AAB_4-2005 by Astma-Allergi Danmark

20 ! et ri s. l l bi fa fri Sa . l & k In ZOO ft lto e Eb

SteroidSKRÆK Forældre er ofte de største ’problembørn’, når deres poder bliver behandlet med steroider s. . . 10 Knogleskørhed hos astmabørn? . . . . . . . . s. 16 Dufttest af AstmaAllergi Bladet . . . . . . . . s. 24 Røgfrie hjem – sådan gjorde vi . . . . . . . . s. 26 Nr. 4

Juli 2005 U dg i v e t a f As t ma - A l l e rg i F o r b u nde t w w w. a s t ma - a l l e rg i . d k

www.kunde.dk

Familien blander sig ikke i dit valg af creme – bare det ikke klør.

Neutrals hudlotion er til hele kroppen og intensiv cremen til særlig pleje af tør hud. Begge er uden parfume og farve og særdeles velegnede, både til dine børns sarte hud og til dig. Hudlotionen trænger hurtigt ind i huden og indeholder plejende ingredienser, der holder huden smidig. Intensiv cremen er en drøj, fed creme (70%), der genopretter hudens fugtighedsbalance. Neutrals produkter er alle deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet.

Deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet

AstmaAllergi BLADET

IND IN DHOLD Nr. 4 - 2005

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Mette bag medaljerne

Ny bog af svømmeidol med astma . . . . . . . . . . 6

Få 30 % rabat på Mette Jacobsens nye bog gennem Astma-Allergi Forbundet.

Kort&Godt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

SteroidSKRÆK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 - Lis og Elizabeth . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 - Susanne og Rasmus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Knogleskørhed og inhalationssteroider . . . . . . 16 Astmabørn og motion . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Mød Bo og Liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Ebeltoft ZOO og Safari - fribillet . . . . . . . . . . 20 Legoland handicapdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Astmaskole & Eksemskole på Fyn . . . . . . . . . . 21

Delegeretforsamling 2005 Astma-Allergi Forbundets fremtidige organisation efter strukturreformen dominerede debatten på dette års Delegeretforsamling.

Dufttest af AstmaAllergi Bladet

Delegeretforsamling 2005 . . . . . . . . . . . . . . . 22 Dufttest af AstmaAllergi Bladet . . . . . . . . . . . 24 Snusertesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Børn og røg i hjemmet . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 - Tål røgen – eller bliv væk! . . . . . . . . . . . . . 27 - Røgfrit miljø kræver overvejelser . . . . . . . . . 28 - Morgensmøg i det fri . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Samarbejde om rygeforbud . . . . . . . . . . . . . . . 30 Succes med irsk rygeforbud . . . . . . . . . . . . . . 30 Familiedag – et godt tilbud til dig . . . . . . . . . 32

24 Tre røgfrie hjem Læs hvorfor tre familier har besluttet at gøre deres hjem totalt røgfrit – og hvordan de har gjort det!

Nye pollental fra Viborg . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Atopisk keratokonjunktivitis . . . . . . . . . . . . . 34 Brevkassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Køkkenhjørnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Læsernes side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Nyt fra lokalforeningerne . . . . . . . . . . . . . . . 43

26 Familiedag - et godt tilbud til dig!

Bladbutikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Feriemad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Vi har bedt 20 særligt følsomme personer om at sætte næsen i tre forskellige udgaver af AstmaAllergi Bladet trykt med forskellige trykfarver og trykmetoder.

Årets første familiedag bød på faglige indspark samt leg og hygge. Næste familiedag finder sted i Sønderborg lørdag d. 1. oktober.

4/2005 AstmaAllergi Bladet 3

Viden

med et klik Døgnet rundt

tm s .a w w

lle a a

.d i g r

L KO

e For

ge byg

lse

a tm s A i erg l l A

em Eks

ber e f Hø

Information til børn og voksne samt baggrundsviden til fagfolk

www.astma-allergi.dk

leder

Nej til passiv rygning

I Astma-Allergi Forbundet hilser vi denne debat velkommen – ikke mindst fordi vi nu er nået dertil, hvor man diskuterer, om vi skal lovgive omkring passiv rygning i det offentlige rum. Vi vil gerne bidrage yderligere til debatten ved at sætte fokus på de situationer, hvor passiv rygning ﬁnder sted i privatsfæren – fx på børns passive rygning hjemmet, hvor vi nok må se i øjnene, at der er et stykke vej, inden lovgivningen sikrer alle børn retten til et røgfrit miljø. Her er børnene alene overladt til forældrenes beslutninger om, hvorvidt de skal udsættes for passiv rygning og de sundhedsskadelige konsekvenser, som passiv rygning medfører. Kan vi være det bekendt? Har vi her en ’blind plet’ m.h.t. passiv rygning? Ja, naturligvis har vi det! Det er ikke i orden at ryge indendørs i private hjem, hvor børn færdes. Og det kan ikke siges ofte nok. Når dette er sagt, vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at det også er en vigtig sag for Astma-Allergi Forbundet at være med til at plædere for et generelt røgforbud i det offentlige rum. Det gør vi bl.a. ved at deltage i netværket ”nej til passiv rygning” med en række andre patientforeninger, dele af fagbevægelsen og andre.

Foto: Steen Brogaard

Der er gang i rygedebatten for tiden. Indenrigs- og Sundhedsministerens ønske om et debatår i rygningens tegn er indtil videre opfyldt til fulde

Vi tror på, at fællesskab gør stærk i denne sag. Vi arbejder både på at skabe et politisk og sundhedsfagligt grundlag, som vi senere kan præsentere for politikerne på Christiansborg. Og jeg forventer, at netværket vil blive en støtte og et grundlag for de politikere, der arbejder for et generelt røgforbud. Det kan forhåbentlig kaste lys på de problemer, passiv rygning giver, så vi får ﬂere ambassadører for denne sag. Vi skal så også på et tidspunkt tage stilling til de gråzoner, der er i det offentlige rum - fx hvor det offentlige rum starter og slutter. Deﬁnitionen af det offentlige rum som tog, busser, lufthavne, stationer, offentlige arbejdspladser m.m. er indlysende. Men der er også arbejdspladser som fx plejehjem, hjemmepleje m.m. som er en gråzone, hvor vi bliver nødt til at tage stilling til problemet med passiv rygning. Og det skal ske med hensyntagen til alle ældre - også de ældre, der ikke ønsker andres røg samt det personale, der har plejehjemmet som arbejdsplads. Jesper Mortensen, formand

Læs også artikel side 26.

4/2005 AstmaAllergi Bladet 5

medlemstilbud

Ny bog af

svømmeidol

med astma

Mette Jacobsen er en af de største profiler i dansk idræt og et godt eksempel på, at man kan blive verdensmester, selvom man har astma.

Få 30 % rabat og spar en tur til boghandleren - køb Mette Jacobsens nyeste bog gennem Astma-Allergi Forbundet Mette Jacobsen er en af de største sportsprofiler, Danmark nogensinde har haft. På trods af sin astmasygdom har hun formået at holde sig på toppen gennem mange, mange år. Det fortæller hun hudløst ærligt om i en helt ny bog, der fortæller om hendes karriere, der lignede én lang succeshistorie indtil sidste sommer, da billedet pludselig krakelerede med en dopinganklage. I bogen fortæller hun om hele sit liv – både om hendes opvækst, svømmekarrieren på godt og ondt, balladen om hendes forhold til sportschef, Jens Glavind og dopingsagen. Mettes astma har fået et selvstændigt kapitel, hvor hun fortæller, hvordan sygdommen har påvirket hendes hverdag og dermed også hendes karriere. Bogen tager dig som læser med bag pressens billede og den idealiserede historie om succes-pigen Mette – men bogen giver samtidig et billede af en pige med astma, der har lært at tackle sygdommen, så den ikke har stået i vejen for masser af medaljer i forskellig karat.

6 AstmaAllergi Bladet 4/2005

Sådan bestiller du Du kan få bogen til en særlig medlemspris på

150 kr.

– normalpris 199 kr.

Hertil betaler du forsendelsesomkostninger på 30 kr. Bestil bogen på www.astma-allergi.dk – under butik – eller ring 43 43 59 11. Så har du bogen med posten i løbet af 1-2 hverdage efter, vi har registreret din betaling. Dankort eller girokort? Bestiller du bogen i vores internetbutik og betaler online med Dankort inden kl. 12 en hverdag, så sender vi bogen afsted til dig samme dag. Bestiller du efter kl. 12 eller i weekenden, så sender vi bogen næste hverdag. Vælger du at betale via girokort, så kan der gå op til fem hverdage, fra du har betalt, til vi kan registrere din betaling og sende dig bogen.

ANMELDELSE:

Mette bag medaljerne Svømmestjernen Mette Jacobsen fortæller om sit liv og hvordan hun har lært at tackle sin astma, når den mest ubelejliget har blandet sig i karrieren – fx under DM, EM, VM og OL

Af sygeplejerske Dorte Sørensen og redaktør Joan Grønning Mette Jacobsen har svømmet internationalt i 15 år og vundet bunker af medajler og mesterskaber. Det er en bedrift i sig selv - men endnu større er bedriften, når man ved, at Mette har haft astma, mens hun overhalede alle de andre i svømmebassinet. Astma en stor del af Mettes liv Da Mette mærkede de første astmasymptomer i 1987, vidste man ikke så meget om astma, som man gør i dag. I første omgang blev hun fx behandlet for en skævhed i ryggen, fordi man troede, at det var årsagen til hendes vejrtrækningsproblemer! I løbet af de næste år blev Mette for alvor plaget af sin astma. Hun blev forpustet og følte sig i dårlig form trods mange timers daglig træning. Hun var træt, og hun hostede og spyttede konstant og måtte jævnligt afbryde svømningen under både træning og konkurrencer. Hun fandt ud af, at hun fik flere symptomer i nogle svømmehaller, og det tvang hende til at tage særlige forholdsregler. Offentligheden fik ofte indtrykket af Mette som en krukke, der holdt sig for sig selv og først mødte op kort før løbene. Men rent faktisk var det hendes astma, der tvang hende til at isolere sig. Det og meget mere afslører Mette Jacobsen i sin nye nærværende og personlige bog ”Mette bag medaljerne”.

Deler rundhåndet ud af sine erfaringer Man genkender Mettes frustration over sin astma. Som hun skriver… ”Tænk bare at rejse rundt uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt jeg nu kan tåle den næste svømmehal. Ikke at skulle være bekymret over, om et helt års træning er spoleret af nogle faktorer, som jeg ikke har en chance for at tage højde for. Det er noget af det mest frustrerende ved at være i den situation jeg – og alle andre astmatikere - er i.” Mette har lært at leve med sin astma på den hårde måde. Det har givet hende en masse erfaringer, som hun også giver videre i bogen. Bogen fortæller også om de mange andre facetter af Mette Jacobsens karriere – også om dopingsagen og balladen om hendes forhold til sportschef, Jens Glavind. Men for de fleste med astma er og bliver Mette Jacobsen et stort forbillede, der har vist, at det kan lade sig gøre at dyrke en sport, selvom man har astma. Det er ”Mette bag medaljerne” et godt bevis på. ”Mette bag medaljerne”, 192 sider, 199 kr. i boghandlen. Medlemmer af Astma-Allergi Forbundet kan købe bogen til 150 kr. + forsendelsesomkostninger på 30 kr. på www.astmaallergi.dk, info@astma-allergi.dk eller på 43 43 59 11.

4/2005 AstmaAllergi Bladet 7

kort &godt Kilde: www.dmi.dk

Tekster: Linda Nielsen, Dorthe Christiansen, Janne Sommer, Charlotte Lind, Dorte Sørensen og Joan Grønning

NYT!

Pollenprognoser 2½ døgn frem Astma-Allergi Forbundet og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) arbejder intenst på – på forsøgsbasis i år – at levere beregnede pollenprognoser 54 timer frem for græs og bynke for hele landet via farvede Danmarkskort. Prognosen er i princippet den samme som den velkendte Dagens Pollenvarsling, men har flere fornyelser: • Den dækker hele landet – mod i dag kun København og Viborg. • Den dækker de kommende 2½ døgn frem med flere opdateringer i døgnet – mod i dag kun 1 døgn og 1 opdatering. Ved redaktionens slutning (1. juni) forventede man at gå i luften med denne service omkring 1. juli – så hold øje www.astmaallergi.dk og www.dmi.dk

Pollen i Radioavisen DR-Radioavisen sender nu Dagens Pollental og varslingen kl. 17.00 mod førhen kl. 16.00. Du behøver dog ikke vente så længe med pollentallet. Astma-Allergi Forbundets portal - www.astma-allergi.dk - bringer stadig pollentallet ca. kl. 16.00, ligesom modtagere af dagens pollenmail får en e-mail, straks tallet er klar. Tilmeld dig pollenmailen på www.astma-allergi.dk

Birkepollen i øst og vest Viborgensere med allergi over for birk er kommet nemt over birkepollensæsonen i år. I alt har pollentællerne kun målt 509 birkepollenkorn i pollenfælden i Viborg mod 3346 i København. Det er seks gange flere til københavnerne end til indbyggerne i Viborg, men alligevel er det færre københavnske pollen end de normalt forventede 5217. Det er helt almindeligt, at jyderne bliver generet af færre birkepollen end københavnerne, men i år har de været begunstiget af særligt få. Grunden til de få jyske birkepollen er formentlig, at det har været koldere og mere vådt end normalt på Viborg-egnen. Årets resultat kommer belejligt for mennesker med birkepollenallergi, der sidste år måtte trækkes med en rekordsæson på 9189 birkepollen. Det er det næsthøjeste, der hidtil er talt. Rekordåret er 1993 med 16.148 birkepollen for hele sæsonen. 8 AstmaAllergi Bladet 4/2005

Asbjørn på færøsk Føroya Astma/Allergifelag - Astma-Allergi Forbundets nordligste lokalforening – har delt Asbjørn bamser ud. Det skete i foråret på centralsygehuset i Thorshavn og på Klaksvig Sygehus, der modtog hhv. 40 og 20 baser til uddeling blandt de indlagte børn. I 2003 kom Asbjørn også til centralsygehuset i Thorshavn, som det ses på billedet. Fv. er det pædagog Esther Djurhuus og afdelingssygeplejerske Tove Thomsen, børneafdelingen, samt Evy Danielsen, formand for Føroya Astma/Allergifelag, og hendes datter Jonhild på 8 år, som har svær astma.

Røgfrie togrejser I forrige nummer af AstmaAllergi Bladet efterlyste vi togrejsende, der får symptomer på astma eller allergi pga. forhold i de danske tog. Vi har modtaget flere henvendelser omkring togenes indeklima – især rygning. Tak for dem. Henvendelserne har vi taget med til ”DSB-handikappanel”, der arbejder for tilgængelighed for alle handikapgrupper. Her har DSB lovet os, at de vil henstille til, at deres personale håndhæver rygeforbudet, hvor det gælder. Lige nu skulle alle S-tog og alle Arrivas tog være røgfrie. Hos DSB er Øresund- og Desirotogene på Svendborgbanen røgfrie. DSB har på de længere strækninger stadig rygeafdelinger, og her vil det formentligt tage lang tid helt at få afskaffet rygningen, fordi DSB frygter at miste kunder, hvis togene bliver helt røgfrie. Astma-Allergi Forbundet arbejder dog fortsat for helt røgfrie tog i Danmark.

kort& godt Ny bog om stavgang Det er vigtigt at motionere – også når man har astma eller KOL. I det lys er den nye træningsdille – stavgang – en god motionsform. Her er langsom opvarmning, og mange især ældre er glade for at have ’noget at holde fast i’ under træningen. Stavgang er samtidig en motionsform, hvor hjerte, kredsløb og muskler bliver trænet intensivt uden at blive overbelastet. I den nye bog ”Stavgang: alt om udstyr, teknik, træning og sundhed” er der en gå-skole med tips til at komme rigtigt i gang. ”Stavgang: alt om udstyr, teknik, træning og sundhed”, Turbine Forlaget, 128 sider, 139,50 kr. Bogen kan købes i boghandlen og på www.bogguide.dk

Frysebrød uden gluten, hvede og nødder Finske Moilas frosne produkter er nu kommet til Danmark. Det drejer sig om lang række brød, kager, hamburgerboller, flutes, muffins og stenovnsbagte pizza – alle uden gluten, nødder og hvede. Se varedeklaration på www.moilas.com. Produkterne indfryses straks efter produktion og distribueres på frost for at bevare friskheden og den bedste smag. Enkelte produkter indeholder dog æg, soja eller mælk. Nærmeste forhandler kan fås på www.carefood.dk eller 76 12 21 00.

Gedemælk og gedesmør Duer ikke ved mælkeallergi

Blomster til alle

Der er nu kommet forskellige produkter på markedet lavet af gedemælk. Produkterne er ifølge producenterne ”lettere fordøjelige end komælk på grund af anderledes proteinsammensætning”. Det har fået nogle medlemmer til at spørge, om gedemælk er et alternativ ved mælkeallergi. Det er det ikke! Har man mælkeallergi, kan kroppen ikke skelne mælkeproteiner fra ko, ged, bøffel eller får fra hinanden. Alternativer ved mælkeallergi er højt hydrolyserede mælkeerstatninger som Profylac eller Nutramigen til børn under 3 år. Større børn og voksne bør vælge fx sojamælk, havredrik eller rismælk.

