aab_4-2003 by Astma-Allergi Danmark

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 9:49 Side 1

d bu 0 l i st , 4 m e 0 dl 2, 3 e M s. 1

Pollenfrit græs?

s. 14

Græsvaccine gav allergisk chok . . . . . . . s. 6 Ferietips . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 18 Dansk BørneAstmaCenter . . . . . . . . . . . s. 32 Nr. 4

Juli 2003 U dg i v e t a f As t ma - A l l e rg i F o r b u nde t w w w. a s t ma - a l l e rg i . d k

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 9:49 Side 2

Du må undvære duften af æbler og tysk nåleskov. Og hududslæt.

Neutral skyllemiddel gør dit vasketøj blødt og lækkert. Samtidig undgår du ubehagelige bivirkninger, fordi Neutral ikke indeholder overflødige tilsætningsstoffer, der kan irritere huden. Med Neutral begrænser du risikoen for kontaktallergi og overfølsomhed både for dine børn og dig selv. Neutrals produkter er alle deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet.

Deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet

Forsidefoto: Biofoto / Carl-Otto Ottosen

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 9:51 Side 3

AstmaAllergi BLADET

INDHOLD N r. 4 - 2 0 0 3

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Græsvaccine gav allergisk chok . . . . . . . . . . . 6 Fagfolk uenige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Professor: Jeg er stoppet . . . . . . . . . . . . . . . 9 Kort & Godt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Astma- og Allergihåndbogen Spar over 70 kroner og turen til boghandleren, og få den nyeste bog om astma og allergi sendt direkte hjem til dig selv.

Astma- og Allergihåndbogen - Medlemstilbud . . . 12 Astmamedicin og knogleskørhed

Behandling af høfeber

. . . . . . . . . 13

En fremtid uden græspollenallergi . . . . . . . . 14 Behandling af høfeber . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Ferietips . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Fødevarer på udenlandsk

. . . . . . . . . . . . . . 21

Ændrede indberetningsregler . . . . . . . . . . . . 23

Ferietips Astma-Allergi Forbundets Rådgivning svarer her på de mest almindelige feriespørgsmål

. . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Bamsebørn Astma-Allergi Forbundet deler bamsen Asbjørn ud til indlagte børn.

David vil helst have en haj . . . . . . . . . . . . . 26 Sved og sundhed - Medlemstilbud Dansk BørneAstmaCenter

. . . . . . . . . 30

. . . . . . . . . . . . . . 32

Pollenallergi og mad . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Videnscenter for allergi . . . . . . . . . . . . . . . 36 Lokalforeningsportræt - Vestsjælland . . . . . . 37 Brevkassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Bladbutikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Køkkenhjørnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Nyt fra lokalforeningerne . . . . . . . . . . . . . . 44 Adresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Kort om årsager, forebyggelse og rigtig behandling.

Bamsebørn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Louise og Asbjørn

David vil helst have en haj Det er svært at finde et spændende og ’allergi-venligt’ kæledyr...

Dansk BørneAstmaCenter Forskning og kvalitetssikring skal give bedre og mere ens behandling af børn med astma.

4/2003 AstmaAllergi Bladet 3

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 9:51 Side 4

Er du blandt de

20%? Hver femte dansker lider af allergi eller astma. Og tallet er voksende år for år. De fleste nøjes med en kortsigtet behandling af symptomerne uden egentlig kendskab til de bagvedliggende årsager. Men allergi kan forebygges og helbredes ved gradvist at styrke kroppens immunforsvar. WHO konkluderer, at moderne allergibehandling er en kombination af patientuddannelse, sanering, symptomatisk medicin og allergivaccination. Klik ind på www.allergi.dk.Test dig selv og find ud af om du er blandt de 20%. Er du det – så få stillet en specifik allergidiagnose – den optimale behandling kan føre til langsigtet helbredelse.

Allergi kan helbredes – spørg din læge hvordan!

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 9:51 Side 5

Foto: Steen Brogaard

leder

Hvor svært kan det være? Snue om foråret, hoste om sommeren og rindende øjne, hvis en kat slipper ind i huset... Alt for mange mennesker reagerer og bliver syge, når naturen ’kommer for tæt på’. 40% får i dag stillet diagnosen ’astma’ eller ’høfeber’ uden samtidig at blive testet for, hvad der udløser deres symptomer. Den store gruppe har altså ikke skyggen af chance for selv at forstå og forebygge symptomer. Dette på trods af de praktiserende lægers store indsats. Din bopæl afgør dine muligheder Det er meget forskelligt, hvor i landet man tester for allergi. I nogle amter bliver meget få mennesker testet for allergi – en undersøgelse af, om mennesker med høfebersymptomer har allergi og hvis de har, hvad de ikke tåler. I andre amter bliver mange flere testet for allergi. Man kan komme med mange gæt på, hvad det skyldes. Én forklaring kunne lyde sådan: Fordi amterne honorerer de alment praktiserende læger forskelligt for dette stykke lægearbejde (allergitests) i de forskellige amter, vil en læge, som ikke får honorar for at teste for allergi, måske overveje, om patienten skal sendes videre i systemet - fx til en speciallæge i allergi. Og dette vil næsten uundgåeligt betyde, at ikke alle bliver henvist - og derfor vil der være nogle, som ikke bliver testet. På dette punkt kunne mange amtspolitikere godt stramme op.

Der er med andre ord forskel på, hvordan allergi bliver opfattet, udredt og behandlet rundt omkring i landet. Nogle steder er opfattelsen, at patienterne skal vide, hvad de ikke tåler, så de kan undgå det - andre steder er dette element stærkt nedtonet. Og dét går i sidste ende ud over patienterne. For selv om en person kun har en let høfeber, er det vigtigt at finde ud af, hvad der udløser symptomerne. Høfeber har en tendens til at blive værre, hvis man hele tiden bliver udsat for det, man ikke tåler. Og så risikerer man også at udvikle astma. Obligatorisk allergiudredning Derfor skal man altid tage høfeber alvorligt. Det er en sygdom, hvor der er en klar risiko for tab af livskvalitet og følelse af isolation. En sygdom, som skal undersøges til bunds, og det indebærer bl.a. en allergitest. Det er på tide, at tilbudet om specifik allergiudredning – herunder priktests eller blodprøver – bliver et obligatorisk tilbud til alle med mistanke om allergi. På den måde kan den enkelte sammen med sin læge vælge det behandlingstilbud, som er det rigtige i den aktuelle situation. Hvor svært kan det være at give patienterne dette tilbud? Et tilbud, som er enkelt at gennemføre, og som på lang sigt sparer samfundet for penge i form af reduceret sygefravær og reducerede omkostninger til medicin mm. Jesper Mortensen Formand, Astma-Allergi Forbundet

4/2003 AstmaAllergi Bladet 5

AstmaAllergi 4_2003 NY 18/06/03 14:42 Side 6

Græsvaccine gav allergisk chok

Producent slog alarm, da seks personer på få dage fik anafylaktisk chok Af Joan Grønning I løbet af få dage var hele seks danskere i livsfare i forbindelse med en vaccination mod græspollenallergi med produktet Alutard SQ 225 Phleum pratense. De seks personer fik et såkaldt anafylaktisk chok, der viser sig ved blodtryksfald og fx besvimelse samt eventuel hududslæt, hudkløe og åndenød - som hovedregel indenfor få sekunder eller minutter. De mange tilfælde af chok på så kort tid kom bag på både læger og firmaet bag behandlingen, ALK-Abelló. Det er nemlig samme antal, de normalt ser i løbet af seks måneder i alle lande, der vaccinerer mod græspollenallergi. Livstruende anafylaktisk chok er en kendt risiko i forbindelse med alle former for allergivaccination, der altid skal foregå under overvågning og med et akut beredskab ved hånden. Alle seks fik straks livreddende behandling med en akut adrenalinindsprøjtning, og ingen af patienterne får varige mén. Øjeblikkelig undtagelsestilstand Umiddelbart kunne man ikke se fællestræk i de seks tilfælde, bortset fra at alle var blevet behandlet med højere doser end 10.000 SQ-U. 6 AstmaAllergi Bladet 4/2003

Nogle af de ramte var i opdoseringsfasen – andre i vedligeholdelsesfasen. Nogle var blevet behandlet af en praksislæge – andre af en speciallæge. Og der var både mænd og kvinder i forskellige aldre blandt de ramte. Producenten informerede straks Lægemiddelstyrelsen og alle danske læger om situationen og anbefalede, at patienter i behandling straks blev sat ned i dosis til 10.000 SQ-U. Den lavere dosis har ikke dokumenteret langtidseffekt, men er efter producentens mening nok til at holde behandlingen i gang, indtil patienterne eventuelt igen kan blive sat op på den høje dosis. Lægemiddelstyrelsen indførte samtidig et øjeblikkeligt stop for opstart af nye vaccinationsforløb mod græs, indtil sagen er undersøgt til bunds. Mange danske tilfælde Ifølge både Lægemiddelstyrelsen og ALK-Abelló er der generelt sket en stigning i antallet af rapporterede bivirkninger og ændring af bivirkningstyperne de seneste år. Og i samme periode er flere og flere blevet vaccineret. Begge parter afviser dog, at de to forhold tilsammen alene er baggrunden for de mange nye tilfælde. Tidligere kalkulerede man med 1-4 tilfælde af alvorlige allergiske reaktioner om året efter vaccination, men de sidste år er tallet eksploderet fra 8 tilfælde i 2001, over 17 tilfælde i 2002 og til 21 tilfælde alene de første fire måneder af 2003. Hvorfor? Årsagerne bag de stigende antal indberetninger var ikke fundet ved redaktionens slutning, men flere teorier er ved at blive undersøgt: • Er medicinen fejlbehæftet eller har den været opbevaret forkert? • Er patienterne blevet mere ’allergiske’, så de ikke kan tåle så stærke doser af vaccinen?

• Har lægerne begået procedurefejl og spiller deres vaccinationserfaring ind? • Er der bestemte fællestræk blandt de seks tilfælde? Foreløbig få fakta Der er altså foreløbig mange gisninger og få fakta omkring årsagerne, og da disse linjer blev skrevet, forelå der ingen officiel konklusion. Producenten ALK-Abelló har undersøgt indberetningerne og vil i august sende en sikkerhedsopdatering til Lægemiddelstyrelsen, der fortæller, hvad firmaet anbefaler der kan gøres for sikkerheden fremover. Lægemiddelstyrelsen foretager egne undersøgelser og har bl.a. bedt en af de førende allergivaccinations-eksperter i Danmark, overlæge Hans-Jørgen Malling, om konsulenthjælp. Umiddelbart ser det dog ud til, at ALK-Abelló og Malling er enige om at: • Der er tre mulige fejlkilder: produktet, patienten og lægen. • Der har ikke været fejl i selve vaccinen. • Patienterne kan i princippet ikke gøre noget forkert, så længe de oplyser lægen om eventuelle bivirkninger og sygdom op til vaccinationsdagen. Lægens rolle Tilbage er lægens rolle, og her stopper enigheden: Producenten ALK-Abelló tror ikke på fejl fra lægernes side: - Jeg er sikker på, at lægerne vil deres patienter det bedste, og at de vaccinerende læger tager behandlingen dybt seriøst, siger Lisbeth Møller Christensen, direktør i ALK-Abelló, der de sidste måneder har givet situationen ’allerhøjeste prioritering, hvor patienternes sikkerhed er i fokus’. Hans-Jørgen Malling, der har nærlæst indberetningerne, peger dog i artiklen ”Fagfolk uenige” på problematiske forhold omkring lægens håndtering af allergivaccinationerne som mulige årsager til de mange choktilfælde. Svar efter sommerferien Tilbage sidder Lægemiddelstyrelsen, der som generalister arbejder på højtryk på at samle alle trådene og konkludere ud fra eksperternes tilbagemeldinger. - Når vi har et overblik, kan vi tage vores forholdsregler – formentlig i september, siger Doris Stenver.

AstmaAllergi 4_2003 NY 18/06/03 14:42 Side 7

Et af værktøjerne kunne fx være at stille særlige krav til de læger, der vaccinerer. Fx at de har gennemgået særlig undervisning eller kurser. - Det er jo en knivskarp balance mellem at kunne tilbyde behandlingen hos så mange læger som muligt, og så sikre os, at behandlingen sker mest forsvarligt, siger overlæge Doris Stenver, Lægemiddelstyrelsen, der indtil der er fundet en afklaring anbefaler den enkelte patient sammen med sin læge om at overveje, om de skal stoppe eller ej.

Hvad mener du?

(redaktionen er afsluttet d. 10. juni)

Kort før trykning kom det frem, at der i år også har været 10 tilfælde af alvorlige reaktioner i Sverige efter allergivaccination mod græspollen – seks af tilfældene er rapporteret, efter lægerne havde hørt om de mange tilfælde i Danmark. Ifølge den svenske Lægemiddelstyrelses hjemmeside var fem af de 10 tilfælde patienter, der var blevet vaccineret mod græs ”i kombination med andre allergener såsom gråbynke, birk eller kattehår”. Indtil nu ved vi ikke, om vaccinen var blandet i én sprøjte, om de to injektioner var givet umiddelbart efter hinanden, eller om patienterne var blevet vaccineret med hvert allergen for sig og med mindst 30 minutters mellemrum, som man anbefaler i Danmark.

Læs også artiklerne “Jeg er stoppet” på side 9, og “Ændrede indberetningsregler” på side 23.

Fagfolk uenige Forskellige holdninger ender måske i fælles officielle retningslinjer Af Joan Grønning Hvis det ikke har været tydeligt før, så er det blevet det nu; Der er forskel på lægers holdninger til allergivaccination. AstmaAllergi Bladet har talt med flere læger i forbindelse med denne artikel. Nogle læger er i dag stort set gået væk fra at allergivaccinere – andre vaccinerer stadig og i højere grad. Nogle følger producentens råd om en lavere dosis efter de ophobede seks tilfælde – andre fortsætter med at give fuld dosis. Nogle opdoserer i 15 uger – andre i 8 uger. Andre følger nogle helt fjerde eller femte retningslinjer. Alle dele er lovlige, da den enkelte læge selv kan bestemme, hvilken behandling vedkommende vil give – og hvordan – fordi lægen har den endelige ordinationsret, og fordi patienter som udgangspunkt skal behandles individuelt. - Det er dog mit indtryk, at de fleste speciallæger og praktiserende læger

AstmaAllergi Bladet opfordrer læger eller patienter, der har holdninger eller erfaringer med allergivaccination til at dele dem med AstmaAllergi Bladets læsere. Skriv indlæg med navn og adresse til blad@astma-allergi.dk eller Astma-Allergi Forbundet, Universitetsparken 4, 4000 Roskilde.

Sidste nyt!

Læs om danske betænkeligheder på side 9

følger vores retningslinier og anbefalinger som beskrevet i indlægssedlen. Når læger bruger andre fremgangsmåder beror det på deres erfaringer fra dagligdagen, siger Lisbeth Møller Christensen, direktør i ALK-Abello, der i flere år arbejdet for at flere praktiserende læger skulle allergivaccinere, så behandlingen blev udbredt mest muligt. God behandling, men... Overlæge Hans-Jørgen Malling, formand for Dansk Selskab for Allergologi og klinikchef på Rigshospitalets Allergiklinik for voksne med 25 års erfaring med allergivaccinationer, har som Lægemiddelstyrelsens ekspert nærlæst alle indberetningerne. Han er ikke bange for at rette skytset mod sine vaccinerende kolleger: - En allergivaccinationsbehandling er en rigtig god behandling. Men det er også en alvorlig behandling, hvor vi behandler en ikke-dødelig sygdom med en medicin, der i princippet kan slå ihjel. Derfor skal den gives på en seriøs og betryggende måde, mener HansJørgen Malling, der i mange år har været en stor fortaler for, at flere får tilbudt behandlingen.

- Ved de fleste af de seks tilfælde af allergisk chok blev patienterne vaccineret med både birk og græs i samme omgang – og det midt i birkepollensæsonen og uden birkedosen var ned, siger Hans-Jørgen Malling, der anser det som en uskreven lov blandt fagfolk, at dosis bliver sat ned, når patienten i forvejen bliver udsat for allergenet i naturen. Samtidig mener Malling, at lægerne bør vente 30 minutter mellem to indsprøjtninger, og at de aldrig må blande vaccinationsekstraktet fra to behandlinger. Vaccinationskogebog Efter at allergispecialet blev nedlagt for et par år siden, og der fremover bliver færre og færre specialister til flere og flere patienter, har HansJørgen Malling taget initiativ til en ’taskforce’ i allergi-lægernes forening, der skal stå for at udforme en slags ’kogebog ved allergi-vaccination’ og et undervisningsforløb af ikke-speciallæger i allergivaccination. Ideen med en kogebog bliver støttet af ALK-Abelló. Læs også artiklen “Jeg er stoppet” på side 9. 4/2003 AstmaAllergi Bladet 7

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 9:52 Side 8

Godt nyt til alle pollenallergikere

Sov godt...! - med masser af frisk luft og ingen pollen

tesa Pollennet holder 87% af alle pollen ude! Med tesa Pollennet kan du få en rolig nats søvn og frisk luft - ingen irritable slimhinder, kløe i øjne og næse. En test foretaget af det tyske Polleninformationsforbund dokumenterer den imponerende effekt af tesa Pollennet. tesa Pollennet er: • kemikaliefrit • enkelt at montere • let at rengøre • genanvendeligt

Den specialudviklede, patentanmeldte vævsstruktur holder mindst 87% af selv de mindste pollen ude

tesa Pollennet fås i de fleste større byggemarkeder. På telefon 45 99 81 00 anviser vi nærmeste forhandler.

Beiersdorf · tesa division · Klintehøj Vænge 12 · 3460 Birkerød · Tlf. 45 99 81 00 · Fax 45 81 01 45 · tesa@bdf.dk · www.tesa.dk 8 AstmaAllergi Bladet 4/2003

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 9:52 Side 9

Professor:

Jeg er stoppet Hans Bisgaard, Dansk BørneAstmaCenter, synes behandlingen er for farlig Af Joan Grønning - Jeg har allergivaccineret siden jeg blev uddannet på Rigshospitalets Allergiklinik for børn i starten af 1980’erne. Men siden vi sidste år havde to patienter i ambulatoriet, der fik anafylaktisk chok efter en græsvaccination, er vi stort set stoppet med behandlingen. I dag anbefaler vi kun vaccinationen i særlige tilfælde som insektallergi, eller hvis den medicinske behandling ikke slår til. Og det er sjældent. Man dør jo ikke af fx høfebersymptomer, mens nærdød (anafylaktisk chok) er skridtet før, siger professor Hans Bisgaard, der i dag har sin daglige gang på Dansk BørneAstmaCenter på Gentofte Amtssygehus.

