AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK
NR. 6 – DECEMBER 2020/JANUAR 2021
TEMA FOKUS PÅ AKRYL ATALLERGI
Lakerede negle har givet Kia alvorlig allergi 18
GLÆDELIG JUL!
Flet et hjerte for fællesskabet
20
ASTMA ELLER COVID-19?
Tvivl om symptomer hos børn med astma
26
OPFORDRING TIL BUTIKKER:
Drop parfumeret håndsprit
Har du astma?
- og er du i daglig behandling? Kunne du tænke dig at deltage i et sundhedsvidenskabeligt lægemiddelforsøg med et lægemiddel til astma? For at kunne indgå i forsøget kræves det blandt andet: • At du er mellem 18-70 år • At du er og har været i daglig behandling med inhalationsmedicin igennem det seneste år • At du husker at tage din astmamedicin dagligt • At du ikke ryger, og ikke har røget i det sidste år Formål med forsøget Forsøget er et internationalt klinisk forsøg og formålet er at se, om et godkendt lægemiddel kan hjælpe med at kontrollere din astma bedre, hvis den gives i tillæg til den medicin, du allerede tager (såsom inhalatorer). Forsøgsmedicinen gives som injektion og lægges oveni din vanlige medicin. Forsøget indebærer generelle helbredsundersøgelser bl.a. blodprøver og lungefunktionsundersøgelser. Forsøget strækker sig over 36 uger og du skal komme til undersøgelser i klinikken ca. 6 gange i løbet af forsøgsperioden. Hvis du har udgifter til transport og tabt arbejdsfortjeneste ved at deltage i forsøget, bliver de dækket af Sanofi. Det gælder dog kun udgifter, der ligger ud over dem, du ville have ved at komme til kontrol som led i standardbehandlingen af din sygdom, og du skal kunne fremvise dokumentation. Kontakt Hvis du er interesseret i at høre mere om dette forsøg, er du velkommen til at kontakte os. Hvidovre Hospital, Lungemedicinsk afdeling: Projektsygeplejerske Maria Heidemann. Tlf. nummer: 38 62 21 77; maria.heidemann@regionh.dk Rigshospitalet, Center for Aktiv Sundhed: Projektsygeplejerske Ida Riis Nielsen. Tlf. nummer: 30 66 15 31; ida.nabeena.riis.nielsen@regionh.dk Bispebjerg Hospital, Lungemedicinsk Forskningsenhed: Projektsygeplejerske Pia Høiagaard, Tlf. nummer: 30 91 47 63; pia.hoeiagaard-soerensen@regionh.dk Aalborg Universitets hospital, Lungemedicinsk forskning: Projektsygeplejerske Lillian Lundberg. Tlf. nummer: 97 66 47 65; lisks@rn.dk Herlev og Gentofte Hospital, Lungemedicinsk forskningsafdeling: Projektsygeplejerske Dorthe Sandbæk Høgsberg. Tlf. Nummer: 38 67 72 16; dorthe.sandbaek.hoegsberg@regionh.dk Aarhus Universitetshospital, Lungeforskningen: Projektsygeplejerske Lena Johnsen. Tlf. Nummer: 78 46 21 06; lejohn@rm.dk
Forsøget er godkendt af Lægemiddelstyrelsen (jr.nr.: 2020041110) og Den Videnskabsetiske Komite (jr.nr.: H-20023952) og er sponsoreret af medicinalfirmaet Sanofi.
Valget bør være dit Når vi færdes andre steder end hjemme, er vi ikke altid herre over, hvad vi udsættes for. Vi kan blive påvirket af ting, vi helst er fri for, fordi de kan være en udfordring i forhold til astma, allergi, høfeber eller eksem. Det er håndsprit et eksempel på. I forretninger og andre ste-
der er det ikke altid tydeligt, om der er allergifremkaldende stoffer i det, man bliver tilbudt at smøre på sine hænder. For mennesker med allergi over for for eksempel parfume er det problematisk, og parfume kan desuden genere, hvis man har astma og følsomme luftveje. Det kan gøre en helt almindelig hverdagsaktivitet – om det
fyldt, opfordrer vi vores medlemmer til altid at medbringe jeres egen håndsprit med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, når I går ud ad jeres hoveddør. På den måde vælger I selv, hvad I bliver udsat for.
så er en tur i storcentret eller det lokale supermarked – til en utryg og ubehagelig oplevelse. Sådan burde det ikke være. Det skal være tydeligt, hvad man som forbruger møder på sin vej, så man ikke risikerer at blive udsat for ting, man ikke kan tåle. Mens vi venter på, at det beskedne ønske bliver op-
Jesper Mortensen Formand
TEMA: Fokus på allergi over for akrylater 8 Lak og gel til negle kan give alvorlig allergi
indhold
11 Fakta om akrylater og allergi 12 Lakerede negle har kostet Kia dyrt 14 Her kan du møde akrylater 16 M edicinsk udstyr til diabeteskontrol kan give allergi
AstmaAllergi • NR. 6 • DECEMBER 2020/JANUAR 2021
TEMA
ARTIKLER
FOKUS PÅ AKRYL ATALLERGI
Side 8: Lak og gel til negle kan indeholde allergifremkaldende akrylater, som kan give allergi hos profesionelle negleteknikere – men også hos forbrugere.
18 Flet et hjerte for fællesskabet 20 A stma eller COVID-19? Symptomer skaber usikkerhed hos forældre 22 ”Vi holder mere styr på astmaen nu” 26 A stma-Allergi Danmark opfordrer butikkerne: Drop parfumeret håndsprit 27 Din tryghed er vigtig for os
Side 12:
FASTE SIDER
4 Kort og godt
UV-hærdende neglelak med akrylater har givet 48-årige Kia Taaning allergi for livet.
6 Siden sidst F OTO : C O LO
24 Spørg Rådgivningen 28 Nyt fra forskningen
URB OX
32 Opskrifter: Juleaften, o hvor er du sød 34 Fra medlem til medlem
Side 14: Bliv klogere på, hvor du kan møde akrylater – en gruppe af stoffer, der i nogle sammenhænge kan være allergifremkaldende.
Forsidefoto: Privatfoto AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk
Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Fie Krøyer Dahl blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Pure Print Design Dorte Kayser, OTW
Annoncer FrontMedia: Vivian Birkkjær, mail: vivian@frontmedia.dk, tlf.: 31 10 98 67 & Lone Gurlev, mail: lone@frontmedia.dk, Tlf.: 21 79 74 40 AstmaAllergi nr. 6 DECEMBER/JANUAR 2021 Oplag: 13.000. AstmaAllergi udkommer seks gange årligt.
Næste blad 1/2021 udkommer 3. februar. Deadline er primo januar. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutra-
liseret ved at støtte klima projekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet primo november 2020. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra
Astma-Allergi Danmark og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.
No. 001
KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG
3
Kort og godt FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK
Badge skal minde os om at holde afstand CORONA: Med det blå badge fra Sundhedsstyrelsen kan man vise, at man gerne vil have andre mennesker til at holde afstand, så man bedre kan forebygge smitte med coronavirus. Det kan være relevant for mennesker i øget risiko for alvorlige forløb ved sygdomme og deres pårørende, men også for andre, som er bekymret for smitte. Du kan få et badge på apoteket, så længe de er på lager. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.
FOTO: COLOURBOX
Ren luft redder liv Gode nyheder for græsallergi kere i Kerteminde Kommune
170
kursister har
været med på Astma-Allergi Danmarks onlineeksemkurser i løbet af november.
4
AstmaAllergi · DECEMBER 2020/JANUAR 2021
Trafik og brændeovne er syndere Luftforureningen skyldes primært trafik og brændeovne. Selvom der kun er cirka 17.000 brændeovne i København, forurener de i de kolde måneder mere end dobbelt så meget som al vejtrafikken i København på et helt år. Osen fra brændeovne påvirker luften både udendørs i dit nabolag og indendørs hos dig, der fyrer. Det gælder, uanset hvad man fyrer med, hvordan man tænder op, og hvilken type brændeovn man har. Luftforurening
Pas på dig selv og andre CORONA: Det er vigtigt, at du passer på dig selv i forhold til coronavirus – særligt hvis du tilhører en risikogruppe. Derfor opfordrer Astma-Allergi Danmark til, at man prøver sig frem med mundbind eller visir for at beskytte sig selv og andre, selvom man har astma eller andre luftvejsproblemer. Læs mere på www.astma-allergi.dk om, hvordan du skal forholde dig til de udvidede krav om mundbind, hvis du har astma, eksem eller allergi. Foreningen arbejder desuden på at få vores aller gimærkning på mundbind.
FOTO: COLOURBOX
Kommunerne lægger i øjeblikket planer for deres udearealer til foråret. I den forbindelse roser Astma-Allergi Danmark Kerteminde Kommunes beslutning om at sætte 250.000 kroner af til at plante blomstrende planter på syv offentlige udearealer. Blomster ser smukke ud og gavner biodiversiteten. Samtidig gør det livet nemmere for alle dem, som er allergiske over for græspollen. Blomsterne er nemlig insektbestøvede, og det betyder, at de ikke generer pollenallergikere — i modsætning til græs, som generer meget, fordi græsplanter er vindbestøvede. Når man etablerer blomstrende bede, hvor der ellers var græsarealer, mindsker man mængden af græspollen i området, og græsallergikerne kan derfor opleve at blive mindre påvirket af deres allergi. Det er samtidig positivt for insektlivet i området, da sommerfugle og bier lever af nektar og pollen fra blomsterne. Astma-Allergi Danmark håber, at flere kommuner vil tage livs kvaliteten for folk med græspollenallergi med i overvejelserne, når der lægges planer for udearealers vedligeholdelse og beplantning. HØFEBER:
ASTMA/KOL: Det er ingen hemmelighed, at luftforurening er skadelig for alle mennesker, fordi det trænger ind i kroppen, når vi trækker vejret. Den gør os syge og forværrer symptomer på sygdomme som eksempelvis KOL og astma, og den forurenede luft fører hvert år til for tidlig død for mange mennesker. Det er især et problem inde i byerne, ikke mindst i hovedstaden. Derfor sætter Københavns Kommune fokus på luftforurening i kampagnen “Ren luft redder liv”, som Astma-Allergi Danmark bakker op om.
FOTO: COLOURBOX
FOTO: KØBENHAVNS KOMMUNE
Nyt fra Astma-Allergi Danmarks allergimærkning Astma-Allergi Danmark sætter løbende allergimærkerne Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic på produkter inden for en lang række kategorier. Få et overblik over antallet af produkter, der har været igennem vores mærkningsteam, siden sidste blad udkom.
KROP:
fra vejtrafikken er koncentreret omkring de mest trafikerede veje, og forureningen er størst i perioder med meget trafik.
Fire gode råd Der er derfor god grund til at gøre en indsats for at mindske luftforureningen – ikke bare i København, men i hele landet. Det kan fx gøre en forskel at: … slukke din brændeovn. Lad være med at fyre op i din brændeovn, hvis du har sådan én. Brændeovne forurener både i din stue og gennem skorstenen i dit nabolag. … lade bilen stå. Udstødning fra trafik er en af de største lokale kilder til luftforurening i København. Tag cyklen, gå, eller brug offentlig transport. Så bidrager du til renere luft. … vælge en renere rute. Undgå de mest trafikerede veje, når du cykler eller går. Vælg ruter gennem sidegader og grønne områder, hvor luftforureningen er mindre. … lufte ud væk fra gaden. Bor du ved tæt trafik, så hold vinduerne lukkede i myldretiden, og luft i stedet ud væk fra gaden, hvis du kan. Læs mere om Københavns Kommunes kampagne på www.renluft. kk.dk, og find mere info om luftforurening på www.astma-allergi.dk.