Har du allergi over for pollen, får du eksem ved kontakt med plantesaft eller er du duftfølsom? Så er der hjælp at hente i den svenske bog ”Grönskande rum”, hvor du finder et udvalg af potteplanter og snitblomster, der sjældent volder problemer for personer med allergi samt en liste af de blomster, man bør undgå. De 128 indbundne sider er krydret med flotte farvefotos, gode råd om pasning og pleje samt forholdsregler ved fx omplantning/berøring af bestemte planter. Bogen koster 110 svenske kroner og sælges via det svenske Astma och Allergi Förbundets hjemmeside www.astmaoallergiforbundet.se + Informationsmateriel + Böcker och skrifter. På www.astma-allergi.dk kan du finde information om plantevalg til have eller legeplads – søg efter ”planter”. 4/2005 AstmaAllergi Bladet 9

Steroid

Forældrene er ofte de største ’problembørn’, når deres børn bliver behandlet med steroider

Af Joan Grønning Måneansigt, kæmpe muskler, skøre knogler og hæmning af børnenes højde. Det er ofte skrækbillederne på nethinden hos mange forældre med astmabørn, der starter på forebyggende astmamedicin med steroider – også kaldet binyrebarkhormoner. Alene ordene ’steroider’ og ’hormoner’ skræmmer mange forældre og får dem til at holde igen med medicinen, når børnene begynder at få det bedre. Typisk går de ned fra to daglige pust til et, og nogle stopper helt med at give deres børn forebyggende medicin, når børnene ikke længere har symptomer. Men det kan give børnene store og uoverskuelige problemer senere hen. Kronisk sygdom = kronisk behandling - Astma er en kronisk sygdom, der er der hele tiden – på linje med fx sukkersyge, hvor man heller ikke drømmer om at holde en pause med insulinen. Astmabørn er derfor stadig syge, selvom de føler, de har det godt. Faktisk får astmabørn først symptomer, når deres lungefunktion er faldet med mere end 20 %. De kan altså sagtens gå med en manglende lungefunktion på 10-15 %, uden at hverken de eller deres forældre lægger mærke til det, siger professor og overlæge Søren Pedersen, Kolding Sygehus. - Når man kan høre, at barnet har besværet vejrtrækning, er barnets

10 AstmaAllergi Bladet 4/2005

lungefunktion som regel nedsat med mere end 30 %, og når børnene får et astmaanfald, er det rigtigt slemt - så er lungefunktionen nedsat med 50-60 %. Søren Pedersen har i 20 år forsket i virkninger og bivirkninger af steroider i pulver eller inhalation, og han er i dag en af de læger i verden, der ved mest omkring steroidbehandling af astmabørn. - Det er vigtigt, at astmabørn får deres forebyggende medicin - hver dag. Dels begynder medicinen først at virke efter nogle dage, og den har først fuld effekt efter 3-4 uger. Når astmabørn – og voksne med astma for den sags skyld – ikke får deres forebyggende medicin, så risikerer de at blive hæmmet i deres daglige aktiviteter. De får ﬂere astmaanfald, der nedbryder lungevævet og giver dårligere iltning af blodet, så hele kroppen kommer til at mangle ilt. Et astmaanfald skader barnet meget mere end de daglige forebyggende pust, understreger Søren Pedersen. Symptomer efter en måned - Stopper barnet fx med sin forebyggende medicin, får det ofte ingen symptomer straks. Derfor tænker – og håber – mange forældre, at barnet slet ikke har astma. Anfaldsmedicinen bliver fx også pakket væk eller smidt ud. Når barnet så fx en måned senere får et anfald – når virkningen af den forebyggende medicin er væk – er anfaldsmedicinen ikke i nærheden, og så kan det gå galt. Nu er slimhinden i barnets lunger blevet tyk, og barnet får et slemt anfald, der hver gang slider på lungerne, siger Søren Pedersen. Mange astmabørn kan ifølge Søren Pedersen efter nogle års fast forebyggende behandling faktisk klare sig med minimal mængde inhalation steroid – fx 100-200 mikrogram pr. dag. Det skal sammenlignes med, at astmabørn under behandling af et anfald ofte må have 50.000 mikrogram steroid om

dagen (50 ’milligram’) i 1–2 uger. Altså er inhalationsdoser langt, langt lavere end tabletdoser. Forebyggelse bedre end behandling Populært sagt kan man sige, at hvis man ikke tager den forebyggende medicin, så svarer det til, at man blot maler en rustplet over med maling – uden at fjerne rusten først. Eller at man blot maler skimmelsvampe over med maling uden at fjerne det angrebne område først. Efter kort tid begynder malingen at boble, og både rust og skimmelsvampe trænger igen igennem. Modsat så svarer den forebyggende medicin til, at man fx fjerner rusten og forsegler den med et specialpræparat inden man maler. - Derfor skal man som forældre se den forebyggende behandling som ’forebyggelse’ mere end som ’behandling’ – og steroider er det eneste middel, der forebygger, siger Søren Pedersen. Han peger på, at de doser inhalationssteroider, der kan kontrollere astmasygdommen hos de ﬂeste børn, ikke har andre bivirkninger end en let øget risiko for svamp i munden, som kan forebygges ved tandbørstning og eller mundskylning efter medicinindtag.

sandsynligvis for lidt forebyggende medicin. Hvis barnet tager sin anfaldsmedicin forebyggende inden en kraftig anstrengelse – for at forebygge anstrengelsesudløst astma – tæller det dog ikke med i dette regnskab, siger Søren Pedersen. - Men børn mærker typisk 3-4 gange oftere symptomer, end de fortæller deres forældre, og end de tager medicin

ANNONCE

Børn fortæller ikke alt - Generelt kan man sige, at hvis barnet har brug for sin anfaldsmedicin mere end 1-2 gange om ugen for at kunne deltage i daglige gøremål, så får barnet

4/2005 AstmaAllergi Bladet 11

til. Når jeg spørger et astmabarn, hvor ofte det har taget sin anfaldsmedicin, svarer det måske 1-2 gange. Hvis jeg så spørger, hvor ofte de har mærket deres astma, så siger de typisk 4-5 gange. Stor forskel på steroider som tabletter eller inhalation Modstanden mod den forebyggende medicin giver sig ofte udslag i kommentarer som ”Jeg tager jo heller ingen hovedpinepiller, hvis jeg ikke har ondt i hovedet”, og det er Søren Pedersen enig i – men med astmamedicin er det anderledes, understreger han. Den skal snarere anvendes som p-piller for at virke – hele tiden og ikke kun ved behov. - Det er essentielt at skelne mellem steroider som tabletter og som inhalation, understreger Søren Pedersen. - Steroider i tabletform spiser man, Annonce:

www.bubetti.dk 12 AstmaAllergi Bladet 4/2005

hvorefter de bliver opsuget i blodet og fordelt til hele kroppen. Steroidtabletter påvirker derfor hele kroppen og bliver givet i større doser. Her taler man i milligram. - Steroider som inhalation bliver suget direkte ned i lungerne, hvor de skal virke på astmaen. Kun en lille del af en dosis når over i blodet. Og selv efter at have indtaget en pæn stor dosis på 800-1000 mikrogram kan man ikke måle steroidrester i kroppen efter et halvt døgns tid. Dårlig livskvalitet Ud over at barnets lungevæv kan blive uopretteligt ødelagt af forkert eller ingen behandling, så bliver barnets hverdag også påvirket negativt. Barnet har jo svært ved at trække vejret – så svært, at det svarer til, at barnet kun kan trække vejret gennem et tyndt sugerør, mens det holder sig for næsen. - Børn med astma bliver meget ofte stille og inaktive – sjældent fra den ene dag til den anden, men den typiske historie er, at et barn fx starter med at spille angriber på fodboldholdet, senere rykker barnet ned i forsvaret for til sidst at blive målmand, inden barnet holder op med at spille fodbold. Barnet kan ikke længere følge med kammeraterne på banen. Ofte går der dog lang tid, før forældre eller andre opdager det, fordi børn er eksperter i at undgå de situationer, de ikke kan magte, siger Søren Pedersen. - Børn med astma kan dog sagtens leve et stort set almindeligt liv som deres kammerater, blot de får deres forebyggende medicin, og evt. tager anfaldsmedicin før en anstrengelse – fx en fodboldkamp. Anfaldsmedicin farligere end forebyggende - Man må heller ikke glemme, at man faktisk kan dø af et astmaanfald – selv om det er meget sjældent at det sker. Men jo ﬂere anfald, jo større er risikoen for at dø af sin astma. Flere undersøgelser har vist, at man nedsætter antallet af anfald og risikoen for at dø

af astmaanfald med 80 %, hvis barnet får sin forebyggende behandling, siger Søren Pedersen. Han understreger alvoren med, at underbehandlet astma i de fleste tilfælde skal behandles akut med skrappe pillekure med steroid, der er langt værre end de daglige forebyggende inhalationspust. - Et års forbrug af forebyggende astmamedicin skader fx knoglerne mindre end fx tre kure med Prednisolonpiller. Forældre har derfor et meget stort ansvar, hvis de ikke sørger for, at deres børn får deres forebyggende medicin. Både fysisk, men også socialt, mener Søren Pedersen. Stort forældreansvar Langt de fleste astmabørn, der bliver behandlet med inhalationssteroider, bliver symptomfrie i løbet af måneder til år, hvis forældrene følger lægens anbefaling. - Jo længere tid et astmabarn bliver behandlet, jo mindre medicin kan det typisk klare sig med. Forældre påtager sig et kæmpe ansvar ved ikke at give deres børn den fornødne forebyggende astmamedicin. Disse børn bliver socialt handicappede, fordi de ikke kan gøre det samme som deres kammerater uden astma. Og det er netop målet med astmabehandling – at børnene kan leve et liv som børn uden astma. Læs artiklerne ”Lis og Elizabeth” og ”Rasmus og Susanne”, hvor to mødre fortæller om deres steroidskræk, der er udbredt blandt mange forældre. Professor Søren Pedersen giver i artiklen kommentarer og afliver nogle myter.

Lis og Elizabeth Skrækken for at tage medicin forsvandt, da vi lærte, hvor vigtigt det er at være velbehandlet, siger Elizabeths mor, Lis Nissen fra Søndersø på Fyn - Det var min kæreste, Elizabeths stedfar, der var med hos lægen, da hun skulle lære at tage medicinen. Så da de kom hjem, læste jeg indlægssedlen i medicinpakken - og så blev jeg først for alvor bekymret! Der stod to tætskrevne A4 sider om bivirkninger, binyrebarkhormoner, steroider, væksthæmning og stigende appetit - og så videre. De røde lamper begyndte virkelig at blinke!

Af journalist Kirsten Winding og redaktør Joan Grønning Elizabeth på 13 år har haft astma i et år. Det var først, da familien fik hund sidste år, at hendes astma brød ud. Det begyndte med kløende øjne og lidt hoste, men symptomerne var ikke særligt slemme i starten. Først da priktesten fire måneder senere viste, at Elizabeth ikke kunne tåle hverken hund, kat eller husstøvmider, skilte familien sig af med hunden. - Vi troede egentlig bare, at hun havde lidt dårlig kondi, forklarer Elizabeths mor, Lis Nissen Lund fra Søndersø. Ingen andre i familien har astma, men både Elizabeths biologiske far og farfar er storrygere. Elizabeths storebror havde lidt astmatisk bronkitis som lille, men han er tilsyneladende vokset fra det. - Elizabeth fik det bedre, så snart hunden var flyttet, forklarer Lis. Og hun har ikke haft nogen voldsomme anfald overhovedet. Så derfor var jeg faktisk lidt i vildrede, da jeg fik at vide, at hun skulle tage forebyggende medicin hver eneste dag - også når hun har det godt.

Kommentar fra professor i børneastma Søren Pedersen: Langt de fleste børn med astma, der starter i astmabehandling, har ikke voldsomme anfald. De har typisk ’kun’ nedsat lungefunktion, er hæmmede i deres dagligdag, hoster og mærker jævnligt noget i lungerne, som forsvinder, når de tager en pause, ændrer miljø eller tager anfaldsmedicin. Den eneste måde, disse børn kan få et normalt liv som deres raske kammerater er ved dagligt at tage forebyggende medicin. Forældre vil mærke en mærkbar ændring i barnets dagligdag og humør, når det begynder på en sådan behandling. Hvis ikke, skal man tale med sin læge.

Kommentar fra professor i børneastma Søren Pedersen: Ja, indlægssedler for medicin er alvorlig læsning – for al medicin. Her nævnes alle tænkelige uønskede virkninger – også de ekstremt sjældne, som jeg fx i de sidste 20 år aldrig har mødt. Det er nødvendigt af rent juridiske grunde, men også fordi patienten så kan være opmærksom på, om sådanne symptomer opstår.

Mere viden gør tryg - Jeg måtte selv hen og tale med sygeplejersken, og hun gav mig heldigvis en forklaring, jeg kunne forstå. Så nu er jeg ikke skræmt over medicinen mere. Man får jo så forsvindende lidt i hvert pust, og nu har vi lært, hvor vigtigt det er at være velbehandlet. Skadevirkningerne ved at være underbehandlet er jo faktisk meget større, fortæller Lis. Elizabeth har da også fået det meget bedre. Hun oplever selv, at hun kan ﬂere af de ting, hun gerne vil - fx løbe 100 meter løb. Hun har anfaldsmedicin med i tasken, når hun skal besøge nogen, der har hund eller et sted, hvor der er ﬂere husstøvmider. Men hidtil har hun kunnet klare sig med at tage et ekstra pust af den forebyggende medicin, hvis hun har mærket en begyndende reaktion. - Som forældre tænker man selvfølgelig tilbage og bebrejder måske sig selv ting, man kunne have gjort anderledes, da børnene var små: Ladet være med at ryge, fundet en sundere bolig og så videre. Men den slags overvejer man jo typisk ikke, før problemet er opstået. - Jeg synes, det værste - det mest angstprovokerende - må være ikke at kunne trække vejret. Den daglige angst for det er slem. Men jeg synes, man skal huske, at forældrenes angst meget let bliver overført til børnene. Derfor er det også os forældre, der skal lære at tackle vores børns astma rigtigt, slutter Lis Nissen.

4/2005 AstmaAllergi Bladet 13

Susanne og Rasmus Jeg er ikke vild med at give mit barn astmamedicin, siger Susanne, mor til Rasmus på 12 år fra Gentofte Af journalist Kirsten Winding og redaktør Joan Grønning Rasmus’ astma kom som et lyn fra en klar himmel. Pludselig en dag fik han et anfald og følte, at han var ved at blive kvalt. Og så faldt brikkerne på plads: De mange skiftende symptomer, han havde haft gennem den seneste tid, fik pludselig et navn. Rasmus havde gennem længere tid været meget stille, træt og inaktiv og fx set mere og mere fjernsyn. Altså typiske første tegn på astma – han havde simpelthen sværere ved at trække vejret, når han var aktiv. Egentlig kom det ikke som et chok for familien, for både forældrene og Rasmus’ storebror har astma og bedstefaren har allergi. Men det der trickede Rasmus’ astma var ifølge familien, da de for tre år siden fik slebet gulve. Hans mor, Susanne Møller, mærkede det også, hun begyndte straks at hoste og få det værre. Den efterfølgende priktest viste, at den dengang 7-årige Rasmus reagerede på både pollen, husstøvmider og dyr. - Men det værste var næsten, at han var blevet rigtig bange for at få et anfald og for ikke at kunne få vejret igen. Han begyndte at holde sig mere i ro, holdt op med både fodbold og tennis og sad mere og mere foran computeren. Så i løbet af de næste par år tog han også en hel del kilo på, fortæller Susanne Møller.

Kommentar fra professor i børneastma Søren Pedersen: Rasmus er et godt eksempel på, hvad børnene gør når de er syge: De trækker sig fra forskellige aktiviteter, som andre børn deltager i for at undgå at få astmaanfald. Dvs. de undgår anfald ved at leve et restriktivt liv som handikappet.

Helst fri for medicin Lægerne anbefaler, at Rasmus tager den forebyggende astmamedicin to gange om dagen. Men i ca. et halvt års tid havde hans mor trappet ham ned til kun en gang om dagen, efter Rasmus var startet på en zoneterapibehandling og ikke længere følte behov for forebyggende medicin to gange om dagen. - Det svære er jo, at skulle give sit barn medicin, når det har det godt. Det virker lidt absurd, og jeg må indrømme, at jeg ikke er særligt vild med det. Men OK, jeg ved godt, at børnene skal have medicinen, og han er også lige begyndt at tage den to gange dagligt igen. Men jeg bryder mig ikke om det, siger 14 AstmaAllergi Bladet 4/2005

Susanne, der principielt er imod medicin og er tilbageholdende med selv at tage hovedpinepiller, hvis hun kan undgå det. Susanne har selv kun taget astmamedicin i tre måneder. Nu klarer hun sig med naturmedicin og zoneterapi og har selvfølgelig anfaldsmedicin ved hånden.

Kommentar fra professor i børneastma Søren Pedersen: Det er paradoksalt, at mange forældre ikke bryder sig om, at deres barn får lægeordineret medicin hver dag – men at de ikke har noget imod at give deres barn alternativ ’medicin’. Lægeordineret astmamedicin er undersøgt for virkning og bivirkninger over mange år på tusindvis af patienter, mens den alternative medicin normalt ikke er undersøgt på børn – hverken for bivirkning eller virkning. Zoneterapi er dog undersøgt på voksne med astma, og her fandt man ingen gavnlig virkning på astma. Måske er alternative behandlinger bivirkningsfri, men hver gang man tager barnet med til en behandler, signalerer man, at barnet ikke er normalt, men at det kræver behandling. Det er psykologisk ikke gavnligt for barnet. Målet må være en effektiv behandling, så barnet kan leve et normalt liv uden restriktioner og gentagne besøg hos behandlere. Ved alt andet påtager forældre sig et stort ansvar ved ikke at lade deres børn behandle – et ansvar, som det jo er børnene, der oplever konsekvensen af. Det er noget andet med de voksne selv. De har jo lov til at vælge for sig selv og mærke konsekvenserne af deres valg.

- Vi lever allergi-rigtigt uden gulvtæpper, røg, dyr og så videre. Og vi går meget ud i naturen og er blevet mere interesserede i at få motion. Vi skal til at begynde at løbe, tilføjer hun. - Jeg ville helst helt undgå at give Rasmus medicin, indrømmer Susanne. Jeg hører nok til dem, der har det, man kalder steroidskræk. For jeg synes, jeg har set for mange ubehagelige bivirkninger ved fx binyrebarkhormonbehandlinger. Vores nabo fik det engang imod et bid fra en skovflåt. Han fik fuldstændig måneansigt i flere uger. Min egen far tog det også, og jeg har hørt meget om de ubehageligheder, han havde af det. Men det er selvfølgelig også mange år siden, og man er sikkert blevet meget bedre til både at fremstille medicinen og dosere rigtigt i dag - det ved jeg godt. Men det sidder altså dybt i mig.

