mærkede først astmaen efter rygestop

Brevkassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Forebyg allergi hjemme . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Tjekliste til operation AllergiTjek . . . . . . . . . . . 37 BladBiksen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 BladButik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Køkkenhjørnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Familiedage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Nyt fra lokalforeningerne . . . . . . . . . . . . . . . 43 Adresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Ændringer i klimaet forlænger sæsonen for pollen

Børneentertaineren og musikeren Mek Pek fik konstateret astma kort tid efter, han holdt op med at ryge.

20

Fakta om KOL

KOL er en lungesygdom hvor behandlingen består af ryge­ stop, medicin, motion og ernæring.

28 2/2007 AstmaAllergi Bladet


OP136-01/06

Et smukt syn eller en kilde til irritation? Nyd naturen uden røde og kløende høfeber-øjne med Zaditen® Zaditen® virker hurtigt og hele dagen på røde og kløende høfeber-øjne. Kort tid efter du har dryppet øjnene, mærker du effekten. Zaditen virker hele dagen, så du behøver kun at dryppe 2 gange dagligt for ikke at være generet af kløende og irriterede øjne. Zaditen® kan bruges af alle over 3 år. Du kan købe Zaditen i håndkøb på apoteket. Din læge kan vurdere, om du er berettiget til tilskud. Zaditen® fås i enkeltdosisbeholdere uden konserveringsmiddel. Længere tids forbrug af øjenmedicin med konserveringsmiddel kan skade cellerne på øjets hornhinde. Vælg også ukonserverede produkter, hvis du bruger kontaktlinser.

Forbrugeroplysninger om Zaditen® 0,25 mg/ml øjendråber i flerdosisbeholder & i enkeltdosisbeholder (ketotifen). Anvendelse: Behandling af symptomer på pollenallergi i øjnene. Symptomer på allergi kan være kløe, rindende øjne, røde og hævede øjne og/eller hævede øjenlåg. Dosering: Voksne, ældre og børn fra 3 år: 1 dråbe i hvert øje 2 gange daglig. Bivirkninger: Almindelige: Svie, øjensmerter, punktformige epiteldefekter på hornhinden. Usædvanlige: Sløret syn efter inddrypning, tørre øjne, påvirkning af øjenlåget, konjunktivitis, lysfølsomhed, subkonjunktival blødning, hovedpine, døsighed, hududslæt, eksem, nældefeber, mundtørhed, allergisk reaktion. Interaktioner: Hvis Zaditen anvendes samtidigt med andre øjendråber, bør der gå mindst 5 minutter mellem hver drypning. Forsigtighed vedrørende brugen: Zaditen øjendråber i flerdosisbeholdere indeholder konserveringsmidddel, som kan aflejres i bløde kontaktlinser, disse bør derfor tages ud ved drypning, og først isættes igen 15 minutter efter drypningen. Zaditen øjendråber i enkeltdosisbeholdere indeholder ikke konserveringsmiddel. Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Patienter, som oplever sløret syn eller døsighed, bør ikke køre bil eller betjene maskiner. Graviditet og amning: Der bør udvises forsigtighed ved anvendelse hos gravide. Zaditen kan anvendes ved amning. Pakningsstørrelser: Vnr. 000548: 5 ml, Vnr. 000565: 20x0,4 ml, Vnr. 000573: 60x0,4 ml. Tilskud: Zaditen er tilskudsberettiget i tilfælde af, at lægen har anført tilskud på recepten. Læs indlægssedlen i pakningen samt vejledningen på kartonen før anvendelse. Sælges i håndkøb på apoteket. Har du spørgsmål om behandling af øjenallergi, så spørg på apoteket eller hos din læge. Novartis Healthcare A/S, Ophthalmics, Lyngbyvej 172, København Ø, tel. 39 16 84 00, fax 39 16 84 01, www.novartis.dk.


leder

Foto: Steen Brogaard

Kære medlem Prioritér i sundhedsvæsenet - fornuftig indsats vil mindske udgifterne ’Patienten i centrum’ har været et tema i debatten om udvikling af det danske sundhedsvæsen igennem de sidste mange år.

kendt med resultatet af forhandlingerne fx med de praktiserende læger. Men hvor var det lige brugerne blev inddraget eller spurgt?

Og hvad er det så blevet til?

Onsdag den 10. januar udgav Huset Mandag Morgen et oplæg til en patientreform, der bærer navnet Brugernes Sundhedsvæsen. Oplægget er kommet i stand igennem et samarbejde blandt flere aktører inden for området bl.a. Danske Regioner – og også Astma-Allergi Forbundet. Dette oplæg giver anvisninger på, hvorledes vi kan udvikle sundhedsvæsenet til – ikke blot af navn – men også af gavn, til at blive brugernes sundhedsvæsen.

De samlede udgifter til vores sundhedsvæsen er ifølge Folketingets Sundhedsudvalg i størrelsesordenen 126 milliarder kr., hvilket betyder, at hver enkelt dansker i gennem­snit hvert år betaler 20.000 kr. til ’systemet’. Beløbet inddrives over skattebilletten, og det er vel de færreste, der i dagligdagen ser sammenhængen mellem det, vi betaler i ’præmie’, og så ydelsen vi modtager. For de fleste opleves sundhedsvæsenet som en offentlig institution, som man ikke har nogen indflydelse på, og som i et eller andet omfang er til rådighed, hvis behovet opstår. Formelt har borgerne stor indflydelse på sundhedsvæsenet, idet vi demokratisk vælger regions- og landspolitikere, der skal varetage borgernes interesse. Er det så disse politikere, der reelt styrer sundhedsvæsenet til bedste for borgerne? Sundhedsvæsenet er et stort og komplekst system, og nogle gange kan man næsten få fornemmelsen af, at det er en selvstyrende organisation med egen dagsorden og egne mål. Mange beslutninger forekommer ikke gennemsigtige. Det er bare noget der sker, og så bliver vi som borgere gjort be-

Lad os håbe at de folkevalgte politikere i de 5 nye regioner forholder sig til oplægget, og lad os håbe at alle gode kræfter inden for området vil være med til innovativt og dynamisk at forsøge at udvikle det danske sundhedsvæsen i overensstemmelse med borgernes ønsker. AstmaAllergi Bladet vil følge udviklingen de kommende år, og vil bl.a. lægge spalteplads til information om, hvorledes regionerne håndterer astma og allergiområdet. At give området fornøden prioritet vil givet koste penge, men gøres der ikke en fornuftig indsats bliver udgifterne kun større. Jesper Mortensen formand

2/2007 AstmaAllergi Bladet


Sæt mennesket i centrum

Sammenhæng, information og omsorg er nogle af nøgleordene i et nyt debatoplæg til en patientreform. Den fokuserer på, at mennesket skal blive kernen i det danske sundhedsvæsen

Af Karoline Lawætz, Videnskabsjournalist Rådgivningen i Astma-Allergi Forbundet får hver dag opkald fra mennesker, som ikke har fået den information af sundhedspersonalet, de behøver. - Som jeg ser det, handler det meget om ansvar, siger Christine Højer Eriksen, som er sygeplejerske og ansat i rådgivningen. - Hvem tager for eksempel ansvaret for, at børn med astma tager medicinen korrekt og oplyser om bivirkninger? Lægen tror måske, apoteket gør det og omvendt. Det skaber forvirring og utryghed for familierne, som ofte ikke får den viden, de har behov for. Et andet eksempel er situationen, hvor en familie lige har fået at vide, at et barn lider af astma. Som det er i dag, ligger det ikke fast, hvem der skal tale med familien om, hvordan det er at have et barn med en kronisk sygdom. Resultatet er, at mange må gå længe, inden de får svar på alle de spørgsmål, som dukker op.

AstmaAllergi Bladet 2/2007

Det gælder om at tænke nyt - Når beslutningstagerne har haft tid til at læse detbatoplægget, så foreslår vi, at de laver en stra­ tegi for, hvordan de forskellige forslag kan føres ud i livet. Det er nemlig ikke urealistiske mål, vi sætter, siger Thorkil Kjær, direktør i Astma-Allergi Forbundet. Han foreslår fx, at sygeplejersker skal kunne specia­ lisere sig og udføre en del af opgaverne omkring de store folkesygdomme som astma. - Det gælder om at tænke nyt for at tilfredsstille kravene hos den moderne forbruger. Og det er på høje tid, at der bliver gjort noget. Alt for mange danskere lider i dag under, at vores sundhedssystem er trægt og utidssvarende.


Mennesket i centrum Ogsü pü mange andre omrüder fungerer det danske sundhedsvÌsen uhensigtsmÌssigt, og debatten har i mange ür handlet om, hvad vi skal gøre ved det.

Krav fra DebatoplÌgget �Brugernes SundhedsvÌsen�

Nu har en bred vifte af mennesker med interesse i sundhedssystemet sat sig ned og lavet et debatoplĂŚg med konkrete forslag til en patientreform.

Kvalitet for brugerne • SammenhĂŚng: Der skal vĂŚre sammenhĂŚng mellem de tilbud, patienterne fĂĽr i behandlingssystemet. • Information: Sundhedspersonalet skal blive bedre til at kommunikere med brugerne. • Omsorg: Der skal vĂŚre mindre afstand mellem per­ sonale og patient. • TilgĂŚngelighed: PĂĽ dette omrĂĽde er der behov for mere viden. Hvordan bliver brugerne modtaget af system og personale? • Tryghed: Behandlinger skal vĂŚre sikre for patien­ terne, og forløbet skal vĂŚre overskueligt. Personale og bruger skal kommunikere bedre. • Helbredende miljø: TĂŚnk patientens ønsker og behov ind i ny indretning og arkitektur.

Afsenderne er et bredt udsnit af interessenter i det danske sundhedssystem: brugere (blandt andet reprÌsenteret af Astma-Allergi Forbundet), det offentlige, det private, industrien, forskning, internationale partnere, mediefolk og eksperter. Behov for hele løsninger og en revolution - Det er pü tide med en lille revolution i det danske sundhedssystem. Det er til for de mennesker, der bruger det! Og vi har behov for, at der bliver tÌnkt i hele løsninger, nür vi har et problem, siger Thorkil KjÌr, direktør i Astma-Allergi Forbundet. Han har sammen med de andre involverede formuleret en rÌkke krav, som skal opfyldes for at sikre, at sundhedssystemet fremover skal kunne opfylde de behov, som brugerne har.

%2 $5 0` $%4 2%.%

Betingelser for patientreform

NkR DU VÂ?LGER CREME TIL FAMILIEN

Ceridal cremerne er helt uden konserverin gsmiddel,parabener, parfume, farve, emulgator og lanolin.

• Ny viden: Vi tror, vi ved, hvad brugerne forventer. Men der mangler grundige undersøgelser af ønsker og behov. • Nye drivkrĂŚfter: Som det er nu, belønner systemet effektivitet. For fremtiden skal det ogsĂĽ kunne betale sig at yde omsorg og arbejde for ideelle forløb for patienterne. • Nye kontakter: Systemet skal blive bedre til at udnytte patientens netvĂŚrk. Det gĂŚlder bĂĽde pĂĽrørende, og fx arbejdsplads og patientforeninger. • Nye kvalifikationer: Mere sundhedsfagligt personale, som er i stand til at arbejde pĂĽ tvĂŚrs af fagene. Og ledere, som støtter op omkring det brugerorienterede sundhedssystem. • Nyt medansvar: Personalet skal lave klare retningslinier for, hvordan de bør inddrage patienten, som selv er en stor ressource. Du kan lĂŚse hele rapporten pĂĽ www.mm.dk/brugernes_sundhedsvĂŚsen VĂŚlg â€?nyt debatoplĂŚg fra brugernes sundhedsvĂŚsenâ€?.

#ERIDAL CREMERNE ER UDVIKLET TIL TžR HUD SOM IKKE TkLER KEMIKALIER MEN ER OGSk VELEGNET TIL NORMAL HUD HVIS DU VIL V�LGE DET RENE #ERIDAL NATURAL REPAIR „ BASERET Pk PLANTEOLIER „ OPSUGES HURTIGT UDEN AT EFTERLADE HUDEN FEDTET „ VIRKER I OP TIL TIMER OGSk EFTER VASK OG BAD

#ERIDAL ,IPOGEL OG ,IPOLOTION „ FEDTSTOF „ L�GGER EN BESKYTTENDE HINDE Pk HUDEN „ SKYLLES IKKE AF I KOLDT VAND

#ERIDAL FORHANDLES Pk FžRENDE APOTEKER $U ER VELKOMMEN TIL AT Fk EN GRATIS PRžVE Pk APOTEKET ELLER HOS 3TIEFEL ,ABORATORIES .ORDIC !P3 À (AVNEGADE À +žBENHAVN + À 4LF

2/2007 AstmaAllergi Bladet


kort godt &

Tekster: Dorthe Christiansen, Janne Sommer og Joan Grønning

Pjece om børneeksem Vi har igen pjecen om børneeksem på lager. Læs blandt andet om, hvor mange der får børneeksem. Få mere viden om behandling og forebyg­ gelse. Pjecen er to-delt og har en ind­ gang særligt til voksne med atopisk eksem. Du kan bestille pjecen på 43 43 59 11 eller på adm@astma-allergi.dk. Du kan også bestille den på www.astma-allergi.dk + ’Eksem’ + ’Børneeksem’

Høfeber og astma Der er en sammenhæng mellem astma og allergi: Astma kan opstå på grund af allergi, og allergi kan udløse astmasymptomer. Men du kan også have astma uden at have allergi. Hvis du har pollenallergi, er det vigtigt, at du i samar­ bejde med din læge finder den behandling, der er bedst for dig. Det har vist sig, at hvis du er velbehandlet, nedsættes risikoen for at udvikle astma. Er du velbehandlet, har du det også bedre de fleste dage i pollensæsonen.

KOLundersøgelse Astma-Allergi Forbundet har lavet en undersøgelse om KOL i samarbejde med AstraZeneca. Det er der kommet en rapport og en efterfølgende folder ud af. Folderen er udarbejdet til praktiserende læger, som kan læse om, hvordan de kan gøre en forskel i KOL-patientens sygdoms­ forløb. Du kan læse rapporten og folderen på vores hjemmeside www.astma-allergi.dk + ’Projekter’ + ’KOL Spørgeskema’. De to vigtigste konklusioner fra spørgeskemaundersøgelsen er, at mange KOL-patienter oplever: • En hverdag med angst og begrænsninger Patienterne oplever angst og utryghed i forbindelse med syg­ dommen og føler sig begrænsede i hverdagen. Utrygheden er både relateret til, hvordan sygdommen vil påvirke deres fremtid og til bivirkninger af den medicinske behandling.

Flytter du? Husk at melde adresseændring direkte til os, når du flytter. PostDanmark videresender ikke længere AstmaAllergi Bladet, selvom du har meldt flytning til dem. Meld din flytning på adm@astma-allergi.dk eller 43 43 59 11 eller ret selv din adresse på www.astma-allergi.dk

AstmaAllergi Bladet 2/2007

• Behov for mere information Mange patienter er på den ene side trygge ved deres behand­ ling, men på den anden side er de bekymrede for, hvorvidt de får bivirkninger på lang sigt. Patienter med KOL føler sig overvejende godt oplyste om sygdommen og behandlingen. Men de ønsker endnu mere viden og efterspørger tilbud om rehabilitering, motionshold og kostvejledning samt at møde andre patienter.


kort godt &

Få medlemsbladet på PDF

Tilmeld dig pollenmail Pollensæsonen er startet. Tilmeld dig Astma-Allergi Forbundets Pollenmail og få de sidste nyheder om dagens pollen. Du får Dagens Pollental, pollenvarsling og gode råd om allergi direkte i din indbakke. Tilmeld dig på www.astma-allergi.dk

FredagMorgen

Ønsker du at modtage AstmaAllergi Bladet elektronisk frem for at få det i din postkasse, så tilmeld dig vores PDFservice. Måske fordi: • Du føler dig generet af trykfarverne • Ønsker at slippe for efterfølgende affald • Har brug for at forstørre teksten • Vil spare Astma-Allergi Forbundet for portoudgifter • Vil spare miljøet for papir og forbrænding.

Patientreform: Sæt mennes ket i centrum Klimaændring forlænger sæson for pollen Operation AllergiT jek: Forebyg derhjemme

NORDFYN

Nr. 2 Marts 2007

Udgivet a f Astma-A llergi Forb www.astm undet a-allergi. dk

Send navn og adresse til blad@astma-allergi.dk og skriv ’Ønsker AAB på PDF’ i emnelinjen.

Tilmeld dig nyheds­ brevet FredagMorgen Tilmeld dig Astma-Allergi Forbundets ugentlige nyhedsbrev FredagMorgen. Her får du blandt andet nyheder, begivenheder, baggrund, kampagner, råd fra rådgivningen og ugens opskrift samlet i ét elektronisk brev. Tilmeld dig på www.astma-allergi.dk

Rygning

Mælke- og glutenfri is

Røg er farlig. Hvert hiv af en cigaret eller pibe giver dig cirka 4000 skadelige stoffer ind i kroppen. Fra lungerne sendes mange af stofferne videre med blodet rundt i hele kroppen og skader derfor ikke kun lungerne, men også hjertet, hjernen og kredsløbet. Røgen påvirker også vigtige funktioner. Eksempelvis gør rygning det sværere at få børn. Både for mænd og kvinder. Hvis du er gravid, kan røgen også skade fostret.

Der er godt nyt til is-glade danskere. Isen hedder RYS og er fra italienske Valsoia. Den er fremstillet på basis af rismælk og 100 % mælkefri ingredienser. RYS is er også glutenfri, hvede­ fri, fri for kolesterol og fremstillet uden GMO. Derudover skulle den også have et lavt fedtindhold! Du kan få flere oplysninger om forhandlere på www.carefood.dk

Tobak indeholder nikotin, der gør, at man bliver afhængig. Derfor kan det være svært at holde op med at ryge, selvom der er mange fordele ved det. Når du stopper med at ryge, vil du hurtigt opleve, at du får et bedre helbred, forbedret kondition samt bedre evne til at smage og lugte. Og efter et år er risikoen for at få en blodprop i hjertet eller hjernen halveret.