HÅR
38 ... ... 16
BABY:
... VASKEMIDLER:
... RENGØRING
... HÅND:
... ANSIGT
... DYNER OG PUDER
77 22 12 21 22
Influenzavaccine er særligt vigtig i år ASTMA/KOL: Det er vinter og influenzasæson – og ovenikøbet er risikoen for smitte med coronavirus stadig et aktuelt problem. Har man astma eller KOL, eller er man over 65 år, bør man derfor kraftigt overveje at blive vaccineret mod influenza. Denne gruppe af mennesker har nemlig større risiko for at blive smittet og få et svært forløb med influenza, og det kan tage længere tid at komme på benene bagefter. Astma-Allergi Danmarks Rådgivning anbefaler i tråd med Sundhedsstyrelsen, at du tager en snak med lægen om muligheden for at blive vaccineret, eventuelt også mod pneumokok (lungebetændelse). Er du både ældre og har astma, er det ekstra vigtigt, at du overvejer vaccinen. For at få vaccinen kan du bestille tid hos din læge, gå på apoteket eller holde øje med vaccinationstilbud i din lokalavis. Er du ældre, og har du svært ved at færdes ude, kan du som oftest blive vaccineret hjemme. Læs mere på www.sst.dk/da/influenza
1
SOL
FØLG ASTMA-ALLERGI DANMARK
10 5
Siden sidst
Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Her er et udpluk af, hvad vi har lavet siden sidst.
> For tiden bliver mange af Astma-Allergi Danmarks aktiviteter og møder afviklet virtuelt. Det sker på grund af coronavirus, men vi har heldigvis også fået lov til at komme ud at undervise fysisk enkelte gange i grundskolen og på et AMU-kursus. > Foreningen har i forbindelse med coronasituationen været i løbende dialog med andre patientforeninger og med Sundhedsstyrelsen. Eksempelvis har vi sendt Sundhedsstyrelsens officielle “Hold afstand”-badge ud til vores medlemmer (der var begrænset antal). Det diskuteres også, om der er behov for endnu et officielt badge med ”Undtaget brug af mundbind”, da mange patientgrupper kan have svært ved at overholde kravet om at bruge mundbind/visir. Der er også et stort ønske fra patientforeningerne om at styrke kommunikationen om, hvorfor nogle mennesker agerer på særlige måder i forhold til coronavirus – fx ikke bruger mundbind. Mere kommunikation vil måske hjælpe på omverdenens forståelse og forhindre isolation, som kan være en konsekvens af den stigmatisering, der følger med, når man gør noget andet end flertallet.
> Rådgivningen har også deltaget i en række virtuelle møder og seminarer: • Food Allergy and Anaphylaxis 2020 er The European Academy of Allergy and Clinical Immunologys (EAACI) møde, der afholdes hvert andet år. Denne gang var fokus blandt andet på genetiske og miljømæssige betydninger for udvikling af fødevareallergi, hvilken betydning fødevareallergi har for det psykosociale område, og hvordan vi kan hjælpe patienter med at håndtere deres fødevareallergi. • Dansk Netværk for Tobaksforebyggelse. På mødet blev udviklingen på tobaksområdet drøftet. • Symposium om blandt andet sidste nyt inden for astma og atopisk eksem. • Møde med Danske Handicaporganisationers medlemsorganisa tioner om evaluering af coronakrisen. • EFA’s Allergy and Respiratory Patients Digital Conference. Der var meget aktuelt oplæg om digitalisering og innovation til forbedring af sundhedsydelser for mennesker med astma og allergi. EFA er The European Federation of Allergy and Airways Diseases Patients’ Associations, som er en organisation, der forbinder 39 patientforeninger på astma- og allergiområdet i 24 lande.
> Mundbind var på dagsordenen, da Astma-Allergi Danmarks vicedirektør, Anne Holm-Hansen, var i TV Avisen Morgen på DR og en række andre medier i slutningen af oktober.
Astma-Allergi Danmark har afholdt sine første virtuelle medlemskurser med god succes. Normalt afholdes alle foreningens kurser fysisk, men i foråret blev årets eksemkurser aflyst og rykket til november. Desværre kunne de heller ikke gennemføres her på grund af forsamlingsforbuddet i forbindelse med coronavirus, så med velvillighed fra sponsorer og deltagere prøvede vi for første gang at holde kurserne virtuelt. De digitale kurser vil blive videreudviklet i den nærmeste tid – også på vores andre områder.
> Skinzone-projektet, der handler om forebyggelse af kontakt
Familiekurset i Lalandia måtte desværre aflyses helt. Til at starte med var håbet, at det populære kursus kunne gennemføres, men corona-retningslinjer spændte ben for planen.
> Rådgivningen blev indbudt til at ”sætte scenen” for et hold
Husk, at du kan skrive dig på vores mailingliste, hvis du gerne vil være blandt de første, der får besked‚ når vi udbyder nye medlemskurser. Tilmeld dig på www.astma-allergi.dk/kurser.
allergi hos børn og unge, har været på besøg på skoler i Spentrup og Nørre Aaby.
kursister på arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). De deltog i et todages kursus om fødevareallergi og diæter.
SØG LEGAT!
Grosserer Børge Christian Nissen Jensen og hustru Inger Jensens Legat
Formål: At hjælpe værdigt trængende danske astma- og/eller allergipatienter til behandling, rekreationsophold eller til at opretholde en rimelig levestandard. For mindreårige børns vedkommende skal der være mulighed for hjælp til én af forældrenes ophold på rekreation sammen med barnet. Da vi er i gang med at afvikle fonden, uddeles der ind til videre legatportioner på 10.000 kr. pr. portion. Ansøgningsfrist: Senest 15. februar 2021
6
AstmaAllergi · DECEMBER 2020/JANUAR 2021
FOTO: RIKKE THYGESEN
FOTO: SCREENSHOT FRA DR.DK
Kurser går digitalt
Uddelingstidspunkt: Senest udgangen af maj 2021 Motiveret ansøgning vedlagt udtalelse fra egen læge/speciallæge sendes med almindelig eller digital post til: Ledelsessekretariatet – Administra tionen, att. juridisk konsulent Gitte Sejersen, Hospitalsenhed Midt Indgang D, etage 4 Heibergs Allé 6D, 8800 Viborg (Tlf. 7844 1132)
ASTMA- & ALLERGIVENLIG
VASKESERIE Vaskeserien fra REMA 1000 er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Emballagen er produceret af genanvendt plast, og kan også efterfølgende sorteres til genanvendelse. Produktet er Vegan- og Svanemærket, hvilket betyder at det er fremstillet med omtanke for miljøet og uden animalske bestanddele. Hele serien er produceret i Danmark.
REMA 1000
Hvid, sort eller kulør 1 liter/22 vaske
1850
REMA 1000
Uld & finvask 1 liter/33 vaske
2395
REMA 1000
Sport
1 liter/22 vaske
2995
TEMA FOKUS PÅ AKRYL ATALLERGI
Lak og gel til negle kan give alvorlig allergi Selvom de kun er til pynt, kan kunstige negle og neglelak ende med at være alt andet end et sjovt bekendtskab. Nogle typer neglelak og gel til kunstige negle kan nemlig indeholde stoffer kaldet akrylater, som i visse tilfælde kan give alvorlige allergiske reaktioner. Det sker for professionelle i neglebranchen, men også for forbrugere. TEKST: FIE KRØYE R DA HL FOTO: COLOURBOX
I temaet på de følgnde sider kan du blive klogere på, hvad den store familie af stoffer kaldet akrylater er for en størrelse, hvordan de bruges, og hvor man som forbruger kan møde dem. Få ekspertens vurdering af, hvorfor akrylater er problematiske i forhold til allergi, og mød 48-årige Kia Taanning, der har fået akrylat-allergi, fordi hun har brugt UV-hærdende neglelak. 8
AstmaAllergi · DECEMBER 2020/JANUAR 2021
A
t pynte sine egne eller andres hænder med kunstige gel- eller akrylnegle eller neglelak, der skal hærde ved hjælp af UV-lys, er ikke uden risiko. Produkterne indeholder nemlig ofte stoffer kaldet akrylater, som blandt andet gør dem mere holdbare – og visse akrylater kan i uhærdet form give alvorlige allergiske reaktioner. Problemet er velkendt og opstår især hos personer, som arbejder med negle og møder de allergifremkaldende stoffer hver dag. Men også hos forbrugerne ses der reaktioner, fortæller Jeanne Duus Johansen, professor og overlæge på Afdelingen for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Herlev-Gentofte Hospital og leder af Videncenter for Allergi:
– På hudafdelingen ser vi ofte personer med arbejdsbetinget allergi over for akrylater, men vi møder også en del privatpersoner, som har udviklet akrylat-allergi, fordi de har brugt for eksempel kunstige negle eller UV-hærdende neglelak igennem længere perioder. Det er hendes indtryk, at det bliver mere og mere udbredt at udsmykke sine negle med den type produkter. Det betyder, at flere og flere er eksponeret for de allergifremkaldende stoffer, og der ses en stigning i antallet af private forbrugere med akrylat-allergi.
Svært eksem og deformerede negle
Nogle typer akrylater er i uhærdet form klassificeret som moderat til stærkt allergifremkal-
>
UV-HÆRDENDE NEGLELAK HAR GIVET KIA ALLERGI
SIDE 12
SE, HVOR DU KAN MØDE DEN TYPE STOFFER, DER HEDDER AKRYLATER
SIDE 14
MEDICINSK UDSTYR TIL KONTROL AF DIABETES KAN GIVE ALLERGI
SIDE 16
9
”
De ansatte på negleklinikker har måske taget et neglekursus, men er ellers ufaglærte og ansat i kortere perioder. Det er lidt som det vilde vest. Hvis der opstår problemer med en ansat, kan de bare fyres. Så det er min forventning, at der er skjulte problemer her. Jeanne Duus Johansen professor og overlæge på Afdelingen for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Herlev-Gentofte Hospital og leder Videncenter for Allergi >
dende, og selv lave koncentrationer af stofferne kan føre til allergi. I fuldt hærdet form er der dog ikke nogen risiko, og stofferne er ifølge Jeanne Duus Johansen eftertragtede at bruge, fordi de skaber et meget holdbart produkt, når det først er hærdet. Problemet opstår, når stoffet er i flydende form eller ikke er gennemhærdet – for eksempel når UV-hærdende neglelak påføres og endnu ikke er blevet helt hård. Derfor er det vigtigt altid at sikre sig, at materialet er gennemhærdet. – Akrylater er bittesmå kemiske stoffer, som er meget ivrige efter at indgå forbindelser. Det vil man gerne have, at de gør med hinanden, men de kan også gå i forbindelse med hudens proteiner. Og det vil man ikke have. Så det er i processen mellem flydende og størknet, at man skal passe på, fortæller hun. Udvikler man allergi over for et eller flere akrylater, vil der opstå allergisk kontakteksem, som viser sig som rødme, hævelse, revner, sprækker og sår på hænderne, især omkring neglene og på fingerspidserne. Hvis man bliver ved med at være udsat for de allergifremkaldende stoffer, kan det give meget svært eksem, og neglene kan blive deformerede, løse og skrøbelige.