Mange bivirkninger Hans Bisgaard kan sagtens forstå, at patienter og forældre til børn med fx høfeber som udgangspunkt ser positivt på en allergivaccination. - Folk ønsker jo at blive kureret eller at deres børn bliver det. Og det kan den almindelige allergimedicin jo ikke gøre, mens allergivaccinationen lover varig helbredelse i nogle tilfælde, siger Hans Bisgaard, der lægger stor vægt på at forklare sine patienter og deres forældre om mulige bivirkninger ved allergivaccinationen. - Ud over risikoen for nær-død bør det forklares, at vaccinationen tager mange år og griber meget ind i hverdagen hos en familie, og at det stort set altid giver lokale reaktioner som hævelse og knuder i armen. I de fleste tilfælde overskygger ulemperne efter min mening fordelene. Og når en så dygtig allergilæge som min kollega på Rigshospitalet kan opleve to anafylaktiske chok i løbet af et efterår - så kan det ske for alle.

Toppen af isbjerget Til Hans-Jørgen Mallings forslag om en taskforce siger Bisgaard: - Der er behov for en uvildig arbejdsgruppe til at belyse problemets omfang - også med udenlandske erfaringer. Man kan jo frygte, at vi kun ser toppen af isbjerget, og at et antal nær-dødsituationer ikke bliver rapporteret. Fx forbød man allergivaccination i England i en årrække pga. dødsfald. Først når omfanget er grundigt belyst, kan man beslutte om behandlingen fortsat skal være tilladt - og om den skal foregå hos alle læger eller kun hos specialister i allergi og lungesygdomme. Farlig behandling Generelt tror Hans Bisgaard ikke på, at allergivaccinationsbehandlingen ville blive godkendt, hvis den først kom på markedet i dag. - Behandlingen har alt for mange risici og bivirkninger, og de videnskabelige studier på især langtidsvirkningerne af behandlingen er så få, siger han og opfordrer både sine kolleger, Lægemiddelstyrelsen, producenten og patienterne at spørge sig selv: ”Hvor mange nærdød-situationer er for mange?”. For Hans Bisgaard var det to.

4/2003 AstmaAllergi Bladet 9

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 9:52 Side 10

kort &godt Euro-eksem Rejser du til et Euroland på sommerferie og har du eksem, så hører redaktionen gerne, om euro-mønterne giver dig eksemproblemer. Ifølge eksperter burde Euroene ikke give problemer med overfølsomhed, selvom der er mere nikkel i de nye mønter end i fx danske kroner. Men da redaktionen jævnligt hører det modsatte, vil vi gerne lave denne uvildige rundspørge. Altså; mail gerne redaktionen dine oplevelser – evt. i stikordsform - inklusive dit navn, alder, telefonnummer, symptomer og allergiprofil. Så samler vi oplysningerne og kontakter nogle af menneskene bag oplevelserne med henblik på en eventuel fremtidig artikel. Hvis du ønsker at være anonym, så anfør det i din mail eller dit brev, og du vil ikke blive kontaktet af redaktionen. Skriv til AstmaAllergi Bladet, Universitetsparken 4, 4000 Roskilde eller på mail blad@astma-allergi.dk. Mærk henvendelserne med ”AAB-euroeksem”.

Høfeber og kontaktlinser Bruger du kontaktlinser og øjendråber – fx mod pollenallergi – så læs indlægssedlerne grundigt, før du drypper. Konserveringsstoffer i øjendråberne kan nemlig misfarve dine linser. Vælg fx dråber uden konserveringsstoffer. Husk også at ryste dine øjendråber godt før du drypper og at tage linserne ud først, da nogle dråber indeholder mikroskopiske krystaller, der kan ødelægge linserne.

10 AstmaAllergi Bladet 4/2003

EFTERLYSNING af medlem AstmaAllergi Bladet vil gerne i kontakt med det medlem, der i maj kontaktede Astma-Allergi Forbundets Rådgivning og fortalte, at hendes kommune havde afvist at undersøge hendes anmodning om støtte til madrasovertræk efter §97. Du er kvinde og bor i Jylland, og vi vil gerne i kontakt med dig, hvis du vil fortælle redaktionen om dine oplevelser med henblik på en artikel, hvor vi følger op på din sag. Kontakt redaktør Joan Grønning, 43 43 59 11.

Godt nyt til dig med mælkeallergi eller laktoseintolerans Rynkeby Foods lancerede i slutningen af maj en drik med særligt mange vitaminer, fibre og ikke mindst calcium. Især det sidste er rigtig godt nyt for mennesker med mælkeallergi eller laktoseintolerans, der ofte har svært ved at få deres calciumbehov dækket. Den nye drik hedder ”A+C Vitamindrik”, har en eksotisk og let syrlig smag og har samme calciumindhold som en liter mælk. Calcium-kilden er en blanding af Calcium Lactat og Calcium gluconat, der ikke er baseret på mælk. Som en ekstra hjælp til mennesker med allergi har A+C Vitamindrikken en fuld varedeklaration. Frugtsmagen i drikken stammer fra æbler, gulerod, acerolafrugt, appelsin, ananas og mandarin. Ifølge Rynkeby Foods skal der blot et enkelt glas om dagen til at gøre det ud for ét stykke frugt eller grønt ud af de seks, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi spiser dagligt. Rynkeby A+C Vitamindrik koster 19.95 kr. pr. liter og kan købes i de fleste supermarkeder.

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 9:52 Side 11

kort& godt Ny bestyrelse Astma-Allergi Forbundets bestyrelse har fået to nye bestyrelsesmedlemmer efter forårets Delegeretforsamling. Ulla Jensen (Lokalforeningen for Thy-Mors) og Otto Poulsen (Lokalforeningen for Storkøbenhavn) afløser Gert Jensen (Lokalforeningen for Tønder og Omegn) og Gøsta Johansson (Lokalforeningen for Århus Amt).

Fotokonkurrence Gæster på KribleKrable-udstillingen i Eksperimentariet har også i april og maj flittigt stillet – mere eller mindre – skarpt på nogle af de millioner husstøvmider, man kan lære om på udstillingen. Ud over at lære om bl.a. miderne, så har de også fotograferet dem og sendt dem til Astma-Allergi Forbundet, og af alle de indsendte har vi trukket 10 vindere af en interaktiv CD-rom om indeklima samt en nøglering med en kundevognsmønt.

Den øvrige bestyrelse er uændret fra sidste år og består af formand Jesper Mortensen (Lokalforeningen for Nordvestsjælland) og næstformand Finn Wehner (Lokalforeningen for Storkøbenhavn) samt bestyrelsmedlemmerne Ester Løkke (Lokalforeningen for Ringkøbing Amt), Jytte Daniél (Lokalforeningen for Roskilde Amt) og Ole Todbjerg Bertelsen (Lokalforeningen for Sydfyn).

Vinderne i april og maj blev: Nicolai Frost, Hellerup Morten Nyhuus, Ishøj Emilie Vium, Jystrup Susanne Buur, Lyngby Cathrine Boll, Brønshøj Freja Amhild, Værløse Jaanika Kutsar, Hellerup Iiris Toom, Hellerup Amalie Engelbrecht Simonsen, København NV Helle Groth, København Ø Mie Sichlau, København Ø Jan Skouv, Espergærde Malte Meier Carlsen, Frederiksberg Pia Osnes, Kastrup Fremover vil forbundet trække nye vindere hver måned, og når konkurrencen slutter til næste år, bliver de to bedste, sjoveste eller mest spændende billeder af alle indsendte præmieret, og de to dygtigste fotografer bliver ejere af hovedpræmien – et mini-spion-digitalkamera.

flere

Vind

KribleKrable-billetter

Indsendt af:

Svar rigtigt på nedenstående spørgsmål og deltag i lodtrækningen om 3 x 4 billetter til "KribleKrable"-udstillingen på Eksperimentariet Hvad vejer en husstøvmide? Over 5 kg a. Imellem 5 g og 5 kg b. Under 5 g c. Send dit svar med navn og adresse senest 15. juli til: Astma-Allergi Forbundet, Universitetsparken 4, 4000 Roskilde eller på mide@astma-allergi.dk

4/2003 AstmaAllergi Bladet 11

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 9:52 Side 12

medlemstilbud

Ny bog - med rabat Spar over 70 kroner og turen til boghandleren, og få den nyeste bog om astma og allergi sendt direkte hjem til dig selv

Speciallæge Jørgen Lund har i mange år forsket og undervist i sammenhængen mellem astma og livsstil. Jørgen Lund sidder i AstmaAllergi Bladets brevkassepanel og er til daglig lægelig chef i Klinik for Sundhedsfremme på Skodsborg Sundhedscenter.

Astma-Allergi Forbundets mangeårige samarbejdspartner og brevkassepaneldeltager, læge Jørgen Lund, har udgivet den nyeste og mest omfattende bog om overfølsomhed – ”Astma- og Allergihåndbogen” – en moppedreng på 288 sider. For at skaffe vores medlemmer de bedste betingelser og største rabatter, har Astma-Allergi Forbundet indgået et samarbejde med Forlaget Høst & Søn, hvorfra bogen sendes direkte hjem til medlemmer, der bestiller bogen gennem Astma-Allergi Forbundet.

12 AstmaAllergi Bladet 4/2003

Pris Normalprisen er 299 kr., men medlemmer får 35% rabat og betaler derfor 194,35 kr. pr. bog + forsendelsesomkostninger. Din medlemspris bliver derfor i alt 226,35 kr. - en besparelse på 72,65 kr. samtidig med at du slipper for en eller flere ture til boghandlen, der ikke altid har alle bøger på lager. Bestilling Du kan bestille bogen på side 41, på telefon 43 43 59 11 eller i Butikken på www.astma-allergi.dk ved at oplyse navn, adresse og medlemsnummer. Bogen bliver sendt og faktureret direkte fra forlaget. Send derfor ikke penge med bestillingen.

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:09 Side 13

Anmeldelse:

Astma- og Allergihåndbogen For 30-40 år siden havde kun få danskere allergi eller astma. I dag bliver hver 4. nyfødte danske baby født med anlæg for at udvikle allergi, og 100.000 danske skolebørn har astma. Til de mange familier, der har overfølsomhed helt tæt inde i hverdagen, er der nu udkommet en letlæst fagbog, der gennemgår alle facetter omkring astma og allergi. Bogen hedder ”Astma- og Allergihåndbogen” og er skrevet af læge Jørgen Lund, der i over 20 år har været tilknyttet Astma-Allergi Forbundet. Bogen giver i et hverdagssprog en grundig information om myter og virkelighed omkring astma og allergi. Med omdrejningspunktet ’astma’ fortæller bogen om symptomer, behandling og forebyggelse, ligesom bogen er god til at beskrive de komplicerede forhold omkring arv og miljø, når talen falder på overfølsomhed. Samtidig gennemgår bogen de seneste forskningsresultater og giver et bud på årsagen til den eksplosive udvikling i antallet af danskere med overfølsomhedssygdomme generelt og astma specielt. Stress og alternativ behandling De mange psykologiske forhold, der især kan følge astma og som kan forværre sygdommen, bliver også behandlet sobert. Jørgen Lund gennemgår i oversigtsform 23 forskellige alternative behandlingsformer og dokumentationerne for deres virkning på astma og allergi. Det drejer sig om alt fra akupunktur, aromaterapi, blomstermedicin, healing, hypnose, homøopati, kinesiologi, kiropraktik, massage, visualisering, yoga, zoneterapi og meget mere. To bøger i én Astma- og Allergihåndbogen kan læses på en gang eller bruges om opslagsbog. Bogens knap 300 sider er faktisk to bøger i én. De første 150 sider er forbeholdt baggrund og fakta om astma og dens behandling. Disse sider er bekvemt delt op i aldersgrupper, så man nemt og hurtigt finder de oplysninger, der netop passer på ens egen eller ens børns alder og situation. Første del af bogen er opdelt i afsnit på 0-3 år, 3-6 år, astma i skolealderen og astma hos voksne. Desuden er der særlige afsnit om KOL – også kaldet rygerlunger – stress, rygestop og husstøvmider. Selv om bogens omdrejningspunkt er ’astma’, er der også et enkelt kapitel om de sygdomme, der ofte findes i de samme familier som har astma – fx høfeber, børneeksem, kontakteksem, fødemiddelallergi/intolerans, nældefeber, insektallergi og medicinallergi. Anden halvdel af bogen er et leksikon med mere end 200 stikord. Målgruppen er i bredeste forstand alle med astma og allergi, men især for børnefamilier med astma er bogen næsten uundværlig. Joan Grønning redaktør

Astmamedicin og knogleskørhed Begrebsforvirring i mange medier gav telefon- og mailstorm hos AstmaAllergi Forbundet En artikel i Politiken i starten af juni, der blev citeret i den største del af den danske presse, gav telefonkø og stribevis af mails til Astma-Allergi Forbundet fra især ængstelige og forvirrede forældre. I artiklen stod der, at akut astmamedicin indeholder binyrebarkhormoner, og at mennesker med astma risikerer at få svage og skøre knogler i en meget tidlig alder af deres anfaldsmedicin. Det er ikke rigtigt. Ingen steorider i anfaldsmedicin Akut-astmamedicin (den blå medicin) indeholder slet ikke binyrebarkhormon. Forebyggende astmamedicin (brun eller orange medicin) indeholder steroider, men i inhalationsform i almindelige doser er der overhovedet ingen grund til at bekymre sig om knogleskørhed. Når man inhalerer steroider gennem lungerne, virker den i lungerne og giver ikke de bivirkninger, man kan se ved fx steroider i tablet- eller injektionsform. Fx oplever gigtpatienter ofte kalkmangel som følge af store daglige mængder steroidtabletter. Forældre og andre skal derfor ikke være bange for at give deres børn akut- eller forebyggende inhalations astmamedicin – eller selv tage det. Tværtimod kan de fleste med astma leve et stort set normalt liv uden hverken symptomer eller bivirkninger, hvis de tager astmamedicinen som foreskrevet af deres læge.

4/2003 AstmaAllergi Bladet 13

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:09 Side 14

En fremtid uden græspollenallergi?

Fotos: Risø

Danske genforskere arbejder på en ny slags rajgræs, der ikke blomstrer og dermed ikke spreder pollen

Af biolog Janne Sommer Forestil dig, at du kan ligge på græsplænen og kigge på de drivende lammeskyer eller læse en god bog, uden at dine øjne klør hele tiden! Forestil dig, at du kan cykle med børnene ad den gamle Hærvej mellem mark og eng uden konstant at skulle pudse næse! Forestil dig en fremtid, hvor du kan nyde det danske sommervejr uden at lommetørklæder og høfebermedicin er din faste ledsager! For den halve million danskere med pollenallergi er ovenstående i dag utopi eller ren fantasi, men måske bliver forestillingerne til virkelighed engang. Ifølge Claus H. Andersen, seniorforsker ved DLF-Risø Bioteknologi Konsortium, kan det måske blive konsekvensen af deres arbejde med at udvikle en genmodificeret rajgræs, der ikke blomstrer. Et arbejde, der nu har stået på i godt

14 AstmaAllergi Bladet 4/2003

fire år, og hvis primære formål er at udvikle et bedre fodergræs. - Vores arbejde ser ud til at give en positiv sidegevinst for mennesker med pollenallergi, idet græs, der ikke blomstrer, heller ikke spreder pollen eller frø, siger Claus H. Andersen til AstmaAllegi Bladet. Bedre foderværdi og færre pollen Ved at fjerne blomstringen i rajgræs ser det altså ud til, at forskerne kan slå to fluer med et smæk. Dels kan de fjerne en stor del af høfebersymptomerne for mennesker med græspollenallergi, og dels giver den nye type rajgræs bedre foderværdi. Og det er vigtig i lyset af, at rajgræs er en af de mest almindelig anvendte fodergræsser i Danmark og EU. Alene i Danmark har vi mellem 2-300.000 hektar landbrugsjord med rajgræs. Forskningen i det blomsterløse rajgræs er kommet i stand efter ønske af frøfirmaet DLF-Trifolium, fordi næringsværdien er højere i græs uden blomster.

Når græsset først blomstrer, er landmanden nødt til at give køerne tilskud i form af kornbaseret kraftfoder. Stængel og blomster i græsset er nemlig stort set ufordøjelige for køer. Hvis planten derimod bruger al sin energi på at lave flere grønne blade i stedet for stængel og blomst, vil man øge foderværdien i rajgræsset. Genforskning Princippet om det ’blomsterløse græs’ kalder man for biologisk indeslutning. - I forskningsprojektet leder vi efter de gener, der styrer udvikling af blomsterdannelsen i græsser, og når de er fundet, kan vi - populært sagt - ’slukke for dem’ og derved hindre græsset i at blomstre på landmandens mark. Og når man kender mekanismen, vil man relativt nemt kunne overføre teknikken til andre dyrkede græsser, fordi alle græsser ligner hinanden, fortæller Claus H. Andersen. Biologisk indeslutning vil ifølge Claus H. Andersen være en effektiv metode

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:09 Side 15

til at sikre fremtidige gensplejsede planter mod at sprede deres gener i naturen, hvilket har været den største bekymring blandt både forskere og menigmand. Minimal risiko for spredning - Risikoen for at de gensplejsede planter spreder sig i naturen eller krydser sig med vilde eller dyrkede græsser i nærheden vil være begrænset, fordi planten ikke blomstrer. Ved fremstilling af frø til salg vil man dog være nødt til at tage sine forholdsregler, forklarer Claus H. Andersen og slår samtidig fast, at gener ikke kan overføres fra planter til dyr eller omvendt. Koen kan altså ikke optage gener fra det genmodificerede græs eller overføre gener til mennesker gennem kød og mælk! Forædlede planter er svæklinge Heller ikke Michael Gjedde Palmgren, professor ved Institut for Plantebiologi, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, er bange for, at de genmodificerede planter så at sige overtager naturen fra den nuværende flora. - Det er højst usandsynligt, at genmodificerede planter vil have nogle fordele i naturen. Generelt er vores afgrøder så forædlede, at de i forhold til deres vilde slægtninge er nogle svæklinge, der ikke kan klare sig uden intensiv pleje. Her er der jo ikke tale om nye organismer, men blot ændrede organismer. Mange af de afgrøder, man bruger i dag, er krydsninger mellem forskellige arter eller sorter, og de har svært ved at danne nyt levedygtigt

Et spørgsmål om etik og moral - I selve befolkningen handler diskussionen om de genmodificerede planter ikke om teknologi, udvikling eller naturfaglige argumenter som spredningsrisiko samt miljø- og sundhedsmæssige fordele og ulemper. Her handler den i højere grad om nytteværdi, etik og moral. Det siger Jesper Lassen, sociolog og lektor ved Center for Bioetik og Risikovurdering, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. - Indtil midten af 1990’erne handlede den offentlige debat mest om miljøog sundhedsmæssige risici, men siden hen er diskussionen blevet mere kompleks. I dag er fokus i højere grad rettet mod grænsen for manipulation af naturen, som for mange er nået ved genteknologien, siger Jesper Lassen til AstmaAllergi Bladet.

afkom. Endvidere er der jo risici ved mange ting, og derfor må man veje fordele op mod ulemper. Det er teknologien, der driver udviklingen, og havde man fokuseret på de negative sider af fx elektriciteten, så havde man måske forkastet ideen, fordi man kan få stød, siger Michael G. Palmgren, der mener, at frygten for de genmodificerede fødevarer er overdrevne. Selv ikke i Danmarks Naturfredningsforening kan agronom Rikke Lundsgaard se nogle umiddelbare natur- og miljømæssige problemer ved den nye rajgræs, selvom hun tvivler på den forbedrede nytteværdi som helhed. Fx mener hun, at landmanden ikke slipper for at give sine køer kraftfoder, da køer under alle omstændigheder har brug for kraftfoder for at kunne fordøje deres mad optimalt.

