AstmaAllergi 2 / 2016 / teaser by Astma-Allergi Danmark

AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

NR. 2 – MARTS/APRIL 2016

TEMA AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

Find motivation til motion:

Giv astma og allergi sparket 19

ASTMA-ALLERGI DANMARK INVITERER:

Kom med til landsmøde!

POLLEN OG FØDEVARER:

Hvad krydser du med?

DEN BLÅ KRANS:

Vink farvel til vinterhuden

POLLENSÆSONEN VENTER FORUDE... ? r a l k u d Er GRATIS

Få bedre styr på din høfeber! Download Astma-Allergi Danmarks gratis pollen-app, og tjek Dagens Pollental, lige når du har brug for det. Du skal bare søge på ”dagens pollental” i AppStore eller Google Play.

Motion – det er sundt! Vi ved det godt – det er sundt at dyrke motion. I Astma-Allergi Danmark ved vi imidlertid også, at det kan være svært at få snøret løbeskoene eller spændt cykelhjelmen, hvis man døjer med astma eller allergi. Selvom man er velbehandlet, kan der være barrierer, som gør, at man bare ikke kommer af sted. Vi vil gerne være med til at motivere jer til at komme i gang eller til at fortsætte den gode stil, hvis I allerede er i fuldt sving med træningen. Uanset om det er den daglige gåtur

med hunden, badminton eller hele og halve maratons. I dette blad har vi særligt fokus på motion i forhold til astma og allergi. Du kan blive klogere på den nyeste forskning og få gode råd til at tackle din overfølsomhedssygdom, når du dyrker sport. Du kan også altid hente masser af tips på vores hjemmeside eller i vores app om astma og idræt, der er målrettet børn og idræt i folkeskolen, men som kan bruges af alle.

I Astma-Allergi Danmark mener vi, at det er vigtigt, at man har gode motionsvaner hele livet – udover at det er sundt, er det også med til at forbedre din livskvalitet. Vi håber, at du bliver inspireret ved at læse dette nummer af bladet – og husk, at et skridt er bedre end ingen. God vind! Jesper Mortensen

ARTIKLER

indhold

TEMA: Aktiv med astma og allergi 8 Forskningsforsøg gav Ditte et wake-up-call

11 Kan hård træning hjælpe folk med astma? 13 Sport er hårdt – men lad ikke astma og allergi slå dig ud

AstmaAllergi • NR. 2 • MARTS/APRIL 2016

16 Kom godt i gang med motionen 18 Løb og støt astma- og allergisagen 19 Kom med til landsmøde! 20 Hvad krydser du med?

Et forskningsprojekt om sport og astma gav Ditte Juhl pusten tilbage.

22 Gæst med allergi får erstatning 23 Hjælp os med at uddele 100.000 kroner 24 Køb en vand, og støt Astma-Allergi Danmark

Side 8

28 Vink farvel til vinterhuden

Læs, hvordan taekwondoudøver Christina List kombinerer astma og allergi med idræt på højt plan.

29 Har du snot or not? FASTE SIDER

Side 13

4 Kort og Godt

Få gode råd til at komme i gang med at dyrke motion, hvis du døjer med enten astma, allergi eller eksem.

25 Nyt fra forskningen

Side 16

AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail blad@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

6 Siden sidst 30 Spørg rådgivningen 32 Mad med Merete

TEMA

34 Lokalnyt og fra medlem til medlem

AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

Ansvarshavende chefredaktør Inge Fisker Redaktør Fie Krøyer Dahl Redaktion Betina Hjorth, Rikke Bille, Karen Rasmussen, Sophia Andersen og Lena Højgaard Prod.ansvarlig Christina Christiansen Direktør Thorkil Kjær Tryk KLS Grafisk Hus

Design Datagraf Communications Annonceekspedition Jonna Vinther, Dansk Mediaforsyning ApS. Tlf. 70 22 40 88 / jvi@dmfnet.dk AstmaAllergi nr. 2 – MARTS/APRIL 2016 Oplag: 15.500. AstmaAllergibladet udkommer seks gange om året.

Næste blad 3/2016 udkommer 4. maj. Deadline er 5. april. Løssalgspris er 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktion, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke. CO2udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret

ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet 3. februar 2016. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi

Danmark og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

TEMA AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

Astmatiker Ditte Juhl havde tabt pusten, når det kom til at dyrke sport. Men så opfordrede en veninde hende til at være med i forskningsprojektet Effort Asthma, hvor forskere kigger på, om motion og kostomlægning kan hjælpe astmapatienter. Ditte kom med i forsøget – og så skete der noget godt.

wakeup-call Forskningsforsøg

gav Ditte et

”...det var spændende at opleve, at træningen allerede efter kort tid kunne gøre så stor forskel for mig." Ditte Juhl 8

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

TEKST: F I E KRØY ER DAH L / FOTO: W W W.VI D ENPLUS. NU

itte tramper i pedalerne på cyklen og giver alt, hun har, mens sveden drypper fra hende. Selvom cyklen faktisk ikke bevæger sig ud af flækken, er Ditte flyvende. På bare få uger har regelmæssig træning i form af spinning gjort hendes kondition markant bedre, og hun kan mærke, at kroppen og hovedet er gladere end før.

