AstmaAllergi #2 / 2016

Page 1

AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

NR. 2 – MARTS/APRIL 2016

TEMA AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

Find motivation til motion:

Giv astma og allergi sparket 19

ASTMA-ALLERGI DANMARK INVITERER:

Kom med til landsmøde!

POLLEN OG FØDEVARER:

20

Hvad krydser du med?

28

DEN BLÅ KRANS:

Vink farvel til vinterhuden


Den nye refill-pose består af 75% mindre plastik,* og gør det samtidigt nemt at genopfylde din tomme beholder igen og igen. Det er bedre både for dig og miljøet.

NYHED MILJØVENLIG EMBALLAGE

VIND EN RENAULT ZOE – 100% ELEKTRISK SMS “Neutral” til 1919 og vær med i konkurrencen om en elbil. Alle personer, der er fyldt 18 år og er fastboende i Danmark kan deltage i konkurrencen, bortset fra ansatte i de firmaer, der har medvirket til denne konkurrences tilblivelse. Konkurrencen løber fra d. 7. februar 2016 til d. 20. marts 2016. Unilever Danmark A/S udtrækker en vinder i uge 12 2016. Vinderen får direkte besked. Man kan deltage i konkurrencen ved at sende en SMS med “Neutral” til 1919. Det koster 0,- + alm. SMS-takst. Deltagelse i konkurrencen forudsætter ikke køb. Se alle konkurrencebetingelser på neutral.dk/konkurrencebetingelser.

NY REFILLPOSE

*Pr. vask sammenlignet med Neutral 940 ml flaske.

NY, MILJØVENLIG REFILL-POSE. SAMME HOLDNING TIL FØLSOM HUD.


Motion – det er sundt! Vi ved det godt – det er sundt at dyrke motion. I Astma-Allergi Danmark ved vi imidlertid også, at det kan være svært at få snøret løbeskoene eller spændt cykelhjelmen, hvis man døjer med astma eller allergi. Selvom man er velbehandlet, kan der være barrierer, som gør, at man bare ikke kommer af sted. Vi vil gerne være med til at motivere jer til at komme i gang eller til at fortsætte den gode stil, hvis I allerede er i fuldt sving med træningen. Uanset om det er den daglige gåtur

med hunden, badminton eller hele og halve maratons. I dette blad har vi særligt fokus på motion i forhold til astma og allergi. Du kan blive klogere på den nyeste forskning og få gode råd til at tackle din overfølsomhedssygdom, når du dyrker sport. Du kan også altid hente masser af tips på vores hjemmeside eller i vores app om astma og idræt, der er målrettet børn og idræt i folkeskolen, men som kan bruges af alle.

I Astma-Allergi Danmark mener vi, at det er vigtigt, at man har gode motionsvaner hele livet – udover at det er sundt, er det også med til at forbedre din livskvalitet. Vi håber, at du bliver inspireret ved at læse dette nummer af bladet – og husk, at et skridt er bedre end ingen. God vind! Jesper Mortensen

ARTIKLER

indhold

TEMA: Aktiv med astma og allergi 8 Forskningsforsøg gav Ditte et wake-up-call

11 Kan hård træning hjælpe folk med astma? 13 Sport er hårdt – men lad ikke astma og allergi slå dig ud

AstmaAllergi • NR. 2 • MARTS/APRIL 2016

16 Kom godt i gang med motionen 18 Løb og støt astma- og allergisagen 19 Kom med til landsmøde! 20 Hvad krydser du med?

Et forskningsprojekt om sport og astma gav Ditte Juhl pusten tilbage.

22 Gæst med allergi får erstatning 23 Hjælp os med at uddele 100.000 kroner 24 Køb en vand, og støt Astma-Allergi Danmark

Side 8

28 Vink farvel til vinterhuden

Læs, hvordan taekwondoudøver Christina List kombinerer astma og allergi med idræt på højt plan.

29 Har du snot or not? FASTE SIDER

Side 13

4 Kort og Godt

Få gode råd til at komme i gang med at dyrke motion, hvis du døjer med enten astma, allergi eller eksem.