Fremtidsvision Der vil dog gå mindst 10-15 år, inden vi ser køer spise ikke-blomstrende rajgræs på landmandens marker. For det første er planten ikke færdigudviklet. For det andet følger der efter udviklingen af planten en lang periode med bl.a. afprøvning, inden frøene er klar til kommerciel handel. Især når man taler om genmodificerede planter, er der yderligere skrappe krav og risikovurderinger, der skal være på plads. Selvom der er langt igen, så slipper danskere med græspollenallergi nok aldrig helt af med alle deres symptomer. Dels fordi der altid vil være vilde græsser, de reagerer på, og dels fordi de stadig vil reagere på saften i græsset og få symptomer, hvis de fx slår græsplæne eller kommer i nærheden af friskslået græs.

Samarbejdet mellem offentlig og privat forskning Forskergruppen på DLF-Risø Bioteknologi Konsortium, der forsker i pollenfrit rajgræs, består af folk fra Forskningscenter Risø og Danmarks største producent af græsfrø, DLF-Trifolium. I dette samarbejde mellem offentlig og privat forskning arbejder man målrettet på at udvikle en ikke-blomstrende rajgræs. Læs mere på www.risoe.dk eller www.dlf.dk

4/2003 AstmaAllergi Bladet 15

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:10 Side 16

Behandling af høfeber Papirlommetørklæderne er på overarbejde i denne tid hos over en halv million danskere med pollenallergi i kampen mod løbende eller tilstoppede næser, hyppige nysen samt rindende og kløende øjne Af Joan Grønning Hvis du ved, hvad du har allergi over for, så bør du naturligvis så vidt muligt undgå det, du ikke kan tåle. Du får nemlig ikke allergisymptomer, hvis du slet ikke møder det stof, du har allergi over for. Hvis det er pollen, du ikke kan tåle, kan det dog være svært i pollensæsonen. Kend årsagen til symptomerne Mange mennesker opfatter sig ikke som syge, når øjnene klør og næsen løber i en kort periode. Derfor køber de ofte blot antihistamintabletter i håndkøb på apoteket, i det lokale supermarked eller i kiosken på hjørnet. Mange rådfører sig altså ikke med deres egen læge, før de spiser tabletterne. Symptomerne kan da også mere eller mindre forsvinde. Men allergiske symptomer fra næsen kan komme af mange ting – også fra fx dyr eller husstøvmider. Derfor er det vigtigt at få stillet en korrekt diagnose hos en læge. Både så man kan forebygge rigtigt og får den medicin, der virker bedst på de symptomer, man har. Og da en del mennesker med allergi-

16 AstmaAllergi Bladet 4/2003

symptomer i næsen også kan få astmasymptomer, er det en ekstra god grund til at tage lægen med på råd.

vide, hvis den sædvanlige behandling ikke virker, eller hvis man er eller planlægger at blive gravid.

Tag lægen med på råd Høfebersymptomer kan i langt de fleste tilfælde blive afhjulpet med den rigtige behandling. Derfor er det vigtigt at være velbehandlet. Symptomerne fra en underbehandlet høfeber kan påvirke både livskvalitet og indlærings- og arbejdsevne, og så kan en effektiv behandling måske forebygge senere udvikling af astma.

Kromoner og antihistamin Øjensymptomer kan man behandle med øjendråber, der indeholder kromoner eller antihistamin. Næsesymptomer som tyndtflydende næseflåd og hyppige nysen bliver ofte afhjulpet med fx næsespray med antihistamin. Næse og øjensymptomer kan man behandle samtidig med antihistamintabletter. Der eksisterer en lang række forskellige antihistaminpræparater, og det kan være nødvendigt i samråd med lægen at prøve sig frem for at finde det præparat, der passer en bedst. Men det er ikke altid, at antihistaminer er nok.

Rigtig behandling Der er flere muligheder for behandling – afhængigt af symptomerne – fx antihistaminer, kromoner og steroid (binyrebarkhormon). Der er medicin til lokal brug direkte i næse eller øjne, der er tabletter og indsprøjtninger, og så er der allergivaccination. Arten af symptomer og deres sværhedsgrad afgør, hvilken medicin, der er bedst. Køb ikke et tilfældigt middel, men spørg en læge og følg lægens anbefalinger nøje. Høfebersymptomer kan ændre sig fra år til år. Derfor skal lægen have at

Steroid Steroid virker godt på alle symptomer ved høfeber. Steroidbehandlingen kan man få til lokalt brug i næsen med en næsespray. Ved sværere symptomer kan det blive nødvendigt at tage steroid som kortvarig tabletkur eller som en indsprøjtning.

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:10 Side 17

Forkølelse eller høfeber? Lette høfebersymptomer bliver ofte forvekslet med en sommerforkølelse, der ikke er til at komme af med. Der er dog karakteristiske forskelle mellem høfeber og en sommerforkølelse: Forkølelse • Varer ca. 1 uge • Symptomerne konstante • Ender med tykt, uklart eller gult næseflåd • Lejlighedsvis nysen

Høfeber • Varer flere uger • Symptomerne kommer i pollensæsonen • Forbliver tyndtflydende, vandigt og klart snot • Hyppig nysen (mange gange i træk) • Der kan også være symptomer fra øjnene – fx kløe

Gode råd ved pollenallergi

Allergivaccination Allergivaccination kan også komme i betragtning i særlige tilfælde. Ved allergivaccination sprøjter man små mængder af det allergen, allergikeren ikke kan tåle, ind under huden. Dosis bliver gradvist øget, til man har nået den største dosis, man kan tåle. Behandlingen varer typisk tre til fem år, men efter en del tilfælde af svære bivirkninger i Danmark i starten af i år, har Lægemiddelstyrelsen indført restriktioner omkring allergivaccination mod én allergiform - græspollenallergi. Læs mere på side 6. Høfeber og astma Har man høfeber, risikerer man også at få astmasymptomer. Derfor skal man også være opmærksom på astmasymptomer fra lungerne. I det lys er det vigtigt at fortælle lægen, hvis man fx får anfaldsvis åndenød i pollensæsonen, eller har andre tegn på astma som hoste, pibende lyd på vejrtrækningen og trykken for brystet.

Ude - Undgå at dyrke idræt udendørs ved svære symptomer - Brug evt. solbriller og i svære tilfælde en pollenansigtsmaske - Lade andre slå græsset, hvis du har allergi over for græs I bilen På længere bilture kan det betale sig at: - Holde bilens døre og vinduer lukkede - Bilen har et pollenfilter i ventilationsanlægget - Indstille ventilationen på recirkulation Inde Indendørs kan du begrænse antallet af pollen ved at: - Lufte ud tidligt om morgenen samt sent om aftenen, hvor der er færrest pollen i luften - Holde døre og vinduer lukkede før og efter udluftning - Tørre tøj i en tørretumbler, så pollen ikke sætter sig i tøjet under tørring - Tage et brusebad før sengetid for at skylle pollen ud af håret - Gøre grundigt rent en gang om ugen for at fjerne støv og pollen i støvet

Forebyg høfebersymptomer Læs mere om POLLEN AstmaAllergi Bladet marts og maj 2003, på www.astma-allergi.dk under ’viden’, ’høfeber’ og ’Gode råd ved pollenallergi’ og i pjecen ’Høfeber’, der kan bestilles på 43 43 59 11 eller på side 41.

4/2003 AstmaAllergi Bladet 17

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:10 Side 18

Ferietips p Astma-Allergi Forbundets Rådgivning svarer her på de mest almindelige feriespørgsmål Hvor kan jeg læse om pollen i udlandet? Prøv internetadressen www.polleninfo.org eller kontakt Astma-Allergi Forbundet´s Rådgivning 43 43 42 99, der kan hjælpe med oplysninger om normalsæsoner i næsten hele verden. Hvilken solcreme er bedst til mit barn på 1 1/2 år, der har børneeksem? Eksemhud har godt af både sol og saltvand – men i små mængder. Alle børn under 1 1/2 år bør blive i skyggen. Men er de alligevel i solen, og har de eksem, så bør deres hud beskyttes af løstsiddende tøj, så de sveder mindst muligt samt en lille solhat og solcreme uden parfume. Der findes to typer solcreme – med kemisk filter og med fysisk filter. De fleste solcremer har et kemisk filter, hvor det er kemiske stoffer, der trænger ind i huden og beskytter den mod solens skadelige stråler. Nogle solcremer har et såkaldt fysisk filter, der virker ved at reflektere solstrålerne bort fra huden som et spejl. En solcreme med et fysisk filter gør huden hvid et kort øjeblik, mens den bliver smurt på. Hvis der står fx 'titandioxid' eller 'zinkoxid' i varedeklara-

18 AstmaAllergi Bladet 4/2003

Går turen til Norge eller Sverige? Spørg efter allergivenlige overnatningsmuligheder: Norges Astma-Allergi Forbund tlf. 0047 23 35 35 35 eller Sveriges Astma-Allergi Forbund tlf. 0046 8 506 28 200.

tionen på solcremen, så indeholder den et fysisk filter. Nogle solcremer har et mix af fysiske og kemiske filtre, spørg derfor altid der, hvor du køber cremen. Det er generelt ikke et problem at smøre solcreme med kemisk filter på eksemhud, så længe man gør det på små områder som fx ansigtet. På større områder anbefaler hudlæger at bruge creme med fysisk filter. Hvor kan jeg læse om hvad fx mælk, æg og hvede hedder i udlandet? Astma-Allergi Forbundet’s Rådgivning kan hjælpe med at oversætte allergi-ord til flere sprog. Ring og hør nærmere på 43 43 42 99 eller læs uddrag af oversatte ord på side 21. Dækker det gule sygesikringsbevis i udlandet, når jeg er kronisk syg? I forbindelse med kronisk sygdom ER man dækket af det gule sygesikringskort, hvis man indenfor to måneder inden en kortere rejse og seks måneder inden en længerevarende rejse:

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:10 Side 19

• Har haft uændret medicinforbrug • Kun har været hos lægen ved faste kontrolbesøg • Ikke har været indlagt Opfylder du disse kriterier, er risikoen for at du får behov for lægehjælp i udlandet nemlig minimal. Kan du ikke opfylde kriterierne, er du dog ikke helt afskåret fra at få en rejsesygesikring. Så kræver det blot en individuel lægelig vurdering. Har du en kronisk sygdom, er du dog ikke dækket, hvis du: • Ikke har søgt læge for din sygdom • Er eller selv har opgivet eller afslået behandling i Danmark • Er udeblevet fra aftalt kontrolbesøg inden for de seneste to måneder Forhåndsbesked Ifølge Europæiske Rejseforsikring kan de allerfleste få en rejsesygeforsikring. Selskabet opfordrer dog til, at du i god tid – senest syv dage før afrejsen – kontakter dem for at få en forhåndsgodkendelse. Det koster 400 kr. Syg under rejsen Hvis du har behov for lægehjælp under rejsen, vil du i de fleste lande i Europa hos lægen blive bedt om at udfylde et skema, som derefter bliver sendt til den danske sygeforsikring, der ad den vej dækker udgifterne. Nogle steder kan du dog risikere at blive bedt om at lægge ud. Er beløbet højere, end du har mulighed for at betale ud af feriebudgettet, skal du straks ringe til Europæiske Rejseforsikring. Deres telefonnummer står bag på det gule sygesikringskort. Så vil selskabet typisk stille en bankgaranti, så lægebehandlingen kan fortsætte, uden at der skal kontanter på bordet. Længere udlandsophold Varer din ferie over en måned, tager den dig uden for Europa, eller har din rejse andre formål end ferie – fx studierejse eller arbejde i udlandet – så skal du under alle omstændigheder tegne en separat rejseforsikring – tjek internettet, telefonbogen eller spørg hos dit almindelige forsikringsselskab, men husk altid at fortælle, hvis du har en kronisk sygdom. Skal du være væk i længere tid, er det også meget vigtigt, at du taler med din læge, inden du tager af sted. Både for at sikre at din sygdom er velkontrolleret og for at vurdere, hvor meget medicin du skal have med. Lægen kan også orientere dig om, hvad du eventuelt skal gøre, hvis dine symptomer skulle blive værre, mens du er væk. Under selve rejsen er det en god idé altid at have fx din medicin med dig i håndbagagen. I tvivl? Går rejsen udenfor Europa, eller er du det mindste i tvivl, om du er dækket, så kontakt Europæiske Rejseforsikring på tlf. 70 10 60 30 eller www.europaeiske.dk

Sommertips Husk at have rigeligt med medicin med på ferien, fordi det kan være svært at se, om det er den samme medicin, du får i udlandet. Husk også at have din medicin i håndbagagen under flyveturen, hvis din bagage skulle være forsinket. Har du brug for diætmad, kan du forhåndsbestille det hos de fleste rejseselskaber eller hos flyselskabet.

Vigtige papirer Alle husker normalt pas og visum, hvis de rejser til udlandet. Ifølge Europæiske Rejseforsikring er det også en god ide at medbringe følgende: • EU-kørekort (internationalt kørekort er påkrævet i de fleste lande udenfor EU), hvis du ønsker at leje bil eller motorcykel på rejsemålet. • Sygesikringsbevis – også på rejser uden for Europa, hvis du skulle miste dit pas • Al dokumentation med billede fx kopier af Visa-kort, kan også være en ekstra sikkerhed, hvis du mister dit pas. Endvidere er det en god idé at medbringe kopi af pas, kreditkort, kørekort

Gratis rådgivning – også i sommerferien Astma-Allergi Forbundets Rådgivning holder ikke sommerferie, og kan træffes på 43 43 42 99 mandag-fredag kl. 10-12 + kl. 13-15.

4/2003 AstmaAllergi Bladet 19

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:11 Side 20

To stærke bud på hurtig lindring af allergi Prosit!

(Cetirizin)

Dækker 24 timer

Dækker 8-12 timer

Ny Benaday (cetirizin) virker hurtigt og længe (hele 24 timer). Derfor er den løsningen, når du har brug for dækning mod allergiske reaktioner døgnet rundt i længere perioder.

Benadryl (acrivastin) virker hurtigt og er ude af kroppen igen efter 8-12 timer. Brug den mod allergiske reaktioner, der kommer og går, f.eks. ved besøg hos hund/kat eller på skovturen.