Det vilde vest
Akrylat-allergi viser sig ikke kun, når det gælder negle. Det kan også være et problem i andre sammenhænge – eksempelvis i industrien – fordi stofferne findes i blandt andet gulvbelægning, maling og fugemasse. Tidligere var det også et udbredt problem blandt tandlæger og tandteknikere, fordi der er akrylat i det materiale, man bruger til at lave proteser og plastfyldninger. Før man 10
AstmaAllergi · DECEMBER 2020/JANUAR 2021
blev opmærksom på risikoen for allergi, udviklede mange tandlæger og tandteknikere allergi og måtte forlade branchen, fordi de ikke længere kunne tåle at arbejde med de akrylatholdige materialer. Heldigvis fandt man en løsning for tandlægerne, hvor de stort set undgik kontakt med de allergifremkaldende stoffer, og problemet blev minimeret. Men hvor der er kommet langt mere styr på sikkerheden i forhold til allergi i tandlægebranchen med rutiner for forebyggelse, er det ikke tilfældet i neglebranchen, vurderer Jeanne Duus Johansen. – De ansatte på negleklinikker har måske taget et neglekursus, men er ellers ufaglærte og ansat i kortere perioder. Det er lidt som det vilde vest. Hvis der opstår problemer med en ansat, kan de bare fyres. Så det er min forventning, at der er skjulte problemer her, siger hun.
Tag hånd om egen sikkerhed
På nuværende tidspunkt er der ingen lovgivning, der regulerer brug af akrylater i kosmetik som for eksempel UV-hærdende neglelak og akryl- og gelnegle, men ifølge Jeanne Duus Johansen diskuterer man i EU at forbyde bestemte akrylater til hjemmebrug. Hendes vurdering er, at det måske vil løse noget af problemet, men ikke fjerne det helt. Akrylater er nemlig en stor familie af stoffer, så hvis EU forbyder et par af dem, vil producenterne formentlig bare bruge nogle af de andre, som ikke er forbudte. Anbefalingen fra Jeanne Duus lyder derfor, at man tager hånd om sin egen sikkerhed: – Det kan måske virke uskyldigt lige at få ordnet negle nede i neglesalonen eller selv gøre det derhjemme. Men hvis man ikke er opmærksom på at få gelen eller neglelakken helt hærdet, eller man sliber neglene og får slibestøv på huden, før gelen eller lakken er hærdet, så udsætter man sig selv for en risiko i forhold til allergi.
TEMA FOKUS PÅ AKRYL ATALLERGI
Klog på kemi:
Fakta om akrylater og allergi
A
krylater er en stor gruppe kunstigt fremstillede stoffer, og der findes flere hundrede slags, som anvendes til mange forskellige ting. Ofte vil akrylater som udgangspunkt være flydende eller bløde og kan hærde, så de bliver hårde. Hærdning kan foregå ved bestråling med UV-lys eller varmebe-
handling. Det afhænger af, hvilken type akrylat der er tale om, og hvad de skal bruges til. Akrylater i hård form er meget hårdføre, og derfor er de eftertragtede at bruge. Nogle akrylater anvendes i blød form, hvor de ikke skal hærde – for eksempel hvis de bruges i klæbemidler.
Små byggesten
GODE RÅD OM AKRYLATER • Som forbruger skal man være opmærksom på ikke at få akrylat på huden, men kun på neglen. Får man akrylat på huden, skal man straks tørre det af og vaske med sæbevand. Man skal ikke bruge gel- eller akrylnegle eller UVhærdende neglelak, hvis man tidligere har haft udslæt efter brug. • Hvis du har mistanke om, at du er allergisk over for et akrylat eller andre indholdsstoffer, som fx bruges i klæbemidler, bør du tale med din læge. Allergien kan udredes med en lappetest hos en hudlæge. • Miljøstyrelsen og Videncenter for Allergi anbefaler, at man undgår at få lavet negle med allergifremkaldende produkter og husker at fortælle tandlægen, hvis man ved, at man har allergi over for eksempelvis akrylat eller andre indholdsstoffer. Kilde: Videncenter for Allergi
Akrylater er meget små og kan nemt trænge igennem huden og aktivere immunforsvaret. Akrylater består af små byggesten, hver især kaldet en monomer, og sammen kan de danne en større kæde kaldet en polymer. Det er monomerer, de små byggesten, som er allergifremkaldende, men når først der er dannet polymerer, og akrylatet er fuldt hærdet, er det ikke længere allergifremkaldende. De akrylater, som ofte anvendes i eksempelvis gel og akryl til kunstige negle og UV-hærdende neglelak, er ethylmethacrylate (EMA), methylmethacrylate (MMA) og hydroxyethylmethacryalte (HEMA). Der kan dog også bruges andre slags akrylater i den type produkter. MMA fordamper let, og der er derfor risiko for, at man indånder akrylat, når man udfører eller får udført neglearbejde. Kilde: Astma-Allergi Danmark og Videncenter for Allergi
11
Lakerede negle har kostet Kia dyrt Et job som makeup-artist og negle med UV-hærdende lak har haft store omkostninger for 45-årige Kia Taanning, som har udviklet allergi over for otte forskellige typer akrylat – en type af stoffer, der findes i visse produkter til negle. TE KST: F I E K RØY E R DA HL • FOTO: PRIVAT
K
ia tager en skraldesæk og kigger rundt i bryggerset. Går videre gennem huset. I stort set alle rum er der ting, hun er nødt til at smide ud. Solcremer, plastre, opvasketabs og alt, hvad der hedder lim, ryger ned i den store plastikpose, som hurtigt bliver fyldt til randen. Derefter går hun udenfor til affaldsspanden og lader det hele dumpe ned i den. Den systematiske udsmidning er kulminationen på en allergitest, der viser, at nogle bestemte indholdsstoffer kan få Kia Taannings krop til at reagere kraftigt. Blandt dem er otte forskellige typer akrylat – en gruppe af stoffer, som findes i forskellige produkter, for eksempel i visse typer af neglelak, der hærder ved hjælp af UV-lys. Afhængig af hvilken form det optræder i, kan akrylat være helt harmløst, men også allergifremkaldende.
Hævede hænder
Det hele begyndte en dag, Kia pludselig følte, at hun havde sand i øjnene. Eller faktisk var det begyndt langt inden, men Kia vidste endnu ikke, at der var en sammenhæng. Hun havde lige været forbi kosmetologen og fået lavet øjenvippe-extensions. Som græsallergiker syntes Kia, at de kunstige vipper var et godt alter-
nativ til mascara, som er besværlig at bruge, når man har irriterede og hævede øjne. Derfor fik hun jævnligt sat dem på i løbet af pollensæsonen, og i første omgang vurderede hun, at det var høfeberen, der var skyld i de tilsandede øjne. Da vipperne skulle fornys, tog hun igen til kosmetologen. Efterfølgende føltes det ikke helt godt, men hun lod dem sidde. Hen ad eftermiddagen kiggede hun sig i spejlet. Øjnene var røde og hævede. Hun så ned på sine hænder og fingre, hvor neglene var lakeret med UV-hærdende neglelak. Det tyngede i dem, som om nogen havde lagt en lille vægt på hver af dem, og fingrene var tykke og nærmest gennemsigtige. Da hun vendte sine hænder, så hun, at linjerne i håndfladerne var visket helt ud.
Klø med skuresvamp
Kia tog en hurtig beslutning. Først hev hun vipperne af, og så fjernede hun neglelakken. For at lette trykket i fingrene greb hun en nål og prikkede hul i spidsen af en af dem. En stråle af væske stod ud, som når man trykker hul på en vabel. Hun gjorde det samme med de andre fingre. På kroppen voksede røde plamager frem, og det kløede helt forfærdeligt. Om natten vågnede Kia flere gange og måtte til sidst gå i koldt bad og skrubbe sin hud med en skuresvamp for at dulme kløen. Næste morgen begyndte Kias negle at løsne sig fra fingrene. Det var en reaktion på, at de havde været så opsvulmede. Hun endte med at klippe dem af, fordi det alligevel kun var et spørgsmål om tid, før de ville falde helt af. Senere fik Kia at vide af en læge, at kroppen afstøder neglene i ren overlevelse, og at de måske var permanent ødelagte.
Lappetest på allergiklinik
Når Kia tænker tilbage på det døgn i august 2013, får hun gåsehud. – Det var forfærdeligt. Jeg tudede og tudede og vidste slet ikke, hvad jeg skulle stille op. Jeg havde jo barn og familie at tage mig af og skulle på job og være der for mine ansatte, fortæller hun. På det tidspunkt var hun teamleder i en stor telekoncern. Alt det måtte dog vente, for Kia kom akut til hudlægen og fik piller og creme, som fik den allergiske reaktion til at læg-
Kia Taanning fik i 2013 en alvorlig allergisk reaktion, efter hun i mange år havde brugt UV-hærdende neglelak med akrylater. Hendes øjne og hænder hævede op, neglene blev løse, og fingerspidserne revnede. 12
AstmaAllergi · DECEMBER 2020/JANUAR 2021
TEMA FOKUS PÅ AKRYL ATALLERGI
"Allergien er en gene, man ikke ser. Jeg har jo ikke eksem nu – men jeg er nødt til at gøre alt, hvad jeg kan, for at undgå det, " siger Kia Taaning. I dag bruger hun kun produkter, hun ved, hun kan tåle.
ge sig lidt. Derefter blev hun henvist til allergiafdelingen på Gentofte Hospital, hvor de tog blodprøver og lavede en lappetest. Kia var blevet bedt om at medbringe alle de produkter, hun brugte i løbet af en dag, så lægerne kunne finde ud af, hvad der var skyld i allergien. I tasken lå derfor både neglelak og vippelim, cremer, vitaminpiller og shampoo. – Set i bakspejlet kan jeg jo godt se, at der har været tegn på allergi, også inden det store udbrud. Jeg har haft ømme fingre, og det har kløet især på mine underarme. Men jeg har ikke lagt det store i det, fordi jeg også har parfumeallergi. Så jeg er vant til, at det klør lidt nogle gange, fortæller Kia.
Neglelak er synderen
Testen viste, at Kia var allergisk over for otte forskellige typer akrylat og desuden konserveringsmidlet MI, som blandt andet findes i maling og visse plejeprodukter. På allergiafdelingen vurderede de, at Kias tidligere job som makeupartist har betydet, at hun dagligt er blevet eksponeret for allergifremkaldende indholdsstoffer og formentlig derfor har udviklet allergi over for nogle af dem. Og at akrylat-allergien højst sandsynligt er kommet på grund af den UV-hærdende neglelak, hun har brugt til at pynte sin negle. Lakken har indeholdt den type akrylat, der hedder HEMA. Kia plejede selv at påføre lakken fremfor at få det gjort på en negleklinik, og hver gang har hun været i kontakt med både akrylater i uhærdet form og slibestøv fra neglene. Det var herefter, at Kia tog hjem og fyldte en affaldssæk med alt det, hun nu vidste, at hun ikke kunne tåle. Ud over alt det, der indeholdt akrylater, var posen også fuld af forskellige plejeprodukter, makeup og rengøringsmidler, som indeholdt MI.