2/2007 AstmaAllergi Bladet


Ændringer i klimaet forlænger sæsonen for pollen Ambrosia Foto: Peter Moldt, Curalogic

Pollensæsonen for træer starter i gennemsnit tre uger tidligere end for 28 år siden. Forskere er enige om, at det skyldes klimaændringer Af Janne Sommer, Biolog Karoline Lawætz, Videnskabsjournalist

Pollental har eksisteret som en service til mennesker med allergi.

Den lune vinter gjorde både dyr og planter forvirret. Flåter sad på spring i græsset, som skulle slås i juleferien. Og træerne blomstrede i januar, hvor vi som regel har frost og ofte sne.

Varme bliver normalt Klimaforskere er uenige, om denne vinters varme skyldes globale klimaændringer eller tilfældigheder. Men de

- Sidste år havde vi på grund af kulde og sne en meget sen start på pollensæsonen i slutningen af marts. Men kigger man på sæsonstarten de seneste 28 år som et gennemsnit, så er den rykket tre uger frem. Sæsonen for pollen er altså i gennemsnit blevet tre uger længere, siger Janne Sommer, som er biolog i Astma-Allergi Forbundet med ansvar for registrering af pollen i Danmark. Den milde vinter betød, at især hassel, men også el, blomstrede over en måned tidligere end normalt. Det første pollental blev offentliggjort den 11. januar, og det er den tidligste start på sæsonen nogensinde i de 28 år Dagens

10 AstmaAllergi Bladet 2/2007

forudser, at det ekstremt varme efterår og vinter, vi lige har haft, vil blive normalt i slutningen af dette århundrede. Hvis det holder stik, vil vi få en meget længere pollensæson, fordi træerne kommer til at blomstre tidligere.

Op mod én million danskere lider af høfeber

Ambrosia Foto: Dr. Siegfried Jäger


Afhængig af vejret Samtidig vil sæsonen for græs kunne strække sig langt ind i september. Det ser vi også de efterår, hvor vi har ’indian summer’. Nye pollentyper i vente Hvis vi får et varmere klima, kan det føre til, at nye plantearter slår sig ned i landet. Nogle vil kunne give problemer med pollenallergi. Her er især fokus på en lille plante, der vokser i vejkanten og på marker, som hedder ambrosia eller bynke-ambrosia. På engelsk hedder den ragweed. - Vi fanger hvert år pollen fra ambrosia i Danmark, selvom vi kun har meget få planter her i landet. Det højeste tal er fra 2002, hvor vi på én dag talte 93 ambrosiapollen i København. I Schweiz og Frankrig er det nok til at give symptomer på høfeber og astma hos mennesker med allergi over for ambrosiapollen. Men vi ved ikke, hvor store mængder der skal til herhjemme, siger Janne Sommer. I det østlige Europa er ambrosia meget udbredt. Det betyder, at mængden af pollen er stor, og det giver problemer for de berørte mennesker med allergi. I Danmark har vi endnu kun en ganske lille bestand af planten i Nordsjælland. Den blomstrer fra slutningen af august til oktober, men vores sommer er endnu for kort til, at planten kan nå at danne levedygtige frø i naturen. Til gengæld importerer vi frø fra ambrosia i foderblandinger til fugle. Frøene kan spire og blive til planter, som muligvis kan nå at blomstre men ikke producere nye frø med den længde, sommeren har nu. I august og september går der ikke desto mindre tit ambrosiapollen i de danske pollenfælder. Disse pollen kommer hovedsagelig med vinden fra vores østeuropæiske naboer. Ambrosia danner aggressive pollen Ambrosia gror, ligesom bynke, langs veje og togbaner, på byggetomter og brakmarker. De mange millioner pollen, som planten danner, er ligeså generende for mennesker med allergi som birkepollen. På en skala fra 1-5,

Det er ikke kun tidspunktet for sæsonstarten, der afgør, om vi får mange pollen. Vejret bliver ved med at spille en rolle – også under pollensæsonen. Hvis det regner og er koldt, imens planterne blomstrer, så vil vi få en stille sæson. Det betyder få pollen på enkelte dage, fordelt over en længere periode. Sol er derimod perfekt rejsevejr for pollen. Bare få dage med sol kan give meget store mængder pollen i luften, som vi for eksempel så sidste år i birkepollensæsonen. Fortsætter det milde vejr, som vi har haft hele vinteren, kan vi forvente, at birkesæsonen starter tidligt i år – sandsynligvis allerede midt i april.

hvor 5 er det højeste, er ambrosia nummer 5 ligesom birk. Til sammenligning er bynke nummer 4. Men pollen fra ambrosia er mindre end både bynke og birk og kan derfor let føres med vinden over store afstande. Ambrosia har ligesom bynke små uanseelige blomster – men en enkelt plante kan producere millioner af pollen. Forskere mener, at pollen fra ambrosia er skyld i omkring halvdelen af de astmaanfald, som folk oplever på steder, hvor planten gror og spreder pollen. Indtil videre er det altså kun i lande som Frankrig, Schweiz, Polen, Østrig og Ungarn, at pollen fra ambrosia er et stort og voksende problem, og eksperterne skønner, at omkring 4 millioner europæere lider af allergi over for ambrosiapollen. Endnu udgør pollen fra ambrosia altså kun en lille del af den samlede mængde pollen. Men på sigt kan vi risikere at få store mængder, hvis vejret bliver varmere, og ambrosia får mulighed for at etablere sig i eller i nærheden af Danmark. Hvis du har lyst til at læse mere om pollenallergi kan du bestille vores gratis pjecer i butikken på hjemmesiden (www.astma-allergi.dk) eller hente dem i PDF format: • Høfeber • Pollenallergi/Husstøvmideallergi • Klør dine øjne? • Har du høfeber?

• Pollenkalender • Dagens pollental og pollenvarsling • Pollenallergi og mad • Værd at vide om græspollen • Værd at vide om bynkepollen • Værd at vide om birkepollen

Tilmeld dig pollenmail på www.astma-allergi.dk

POLLENNET Rullenet til vinduer og døre... -ring og hør nærmere: Vest for Storebælt:

A-NET-OP 29 24 50 05

www.a-net-op.dk Øst for Storebælt:

WIINSTED TRADING 59 50 00 19 2/2007 AstmaAllergi Bladet 11


Bloddonation Der er særlige karantæneregler for bloddonorer, som tager astma- og allergimedicin

Af Joan Grønning Karantæneregler kan udelukke dig helt eller midlertidigt fra at være bloddonor. Karantænen afhænger af, hvilken allergitype du har, og hvilken medicin du tager for både astma og allergi. Her kan du se de gældende regler for bloddonation og astma og allergi. Karantæneregler Hovedreglen er, at hvis du har allergi, bliver du udelukket fra at give blod enten midlertidigt eller permanent. Reglen gælder, hvis det at give blod kan skade dig eller den person, der får

12 AstmaAllergi Bladet 2/2007

dit blod. Derfor er det vigtigt, at du, inden du giver blod, fortæller personalet i blodbanken, at du har allergi. Høfeber Du må give blod i de perioder, hvor du ikke har symptomer. Fx i vinterhalvåret, hvis du har pollenallergi – eller hvis du er symptomfri, fordi du får lokal behandling med medicin – fx næsespray eller øjendråber. Du må ikke give blod i perioder, hvor du har udtalte symptomer, eller hvis du bliver behandlet med medicin, som du indtager enten via munden eller ved

indsprøjtning, da medicinen så findes i hele kroppen. Astma Du må give blod i de perioder, hvor du ikke har symptomer. Det vil sige, at du må tage forebyggende inhalationsmedicin – fx Spirocort og Flixotide og samtidig donere blod. Du må også gerne anvende langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin – fx Serevent og Oxis og give blod. Det samme gælder for korttidsvirkende luftvejsudvidende astmamedicin – fx Bricanyl og Ventoline. Du skal dog huske på, at hvis du har haft forværring i din


astma, kan du få karantæne i op til fire uger. Du er i karantæne i to døgn, hvis du tager tabletterne Singulair. Får du Prednisolon eller andre tabletter, eller bliver du behandlet med indsprøjtninger, er du i karantæne i fire uger, og du skal vurderes af en læge, før du igen giver blod. Eksem Eksem udelukker dig fra at give blod, hvis du har udslæt ved eller i nærheden af indstiksstedet for tappekanylen. Årsagen er, at bakterier trives godt i eksemangrebet hud, hvor der er risiko for, at blodportionen kan blive forurenet af bakterierne ved indstiksstedet. Fødevare-, insekt-, latexog lægemiddelallergi Har du en af disse allergityper, er du udelukket fra at give blod for altid,

hvis du har haft udtalte og svære symptomer som fx allergisk chok. Du må dog give blod, hvis en provoka­ tionsundersøgelse er negativ. Hvis man er sikker på, at fx et lægemiddel kun gav dig milde eller tvivlsomme allergiske reaktioner, så må du som udgangspunkt også give blod. Nikkelallergi Nikkelallergi udelukker dig fra at give blod, hvis du får opblussen af symptomerne på grund af nikkel i tappe­ kanylen.

Opfylder du reglerne for bloddonation, kan du stadig opleve, at Blodbanken takker nej til dit blod. Det er nemlig den enkelte blodbank, der suverænt afgør, om de vil lade dig give blod eller ej. Læs mere om bloddonation på www.bloddonor.dk Læs mere om astma og allergi på www.astma-allergi.dk

Tjek din egen medicin på www.medicin.dk

Allergivaccination Bliver du ’vaccineret’ mod din allergi via hyposensibilisering/allergen-specifik immunterapi, får du karantæne i tre døgn efter hver dosis, før du igen må afgive blod.

FAQ om bloddonation Hvor meget blod tapper man? Et menneske indeholder cirka 5 liter blod, og ved en tapning afleverer man knapt en halv liter. Hvor lang tid tager det at give blod? Højst 10 min, hvorefter du får tilbudt en forfriskning, som det er vigtigt, at du tager imod. Anvender blodbanken altid engangskanyler under tapning? Ja, der er ingen risiko for at blive smittet i forbindelse med blodgivning. Hvorfor skal man veje mindst 50 kg for at blive bloddonor? Man må maksimalt tappe 13 % af donors samlede blodvolumen, og da man altid tapper lige under 500 ml blod, skal man mindst veje 50 kg. Får man penge for at give blod? Nej, men man får glæden ved at hjælpe andre.

Nyt sommerhus udlejes ved Tranekær Slot Tæppe, husdyr- og røgfrit

www.botoften53.dk Tlf. 62209052

Frøken P ..din butik for livskvalitet Specialiteter til den sunde livsstil, diabetikere & fødevareallergikere Gå på opdagelse på hjemmeside og se vores vare med beskrivelse. Og du/I kan sidde hjemme og bestille og vi sender dem til dig. WWW.froken-p.dk (Der kan betales med dankort) *

Bliver mit blod kontrolleret hver gang? Ja, blodet bliver kontrolleret hver gang for både din og patientens skyld.

Har du/i spørgsmål er du/ i velkommen til ringe til os. Eller kig forbi butikken

Hvor tit kan jeg give blod? Du kan højst give blod fire gange om året.

Frøken P din butik for livskvalitet Reberbansgade 1

Kilde: www.donor.dk

9000 Aalborg 98131200

2/2007 AstmaAllergi Bladet 13


Billederne fra opholdet i Kongsberg er taget med et kamera, Leif købte for penge, han tjente i Kongsberg Boghandel. Foto: Susie Skov Meldgaard

Ophold i Kongsberg

Minder for livet

Leif Nørgaard var 12 år, da han i 1949 var et af de første danske astmabørn, der blev sendt på rekreation i Norge. Snart fylder han 70 og efterlyser andre ’Norge-børn’ fra dengang til at genopfriske gamle minder

Af Susie Skov Meldgaard Før 2. verdenskrig boede familien Nørgaard i en moderne lejlighed på Amager, men måtte flytte, da Leif Nørgaards far blev arbejdsløs. Familien brød op og flyttede til Østerbro, hvor Leifs far i kraft af sit nye job som vicevært fik stillet en lejlighed til rådighed. Leif var på det tidspunkt halvandet år gammel, og for ham blev flytningen starten på et livslangt forløb med astma og bronkitis. Da han var omkring fire år, gik den ikke længere.

14 AstmaAllergi Bladet 2/2007

- Jeg kan huske, da min mor og jeg gik hjem fra lægen. Det var under krigen, og da vi kom hjem, satte min mor mig op på sofaen. Hun græd, fortæller Leif. Det var en hård start på livet. Lægen konstaterede, at den evindelige hosten og hakken kom af både astma og bronkitis. - Lægen sagde til min mor, at jeg skulle have uldtøj på for det isolerede godt. Så hun gik i gang med at strikke til mig, og det kradsede frygteligt, mindes han, der er enebarn og siger med et smil: - Mine forældre havde sikkert nok i mig og min sygdom.


EFTERLYSNING:

Var du også i Norge? Er du en af dem, der i perioden 1949-50 deltog på Røde Kors rekreations­ophold i Kongsberg i Norge – eller kender du til nogle af deltagerne? – så vil Leif Nørgaard gerne i kontakt med dig. Leif kan kontaktes på telefon 24 43 09 01

Kulbuelys på Finsen-Instituttet Der var ikke installeret varmt vand i viceværtlejligheden, som var så fugtig, at tapetet ikke kunne hænge fast. Når Leifs far havde fyret op i det gamle fyr i kælderen, osede det op gennem gulvbrædderne i det lille værelse, som Leif havde bag køkkenet. Vådetørven fra tørvemosen i Jylland var hård ved den lille knægt. - Min mormor kom over til os under krigen. Hun boede i mit værelseskammer og blev hurtigt syg. Vi måtte få hende fragtet hjem til Jylland, og der gik kun en måned, før hun døde, siger Leif. Udover at forebygge med uldtøj gik han til kulbuelysbehandlinger på Finsen-Instituttet i København. - Vi sad en masse astmabørn på række. Først fik vi lys på ryggen og så på brystet. Bagefter blev vi smurt ind i creme og talkum, og vi skulle ligge i en sovesal, pakket ind i tæpper i en halv time.

Ni måneder i Norge I 1949 kom familielægen med et tilbud til baggårdsdrengen Leif fra Østerbro. - Danmark havde sendt havregrynspakker til Norge, og nordmændene havde spurgt, om de kunne gøre noget igen. Det endte med, at Dansk Røde Kors sendte astmabørnene op til den tynde norske luft. Jeg kom med allerede på det første hold, og vi blev sendt op lidt nord for Kongsberg. Her lå et gammelt pensionat – Mendehvilehjem – som tyskerne under krigen havde lavet om til laseret for flygtninge, fortæller Leif. Røde Kors satte det gamle bjælkehus i stand. Der var kakkelovn i stuen og på sovestuen, men det var ikke isoleret. Om morgenen havde ånden fra børnene lavet is på dynerne, men Leif, der var holdets yngste, var ikke syg – han havde det supergodt i Norge.

Han griner lidt, når han fortæller om den avancerede behandlingsmetode, men konstaterer samtidig, at tiderne var andre. Dengang var der ingen spray til at forebygge anfald, og der var heller ikke opmærksomhed på, at rygning gør livet endnu hårdere for astmatikere. Så der blev også røget i hjemmet på Østerbro.

Afgang fra Norge i 1950.

Gruppebillede fra Kongsberg. Leif husker især Aksel og Rudi, som står øverst til venstre.

2/2007 AstmaAllergi Bladet 15


Leif Nørgaard har haft en livslang passion for motorcykler – maleriet er af ham selv på en af de motorcykler, han har rejst på i Norge. Foto: Susie Skov Meldgaard

Verdensmester i skihop hjalp - Vi tog derop i efteråret. Jeg var den eneste, der havde et par ski, men vores ophold rygtedes i Kongsberg By. Der blev sat en annonce i Kongsberg Avis om, at danskerne manglede skiudstyr. Birger Ryd, som var verdensmester i skihop, boede i Kongsberg, hvor han havde en lille skifabrik. En dag kom han og hans bror ud i en lille lastbil med alt udstyret til os og lavede en hoppebakke, fortæller Leif, der endte med at blive i Norge i ni måneder.

Dejlige Norge-minder Leif fortæller levende om månederne i Norge. Den ældste deltager på holdene var præstesønnen Aksel fra Ebeltoft. Der var også Ib, Flemming, Bjarne, Rudi og hunden ’Ryggen’. Og der var fru Vestersund, som passede på astmabørnene fra Danmark. - Vi var på skift ansat i Kongsberg Boghandel, hvor vi tjente lidt ekstra lommepenge. Dengang havde nordmændene rationer på chokolade og appelsiner, men de delte altid ud til os – de var så søde og flinke, husker Leif.

Egentlig var et ophold på tre måneder, men holdet blev hver gang spurgt, om de ville blive – og Leif blev ved med at række hånden op.

Boghandlen i Kongsberg Han bliver rørt, mens han mindes den imødekommenhed, børnene fra Danmark oplevede. Og han smiler, da han

Kulbuelysbehandling

Lægen Niels Finsen udførte i 1895 de første vellykkede behandlinger af hudtuberkulose med kulbuelys. Han havde opdaget, at sygdomsbakterierne kunne dræbes med ultraviolet lys. Når lyset blev sendt gennem kvartslinser i stedet for glas kunne disse stråler passere uhindret. Behandlingen blev også brugt til astma.