Ændret kost og masser af motion

Den intensive træning var en del af det videnskabelige studie Effort Asthma, som 44-årige Ditte Juhl deltog i i efteråret 2015. I løbet af studiet, der stadig er i gang og løber indtil sommeren 2016, tester en gruppe forskere fra Bispebjerg Hospital og Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet cirka 200 personer med astma for at undersøge, hvilken indflydelse kost og intensiv træning har på deres astmasymptomer og -kontrol. For Ditte Juhls vedkommende betød det, at hun fik lagt en kostplan og i en periode på otte uger skulle træne tre gange om ugen. Det var noget, der kunne mærkes. – Jeg havde slet ikke troet, at jeg ville kunne gå til spinning. Det overraskede mig, at jeg magtede det. Jeg havde lidt givet op på de fysiske aktiviteter på grund af min astma. Så det var spændende at opleve, at træningen allerede efter kort tid kunne gøre så stor forskel for mig, fortæller Ditte Juhl, der til daglig er pædagog på en specialskole.

Astmaen tog livet af løbelysten

Ditte Juhl fik konstateret astma, allergi og kronisk forkølelse, efter hun havde været gravid med sit andet barn for 13 år siden. På trods af de forskellige lidelser holdt hun sig i gang og løb ofte, og hun gennemførte også et halvmaraton. I starten fungerede løbeliv og astma fint sammen, og Ditte tog sin astmamedicin, som hun skulle. Alligevel blev astmaen værre og værre, og i perioder måtte Ditte få kure med binyrebarkhormon i tabletform, fordi hun havde det meget skidt. – En dag på en af mine løbeture i skoven fik jeg det så dårligt, at jeg måtte ind mellem træerne for at få min trøje og bh af. Det sad ikke engang stramt, men jeg følte mig så stakåndet og havde trykken for brystet, så tøjet føltes væmmeligt. Det var ubehageligt, mindes Ditte. Hendes løbemakkere vidste godt, at hun døjede med åndedrættet, og de ventede altid på hende. Men på sigt blev det for pinligt for Ditte, at de skulle stoppe op, hver gang hun stoppede. Så Ditte trak sig fra løbeturene. Hun følte sig som en klods om benet, og hver gang hun var ude, blev hun mindet om, hvor dårligt hun egentlig havde det. – Det var så frustrerende og deprimerende, og det blev værre og værre. Så jeg gav op, fortæller hun. Heldigvis har Ditte hele tiden kunnet passe sit arbejde. Men >

KAN HÅRD TRÆNING HJÆLPE FOLK MED ASTMA?

SIDE 11

LAD IKKE ASTMA OG ALLERGI BEGRÆNSE DIG

SIDE 13

KOM GODT I GANG MED MOTIONEN

SIDE 16

LØB FOR ASTMA- OG ALLERGISAGEN

SIDE 18 9

TEMA AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

"Jeg har været helt høj over, hvor meget motionen og kostomlægningen har hjulpet mig, og jeg fortæller vidt og bredt andre med astma om det" Ditte Juhl

efter hun fik det værre, har det været sparsomt med motion i hverdagen. Og sådan var det, lige indtil sidste år hvor en veninde gjorde hende opmærksom på, at en gruppe forskere søgte deltagere til et forsøg om astma og idræt. Det tiltalte Ditte, fordi det ikke var et eller andet ”hokus pokus”. – Det var et lægefagligt studie, hvor jeg kunne være sikker på, at folk havde forstand på det, de lavede, forklarer hun om baggrunden for, at hun meldte sig til Effort Asthma.

Til at begynde med kunne Ditte godt mærke, at det var længe siden, hun havde fået pulsen rigtig op. Hun var desuden lidt tilbageholdende med at give fuld kraft, når hun sad på cyklen. Men til sidst i forløbet kunne Ditte komme op på sin maxpuls, uden at astmaen tog over, og hun kunne mærke, at hun langsomt blev stærkere og kom i bedre form. Astmaen fyldte ikke ligeså meget som før, og i forsøgsperioden kunne hun springe sin daglige allergipille over. Kostændringerne havde også en effekt, og hun tabte sig. – Jeg troede, at det ville være svært at skulle veje maden og ændre mine kostvaner. Men der gik I forbindelse med forsksport i det, og det var lettere for ningsforsøget Effort mig fx at sige nej til kage, fordi jeg Asthma lagde Ditte Juhl kunne mærke, det virkede, og jeg sin kost om og trænede fik det bedre, forklarer Ditte. hård intervaltræning i form af spinning i otte uger. I starten turde hun ikke rigtig lægge alle kræfter i af frygt for at få et astmaanfald – men til sidst i forløbet var hun kommet i markant bedre form og kunne komme op på sin maxpuls.

