Astma koster milliarder

*

* *

Hun hjælper astmatikere

*

Astm arbej a og dsliv

*

Får du astma af noget på jobbet, og overvejer du at skifte branche eller kvitte arbejdslivet helt, så læs videre. For Vivi Schlünssen lever bl.a. af at hjælpe mennesker med udfordrede lunger til at blive i jobbet. Hun svarer her på, hvorfor en konsultation hos en arbejdsmediciner kan være løsningen for dig med astma AF STINE RAMLYNG / SR@ASTMA-ALLERGI.DK

H

vad laver en arbejdsmediciner?

En arbejdsmediciner er ekspert i at se på sammenhængen mellem arbejde og sygdom i meget bred forstand. Helt konkret kan jeg tage med ud på patientens arbejdsplads og gå med rundt og kigge på, om det kan være noget på arbejdet, der er skyld i, at patienten får astma. Hvis der er det, så laver jeg en skriftlig tilbagemelding til virksomheden om, hvilke tiltag der eventuelt kan gøres for, at medarbejderen kan blive i jobbet. Det kan dreje sig om en bager, der har melallergi, men hvor en bedre udsugning kan hjælpe vedkommende. Det kan også være en frisør med håndeksem, som jeg råder til at undgå at farve og blege hår, men som fortsat kan klippe kunderne. Hvis ikke patienten kan blive i jobbet, rådgiver jeg om, hvad han eller hun så kan gøre. Måske kan vedkommende blive på samme arbejdsplads men i en anden arbejdsfunktion. Det er ofte den bedste løsning for patienten, men af og til er det altså nødvendigt, at patienten helt skifter arbejdsplads eller endda skifter til et andet erhverv.

Hvad er forskellen på en lungemediciner, en hudlæge og en arbejdsmediciner?

Lungemedicineren og hudlægen er begge eksperter i udredning og behandling af hhv. lungeog hudsygdomme. Arbejdsmedicineren har primært fokus på arbejdsmiljøets betydning for ast-

Tema

ma og andre sygdomme samt forebyggende tiltag, der kan fastholde patienten i job.

Hvornår er det relevant at komme til en arbejdsmediciner?

Det er det, når der er mistanke om, at arbejdet er årsagen til sygdom, eller når arbejdet forværrer en allerede bestående sygdom. Ofte bliver det dog ikke opdaget, at luftvejssygdomme som astma kan skyldes - eller forværres - af jobbet.

Hvordan kan man ikke opdage, at jobbet giver eller forværrer astma?

'HW NDQ GHU Y¨UH ƿ HUH JUXQGH WLO (QWHQ I§U SD tienten eller lægen slet ikke tanken, fordi symptomerne kommer efter arbejde. Nogen synes også, at det bare er en naturlig del af arbejdet at have luftvejssymptomer. Andre gange kan det være svært at skelne mellem private og arbejdsmæssige eksponeringer.

Hvad skal der til for at komme til en arbejdsmediciner?

Det kræver en henvisning fra egen læge, fagforening eller arbejdsmiljøorganisation på virksomheden.

Se listen over de arbejdsmedicinske klinikker, GHU ƾ QGHV L 'DQPDUN S§ www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/om os/links/amk

Arbejdsmediciner Vivi Schlünssen arbejder både på Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital, som lektor på Institut for Folkesundhed og er formand for Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin.

10%

Jobrelateret astma i tal ſ Mindst 10 % af voksne med astma har fået astma af jobbet. ſ Ca. 10.000 mennesker i Danmark har arbejdsrelateret astma ſ Der ses ca. 400 nye tilfælde af arbejdsrelateret astma om året ſ Astma som anerkendt arbejdsskade ses hyppigst hos bagere, brødfabrikker, frisører og landmænd, der arbejder med svin.

11

Voksenastma koster

milliarder Astma gør det svÌrere at beholde jobbet, isÌr hvis du für det som voksen, viser nye undersøgelser. Büde samfundsøkonomien og astmatikerne er de store tabere, mener Astma-Allergi Danmarks direktør.