25 Nyt fra forskningen

Side 16

AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail blad@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

6 Siden sidst 30 Spørg rådgivningen 32 Mad med Merete

TEMA

34 Lokalnyt og fra medlem til medlem

AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

Ansvarshavende chefredaktør Inge Fisker Redaktør Fie Krøyer Dahl Redaktion Betina Hjorth, Rikke Bille, Karen Rasmussen, Sophia Andersen og Lena Højgaard Prod.ansvarlig Christina Christiansen Direktør Thorkil Kjær Tryk KLS Grafisk Hus

Design Datagraf Communications Annonceekspedition Jonna Vinther, Dansk Mediaforsyning ApS. Tlf. 70 22 40 88 / jvi@dmfnet.dk AstmaAllergi nr. 2 – MARTS/APRIL 2016 Oplag: 15.500. AstmaAllergibladet udkommer seks gange om året.

Næste blad 3/2016 udkommer 4. maj. Deadline er 5. april. Løssalgspris er 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktion, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke. CO2udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret

ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet 3. februar 2016. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi

Danmark og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

3


Kort og godt

Unge piger bruger

Pollensæsonen er på vej! POLLEN  Pollensæsonen er lige om hjørnet! I første omgang er det pollen fra forårstræerne, som melder sig på banen. I det tidlige forår skyldes symptomer på pollenallergi ofte pollen fra elletræer og hasselbuske, mens birkepollen typisk er dominerende i luften i april.

Symptomerne om sommeren skyldes ofte græs- og bynkepollen. Følg med i pollenudviklingen fra dag til dag gennem hele sæsonen på www.astmaallergi.dk, på Twitter, med pollen-app’en eller ved at tilmelde dig Astma-Allergi Danmarks daglige pollenmail.

PARFUME  Piger på 13 til 16 år bruger masser af parfumerede skønhedsprodukter – selvom de ved, at det kan give allergi. Det viser en undersøgelse, som Miljøstyrelsen har lavet. I undersøgelsen indgår syv forskellige kategorier af parfumerede produkter, herunder deodorant, shampoo, makeup, parfume, ansigtscreme, bodylotion og diverse hårprodukter. Det viser sig, at pigerne i gennemsnit bruger skønhedsprodukter fra mindst fem af kategorierne. Og får man først parfumeallergi, er det for resten af livet. – Mange tænker sikkert ikke over, hvor besværlig hverdagen bliver, hvis man fx skal være opmærksom på, om der er parfume i sæben, hver gang man er ude. Men sådan er livet for parfumeallergikere – og det er besværligt, siger Rikke Bille, som er chef for allergimærket Den Blå Krans.

Kampagne skal ændre vaner

Vil du dele din historie? I Astma-Allergi Danmark får vi ofte henvendelser fra journalister, der har brug for kontakt til mennesker med astma, allergi, høfeber og eksem. Det kan nemlig hjælpe deres læsere eller seere med at kunne identificere sig med emnet og gøre det mere forståeligt. Derfor vil vi al-

tid gerne høre fra dig, hvis du har lyst til at fortælle din eller dit barns historie til medierne. Samtidig hjælper du Astma-Allergi Danmark med at sætte allergi, astma og eksem på dags­ ordenen. Vi bringer også selv historier fra cases i vores forskellige medier.

Har du lyst til at dele din historie, så send en uforpligtende mail med et par ord om din sygdom, navn og alder til lh@astmaallergi.dk. Vi kontakter dig på forhånd, hvis netop din historie er relevant for det pågældende medie. Du kan altid sige nej tak, og vi videregiver aldrig dine oplysninger uden din accept.

Derfor lancerer Miljøstyrelsen i foråret en kampagne om parfumeallergi til unge piger. Astma-Allergi

FOTO: COLOURBOX

FOTO: COLOURBOX

parfume

Danmarks vicedirektør, Anne Holm Hansen, håber, at indsatsen kan få unge piger til at ændre vaner. – Hvis de lærer at tage stilling og økonomisere med parfumen, så vil færre få allergi. Måske behøver man ikke at bruge produkter med parfume til hverdag, men kun til fest, siger hun. Bruger man parfume, skal man desuden være opmærksom på, at duften kan genere andre mennesker omkring en. Skærer man bare lidt ned på forbruget,

Følg Astma-Allergi Danmarks vicedirektør på Twitter SOCIALE MEDIER  Vil du holde dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks politiske arbejde, så følg foreningens vicedirektør Anne Holm Hansen på Twitter. Her ”tweeter” hun om aktuelle politiske emner, der berører folk med astma og allergi, og forsøger at få magthaverne i tale.

Find Anne Holm Hansen her: @anneholmhansen 4

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016


masser af Unge piger bruger masser af parfumerede produkter, selvom de ved, at parfume kan give allergi.

Mere end

9700

følger os på vores to Facebook-sider. Gør du?