16 AstmaAllergi Bladet 2/2007


fortæller historierne om skolegangen i Kongsberg, om vask i elven, sneen der smeltede og de små økser, børnene brugte til at fælde træer, så de kunne komme over til en lille ø. Og den unge pige, der reddede ham, efter han havde kravlet op på en stensætning, og hverken kunne komme frem eller tilbage. Om forældrene der skiftedes til at sende rugbrød og spegepølse, og om det første kamera, han købte for de 15 kroner, han tjente i Kongsberg Boghandel. Gensyn med god ven efter 43 år Siden opholdet i 1949-50 er Leif kommet meget i Norge. Han viser endnu et billede. Det forestiller ham selv og en ældre herre. I 1993 var han i Kongsberg, og gik en dag forbi Birger Ryds skimuseum. Indenfor sad tre mænd, og Birger Ryd var en af dem. Han kunne sagtens huske de danske børn fra efterkrigstiden. Det er også blevet til besøg hos fru Vestersund, og i det hele taget masser af ture og ferier i både Kongsberg og resten af Norge. Sygdommen på standby Leif er stadig ramt af astma og bronkitis, men han lider ikke tilnærmelsesvis, som da han var barn. I dag udløses anfaldene af hans allergi over for katte og heste samt græspollen. Han må indimellem ty til piller, men det er taget af med alderen.

- Især græspollen har aftaget, men allergien over for katte og heste er det samme som dengang, siger Leif, der til foråret runder 70 år. I dag bor Leif lidt uden for Sindal mellem Frederikshavn og Hjørring. Han har det godt på den jyske muld, og han fortæller smilende, at han i foråret kunne mærke allergien, da naboens to æsler fik føl. Men han konstaterer samtidig, at reaktionen måske også var psykisk – fordi ”jeg jo ved, at jeg reagerer på det”, som han siger. Kameraet fyldt med minder Leif har stadig det kamera, han købte i foråret 1950 i Kongsberg. Billederne og minderne fra det ni måneder lange rekreationsophold og brevene til og fra forældrene er organiseret, og bidrager ofte til at mindes det dejlige ophold, hvor sygdommen blev sat på standby. Tilbage står et varmt ønske om at gense venner og veninder fra opholdet, der for altid satte spor i sindet hos baggårdsdrengen Leif fra Østerbro. Det ønske håber Leif Nørgaard, at AstmaAllergi Bladets læsere måske kan hjælpe ham med. * Læge Niels Ryberg Finsen forskede i lysets indvirkninger på huden og fik i 1903 Nobelprisen i medicin for sin behandling af lupus eller hudtuberkulose med lys.

Fra kulde til varme I midten af forrige århundrede blev mange danske astmabørn sendt på rekreationsrejse med Røde Kors til Norge. Den tørre norske luft var en lindring for børnene og for mange reelt den eneste behandling. Siden overtog Astma-Allergi Forbundet konceptet og sendte helt frem mod slutningen af århundredet hvert år mange børn på ’vinterlejr’ i Norge. I dag er behandlingstilbudene til børn med astma heldigvis blevet langt bedre. En af mulighederne i dag er en tur til sydlige himmelstrøg, hvor luften ikke blot er tør men også mild og lun. Som et kuriosum kan det nævnes, at det norske astma- og allergiforbund i dag har et helsecenter på Gran Canaria, som hvert år bliver besøgt af men­ nesker med astma – enkelte får endda et længere­ varende ophold på centret med tilbud om skolegang. Det norske astma- og allergiforbund har kunnet etablere helsecenteret på baggrund af en meget stor donation og arv til projektet, ligesom den norske stat tilbyder økonomisk hjælp til de forskel­ lige behandlinger på stedet. Et lignende center til gavn for danskere med astma eller KOL står også på ønskesedlen hos Astma-Allergi Forbundet i Danmark.

Størst på glutenfrit Fria er Sveriges største producent af glutenfrit brød. Det er vi blevet takket være et stort og varieret sortiment af gode produkter med et højt fiberindhold, selvfølgelig både gluten- og mælkefrie. Få nærmere information om vores sortiment og din nærmeste forhandler hos vores danske importør, se nedenfor.

www.fria.se Importør: Allergikost Danmark ApS. 44 24 44 88. www.allergikost.com

2/2007 AstmaAllergi Bladet 17


Bliv ikke snydt

Tilskud til medicin Mangler der oplysninger på din recept, risikerer du at betale for meget

Af Linda Nielsen, rådgiver Lægerne glemmer ind imellem at skrive vigtige bemærkninger på recepter til fx kronisk syge. Og hvis der ikke står det rigtige på recepten, kommer patienterne til at betale mere, end de skal. For mennesker med behandlingskrævende allergi kan der være tale om betydelige summer. Lægen bestemmer, om sygdommen er kronisk - Det er helt op til den enkelte læge, om han eller hun vurderer lidelsen som en ’kronisk allergisk sygdom’, som udløser det særlige tilskud. Nogle læger vælger fx at se høfeber som kronisk, fordi symptomerne vender tilbage. Andre læger betragter ikke høfeber som kronisk, fordi symptomerne tager

N YH ED

Hele Danmarks kolesterolfrie alternativ til fløde

en pause udenfor pollensæsonen, siger Maria Skou Rasmussen, læge i Astma-Allergi Forbundet. Hun anbefaler sine kolleger at betragte høfeber som en kronisk allergisk sygdom. - Hvis man fx har allergi over for både birk og græs, så risikerer man høfebersymptomer fra februar til slutningen af august. Altså over halvdelen af året i mange år – det vil jeg kalde kronisk. Pensionist kan få tilskud Pensionister har også ret til at få tilskud til særlige håndkøbslægemidler. Apoteket kan derfor ekspedere en recept med tilskud, hvis lægen har skrevet ’pensionist’ på recepten, eller hvis patienten over for apoteket kan godtgøre, at vedkommende er pensionist. Så husk at spørge apoteket om tilskud er muligt. Særlig vigtigt med håndkøbsmedicin Får du recept på medicin, der også bliver solgt i håndkøb, er lægens notat om ’tilskud’ eller ’pensionist’ på recepten ekstra vigtigt, da det ellers ikke bliver indregnet i Det Centrale Tilskudsregister (CTR) sammen med anden tilskudsberettiget medicin. Det drejer sig om høfebermedicin (fx næsespray med steroider eller antihistamintabletter) eller særlig creme mod eksem (fx hydrokortison). Det gælder altså ikke astmamedicin, der kun bliver solgt på recept.

Soya Cuisine: Soyaprotein har sunde egenskaber og er bl.a. kolesterolsænkende

Soyaolie Ingen kolesterol, rig på flerumættede fedtsyrer med omega 3 & 6

NATURLI’ – bevidst forkælelse

www.naturli-foods.dk

Art-ét

Manglende oplysninger irriterer alle Det er ikke kun en ulempe for dig som patient, hvis der mangler oplysninger på recepten. Ansatte på apoteket får ekstra arbejde, hvis de skal til at ringe til lægen og lave recepten om. Hvis det ikke lykkes, må du selv afgøre, om du vil købe medicinen til normal pris, eller vente til lægen har givet dig en ny recept.

1 0 0 % N AT U R L I ´ • 1 0 0 % V E G E TA B I L S K

18 AstmaAllergi Bladet 2/2007

Annonce Cuisine 86x125 A-A.indd 1

26/01/07 11:42:13

Læs mere om reglerne for medicintilskud hos Lægemiddelstyrelsen www.laegemiddelstyrelsen.dk – under ’Priser & Medicintilskud’.


Kend dine tilskud Af Betina Hjorth, rådgiver For at undgå at betale for meget for medicinen, kan du selv være opmærksom på, hvilke tilskud du har krav på. Her er en kort oversigt over de forskellige former for tilskud, som reglerne er fra 1. januar 2007. Generelt tilskud Voksne: Mennesker over 18 år skal selv betale de første 465 kr. af medicinudgifterne. Herefter yder sygesikringen tilskud efter faste procentsatser, der stiger i takt med udgifterne til medicin på følgende måde: •  465 kr. til 1.125 kr. dækker sygesikringen 50 % •  1.125 kr. til 2.645 kr. dækker sygesikringen 75 % •  Over 2.645 kr. dækker sygesikringen 85 % Børn: Børn får dækket 50 % af udgifter op til 1.125 kr. Herefter følger de de samme satser som de voksne. Tilskudsprisen indenfor samme gruppe af helt ens lægemidler bliver beregnet ud fra prisen på det billigste lægemiddel i gruppen. Eksempel: Du er berettiget til et tilskud på 50 %. Din læge ordinerer et produkt, som koster 100 kr. Men der findes et tilsvarende produkt, som kun koster 40 kr. Her yder sygesikringen et tilskud på 20 kr. (50 % af det billigste produkt), uanset hvilket af de to lægemidler du vælger. Det dyre lægemiddel kommer altså til at koste 80 kr. og det billige 20 kr. Du bestemmer selv, hvilket af de to produkter, du vil købe.

Enkelttilskud Lægen kan søge enkelttilskud til dig, hvis du har brug for et bestemt lægemiddel uden generelt tilskud. Fx hvis du ikke kan tåle og/eller ikke har haft tilstrækkelig effekt af lokal steroidbehandling af eksem. Du kan få enkelttilskud med tilbagevirkende kraft (maksimalt 180 dage), så husk at gemme kvitteringer fra apoteket. Forhøjet tilskud Er du af medicinske grunde – fx allergi over for tilsætningsstoffer – nødt til at bruge et relativt dyrt lægemiddel, kan lægen søge Lægemiddelstyrelsen om forhøjet tilskud til medicinen. Forhøjet tilskud betyder, at tilskuddet bliver givet til lægemidlets faktiske pris. Kronikertilskud Du kan søge igennem egen læge om kronikertilskud, hvis du lider af en vedvarende eller kronisk sygdom. Får du beviliget kronikertilskud, kan du højst komme til at betale 3.410 kr. for dit årlige forbrug af tilskudsberettigede lægemidler – uanset alder. Det forudsætter dog, at du altid får udskrevet den billigste medicin. Vælger du – eller din læge – dyrere lægemidler, kan din egenbetaling blive større. En kronikerbevilling vil normalt gælde i 5 år, men den kan være kortere eller længere. Bevillingen omfatter alle dine tilskudsberettigede lægemidler på recept. Kronikertilskuddet er derfor ikke begrænset til de lægemidler, du får på grund af din kroniske sygdom. Har du allerede modtaget en kronikerbevilling på baggrund af beløbsgrænserne fra sidste år, skal din læge ikke søge om at få bevillingen fornyet.

Apoteket trækker automatisk tilskuddet fra, så du kun kommer til at betale restbeløbet (din egenbetaling).

Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister CTR Et landsdækkende elektronisk register – Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR) – er oprettet for at sikre, at apoteket bruger den rigtige procentsats ved beregningen af dit tilskud. Apoteket skal indberette dine udgifter til CTR, hver gang du køber et tilskudsberettiget lægemiddel. Registeret indeholder derfor altid en opdateret saldo over dine samlede udgifter til tilskudsberettigede lægemidler. Har du en Digital Signatur kan du selv følge med i dit forbrug på www.medicinprofilen.dk Bestil en digital signatur på www.medicinprofilen.dk Du kan også få oplyst dine samlede udgifter på apoteket.

2/2007 AstmaAllergi Bladet 19


Mærkede først astmaen efter rygestop Børneentertaineren og musikeren Mek Pek fik konstateret astma kort tid efter, han holdt op med at ryge. Det er ikke rygestoppet, der har forårsaget astmaen, men derimod den tobaksrøg, som Mek Pek har suget ned i lungerne i sine 28 år som storryger

Tekst og foto: Sara Pape Egentlig burde man slet ikke have fået øje på ham. Han har nemlig hele sit liv været pakket ind i en stor grå røgsky. Som barn voksede han i 1960’erne op i et storkollektiv, hvor næsten alle voksne røg. I skolen røg alle lærerne og de større elever, og allerede som 11årig tændte han selv sin første cigaret. Musikeren og børneentertaineren Mek Pek har, siden han var 14 år gammel og 28 år frem, været indbegrebet af en storryger. Mellem 20 og 30 cigaretter er

dagligt blevet inhaleret ned i lungerne, hvilket har sat sine ødelæggende spor. Ulækker morgenhoste ”Jeg har ikke følt mig besværet luftmæssigt, da jeg røg. Men hver eneste morgen hostede jeg nogle alvorlige sorte klatter op, når jeg var i bad. Det var rigtig ulækkert og en af grundene til, at jeg valgte at holde op,” siger Mek Pek. 1. januar 2005 blev smøgerne kvittet, og siden har Mek Pek ikke rørt tobak.

Fakta om rygning: • 1.550.000 danskere over 13 år ryger hver dag. • 12.000 danskere dør årligt på grund af rygning. • Hver anden ryger i Danmark dør af en rygerrelateret sygdom som lunge­ kræft eller hjertekarsygdomme. • Rygere afkorter i gennemsnit deres levetid med otte år. • Der går i gennemsnit kun fire uger efter et rygeophør før hoste og åndenød forsvinder, ligesom lungerne er blevet bedre til at bekæmpe infektioner. • Det er lige så sundhedsskadeligt at ryge light-cigaretter som almindelige. Undersøgelser viser at light-cigaretter afsætter lige så mange skadelige stoffer i lungerne som stærke cigaretter. • 25 procent eller hver fjerde af de 16-19-årige unge danskere ryger dagligt. • Cirka lige mange mænd og kvinder i Danmark får konstateret lungekræft. Tidligere var mændene overrepræsenteret. Kilde: Kræftens Bekæmpelse

20 AstmaAllergi Bladet 2/2007

”Jeg er ikke typen, der kan festryge. Jeg er sikker på, at tager jeg bare et enkelt sug, så er jeg på den igen.” Selv om det snart er to år siden, Mek Pek sidst har røget, så er han ikke sluppet for tobakkens skadelige virkninger. Den ulækre morgenhoste er væk, men nu er hans astma kommet til overfladen, fordi den tobaksrelaterede hoste ikke længere dækker over astmasymptomerne. Mek Pek har da også fået konstateret astma, som han nu bliver behandlet for. ”Jeg fik først mine vejrtrækningsproblemer en måneds tid efter, jeg var holdt op med at ryge. Mens jeg røg, bestod generne i den slemme morgenhoste, men når den var hostet op, var jeg faktisk ikke besværet.” Cigaretterne gav astma Lægefagligt er der ingen tvivl om, at det er cigaretterne, der er en medvirkende årsag til Mek Peks astma. Forklaringen på at han først mærker til den, efter han er holdt op med at ryge, giver ledende overlæge Torben Seefeldt fra Lungemedicinsk afdeling på Århus Sygehus: ”Mange storrygere får en kronisk bronkitislignende tilstand, hvor de hver morgen hoster sekreter op fra lungerne. Samtidig er risikoen for at udvikle astma væsentlig større for rygere end for ikke-rygere. Når man holder op med at ryge, vil den bronkitislignende hoste typisk forsvinde efter tre til fire uger, men astmaen forsvinder ikke. Det er


som ikke-ryger også begyndt at kunne mærkes. ”Når jeg er ude og optræde for børn, så løber og hopper jeg konstant i en time. Det er altså hårdt for fysikken, og der har jeg mærket en klar forbedring, efter jeg kvittede smøgerne. Eksempelvis får jeg ikke sidestik mere.” Rygere bliver set ned på En anden ting, der har gjort det lettere for Mek Pek at holde sig fra cigaretterne, er den ændrede holdning til rygning og synet på rygere i dag. ”Det er sgu ikke let for dem. Mange steder må man slet ikke ryge længere, og man bliver set ned på som ryger. De er da også lidt for skodagtige,” griner han. Efterhånden er det meget sjældent, at børne-gøgleren savner at suge cigaretrøg ned i lungerne. Når gutterne i bandet, hvor mange stadig er rygere, tænder en cigaret, så er Mek Pek ikke længere med i hyggen omkring røgen, til gengæld nyder han, at han ikke lugter lige så dårligt som dem.

en kronisk sygdom, som skal medicineres. Derfor kan man føle, at astmaen først kommer frem efter rygestoppet. Bronkitisen har ligesom ”dækket” over astmaen.” Torben Seefeldt kan ikke sige, hvor mange rygere der udvikler astma, men

understreger, at jo længere tid man bliver ved med at ryge, jo større er risikoen. Selv om Mek Pek først rigtigt mærkede til sin astma, efter han holdt op med at ryge, kunne han ikke drømme om at begynde igen. Desuden er fordelene

Mek Peks fordele som ikke-ryger: • Mere luft, når jeg optræder. • Bedre kondition. Får ikke så let sidestik. • Mindre hoste. • Føler mig meget friskere om morgenen. • Næsten ingen tømmermænd efter en festlig aften. • Bedre smags- og lugtesans. • Væsentlig bedre duft – både mig selv og mit hjem.

Hellere rund og sund ”Det er utroligt som ens sanser forbedres, når man ikke længere ryger. Man kan virkelig lugte, hvor slemt rygere lugter, og maden smager meget bedre, end da jeg røg. Hvilket man også kan se på min figur. Men hellere sund og rund end grå og ildelugtende,” siger Mek Pek og vælter nærmest bagover af grin. Han ved godt, at han kan virke irriterende og småhellig på de venner, der stadig ryger. Men samtidig er det at tage seriøst afstand til røgen også med til at fastholde ham som ikke-ryger. Hvilket ifølge overlæge Torben Seefeldt er meget vigtigt. ”Når symptomer som bronkitis og astma er konstateret, og rygningen fortsætter, kan sygdommen rygerlunger udvikles. En sygdom, som i svær grad er alvorligt invaliderende. Der kan gå mange år, hvor man ikke mærker til den nedsatte lungefunktion, men en dag skal regningen betales.”