Med mere politisk fokus pü omrüdet og med en LQYHVWHULQJ L ƿHUH VSHFLDOO¨JHU NXQQH GHU VSDUHV meget, mener manden bag undersøgelsen.

AF LISE NĂ˜RGAARD OG STINE RAMLYNG – SR@ASTMA-ALLERGI.DK

V

oksne med astma er markant mere pü sociale ydelser end den øvrige del af befolkningen! Det er en af hovedkonklusionerne pü en ny undersøgelse fra Arbejds- og Miljømedicinsk klinik pü Odense Universitetshospital (OUH). Den püviser, at voksne astmatikere bl.a. har vÌVHQWOLJW ƿHUH V\JHGDJH RJ ODQJW RIWHUH PRGtager sociale ydelser end den øvrige del af befolkningen.

Bag undersøgelsen stür overlÌge David Sherson, og kolleger fra Syddansk Universitet. De har beregnet, at samfundets og arbejdergiveres samlede ekstraomkostninger for astmatikere mellem 20-44 ür beløber sig helt op pü 2,6 milliarder kroner om üret. – Alene i sundhedsudgifter koster de arbejdsduelige astmatikere samfundet 578 millioner kroner om üret, mens virksomheGHUQHV SURGXNWLRQVWDE HU ƞUH JDQJH KºMHUH med et tal pü to milliarder kroner. De reelle omkostninger er dog langt højere, fordi

8

NOVEMBER/DECEMBER 2013

43%*

børne- og seniorastmatikere, som ogsü er en stor og dyr gruppe, slet ikke er indregnet, siger David Shearson.

At astmatikere har svÌrt ved at passe deres job er büde chokerende og uforstüeligt, mener Astma-Allergi Danmarks direktør Thorkil KjÌr. – Det er en hel ufattelig situation. Disse mennesker für forringet deres livskvalitet betragteligt samtidig med, at det koster samfundet virkelig store summer. Udover virksomhedernes produktionstab skal der jo tillÌgges et endnu større beløb i forhold WLO GHQ RƽHQWOLJH XGJLIW WLO VRFLDOH \GHOVHU Her er virkelig noget at hente for politikerne, hvis man optimerede indsatsen pü astma- og allergiomrüdet, siger Thorkil KjÌr.

Undersøgelsen viser ogsü, at mÌnd og NYLQGHU GHU ƞN DVWPD VRP EºUQ YDU PHJHW mindre pü sociale ydelser end mennesker, GHU ƞN V\JGRPPHQ VRP YRNVQH )RUVNHUnes tese er, at har du füet astma som barn, har du lettere ved at navigere gennem ar-

* 62%

bejdslivet og undgĂĽ risikoerhvervene i tide.

Blandt voksne med astma skønnes mindst 10 % at vÌre relateret til arbejdet.

En arbejdsbetinget astma kan have det resultat, at du mü kigge dig om efter et helt Q\W HUKYHUY 0HQ RJV§ UHYDOLGHULQJ ƿHNVjob eller førtidspension kan komme pü tale. Lige meget hvilken løsning det bliver, koster astmaen pü büde livskvalitet, egenudgifter og statskassens pengepung.

Mange penge kunne spares

Men der kunne spares penge, hvis man inYHVWHUHGH L ƿHUH VSHFLDOO¨JHU RJ VDWWH PHUH fokus pü allergi fra politikernes side, mener manden bag undersøgelsen David Sherson. – Samfundets fokus pü allergi og astma halter gevaldigt, og der mangler i dÊn grad speciallÌger og ressourcer pü omrüdet.