Der gik sport i det

Inden forsøget gik i gang, tog forskerne en lang række prøver af urin, blod og fedtvæv fra maven, og hun fik målt sin lungefunktion. Efter de otte uger, som forsøget varede, blev alle prøverne gentaget, så forskerne kunne sammenligne resultaterne før og efter. Derudover fik Ditte en udførlig kostplan med masser af grøntsager og proteiner, der ifølge forskerne skulle hjælpe på den inflammation, som astma forårsager i kroppen. Og så skulle hun møde til spinning med instruktør tre dage om ugen. På holdet var der også andre testdeltagere, og hver træningsgang bestod af opvarmning og såkaldt intervaltræning, hvor man skiftevis kørte ned og op i tempo og i korte tidsrum ydede alt, hvad man kunne. Den første gang på spinningcyklen endte Ditte med at få kvalme, fordi hun havde anstrengt sig mere, end hun var vant til. Instruktøren måtte tilbyde hende at komme med en spand. Det takkede Ditte dog nej til, fortæller hun med et grin. 10

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

Helt høj!

Det sværeste var at vænne sig til at skulle af sted til træning, som altid foregik tidligt om morgenen. Det var langt fra Dittes bopæl, og for en alenemor med to børn krævede det ekstra planlægning og struktur. Til sidst blev det dog bare en del af hverdagen at komme af sted. Men så var der lige det med sukkertrangen. – Jeg har en sød tand, og det med altid at skulle sige nej til chokolade… Til sidst blev det svært. Men jeg styrede det! For jeg ved godt, at sukker er noget møg for min krop, hvis den skal kunne håndtere astmaen. Alt i alt kan Ditte konkludere, at afkaldet på sukker og de tidlige mor-

gener var det hele værd. – Jeg har været helt høj over, hvor meget det har hjulpet mig, og jeg fortæller vidt og bredt andre med astma om det. Jeg havde det virkelig dårligt tidligere, og projektet var nok lidt et wake-upcall. Nu er jeg blevet opmærksom på, hvad der kan hjælpe mig, og den viden er jeg glad for, konstaterer Ditte. Efter Effort Asthma er Ditte fortsat både med en mindre striks udgave af kostplanen og med at træne. Nu foregår det i hendes lokale fitnesscenter, og hun prøver at komme derhen tre gange om ugen på hold med forskellige sportsgrene. – Det er dog lidt sværere, når det ikke længere foregår som en del af projektet, hvor du ved, at der er nogen, som forventer du kommer. Men jeg gør det, siger hun. Hun satser også på at komme til at løbe igen. Lige nu har hun lidt svært ved at finde motivationen til det, men til foråret regner hun med at være ”back on track”. For nu ved hun, hvad der skal til for at få det godt igen.

TEMA AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

Kan hård træning hjælpe folk med astma? Folk med astma undgår ofte for meget fysisk aktivitet, fordi de frygter astmaanfald. Et forskningsprojekt kigger nu for første gang i større skala på, hvilken effekt træning med høj intensitet og kostomlægning har på astmapatienter. Det kan nemlig vise sig måske at mindske astmasymptomer og give større kontrol over sygdommen.

T E KST: F I E K RØY E R DA HL / FOTO: WWW.VIDE N P LUS.NU

n løbetur i parken eller en runde i fitnesscentret kan være en udfordring for mange. Men for folk med astma kan det være endnu sværere at komme af sted, fordi den fysiske aktivitet rummer udfordringer, de helst ikke udsætter sig selv for. Det forklarer læge og ph.d.-studerende Louise Tønnesen. Årsagen skal findes i, at to ud af tre astmapatienter døjer med anstrengelsesudløst astma. Det vil sige, at deres astma trigges, når pulsen stiger, og åndedrættet øges. Men faktisk kan intens træning muligvis være med til at forbedre astmaen og astmasymptomerne: – Vi ved, at astma er en inflammatorisk sygdom og skyldes en uhensigtsmæssig aktivering af immunforsvaret. Flere mindre studier tyder dog på, at fysisk aktivitet kan påvirke den aktivering og modvirke inflammationen, der fører til astma og astmasymptomer, siger Louise Tønnesen. Hun er sammen med professor Vibeke Backer og en gruppe øvrige forskere fra Bispebjerg Hospital og Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet i gang med studiet Effort Asthma. Her undersøger de netop, hvorvidt træning og kostomlægning kan nedsætte den uhensigtsmæssige aktivering af immunforsvaret og dermed forbedre både symptomer og kontrol hos astmapatienter. Det nye ved Effort Asthma er, at forskerne undersøger effekten af træning med høj intensitet i modsætning til tidligere studier, hvor man ifølge Louise Tønnesen har været forsigtig med at presse astmapatienter og der-