Kommentar fra professor i børneastma Søren Pedersen: Det er vigtigt at skelne mellem behandling med binyrebarkhormoner i tabletform - som giver alvorlige bivirkninger – og inhalationsbehandling, der i dag bliver givet i meget små doser og som hovedsageligt virker i lungerne. Det svarer til, at man ikke vil bruge en lille smule peber i maden, fordi man får ubehagelige bivirkninger af at spise 100 gram ren peber på én gang.

Bivirkninger? - Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, hvad der mon sker ved at tage medicinen hver dag - på langt sigt. Forkorter vi deres liv? Rasmus er jo ikke så gammel, så det kan blive mange år i træk, han skal tage medicin. Kan det mon ødelægge nogle indre organer? Hvordan har han det mon, når han bliver 50, tænker jeg.

BÆRBAR FORSTØVER ■

■

Batterier (alm. AA batterier) eller 220 volt Hurtig og effektiv forstøvning af alle typer medicin

■

Helt lydløs i drift

■

Lille og handy – lige til at putte i lommen

■

Ugeneret inhalation – der hvor du ønsker det – når du ønsker det Let at rengøre

Spiropharma A/S

Kommentar fra professor i børneastma Søren Pedersen: Binyrebarkhormoner, der indåndes, har vi mange års behandlingserfaring med. Der er ikke påvist bivirkninger hos børn, der har været behandlet i 20 år. Vi ved ikke, hvad der sker ved at tage naturmedicin i årevis – det er aldrig undersøgt. Når man opvejer risikoen ved en behandling, skal man også sammenligne med de ’bivirkninger’, en ubehandlet sygdom har. Børn med ubehandlet astma lever et liv med et mere eller mindre udtalt handikap i forhold til raske. Ubehandlede astmabørn har nedsat livskvalitet, større tendens til depression og en stor risiko for voldsomme astmaanfald, sygehusindlæggelser pga. astma og et langt større fravær fra skole end velbehandlede astmabørn.

Strandvejen 327 DK-2930 Klampenborg Tel. 39771700 www.spiropharma.dk

- Jeg tror da, at lægerne gør deres bedste, fortsætter hun. Og vi bruger hospitalet, når vi er i tvivl om noget. Men jeg synes ikke, vi er blevet informeret særlig grundigt om bivirkninger fra starten – hverken om de reelle bivirkninger eller de bivirkninger ved steroider, som mange læger ikke mener ﬁndes. Vi ﬁk faktisk heller ikke ret meget at vide om, hvilken betydning det har henholdsvis at tage og ikke tage sin medicin. Men efterhånden har vi da skaffet os den nødvendige viden – bl.a. gennem Astma-Allergi Forbundet, hospitalet, Internettet og venner i den alternative verden.

Kommentar fra professor i børneastma Søren Pedersen: Mange føler sig ikke godt nok orienteret om behandlingens virkning, varighed og evt. risiko for bivirkning. Det er helt klart et område, vi kan gøre bedre. Læs i et kommende nummer, hvordan du bedst giver helt små børn astmamedicin.

4/2005 AstmaAllergi Bladet 15

Knogleskørhed og inhalationssteroider Forebyggende astmamedicin som inhalation giver ikke knogleskørhed hos børn, siger eksperter. Meget få voksne får dog så høj dosis, at det er relevant at tale om tiltag mod knogleskørhed

En gruppe læger anbefalede sidste år i en undersøgelse refereret i Rationel Farmakoterapi nr. 8, at astmabørn skulle have en daglig mængde kalk, mens voksne med astma skulle spise 1000 mg calcium og 800 IE vitamin D hver dag samtidig med at de ﬁk jævnlig motion. Voksne, der dagligt i mere end 5 år havde fået over 800 mg inhalationssteroid pr. døgn blev af samme forfattere anbefalet at overveje scanning af deres hofte og ryg. Anbefalingerne satte ekstra ild til steroid-skræk-bålet hos mange forældre med astmabørn. De følte, at anbefalingerne bekræftede deres værste skræk – at deres børn får knogleskørhed som voksne, hvis de får astmamedicin som børn. Astmaeksperter, som AstmaAllergi Bladet har talt med, er dog ikke enige i disse anbefalinger: Astma hos børn - Astma hos børn og astma hos voksne er to vidt forskellige ting. Børn er fundamentalt anderledes end voksne. Disse anbefalinger er lavet ud fra undersøgelser på voksne – men det kan ikke ’bare’ overføres til børn – og slet ikke på astmaområdet, understreger ekspert i børneastma, professor Søren Pedersen, Kolding Sygehus. - I langtidsundersøgelser er der ikke fundet holdepunkt for, at astmabørn skulle få langtidsvirkninger på deres knogler pga. deres forebyggende inhalationssteroider med fx 4-500 mikrogram pr. dag. Faktisk skader det knoglerne mere, hvis barnet ikke får forebyggende medicin, fordi barnet her ikke vil kunne foretage sig det, vi ved styrker knoglerne – nemlig at bevæge sig lige så meget som raske børn, siger Søren Pedersen og pointerer, at børn faktisk ’reparerer’ sig selv så godt, at fx knogleskørhed eller et brud som følge af en eller ﬂere skrappe prednisolon pillekure hos børn er helt repareret i løbet af ca. 5 år, hvor børnene ikke har fået prednisolon. Astma hos voksne Også eksperter i astma hos voksne er uenige i de generelle anbefalinger om ekstra kosttilskud og motion - dels fordi de

16 AstmaAllergi Bladet 4/2005

ikke mener, der er bevis for at øget kalk- og D-vitaminindtag mindsker risikoen for knogleskørhed pga. inhalationssteroid, dels fordi det stadig er de færreste, der får en konstant høj dosis inhalationssteroid. Det er primært udbredt hos KOLpatienter og ses sjældent hos mennesker med astma. - Man skal se på det samlede steroidindtag over mindst 5 år – og på kønnet. Kvinder har langt større risiko for knogleskørhed end mænd. Hvis man er kvinde, der er gået i overgangsalder og som samtidig i mindst 5 år har fået faste høje doser inhalationssteroid på mindst 800 mg pr. døgn, så kan både knogleopbyggende motion (fx gåture) og ekstra tiltag af D-vitamin og kalk være en god idé sammen med en knoglescanning, siger lungelæge John H. Heinig, Rigshospitalets Allergiklinik.

Astma-fakta Astma er græsk og betyder åndenød. Det er en lungesygdom, der kan opstå hele livet – hos børn og voksne. Symptomerne kommer ofte i anfald med fx hoste, åndenød og hvæsende/pibende vejrtrækning. Du kan have arvet sygdommen, eller den kan skyldes allergi, men man kan ikke altid finde årsagen til astma. Hos de fleste er astma en kronisk sygdom. Nogle oplever at blive symptom- og medicinfri i en periode, hvorefter sygdommen atter kan vende tilbage. Illustration: Martin Frøsig

Af Joan Grønning

Bronkie uden astma eller med velbehandlet astma

Bronkie med astma

Illustration: Martin Frøsig

Tjek inhalationsteknikken Medicin via inhalator virker bedre end tabletter, fordi man inhalerer medicinen direkte ned i lungerne, hvor astma giver problemer. Som sidegevinst får man desuden færre bivirkninger. MEN det er vigtigt, at man bruger inhalatoren rigtigt for at få den bedste virkning af medicinen. Få derfor jævnligt checket din eller dine børns inhalationsteknik hos jeres læge eller på jeres apotek.

Farveforskel Der findes forskellige typer astmamedicin – forebyggende medicin og anfaldsmedicin – og de fleste får ordineret begge dele Hvis du eller dit barn har problemer med at huske forskel på den forebyggende medicin og anfaldsmedicinen, da beholderne typisk er ens, så er her en tommelﬁngerregel. Den forebyggende medicin er BRUN eller ORANGEBRUN, der kan symbolisere ”det almindelige hverdagsagtige, som skal huskes hver dag’. Den akutte anfaldsmedicin er BLÅ – som blå blink på en ambulance. Forebyggende medicin Den forebyggende astmamedicin (brun/orange) er steroider/ binyrebarkhormoner, der virker lokalt i lungerne, hvor den normaliserer slimhinden, forebygger betændelse, nedsætter slimdannelse og dermed astmasymptomerne og gør lungernes følsomhed mere normal. Den forebyggende medicin skal man tage nogle uger, før den virker fuldt effektivt, og herefter skal man tage medicinen dagligt – også selv om man føler sig rask.

Anfaldsmedicin Anfaldsmedicinen (blå) bliver også kaldt akutvirkende luftvejsudvidende medicin. Den virker i løbet af 3 minutter ved at afslappe musklerne omkring luftrøret, så det bliver nemmere at trække vejret og hoste slim op. Anfaldsmedicin tager man normalt ved behov, men virkningen varer kun nogle timer. Der ﬁndes dog også langtidsvirkende luftvejsudvidende (turkis), der virker op til 12 timer.

Vokser man sig fra astma? Cirka halvdelen af alle astmabørn vokser sig fra sygdommen inden voksenalderen. Astmaen forsvinder ofte hos børn uden allergi og især hos drenge. Faktisk er 60 % af astmabørn drenge, mens det kun er 40 % af de voksne, der er af hankøn. Cirka 33 % af de børn, hvis astma går i ro i løbet af barnealderen, får dog tilbagefald af astmaen senere i voksenlivet.

Rygning og astma Får børnene ikke deres forebyggende medicin, ender de som mange af nutidens ældre med astma, der har haft sygdommen hele livet, og som ikke har fået forebyggende astmamedicin, der først kom på markedet i 1980’erne. De har ødelagt lungevæv, og symptomer der minder om KOL – også selv om disse mennesker aldrig har røget. - Børn og unge af i dag, der bliver ved med at tage deres forebyggende medicin, vil ikke ende i den situation, fordi den forebyggende medicin så at sige ’beskytter’ mod nedbrydningen og ødelæggelsen af lungevævet. I hvert fald så længe de ikke ryger. Rygning nedsætter astmamedicinens beskyttende virkning med 30-50 %, siger ekspert i børneastma, professor Søren Pedersen, Kolding Sygehus.

4/2005 AstmaAllergi Bladet 17

Astmabørn og motion Via en nyudviklet minicomputer – FitSense – som man sætter fast på barnets sko, har han det sidste stykke tid fulgt en række børn og deres fysiske aktivitet. FitSense er afprøvet i den amerikanske hær og på maratonløbere. Computeren gemmer data hver 12. sekund døgnet rundt, og sammenholdt med børnenes dagbøger giver det et billede af børnenes aktivitetsniveau. Man kan fx måle hvor meget et astmabarn løber under en fodboldkamp, og hvor hurtigt barnet løber. Dernæst kan man sammenligne data med jævnaldrende børn uden astma.

Læger har i mange år haft mistanke til, at børn med astma bevæger sig langt mindre end raske børn – nu bliver det undersøgt Af Joan Grønning - Vi har længe haft fornemmelsen af, at astmabørn bevæger sig op til 35 % mindre end deres raske kammerater, og nu har vi fået en metode, hvor vi vil forsøge at bevise det videnskabeligt, fortæller ekspert i børneastma, Søren Pedersen, Kolding Sygehus.

Hønen eller ægget? - Vi vil undersøge, hvordan en kronisk sygdom som astma påvirker børns aktivitetsniveau. Fx kan vi undersøge, hvor meget et velbehandlet astmabarn kan løbe i forhold til et ikke-velbehandlet astmabarn. Hvis et barn ikke kan løbe lige så meget som kammeraterne, så vil det typisk få et generelt mere stillesiddende liv. Det er hverken godt for barnets livskvalitet eller for barnets astma, fordi det øger risikoen for overvægt. Det er især er et problem ved astma, da fedme i sig selv giver vejtrækningsproblemer, der igen øger risikoen for astmaanfald. Samtidig har overvægtige generelt brug for mere medicin end normalvægtige, siger Søren Pedersen. - Vi har en klar forventning om at astmabørn, der er rigtigt behandlet med forebyggende medicin, bevæger sig lige så meget som raske børn. Hvis det er tilfældet, er det kun endnu et argument for at tage sin forebyggende medicin. Når undersøgelsen bliver offentliggjort vil AstmaAllergi Bladet bringe en artikel om resultatet.

Mød Bo og Liv Prøv en mellemting mellem spil og tegnefilm til børn op til 10 år på www.astma-allergi.dk Det interaktive/virtuelle spil kan børn, der endnu ikke kan læse, selv spille uden voksenhjælp. Al forklaring er indtalt, og der er ikke lange tekster, som skal læses. Der er ﬂere hverdagsscener – fra morgen til aften – hvor barnet via ﬁgurerne Liv og Bo møder ting, der kan have

18 AstmaAllergi Bladet 4/2005

indﬂydelse på deres astma. De møder allergener (fx pelsdyr, pollen og husstøvmider), irritanter (fx tobaksrøg, kold vind og stegeos) og nogle overraskelser. Samtidig skal de holde styr på deres 2 forskellige typer medicin. Både den forebyggende og anfaldsbehandlingen.

Hvorfor

overreagere på pollen?

FÅ POL GRATIS LEN VA R SEL

- som e eller -mail SMS

m w.b ere p ena å dry l.dk

Selvom pollensæsonen er over os, er der ingen grund til at overreagere. Uanset om det er høfeber, allergisk forkølelse, nældefeber, gener ved insektstik eller symptomer på allergisk sygdom så lindrer Benadryl (Acrivastin) eller Benaday (Cetirizin). Benadryl på omkring 30 minutter og i 8-12 timer – så den er god at have med, hvis behovet pludselig opstår. Benaday virker derimod i 24 timer og er oplagt at bruge forebyggende i længere perioder.

Når behovet opstår

Døgndækning

Benadryl® (Acrivastin) Anvendelse: Høfeber, nældefeber, gener ved insektstik og lignende symptomer på allergiske sygdomme. Dosering: Voksne: 1 kapsel efter behov, d.v.s. når symptomerne opstår, højst 3 gange dagligt. Bør kun anvendes af gravide, ammende og børn under 15 år efter lægens anvisning. Benadryl virker hurtigt og varer i 8-12 timer. Benadryl må ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne. Den almindeligste bivirkning er døsighed. I meget sjældne tilfælde kan der ligeledes opstå akutte allergiske reaktioner. Brug af Benadryl kan måske virke sløvende i større eller mindre grad. Det skal du tage hensyn til, hvis du færdes i trafikken eller skal arbejde med maskiner. Læs indlægssedlen i pakningen for yderligere information. Pakninger: Kapsler 8 mg 12 stk., 24 stk., 48 stk. og 96 stk. Benaday® (Cetirizin) Anvendelse: Høfeber, nældefeber, gener ved insektstik og lignende symptomer på allergisk sygdom. Dosering: Efter behov, 1 tablet eller 10 ml oral opløsning 1 gang daglig. Børn under 30 kg og mellem 2 og 5 år 5 ml 1 gang dagligt. Bør kun anvendes af gravide, ammende og børn under 2 år efter lægens anvisning. Benaday må ikke anvendes af personer med alvorlig nedsat nyrefunktion eller som er overfølsom over for indholdsstofferne. Benaday virker hurtigt og varer i 24 timer. De almindeligste bivirkninger er døsighed, hovedpine og mundtørhed. I sjældne tilfælde kan der forekomme for hurtig hjerterytme og i meget sjældne tilfælde alvorlige allergisk reaktioner. Brug af Benaday kan måske virke sløvende i større eller mindre grad. Det skal du tage hensyn til, hvis du færdes i trafikken eller skal arbejde med maskiner. Læs indlægssedlen i pakningen for yderligere information. Pakninger: Tabletter 10 mg, 7 stk. og 21 stk. Oral opløsning 1 mg/ml, 100 ml. Pfizer ApS – tlf. 4420 1100 - www.benadryl.dk

2663_pfizer ann_187x260.indd 1

09/03/05 13:13:47

medlemstilbud Du kommer helt tæt på dyrene i Ebeltoft Zoo & Safari.

Søndag den 21. august kl. 10.00–17.00 inviterer safariparken til ”Handicapdag 2005” hvortil alle medlemsfamilier i Astma-Allergi Forbundet får én gratis indgangsbillet

Ebeltoft ZOO & Safari byder Ebeltoft Zoo & Safari er en 85 tdr. land stor safaripark og zoologisk have, som har specialiseret sig i at arbejde for bevarelsen af udryddelsestruede dyr. Over 800 dyr fordelt på ca. 100 arter viser verden fra de fire kontinenter - Afrika, Asien, Sydamerika og Europa. Her kan du se et udvalg af de dyr, der kendetegner det enkelte kontinent. I Ebeltoft Zoo & Safari er der rigtig god plads til både dyr og mennesker, og dyrene lever på egne betingelser med meget god plads og med naturlige barrierer som fx vand i stedet for høje hegn. Daglige aktiviteter De daglige aktiviteter involverer i høj grad publikum. På falkonerscenen kan de heldigste blandt publikum prøve at få en af de store rovfugle på hånden, og på abeøerne kommer publikum helt ind til de sjove lemurer, som hopper lige over hovedet på folk. På det asiatiske kontinent er kamelerne klar til at give

velkommen publikum en ridetur, og publikum kan spørge dyrepasserne om alt angående dyrene – fx under fodring af vildhunde, aber og geparder. Safarituren med landroverne ud over savannerne er ligeledes et hit for hele familien. I skaber selv jeres egen dag I Ebeltoft Zoo & Safari er der oplevelser til en hel dag. Her er noget for alle - både unge og ældre, børn og voksne. En hel dag, hvor I selv sætter dagsordenen og farten. Tæt på naturen og på dyrenes præmisser. Yderligere information Ebeltoft Zoo & Safari, Stubbe Søvej 15, 8400 Ebeltoft, 86 33 61 50 og www.ebeltoftzoo.dk

✁ AAF-fribillet Denne billet giver adgang for 1 barn eller 1 voksen på handicapdagen i Ebeltoft Zoo & Safari d. 21. august 2005 kl. 10.00 - 17.00.

