AAB_3-2006

d 8 bu 3 il og 6 emst9, 3 l d 2 Me , 7, 6 s.

Mørke teenageår Allergibehandling gav livsglæden tilbage Astmarejser til Tenerife . . . . . . . . . . . . . . s. 6 Parfumefri-produkter – med duft . . . . . . s. 20 Styrk kærligheden ved kronisk sygdom . . . s. 26

Nr. 3

maj 2006 U dg i v e t a f As t ma - A l l e rg i F o r b u nde t w w w. a s t ma - a l l e rg i . d k

www.kunde.dk

Familien blander sig ikke i dit valg af creme – bare det ikke klør.

Neutrals hudlotion er til hele kroppen og intensiv cremen til særlig pleje af tør hud. Begge er uden parfume og farve og særdeles velegnede, både til dine børns sarte hud og til dig. Hudlotionen trænger hurtigt ind i huden og indeholder plejende ingredienser, der holder huden smidig. Intensiv cremen er en drøj, fed creme (70%), der genopretter hudens fugtighedsbalance. Neutrals produkter er alle deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet.

Deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet

Foto: Kirsten Fich Pedersen

AstmaAllergi BLADE T

INDHOLD Nr. 3 2 - 2006

Fik mit liv tilbage

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Marie Kølbæk Iversen var lagt ned af sin allergi i teenageårene, men troede, at det var hende, ’der var noget galt med,’ – at hun bare skulle tage sig sammen.

Rekreation med astma - medlemstilbud . . . . . . . 6 NetRådgivning - medlemstilbud . . . . . . . . . . . . 7

10

Kort&Godt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Fik mit liv tilbage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Kong Frost bremsede pollenstarten . . . . . . . . 14 Allergi-test i håndkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Idrætslærere på skolebænken . . . . . . . . . . . . 15 Kort og godt om pollen og høfeber . . . . . . . . 16 Godmorgen – uden allergi . . . . . . . . . . . . . . . 18 Parfumefri kosmetik - med parfume . . . . . . . . 20

Godmorgen

Start dagen med lækker og sund morgenmad til dig og dine børn uden allergene ingredienser.

18

Parfumefri kosmetik - med parfume

Børn uden røg er sundere . . . . . . . . . . . . . . . 22

Du kan ikke være sikker på, at et parfumefrit produkt nu også er uden parfume.

Er parabener farlige? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Tid til kærtegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Familier med kronisk syge børn - medlemstilbud . 29 Kemi og allergi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Spørg Mette - om træning med astma . . . . . . . 32 BoligSiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Overvågning af kontaktallergi . . . . . . . . . . . . 35 Brevkassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Bladbutikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Køkkenhjørnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Ung på arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Nyt fra lokalforeningerne . . . . . . . . . . . . . . . 43 Adresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Tid til kærtegn

20

Familier med kronisk syge børn skal blive bedre til at prioritere kærligheden frem for sure pligter.

26

Kemi og allergi

REACH er omdrejningspunktet, når eksperter og politikere taler om kemikaliers påvirkning af vores sundhed og vores overfølsomhedssygdomme.

30

3/2006 AstmaAllergi Bladet

Se på din allergi med friske øjne Prøv Zaditen øjendråber Hurtig lindring af kløende og irriterede øjne – hele dagen – når du har sæsonbetinget øjenallergi.

OP158-03/06

Forbrugeroplysninger om Zaditen“ 0,25 mg/ml øjendråber i flerdosisbeholder & i enkeltdosisbeholder (ketotifen). Anvendelse: Behandling af symptomer på pollenallergi i øjnene. Symptomer på allergi kan være kløe, rindende øjne, røde og hævede øjne og/eller hævede øjenlåg. Dosering: Voksne, ældre og børn fra 3 år: 1 dråbe i hvert øje 2 gange daglig. Bivirkninger: Almindelige: Svie, øjensmerter, punktformige epiteldefekter på hornhinden. Usædvanlige: Sløret syn efter inddrypning, tørre øjne, påvirkning af øjenlåget, konjunktivitis, lysfølsomhed, subkonjunktival blødning, hovedpine, døsighed, hududslæt, eksem, nældefeber, mundtørhed, allergisk reaktion. Interaktioner: Hvis Zaditen anvendes samtidigt med andre øjendråber, bør der gå mindst 5 minutter mellem hver drypning. Forsigtighed vedrørende brugen: Zaditen øjendråber i flerdosisbeholdere indeholder konserveringsmidddel, som kan aflejres i bløde kontaktlinser, disse bør derfor tages ud ved drypning, og først isættes igen 15 minutter efter drypningen. Zaditen øjendråber i enkeltdosisbeholdere indeholder ikke konserveringsmiddel. Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Patienter, som oplever sløret syn eller døsighed, bør ikke køre bil eller betjene maskiner. Graviditet og amning: Der bør iagttages forsigtighed ved anvendelse hos gravide. Zaditen kan anvendes ved amning. Pakninger pr. marts 2006: Vnr. 000548: 5 ml, Vnr. 000565: 20x0,4 ml, Vnr. 000573: 60x0,4 ml. Tilskud: Zaditen er tilskudsberettiget i tilfælde af, at lægen har anført tilskud på recepten. Læs indlægssedlen i pakningen samt vejledningen på kartonen før anvendelse. Sælges i håndkøb på apoteket. Har du spørgsmål om behandling af øjenallergi, så spørg på apoteket eller hos din læge. Novartis Healthcare A/S, Ophthalmics, Lyngbyvej 172, København Ø, tel. 39 16 84 00, fax 39 16 84 01, www.novartis.dk. SPC dato: 29.11.2005.

leder

Foto: Steen Brogaard

Tag borgernes ­bekymringer alvorligt Ængstelse og bekymring for fremtiden er det moderne menneskes følgesvend Ovenstående peger talrige undersøgelser på, og det er også Astma-Allergi Forbundets erfaring fra kontakten med mange tusinde medlemmer.

Risikosager - sager, der indbefatter et eller flere risiko­ momenter - er også noget, vi beskæftiger os meget med i dag, og i mange tilfælde ser vi, at ’risikotænkningen’ sætter dagsorden for mediernes vinkling af historier, for producenternes adfærd og for politikernes måde at styre landet på.

Men det kan også gå den anden vej. Et eksempel er konserveringsmidlet, parabener, som har været hængt ud i pressen som allergifremkaldende - på trods af at det netop er det modsatte: Et konserveringsmiddel, som er kendt gennem mange år for yderst sjældent at fremkalde allergi og da kun i særlige tilfælde, hvor det fx længe har været i kontakt med åbne sår. Bekymringen for parabener har formentlig betydet, at vi nu ser parfumer anvendt som konservering i stedet.

Et elendigt alternativ som industrien måske vælger, fordi de håber, at det vil give mindre ballade?

De fleste forventer, at dagligvarer – herunder kosmetik – kan bruges uden risiko. Det er også den generelle op­fattelse, at almindelige dagligvarer bør kunne bruges uden en nærlæsning af brugsanvisninger. Og i en undersøgelse fra Miljøministeriet, påvises det, at forbrugerne forventer, at nye produkter på en eller anden måde er forhåndsgodkendt af myndighederne.

Der er delte meninger om hvilket beskyttelsesniveau, der skal være gældende. Men et fælles træk er, at har forbrugerne kun få valgmuligheder, øges forventningen om, at myndighederne og andre varetager en beskyttelse af borgerne.

Det er Astma-Allergi Forbundets opfattelse, at risikosager ikke skal være særligt komplicerede, før de fleste borgere står af. De føler sig på den ene side overvældet af informationer - og på den anden side oplever de også, at de ikke har tilstrækkelig konkret viden, og at der ikke altid er åbenhed og ærlighed nok. Det hører vi ofte fra vores medlemmer, og det er her, vi gerne vil hjælpe og støtte.

Vi vil tage borgernes bekymringer alvorligt. Vi forlanger, at myndighederne beskriver risikosagerne på en sober og ærlig måde. Såvel myndigheder som organisationer skal gribe dét, der udløser bekymringer, informere, sætte til debat, og endelig konkludere, om der fx skal forskes mere eller måske blot informeres på en anden måde ud fra kendt viden.

Vi hverken kan eller vil tage bekymringerne fra forbrugerne – men vi vil tage deres bekymringer alvorligt ved at gå i dialog og dermed gøre forbrugsvalget i vores risikosamfund lettere og mere gennemsigtigt.

Jesper Mortensen, formand

3/2006 AstmaAllergi Bladet

medlemstilbud

Rekreation med astma 14 dage på Tenerife med afslapning, undervisning og hygge sammen med andre voksne med astma

Af Joan Grønning Astma-Allergiforeningen for Storkøbenhavn har planer om at tilbyde rekreationsophold med astmaundervisning af Astma-Allergi Forbundets kompetente rådgivere. I disse måneder undersøger man muligheden for at sende en gruppe voksne med astma 14 dage til den populære kanariske ø Tenerife i begyndelsen af 2007.

Afslapning og undervisning - Vi håber på, at vi kan tilbyde et ophold med afslapning i varme omgivelser kombineret med undervisning og gode råd om at leve bedre med astma, fortæller Dorrit Ingeman, formand for lokalforeningen i Storkøbenhavn. Hun var sammen med repræsentanter for lokalforeningens bestyrelse i marts på Tenerife for at undersøge forholdene. I første omgang satser lokalforeningen på uger i januar/februar 2007.

- Vi har kig på et dejligt sted kaldet Callao Salvaje, der ligger på det sydlige Tenerife. Her er klimaet tørt og varmt, dagstemperaturer ligger på 20-25 grader i vinter­ perioden. Som en ekstra bonus er her stort set ingen forurening, så de fleste af os kan trække vejret uden besvær, fortæller Dorrit. Hun glæder sig sammen med resten af bestyrelsen til at kunne præsentere det endelige tilbud til Astma-Allergi Forbundets medlemmer – efter planen bliver det i juli-nummeret af Astma­Allergi Bladet.

AstmaAllergi Bladet 3/2006

Vilde vulkaner - Vi har umiddelbart kig på en række hotellejligheder med en dansk direktør, som har været i landet i 14 år og som har vist stor interesse for vores specielle ønsker.

Allergimad er fx intet problem, og der kommer en fast læge hver dag, som også kan tilkaldes i på alle tider af døgnet, hvis det bliver nødvendigt, fortæller Dorrit Ingeman.

På turen vil der også være mulighed for at få svømmeundervisning og gå stavgang to gange om ugen. Dorrit beskriver lokalbefolkningen som meget venlige og de fleste forstår engelsk og enkelte også danske ord. Restaurationspriserne varierer en del, men man kan nemt spise sig mæt for 40-50 kr. pr. person.

Generelt er Tenerife en vulkan-ø med et kuperet terræn, så selv en almindelig gåtur giver masser af sund motion

– uanset tempoet. Motionen er naturligvis frivillig, og de mere dovne er velkomne til bare at nyde solen ved poolen eller i palmelunden. På øen er der mange udflugtsmuligheder - Aquapark med delfinshow, jeep­ safari og vulkanbesøg for blot at nævne nogle få.

Mere i næste AstmaAllergi Blad Er du interesseret i at komme i betragtning til en af de attraktive pladser, så hold øje med juli-udgaven af AstmaAllergi Bladet, hvor pris og endeligt sted vil blive offentliggjort.

Medlemmer betaler en særlig nedsat medlemspris, mens eventuelle ægtefæller også er velkomne, selvom de dog betaler fuld pris. Sidste ansøgningsfrist bliver d. 15. august 2006. I efteråret vil der blive indkaldt til en informationsaften, hvor de nærmere detaljer bliver præsenteret.

Kravene for at komme i betragtning til de eftertragtede billetter til meget fordelagtig medlemspris er, at man • har lægediagnostiseret astma • er selvhjulpen og selv kan klare sin bagage • indsender de nødvendige oplysninger, fx lægeattest.

Læs mere i juli-nummeret af AstmaAllergi Bladet

medlemstilbud

NetRådgivning Skriv til Allergi Forbundets NetRådgivning og få svar i løbet af fem hverdage Skriv dit spørgsmål i en elektronisk blanket - via www.astma-allergi.dk + ’Rådgivning’ + ’NetRådgivning’ - indtast dit medlemsnummer og send blanketten med dit spørgsmål. Blanketten sikrer dig, at ingen andre kan se dit spørgsmål og det efterfølgende svar.

I løbet af få dage modtager du en e-mail med besked om, at dit spørgsmål er besvaret. Via en kode i mailen og dit medlemsnummer kan du hente dit svar.

ligesom de svarer på spørgsmål om bolig, indeklima og om økonomisk støtte ved sygdom. Du kan vælge at være anonym, og rådgiverne har tavshedspligt.

Rådgiverne stiller ikke diagnoser, vurderer ikke din læges behandling og henviser ikke til speciallæger.

Rådgivningen erstatter ikke en læges diagnose og behandling. Ved akut sygdom bør du altid kontakte egen læge.

Råd og vejledning Astma-Allergi Forbundets NetRådgivning giver infor­ mation om fx høfeber, astma, astmatisk bronkitis, eksem, fødevareallergi samt lungesygdommen KOL,

NetRådgivningen er kun for medlemmer af AAF – husk derfor at have dit medlemsnummer parat, når du stiller spørgsmål. Du kan naturligvis stadig få ­telefonisk rådgivning på 43 43 42 99.

3/2006 AstmaAllergi Bladet

kort &godt Tekster: Betina Hjorth, Dorthe Christiansen, Dorte Sørensen og Joan Grønning

Allergi på Tekst-TV

Nye mælketyper Siden sommeren 2005, da Arla sendte en laktosefri letmælk på markedet, er der kommet to laktosereducerede mælketyper i butikkerne. Arla har introduceret ”Mini30”, der er baseret på minimælk, hvor halvdelen af mælkens naturlige laktoseindhold er fjernet. Mini30 har 2,0 g laktose pr. 100 g. ”Laktosefri” er set hos Irma, Superbest, Spar, COOP, Føtex, Bilka samt i internetbutikken Oskars Spisekammer mens ”Mini30” sælges i de fleste supermarkeder.

Hirtshals Andelsmejeri sælger ”Minilact”, der består af max 0,5 % laktose pr. 100 g. Mælken er set i Føtex, men hør nærmeste forhandler på 98 94 10 08.

Alle mælketyper kan være et alternativ til dig med laktosemalabsorption. Ingen af mælketyperne er dog egnet til dig med mælkeallergi, da der fortsat er mælkeproteiner i mælk.

Astma-Allergi Forbundet har indledt et samarbejde med TV2-TekstTV om levering af små korte allergi-nyheder og baggrundstekster omkring astma, høfeber, eksem, føde­vareallergi og KOL. I første omgang administrerer Astma-Allergi Forbundet Tekst-TV-siderne 378 og 379.

Samtidig leverer vi en eller flere opskrifter uden æg, mælk, hvede, gluten eller andre allergene fødevarer på side 350.

Har du ikke internetadgang – eller søger du blot ofte informationer på Tekst-TV – så har du nu lettere ved at være allergiopdateret. TV2s Tekst-TV har 1.5-1.6 mio. unikke brugere hver uge – og 500.000-600.000 brugere hver dag.

Flytter du?

Husk at melde adresseændring direkte til os, når du flytter. PostDanmark videresender ikke længere AstmaAllergi Bladet, selvom du har meldt flytning til dem. Meld din flytning på adm@astma-allergi.dk eller 43 43 59 11, eller ret selv din adresse via www.astma-allergi.dk - se under ”medlemsfordele” + ”opdatering af medlemsdata”.

AstmaAllergi Bladet på PDF Sidste nummers tilbud om at modtage AstmaAllergi Bladet som en elektronisk fil (PDF) på mail - frem for fysisk med posten - er blevet taget godt imod. Kun få har ønsket bladet i elektronisk form, fordi de ikke kan tåle trykfarverne – de fleste begrunder deres ønske med, at de vil spare Astma-Allergi Forbundet for udgifter til papir og porto og miljøet for efterfølgende forbrænding.

Hvis du også ønsker at modtage AstmaAllergi Bladet som PDF - uanset årsag - er kravet at: • redaktionen modtager din e-mailadresse på blad@astmaallergi.dk – emnelinje: Ønsker AAB på PDF • dit e-mailprogram kan håndtere mails på 5-6 MB • du har installeret et lille program ved navn Acrobat Reader – det er gratis, nemt og ufarligt, og kan gøres på http:// www.adobe.com/products/acrobat/readstep2.html - tryk ”download” + ”kør” og følg herefter anvisningerne.

AstmaAllergi Bladet 3/2006

Penge til duftforskning Astma-Allergiforeningen for Storkøbenhavn har doneret 70.000 kr. til forskningen i Videnscenteret for duft- og kemikalieoverfølsomhed på Gentofte Amtssygehus. På billedet modtager humanbiolog Nikolaj Drimer Berg (th) og forskningsleder Jesper Eberling pengene af lokalfore­ ningens formand, Dorrit Ingeman (tv).

kort& godt FredagMorgen

Allerginyheder Hvor tit lufter du ud?

Få Astma-Allergi Forbundets elektroniske nyhedsbrev ”Fredag­ Morgen” – så er du altid opdateret omkring nyheder, aktiviteter, kurser, kampagner og ugens opskrift.

På www.astma-allergi.dk kan du give os din mening om forskellige overfølsomhedsrelaterede emner. I februar spurgte vi, hvor ofte folk luftede ud.

Tilmeld dig på www.astma-allergi.dk

76 % - Hver dag 16 % - Et par gange om ugen 6 % - Mindre end en gang om ugen 2 % - Aldrig

Modtager du ikke AstmaAllergi Bladet?

Vi har et lille antal medlemmer, der ikke modtager deres AstmaAllergi Blad pga. fortsatte adresseringsproblemer hos PostDanmark.

Modtager du ikke dit blad senest 6 hverdage efter d. 1. i hver ulige måned – så send en mail til adm@astma-allergi.dk eller ring til os på 43 43 59 11, så sender vi dig et nyt.

Husk også at melde flytning direkte til os, da Post­Danmark kun videresender breve til nye adresser – ikke blade.