Den landsdÌkkende og lange ventetid vi oplever i øjeblikket pü allergiudredning gør bestemt ikke tingene bedre. Har du fx

Tema

Astma arbejd og sliv

146%* * 90%

Om undersøgelserne Kilde 1) Tallene for sundhedsudgifter og virksomhedernes produktionstab er beregnet af sundhedsøkonom Jens Olsen og stammer fra posteren ”The costs of adult asthma in Denmark” lavet af Skadhauge LR, Sherson D, Bælum J, Thomsen G, Omland Ø, Dahl S, Sigsgaard T, Olsen J.

er

Kilde 2) De nye tal om astmatikernes sygefravær, som denne artikel er baseret på, stammer fra undersøgelsen ”Consequences of asthma on job absenteeism and job retention” lavet af overlæge og arbejdsmediciner på Odense Universitetshospital David Sherson og kolDavi d leger (Hansen CL, Bælum J, SkadSh hauge L, Thomsen G, Omland Ø, Thisling T, Dahl S, Sigsgard T).

Forskerne sendte et spørgeskema med standardspørgsmål om astma ud til 10.000 tilfældige mennesker og fik ca. 7000 svar tilbage. Derefter inddelte man svarene i to grupper. Dem der havde astma, og dem der ikke havde astma, hvilket var godt ni procent af deltagerne. Herefter sammenholdt forskerne svarene med de såkaldte DREAM-registre, der uge for uge har registreret, om vi danskere har været på SU, barsel, sygedag-penge eller anden slags overførselsindkomster.

so n

Det koster sociale ydelser ſ Sygedagpengemodtagere og førtidspensionister modtager i gennemsnit 4005 kr. pr. uge. ſ Kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 25 og er forsørgere, får i gennemsnit 3220 kr. pr. uge.

KILDE: Aktuelle beløb 1. juli 2013, www.jurainformation.dk

*

VOKSENASTMA GIVER MEST FRAVÆR

lettere astma pga. af noget på jobbet, og går du så og venter 3-5 måneder - som ventetiderne i dag hurtigt kommer op på - så kan din astma blive meget værre. Dermed er risikoen for fyring og sygemelding også meget højere, siger arbejdsmediciner David Sherson, der også er ansat på Lungemedicinsk Afdeling på OUH.

Hurtigere hjælp til de syge

Udover at fokusere på den medicinske behandling mener David Sherson, at man skal opfordre virksomheder til hurtigere at anerkende og hjælpe dem, der bliver syge. )[ YHG DW RPSODFHUH PHGDUEHMGHUHQ IRUQXI tigt eller så vidt muligt begrænse det, der forårsager astmaen, fx ved bedre udsugning, hvis der eksempelvis er meget støv i luften.

En undersøgelse fra 2009 konkluderede, at cirka halvdelen af de danske astmapatienter ikke er i optimal medicinsk beKDQGOLQJ 'HW EHW\GHU ƿ HUH XGJLIWHU IRU

samfundet og forringet livskvalitet for patienterne, og det kan vi ikke være bekendt, mener direktør Thorkil Kjær.

– Vi er meget kede af, at der ikke er uddannet tilstrækkeligt mange specialister på området, og vi føler at astma-allergiområdet har været udsultet i mange år. Tallene i undersøgelserne viser, at det koster dyrt og langt dyrere, end det vil koste at gøre den rigtige indsats, siger direktør i Astma-Allergi Danmark Thorkil Kjær og fortsætter: – Vi har brug for at øge kvaliteten i astmabehandlingen i Danmark. Der skal være ensartede retningslinjer og sammenhæng i behandlingen, hvor der ikke mindst skal lægges vægt på de op imod 90 % patienter, der ses og behandles ved egen læge. Tidlig opsporing, diagnostik og behandling er selvfølgelig væsentligt, men også forebyggelsen må vi have gang i. Tallene er uhyggeligt høje, der må gøres noget.