Barn nummer to måtte vente
Selvom Kia fik fjernet alle de allergifremkaldende produkter den dag, var der stadig masser af bekymringer tilbage. Allergien bety-
der, at hun konstant må være opmærksom på sine omgivelser og på, hvad hun møder. – Der er ikke en dag, hvor jeg ikke har med det at gøre. Det går fint herhjemme, men så snart jeg er ude, så er det svært. Jeg kan ikke bare lige bruge ting, jeg ikke ved, hvad indeholder. Det er for eksempel besværligt med håndsprit og mundbind for tiden, fordi jeg reagerer på begge dele. Så jeg medbringer altid min egen håndsprit og egne mundbind til mig og min familie. Hos frisøren har Kia sine egne produkter med, og hvis hun skal have lavet et hul i tanden hos tandlægen, koster det ekstra, fordi der er akrylat i det materiale, der bruges til at lave plastplomber. Derfor må Kia betale for blandt andet særlig hygiejne, hvis hun skal have lavet en fyldning. Hos lægen kan hun ikke få et almindeligt plaster på, for det kan også indeholde lim med akrylat. På grund af sin MI-allergi skal hun også undgå maling og malede rum. – Det er så omfattende, og det er en kæmpe udfordring at leve med det. Det var især hårdt, at vi var nødt til at udskyde at få vores andet barn, fordi jeg fik noget medicin, som gjorde, at jeg helst ikke skulle blive gravid. På den måde har allergien haft store omkostninger for os, fortæller Kia, som i dag er ansat som kliniksekretær i en kiropraktisk klinik.
Fortryder ikke noget
Heldigvis kom barn nummer to til senere, og efterhånden har Kia lært at leve med, at hendes allergier koster tid og kræfter. – Jeg er nødt til at distancere mig selv fra det, for ellers kan jeg ikke rumme det. Men jeg har accepteret, at det her er vilkårene for mig, og jeg har fundet min vej i det. Det, der er uden for min kontrol, påvirker mig, men i mindre og mindre grad. I hverdagen er mange ting blevet en selvfølge, på grund af de mange forskellige kemiske stoffer Kia ikke kan tåle – for eksempel altid at læse deklarationen på alle produkter og have sine egne plejeprodukter med, hvis hun skal nogen steder. Familien ved, at børnene ikke må få gaver med lim eller maling, og på arbejdet tager de også hensyn til Kias udfordringer og har for eksempel bedt hende tjekke, om hun kan tåle de forskellige produkter, der bliver brugt på klinikken. Og Kia fortryder ikke sin tid som makeup-artist, og at hun engang havde UV-hærdende lak på neglene – selvom det har kostet hende dyrt. – Jeg elskede mit job, og jeg har ikke fortrudt de oplevelser, jeg har fået gennem det arbejde. Jeg vidste jo ikke, at det ville ende med, at jeg udviklede allergi. Jeg har altid været en pige, der kunne lide at lege med makeup og farver og være kreativ. Nu gør jeg det så bare kun i min fritid og med produkter, jeg kan tåle. Og de findes heldigvis. Så nu er det er det bare sådan, det må være for mig.
> 13
Her kan du møde akrylater Akrylater er navnet på en stor gruppe kunstigt fremstillede stoffer, som bruges til vidt forskellige ting – og som i visse sammenhænge kan være allergifremkaldende. De findes både i produkter til industrien og i produkter, man kan møde som forbruger. Her får du et overblik over, hvor akrylater blandt andet anvendes. TE KST: F I E K RØY E R DA HL IL LUST RAT I O N : F I E K RØY E R DA HL / COLOURBOX (RE DIGERET )
Industriprodukter og byggematerialer Akrylater er meget hårdføre og bruges blandt andet i gulvbelægning, maling, fugemasse og plastik. Hvis du arbejder med akrylater på din arbejdsplads, er det vigtigt at overholde de retningslinjer, der foreligger, så du kan undgå kontakt med akrylaterne. I sikkerhedsdatabladet for et produkt skal der stå, hvordan man effektivt beskytter sig og for eksempel fremgå, hvilken type handsker man skal bruge.
Tandarbejde og knoglecement Akrylater bruges i forskellige sammenhænge i sundhedsvæsenet, blandt andet til plastfyldninger og proteser og som forstærkende bestanddel i for eksempel knoglecement. De fleste med allergi over for akrylater kan godt tåle at få lavet tandfyldninger med plast, der indeholder krylater. Tandlægen skal gøres opmærksom på allergien, så hun eller han kan være særligt omhyggelig med ikke at ramme hud og slimhinder og sørge for, at plastfyldningen er hærdet ekstra godt. Allergiske symptomer fra munden kan vise sig som sviende og brændende smerte fra slimhinden. Reaktioner fra knoglecement er meget sjældne.
14
AstmaAllergi · DECEMBER 2020/JANUAR 2021
TEMA Kosmetiske produkter
FOKUS PÅ AKRYL ATALLERGI
Akrylater bruges også i en lang række forbruger produkter. For eksempel kan man finde dem i visse kosmetiske produkter. Hvis du går efter produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, har Astma-Allergi Danmark lavet en vurdering af, at risikoen for allergi er lav. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et produkt indeholder allergifremkaldende akrylater, så spørg forhandleren eller producenten.
Glukosesensorer og insulinpumper til mennesker med diabetes Glukosesensorer og insulinpumper anvendes i stigende grad til mennesker med diabetes, fordi det medicinske udstyr er med til at give langt større kontrol over sygdommen.
Kunstige negle og UVhærdende neglelak Kunstige negle kan bygges op af flydende gel eller akryl, som kan indeholde akrylater. Begge typer er flydende og bløde, når neglene formes, og skal hærde ved hjælp af UV-lys. Inden materialet hærder, og hvis det ikke hærder helt, er det meget allergifremkaldende, hvis det kommer i kontakt med huden. Så snart gelen eller akrylen er hærdet, er det ikke længere allergifremkaldende.
Akrylater kan findes i klæbemidlet i plasteret, der fæstner insulinpumper og glukosesensorer til huden, og da pumpen eller sensoren ofte sidder der i flere dage eller uger, øges risikoen for at udvikle allergi. Akrylater kan også findes i limen, der samler selve det medicinske udstyr. Allergien viser sig som eksem med rødme, hævelse og knopper, som kan udvikle sig til sår og afskallet hud.
Neglelak, der skal hærde ved hjælp af UV-lys, indeholder også akrylater. Så snart neglelakken er tør, er der ikke risiko for allergi.
Kilde: Videncenter for Allergi og Astma-Allergi
15
Medicinsk udstyr til diabeteskontrol kan give allergi Akrylater er en betegnelse for en stor gruppe kemiske stoffer, hvor nogle af dem anvendes som bestanddel i klæbemidler. Visse akrylater er kendt som allergifremkaldende, og det har nu vist sig at være problematisk for børn med insulinpumper og glukosesensorer. Stoffet findes nemlig i det plaster, som hæfter det medicinske udstyr til huden. TE KST: F I E K RØY E R DA HL FOTO : R I TZAU SCA N P I X
M
an har længe vidst, at visse akrylater er kraftigt allergifremkaldende og kan give allergisk kontakteksem. Det er især problematisk for eksempelvis tandplejere, tandteknikere og kosmetikere, som hver dag møder de allergifremkaldende stoffer, når de for eksempel laver plastfyldninger i folks tænder, lægger lak eller laver kunstige negle på kunderne. De akrylater, der anvendes i forbindelse med tandarbejde og kunstige negle, er af en type, som i uhærdet form kan være stærkt allergifremkaldende, men så snart de er hærdet, er risikoen for allergi minimal. Derfor er problemet med akrylater, i disse situationer,
ASTMA-ALLERGI DANMARK MENER: ”Vi støtter hudlægernes ønske om, at der skal gøres noget ved problemet med allergifremkaldende stoffer i medicinsk udstyr. Bare fordi man har en sygdom, skal man jo ikke have en mere, fordi man gerne vil bruge de bedste værktøjer til at få styr på sin sygdom. Vi mener dog ikke, at deklaration er nok. Det kan hjælpe dem, der allerede har en allergi, men vi vil gerne gå skridtet videre og sikre, at man ikke får allergi ved brug af disse hjælpemidler. Derfor bør disse stoffer helt fjernes fra denne type af produkter.” Anne Holm Hansen, vicedirektør
16
AstmaAllergi · DECEMBER 2020/JANUAR 2021
størst hos dem, der arbejder med produkterne, som tandlæger og negleteknikere, men der ses også reaktioner hos forbrugerne, hvis de er uheldige at komme i kontakt med uhærdet akrylat. Men akrylater kan også bruges i en form, hvor de ikke hærder op og bliver hårde. Her anvendes de som klæbestoffer, for eksempel i insulinpumper og glukosesensorer, hvor de sørger for, at det medicinske udstyr sidder fast på huden. Da udstyret ofte sidder der i flere dage eller uger, øges risikoen for at udvikle allergi.
Husk: Alle bivirkninger og komplikationer i forbindelse med brug af insulinpumper og glukosesensorer og al anden brug af medicin og medicinsk udstyr skal anmeldes til Lægemiddelstyrelsen. Anvender du eller dit barn glukosesensor eller insulinpumpe, som giver hudproblemer, så tal altid med den behandlende læge, så det kan afklares, om det handler om allergi.
Mange børn har symptomer
Problemet er for nylig blevet bekræftet af et dansk studie fra Herlev-Gentofte Hospital og Videncenter for Allergi, som samler op på den forskning og viden, der findes på området. Eksempelvis viste en dansk undersøgelse fra 2018, at 90 procent af de børn, som brugte insulinpumpe, og 80 procent af de børn, som brugte glukosesensor, havde oplevet gener fra huden i form af kløe, sårdannelse og kontakteksem. Samme studie påpegede også, at den lim, der bruges til at samle selve pumpen eller sensoren, og limen, som bruges til at fæstne pumpe og sensor til plasteret, også kunne være skyld i allergiske reaktioner. Problemet opstår formodentlig, fordi akrylatet i limen siver igennem plasteret og ned på huden.
Brug for alternativer
Tendensen til allergisk kontakteksem hos børn med diabetes har vist sig de seneste år, i takt med at et stigende antal børn benytter insulinpumper og glukosesensorer. Ifølge forskerne er det medicinske udstyr
med til at øge kontrollen med sygdommen, mindske risikoen for at få for lavt blodsukker og give en bedre livskvalitet hos både børn og forældre. Derfor er det attraktive hjælpemidler. Men de ubehagelige bivirkninger kan gøre det svært at behandle den kroniske sygdom optimalt, og problemet bør tages alvorligt, mener forskerne bag det danske opsamlende studie. De opfordrer til, at der hurtigt bliver udviklet alternativt medicinsk udstyr til at behandle og overvåge diabetes, som ikke indeholder de allergifremkaldende stoffer. Derudover henviser forskerne til, at det bør være lovpligtigt at deklarere indhold i plastre, der anvendes til medicinske for-
TEMA FOKUS PÅ AKRYL ATALLERGI
Sprit hænder med omtanke
mål – på linje med hvad der gælder for kosmetiske produkter. På den måde vil det være tydeligt, om patienter med eksempelvis akrylat-allergi kan tåle plasteret. En deklaration betyder dog ikke, at akrylaterne forsvinder fra produkterne, og derfor vil der fortsat være patienter, som kan udvikle allergi over for de allergifremkaldende akrylater. Af studiet fremgår det også, at allergisk kontakteksem ved anvendelse af insulinpumper og glukosesensorer ikke kun er et stigende problem hos børn. Problemet findes også blandt voksne med diabetes. Der rapporteres desuden løbende om nye tilfælde fra hele verden. Derfor har internationalt anerkendte forskere sat fokus på netop behovet for ny lovgivning på europæisk niveau om fuld deklarationspligt af indholdsstoffer i medicinsk udstyr. Kilde: Ugeskrift for læger
Bruger du produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, er der minimal risiko for hudallergi hos dig og din familie. Find allergimærkningen der, hvor du handler.