Sidst men ikke mindst så må postbudet ikke aflevere post på en adresse, hvis modtagerens navn ikke står på postkassen, brevsprækken eller døren – husk derfor at tjekke jeres hoveddør eller postkasse for, at familiens navn står tydeligt og umisforståeligt.

Babymesse Få gratis biletter og besøg Astma-Allergi Forbundets stand lørdag d. 6. og søndag d. 7. maj I år løber Danmarks største Babymesse af stablen i Århus i marts og i København i maj. Astma-Allergi Forbundet har en stand på messen i Øksnehallen i København, hvor du kan hilse på frivillige fra Astma-Allergiforeningen for Storkøbenhavn og Frederiksborg Amt, og få gode råd af en rådgiver fra Astma-Allergi Forbundet. Rådgivningen foregår kl. 12.00-15.00. Messen er åben kl. 10.00-18.00 begge dage.

Entré 80 kr. – børn under 12 år gratis i følge med en voksen.

Lokalforeningerne har et antal fribilletter, som interesserede medlemmer kan få ved at kontakte dem via aaf.stkbh@ tiscali.dk, 40 68 04 14 eller 25 30 41 14.

VIND flotte præmier Igen i år har vi en forårskonkurrence på www.astma-allergi.dk.

I maj kan du besvare et nyt spørgsmål hver uge.

Vi har ialt fem ugepræmier, der bliver udtrukket løbende.

Vinderne får direkte besked via e-mail, og offentliggøres på hjemmesiden og her i bladet.

Læs mere om konkurrencen og præmierne på www.astma-allergi.dk

3/2006 AstmaAllergi Bladet

Mørke tanker fyldte hverdagen i nogle år af Marie Kølbæk Iversens liv, da hun som teenager konstant var træt og sløj af sin allergi, der ikke blev behandlet rigtigt. Hun var trykket af sin fysiske situation og drænet for overskud og overblik.

Mørke blev til lys:

Fik mit liv tilbage

Foto: Kirsten Fich Pedersen

Af Tina Juul Rasmussen

Marie Kølbæk Iversen var lagt ned af sin allergi i teenageårene, men troede, at det var hende, ”der var noget galt med”, – at hun bare skulle tage sig sammen. Så kom hun til en allergi­specialist, og i dag spræller hun af livsenergi

10 AstmaAllergi Bladet 3/2006

Halsen og ørene kløede – indeni! Så hun gik altid rundt og lød som en søløve, fordi hun lavede bevægelser med halsen for at ’klø igen’. Hun svedte hele tiden, var tit rød på halsen af udslæt, som også kløede, var ofte ved at besvime, fordi kroppen konstant var på overarbejde – og hun var altid usandsynlig træt, både fordi hun ikke fik den rigtige medicin og fordi en voldsom husstøvmideallergi holdt hende vågen om natten.

Behandlingen hed antihistaminer efter behov – ofte 3-4 gange om dagen. Et husstøvmidetætbetræk mente hendes læge dengang ikke, at hun ville sove med. ”Det er som at ligge på plastic”, fik hun at vide.

Læg så dertil, at Marie Kølbæk Iversen var teenager og gerne ville alt det, som hendes jævnaldrende gjorde.

Fx at sidde på en græsplæne i solen og drikke øl eller gå til fester – men hendes allergi og de efterfølgende astma- og høfebersymptomer gjorde det umuligt. Øl og græs var en rigtig dårlig kombination, røgen til festerne generede for meget i hals og lunger, og alkohol kunne hun heller ikke tåle. ”Troede jeg var skabet” I dag strutter 24-årige Marie Kølbæk Iversen af livsglæde og -energi. Hun er i effektiv behandling for sin allergi og i fuld gang med et liv som studerende ved Kunstakademiet i København. Lige

mit liv nu glæder hun sig til at besøge sin kæreste i New York et par uger – og hun drømmer da også om at flytte derover for at arbejde videre med sin kunst.

Men når Marie Kølbæk Iversen i dag sidder ved spisebordet i sin toværelses københavner-lejlighed og kigger i det berømte bakspejl, får hun et tydeligt billede af, hvordan puberteten i fødebyen Herning forsvandt for hende i et stort paradoks: - På den ene side vidste jeg ikke, hvor syg jeg var. Og på den anden side var jeg ret syg. Men fordi jeg ikke vidste, hvor syg jeg egentlig var, troede jeg bare, at jeg var skabet.

Efter jeg er kommet i rigtig behandling, kan jeg se, at nogle ting, jeg troede var ’mig’, faktisk skyldtes sygdommen. Fx det at jeg svedte meget hele tiden og ofte var ved at besvime, fordi blodet strømmede fra hovedet. Men fordi allergi betegnes som en folkesygdom, spiste jeg bare 3-4 antihistaminer hver dag, og det betød jo, at jeg hele tiden var blæst i hovedet og meget træt. Faktisk føler jeg mig yngre i dag end dengang, fordi jeg altid gik rundt og var så træt, fortæller Marie Kølbæk Iversen.

Marie Kølbæk Iversen

Foto: Kirsten Fich Pedersen

studerer på Medie­kunst­skolen på Kunstakademiet, hvor hun især arbejder med såkaldte videoinstalla­ tioner, der er en kombina­tion af lyd, lys og billeder. Et gennemgående tema i hendes kunst er identi­tet og anderledeshed i forhold til det samfund, indivi­det er en del af. Noget Marie har personlig erfaring­ med fra sin teenagertid.

Kender ikke selv sin krop Marie fik konstateret allergisk astma, da hun var 11 år. En priktest viste allergi over for bl.a. græs, birk, dyr og husstøvmider. Dengang var det hendes læges holdning, at ’børn selv skulle tage ansvar for deres sygdom, så forældrene ikke skulle blande sig eller blive overpylrede og bekymrede’.

- Men som barn kender man ikke sin krop og ved ikke, hvordan den fungerer. For mig betød det, at jeg fik en opfattelse af, at jeg bare var skabet, fortæller Marie Kølbæk Iversen.

Senere viste det sig, at Marie også reagerede på visse fødevarer og formaldehydafgivende præparater, bl.a. kosmetik og cremer, plus nikkel, lanolin og fx sulfit i rødvin, som ikke viser sig ved en priktest. Behandlingen var fortsat antihistaminer, og trætheden tilskrev Marie Kølbæk Iversen selv puberteten og almindeligt ’ungdomssløvsind’. Så hun måtte ”Bare tage sig mere sammen...”

- Jeg kunne jo sagtens se, at mine venner ikke havde det lige sådan, men samtidig var jeg også en, der gerne ville gøre mine omgivelser tilfredse – en såkaldt pleaser... så jeg har taget mig rigtig meget sammen, husker Marie Kølbæk.

Buttet teenager fik mørke tanker Den konstante kløe i halsen og ud i ørene betød bl.a., at Marie begyndte at spise en del, fordi det hjalp på kløen at tygge. Kombineret med at hun ikke rørte sig så meget på grund af astmaen betød det ekstra kilo på kroppen på den ellers fra naturens hånd spinkle pige.

- I dag er jeg nok syv kilo lettere end dengang. Det er jo ikke sundhedsfarligt, men betyder noget for, om man føler sig lækker. Som ung er det jo vigtigt med idealer – især med nutidens ungdomskultur, som er meget fikseret på udseendet - og derfor ikke særligt fedt, hvis man som jeg gik rundt og svedte konstant, var lidt for buttet og måtte gå hjem fra festerne. Det er ikke godt for selvværdet, og man kan hurtigt ryge ind i en tung sindstilstand. Jeg har været meget ked af det og trist, og jeg så mig selv som en viljeløs, splattet blop.

I dag har jeg ondt af den Marie - for hold kæft hvor hun kæmpede. Det handler ikke kun om kroppen, men også om det selvbillede, man skaber i de unge år – det er vigtigt for, hvordan man klarer livet siden hen, mener Marie Kølbæk Iversen.

Følte sig ulækker Tristheden og leden ved sig selv kulminerede, da Marie som 14-årig udviklede spiseværing.

- Jeg mener selv, at spiseforstyrrelsen og ’depressionen’ kom af den træthed og fysiske tilstand, allergien medførte

3/2006 AstmaAllergi Bladet 11

Foto: Kirsten Fich Pedersen

I dag er mørke vendt til lys i Marie Kølbæk Iversens liv. Hun har nu fået hjælp til at få styr på sin allergi og bruger sine erfaringer fra teenagetiden i sin kunst.

- ikke af tristhed over den. Spisevægringen udsprang af en direkte skræk for allergiske reaktioner, når jeg spiste sammenstillet­ med en idé om, at jeg var tung og klodset. Alt peger dog hele tiden tilbage på allergien – jeg var tung og træt pga. søvnmangel og en krop, der konstant var på arbejde pga. allergien - maden mistede jeg lysten til, fordi den ofte gjorde mig syg.

Et træt sind i en træt krop Maries livs- og madlede gjorde hendes forældre bekymrede, så hun var inde omkring en psykolog. Det hjalp imidlertid ikke meget.

- Psykologen kunne ikke hjælpe, da hun heller ikke kunne finde gængse årsagssammenhænge i mit sygdomsforløb, der jo ikke handlede så meget om vægt, pubertet og kontrol, som det handlede om leden ved en dysfunktionel krop - et

12 AstmaAllergi Bladet 3/2006

træt sind i en træt krop. Når man konstant er i underskud af søvn og kører på reserverne, bliver man selvsagt stresset og opgivende. Sådan er det for alle – allergien gjorde blot, at min tærskel var lavere end de flestes, da selve hverdagen gjorde mig syg, konstaterer Marie Kølbæk Iversen, der set i bakspejlet ikke vil give sig selv det kliniske prædikat ‘deprimeret’.

- Jeg kan blot konstatere, at jeg var meget trykket af min fysiske situation, der gjorde overskud og overblik umuligt for mig.

Selv mener Marie i dag, at hun ’bare besluttede sig for at holde op med ikke at spise’, men Marie har stadig et anstrengt forhold til mad, fordi der er så meget, hun ikke kan tåle.

Aldrig ordentligt udredt For fire år siden flyttede Marie så hjemmefra Herning-egnen til København for at læse på Kunstakademiet. Og her tog livet en drastisk vending. Marie blev henvist til en speciallæge i astma og allergi. I Maries tilfælde valgte lægen en allergi-vaccinationsbehandling, som også bliver kaldt desensibiliseringsbehandling.

- Jeg havde aldrig fået den snak med en læge, som fx spurgte: »Hvordan har du det? Du ser træt ud? Hvorfor er du rød på halsen – klør det?« Jeg har aldrig fået lavet en kortlægning af mit sygdomsbillede. Jeg fik bare en spray mod

Fik mit liv tilbage

Sygdommen gav viljestyrke Den største åbenbaring for Marie har dog uden tvivl været den energi, hun har fået, efter hun er kommet i rigtig behandling.

- I dag kan jeg mærke, at jeg er vågen og ved bevidsthed!

Jeg har lyst til at gå i gang med ting – at gå en tur eller at studere. Meget af mit liv har jeg kørt på min viljestyrke, fordi jeg fysisk ikke havde kræfterne. Det er virkelig en rar følelse at have fået mit liv igen. Jeg kan godt blive trist ved tanken om, at jeg har mistet så mange år. Det lyder måske lidt patetisk, men fx har jeg tidligere næsten ikke sovet om natten på grund af min reaktion på husstøvmider. Omvendt er jeg måske der, hvor jeg er i dag, netop på grund af min viljestyrke, fordi jeg skulle kæmpe hårdt for tingene. Jeg har altid klaret mig godt, og på den måde har sygdommen måske givet en styrke – uden at jeg har været bevidst om det.

Lægerne har et stort ansvar Det helt store spørgsmål - hvordan man kan forhindre, at andre børn og unge skal gennemleve det samme, som Marie har gjort – volder hende ingen vanskeligheder overhovedet: - Det er helt klart et lægeligt ansvar! At sørge for en ordentlig udredning og opfølgning i stedet for at se træt på patienten og sige: »Ja, sådan kan vi vel alle have det nogle gange...« Selvfølgelig skal man heller ikke fratage forældrene deres ansvar. Børn er jo ekstremt loyale over for deres forældre, så man gør sig fandeme umage. Men et barn er nødt til at få hjælp, og det er lægens ansvar. Hele fokus er jo, at man som barn ikke ved, hvordan andre har det, så man tror, at den måde man selv har det på, er sådan man skal have det, konstaterer Marie Kølbæk Iversen.

03.06

kløe i øre og hals og kombineret med antihistaminerne betød det, at jeg gik omkuld og sov i tre dage... Jeg troede som sagt, at det var noget, jeg måtte lære at leve med, fordi det jo var en folkesygdom – og samtidig ville jeg ikke pådutte mig selv eller mine forældre, at jeg var syg. Men fx havde min søster en sjælden tarmsygdom, og hun var gennem en helt anden undersøgelse og opfølgning – her blev lægerne ved, indtil de vidste præcist, hvad hun fejlede, fortæller Marie Kølbæk Iversen.

- Derfor var det virkelig en opvågning, en ægte ’aha-oplevelse’ for mig at komme til København og få den kortlægning.

Det viste sig jo, at jeg var fejlmedicineret – og bare det, at lægen lagde mærke til det røde udslet på min hals, var stort, siger hun.

Marie Kølbæk Iversen startede i behandling for fire år siden, og efter et år kunne hun mærke en klar bedring, og hun glæder stadig sig over den løbende opfølgning, hun nu oplever.

Lad ikke allergien styre dit liv

Fås i håndkøb på apoteket Nu kan du nyde livet og naturen, selvom der er pollen i luften.

• Tag 1 tablet ved milde/middelsvære symptomer.

• Tag 2 tabletter på én gang de dage, hvor pollentallet er højt

– eller du skal være meget udendørs.

Kestine®, ebastin er nemlig som det eneste antihistamin godkendt til dobbelt dosering ved ekstra kraftige allergisymptomer. Endda helt uden at virke sløvende.

Øget effekt når du dobler op Produktinformation: Kestine®, ebastin. Anvendelse: Allergiske sygdomme især høfeber, nældefeber, allergisk snue, insektstik samt andre allergiske reaktioner. Dosering: Voksne og børn over 12 år: 10 mg 1 gang daglig. Dosis kan øges til 20 mg 1 gang daglig ved sværere symptomer. Særlige advarsler og forsigtighedsregler:. Forsigtighed ved nedsat leverfunktion. Medicinen må ikke anvendes ved: Overfølsomhed overfor ebastin eller nogen af indholdsstofferne. Vær opmærksom ved brug af Kestine® sammen med anden medicin: Spørg lægen til råds inden brug af Kestine® sammen med antibiotika (f.eks. erythromycin) eller svampemidler (f.eks. ketokonazol). Vær opmærksom ved brug af Kestine® sammen med fødevarer mv.: Kestine® kan indtages samtidig med føde. Bivirkninger: Meget sjældne: Søvn­ løshed, træthed, hovedpine, svimmelhed, hjertebanken, ekstra hjerteslag, tørhed i munden, fordøjelsesbesvær, kvalme, mavesmerter, udslæt, nældefeber, uregelmæssig menstruation, væske i kroppen, følelse af kraftesløshed. Graviditet og amning: Graviditet: Må kun tages efter lægens anvisning. Amning: Bør ikke anvendes. Læs vejledningen i pakningen eller på emballagen omhyggeligt.

Nycomed Danmark ApS, Langebjerg 1, 4000 Roskilde. Tlf.: 46 77 11 11.

Fax: 46 75 66 40. Internet: www.nycomed.dk

5898 Kestine ann. 86x260 1

22/03/06 13:21:23

3/2006 AstmaAllergi Bladet 13

Kong Frost bremsede pollenstarten Af Joan Grønning I midten af januar lignede det en tidlig start på pollensæsonen.

Vejret var mildt og udkastet til årets første pollenpressemeddelelse blev skrevet, efter at pollentællerne et par dage havde registreret enkelte ellepollen i luften. Men så skete der ting og sager. Kong Frost lagde sin bidende kolde vinterkappe over landet med en is-storm i midten af januar. Vinteren holdt fast og strakte sig endda langt hen i marts - fx blev der målt over 17 graders frost natten til den 7. marts. ”Tæller I ikke pollen længere?”

Den langstrakte vinter forsinkede starten af pollensæsonen.

Det fik både telefonerne til at kime og mails til at strømme ind hos Astma-Allergi Forbundet i marts med spørgsmål som: ”Jeg har høfebersymptomer, men kan ikke se Dagens Pollental - Tæller I ikke pollen længere?”.

- Astma-Allergi Forbundet starter hvert år med at registrere pollen allerede i januar. I år registrerede vi dog kun enkelte

pollen med flere ugers mellemrum, men det alene er ikke nok til at erklære pollensæsonen for gået i gang, forklarer leder af pollentællingerne Janne Sommer, Astma-Allergi Forbundet.

- Vi følger internationale standarder for sæsonstart, som først er officiel, når man har registreret 2½ % af den forventede totale mængde pollen - fx ellepollen - eller når pollentællerne ser 3-5 allergirelevante pollen to dage i træk og en vejrudsigt, der ikke ligner vinter, siger Janne Sommer.

Hun kan dog ikke udelukke, at nogle personer med høfeber oplevede symptomer meget tidligere pga. enkelte forårskåde hassel eller el, som var begyndt at sende pollen af sted. Det kan være planter, som står lunt og beskyttet i en have med gunstige vækstvilkår.

Kort før deadline – den 23. marts – blev pollensæsonen officielt skudt i gang. En sen sæsonstart er i sig selv ikke et entydigt tegn på, om vi får en mild eller hård pollensæson.

Birke- og græspollensæsonen lader sig normalt ikke sådan påvirke af hverken frost eller sen pollenstart.

Annonce

GLUTENFRIE TÆRTER Uden konserveringsmidler eller farvestoffer.

Findes i frostboksen i en butik tæt ved dig.

Kontakt: Salgsselskabet Q Foods A/S. Jernbaneplads 2, 4300 Holbæk Tlf: 70207227 Fax: 70207228 Mail: salg@qfoods.dk

14 AstmaAllergi Bladet 3/2006

Allergi-test i håndkøb Smart, ligegyldig eller spild af penge?

