dødsa Mang
Den i dag 28-årige sangerinde Anna David, der bl.a. er kendt for storhittet ”Fuck dig” retter en skarp kritik mod de lange ventetider, som allergikere dagligt mødes med.
Vanvittigt, absurd og dybt angstprovokerende, at allergikere skal vente så længe på at få en diagnose! Sådan betegner sangerinde Anna David det faktum, at hun stadig ikke ved, hvad det er, der to gange inden for fire måneder har fået hende til at falde om med en voldsom allergisk reaktion. A f Stine Ramly ng / sr@astma-allergi . dk
A
nna David hader grøn te. Derfor er det også overraskende for hende, at det er te og ikke kaffe, som hendes kæreste Christian netop har skænket hende en morgen i december. Mens han sætter sig ved bordet i køkkenet ved siden af deres halvandenårige datter Alba, får Anna nærmest teen galt i halsen. Hun skynder sig at lave en kop kaffe i stedet. Der går ikke mere end knap fem minutter, før ansigtet begynder at klø og brænde. ”Der er noget helt galt, hvad sker der? Er det mon teen?”, siger hun højt. Lidt efter begynder ansigtet at stivne, og tungen svulmer op. Hendes kæreste griner lidt, tror hun laver sjov. Anna er bange. Hele kroppen begynder at klø og blive rød. Hun kaster pludselig op. Hun når lige at råbe til Christian: ”jeg skal have hjælp NU, ring til en læge”. Og så falder hun om ude i gangen i deres lejlighed. Først dér forstår han, at det ikke er en teaterforestilling, men et spørgsmål om liv eller død. En ambulance henter hende og kører hende til hospitalet, hvor hun bl.a. bliver behandlet med adrenalin for et såkaldt anafylaktisk shock. En allergisk reaktion, der kan være livstruende Samme dag bliver Anna sendt hjem uden
at vide, om det var den grønne te eller noget helt andet, der fremkaldte den voldsomme reaktion.
Vanvittige ventetider
Hospitalspersonalet oplyser hende om, at der er mindst seks måneders ventetid på at komme i gang med en allergiudredning. – Det chokerede mig, og jeg tænkte, det måtte være en fejl, for det er da en helt vanvittig ventetid. Hvad hvis nu jeg havde været alene hjemme med Alba, eller hvis jeg sad i en flyver på vej hjem fra en koncert og ikke kunne få den nødvendige hjælp? Den allergiske reaktion jeg har haft, kan man dø af, så jeg er da nødt til at vide, hvad det er jeg ikke kan tåle for at undgå det i fremtiden. Lige nu lurer farerne overalt, siger Anna David, der stadig er dybt påvirket af episoden. Og med god grund.
To shock på tre måneder
Tre måneder senere sker det nemlig igen. Anna, Christian og lille Alba har taget bilen ned til deres lokale take-away sted for at hente noget mad, inden Anna skal med en flyver til Bornholm, hvor hun skal spille koncert. Kort forinden har hun taget et par smertestillende piller på grund af mavepine. Da hun går ind for at hente maden, bliver hun pludselig varm i hele kroppen og
svimmel. Hun genkender følelsen og ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før hun besvimer. Hendes kæreste kører hende direkte på skadestuen, hvor hun igen behandles for anafylaktisk shock. Anna må skuffe tusindvis af koncertgæster og aflyse koncerten på Bornholm.
Brist i sundhedssystemet
– Dagen efter jeg var kommet hjem fra hospitalet ringede jeg til min læge for at høre, hvad jeg skulle gøre. Udover at det er dybt angstprovokerende ikke at vide, hvad det er, jeg ikke kan tåle, så er det jo uholdbart, fordi en manglende diagnose ikke kun rammer mig, men også alle de mennesker, der må gå forgæves til mine koncerter. Lægen fortæller Anna, at ventetiden på en allergiudredning er lang, men at det måske kan hjælpe, hvis hun selv prøver at ringe til specialafdelingen på hospitalet.
Hvad er et anafylaktisk shock? En livstruende allergisk reaktion, der påvirker hele kroppen - både hjerte og kredsløb. Reaktionen kan bl.a. give meget høj puls, kvalme, udtalt svimmelhed, mavekramper, og vejrtrækningsbesvær. Forskellige typer af medicin eller fødevarer er den hyppigste årsag til allergisk shock.
”Det vigtigste er, at der uddannes læger med den højt specialiserede faglige viden, som er nødvendig. Både for at behandle de sværeste tilfælde og uddanne nye specialister, men også for at videreuddanne andre, så de kan tage sig af dem, som er knap så syge. Susanne Halken, overlæge på børneafdelingen på Odense Universitetshospital 12
MAJ/JUNI 2013
POLITIKEN lørdag d. 19. jan. 2013
angst lende diagnose giver mig
– Jeg får fat i en sekretær, der fortæller mig, at der er lang ventetid, og at der altså er masser af mennesker, der går rundt og har det som mig. Det er jo skrækkeligt, og en brist i sundhedssystemet, der vil noget. Man må da kunne optimere det på en eller anden måde, især i de mere akutte tilfælde, siger Anna David.
Allergikere har det forfærdeligt
Telefonsamtalen ender med, at hun bliver skrevet op på en afbudsliste. To dage efter får hun en tid på en specialafdeling. – Om det er fordi, jeg er kendt, eller fordi jeg har været så insisterende, det ved jeg ikke. Lige meget hvad, synes jeg, det er helt absurd, at allergikere ikke kan blive udredt hurtigere. Nogle gange får jeg nærmest dødsangst, fordi jeg ikke ved, hvad jeg fejler. Jeg bliver svimmel, bange og får kvalme og må lægge mig ned på gulvet for ikke at besvime. Det er invaliderende, siger den allergiramte popstjerne, der kun kan pege på én ting der er værre end den manglende diagnose: – Det værste ved forløbet har nok været, at min lille datter har overværet begge mine anfald, som har været meget voldsomme. Det har jeg ikke kunnet beskytte hende imod, og det gør ondt. Nu kan jeg
Tem a
Den folkeforsømt sygd e om
virkelig se og mærke, hvor forfærdeligt det er at være allergiker.
De behandler mig godt
Anna David er i dag i gang med et udredningsforløb, og er både blevet priktestet, lungetestet og har fået taget adskillige blodprøver. Den grønne te, som kickstartede hele forløbet, og også de smertestillende piller hun tog kort før andet anfald, er lægerne i gang med at teste. – De behandler mig rigtig godt, og selv om jeg stadig ikke har fået en diagnose, gør min læge alt for, at jeg ikke skal gå rundt og være bange.
– Det værste ved forløbet har nok været, at min datter Alba har overværet begge mine anfald, som har været meget voldsomme. Det har jeg ikke kunnet beskytte hende imod, og det gør ondt, siger Anna David.
vurderer, at deres livskvalitet før de fik stillet en diagnose, var påvirket i nogen eller høj grad mener, at deres livskvalitet blev bedre eller meget bedre efter, at de fik stillet en diagnose 13