2/2007 AstmaAllergi Bladet 21


Astma skoler Her kan du se nogle af landets astmaskoler. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er en astmaskole i din region, så forhør dig hos din læge eller på dit hospital Jylland HERNING Astmaskolen for børn og unge i 1.-9. klasse og deres forældre 7-15-årige Aldersopdelt undervisning – 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Tid: Fredage kl. 9.00-11.30 – 4 gange. Sted: Herning Sygehus, børneamb. Indhold: Børnene undervises af en børnesygeplejerske og en fysioterapeut. 4. undervisningsgang er for både børn og forældre. Forældrene undervises af en børnelæge. Undervisere: Børnesygeplejerske, børnefysioterapeut og børnelæge. Tilmelding: Egen læge. Pris: Gratis. Ventetid: Afhængig af alder, men typisk 2-4 mdr. Mere info: 99 27 25 30 og hecgw@ringamt.dk.

ÅRHUS Astmaskolen for børn og unge i Århus – og deres forældre 6-14-årige Aldersopdelt undervisning i hold på 5-6 børn. 4 gange 2 timer. Forældre En onsdag eftermiddag – 3 timers forældreundervisning om astma eller astmatisk bronkitis. Sted: Skejby Sygehus, indgang 3, Fysioterapi Syd.

22 AstmaAllergi Bladet 2/2007

Indhold af undervisningen: 1 times teori og 1 times motion i alt fire gange. Undervisere: Sygeplejerske og fysioterapeut fra børneastmaambulatoriet Skejby Sygehus. Krav til deltagere: Lægediagnosticeret astma. Henvisning: Fra behandlende læge. Forældrene til børn fra 0-6 år henvises uden barnet. Forældre til 6-14-årige kan evt. også henvises uden barnet. Pris: Gratis. Ventetid: 3-6 mdr. Mere info: 89 49 67 81 eller astmaskolen@sks.aaa.dk.

AALBORG Astmaskolen for 6-16-årige med astma samt deres forældre i Nordjyllands Amt Forældre Forældreaftener efter undervisningsforløb for de 6-16-årige. 6-16-årige Aldersopdelt undervisning på hold á 4-6 elever. Tid: Mandage eller tirsdage – 4 x 2½ t. Sted: Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Hobro og Ranum. Indhold: Teori og praktisk peakflowmåling og afslappende vejrtrækningsteknik. Undervisere: Astmasygeplejersker. Krav til deltagere: Diagnosticeret astma og i relevant astmabehandling samt at man kan puste i peakflowmeter.

Henvisning: Via praktiserende læge, speciallæge eller børneambulatorium. Alle henvisninger sendes til Astmaskolen for børn og unge Sct. Jørgensgade 11, stuen 9000 Aalborg Pris: Gratis. Ventetid: Kort ventetid må påregnes. Mere info: 99 32 16 72, astmaskolen.aalborgsygehus@rn.dk og www.aalborg-sygehus.dk.

RANDERS Astmaskolen for 6-15-årige samt forældre med 0-5-årige børn med astmatisk bronkitis 6-15-årige Aldersopdelt undervisning – 6-9-år, 912 år og 12-15 år. 6-8 elever pr. hold. Tid: Kl. 14.30-17.15 – 2 x 2½ time. Sted: Randers Centralsygehus, børneamb. Plan 10, Skovlyvej 1. Indhold: Teori, udveksling af erfaring samt motion og leg. Forældrene sidder i baggrunden under teoridelen og bliver undervist, når børnene er til motion. Ved de 12-15-årige er forældre kun med én gang. Undervisere: Sygeplejersker og fysioterapeut. Krav: Lægediagnosticeret astma, allergi­ test og medicinsk behandlingsplan. Henvisning: Gennem børneambulatorium eller praktiserende læge. Pris: Gratis. Ventetid: 3-6 mdr.


På Astmaskoler kan børn og unge få kurser i, hvordan de håndterer astma i en almindelig hverdag

Forældre til 0-5-årige børn med astmatisk bronkitis Tid: Annonceres i dagspressen Sted: Randers Centralsygehus, Grenå Sygehus og i Silkeborg. Indhold: Informationsaften om astma/ astmatisk bronkitis hos småbørn. Undervisere: Sygeplejersker og læge fra børneamb. fra Randers Central­ sygehus. Pris: Gratis. Mere info: 89 10 87 12 torsdage kl. 8.00-9.00

Viborg Astmaskole for børn og unge ml. 6-15 år. Forældre deltager sammen med børnene fra 6-12 år. 6-15 år: Tid: 4 lektioner á 2 timer Sted: Viborg: onsdage kl. 13.30-15.30 Skive: mandage kl. 08.30-10.30 Thisted: mandage kl. 11.00-13.00 Indhold: Teoretisk undervisning 1 time med erfaringsudveksling børnene imellem. Pause med lidt at spise og drikke. Motion, vejrtrækningsøvelser og videofilm om astma. Undervisere: 2 astmasygeplejersker. Krav til deltagere: Lægediagnosticeret astma. Forstå og tale dansk.

• Silkeblødt microfiberstof med enestående luft- og fugtudledning for optimal sovekomfort • Leveres både som betræk til madras, dyne og pude, og som dyne og pude.

Jylland Mere info: www.sundhed.dk – under Randers Centralsygehus, børneafd.

• Beskytter imod husstøvmider og deres allergifremkaldende stoffer

Henvisning: Børneafd. læger, kan henvises via egen læge, hvis der har været kontakt til børneafd. pga. astma indenfor de sidste 2 år. Pris: Gratis Ventetid: 3-6 mdr. Mere info: Astmaskolen Viborg, tlf. 89 27 22 60 el. 89 27 28 45 Mail: kirsten.skov@sygehusviborg.dk Astmatisk bronkitis/astmaunder­ visning til forældre til børn ml. 0-5 år. 0-5 år Forældreundervisning til forældre der har børn ml. 0-5 år med astmatisk bronkitis/astma. Tid: 3 timer Sted: Viborg: onsdage kl. 15.00-18.00 Skive: mandage kl. 15.00-18.00 Thisted: mandage kl. 15.00-18.00 Indhold: Teoretisk undervisning og erfaringsudveksling forældrene imellem. Undervisere: Astmasygeplejersker. Henvisning: Praktiserende læge og børneafd. Pris: Gratis Ventetid: 1-3 mdr. Mere info: Astmaskolen Viborg, tlf. 89 27 22 60 el. 89 27 28 45 Mail: kirsten.skov@sygehusviborg.dk

Kontakt: MvG Consult ApS

Tlf.: +45 6617 2511 • Mob.: +45 4063 3552 Fax: +45 6617 2510 E-mail: mvg@image.dk • www.mvg-indeklima.dk

2/2007 AstmaAllergi Bladet 23


REACH vedtaget Af Ewa Daniél, miljø- og sundhedskonsulent EU’s nye kemikalielovgivning REACH blev lige før årsskiftet stemt igennem med et stort flertal. REACH træder i kraft 1. juli 2007 og skal være fuldt implementeret i 2022. REACH: Et positivt skridt på allergiområdet Astma-Allergi Forbundet ser positivt på REACH. Lovgivningen kan nemlig medføre forbedringer på allergiområdet. Med REACH vil der blandt andet ske en registrering af alle eksisterende stoffer hos det nye Europæiske Kemikalieagentur i Helsingfors. Registrering af kemikalier er en vigtig del af REACH. Registrering kan give ny viden om de kemiske stoffer, og dermed i fremtiden føre til en reducering af kemisk relaterede sygdomme som kontakteksem. Undtagelser i REACH Med REACH kommer der krav til industrien om kemikaliesikkerhedsvurderinger af stoffer, der produceres eller

24 AstmaAllergi Bladet 2/2007

importeres i mængder over 10 tons om året. En sådan vurdering i forhold til menneskets sundhed gælder dog ikke for stoffer i kosmetiske produkter, idet disse stoffer hører under en anden lovgivning, nemlig Kosmetikbekendtgørelsen. For stoffer, der produceres eller importeres i mængder under 10 tons om året, er der kun krav om fremskaffelse af nye data, hvis stofferne mistænkes for at være kræftfremkaldende, skade arveanlæggene, forplantningen, fosteret eller dets udvikling eller formodes at skulle klassificeres som farlige. Hvis producenter ønsker at bruge sådanne stoffer i fx forbrugerprodukter, skal de fremskaffe nye data – herunder data om stoffernes hudsensibiliserende egenskaber. Det vil sige, at de kemiske stoffer, der anvendes i kosmetik, er underlagt datakravene, men udelukket fra kravet om kemikaliesikkerhedsvurdering i forhold til sundhed. - Det er bemærkelsesværdigt, at sikkerhedsvurderingerne ikke gælder de

kemiske stoffer, der produceres eller importeres i mængder under 10 tons årligt. Vi forstår, at stoffer i kosmetiske produkter er under Kosmetikbekendtgørelsen, og derfor hører under en særlov. Vi kan bare håbe, at Kosmetikbekendtgørelsen bliver opgraderet i en sådan grad, at den kommer på højde med sikkerhedsvurderingerne i REACH, siger direktør Thorkil Kjær, AstmaAllergi Forbundet. Du kan læse mere om REACHs betydning for personer med allergi på vores hjemmeside www.astma-allergi.dk + ’Allergi’ + faktaboks til højre på siden.

REACH står for: Registration Evaluation Authorisation CHemicals


Dokumenteret pleje til tør, irriteret hud

Huden producerer normalt selv den fedt og fugt, den har brug for. Men hvis huden har tendens til at blive tør og irriteret, er det tegn på at den mangler fugt og vigtige fedtstoffer, og at dens naturlige forsvar mod påvirkninger udefra bliver nedbrudt.

reducerer kløe og irritation. Desuden indgår Omega 6-fedtsyre fra kæmpenatlysplanten, der stabiliserer hudens fedtstofindhold, mens vitamin B3 genopbygger hudens naturlige forsvar og nedsætter risikoen for infektion.

Til spædbørn, børn og voksne

Komplet serie

A-Derma Exomega hudplejeserie er specielt udviklet til synlige hudproblemer hos børn og voksne. Serien er baseret på udvalgte naturlige stoffer, hvis virkning er videnskabeligt dokumenteret.

Serien omfatter Exomega lotion og creme samt vaskeolie. Med nyheden Exomega fedtcreme til den ekstremt tørre hud, opfylder Exomega ethvert behov for pleje af tør, irriteret hud.

Aktive ingredienser

Exomega lotion, creme og fedtcreme er uden parfume og parabener.

Den primære ingrediens er Rhealba® havreekstrakt, der er rig på polyphenoler, som giver huden ny fugt og

filtenplus.com · 11.06

NYHED

Forhandles på apoteket


Tvillingeundersøgelser om håndeksem Nogle mennesker har en mindre modstandsdygtig hud og udvikler derfor lettere håndeksem end andre. Ved at sammenligne enæggede og tveæggede tvillingepar, kan man undersøge, arv- og miljøfaktorers indflydelse på risikoen for at udvikle håndeksem

Af Anne Lerbæk, læge, ph.d.-studerende Birgitte og Åse er blevet ansat som sygeplejersker på en hospitalsafdeling. På en almindelig arbejdsdag må begge vaske hænder gentagne gange. Efter kort tid udvikler Birgitte imidlertid eksem på hænderne på grund af udtørring af huden i forbindelse med den hyppige håndvask. Åse har derimod ingen hudproblemer.

26 AstmaAllergi Bladet 2/2007

Ovenstående eksempel er opdigtet, men det er velkendt, at hvis huden hos forskellige personer udsættes for de samme udefra kommende påvirkninger, er det kun en mindre gruppe, som vil opleve, at de får eksemproblemer. Man har længe vidst, at personer med atopisk eksem (kaldes også børneeksem, pruigo besnier, astmaeksem) i barnealderen har en øget risiko for at udvikle håndeksem som voksne på grund af en nedsat modstandsevne i huden for udefra

kommende påvirkninger. Tendensen til at udvikle atopisk eksem er arveligt betinget. Men der er også mange uden atopisk eksem, som udvikler håndeksem. På Videncenter for Allergi på Gentofte Sygehus gennemførtes i 2005 og 2006 en tvillingeundersøgelse om håndeksem for at undersøge betydningen af arvelige faktorer i forhold til miljømæssige faktorer på risikoen for at udvikle sygdommen.


Tvillingeundersøgelser Enæggede tvillinger har samme gener, mens tveæggede tvillinger kun deler halvdelen af deres genetiske arvemateriale ligesom almindelige søskende. Hvis de enæggede tvillinger derfor ligner hinanden mere med hensyn til sygdommen end de tveæggede tvillinger, betyder det formentligt, at arvelige faktorer har betydning for, at sygdommen opstår. Tvillinger har ikke større risiko for at udvikle håndeksem end andre. Cirka 4000 tvillinger i alderen 30-50 år deltog i en spørgeskemaundersøgelse om håndeksem og en mindre gruppe deltog i en klinisk undersøgelse med blandt andet allergi-

testning og interview. Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Det Danske Tvillingregister, som er et af de største tvillingregistre i verden. Undersøgelsen viste, at arvelige faktorer har betydning for tilbøjeligheden til at udvikle håndeksem (også når man ser bort fra de arvelige faktorer,

som øger risikoen for atopisk eksem). Overordnet set kan 40 % af årsagen til udvikling af håndeksem forklares ved arvelige faktorer og 60 % ved miljømæssige faktorer. Med andre ord, visse personer har en medfødt mindre modstandsdygtig hud, som betyder, at de lettere udvikler håndeksem i forhold til andre med en mere robust hud.

Det Danske Tvillingregister blev oprettet i 1954 og omfatter tvillinger født tilbage fra 1870 og frem til og med år 2000. Tvillingregisteret er placeret på Syddansk Universitet i Odense.

Miljømæssige faktorer har dog også stor betydning. Næste skridt er at forsøge at udpege de personer, som har en mindre modstandsdygtig hud, således at man på et tidligt tidspunkt kan forebygge udviklingen af håndeksem.

Bestil Tanjas eksemdragter Dragterne er todelte med ’indbyggede handsker’ og skjulte syninger. Stoffet er 100 % bomuld, der kan tåle vask på 60 grader, og stoffet er før syning vasket to gange og tørret i en tørretumbler. Vælg mellem • Lyseblå, pink og hvid (ubleget) • ’Fødder’ – ja/nej • Størrelser 63 cm (3mdr), 70 cm (6mdr), 77 cm (9mdr), 84 cm (1år), 91 cm (2år) og 98 cm (3år). Ønsker du navn på dragten eller dragten i andre farver eller modeller (fx heldragt), så tag en snak med Tanja om det.

Todelt dragt

Ekstra bluse/buks pr. stk.

199 kr. 125 kr.

+ forsendelse.

+ forsendelse. Bestilling og levering Du bestiller direkte hos Tanja på 26 14 08 18 eller tanjalykke@yahoo.com. Tanja lover at levere i løbet af 14 dage – men de fleste vil formentlig modtage deres dragt i løbet af en uge. Tjek pris for forsendelsen på www.postdanmark.dk. Læs artiklen om Tanja i blad nr. 1/2007

2/2007 AstmaAllergi Bladet 27


Fakta om KOL KOL er en lungesygdom, hvor behandlingen består af rygestop, medicin, motion og ernæring

Af sygeplejerske Charlotte Lind journalist Joan Grønning Kronisk Obstruktiv Lungesygdom er den lægelige betegnelse, mens KOL er den daglige forkortelse for den lungesygdom, hvor lungefunktionen konstant er nedsat. Ved KOL bliver lungefunktionen aldrig normal igen, fordi det elastiske væv i lungerne er ødelagt, og det fremskynder lungernes almindelige ældningsproces. Der er ca. 300.000 KOL-patienter i Danmark, og hvert år får ca. 700 personer førtidspension på grund af KOL.