(Acrivastin)

Benaday (Cetirizin) Anvendelse: Høfeber, allergisk forkølelse, nældefeber, gener ved insektstik og lignende symptomer på allergisk sygdom. Dosering: 1 tablet 10 mg efter behov 1 gang dagligt. Bør kun efter lægens anvisning anvendes af gravide, ammende og børn under 15 år. Benaday virker hurtigt og varer i 24 timer. Som for alle ikke-sløvende antihistaminer gælder, at selv om præparatet ikke er forsynet med advarselstrekant for trafikfarlige lægemidler, udelukker dette ikke, at evnen til forsvarligt at føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner, kan påvirkes. Læs indlægssedlen i pakningen for yderligere information. Pakninger og priser: Tabletter 10 mg 7 stk. kr. 41,70, 21 stk. kr. 94,45. Jan. 2003 Benadryl (Acrivastin) Anvendelse: Høfeber, allergisk forkølelse, nældefeber, gener ved insektstik og lignende symptomer på allergiske sygdomme. Dosering: 1 kapsel efter behov, d.v.s. når symptomerne opstår, højst 3 gange dagligt. Bør kun anvendes af gravide, ammende og børn under 15 år efter lægens anvisning. Benadryl virker hurtigt og varer i 8-12 timer. Som for alle ikke-sløvende antihistaminer gælder, at selv om præparatet ikke er forsynet med advarselstrekant for trafikfarlige lægemidler, udelukker dette ikke, at evnen til forsvarligt at føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner, kan påvirkes. Læs indlægssedlen i pakningen for yderligere information. Pakninger og priser: Kapsler 8 mg 12 stk. kr. 32,20, 24 stk. kr. 57,25, 48 stk. kr. 108,25, 96 stk. kr. 187,50. Jan. 2003

Bliv tilmeldt pollen-service på www.benadryl.dk

Her og nu mod allergi

Pfizer Consumer Healthcare Lautrupvang 8, 2750 Ballerup, Tlf. 44 20 11 00

20 AstmaAllergi Bladet 4/2003

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:11 Side 21

Ferietips

Fødevarer på udenlandsk Er du fødevareoverfølsom og på vej til udlandet, så tag denne mini-parlør med. Eller kontakt Astma-Allergi Forbundets Rådgivning for mere omfattende oversigt Mange danskere med fødevareallergi eller -intolerans er nervøse for, om de bliver syge, når de sætter tænderne i udenlandsk mad – på restaurant og når de selv køber ind i udenlandske butikker. Er der nu noget i maden, jeg ikke kan tåle? AstmaAllergi Bladet bringer her en vejledende oversigt, der kan være en hjælp på rejsen. Her kan du læse nogle af de mest almindelige allergi-relevante ord på norsk, svensk, tysk, engelsk, spansk, fransk, italiensk, tyrkisk, hollandsk og græsk. Har du brug for flere ord på disse sprog, så kontakt Astma-Allergi Forbundets Rådgivning, der også kan give dig allergi-råd med på din ferie. Pas på Hvis du har en fødevareallergi, risikerer du at reagere på selv meget små mængder mad. Det stiller meget skrappe krav til hygiejnen, både i eget køkken i ferielejligheden, men også på eventuelle restauranter. På feriestederne i udlandet kan der være meget forskel på hygiejnen, og hvis køkkenpersonalet ikke bruger separate gryder, spækbrætter og knive, kan der nemt komme spor fra den ene fødevare over i den anden. Fx kan der nemt komme fiskeproteiner i din friturestegte kylling, hvis der kort forinden har været

stegt fisk i samme friture. Det er stort set umuligt på forhånd at undersøge hygiejnestandarden i køkkenet på det hotel, hvor du opholder dig, men undgå under alle omstændigheder at købe mad i gadeboderne, hvis du har fødevareallergi eller en fødevareintolerans. Fælles EU-mærkningsregler Alle EU-lande har samme regler for deklarering af fødevarer, som du køber i detailhandlen – herunder også 25%-reglen. Det betyder, at alle råvarer skal stå i ingredienslisten med deres specifikke navn, medmindre de udgør mindre end 25% af rettens vægt - så behøver ingredienserne ikke at blive deklareret. Det gælder fx i en færdigret som boller i karry, hvor bollerne udgør under 25% af rettens vægt. Her har producenten ikke pligt til at deklarere, om der er brugt fx æg eller hvedemel i kødbollerne. Er du i udlandet, og ikke umiddelbart kan kontakte producenten, så lad være med at købe den type madvarer. I EU arbejder man på at ændre mærkningsreglerne, så der bliver taget mere hensyn til mennesker med allergi. Det er bl.a. foreslået, at 25%-reglen bliver afskaffet og afløst af regler om, at alle de almindeligste allergener altid skal deklareres. Men disse regler gælder altså ikke endnu.

Dansk

Norsk

Dansk

Svensk

Dansk

Tysk

Mælk Letmælk Sødmælk Skummetmælk Kærnemælk Fløde Piskefløde Creme Fraiche Smør Ost Tykmælk Kvark Drikkeyoghurt Valle Casein a- Lactalbumin Mel Gluten Æg Fisk Skaldyr Nød

Melk Letmelk Helmelk Skummetmelk Kjernemelk Fløte Kremfløte Rømme Smør Ost Kulturmelk Kvark Yoghurtmelk Myse Kasein Laktalbumin Mel Gluten Egg Fisk Skalldyr Nøtter

Mælk Letmælk Sødmælk Skummetmælk Kærnemælk Fløde Piskefløde Creme Fraiche Smør Ost Tykmælk Kvark Drikkeyoghurt Valle Casein a- Lactalbumin Mel Gluten Hvedemel Æg Nød

Mjölk Lätt Mjölk Vanlig mjölk Skummjölk Karnmjölk Grädde Vispgrädde Gräddfil Smör Ost Filmjölk Kvarg Yoghurtmjölk Vassla Kasein Laktalbumin Mjöl Gluten Vetemjöl Ägg Nöt

Mælk Letmælk Sødmælk Skummetmælk Kærnemælk Fløde Piskefløde Creme fraiche Smør Ost Tykmælk Drikkeyoghurt Valle Casein (Alfa-) lactalbumin Mel Gluten Hvedemel Æg Nød Frugt Grøntsager Fisk Skaldyr

Milch Fettarme Milch Vollmilch Magermilch Buttermilch Sahne Schlagsahne Sauerrahm Butter Käse Dickmilch Yoghurtmilch Morke Casein Laktalbumin Mehl Gluten Weizenmehl Ei/eier Nuss Obst Gemüse Fisch Schalentier

4/2003 AstmaAllergi Bladet 21

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 13:20 Side 22

Ferietips

Dansk

Engelsk

Dansk

Fransk

Dansk

Spansk

Mælk Letmælk Sødmælk Skummetmælk Kærnemælk Fløde Piskefløde Creme Fraiche Smør Ost Tykmælk Kvark Drikkeyoghurt Valle Casein a- Lactalbumin Mel Gluten Hvedemel Æg Fisk Skaldyr Nød

Milk Low-fat-milk Whole milk Skim-milk Buttermilk Cream Whipping Creme Sour creme Butter Cheese Cultured milk Quarg Yoghurt milk Whey Casein Lactoalbumin Flour Gluten Wheat flour Eggs Fish Shellfish Nut

Mælk Letmælk Sødmælk Skummetmælk Kærnemælk Fløde Piskefløde Creme Fraiche Smør Ost Tykmælk Kvark Drikkeyoghurt Casein a- Lactalbumin Mel Gluten Hvedemel Æg Fisk Skaldyr Nød

Lait Lait maigre Lait Lait écremé Babeurre Creme Creme Fauettée Creme acide Beurre Fromage Lait caille Caillebotte Lait d´yaourt Caseine Lactoalbumine Farine Gluten Farine de blé Oeufs Poisson Coquillage Noix

Mælk Letmælk Sødmælk Skummetmælk Kærnemælk Fløde Piskefløde Creme Fraiche Smør Ost Tykmælk Kvark Valle Ostløbe Casein a- Lactalbumin Mel Gluten Hvedemel Æg Rejer

Leche Leche semidescremada Leche Entera/integral/natural Leche desnatada/descremada Mazada/suero de la leche Nata Nata liquida Nata agria Mantequilla Queso Leche cuajada Requesón Suero (de queso) Cuaja, i flydende – c. liquide Casseina Lactoalbumina Larina Gluten Larina de frigo Huevo Camarones

Dansk

Græsk

Udtale

Dansk

Hollandsk

gala gala pachi zinogala apsirogala, kaimaki afrogala, kaimaki boitiro tiri tirogala aleiri gloiten aigo, abgo Psiri, o i chthix karidi

Mælk Letmælk Sødmælk Skummetmælk Kærnemælk Fløde Piskefløde Creme Fraiche Smør Ost Tykmælk Kvark Drikkeyoghurt Mælkebestanddele Casein a- Lactalbumin Mel Gluten Hvedemel Æg Nød

Melk Magere melk Volle melk Half volle melk Karnemelk Room Slagroom Creme Fraiche Boter Kaas Gepasteuriseerdemelk Kwark Drinkyoghurt Melkbestanddelen Kaasstof Lactalbumine Meel Kleefstof/gluten Tarwemeel Ei Noot

Dansk

Tyrkisk

Dansk

Italiensk

Mælk Letmælk Sødmælk Skummetmælk Kærnemælk Fløde Piskefløde Creme Fraiche Smør Ost Tykmælk Valle Ostløbe Mælkebestanddele Mel Hvedemel Æg Fisk Skaldyr Nød

Süt Yavansüt Yaglisüt Yaglizsüt Ayran Kaymak Krema Kaymak Irafak Cins Kaymak Yag Peynir Kesdirme cesidi Kesilmis sútún suyu Peynir mayasi Peynir cesitleri Un Bugdayunu Yumurta Balik Kabuklu deniz Findik/Fisdik

Mælk Sødmælk Skummetmælk Fløde Piskefløde Smør Ost Skimmelost Flødeost Tykmælk Drikkeyoghurt Valle Osteløbe Mel Gluten Æg Fisk Skaldyr Rejer Nød

Latte Latte intero Latte scremato Fior di latte Panna el. Montata Burro Formaggio Muffa el. Funga (mug) Bricco per la panna Latte coagulato Bere (drikke) Siero (del latte), siero di formaggio Presame, caglio Farina Glutine Uovo Pesce Crostaceo, testaceo Gamberetto Noce

Mælk Sødmælk Kærnemælk Fløde Piskefløde Smør Ost Valle Mel Gluten Æg Fisk Nød

22 AstmaAllergi Bladet 4/2003

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:11 Side 23

Ændrede indberetningsregler Nu kan patienter selv indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen Af Joan Grønning Indtil nu har læger kun haft pligt til at indberette alvorlige og uventede bivirkninger på medicin, der højst er to år gammel. Konkret betyder det, at læger ikke har brudt loven ved fx ikke at indberette hidtidige anafylaktiske chok efter en allergivaccination, fordi det er en gammel behandling. - Jeg mener dog, at det hører til almindelig god lægegerning at indberette anafylaktiske chok – også selvom man ikke har pligt til det. Både etisk af hensyn til patienten og fordi det

er vores eneste mulighed for at reagere, siger overlæge Doris Stenver, Lægemiddelstyrelsen. Nye indberetningsregler Fra 1. juli 2003 er det dog ikke længere lægens etik, der afgør, om vedkommende indberetter. Fra den dato skal alle bivirkninger indberettes – og direkte til Lægemiddelstyrelsen. Bivirkningerne behøver altså ikke længere at være ’alvorlige’ eller ’uventede’ og reglerne gælder for alle behandlinger – uanset alder. De ændrede indberetningsregler har

Lægemiddelstyrelsen arbejdet på i et år, og de kommer for at få antallet af indberetninger op. Indtil nu har man regnet med, at kun 10-20% af alle bivirkninger er blevet indberettet. Alle kan indberette Fremover kan både læge og patient indberette. Som patient kan man gøre det via indberetningsskemaer, man kan få på apoteket eller printe ud via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Fra efteråret bliver det også muligt at udfylde og sende skemaet direkte fra Lægemiddelstyrelsens hjemmeside www.dkma.dk I USA har patienter i mange år kunnet indberette bivirkninger, og i dag kommer 40% af de amerikanske indberetninger fra patienter.

Kom ind på apoteket og få den nye pollenkalender

I kalenderen kan du se, hvornår de vigtigste allergifremkaldende pollen optræder, og hvordan sæsonen har forskubbet sig. Der er en oversigt over krydsreaktioner mellem pollen og mad, samt andre gode råd. Lommekalenderen er udarbejdet i et samarbejde mellem Astma-Allergi Forbundet og Pfizer, og den er gratis.

4/2003 AstmaAllergi Bladet 23

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:11 Side 24

Fotos: AAF

Bamsebørn

Astma-Allergi Forbundet deler bamsen Asbjørn ud til indlagte børn. Bamsen skal give børnene tryghed i de uvante omgivelser og forældrene mere viden om astma, høfeber og eksem Af Joan Grønning Den er blød, beige og bamsme-dejlig. Navnet er Asbjørn – en bamse, der giver syge børn en krammekammerat i de uvante omgivelser, mens de er indlagt på udvalgte børneafdelinger rundt om i landet. Med bamserne følger et kort med faktuelle oplysninger om, hvor forældrene kan få mere viden om, hvordan de forebygger fx allergi over for dyr, husstøvmider eller føde-

24 AstmaAllergi Bladet 4/2003

varer hos deres børn, og hvordan familien i givet fald kan indrette deres hverdag, så den generer allerede syge børn mindst muligt. Asbjørn er tryghed og mere viden - Mange af de indlagte børn på landets børneafdelinger har fx astma, astmatisk bronchitis, fødevareallergi, høfeber eller eksem, og mange af børnene er indlagt på grund af deres overfølsomhedssygdom. Ved at dele bamser ud håber vi på, både at kunne glæde børnene her og nu, men også at uddele tryghed til de små i en vanskelig og uvant situation, samtidig med at vi fortæller børnenes forældre, at Astma-Allergi Forbundet kan hjælpe med råd og vejledning omkring overfølsomhedssygdomme, fortæller direktør Thorkil Kjær, Astma-Allergi Forbundet. Med ca. 1,3 millioner danskere, der har en eller flere overfølsomhedssygdomme, så er næsten hver eneste familie i Danmark berørt af folkesygdommen.

Flere bamser på vej I første omgang har Astma-Allergi Forbundet indkøbt 3500 bamser med økonomisk støtte fra Giro 413 og en række af forbundets lokalforeninger. De første 300 bamser blev delt ud på børneafdelingen på Amtssygehuset i Roskilde, inden andre børneafdelinger får besøg af Asbjørn i løbet af sommeren. Øvrige hospitalsafdelinger kan kontakte Astma-Allergi Forbundet om bamser til uddeling. Private og virksomheder kan være med til, at endnu flere indlagte børn får en bamse på hospitalet ved at støtte ”Projekt Asbjørn” enten ved at købe en Asbjørn-bamse hos Astma-Allergi Forbundet til en pris af 35 kr. + forsendelse, hvor overskuddet går til indkøb af flere bamser. Eller ved at støtte projektet på giro nr. 063 0659 mærket ”Asbjørn”, hvor hele støttebeløbet går til indkøb af flere bamser. Læs mere om Projekt Asbjørn på www.astma-allergi.dk og bestil bamsen samme sted eller på tlf. 43 43 59 11.

Her kommer Asbjørn Ved redaktionens slutning har følgende hospitaler ønsket af få Asbjørn-bamsen til uddeling. • • • • • • • • • •

Hillerød Sygehus Amtssygehuset i Roskilde Odense Universitetshospital Sønderborg Sygehus Centralsygehuset i Esbjerg Kolding Sygehus Herning Centralsygehus Skejby Sygehus Thisted Sygehus Holbæk Sygehus

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:31 Side 25

Lokale Asbjørn støtter

Køb din Asbjørn her...

Følgende lokalforeninger har indtil nu støttet Projekt Asbjørn: • Frederiksborg Amt • Vejle Amt • Ribe Amt • Thy & Mors • Århus Amt • Roskilde • Nordvestsjælland • Ringkøbing

• Telefon 43 43 59 11 • www.astma-allergi.dk PRIS: 35 kr. + forsendelse (20 kr.) STØT “PROJEKT ASBJØRN” • Giro nr. 063 0659 mærket ”Asbjørn”.

Asbjørn barometer I de næste numre af AstmaAllergi Bladet kan du på Asbjørn-barometeret følge med i, hvor mange indlagte børn, der indtil nu har fået en Asbjørn.

Den er blød, beige og bamsme-dejlig. Bamsen Asbjørn, som 5 måneder gamle Louise fra Jyllinge har fået på børneafdelingen på Amtssygehuset i Roskilde.

Louise og Asbjørn Blød krammekammerat giver indlagte Louise ekstra tryghed og hendes forældre ny viden om astma, høfeber og eksem - Den bliver hun glad for. Den er sød, blød og heldigvis uden farver - og så kan den vaskes ved 60 grader. Udtrykket er Line Jensen’s efter at hendes 5 måneder gamle datter Louise som den første i Danmark modtog bamsen Asbjørn under et hospitalsophold på Roskilde Amtssygehus. Forebygger - Louise har indtil nu heldigvis ikke vist tegn på overfølsomhed, men jeg reagerer på kiwi, ananas og har et par

gange haft gener af bynke, og min mor har allergi over for hveps. Derfor er vi meget opmærksomme på at forebygge i hverdagen. Fx ammer jeg stadig Louise, hun har fået ny madras, vi har fjernet tæpperne i soveværelset og så har vi rygeforbud i vores hjem, fortæller Line Jensen, der ikke synes, det er svært at forebygge, når hun bruger Astma-Allergi Forbundets råd fra brochurer, i pressen og på Internettet. Fremover kan både Line Jensen og de mange tusinde andre forældre, hvis børn får en Asbjørn, endnu hurtigere finde frem til information om både forebyggelse og hverdagen med overfølsomhedssygdomme. Med hver Asbjørn følger nemlig et kort med telefonnummer og webadresse på Astma-Allergi Forbundet. Louises eneste kommentar var et stort smil og et bamsekram til Asbjørn.

5 måneder gamle Louise og hendes mor Line Jensen fra Jyllinge får en Asbjørnbamse af Helle Ousted, Astma-Allergi Forbundet.

4/2003 AstmaAllergi Bladet 25

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:31 Side 26

David vil helst have en haj Tre ud af fire af familien Vibe-Hansens børn har allergi. Det præger deres hverdag i en af verdens mest forurenede millionbyer Bangkok, men det begrænser dem ikke. Bortset fra at det er svært at finde et spændende og ’allergi-venligt’ kæledyr... Tekst og foto: Lasse Nørgaard, Thailand Egentlig skulle de have været ude og købe de akvariefisk for længe siden. De er alle sammen enige om, at det vil være gode husdyr – i mangel af bedre. Der er bare lige det problem, at David på ni år allerhelst vil have en haj. Intet mindre. Måske er det forståeligt, for besøgene hos venner og klassekammerater, der har hunde, katte, slanger og leguaner som kæledyr, er noget af det, der gør lidt ondt. Og hvem gider sige ”vi har gubbier derhjemme”, hvis man i stedet kan prale med at have en eksotisk haj i svømmepølen eller i et tilpas stort akvarium. Tre af fire børn er ramt David er hårdest ramt. Han har allergi over for husstøvmider og katte, og han har haft nogle kraftige og skræmmende astma-anfald. På trods af det spiller han både fodbold og basketball, går til svømning og deltager i al anden sport på den internationale skole i Bangkok, hvor han går i 3. klasse. Hans lillebror Mark på syv år, der har

26 AstmaAllergi Bladet 4/2003

allergi over for hunde, er lige så aktiv som David. Caroline på fire sidder heller ikke stille længe af gangen på trods af hendes fødevarereaktioner på især tomater og chokolade, når hun spiser det i Thailand. Men besynderligt nok ikke, når hun er på ferie i Danmark Familiens yngste, Josefine på et år, har ikke vist symptomer på noget endnu. Men bortset fra manglen på kæledyr lider David og hans tre søskende tilsyneladende ingen afsavn. - Børnenes overfølsomhed er selvfølgelig noget, der påvirker dem, men egentlig ikke i nævneværdig grad. Og det er i hvert fald ikke noget, der begrænser dem, siger faderen Jesper Vibe-Hansen, der er handelsråd på den danske ambassade i Thailand. Lukket helt sammen David viste heller ingen tegn på hverken astma eller allergi, da han gik i dansk vuggestue og børnehave fra 1994-96. - Vi kan godt huske, at der var mange børn, der havde allergi, og at der var en masse oplysninger om, hvem der ikke kunne tåle hvad, men det var ikke

noget, vi selv tog så meget notits af. Til gengæld havde David bronkitis, hver gang han blev forkølet, fortæller hans mor Bente Vibe-Hansen. Davids allergi eksploderede dog, da familien flyttede til Malaysia i 1996. Davids første anfald kom i september 1997. - En nat kom han ind og vækkede mig, fordi han næsten ikke kunne trække vejret. Jesper var ude at rejse, men vi skyndte os ned på hospitalet, der heldigvis kun lå fem minutters kørsel væk. Det hele havde lukket sig sammen for ham, og han fik en maske med Ventoline, der forstøvede, inden han inhalerede det, siger Bente Vibe-Hansen. En speciallæge fortalte, at David havde astma, og instruerede dem i, hvad de skulle gøre, hvis han fik nye tilfælde. Andet dramatiske tilfælde kom nogle måneder senere. Denne gang var Jesper hjemme, og han oplevede anfaldet meget skræmmende, mens Bente og David denne gang tog det lidt mere roligt. - Man bliver ret bange, når ens barn pludselig vækker en, fordi han ikke kan få vejret, siger han.