Apotekets Ansigtsvaskegel Apotekets beige serie, som består af en lang række parfumefri hud- og hårplejeprodukter, udvides med en nyhed: Apotekets Ansigtsvaskegel. Apotekets beige serie er svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Forhandles på Apoteket. Apotekets Ansigtsvaskegel, vejl. pris 44,95 kr.

gør det en forskel, forklarer Rikke Bille: – Du kan reducere din risiko rigtig meget, hvis du fjerner parfumen fra bare nogle af dine skønhedsprodukter. Din risiko for at få allergi hænger nemlig sammen med, hvor ofte du bruger et produkt, og hvor meget du bruger det. Du kan fx skifte din bodylotion ud med en parfumefri variant – bare ved at gøre det, har du allerede nedsat risikoen væsentligt.

Apotekets Deo Roll-on Apotekets Deo Roll-on er antiperspirant og uden parfume og uden alkohol. Den er svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Forhandles på Apoteket. Vejl. pris 39,95 kr.

Grøn Balance hudplejeserie Supergros’ nye produkter til hudplejeserien Grøn Balance omfatter blandt andet dagcreme, skintonic, make-upfjerner, babypudder og fodcreme. Serien er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og bærer det nordiske miljømærke Svanen. Forhandles i Kiwi, Spar og Meny. Vejl. priser fra 14,95 - 34,95 kr.

FOTO: KIRSTEN EBERT

Astma-Allergi Danmark skal gøre danskerne klogere på bynke-ambrosie POLLENALLERGI  Astma-Allergi Danmark har fået bevilliget 25.000 kr. fra Codan Fonden til en oplysningskampagne om den invasive og allergifremkaldende plante bynke-ambrosie. Det var ikke sket uden den store opbakning og alle de mange likes, projektet har fået via Codan Fondens Facebook-side. Vi var i skarp konkurrence med andre velgørende projekter fra blandt andet Børnecancerfonden og Julemærkefonden. Kampagnen består blandt andet af en infofolder om bynke-ambrosie, og vi glæder os til at præsentere resultatet for jer.

Kalender: 3. marts: Eksemskole, Aarhus 30. marts: Eksemskole, Odense 14. april: Eksemskole, Herning 26. april: Eksemskole, Slagelse 27. april: Priktest på Christiansborg 3. maj: Snot or not i Kbh. Læs mere om begivenheder og kurser på www.astma-allergi. dk/kalender

Sundhedsstyrelsen udsender nye anbefalinger for KOL Sundhedsstyrelsen har for nylig opdateret deres anbefalinger om tidlig opsporing, behandling, rehabilitering, palliativ behandling og opfølgning for mennesker med KOL. Anbefalingerne er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med en bredt sammensat arbejdsgruppe, hvor blandt andre Astma-Allergi Danmarks vicedirektør, Anne Holm Hansen, har medvirket. Anbefalingerne skal medvirke til, at mennesker med KOL bliver diagnosticeret tidligere end i dag, og at de møder en høj, ensartet kvalitet i behandlingen. Baggrunden for arbejdet er en national satsning for mennesker med lungesygdomme. Med udgangspunkt i de faglige anbefalinger skal der i 2016 også udarbejdes retningslinjer for forløbsplaner til mennesker med KOL. Læs mere på www.sst.dk

FØLG ASTMA-ALLERGI DANMARK OG VORES AKTIVITETER PÅ FACEBOOK OG PÅ INSTAGRAM: @astmaallergidk

5


Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med astma, eksem eller allergi. Her er et lille udpluk af, hvad vi har lavet siden sidst.

FOTO: STILL FRA VIDEO

Siden sidst

> ASTMA-ALLERGI DANMARK har

FOTO: INGE FISKER

> ALLEREDE I slutningen af december 2015 satte vi pollenfælden op på dens faste plads på taget af DMI i København for at holde øje med sæsonens første pollen i luften. På det tidspunkt var vinteren meget mild, men heldigvis for pollenallergikerne kom kulden strømmende i januar og fik sat en stopper for de få pollen, der var i luften. Se, hvordan fælden gøres klar til en ny sæson på www.astma-allergi.dk.

> DEN FØRSTE AF ÅRETS eksemskoler blev holdt i København ved hjælp af bidrag fra Actavis, Apotekernes A.m.b.a. og La Roche-Posay. Her kunne deltagerne blandt andet blive klogere på, hvornår og hvordan det viser sig, at et barn har børneeksem, hvordan eksemet kan behandles, og om man kan forebygge forværring. Derudover var emner som fx arvelighed, miljø, hudpleje, allergiøkonomi samt de nyeste forskningsresultater og behandlingsprincipper også på skemaet.