for udelukkende har kigget på effekten af træning med lav eller moderat intensitet. – Hvis man skal øge sin kondition optimalt, skal man presses. Det vil sige, at man skal træne kortere intervaller og kortere træningstid, fordi det er mere effektivt i forhold til hurtigt at forbedre kondien. Det har man ikke gjort før med astmapatienter i større skala, siger hun.

Deltagerne skal motiveres

I Effort Asthma træner deltagerne spinning, blandt andet fordi forsøget krævede en sportsgren, der kunne fungere året rundt. Træningen skulle desuden kunne foregå indendørs, så deltagere med pollenallergi ikke blev generet i pollensæsonen. Derudover er spinning nemt at kontrollere, og både forskere og deltagere kan let følge fx hjerterytme. Det er også en fordel, at spinning foregår i korte træningspas på 15 til 30 minutter, da det kan være mere overskueligt for dem, der sidder på cyklen. Det kræver nemlig noget at motivere deltagerne til at træne. – Det er selvfølgelig vigtigt at sørge for, at deltagerne faktisk kommer til træningen, hvis man skal kunne sammenligne data. Det var ikke nok bare at give dem et klippekort til fitnesscentret, derfor har vi kørt spinninghold med instruktør flere gange om ugen, hvor astmapatienterne har trænet med andre deltagere, fortæller Louise Tønnesen.

VIL DU DELTAGE I EFFORT ASTHMA? Forskerne søger stadig deltagere til Effort Asthma. Effort Asthma er et forskningsprojekt på Bispebjerg Hospital og Institut for Ernæring ved Københavns Universitet, som undersøger, hvilken effekt træning og kost har på astmasymptomer og astmakontrol. Har du svær astma, og er du interesseret i at deltage i et forløb på otte uger, kan du kontakte læge og ph.d.studerende Louise Tønnesen på louise.lindhardt. toennesen@regionh.dk eller på tlf. 28 78 11 41.

Træning og kost hænger sammen

Udover træning inddrager studiet også kost, og på det punkt viser forskningen tydeligt,

> 11

BAG OM EFFORT ASTHMA Forskningsstudiet Effort Asthma, der er et samarbejde mellem Bispebjerg Hospital og Institut for Ernæring ved Københavns Universitet, er i fuld gang og kører indtil sommeren 2016, hvor al data er indsamlet. Herefter vil forskergruppen, der både består af læger, idrætsog humanfysiologer og diætister, have indsamlet data fra cirka 200 astmapatienter. Del-

” Hvis man skal øge sin kondition optimalt, skal man presses.” Louise Tønnesen Læge

tagerne har forskellige baggrunde, hvor nogle har trænet lidt, andre slet ikke. Deltagerne er inddelt i fire grupper og gennemgår hver især et forløb på otte uger med henholdsvis udelukkende træning i form af spinning, udelukkende diæt eller både træning og diæt. Den sidste gruppe er en kontrolgruppe, der lever som vanligt.

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

Deltagerne får desuden taget en fedtbiopsi under maveskindet, fordi man ved, at der er

hvilken indflydelse vægt har på astma. Er man meget overvægtig, har det nemlig ifølge Louise Tønnesen en positiv virkning på symptomer og inflammation, hvis man taber sig. Det handler dog nok ikke kun om at smide kilo, men også sammensætning af kost. Og virkningen fra studierne af overvægtige kan måske gøre sig gældende også for normal- og let overvægtige, vurderer forskeren. – Her i Danmark og Nordeuropa har vi ikke så mange overvægtige astmapatienter, men mange har alligevel en usund diæt med for lidt grønt og for meget fedt og sukker. Derfor er det relevant at se på, hvad der sker, hvis man lægger sin kost om til sundere kost. Målet er at holde blodsukkeret og insulinniveauet stabilt hele dagen. Det vil formentlig være godt for alle – også for folk, der ikke døjer med astma. Det er noget, der forskes en del i, og at kombinere træning og kost i ét og samme studie giver god mening, forklarer Louise Tønnesen: – De to ting hænger sammen og smitter af på hinanden: Hvis man træner, er man tilbøjelig til at ændre det, man spiser, og omvendt.