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:31 Side 27

En tur på skøjtebanen I 1999 flyttede familien Vibe-Hansen til Bangkok. En by med over 10 millioner indbyggere og notorisk berygtet for sin kraftige forurening, der dog er blevet mindre de senere år. - Vi havde ikke så mange betænkeligheder ved det. Vi fandt en bolig i nærheden af lufthavnen og den internationale skole, der begge ligger ude ved nogle åbne områder og væk fra den mest forurenede del af centrum, siger Jesper Vibe-Hansen, der dagligt pendler de 28 kilometer ind til ambassaden. David sover med et specielt husstøvmidetæt lagen, og air-con anlægget bliver renset tit og ofte. Han har også to forskellige inhalatorer derhjemme. Bricanyl, hvis han bliver dårlig, eller før han skal ud til en større sportskamp. Og Pulmicort, den forebyggende medicin, som han tager et puf af hver dag sammen med en Singulair tablet. - Da vi kom til Bangkok, fik vi undersøgt hvilken slags allergi, han har, siger Bente Vibe-Hansen. Det foregik ved priktest, og da allergien var blevet diagnosticeret, begyndte David en allergivaccinations-behandling på et af Bangkoks bedste hospitaler, Samitivej, som familien fik anbefalet, fordi det har så god en børneafdeling, og fordi børnelægerne ved noget om astma og allergi.

Familien Vibe-Hansen i Bangkok. Bagerst mor Bente med Josefine og forrest Mark, Caroline, David og far Jesper. - Vi har selvfølgelig været lidt bundet af, at vi skulle på hospitalet en gang om ugen i en periode, men vi har altid gjort en tur ud af det. Vi er kørt herind alle sammen om lørdagen, og efter hospitalet er vi taget ud og shoppe eller på skøjtebanen, siger Jesper Vibe-Hansen. Jo, Bangkok har skam en skøjtebane – selvfølgelig indendørs - på øverste etage af et højhus.

Første halvleg bedst Davids læge, Dr. Ruangruang Kanchanapoom, tjekker stadig jævnligt hans ører, næse, hals og lunger, og anbefaler at David renser næsen, og at familien renser air-con anlægget endnu oftere. Samtidig følger familien også med i danske lægers anbefalinger – bl.a. via AstmaAllergi Bladet. Fordi David er velbehandlet, har han det godt og kan være med til det meste, selv om han stadig bliver træt lidt hur-

4/2003 AstmaAllergi Bladet 27

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:31 Side 28

tigere end de andre. Hans lungekapacitet er ikke helt det, den bør være, så første halvleg er altid den bedste. Cairo udelukket Sammenlignet med Danmark mener Jesper Vibe-Hansen, at der både er plusser og minusser ved at bo i Thailand. - Vi er nok mindst lige så godt stillet med hensyn til behandlinger, men det er klart, at varmen, fugten og forureningen ikke er befordrende for hverken astma eller allergi. Som ansat af Udenrigsministeriet får familien 80% af hospitals- og medicinomkostninger dækket, og resten bliver dækket via deres egen private forsikring. Børnenes allergi kommer heller ikke til at præge den næste udstationering, når Jesper Vibe Hansens kontrakt i Bangkok udløber. - Ok, vi vil nok ikke søge job i Mexico City, Athen eller Cairo, men det tror jeg såmænd ikke, vi havde gjort alligevel, siger han. Til gengæld skal det være et sted, hvor det er muligt at holde haj... I næste nummer besøger vi en indfødt thai-pige, der fortæller om de lokales hverdag med astma. Den er nemlig noget anderledes end hverdagen for turister og ikke-thaier.

28 AstmaAllergi Bladet 4/2003

Der er fuld fart over 9-årige Davids hverdag, selvom han har allergi overfor husstøvmider og katte og bor i en af verdens mest forurenede byer.

Thailands allergi-billede Hvert år rejser ca. 100.000 danskere til Thailand. En del tager direkte med charterfly til Phuket, men langt de fleste rejser via hovedstaden Bangkok på vej ud eller hjem. Med over 10 millioner indbyggere og en fatal mangel på byplanlægning er Bangkok blevet byen, mange elsker at hade. Men med skytrain – et slags S-tog i 3 sals højde langs de store gader - og med nye ekspresveje rundt om byen er forureningen dog blevet mindre, end den har været. Faktisk er der er dem, der mener, at udstødningen fra bilerne her har sværere ved at nå ned i lungerne, fordi partiklerne er større og ikke bliver filtreret så fint som i europæiske lande. Men husstøvmider og alt andet allergi-fremkaldende trives i bedste velgående. Dr. Ruangruang Kanchanapoom fra Samitivej Hospitalet oplyser, at antallet af astma- og allergi tilfælde er fordoblet på 20 år i Thailand. Det skyldes først og fremmest ændrede levevaner. - Folk er mere indendørs i lukkede huse eller lejligheder, hvor de ikke lufter så meget ud, fordi de har air-condition. Samtidig er mange thaier begyndt at holde hunde og katte indendørs, mens de altid var udenfor tidligere. Den danske ambassade siger, at mennesker med astma og allergi må konsultere lægen derhjemme, før de rejser. Varmen og fugtigheden gør, at mange får det bedre derude, mens det er lige modsat for andre. Mennesker med astma og allergi er dog godt hjulpet i Bangkok, hvor især tre gode hospitaler i centrum kan anbefales - Samitivej, Bumrungrad og Bangkok Nursing Home.

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:32 Side 29

LC2 Extra Sensitive Shampoo

Fås hos frisøren LC2 Extra Sensitive serien består af: Shampoo, Mousse og Hovedbundslotion

Vejl. uds. pris kr. 99,-

• Ingen parfume • Ingen farvestoffer • Ingen konserveringsmidler

4/2003 AstmaAllergi Bladet 29

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:32 Side 30

medlemstilbud

Sved og sundhed – med rabat Nu kan medlemmer af Astma-Allergi Forbundet igen få årskort til motion til fordelagtig medlemspris

Astma-Allergi Forbundet har netop fornyet den hidtidige aftale med Form&Fitness-kæden, der i mellemtiden i Danmark har skiftet navn til S.A.T.S. Kæden er valgt, fordi den har flest centre i Danmark (18), og fordi centrene er røgfrie. Astma-Allergi Forbundet arbejder på at få et lignende tilbud hos en træningskæde med flere centre på Fyn og i Jylland, hvor S.A.T.S. kun har tre centre. Stil medlemskabet i bero Årskortet giver adgang til både gruppetræning som fx cykling og aerobic samt individuel træning som styrkeog konditionstræning. Med et årskort har du retten til at stille det i bero 2 gange 30 dage hvert år. Hvis du fx har sommerferie eller skal ud og rejse, kan du forlænge kortet. Ud over det kan du stille kortet i bero, hvis du bliver indlagt på grund af din overfølsomhedssygdom.

Medlemskaber Medlemskab

Sjælland

Fyn og Jylland

Guld 12 mdr. PBS

369 kr pr. måned (normal pris 429 kr)

329 kr pr. måned

Guld 12 måneder Kontant

3.499 kr (normal pris 4898 kr)

3.199 kr

Alle priser er pr. person, og du bliver opkrævet et administrationsgebyr på 99 kr. på selve udstedelsen af dit årskort.

30 AstmaAllergi Bladet 4/2003

Tilbuddet indeholder ikke… Som medlem af Astma-Allergi Forbundet kan du på nuværende tidspunkt ikke forvente, at alle instruktører kender til din sygdom. Du kan heller ikke få lagt et særligt program, der tager hensyn til din sygdom. Astma-Allergi Forbundet har heller ikke besøgt alle centre. Sådan gør du… For at få del i medlemstilbudet, skal du have et bevis – en medlemserklæring - på, at du er medlem af Astma-Allergi Forbundet. Du kan enten hente et skema i et af S.A.T.S. studierne, som du efterfølgende skal udfylde og indsende

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:32 Side 31

Det er vigtigt at passe på sin krop, og en god kondition er med til at flytte grænsen for, hvor meget kroppen kan tåle, før den reagerer - også med astmasymptomer.

Her får du rabat: JYLLAND Århus - Knudrisgade 4-6, Århus C Århus - Spanien 1, Århus C FYN Odense - Rugårdsvej 6, Odense C

til Astma-Allergi Forbundet, der herefter bekræfter dit medlemskab. Eller du kan rekvirere medlemserklæringen direkte hos forbundet på telefon 43 43 59 11, hvorefter du vil modtage det med posten. Læs mere om S.A.T.S. på www.sats.com eller hør mere på 70 11 24 24.

SJÆLLAND Amager - Englandsvej 28-30, Kbh. S Boltens Gård - Gothersgade 8F, Kbh. K Brønshøj - Frederikssundsvej 340, Brønshøj Falkoner Hotel - Falkoner Allé 9, kld., Frb. Frederiksberg Svømmehal - Helgesvej 29, Frb. Globetrotter Hotel - Engvej 171, kld., Kbh. S Hvidovre - Hvidovre Stationscenter 143, 1., Hvidovre Gentofte – Kildeskovshallen, Adolphsvej 25, Gentofte Lyngby - Lyngby Hovedgade 61, 1., Lyngby Nørrebro - Bragesgade 8, Kbh. N Parken - Øster Allé 42, Kbh. Ø Scala - Vesterbrogade 2E, 5., Kbh. V Scandinavia Hotel - Amager Boulevard 70, Kbh. S Søborg - Søborg Hovedgade 27, Søborg Vesterbro - Vesterbrogade 97, Kbh. V Astma-Allergi Forbundet arbejder på at få et lignende tilbud hos en træningskæde med flere centre på Fyn og i Jylland.

4/2003 AstmaAllergi Bladet 31

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:32 Side 32

Portræt:

Dansk BørneAstmaCenter Forskning og kvalitetssikring skal give bedre og mere ens behandling af børn med astma

Af Joan Grønning Astma er den største kroniske sygdom hos børn, og den påvirker børns livskvalitet meget. Det er – superkort – hvad Dansk BørneAstmaCenter (DBAC) de næste fire år skal sætte fokus på ved at indsamle data om den nuværende behandling af børn og komme med konkrete forslag til en bedre og mere strømlinet astmabehandling. I dag bliver børn med astma fx behandlet forskelligt alt efter hvor i landet, de bor. Mere astmasundhed for pengene Centret behandler ingen patienter, men er udelukkende en forskningsdel. Bag centret, der er en del af Danmarks største børneallergi-ambulatorium på Amtssygehuset i Gentofte, står tre professorer – Hans Bisgaard, Amtssygehuset i Gentofte, Oluf Schøitz, Skejby Sygehus og professor Søren Pedersen, Hans Bisgaard Odense Universitetshospital. Alle tre er fortalere for standardisering og fælles retningslinjer som nogle af midlerne til en bedre og mere ens astmabehandling uanset bopæl. - Vi kan fx dokumentere, at astmabørn i Danmark er indlagt langt oftere og i længere tid end svenske astmabørn, og at danske børn bliver behandlet meget forskelligt alt efter, hvor i landet de bor. Fynske astmabørn er fx i gennemsnit indlagte 5,5 dage ad gangen, mens jyske børn i gennemsnit er indlagt i halv så lang tid – nemlig 2,9 dage, siger leder af centret professor, overlæge, dr.med. Hans Bisgaard, der endnu ikke vil give sit bud på, hvorfor der er så markante forskelle.

32 AstmaAllergi Bladet 4/2003

Kvalitetssikring - Centrets opgave er i første omgang ikke at give svar på, hvorfor tingene er, som de er. Vi skal samle og fremlægge data, så vi kan få den vigtige debat, om det vi gør, er det rigtige. Hvis vi ikke måler og forsker i, hvordan vores astmabehandling virker i praksis, så kan vi hverken blive bedre eller udvikle os, mener Hans Bisgaard og henviser som et eksempel til, at det danske sundhedssystem i mange år mente, det var verdens bedste, indtil indsamling af fakta fx viste, at danskerne dør langt tidligere end andre i Skandinavien. Standardisering En anden af centrets hovedopgaver er at lave standarder på behandlings- og undersøgelsesmetoderne ved astma. - Det er unødvendigt at opfinde den dybe tallerken igen og igen. I stedet for at hvert enkelt hospital som hidtil laver deres egne retningslinjer for, hvordan de fx laver løbetest, lungefunktionsmåling, priktest og andre allergitests, så vil vi sammen med førende eksperter på området foreslå standarder, som bliver lagt på Internettet til fri afbenyttelse for alle vores kolleger. Hvis afdelingerne vil bruge disse standarder, så sparer de tid, samfundet penge og patienterne bliver undersøgt på samme vilkår, uanset om de bor i København, på Bornholm eller i Skagen, forklarer Hans Bisgaard og henviser igen til Sverige, hvor man i flere år har behandlet astmapatienter ens i syd og nord. Elektronisk journal Det absolut største og dyreste projekt i det nye center er arbejdet med at udvikle en elektronisk patientjournal – Ejournalen. Journalen bliver opbygget som et ’spørgeskema’, hvor lægen skal krydse forskellige svarmuligheder af om

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:32 Side 33

Bamse og Kylling byder velkommen hos Dansk BørneAstmaCenter.

patienten, sygdomme og medicin, undersøgelser og deres resultater, men også om livsstilsforhold, hjemmemiljø og andet. Hvis lægen ikke krydser af, kan han ikke komme videre i journalen. - På den måde sikrer vi os, at fx alle læger, der har patienter med astma eller allergi, nu også husker at spørge til fx røg og dyr. Samtidig giver elektronikken mulighed for, at hvis lægen fx krydser ’rygning’ af, så popper tilbud om ryge-stop eller liste over relevant læsemateriale op, som lægen blot behøver printe ud eller maile hjem til patientens computer, siger Hans Bisgaard, der som den første i Danmark i flere år har brugt standardiserede E-journaler til sine astmapatienter. - Når alle informationer om en patient er samlet i en elektronisk journal, minimerer vi fejl og giver en langt bedre behandling. Og ved at lave en pålidelig registrering kan vi hurtigt, nemt og billigt gøre status og fx søge på kryds og tværs mellem oplysninger til gavn for både forskning generelt og behandlingen af den enkelte, siger Hans Bisgaard, der ser E-journaler som en logisk konsekvens af IT-verdenen. Hans Bisgaard forventer, at centret har en prototype af E-journalen klar til næste år, hvorefter udvalgte hospitaler skal teste den. Virtuel Astmaskole Dansk BørneAstmaCenter har også det faglige ansvar i en ny virtuel astmaskole målrettet til de 6-14-årige, som AstmaAllergi Forbundet arbejder på i disse måneder. - En virtuel astmaskole er en god niche i behandlingen af målgruppen, der kan få en sjov, fleksibel og individuel information, når det passer den enkelte. Samtidig håber vi på, at sitet kan hjælpe de unge til også at tage deres astmamedicin, som lægen nu har foreskrevet – og gøre det rigtigt, siger Hans Bisgaard og hentyder til video-sekvenser, der viser, hvordan man fx bruger en inhalator eller spacer rigtigt. Den virtuelle skole går i luften senere på året og kommer til at ligge på www.astma-allergi.dk.

Etik ved klinisk forskning med børneastma Halvdelen af al medicin til børn er ikke undersøgt på børn, fordi forskning på området er meget begrænset. Baggrunden er en række særlige hensyn, der gør forskning

Bange for virus og bakterier?

Consul Busy Bee fjerner 99,9% af alle luftbårne bakterier, støv, vira og pollen via UV lys og filter. Transportabel model eller som vægophæng. Salg, leje eller leasing. For yderligere information 9670 2505.

Royal Consul A/S Busy Bee Ringvejen 59

DK-7900 Nykøbing Mors Tel: 96 70 25 05 www.consulbusybee.dk

Fax: 96 70 25 01

4/2003 AstmaAllergi Bladet 33

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:32 Side 34

Astmaparaply over Danmark Den 21. februar blev Dansk BørneAstmaCenter officielt indviet på Amtssygehuset i Gentofte. Centret er en del af Regeringens folkesundhedsprogram og skal ses som en paraply over Danmark, hvor initiativtagerne med professor Hans Bisgaard i spidsen foreslår forskningsprojekter, hvorefter læger over hele landet kan melde sig til at føre projektet ud i livet.