Af Joan Grønning Udbudet af hjemmetests bugner. Der er tests for gravi­di­tet, ægløsning, hormonniveau, sædkvalitet, halsbetændelse, urinvejsinfektion, kolesterol, diabetes, blodsukker, blodtryk, blodtype og alkohol. Sidste skud på stammen er en allergitest – eller rettere 6 forskellige til 159 kr. pr. stk.

Den ene er en generel allergitest, der måler allergi-anti­stoffer i blodet – de fem andre er specifikke allergitest for henholdsvis kat, græs, mælk, æg og husstøvmider. Efter at have givet et par dråber blod og ventet ca. 30 minutter får man svar på, om man har allergiantistoffer i blodet,­ som kan være et tegn på en allergi – men som ikke behø­ver at være det.

- Den generelle test er efter min mening ikke 5 øre værd.

Alle internationale eksperter er enige om, at man ikke kan bruge en måling af dette - total IgE - til at skelne allergikere fra ikke-allergikere, siger klinikchef Hans-­Jørgen Malling, Rigshospitalets Allergiklinik.

- Man kan godt have forhøjet IgE uden at have symptomer og uden dermed at være syg. Faktisk er 40 % af os alle sensibiliseret over for et allergen, og den generelle test vil derfor være positiv, selvom kun halvdelen af os på et tidspunkt vil få symptomer.

Malling understreger, at man bør gå til læge og blive ­allergitestet, hvis man har allergisymptomer.

- Det er gratis, og hvis testen er positiv, kan man sam­tidig få stillet en korrekt diagnose, få råd om forebyg­gelse samt eventuelt få en recept, så medicinen bliver billigere end i håndkøb, siger Hans-Jørgen Malling.

- Men man slipper altså ikke for at gå til sin læge, hvis man har symptomer, og så kan man efter min mening lige så godt gøre det fra starten, understreger han.

Importøren af testen, MediGroup, anbefaler da også i en med­følgende folder, at man går til en læge, hvis man har allergisymptomer - uanset om testen er positiv eller negativ.

Illustrationer: Jakob Wedendahl

Idrætslærere på skolebænken

Astma-Allergi Forbundet er ved at søsætte et læringsforløb mål­rettet idrætslærere i folkeskolerne, der ved hjælp fra www.astma-allergi.dk kan gøre noget særligt for elever med astma. Her kan lærerne nemlig læse mere om anstrengelses­ udløst astma, astmamedicin og træning med astma. Fx kan de printe træningsprogrammer ud og tage dem direkte med i gymnastiksalen eller idrætshallen, så børn og unge med

astma kan deltage uden øget risiko for at få et astmaanfald.

Kodeordet i træningsprogrammerne er langsom opvarmning, og det gør dem i øvrigt også anvendelige for overvægtige børn og unge, samt dem der af anden grund er i dårlig form.

Projektet er finansieret af Undervisningsministeriet. www.astma-allergi.dk

3/2006 AstmaAllergi Bladet 15

Kort&Godt – om pollen og høfeber Tekster: Biolog Janne Sommer, øjenlæge Sven Johansen og redaktør Joan Grønning

Birk, græs og bynke Birkepollensæsonen er nu på sit højeste.

Snart følger græs og til sidst bynke Birk Pollen fra de karakteristiske hvid-stammede birk er små og luftbårne og svære at undgå, fordi de nemt flyver op til 100 km – eller mere. Mange med allergi over for pollen fra træer reagerer på birkepollen, og birkepollen er også ­topscorer blandt de seks mest allergirelevante pollen. Reagerer du på birkepollen, gør du det ofte også på pollen fra hassel og el.

Græs Græspollensæsonen strækker sig normalt fra midten af maj til slutningen af august - med højsæson omkring Sankt Hans. Sæsonen for græs er lang, fordi de forskellige græsarter blomstrer i forskellige perioder i løbet af sommeren.

Græspollen bliver ikke transporteret så langt som træpollen - under 1 % bliver spredt mere end 1 km fra planten.

Der er en vis sammenhæng mellem temperaturen i maj ­måned og det samlede antal målte græspollen i hele sæsonen. Jo varmere maj måned er, jo flere græspollen.

Bynke Når græsserne har toppet, tager bynke fat. Gråbynke er en ukrudtsplante, der vokser i vejkanter, på brakmarker, byggetomter og i skove. Nogle mennesker med allergi over for bynkepollen kan normalt godt tåle at se, men ikke altid tåle at røre kurvblomster som fx asters, krysantemum, solsikke, tagetes, gyldenris, kamille og mælkebøtter. Personer med allergi overfor bynkepollen kan få gener ved direkte kontakt med kurvblomster eller ved, at der hvirvles pollen op, når man fx går på en eng med mælkebøtter eller sidder og ­fletter blomsterkranse.

Linser i pollensæsonen Kontaktlinser kan forværre høfebersymptomer i øjnene I Danmark har ca. 20 % af befolkningen øjenallergi - fx pga. allergi over for pollen, dyr eller husstøvmider – og kontaktlinsebrugerne er dem, der ofte får forværret deres øjensymptomer især i pollensæsonen. Det sker typisk, fordi allergenet – fx pollen - klæber sig til linserne og irriterer øjet mere koncentreret og i længere tid.

Kontaktlinser kan også give ’tørre øjne’, og det samme kan øjendråber og øjenallergien i sig selv. Tørre øjne kan være lig med en nedsat tåremængde, der igen gør det svært – naturligt - at skylle fx pollen væk fra øjets overflade. En ond cirkel er i gang. Derfor er det en god idé at begrænse din brug af kontaktlinser, mens din øjenallergi er aktiv – fx i pollensæsonen – eller alternativt bruge én-dags linser.

Har du brug for øjendråber over længere tid – fx både i birke- og græspollensæsonen – så bør du undgå øjendråber med konserveringsmidler, da de kan irritere hornhinden.

16 AstmaAllergi Bladet 3/2006

Ny pjece Š Fødevarestyrelsen, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg • Marts 2006 • 4. udgave, 1. oplag • Oplag: 30.000 Bestillingsnummer: 2006211 • Design: Essensen ApS • Foto: Lennart Søgürd-Høyer, Lars Bahl og Lars Wittrock • Tryk: From & Co.

Overfølsomhed over for mad Fødevarestyrelsen har i samarbejde med Danmarks Fødevareforskning, Sundhedsstyrelsen og Astma-Allergi Forbundet übnet hjemmesiden www.foedevareallergi.dk og udgivet en serie af pjecer om overfølsomhed over for mad. Hjemmesiden og pjecerne fortÌller, hvad man kan spise, og hvad man bør undgü ved overfølsomhed over for bestemte fødevarer.

Pollenallergi og mad

Sü er der en spritny udgave af pjecen �Pollenallergi og mad� pü hylderne. Bestilles pü www.astma-allergi.dk eller pü 43 43 59 11.

Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Telefon: 33 95 60 00 (kl. 9-12) www.fvst.dk

Betaler du for meget?

Pjecerne kan bestilles i Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen eller Astma-Allergi Forbundet pr. telefon eller pü hjemmesiderne, hvor de ogsü kan lÌses.

Høfebermedicin pü recept

Danmarks Fødevareforskning Bßlowsvej 27 1790 København V Telefon: 72 34 60 00 www.dfvf.dk

Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 72 22 74 00 www.sst.dk Pjecer bestilles pü hjemmesiden, tlf. 70 26 26 36 eller sundhed@schultz.dk

Für du normalt ved pollensÌsonens start en recept pü fx 90 stk. høfebertabletter, har du müske hidtil betalt mere for tabletterne end nødvendigt. Indtil nu har apotekerne typisk udleveret dig Ên stor pakke med 90 stk., ogsü selvom om de fx har tre pakker med 30 stk. til en samlet lavere pris end for den store pakke. Det skulle dog vÌre fortid nu. Den 27. februar 2006 blev reglerne i receptbekendtgørelsen nemlig Ìndret, sü apotekerne nu skal oplyse dig om, hvis det er billigere for dig at fü udleveret flere ens mindre pakninger i stedet for en stor pakning.

Astma-Allergi Forbundet Universitetsparken 4 4000 Roskilde Telefon: 43 43 59 11 www.astma-allergi.dk

Pollenm@il FĂĽ Dagens Pollental, pollenvarsling og gode rĂĽd om allergi i din indbakke via Astma-Allergi Forbundets pollenmail. www.astma-allergi.dk

Høfebermedicin i hündkøb

Nogle gange kan en rundringning til forskellige apoteker, supermarkeder og Matas-butikker spare dig for penge, hvis du køber høfebermedicin i hĂĽndkøb. • ForetrĂŚkker du et bestemt mĂŚrke høfebermedicin, sĂĽ spørg specifikt efter det mĂŚrke. • Ă˜nsker du bare det billigste produkt med et bestemt lĂŚgemiddelstof – fx cetizirin - sĂĽ spørg specifikt efter det.

Apoteket er det eneste salgssted, der er forpligtiget til at have – eller bestille – alle typer høfebermedicin hjem. Derfor kan det vÌre en god idÊ at starte med at tjekke priser hos et par forskellige apoteker – gü eventuelt efter apoteker inden for forskellige indkøbskÌder – fx ditApotek eller Apotekeren. Ind i mellem kan det vÌre billigere at købe 3x30 stk. pakninger, hvis den pakningsstørrelse er pü tilbud. Ifølge LÌgemiddelstyrelsen kan ’kopimedicin’, der korrekt hedder generisk medicin, bruges pü lige fod med originalprodukterne.

#ERIDAL NATURAL REPAIR

NATURLIG HJ�LP TIL TžR HUD BASERET Pk PLANTEOLIER

NYHED

Kom i dybden med pollen og høfeber pü www.astma-allergi.dk

Test din viden om høfeber Har 100.000, 500.000 eller op mod 1 million danskere pollenallergi? Er feber, hoste og rød hals symptomer pü høfeber? - eller er det tÌt nÌse, kløende øjne samt hyppige nys?

Pü Astma-Allergi Forbundets portal kan du hurtigt og nemt teste din viden om høfeber ved at svare pü ovenstüende og en rÌkke andre spørgsmül. www.astma-allergi.dk + Høfeber + Test din viden

5DEN KONSERVERINGSMIDDEL FARVE PARFUME EMULGATOR SILICONE OG LANOLIN NATURAL REPAIR ER EN NY CREME I #ERIDAL SERIEN TIL TžR PROBLEMHUD OG UDSAT HUD „ ABSORBERES HURTIGT UDEN AT EFTERLADE HUDEN FEDTET „ VIRKER OP TIL TIMER „ OGSk EFTER VASK OG BADNING „ FkS Pk FžRENDE APOTEKER „ Fk EN GRATIS PRžVE Pk APOTEK ELLER HOS 3TIEFEL 3TIEFEL ,ABORATORIES .ORDIC !P3 À (AVNEGADE À +žBENHAVN + À 4LF

3/2006 AstmaAllergi Bladet 17

75 g cornflakes – dog ikke Kelloggs, der indeholder gluten 50 g sesamfrø 50 g solsikkekerner Nødderne hakkes groft. De tørrede bananskiver kan eventuelt deles. Det hele blandes godt og kommes i en tætsluttende beholder. Sukker tilsættes efter smag. Serveres med mælk, havremælk eller rismælk.

Mysli

- uden æg og mælk 4 dl havregryn 3 dl hirseflager 3 dl bygflager 3 dl hvedeflager 1½ dl mørke rosiner 1 dl mandler 1 dl solsikkekerner

Godmorgen!

Start dagen med lækker og sund morgenmad til dig og dine børn uden allergene ingredienser Her er et udvalg af ideer til sund morgenmad. Du finder flere opskrifter i Astma-Allergi Forbundets opskriftsdatabase på www.astma-allergi.dk – se under ’allergi’ + ’fødevarer’.

Morgenbrød

- uden æg, mælk, hvede og gluten 9-10 dl lunkent vand 50 g gær 1 tsk. salt ½ dl olivenolie 1 tsk. flydende honning 100 g kartoffelmel 50 g solsikkekerner ca. 7-800 g Jyttemel Gæren opløses i det lunkne vand.

Alle de øvrige ingredienser tilsættes.

Bemærk at vandmængden afhænger af, hvor tørt melet er – kom derfor vandet forsigtigt i. Dejen røres med håndmixer eller i røremaskine i 5 min. på højeste trin. Dejen formes til to brød, som kommes i smurte 1½ liters forme. Sættes til lun hævning cirka 45 min. Bages cirka 50 min. ved 200 grader.

5-kornsbrød

- uden æg, mælk, hvede og gluten 25 g knust hørfrø 2 dl vand 50 g gær

18 AstmaAllergi Bladet 3/2006

150 g hirseflager 100 g rismel 100 g majsmel 100 g boghvedemel ½ dl olivenolie 1 tsk. salt 2 tsk. sukker cirka 2 dl vand Vand og de knuste hørfrø koges i cirka 5 min. Stilles til let afkøling. Gæren opløses i lidt lunkent vand og tilsættes hørfrøblandingen sammen med de andre ingredienser. Alt sammen piskes til en lind dej, som har konsistens af en sandkagedej. Dejen kommes i en smurt form. Hæves i cirka 40 min. Bages ved 220 grader i cirka 30-35 min. på nederste ribbe i ovnen.

Mysli

- uden æg, mælk, hvede og gluten 100 g mørke rosiner 75 g hasselnødder (kan udelades) 50 g tørrede bananskiver 100 g hirseflager 75 g risflager

Kornflagerne blandes i en bradepande.

Sættes i ovnen ved 125 grader. Cirka 15 min. før de er færdige, tilsættes solsikkekernerne Der skal røres rundt flere gange, så flagerne ikke bliver mørke - det giver en bitter smag. De skal kun være lysebrune og sprøde. Når myslien er kølet af, tilsættes rosiner og mandler. Der kan tilsættes sukker efter smag.

Det hele blandes godt og kommes i en tætsluttende beholder. Serveres med mælk, havremælk eller rismælk.

Havregrød

- uden æg, mælk og hvede 3 dl havregryn 9 dl rismælk 1 spsk. olivenolie 1 tsk. salt Havregryn, salt og rismælk kommes op i en tykbundet gryde. Rør jævnligt over hele bunden, så grøden ikke sætter sig fast. Dæmp varmen når den kommer i kog og kog grøden videre i cirka 4-5 min., til den er blevet cremet. Der kan eventuelt serveres tørret frugt til eller en klat frugtmos.

Mælk

Mange børn tåler ikke komælk. Der er fremstillet mange forskellige slags mælkeerstatninger, men fælles for dem alle er, at der er meget ringe næringsværdi i dem, og at de ikke indeholder den livsvigtige kalk til børnene. Man kan lave disse mælkeerstatninger selv - eller købe dem færdiglavet i diverse supermarkeder.

Rismælk

Egner sig fortrinligt til diverse morgenmadsretter, hvor den skal hældes koldt henover. Den er også god til varm og kold kakao. Fås med og uden vanille, og forhandles gennem de fleste supermarkeder.

Hjemmelavet rismælk/havremælk 40 g rismel/havremel 1 l vand 5 tsk. olie ½ tsk. salt 2 tsk. honning

Rismel og vand koges i 10 min. under jævnlig omrøring. Gryden tages af kog, og de øvrige ingredienser tilsættes.

Herefter blendes det hele til en ensartede masse, som stilles koldt, til det skal bruges. Den kan holde sig 2-3 dage i køleskabet. Mælken kan også laves af de andre kornsorter fx havre.

Kokosmælk

Denne mælk fås i to varianter med høj og lav fedtprocent. Kokosmælk er velegnet til at koge fx grød på. Sæt risene over at koge som vandrisengrød, men udskift ¼ af vandet med kokosmælk.

Den er ikke egnet til diverse morgenmadsprodukter. Husk Kokosmælk indeholder mælkeproteiner.

Mandelmælk ¾ dl mandler 3 dl lunkent vand

Mandlerne sættes i blød natten over, gerne 1-2 døgn. Derefter skoldes og smuttes de. Blendes med lunkent vand til en homogen væske. Rør i mælken, før du bruger den, da der let kommer bundfald.

Sesammælk

¾ dl polerede sesamfrø 3 dl vand Samme fremgangsmåde som mandelmælk.

Kakaomælk uden komælk

½ l vand 1 spsk. rismel 4 spsk. kakao uden mælkeprotein. Brug kakao med højt kakaoindhold – fx 70 % 2 spsk. sukker ½ spsk. olie ¼ tsk. salt Alle ingredienser blandes godt og koges i cirka 10 min., hvorefter væsken blendes godt.

Milkshake Blend mælken med diverse sæsonfrugter og bær. Fx: Bananmælk 1 liter mælkeerstatning 100 g moden banan Det hele blendes godt og serveres afkølet.

Brød

Brød er vigtigt som morgenmad. Tåler I ikke gluten, så anvend andre alternative kornsorter. En del af disse meltyper kan købes færdigblandet i de fleste butikker og kan fås i forskellige sammensætninger. Fælles for dem er dog en meget ringe hæveevne. Jyttemel hæver bedst.

Alt efter hvilken meltype du bruger varierer melmængden en smule - prøv dig frem.

Grundopskrift på hvedebrød og hvedeboller

- uden æg og mælk 7 dl lunkent vand 50 g gær 1 spsk. salt 4 spsk. olivenolie cirka 750 g hvedemel cirka 250 g speltmel eller andet groft mel

Gæren opløses i det lunkne vand.

Herefter tilsættes de øvrige ingredienser.

Dejen bliver bedst, såfremt der bruges en håndmixer eller røremaskine. Dejen skal røres i 5 min. i jævnt godt tempo.

Herefter hviler dejen i cirka 45 min., til den har opnået dobbelt størrelse. Slås op til boller eller brød, kommes på plade og hæver yderlige cirka 30 min. til dobbelt størrelse. Bages ved 220 grader. Boller bages ca. 15 min. og brød ca. 30-35 min. Har du god tid, bliver resultatet bedst, hvis du bruger en smule mindre gær. Fx ved at bruge 10 g gær i stedet for 50 g og så lade brødet forhæve 5-6 timer ved stuetemperatur eller koldt natten over i køleskabet.

