Varme supplerer medicin På Odense Universitetshospital tilbyder de som de første i landet en alternativ behandling af svær astma. Metoden foregår med en lungekikkert, der føres ned i lungerne og kortvarigt opvarmer luftrørene til 65 grader.
A F L I SE N Ø RGAARD / LN @ASTMA-A LLERG I. DK
V
oksne med svær astma har nu mulighed for at få en ny og anderledes type behandling, hvis de ikke kan slippe af med astmaanfald på trods af medicin. Behandlingen hedder bronkial termoplastik og går ud på, at man får varmet sit lungevæv for at nedsætte følsomheden i musklerne omkring bronkierne. – Selve behandlingen foretages med en såkaldt lungekikkert. Den føres ned gennem luftrøret og ud i de mindre luftrør – bronkierne – en efter en. Når lungekikkerten når ud i en luftvej, udfoldes fire metaltråde, der opvarmer vævet til 65 grader celcius, forklarer Hans Christian Siersted, overlæge på Odense Universitetshospitals lungemedicinske afdeling.
1 Patienten lokalbedøves før behandlingen, der varer ca. 45 minutter.
Behandles tre gange
Ved den høje temperatur svækkes de glatte muskler omkring bronkierne og deres følsomhed nedsættes. Derfor trækker musklerne sig ikke så let sammen og der forekommer færre symptomer på astma. Ca. en tredjedel af lungerne behandles pr. gang og behandlingen gennemgås tre gange pr. patient med tre ugers mellemrum. Hver behandling tager ca. 45 minutter. Det hele foregår i lokalbedøvelse med afslappende medicin og patienten kan tage hjem samme dag.
24
AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2014
Det er bronkierne, der forsyner lungerne med luft. Bronkierne er små luftrør, og de er omgivet af muskler og er indvendig beklædt med en slimhinde. Ved et astmaanfald trækker de små muskler omkring bronkierne sig sammen og dermed bliver der mindre plads til luften. Ideen med bronkial termo-
plastik er at få musklerne omkring bronkierne til at slappe af og være mindre følsomme ved at udsætte dem for varme. Behandlingen tilbydes voksne patienter, der lider af svær, ukontrolleret astma på trods af bedste medicinske behandling. – Det er en metode, der gør, at voksne med svær astma ofte
oplever færre symptomer, færre svære astmaanfald, mindre medicinbehov og færre besøg på skadestue eller indlæggelser, forklarer Hans Christian Siersted.
Effekten bevares
I en nyligt offentliggjort rapport er det vist, at der fra et til fem år efter proceduren ikke kan påvi-