Handicapdag i LEGOLAND® Fredag d. 16. og lørdag 17. september afholder LEGOLAND® deres årlige handicapdag, hvor alle medlemmer af Astma-Allergi Forbundet kommer gratis

ind, hvis de har en overfølsomhedssygdom. Husk derfor at medbringe dokumentation for det - konkret kan det være medicin med navn eller et lægebrev, der bekræfter overfølsomhedssygdommen. AstmaAllergi Bladet med medlemsnummer er IKKE tilstrækkelig dokumentation. LEGO, LEGO logo og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen og her anvendt med speciel tilladelse. ã2005 LEGO Gruppen.

Astmaskole Eksemskole på Fyn Lad dine børn lære mere om deres astma i Odense, Svendborg eller Rudkøbing. Forældre til børn med børneeksem kan lære mere om sygdommen i Odense og Rudkøbing Af Joan Grønning Bor du på Fyn – eller har du intet imod at krydse de fynske broer – og har dit barn astma eller eksem, så er I velkomne på Astma-Allergi Forbundets fynske Astmaskole og Eksemskole. Et samarbejde mellem Astma-Allergi Forbundets Rådgivningscenter Fyn og Odense Universitetshospital (OUH) sikrer dig og dit barn undervisning af allerhøjeste faglige niveau, hvor målet er en høj livskvalitet - på trods af sygdom. Astmaskole – to ugentlige timer for børn Astma-Allergi Forbundets Astmaskole tilbyder aldersopdelt undervisning og individuel vejledning til 6-13-årige astmabørn. Hvert hold består af 6-8 elever, der bliver undervist to timer om ugen i to-fire uger. I teoritimen underviser en sygeplejerske i astma, gennemgår børnenes astmadagbøger og giver dem individuelle råd og tips. Børnene lærer fx at måle deres peakflow, tage deres medicin rigtigt, og hvorfor det er vigtigt for dem, at deres værelser er ryddelige og rene. I anden time får en idrætskonsulent pulsen op hos deltagerne, der lærer at trække vejret rigtigt og bruge deres lunger optimalt. Har et barn problemer med at dyrke sport, får det hjælp til at tackle dem. Eneste krav for at kunne deltage på Astmaskolen er, at man har fået konstateret astma og er sat i behandling af egen læge. Tilbudet er gratis, og man behøver ingen henvisning fra sin læge. Undervisningen foregår i Rådgivningscenter Fyns egne lokaler i Odense samt på Svendborg Sygehus og Forebyggelsescentret i Rudkøbing på Langeland.

Astmaskole-i-skolen Astmaskolens astmasygeplejersker og idrætskonsulenter underviser også særligt hårdt ramte astmabørn i 1.-5. klasse på udvalgte folkeskoler i Odense. Børnene er valgt ud af skolens sundhedsplejerske, og undervisningen foregår efter almindelig skoletid i to gange to timer. I år foregår denne undervisning på Odense Friskole og Korup skole i Odense.

Eksemskolen – 2½ time for forældre Astma-Allergi Forbundets Eksemskole er den eneste i Danmark uden for hospitalsregi. Den henvender sig primært til forældre til børn med børneeksem. Større børn og unge med børneeksem er også velkomne. Der bliver undervist i årsager, behandling og forebyggelse, og der er god tid til at besvare spørgsmål. Underviserne er professor Carsten Bindslev-Jensen, hudafdelingen på Odense Universitetshospital, samt leder af Rådgivningscentret, allergisygeplejerske Annemarie Yde-Andersen. Undervisningen er gratis, varer 2 1/2 time og foregår om aftenen i Rådgivningscenter Fyns lokaler i Odense. Eksemskolen i Forebyggelsescentret i Rudkøbing varetages af allergisygeplejerske Annemarie Yde-Andersen

Astmaskoler 2005 ODENSE 6-9-årige + 10-13-årige børn Tirsdage d. 6., 13. og 20. sept. kl.15.30-17.30 Tirsdag ed. 1., 8. og 15. nov. kl.15.30 – 17.30 RUDKØBING 6-13-årige børn Onsdage d. 14. og 28. sept. kl. 16.00–18.00 SVENDBORG 6-9-årige + 10-13-årige børn Mandage d. 24. og 31. okt. samt 7. og 14. nov. kl. 16.00–18.00

Eksemskoler 2005 ODENSE Forældre til børn med børneeksem Torsdag d. 27. okt. kl.18.00-20.30 RUDKØBING Forældre til børn med børneeksem Tirsdag d. 20. sep. kl. 16.30-18.00 Tirsdag d. 29. nov. kl. 16.30-18.00 Yderligere oplysninger og tilmelding på 66 17 94 72, 20 99 99 72 og astma.allergi@get2net.dk 4/2005 AstmaAllergi Bladet 21

D E L E G E R E T F O R S A M L I N G

2005

Astma-Allergi Forbundets fremtidige organisation efter strukturreformen dominerede debatten på dette års Delegeretforsamling

Struktur-debat Af redaktør Joan Grønning Skal Astma-Allergi Forbundets lokalforeninger rette sig ind efter de nye regioner på fremtidens Danmarkskort? Eller skal lokalforeningerne fortsætte som hidtil og fx strække sig på tværs af ﬂere regioner? Jo, den kommende ændrede kommunestruktur og deraf følgende debat rykkede i år for alvor ind i Astma-Allergi Forbundets demokratiske højborg – den årlige Delegeretforsamling – hvor Astma-Allergi Forbundets lokalforeninger hvert år mødes og sætter retningslinjerne for Astma-Allergi Forbundets arbejde de kommende år.

17 lokalforeninger var repræsenteret på Delegeretforsamlingen, men som tidligere år var der især repræsentanter fra to foreninger, der oftest blev set med mikrofonen i hånden. Det var Ole Skude fra Vestsjælland (bagerst) og Jens Møller Madsen fra Nordvestsjælland (stående), der krydsede klinger på de fleste spørgsmål.

22 AstmaAllergi Bladet 4/2005

Der var udbredt enighed om, at Astma-Allergi Forbundets lokalforeninger skal arbejde i forhold til de nye regionsgrænser.

Stor diskussionslyst Som sædvanlig var diskussionslysten stor på Delegeretforsamlingen. Astma-Allergi Forbundet har en lang række aktive og engagerede frivillige kræfter, og deres lige så aktive repræsentanter – de delegerede – havde forberedt sig godt. Siden idéen om den nye kommunalreform blev præsenteret af indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i 2004 har man i lokalforeningerne og i Astma-Allergi Forbundets bestyrelse drøftet, hvordan reformen kommer til at påvirke AstmaAllergi Forbundets struktur. (se boks side 23) Omdrejningspunktet er, om de 22 lokalforeninger skal indrette sig efter de kommende fem regioner – og hvis ikke, om en lokalforening må strække sig over to regioner. Fx kommer den nuværende lokalforening for Vejle fremover til at ligge i to regioner, hvis man ikke flytter lokalforeningens dækningsområde. Som de tidligere år var der også en snak om, hvilke opgaver de frivillige lokalforeningsmedlemmer skal tage sig af, og hvilke de ansatte i ’hovedorganisationen’ - Astma-Allergi Forbundet - skal tage sig af. Fornyelse eller bevarelse 17 lokalforeninger var repræsenteret på Delegeretforsamlingen, men som tidligere år var der især to frivillige, der oftest blev set med mikrofonen i hånden. Ole Skude og Jens Møller Madsen – hhv. Vestsjælland og Nordvestsjælland – krydsede klinger og repræsenterede hver især de to gennemgående ’fløje’ blandt de frivillige. Ole Skude repræsenterer gruppen, der primært værner om den enkelte lokalforenings suverænitet og selvstændighed – især på det økonomiske område – og som gerne vil have yderligere diskussion om arbejdsfordelingen mellem Astma-Allergi Forbundet og AstmaAllergiforeningerne. I det lys er han som udgangspunkt forbeholden over for nye tiltag. Jens Møller Madsen repræsenterer fløjen, der gerne ser noget fornyelse – også selvom det i et vist omfang kan ændre strukturen og arbejdsbetingelserne i de nuværende lokalforeninger. Altså en god diskussion, som det kendetegner en demokratisk forening.

”Vi lever i en tid med hurtige sceneskift, hvor dette at kunne omstille sig er et must”, sagde formand Jesper Mortensen i sin formandsberetning. Han hentydede til den kommende strukturændring, der også får konsekvenser for Astma-Allergi Forbundets lokalforeninger.

Skinneeftersyn Der kom ikke store afgørende revolutioner på Delegeretforsamlingen. Man kan nærmere sige, at det var et slags ’serviceeftersyn’, der skal sikre, at Astma-Allergi Forbundet kører i den retning, flertallet er enige om. Den mest afgørende afstemning i år var, da forsamlingen skulle stemme om, hvor vidt lokalforeningerne geografisk skulle rette sig ind efter de nye regioner. Det blev vedtaget med et overvældende flertal - 60 stemmer for, ingen imod samt en blank stemme. Konkret betyder det, at Lokalforeningen for Vejle bliver delt, da den pt. strækker sig over det, der fremover kommer til at hedde Region Syddanmark og Region Midtjylland. På længere sigt påvirker det nye regionale Danmarkslandkort ikke kun lokalforeningernes grænser. Det kan også påvirke både Astma-Allergi Forbundets arbejde og lokalforeningernes muligheder for at udfolde det lokale arbejde – i hvert fald hvis de nye storkommuner kaster sig over det forebyggende arbejde inden for overfølsomhedsområdet. Jo, der er masser af udfordringer til de kommende års Delegeretforsamlinger… Læs også artikel side 24 om lugten af AstmaAllergi Bladet, som også blev drøftet på Delegeretforsamlingen.

Ny bestyrelse

Efter Delegeretforsamlingen 2005 er Astma-Allergi Forbundets bestyrelse sat sådan sammen: Bagerst: formand Jesper Mortensen (Nordvestsjælland), Gøsta Johansson (Århus) og Dan Pedersen (Storkøbenhavn). Forrest: Jytte Skov Daniél (Roskilde), næstformand A.F. Wehner (Storkøbenhavn), Ester Løkke (Ringkøbing) og Annelise Larsen (Sydfyn). Suppleanter er Anne-Marie Witt (Viborg) og Vienny Henriksen (Storkøbenhavn).

Astma-Allergi Forbundets opbygning Her har du her en superkort oversigt om Astma-Allergi Forbundets nuværende opbygning og de modeller, der blev diskuteret på dette års Delegeretforsamling. Nuværende struktur Astma-Allergi Forbundet er ’hovedforbundet’ – med ansatte fagfolk, projektledere, rådgivere samt informations- og administrationsfolk – samt 22 frivillige Astma-Allergiforeninger, hvoraf flere pt. er inaktive pga. for få lokale kræfter til at udføre det frivillige arbejde. Opbygningen er demokratisk, hvor de frivillige lokalforeninger er ’arbejdsgivere’ for bestyrelsen, der fastsætter de daglige spilleregler.

Christiansø

Skagen

Bornholm Hirtshals Frederikshavn Sindal

Hjørring

Løkken-Vrå

Sæby Brønderslev

Læsø

Pandrup Dronninglund Åbybro Brovst

Hanstholm

Fjerritslev

Hørsholm

ð=

Hals

Aalborg

Thisted

Allerød Birkerød

Nibe Sejlflod

Løgstør

Søllerød

Farum

Støvring Lyngby-Tårnbæk

Skørping

Års

Morsø Sydthy

Værløse

Farsø

Sundsøre

Gentofte

Hadsund

Sallingsund

Gladsaxe

Arden

Nørager

Ledøje-Smørum

Ålestrup

Herlev

Ballerup

Mariager Thyholm

Spøttrup

Glostrup Albertslund

Hobro

Møldrup Skive

Nørhald

Struer

Vinderup

ð=

Fjends

Rougsø

Hadsten

Tårnby

Grenå

Midtdjurs

Rosenholm

Hammel

Gjern

Hinnerup

Ebeltoft

Silkeborg

Ikast

Århus

Galten

Herning

Græsted-Gilleleje Ry

Videbæk

Hørning

Skanderborg

Hundested

Brædstrup

Tørring-Uldum Egvad

Nykøbing-Rørvig

Odder

Dragsholm Juelsminde

Holsted

Middelfart Kolding Vamdrup Rødding

Gram

Assens

Haderslev Skærbæk

Munkebo

Vissenbjerg Årup

Odense

Tommerup Glamsbjerg

Vojens

Hårby

Ullerslev

Nyborg

Broby

Ramsø

Ringsted

Skovbo

Sorø

Hashøj

Ringe

Ørbæk Ryslinge

Rødekro

Lundtoft

Svendborg

Bov

Sundeved Gråsten

Præstø

Egebjerg

Møn

Augustenborg

Sønderborg Broager

Langebæk

Tranekær

Nordborg Tinglev

Fakse

Vordingborg

Åbenrå

Løgumkloster

Stevns

Rønnede

Fladså

Gudme

Højer

Køge

Haslev

Næstved

Skælskør

Solrød

Vallø Suså

Fuglebjerg

Holmegård

Nørre Rangstrup

Tønder

ð=

Slagelse Korsør

Langeskov

Roskilde

Lejre Hvalsø

Stenlille

Årslev

Fåborg Bredebro

Dianalund

Kerteminde

Søndersø

Nørre Åby Ejby

Christiansfeld

Ribe

Gørlev

Otterup

Lunderskov

Vejen

Bramming

Tølløse

Høng Bogense

Gundsø

Bramsnæs

Tornved Jernløse

Hvidebæk

Børkop Fredericia

Esbjerg

Svinninge

Bjergsted

Kalundborg

Vejle

Fanø

Skibby

Holbæk

Hedensted

ð=

Egtved Billund Brørup

Slangerup Frederikssund Stenløse Ølstykke

Samsø Jelling

Grindsted

Helle

Skævinge Jægerspris

Trundholm

Horsens

Give Ølgod

Varde

Fredensborg-Humlebæk Hillerød Karlebo

ð=

Frederiksværk Gedved

Brande

Blåbjerg

Helsingør

Helsinge

Them

Nørre Snede

Åskov

Blåvandshuk

Dragør

Greve Rønde

Kjellerup Trehøje

Skjern

Hvidovre

Vallensbæk Ishøj

Langå

Karup

Avlum-Haderup Ulfborg-Wemb

Brøndby

Nørre Djurs Sønderhald

Bjerringbro Hvorslev

Ringkøbing

Høje Tåstrup

Randers

Viborg

Holstebro

Frederiksberg København

Purhus

Tjele

Lemvig

Rødovre

Rudkøbing

Sydals Ærøskøbing

Marstal

Ravnsborg Nakskov

Sydlangeland

Nørre Alslev Stubbekøbing

Højreby

Maribo

Sakskøbing Nykøbing Falster

Rudbjerg Rødby

Holeby

Det fremtidige Regions-Danmark, som det så ud, da det blev offentliggjort i september sidste år.

Fremtidig struktur? Astma-Allergi Forbundet er stadig ’hovedforbundet’ med ansatte fagfolk, projektledere, rådgivere samt informations- og administrationsfolk – men antallet af frivillige Astma-Allergiforeninger bliver diskuteret. Alle er interesserede i at beholde en demokratisk opbygning, men man diskuterer, om de frivillige skal blive ved med at være ’arbejdsgivere’ for de ansatte – eller om de frivillige udelukkende skal koncentrere sig om det frivillige, sociale arbejde i lokalområderne.

Nysted Sydfalster

4/2005 AstmaAllergi Bladet 23

Dufttest af AstmaAllergi Bladet Vi har bedt 20 særligt følsomme personer om at sætte næsen i tre forskellige udgaver af AstmaAllergi Bladet trykt med forskellige trykfarver og trykmetoder oliefarver - skader miljøet mindst. I øvrigt samme trykfarvetyper, som Foreningen for Duftog Kemikalieoverfølsomme bruger til deres medlemsblad. Efter vores oplysninger har der ikke tidligere i Danmark været foretaget en sådan brugertest. Her har man hidtil udelukkende testet trykfarverne i arbejdsmiljøet – altså på trykkerierne. Testen er da heller ikke en videnskabelig test, men en almindelig brugertest, som vi håber kan hjælpe os videre mod målet; at tage hensyn til ﬂest mulige læsere.

Af redaktør Joan Grønning Jeg taler ind i mellem med læsere, der føler sig generet af duften/lugten fra AstmaAllergi Bladet. På dette års Delegeretforsamling blev emnet også taget op, og derfor valgte redaktionen i april at brugerteste forskellige typer trykfarver og trykmetoder på trods af, at vi efter forskellige eksperters mening hidtil har valgt de mest lugtsvage trykfarver på markedet. Resultatet ser du i artiklen på side 25 men her lidt om baggrunden for testen – den er nemlig ikke sort/hvid. Lugtsvage vegetabilske farver Hidtil - inkl. det nummer du har i hånden - er AstmaAllergi Bladet trykt med det man kalder ”lugtsvage vegetabilske farver”. Dem har vi hidtil valgt, fordi de er testet for at afgive minimal lugt under produktionen og fordi de - modsat

20 næser tester Vi har derfor bedt 20 ’snusere’ om at teste tre forskellige test-blade; 1. AAB nuværende – trykt med lugtsvage vegetabilske farver på pladetryk 2. AAB testblad-olie – trykt med ikke-miljørigtige oliefarver. 3. AAB testblad-rotation – lugtsvage vegetabilske farver trykt på rotationstrykkeri med lynhurtig tørring.

Elektronisk AstmaAllergi Blad? Vi kan nu tilbyde interesserede at få AstmaAllergi Bladet sendt som elektronisk fil (PDF) på e-mail. Hører du derfor til dem, der stadig føler dig generet af bladets tryksværte, vil du bare gerne have muligheden for at forstørre teksten eller ser du en fordel i at kunne gemme dine medlemsblade på din PC, så vil vi meget gerne sende dig AstmaAllergi Bladet på e-mail på udgivelsesdagen. Send os en mail på blad@astma-allergi.dk – skriv at du fremover gerne vil have AAB i elektronisk form i stedet for den trykte udgave og oplys samtidig dit navn, adresse, e-mail-adresse - så sender vi dig fremover bladet udelukkende som PDF.