Franskbrød

- uden æg, mælk, hvede og gluten 125 g hirseflager 6 dl vand 50 g gær 50 g mælkefri margarine 125 g rismel 125 g kartoffelmel 250 g majsmel Hirseflagerne lægges i blød i 5 af de 6 dl vand - salt og sukker tilsættes. Gæren opløses i 1 dl vand - margarinen smeltes og afkøles, og begge dele tilsættes hirseflagerne, og til sidst kommes melet i. Der røres forsigtigt rundt, til dejen har konsistens af en sandkagedej og kommes herefter i en velsmurt form. Dejen skal hæve i cirka 50 min. Bages i 225 grader varm ovn i 40-45 min.

Generelt: lidt gær, sundt mel, lang hævetid, lang bagetid ved høj temperatur giver brød en bedre smag og gør, at brødet holder sig friskt længere.

3/2006 AstmaAllergi Bladet 19

Parfumefri kosmetik – med parfume Du kan ikke være sikker på, at et parfumefrit produkt nu også er uden parfume.

Hvis parfumen skal andet end at dufte, må parfume gerne optræde i produkter mærket ”parfumefri” Forvirret? Så er du ikke alene…

Af Joan Grønning I de sidste måneder har der været flere eksempler på forbruger­ produkter mærket ’parfumefri’, som alligevel indeholder parfume. En test fra Miljømærkesekretariatet viser, at der er parfume i nogle typer ’parfumefrie’ vådservietter – fx i form af parfumestoffet benzylalkohol, der bliver brugt som konserveringsmiddel og er på EU’s liste over de 26 særligt allergifremkaldende stoffer (se boks side 21).

Loven om de 26 allergifremkaldende stoffer er en stor hjælp til mange mennesker med allergi over for et eller flere af de 26 stoffer. I visse tilfælde træder det svære kemiske navn dog i stedet for ordet parfum eller parfume nederst på deklarationen, så derfor er man i dag nødt til at tjekke for alle de 26 stoffers kemiske navne. Producenterne behøver nemlig ikke skrive på produkterne, hvis de indeholder parfume, hvis parfumestofferne har en anden funktion end at dufte. Kon-

20 AstmaAllergi Bladet 3/2006

Astma-Allergi Forbundet anbefaler…

Tjek ingredienslisten og undgå produkter med de 26 allergene parfumestoffer, parfume generelt samt ’aroma’. Sidstnævnte kan være parfume­ stoffer. Alle parfumestoffer kan i princippet være ­allergifremkaldende.

kret betyder det, at når parfume fx bliver brugt som konserveringsstof – og funktionen derfor ikke er at dufte – så er det fuldt lovligt ikke at skrive ’parfume’ på ingrediens­listen og tillige at mærke produktet ’parfume-fri’.

26 allergene parfumestoffer • Amyl cinnamal • Benzyl alcohol • Benzyl benzoate • Cinnamyl alcohol • Citral • Eugenol • Hydroxycitronellal • Isoeugenol • Amylcinnamyl alcohol • Benzyl salicylat • Cinnamal • Coumarin • Geraniol • Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde • Anisyl alcohol • Benzyl cinnamat • Farnesol • Butylphenyl methylpropional • Linalool • Citronellol • Hexyl cinnamal • D-Limonene • Methyl 2-octynoate • Alpha isomethyl Ionone • Evernia prunastri • Evernia Furfuracea

Tosset situation - Det er urimeligt, at man som forbruger i Danmark ikke kan være sikker på, at parfumefri reelt betyder parfumefri, siger souschef Anne Holm Hansen, Astma-Allergi Forbundet, som mener, at forbrugerne har krav på at kunne vælge produkter uden parfume, uden at det kræver en højere kemieksamen.

- Når der står ’parfume-fri’ på et produkt, skal det naturligvis være 100 % uden parfume. Som forbruger, der enten har allergi over for parfumestoffer eller bare af principielle årsager ønsker et parfumefrit valg, er man jo bedøvende lige­ glad med, om stofferne bliver brugt til at give duft eller til at konservere. Det, der er interessant er, om de er i produktet eller ej.

- Det er urimeligt, at forbrugerne selv skal tjekke, om deres parfumefri produkter nu også virkelig er parfumefri, mener Astma-Allergi Forbundet, som derfor anbefaler, at lovgivningen strammes på dette punkt. Indtil det sker, anbefaler Astma-Allergi Forbundet, at du som forbruger tjekker indholdsdeklarationerne på fx kosmetik grundigt.

Læs mere om parfume på www.astma-allergi.dk + ’eksem’ + ’kontakteksem’

AstmaAllergibladet

05-09-26

15.51

Sida 1

God glutenfri nyhed Nu kommer Fria til Danmark! Sveriges ledende producent af lækkert glutenfrit bagværk. Helt i top både i smagsteste og med hensyn til næringsrighed og fiberindhold. Alle brød er mælkefri. Få oplyst vores sortiment og din nærmeste forhandler hos vores danske importør - se nedenfor.

www.fria.se • Importør: AllergiKost Danmark ApS • www.allergikost.com • 44 24 44 88

3/2006 AstmaAllergi Bladet 21

Børn uden røg er sundere Ny kampagne skal få rygerforældre til at stoppe med at ryge indendørs, hvor der bor børn Af Dorthe Christiansen, kommunikationsmedarbejder Når forældre ryger i nærheden af deres børn, skyldes det måske, at forældrene ikke tror på, at passiv rygning er farlig?

Eller måske tror forældrene, at det er godt nok, hvis blot de begrænser rygningen og kun ryger inden døre, når barnet er lagt i seng - eller hvis de lufter ud, når de har røget?

Det er i hvert fald et faktum, at alt for mange danske børn stadig er udsat for passiv rygning i hjemmet. Og at det sker på trods af, at det er veldokumenteret, at passiv rygning er sundhedsfarligt - især for børn.

Det ønsker vi i Astma-Allergi Forbundet at gøre noget ved.

Derfor går vi nu i gang med en ny kampagne ”Børn minus passiv rygning = sundere børn”, som har til formål at få forældrene til at ændre rygeradfærd og stoppe med at ryge indendørs, hvor der bor børn.

I forbindelse med kampagnen vil vi gå i dialog med rygerforældrene og spørge dem om, hvorfor de udsætter deres børn for passiv rygning, og hvad der skal til for at ændre deres rygeradfærd. Vores undersøgelse blandt rygerforældre vil dels bestå af en spørgeskemaundersøgelse og dels af fokusgrupper.

Informationskampagne På baggrund af den viden, vi får gennem spørgeskemaunder­ søgelse og samtaler, vil vi planlægge en informationskampagne rettet mod rygerforældre. Vi vil gøre rygerforældre bevidste om, at når der bliver røget i hjemmet, så er børnene udsat for en unødvendig sundhedsfare. Samtidig ønsker vi at give forældrene nogle redskaber til at ændre rygeradfærd.

Informationskampagnen kommer til at dække hele landet og vil bl.a. bestå af et blad, som vil tage udgangspunkt i rygernes behov for information. Udover fakta om sundhedsrisikoen vil bladet give gode råd om, hvordan forældrene kan ændre deres rygevaner, så børnene ikke udsættes for en unødvendig sundhedsfare. Bladet vil blive sendt direkte ud til en stor del af de danske børnefamilier. Bladet vil blive bakket op af go-kart kort, annoncer og kasketter til børnene.

Kampagnen ”Børn minus passiv rygning = sundere børn” støttes økonomisk af Egmont Fonden.

Du kan løbende følge med i kampagnens resultater på www.astma-allergi.dk og her i AstmaAllergi Bladet.

22 AstmaAllergi Bladet 3/2006

Astma-Allergi Forbundet – du har brug for os, og vi har brug for dig!

Astma-Allergi Forbundet er til for dig, som ønsker mere viden om overfølsomhedssygdomme, og som samtidig gerne vil støtte sagen.

- At fagpersoner får viden om overfølsomhedsområdet gennem undervisning og efteruddannelse.

- Projekter, undersøgelser og forskning som hele tiden gør os alle klogere på overfølsomhedssygdomme.

Dit medlemskab er bl.a. med til at sikre: - Fokus på hele overfølsomhedsområdet i medier og det politiske liv.

- Spændende artikler og nyheder i AstmaAllergi Bladet.

- At www.astma-allergi.dk hele tiden bliver opdateret med ny viden om overfølsomhedsområdet.

- At alle kan få gode råd og vejledning i vores telefon­ rådgivning.

- At mennesker med høfeber dagligt kan opdateres med Dagens Pollental og svampesporeniveau i pollensæsonen.

- Billige og informative familiedage og højskoleophold for medlemmer.

Vi arbejder bl.a. for: - At røgen bliver stemt ud i det fri.

- Produkter uden parfume.

- Forståelige varedeklarationer.

- At børn med astma og allergi kan udfolde sig som andre børn.

- At det bliver nemmere at leve med fødevareallergi.

- At mennesker med kontakteksem kan blive på arbejdsmarkedet.

- At overfølsomhedssagen får politisk opmærksomhed.

Som medlem er du med til at sætte overfølsomheds­ sagen på den politiske dagsorden.

www.astma-allergi.dk

Er parabener farlige?

Og hvorfor deklarerer Astma-Allergi Forbundet produkter med disse konserveringsmidler?

Af Ewa DaniÊl, miljø- og sundhedskonsulent Parabenerne er en fÌlles betegnelse for en gruppe konserveringsmidler, der typisk bliver brugt i cremer, shampoo og makeup for at forhindre bakterie- og svampevÌkst samt en generel nedbrydning i produktet. Pü den müde beskytter parabener en del mennesker med allergi, fordi de hindrer, at produkterne rüdner og giver infektion og dermed forvÌrrer fx kontakteksem og børneeksem.

UdskÌldt i medierne Parabener har vÌret udskÌldt i medierne i de senere ür, og det har gjort mange forbrugere usikre. Astma-Allergi Forbundet mener, at en stor del af kritikken overfor parabener er uberettiget – og her lÌner vi os op ad den lÌgefaglige ekspertise. Parabener har vÌret brugt som konservering i hudplejeprodukter i over 60 ür og er nÌstefter vand den hyppigst tilsatte ingrediens i kosmetiske produkter. Derfor er deres virkning og effekt langt mere veldokumenteret end fx nye konserveringsmidler, som vi ikke kender langtidseffekterne af. Kort og godt kan man sige, at vi ved, hvad vi har – men ikke hvad vi für.

Parabener har gode konserverende egenskaber - de virker bredt og pĂĽ mange typer bakterier - og kun meget fĂĽ mennesker udvikler allergi overfor dem i modsĂŚtning til de fleste andre konserveringsmidler. Sidst men ikke mindst har parabener lav giftighed sammenlignet med mange andre typer konserveringsmidler.

Parabener og allergi Parabener er ifølge büde nyere og Ìldre forskning ikke sÌrligt allergifremkaldende. TvÌrtimod bliver parabener

$Ă?RLIGT INDEKLIMA KAN SKYLDES

SKIMMELV�KST 0REMIN SYSTEMBEHANDLING s 0REMINš 6ASK s 0REMINš &OREBYG WWW PREMIN DK

24 AstmaAllergi Bladet 3/2006

Fakta: Parabener bliver ofte brugt i shampoo, balsam, sÌbe, parfume, cologne, tandpasta, solcreme og makeup. De mest brugte parabener er: • Methylparaben • Ethylparaben • Propylparaben • Butylparaben

anbefalet af hudlÌger, da parabenallergi forekommer yderst sjÌldent. Indholdet af parabener er i Danmark reguleret i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om kosmetiske produkter, sü der højst mü indgü 0,4 % for et enkelt paraben og 0,8 % for en blanding af parabener i hudplejeprodukter.

Det er koncentrationer, der ifølge hudlÌger kun yderst sjÌldent giver allergi.

Det er ogsü grunden til, at Astma-Allergi Forbundet deklarerer produkter med parabener. Deklarationsordningen er ment som en hjÌlp til dem, der gerne vil købe produkter med minimal risiko for at udvikle allergi. Deklarationen er ikke en anbefaling eller godkendelse af produktet. Det er en bekrÌftelse pü, at Astma-Allergi Forbundet har gennemgüet produktets ingrediensliste og anvendte koncentrationer, og ud fra det har vurderet, at det ifølge nyeste forskning udgør en minimal risiko for udvikling af allergi. Generelt har ordningen to mül: • At mennesker med en kendt allergi via indholdsdeklarationen kan undgü produkter, som de ikke kan tüle. • At de, der ønsker at reducere risikoen for allergiudvikling, kan finde frem til de mest hensigtsmÌssige produkter.

Pü baggrund af den nyeste viden vurderer Astma-Allergi Forbundet parabener som gode og sikre konserveringsstoffer. Forbundet følger nøje udviklingen i dialog med Miljøstyrelsen og Videncenter for allergi.

n &JERNER OG FOREBYGGER SKIMMELVÂ?KST

LÌs mere pü www.astma-allergi.dk, www.videncenterfor­ allergi.dk og www.mst.dk

Test din astma før den tester dig Hoste? Åndenød?

Hvæsende vejrtrækning?

Astmatesten afslører med det samme, om du kan få det bedre.

Tag testen her eller på Astmakontrol.dk.

Tag testen med det samme!

Tid til kærtegn Familier med kronisk syge børn skal blive bedre til at prioritere kærligheden frem for sure pligter Af Dorthe Christiansen, ­kommunikationsmedarbejder Hvad er det vigtigste, forældre kan gøre for et kronisk sygt barn?

Det er, at forældrene bliver ved med at være kærester!

Det mener familieterapeut Niels Krog fra Kempler Instituttet, som i denne artikel fortæller om sine erfaringer fra arbejdet med familier med kronisk syge børn.

Hvad kendetegner familier med kronisk syge børn?

- De er almindelige familier med de samme glæder og sorger som andre familier, men derudover er de belastet af et højere stressniveau på grund af bekymringer og flere omsorgsopgaver i forhold til det syge barn. Familier med kronisk syge børn lader, som mange andre familier, børns behov komme før alle andre familiemedlemmers behov.

26 AstmaAllergi Bladet 3/2006

Men risikoen for at raske familiemedlemmer kommer til at sætte liv og behov på standby er ekstra stor, når der er et kronisk sygt barn i familien, siger Niels Krog.

Pas godt på parforholdet - Det vigtigste for børnenes trivsel i en familie er, at forældrene hver især er tilfredse med det liv de har, og at parforholdet er kærligt og velfungerende. Kommer børns behov altid først, er der fare for, at det går ud over parforholdet.

Så er der ikke tid til sex, latter og gode oplevelser hver for sig og sammen. Forældrenes trivsel bliver dårlig, og det ender altid med at gå ud over børnene. Det bedste forældre kan gøre for deres børn, er at blive ved med at være kærester, understreger Niels Krog.

Han foreslår konkret, at familier med kronisk syge børn får aflastning som fx barnepiger og rengøringshjælp.

- På den måde bliver der tid og overskud til de aktiviteter, familien ville have lavet, hvis der ikke var et barn med kronisk sygdom i familien. Her er det vigtigt, at det offentlige er på banen med tilbud om hjælp og aflastning, og at familien ikke skal bruge kræfter på at kæmpe med det offentlige om den hjælp, de har brug for, mener Niels Krog.

Fjern skyldfølelsen Et helt andet problem omkring kronisk sygdom er ’skyldfølelse’ – både hos den syge og dennes omgivelser: - En barn med en kronisk sygdom kan ikke undgå at være til besvær for andre. Det er rigtig svært for barnet, og det er tids- og energikrævende for familien. Der er lægebesøg, besøg på sygehuset, flere sygedage og meget mere.

At være til besvær er et livsvilkår, som det syge barn med tiden må lære at leve med og tage ansvar for.

Det kan ikke undgås, at de øvrige familiemedlemmer, forældre og søskende bliver belastet af besværlighederne, og de fleste påtager sig også gerne ekstra opgaver og ansvar det meste af tiden. Men det er forældrenes ansvar, at besværlighederne ikke bliver en hindring for den øvrige families liv og trivsel, siger Niels Krog og fortsætter: - Ofte kommer den ene eller begge forældre til at gå for meget op i opgaverne omkring det syge barn og begynder at se barnet som et projekt, og glemmer andre væsentlige aspekter af familielivet.

forældrene om, at barnet har det svært. Det hjælper at blive set af sine forældre. Derfor er det vigtigt, at de viser og fortæller barnet, at de har øje for de besværligheder det har, og at de ser og påskønner dets indsats, understreger Niels Krog.

- Mange raske søskende til kronisk syge børn har bitre minder om, hvordan deres syge bror eller søster fik al opmærksomheden. Om hvordan de som voksne stadig er plaget af bitterhed, og nogle af dem har endda afbrudt forbindelsen til den øvrige familie. Det kan gøre både de syge og deres raske søskende ensomme og give dem skyldfølelse. Det er synd for alle parter, men man undgår bedst situationen ved at forældrene tager ansvaret for hele familiens trivsel - både de syge og de raske.

Et helt barn – ikke kun et sygt barn Ifølge familieterapeuten bør forældre til kronisk syge børn først og fremmest se det syge barn som et almindeligt barn med samme glæder, behov og besværligheder som andre børn.

- Hvis man har fokus på sygdom, glemmer man hurtigt at se barnets helt almindelige behov og alt det andet, barnet er.

Et kronisk sygt barn har brug for at blive set som et helt menneske og ikke som en diagnose eller en plejeopgave.

Det er faktisk krænkende for et barn primært at blive set på som en diagnose. Det går udover barnets trivsel, og mange børn reagerer ved ikke at ville samarbejde og fx nægte at tage sin medicin, siger han.

- Når et barn hovedsageligt bliver opfattet som sygt, så præger det barnets måde at se sig selv på negativt. Derfor er det vigtigt at fokusere på at se hele barnet med dets ressourcer, behov og dets almene menneskelige vanskeligheder. Både for det syge barns skyld, men i lige så høj grad også for eventuelle søskende.

Hallo – jeg er her også!

- De raske søskende har nemlig også brug for opmærksomhed, men ofte bliver de overset og glemt – og det gør ondt.