Flet og del dit hjerte med andre. Snup et billede af hjertet, upload det på Facebook eller Instagram, og brug tagget #fletforfællesskabet.
Flet et hjerte fo 18
AstmaAllergi · DECEMBER 2020/JANUAR 2021
or fĂŚllesskabet 19
Skoler og daginstitutioner har corona-retnigslinjer, de skal følge. De ansatte skal blandt andet hjemsende børn med symptomer, som kan skyldes COVID-19 – for eksempel hoste. For børn med astma kan det betyde mange hjemmedage, da de kan opleve perioder med hoste, hvis sygdommen ikke er helt velbehandlet, eksempelvis efter en forkølelsesvirus. Det skaber usikkerhed og tvivl hos forældre.
Astma eller COVID-19?
Symptomer skaber usikkerhed hos forældre TE KST: J U LI E KO FO E D FOTO : F I E K RØY E R DA H L
A
stma-Allergi Danmarks Rådgivning modtager mange henvendelser fra forældre til børn med astma, som oplever at komme i klemme mellem myndighedernes udmeldinger om symptomer på COVID-19 og deres børns hoste på grund af astma. Når efteråret og vinteren sætter ind med køligere temperaturer, kan astmaen forværres hos nogle børn. Det kan blandt andet komme til udtryk som åndenød og hoste, der til forveksling kan minde om symptomer på COVID-19. For nogle forældre betyder det, at de i perioder må holde deres børn hjemme og lader dem teste flere gange for at være
20
AstmaAllergi · DECEMBER 2020/JANUAR 2021
helt sikre på at kunne udelukke, at der er tale om COVID-19. – Nogle oplever, at deres børn bliver sendt hjem på grund af hoste og påvirket vejrtrækning. Forældrene bliver i tvivl om, hvorvidt det skyldes en forværring af astmaen, eller om det er COVID-19. Andre er i tvivl om, hvorvidt de må sende deres børn afsted om morgenen, hvis de hoster på grund af en periode med forværring i astmaen, siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.
Snak med lægen om symptomerne
Sundhedsstyrelsen har ikke meldt noget specifikt ud omkring børn med astma,
men skriver i deres folder “Har dit barn symptomer på COVID-19?”, at “det kan være svært at skelne mellem, hvorvidt dit barn er forkølet, har COVID-19 eller anden luftvejsinfektion. En test kan afklare, om der er tale om COVID-19.” Ifølge Sundhedsstyrelsen får børn som regel ingen eller kun milde symptomer, hvis de bliver smittet med COVID-19. Hvis de udvikler symptomer, vil de som regel føle sig syge og blive trætte og slappe. Derudover er symptomerne de samme som hos voksne; tør hoste, feber og almen utilpashed. – Hos Astma-Allergi Danmark råder vi altid forældrene til at tale med lægen om,
SYMPTOMER PÅ COVID-19 HOS BØRN Typisk vil børn blive sløje, trætte og slappe, så de ikke leger og deltager i de ting, de plejer. Andre symptomer kan være: • Tør hoste • Feber • Almen utilpashed Man kan også have luftvejssymptomer, fx ondt i halsen, forkølelse med videre eller andre symptomer, som fx diarré. Man behøver ikke at have alle symptomerne på en gang. Kilde: Sundhedsstyrelsen
SYMPTOMER PÅ ASTMA HOS BØRN • Hoste. Barnet kan have tør hoste eller hoste med slim. Hosten kan komme, når barnet skal sove, om natten eller i forbindelse med latter, gråd eller anstrengelse. Måske har barnet langvarig hoste efter forkølelse.
hvorvidt symptomerne skyldes forværring i astmaen, eller om det er symptomer, der kræver en test for COVID-19. Uanset hvad årsagen er, er det vigtigt, at man handler på det, så barnet får det godt, siger Betina Hjorth. Er du forælder til et barn med astma, og ønsker du rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte Astma-Allergi Danmarks Rådgivning på 4343 4299 mandag til fredag fra klokken 9 til 12 og onsdag også klokken 16 til 18. Du kan som medlem også booke en rådgivning, når det passer dig, eller modtage skriftlig rådgivning. Det gør du i selvbetjeningen på www.astma-allergi.dk.
Børn med astma kan gå glip af mange gode dage på legepladsen med vennerne, fordi coronaretningslinjer siger, at de ikke må komme i institution eller skole, hvis de hoster eller har åndenød.
• Åndenød eller besværet vejrtrækning. Barnet kan have symptomer af forskellig sværhedsgrad. Ved svære symptomer kan barnet fx have hurtig og/eller besværet vejrtrækning i hvile og måske svært ved at tale i sætninger, eller når han/hun ligger ned. Måske har barnet en pibende eller hvæsende lyd på sin vejrtrækning eller klager over trykken for brystet. Husk, at det godt kan være astma, selv om barnet kun har et af symptomerne, og at børn med astma kan opleve symptomer i dagligdagen, som ikke entydigt signalerer sygdom i luftvejene – for eksempel træthed, utilpashed og dårlig appetit. Derfor er det vigtigt, at børnene får en korrekt diagnose og behandling, som kan være med til at sikre dem raske lunger og ordentlig livskvalitet som børn og resten af livet. Kilde: Astma-Allergi Danmark
21
” Vi holder mere styr på Når man har børn med astma, giver corona-epidemien nogle helt nye overvejelser og bekymringer. For Bolette Helms Skieller, som er mor til femårige Rosa, har det blandt andet medført, at de nu fører dagbog over datterens astmasymptomer. FORTA LT T IL : SOFIE M AT HIL DE M UN K FOTO: P RIVAT
Hvordan har det været at have et barn med astma i coronatiden? – Det har primært været usikkert. Så længe Rosa får sin forebyggende behandling, har hun normalt ikke gener eller vejrtrækningsproblemer. Men hvis hun ikke får sin medicin, så sætter det sig hårdt på lungerne. Og næsten enhver form for sygdom sætter sig også – selv den mindste forkølelse sætter sig i luftvejene, og hun hoster i ugevis bagefter. Så derfor bliver man usikker på, om hun vil blive hårdere ramt af corona end andre. Først var Rosa en del af risikogruppen på grund af sin astma, kunne vi forstå, og senere var hun så ikke. Men som forældre tænker man jo: Kan man nu være sikker på det? Bekymringen er størst inde i hovedet, og selvom vi har en god dialog med lægen og med institutionen, så ændrer det ikke på, at vi som forældre tænker meget over det. Hvad har I gjort for at håndtere situationen? – Vores fokus er enormt skærpet på at være velmedicineret
Bolette er mor til Rosa på fem år, som har astma. Familien på fire består af mor, far og to piger. De bor i Aarup på Vestfyn.
22
AstmaAllergi · DECEMBER 2020/JANUAR 2021
nu, hvor jeg før var en smule mere laissez-faire. Vi er blevet mere opmærksomme på hoste og på, at Rosa skal være velbehandlet hele tiden. Der er åbenhed mellem os og børnehaven, og vi har ikke oplevet, at Rosa er blevet sendt hjem. Men efter de få sygdomsforløb, hun har haft, har vi til gengæld holdt hende hjemme en til to dage mere, end vi normalt ville have gjort. Der har det været heldigt, at jeg kan arbejde hjemme, for ellers ville vi have haft et problem. Normalt ville vi bede bedsteforældrene om hjælp til at passe, men det er fuldstændigt udelukket nu på grund af corona, så den hænger på os selv. Fordi jeg kan arbejde hjemme, har jeg ikke brugt så mange ”barn syg”-dage, men jeg har så til gengæld arbejdet med et lille barn omkring mig. Det har mit arbejde heldigvis haft stor forståelse for, men jeg kan forestille mig, at der er rigtig mange børnefamilier, der kommer i klemme. – Børnene må ikke komme i børnehaven, hvis de er syge eller har symptomer på COVID-19, som for eksempel tør hoste. Derfor er tør hoste også noget, vi har været meget opmærksomme på, for hvad er tør hoste egentlig? Det kan være virkelig svært at vurdere hos en lille pige med astma, hvor der jo kan være lidt hoste. Efter en lille sygdomsperiode med noget helt andet, så var jeg virkelig i tvivl om, om jeg kunne aflevere hende. Jeg var ret sikker på, at hun ikke havde corona, men var der lidt tør hoste? Det fik mig og pædagogerne lige en snak om. Men vi er aldrig blevet afvist. Usikkerheden ligger mest hos os selv. Hvordan sørger I for, at Rosa er velbehandlet? – Vi fører astma-dagbog og har lært Rosa at bruge peakflow-meter. Om hun gør det rigtigt, det er vi ikke helt sikre på endnu. Men vi har gjort de her tiltag for at følge bedre med, og vi noterer alt, også om der for eksempel er hoste om natten – det har vi aldrig gjort før. Så har vi en fornemmelse af, hvordan det går, om det går godt eller begynder at gå tilbage, så vi er bare en lille smule på forkant med det. Det hjælper at have overblik og følge udviklingen. – For eksempel kom jeg til at overse, at inhalatoren var opbrugt, fordi vi havde justeret dosis efter aftale med lægen. Det kunne straks ses i vores skemaer, når
astmaen nu” vi tjekkede efter. Der var det rigtig vigtigt, at vi havde astma-dagbogen, fordi vi kunne se, at nu havde der altså været hoste flere dage i træk. Jeg ville godt nok være ked af det, hvis vi blev ramt på et tidspunkt, hvor vi på en eller anden måde manglede medicinen eller ikke var på rette dosis. Så vi går nu mere end nogensinde op i at holde overblik. Har I benyttet jer af muligheden for at blive coronatestet? – Vi har kun været til test med Rosa en enkelt gang, hvor hendes bedsteforældre gerne ville have børnene med på ferie. Da bedsteforældrene er i risikogruppen, så sørgede vi for, at børnene blev testet inden – og det har de bestemt ikke lyst til at prøve igen! Men ellers har der ikke været situationer, hvor vi har følt os nødsaget til at få taget en test. Som mange andre har vi skåret voldsomt ned
SÅDAN KAN DU FORHOLDE DIG IFØLGE ASTMA-ALLERGI DANMARKS RÅDGIVNING:
på kontaktfladen, så på den måde føler vi os ikke så udsatte.
• Dukker der symptomer op, der kan tyde på luftvejsinfektion, eller virker barnet utilpas, bør du kontakte lægen. • Hoster eller oplever dit barn andre vejrtrækningsproblemer på grund af astma, er det altid en god idé at snakke med lægen om en eventuel justering af behandlingen.
Taler I med andre børnefamilier, der oplever samme problematikker? – Vi har ikke været i kontakt med andre børnefamilier endnu, men det er en af årsagerne til, at vi meldte os ind i AstmaAllergi Danmark i foråret. Jeg følte usikkerhed og ville gerne høre om, hvordan andre håndterer det, og hvilke erfaringer og gode råd der findes. Vi vil også rigtig gerne høre historier fra dem, der har været igennem det – forhåbentlig kan det give lidt ro i maven.
Er der forskel på, om du inhalerer binyrebarkhormon, eller smører det på huden? Og hvad er binyrebarkhormon egentlig?