��

Under testen har det været vigtigt for os, at ﬁnde ud af, i hvor høj grad testpersonerne oplever, at bladet ’bare’ lugter – eller om de også får overfølsomhedssymptomer af det. AstmaAllergi Bladet på tørresnoren? Helt undgå at et trykt blad afgiver en eller anden form for lugt, kan vi ikke – heller ikke selvom vi fx kun trykker med sort. Dels fordi al trykfarve afgasser i et eller andet omfang, dels fordi et blad kan optage lugt fra fx reklamer i postbudets taske, eller hvis det har ligget i et rygerhjem nogle timer før læsning. Føler du dig generet af bladets lugt, �� så sørg under alle omstændigheder � for at ’lufte’ det godt, inden du læser det. Læg det fx udenfor et døgns tid, hvis det er muligt – eller få fremover bladet tilsendt elektronisk (se boks).

��

� ��

��

�

��

� ��

��

� � ��

��

�

��

24 AstmaAllergi Bladet 4/2005

��

Snuser-testen Jeg hører ikke til de hårdes ramte duftog kemikaliefølsomme, men jeg oplever en svag prikken og stikken i læbe og tunge, der går over i mine slimhinder af alle bladene. Jeg kan dog ikke komme i tanke om noget blad, jeg ikke får reaktioner på. Sådan siger formand for Foreningen for Duft- og Kemikalieoverfølsomme, Helga Qwist, efter hun ligesom 19 andre har testet tre forskellige udgaver af AstmaAllergi Bladet. Brugertesten giver da heller ikke et entydigt billede. Vi ﬁk 15 svar retur, hvoraf de 10 foretrak det rotationstrykte blad, 2 foretrak det ’giftige’ ikkemiljørigtige olietryk, mens 3 foretrak det nuværende blad, der bliver trykt med miljørigtige vegetabilske farver.

Meget tyder på, at det er næsten umuligt, at gøre alle glade, og selvom vi skifter trykmetode, så vil der formentlig altid være en gruppe, der stadig vil føle sig generet af trykfarverne.

at vælge at få AstmAllergi Bladet elektronisk. (se boks s. 24) På den måde håber vi, at vi alt i alt får ﬂere tilfredse læsere fremover… trods alt.

Vi arbejder videre på sagen Vi kigger nærmere på andre muligheder og trykmetoder for at kunne levere det bedst mulige blad. Allerede fra dette nummer har vi dog valgt at bruge færre bundfarver – fx er denne artikel skrevet på hvid baggrund – i håbet om at det også vil hjælpe en smule. Samtidig bliver bladet fremover også ’luftet’ i to døgn hos trykkeriet. Så håber vi det hjælper. Vi må dog nok se i øjnene, at vi ikke kan fjerne alle dufte, men håber på, at de hårdest ramte har mulighed for

Sekretær Helle Schultz tester AstmaAllergi Bladet.

��

Har du HUSSTØVMIDEALLERGI

��

� � � � � � ��

��

med astmasymptomer? Medicon Clinical Pharmacology er en forskningsklinik med 60 sengepladser på Østerbro. Vi søger forsøgspersoner til afprøvning af forskellige doser af en allergivaccination mod husstøvmider. Vaccinationen gives i form af en tablet, der dagligt lægges under tungen . Forsøget starter i august 2005, når pollensæsonen er slut. Forsøget varer ca. 6 uger , og selve behandlingen gives i 28 dage. Du skal være i vores forskningsklinik i 36 timer og komme til i alt 10 ambulante besøg. Du skal opfylde følgende kriterier: • • • •

Alder mellem 18-65 år Tidligere have fået påvist allergi overfor husstøvmider Ikke tidligere have gennemgået et vaccinationsprogram for husstøvmider Mild til moderat astma i forbindelse med din allergi

Kan du svare ja til ovenstående, så hører vi gerne fra dig. Der ydes kompensation på kr. 6.100 for gennemførelse af forsøget. For yderligere information: Kontakt venligst Læge Thomas Jon Jensen på telefon 70 20 31 39 eller Forskningssygeplejerske Ulla Jørgensen på telefon 26 75 20 56 - eller skriv til: frivillig@medicon.dk www.medicon.dk Forsøget er videnskabeligt og godkendt af lægemiddelstyrelsen og Videnskabsetisk Komité for Københavns og Frederiksberg Kommune samt Datatilsynet. Forsøget bliver sponsoreret af medicinalfirmaet ALK-ABELLÓ.

4/2005 AstmaAllergi Bladet 25

Børn og røg i hjemmet:

En sundhedsfarlig cocktail Røgen er på vej ud af det offentlige rum og arbejdspladserne. Det er fornuftigt, men det kan øge risikoen for, at røgen flytter hjem i dagligstuerne – og dermed i nærheden af børn, der bliver syge af passiv rygning Af Dorthe Christiansen, kommunikationsmedarbejder, Astma-Allergi Forbundet Passiv rygning og småbørn er en sundhedsfarlig cocktail. Forældre, som udsætter deres børn for passiv rygning, udsætter børnene for sundhedsfare. Hvert år er passiv rygning årsag til mindst 20.000 hospitalsindlæggelser, astmatisk bronkitis, lungebetændelse, mellemørebetændelse, kolik og nedsat lungefunktion hos børn. Alligevel fortsætter mange forældre med at ryge i hjemmet. ”Det er helt ude i hampen”, mener Astma-Allergi Forbundet. Derfor sætter forbundet fokus på passiv rygning og børn alle de steder, hvor det er muligt. Vi ved, det er en følelsesladet debat. Desværre tror mange rygere, at når man er imod passiv rygning, så er man også imod rygere. Men sådan er det naturligvis ikke. Det er røgen, vi vil til livs – ikke rygerne.

Et sprængfarligt emne Som forælder har du måske stået i dilemmaet: Du ønsker ikke, at dit barn er udsat for røg. Men hvad når svigermor er ryger, og synes det er hysteri, når der pludselig er rygeforbud i hjemmet? ”Der er da ikke nogen af mine børn, som har taget skade” er en sætning, mange sikkert kan nikke genkendende til. Måske opstår der en følelsesladet og skinger debat om rygeregler. Men prøv alligevel at stå fast. Du har retten på din side: Småbørn bør ikke udsættes for passiv rygning – slet ikke, hvis de har astmatisk bronkitis eller astma. Det eneste sted, hvor det 100 % er dig, som bestemmer, er hjemme hos dig selv. Det er også der, barnet opholder sig mest. Derfor er meget nået, når du beslutter dig for at gøre dit hjem røgfrit. Prøv evt. at indsamle fakta om passiv rygning og børn, som du kan give til rygerne. Fakta ﬁnder du bl.a. på AstmaAllergi Forbundets portal www.astma-allergi.dk. Tre røgfrie hjem Der er mange måder at indføre et røgfrit hjem på. Læs på de næste sider hvorfor tre familier har besluttet at gøre deres hjem totalt røgfrit – og hvordan de har gjort det!

Astma-Allergi Forbundet mener:

Lov om forældreundervisning? ANNONCE Det skal være en del af det offentlige sygehusvæsens rutiner at indkalde ryger-forældre til en obligatorisk samtale om konsekvenserne af passiv rygning, når lægerne konstaterer, at tobaksrøgen er skyld i eller forværrer et barns sygdom, mener Astma-Allergi Forbundet som gerne ser et lovforslag om forældreundervisning af ryger-forældre. Undervisningen skal knyttes sammen med et tilbud om rygeafvænning. - Det offentlige blander sig, når forældre drikker for meget alkohol, bl.a. fordi det skader det ufødte barn. Men forældre kan ryge lige så meget de vil sammen med deres børn, uden nogen løfter en finger. Børn kan blive indlagt mange gange med fx astmatisk bronkitis forårsaget af passiv rygning, uden at det får konsekvenser, siger Anne Holm Hansen, souschef i Astma-Allergi Forbundet, der mener, at forældre skal vide, at røg er skyld i - eller forværrer barnets sygdom.

26 AstmaAllergi Bladet 4/2005

Tål røgen - eller bliv væk! Tina M. Hansen fra Næstved har to drenge med astma og to piger med allergi og børneeksem. Tina har været ryger, men stoppede for 11 år siden, da hendes ældste dreng fik konstateret astma. Herefter blev hjemmet 100 % røgfrit. Men det har ikke været uden omkostninger. Mormor vil nemlig hellere undvære sine børnebørn end sine smøger! Af Dorthe Christiansen Tina fortæller: - Jeg røg 40 cigaretter om dagen, indtil min søn, som 12årig ﬁk konstateret astma. Inden da gik han i lang tid og hev efter vejret, og indimellem lød han som en søløve. Jeg tænkte ikke på, at min rygning kunne gøre det værre for ham. Dengang var der ikke så meget opmærksomhed om faren ved passiv rygning. Jeg havde længe villet stoppe med at ryge, men havde manglet motivationen. Den kom af sig selv, da min søn fik diagnosen astma. - Jeg var klar over, at det ikke var sundt at udsætte et barn med astma for passiv rygning, og derfor stoppede jeg straks med at ryge. Jeg brugte plaster i 14 dage – og nu har jeg ikke røget i 11 år.

- Vores hus er nu totalt røgfrit. Det har været en hård kamp at gennemføre. Min mor vil ikke acceptere, at hun ikke må ryge i huset. Derfor besøger hun os aldrig mere, og vi besøger hende sjældent. Hun mener, det er en menneskeret at være ryger, og vi skal ikke bestemme over, hvad hun gør. Kan vi ikke tåle røgen, må vi blive væk. Vi har forsøgt at fodre hende med fakta om faren ved passiv rygning, men alt preller af på hende. Mormor vil ikke droppe cigaretterne – hun vil hellere undvære sine børnebørn! - I forhold til vores venner har der ikke været den samme ballade. De har accepteret vores beslutning og ryger kun i vores have. Vi kan indføre rygeforbud hjemme hos os selv, men som eksemplet med min mor viser, kan vi ikke bestemme, om der må ryges andre steder, hvor vi kommer. Vi har da også været til mange fester, hvor vi har tilbragt det meste af tiden i haven for at blive fri for røgen.

Foto: Hanne Loop

Min søn fik det bedre, da røgen forsvandt – og det gjorde jeg faktisk også selv.

Tina M. Hansen fra Næstved kvittede cigaretterne for 11 år siden, og hjemmet blev røgfrit, da hendes ældste dreng fik astma. Det er hele familien glade for – også datteren Freya på 6½ år.

4/2005 AstmaAllergi Bladet 27

Røgfrit miljø kræver overvejelser Da Morten (forrest) fik astma, skildte familien Frederiksen i Sundby ved Nykøbing F sig af med hunden og indrettede hjemmet allergivenligt og indførte rygeforbud. Nu ser familien frem til rygeforbud på restauranter, så de kan tage oftere ud at spise uden at blive udsat for den generende røg.

- Derfor sendte vi en mail ud til vores familie og venner, hvori vi skrev om vores nye regel om nul røg i vores hus. Det blev okay modtaget. Det har dog kostet lidt. Der er nogle, som kommer lidt mindre i vores hjem, og der er nogle, som mest kommer om sommeren, hvor de kan sidde og ryge på terrassen.

Foto: Hanne Loop

Rygereglen har heldigvis ikke kostet os nogen venskaber.

Janne Lund Frederiksen, Sundby ved Nykøbing F er mor til Morten på 10 år, der både har astma og pollenallergi. Hverken Janne eller hendes mand er rygere, og indtil Morten fik astma som 6-årig, måtte gæster ryge i hjemmet. Det må de ikke længere

28 AstmaAllergi Bladet 4/2005

Af Dorthe Christiansen Janne fortæller: - I forbindelse med, at Morten ﬁk konstateret astma, ﬁk vi renoveret hele huset, og vi skilte os af med vores hund. Da vi havde gjort alt, hvad vi kunne for at indrette huset rigtigt, mente vores læge, at vi burde tage skridtet fuldt ud og gøre vores hjem 100 % røgfrit. - Men det kostede os faktisk nogle overvejelser. For hvordan skulle vi servere den nyhed for vores omgangskreds? Nogle af vores tætteste familiemedlemmer er rygere. Vi kom dog til den konklusion, at vi måtte tage skridtet fuldt ud for Mortens skyld.

- Når vi holder møder eller andre aktiviteter herhjemme, hvor der kommer mennesker, som ikke kender vores rygeregel, så fortæller vi det stille og roligt, og forklarer det altid med Mortens sygdom. De ﬂeste forstår det godt, andre løfter lige øjenbrynene, men siger ikke noget. Når vi selv er gæster, hvor der bliver røget, får Morten det ofte værre. - Tit klarer han røgen ved at være så meget udenfor som muligt, men i pollensæsonen er det heller ikke nogen god løsning. Så hænder det, at vi må køre tidligere hjem, end vi ellers ville have gjort. Men det bekræfter os bare i, at vi gjorde det rigtige for Morten, da vi indførte nul røg derhjemme. - Og jeg håber meget på et rygeforbud på restauranter – for hvor vil det bare være dejligt for en familie som os, at kunne tage ud at spise uden at blive udsat for den generende røg, siger Janne.

Morgensmøg i det fri Jannie Henriksen fra Asnæs er mor til Malene på 9 år og Michael på 6 år, der begge har astma. Både Jannie og hendes mand Claus er rygere - alligevel er deres hjem røgfrit Af Dorthe Christiansen Jannie fortæller: - Begge vores børn har astma, og derfor er vores hus røgfrit, selv om både min mand og jeg er rygere. Da vores datter ﬁk konstateret astma, fortalte vores læge, at passiv rygning ville skade vores barn. Vi tog det positivt, at lægen på den måde blandede sig i vores liv – det er jo vores barns ve og vel, det handler om.

er på besøg, efter jeg har sagt, at vi ellers kun kommer på meget sjældne korte besøg. - I starten syntes min svigermor, at jeg overdrev med vores rygepolitik. Hun troede ikke på, at passiv rygning skader børn. Men så ringede jeg til Astma-Allergi Forbundet, og ﬁk jer til at sende hende en stak materiale om passiv rygning – og det gjorde indtryk på hende. Det var en hjælp for mig, at jeg kunne sende pjecer til hende, som bakkede min holdning op, og derfor vil jeg opfordre andre til at gøre det samme. Indsaml dokumentation og giv det til rygere, som ikke forstår jeres rygeforbud – og fortæl samtidig, at det ikke er negativt ment.

- Vi har ikke haft problemer med at få vores venner til at acceptere vores rygeforbud. Og det er endda sådan, at når vores datter er på besøg hos veninder – som har forældre, som ryger – så går forældrene ud i haven for at ryge af hensyn til vores datter - det er da ﬂot! Vores søn har været mindre syg, efter vi flyttede rygningen 100 % ud i haven. - Det har selvfølgelig også betydet, at vi ryger mindre i vinterhalvåret og på regnvejrsdage! Men min mand og jeg har været helt enige om vores beslutning – hele vejen igennem. Vi skal først og fremmest tage hensyn til vores børn og ikke vores egne behov.

Inderst inde vidste vi godt, at røg var dårligt for vores barn, men det var først, da vores datter fik en diagnose, at vi gjorde noget ved det. - Og det var da svært at efterleve rygereglen i starten, men vi ﬁk nogle nye rygevaner. Morgensmøgen ﬁk jeg pludselig først, når jeg gik af sted til vuggestuen med min datter om morgenen. Børn beder ikke om røgen, vi har til gengæld bedt om at få børn. Så må vi også tage det hensyn.

- Da vores datter fik astma, blev vores hus røgfrit, selv om både min mand og jeg er rygere. Det skete efter opfordring fra vores læge, og vi tog lægens indblanding positivt, siger Jannie Henriksen fra Asnæs, der nu kun ryger udendørs.

Foto: Søren Wesseltoft

- Min svigermor har haft svært ved at acceptere, at hun ikke må ryge hos os. Men i de sidste tre år har mine svigerforældre undladt at ryge, når vi

Samarbejde om rygeforbud Astma-Allergi Forbundet arbejder sammen med 14 andre organisationer om at få indført rygeforbud i det offentlige rum

Af Dorthe Christiansen, kommunikationsmedarbejder, Astma-Allergi Forbundet Astma-Allergi Forbundet har i mange år kæmpet for at få fokus på konsekvenserne af passiv rygning – fx astma. For at styrke den indsats har Astma-Allergi Forbundet sammen med 14 andre organisationer dannet netværket Nej til Passiv rygning, der består af en række andre patientforeninger, dele af fagbevægelsen og andre. Formålet med netværket er at påvirke politikerne til at indføre et forbud mod rygning på offentlige steder og indendørs arbejdspladser med undtagelse af nogle få steder, som også er af folks private hjem.

Aktiviteter Netværksgruppen har planlagt en hvidbog, som samler viden og dokumentation om passiv rygning. I december vil netværket stå bag en konference om passiv rygning med deltagelse af bl.a. internationale fagfolk fra fx Irland og Norge, folketingsmedlemmer og medier. Netværket vil også stå for en række annoncer samt kontakt til presse og politikere. Derfor er vi med - Astma-Allergi Forbundet har altid arbejdet for ﬂere røgfrie miljøer. I ”Netværket: Nej til passiv rygning” har forbundet mulighed for at gøre noget sammen med andre for at få sat passiv rygning på den politiske dagsorden - og på den måde skubbe til en udvikling, som kan resultere i et rygeforbud i det offentlige rum, siger souschef Anne Holm Hansen. Læs også leder side 5.

Succes med irsk rygeforbud Den 29. marts 2004 indførte Irland rygeforbud på landets arbejdspladser. Et stort ﬂertal af irerne er begejstrede for rygeforbudet – også rygerne. • 93 % mener, at loven er en god idé – heraf 80 % af rygerne. • 96 % mener, at loven har været en succes – heraf 89 % af rygerne. • 98 % mener, at arbejdspladserne er blevet sundere. • 87 % af de ansatte på barer og restauranter siger, de har fået det bedre efter rygeforbudet. De hoster mindre og har lettere ved at trække vejret. • 94 % af arbejdspladserne overholder rygeforbudet. Tallet for restaurationsbranchen er helt oppe på 99 %. • 96 % af alle som arbejder inden døre er nu fri for røgen i arbejdstiden. • Luften i pubberne er blevet mærkbart bedre uden forureningen fra cigaretterne.