FOTO: SCREENSHOT FRA DR.DK

fået ny marketings- og kommunikationschef. Inge Fisker er uddannet journalist og kommer fra en stilling som markeds- og kommunikationsdirektør hos Dansk Retursystem A/S. Inge Fisker skal blandt andet stå for branding, markedsføring, kampagner, pressearbejde og ekstern kommunikation. Vi siger velkommen til Inge!

> RÅDGIVNINGEN DELTOG, da CISBO (Center for Indeklima og Sund-

hed i Boliger) præsenterede resultater fra seks års forskningssamarbejde mellem de førende indeklimaforskere i Danmark. Her fik Astma-Allergi Danmarks rådgivere blandt andet forskernes anbefalinger til at opnå et sundere indeklima. De hørte også om de væsentligste kilder til indendørs forurening. hvor forskningen viser, at den hovedsageligt skyldes beboerne selv. Derudover blev de klogere på de kemiske cocktaileffekter, der kan opstå, når forskellige stoffer i boligen reagerer med hinanden, samt om sundhedseffekterne. Astma-Allergi Danmarks rådgivere fik også et indblik i CISBO's undersøgelser af, hvorvidt luftrensning og ventilation kan fjerne forurening fra boligen, og om det kan have positive effekter på helbredet hos blandt andre børn med astma. Se CISBO’s magasin, der samler resultater og anbefalinger fra centret, på www.astmaallergi.dk.

6

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

> SIDEN SIDST har vicedirektør Anne Holm-Hansen været i TV-Avisen

på DR1 i forbindelse med et nyt studie, der viser, at antibiotika kan halvere længden af astmaanfald hos børn. Anne Holm Hansen forklarede, at Astma-Allergi Danmark er skeptiske, fordi antibiotika på langt sigt kan gøre bakterier resistente. Det kan gøre dem næsten umulige at bekæmpe, og giver man antibiotika hæmningsløst, vil det udgøre en risiko. Desuden har hun udtalt sig om parfumeallergi hos teenagere til Radioavisen.

> RÅDGIVNINGSCHEF BETINA HJORTH var en tur på Syddansk Er-

hvervsskole i Vejle for at undervise i fødevareallergi. Anledningen var et seminar for faglærere inden for ernæringsassistentuddannelsen.


ENDNU BEDRE

BLEER FRA REMA 1000

I samarbejde med dem, der ved allermest om, hvordan bleerne fungerer i hverdagen – småbørnsforældrene – har vi forbedret vores bleer. På Facebook bad vi vores følgere stemme om, hvad den næste forbedring på vores bleer skulle være:

1.

Nye billeder/print på bagsidefolier, så de bliver sjovere/pænere at se på for børn og voksne

mere kompakt pakke, så bleerne bliver 2. En lettere at transportere hjem Farvet tape med ”fingerlift” på bleerne,

3. så det er lettere at få øje på åbne/lukke-

Fra

50.ke pr. pak

funktionen på bleerne

VINDER

Lige knap 4.500 personer deltog i afstemningen, og vinderen blev med 1.634 stemmer nummer 3. Tak til alle dem, der deltog i afstemningen. Vi glæder os til at præsentere de nye bleer, som er i vores butikker fra uge 7.

DANM ARKS

Astma-Allergi Danmark

MEST SOLGT E BLEER

VÆLG MELLEM: Midi Maxi Junior XL Pants Junior Pants XL

5-9 7-16 12-25 15-30 10-18 16-26

kg kg kg kg kg kg

str. str. str. str. str. str.

3 4 5 7 5 6

-

56 50 44 40 30 28

stk. stk. stk. stk. stk. stk.


TEMA AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

Astmatiker Ditte Juhl havde tabt pusten, når det kom til at dyrke sport. Men så opfordrede en veninde hende til at være med i forskningsprojektet Effort Asthma, hvor forskere kigger på, om motion og kostomlægning kan hjælpe astmapatienter. Ditte kom med i forsøget – og så skete der noget godt.

wakeup-call Forskningsforsøg

gav Ditte et

”...det var spændende at opleve, at træningen allerede efter kort tid kunne gøre så stor forskel for mig." Ditte Juhl 8

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016


TEKST: F I E KRØY ER DAH L / FOTO: W W W.VI D ENPLUS. NU

D

itte tramper i pedalerne på cyklen og giver alt, hun har, mens sveden drypper fra hende. Selvom cyklen faktisk ikke bevæger sig ud af flækken, er Ditte flyvende. På bare få uger har regelmæssig træning i form af spinning gjort hendes kondition markant bedre, og hun kan mærke, at kroppen og hovedet er gladere end før.