Årsager 80-90 % af alle med KOL får sygdommen, fordi de ryger. Derfor brugte man i en del år også betegnelsen ’rygerlunger’ om KOL. I dag ved vi dog, at 10-20 % af de mennesker, der får konstateret KOL,

KOL – anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen har udsendt en række officielle anbefalinger for patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom – KOL. Anbefalingerne er primært et værktøj til sundhedspersonale. Samtidig har Sundhedsstyrelsen udsendt en Patientvejledning om KOL. Astma-Allergi Forbundet har deltaget i Sundhedsstyrelsens KOL-gruppe, hvor vi har bidraget til at udarbejde de faglige anbefalinger for tidlig opsporing og rehabilitering af KOL, bl.a. rygeafvænning, fysisk træning, ernæringsvej­ ledning og medicinsk behandling samt anbefalinger for sundhedsvæsenets organisering af indsatsen omkring KOL. Anbefalingerne vil indebære en forstærket forebyggende og rehabiliterende indsats, der involverer både den alment praktiserende læge og hospitalet. Læs mere på www.sst.dk og www.astma-allergi.dk

28 AstmaAllergi Bladet 2/2007

faktisk aldrig har røget. De har fået sygdommen, fordi de enten har arvet anlægget til den, eller fordi de på deres arbejde har været udsat for en stor mængde irritanter – fx støv, passiv rygning eller anden røg. Eksperter er uenige om luftforurening er med til at udvikle KOL, men de er enige om, at luftforurening forværrer symptomerne hos mennesker, der allerede har sygdommen. Symptomer KOL viser sig ved tiltagende åndenød, der som regel er ledsaget af forskellige grader af hoste. Mange personer med KOL oplever, at deres symptomer varierer fra dag til dag. Generelt er hosten værst i morgentimerne og lige efter, at man er gået i seng. Nogle oplever også hoste om natten, og når de anstrenger sig. Diagnose KOL giver ikke symptomer i starten, men lægen kan måle en nedsat lunge-


KOL funktion, længe inden personen selv mærker sygdommen. Det sker ved en spirometri-undersøgelse, hvor patienten puster i et rør, så lægen kan måle, hvor meget luft man kan puste ud – og hvor hurtigt. Ved almindelig aldersbetinget nedbrydning af lungevævet mister man 25 ml luft i lungerne hvert år. En ryger mister 70 ml luft pr. år. Ikkerygere mister derfor deres lungefunktion meget langsommere end rygere. KOL bliver i dag betegnet som en folkesygdom, fordi ca. 15-20 % af alle rygere udvikler sygdommen i forskellige sværhedsgrader. Lungefunktionen

bliver målt i procent i forhold til den forventede lungefunktion for den pågældende person i forhold til køn, højde og alder. KOL bliver inddelt i følgende sværhedsgrader ud fra lungefunktionen: ’Mild’ – over 80 % ’Moderat’ – 50-80 % ’Svær’ – 30-50 % ’Meget svær’ – under 30 % Behandling Ved KOL vil man typisk først blive rådet til at kvitte tobakken. Medicinsk behandling er ofte en forudsætning for en god hverdag med KOL. Viden om

fysisk træning og rigtig ernæring er også vigtigt. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden ældre mennesker med lungesygdomme at blive influenza-vaccineret i vinterhalvåret. Vaccinen beskytter mod en aktuel influenza, men kan hos nogle øge lungernes følsomhed for irritation i ugerne efter vaccination. Medicin Mennesker med KOL bliver behandlet med korttidsvirkende luftvejsudvidende præparater. Er det ikke nok, får man tilbudt langtidsvirkende præparater med samme formål. Steroidbehandling,

KOL eller astma KOL kommer snigende, og ofte mærker man ikke noget i starten. Faktisk kan ens lungefunktion være nedsat i flere år, før man får symptomer. Lungelæger anbefaler derfor, at især rygere jævnlig får målt deres lungefunktion. Kun på den måde kan en eventuel behandling blive sat i gang i tide, så man undgår de værste tilfælde af KOL eller emfysem. KOL

Astma

Alder

Sjælden hos personer under 50 år

Alle aldre

Arvelighed

Meget sjældent

I nogen grad

Rygning

Ses næsten kun hos rygere

Både rygere og ikkerygere

Allergi

Næsten ingen betydning Stor betydning

Hoste

Med slim

Typisk tør, natlig hoste

Høfeber

Sjældent

Ofte

Start

Langsomt snigende

Pludselig og anfaldsvis Mere eller mindre kon­ stant åndenød Mellem anfald ingen symptomer, hvis sygdom velbehandlet

Lungefunktion

Nedsat konstant

Nedsat under anfald

Peakflow

Nedsat konstant

Kan variere meget

Røntgen af lungerne

Ikke altid normal

Normal

Iltmangel

I svære tilfælde

Aldrig (undt. v. akut anfald)

Steroidbehandling

Beskeden effekt

Forebyggende og god effekt

2/2007 AstmaAllergi Bladet 29


KOL som mennesker med astma får, hjælper kun få med KOL.

FAKTA

En lille gruppe mennesker med svær KOL, der ikke selv kan ilte deres blod godt nok, har også brug for iltbehandling, der griber dybt ind i den enkeltes hverdag, da den minimum skal gives 16 timer i døgnet for at have en effekt.

• KOL er en kronisk invaliderende sygdom, som ødelægger lunger og luftveje.

Iltbehandling bliver kun givet til ikkerygere, fordi rygere ingen effekt har af behandlingen, og fordi det er forbundet med en eksplosionsfare at ryge, mens man får ilt.

• KOL er i ni ud af ti tilfælde forårsaget af rygning. Resten skyldes arbejds­ miljø i meget støv- og røgfyldte omgivelser, arbejde med giftige materialer eller arvelig disposition.

Motion Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mennesker med KOL også bliver undervist i sygdommen og samtidig får et særligt individuelt dagligt træningsprogram. Undersøgelser har nemlig vist, at mange med KOL dermed bedre kan klare de fysiske udfordringer i hverdagen, og det giver en bedre livskvalitet, ligesom mange undgår forværringer og dermed akutte indlæggelser.

• KOL kan ikke helbredes. Man kan bremse og lindre sygdomssymptomerne ved at holde op med at ryge, men man kan ikke genvinde den tabte del af lungefunktionen.

• KOL er meget udbredt og ca. 300.000 danskere har sygdommen. Ifølge Sundhedsstyrelsen er KOL hvert år årsag til 23.000 hospitalsindlæggelser og 3.600 dødsfald. Eksperter vurderer, at det reelle dødstal er langt højere. KOL er årsag til 2.7 mio. menneskers død hvert år på verdensplan og udgør en af de største globale helbredstrusler. • KOL kostede samfundet mindst 3 milliarder kr. i 2002. Det svarer til ca. 10 % af de samlede sygehus- og sygesikringsomkostninger i Danmark. • KOL kan afsløres ved en måling af lungefunktionen hos egen læge. Symptomer på KOL kan være forpustethed ved let fysisk aktivitet eller ved­ varende morgenhoste. • KOL giver nedsat lungefunktion og er i sen-stadiet voldsomt invaliderende.

Ernæring Mennesker med KOL forbrænder hurtigere kalorier end raske mennesker, fordi sygdommen er skyld i, at deres muskler og vejrtrækning konstant er på overarbejde. Derfor har mennesker med KOL brug for ekstra energi og dermed ekstra mange kalorier i det daglige. Det kan dog være svært at få, fordi sygdommen samtidig gør, at man har svært ved at spise meget – det kræver nemlig en god lungefunktion at kunne trække vejret, mens man tygger, og det har mennesker med KOL som bekendt ikke. Derfor spiser de ofte mindre end de skal, og så er en ond cirkel i gang: spiser man mindre, så får man færre kræfter, og så har man endnu sværere ved at spise mere og nok. Derfor er det meget vigtigt for personer med KOL at spise ernæringsrigtigt og få mange kalorier – fx gennem særlige diæter.

• KOL udvikler sig snigende. Mange bliver først generet af KOL, når de når 50 års alderen. Typisk søger man først læge, når mere end halvdelen af lungekapaciteten er væk.

Tjek dine lunger én gang om året - - - - -

Er du mere end 35 år? Har du daglig hoste gennem flere måneder? Har du ofte slim i luftvejene? Bliver du let forpustet fx ved trappegang? Er du ryger – eller eks-ryger?

Hvis du svarer JA til 3 eller flere af spørgsmålene, bør du gå til din læge og få målt din lungefunktion. Lungefunktionsundersøgelse er en nem og hurtig undersøgelse, som er uden ubehag for dig. Kilde: www.goldcopd.dk

www.astma- allergi.dk + KOL

30 AstmaAllergi Bladet 2/2007


Boganmeldelse:

”På eget ansvar” – en historie om manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet

Hans Jørgen Jensen var mangeårig forbundssekretær og forbundsformand i Dansk Funktionærforbund, tidligere socialdemokratisk folketingsmedlem, formand for Sygekassernes Helsefond og landsformand for LO´s faglige seniorer Hans Jørgen Jensen beskriver i bogen sin egen oplevelse af et barskt sygdomsforløb. Hans hustru døde i 2002 efter fem år med sygdommen KOL. Sygdomsforløbet bestod af mange kontakter med sundhedsvæsenet dels i form af indlæggelse på hospital og dels kontakter med vagtlæger, praktiserende læge samt hjemmepleje-personale. Hans Jørgen Jensen beskriver følelsen af ikke at slå til i rollen, som det han selv kalder ’amatør-sygehjælper’ og den afmagt, man står med som pårørende. En afmagt, der ifølge bogens forfatter skyldes, at patienten og den pårørende bliver overladt til sig selv. På den måde bliver de også bindeled mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet.

Hans Jørgen Jensen døde 8. januar 2007. Via sin tidligere formandspost og plads i bestyrelsen i Sygekassernes Helsefond har vi i Astma-Allergi Forbundet haft et langt og godt samarbejde med Hans Jørgen Jensen. Bogen sætter fokus på forholdet mel­ lem KOL patienter, pårørende og sundhedsvæsenet og er stadig aktuel.

Og det er netop det, Hans Jørgen Jensen vil gøre opmærksom på – at der mangler kommunikation og koordination mellem hospital, hjemmepleje, vagtlæge og praktiserende læge. Bogen opfordrer politikerne til at sætte fokus på området og til at få de forskellige dele af sundhedsvæsenet til at arbejde bedre sammen. Bogen kan også med fordel læses af plejepersonale, pårørende og patienter med KOL.

”På eget ansvar” – en historie om manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet Af Hans Jørgen Jensen Forlag: Frydenlund 62 sider 99 kr.

2/2007 AstmaAllergi Bladet 31


www.astma-allergi.dk

Opskrifter til foråret Træerne springer ud. Vinden er skarp. Og solen skinner. Det er tid til at tage ud i foråret Du får her forslag til mad, som du kan tage med ud i det fri. Og mad der kan passe sig selv, mens du måske ordner haven eller gør forårsrent. Men foråret er også påsketid. Første søndag i april er Palmesøndag. På de næste par sider får du blandt andet idéer til opskrifter med påskelam.

Lam med grønt

Opskriften er uden mælk, æg, hvede og gluten 750 g lammefilet 500 g frisk spinat 250 g krølsalat 2 spsk. olivenolie 2 fed presset hvidløg 2 tsk. soja (kan fås uden hvede) 2 spsk. sesamolie 1 stort rødløg i 8-10 både 2½ dl vand 1 spsk. sød chilisauce (husk at tjekke deklarationen) 1 dl ristede pinjekerner 1 dl frisk koriander Skær stilkene af spinaten og rens den godt. Skyl både spinat og salat og dup begge dele tørre med køkkenrulle. Kom lammefi­ leterne sammen med 1 spsk. olie, hvidløg og soja i en skål og bland det godt. Opvarm resten af olien i en tykbundet gryde og tilsæt kødet, der svitses ved høj varme i ca. 4 min., eller til det er brunet og lyserødt indeni. Tag kødet af og pak det ind i stanniol og stil det til side. Opvarm sesamolien i en pande og tilsæt løgbåde, der svitses ved middel varme i ca. 3 min. til de er møre og klare. Tilsæt spinat, salat, vand og chilisauce og rør godt rundt. Fordel blandingen på 4 tallerkener. Skær kødet i skiver og anret det oven på spinatblandingen. Drys med ristede pinjekerner og kori­ anderblade. Serveres med løse ris.

32 AstmaAllergi Bladet 2/2007

Marineret lammeragout - Agnello alle Reggiana

Opskriften er uden mælk, æg, hvede og gluten 1 kg lammebov (få slagteren til at skære det i store terninger) 1 tsk. friske rosmarinblade 5 friske salvieblade 2 fed hvidløg 10 stk. enebær 6 spsk. olivenolie saft fra 1 citron 1 spsk. vineddike salt friskkværnet peber 2½ dl hvidvin Tilberednings- og marineringstid: 3 timer. Ovntid: ca. 1 time Hak rosmarin, salvie og pillede hvidløgsfed fint. Knus enebærre­ ne. Bland krydderurterne og enebær med olivenolie og vineddike og smag til med salt og peber. Læg kødterningerne i et ovnfast fad og hæld marinaden over. Lad det trække i 2-3 timer. Vend af og til kødet i marinaden. Sæt fadet i ovnen ved 180 grader i 45 minutter. Hæld vinen i og lad retten stå endnu 45-60 minutter, eller til vinlagen næsten er kogt ind, og kødet er letbrunet.

Lammemousse

Opskriften er uden mælk, æg, hvede og gluten 100 gram kold stegt lam ½ rødløg 30 g mælkefri plantemargarine 2 blade husblas 125 g champignon ½ lille finthakket rødløg vindruekerneolie salt vand Lammekød, løg og margarine blendes til en mousse. Husblasen sættes i blød i koldt vand i 5 min. Champignonerne gøres rene og skæres i skiver, hvorefter de svitses med det finthakkede rødløg i et par minutter. Der er nu dannet lidt væske på panden, champignon og løg tages af panden, der efterfølgende koges af med 1 dl vand. Nu tilsættes de 2 opvredne blade husblas, og der smages til med salt. Champignon og løg lægges i bunden af en lille skål. Herover hældes suppen fra panden, der stilles koldt til det næsten er stivnet. Moussen lægges ovenpå og trykkes forsig­ tigt ned i den næsten stivnede gelé. Stilles koldt til det skal bruges. Serveres som forret med et styk­ ke ristet brød eller flute. Smager også godt med avocadosovs og er dejligt som pålæg.


Lammefrikadeller

Pitabrød 2

500 g hakket magert lam 1 spsk. kartoffelmel 1 æg 2 spsk. vindruekerneolie vand 2 fed hvidløg 1 spsk. hirseflager 11/2 tsk. basilikum ½ rødløg

3 dl lunken vand 25 g gær 1 tsk. salt cirka 300 g Jyttemel.

Opskriften er uden mælk, hvede og gluten

Kødet røres sammen i en skål. Hirseflagerne tilsættes sammen med æg, olie og vand. Vandmængden kan variere alt afhængig af hirseflagernes og kødets konsistens, men vær lidt forsigtig med vandet i starten. Herefter tilsættes de pressede hvidløg og de øvrige ingredienser. Lad farsen hvile et par timer inden brug. Frikadellerne steges i vindruekerneolie eller mælkefri margarine. Serveres med boghvedepasta, kold kartoffelsalat eller alminde­ lige kogte hvide kartofler og sovs og evt. salat. Basilikum kan erstattes med oregano. Frikadellerne er gode til pålæg. Farsen kan også formes til små frikadeller, som kan bru­ ges i pitabrød.

Pitabrød

Opskriften er uden mælk, æg, hvede og gluten

Vand og gær røres sammen. De øvrige ingredienser blandes i. Dejen formes til boller som trykkes flade på bagepapir. Hæves cirka 15 minutter. Bages ved høj temperatur 225 grader i cirka 10 minutter.

Pirogger

Opskriften er uden mælk, hvede og gluten 200 g Jyttemel 1 æg cirka 1½ dl væde Alle ingredienserne blandes godt sammen. Der tilsættes så meget vand, at det kan æltes til en smidig dej. Dejen rulles ud i små plader på cirka 10 cm i diameter. Fyldet fordeles på dejstyk­ kerne. De foldes sammen, og kanterne klemmes sammen med en gaffel. Pensl med æg til sidst især i klemmekanten. Bages ved 200 grader i cirka 15-20 minutter.

Opskriften er uden mælk, æg, hvede og gluten 225 g Jyttemel ½ pakke gær ½ dl vindruekerneolie 1 dl æblemos (uden sukker) 1 - 1½ dl vand salt 1 tsk. sukker 1 lille revet æble Gæren udrøres i lidt af vandet og blandes med olie, æblemos og vand. Vær varsom med hvor meget vand du bruger. De øvrige dele tilsættes. Dejen æltes, den må endelig ikke være for tung, men gerne en anelse klæbrig. Dejen formes til flade boller, som rulles ud mellem to stykker bagepapir. De skal være ca. ½ cm tykke. Bag brødene ved 250 grader på øverste rille i 3 - 5 minutter til de er gyldne og let hævede.

Fyld til pirogger/pitabrød

Vær opmærksom på at nogle af eksemplerne indeholder æg, mælk, fisk eller nødder 1. På pandekagen lægges en hel stor skive skinke, herover agurke- og tomatskiver. 2. Der lægges et lag råkost, bestående af revet gulerod, rosiner og lidt hakkede nødder. 3. Torskerogn rørt op med kogte, kolde kartofler og agurk. 4. Tun blandet med radiser, purløg og hakket æg. 5. Hakket hårdkogt æg, 2 mosede avocado, 1 spsk. citronsaft, 1 spsk. olivenolie, salt. 6. Æggesalat af hakkede æg, mayonnaise eller andet cremet, blandet med lidt karry, salt og masser af karse.

Spanske tortillas

Opskriften er uden mælk, hvede og gluten Pitabrødene bliver ikke så elastiske som almindelige pitabrød, men kan absolut godt erstatte de almindelige. Serveres med salat i eller med salat og små lammefrikadeller. Kan bruges til madpakken.

Flere opskrifter kan findes på www.astma-allergi.dk – ’Allergi’ + ’Fødevarer’ + ’Opskrifter’

Tortilla er en æggekage, der også består af kartoffelskiver og løg stegt sammen i rigeligt olivenolie. Brug kogte kartofler og sørg for at de er helt tørre, før de kommer på panden. Kartofler og løg i skiver steges på panden i olivenolie. Hele æg piskes sammen og hældes over. Krydr med salt og peber. Vend tortillaen med hjælp af et grydelåg eller en tallerken, så den bliver stegt på begge sider. Tortillas kan varieres i det uendelige, for eksempel med stykker af Serranoskinke, spinat og pinjeker­ ner, eller med finthakkede krydderurter.

2/2007 AstmaAllergi Bladet 33


brevkassen

Send dine spørgsmål til AstmaAllergi Bladet Universitetsparken 4 · 4000 Roskilde blad@astma-allergi.dk

Medlemmer kan skrive til AstmaAllergi Bladets brev­kasse med spørgsmål relateret til overfølsomhedssygdomme. Akutte spørgsmål bør dog altid stiles til egen læge. Kun offentliggjorte spørgsmål får svar fra ekspertpanelet.

Majs-allergi Kære brevkasse Jeg har i mange år haft astma. Jeg har senere fået allergi over for pollen, hus­ støvmider, fødevareallergi og intolerans. Astmaen er takket være Lungeklinikken i Århus velbehandlet. Værre er det med allergien over for føde­ varer, da der blandt andet er mange kryd­ derier, jeg ikke kan tåle. Det er næsten umuligt at spise ude, da jeg af og til føler mig ret besværlig. Desuden er det vanskeligt at købe ind, da der i varedekla­ rationerne på eksempelvis pålæg kun står ’krydderier’. Det er et stort problem, for her kan der gemme sig meget af det, jeg slås med. Nogle ting kan jeg nemt undgå, men alt hvad der er skjult giver problemer enten i form af astma, mavetilfælde eller migræne. Findes der mon firmaer, der har helt dækkende deklarationer på deres fødevarer? På forhånd tak. Med venlig hilsen Kirsten

John Heinig Lunge– og voksenlæge

Arne Høst Børnelæge

34 AstmaAllergi Bladet 2/2007

Kære Kirsten Astma-Allergi Forbundet har ikke kend­ skab til producenter, som kan garantere en fuldstændig mærkning. Som udgangspunkt skal alle firmaer deklarere deres færdigpakkede fødevarer med de ingredienser, som de tilsætter. Med de mærkningsregler, der trådte i kraft i november 2005, gælder det altid for de almindelige allergener – se boks. Mærkningsregler sikrer, at de 12 hyppigst allergifremkaldende ingredienser altid fremgår af ingredienslisten, af varens navn eller oplyses særskilt uanset hvor små mængder, der er anvendt.