30 AstmaAllergi Bladet 4/2005

Det viser fakta fra det irske ”Ofﬁce of Tobacco Control”. Ny rygekultur - Irland har vist os, at det godt kan lade sig gøre at indføre et rygeforbud og samtidig få befolkningens fulde opbakning til det. Jeg håber, at de danske politikere bliver inspirerede af irerne og hurtigst muligt sørger for at indføre rygeforbud på arbejdspladserne i Danmark, siger souschef Anne-Holm Hansen, Astma-Allergi Forbundet. Rygeforbudet har skabt en ny rygerkultur ”the doorstep smokers”. Rygerne samler sig uden for pubber og restauranter for at ryge en cigaret. Mange pubber har sørget for borde, gasvarmere og askebægre. Nogle pubber har bygget gårdanlæg til rygerne.

Se på allergibehandling med friske øjne Hurtig lindring af kløende og irriterede øjne – hele dagen – når du har sæsonbetinget øjenallergi.

OP102-06/05

Forkortet produktinformation for Zaditen® 0,25 mg/ml øjendråber i flerdosisbeholder & øjendråber i enkeltdosisbeholder (ketotifen). Indikation: Symptomatisk behandling af sæsonbetinget allergisk konjunktivit. Dosering: Voksne, ældre og børn fra 3 år: 1 dråbe i hvert øje 2 gange daglig. Overdosering: Der er ingen meddelelser om tilfælde af overdosering. Kontraindikationer: Overfølsomhed overfor et eller flere af indholdsstofferne. Bivirkninger: Mellem 1-2 %: Svie, punktformige epiteldefekter på hornhinden. 1 %: Sløret syn efter inddrypning, tørre øjne, påvirkningaf øjenlåget, konjunktivitis, øjensmerte, lysfølsomhed, subkonjunktival blødning. <1 %: Hovedpine, døsighed, hududslæt, eksem, nældefeber, mundtørhed, allergisk reaktion. Interaktioner: Hvis Zaditen anvendes samtidigt med andre øjendråber, bør der gå mindst 5 minutter mellem hver drypning. Peroral indgift af ketotifen kan forstærke effekten af CNS depressive stoffer, antihistaminer og alkohol. Skønt dette ikke er set ved brug af Zaditen øjendråber, kan mulighed for sådan effekt ikke udelukkes.Trafikfarlighed: Patienter, som oplever sløret syn eller døsighed, bør ikke køre bil eller betjene maskiner. Graviditet og amning: Der bør iagttages forsigtighed ved anvendelse hos gravide. Zaditen kan anvendes ved amning. Pakninger og priser ekskl. recepturgebyr pr. maj 2005: Vnr. 000548, 5 ml kr. 115,75 Vnr. 000565, 20x0,4 ml kr.128,40 Vnr. 000573, 60x0,4 ml kr. 377,05 Udl.: Kan købes i håndkøb på apoteket. Tilskud i tilfælde af, at lægen har skrevet varig lidelse eller pensionist på recepten. Fuldstændigt produktresumé kan rekvireres hos Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, 2100 Kbh. Ø. Tlf. 39168400

Det koster kun 50 kr. pr. medlem at deltage i Familiedagen, og i prisen er inkluderet morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe. Her er det Adrian, der tager for sig af retterne.

Årets første Familiedag bød på faglige indspark samt leg og hygge. Næste Familiedag finder sted i Sønderborg lørdag d. 1. oktober

Familiedag

- et godt tilbud til dig! Af Dorthe Christiansen Den første af tre Familiedage i 2005 blev holdt i Nykøbing Falster sidst i april med stor succes. Om formiddagen blev børn og voksne undervist i enten astma eller eksem af fagfolk fra Astma-Allergi Forbundet. Om eftermiddagen tog børnene en tur i Mini-ZOO, mens Niels Krog fra Kempler Instituttet kom med et oplæg til forældrene om, hvordan man finder balance mellem sygdom og sundhed, når man har et kronisk sygt barn. Herefter var der debat og erfaringsudveksling. Fagligt og socialt Under Familiedagene er det faglige altid kombineret med sociale aktiviteter: - Det faglige indspark skal naturligvis være af høj kvalitet, så deltagerne føler, de får en viden, som de kan bruge i hverdagen. Men det sociale er også vigtigt, fordi deltagerne sætter pris på at udveksle erfaringer med andre familier i samme situation. For børnene er det naturligvis et must, at den faglige viden bliver kombineret med skæg og ballade, siger Linda Nielsen, Astma-Allergi Forbundet, som arrangerer Familiedagene.

Næste Familiedag foregår i Sønderborg d. 1. oktober (se programmet), mens årets 3. Familiedag endnu er i støbeskeen. Eneste sikre er, at det også bliver i Jylland. Fakta om Familiedagene Astma-Allergi Forbundet holder i år tre Familiedage rundt om i landet. Det er endags-arrangementer for medlemmer af Astma-Allergi Forbundet. Det koster 50 kr. pr. medlem og prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe. Er du interesseret i Familiedagene, så kontakt Charlotte Erdland eller Linda Nielsen, 43 43 59 11, og få sendt en tilmeldingsblanket og et program. Du kan også skrive til info@astma-allergi.dk – mrk. ”Familiedag”. Der er plads til 50 deltagere på hver Familiedag, og pladserne bliver fordelt efter ”først-til-mølle”-pricippet. Sidste tilmeldingsfrist til Familiedagen i Sønderborg er d. 19. august 2005. Du vil herefter modtage en bekræftelse på din deltagelse hurtigst muligt.

Familiedag i Sønderborg Om astma, eksem og kronisk syge børn for forældre og deres børn mellem 6-12 år Lørdag d. 1. oktober kl. 9.30-16.30 på Danhostel i Sønderborg Dagens program: 9.30: Velkomst. Morgensamling inkl. morgenmad 10.00: Astmaskole og Eksemskole for børn og voksne 12.15: Frokost 13.00: Oplæg for de voksne: ”Familier med kronisk syge børn” ved Niels Krog, Kempler Institutet. Børnene går i ”Play´n Fun House” – husk varmt tøj, vi går derhen. 14.30: Kaffe/the + saft til børnene 14.45: Eftermiddagens program fortsætter 16.15: Evaluering 16.30: Tak for i dag Familiedagen er arrangeret af Astma-Allergi Forbundet sammen med Astma-Allergiforeningen for Sønderjylland SØ.

32 AstmaAllergi Bladet 4/2005

Pollenfælden på toppen af Viborg Sygehus er nu også bemandet i weekender og på helligdage, og det giver viborgensiske pollental alle ugens dage.

Nye pollental fra Viborg For første gang nu også Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling fra Viborg i weekender og på helligdage Af Joan Grønning Sjællænderne har haft det længe – jyderne først fra Kristi Himmelfartsdag i år; Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling når de har fri – nemlig i weekender og på helligdage. Viborg-tal når du har fri Hidtil har sjællænderne som de eneste haft glæde af denne service på alle dage i pollensæsonen, mens jyderne af økonomiske årsager har måttet undvære Dagens Pollental for Viborg lørdag og søndag samt Dagens Pollenvarsling for Viborg søndag og mandag. Det er Viborg Kommune, der har skaffet jyderne de nye pollental i samarbejde med Sygehus Viborg og AstmaAllergi Forbundet.

Viborg Kommune financierer nu den årlige ekstraudgift på 95.000 kr. til denne service. Beløbet dækker personale i Viborg i weekenden og flytransport af pollen til tælling i København. Astma-Allergi Forbundet analyserer og tæller gratis de viborgensiske pollental i weekender og på helligdage. PR for Viborg - I Viborg Kommune har det været vigtigt for os, at der også fra vores del af landet udsendes pollenvarsling alle ugens dage til gavn for de mange mennesker, der lider af pollenallergi, siger borgmester Johannes Stensgaard. - Samtidig ligger der en stor markedsføringsmæssig værdi i, at navnet Viborg bliver vist og nævnt hver dag i landsdækkende TV i hele pollen-

sæsonen, og den vinkel er naturligvis også vigtig for os. Cheflæge Ole Østerballe, Sygehus Viborg, glæder sig også over, at kommunen finansierer de ekstra udgifter: - Jeg er meget glad for, at Viborg Kommune vil være med til at gøre dette forebyggelsesprojekt komplet – til glæde for mennesker med pollenallergi - ikke blot i Viborg, men en stor del af landet. Har man pollenallergi, kan man nemlig begrænse høfeberreaktioner, hvis man forstår at afpasse medicinen efter luftens koncentration af pollen, siger Ole Østerballe, som selv er ekspert i allergi hos børn og i øvrigt har det lægelige ansvar for pollenfælden i Viborg.

Annoncer:

Sælges: Pari-Universal forstøver til astmabehandling Den el-drevne maskine, som bruges til behandling mod astmatiske symptomer – fx KOL - er med genopladeligt batteri, så det kan tages med udenfor hjemmet. Passer til bilens el-stik. Købt i 2002 for 4000 kr. Fabrikatet er Q-TECH. Kontakt sælger på 36 41 34 83.

Laktoseintolerenceerfaringer søges Bente Svane Kristensen fra Randers vil gerne udveksle erfaringer om det at leve med laktoseintolerans med andre i samme situation. Kontakt Bente på 86 44 17 88 eller bentesvane@rdr.dk

SKAGEN Stuelejlighed til 3 personer, egen indgang og have, eller dobbeltværelse m/bad, egen indgang og have. Udenfor sæsonen (m. juni til m. aug.) også lange weekends. .

“Elgården”, 98 44 30 55.

4/2005 AstmaAllergi Bladet 33

Atopisk

keratokonjunktivitis

25-40 % af voksne med atopisk eksem har denne type øjenallergi, der kan true synet

Af øjenoverlæge Sven Johansen, Hillerød Sygehus 20 % af danskerne har øjenallergi. Hos langt de fleste skyldes symptomerne allergi over for pollen, dyr, husstøvmider eller skimmelsvampe. Symptomerne generer, men de truer ikke synet. Synstruende øjenallergi kan ses hos voksne som atopisk keratokonjunktivitis (AKK) eller hos børn som vernal keratokonjunktivitis (VKC) - sidstnævnte skrev jeg om i sidste nummer af AstmaAllergi Bladet. Udbredt blandt voksne med eksem AKK er den vigtigste af alle former for øjenallergi, fordi tilstanden ofte er kronisk og fordi den truer synet. Vi ved ikke præcist, hvor mange der har AKK, men vi ser den hos 25-40 % af de voksne med atopisk eksem. Mens VKC svinder ved puberteten, debuterer AKK typisk sidst i puberteten med flest patienter i 40-50-års-alderen. Symptomer AAK er lokaliseret til øjenlåg og øjets forreste afsnit – på

Atopi Er en sammenfattende betegnelse for høfeber, atopisk eksem og astma.

34 AstmaAllergi Bladet 4/2005

horn- og bindehinde samt linsen – hvor man oplever den som kløe, brænden samt røde og løbende øjne. Det er individuelt, hvor slemt man oplever symptomerne – alt efter hvor i øjet, sygdommen sidder. Mange får øjenlågseksem – enten alene eller sammen med mørke rande under øjnene samt tørre og røde øjne. Hvis øjeneksemet er udtalt, kan man få en karakteristisk ekstra hudfold under nederste øjenlåg. Øjenlågsproblemet bliver tit forværret med stafylokok infektioner. Hver fjerde vil også opleve små knuder under øvre øjenlåg som udtryk for allergisk betændelsesreaktion i bindehinden. AKK kan gøre hornhinden grå og uigennemsigtig og give et reelt tab af syn. Svær AKK kan i sjældne tilfælde medføre skrumpning af øjenlågsrande, så øjenvipperne vender udad eller indad. Hvis øjenvipperne kradser mod hornhinden, kan den svækkede hornhinde blive irriteret og inficeret med bakterier eller vira. Hvis linsen også er angrebet, kan det give grå stær. AKK-symptomer er til stede hele året, men mange oplever dem som værre om vinteren som følge af lav fugtighed. Årsag Vi kender ikke årsagen til den allergiske AKK, men arv og miljø spiller ind. AKK er mest udbredt blandt midaldrende mænd, og de fleste har familiemedlemmer, der ligesom dem selv er allergidisponerede – fx via astma eller høfeber. AKK er en ’indefra kommende allergi’ kombineret med påvirkninger af udefrakommende allergener - fx pollen eller husstøvmider.

Øjne i Astma-Allergi Bladet Dette er den næstsidste artikel i en serie på otte, hvor vi gennemgår forskellige forhold omkring øjenallergi. Kommende artikler: Kontaktallergi i øjnene (september 2005) Tidligere artikler: • Atopisk keratokonjunctivis (AKC) (juli 2005) • Kontaktlinser og allergi (marts 2005) • Dryppeskole – dryp øjnene rigtigt (januar 2005) • Hvordan har dine øjne det? – forskellige tegn på forskellige øjensygdomme (november 2004) • Øjenallergi – allergisk konjunktivitis (sep. 2004) • Høfeber i øjnene – et overset problem (maj 2004)

Behandling Sygdommen kan ikke kureres men lindres, og man bliver behandlet af både øjen- og hudlæge. Lægen vil først og fremmest råde til, at man undgår de generende allergener. Koldt kompres på lukkede øjne kan også lindre. Eneste virkelig effektive behandling er steroidsalve til øjenlåg og øjendråbe/salve steroid til horn- og bindehinde. Nyere antihistamintabletter kan bruges. Langt de fleste øjendråber mod allergi kan anvendes, og mange har glæde af ukonserverede øjendråber – nogle oplever også særlig lindring ved brug af ukonserverede kunstige tårer. Hvis man samtidig har infektion i øjet, kan lokalbehandling med antibiotika være nødvendigt. En del bliver dog spontant bedre, eller sygdommen går i sig selv med tiden. De mest alvorlige tilfælde må dog regne med, at tilstanden fortsætter eller endog bliver værre med tiden.

Har du spørgsmål omkring øjne og øjendrypning, så skriv til overlæge Sven Johansen i AstmaAllergi Bladets brevkasse side 37.

Atopisk eksem Arvelig og miljøbetinget hudlidelse, der er kendt under navne som børneeksem, astmaeksem, kløeeksem, atopisk dermatitis, atopisk eksem og Prurigo Besnier. Ved atopisk eksem er huden præget af rødme, tørhed, afskalning og kradsmærker. Hvordan eksemen er fordelt på kroppen afhænger af alder og af hvor svært angrebet man er. De fleste tilfælde af atopisk eksem (90 %) viser sig inden 4-års-alderen - deraf navnet børneeksem. Sygdommen er den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark, da 20 % af alle danske børn er ramt. Atopisk eksem/Børneksem forsvinder hos de fleste i de første folkeskoleår, mens ca. ¼ får tilbagefald i 20-30-års-alderen.

Biografen for dig ��

www.driveinbio.dk

�� Airsonett 43x86 ann 1

13/06/05, 13:22

4/2005 AstmaAllergi Bladet 35

brevkassen

Send dine spørgsmål til AstmaAllergi Bladet Universitetsparken 4 · 4000 Roskilde blad@astma-allergi.dk

Medlemmer kan skrive til AstmaAllergi Bladets brevkasse med spørgsmål relateret til overfølsomhedssygdomme. Akutte spørgsmål bør dog altid stiles til egen læge. Kun offentliggjorte spørgsmål får svar fra ekspertpanelet.

Astma og hormoner – og en kæreste med kat Kære brevkasse Min datter på 19 år har haft astma, siden hun var lille. Samtidig har hun allergi over for hund, kat og husstøvmider. Hun har i mange år været velbehandlet med sin astma og har kunnet dyrke håndbold flere gange om ugen. Hen over vinteren er hun begyndt at få det dårligere. Hun vågner op om morgenen og har det skidt, og når hun spiller håndbold eller cykler til Handelsskolen, får hun lufthunger og må tage sin blå medicin. Den tager hun kun, når hun har ekstra behov for medicin, men ellers får hun Spirocort 400 mikrogram to gange om dagen og Oxis to gange om dagen. Vi har saneret for husstøvmider i hendes seng, som vi har fået besked på. Hun har fået en kæreste, som har kat, og hos ham sover hun ca. hver 14. dag.

Kære Søren Din datters astma er ude af kontrol, når hun vågner om morgenen med astmasymptomer, og når hun oplever tiltagende tegn på anstrengelsesastma. Ud fra dit brev, formoder jeg, at din datter tidligere har været velbehandlet på Spirocort 400 mikrogr. x 2 samt Oxis x 2 daglig, og at hun ikke har haft behov for den blå medicin (fx Bricanyl) mere end 2 gange ugentlig. Forhåbentlig har din datter et peakﬂowmeter og kender sit bedste peakﬂow.

I skal overveje, om din datter har taget sin forebyggende medicin efter forskrifterne.

Venlig hilsen Søren

Det er oplagt, at din datters astmaproblemer kan skyldes, at hun bliver udsat

36 AstmaAllergi Bladet 4/2005

P-piller har ingen indvirkning på din datters astma.

Hvis hendes peakﬂowmålinger nu viser værdier på mindst 50 l/min under hendes tidligere bedst målte værdier, er det tegn på astmaaktivitet, og din datter bør opsøge egen læge for at få målt lungefunktion ved spirometri og herefter justering af behandlingen.

Endvidere skal I kontrollere, om medicinbeholderne er løbet tør.

Arne Høst Børnelæge

Vennen kunne eventuelt have noget tøj hos jer, som han kun bruger, når han er sammen med din datter. Endvidere må din datter undgå selv korte ophold i vennens lejlighed for at se, om det bedrer hendes tilstand.

Med venlig hilsen John H. Heinig

• Kan det være problemet? • Hun er også begyndt at tage p-piller, kan det have nogen indflydelse på hendes astma?

John Heinig Lunge– og voksenlæge

for katteallergener, som er overalt i vennens bolig samt på hans tøj og dermed også på din datters tøj.