Søskendes reaktion kan være forskellig. Nogle bliver besvær­ lige, modvillige og jaloux. Andre samarbejder men bliver samtidig stille, indadvendte og næsten usynlige. Uanset om det er den ene eller den anden reaktion, er det et signal til

3/2006 AstmaAllergi Bladet 27

Tid til kærtegn

Fokuser på det væsentlige Når Niels Krog møder familier med kronisk syge børn, er han ofte overrasket over, hvor mange kræfter de har, og hvor meget de overkommer. Han kalder det ’imponerende’, men der kan være en bagside, hvis man fokuserer for meget på sygdom. Ifølge Niels Krog opstår der savn og længsler i parforholdet, og man begynder at skændes om det samme hver dag fx opvask, rengøring eller tøjvask.

Når samtalerne i partnerskabet mere og mere består af skænderier om praktiske opgaver, så er det ifølge Niels Krog et signal om, at der er ­vigtigere ting at snakke om.

I sådanne situationer mener han, at der er brug for, at forældrene sætter sig og taler sammen om deres savn, længsler og belastninger - hvordan de hver især egentlig har det i parforholdet, og om de prioriterer rigtigt i familien.

- Der er i dag mange krav til og ideer om, hvordan en familie og et hjem skal se ud. Men vi har kun de kræfter, vi har, understreger Niels Krog og anbefaler, at vi spørger os selv, om det vi gør, giver os den bedste trivsel, eller om vi går for meget op i ligegyldige prestigeprojekter? Behøver det hele være så perfekt i forhold til hus, have og madlavning, eller kan vi nøjes med mindre? Hvordan trives vi i familien? Får vi den hjælp, vi har brug for? Tager vi imod den aflastning, der tilbydes? Hvilke opgaver og specielt hvilke ansvar træn-

28 AstmaAllergi Bladet 3/2006

ger jeg til at blive fri for, og er jeg parat til at give det fra mig og lade min partner gøre det på sin måde?

Den slags samtaler er ifølge familieterapeuten vigtigere end de daglige diskussioner om tøjvask, rengøring og fnugfiltre også selv om barnets sygdom måske kræver særlig opmærksomhed på renlighed og støv.

Budskabet er: Vend lige tingene derhjemme og se på, om noget kan gøres anderledes. Det er nemlig synd og skam at bruge sin kostbare energi på ligegyldige diskussioner.

Og så lidt om kønsroller…

- Og det her handler jo også om forskellen på mænd og kvinder. Som regel tager mænd anderledes på opgaver og problemer end kvinder. Der bliver kæmpet mange kampe i familier på grund af deres forskellige indgangsvinkler.

Specielt når familien er presset, kommer vi nemt til at kæmpe med hinanden om, hvis måde der er den rigtige. Hold op med evindelige diskussioner.

Lyt til hinanden, opfordrer Niels Krog.

Han understreger, at det er godt, hvis der bliver lyttet mere på den, som ikke altid tænker på pligter – i mange familier betyder det, at mor måske skal lytte lidt mere til far.

Måske er partnerens alternative ’forkerte’ løsninger gode?

Måske kan familien blive lidt bedre til at gribe nuet og ­prioritere bedre mellem opgaver og glæder?

- Konflikter er et typisk tegn på, at mindst den ene af parterne trænger til aflastning. Her kan det hjælpe at skelne mellem opgaver og ansvar. Det er ansvaret, der belaster, og derfor er det ansvaret, partneren trænger til at blive aflastet fra. Men det er svært at give ansvar fra sig. Ansvar skal tages fra én. Partneren skal mærke, at du tager det, ellers slipper han eller hun ikke. At tage ansvar indebærer også at gøre det på sin måde. At slippe for ansvaret indebærer til gengæld at finde sig i - eller måske endda at nyde - at partneren gør det på sin måde og lærer af sine erfaringer, siger Niels Krog.

Forholdet til familien - Barnets kroniske sygdom ændrer også mange familiers forhold til familie og venner. Jeg har ofte hørt om problemer, som er opstået i forhold til rygepolitik i hjemmet. Familier med astmabørn, ønsker naturligvis ikke, at deres barn er udsat for passiv rygning. Men det kan være svært for bedsteforældrene, onkler og tanter at forstå det ønske. De synes, det er hysteri, at der bliver taget alt for meget hensyn til barnet– og så er der lagt op til ballade. Forældrene er jo nødt til at tænke på deres barns ve og vel, men dermed risikerer de også, at familien bliver isoleret i forhold til familie og venner, som jo er et nødvendigt netværk.

Familieterapeut Niels Krog fra Kempler Instituttet

Mange familier med et barn med kronisk sygdom må igennem den smertefulde proces at erkende, at der faktisk er medlemmer af familien og ­vennekredsen, som de ikke kan have i deres nye ­livssituation.

Dermed er man igen ved udgangspunktet – forældre til kronisk syge børn skal huske at forblive kærester og passe lige så godt på hinanden, som de passer på deres børn – både de syge og de raske.

En del medlemmer har mødt Niels Krog på Astma-Allergi Forbundets familiekurser, hvor han har holdt foredrag om familier med kronisk syge børn med udgangspunkt i familie­ terapeut Jesper Juuls bog af samme navn.

medlemstilbud Familier med kronisk syge børn Få 35 % medlemsrabat, hvis du bestiller bogen hos Astma-Allergi Forbundet Et kronisk sygt barn påvirker hele familiens livsrytme, men det er vigtigt, at familien fokuserer på barnet og ikke kun på dets sygdom, skriver familieterapeut Jesper Juul i sin nye bog. Heri giver han også råd og vejledning om, hvordan forældre bedst styrker familiens trivsel og udvikling, når en kronisk sygdom er en del af hverdagen.

Medlemspris: 116 kr. pr. bog.

(Ikke-medlemmer betaler 179 kr.)

Alle ordrer bliver pålagt 20 kr. i forsendelsesomkostninger.

Bestil bogen på side 39, via telefon 43 43 59 11 eller på www.astma-allergi.dk - under butik - og oplys navn, adresse og medlemsnummer.

3/2006 AstmaAllergi Bladet 29

Kemi og Allergi REACH er omdrejningspunktet, når eksperter og politikere taler om kemikaliers påvirkning af vores sundhed og overfølsomhedssygdomme

af de eksisterende kemiske stoffer, der kun bliver risikovurderet, hvis de bliver mistænkt for at være særligt problematiske eller farlige.

Det betyder, at vi med den nuværende lovgivning dagligt bliver udsat for kemiske stoffer, som vi ikke kender effekterne af. Først ved mistanke om et stofs farlighed - ofte når skaden allerede er sket – bliver stoffet prioriteret til nærmere undersøgelser. Hvis stoffet udgør en risiko, kan myndighederne stille krav om, at det skal udskiftes med et mere sikkert stof.

Af Ewa Daniél, miljø- og sundhedskonsulent REACH står for Registration, Evaluation, Autorisation og Chemicals og er EU- kommissionens forslag til, hvordan man forbedrer reguleringen af kemikalier. Hvor regulering af kemikalier tidligere bestod af 40 forskellige lovgivninger, vil der med REACH kun være et enkelt system for alle kemikalier, som igen skulle give en ensrettet og mere harmoniseret regulering af kemikalier i EU. Den 13. december 2005 indgik EU’s medlemslande en politisk aftale om REACH, der stiller skrappere krav til industrien, når de producerer og bruger kemikalier. Aftalen forventer man bliver til lovgivning i løbet af 2007. På sigt kan det måske betyde færre kemikaliefremkaldte allergiformer.

REACH og allergi Kemikalier indgår som en stor del af vores hverdag. Vi har svært ved at undvære dem, men desværre gør de også en del mennesker syge – især dem, der arbejder med kemikalier. Op mod 12.000 hudlidelser og 3680 erhvervsrelaterede luftvejssygdomme er relateret til ukendte stoffer. REACH skulle gerne give større viden og opmærksomhed om kemikalier.

EU-kommissionen anslår, at der 5 år efter indførelsen af REACH vil være en nedgang i erhvervsrelaterede hudlidelser – fx eksem, irritation m.m. - med 10 %. Samtidig vil de fremtidige tests være mere fokuseret på allergi end tidligere – især i de tilfælde, hvor allergiårsagen er ukendt, men bliver sat i forbindelse med mange kemikalier. Allergi overfor kemi­kalier opstår typisk, når stoffet indgår i en for høj koncentration - det kan tests forbygge. Modsat den nuværende lovgivning, der ikke i tilstrækkelig grad sikrer forbrugere mod skadelige kemikalier, vil REACH give en bedre beskyttelse især mod allergi.

Før REACH I dag kender vi ikke effekterne af langt de fleste kemikalier, fordi lovgivningen kun stiller krav til industrien om at vurdere de nye stoffer, der er blevet markedsført efter 1981 – og det er faktisk kun 1 % af alle kemikalier. Der er altså 99 %

30 AstmaAllergi Bladet 3/2006

Efter REACH Når REACH bliver til lovgivning i 2007, vil det heldigvis også bringe større fokus på de allergifremkaldende effekter af kemiske stoffer. REACH kræver bl.a., at industrien skal lave sikkerhedsrapporter om, hvorvidt de kemiske stoffer irriterer hud, øjne og luftveje, samt om de sensibiliserer hud og luftveje. Med REACH skal alle kemikalier – både nye og gamle – vurderes i forhold til deres risiko for miljø og sundhed. Industrien skal fx registrere deres kemikalier og oplyse, hvilke stoffer de producerer, importerer og anvender - og de skal mærke dem.

Bevisbyrden bliver altså vendt – med REACH bliver det ­industriens ansvar at dokumentere, at kemiske stoffer og brugen af dem er sikre for både mennesker og miljø, før produkterne kommer på markedet.

Kritik af REACH

Økonomi Miljøstyrelsen har regnet sig frem til, at REACH over en 20-årig periode vil kunne spare samfundet for mellem 675 millioner og 5,2 milliarder kr. i form af færre arbejdsmiljørelaterede sygdomme som kontakteksem og kræft. Tallene er udelukkende baseret på de stoffer, vi bliver udsat for via arbejdet – man kan derfor formode, at der er langt mere at spare, hvis man regner konsekvenserne med for, hvis REACH også blev overført på kemikalier i fødevarer og kosmetik og ikke mindst miljøbesparelser i form af mindre forurening med disse stoffer.

Ingen træer vokser dog ind i himlen. Selvom REACH giver mange forbedrede tiltag for sundheden, er den også blevet kritiseret for, at industrien undervejs har haft indflydelse til at udvande kravene i REACH. Fx lagde det oprindelige lovforslag op til, at alle stoffer over 1 tons skulle risikovurderes – men det er endt med, at kun stoffer, der bliver produceret i over 10 tons, skal risikovurderes. Samtidig frygter især miljø- og forbrugerorganisationer, at den globale harmonisering af kemikalierne vil give en ringere vurdering af stofferne end den nuværende. Årsagen er, at alle stoffer – både nye og gamle – ifølge REACH skal vurderes inden 2011. Praktisk betyder det, at man ikke kan nå at gå så meget i dybden som tidligere, hvor der var færre kemikalier til vurdering.

Et skridt i den rigtige retning - I Astma-Allergi Forbundet ser vi positivt på REACH, der efter vores opfattelse giver en større sikkerhed for mennesker med allergi. Vi ser dog gerne, at loven bliver yderligere strammet op, siger Anne Holm Hansen, souschef i Astma-Allergi Forbundet.

- Forbrugerne har ret til at vide, hvilke kemikalier der er i deres produkter. Det er nødvendigt, at industriens data er

åbne og tilgængelige for offentligheden, så alle kan se effekterne af de forskellige stoffer. Varedeklarationerne bør omfattes af REACH, så forbrugerne ikke kun kan se, hvilke stoffer deres cremer indeholder men også have mulighed for at læse en vurdering, der er foretaget i forhold til de anvendte koncentrationer. En sådan tilgængelighed vil give en del forbrugere mulighed for at foretage et ordentligt valg.

REACH REACH er den engelske forkortelse for: Registration (registrering) Evaluation (evaluering) Autorisation (godkendelse) Chemicals (kemikalier)

3/2006 AstmaAllergi Bladet 31

SPØRG METTE

Foto: www.erikrefner.com

Skriv til Mette

- om træning med astma

Astma og doping Hej Mette Min søn på 17 skal med sin klub til Østrig til et stort håndboldstævne til påske. Min søn har astma og bruger Symbicort og Terbasmin. Ved du, om det er nødvendigt for ham med en særlig tilladelse til at tage medicinen?

Mangler du ideer til opvarmning, træning eller afspænding, der tager hensyn til din astma? Så skriv til Mette Jacobsen, som deler ud af sine erfaringer i AstmaAllergi Bladet. Du kan stille spørgsmål til alle idrætsgrene, men Mette svarer dog ikke på lægelige spørgsmål om medicin mv.

Skriv til blad@astma-allergi.dk - eller send et brev til AstmaAllergi Bladet, Universitetsparken 4, 4000 Roskilde – mrk. Spørg Mette.

Hilsen Linda Bemærk: Kun de spørgsmål, der bliver plads til i AstmaAllergi Bladet, kan forvente at få svar.

Kære Linda Symbicort indeholder både beta-2-agonister og glukokortikosteroider. Terbasmin indeholder beta-2-agonister. Begge stoffer er på dopinglisten.

Jeg bruger selv astmapræparater med præcis disse to stoffer og begge kræver et medicinsk certifikat for, at det er lovligt at indtage. Hvis ikke din søn har en tilladelse (certifikat) til at tage Symbicort og Terbasmin, så er det et brud på dopingreglerne, og han vil blive idømt en karantæne, hvis han bliver dopingtestet. Det er i princippet ligegyldigt, om han tager sin medicin til træning, til kampe eller helt uden for sporten. Når han er medlem af en idrætsklub under DIF (Danmarks Idræts Forbund) gælder dopingreglerne alle døgnets 24 timer.

astmamedicin, så kan du gå ind på AntiDoping Danmarks hjemmeside www.doping.dk. På denne side finder du også telefonnummer til sekretariatet, hvis I har brug for yderligere hjælp.

Hvis du vil vide mere om dopingregulativet, og hvordan din søn får et medicincertifikat, så han lovligt kan tage sin

Mange hilsner Mette

Håber I får en hurtig løsning.

AstmaAllergi Bladet arbejder på en artikel om astma, astmamedicin og doping

Læs mere…

Læs mere om idræt og astma i Astma-Allergi Forbundets pjece af Idræt og samme navn, som du kan Astma bestille på 43 43 59 11 eller downloade gratis på www.astma-allergi.dk – se under butik.

Information

32 AstmaAllergi Bladet 3/2006

Skynd jer at kontakte AntiDoping Danmark og få et certifikat, for lige nu går din søn faktisk rundt og er uvidende dopet, selvom han blot tager sin ordinerede astmamedicin.

til træner

e og idræ

tslærere

Hvorfor

overreagere på pollen?

FÅ POL GRATIS LEN VA R SEL

- som e eller -mail SMS

Se

ww

m w.b ere p ena å dry l.dk

Selvom pollensæsonen er over os, er der ingen grund til at overreagere. Uanset om det er høfeber, allergisk forkølelse, nældefeber, gener ved insektstik eller symptomer på allergisk sygdom så lindrer Benadryl (Acrivastin) eller Benaday (Cetirizin). Benadryl på omkring 30 minutter og i 8-12 timer – så den er god at have med, hvis behovet pludselig opstår. Benaday virker derimod i 24 timer og er oplagt at bruge forebyggende i længere perioder.

Når behovet opstår

Døgndækning

Benadryl® (Acrivastin) Anvendelse: Høfeber, nældefeber, gener ved insektstik og lignende symptomer på allergiske sygdomme. Dosering: Voksne: 1 kapsel efter behov, d.v.s. når symptomerne opstår, højst 3 gange dagligt. Bør kun anvendes af gravide, ammende og børn under 15 år efter lægens anvisning. Benadryl virker hurtigt og varer i 8-12 timer. Benadryl må ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne. Den almindeligste bivirkning er døsighed. I meget sjældne tilfælde kan der ligeledes opstå akutte allergiske reaktioner. Brug af Benadryl kan måske virke sløvende i større eller mindre grad. Det skal du tage hensyn til, hvis du færdes i trafikken eller skal arbejde med maskiner. Læs indlægssedlen i pakningen for yderligere information. Pakninger: Kapsler 8 mg 12 stk., 24 stk., 48 stk. og 96 stk. Benaday® (Cetirizin) Anvendelse: Høfeber, nældefeber, gener ved insektstik og lignende symptomer på allergisk sygdom. Dosering: Efter behov, 1 tablet eller 10 ml oral opløsning 1 gang daglig. Børn under 30 kg og mellem 2 og 5 år 5 ml 1 gang dagligt. Bør kun anvendes af gravide, ammende og børn under 2 år efter lægens anvisning. Benaday må ikke anvendes af personer med alvorlig nedsat nyrefunktion eller som er overfølsom over for indholdsstofferne. Benaday virker hurtigt og varer i 24 timer. De almindeligste bivirkninger er døsighed, hovedpine og mundtørhed. I sjældne tilfælde kan der forekomme for hurtig hjerterytme og i meget sjældne tilfælde alvorlige allergisk reaktioner. Brug af Benaday kan måske virke sløvende i større eller mindre grad. Det skal du tage hensyn til, hvis du færdes i trafikken eller skal arbejde med maskiner.

Læs indlægssedlen i pakningen for yderligere information. Pakninger: Tabletter 10 mg, 7 stk. og 21 stk. Oral opløsning 1 mg/ml, 100 ml. Pfizer ApS – tlf. 4420 1100 - www.benadryl.dk

BoligSiden Nye huse er meget tætte, og det stiller store krav til dig om at lufte ud – enten manuelt eller mekanisk

Frisk luft giver sunde boliger Af Joan Grønning Fra 1. april 2006 gælder nye skærpede regler i bygningsreglementet for, hvor tætte og velisolerede nye huse skal være.

Målet er at begrænse mængden af energi, der bliver brugt til opvarmning af boliger og erhvervsbyggeri. Kravet til luftskiftet i boliger er ikke ændret – det skal fremover stadig være 0,5 gang pr. time, og det er stadig et vigtigt krav, fordi mange af os opholder os indendørs 90 % af tiden.