Billeder fra åbningen af Dansk BørneAstmaCenter d. 21. februar i år.

på børn og især småbørn vanskelig – fx børnenes alder og modenhed. Samtidig har holdningen i mange år været, at man ikke må forske med børn, hvis man lige så godt kan gøre det med voksne. På den anden side oplever Hans Bisgaard og andre, der har forsket på børn – fx i Copsacprojektet om astmamødres risiko for at få børn med astma - at både børn og forældrene har været meget glade for at deltage i forskningsprojektet. Det etiske dilemma vil Dansk BørneAstmaCenter sætte fokus på sammen med Videnskabsetisk Institut på Københavns Universitet. Det sker ved at undersøge, hvorfor forældre enten har deltaget i eller afstået fra at deltage i børneforskning. Målet er at afklare problemer og fordele ved forskning med børneastma. - Børn er ikke kun små voksne, og mange forhold omkring sygdom og medicin er forskellige hos børn og voksne. Derfor er forskning hos børn vigtig og efter min mening ikke uetisk, hvis den er med til at sikre, at behandling af børn er lige så godt undersøgt og dokumenteret som behandling af voksne, mener Hans Bisgaard. Uddannelse og erfaringsudveksling Dansk BørneAstmaCenter vil samle børneastmalægers erfaringer på Internettet, så de kan blive spredt mest muligt ud til mange læger – også udenfor de traditionelle universitetshospitaler. Centret vil organisere efteruddan-

34 AstmaAllergi Bladet 4/2003

Økonomi Centret har i første omgang fået bevilliget 16 millioner kroner på Finansloven, der skal dække centrets udgifter de første 4 år. Det er dog ikke lønkroner, alle pengene går til, da centret kun har en ansat – nemlig børnelæge og projektleder Mette Hermansen. Resten af bevillingen samt bidrag fra forskellige fonde går til at støtte projekterne beskrevet på siderne 32-34. Lægerne, der er involveret i centrets opgaver, får ingen løn, men ifølge Hans Bisgaard skal deres arbejde med centrets projekter skabe et forum for erfarings- og vidensudveksling, der gør den enkelte specialist endnu bedre til sit fag – til glæde for både lægerne og ikke mindst deres patienter.

nelse for børnelæger og sygeplejersker med interesse for astma og allergi. Sidst men ikke mindst arbejder centret med et forslag til en struktur, så allergi-sygeplejerskerne får mere ansvar. - Sygeplejerskerne kan sagtens få ansvaret for fx mange af kontrolbesøgene, ligesom de ofte er en mere stabil arbejdskraft, der ikke skifter job så ofte, som læger gør det. De vil derfor kunne give en bedre service overfor patienterne, der i givet fald ikke vil møde så mange forskellige behandlere, siger Hans Bisgaard. Dansk BørneAstmaCenter får egen hjemmeside i løbet af det kommende år på www.dbac.dk

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:32 Side 35

Hvad gør man, når Sundhedsstyrelsen siger 6 om dagen og man ikke kan tåle en række frugter og grønt pga. pollenallergi? Det kan du læse om i denne nye pjece.

Ny pjece:

Pollenallergi og mad Krydsreaktioner skidt for madelskere med pollenallergi Har du pollenallergi, kan du også få symptomer, når du spiser visse fødevarer. Det bliver kaldt en krydsreaktion. Kroppen reagerer, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og lignede stoffer i visse fødevarer. Hvis du reagerer på pollenrelaterede fødevarer, kan du have symptomer herfra hele året rundt, mens du typisk kun har reaktioner på pollen i selve pollensæsonen. Symptomer Symptomerne på krydsreaktioner fra fødevarer er kløe og hævelse af mund og læber, hævelse af hals og svælg samt kløe i næsen og nyseture. I sjældnere tilfælde forekommer nældefeber,

eksem, astma og mave/tarmbesvær. Det eneste man kan gøre for at undgå symptomer, er at udelade de fødevarer af kosten, som giver symptomer. Nogle personer med birkepollenallergi får nyseture og kløe i næsen, allerede før de spiser bestemte fødevarer – fx blot de rører ved kartofler, æbler og gulerødder. Her kan det hjælpe at koge kartoflerne, før de bliver pillet, og at skære æbler i mindre stykker eller bruge dem til æblekage. Ved nødder, peanut og selleri dur disse råd ikke, da de også – selvom de er behandlede – ofte giver reaktioner. Ikke diæt – kun kontrol Det er sjældent, man får symptomer fra alle fødevarerne under en bestemt

Græspollen krydsreagerer med: Frugter Grønt Appelsin Jordnød/ Peanuts Melon Tomat Ærter

Bynkepollen krydsreagerer med: Frugter Grønt Melon Grøn peber Gulerod Selleri Solsikkefrø Birkepollen krydsreagerer med: Frugter Grønt Abrikos Gulerod Blomme Kartoffel Fersken Tomat Kirsebær Kiwi Nektarin Pære Æble

Nødder Jordnød/ Peanut

Krydderurter Kamille Persille

Nødder Hasselnød Jordnød/Peanut Mandel Paranød Valnød

pollenallergi. Brug derfor ikke listerne som diæt, men til at kontrollere om du har en krydsreaktion. Krydderier og krydderurter Har du allergi overfor selleri og bynkeeller birkepollen, kan du i sjældne tilfælde reagere på krydderier og krydderurter som anis, basilikum, dild, estragon, fennikel, karry, koriander, kommen, løvstikke, malurt, merian, oregano, paprika, sort peber og timian. Læs mere om krydderier og krydderurter på side 42. Eksotiske frugter Nogle mennesker med pollenallergi får uventet symptomer, når de spiser rå eksotiske frugter eller grøntsager – fx på rejser. Har du normalt kraftige reaktioner på mad, er det en god idé at nøjes med små bidder, indtil du ved, om du kan tåle den pågældende fødevare. Honning, kamillete mv. Honning, kamillete, pollenekstrakter og andre natur-ingredienser kan give allergisymptomer hos mennesker med pollenallergi. Der findes mange naturmidler med pollen – fx midler mod prostata, PMS og nedtrykthed m.m. Læs derfor altid ingredienslisten grundigt – også ved naturmedicin eller kosttilskud. Læs mere i den nye pjece ”Pollenallergi og Mad”, der er udgivet af Fødevaredirektoratet, Sundhedsstyrelsen og Astma-Allergi Forbundet. Pjecen kan bestilles på telefon 43 43 59 11 eller på www.astma-allergi.dk Vil du vide mere om krydsreagerende fødevarer i forbindelse med pollenallergi så kontakt Astma-Allergi Forbundets Rådgivning på 43 43 42 99.

4/2003 AstmaAllergi Bladet 35

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:32 Side 36

Videnscenter for Allergi informerer:

Børn og allergi over for indholdsstoffer i kosmetik Af Jeanne Duus Johansen, leder af Videnscenter for allergi, Gentofte Amtssygehus Tidligere forekom allergi over for indholdsstoffer i kosmetik stort set ikke blandt børn alene af den årsag, at børn tidligere ikke brugte kosmetiske produkter udover sæber og shampoo. Den situation er i dag væsentligt ændret, hvor selv mindre børn er forbrugere af kosmetik. Det kan fx aflæses af de mange special-designede produkter med navne hentet fra populære tegneserier og legetøj. Større børn bruger ofte de samme produkter som voksne, hvad angår hårprodukter, deodoranter og parfumer. Den udvikling kan aflæses i allergi-tallene for børn. Parfume, konserveringsstoffer og solcreme I en undersøgelse fra Odense af ca. 1000 skolebørn i alderen 12-16 år fandt man, at 2,1% af drengene og 1,6% af pigerne havde allergi over for parfumestoffer. Den næsten ligelige fordeling af parfumeallergi blandt piger og drenge viser, at drenge modsat tidligere nu er forbrugere af parfumerede produkter på linie med piger. I en undersøgelse af allergiforekomst blandt danskere med eksem, så man en stigning i forekomsten af parfumeallergi i alle aldersgrupper svarende til mindst en fordobling. Konserveringsmidler er tilsat de fleste kosmetiske produkter for at forhindre vækst af mikrober i produkterne – disse konserveringsstoffer er stort set alle allergifremkaldende i forskellig grad. Allergi over for konserveringsmidler er sjældnere blandt børn end parfumeallergi – fx viste Odense-undersøgelsen af skolebørn, at under 0,5% havde allergi over for konserveringsmidler. Solbeskyttelsesmidler i solcremer kan også give allergi, og var tidligere et relativt hyppigt problem. De mest problematiske stoffer er nu fjernet fra produkterne og allergi over for solfiltre ses meget sjældent i dag.

36 AstmaAllergi Bladet 4/2003

Symptomer Allergi over for indholdsstoffer i kosmetik viser sig som rødme, kløe, knopper eller blærer på huden. Symptomerne kommer først på de hudområder, hvor man har været i kontakt med produktet og kan senere brede sig. Allergi over for solfiltre vil vise sig på de soludsatte områder. Hos nogle vil tilstanden gå i ro ved ophør med brug af produkterne, andre vil få fortsatte eksemproblemer. Håndeksem i barndommen kan påvirke ens erhvervsmuligheder, og gøre det umuligt at være i hudbelastende erhverv. Personer, som allerede har eksem, er i større risiko for at udvikle allergi og bør ikke bruge parfumerede produkter på eksemhud. Allergifremkaldende parfumestoffer i kosmetiske produkter En række undersøgelser af kosmetiske produkter designet til mindre børn viser, at de indeholder allergifremkaldende parfumestoffer, dog mindre hyppigt og i mindre mængde end tilsvarende produkter designet til voksne. I kosmetiske produkter designet til voksne og som også anvendes af større børn, er der allergifremkaldende parfumestoffer i de fleste produkter – særligt i de egentlige parfumer og deodoranter. Heldigvis har der i en årrække været meget fokus på parfumeallergi, og lovgivningsinitiativer er blevet vedtaget, så der i dag er en vis begrænsning i brugen af visse allergifremkaldende parfumestoffer. Andre er der en oplysningspligt omkring, hvis de indgår i et produkt. Dette skulle gerne bevirke at både børn og voksne vil få færre allergiproblemer med parfumestoffer i fremtiden.

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:43 Side 37

Hvem rammer bedst…

Fotos: AAF

Skøre kugler Frivilligt arbejde skal først og fremmest være sjovt, mener lokalforeningen for Vestsjælland. Foreningens årlige golftur er et rigtig godt eksempel Af Joan Grønning At det er svært at ramme klatten kan mindst 21 medlemmer af Astma-Allergiforeningen for Vestsjælland skrive under på. Anden lørdag i maj kæmpede de en brav kamp med en stak skøre golfkugler, der ikke altid fulgte afsenderens planlagte rute. - Frivilligt arbejde hos os skal først og fremmest være sjovt for både de medlemmer, der møder op, og for os der arrangerer. Det er underordnet, om tilslutningen er lille og arrangementet giver underskud - bare vi har haft det sjovt. Internet-chat kan ikke erstatte glade ansigter, slår lokalforeningens formand Ole Skude fast, da han og resten af bestyrelsen efter kuglekampen fortæller AstmaAllergi Bladet lidt om den vestsjællandske lokalforening over en øl på terrassen i Korsør Golfklub. Ole Skude, der hellere kalder sig ’administrator’ end formand, deler sammen med Annie Jensen, Lisbeth Møller, Alex Szymanski, Lene Geertsen og suppleanten Annette Stjerne Hansen bestyrelsesarbejdet i den 380 familie-store lokalforening, der ser det som sin opgave at tilbyde sociale og positive arrangementer for både ung og gammel. Arrangementer Foreningen har fem-syv arrangementer om året under mottoet ’lidt men godt’. Det sidste års tid har tre oplysende foredrag om allergivaccination, Zen-Shiatsu-massage og Buteyko-terapi stået på programmet sammen med tre sociale tilbud som golftur, Legoland-tur og andespil. Samtidig arbejder Lisbeth og Lene på at få en forældregruppe løbet i gang, hvor børnefamilier kan udveksle erfaringer om det at have børn med astma eller allergi. Lene Geertsen er i øvrigt af AstmaAllergi Bladets læsere kendt fra blad nr. 3 sidste år som allergidagplejeren, der uberettiget blev fyret af sin kommune, fordi hun var for ’allergivenlig’. Familiebestyrelsesmøder Bestyrelsen mødes jævnligt året rundt, men især et bestyrelsesmøde skiller sig ud. - Før sommerferien mødes vi med vores familier og pakker kuverter til vores medlemmer med det næste halve års arrangementer. Efter ’arbejdet’ spiser vi sammen, fortæller

Annie Jensen, der som kasserer synes vældig godt om gratis arbejdskraft… Foreningens næste to arrangementer er et foredrag om kost og varedeklarationer d. 22. september og en teatertur med ”Emil fra Lønneberg” – hold øje med foreningens indrykninger under ”Nyt fra Lokalforeningerne” bagerst i bladet. Lokalforeningen har i øvrigt et godt samarbejde med Slagelse Kommune, der via kommunens interne distributionssystem enkelte gange – gratis - har hjulpet lokalforeningen med at få spredt deres budskaber og invitationer. Lokalforeninger kontra Forbundet De lokale bestyrelseskræfter er også aktive på de indre linjer i debatten om Astma-Allergi Forbundets opbygning og struktur – især efter at fem lokalforeninger det sidste års tid har drejet nøglen om – de to lige øst og syd for vestsjællænderne. - Lokalforeningerne er hjertet i Astma-Allergi Forbundet og efter vores mening garant for demokrati og nærhed. Og når flere og flere af dem er betrængte, må forbundet og vi økonomisk velfungerende lokalforeninger støtte dem, siger Ole Skude, der på dette års Delegeretforsamling foreslog at afsætte 5 kr. fra investeringspuljen til genoplivning af og likviditetshjælp til nødlidende foreninger. Et forslag, der blev vedtaget.

Fakta: Lokalforeningen for Vestsjællands Amt Bestyrelsen: Ole Skude (fmd) 5852 2458 Lisbeth Møller 5853 2706 Annie G. Jensen, 5852 5287 Alex Szymanski, 5852 8664 Lene Geertsen, 5854 0016 Annette Stjerne Hansen (supl.) 5853 5707

Ole Skude, Lisbeth Møller og Annie G. Jensen fra bestyrelsen.

4/2003 AstmaAllergi Bladet 37

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:43 Side 38

brevkassen

Send dine spørgsmål til AstmaAllergi Bladet Universitetsparken 4 · 4000 Roskilde blad@astma-allergi.dk

Græsplæneslåning og allergi Efter sommerferien skal jeg til at så en græsplæne i min have. Er der forskel på hvilken sort jeg vælger, hvad angår risikoen for at jeg får høfebersymptomer til næste pollensæson? Jeg har i forvejen allergi overfor birk og græs. Nogle græsarter er jo tykkere end andre, fordi nogle er mere hårdføre end andre. Venlig hilsen Jesper

Medlemmer kan skrive til AstmaAllergi Bladets brevkasse med spørgsmål relateret til overfølsomhedssygdomme. Akutte spørgsmål bør dog altid stiles til egen læge, da der går 2-4 måneder før udvalgte svar kommer i brevkassen, og kun offentliggjorte spørgsmål får svar fra ekspertpanelet. I øvrigt henvises der til Astma-Allergi Forbundets Rådgivning, 43 43 42 99.

Kære Jesper Ja, der er forskel på forskellige græsplænesorter, men man har endnu ikke kunnet bevise, at den ene græssort er bedre end den anden for mennesker med allergi over for græspollen. Græs, der får lov til at vokse, får blomster, der sætter støvdragere, der igen producerer pollen, som du reagerer på. Oven i hatten får mange mennesker med græspollenallergi det elendigt, når de slår græs. Når græsstråene bliver klippet, bliver saftdråber nemlig spredt med vinden og græsslåmaskinen. Det er de samme saftdråber, der giver den umiskendelige duft af nyslået græs. Dråberne indeholder dog også proteiner, og det er dem, du reagerer på. Problemet med græsplæner og græspollenallergi er altså tosidigt. Det bedste for dig ville derfor være at have fliser i din have, men når du nu gerne vil have græs, så sørg for at holde græsset kortklippet, så det ikke sætter blomster og pollen, og brug en græsslåmaskine med en opsamlingsboks, så du ikke efterfølgende skal bearbejde græsset. Brug eventuelt en pollen- eller støvmaske under græsslåningen, eller – allerbedst – få en anden til at slå din græsplæne. Anne Frøsig

John Heinig Lunge– og voksenlæge

Arne Høst Børnelæge

38 AstmaAllergi Bladet 4/2003

Finn Schultz Larsen Hudlæge

David Sherson Arbejds- og miljømediciner

Jørgen Lund Læge, alternativ behandling

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:43 Side 39

brevkassen

Intolerans og benzonater Min mand er ikke rigtig allergiker, idet han hverken får astma, høsnue eller udslæt, men en meget slem migræne, når han indtager benzoater (E211-E220, benzosyre, "Atamon", benzaldehyd el. mandelessens). Det er vist det, man kalder intolerans. Førhen kunne vi nøjes med at undgå benzoater som tilsætningsstof (konserveringsmiddel), men nu er det blevet så slemt, at selv fødevarer med et naturligt indhold af benzoater fremkalder rigtig grimme anfald. Derfor er vi interesserede i at finde frem til de fødevarer, der indeholder benzoater fra naturens side. Sidste jul fandt vi ud af, at tyttebær og figner har et meget højt indhold af benzosyre, men hvilke andre er der? Venlig hilsen Susanne

Til Susanne

stoffer, som kaldes monoaminer. Der er to monoaminer, som især er migræne-fremkaldende: tyramin og phenylethylamin. Tyramin findes i fermenterede produkter. Det er fx ost, yoghurt, sild i lage, røget makrel, alkoholiske drikke og generelt fødevarer, som har gennemgået en ´modning´. Phenylethylamin findes fx i chokolade, rødvin og citruskoncentrat.

Når vi i Astma-Allergi Forbundet snakker om fødevareoverfølsomhed (allergi eller intolerans) vil symptomerne altid være forbundet med symptomer som fx allergisk snue, astma eller eksem. Symptomer ved benzoesyre er primært nældefeber og hævelser i huden og- /eller børneeksem og måske symptomer som diarré, hvorimod symptomer fra luftvejene er sjældne.

Der kan altså være flere fødevarer, som kan udløse migræneanfald. Men der kan også findes andre sammenhænge. Det kan du læse mere om på førnævnte hjemmeside.

Normalt skal man spise mere end 50 mg benzoesyre på en gang for at udløse symptomer. Og de eneste frugter, der normalt har indhold af betydning, er tyttebær, tranebær og multebær.