Mere fokus på livsstil

Læge og ph.d.-studerende Louise Tønnesen er en del af forskerteamet bag Effort Asthma.

Før og efter hver deltagers testperiode måler forskerne forskellige parametre hos dem ved hjælp af blandt andet blodprøver, provokationstest og lungefunktionsmåling, og forskerne kigger på markører for inflammation og immunaktivering.

Udover at bruge resultaterne til videre forskning er formålet med studiet at give astmapatienterne redskaber til, hvad de selv kan gøre for at få det bedre. En ting er selvfølgelig den medicinske behandling, hvor lægen spiller en vigtig rolle i forhold til at vejlede om behandling og brug. Men hvis man som patient også gerne selv vil handle og være med til at for-

sammenhæng mellem fedtvævet på kroppen og immunmarkører. Når alt data er indsamlet, sammenligner forskerne resultaterne fra før og efter for at se, om der er sket ændringer. Resultaterne vil efter planen være klar i efteråret 2016. Læs mere om Effort Asthma og andre forsøg med sport og astma på www.videnplus.nu.

bedre sin tilstand, kunne det at dyrke idræt måske være en måde. Louise Tønnesen understreger dog, at motion ikke kan stå alene. En grundlæggende forudsætning for, at man overhovedet kan dyrke sport med astma, er nemlig, at man er velbehandlet. Men motion kunne eksempelvis blive en del af et rehabiliteringsprogram for astmatikere. Det er nogle af de muligheder, forsøget skal gøre forskerne klogere på. Hvad resultaterne af Effort Asthma-studiet vil vise, kan Louise Tønnesen endnu ikke sige noget om, da analyserne af den indsamlede data først sker til sommer. Hun kan dog godt afsløre, at de indtil videre har vist, at det er muligt for en stor gruppe astmapatienter at gennemgå højintensitet træning, og at den slags træning som forventet giver bedre kondition. – Hvis det viser sig, at der er en positiv effekt i forhold til at nedsætte inflammationen, vil vi gå videre med flere studier. Det kan fortælle os, at der måske skal endnu mere fokus på livsstil, og at livsstilændringer skal tænkes ind i astmabehandling – ligesom man gør med KOL-patienter. Det har nemlig ikke traditionelt været noget, man har talt med astmapatienter om, forklarer hun. Louise Tønnesen kan også godt afsløre, at mange af deltagerne har været rigtig glade for at medvirke. Flere fortæller, at de føler mere overskud og energi, og at deres generelle velbefindende er bedre. – Jeg tror, det har givet dem noget sikkerhed at føle, at de godt kan blive presset i forhold til deres vejrtrækning og stadig komme sikkert i mål, slutter hun.

Som barn prøvede Christina List altid at skjule, at hun havde astma og allergi, og selv som voksen skammede hun sig over at døje med sygdommene. Heldigvis har Christinas forældre altid sagt, at hun kan, hvad hun vil, også når det gælder sport – og i dag dyrker hun taekwondo på eliteplan.

TEMA AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

Sport er hårdt – men lad ikke astma og allergi slå dig ud 13

TEMA AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

T E KST OG FOTO : F I E KRØY ER DAH L

hristinas blå astmainhalator står på bordet foran hende. Den er en af grundene til, at hun kan præstere et taekwondospark, der går nærmest lodret op, så hendes tæer ender i luftlag, som almindelige menneskers fødder aldrig ville nå. Det kræver nemlig intens træning at kunne det, og når man både har astma og allergi, kan det at dyrke motion indimellem være en udfordring. For Christina List har idrætten dog altid været en del af hverdagen. Både som elitebadmintonspiller i teenageårene og nu som professionel teknisk taekwondo-udøver på det danske landshold. – Jeg har altid haft astma og allergi, så jeg kender ikke et liv uden. Derfor går jeg heller ikke rundt og spekulerer over, hvilke begrænsninger det sætter for mig. Jeg har altid fået at vide af min mor, at jeg kan det samme som alle andre, og at jeg bare skulle dyrke sport, hvis jeg gerne ville. Ellers havde jeg ikke nået det, jeg har i dag, siger den 34-årige psykoterapeut fra Silkeborg.

godt hun kunne. Men selvom hun tog sin astmamedicin, halsede hun bagefter, og om sommeren gjorde hendes pollenallergi det ekstra udfordrende for hende, fordi allergien forværrede hendes astma. – Engang måtte læreren bære mig hjem, og jeg kunne ikke være med på de samme vilkår som de andre. Det er en gennemgående følelse i min barndom, og de dårlige oplevelser gjorde, at jeg i mange år prøvede at skjule, at jeg havde astma og måtte tage medicin. Der var en eller anden form for skam forbundet med det, forklarer Christina. Da hun på et tidspunkt fik en kæreste, sagde hun derfor ingenting om astmaen. Og når hun dyrkede idræt, listede hun ud og prøvede at få pusten i al hemmelighed. – Jeg havde bare følt alt for ofte, at det var negativt at have astma. Så der gik længe, før jeg fortalte min kæreste, at jeg havde det. Det er jo lidt skørt, for han synes selvfølgelig slet ikke, det var mærkeligt.