Allergilisten - Glutenholdige kornprodukter - Krebsdyr - Æg - Fisk - Jordnødder - Soja - Mælk - Nødder - Selleri - Sennep - Sesamfrø - Svovldioxid og sulfitter.

Finn Schultz Larsen Hudlæge

Der findes nogle helt særlige undtagel­ ser, hvor EFSA (European Food Safety Authority) har vurderet, at sandsynlig­ heden for en allergisk reaktion er mini­ mal. Du kan finde listen og de særlige undtagelser på www.astma-allergi.dk + ’Fødevarer’ + På indkøb’ + ’Om varedekla­ rationer’. Undtagelser I nogle få tilfælde behøver producenten ikke at oplyse om alle ingredienser i føde­ varen – med mindre det er en af ingredi­ enserne fra ’Allergilisten’, som jo altid skal oplyses. Eksempelvis kan der findes en række ingredienser, hvor det er tilstrækkeligt at oplyse navnet på den kategori, som ingre­ diensen tilhører. Det gælder fx rasp og vegetabilsk olie. Det gælder også krydde­ rier og krydderurter, hvis de udgør under to procent af fødevarens vægt. At spise ude Når man går ud at spise, er der ikke vare­ deklaration på maden. Ifølge lovgivningen har en restaurant, kantine eller lignende heller ikke pligt til at oplyse kunderne om, hvad der er i den mad, de serverer. Men det er selvfølgelig oplagt, at de gør det, hvis du spørger.

David Sherson Arbejds- og miljømediciner

Janne Sommer Biolog


brevkassen

Hvidt sukker giver ikke allergi Derudover skal du være opmærksom på, at hvis du er meget følsom, kan du få symptomer af selv meget små mængder. Det kræver særlig viden på fx fødevarefabrikker og restauranter, hvis de skal sikre, at der ikke kommer små mængder af ingredienserne fra én ret til anden.

Kære brevkasse Min biopat har sagt, at jeg ikke kan tåle hvidt sukker. Jeg synes, der er tilsat sukker i mange produkter og har svært ved at over­ holde en diæt. • Hvad gør jeg? Susie

Astma-Allergi Forbundet er opmærk­ som på problematikken og gør vores bedste for at informere de nødvendige instanser, så vi kan forbedre vilkårene for dig og andre i samme situation. Med venlig hilsen Betina Hjorth

Kære Susie Man kan ikke have allergi over for hvidt sukker. Hvidt sukker er et meget forarbejdet produkt, som udelukkende består af kul­ hydrater. Der skal være proteiner i en fødevare, hvis den skal kunne fremkalde allergi. Når man derfor ind i mellem hører om mennesker, der – som dig – har fået for­ talt, at sukker er årsag til deres allergi, så skyldes det • enten at man ikke har fået stillet en korrekt diagnose • eller at sukkeret indgår i produkter, som indeholder noget andet, man ikke kan tåle. Hvis sukkeret ikke er fuldstændig raffi­ neret, kan man desuden være overfølsom

Sven Johansen Øjenlæge

Håkun Djurhuus Advokat, miljø-, indeklima- og forsikringsret

Peter A. Nielsen Indeklimaekspert

over for rester af den råvare, som sukkeret er lavet af, det kan fx være sukkerrør. Nogle eskimoer mangler enzymet sukraseisomaltase i tarmen. Det betyder, at de ikke kan optage sukker. Symptomerne kan være mavesmerter og diarré. Tilstanden kaldes sukrose-malabsorption. Den viser sig fra fødslen, og er særdeles sjælden. Du bør overveje, hvilke symptomer du har, når du spiser sukker og eventuelt læse mere om udredning for fødevareoverføl­ somhed på www.astma-allergi.dk under ’Allergi’ +’Fødevarer’. Diætist Er der andre årsager til, at du gerne vil undgå hvidt sukker i kosten, kan du eventuelt kontakte en privatpraktiserende diætist, som kan hjælpe med tips til hver­ dagen. Du finder en lokal diætist på www. diaetist.dk Læs mere på www.astma-allergi.dk www.foedevareallergi.dk/Hvad_skal_du_ undgaa/Andre_foedevarer/Forside.htm Venlig hilsen Betina Hjorth

Jannie Dyring Jurist, social- og forvaltningsret

Betina Hjorth Ernærings- og husholdningsøkonom

2/2007 AstmaAllergi Bladet 35


Forebyg allergi hjemme Allergi truer sundheden hos danske børn. Hvert tredje barn er i risiko for at udvikle allergi i løbet af de første leveår. Forældre kan heldigvis selv gøre noget for at mindske risikoen for, at børnene bliver overfølsomme

Af Karoline Lawætz, videnskabsjournalist Vasker du dyner jævnligt? Lufter du ud tre gange om dagen? Måske ved du godt, at det er en god idé, men får sjældent gjort særlig meget ved det. Men det er aldrig for sent at sætte fokus på, hvordan du forebygger allergi i hjemmet. Og der er faktisk meget, du kan gøre selv. Derfor har Astma-Allergi Forbundet i samarbejde med Pampers afsat den 17. marts til at være dagen, hvor der bliver gjort opmærksom på, at familier med børn bør gennemgå rutiner og indretning i hjemmet med henblik på at forebygge allergi. Lille indsats med stor betydning - Den planlagte dag med allergitjek er en god lejlighed til at fokusere på de få ting, der skal til for at forbedre indeklimaet. Og et bedre indeklima vil nedsætte risikoen for, at børn i hjemmet udvikler allergi. Der skal faktisk ikke så meget til, før det får en effekt, siger Helle Kvarnstrøm, som er sundhedsplejerske og rådgiver i Astma-Allergi Forbundet. Du kan tjekke om du har gode udluftningsvaner. For at nedsætte luftfugtigheden og få bedre luftkvalitet bør du lufte ud med gennemtræk 5-10 min. 3 x dagligt. Og hvad med fugtskjolder – bor du sammen med sådan nogen, er det på høje tid at finde og fjerne årsagen til dem. Fugt tillader nemlig ofte skimmelsvampe at trives inden døre, og det kan give symptomer på astma og allergi.

36 AstmaAllergi Bladet 2/2007

Forældre mangler viden - Her er jo et område, hvor man selv kan gøre noget. Og det er jeg sikker på, at de fleste forældre gerne vil. Men det er mit indtryk, at forældre ofte mangler viden om forebyggelse af allergi, siger Helle Kvarnstrøm. Som en hjælp til forældrene har Astma-Allergi Forbundet lavet en tjekliste. Hvis du gennemgår listens punkter, er du godt hjulpet til at mindske risikoen for, at børnene udvikler allergi. Se listen på næste side eller hent den på www.astma-allergi.dk. Det nytter at forebygge Ved at mindske mængden af husstøvmider og pelsdyr hjemme kan du være med til at forebygge, at børnene udvikler allergi.

- Det sker ved at undgå at have dyr indenfor i hjemmet og ved fx at vaske dyner og puder på 60 grader hver 3. måned, siger Helle Kvarnstrøm. Indtil videre er der kun videnskabelige beviser for, at forebyggende adfærd hjælper børn med forældre eller søskende, der har eller har haft en overfølsomhedssygdom. Men det betyder ikke, at det er nytteløst over for andre børn. - Vi plejer at sige, at man skal bruge sin sunde fornuft. Selvom børnene ikke tilhører risikogruppen, kan de jo stadig være uheldige og udvikle allergi. Så alle familier kan have glæde af at følge de enkle råd, som man kan læse på tjeklisten, siger Helle Kvarnstrøm.

Sådan lever vi med astma og allergi Det har familier ændret, efter de fik allergi 57 % har nye udluftningsvaner 47 % ryger udendørs 34 % har nye rengøringsvaner 51 % vasker dyner og puder De fleste forstår problemet Over 68 % af familier med astma eller allergi møder generelt stor forståelse hos andre 16 % af familierne oplever, at den øvrige del af familien har svært ved at forstå situationen 7 % af familierne oplever, at vennerne mangler forståelse Tallene stammer fra en undersøgelse foretaget af Astma-Allergi Forbundet i samarbejde med Pampers. Mere end 12.000 forældre har deltaget i under­ søgelsen.


Brug Operation AllergiTjek d. 17. marts til at sætte vaskemaskinen på arbejde ved 60 grader og put familiens dyner og hovedpuder i maskinen. Er jeres egen ikke stor nok, så gå på vaskeriet. Sådan får du færre husstøvmider.

Tjekliste til Operation AllergiTjek Råd til alle • Hvornår har I sidst gjort rent? Er det mere end 1 uge siden, så er det i dag, I skal finde støvsuger og støveklud frem! Husk: Rengøring 1 gang om ugen giver et bedre indeklima. Husk også at lufte ud efter rengøringen.

Råd er til risikofamilier • Har I dyr? Har du allergi over for dyr, eller har dine børn risiko for at få allergi, så bør du ikke have dyr i hjemmet. Husk: Alle dyr med pels kan være allergifremkaldende. Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at risikobørn ikke bør udsættes for dyr det første leveår, og selvfølgelig ikke, hvis de har en diagnosticeret allergi over for dyr. Så der er differentieret rådgivning afhængig af, hvor disponeret barnet er. • Nyt barn – ny madras Gå husets babymadrasser igennem. Hvor mange gange er de gået i arv? Er der brug for nye madrasser? Husk: Nyt barn – ny madras, hvis du vil mindske mængden af husstøvmideallergener. Husstøvmider trives rigtig godt i gamle madrasser. • Bruger I rullemadras? Har I rullemadrasser på jeres senge? Er det længe siden, de sidst er blevet vasket? Så brug dagen på at få dem vasket. Bruger I slet ikke rullemadras, så er det en god idé at investere i nogle, måske i dag? Husk: Rullemadrasser kan vaskes i modsætning til madrasser, derfor ingen madras uden rullemadras! • Hvornår har I sidst vasket dyner og puder? Er det mere end 3 måneder siden? Så brug dagen på at få dem vasket. Rullemadrasser, dyner og puder skal vaskes ved 60 grader for at slå husstøvmiderne ihjel. Husk: Husstøvmider trives godt i sengemiljøet.

• Hvordan er jeres indeklima? Hvor mange gange har du luftet ud med gennemtræk i løbet af det sidste døgn? Har du tendens til at glemme at lufte ud – så brug dagen på at lave en plan, som kan sætte system i dine udluftningsvaner. Husk: Luft ud ved gennemtræk 5-10 minutter tre gange dagligt. • Hvor tørrer I tøj? Gå jeres vaner for tørring af tøj igennem. Tørrer I som regel tøj indendørs, så undersøg om det i stedet er muligt at installere en tørretumbler og/eller at tørre tøjet udendørs. Husk: Tøj bør ikke hænges til tørre indendørs, da det giver fugt i boligen. • Er der fugt i jeres bolig? Brug dagen til at gå jeres hjem igennem for fugtskjolder og bygningsskader. Rens også tilstoppede tagrender. Finder I skader, bør I få dem udbedret hurtigst muligt. Husk: Fugt giver risiko for skimmelsvampevækst. • Er der parfume i jeres produkter til huden? Find alle produkter frem og sæt dem på køkkenbordet – fx hudplejeprodukter, vaske- og skyllemiddel og rengøringsmidler. Kig dem igennem og overvej, om det er nødvendigt, at der er parfume i alle produkterne? Husk: Parfume kan give allergi, og børn bør helt undgå parfumerede produkter. • Hvordan er hjemmets rygeregler? Har I allerede en klar rygepolitik i hjemmet? Hvis ikke, så brug dagen på at udarbejde en rygepolitik. Husk: Rygning bør altid foregå udendørs!

Find tjeklisten og flere spørgsmål og svar om allergi på: www.astma-allergi.dk eller www.folsom.dk

2/2007 AstmaAllergi Bladet 37


BladBiksen

Ny medlemsservice Indryk gratis annonce i AstmaAllergi Bladet om køb, salg, bytte eller efterlysning

AstmaAllergi Bladet udvider nu sin service over for AstmaAllergi Forbundets medlemmer. Alle private medlemmer kan nu gratis købe, sælge, bytte eller efterlyse produkter, som er relevante for mennesker med allergi. Det kan fx være: • et husstøvmideovertræk i juniorstørrelse • at du søger mennesker at dele dine erfaringer med omkring din overfølsomhedssygdom Så kan du nu gratis indrykke en lille annonce i BladBiksen. Du skal Være medlem Oplys medlemsnummer – se bag på bladet. Være privatperson Gratis-annoncerne er kun et tilbud til privatpersoner – ikke til virksomheder. Kommercielle annoncer henvises til annoncekonsulent Finn Skovsgaard, telefon 86 24 75 77. Skrive en kort annoncetekst Teksten må max fylde 400 anslag inklusive kontaktoplysninger. Vi forbeholder os ret til at forkorte i annoncen ved pladsmangel. Skriv gerne hvor i landet du bor. Teksten skal overholde gældende lovgivning og må fx ikke anprise et produkt for at kunne helbrede eller lindre fx astma eller allergi.

38 AstmaAllergi Bladet 2/2007

Sende annoncen på mail Vi vil helst have din annoncetekst per mail på blad@astmaallergi.dk. Hvis du ikke har adgang til internettet, kan du ringe den ind på telefon 43 43 59 11. Overholde deadline Vi skal have din annoncetekst 1½ måned før, AstmaAllergi Bladet udkommer. Det betyder, at der er deadline d. 15. i alle ulige måneder, hvorefter annoncen kommer med i næste blad i næste ulige måned. Fx er der deadline til maj-nummeret 15. marts og deadline til juli-nummeret 15. maj osv.

Eksempel på en BladBiks-annonce: Sælges: Husstøvmideovertræk Husstøvmideovertræk 70x140 cm sælges, fordi vores datter har fået større seng. Købspris … Salgspris … + eventuel porto. Betrækket er af mærket … Kontakt os på telefon. … eller mail …


Er du overfølsom? – bliv medlem af Astma-Allergi Forbundet

Et medlemskab i Astma-Allergi Forbundet koster 200 kr om året og giver dig: • 6 numre af AstmaAllergi Bladet med den nyeste information om behand­ lingsmetoder, forbrugerinformation, forskning og praktiske råd m.v. • Mulighed for at søge om økonomisk hjælp via vore fonde til rejser, rekreation og ferie • Tilbud om møder og foredrag • Diverse medlemstilbud og rabatter

Foldere Antal Nr. 11003 11006 11013 11025 11037 20300

Titel Astma-Allergi Forbundet – med i din hverdag Sund fornuft Træ ånder – du ånder med Idræt og astma Dagens pollental og pollenvarsling Pollenkalender

Adm. gebyr 0,00 0,00 2,00 0,00 2,00 2,00

Pjecer

Antal Nr. Titel Adm. gebyr 10009 Rengøring hos dig der er overfølsom 8,00 10010 Skimmelsvampe i boligen 8,00 10012 Allergi og forebyggelse 8,00 10014 Astma og forebyggelse 8,00 10015 Børneeksem 8,00 10023 Kender du en? - om overfølsomhed i skolen 0,00 10024 Kender du en? - Lærer-/pædagogvejledning 0,00 10027 Lokalsteroid til børn med astma 8,00 10028 Kort og godt om tabletter 8,00 10029 Overfølsomhed over for mad – symptomer og diagnose 8,00 10030 Mælkeallergi, børn og mad 8,00 10031 Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad 8,00 10033 Allergi over for korn, jordnødder, nødder og soja 8,00 10034 Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr 8,00 10035 Pollenallergi og mad 8,00 10036 Har du høfeber? 8,00 10038 Klør dine øjne – høfeber i øjnene 8,00 10039 Allergi i øjne og næse 8,00 10040 Astmamedicin 8,00 10041 Kontakteksem 8,00 10047 Dit job, Dit valg, Dine muligheder – Erhvervsvalgpjece 8,00 11007 Husstøvmideallergi/Pollenallergi 8,00 11014 Høfeber 8,00 50036 Cøliaki og mad uden gluten 8,00 50037 Varedeklarationer og Overfølsomhed 8,00

Bøger

Antal Nr. Titel Pris 30205 Astma hos skolebørn - af børnelæge Hans Bisgaard 60,00 30206 Astma hos voksne - af læge Jørgen Lund 60,00 30084 Familier med kronisk syge børn (Norm. pris 179,-) 116,00 30085 Mette bag medaljerne (Norm. pris 199,-) 150,00 30603 Astma og Allergi Håndbogen 79,95 30604 Grønne råd om planter og allergi (Norm. pris 399,-) 250,00 30605 Et kys til Kriblemonsteret (Norm. pris 198,-) 148,00 + 45 kr. forsendelsesgebyr pr. ordre

Andet

Antal Nr. Titel 25004 Asbjørn-bamse 35001 CD-Rom om indeklima

Pris 35,00 49,95 + 20 kr. forsendelsesgebyr pr. ordre

25040 Kunstplakat

20,00 + 30 kr. forsendelsesgebyr pr. ordre

Antal Nr. Titel Pris 25014 Badekåbe, natur (small) 398,00 25015 Badekåbe, natur (medium) 398,00 25016 Badekåbe, natur (large) 398,00 25017 Badekåbe, natur (X-large) 398,00 25019 Badelagen, natur (100x150) 159,00 25021 Badehåndklæde, natur (70x140) 119,00 25023 Håndklæde, natur (50x100) 69,00 + 50 kr. forsendelsesgebyr pr. ordre

NB: Der kan gå op til fem hverdage, før vi kan registrere din betaling, hvis du betaler via homebanking, bank eller giro. Varerne bliver sendt senest første hverdag efter, vi har modtaget din betaling. Forsendelsesgebyr Bestiller du flere varer på en gang, betaler du kun forsendelsesgebyr én gang pr. ordre, og det vil være det højeste gebyr, der bliver tillagt.