Ændret kost og masser af motion

Den intensive træning var en del af det videnskabelige studie Effort Asthma, som 44-årige Ditte Juhl deltog i i efteråret 2015. I løbet af studiet, der stadig er i gang og løber indtil sommeren 2016, tester en gruppe forskere fra Bispebjerg Hospital og Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet cirka 200 personer med astma for at undersøge, hvilken indflydelse kost og intensiv træning har på deres astmasymptomer og -kontrol. For Ditte Juhls vedkommende betød det, at hun fik lagt en kostplan og i en periode på otte uger skulle træne tre gange om ugen. Det var noget, der kunne mærkes. – Jeg havde slet ikke troet, at jeg ville kunne gå til spinning. Det overraskede mig, at jeg magtede det. Jeg havde lidt givet op på de fysiske aktiviteter på grund af min astma. Så det var spændende at opleve, at træningen allerede efter kort tid kunne gøre så stor forskel for mig, fortæller Ditte Juhl, der til daglig er pædagog på en specialskole.

Astmaen tog livet af løbelysten

Ditte Juhl fik konstateret astma, allergi og kronisk forkølelse, efter hun havde været gravid med sit andet barn for 13 år siden. På trods af de forskellige lidelser holdt hun sig i gang og løb ofte, og hun gennemførte også et halvmaraton. I starten fungerede løbeliv og astma fint sammen, og Ditte tog sin astmamedicin, som hun skulle. Alligevel blev astmaen værre og værre, og i perioder måtte Ditte få kure med binyrebarkhormon i tabletform, fordi hun havde det meget skidt. – En dag på en af mine løbeture i skoven fik jeg det så dårligt, at jeg måtte ind mellem træerne for at få min trøje og bh af. Det sad ikke engang stramt, men jeg følte mig så stakåndet og havde trykken for brystet, så tøjet føltes væmmeligt. Det var ubehageligt, mindes Ditte. Hendes løbemakkere vidste godt, at hun døjede med åndedrættet, og de ventede altid på hende. Men på sigt blev det for pinligt for Ditte, at de skulle stoppe op, hver gang hun stoppede. Så Ditte trak sig fra løbeturene. Hun følte sig som en klods om benet, og hver gang hun var ude, blev hun mindet om, hvor dårligt hun egentlig havde det. – Det var så frustrerende og deprimerende, og det blev værre og værre. Så jeg gav op, fortæller hun. Heldigvis har Ditte hele tiden kunnet passe sit arbejde. Men >

KAN HÅRD TRÆNING HJÆLPE FOLK MED ASTMA?

SIDE 11

LAD IKKE ASTMA OG ALLERGI BEGRÆNSE DIG

SIDE 13

KOM GODT I GANG MED MOTIONEN

SIDE 16

LØB FOR ASTMA- OG ALLERGISAGEN

SIDE 18 9


TEMA AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

"Jeg har været helt høj over, hvor meget motionen og kostomlægningen har hjulpet mig, og jeg fortæller vidt og bredt andre med astma om det" Ditte Juhl

efter hun fik det værre, har det været sparsomt med motion i hverdagen. Og sådan var det, lige indtil sidste år hvor en veninde gjorde hende opmærksom på, at en gruppe forskere søgte deltagere til et forsøg om astma og idræt. Det tiltalte Ditte, fordi det ikke var et eller andet ”hokus pokus”. – Det var et lægefagligt studie, hvor jeg kunne være sikker på, at folk havde forstand på det, de lavede, forklarer hun om baggrunden for, at hun meldte sig til Effort Asthma.

Til at begynde med kunne Ditte godt mærke, at det var længe siden, hun havde fået pulsen rigtig op. Hun var desuden lidt tilbageholdende med at give fuld kraft, når hun sad på cyklen. Men til sidst i forløbet kunne Ditte komme op på sin maxpuls, uden at astmaen tog over, og hun kunne mærke, at hun langsomt blev stærkere og kom i bedre form. Astmaen fyldte ikke ligeså meget som før, og i forsøgsperioden kunne hun springe sin daglige allergipille over. Kostændringerne havde også en effekt, og hun tabte sig. – Jeg troede, at det ville være svært at skulle veje maden og ændre mine kostvaner. Men der gik I forbindelse med forsksport i det, og det var lettere for ningsforsøget Effort mig fx at sige nej til kage, fordi jeg Asthma lagde Ditte Juhl kunne mærke, det virkede, og jeg sin kost om og trænede fik det bedre, forklarer Ditte. hård intervaltræning i form af spinning i otte uger. I starten turde hun ikke rigtig lægge alle kræfter i af frygt for at få et astmaanfald – men til sidst i forløbet var hun kommet i markant bedre form og kunne komme op på sin maxpuls.