- Det er meget vigtigt for både vi menneskers sundhed og boligens sundhed, at vi har gode udluftningsvaner, og at vi husker at lufte ud med gennemtræk 5-10 minutter ad gangen 3 gange om dagen, siger indeklimaekspert Peter A. Nielsen. Han mener ikke, at de nye regler ændrer noget radikalt for nybyggede huse, da byggebranchen i de sidste år har levet op til de nye krav om, fx hvor tætte vinduer og samlinger skal være.

- Rådet om tre daglige udluftninger med gennemtræk gælder

34 AstmaAllergi Bladet 3/2006

for en familie med sunde indeklimavaner. Dvs. familier, der ikke hænger tøj til tørre indendørs, som husker at tænde emhætten under madlavning, og som lufter godt ud efter bad og gerne også under badet, understreger Peter A. Nielsen.

Glemmer man disse helt almindelige indeklimaråd, så har man typisk brug for at lufte ud med gennemtræk endnu oftere – eller alternativt at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding til ca. 50.000 kr. i et nybygget enfamilieshus på 140 kvadratmenter og noget mere for et anlæg i et eksisterende hus.

Byggetidspunkt Bygger du eget hus, er det bedst at gøre det i sommerhalvåret, fordi der her er størst chance for at kunne holde byggematerialerne tørre. Huset bør generelt blive ’lukket’ hurtigt, så det kan blive opvarmet og gennemudluftet hurtigst muligt, så fugt og afgasninger kan komme ud af huset. Når byggematerialerne bliver transporteret eller opbevaret udenfor, bør de tildækkes, så fugt og skimmelsvampevækst kan undgås.

Videncenter for allergi:

Overvågning af kontaktallergi Af cand. mag. Martin Lauritzen, sektionsleder, Videncenter for allergi

20

Der er fokus på allergi. Næsten dagligt berettes i medierne om personers hverdag med allergi eller stigning i en eller anden form for allergi m.m.

Fokus på kemiske stoffer er naturlig set i lyset af de stigende forekomster af allergi. I dag har ca. hver 5. dansker allergi over for et eller flere kemiske stoffer – også kaldet kontakt­ allergi, der typisk viser sig som eksem på fx på hænder eller i ansigtet. Videncenter for Allergi følger udviklingen af kontaktallergi, for at vise hvordan man forebygger med bedst effekt samt for at finde nye årsager til allergi over for kemiske stoffer.

Overvågning af allergi over for kemiske stoffer foregår via et netværk af praktiserende hudlæger og hospitalsafdelinger rundt om i Danmark. Informationerne fra de praktiserende speciallæger belyser bredden i sygdommen, mens oplysninger­ fra hospitalsafdelingerne giver et billede af sygdommens sværhedsgrad.

Netværket har fået international anerkendelse. Europarådet har peget på det danske overvågningssystem som model til, hvordan andre lande kunne organisere deres videnopsamling på området.

14

Nye årsager til allergi Opgørelser fra netværket viser fx, at kontaktallergi over for konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitrile (MG) nu findes hos 4 % af alle eksempatienter, som bliver allergi­ testet hos en hudlæge. Dermed er MG den 3. hyppigste årsag til kontaktallergi – lige efter nikkel og parfume (se figur).

Data fra overvågningsnetværket har også vist, at MG-allergi ofte viser sig som håndeksem og er lige hyppig blandt mænd og kvinder. De hyppigste årsager til MG-allergi er brugen af fugtighedscremer og/eller flydende håndsæber konserverede med MG. Lyral er et parfumestof, som er en relativ ny og hyppig årsag til allergi. Der er specielt fokus på deodoranter som årsag til Lyralallergi. Det kemiske navn for Lyral er hydroxyisohexyl-3-cyclohexene carboxaldehyde.

Det er det kemiske navn, der vil stå i deklarationen på ­kosmetiske produkter.

SKAGEN Stuelejlighed til 3 personer, egen indgang og have, eller dobbeltværelse m/bad, egen indgang og have. Udenfor sæsonen (m. juni til m. aug.) også lange weekends. .

“Elgården”, 98 44 30 55.

Mænd Kvinder

% af testede

16

12 10 8 6 4 2

D PP

Ly ra l

am

PPD

Pe

ru

Ba

ls

Krom

Kr om

iu m

de Ko

lo

fo n

lt

hy

ba

de al

rm Fo

G

Kobalt

Ko

M

m

ce

Fr ag

ra n

N

ik k

el

Nikkel

ix

0

“Ti hyppigste årsager til allergi blandt eksempatienter, der er testet af en hudlæge.”

Forebyggelse MG blev i september 2005 forbudt i den type kosmetiske produkter, som er beregnet til at blive på huden, som fx fugtighedscreme. På baggrund af viden fra det danske netværk om årsager til MG-allergi behandler EU-kommissionen i øjeblikket en indstilling, fremsendt på foranledning af den danske miljøminister, om at forbyde MG i kosmetiske produkter som skylles af huden igen - fx flydende håndsæber.

Videncenter for allergi følger stadig udbredelse af MG­allergi og den var i 2005 fortsat høj. Det er ikke tilrådeligt at anvende kosmetiske produkter, heller ikke sæber med indhold af MG. Begrænsninger i anvendelsen af parfumestoffet Lyral diskuteres i øjeblikket i EU. Formaldehyd, kolofonium og krom Andre hyppige årsager til allergi er konserveringsmidlet formaldehyd, limstoffet kolofonium samt krom.

Formaldehyd optræder fx i kosmetik og i maling. Kolofon­ ium bliver typisk anvendt i mascara, vortelak og i nogle typer plastre. Allergi over for hårfarver (PPD) er også blandt de hyppigste årsager til allergi. Krom bliver typisk brugt til garvning af læderprodukter som sko, handsker og tasker.

Læs mere om overvågningsnetværket på www.videncenterforallergi.dk - ’om allergi’ + ’nationale allergidata’.

Kogekone

Annoncer

med bred allergimaderfaring

Få et godt tilbud på en annonce i ­AstmaAllergi Bladet.

Ring til annonce­ afdelingen på 8624 7577

Havfruen, Pia Skadhede havfruen@webspeed.dk Tlf. 86179804/41620772

3/2006 AstmaAllergi Bladet 35

Kilde: Vidsencenter for allergi

18

brevkassen

Send dine spørgsmål til AstmaAllergi Bladet Universitetsparken 4 · 4000 Roskilde blad@astma-allergi.dk

Medlemmer kan skrive til AstmaAllergi Bladets brev­kasse med spørgsmål relateret til overfølsomhedssygdomme. Akutte spørgsmål bør dog altid stiles til egen læge.

Kun offentliggjorte spørgsmål får svar fra ekspertpanelet.

Lugt i gammelt hus Kære Brevkasse

Kære “Mor til astmabarn”

Vi har en søn på 7 år, som har en række allergier bl.a. overfor husstøvmider og skimmelsvampe. Siden han var 2 år, har han haft astma i forbindelse med infektioner.

Der findes flere måder at finde frem til, hvorfra lugten kommer og hvad årsagen er til den.

Vi opdagede for 2 år siden, at vi i forbindelse med renovationen af vores gamle hus to år tidligere havde lukket gulvet over et fugtproblem således, at der var opstået skimmelsvamp i krybekælderen. Vi renoverede derfor krybekælderen efter alle kunstens regler og lagde gulvet på ny. Vi mener, at vi efter renoveringen er blevet skimmelsvampen kvit. Dog er der fortsat en underlig tung og sødlig lugt i huset, som vi ikke kan føre tilbage til et problem, som vi kender. Det lugter ikke som skimmelsvamp, der jo har en karakteristisk lugt af gammelt sommerhus eller kælder.

Jeg kan ikke lade være at overveje, om der fortsat kan være en eller flere provokatorer i huset, som trigger vores søns allergier og astma.

Spørgsmålet er, om der er en måde at finde frem til, hvad lugten skyldes - fx et lugtpanel eller nogle særlige analysemetoder, der kan anvendes til identificering af årsager til lugt? Endvidere vil jeg gerne spørge, om der er en måde at finde ud af, om lugten i sig selv kan være et provokerende allergen?

Med venlig hilsen Mor til astmabarn

John Heinig Lunge– og voksenlæge

Arne Høst Børnelæge

36 AstmaAllergi Bladet 3/2006

specialist med et godt kendskab til bygningsfysik, kan det være en sikker måde at finde årsagen til lugtkilden.

Det kan være med kemiske analysemetoder, der kan give nyttige informationer om hvilke stoffer, der er i luften i en bolig, og hvad det er for en lugtkilde, man skal gå efter.

Og det kan være med et lugtpanel, som dog mere siger noget om lugtstyrken og lugtkvaliteten end om, hvor fugtkilden befinder sig eller årsagen til lugtproblemerne.

Der kan også anvendes specialtrænede hunde. Det er dog ikke en metode, der mig bekendt anvendes i Danmark, men i Sverige har den været anvendt en del.

Men uanset hvilken metode eller kombination af metoder man vælger at bruge, så er det ret kostbart, da der altid vil gå en del tid med sådanne undersøgelser.

Man skal være ret heldig, hvis man kan få fat i en person med en god lugtesans og et godt kendskab til lugte, der umiddelbart kan sige, hvad det er og hvor lugtkilden er.

Selvom I har renoveret gulvet og krybekælderen efter alle kunstens regler, så er der så mange faktorer at tage hensyn til, at der let kan gå noget galt.

På basis af oplysningerne i brevet er det ikke muligt, at angive præcist hvad og hvor problemet skal søges.

Men nogle af de ting, der har betydning er: Ventilationen af kryberummet, varmeisoleringen, tætte lag, dræn, materialer, tæthed af krybekælderdæk mod boligen.

Der vil også være forskellige forhold i en krybekælder hen over året.

Til sidst spørger du, om lugten i sig selv kan være et provokerende allergen.

En anden mulighed er at få lavet en grundig fugtundersøgelse af huset.

Lugtstofferne er sjældent allergener, men de kan godt være med til at provokere en allergi. Lugtindtryk sendes direkte fra sansecellerne og ind i hjernen.

Lugtindtrykkene sendes til et område i hjernen, der er meget centralt for, hvordan vi føler, husker og lærer. Hjernen vil reagere, når den registrerer en fremmed ukendt lugt eller en kendt lugt, der tidligere er blevet tillagt farlighed.

Lugtdannelsen hænger som regel sammen med fugt, og hvis man får fat i en fugt-

Lugtesansen benyttes ofte til at afgøre om madvarer er blevet fordærvede.

Finn Schultz Larsen Hudlæge

David Sherson Arbejds- og miljømediciner

Janne Sommer Biolog

brevkassen Varmegenvinding • Hvem vil drikke en mælk fra køleskabet, der lugter råddent eller surt?

• Hvem vil gå ind i eller opholde sig i et hus, der har en lugt, hvor man tidligere har fået et astmaanfald?

På samme måde som placebo-effekten - mest kendt fra at give kalkpiller i stedet for piller med et aktivt stof virker, så findes der en effekt, der kaldes nocebo-effekten: Hvis man har en forventning om, at man ikke kan tåle noget og bliver udsat for dette noget - eller tror at man bliver udsat for det - kan være nok til at fremprovokere en effekt.

Lugten i et hus kan for enkelte personer formentlig have sådan en effekt.

Har din søn stadig slemme symptomer, så bør I gå til lægen, som måske kan finde en sygdom eller finde ud af, hvad der irriterer de følsomme luftveje.

Med venlig hilsen Peter A. Nielsen

Kære Brevkasse.

Vi er flyttet i nyt hus med varmegenvinding. Nu er jeg så blevet i tvivl om behovet for udluftning med åbne døre og vinduer, nu da der er kontinuerlig udskiftning af luften.

Vi har beregnet, at der ca. udskiftes 100

Kære Anni Ud fra Bygningsreglementets krav til luftudskiftning på 0,5 gang i timen, så er ydelsen af Jeres ventilationsanlæg med varmegenvinding i underkanten.

Såfremt loftshøjden i jeres hus er 2,30 m, så svarer det til et luftskifte på 0,33 gange i timen, dette suppleres så med et luftskifte morgen og eftermiddag på 0,8 gange i timen. Hertil kommer så det, der kaldes for brugerluftskiftet, som normalt ligger på knapt det halve af grundluftskiftet, som altså er 0,33, dvs. I overholder formentlig Bygningsreglementets krav.

Dette er det formelle.

Men for at vide, hvordan I får det i jeres nye hus, så må man vide noget om, hvor mange mennesker, der bor i huset og deres fugtvaner – altså om I bruger

Sven Johansen Øjenlæge

Håkun Djurhuus Advokat, miljø-, indeklima- og forsikringsret

Peter A. Nielsen Indeklimaekspert

m3 luft i timen døgnet rundt og 1 time med ca. 250 m3 om morgenen og sidst eftermiddag. Huset er i 2 etager på samlet 133 m2. Håber, I kan hjælpe mig med dette.

Med venlig hilsen Anni

emhætte under madlavning, om I hænger tøj til tørre inde i boligen, og om hvor meget I i øvrigt tilfører huset af fugt og andre forureninger – fx tobaksrøg.

Hvis I fx er en familie på 3-4 personer med fornuftige vaner, og hvis huset er godt konstrueret og udført af gode materialer, så skal I nok få et godt indeklima.

Men da I nu har et hus med ventilationsanlæg med varmegenvinding, så kunne ydelsen af dette formentlig med fordel godt sættes op fx til det dobbelte, uden at jeres varmeregning stiger væsentligt. Men prøv jer frem.

I kan evt. anskaffe et hygrometer, så I kan følge fugten i boligen. I kan læse mere om dette i Astma-Allergi Forbundets pjecer.

Med venlig hilsen Peter A. Nielsen

Jannie Dyring Jurist, social- og forvaltningsret

Betina Hjorth Ernærings- og husholdningsøkonom

3/2006 AstmaAllergi Bladet 37

BladButikken Asbjørn

Kun for medlemmer af Astma-Allergi Forbundet

– en god krammekammerat til de små

Bamsen er 20 cm høj. Betrækket er syet i 50 % polyester og 50 % terylene. Fyldet er af 100 % polyester.

Overskudet fra salg af bamser går til at købe bamser til ud­deling til børn, som er på hospitalet. Du kan læse mere på www.astma-allergi.dk, hvor du også kan bestille bamsen.

Pris: 35 kr. pr. stk. + 20 kr. i forsendelsesgebyr.

Bestil på bestillingslisten på side 39, i butikken på www.astmaallergi.dk eller på 43 43 59 11.

Bestillingsnummer 25004

Halv pris

Kunstplakat på tilbud Få 50 % rabat Plakaten er malet til Astma-Allergi Forbundet af maleren Lars Åkirke.

Formatet er 70x100 cm.

Pris ikke-signeret: 20 kr. + forsendelsesgebyr Pris signeret 40 kr. + forsendelsesgebyr Bestil kunstplakaten på telefon 43 43 59 11, eller via bestillingslisten side 39.

Bestillingsnummer 25040 + 25041

38 AstmaAllergi Bladet 3/2006

Er du overfølsom?

- bliv medlem af Astma-Allergi Forbundet

• 6 numre af AstmaAllergi Bladet med den nyeste information om behandlingsmetoder, forbrugerinformation, forskning og praktiske råd m.v.

• Mulighed for at søge om økonomisk hjælp via vore fonde til rejser, rekreation og ferie • Tilbud om møder og foredrag

Bestilling

• Diverse medlemstilbud og rabatter

Foldere Antal Nr.

11003

11005

11006

11013

11017

11025

11037

20300

Et medlemskab i Astma-Allergi Forbundet koster 200 kr om året og giver dig:

Titel Adm. Astma-Allergi Forbundet – med i din hverdag Beskyt dine hænder - Beskyt dine luftveje (til frisører) Sund fornuft Træ ånder – du ånder med Ren besked om nikkelallergi Idræt og astma Dagens pollental og pollenvarsling Pollenkalender

gebyr 0,00 2,00 0,00 2,00 2,00 0,00 2,00 2,00

GRATIS FOLDER: “Astma-Allergi Forbundet – med i din hverdag”

Bøger

Antal Nr. Titel Pris

30082 Allergiske Lidelser - af Anders Munck m.fl.

70,00

30205 Astma hos skolebørn - af børnelæge Hans Bisgaard 60,00

30206 Astma hos voksne - af læge Jørgen Lund 60,00 116,00

30084 Familier med kronisk syge børn (Norm. pris 179,-)

+ 20 kr. forsendelsesgebyr pr. ordre

30085 Mette bag medaljerne (Norm. pris 199,-) 150,00

+ 30 kr. forsendelsesgebyr pr. ordre

30603 Astma- og Allergihåndbogen 194,00

+ 40 kr. forsendelsesgebyr pr. ordre

Pjecer

Antal Nr. Titel Adm. gebyr

10009 Rengøring hos dig der er overfølsom 8,00

10010 Skimmelsvampe i boligen 8,00

10012 Allergi og forebyggelse 8,00

10014 Astma og forebyggelse 8,00

10023 Kender du en? - om overfølsomhed i skolen 0,00

10024 Kender du en? - Lærer-/pædagogvejledning 0,00

10027 Lokalsteroid til børn med astma 8,00

10028 Kort og godt om tabletter 8,00

10029 Overfølsomhed over for mad – symptomer og diagnose 8,00

10030 Mælkeallergi, børn og mad (ny udgave) 8,00

10031 Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad 8,00

10032 Nikkelallergi og mad 8,00

10033 Allergi over for korn, jordnødder, nødder og soja 8,00

10034 Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr 8,00

10035 Pollenallergi og mad 8,00 8,00

10036 Har du høfeber?

10038 Klør dine øjne – høfeber i øjnene 8,00

10039 Allergi i øjne og næse 8,00

10040 Astmamedicin 8,00

10041 Kontakteksem 16,00

10047 Dit job, Dit valg, Dine muligheder – Erhvervsvalgpjece 8,00

50036 Cøliaki og mad uden gluten 8,00

50037 Varedeklarationer og Overfølsomhed 8,00

11007 Husstøvmideallergi/Pollenallergi 8,00

Bestilling, betaling og levering Udfyld skema og send det med en check til Astma-Allergi Forbundet, Universitetsparken 4, 4000 Roskilde. Eller bestil og betal på www.astma-allergi.dk (butik). Online-betalinger via hjemmesiden bliver registreret samme dag, de bliver afgivet. Modtager vi ikke betaling sammen med ordren, sender vi girokort til betaling.