Bestilling, betaling og levering Udfyld skema og send det med en check til Astma-Allergi Forbundet, Universitetsparken 4, 4000 Roskilde. Eller bestil og betal på www.astma-allergi.dk (butik). Online-betalinger via hjemmesiden bliver registreret samme dag, de bliver afgivet. Modtager vi ikke betaling sammen med ordren, sender vi girokort til betaling. Ikke-medlemmer betaler dobbelt adm. gebyr.

Jeg ønsker at blive medlem af Astma-Allergi Forbundet og bliver samtidig knyttet til nærmeste lokalforening, der holder mig orienteret om lokale tilbud og møder. Jeg er medlem nr.: (Se bag på bladet)

Send skema og kupon i en kuvert til:

Navn:

Astma-Allergi Forbundet

Adresse: Postnr.:

By:

Universitetsparken 4 4000 Roskilde

2/2007 AstmaAllergi Bladet 39


køkkenhjørnet Har du et godt tip eller gode opskrifter, så skriv til os på AstmaAllergi Bladet, Universitetsparken 4, 4000 Roskilde. blad@astma-allergi.dk

Kalkunschnitzler med æbler og svesker Uden mælk, æg, hvede og gluten 4 kalkunschnitzler salt og peber 1 spsk. olivenolie 2 porrer 2 æbler 12 bløde stenfrie svesker 1 spsk. olivenolie 1 dl bouillon (tjek deklarationen, hvis du køber færdiglavet) 1 spsk. citronsaft salt og peber

Påsken nærmer sig, og dermed fridage og måske lidt lækkert at spise. Æg er traditionelt en påskespise, men da mange ikke kan tåle æg, vil jeg minde om, at AllergiKostDanmark har mange gode produkter uden æg (ring evt. til 44 42 44 88 eller tjek www.allergikost.com).

Krydr kødet med salt og peber. Brun schnitzlerne kort på begge sider i 1 spsk. olie, og steg dem i ca. 3 minutter på hver side. Tag schnitzlerne af panden. Rens porrerne og skær dem i skiver. Skær æblerne i både og fjern kernehus og stilk. Skær sveskerne i tern. Kom 1 spsk. olie på panden, og svits porrer og æble­ både. Kom svesker, bouillon og citronsaft på panden, kog det sammen i ca. 5 minutter – smag til med salt og peber. Server schnitzlerne sammen med blandingen, giv evt. løse ris til.

Ligeledes kan jeg anbefale Allergibagebogen, som har mange gode opskrifter uden mælk og æg (Charlotte Peyk, forlaget Morgenfrue). Endvidere har Jonna Dejbjerg skrevet mange gode bøger om emnet. Et lille tip: Skal der bages tærte uden æg og mælk, kan det være svært at lave et indhold, som er lækkert uden æg. Hvis du blander kogte kartofler i tern sammen med frugten, kan det give en god konsistens. Lav et smuldrelåg af 100 g mælkefri margarine, 150 g reven kokos, 50 g sukker og 40 g Jyttemel, som lægges ovenpå. Herefter bages tærten som sædvanlig.

Kylling med oliven og hvidløg Uden mælk, æg, hvede og gluten

Rejer med fennikel Uden mælk, æg, hvede og gluten 2 fennikler 100g pillede rejer ½ citron 2 spsk. olivenolie frisk dild Fenniklerne gøres rene, evt. skal den yderste skal fjernes. Skær fenniklerne i meget tynde skiver. Læg dem på et fad, drys rejerne over, hæld derefter citronsaft og olie henover og pynt til sidst med frisk dild. Serveres til et stykke flute.

40 AstmaAllergi Bladet 2/2007

1 kylling, gerne en ’Bornholmer’ som kan købes bl.a. i Føtex salt, og peber citronsaft 150 g grønne oliven med peberfyld 6 fed hvidløg 2 dl hvidvin 1 stang hel kanel 1 stilk rosmarin Skær kyllingen i 8-10 stykker. Læg dem i en bradepande, krydr med salt, peber og citronsaft. Stil bradepanden i ovnen ved 225 grader i ca. 25 minutter. Hæld det afsmeltede fedt fra, og kom de øvrige ingredienser i bradepanden til kyllingen. Giv retten ca. 40 minutter ved 200 grader til kyllingen er gennemstegt. Fjern kanelstangen inden serveringen.


Frossen nougatcreme Uden hvede og gluten. Kan være uden mælk God og lækker mad behøver ikke at være fed og dyr.

Bulgursalat med oliven og syltede hvidløg Uden mælk og æg 200 g groft bulgur 2 tomater 2 stilke bladselleri 2 gulerødder 150 g chorizopølse (på chorizopølsen fra Ålbæk er deklarationen tjekket) 150 g sorte oliven 100 g syltede hvidløg 2 forårsløg Dressing: 3 spsk. olivenolie 3 spsk. citronsaft 2 spsk. hakket frisk mynte salt og peber evt. lidt rosiner og nødder (kan undværes) Kog bulguren efter anvisningen. Hæld den i en sigte og afkøl den inden den skal bruges. Skær alle grønsagerne i tern, og skær pølsen i tynde skiver. Pølsen kan tilsættes som den er, eller den kan ristes let på pande. Skær pølsen i kvarte stykker -husk, den er meget stærk! Rør ingredienserne til dressingen godt sammen, mynten hakkes meget fint. Vend dressingen i bulguren, som igen blandes med de øvrige ingredienser.

Squash i ostesauce 2 squash i papirtynde skiver 1 hakket løg 1½ brik Mornaysauce (eller lav din egen bechamelsauce med de ingredienser du kan tåle) salt og peber De 2 squash i skiver i lægges i lag med løg og saucen i en ild­ fast skål. Det sidste lag skal være saucen. Sæt skålen i ovnene ved 200 grader i ca. 30 minutter til squashene er færdige. God til kogt skinke.

200 g hasselnødder 300 g blød nougat 6 dl piskefløde 6 pasteuriserede æggeblommer 2 tsk. pulverkaffe. Rist nødderne i ovnen ved 175 grader til hinderne begynder at revne, og nødderne er lyse. Køl dem lidt af, og gnid dem i et klæde, således skallen kommer væk. Tag nogle fra til pynt. Pisk fløden stiv. Smelt forsigtigt nougaten, og vend den i fløden sammen med æggeblommerne og halvdelen af nødderne. Hæld massen i passende forme og frys den ned. Ved serveringen drysses isen med lidt pulverkaffe og resten af nødderne.

Tips: Man kan erstatte flødeskummet med produktet Erlet, som forhandles gennem Metro og visse bagere. Endelig kan den også laves ved at bruge ispulver i stedet for piskefløde. Ispulveret blandes med vand og fryses til det har en rimelig fast konsistens, hvorefter de øvrige ingredienser tilsættes og serveres som en creme. Ispulveret købes gennem AllergiKost Danmark, og er uden mælk, æg, hvede og gluten. Nougaten kan erstattes med mælkefri, mørk chokolade.

Marcipan-pære-dessert-kage Uden mælk, æg, hvede og gluten 100 g mælkefri margarine 100 g sukker 150 g Jyttemel 1 tsk. vanille 100 g revet marcipan 1½ tsk. bagepulver ca. 2½ dl rismælk 1 ds. syltede pærer mandelsplitter Margarine og sukker røres godt, til sukkeret næsten er opløst. Herefter tilsættes revet marcipan som piskes godt i, til der ikke er klumper i dejen. Så tilsættes de øvrige ingredienser – und­ tagen pærerne. Der røres godt i nogle minutter. En springform smøres, og halvdelen af dejen kommes i. Herover lægges skiveskårne pærestykker, ovenpå lægges den sidste dej. Der drysses med mandelsplitter. Kagen bages ved 200 grader i ca. 30 minutter. Servér den varm. Måske smuldrer den let og skal spises med ske. Serveres den kold er den mere fast. Begge del er godt. Server pisket Erlet eller let optøet allergiis. (se boks)

2/2007 AstmaAllergi Bladet 41


Spændende tilbud til 5-12 årige børn og deres forældre

Familiedage Få mere viden om astma på årets Familiedage

Programmet ser i store træk sådan ud:

Astma-Allergi Forbundets Familiedage giver hele familien viden om astma under uhøjtidelige former. Efter lidt morgenmad er formiddagens program astmaundervisning for børn og voksne sammen. Efter frokost deler vi børn og voksne. For forældrene er der oplæg om familier med kronisk syge børn ved en anerkendt familieterapeut. Her vil der være rig mulighed for at udveksle erfaringer. Børnene kan i det tidsrum være med til den aktivitet, som vi arrangerer i den pågældende by. Om eftermiddagen er der også leg og boldspil for børnene med en idrætskonsulent, hvor temaet er astma og anstrengelse. Der er planlagt tre familiedage i foråret: • 14. april i DGI-byen i København • 21. april i Ålborg Kongres & Kultur Center i Ålborg • 29. april i Rudkøbing Skudehavn, Rudkøbing Program Programmerne er lidt forskellige på de forskellige Familiedage, men alle dage er for hele familien. Hvis der er søskende mellem 5-12 år, der ikke har astma, er de også velkomne. Alle børn skal dog deltage i programmet.

42 AstmaAllergi Bladet 2/2007

Kl. 09.00 Velkomst, morgenmad og info om Astma-Allergi Forbundet Kl. 09.30 Astmaskole for børn og voksne Kl. 10.45 Frugtpause – kaffe og te Kl. 11.00 Astmaskole fortsætter Kl. 12.00 Frokost Kl. 13.00 For voksne: Fokus på familier med kronisk syge børn ved familieterapeut For børnene: Aktivitet Kl. 15.00 Pause – kaffe og te, kage og frugt Kl. 15.15 Eftermiddagens program fortsætter for de voksne ved familieterapeut Kl. 15.15 For børn: Om anstrengelsesudløst astma. Foregår i gymnastiksalen, så tag kondisko og ekstra T-shirt med. Kl. 17.00 Tak for i dag Pris Det koster 50 kr. pr. person at deltage i Familiedagen. Alle betaler på selve dagen. Tilmelding Tilmeldingsfristen til Familiedagen i København og i Rudkøbing er 13. marts 2007. I Ålborg er det 20. marts 2007. Du kan bestille en tilmeldingsblanket på www.astma-allergi.dk og sende den udfyldt til ce@astma-allergi.dk. For yderligere oplysninger kan du ringe til Astma-Allergi Forbundet på 43 43 59 11 og spørge efter Charlotte Erdland eller Linda Nielsen. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet, og efter din tilmelding vil du modtage en skriftlig bekræftelse. I Astma-Allergi Forbundet planlægger vi yderligere tre familiedage om astma i efteråret. Læs mere om disse i kommende blade.


nytfralokalforeningerne Astma-Allergiforeningen

Nordjylland

Generalforsamling Torsdag 22. marts 2007 kl. 18.30 Søgaards Bryghus, C. W. Obelsplads 1, Aalborg Der indkaldes hermed til generalforsamling for Astma og Allergiforeningen for Nordjylland. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Foreningens årsberetning 3. Foreningens årsregnskab 4. Valg af a. 2 bestyrelsesmedlemmer på lige år b. 3 bestyrelsesmedlemmer på ulige år c. 2 suppleanter d. revisor og revisorsuppleant 5. Forslag til arbejdsopgaver 6. Behandling af indkomne forslag 7. Eventuelt

Astma-Allergiforeningen

Ribe Amt

Generalforsamling Onsdag 7. marts 2007 kl. 19.00 Centralbiblioteket, Nørregade 19, Esbjerg Dagsorden ifølge vedtægterne. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest otte dage før generalforsamlingen – Laila Sønderup, Skrænten 12, 6670 Holsted, 75 39 10 01 eller llkma@stofanet.dk PS. Det er bestyrelsens hensigt at foretage vedtægtsændringer vedr. navn og antal bestyrelsesmedlemmer, ligesom vi overvejer at overtage Tønder og omegns medlemmer, da de ikke er tilknyttet en aktiv forening. Vardemesserne 8. og 9. juni 2007 Vi deltager i messen – mere herom når arrangementet nærmer sig. P.b.v. Laila Sønderup

OBS Stemmeret udøves på generalforsamlingen ved personligt fremmøde. Der kan ikke udøves stemmeret ved fuldmagt. Dirigenten kan, inden afstemningen sker, afkræve de deltagende i generalforsamlingen dokumentation for medlemskab af foreningen, hvorfor man bedes medbringe dokumentation for betalt kontingent. Der kan afgives en stemme pr. medlemskab. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest syv dage før generalforsamlingen. Dette kan ske på kontakt@astmaogallergi.dk eller 98 16 46 04. Af hensyn til traktement og rundvisning i Bryghuset vil vi gerne have tilmelding senest den 12. marts på kontakt@astmaogallergi.dk eller 98 16 46 04. Man kan naturligvis møde op til selve generalforsamlingen uden tilmelding. Foredrag med kostvejleder Lise Faurschou Hastrup Tirsdag 29. maj Lise Faurschou vil fortælle om ’mad uden allergi og kemi’. Sted og tilmelding, se næste blad. Fårup Sommerland Lørdag 11. august Den årlige tur til Fårup sommerland bliver i år 11. august. Se tilmelding i næste blad.

Astma-Allergiforeningen

Ringkøbing Amt Stormøde med Lise Nørgaard Tirsdag 13. marts 2007 kl. 19.00 Østergaards Hotel, Silkeborgvej 94, Herning Forfatteren Lise Nørgaard, mor til Matador, taler om emnet ’Danskernes selvskabte plager’. Reserver allerede aftenen nu, det bliver spændende. Pris: 160 kr. inkl. kaffe og brød. Tilmelding gennem AOF Herning til Lilian Iversen på 97 12 71 22 eller li@aof-herning.dk. Se her Har I et barn, der gerne vil dyrke sport, vil vi gerne være jer behjælpelige med at få en fagperson ud i jeres klubber. Så ring til os på 97 18 19 65. Sygehuse Mød os på Herning og Holstebro sygehuse i informations­ afdelingen. P.b.v. Ester Løkke

P.b.v. Karin Dahl Assing

2/2007 AstmaAllergi Bladet 43


nytfralokalforeningerne Astma-Allergiforeningen

Århus Amt

BEVÆG KROPPEN 1- Bevæg dig Har du brug for og lyst til - Alment bevæge og styrke kroppen - At specifikt styrke og udspænde de såkaldte respirationsmuskler, som hjælper til ved vejtrækningsbesvær - At få information om hvilestillinger, hjælpemuskler og om støtte for vejrtrækning - At lære afspænding til blid musik

Luftballonen Vi modtager igen tilmeldinger til den årlige sommerlejr for astma- og allergibørn mellem 10 og 18 år fra hele landet. Det bliver igen i Glamsbjerg og 14 dage i sommerferien 2007 (uge 29 og 30). Astma-Allergiforeningens Oplysningskreds tilbyder: Blokfløjtespil Små hold – hav det sjovt mens du træner din vejrtrækning. Sang og vejrtrækningsteknik Hold oprettes når der er tilpas tilmeldinger.

Dette tilbud har du nu. Frivillighusene i Århus Kommune og Langenæs Handicap Center har ansat fysioterapeut Helga Møller Nielsen, som har erfaring med lungesygdomme fra fire år på Rigshospitalets lungeafdeling. Helga Møller Nielsen vil med glæde oprette et hold og tilpasse træning efter behov.

Bevægelseslære for kronisk lungebesværede Tirsdage, onsdage på Jagtvej og onsdage - torsdage på OUH

2- Alternativ stavgang Har du lyst til at prøve stavgang til trods for: - At du kun kan gå kortere ture - At du har skavanker - At du har vejrtrækningsproblemer etc.

Bevægelseslære i varmtvandsbassin – voksne Onsdage kl. 20.00-21.00 og fredage 12.30-13.00 samt 13.00-13.30.

Så har du mulighed for at følge fysioterapeut Helga Møller Nielsen, der vil tilpasse stavgang til dig. Personlig henvendelse vedr. begge arrangementer til Helga Møller Nielsen onsdage kl. 8.30-10.00 på 86 14 02 33. Eller kontakt Langenæs Handicap Center på 86 14 02 33 på hverdage mellem kl. 8.30-15.00.

Astma ingen hindring – kom i form Tirsdage 16.30-17.40 Løbetræning ved fysioterapeut.

Bevægelseslære Fredage 12.30-14.00 For alle på land og i vand Bevægelseslære på land og i vand – for gravide Tirsdage 12.00-13.30 I form efter fødslen Hold oprettes ved tilstrækkeligt antal tilmeldinger.

Følg vores aktiviteter på www.aaf-aarhus.dk. P.b.v. Birgit Laursen

Astma-Allergiforeningen

Odense og Omegn Legestue – Pusterummet - LEDIGE PLADSER For børn 2-5 år – uden forældre – dagligt kl. 8.30-14.00 På Jagtvej i Odense har vi 2 børnestuer, en dejlig legeplads og en skøn park tæt på. Børnegruppen er lille og vi har tilstrækkeligt personale. Børnene hygger og udvikler sig, og skaber gode venskaber. Vi har mulighed for at tilgodese særlige behov. Pt. har vi også en lille gruppe for børn med lavt immunforsvar. De mødes om onsdagen. Kommunerne yder tilskud til pasningen – vi har ledige pladser. Legestue – Pusterummet Børn under to år ifølge med en voksen mandage kl. 09.4512.00.