Der gik sport i det

Inden forsøget gik i gang, tog forskerne en lang række prøver af urin, blod og fedtvæv fra maven, og hun fik målt sin lungefunktion. Efter de otte uger, som forsøget varede, blev alle prøverne gentaget, så forskerne kunne sammenligne resultaterne før og efter. Derudover fik Ditte en udførlig kostplan med masser af grøntsager og proteiner, der ifølge forskerne skulle hjælpe på den inflammation, som astma forårsager i kroppen. Og så skulle hun møde til spinning med instruktør tre dage om ugen. På holdet var der også andre testdeltagere, og hver træningsgang bestod af opvarmning og såkaldt intervaltræning, hvor man skiftevis kørte ned og op i tempo og i korte tidsrum ydede alt, hvad man kunne. Den første gang på spinningcyklen endte Ditte med at få kvalme, fordi hun havde anstrengt sig mere, end hun var vant til. Instruktøren måtte tilbyde hende at komme med en spand. Det takkede Ditte dog nej til, fortæller hun med et grin. 10

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

Helt høj!

Det sværeste var at vænne sig til at skulle af sted til træning, som altid foregik tidligt om morgenen. Det var langt fra Dittes bopæl, og for en alenemor med to børn krævede det ekstra planlægning og struktur. Til sidst blev det dog bare en del af hverdagen at komme af sted. Men så var der lige det med sukkertrangen. – Jeg har en sød tand, og det med altid at skulle sige nej til chokolade… Til sidst blev det svært. Men jeg styrede det! For jeg ved godt, at sukker er noget møg for min krop, hvis den skal kunne håndtere astmaen. Alt i alt kan Ditte konkludere, at afkaldet på sukker og de tidlige mor-

gener var det hele værd. – Jeg har været helt høj over, hvor meget det har hjulpet mig, og jeg fortæller vidt og bredt andre med astma om det. Jeg havde det virkelig dårligt tidligere, og projektet var nok lidt et wake-upcall. Nu er jeg blevet opmærksom på, hvad der kan hjælpe mig, og den viden er jeg glad for, konstaterer Ditte. Efter Effort Asthma er Ditte fortsat både med en mindre striks udgave af kostplanen og med at træne. Nu foregår det i hendes lokale fitnesscenter, og hun prøver at komme derhen tre gange om ugen på hold med forskellige sportsgrene. – Det er dog lidt sværere, når det ikke længere foregår som en del af projektet, hvor du ved, at der er nogen, som forventer du kommer. Men jeg gør det, siger hun. Hun satser også på at komme til at løbe igen. Lige nu har hun lidt svært ved at finde motivationen til det, men til foråret regner hun med at være ”back on track”. For nu ved hun, hvad der skal til for at få det godt igen.


TEMA AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

Kan hård træning hjælpe folk med astma? Folk med astma undgår ofte for meget fysisk aktivitet, fordi de frygter astmaanfald. Et forskningsprojekt kigger nu for første gang i større skala på, hvilken effekt træning med høj intensitet og kostomlægning har på astmapatienter. Det kan nemlig vise sig måske at mindske astmasymptomer og give større kontrol over sygdommen.