Finn Schultz Larsen Hudlæge

David Sherson Arbejds- og miljømediciner

Janne Sommer Biolog

brevkassen Diarrébørn og mælk Jeg har af min sundhedsplejerske fået at vide, at min søn på 1 år skal undgå mælk – og det forstår jeg ikke. Hun siger, at hans diarré kan være et tegn på, at han ikke kan tåle mælk. • Passer det – og er det mælkeallergi? • Og præcist hvilke produkter, må min søn så ikke få? Med venlig hilsen Susanne

Kære Susanne Der kan være mange årsager til diarré, så det er vigtigt, at du hurtigst muligt får din søn undersøgt af en læge. På allergiområdet er der primært et svar: • Børn skal kun undgå mælk, hvis deres diarré skyldes mælkeallergi – Ellers ikke. Sekundært kan man dog også reagere på mælk, hvis man i sin tarm ikke kan spalte laktosen (mælkesukkeret) i mælken – denne sygdom hedder laktosemalabsorption – tidligere kaldet laktoseintolerans. Læs mere i pjecen ”Overfølsomhed over for mad – symptomer og diagnose”.

Sven Johansen Øjenoverlæge

Mælkeallergi Mælkeallergi bliver diagnosticeret ved hjælp af blodprøve eller priktest samt diæt og provokation – altsammen hos en læge. Hvis din søn har mælkeallergi, så vil han typisk få symptomer lige efter, han har drukket mælk eller spist mad med mælk. Symptomerne er opkast eller diarré, høfebersymptomer fra øjne og næse, astma eller eksem. Symptomerne kan dog også komme efter et stykke tid. Forholdsregler ved mælkeallergi Behandlingen af mælkeallergi er en 100 % mælkefri kost. Børn under 3 år bør ud over almindelig mad også få de højt hydrolyserede modermælkserstatninger Profylac eller Nutramigen. Læs mere i pjecen ”Mælkeallergi, børn og mad”. Laktosemalabsorption Mange forveksler mælkeallergi med den såkaldte ’Laktosemalabsorption’, hvor man ikke kan spalte mælkesukkeret – og det giver mavekneb og diarré. Laktosemalabsorption kan ’drille’, da mange godt kan tåle en vis mængde mælkesukker, før de får symptomer. Mange kalder det derfor ”mælkeallergi, men jeg kan godt tåle lidt mælk”.

Ved mælkeallergi får man reaktioner på selv den mindste dråbe mælk. Ved laktosemalabsorption kan man tåle noget mælk – men det er individuelt hvor meget. Mange børn med laktosemalabsorption kan faktisk tåle 1 ½-2 ½ dl mælk uden at få symptomer. Der er her ikke forskel på sødmælk eller andre mælketyper, som alle indeholder ca. 4,8g laktose pr. 100g mælk. Man undersøger for laktosemalabsorption via blodsukkermålinger før og efter, at barnet har drukket et glas med laktose (mælkesukker) opløst i vand. Hvis blodsukkeret stiger normalt, har barnet ikke laktosemalabsorption. Hvis blodsukkeret ikke stiger – eller kun stiger lidt – betyder det, at barnet har en nedsat evne til at nedbryde laktosen. Behandlingen ved laktosemalabsorption er at nedsætte mængden af mælk og mælkeprodukter, indtil man ﬁnder den grænse, man kan tåle. Alle de omtalte pjecer kan du bestille i BladButikken side 37, via butikken på www.astma-allergi.dk eller på telefon 43 43 59 11. Med venlig hilsen Betina Hjorth

Det er dog forkert!

Håkun Djurhuus Advokat, miljø-, indeklima- og forsikringsret

Peter A. Nielsen Indeklimaekspert

Jannie Dyring Jurist, social- og forvaltningsret

Betina Hjorth Ernærings- og husholdningsøkonom

4/2005 AstmaAllergi Bladet 37

BladButikken Asbjørn

Kun for medlemmer af Astma-Allergi Forbundet

– en god krammekammerat til de små

Bamsen er 20 cm høj. Betrækket er syet i 50 % polyester og 50 % terylene. Fyldet er af 100 % polyester. Overskudet fra salg af bamser går til at købe bamser til uddeling til børn, som er på hospitalet. Du kan læse mere på www.astma-allergi.dk, hvor du også kan bestille bamsen.

Pris: 35 kr. pr. stk. + 20 kr. i forsendelsesgebyr. Bestil på bestillingslisten på side 39, i butikken på www.astmaallergi.dk eller på 43 43 59 11. Bestillingsnummer 25004

Halv pris

Kunstplakat på tilbud Få 50 % rabat Plakaten er malet til Astma-Allergi Forbundet af maleren Lars Åkirke. Formatet er 70x100 cm.

Pris ikke-signeret: 20 kr. + forsendelsesgebyr 40 kr. + forsendelsesgebyr Pris signeret Bestil kunstplakaten på telefon 43 43 59 11, eller via bestillingslisten side 39. Bestillingsnummer 25040 + 25041

38 AstmaAllergi Bladet 4/2005

Er du overfølsom? - bliv medlem af Astma-Allergi Forbundet

Et medlemskab i Astma-Allergi Forbundet koster 200 kr om året og giver dig: • 6 numre af AstmaAllergi Bladet med den nyeste information om behandlingsmetoder, forbrugerinformation, forskning og praktiske råd m.v. • Mulighed for at søge om økonomisk hjælp via vore fonde til rejser, rekreation og ferie • Tilbud om møder og foredrag

Bestilling

• Diverse medlemstilbud og rabatter

Foldere Antal Nr. 11003 11005 11006 11013 11017 11025 11037 20300

Pjecer

Antal Nr. 10008 10012 10014 10015 10023 10024 10027 10028 10029 10030 10031 10032 10033 10034 10035 10036 10038 10039 10044 10047 50036

Adm. gebyr Titel 1⁄2 pris for medlemmer! Astma-Allergi Forbundet – med i din hverdag 0,00 Beskyt dine hænder - Beskyt dine luftveje (til frisører) 4,00 Sund fornuft 0,00 Træ ånder – du ånder med 4,00 Ren besked om nikkelallergi 4,00 Idræt og astma 0,00 Dagens pollental og pollenvarsling 4,00 Pollenkalender 4,00

Adm. gebyr Titel 1⁄2 pris for medlemmer! Det gode indeklima 16,00 Allergi og forebyggelse 16,00 Astma og forebyggelse 16,00 Børneeksem/atopisk eksem hos børn og voksne 16,00 Kender du en? - om overfølsomhed i skolen 0,00 Kender du en? - Lærer-/pædagogvejledning 0,00 Lokalsteroid til børn med astma 16,00 Kort og godt om tabletter 16,00 Overfølsomhed over for mad – symptomer og diagnose 16,00 Mælkeallergi, børn og mad 16,00 Overfølsomhed og tilsætningsstoffer i mad 16,00 Nikkelallergi og mad 16,00 Allergi over for korn, jordnødder, nødder og soja 16,00 Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr 16,00 Pollenallergi og mad 16,00 Høfeber 16,00 Klør dine øjne – høfeber i øjnene 16,00 Allergi i øjne og næse 16,00 Allergiøkonomi 16,00 Dit job, Dit valg, Dine muligheder – Erhvervsvalgpjece 16,00 Cøliaki og mad uden gluten – midlertidigt udgået 16,00

DVD

Nr.

Antal Titel Pris 40069 Astra om astma hos småbørn 0,00 + 20 kr. forsendelsesgebyr pr. ordre

Bøger

Antal Nr. 30082 30205 30206 30084

GRATIS FOLDER: “Astma-Allergi Forbundet – med i din hverdag”

Titel Pris Allergiske Lidelser - af Anders Munck m.fl. 70,00 Astma hos skolebørn - af børnelæge Hans Bisgaard 60,00 Astma hos voksne - af læge Jørgen Lund 60,00 Familier med kronisk syge børn (Norm. pris 179,-) 116,00 + 20 kr. forsendelsesgebyr pr. ordre

30085 Mette bag medaljerne (Norm. pris 199,-) 150,00 + 30 kr. forsendelsesgebyr pr. ordre 30603 Astma- og Allergihåndbogen 194,00 + 40 kr. forsendelsesgebyr pr. ordre

Andet

Antal Nr. Titel 25009 Nøglering med kundevognsmønt m. logo 30601 Medicinhåndbogen 2002/2003, CD

Antal Nr. 25004 25040 25041 35001 Antal Nr. 25014 25015 25016 25017 25019 25021 25023

Pris 20,00 69,00

Titel Asbjørn-bamse Kunstplakat, ikke signeret Kunstplakat, signeret CD-Rom om indeklima

Pris 35,00 39,00 79,00 49,95 + 20 kr. forsendelsesgebyr pr. ordre Titel Pris Badekåbe, natur (small) 398,00 Badekåbe, natur (medium) 398,00 Badekåbe, natur (large) 398,00 Badekåbe, natur (X-large) 398,00 Badelagen, natur (100x150) 159,00 Badehåndklæde, natur (70x140) 119,00 Håndklæde, natur (50x100) 69,00 + 40 kr. forsendelsesgebyr pr. ordre

Bestilling, betaling og levering Udfyld skema og send det med en check til Astma-Allergi Forbundet, Universitetsparken 4, 4000 Roskilde. Eller bestil og betal på www.astma-allergi.dk (butik). Online-betalinger via hjemmesiden bliver registreret samme dag, de bliver afgivet. Modtager vi ikke betaling sammen med ordren, sender vi girokort til betaling. NB: Der kan gå op til fem hverdage, før vi kan registrere din betaling, hvis du betaler via homebanking, bank eller giro. Varerne bliver sendt senest første hverdag efter, vi har modtaget din betaling. Forsendelsesgebyr Bestiller du flere varer på en gang, betaler du kun forsendelsesgebyr én gang pr. ordre, og det vil være det højeste gebyr, der bliver tillagt.

Jeg ønsker at blive medlem af Astma-Allergi Forbundet og bliver samtidig knyttet til nærmeste lokalforening, der holder mig orienteret om lokale tilbud og møder. Jeg er medlem nr.:

Send skema og kupon i en kuvert til:

(Se bag på bladet)

Navn:

Astma-Allergi Forbundet

Adresse: Postnr.:

By:

Universitetsparken 4 4000 Roskilde

køkkenhjørnet Har du et godt tip eller gode opskrifter, andre kan have glæde af, – så skriv til os på AstmaAllergi Bladet, Universitetsparken 4, 4000 Roskilde. blad@astma-allergi.dk

Is og desserter i sommervarmen Ferien, varmen og ”istiden” nærmer sig. Derfor handler Køkkenhjørnet denne gang om is og desserter til sommervarmen og grillen Vi kan kreere udmærket is uden mælk hjemme i køkkenet, men de står ikke mål med de færdigkøbte, så hvorfor så selv have sliddet? Der findes en god, smagfuld omend dyr is lavet på havremælk fra Oatly og som sælges i Bilka og Føtex. Dernæst er der også en is på sojabasis Tofuline - som Kvickly og Brugsen forhandler. Hertil kommer et utal af sorbetis med forskellige smag – og med og uden æggehvide og mælk – men vær opmærksom på, at enkelte sorbetis kan indeholde hvede og dermed også gluten. Som noget helt nyt kan man også købe et ispulver, som man selv skal røre op med vand og fryse ned. Denne is har en rigtig god smag, og du kan tilsætte smagsstoffer efter eget ønske. Isen tager kun ca. 4 timer at lave, så er den spiseklar fra fryseren. Isen er bl.a. lavet på majsstivelse og olie og bliver forhandlet af AllergiKost Danmark, www.allergikost.com, som giver medlemmer af Astma-Allergi Forbundet en generel rabat på 10 % og specialrabat på månedspakken på 20-30 %.

Yoghurt is

Appelsinshake

Appelsiner med ingefær

Æggeblommer, vanillesukker og flormelis piskes godt. Bland syltetøj i. Pisk fløden til skum og bland den og yoghurten sammen med æggemassen. Hæld isen i en form og frys den ned ca. 5 timer.

Start med at sætte to glas på køl. Kom alle ingredienser i en et blenderglas. Blend ved hurtigste hastighed i ca. 20 sek. Smag appelsinshaken til og fordel den i 2 høje kolde glas. Serveres straks evt. med sugerør.

Skræl appelsinerne, fjern det hvide og skær dem i tynde skiver, der halveres. Læg dem i en skål, stænk dem med rom og drys med flormelis, mandler og ingefær. Stil skålen til afkøling et par timer inden serveringen. I stedet for ingefær kan anvendes vanillekorn.

– uden hvede og gluten 2 æggeblommer 30 g flormelis 1 tsk. vanillesukker 1 dl hindbærsyltetøj 1 dl piskefløde 2 dl yoghurt

40 AstmaAllergi Bladet 4/2005

– uden æg, mælk, hvede og gluten 6 isterninger 2 dl friskpresset appelsinjuice ¾ banan i mindre stykker 1 spsk. friskpresset citronsaft 2 spsk. sukker 2 dl rismælk

– uden æg, mælk, hvede og gluten 6 appelsiner 6 spsk. rom 4 spsk. flormelis 50 g mandelflager 1 tsk. st. ingefær

Der kan laves udmærket is uden mælk hjemme i køkkenet, men du kan idag også købe udmærkede færdiglavede is uden mælk.

Kold hindbærsuppe med hele bær og is

Granité med citron og lime

– uden mælk, æg, hvede og gluten ¾ liter vand 175 g sukker ½ dl friskpresset limesaft ½ dl friskpresset citronsaft ½ tsk. limeskal ½ tsk. citronskal

Kom sukker og vand i en tykbundet gryde og lad det småkoge i ca. 3 min. til sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen. Hæld sukkervandet i en skål og lad det køle lidt af. Dæk skålen med husholdningsfilm og sæt den i køleskab. Når den er kold, tilsættes frugtsaft og revet skal. Hæld blandingen i en metalform og sæt den i fryseren i ½ time til der er dannet krystaller. Tag formen op af fryseren og rør granitéen igennem med en metalske til den næsten er blød og rund. Stil granitéen tilbage i fryseren og frys den 2½ time, mens du hver ½ time rører grundigt i den. Umiddelbart før serveringen skrabes granitéen ned i portionsglas. Konsistensen skal være ’grødagtig’. Du kan naturligvis vælge andre frugtsafter efter din smag.

Jordbær i hvidvin

– uden æg, mælk, hvede og gluten 2½ dl tør hvidvin Ca. 2 spsk. sukker 2 store strimler citronskal 500 g nippede jordbær, skåret i kvarte Rør vin, sukker og citronskal sammen i en stor skål til sukkeret er opløst. Tilsæt jordbærrene. Læg låg på og stil skålen i køleskab i ca. 1 time. Vend bærrene af og til. Serveres i små vinglas.

Let frossen nøddekage med chokolademousse – uden hvede og gluten Nøddebunde: 150 g hasselnøddekerner 150 g sukker 2 bægre pasteuriserede æggehvider

Start med at tegne to cirkler, som passer i omkredsen af springformen, som bundene skal bages indenfor. Blend nødderne fint og vend dem med ¾ af sukkeret. Pisk æggehviderne næsten stive, tilsæt resten af sukkeret og pisk videre til de er helt stive. Vend forsigtigt nøddemel/sukker-blandingen i. Smør dejen ud i de to afmærkede cirkler i et jævnt lag. Bag bundene i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 25 min., til de er lyst gyldne og gennembagte. Afkøl helt. Læg den ene bund i formen. Chokolademousse: 150 g god mørk chokolade 70 % 3 bægre pasteuriserede æggeblommer 40 g sukker 1½ spsk. cognac 2½ dl piskefløde Pisk æggeblommerne helt lyse med sukkeret. Smelt chokoladen over vandbad og afsval den. Chokoladen vendes i æggeblandingen sammen med cognac. Pisk fløden til skum og vend den forsigtigt i chokolade- og æggemassen til en let og luftig masse. Fordel moussen over nøddebunden i formen. Læg den anden bund henover, og stil den i fryseren i ca. 6 timer. Ved serveringen tages den op af fryseren og stilles i køleskab ca. 1 time inden brug. Pynt evt. med striber af overtrækschokolade.

– uden mælk, æg, hvede og gluten 600 g frosne eller friske hindbær Sukker efter smag ½ l vand 2 stk. hel kanel 1 stjerneanis Kartoffelmel til jævning Kog 2/3 af bærrene med vand og sukker til en kraftig saftsuppe. Den må gerne være en anelse for sød. Si suppen og gem bærresterne til evt. tærte eller anden kage. Herefter koges suppen op og den jævnes let. De sidste 5 min. koges krydderierne med. Herefter sættes suppen til afkøling i køleskabet. Den sidste rest bær drysses godt med sukker og stilles til side. Isen, som serveres til, kan være efter eget valg. Ved serveringen tages krydderierne op af suppen. Suppen kan enten serveres portionsvis eller i stor skål. Portionsvis anrettes den i en lille skål, der kommes lidt af de søde bær i og til sidst kommes isen i, der pyntes med et par blade citronmelisse eller mynte.

Små muffins

– uden mælk, æg, hvede og gluten 100 g mælkefri margarine 80 g sukker 1 dl groft rismel (kan købes i helsekostbutikker) 1½ dl boghvedemel 1 dl kartoffelmel 1½ tsk. bagepulver ½-1 dl væde – fx friskpresset appelsinsaft Margarine og sukker røres hvidt, herefter tilsættes de øvrige ingredienser lidt efter lidt. Kommes i små muffinsforme og bages 6-8 min. ved 200° grader. Kan overtrækkes med enten glasur eller overtrækschokolade.

4/2005 AstmaAllergi Bladet 41

Feriemad Fødevareallergi holder aldrig ferie, men det vil familiens ’madmor’ gerne. Læs her hvordan Af Joan Grønning Når ferien står for døren, glæder alle sig til at slappe af, få mere tid til hinanden og til at komme væk fra hverdagens stress og jag – og ikke mindst rutiner. En af rutinerne er den daglige madlavning, og mange familier gæster da også en stor del af feriestedets lokale restauranter, så familiens madmor også får lidt ferie. Sådan er det bare sjældent i familier med fødevareallergi.