44 AstmaAllergi Bladet 2/2007

Babysvømning Fredage 11.30-12.00 i Bolbro Svømmehal Fredage 12.00-12.30 i Bolbro Svømmehal Fredage 13.30-14.00 i Højme Svømmehal Familiesvømning Søndage kl. 16.30-19.30 – fra januar-maj Højme Svømmehal Tilmelding er nødvendig til alle aktiviteter. P.b.v. Ine Møller Hansen


Astma-Allergiforeningen

Nordvestsjælland Generalforsamling Tirsdag 20. marts 2007 kl. 19.00 Info-butikken, Lindegade 3, 4400 Kalundborg Der indkaldes til generalforsamling i henhold til vedtægtens § 5, stk. 1 og med dagsorden i henhold til vedtægtens § 5, stk. 2. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest tirsdag den 13. marts 2007, jfr. vedtægtens § 7. Bustur til Middelaldercentret ved Guldborgsund Lørdag 12. maj 2007 Afgang fra Holbæk station ca. kl. 08.00. Hjemkomst ca. kl. 18.00-18.30. Afgang fra busterminalen i Slagelse ca. kl. 08.30. Hjemkomst ca. kl. 17.30-18.00. Busterminalen ligger på nordsiden af Slagelse station. Nærmere tidspunkter oplyses, når tilmeldingen er afsluttet og turen kan tilrettelægges i detaljer. Middelaldercentret ligger på Lolland-siden af Guldborgsund, lige over for Nykøbing F. Kl. 12.00 bliver der skudt med blide ud over Sundet. En blide er en middelalderlig kastemaskine. Kl. 14.00 er der ridderturnering, som er lansekamp mellem 2 krigere til hest – det er action på stedet uden stunt. Centret udbygges hele tiden. Der er virkelig meget at se på for både børn og voksne: Ud over krigskunst er der håndværk, handel, sejlads, spøg og skæmt som i middelalderen. Kig evt. på hjemmesiden: www.middelaldercentret.dk eller ring efter brochurer på 54 86 19 34. Vi satser på at være ved Middelaldercentret kl. 10.00 og at køre der fra omkring kl. 16.00.

Ved tilmelding bedes følgende oplyst: A: Navn og adresse, og hvis den findes, meget gerne mailadresse. B: Antal voksne og børn og samlet pris. C: Hvilken lokalforening man kommer fra. Vi glæder os meget til at se jer og håber på en rigtig hyggelig dag. P.b.v. Kirsten Madsen

Astma-Allergiforeningen

Vestsjælland

Generalforsamling Onsdag 7. marts 2007 kl. 19.00 SlagelseHallens sidebygning, Parkvej 33, Slagelse Hyggeaften for medlemmer og familie. Middelaldercentret Lørdag 12. maj 2007 Afrejse ca. kl. 9.30 fra Slagelse Busterminal. Bustur for hele familien. Pris: 30 kr. pr. barn og 60 kr. pr. voksen. Tilmelding til Roskilde-foreningen, der er teknisk arrangør. Egeskov Slot og Park Lørdag 16. juni 2007 Afrejse ca. kl. 9.30 fra Slagelse Busterminal Bustur for hele familien. Pris: 50 kr. pr. barn og 100 kr. voksen. Tilmelding til Roskilde-foreningen, der er teknisk arrangør. Bindende tilmelding til de to ture skal ske til kasserer Sanne Evertsen senest søndag 1. april 2007. Sanne træffes på evertsen@webspeed.dk eller på 46359244/27.

Pris: 30 kr. pr. barn og 60 kr. pr. voksen. Prisen dækker entré og bustur, idet de respektive lokalforeninger yder tilskud til egne medlemmer. Mad og drikkevarer kan købes eller medbragt mad kan nydes i det fri. Turen tilrettelægges af Astma-Allergiforeningen for Roskilde i samarbejde med Astma-Allergiforeningerne Vestsjælland og Nordvestsjælland.

Ved tilmelding bedes følgende oplyst: A: Navn og adresse, og hvis den findes, meget gerne mailadresse. B: Antal voksne og børn og samlet pris. C: Hvilken lokalforening man kommer fra. P.b.v. Ole Skude

Bindende tilmelding til turen skal ske til kasserer Sanne Evertsen senest søndag den 1. april 2007. Sanne træffes på evertsen@webspeed.dk eller på 46359244/27.

2/2007 AstmaAllergi Bladet 45


nytfralokalforeningerne Astma-Allergiforeningen

Astma-Allergiforeningerne

Roskilde

Storkøbenhavn & Fredriksborg Amt

Middelaldercentret Lørdag 12. maj 2007 Mødested og tid: Nærmeste mødested og tidspunkt meddeles direkte via brev, e-mail eller tlf. Kom og oplev middelalderen. I Middelaldercentret kan du se, hvordan de gamle hånd­ værkere arbejdede, hvordan mennesker boede på den tid, og du kan spise mad, som er tilberedt efter de samme metoder, som de brugte dengang. Entre: Voksne: 60 kr. Børn: 30 kr. Transport: Bustur – foreningen betaler. Tilmelding: Efter først til mølle princippet i tidsrummet 22.1. -1.4. 2007 på 27 50 92 44 Max. deltagere: 96 personer Egeskov slot Lørdag 16. juni 2007 Mødested og tid: Nærmeste mødested og tidspunkt meddeles direkte via brev, e-mail eller telefon På Egeskov slot er der utrolig mange muligheder for gode oplevelser. Blandt andet er der de smukke haver, veteran­ bilmuseet, dukkehusmuseet, den helt nye sæbeboblemaskine samt Draculas hule.

Udflugt til Egeskov Slot Lørdag 16. juni 2007 Lokalforeningerne for Frederiksborg amt og Storkøbenhavn arrangerer en bustur til det skønne Egeskov Slot på Fyn. Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Flere oplysninger og tilmelding kommer i næste nummer af bladet. Vi efterlyser netop dig Har du lyst til lokale aktiviteter i dit eget område eller har du nogle ideer/aktiviteter, som du brænder for, har du nu muligheden for at kunne realisere dette. Økonomien dækkes af foreningen. Vi har en gruppe velfungerende frivillige på seks til otte personer, som vi ønsker udbygget specielt med dig. Derfor hører vi meget gerne fra dig på 40 68 04 14 – Dan Pedersen 25 30 41 14 – Dorrit Ingeman – aaf.stkbh@tiscali.dk – Storkøbenhavn 48 70 68 75 – Jette Sachse – sachse@privat.dk – Frederiksborg Amt. P.b.v. Dorrit Ingeman, Astma-Allergiforeningen for Storkøbenhavn og Ingelise Biering, Astma-Allergiforeningen for Frederiksborg Amt

Tilmelding: Efter først til mølle princippet i tidsrummet 22.1. -1.4.2 2007 på 27 50 92 44 Max. deltagere: 96 personer Entre: Voksne 100 kr. Børn 50 kr. Transport: Bustur – foreningen betaler

Kære Lokalforeninger:

P.b.v. Jytte Daniél

Udgiver Astma-Allergi Forbundet Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Fax 43 43 54 33 blad@astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk Redaktion Jytte Grove Betina Hjort Linda Nielsen Charlotte Lind Janne Sommer Christina Schärfe Lambach

Send jeres indlæg på info@astma-allergi.dk

Produktionsansvarlig Helle Schultz Freelance skribenter Sara Pape Anne Lerbæk Susie Skov Meldgaard Journalist Joan Grønning Karoline Lawætz Dorthe Christiansen Redaktør Camilla Benfeldt Direktør og ansvarshavende Thorkil Kjær

46 AstmaAllergi Bladet 2/2007

AstmaAllergi Bladet Nr. 2 – marts 2007 Oplag: 21.000 AstmaAllergi Bladet udkommer seks gange årligt 3/2007 udkommer cirka 2. maj Deadline er 15. marts 2007

Tryk K. Larsen & Søn Grafisk tilrettelæggelse Par No 1 a|s Annonceekspedition Finn Skovsgaard Holme Parkvej 389 8270 Højbjerg

Løssalgspris er 40 kr. ISSN 0900-4262 Trykt med vegetabilske farver på papir, der er ISO 1400 1 Certificeret , Emas mærket samt PEFC certificeret.

Tlf. 82 24 75 77 Fax 86 24 75 82 www.annonceafdelingenstofanet.dk

Bemærk at Astma-Allergi Forbundet ikke kan tage ansvaret for virkning af annoncerede produkter. Ligeledes er indholdet af indsendte artikler og læserbreve udtryk for skribenternes egne holdninger. Rådgivningen Hele landet Tlf. 43 43 42 99 Telefonen er åben alle hverdage kl. 10-12 og 13-15


ASTMA-ALLERGI FORBUNDET Universitetsparken 4 · 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 · Fax 43 43 54 33 Rådgivning Tlf 43 43 42 99

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

STORSTRØMS AMT

RIBE AMT

Kontakt: Astma-Allergi Forbundet Tlf. 43 43 59 11

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

STORKØBENHAVN

Postbox 1 2820 Gentofte Træffes på tlf. 40 68 04 14 man., tirs. og onsdag ml. kl. 16 og kl. 18. www.astma-allergi.dk/lokalforeninger aaf.stkbh@tiscali.dk Formand: Dorrit Ingeman Tlf. 25 30 41 14 Næstformand: Dan Pedersen Tlf. 40 68 04 14 Arr. og tilmeldingstelefon: Vienni Henriksen Tlf. 20 84 40 14

ODENSE OG OMEGN

Jagtvej 59 5000 Odense C Tlf. 66 17 94 29 Mandag til og med torsdag 11.30-12.30 Torsdag 15.00-16.30 astma-allergi@dk2net.dk www.astma-fyn.dk Formand: Ine Møller Hansen Fædresmindevej 4 5250 Odense SV Tlf. 66 17 44 29

Formand: Laila Sønderup Skrænten 12 6670 Holsted Tlf. 75 39 10 01 llkma@stofanet.dk Kasserer: Vagn Hansen Stubmøllen 11 6800 Varde Tlf. 75 22 26 80 ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

Trekantområdet

Formand: Ingelise Biering Kasserer: Jette Sachse Bymose Park 43 3200 Helsinge Tlf. 48 70 68 75

Formand: Anne Lise Larsen Foreningstlf. 24 61 54 94, 62 26 19 27 klb.larsen@mail.dk Kontaktperson Langeland: Annemarie Bak Tlf. 62 59 16 99 Kontaktperson Ærø: Lise Lotte Koch Kristensen Tlf. 62 58 18 87

Viaduktvej 17 7000 Fredericia Tlf. 75 82 24 06 Kontoret på Rødkildevej 16 er åbent for personlig henvendelse efter aftale. Vi kan dagligt kontaktes på telefon/fax 75 82 24 06 samt på aaf@trekantomraadet.eu www.trekantomraadet.eu Formand: Anker L. Warncke Viaduktvej 17 7000 Fredericia Tlf. / fax 75 92 42 12 anker@warncke.dk Kasserer: Ninna Koch Vistisen Skovvænget 4, Brejning 7080 Børkop Tlf. 75 86 89 59

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

FREDERIKSBORG AMT

ROSKILDE AMT

Formand og kontaktperson: Jytte Daniél Motelvej 25 4000 Roskilde Tlf. 46 36 88 78 aaf.rosk@mail.dk ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

NORDVESTSJÆLLAND Formand: Kirsten Madsen Folehaven 6 4281 Gørlev Tlf. 58 85 56 30 km-aaf-nv@mail.dk Kontaktperson: Merete Mortensen Ellemosevej 5 B 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 42 15

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

MIDTSJÆLLAND Kontakt Astma-Allergi Forbundet Tlf. 43 43 59 11

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

VESTSJÆLLAND

Formand: Ole Skude Østre Allé 16 4200 Slagelse Tlf. 58 52 24 58 goskude@mail1.stofanet.dk Kasserer og kontaktperson: Annie G. Jensen Rømøparken 14 4200 Slagelse Tlf. 58 52 52 87

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

SYDFYN

SØNDERJYLLAND SØ Formand: Charlotte Bonde Skovengen 6 - Tørsbøl 6300 Gråsten Tlf. 74 65 92 52 Kasserer: Pernille Bonde Bredbækvej 8 - Nybøl 6400 Sønderborg Tlf. 74 46 88 81 Sekretær: Sanne Iversen Svalevænget 21, Ulkebøl 6400 Sønderborg Tlf. 74 43 14 46

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

AABENRAA Formand: Jytte Schaadt Egemosen 13 6200 Aabenraa Tlf. 74 62 19 05

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

HADERSLEV OG OMEGN Formand: Inga Tagesen Kastrup Bygade 26 6510 Gram Tlf. 74 82 23 53 Næstformand: Kristiane Skau Årøsundvej 6,1 6100 Haderslev Tlf. 74 53 03 09 Kasserer: Kirsten Sommerlund Hyrupvej 38 6520 Toftlund Tlf. 74 83 36 16

ASTMA-ALLERGIFORENING for

TØNDER OG OMEGN Kontakt: Astma-Allergi Forbundet Tlf. 43 43 59 11

RINGKØBING AMT

Ørbækvej l 7330 Brande Tlf./fax 97 18 19 65 astma-allergi.ringamt@mail.dk Kontaktperson: Formand Ester Løkke Tlf. 97 18 19 65 Hverdage bedst efter kl.18 ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ÅRHUS AMT

Spanien 63 1.sal 8000 Århus C Tlf. 86 13 50 11 aaf-aarhus@mail.dk www.aaf-aarhus.dk Kontoret er kun åbent for personlig henvendelse efter aftale. Formand: Birgit Laursen Landlyst 11 8541 Skødstrup Tlf. 30 34 39 48 bhr@tdcadsl.dk Sekretær/kontaktperson: Karen Jensen Rosenhøj 23 A, 3.th. 8260 Viby J Kontakt tlf. 30 31 07 21 Næstformand: Gitte Møhler Christiansen g.mc.@mail.dk Kasserer: Gøsta Johansson Infanterivej 30, st. 8900 Randers Tlf. 87 10 60 09 g.j@mail.tele.dk ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

VIBORG OG OMEGN Formand/sekretær/kasserer: Rita Petersen Præstegårdsmarken 23, Lem 7860 Spøttrup Tlf. 97 56 84 36 viborg-astmaallergi@ofir.dk

Næstformand: Anne-Marie Witt Skivevej 118, Sjørup 8800 Viborg Tlf. 25 21 88 33 Menige medlemmer: Birgitte Hanssen Gl. Ålborgvej 67, 2.tv. 8800 Viborg Tlf. 87 26 34 44 Henrik Nilsson Bellmansvej 7 8900 Randers Tlf. 86 41 73 99 Jytte Sander Sørensen Dalvikvej 34 8800 Viborg Tlf. 86 60 10 38 ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

THY-MORS

Formand Ulla Jensen Kumlvej 5, Sjørring 7700 Thisted Tlf. 97 97 13 83 uje@tdcadsl.dk Kasserer Ane-Marie Steensen Hovedgaden 174 7752 Snedsted Tlf. 97 93 48 09 sorenst@mail.tele.dk Sekretær Jytte Skaarup Rønnebærvej 10 7741 Frøstrup Tlf. 97 99 18 33 ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

NORDJYLLAND

Formand: Karin Dahl Assing Hellekisten 107 9230 Svenstrup J Tlf. 98 11 36 05 kontakt@astmaogallergi.dk Kontaktpersoner: Lene Dam Bavnevangen 9 9210 Aalborg SØ Tlf. 98 14 98 28 ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

BORNHOLM

Kontakt: Astma-Allergi Forbundet Tlf. 43 43 59 11

FØROYA ASTMA/ALLERGIFELAG Islandsvegur 10 C FO - 100 Tórshavn Tlf. + 298 31 14 19 astma@post.olivant.fo Formand: Evy Danielsen FO - 370 Mi∂vágur Tlf +298 33 32 21 Mobil +298 26 53 21 Næstformand og sekretær: Bozena Rasmussen Gamlivegur 4 FO - 188 Hoyvík Fax +298 31 95 92 Kasserer: Elisabeth Z. Jacobsen Ziskagøta 19 FO - 700 Klaksvík Tlf. +298 45 69 86 Suppleant: Bergdís á Høgabóli FO-370 Mi∂vágur Tlf. +298 33 34 00 +298 33 29 67 Brita Durhuus Grønlandsvegur 67 FO - 100 Tórshavn Tlf. +298 31 42 33


Maskinel Magasinpost ID-nr. 42002

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13 9490 Pandrup Ændringer vedr. adresser og abonnement ring venligst 43 43 59 11

Livostin er den hurtige hjælp mod høfeber. Det virker på få minutter, fordi det går direkte på høfebersymptomer i øjne eller næse. På den måde undgår du også at behandle hele kroppen. Og du slipper for sløvende bivirkninger. Så husk at ha’ Livostin ved hånden næste gang du vil rydde høfeber af vejen. Livostin øjendråber og næsespray fås i håndkøb på dit lokale apotek.

Lokal behandlende

LIVOSTIN (levocabastin) anvendes mod allergi i øjne og næse. Dosering: Voksne og børn over 2 år: En dråbe i hvert øje 2 gange daglig eller to pust i hvert næsebor 2 gange daglig. Bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne. Må kun anvendes til børn under 2 år efter lægens anvisning. Forbigående let lokal irritation kan forekomme. Bør ikke anvendes til gravide uden lægens anvisning. Kan anvendes af ammende kvinder. Kontaktlinser bør ikke anvendes samtidig med behandling med øjendråberne. Fås i håndkøb på apoteket. Pakninger: Øjendråber 4 ml: 86,25 kr, Næsespray 100 doser: 77,00 kr, Næsespray 150 doser: 110,25 kr (13. marts 2006). I øvrigt henvises til brugerinformation i pakningen. Livostin markedsføres af McNeil, en division af Janssen-Cilag. Yderligere oplysninger fås hos Janssen-Cilag A/S, telefon 45948282


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.