T E KST: F I E K RØY E R DA HL / FOTO: WWW.VIDE N P LUS.NU

E

n løbetur i parken eller en runde i fitnesscentret kan være en udfordring for mange. Men for folk med astma kan det være endnu sværere at komme af sted, fordi den fysiske aktivitet rummer udfordringer, de helst ikke udsætter sig selv for. Det forklarer læge og ph.d.-studerende Louise Tønnesen. Årsagen skal findes i, at to ud af tre astmapatienter døjer med anstrengelsesudløst astma. Det vil sige, at deres astma trigges, når pulsen stiger, og åndedrættet øges. Men faktisk kan intens træning muligvis være med til at forbedre astmaen og astmasymptomerne: – Vi ved, at astma er en inflammatorisk sygdom og skyldes en uhensigtsmæssig aktivering af immunforsvaret. Flere mindre studier tyder dog på, at fysisk aktivitet kan påvirke den aktivering og modvirke inflammationen, der fører til astma og astmasymptomer, siger Louise Tønnesen. Hun er sammen med professor Vibeke Backer og en gruppe øvrige forskere fra Bispebjerg Hospital og Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet i gang med studiet Effort Asthma. Her undersøger de netop, hvorvidt træning og kostomlægning kan nedsætte den uhensigtsmæssige aktivering af immunforsvaret og dermed forbedre både symptomer og kontrol hos astmapatienter. Det nye ved Effort Asthma er, at forskerne undersøger effekten af træning med høj intensitet i modsætning til tidligere studier, hvor man ifølge Louise Tønnesen har været forsigtig med at presse astmapatienter og der-

for udelukkende har kigget på effekten af træning med lav eller moderat intensitet. – Hvis man skal øge sin kondition optimalt, skal man presses. Det vil sige, at man skal træne kortere intervaller og kortere træningstid, fordi det er mere effektivt i forhold til hurtigt at forbedre kondien. Det har man ikke gjort før med astmapatienter i større skala, siger hun.

Deltagerne skal motiveres

I Effort Asthma træner deltagerne spinning, blandt andet fordi forsøget krævede en sportsgren, der kunne fungere året rundt. Træningen skulle desuden kunne foregå indendørs, så deltagere med pollenallergi ikke blev generet i pollensæsonen. Derudover er spinning nemt at kontrollere, og både forskere og deltagere kan let følge fx hjerterytme. Det er også en fordel, at spinning foregår i korte træningspas på 15 til 30 minutter, da det kan være mere overskueligt for dem, der sidder på cyklen. Det kræver nemlig noget at motivere deltagerne til at træne. – Det er selvfølgelig vigtigt at sørge for, at deltagerne faktisk kommer til træningen, hvis man skal kunne sammenligne data. Det var ikke nok bare at give dem et klippekort til fitnesscentret, derfor har vi kørt spinninghold med instruktør flere gange om ugen, hvor astmapatienterne har trænet med andre deltagere, fortæller Louise Tønnesen.

VIL DU DELTAGE I EFFORT ASTHMA? Forskerne søger stadig deltagere til Effort Asthma. Effort Asthma er et forskningsprojekt på Bispebjerg Hospital og Institut for Ernæring ved Københavns Universitet, som undersøger, hvilken effekt træning og kost har på astmasymptomer og astmakontrol. Har du svær astma, og er du interesseret i at deltage i et forløb på otte uger, kan du kontakte læge og ph.d.studerende Louise Tønnesen på louise.lindhardt. toennesen@regionh.dk eller på tlf. 28 78 11 41.

Træning og kost hænger sammen

Udover træning inddrager studiet også kost, og på det punkt viser forskningen tydeligt,

> 11


BAG OM EFFORT ASTHMA Forskningsstudiet Effort Asthma, der er et samarbejde mellem Bispebjerg Hospital og Institut for Ernæring ved Københavns Universitet, er i fuld gang og kører indtil sommeren 2016, hvor al data er indsamlet. Herefter vil forskergruppen, der både består af læger, idrætsog humanfysiologer og diætister, have indsamlet data fra cirka 200 astmapatienter. Del-

” Hvis man skal øge sin kondition optimalt, skal man presses.” Louise Tønnesen Læge

tagerne har forskellige baggrunde, hvor nogle har trænet lidt, andre slet ikke. Deltagerne er inddelt i fire grupper og gennemgår hver især et forløb på otte uger med henholdsvis udelukkende træning i form af spinning, udelukkende diæt eller både træning og diæt. Den sidste gruppe er en kontrolgruppe, der lever som vanligt.

>

12

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

Deltagerne får desuden taget en fedtbiopsi under maveskindet, fordi man ved, at der er

hvilken indflydelse vægt har på astma. Er man meget overvægtig, har det nemlig ifølge Louise Tønnesen en positiv virkning på symptomer og inflammation, hvis man taber sig. Det handler dog nok ikke kun om at smide kilo, men også sammensætning af kost. Og virkningen fra studierne af overvægtige kan måske gøre sig gældende også for normal- og let overvægtige, vurderer forskeren. – Her i Danmark og Nordeuropa har vi ikke så mange overvægtige astmapatienter, men mange har alligevel en usund diæt med for lidt grønt og for meget fedt og sukker. Derfor er det relevant at se på, hvad der sker, hvis man lægger sin kost om til sundere kost. Målet er at holde blodsukkeret og insulinniveauet stabilt hele dagen. Det vil formentlig være godt for alle – også for folk, der ikke døjer med astma. Det er noget, der forskes en del i, og at kombinere træning og kost i ét og samme studie giver god mening, forklarer Louise Tønnesen: – De to ting hænger sammen og smitter af på hinanden: Hvis man træner, er man tilbøjelig til at ændre det, man spiser, og omvendt.