Ikke-medlemmer betaler dobbelt adm. gebyr.

Andet

Antal Nr. Titel Pris

25004 Asbjørn-bamse 35,00

25040 Kunstplakat, ikke signeret 39,00

25041 Kunstplakat, signeret 79,00

35001 CD-Rom om indeklima 49,95

+ 20 kr. forsendelsesgebyr pr. ordre Antal Nr. Titel Pris

25014 Badekåbe, natur (small) 398,00

25015 Badekåbe, natur (medium) 398,00

25016 Badekåbe, natur (large) 398,00

25017 Badekåbe, natur (X-large) 398,00

25019 Badelagen, natur (100x150) 159,00

25021 Badehåndklæde, natur (70x140) 119,00

25023 Håndklæde, natur (50x100) 69,00

+ 40 kr. forsendelsesgebyr pr. ordre

NB: Der kan gå op til fem hverdage, før vi kan registrere din betaling, hvis du betaler via homebanking, bank eller giro. Varerne bliver sendt senest første hverdag efter, vi har modtaget din betaling.

Forsendelsesgebyr Bestiller du flere varer på en gang, betaler du kun forsendelsesgebyr én gang pr. ordre, og det vil være det højeste gebyr, der bliver tillagt.

Jeg ønsker at blive medlem af Astma-Allergi Forbundet og bliver samtidig knyttet til nærmeste lokalforening, der holder mig orienteret om lokale tilbud og møder.

Jeg er medlem nr.: (Se bag på bladet)

Send skema og kupon i en kuvert til:

Navn:

Astma-Allergi Forbundet

Adresse: Postnr.:

By:

Universitetsparken 4 4000 Roskilde

3/2006 AstmaAllergi Bladet 39

køkkenhjørnet Har du et godt tip eller gode opskrifter, andre kan have glæde af, så skriv til os på AstmaAllergi Bladet, Universitetsparken 4, 4000 Roskilde. blad@astma-allergi.dk

Forårsdesserter Det er svært at købe spændende desserter uden mælk, hvede og gluten, men så kan vi jo heldigvis lave dem selv.

Til mange desserter hører fløde eller flødeskum. Har I mælkeallergi, er der flere muligheder:

Erlet

Piskes til flødeskum eller bruges som creme. Erlet sælges af mange bagere. Kan også købes hos grossisten Metro, hvis du er momsregistreret – eller kender en, der er.

Rapsy Vaniljsås

Pulver til oprøring med vand. Den er rigtig god og kan bruges i stedet for flødeskum. Creme kan laves i den tykkelse, man vil have, og kan irøres lidt pisket Erlet. Skal stå i lidt tid inden brug.

Sælges af AllergiKost Danmark.

Rapsy Frutty yoghurt

Pulver til oprøring med vand. Alt efter tykkelse og smagstilsætning anvendes den som creme eller irøres Erlet til en slags flødeskum. Sælges af AllergiKost Danmark, der også fører et ispulver, som smager aldeles fremragende, og som kan laves til softice og serveres til en dessertkage.

Italienske medaljer

– uden mælk, hvede og gluten Marengs: 2 æggehvider ½ tsk. eddike 100 g sukker Fyld: 2 dl mælkefri yoghurt ½ tsk. stødt kanel ca. 2 tsk. flydende honning 100 g jordbær Ovnen stilles på 110 grader.

Marengs: Pisk æggehvider, eddike og 1 spsk. sukker med en håndmikser i et par minutter. Tilsæt derefter resten af sukkeret lidt ad gangen, til hviderne er helt stiftpiskede. Dæk bagepladen med bagepapir, og fordel marengsmassen herpå i 4 cirkler med en diameter på ca. 10 cm. - brug to skeer eller en sprøjte­pose.

Bag marengsen i oven i ca. 45 min. Når de tages ud skal de være tørre, men ikke brune.

Fyld: Rør yoghurten med kanel, og smag til med honning. En god og dyr honning smager gerne bedre end en billig. Læg en skefuld på de to af de bagte marengs, og fordel de skyllede og halverede jordbær oven på cremen. Læg lidt mere creme henover jordbærrene. Afslut med endnu en marengs.

Oatly

Firmaet har både en havredrik, is, samt en god havrefløde - alt lavet på havre. Sælges i flere store supermarkeder.

Solbærmousse

– uden æg, mælk, hvede og gluten 3 dl frosne solbær 1 dl sukker 2 dl mælkefri tyk yoghurt – fx Rapsy 2½ dl pisket Erlet Bærrene blendes og blandes med sukker og yoghurt. Erlet’en piskes stiv og foldes i bærrene med let hånd. Anden frossen frugt kan også anvendes.

40 AstmaAllergi Bladet 3/2006

Rosmarinmuffins

– uden mælk, hvede og gluten 200 g sukker 200 g mælkefri margarine 1 vanillestang 3 æg 150 g fin mel glutenfri - fx - 50 g rismel - 50 g kartoffelmel - 50 g boghvedemel 2 tsk. bagepulver 1 nip salt 75 g mandelsplitter 3 spsk. finthakket rosmarin reven citronskal fedtstof til formene Pisk sukker, margarine og kornene fra vanillestangen grundigt sammen med håndmikser. Tilsæt æggene et ad gangen, og pisk grundigt mellem hvert æg. Bland mel, bagepulver, fintreven citronskal, mandler og rosmarin sammen i en anden skål.

Vend meget varsomt melblandingen i æggeblandingen. Kom dejen i smurte muffinsforme, og fyld dem 3/4 op. Bag dem ved 185 grader i ca. 20 min. De skal være svampede og give efter for et let tryk. Serveres med frisk frugt og creme, softice eller Erlet flødeskum.

Tillykke

Til hjemmelavet is kan det godt betale sig at investere i en ismaskine – alternativt sættes den rørte ismasse direkte i fryseren, hvorefter man rører i den hver halve time indtil isen er klar.

Redaktionen ønsker Merete Mortensen tillykke med de 60 år.

Kokosis med passionsfrugtsirup – uden mælk, hvede og gluten Sirup: 6 spsk. sukker Kød og saft fra 4 passionsfrugter ½ dl vand

Chokoladekage med abrikos – uden mælk, hvede og gluten 125 g mælkefri margarine 125 g sukker 4 æggeblommer 200 g smuttede mandler 175 g chokolade 72 % - tjek for mælk 4 stiftpiskede æggehvider ca.½ dl god abrikosmos 3 spsk. orange likør

Pisk margarine og sukker cremet, rør æggeblommer, mandler og chokolade i, og vend de stiftpiskede æggehvider i til sidst.

Hæld dejen i en smurt springform 22 cm i diameter og bag kagen ved 180 grader ca. 50 min., til den føles fast ved et let tryk på midten. Tag kagen ud og lad den afkøle på rist. Rør abrikosmosen med likøren, og kom det ud over kagen. Smelt chokolade og margarine over vandbad. Lad den afkøle let, og hæld den hen over kagen i et tykt lag.

Kokos-is: 1 dåse kokosmælk 125 g sukker 2 æggehvider 1 dåse kokoscreme (federe konsistens end mælk - fås også i blokke) 1½ dl Erlet Kom ingredienserne til siruppen i en gryde over svagt blus og rør, indtil siruppen er blevet tyk. Lad den køle af.

Kom kokosmælk i en gryde sammen med sukkeret. Lad det simre i ca. 5 min. ved svag varme. Pisk i en anden skål æggehviderne stive. Pisk, mens den varme kokosmælk tilsættes. Lad massen afkøle i køleskab. Når massen er kold, tilsættes kokoscreme og Erlet.

Kom massen i ismaskinen. Når den er som softice, kommes den i en beholder. Bland den med halvdelen af siruppen, mens den hældes i beholderen. Sæt den i fryseren, til den skal spises. Serveres med sirup.

Jordbærsalat med basilikum – uden æg, mælk, hvede og gluten 2 spsk. balsamico eddike 2 spsk. cidereddike Et nip salt 1 tsk. sukker 1 potte frisk basilikum 250 g jordbær Lidt flormelis Kog eddike, salt og sukker i en lille gryde, til massen er sirupsagtig.

Lad den køle af.

Fordel en potte frisk basilikum over tallerkenerne. Skær jordbærrene i kvarte. Hæld siruppen over, og drys med lidt flormelis. Man kan også købe færdige sirupper og komme henover bærrene.

Mangois

– uden mælk, hvede og gluten 2 modne mango Saften af 1 appelsin Fintrevet skal af ½ lime Saften af 1½ lime 90 g flormelis 1 knivspids salt 1 pasteuriseret æggehvide Lidt lime saft og citronmelisse Skyl og halver mangofrugten. Gem den ene halvdel i køleskabet til senere. Skræl de andre dele, og skær kødet fri fra stenene. Kom mangokødet i blenderen sammen med appelsinsaft, limeskal og saft samt flormelis og salt. Blend det hele til en fin puré. Tilsæt evt. mere flormelis. Tilsæt æggehvide og blend igen. Isen bliver bedst af at blive lavet i en ismaskine, men den rørte ismasse kan også sættes direkte i fryseren, hvorefter man rør i den hver halve time.

Isen tages op ca. 20 min. før servering.

3/2006 AstmaAllergi Bladet 41

Kampagner skal lære de unge at tage hensyn til deres helbred – fx astma og eksem – når de søger fritidsjob eller uddannelse

Ung på arbejde Af Susanne Ulk, Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning og Forskning Hvad er jeg god til?

Hvad er godt for mig?

Det er to spørgsmål, som alle unge bør stille sig selv, inden de vælger uddannelse og job.

Typisk tænker de fleste først på faglige og sociale krav som: Skal jeg være god til matematik?, Skal jeg kunne samarbejde – og være kreativ? Falder jeg ind i omgangstonen blandt kollegerne?

Det er dog lige så vigtigt, at man gør sig klart, hvilke konsekvenser jobbet har for ens helbred – og hvilke muligheder og barrierer ens eget helbred kan sætte for valg af job. Det gælder især for unge, der har eller har haft børne­eksem eller astma.

Det er farligt at være ung på arbejdsmarkedet At det ikke er et lille problem, viser statistikken. Unges arbejdsskadefrekvens er 1½ gang højere end ældres, og hvert år dør unge på deres job eller fritidsjob. Nogle unge får også en helbredsskade, der kan følge dem hele livet. Fx hvis de arbejder med vand eller kemikalier, der kan give eksem og allergi. Top 3 for brancher, der giver allergiske eller irritative hudlidelser, er ”hotel og restauration”, ”supermarkeder, varehuse og butikker” og ”personlig pleje og anden service”.

Det er typisk kontakteksem efter vådt arbejde eller specifikke allergiformer – fx nikkelallergi – der dominerer denne liste.

Unge og arbejdsmiljø skal i fokus For at sætte fokus på unges arbejdsmiljø lancerer Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i efteråret (uge 43) i hele Europa kampagnen ”Sikker jobstart” for unge. I Danmark følger Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning og Forskning kampagnen op med materialer og aktiviteter. Kampagnen henvender sig også til forældre og de unge selv. Forældrene skal nemlig lære at passe bedre på deres børn, og de unge skal lære at passe bedre på sig selv og hinanden.

42 AstmaAllergi Bladet 3/2006

Vidste du fx, at hvis den unge er under 15 år eller omfattet af undervisningspligten, skal arbejdsgiveren – inden første arbejdsdag - oplyse forældre eller værger om jobbet og fx om eventuelle risici, der er forbundet med arbejdet, samt de kontrolforanstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.

Mange unge tror, at de selv har ansvar for deres arbejdsmiljø.

De ved ikke, at arbejdsgiveren har ansvar for, at der bliver taget hensyn til den unge – fx alder, udvikling og helbredstilstand.

De ved heller ikke, at forældrene bør skride ind, hvis dette ikke overholdes.

Vidste du det?

Læs om kampagnen på http://ew2006.osha.eu.int/ samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse om unges arbejde på www.at.dk/sw12593.asp

Fakta • 2/3 af alle børn og unge under 18 år har et fritidsjob.

• De debuterer tidligt på arbejdsmarkedet - hver 4. begynder i 13-års-alderen.

• Knap hvert 3. barn eller ung med et fritidsjob har to eller flere jobs samtidigt.

• De 13–14-årige deler typisk aviser eller reklamer ud, passer børn, gør rent eller arbejder i virksomhed, værksted el. lign.

• De 15-17-årige arbejder typisk i supermarked, bagerbutik, grillbar, samt i virksomhed eller ­værksted.

• Stort set alle unge under 18 år har på et eller andet tidspunkt haft et fritidsjob.

nytfralokalforeningerne Astma-Allergiforeningen

Nordjylland

AALBORG ZOOLOGISKE HAVE Torsdag d. 1. juni kl. 19.00 – efter lukketid Mølleparksvej 63, 9000 Aalborg En guide i Zoologisk Have viser os rundt og fortæller om dyrene. Max. 30 personer pr. guide og vi har reserveret 2 guider, men har mulighed for at få en ekstra guide. Vi henstiller til, at der ikke ryges under rundvisningen af hensyn til de, der har problemer med røgen.

Arrangementet er kun for medlemmer og deres husstand og koster 30 kr. pr. næse.

Tilmelding efter først-til-mølle-princippet og senest 15. maj 2006. Oplysninger om deltagerantal børn og voksne, alder på børn, medlemsnummer (står bag på bladet) samt en check på beløbet sendes til Anne Heydon, Th.V. Gardesvej 7, 9210 Aalborg SØ.

FAMILIEGRUPPER Se angående familiegrupper på www.astmaogallergi.dk

ALLERGIMAD Vi arbejder på et arrangement med AllergiKost Danmark og en diætist. Dette vil formentlig ske i løbet af efteråret.

JULETUREN 2006 Juleturen bliver i år den 3. december. Hvad dagen bringer er indtil videre en overraskelse, men reserver allerede dagen nu.

P.b.v. Karin Dahl Assing

Action

til store

Astma-Allergiforeningen

Ønskes der bekræftelse på deltagelse bedes medsendt en frankeret svarkuvert.

KØR-SELV-TUR TIL FÅRUP SOMMERLAND Lørdag d. 5. august Pirupvejen 147, 9493 Saltum Der bliver igen i år tag-selv-buffet – grillmad af forskellig art med fri salatbar, flûtes, samt bagte kartofler og pommes frites. Der har ikke været den store efterspørgsel efter allergi­ venlig mad, hvorfor vi i år dropper det. Har du fødevareallergi, bedes du/I medbringe mad selv - efter aftale med Fårup Sommerland.

Oasen er reserveret fra kl. 13.30–15.00. Drikkevarer må ikke medbringes, men skal købes i Oasen.

Turen koster 100 kroner pr. næse uanset alder og gælder kun for medlemmer og deres husstand. Bedsteforældre og børnenes kammerater kan købe ekstra billetter til 200 kr., som svarer ca. til det, Astma- og Allergiforeningen for Nordjylland betaler pr. person. Der er ingen max. deltagerantal, men ALLE medlemmer kan deltage – husk blot til­meldingsfristen.

børn!

Viborg og Omegn

Der har været afholdt generalforsamling den 7. februar med 1 fremmødt udover bestyrelsen. Der var ingen forslag eller andet indkommet.

P.b.v. Rita Petersen

www.astma-allergi.dk

Astma

Action styrer!

Tilmelding sker senest 1. juni 2006 ved at sende en check på beløbet til Lis Dueholm, Engdraget 11, 9200 Aalborg SV vedlagt en frankeret (8,00 kr.) og adresseret C5 kuvert.

Oplys antal børn og voksne, alder på børn, samt medlemsnummer (står bag på bladet). Mærk kuverten ”Fårup”.

HUSK at sende alle de oplysninger vi beder om, da vi ellers ikke kan garantere deltagelse i årets tur. I løbet af juni måned vil I få tilsendt billetterne, hvis muligt - ellers får I jeres penge retur.

www.astma-allergi.dk 3/2006 AstmaAllergi Bladet 43

nytfralokalforeningerne Astma-Allergiforeningen

Århus Amt

ALLERGIKOST Lørdag d. 6. maj 2006 kl. 14.00-16.00 Langenæs Handicap Center, Langenæs Allé 21, Århus C Vi sætter allergikost i fokus. Det handler om cøliaki / gluten allergi, mælkeallergi og om forskelle og muligheder.

Det er en fordel, hvis du på forhånd oplyser os om dine allergier. Se evt. nærmere på www.allergikost.com

FAMILIE- OG NETVÆRKSGRUPPE Vi har taget kontakt til de børnefamilier, der har tilmeldt sig til opstart af netværksgrupper. Er der flere astma- og allergiramte børnefamilier, som ønsker kontakt med andre familier for at dele erfaringer og lære af hinanden, vil vi stadigvæk være bindeled mellem jer, så kontakten i første omgang bliver formidlet gennem os.

Skriv et par ord til os på aaf-aarhus@mail.dk eller AstmaAllergiforeningen for Århus Amt, Spanien 63, 8000 Århus C eller kontakt os på 86 13 50 11 torsdage kl. 16.00-18.00.

Følg generelt med i vores aktiviteter på www.aaf-aarhus.dk

Tilmelding hurtigst muligt og senest torsdag d. 4. maj 2006 kl. 16.00 på aaf-aarhus@mail.dk, 86 13 50 11 eller 30 31 07 21.

JESPERHUS BLOMSTERPARK Lørdag d. 19. august 2006 Sæt allerede nu X i kalenderen til årets familieudflugt.

Se nærmere i næste blad, der udkommer omkring d. 1. juli 2006.

