TEMA: SEX OG ALLERGI
Få et bedre sexliv – Tag kontrollen over din astma og høfeber Hvordan identificerer jeg soveværelsets irritanter? Er der stillinger, der udfordrer mine lunger mindre end andre? Vi giver dig en række konkrete råd til gode vejrtrækningsøvelser, energibesparende stillinger og pollen- og husstøvmidefri zoner i samarbejde med lungelæge Martin Døssing og Astma-Allergi Danmarks astmaekspert Christine Højer Eriksen A F ST I N E RAMLyN G O G M ARTINE BENTSEN
Under hver 10. astmatiker har talt om sex med deres læge… …men de vil gerne, viser undersøgelse – Luftvejslidelser er kendt for at påvirke lysten og evnen negativt. Du bliver kortåndet, forpustet, kan opleve anstrengelsesudløst astma, og psykologisk kan du opleve lavere selvværd. Det der typisk sker, er, at det seksuelle problem bliver et intimitetsproblem. Patienten tror eller frygter, at det vil sætte sygdommen i gang, mens partneren til den syge tror, at den anden finder en uattraktiv. Hos lægen venter patienten på, at lægen spørger, mens lægen opfatter det som udtryk for, at patienten ikke har problemer, men ofte er pro-
16
MAJ/JUNI / /JUNI 2012
blemerne relateret til, at astmabehandlingen ikke er optimal, siger Martin Døssing, der er lungespecialist, overlæge, dr. med på Frederikssund Hospital. Han påpeger, at et nyligt studie viser, at under 10 % med astma har snakket med deres læge om sex, men undersøgelsen viser, at de gerne vil. Han håber derfor, at flere af landets praksislæger vil sætte fokus på emnet, selv om der ikke er afsat lang tid til konsultationen. Selv arbejder han i et lungeambulatorium, hvor der er afsat mere tid, fordi her kommer patien-
ter med svære tilfælde af astma og KOL. At han selv fik øjnene op for seksualitetens betydning for hans patienters livskvalitet var et tilfælde. Han blev for seks år siden spurgt, om han ville skrive et kapitel om seksualitet og luftvejslidelser. Arbejdet med det kapitel fik hans øjne op for, hvor vigtigt et aspekt sex og intimitet var for hans patienters livskvalitet og sygdomsbedring, og at de blev glade for, at han som deres læge åbent spurgte: ”Der er mange patienter med din sygdom, der fortæller, at de oplever udfordringer i forhold
til sex, er det også noget, du har oplevet?”.
Vidste du, at kvinder med astma er bedst
…til at tale med deres partner om deres seksuelle udfordringer, det gør 2/3 kvinder. Mens det for mænd med astma er blot 1/3, der har talt med deres partner om deres seksuelle udfordringer. Til gengæld tilkendegiver kvinderne med astma, at de har svært ved at få orgasme, har sværere ved at blive ophidset, sværere ved at blive våde og 26 % har behandlingskrævende seksuelle problemer.