Skammede sig over astma

Heldigvis har Christinas familie altid været god til at støtte hende og fortælle hende, at hun skulle gøre det, hun gerne ville. De opmuntrede hende til at tage på idrætsefterskole for at spille badminton, og der mødte hun en helt anden forståelse for kombinationen af sport og sarte luftveje, end hun havde gjort i folkeskolen. – På efterskolen følte jeg mig for første gang helt normal. Jeg skulle stå på egne ben og blev mere dus med min medicin, fordi jeg selv skulle huske at tage den, husker Christina. Hendes astma og allergi er ikke blevet mindre med årene, men hun er blevet bedre til at forstå sygdommene og ved, hvad hun skal spise og gøre for at have det godt. Det er dog først som voksen, hun stoler på, at det ikke er hende som person, der er noget galt med. At det er

Som barn gjorde Christinas astma, allergi og børneeksem det ellers svært at blende ind med alle de andre unger i folkeskolen, fordi hendes røde og sprukne hænder tiltrak de andres blikke og hårde ord. De vidste godt, hvad Christina fejlede, men forstod det ikke rigtigt. Når hun skulle til fødselsdag hos klassekammeraterne, håbede Christina inderligt, at hendes mor havde glemt at fortælle forældrene, at der var nogle ting, hun ikke måtte spise. Så slap hun for at føle sig anderledes i forhold til de andre. – Det var egentlig sådan, jeg havde det hele tiden – at jeg skilte mig ud. Det havde jeg det skidt med, og jeg ville helst ikke vise det over for andre, fortæller Christina. I gymnastiktimerne fulgte Christina med, så

Hop videre til www.astma-allergi.dk og se videoen med Christina List, hvor hun giver råd til, hvordan du kommer i gang og træner bedst med astma.

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

Gør det, du vil

okay, at der er nogle ting, hun har sværere ved end folk uden astma. Og på trods af svær astma, allergi og trælse gymnastiktimer i folkeskolen blev idræt alligevel omdrejningspunktet i hendes liv.

Ingen sport uden medicin

Siden 2000 har Christina dyrket kampsporten taekwondo, og i efteråret 2015 blev hun udtaget til landsholdet i det, man kalder teknisk taekwondo. Det indebærer træning hver dag, både derhjemme og i klubber forskellige steder i Midtjylland. Spørger man hende, hvordan et liv med astma, allergi og idræt på højt plan er, er der ingen tøven med svaret: – Det er hårdt! Også selvom jeg har min medicin. Men jeg har altid bare kløet på, både med sport og i andre sammenhænge, og er blevet ved, på trods af at det ikke er sjovt hele tiden. En af ulemperne ved astmaen er fx, at Christinas akutmedicin, som hun tager før og efter sin træning, kan få hende til at ryste på hænderne. Det er ikke altid helt nemt at dosere rigtigt i forhold til den energi, hun skal bruge, og de rystende hænder matcher dårligt med teknisk taekwondo, hvor Christina skal stå stille i forskellige positioner i lang tid. Derudover er det særligt anstrengende, når holdet har hård fysisk træning. – Nogle gange træner vi en hel dag, og når vi har haft fysiske test, får jeg ikke noget ud af den almindelige træning bagefter. Så er jeg helt død! Men så hænger jeg på, så godt jeg kan, siger hun med et smil. Til tider kan hun også føle, at det kan knibe med forståelsen for hendes vejrtrækningsproblemer, når hun fx træner med mænd, der ofte fra naturens side er i bedre form, og folk, der er en del yngre end hun selv. Her er hun nødt til at tage en timeout indimellem, og hun er helt afhængig af sin astmamedicin.

– Hvis jeg ikke havde min medicin, havde jeg ikke kunnet alt det her. Det er helt sikkert. Så jeg er glad for, at den findes.