BEVÆG KROPPEN! 1- Bevæg dig Har du brug for og lyst til: - At alment bevæge og styrke kroppen - At specifik styrke og udspænde de såkaldte respirationsmuskler, som hjælper til ved vejrtrækningsbesvær - At få information om hvilestillinger, hjælpemuskler og om støtte for vejrtrækning - At lære afspænding til blid musik Dette tilbud har du nu. Frivillighusene i Århus Kommune og Langenæs HandicapCenter har ansat fysioterapeut Helga Møller Nielsen, som har erfaring med lungesygdomme fra 4 år på Rigshospitalets lungeafdeling. Helga Møller Nielsen vil med glæde oprette et hold og tilpasse træning efter behov.

2- Alternativ stavgang Har du lyst til at prøve stavgang til trods for: - At du kun kan gå kortere ture - At du har skavanker - At du har vejrtrækningsproblemer etc.

Så har du mulighed for at følge fysioterapeut Helga Møller Nielsen, der vil tilpasse stavgang til dig.

Personlig henvendelse vedr. begge arrangementer til Helga Møller Nielsen onsdage kl. 8.30-10.00 på 86 14 02 33.

Eller kontakt Langenæs Handicap Center på 86 14 02 33 på hverdage mellem 8.30-15.00.

44 AstmaAllergi Bladet 3/2006

P.b.v. Birgit Laursen

Astma-Allergiforeningen

Vejle Amt

TAK! Efter 15 år som formand for lokalforeningen har jeg nu sagt fra og overgivet tøjlerne til Anker Warncke.

Det har været en lang tid med rigtig mange positive oplevelser, samtaler med mange rare mennesker og møde med gode kontakter. I det hele taget er det næsten blevet en livsstil, som jeg nu må lave om på. Dog vil jeg stadig være blandt bestyrelsesmedlemmerne i foreningen et stykke tid endnu.

Kommunalreformen vil fra år 2006 medføre en opdeling af foreningen, men det bliver Anker, der nu tager hånd om de ting, og jeg ønsker ham held og lykke med på vejen.

Til sidst retter jeg en stor tak til alle de bestyrelsesmedlemmer, der har været omkring mig i årenes løb. Uden dem var det hele ikke gået. Ligeledes tak til administrationen og bestyrelse i Forbundet for det altid gode samarbejde.

Med venlig hilsen Ulla Bennedbæk, afgående formand

HUSK Kontoret på Rødkildevej 16, 7100 Vejle er åbent for personlig henvendelse efter aftale. Vi kan dagligt kontaktes på aafvejleamt@mail.dk og telefon/fax 75 82 24 06.

P.b.v. Anker Warncke

Astma-Allergiforeningen

Odense og Omegn BEVÆGELSE FOR M/K MED KRONISK LUNGEBESVÆR Tirsdag, onsdag og torsdag eftermiddage Undervisningen foregår v. fysioterapeut, og giver øget kendskab til lungernes funktion, gode råd om en bedre vejrtrækningsteknik, øget livskvalitet og kontakt med andre i samme situation.

Vi opretter løbende nye hold!

BEVÆGELSESLÆRE I VARMTVANDSBASSIN Hold 1: Onsdage 20.00-21.00 Hold 2: Fredage 12.30-13.00 Hold 3: Fredage 13.00-13.30

ASTMA INGEN HINDRING - KOM I FORM Tirsdage 16.30-18.10 Vejrtrækningsteknik og intervaltræning under løb Undervisning ved fysioterapeut i opvarmning, hvordan man undgår skader, samt vejrtrækningsteknik under løb.

Astmatikere vil blive orienteret om brug af medicin i forbindelse med træning. Pris 295 kr. Husk at medbringe din astmamedicin / anfaldsmedicin.

Astma-Allergiforeningen

Roskilde

ROSENBORG SLOT Søndag d. 14. maj kl. 11.45 Øster voldgade 4 A, 1350 København K Rosenborg Slot er ikke bare en smuk historisk bygning.

Det er også et fascinerende kulturhistorisk museum, der rummer nogle af Danmarks største kulturskatte, deriblandt de danske kronregalier og kronjuvelerne.

Gå eventuelt en tur i Botanisk Have og nyd foråret efter besøget på Rosenborg Slot.

Deltagerantal: 20 personer.

Pris: Voksne 45 kr., børn 15 kr.

Tilmelding efter først-til-mølle-princippet - dog senest den 8. maj til Sanne Evertsen på 61 65 92 44.

Offentlig transport: Tog til Nørreport Station – derefter 10 minutters gang.

P.b.v. Jytte Daniél

Astma-Allergiforeningen FAMILIESVØMNING – inkl. varmtvandsbassin Søndage kl. 15.00–18.00 Højme Svømmehal, Højmevænget 3, Dyrup, 5250 Odense SV 6 hold der hver har adgang i ½ time i varmtvandsbassinet samt 1 time i det kolde bassin.

Det er vigtigt med tilmelding, hvorefter I får direkte besked.

BEVÆGELSE FOR GRAVIDE PÅ LAND OG I VAND Højmehallens varmtvandsbassin og træningslokale I vand: Tirsdage kl. 12.00–12.30 På land: Tirsdage kl. 12.45–13.30

Vestsjælland

LEGEDAG FOR BØRN OG VOKSNE Lørdag d. 6. maj 2006 senest 9.45 Gerlev Legepark syd for Slagelse Kun for egne medlemmer.

Efterårsprogram udsendes ved midsommer.

P.b.v. Ole Skude

STAVGANG Tirsdage kl. 18.15–19.30 - start i uge 12 Har du ikke prøvet det før, byder chancen sig nu. Der er mulighed for at låne stave. Instruktion v/fysioterapeut.

LEGESTUE - Pusterummet Børn fra 2-5 år - uden voksne - dagligt kl. 8.30-14.00 Børn under 2 år – med en voksen – mandage kl. 9.30–12.00 Odense Kommune yder tilskud til pasning.

Yderligere oplysninger og tilmelding til alle arrangementer hos lokalforeningen på 66 17 94 29.

Læs mere om din lokalforening på www.astma-allergi.dk

P.b.v. Ine Møller Hansen

3/2006 AstmaAllergi Bladet 45

nytfralokalforeningerne Astma-Allergiforeningen

Storkøbenhavn

BABYMESSE Lørdag d. 6. maj og søndag d. 7. maj kl. 10.00-18.00 Øksnehallen, Halmtorvet Igen i år vil vi være at finde på babymessen sammen med lokalforeningen for Frederiksborg amt og Astma-Allergi Forbundets rådgivning.

Er I vordende forældre, nuværende forældre eller bedsteforældre, er dette tilbud måske noget for Jer. Kunne I tænke jer at besøge messen og tale med jeres lokalforening, eller har I spørgsmål til rådgivningen, er I meget velkomne. Der sker en masse spænderne aktiviteter, og der er mange gode tilbud.

Har dette Jeres interesse, har vi et antal fribilletter til rådighed. Send os en mail på aaf.stkbh@tiscali.dk eller ring på 40 68 04 14 eller 25 30 41 14.

På gensyn på Babymessen!

Har DU ideer til arrangementer, foredrag mv. – eller vil du give en praktisk hånd – så hører vi gerne fra dig på 25 30 41 14 eller 40 68 04 14.

P.b.v. Dorrit Ingeman

Action

til store

børn!

Kære Lokalforeninger:

www.astma-allergi.dk

Send jeres indlæg på info@astma-allergi.dk

Astma

Action styrer!

Kolofon AstmaAllergi Bladet nr. 3 – maj 2006 Oplag: 22.000 ISSN 0900-4262 Trykt med vegetabilske farver på papir, der er ISO 14001 Certificeret, Emas mærket samt PEFC certificeret.

4/2006 udkommer ca. d. 1. juli 2006 Deadline: 15. maj 2006

Udgivet af: Astma-Allergi Forbundet Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Fax 43 43 54 33 blad@astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk Redaktion: Anne Holm Hansen (ansv.)

Joan Grønning (redaktør) Dorthe Christiansen (komm.medarb.)

Helle Schultz (sekretær)

www.astma-allergi.dk

Løssalgspris: 40 kr.

46 AstmaAllergi Bladet 3/2006

Tryk: K. Larsen & Søn

Medlem af:

Hele landet: Tlf. 43 43 42 99

Grafisk tilrettelæggelse: Brandpunkt a|s Annonceekspedition: Finn Skovsgaard Holme Parkvej 389 8270 Højbjerg Telefon 86 24 75 77 Fax 86 24 75 82 annonceafdelingen@stofanet.dk

Rådgivningen:

Bemærk: Forbundet kan ikke tage ansvaret for virkning af annoncerede produkter, ligesom indholdet af indsendte artikler og læserbreve står for forfatterens egen regning.

ASTMA-ALLERGI FORBUNDET Universitetsparken 4 · 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 · Fax 43 43 54 33 Rådgivning Tlf 43 43 42 99

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

STORSTRØMS AMT

RIBE AMT

Kontakt: Astma-Allergi Forbundet Tlf. 43 43 59 11

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

STORKØBENHAVN

Postbox 1 2820 Gentofte Træffes på tlf. 40 68 04 14 man., tirs. og onsdag ml. kl. 16 og kl. 18. www.astma-allergi.dk/lokalforeninger aaf.stkbh@tiscali.dk Formand: Dorrit Ingeman Tlf. 25 30 41 14 Næstformand: Dan Pedersen Tlf. 40 68 04 14

ODENSE OG OMEGN

Jagtvej 59 5000 Odense C Tlf. 66 17 94 29 Mandag til og med torsdag 11.30-12.30 Torsdag 15.00-16.30 astma-allergi@dk2net.dk www.astma-fyn.dk Formand: Ine Møller Hansen Fædresmindevej 4 5250 Odense SV Tlf. 66 17 44 29 ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

FREDERIKSBORG AMT

SYDFYN

Formand: Kirsten Aunstrup Drosselvej 4 3300 Frederiksværk Tlf. 47 72 07 07 Kasserer: Jette Sachse Bymose Park 43 3200 Helsinge Tlf. 48 70 68 75

Formand: Anne Lise Larsen Foreningstlf. 24 61 54 94, 62 26 19 27 klb.larsen@mail.dk Kontaktperson Langeland: Annemarie Bak Tlf. 62 59 16 99 Kontaktperson Ærø: Lise Lotte Koch Kristensen Tlf. 62 58 18 87

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ROSKILDE AMT

Formand og kontaktperson: Jytte Daniél Motelvej 25 4000 Roskilde Tlf. 46 36 88 78 aaf.rosk@mail.dk ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

NORDVESTSJÆLLAND Formand: Kirsten Madsen Folehaven 6 4281 Gørlev Tlf. 58 85 56 30 km-aaf-nv@mail.dk Kontaktperson: Merete Mortensen Ellemosevej 5 B 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 42 15

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

MIDTSJÆLLAND Kontakt Astma-Allergi Forbundet Tlf. 43 43 59 11

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

VESTSJÆLLAND

Formand: Ole Skude Østre Allé 16 4200 Slagelse Tlf. 58 52 24 58 goskude@mail1.stofanet.dk Kasserer og kontaktperson: Annie G. Jensen Rømøparken 14 4200 Slagelse Tlf. 58 52 52 87

SØNDERJYLLAND SØ Formand: Charlotte Bonde Skovengen 6 - Tørsbøl 6300 Gråsten Tlf. 74 65 92 52 Kasserer: Pernille Bonde Nielsen Bredbækvej 8 - Nybøl 6400 Sønderborg Tlf. 74 46 88 81 Sekretær: Sanne Iversen Svalevænget 21, Ulkebøl 6400 Sønderborg Tlf. 74 43 14 46

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

AABENRAA Formand: Jytte Schaadt Egemosen 13 6200 Aabenraa Tlf. 74 62 19 05

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

HADERSLEV OG OMEGN Formand: Inga Tagesen Kastrup Bygade 26 6510 Gram Tlf. 74 82 23 53 Næstformand: Kristiane Skau Årøsundvej 6,1 6100 Haderslev Tlf. 74 53 03 09 Kasserer: Kirsten Sommerlund Hyrupvej 38 6520 Toftlund Tlf. 74 83 36 16

ASTMA-ALLERGIFORENING for

TØNDER OG OMEGN Kontakt: Astma-Allergi Forbundet Tlf. 43 43 59 11

Formand: Laila Sønderup Skrænten 12 6670 Holsted Tlf. 75 39 10 01 llkma@stofanet.dk Kasserer: Vagn Hansen Stubmøllen 11 6800 Varde Tlf. 72 22 26 80 ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

VEJLE AMT

Rødkildevej 16 7100 Vejle Tlf. 75 82 24 06 Kontoret på Rødkildevej er åbent for personlig henvendelse efter aftale.

Vi kan dagligt kontaktes på telefon/ fax 75 82 24 06 samt på aafvejleamt@mail.dk Formand: Anker L. Warncke Viaduktvej 17 7000 Fredericia Tlf. / fax 75 92 42 12 anker@warncke.dk Kasserer: Ninna Koch Vistisen Skovvænget 4, Brejning 7080 Børkop Tlf. 75 86 89 59 ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

RINGKØBING AMT

Ørbækvej l 7330 Brande Tlf./fax 97 18 19 65 astma-allergi.ringamt@mail.dk Kontaktperson: Formand Ester Løkke Tlf. 97 18 19 65 Hverdage bedst efter kl.18

Næstformand: Anne-Marie Witt Skivevej 118, Sjørup 8800 Viborg Tlf. 25 21 88 33 Menige medlemmer: Birgitte Hanssen Gl. Ålborgvej 67, 2.tv.

8800 Viborg Tlf. 87 26 34 44 Henrik Nilsson Bellmansvej 7 8900 Randers Tlf. 86 41 73 99 Jytte Sander Sørensen Morbærvej 1 A 8800 Viborg Tlf. 86 60 10 38 ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

THY-MORS

Formand og kasserer: Ane-Marie Bach Steensen Hovedgaden 174 7752 Snedsted Tlf. 97 93 48 09 Sekretær: Solvej Boltz Bækvej 4, Sdr. Vorupør 7700 Thisted Tlf. 97 93 85 23 ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

NORDJYLLAND

Formand: Karin Dahl Assing Hellekisten 107 9230 Svenstrup J Tlf. 98 11 36 05 kontakt@astmaogallergi.dk Kontaktpersoner: Bodil Møller Jernbanegade 29, Kås 9490 Pandrup Tlf. 98 24 57 16 ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ÅRHUS AMT

Spanien 63 1.sal 8000 Århus C Tlf. 86 13 50 11 aaf-aarhus@mail.dk www.aaf-aarhus.dk Kontoret er åbent torsdage kl. 16.00-18.00.

Formand: Birgit Laursen Landlyst 11 8541 Skødstrup 86 99 15 02 efter kl. 18.00 bhr@tdcadsl.dk Sekretær/kontaktperson: Karen Jensen Rosenhøj 23 A, 3.th.

8260 Viby J Kontakt tlf. 30 31 07 21 Næstformand: Gitte Møhler Christiansen g.mc.@mail.dk Kasserer: Gøsta Johansson Infanterivej 30, st.

8900 Randers Tlf. 87 10 60 09 g.j@mail.tele.dk

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

VIBORG OG OMEGN Formand/sekretær/kasserer: Rita Petersen Præstegårdsmarken 23, Lem 7860 Spøttrup Tlf. 97 56 84 36 viborg-astmaallergi@ofir.dk

BORNHOLM

Kontakt: Astma-Allergi Forbundet Tlf. 43 43 59 11

FØROYA ASTMA/ALLERGIFELAG Islandsvegur 10 C FO - 100 Tórshavn Tlf. + 298 31 14 19 astma@post.olivant.fo Formand: Evy Danielsen FO - 370 Mi∂vágur Tlf +298 33 32 21 Mobil +298 26 53 21 Næstformand og sekretær: Bozena Rasmussen Gamlivegur 4 FO - 188 Hoyvík Fax +298 31 95 92 Kasserer: Elisabeth Z. Jacobsen Ziskagøta 19 FO - 700 Klaksvík Tlf. +298 45 69 86 Suppleant: Maria Jacobsen Heinagøta 21 FO - 100 Tórshavn trygvij@post.olivant.fo Brita Durhuus Grønlandsvegur 67 FO - 100 Tórshavn Tlf. +298 31 42 33

Glutenfrie varer i Løvbjerg Supermarked GLUTENFRI

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42002

I Løvbjerg har vi mere end 80 glutenfrie varer.

En del af vort sortiment, bl.a. en del frostvarer som brød, pizza og butterdej, kommer fra Allergikost Danmark. Kom ind i butikken og se vores udvalg. Vores lilla hylde-markør viser dig vej til varerne.

Finder du ikke det du ønsker, så kontakt personalet. Ved større ordrer, er det en god ide at maile din bestilling til den Løvbjerg butik, du ønsker at hente din bestilling i, så vi er sikre på at have varerne hjemme til dig.

Løvbjerg fører endvidere fuldt sortiment af Neutrals produkter. Alle Neutrals Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13 9490 Pandrup

produkter er deklareret i samarbejde med

Ændringer vedr. adresser og abonnement ring venligst 43 43 59 11

Astma-Allergi Forbundet

Her finder du os: Vestergade 63 7430 Ikast Tlf. 96 13 20 10 ikast@lovbjerg.dk

Adelgade 70 8660 Skanderborg Tlf. 96 13 20 40 skanderborg@lovbjerg.dk

Borgergade 12 8700 Horsens Tlf. 96 13 20 70 horsens@lovbjerg.dk

Vestergade 15 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 72 45 77 nykobing@lovbjerg.dk

Vestergade 11 7600 Struer Tlf. 97 85 10 09 struer@lovbjerg.dk

Nørregade 10 8300 Odder Tlf. 86 54 21 00 odder@lovbjerg.dk

Koldingvej 130 8800 Viborg Tlf. 86 62 58 88 viborg@lovbjerg.dk

Lindetorvet 2 6600 Vejen Tlf. 96 13 24 00 vejen@lovbjerg.dk

Varde Centret Hjertingvej 15-17 6800 Varde Tlf. 96 13 21 70 varde@lovbjerg.dk

Trøjborg Centret Otte Ruds Gade 98-100 8200 Århus N Tlf. 86 10 24 00 trojborg@lovbjerg.dk

Tarup Centret Rugvang 36-38 5210 Odense NV Tlf. 96 13 21 00 tarup@lovbjerg.dk

Fra juni: Arkaden 14 9700 Brønderslev

www.lovbjerg.dk