Find svar på dine spørgsmål om medicin på min.medicin.dk
Videnskabelig information på almindeligt dansk. Ingen reklamer. Altid opdateret. Min.medicin.dk udgives af Dansk Lægemiddel Information A/S.
23
Spørg Rådgivningen Vi er til for dig Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning med dit spørgsmål – så svarer vi dig inden for få dage.
Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske
Betina Hjorth
Ernærings- og husholdningsøkonom
Christine Højer Eriksen Sygeplejerske
FOTO: COLOURBOX
Høfeber:
Hvilken dyne er bedst i forhold til husstøvmideallergi? Hej Astma-Allergi Danmark. Jeg er rigtig glad for at sove med en silkedyne og vil derfor give mit barnebarn sådan en i julegave. Men nu er jeg i tvivl om, hvorvidt det er en god ide, når hun har allergi over for husstøvmider. Hvad synes I? Og hvis ikke silkedynen dur – hvad gør jeg så? Hilsen Else
24
AstmaAllergi · DECEMBER 2020/JANUAR 2021
Kære Else Tak for dit spørgsmål. Når man skal vælge materialer til dyne og puder, er det afgørende, at de kan vaskes ved 60 grader for at forebygge symptomer på husstøvmideallergi. Vi kender ikke dokumentation for, at husstøvmider ikke kan leve i silke. Om du vælger dyner af naturmaterialer eller af syntetiske materialer er altså underordnet, når blot de kan vaskes ved 60 grader og efter følgende tørretumbles.
Det vigtigste er derfor, at du er opmærksom på, om den dyne, du overvejer at købe til dit barnebarn, kan vaskes ved 60 grader. På vores hjemmeside kan du læse mere om dyner: allergi.astma-allergi.dk/ andreallergier/husstoevmider/dyner Mange hilsner Christine Højer Eriksen
Astma:
Kan jeg tage på af min astmamedicin? Hej Astma-Allergi Danmark Jeg har astma og tager en del astmamedicin. Jeg får både et kombinationspræparat morgen og aften, jeg har min akutspray, og så får jeg en tablet med indholdsstoffet montelukast hver aften. Kan man tage på af astmamedicin? Jeg synes nemlig, jeg har fået større og større problemer med min vægt. Mvh Bodil
Hej Bodil Vægtøgning er ikke en kendt bivirkning ved inhalationsbehandling, og det er heller ikke noget, vi hos Astma-Allergi Danmark har erfaret, er et problem. Det gælder for både inhalationssteroider, langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin og anfaldsmedicin, som indeholder korttidsvirkende, luftvejsudvidende medicin. Som tillægsbehandling til inhalationsmedicin får du tabletter med montelukast. Vægtøgning er heller ikke en kendt bivirkning her.
Nogle gange kan det være nødvendigt ved astma at tage prednisolon-tabletter, enten som en kort kur eller som fast lav daglig dosis. Du nævner ikke, at du får den behandling, men det er en kendt bivirkning, at prednisolon kan give hævelser på grund af væskeophobning i kroppen. Det er desuden vores erfaring, at det også kan give almindelig vægtøgning. For nogle personer med astma, der oplever en øgning af vægten, handler det om, at man ikke er velbehandlet og
derfor får symptomer, når man er fysisk aktiv. Det kan medføre, at man ikke motionerer tilstrækkeligt, og dermed stiger vægten. Vi opfordrer til, at man taler med lægen, så man kan få den rette behandling og dermed ikke møder begrænsninger i hverdagen. Under alle omstændigheder bør du dog tale med lægen, hvis din vægt stiger uforklarligt. Med venlig hilsen Rikke Lystbæk Thygesen
FOTO: COLOURBOX
25
Astma-Allergi Danmark opfordrer butikkerne:
Drop parfumeret håndsprit Parfumeret håndsprit i butikker og på restauranter er problematisk for mennesker med parfumeallergi, som kan få store gener. Samtidig øger mængden af allergifremkaldende parfumestoffer i dagligdagen risikoen for at udvikle livslang kontaktallergi hos dem, der ikke allerede er ramt. Derfor opfordrer Astma-Allergi Danmark til, at man bruger håndsprit uden parfume. T E KST: SOFIE M AT HIL DE M UN K FOTO: KE L LY SIKKEM A / UN SPL ASH
H
åndsprit er lige effektiv, hvad end den dufter af parfume eller er uden tilsatte duftstoffer. Men med den øgede brug af håndsprit blandt danskerne opstår der også en øget risiko for at udvikle generende og livslang parfumeallergi, hvis det oftest er parfumeret håndsprit, man smører sig ind i. I butikkerne kan det dog være svært at vide, om der er parfume i håndspritten, inden man bruger den. – Det er et problem at blive udsat for noget, man ikke ved hvad er. Hvis du allerede har allergi, kan du ikke vide, om håndspritten indeholder de parfumestoffer, du ikke kan tåle. Og hvis du ikke allerede har allergi, så kan du heller ikke vide, om håndspritten indeholder allergifremkaldende parfumestoffer, som gør, at man kan risikere at udvikle allergi. Derfor er der ingen grund til at bruge håndsprit med parfume i butikkerne, når der findes rigeligt med håndsprit uden parfume, siger Jeanne Duus Johansen, som er leder af Videncenter for Allergi.
26
AstmaAllergi · DECEMBER 2020/JANUAR 2021
PARFUMEALLERGI Allergi over for parfume hører under det, der hedder kontaktallergi. Kontaktallergi er en allergi, man selv kan forebygge. Det gør man blandt andet ved at undgå de indholdsstoffer, som kan være allergifremkaldende – for eksempel parfume. Risikoen for at udvikle livslang parfumeallergi øges, jo mere man kommer i kontakt med allergifremkaldende parfumestoffer i løbet af livet. Mindst 20 procent af den danske befolkning har kontaktallergi, som kan give eksem, rødme, hævelse og kløe.
Flere henvendelser om parfumeret håndsprit
Astma-Allergi Danmarks Rådgivning har fået en række henvendelser fra bekymrede medlemmer, som har fået allergiske reaktioner på grund af den parfumerede håndsprit, der står fremme i butikker og på restauranter. Det er nemlig ofte ikke let at finde oplysninger om, hvorvidt der er parfume i eller ej, og derfor kan det være svært at undgå. – Samtidig oplever de berørte, at der bliver set skævt til én, hvis man undlader at spritte, fordi man anvender sin egen, for eksempel når man har parkeret cyklen eller bilen. Vi bliver spurgt, om det virkelig kan være rigtigt, at butikkerne frit kan stille potentielt allergifremkaldende håndsprit frem – som ofte opleves som obligatorisk at benytte sig af. Der findes desværre ingen retningslinjer på området, som kan hjælpe allergikerne, fortæller Betina Hjorth, som er rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark. Astma-Allergi Danmark opfordrer derfor butikkerne til at droppe den parfumerede håndsprit og i stedet for gå efter varianter med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic. Det vil også være en hjælp for mennesker med parfumeallergi, hvis butikkerne sørger for at gøre det tydeligt, hvis håndspritten indeholder parfume.
Din tryghed er vigtig for os I løbet af efteråret har vi i Astma-Allergi Danmark ringet rundt til vores medlemmer for at snakke med jer om, hvordan vi kan hjælpe jer her i corona-pandemien. Vi håber, du blev hjulpet. TE KST: AST M A-A LLE RG I DA N M A RK FOTO : CO LOU R B OX
E
fterårets tryghedsopkald til AstmaAllergi Danmarks medlemmer fandt sted på et tidspunkt, hvor smitten med COVID-19 var i stigning over hele landet, og vi skulle vænne os til flere og flere restriktioner i vores hverdag. For nogle medførte myndighedernes udmeldinger forvirring, bekymring og ensomhedsfølelse – og det afspejlede sig i samtalerne, som blev varetaget af den social-
Sådan hjælper vi dig i coronapandemien:
økonomiske virksomhed All Ears. Vi håber, at I gennem samtalerne blev klogere på, hvordan vi kan hjælpe jer. Er du en af de få, der ikke har modtaget et opkald, er det formentlig, fordi vi ikke har dit telefonnummer. Gælder det for dig, kan du enten indtaste dit telefonnummer i selvbetjeningen på hjemmesiden, eller du kan kontakte os på info@ astma-allergi.dk eller telefon 43 43 59 11.
Vind biografbilletter
Under samtalerne blev alle medlemmer tilbudt at tilmelde sig betaling af kontingent via MobilePay. Vi trækker lod om to biografbilletter blandt alle MobilePaymedlemmer ved udgangen af 2020. Hvis du ønsker at tilmelde dig MobilePay-betaling, skal du kontakte vores administration på mail eller telefon, så klarer vi konverteringen.
Har du spørgsmål, undren eller bekymring, kan du kontakte vores Rådgivning på tlf.: 43 43 42 99 mandagfredag fra kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18. Husk, at du som medlem også kan få skriftlig rådgivning gennem selvbetjeningen.
Vi oversætter myndighedernes retningslinjer, så de bliver håndgribelige for dig med astma, allergi, eksem eller høfeber. Følg med på vores corona-sider, som vi løbende opdaterer: www.astma-allergi.dk/coronavirus
Del dine bekymringer, spørgsmål og erfaringer med andre i samme situation som dig gennem vores Facebookgruppe ”Allergi, høfeber, astma og eksem – for Astma-Allergi Danmarks medlemmer”. I forbindelse med corona-pandemien er psykolog Lisbeth Stampe Frölich tilknyttet Rådgivningen. Hun varetager enkelte telefonsamtaler med dem, der har behov. Du kan komme i kontakt med Lisbeth gennem vores Rådgivning.
27
Nyt fra forskningen
Dansk topforskning får milliontilskud:
Kan kosttilskud til gravide forebygge astma? Forskere fra Dansk BørneAstma Center har fundet frem til afgørende viden om sammenhængen mellem en mors kost og hendes barns sundhed i de tidlige leveår. Nu har det europæiske forskningsråd under EU tildelt 11 millioner i bevilling, så forskerne kan dykke ned i en forklaring, som kan bruges til at præcisere forebyggelsen af astma. T E KST: SO F I E M AT H I LD E M UN K FOTO : CO LOU R B OX
ASTMA: Det er ikke første gang, at de spændende forskningsresultater fra professor Bo Chawes og Dansk BørneAstma Center når siderne i AstmaAllergi-bladet. Og nu er der flere gode nyheder om det omfattende studie, der har fulgt 700 kvinder og deres børn siden graviditeten, og som samarbejder med Harvard University i USA. Forskningsprojektet er blevet tildelt 11 millioner kroner i et såkaldt starting grant fra EU, så de i de næste fem år kan søge efter forklaringer på de sammenhænge, som studiets store mængde af data indtil videre har afsløret. Tanken bag er, at når man kender til forklaringerne, kan man skabe præcise metoder til at forebygge astma.