Allerede før ferien kan man få hovedbrud over, hvilke fødevarer, man skal have med i kufferten, og hvad man evt. kan købe af allergimadvarer i udlandet. Derfor tilbyder AllergiKost Danmark i denne måned en medlemspakke med sund ’fastfood’. Sammen med sidste nummers tips i Køkkenhjørnet til familiens kødgryde-kaptajn omkring forberedelserne til ferien og selve madlavningen under ferien, skulle familiens madmor også gerne kunne slappe lidt mere af end ellers.

Medlemspakke 4

Feriemadpakken Spar mere end 25 % på fødevarer, der giver dig tid til at holde ferie Pakken består af: • Forbagte baguettes (2 stk.) - uden hvede, gluten, mælk, æg, soja og jordnødder. • Fibertoast - uden hvede, gluten, æg soja og jordnødder. • Pizzabunde (4 stk.) uden hvede, gluten, mælk, æg, soja og jordnødder. • Isvafler (10 stk.) uden hvede, gluten, mælk, æg, soja og jordnødder. • Færdigret pasta funghi (champignon) tilsæt kun vand - uden hvede, gluten, æg, soja og jordnødder. • Færdigret pasta pomodori (tomat) tilsæt kun vand uden hvede, gluten, æg, soja og jordnødder. • Marmorkager små muffins, indpakket enkeltvis - uden hvede, gluten, mælk, soja og jordnødder. • Kiks/crutoner med tomat gode til salaten - uden hvede, gluten, æg, soja og jordnødder.

Få oplyst fuld varedeklaration på www.allergikost.com og 44 24 44 88. Normalpris: 251,25 kr.

Din medlemspris: 199,95 kr. + forsendelsesomkostninger på 49,35 kr.

Sådan gør du… Bestil medlemspakken direkte på www.allergikost. com eller på 44 24 44 88 - oplys dit medlemsnummer, som du finder bag på AstmaAllergi Bladet eller får oplyst på 43 43 59 11. Max en medlemspakke

42 AstmaAllergi Bladet 4/2005

pr. medlemsnummer, men som medlem af AstmaAllergi Forbundet får du dog altid10 % rabat på alle produkter ud over medlemspakken, hvis du bestiller direkte hos AllergiKost Danmark.

nytfralokalforeningerne Astma-Allergiforeningen

Nordjylland

FÅRUPTUREN Til alle der har tilmeldt sig Fårupturen og modtaget billetter; HUSK at møde op den 6. august. Fårup Sommerland åbner kl. 10.00.

FOREDRAG MED PSYKOLOG Vi afholder i efteråret et foredrag om de psykologiske aspekter i forhold til at have syge børn i familien. Foredraget er med psykolog Jens Pedersen, Hjørring Sygehus. Tid og sted offentliggøres i næste blad.

FOREDRAG OM KOL OG ASTMA Vi arbejder med at få et arrangement op at stå om KOL og astma og evt. lungefunktionsprøve. Nærmere oplysninger i næste blad.

FAMILIE- OG INTERESSEGRUPPER Mangler dit barn nogle legekammerater, som han eller hun ikke bliver syg af at lege hos? Eller vil du gerne møde andre med fødevareallergi? Så er det måske en god idé at starte en netværksgruppe. Vi har fået flere forespørgsler fra astma/allergi-ramte familier, der gerne vil i kontakt med andre familier i nærmiljøet med samme problemstilling for at dele erfaringer og lære af hinanden – og hvis diagnosen er helt ny, at få svar på en masse praktiske spørgsmål. Det kan være et netværk mellem familier/interessegrupper til børn med astma, eksem, allergi overfor husstøvmider, dyr, pollen eller fødevarer – herunder mælkeallergi, cøliaki eller jordnøddeallergi. Måske kan dit barn få en ny legekammerat? Vi vil gerne være bindeled, så kontakten i første omgang bliver formidlet gennem os. Skriv derfor et par ord til os, så vil vi sætte jer i kontakt med hinanden. Er der interesse for det, kan én fra bestyrelsen deltage de første gange og være med til at hjælpe gruppen i gang. Når gruppen er etableret, så bliver I selv kontaktperson for jeres gruppe. Vi kan via vores hjemmeside www.astmaogallergi.dk lægge jeres e-mailadresse ind, så andre interesserede kan kontakte jer. Skriv til kontakt@astmaogallergi.dk – så videresender vi din mail til ligesindede familier.

Astma-Allergiforeningen

Viborg og Omegn Spørgeskema undersøgelse Da vi har haft svært ved at finde ud af vores medlemmers ønsker og forventninger til foreningen, har vi udsendt et spørgeskema til alle medlemmer af lokalforeningen for Viborg og Omegn. Svarprocenten var på 16. Undersøgelsen viser, at vores medlemmer er tilfredse og får det de forventer for deres kontingent. Hovedbegrundelsen for at være medlem er at støtte forskningen og få medlemsbladet. Ud fra besvarelserne tyder det ikke på, at medlemmerne efterspørger foredrag og sociale arrangementer. Folk er primært interesseret i emner vedrørende astma, de øvrige områder er meget spredte med få ønsker til det enkelte område. Konklusionen er derfor, at vi pt. ikke arrangerer foredrag og sociale arrangementer, da undersøgelsen klart viser, at det ikke er medlemmernes behov/ønsker. Vi vil gerne takke de medlemmer, som brugte tid på at besvare skemaet. P.b.v. Rita Petersen

Astma-Allergiforeningen

Århus Amt

TUR TIL LEGOLAND Søndag den 21. august 2005 Kl. 9.30 præcis kører busserne fra Spanien 63, Århus C Kl. 18.00 præcis afgang fra Legoland Forventet ankomst til Legoland kl. 11.00. Forventet hjemkomst til Spanien 63, Århus C kl. 19.30. Tag med til LEGOLAND og få en hyggelig søndag. Tag madkurven med for at få stillet sulten – eller køb mad i parken. Husk påklædning efter vejret. Da vi kun har begrænset antal billetter til arrangementet, bliver pladserne fordelt efter ”først-til-mølle”-princippet. Det er kun medlemmer af lokalforeningen for Århus Amt, som kan deltage. Oplys derfor venligst dit medlemsnummer ved tilmeldingen. Prisen for arrangement inkl. entre, bustur, frugt og juice er kun 100 kr. pr. voksen og børn fra og med 12 år. Børn under 12 år deltager gratis. TILMELDING senest fredag den 12. august 2005 på 86 13 50 11 eller aaf-aarhus@mail.dk.

P.b.v. Karin Dahl Assing ▲ ▲ ▲ 4/2005 AstmaAllergi Bladet 43

nytfralokalforeningerne FESTUGEN Torsdag d. 1. september 2005 Ryesgade 3 v/ Vangsgård Boghandel kl. 15.00-17.30 Foreningen er igen med i Festugen. Vi har en stand i Ryesgade 3 v/ Vangsgård Boghandel, hvor vi vil lave lungefunktionstest bistået af en speciallæge og sygeplejerske fra lungemedicinsk afdeling. Vi håber igen i år også, at have en kendt person til at åbne standen. Alle er velkomne og det er gratis at deltage.

Astma-Allergiforeningen

Vejle Amt

Kontoret på Rødkildevej 16, 7100 Vejle er åbent for personlig henvendelse hver tirsdag kl. 14.00-16.30 samt efter aftale. Kontoret er lukket i skolernes ferier. Vi kan dagligt kontaktes på telefon/fax 75 82 24 06 og på aafvejleamt@mail.dk. P.b.v. Ulla Bennedbæk

SVED & BALLADE - for børn og unge mellem 7 – 15 år i perioden 10. september - 26. november 2005 Tag med, hvis du har astma eller allergi – du må meget gerne invitere en ven eller veninde med. Det handler om, hvordan du kan bruge din krop og have det sjovt – selvom du har astma og allergi. Denne gang kan du prøve: • badminton • gøgleri • fodbold • fægtning • hockey • springhallen • 12 meter høj klatrevæg (over 10 år) Alle aktiviteter foregår i trygge rammer i DGI-huset i Århus (bag Bruuns Galleri). En uddannet idrætsinstruktør underviser og en astmasygeplejerske giver råd og vejledning. Det koster 300 kr. pr. person for medlemmer og 400 kr. for ikke-medlemmer. Nærmere oplysninger på 86 13 50 11 eller aaf@aarhus.dk. TILMELDING senest den 25. august 2005 på 86 13 50 11 eller aaf@aarhus.dk.

LUFTBALLONEN I uge 29 og 30 afholder Luftballonen sommerlejr i Glamsbjerg på Fyn for børn mellem 10–17 år med astma eller allergi. Man kan ansøge lokalforeningen om tilskud til forældrebetalingen for opholdet i sommerlejren. Skriftlig ansøgning stiles til Astma-Allergiforeningen for Århus amt, Spanien 63, 8000 Århus C. Læs mere om lejren på www.luftballonen.dk

Astma-Allergiforeningen

Odense og Omegn BEVÆGELSE FOR M/K MED KRONISK LUNGEBESVÆR Hold 1 + 2 Tirsdage kl. 14.45-16.00 / 15.00-16.40 Hold 2 + 3 Onsdage kl. 14.30-15.55 Hold 5 + 6 Torsdage kl. 15.00-16.40 Undervisning ved fysioterapeut – evt. efter ønske af sygeplejerske, ergoterapeut og diætist. Få øget kendskab til lungernes funktion, gode råd om en bedre vejrtrækningsteknik, øget livskvalitet samt kontakt med andre i samme situation.

BEVÆGELSE I VARMTVANDSBASSIN Hold U-1. Onsdage 20.00-20.45 Hold U-2 Fredage 12.30-13.00 Hold U-3 Fredage 13.00-13.30 v/Mette Berrig, sygeplejerske, Mensendieck instruktør.

ASTMA INGEN HINDRING - KOM I FORM Tirsdage 16.30-18.10 Intervaltræning i løb – vejrtrækningsteknik. Undervisning ved fysioterapeut. Husk at medbringe din astmamedicin/anfaldsmedicin.

SANG- OG VEJRTRÆKNINGSTEKNIK Oprettes når der er tilstrækkeligt mange deltagere. FAMILIE- OG NETVÆRKSGRUPPE Vi efterlyser børnefamilier, der gerne vil i kontakt med andre familier for at dele erfaringer og lære af hinanden. Især hvis diagnosen er helt ny, er der sikkert mange spørgsmål at få svar på. Vi vil gerne være bindeled, så kontakten i første omgang bliver formidlet gennem os. Skriv et par ord til os på Astma-Allergiforeningen for Århus Amt, Spanien 63, 8000 Århus C eller på aaf-aarhus@mail.dk.

LEGESTUE - Pusterummet Børn fra 2-5 år - uden voksne - åbent dagligt kl. 8.3014.00 Børn under 2 år – med en voksen – åbent mandage fra kl. 9.30–12.00 Odense kommune yder tilskud til pasning. Yderligere oplysninger hos lokalforeningen på 66 17 94 29.

P.b.v. Birgit Laursen P.b.v. Ine Møller Hansen 44 AstmaAllergi Bladet 4/2005

Astma-Allergiforeningen

Vestsjælland

Nordvestsjælland KÆRE MEDLEMMER... – ET LILLE NØDRÅB TIL JER! I bestyrelsen har vi igennem årene forsøgt at give jer medlemmer oplæg af den ene eller anden karakter. Disse oplæg skulle give en hjælpende hånd i hverdagen. Ligeledes har vi forsøgt med sociale arrangementer. Nu mangler vi emner, så derfor spørger vi jer herigennem, om I har forslag til emner til efteråret. Det er nu, at planlægningen skal i gang, så vi håber, at der er nogen i medlemsskaren, der har gode ideer og vil hjælpe os. De kommende arrangementer skulle gerne være til gavn for børn og voksne med astma og allergi. Ring eller send dine emner til Kirsten Madsen på 58 85 56 30 eller km-aaf-nv@mail.dk Vi har stadig vores forældregruppe i Holbæk, og der er plads til flere, hvis nogen har brug for dette. Kontakt Anette Rudbeck, 59 45 17 20, eller undertegnede på ovennævnte telefonnummer / mail. P.b.v. Kirsten Madsen

LEGOLAND Lørdag d. 17. september 2005 Afgang fra Slagelse Busterminal kl. 07.30 Familietur i røgfri bus til LEGOLAND med forventet hjemkomst ca. kl. 19.00. For foreningens egne medlemmer Pris 125 kr. pr. person. Oplysninger og tilmelding hos Ulla Høgsted, 58 53 41 80.

BØRN, ALLERGI OG DEN GODE DAGPLEJE Offentligt møde tirsdag den 25. oktober 2005 kl. 18.45. Slagelse Bibliotek, store sal, Stenstuegade 3, Slagelse. Speciallæge Morten Gervil, Slagelse, vil fortælle om børnesygdomme og allergi. Souschef Anne Holm Hansen fra Astma-Allergi Forbundet vil fortælle om ”Den gode dagpleje”

ANDESPIL Tirsdag d. 1. november 2005 kl. 19.00 Slagelse Hallens sidebygning, Parkvej 33, Slagelse Medlemsmøde. Røgfrit andespil for børn og voksne.

FYRTØJET Søndag d. 6. eller 20. november 2005 kl. 14.45 Krabasken, Bredegade 11, Slagelse Kun for medlemmer, der får program ca. 1. juli 2005.

medlemstilbud Familier med kronisk syge børn Få 35% medlemsrabat, hvis du bestiller bogen hos Astma-Allergi Forbundet Et kronisk sygt barn påvirker hele familiens livsrytme, men det er vigtigt, at familien fokuserer på barnet og ikke kun på dets sygdom, skriver familieterapeut Jesper Juul i sin spritnye bog. Heri giver han også råd og vejledning om, hvordan forældre bedst styrker familiens trivsel og udvikling, når en kronisk sygdom er en del af hverdagen.

Medlemspris: 116 kr. pr. bog.

(Ikke-medlemmer betaler 179 kr.)

Alle ordrer bliver pålagt 20 kr. i forsendelsesomkostninger. Bestil bogen på side 39, via telefon 43 43 59 11 eller på www.astma-allergi.dk - under butik - og oplys navn, adresse og medlemsnummer.

▲ ▲ ▲

P.b.v. Ole Skude

nytfralokalforeningerne Astma-Allergiforeningen

Astma-Allergiforeningen

Storkøbenhavn

Roskilde

GLADSAXE KULTURDAG Lørdag, den 20. august 2005 – eftermiddag Festlige aktiviteter, musik og sang. Kom og mød os på vores stand og få en snak.

FAMILIEGRUPPEN I familiegruppen mødes medlemmer med eller uden børn til sommerarrangement, kaffemøder og julefest. Ring på 25 30 41 14, hvis du er interesseret i at være med.

LEDREBORG SLOT Lørdag d. 20. august 2005 kl. 14.00 – mødetid på slotspladsen kl. 13.50 Ledreborg Allé, 4320 Lejere – bus afgår fra Lejre st. til Ledreborg slot Besøg det smukke slot og få en rundvisning på et af Skandinaviens mest imponerende eksempler på det 18. århundredes bygnings- og landskabsarkitektur. For børn er der masser af ’sjov historie’ fx fangehullet, det gamle køkken og junglestien. Pris: 50 kr. for voksne og 30 kr. for børn.

TEATERGRUPPE Er der nogle af vores medlemmer, der kunne tænke sig at være med til at starte en sådan i 2005/2006. Vi kan opnå en del rabatter, hvis vi er 10 personer. Der er bl.a. stykker som ”West Side Story” og ”Et juleeventyr” af Charles Dickens blandt mange andre gode stykker. Tilbagemelding senest den 31. juli på aaf.stkbh@tiscali.dk, 25 30 41 14 eller 40 68 04 14.

Deltagerantal max 25. Tilmelding er nødvendig og foregår efter ”først-til-mølle”-princippet. TILMELDING senest d. 1. juni 2005 til Sanne Evertsen, 61 65 92 44.

Astma-Allergiforeningen

PÅ TAPETET Vi har planer om • tur til et økologisk landbrug med gårdbutik • foredrag om prednisolon og osteoporose • vinsmagningsaften • ”drama og dinner” uden røg og parfume

Færøerne

VIL DU HJÆLPE? Hvis du har ideer til arrangementer – eller måske lyst til at give en praktisk hånd med, hører vi gerne fra dig på 25 30 41 14 eller 40 68 04 14.

GENERALFORSAMLING Generalforsamlingen blev afholdt d. 2. april 2005. Bestyrelsen blev genvalgt. Evy Danielsen fortsætter som formand, Bozena Rasmussen som næstformand og sekretær, Elisabeth Z. Jacobsen som kasserer. Suppleanter er Maria Jacobsen og Brita Duurhuus.

Læs mere om din lokalforening på www.astma-allergi.dk

P.b.v. Dorrit Ingeman

Kolofon AstmaAllergi Bladet nr. 4 – juli 2005 Oplag: 22.000 ISSN 0900-4262 Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir 5/2005 udkommer ca. d. 1. september 2005. Deadline: 1. juli 2005 Løssalgspris: 40 kr.

Udgivet af: Astma-Allergi Forbundet Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Fax 43 43 54 33 blad@astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk Redaktion: Anne Holm Hansen (ansv.) Joan Grønning (redaktør) Dorthe Christiansen (komm.medarb.) Helle Schultz (sekretær)

46 AstmaAllergi Bladet 4/2005

Tryk: K. Larsen & Søn

Medlem af:

Hele landet: Tlf. 43 43 42 99 daglig kl. 10-12 og 13-15

Grafisk tilrettelæggelse: Brandpunkt a|s Annonceekspedition: Finn Skovsgaard Holme Parkvej 389 8270 Højbjerg Telefon 86 24 75 77 Fax 86 24 75 82 annonceafdelingen@stofanet.dk

RÅDGIVNINGEN:

Bemærk: Forbundet kan ikke tage ansvaret for virkning af annoncerede produkter, ligesom indholdet af indsendte artikler og læserbreve står for forfatterens egen regning.

Fyns Amt: Tlf. 66 17 94 72, man og fre kl. 9-13 tors. kl. 16-20 astma.allergi@get2net.dk

��

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42002

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13 9490 Pandrup Ændringer vedr. adresser og abonnement ring venligst 43 43 59 11