Med venlig hilsen Betina Hjorth

Astma-Allergi Forbundet kender desværre ikke til opslagsværker, som giver en sikker oversigt over det naturlige indhold af benzoesyre i fødevarer. Jeg har også undersøgt sammenhængen mellem benzoesyre og migræne på Migrænikerforbundets hjemmeside www.migraene.dk. Her skriver de også om benzoesyre og migræne, men der står også, at mange undersøgelser har vist, at fødevarer som udløser migræne, indeholder den type kemiske

Ulla Rung Weeke Psykolog og kropsterapeut

Håkun Djurhuus Advokat, miljø-, indeklima- og forsikringsret

Peter A. Nielsen Indeklimaekspert

Jannie Dyring Jurist, social- og forvaltningsret

Betina Hjorth Ernærings- og husholdningsøkonom

4/2003 AstmaAllergi Bladet 39

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:43 Side 40

BladButikken

Indkøbssted for medlemmer af Astma-Allergi Forbundet

Asbjørn Bestil din helt egen krammekammerat – eller giv en til dine børn. Så støtter du samtidig et godt formål. Privatpersoner og virksomheder kan være med til, at endnu flere indlagte børn får en bamse på hospitalet ved at støtte ”Projekt Asbjørn”. Enten ved at købe en Asbjørn-bamse hos Astma-Allergi Forbundet til en pris af 35 kr. + forsendelse, hvor overskuddet går til indkøb af flere bamser. Eller ved at støtte projektet på giro nr. 063 0659 mærket ”Asbjørn”, hvor hele støttebeløbet går til indkøb af flere bamser. Asbjørn er 20 cm høj. Læs mere om Projekt Asbjørn på side 24, på www.astmaallergi.dk og bestil bamsen samme sted eller på 43 43 59 11.

Pris: 35 kr. + forsendelse Bestillingsnummer 25004

medlemstilbud Elegant sengetøj I juli og august kan du som medlem spare 35% på elegant sengetøj fra Södahl til voksne i dessin Moments. Vejl. udsalgspris 499 kr. pr. sæt Medlemsrabat 35% Medlemspris: 349 kr. pr. sæt Køb 2 sæt og få dem til 600 kr. pr. 2 sæt Bestilling: • Indsend kupon til Astma-Allergi Forbundet, Universitetsparken 4, 4000 Roskilde • Ring på 43 43 59 11 • Tast www.astma-allergi.dk - ’butik’

JA TAK,

– jeg bestiller nedenstående og vedlægger check på beløbet Moments-sengetøj sæt sengelinned á 2 dele

Navn Adresse Postnr.

40 AstmaAllergi Bladet 4/2003

349 kr. pr. sæt (600 kr. pr. 2 sæt)

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:43 Side 41

Er du overfølsom? - bliv medlem af Astma-Allergi Forbundet

Et medlemskab i Astma-Allergi Forbundet koster 160 kr om året og giver dig: • 6 numre af AstmaAllergi Bladet med den nyeste information om behandlingsmetoder, forbrugerinformation, forskning og praktiske råd m.v. • Mulighed for at søge om økonomisk hjælp via vore fonde til rejser, rekreation og ferie GRATIS FOLDER: "Astma-Allergi Forbundet – med i din hverdag"

• Tilbud om møder og foredrag

Bestilling

• Diverse medlemstilbud og rabatter

Foldere Antal Nr. 11003 11005 11006 11013 11017 11025 11037 20300

Pjecer Antal Nr. 10008 10012 10014 10015 10023 10024 10026 10027 10028 10029 10030 10032 10035 10036 10042 10043 10044 10047

Bøger Antal Nr. 30082 30205 30206

Adm. gebyr

Titel 1⁄2 pris for medlemmer! Astma-Allergi Forbundet – med i din hverdag 0,00 Beskyt dine hænder - Beskyt dine luftveje (til frisører) Sund fornuft 0,00 Træ ånder – du ånder med 4,00 Ren besked om nikkelallergi 4,00 Idræt og astma 4,00 Dagens pollental og pollenvarsling 4,00 Pollenkalender 4,00 Adm. gebyr Titel 1⁄2 pris for medlemmer! Det gode indeklima 16,00 Allergi og forebyggelse 16,00 Astma og forebyggelse 16,00 Børneeksem/Atopisk eksem hos børn og voksne 16,00 Kender du en? - om overfølsomhed i skolen 0,00 Kender du en? - Lærer-/pædagogvejledning 0,00 Astma og graviditet 16,00 Lokalsteroid til børn med astma 16,00 Kort og godt om tabletter 16,00 Overfølsomhed over for mad – om diæter 0,00 Mælkeallergi, børn og mad 16,00 Nikkelallergi og mad Pollenallergi og mad Høfeber Allergitest Allergivaccine Allergiøkonomi Dit job, Dit valg, Dine muligheder – Erhvervsvalgpjece

16,00 16,00 16,00 16,00 16,00 16,00 16,00

Der tillægges forsendelsesgebyr på 20 kr. pr. ordre Titel Pris Allergiske Lidelser - af Anders Munck m.fl. 70,00 Astma hos skolebørn - af børnelæge Hans Bisgaard 60,00 Astma hos voksne 60,00

Videofilm

Der tillægges forsendelsesgebyr på 20 kr. pr. ordre Antal Nr. Titel Pris 40069 Astra om astma hos småbørn 0,00 40061 Hvad er børneeksem 45,00

Videofilm Antal Nr. 40062 40063 40064

40065 40068 40070 40071 40073 40074 40075

Andet Antal Nr. 25009 25030 25031 25032 25033 25035 30600

Udlejes 1 måned

Titel Hvordan behandles børneeksem Børneeksem, psykiske belastninger i familien Hvad er børneeksem Hvordan behandles børneeksem Børneeksem – psykiske belastninger i familien Pas godt på dine hænder (håndeksem) Astma er også en skjult sygdom Astra om astma Astra om astma - behandlingsplan Det er dit liv og din Astma Atopisk eksem (en vejledning til forældre) Så er det din tur Mikkel (Mikkel fortæller om eksem)

Antal Nr. 25004 25005 25014 25015 25016 25017 25019 25021 25023 25041 25041 35001

Send skema og kupon i en kuvert til:

(Se bag på bladet)

Navn:

Astma-Allergi Forbundet Universitetsparken 4 4000 Roskilde

Adresse: Postnr.:

69,00 139,00

Hvor der tillægges forsendelsesgebyr på 20 kr. pr. ordre Titel Pris Asbjørn-bamse 35,00 T-shirt med bamser 2-4 år 39,00 Badekåbe, natur (small) 398,00 Badekåbe, natur (medium) 398,00 Badekåbe, natur (large) 398,00 Badekåbe, natur (X-large) 398,00 Badelagen, natur (100x150) 159,00 Badehåndklæde, natur (70x140) 119,00 Håndklæde, natur (50x100) 69,00 Kunstplakat, ikke signeret 39,00 Kunstplakat, signeret 79,00 CD-Rom om indeklima 49,95

Jeg ønsker at blive medlem af Astma-Allergi Forbundet og bliver samtidig knyttet til nærmeste lokalforening, der holder mig orienteret om lokale tilbud og møder. Jeg er medlem nr.:

45,00 45,00 45,00 45,00 45,00 45,00 45,00 45,00

Hvor der ikke tillægges forsendelsesgebyr Titel Pris Nøglering med kundevognsmønt m. logo 20,00 Södahl sengelinned - Pause perlemor/lyseblå 499,00 Södahl sengelinned - Pause perlemor/creme 499,00 Södahl sengelinned - Sweeties baby lyserød 229,00 Södahl sengelinned - Sweeties baby lyseblå 229,00 Södahl sengelinned - Sweeties junior lyseblå 349,00 Medicinhåndbogen, bog 99,00

30601 Medicinhåndbogen, CD 30602 Medicinhåndbogen, bog + CD

Andet

Pris 45,00 45,00

By:

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:43 Side 42

køkkenhjørnet Har du et godt tip eller gode opskrifter andre kan have glæde af – så skriv til os på AstmaAllergi Bladet, Universitetsparken 4, 4000 Roskilde. blad@astma-allergi.dk

Krydderier og krydderurter

Pifter både hverdagsmad og festmad op – også til dressing og grillmad Tiden er til at høste og tørre friske krydderurter til vinterens brug. Krydderier, du høster og tørrer selv, smager langt bedre end dem, du køber færdige. Køber du friske krydderurter skal de være helt…friske. De må ikke være misfarvede eller defekte - det kan tage en del af smagen, eller i værste fald give en anden smag end den tilsigtede.

Fines Herbes: Klassisk fransk krydderurteblanding af purløg, kørvel, persille og estragon. Fås tørret, men den friske er bedst.

Krydderurter

Quatre epices (de fire krydderier): 125 g knust hvid peber, 10 g stødt nellike, 30 g stødt ingefær og 35 g revet muskat-nød.

Friske krydderurter skylles godt under rindende vand, dryppes af på fx et viskestykke og hakkes først lige inden de skal i retten. Det mest skånsomme hakkeredskab til urter er en vuggekniv. En morter er mere til pesto-retter, hvor urterne skal have en sovseagtig konsistens - eller til tørrede urter. Morteren kan også bruges til hele krydderier. Prøv at riste dem et øjeblik på en varm pande og knuse dem. Det giver velduft og velsmag. Du kan også male dine egne tørrede krydderier i en lille kaffemølle. Kanel smager fx helt anderledes på denne måde. Mange af de krydderier, vi bruger i vores daglige retter, er sammensatte krydderier - fx karry. I Indien har hver familie deres egen opskrift på karry. Du kan jo også blande dine egne krydderier ud fra, hvad du tåler og ikke tåler.

Krydderier Her har du en række forslag til anderledes krydderisammensætninger. Ved nogle af opskrifterne må du prøve dig frem m.h.t. blandingsforhold – smag og behag er jo forskellig. Herbes de Provence (krydderier fra Provence): Fås i Danmark og Frankrig i vidt forskellige blandingsforhold og med forskellig smag. Jeg ved ikke, om der findes en original opskrift, men normalt indgår lavendel, basilikum, timian og laurbær.

Bouquet garni: Fransk krydderurteblanding af persille, laurbærblad og timian. Italiensk krydderurteblanding: Oregano, rosmarin, basilikum, salvie og rosmarin.

Kreolerkrydderi: 1 1/2 spsk. paprika, 2 spsk. hvidløgspulver, 2 spsk. friskkværnet sort peber, 1 spsk. kværnet rød peber, 1 spsk. tørret timian, 1 spsk. tørret oregano og 1 spsk. løgpulver. Hvor der ikke står blandingsforhold, blandes urterne efter hvilken smag, der skal dominere, men pas på med lavendel, der er markant i smagen. Dressing Dressing er vigtigt for en god salat, og du kan lave den i et utal af varianter. Brug en god grunddressing og tilsæt krydderi alt efter til hvilken ret, salaten skal bruges. Klassisk vinagre: 3 dele olivenolie, 1 del eddike, dijonsennep, salt og friskkværnet peber. Eddiketypen kan vælges efter behag - fx rødvins-, sherry-, hvidvins- og riseddike. Personligt foretrækker jeg en god balsamicoeddike. Yoghurt dressing: 1 bæger yoghurt naturel, 2 spsk. creme fraiche, 1 spsk. honning, 2 spsk. frisk appelsinsaft, salt og peber. Olie/citron dressing: 3 spsk. olivenolie, 1 spsk. citronsaft, 11/2 tsk. paprika og friskhakkede mynteblade. Hvidløgsdressing: 3 spsk. olivenolie, 1 spsk. vineddike, 1 tsk. dijonsennep, 1 fed presset hvidløg, salt og peber.

42 AstmaAllergi Bladet 4/2003

3 x Pesto - uden æg, mælk og hvede Pesto er en italiensk specialitet, der i Italien primært bliver brugt til at krydre spaghettien. Den er dog også god til brød med ost i stedet for smør, til dip med friske grøntsager i stængler, eller et stykke godt brød samt til et glas vin en varm sommerdag. Pesto består af en god olivenolie, krydderurter, peccorino (fåre)ost (parmesan kan også anvendes), hvidløg og salt. Persillepesto 1/4 l bredbladet persille (lethakket) 1/4 l kruspersille (lethakket) 2 spsk. pinjekerner 2 spsk. reven parmesanost 1 fed hvidløg 1 1/4 dl olivenolie salt Rens persillen godt og bland alle ingredienser i en blender eller foodprocessor. Purer til flydende konsistens, smag til med salt. Basilikumpesto 1 stort bundt frisk basilikum 1 fed hvidløg 1 dl frisk revet parmesanost 1 1/2 dl olivenolie salt Pinjekernerne tørristes på panden. Basilikum skylles og tørres. Alt kommes i en blender og pureres til flydende konsistens, der smages til med salt. Avocadopesto 1 moden avocado 2 spsk. citronsaft 50 g nøddekerner 1 lille bdt. persille 1 lille bdt. basilikum 50 g revet parmesanost 3/4 dl olivenolie 1/4 dl vand Urterne skylles og tørres. Herefter blendes det hele til en ensartet masse, der smages til med salt.

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:43 Side 43

Hvis du mangler oversættelse af fx æg, mælk og hvede til din ferierejse, så læs side 21.

Roastbeef med oliventapenade – uden æg, mælk og hvede 8 tykke skiver roastbeef 8 spsk. tapenade 16 grofthakkede grønne oliven 2 finthakkede skalotteløg 35 g velafdryppede kapers

Til salater, pesto og tapenade hører et godt brød:

Focaccia - uden æg og mælk 15 g gær 3 dl vand 1 1/2 spsk. olivenolie 1/2 spsk. groft salt 1/2 spsk. tørret rosmarin 500 g hvedemel med højt proteinindhold

Oliventapenade – uden æg, mælk og hvede 125 g sorte oliven uden sten 2 spsk. kapers 1 fed hvidløg lidt frisk timian 1 tsk. frisk rosmarinblade 1 tsk. estragonblade 1 dl olivenolie salt

Smør tapenade på kødskiverne, fordel oliven, løg og kapers herpå. Rul skiverne sammen. Anret dem på salat med lidt tomat og god vinaigrette. Smag til med salt. Serveres med let ristet brød.

Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt olie, rosmarin og salt. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen. Dejen skal være let og smidig. Sæt dejen til hævning ca. 1-2 timer. Slå dejen ned, rul den ud, form 6 flade boller og læg dem på en bageplade. Lad dem hæve til dobbelt størrelse. Pensl og drys dem med rosmarin. Bag brødene midt i ovnen ved 250 grader i 5 min. Sprøjt brødene godt med vand, sænk temperaturen til 225 grader og bag videre i ca. 20 min.

Toscansk salat (4 pers.) – uden æg, mælk og hvede 1 broccoli ca. 10 sherrytomater 150 g kogte kolde bønner 1 rødløg 200 g udblødte røde bønner 10 syltede hvidløg 5 vandkastanjer fra dåse 50 g pinjekerner Dressing: 3 spsk. olivenolie 1 spsk. balsamicoeddike 1 tsk. dijonsennep 1 fed presset hvidløg salt og peber

Anmeldelse:

“Bazar”

af Kille Enna Politikens forlag 269 kr. ”Bazar” er Killa Ennas nyeste bog, der vidner om hendes stor forkærlighed for krydderier. Hun giver en grundig forklaring og brug af diverse krydderier. Der er mange gode og nyttige tips om sammensætning af råvarer, ligesom der er rigtig mange gode opskrifter. Hun beskriver de redskaber, der gør en forskel i køkkenet og giver tips om, hvordan man bedst opbevarer sine råvarer. Skulle man give en bog væk til en madelsker, må det blive denne. Bogen spænder over næsten alt - fra suppe til syltning.

Broccolien plukkes i små buketter og skylles og tørres. Herefter lægges buketterne ned midt på et aflangt fad. Dressingen vendes godt med kålen, så de er smurt godt ind i dressing. Derefter skylles og tørres sherrytomaterne, skæres i kvarte og lægges ud langs siden. Løget pilles og skæres i tynde kvarte strimler og lægges henover kålen. Bønnerne som er udblødte og har kogt ca. 1/2 time dryppes godt af og kommes henover. Vandkastanjerne dryppes af og skæres i tynde skiver som lægges spredt henover. Hvidløg dryppes af og skæres i halve og kommes ud lang siden sammen med de ristede pinjekerner. Hertil serveres et godt brød og grillstegt kød.

4/2003 AstmaAllergi Bladet 43

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:43 Side 44

nytfralokalforeningerne Astma-Allergiforeningen

Astma-Allergiforeningen

Nordjylland

Vejle Amt

HUSK! KØR-SELV TUR TIL FÅRUP SOMMERLAND Lørdag d. 2. august Der bliver igen i år serveret buffet for os – grillmad af forskellig art med fri salatbar, flûtes, samt bagte kartofler og pommes frites. Er der fødevareallergi i jeres familie, der skal tages hensyn til, bedes dette anført på tilmeldingen. Altså allergi-type (fx mælkeallergi) samt hvor mange personer det drejer sig om af hensyn til Fårup Sommerlands madlavning/bestilling. Oasen er reserveret fra kl. 13.30-15.00. Drikkevarer må ikke medbringes, men skal købes i Oasen. Prisen er 50 kr. pr. næse uanset alder og gælder kun for medlemmer og deres husstand. Skal bedsteforældre eller børnenes kammerater med, kan der købes ekstra billetter á 189 kr. for alle over 9 år. Ekstra børnebilletter koster 150 kr. Det er priser, Astma- og Allergiforeningen for Nordjylland betaler pr. person. Ovenstående bedes respekteret, da vi ellers ser os nødsaget til at sætte prisen op for medlemmers deltagelse. I år vil der være max. deltagerantal på 350 personer efter først til mølle princippet. Tilmelding sker ved at sende en check på beløbet til Lis Dueholm, Engdraget 11, 9200 Aalborg SV, vedlagt en frankeret (5,50 kr.) C5 kuvert. Oplys antal børn og voksne, alder på børn, samt medlemsnummer (står bag på bladet). Mærk kuverten ”Fårup”. Tilmelding var d. 1. juni, men hør eventuelt om ledige pladser. HUSK at sende alle de oplysninger vi beder om, da vi ellers ikke kan garantere deltagelse i årets tur. FOREDRAG Lørdag d. 15. november Her er planlagt foredrag med hudlæge Grethe Laurberg. Nærmere om tid og sted senere.

I skolernes sommerferie er den faste træffetid - tirsdag kl. 13.00-17.00 - annulleret. Telefon 75 82 24 06 og mail aafvejleamt@mail.dk kan stadig benyttes. Vi har stadig et antal inhalationsapparater til salg, udlån eller blot demonstration. Sæt kryds i kalenderen ved d. 19. og d. 20. september, hvor der igen er handicapdage i Legoland. God sommer! P.b.v. Ulla Bennedbæk

Astma-Allergiforeningen

Århus Amt Astrid Breum anbefaler: Hotel og Restaurant Philip v. Marc Rieber, Åboulevarden 28, 8000 Århus C, 87 32 14 44. Stedet ligger ved Vadestedet, og det er ifølge Astrid Breum et rigtigt godt sted for mennesker med astma, allergi og fysiske handicap. Der er elevator over det hele og det – kan være – dyrefrit og røgfrit. Dog må førerhunde medtages. Husk som andre steder bord- og værelsesreservering. Ved fødevareallergi, så tal med kokken.