Fiskeolie og D-vitamin
To af de mest markante fund, forskerne har gjort, er betydningen af fiskeolie og D-vitamin i kosten. Et forsøg viste, at et tilskud med fiskeolie (som typisk også kendes som ”Omega-3”-fedtsyre) under graviditeten kunne nedsætte barnets risiko for astma ved seks år med 25 til 30 procent. Tilsvarende blev børnenes risiko for astmatisk bronkitis – det vil sige astmalignende symptomer ved forkølelser i de første tre leveår – nedsat med en fjerdedel i
28
AstmaAllergi · DECEMBER 2020/JANUAR 2021
et forsøg, hvor de gravide indtog syvdobbelt af den normalt anbefalede dosis D-vitamin. At det netop er fiskeolie og D-vitamin, der er blevet sat under lup, skyldes den livsstil, mange i den vestlige del af verden har. Den er kendetegnet ved to ting: For det første at vi får mindre sollys og dermed får mindre D-vitamin, fordi vi opholder os mere indendørs. For det andet spiser vi mere forarbejdet mad og får mindre fiskeolie gennem kosten. I takt med at flere lande verden over adopterer en mere ”vestlig” livsstil, ses der også her stigninger i sygdomme som netop astma. – Når disse ændringer er indtruffet samtidig med en stigning i børneastma, er det nærliggende at kigge på, om de to ting hænger sammen. Og det har vi så bevist, at de gør med dette forsøg, hvor vi har fulgt en række mødre og deres børn fra graviditet og op gennem barndommen, fortæller professor og børnelæge Bo Chawes, som er professor og seniorforsker ved Dansk BørneAstma Center. Men hvorfor så ikke bare give alle gravide fiskeolie og D-vitamin? Fordi nogle kvinder slet ikke har gavn af det, mens det for andre har en enormt stor positiv effekt, forklarer Bo Chawes. Derfor skal det bruges mere præcist:
DANSK FORSKNINGSCENTER LEDER STORT ASTMASTUDIE Dansk BørneAstma Center samarbejder med blandt andet Harvard University i USA om et stort forskningsstudie. Studiet er et såkaldt kohorte-studie. En kohorte er en gruppe af mennesker med fælles karakteristika, som følges over tid. Kohorten på 700 mødre og deres børn i Danmark blev fulgt af forskerne gennem graviditet og op til 6 års-alderen. Denne kohorte kaldes COPSAC-2010. Tilsvarende har forskerne i USA en kohorte, som bruges til at eftertjekke de resultater, som de danske forskere finder. Denne kohorte kaldes VDAART. Der er i alt 1500 familier, som medvirker i undersøgelsen.
Drømmen for forskerne er at lave et målekit, hvor moren ved første graviditetsbesøg hos egen læge får taget en blodprøve og får identificeret de markører, der kan sige, om hun vil have gavn af forskellige kosttilskud. Forskningsresultaterne kan måske også på sigt danne grobund for ændringer i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for forebyggelse. Forskere har kortlagt, hvad moderens indtag af D-vitamin og fiskeolie under graviditeten betyder for udviklingen af astma og astmatisk bronkitis hos barnet.
– Vores studier har vist, at man kunne halvere barnets risiko for børneastma blandt nogle af mødrene, men blandt andre mødre havde det overhovedet ingen effekt. Så måske skulle man vælge noget andet til de mødre.
Analyse af molekyler i blodet skal give svar
Næste skridt er at finde ud af, hvordan og hvorfor kosttilskuddene er gavnlige for nogle og ikke for andre, så man målrettet kan forebygge astma og astmatisk bronkitis. Det vil forskerne gøre ved at undersøge blodprøver fra mødrene taget under graviditeten, og fra børnene taget da de var seks måneder, 18 måneder og seks år. Ved hjælp af en teknik, der måler små signalmolekyler i blodet, kaldet metabolitter, kan forskerne se forsøgspersonernes såkaldt metaboliske profil. – Den metaboliske profil er resultatet af den genetik, man har, og det miljø, man er udsat for. Hvis man spiser noget specifikt, så vil ens metaboliske profil ændre sig, men det er betinget af, hvilken genetik man har, siger Bo Chawes. – Vi vil se på, hvordan den metaboliske profil ændrer sig, hvis man har fået fiskeolie eller D-vitamin under graviditeten. Forhåbentlig finder vi nogle markører, der viser, hvem der har gavn af de forskellige tilskud.
ADHD og adfærdsvanskeligheder
Som noget nyt vil forskerne i det videre arbejde også se på adfærdsvanskeligheder i barndommen – som for eksempel udvikling af ADHD. ADHD og astma er normalt ikke to tilstande, man kæder sammen, men Bo Chawes forklarer, at der faktisk er en overrepræsentation af ADHD blandt mennesker med astma. Det faktum får forskerne til at overveje, om sygdommene kan have et fælles ophav, som ligger til grund i vores kost og livsstil. En del af de nuværende resultater peger i den retning – for eksempel scorede børnene højere på mental udvikling (dette var især gældende hos drengene), hurtigere sprogudvikling og opnåede hurtigere motoriske milepæle, som at kunne kravle og gå, hvis moren havde fået kosttilskud med fiskeolie under graviditeten. – Der var en hel række af markører for psykosocial udvikling i barndommen, som blev bedret af, at mor fik fiskeolie i graviditeten – noget, som jo også virkede på astma. Så vi vil undersøge, om der er en fælles miljømæssig faktor, som betyder noget for udviklingen af begge sygdomme, siger Bo Chawes.
Barndommen er afgørende for vores sundhed
Bo Chawes forklarer, at hypotesen bag undersøgelserne bygger på, at vi tidligt i livet kommer ind på den bane, som har betydning for vores generelle sundhedstilstand livet igennem. Og meget tyder på, at det har betydning, hvilken kost moren får under graviditeten, og hvad man i øvrigt bliver udsat for som lille. – Der er meget der tyder på, at kimen til sygdom og sundhed igennem livet er at finde i graviditetsperioden og i det helt tidlige liv. Det er der, ens udvikling og immunforsvar er påvirkeligt. Hvis man ikke får det, man skal have af D-vitamin og fiskeolie, og hvis man ikke bliver udsat for de rigtige bakterier og så videre, så kan man blive syg og måske også få flere sygdomme på en gang," uddyber Bo Chawes. Forhåbentlig bliver vi med den fremtidige forskning endnu skarpere på at forebygge sygdomme som astma og ADHD. Indtil videre viser forskningen i hvert fald, at det er vigtigt, at vi får nok fiskeolie og D-vitamin – især under graviditet. For som Bo Chawes siger, så er det værste, der kan ske, at det hverken gør fra eller til.
29
Nyt fra forskningen
Luftforurening kan medføre astma hos børn Små børn er særligt udsatte i forhold til luftforurening, der kan medføre astma og vejrtrækningsproblemer. Bliv klogere på, hvordan du selv kan minimere dit barns møde med luftforurening i det daglige. TE KST: J U LI E KO FO E D • FOTO: COLOURBOX
ASTMA: Nu bekræfter et stort dansk studie fra Aarhus Universitet tidligere forskning: Børn, der udsættes for højere niveauer af fine partikler i luften som vejstøv, bilos og brændeovne, er mere tilbøjelige til at udvikle astma og få vejrtrækningsproblemer end børn, der ikke er udsat. Astma er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn, og op til 10 procent af alle danske skolebørn er ramt af luftvejssygdommen. – Resultaterne viser, at mindre luftforurening med fine partikler kan reducere antallet af børn, der udvikler astma og får problemer med vejrtrækningen, og som kommer hos udsatte befolkningsgrupper, siger professor Torben Sigsgaard i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet. Hvorfor det forholder sig sådan, kan studiet dog ikke give noget svar på, da det er et observationsstudie. Det vil sige, at forskerne undersøger tilstanden hos en befolkningsgruppe og dermed får et øjebliksbillede, men uden at kunne sige noget om årsagen.
Tag dine forholdsregler
Luftforurening kan ikke kun medføre astma hos små børn – man har længe været klar over, at det kan forværre symptomer hos børn, der i forvejen har en luftvejssygdom som for eksempel astma. Har man et barn med astma og befinder sig i et område med høj luftforurening, er det derfor en god idé at tage sine forholdsregler: – Vær opmærksom på barnets symptomer, og kontakt lægen, hvis du oplever forværring af sygdommen. Helt konkret skal du lægge mærke til, om dit barn hoster meget, har hvæsende vejrtrækning eller får åndenød, siger rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark Betina Hjorth.
30
AstmaAllergi · DECEMBER 2020/JANUAR 2021
Hvor kommer luftforureningen fra?
Den største kilde til forurening i Europa er vejtrafikken. Luftforurening er derfor specielt et problem i større byer, hvor der er meget trafik. Personbiler, busser og lastbiler forurener luften i lav højde, hvor vi mennesker opholder os. I tæt trafikerede områder og smalle gader med høje bygninger kan forureningen nå så høje koncentrationer, at det er sundhedsskadeligt. Totalt set er forureningen fra industrien per år dog større end forureningen fra trafikken. Men industriområder ligger oftest langt fra beboelsesområder, og eventuel røg fra for eksempel kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg renses, inden den sendes ud i luften i høje skorstene. Derfor kommer den værste forurening i ”næsehøjde” også i langt højere grad fra trafik, brændeovne og brændefyr, end den kommer fra industrien. Kilde: Aarhus Universitet
BAG OM STUDIET Studiet inkluderer et stort antal børn fra alle sociale klasser og en bred aldersgruppe. Studiet omfatter 800.000 danske børn født mellem 1997 og 2014. Heraf blev cirka 123.000 identificeret med astma og vejrtrækningsproblemer. Børnenes helbredsoplysninger blev sammenholdt med deres forældres og med data om forældrenes rygning, indkomst, uddannelsesniveau og detaljerede billeder af luftforurening på børnenes adresser. Her viste det sig, at børn fra områder med høj luftforurening har større risiko for at udvikle astma. Studiet er finansieret af Nordic Welfair NordForsk & BERTHA og Novo Nordisk Fondens ”Challenge Programme". Studiet er et observationsstudie. Det vil sige, at man undersøger tilstanden hos en befolkningsgruppe og får et øjebliksbillede, men uden at kunne sige noget om årsagen. Den videnskabelige artikel om studiet er publiceret i British Medical Journal.
GODE RÅD, HVIS DU VIL MINIMERE DIT OG DIT BARNS MØDE MED LUFTFORURENING Du kan blandt andet tænke over følgende: • Undgå stærkt trafikerede veje i myldretiden. Prøv at finde en alternativ ”grøn” rute. • Planlæg udendørs aktiviteter så langt væk fra trafikerede områder som muligt. • Sover dit barn ude, så stil barnevognen så langt væk fra trafikerede områder som muligt, fx på bagsiden af huset væk fra vejen. • Luft ud ”til gården frem for til gaden”.
Peanutstudie på forsiden af anerkendt tidsskrift Et stort studie af livskvalitet hos børn og voksne med peanutallergi, som Astma-Allergi Danmark har bidraget til, fik for nylig forsiden af det anerkendte engelske tidsskrift “Clinical & Experimental Allergy” fra British Society for Allergy & Clinical Immunology. TEKST: F I E KRØYER DAHL
ALLERGI: – Vi ved, at peanutallergi kan være en af de svære allergier at leve med, fordi den kan være livstruende. Helt almindelige dagligdagssituationer opleves pludselig som farlige for peanutallergikeren. Det sagde Astma-Allergi Danmarks rådgivningschef, Betina Hjorth, i en stor artikel om det internationale studie “APPEAL-2: A pan-European qualitative study to explore the burden of peanut-allergic children, teenagers and their caregivers”, som blev bragt her i bladet tidligere på året.