ſ Kvinder der får astma som voksne er årligt 21 uger (62 %) længere på kontanthjælp end kvinder, der fik astma som børn ſ Kvinder der får astma som voksne er årligt 19 uger (146 %) længere på førtidspension end kvinder, der fik astma som børn ſ Mænd der får astma som voksne er årligt 18 uger (90 %) længere tid på kontanthjælp end mænd, der fik astma som børn ſ Mænd der har fået astma som voksne er årligt 6 uger (43 %) længere tid på førtidspension end dem, der fik astma som børn.

LÆS OGSÅ: Hun hjælper astmatikere

s. 11

Kokken Martin kan ikke tåle mad

s. 12

For syg til jobbet – hvad nu?

s. 14

Vælg erhverv med omtanke

s. 15

9

Astma som anerkendt arbejdsskade ses hyppigst hos bagere og hos mennesker, der arbejder på brødfabrikker

* *

*

* * * De svageste rammes hårdest

GIVER SOCIAL ULIGHED

M

indst 300.000 mennesker i Danmark har astma. En sygdom som rammer bredt, og derfor fordeler sig nogenlunde ligeligt på socialgrupperne i samfundet. Til gengæld dokumenterer ny undersøgelse, at sygdommens konsekvenser rammer de socialt udsatte hårdest.

Den tid astmatikere er på kontanthjælp og førtidspension er henholdsvis 77 % og 69 % højere end for mennesker, der ikke li-

der af astma. Reelt er tallene dog endnu højere, da sygefravær under to uger blev betalt af arbejdsgiver og ikke staten. Derfor indgår de to uger heller ikke i de registre, beregningerne er lavet ud fra.

Sørgeligt, signifikant og forargeligt

David Sherson, der er arbejdsmediciner på OUH og manden bag undersøgelsen, kalGHU WDOOHQH IRU ŻVLJQLƾNDQWH RJ YROGVRP-

Astma i tal ſ Man regner med, at 6-10 % svarende til minimum 300.000 danskere har astma. Tallet er dog noget usikkert, da alle astmatilfælde ikke bliver registreret. ſ 60-70 % af astmatilfælde hos voksne danskere skyldes allergi. ſ Cirka 80 % af patienter med astma debuterer, inden de fylder fem år. ſ 60-80 % af alle astmapatienter har høfeber og 20-40 % af høfeberpatienterne har også astma. ſ Ca. 50 % astmapatienter er ikke i optimal medicinsk behandling. ſ Erhvervsbetinget astma er forårsaget af stoffer, som patienten er udsat for på arbejdspladsen.

Mere info på astma.astma-allergi.dk

10

NOVEMBER/DECEMBER 2013

ſ Astmatikere er årligt 16 uger længere (77 %) på kontanthjælp end ikke-astmatikere ſ Astmatikere er årligt 2,6 uge længere (39 %) på sygedagpenge end ikke-astmatikere ſ Astmatikere er årligt 8 uger længere (69 %) på førtidspension end ikke-astmatikere.

me”. Astma-Allergi Danmarks direktør kalder dem for ”sørgelige og forargelige”.

– De mindst ressourcestærke er også dem, der bliver hårdest ramt. I et vist omIDQJ NDQ HQ HJHQLQGVDWV KDYH SRVLWLY HƽHNW på sygdommen astma. Men det kræver et ressourceoverskud, som kan være svært at mobilisere for nogle grupper i samfundet.

De bliver ladt i stikken, og det kan vi ikke være bekendt, siger Thorkil Kjær.

Allergicentre med patienten i centrum 3§ $OOHUJLFHQWHU 9HVW L $DUKXV HU ƿHUH IRUVNHOOLJH DIGHOLQJHU gennem de sidste to år gået sammen om at give patienter med svære allergiske symptomer en hurtigere og bedre udredning. Det tværfaglige samarbejde mellem lægerne giver SDWLHQWHQ NYDOLWHW RJ WU\JKHG /LJQHQGH LQLWLDWLYHU ƾQGHV på Odense Universitetshospital og Gentofte Hospital. Men centrene lever måske på lånt tid.

Læs hele artiklen > www.astma-allergi.dk/ bonus-info