Astma-Allergiforeningen

Ribe Amt

P.b.v. Karin Dahl Assing

Kære Lokalforeninger: Send jeres indlæg på info@astma-allergi.dk

44 AstmaAllergi Bladet 4/2003

TUR TIL LEGOLAND Lørdag den 20. september (for medlemmer) Der er gratis entre/fri adgang til aktiviteterne (dog med undtagelse af Trafikskolen) for en astmatiker/allergiker samt om nødvendigt en ledsager (kørestole eller lignende). Der er underholdning på friluftscenen - nærmere herom i årsprogrammet. P.b.v. Laila Sønderup

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:43 Side 45

Astma-Allergiforeningen

Odense og Omegn

Vestsjælland

BEVÆGELSE FOR M/K MED KRONISK LUNGEBESVÆR Hold 1+2 Tirsdage 14.30-15.55 Hold 3+4 Onsdage 14.30-15.55 Hold 5+6 Torsdage 14.30-16.20 Undervisning ved fysioterapeut. BEVÆGELSE I VARMTVANDSBASSIN VED FYSIOTERAPEUT Hold 1. Onsdage 20.00-20.45 Hold 2. Fredage 12.30-13.00 Hold 3. Fredage 13.00-13.30 KOM I FORM. INTERVALTRÆNING I LØB - VEJRTRÆKNINGSTEKNIK Tirsdage 16.15-17.55 Undervisning ved fysioterapeut. DET’ FOR BØRN Legestue for børn 0-6 år. Pusterummet: Der er nu 3 grupper: Dagligt for 2-5-årige uden deres voksne. Tirsdag og fredag, 2-3-årige uden deres voksne. Mandag og onsdag, børn under 2 år ifølge en voksen Mandag kl. 13.00–15.15. Værksted for børn på 3-5 år LUFTBALLONEN Pust lige ballonen op! Det lyder så enkelt, men er det ikke for alle. Derfor arrangerer Luftballonen årligt terapeutiske sommerlejre for børn og unge med astma! I sommeren 2003 afholdes 3 lejre: For 10-12-årige i Glamsbjerg på Fyn i ugerne 29 og 30. For 13-15-årige i Glamsbjerg på Fyn i ugerne 29 og 30. For 15-17-årige i en international astmalejr i Ossendrecht i Holland. (NB! Alt optaget) Luftballonens tilbud er åbne for børn med astma fra hele landet. Der søges også efter ledere og praktiske hjælpere, der vil være med til at gøre en forskel for børn og unge med astma! Yderligere information på telefon 6617 2511 / 4063 3552 eller www.luftballonen.dk

LEGOLAND Lørdag den 20. september Afgang Busterminalen i Slagelse kl. 7.30 Forventet hjemkomst kl. 19.00-19.30 Turen omfatter røgfri bus tur/retur fra Slagelse til Legoland. Der er gratis entré for personer med astma/allergi, mens ’raske’ ledsagere skal betale entré. Legolands forlystelser er gratis, dog ikke Trafikskolen for børn. Forplejning og drikkevarer sker for egen regning. Tænk på vand og frugt til busturen. Turen tilbydes fortrinsvis til lokalforeningens medlemmer. Pris pr. person for busturen er 100 kr. Nærmere oplysninger og bindende tilmelding sker hos Ulla Høgsted, 58 53 41 80, senest tirsdag den 2. september 2003. HAR DU MISTANKE OM ALLERGI? Mandag den 22. september kl. 19.00-21.30 Slagelse Centralbibliotek, Store sal, Stenstuegade 3, Slagelse Kom præcist, dørene lukkes kl. 19.00. Helle Vestergaard, diætist, og Åse Vibits, afdelingssygeplejerske, begge Rigshospitalets Allergiklinik, fortæller om allergi og fødevareoverfølsomhed. Mulighed for priktest og lungefunktionsmåling. Ingen forhåndstilmelding, da det er et offentligt møde uden entré, som annonceres i de lokale ugeaviser. KOST OG MOTION VED ASTMA OG ALLERGI Frredag d. 31. oktober kl. 17.30 + 21.00 Motionscentret Aktivt Velvære, Rytterstaldsstræde 5, Slagelse Pris 50 kr pr. person inkl. let anretning Nærmere oplysning og tilmelding Alex Szymanski, 5852 5864. ANDESPIL Tirsdag den 4. november kl. 19.00 SlagelseHallen, Parkvej 33, Slagelse Røgfrit medlemsmøde. Det er en fast tradition, at vi spiller om gavekort til ænder inden Mortensaften. Tag børnene med, de plejer også at hygge sig. TEATER FOR HELE FAMILIEN EMIL FRA LØNNEBERG Søndag d. 9 november kl. 16.00 Krabasken, Bredegade 11, Slagelse Kun for vores og diabetesforeningens medlemmer. Røg og parfumefri. Nærmere oplysninger og tilmelding hos Annie G. Jensen, 5852 5287. Se også næste nummer af AstmaAllergi Bladet. P.b.v. Ole Skude

4/2003 AstmaAllergi Bladet 45

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 11:38 Side 46

nytfralokalforeningerne Astma-Allergiforeningen

Astma-Allergiforeningen

Frederiksborg Amt

Storkøbenhavn

Astma-Allergiforeningen for Frederiksborg Amt har afholdt generalforsamling og har konstitueret sig således: Formand: Tommy Grove Næstformand: Kirsten Aunstrup Kasserer: Jette Sachse Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Anne Marie Boserup, Frances Grove, Ingelise Biering, Lilian Aagaard Kristensen.

KALENDER FOR FAMILIEGRUPPEN:

P.b.v. Jette Sachse

Søndag d. 28. september Almindeligt samvær.

Søndag d. 17. august Grillfest (uden røg) Hvad du selv skal medbringe til eget forbrug, får du at vide fra ca. 10 dage før. Husk tilmelding senest 10 dage før.

Søndag den 23. november Den tilbagevendende julefest uden levende lys og gran men med juletræ, fest og stemning. Husk tilmelding senest 10 dage før.

Astma-Allergiforeningen

Roskilde Amt Sundhedsdagen 2003 i Roskilde Lørdag d. 30 august kl. 10-14 på Hestetorvet Besøg vores stand, hvor du kan puste Peak-flow, få pjecer og møde en rådgiver fra Astma-Allergi Forbundet. For børnene er der mulighed for at afprøve en aktivitetsbane og efterfølgende få saftevand. Vel mødt!

Til alle arrangementer vil vi gerne vide, hvor mange vi skal købe ind til. Tilmelding til Mette+Torben på 32 55 86 43 eller Denja+Geert på 45 88 59 71. Informationer om gruppen og mødetider kan fås på de samme numre.

Astma-Allergiforeningerne

Storkøbenhavn & Roskilde VISUALISERING OG HELBRED Tirsdag d. 16. september kl. 18.30 Valby Medborgerhus, Valgårdsvej 4, 2500 Valby – Ved Toftegårds Plads Kom til en interessant og lærerig aften med foredragsholder professor, cand. psyk. og dr.med. Bobby Zachariae, Psykoonkoligisk forskningsenhed ved Århus Universitetshospital. Også kendt fra den faste klumme i BT Søndag i ’Kun for kvinder tillægget’. Men han kan så meget andet.

Se eventuelt på vore hjemmeside www.astmaallergi.dk/lokalafdelinger/Storkøbenhavn om nærmere program. Så reserver dagen og læs mere i næste blad. Vel mødt. P.b.v. Otto Poulsen, Storkøbenhavn og Jytte Daniél, Roskilde Amt

Kolofon AstmaAllergi Bladet nr. 4 – juli 2003 Oplag: 24.500 ISSN 0900-4262 Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir 5/2003 udkommer d. 1. september 2003. Deadline: 5. juli 2003 Løssalgspris: 30 kr.

Udgivet af: Astma-Allergi Forbundet Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Fax 43 43 54 33 blad@astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk Redaktion: Anne Holm Hansen (ansv.) Joan Grønning (redaktør) Helle Schultz

46 AstmaAllergi Bladet 4/2003

Grafisk produktion: Scanprint as

Medlem af:

Hele landet: Tlf. 43 43 42 99 daglig kl. 10-12 og 13-15

Grafisk tilrettelæggelse: Brandenborg a/s Annonceekspedition: Finn Skovsgaard Holme Parkvej 389 8270 Højbjerg Telefon 86 24 75 77 Fax 86 24 75 82 duoreklame@post.tele.dk

RÅDGIVNINGEN:

Bemærk: Forbundet kan ikke tage ansvaret for virkning af annoncerede produkter, ligesom indholdet af indsendte artikler og læserbreve står for forfatterens egen regning.

Fyns Amt: Tlf. 66 17 94 72, man og fre kl. 9-13 tors. kl. 16-20 astma.allergi@get2net.dk Polleninformation: Tlf. 43 43 65 77

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:44 Side 47

ASTMA-ALLERGI FORBUNDET Universitetsparken 4 · 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 · Fax 43 43 54 33 Rådgivning tlf. 43 43 42 99 daglig kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

STORKØBENHAVN c/o AstmaAallergi Forbundet Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf 43 22 16 85 kl. 9-16, fredag kl. 9-15 Fax 43 43 54 33 www.astma-allergi.dk/lokalforeninger astma-allergi-kbh@get2net.dk Formand: Otto Poulsen Næstformand: Jeanett Standorff

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ASTMA-ALLERGIFORENING FOR

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

STORSTRØMS AMT

TØNDER OG OMEGN

VIBORG OG OMEGN

Kontakt: Astma-Allergi Forbundet Tlf: 43 43 59 11

Kontakt: Astma-Allergi Forbundet Tlf 43 43 59 11

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ODENSE OG OMEGN

RIBE AMT

Formand: Jytte Sander Sørensen Morbærvej 1A 8800 Viborg Tlf 86 60 10 38 Næstformand: Henrik Nilsson Bellmansvej 7 8900 Randers Tlf 86 41 73 99 Kasserer/sekretær: Rita Petersen Præstegårdsmarken 23, Lem 7860 Spøttrup Tlf 97 56 84 36 Menigt medlem: Edith Jakobsgaard Aage Nielsens Vej 1, 1.tv. 7800 Skive Tlf 97 52 93 96

Jagtvej 59 5000 Odense C Tlf 66 17 94 29 astma-allergi@dk2net.dk Mandag og onsdag 12.15-13.15 Torsdag 16.00-18.00 Formand: Ine Møller Hansen Fædresmindevej 4 5250 Odense SV Tlf 66 17 44 29

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

FREDERIKSBORG AMT Formand: Tommy Grove Gartnervænget 3 3400 Hillerød Medlemstelefon: Tlf 47 72 07 07 Tors. kl. 18.00-20.00

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ROSKILDE AMT Formand og kontaktperson: Jytte Daniél Motelvej 25 4000 Roskilde Tlf. 46 37 46 53 aaf.rosk@mail.dk

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

SYDFYN Formand: Palle Bjærge Fruerstuevej 89 7900 Svendborg Tlf 62 22 34 82 bjaerge@stofanet.dk Kasserer: Ole Todbjerg Bertelsen Porthusvej 6 5700 Svendborg Tlf 62 22 11 53 otb@get2net.dk Kontaktpersoner: Langeland Birgit Windelev Ristingevej 87 5932 Humble Tlf 62 57 10 17 Ærø Lise-Lotte Kock Pedersen Søby Nørremarksvej 7 5985 Søby Tlf 62 58 18 87

NORDVESTSJÆLLAND Formand: Kirsten Madsen Folehaven 6 4281 Gørlev Tlf 58 85 56 30 km-aaf-nv@mail.dk Kontaktperson: Fødemiddelallergi/diætvejledning: Merete Mortensen Ellemosevej 5 B 4400 Kalundborg Tlf 59 50 42 15 merete.mortensen@mail.dk

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for Formand: Charlotte Bonde Skovengen 6 - Tørsbøl 6300 Gråsten Tlf 74 65 92 52 Kasserer: Pernille Bonde Nielsen Bredbækvej 8 - Nybøl 6400 Sønderborg Tlf 74 46 88 81

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

MIDTSJÆLLAND

ÅBENRÅ

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

VESTSJÆLLAND Formand: Ole Skude Østre Allé 16 4200 Slagelse Tlf. 58 52 24 58 goskude@mail1.stofanet.dk Kasserer og kontaktperson: Annie G. Jensen Rømøparken 14 4200 Slagelse Tlf. 58 52 52 87

VEJLE AMT Rødkildevej 16 7100 Vejle Tirsdag kl. 13.00-17.00 for telefonisk og personlig henvendelse Formand: Ulla Bennedbæk Parkvej 31, 2.tv. 7100 Vejle Tlf/fax 75 82 24 06 (hele dagen) Kasserer: Ninna Koch Vistisen Skovvænget 4, Brejning 7080 Børkop Tlf 75 86 89 59

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

Formand: Jytte Schaadt Egemosen 13 6200 Åbenrå Tlf 74 62 19 05

Ørbækvej l 7330 Brande Tlf/fax 97 18 19 65 Kontaktperson: Formand Ester Løkke Tlf 97 18 19 65 Hverdage bedst efter kl.18

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ÅRHUS AMT Spanien 63 1.sal 8000 Århus C Tlf 86 13 50 11 aaf-aarhus@mail.dk Kontoret holder åbent efter telefonisk aftale. Formand: Olav Kristensen Kildeparken 55 8660 Skanderborg Tlf 86 52 38 28 olavkristensen@mailme.dk Kontaktperson/Kasserer: Gøsta Johansson Infanterivej 30, st. 8900 Randers Tlf 86 43 46 08 g.j@mail.tele.dk

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

HADERSLEV OG OMEGN Formand: Inga Tagesen Kastrup Bygade 26 6510 Gram Tlf 74 82 23 53 Næstformand: Kristiane Skau Årøsundvej 6,1 6100 Haderslev Tlf 74 53 03 09 Kasserer: Kirsten Sommerlund Hyrupvej 38 6520 Toftlund Tlf 74 83 36 16

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

THY-MORS Formand: Ulla Jensen Kumlvej 5, Sjørring 7700 Thisted Tlf 97 97 13 83 uje@tdcadsl.dk Kasserer: Ane-Marie Bach Steensen Hovedgaden 174 7752 Snedsted Tlf 97 93 48 09 Sekretær: Bente Kroll Lyngvej 1 7950 Erslev Tlf 97 74 20 74

RINGKØBING AMT

ALS-SUNDEVED

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for Kontakt Astma-Allergi Forbundet Tlf: 43 43 59 11

Formand: Laila Sønderup Skrænten 12 6670 Holsted Tlf 75 39 10 01 Kasserer: Marianne Hansen Kongeåvej 88 6600 Vejen Tlf 75 36 08 39

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

BORNHOLM Kontakt: Astma-Allergi Forbundet Tlf 43 43 59 11

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

NORDJYLLAND Formand: Karin Dahl Assing H.C. Andersensvej 26, 1.tv. 9000 Ålborg Tlf 98 11 36 05 kontakt@astmaogallergi.dk Kontaktpersoner: Jette Mathiasen Villavej 4 9240 Nibe Tlf 98 35 34 33

ASTMA-ALLERGIFORENINGEN for

ØST-VENDSYSSEL Kontakt Astma-Allergi Forbundet Tlf: 43 43 59 11

FØROYA ASTMA/ALLERGIFELAG Islandsvegur 10 C FO - 100 Tórshavn Tlf. + 298 31 14 19 E-mail: astma@post.olivant.fo Telefontid: torsdag 16.30-18.00 Formand: Evy Danielsen FO - 370 Mi∂ vágur Tlf. +298 33 32 21 Mobil +298 26 53 21 Næstformand og sekretær: Bozena Rasmussen Gamlivegur 4 FO - 188 Hoyvík Fax +298 31 95 92 Kasserer: Elisabeth Z. Jacobsen Ziskagøta 19 FO - 700 Klaksvík Tlf. +298 45 69 86 Suppleant: Maria Jacobsen 360 Sandavágur e-mail: trygvij@post.olivant.fo

AstmaAllergi 4_2003 NY 17/06/03 10:44 Side 48

Postbesørget blad (8245 ARC) 50611

Tag kontrol over din allergi så den ikke tager kontrol over dig

- effektiv mod allergi

Forbrugeropplysninger Zyrtec® (Cetirizin) er et antihistamin med specifik H-1 receptor-blokerende virkning. Zyrtec hører til de non-sederende antihistaminer og er uden advarselstrekant. Indikationer: Allergiske sygdomme især urticaria, høfeber og allergisk rhinit. Dosering: Voksne og børn over 15 år: Efter behov, 10 mg 1 gang daglig. Børn 6-14 år: Legemsvægt over 25 kg: 10 mg 1 gang daglig eller 5 mg 2 gange daglig. Legemsvægt under 25 kg: 5 mg 1 gang daglig, eller 2,5 mg 2 gange daglig. Kontraindikationer: Ingen. lnteraktioner: Ingen kendte. Der er ingen potensering, af effekten af alkohol eller diazepam. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Ingen særlige advarsler. Trafikfarlighed: Ingen mærkning, altså ingen advarselstrekant. Bivirkninger: Som for øvrige non-sederende antihistaminer kan døsighed forekomme. Forsigtighedsregler: Selv om det ikke er påkrævet at anvende advarselstrekant på pakningerne eller i informationsmaterialet, kan det ikke udelukkes, at nogle personer alligevel sederes af præparatet i en sådan grad, at evnen til forsvarligt at føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner kan påvirkes. Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening. Dosisreduktion til patienter med lever- eller nyreinsufficiens. Lægemiddelformer: tabletter à 10 mg med delekærv. Dråber 10 mg/ml, 1 ml = 20 dråber (dråberne tages i et glas vand). Mikstur 1 mg/ml. Pakninger: Tabletter à 10 mg, 7 stk, 14 stk, 30 stk, 60 stk og 90 stk. Dråber 10 mg/ml, 20 ml. Mikstur 1 mg/ml, 60 ml og 200 ml. Udlevering: HF. Tilskud: Klausuleret til pensionister eller varig lidelse.

UCB Pharma

Postboks 2312

1026 København K