Man kan ligeså meget som andre

I første omgang faldt valget på taekwondo frem for alle mulige andre sportsgrene, fordi Christina kunne bruge kampsporten til fx at forsvare at sig selv. Da hun var yngre gav det hende en sikkerhed, men nu handler det mere om, at sporten giver hende selvtillid og øget selvværd. Samtidig styrker det følelsen af, at hun kan det samme som andre – en følelse, hun manglede som barn. – Mit liv har været en lang rejse med astma og allergi, og den startede dårligt. Derfor vil jeg virkelig gerne være med til at sætte fokus på, at det er ok og helt normalt at døje med den slags, siger Christina. – Jeg ville blive så ked af det, hvis der var børn, som gik rundt og skammede sig over deres astma eller ikke følte sig gode nok. Det brugte jeg selv rigtig mange år på, og sådan skal det ikke være. Christina vil samtidig gerne huske kommende eller nuværende sportsudøvere på, at man ikke skal lade hverken astma eller allergi begrænse sig. – Man skal bare lære, hvordan man skal håndtere det. Så kan man ligeså meget som andre.

” Hvis jeg ikke havde min medicin, havde jeg ikke kunnet alt det her. Det er helt sikkert. Så jeg er glad for, at den findes." Christina List

Kom godt i gang

TIP OG GODE RÅD OM MOTION MED ASTMA OG ALLERGI FOTO: COLOURBOX

IDRÆT OG EKSEM Hvis du døjer med eksem, kan den varme og fugtighed, der dannes, når man sveder, give udfordringer for din hud. Irritationen kan især opstå der, hvor du har sportstøj på, fx i bukse- eller bh-kanten, eller der, hvor dit ur sidder. Du kan forebygge det ved fx at skifte t-shirt undervejs og smøre dig godt ind før og efter.

HVILKEN SPORT PASSER DIG? Langt de fleste med astma kan dyrke lige præcis den sport, de gerne vil, hvis de er velbehandlede og varmer godt op. Det kan være en fordel at vælge en sportsgren med intervaller, så du ikke er ”på” hele tiden. Har du allergi og eksem kan der også være udfordringer – men for det meste kan du vælge frit, hvis du følger nogle enkle råd. Herunder kan du få tip til forskellige sportsgrene.

Løb og anden udendørs sport:

Selvom du har pollenallergi, kan det sagtens være, at du kan løbe udenfor i pollensæsonen. Det kan fx være en fordel at løbe tidlig morgen eller sen aften, da der er færre pollen i luften. Måske vil du have glæde af at løbe med solbriller eller cykelbriller.

hvor man kan få kontrol over vejrtrækningen. Det kan også være motiverende at være sammen om de fysiske aktiviteter. Cykling:

For mange med astma er cykling ikke et problem. Men oplever du alligevel at få astmasymptomer, når du cykler, skal du måske prøve en elcykel.

Svømning:

Hvis du godt kan lide at gå i svømmehallen, men har eksem, kan du forebygge det ved at smøre dig godt ind, før og efter du bader. Husk også at skylle dig godt, når du har været en tur i svømmehallen eller i havet. For nogle trigger fugtigheden og lugten af klor i svømmehallen astma. Men der er flere elitesvømmere med astma, som ikke er generet af det – så måske kan du også godt ta' en svømmetur. Holdsport:

Hvis man gerne vil dyrke motion og har astma, kan det være en god idé at vælge en holdsport. Der er mulighed for ”pauser”,

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

Fitnesscenter:

I et fitnesscenter kan luften være varm og tæt, så det kan være godt at vælge et sted med god udluftning. Sex:

For nogle med astma er det en ligeså stor udfordring at dyrke sex som at gå op ad trapperne! Men med en velbehandlet astma kan langt de fleste udfolde sig på lagnerne, præcis som de lyster. Får du åndenød, skal I måske vælge stillinger, der kræver mindre energi. Nogle oplever, at det hjælper at tage akutmedicin inden sex – tal med din læge om den mulighed.

TEMA AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

FOTO: COLOURBOX

GODE RÅD OM SPORT Astma-Allergi Danmarks rådgiver, Christine Højer Eriksen, giver konkrete råd til at komme i gang med at dyrke idræt. Vær velbehandlet Det er altid vigtigt, at din høfeber og astma er velbehandlet. Tal med din læge, og få lagt en grundig behandlingsplan. Har du astma, kan du måske have gavn af at tage akutvirkende medicin 10-15 min. inden fysisk aktivitet, så musklerne i luftvejene slapper af. Har du høfebersymptomer, skal de eventuelt behandles med fx næsespray, øjendråber og antihistamintabletter. Måske er det en mulighed at blive vaccineret over for det, du ikke tåler. Dårlig kondi er ok!

Acceptér, at du kan have dårlig kondi ligesom alle andre, og lad det ikke slå dig ud. Det er sundt og vigtigt at dyrke sport, når du har astma.