UDENDØRS LUFTFORURENING KAN MÅLES I INDEKLIMA Det er nok de færreste, der tænker over, at kvaliteten af luften udendørs rent faktisk har betydning for luftforu reningen indenfor. Udeluften trænger ind i din bolig gennem sprækker, døre, vinduer og ventilation. Det gælder specielt for de fine partikler, hvor ca. 70 procent af de fine partikler fra udendørs forurening kan måles indenfor. Husk, at mange andre aktiviteter i dit hjem – fx rygning, madlavning, brændeovn og stearinlys – også forurener luften, endda med mange af de samme stoffer, som findes i udeluften. Eksempler på luftforurenende indendørskilder er: • gaskomfurer – især NO2 og CO2 • tobaksrøg – partikler, tjærestoffer m.m. • afdampning fra bygningsmaterialer – fx formaldehyd fra spånplader
Bekymringer og frustrationer
Astma-Allergi Danmark og flere af foreningens medlemmer har bidraget til den vigtige forskning, og i november var studiet forsidehistorie i det anerkendte engelske tidsskrift “Clinical & Experimental Allergy”, som udgives af British Society for Allergy & Clinical Immunology. I studiet blev et spørgeskema om at leve med peanutallergi besvaret af voksne med peanutallergi, forældre til børn med peanutallergi, som svarede på barnets vegne, og af forældre, som svarede på deres egne vegne. Resultaterne beskrev et liv med begrænsninger i hverdagen, bekymringer og frustrationer over andres manglende forståelse – og ikke mindst mobning og isolation som følge af, at man fx undgår eller bliver ekskluderet fra sociale kontekster. Læs eller genlæs hele artiklen “Peanutallergi påvirker psyken” om studiet i AstmaAllergi 4/2020 på www.astma-allergi.dk/ bladarkiv.
• afdampning fra møbler – fx terpener, formaldehyd, linolie og limstoffer • brændeovne – partikler, tjærestoffer og dioxiner Det er derfor vigtigt, at du lufter ud i din bolig. Bor du i et stærkt trafikeret område, bør du dog undgå at lufte ud i myldretiden morgen og eftermiddag.
31
Opskrifter fra Karina Villumsen Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden hvede, mælk og æg. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk. Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk. Karina Villumsen
Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom www.madgudinden.dk
FOTO: KARINA VILLUMSEN
Juleaften, o hvor er du sød 32
… så skal alle folk ha' risengrød. Hører du til typen, som får risengrød før julemaden? Eller risalamande efterfølgende? Eller kender du til gammeldags kål –eventuelt med kanelsukker på? Her kommer tre retter, som vækker glæde, alt afhængig af hvor i landet du kommer fra. AstmaAllergi · DECEMBER 2020/JANUAR 2021
CREMET RISALAMANDE UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG
Til 4 personer Ingredienser Risengrød: 1/2 liter kokosmælk, ærtedrik eller mandeldrik 90 gram grødris Fyld til risengrøden: Pisk ½ liter vegetabilsk fløde til skum (ikke alt for stift) ½ tsk. vaniljepulver Ca. ½ dl sukker (smag til) Evt. grofthakkede blancherede mandler Evt. 1-2 spsk. sherry eller rom
> Sådan gør du:
Hæld kokosmælk og grødris i en gryde. Kog det op til grød på lav til mellem varme, rør i det med jævne mellemrum. Det tager ca. 20 minutter. Lad grøden køle helt af. Rør risengrøden med vegetabilsk flødeskum, vaniljepulver og sukker og evt. mandler og spiritus. Servér med kirsebærsauce.
Mælkefri "flødeskum" Der findes mange forskellige typer vegetabilsk flødeskum. Bageren har en udmærket “flødeskum” (Erlet), som ofte bruges til at stive flødeskumskager af, og som er vegetabilsk. Måske kan du være heldig at få lov at købe lidt hos din lokale bager. Har du adgang til Inco, kan Erlet også fås der. I helsekostbutikker og supermarkeder kan du også finde plantebaserede udgaver af ”flødeskum”. Husk at sætte dem på køl inden brug, da det gør dem nemmere at piske.
”CHIA”ALAMANDE UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG
Til 2-4 personer Denne ”ris”alamande er helt uden ris og mælk. En lidt anderledes udgave, som også smager dejligt som morgenmad med skivede bananer, blåbær marmelade og hakkede mandler. Ingredienser 2 ½ dl cashewnødder – udblødt i 2 timer 2 ½ dl vand eller mandeldrik 2 tsk. vaniljepulver 5 dadler opblødt i 1 dl vand i 2 timer eller natten over (eller ¾ dl ahornsirup eller sukker) ½-1 dl dadelvand for mere sødme (eller ekstra vand/ mandeldrik)
3 spsk. chiafrø Hakkede mandler Evt. sherry eller portvin
> Sådan gør du:
Blend cashewnødderne med vand, vanilje, dadler og dadelvand. Blend det sammen til creme. Hæld cremen i en skål, og rør chiafrø i. Vent 10-15 minutter, så chia frøene får lov til at suge væsken. Rør mandler i, eller pynt med hakkede mandler. Servér med jordbær-/hindbærsauce eller blåbærmarmelade. Til juleaften tilsættes eventuelt en smule sherry eller portvin.
GAMMELDAGS HVIDKÅL UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG
Til 3-4 personer Ingredienser Et halvt hvidkålshoved uden stok og dækblade Vand til kogning af hvidkålen – det skal lige dække Evt. 1 ½ tsk. salt til ½ liter vand Ca. 1 ½ dl madlavningshavrefløde, -sojafløde eller -mandelfløde Ca. 50 g mælkefri margarine, olivenolie eller neutral kokosolie Et par drys hvid peber Salt efter smag Tilbehør: Kanelsukker eller salt og peber
> Sådan gør du:
Skær stokken fra kålen, og skær kålen i mindre stykker. Kog stykkerne i letsaltet vand i ca. 30-45 min., til kålen er mør. Hæld vandet fra gryden, og blend hvidkålen i en foodprocessor. Der må gerne være lidt bid tilbage. Fordel den blendede hvidkål i et tørt viskestykke i en sigte. Læg noget tungt ovenpå, og pres alt vandet ud. Kom det blendede, udvandede hvidkål i en gryde med den mælkefri margarine/kokosolie/olivenolie og “fløde”. Varm kålen langsomt op under omrøring, så den ikke brænder på. Konsistensen skal være lidt efter givende, men hverken våd eller tør. Tilsæt evt. lidt mere olie og “fløde”. Smages til med salt og en smule hvid peber.
TIP: Julekål, krystekål, knuget kål, vreden kål, slyngkål. Kært barn har mange navne, men de fleste kender det som julekål eller gammeldags hvidkål. Denne ret smager dejligt til frikadeller, røget skinke, medister eller letrøget flæsk sammen med sennep, rødbeder og enten salt og peber eller kanelsukker efter smag. Prøv dig frem! Og husk at tjekke ingredienserne i dit tilbehør. 33
Lokalnyt / Fra medlem til medlem Arena Nord 800 m og til gågaden 250 m. Pris fra 450 kr./døgn. Kontakt Hanne og Poul, telefon 21498120/ 22988156 eller e-mail hplfrh@post.tele.dk.
En God Morgen - Hver Morgen! AllerGuard® allergentæt betræk beskytter effektivt mod husstøvmideallergener. Vævet af mikrofibre, blødt som silke og med høj sovekomfort.
Overtræk til madras, pude og dyne, eller AllerGuard® dyne og pude med fyld af 90% håndsorteret polske gåsedun.
AllerGuard®
Ferielejlighed i Frederikshavn Lejligheden indeholder stue med sovesofa, soveværelse med dobbeltseng (kan deles), fuldt udstyret køkken-alrum og badeværelse. Lejligheden er røg- og dyrefri, og der er adgang til vaskerum og have. Lejen er inkl. sengelinned og håndklæder, og der er ”startpakke” med kaffe og the. Flere muligheder for indkøb inden for 200-400 m. Afstand til
Sommerhus på Langeland Murstenshus på ca. 100 m2 i Hen netved udlejes. Der er 4 sovepladser, hvoraf de 2 er i en del af vinkel-
stuen. Stuen har 2 franske glasdøre ud til stor terrasse mod syd. Huset er helt nyrenoveret med bl.a. klinkegulv m. varme over det hele. Nyt køkken og bad etc. Varme: Luft til vand. Ingen brændeovn, rygning eller husdyr. Tilstræber duftneutral, har selv duft- og kemikalieoverfølsomhed ud over multiallergi. Ca. 3 km fra Langelandsbæltet og 15 min. kørsel fra kysten mod vest (Hesselbjerg og Ristinge Strande). Billeder sendes på forespørgsel. Ring gerne, og hør nærmere. Tlf.: 66105891/23232591. Skriv til obro@privat.dk for booking og mere information. Pris i højsæson 3.250,- pr. uge plus forbrug. Uden for sæson billigere. Bedste hilsner Inger.
Tlf.: 6617 2511 • 4063 3552 www.allerguard.dk • info@allerguard.dk
Husstøvmideallergi eller Eksem? ALLERGY CONTROL Husstøvmidetæt sengetøj og betræk til sengen i lækker komfortabel bomuld. DERMASILK Textilserie der lindrer kløe og irritation samt reducerer symptomer ved atopisk eksem og børneeksem.
Skal du have et legat? Kunne du selv, eller kender du en, der kunne brug en økonomisk håndsrækning i det kommende år? Astma-Allergi Danmark er glade for igen i 2021 at kunne uddele 20 legater à 5000 kroner til ældre, enlige medlemmer. Legaterne er bevilget af Fondation Juchum. Alle ældre, enlige medlemmer opfordres til at søge. Sådan søger du Send en kort begrundelse, hvor du forklarer, hvorfor netop du har brug for tilskuddet. Ansøgningen sendes online via foreningens system til at sende sikre mails. Gå ind på www.astma-allergi.dk/sikker-mail, og send en mail derfra.
www.jepsenhealthcare.dk
Vær opmærksom på, at beløbet bliver indberettet til SKAT, og hvis du får sociale ydelser, kan legatet blive modregnet disse.
Kelly Sikeema/Unsplash
Ring tlf. 4499 1432 eller gå ind på webshoppen
34
AstmaAllergi · DECEMBER 2020/JANUAR 2021
Send en julebuket til en, du holder af – så føles afstanden lidt mindre
For hver solgt buket donerer FLOWR 10 kroner til Astma-Allergi Danmark Køb din buket på www.flowr.dk
Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11
Ren luft Lux luftrenser fjerner over 99,9% af allergener, skimmel, vira og bakterierr på esten t s r nde og -seku privat.dk til dig. 0 3 Tag .n2cning www gtige løs en ri find d
Kr. 1.250,kontant K 35 Kr. Kr 351,1,-- pr. mdr.. *) 1, Kr 12.625,- konttant Kr. Kr
Lux AeroGuard 4S til større rum med fjernbetjening og 2 lydløsniveauer.
Kr. 26 K Kr 264 4,- pr. mdr m *) Kr. 9.500,- ko ontant
Lux AeroGuard Mini til mindre rum med 3 niveauer - også lydløs.
Lux Luftfugter Luftfugtighed på 45-55% reducerer influenza-virus med op til 80% (**
(** Ref: Dr. John D. Noti m. fl.)
Priser er inkl. moms. Luftrenserne bliver leveret og installeret hjemme hos dig. *) Rente- og gebyrfrit i 36 mdr. forudsat automatisk kortbetaling. 14 dages fortrydelsesret på kreditaftalen. Udbydes i samarbejde med Express Bank.
N2C ApS • Lerbækvej 8 • 2680 Solrød Strand • 4344 4400 • info@nordic2care.dk
Privat:
www.n2c-privat.dk Facebook/n2cprivat
www.nordic2care.dk
Erhverv: Facebook/nordic2care