Find modet

Hvis du har haft en dårlig oplevelse med sport, så din astma er en psykisk forhindring, er det vigtigt at turde prøve igen. Er du nervøs for, om du vil få et anfald, kan det være en god idé at starte op sammen med en anden, der kender til din astma, og som kan hjælpe dig, hvis du får symptomer. Varm op og ned

Opvarmning mindsker risikoen for anstrengelsesudløst astma, så husk at varme både op og varme ned. Noget tyder desuden på, at hvis luften er meget kold, kan opvarmning af luften med en maske eller et tørklæde mindske udviklingen af astma.

Har du også høfeber?

Har du høfeber (70 procent af alle astmatikere har også høfeber), skal du overveje, hvilken udendørs sportsgren du vælger og måske tage særlige forholdsregler i pollensæsonen, fx ved at løbe med solbriller eller have en pollenmaske på. Du kan godt!

Husk, at du må ikke lade astma og høfeber være en begrænsning – du kan godt dyrke motion med astma, høfeber, eksem og allergi.

FOTO: COLOURBOX

FIND ØVELSER MED WEB-APP Få inspiration til idrætsøvelser med Astma-Allergi Danmarks web-app Astma og idræt. Den er udviklet særligt til brug i folkeskolen, men alle, både store og små, kan få idéer til fx gode opvarmningsøvelser. Find den på www.astma-allergi.dk.

> 17

TEMA AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

Løber og astmatiker Anne Chen har netop afsluttet et løbeeventyr i Chile og på Antarktis. Tidligere har hun samlet penge ind til Astma-Allergi Danmark gennem Betternow.org. Læs, hvordan hun fik andre til at støtte projektet, og få et par gode råd om at samle ind. Måske er det noget for dig?

Løb

Anne Chen i mål efter at have gennemført et løb på Antarktis.

for astma- og allergisagen! T E KST: F I E K RØY ER DA HL / FOTO: P RIVAT

Hvorfor startede du en indsamling for Astma-Allergi Danmark? – Jeg synes, det er vigtigt at sætte fokus på det arbejde, Astma-Allergi Danmark laver. Jeg har selv tidligere deltaget på et kursus om astma, hvor I havde inviteret professor Vibeke Backer til at tale. Det var meget inspirerende. Jeg har selv været så heldig at have haft Vibeke med ind over behandlingen af min astma. Hvad fik du selv ud af indsamlingen? – Jeg fik sat fokus på, hvordan det påvirker mig at have astma, allergi og eksem. Og forhåbentlig har jeg hjulpet andre med at finde ressourcer og få det bedre. Har jeg bare nået én person, er missionen lykkedes for mig, og det har jeg det godt med. Hvordan gjorde du folk opmærksom på, at du samlede ind, og fik dem til at støtte det? – Jeg delte min fundraising-side på de sociale medier, specielt Facebook. Hvad er vigtigt at huske, hvis man gerne selv vil i gang med en indsamling – fx til fordel for Astma-Allergi Danmark? – Et par tips: Gør din online fundraising-side personlig, fortæl lidt om dig selv, og hvorfor du gør det. Indbetal selv et bidrag, inden du beder andre om at gøre det. Det viser, at du er seriøs, og at du selv synes, det er værd at bakke op om. Hvis du fx har en lodtrækningspræmie, kan det også hjælpe til at få donationer. Og lad være med at sætte et minimumsbeløb på donationer, da det afholder nogle fra at donere. Hvad går dit næste løbeeventyr ud på? – Jeg har lige løbet på King George Island, Antarktis og i Chile. Det var det 6. og 7. kontinent, jeg besøger. Dermed har jeg gennemført et løb på alle klodens syv kontinenter. En sjov faktaoplysning er, at der faktisk er flere som har besteget Mount Everest, end der er folk, som har gennemført et løb på alle syv kontinenter! 18

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

Guide

TIL AT STARTE EN INDSAMLING Betternow.org er en uafhængig online-indsamlingsportal, hvor alle kan samle ind til godtgørende formål. Måske skal du til at løbe et halv- eller helmaraton og synes, det er en god anledning til at samle penge ind til fx Astma-Allergi Danmark? Du kan dog også sagtens oprette en indsamling uden at bestige et bjerg eller løbe langdistance. Det vigtigste er lysten til at hjælpe! SÅDAN GØR DU:

1. 2. 3. 4.

Gå ind på www.betternow.org Registrér dig som bruger, og vælg Astma-Allergi Danmark som støttemodtager Opret en støttesag. Du kan hente inspiration ved at klikke lidt rundt og se, hvordan andre har gjort. Spred budskabet! Den vigtigste pointe i indsamlingerne via Betternow.org er, at du selv er kampagnearrangør. Derfor er det vigtigt, at du selv spreder budskabet fx via sociale medier, venner og bekendte.