Mere fokus på livsstil

Læge og ph.d.-studerende Louise Tønnesen er en del af forskerteamet bag Effort Asthma.

Før og efter hver deltagers testperiode måler forskerne forskellige parametre hos dem ved hjælp af blandt andet blodprøver, provokationstest og lungefunktionsmåling, og forskerne kigger på markører for inflammation og immunaktivering.

Udover at bruge resultaterne til videre forskning er formålet med studiet at give astmapatienterne redskaber til, hvad de selv kan gøre for at få det bedre. En ting er selvfølgelig den medicinske behandling, hvor lægen spiller en vigtig rolle i forhold til at vejlede om behandling og brug. Men hvis man som patient også gerne selv vil handle og være med til at for-

sammenhæng mellem fedtvævet på kroppen og immunmarkører. Når alt data er indsamlet, sammenligner forskerne resultaterne fra før og efter for at se, om der er sket ændringer. Resultaterne vil efter planen være klar i efteråret 2016. Læs mere om Effort Asthma og andre forsøg med sport og astma på www.videnplus.nu.

bedre sin tilstand, kunne det at dyrke idræt måske være en måde. Louise Tønnesen understreger dog, at motion ikke kan stå alene. En grundlæggende forudsætning for, at man overhovedet kan dyrke sport med astma, er nemlig, at man er velbehandlet. Men motion kunne eksempelvis blive en del af et rehabiliteringsprogram for astmatikere. Det er nogle af de muligheder, forsøget skal gøre forskerne klogere på. Hvad resultaterne af Effort Asthma-studiet vil vise, kan Louise Tønnesen endnu ikke sige noget om, da analyserne af den indsamlede data først sker til sommer. Hun kan dog godt afsløre, at de indtil videre har vist, at det er muligt for en stor gruppe astmapatienter at gennemgå højintensitet træning, og at den slags træning som forventet giver bedre kondition. – Hvis det viser sig, at der er en positiv effekt i forhold til at nedsætte inflammationen, vil vi gå videre med flere studier. Det kan fortælle os, at der måske skal endnu mere fokus på livsstil, og at livsstilændringer skal tænkes ind i astmabehandling – ligesom man gør med KOL-patienter. Det har nemlig ikke traditionelt været noget, man har talt med astmapatienter om, forklarer hun. Louise Tønnesen kan også godt afsløre, at mange af deltagerne har været rigtig glade for at medvirke. Flere fortæller, at de føler mere overskud og energi, og at deres generelle velbefindende er bedre. – Jeg tror, det har givet dem noget sikkerhed at føle, at de godt kan blive presset i forhold til deres vejrtrækning og stadig komme sikkert i mål, slutter hun.


Som barn prøvede Christina List altid at skjule, at hun havde astma og allergi, og selv som voksen skammede hun sig over at døje med sygdommene. Heldigvis har Christinas forældre altid sagt, at hun kan, hvad hun vil, også når det gælder sport – og i dag dyrker hun taekwondo på eliteplan.

TEMA AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

Sport er hårdt – men lad ikke astma og allergi slå dig ud 13


TEMA AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

T E KST OG FOTO : F I E KRØY ER DAH L

C

hristinas blå astmainhalator står på bordet foran hende. Den er en af grundene til, at hun kan præstere et taekwondospark, der går nærmest lodret op, så hendes tæer ender i luftlag, som almindelige menneskers fødder aldrig ville nå. Det kræver nemlig intens træning at kunne det, og når man både har astma og allergi, kan det at dyrke motion indimellem være en udfordring. For Christina List har idrætten dog altid været en del af hverdagen. Både som elitebadmintonspiller i teenageårene og nu som professionel teknisk taekwondo-udøver på det danske landshold. – Jeg har altid haft astma og allergi, så jeg kender ikke et liv uden. Derfor går jeg heller ikke rundt og spekulerer over, hvilke begrænsninger det sætter for mig. Jeg har altid fået at vide af min mor, at jeg kan det samme som alle andre, og at jeg bare skulle dyrke sport, hvis jeg gerne ville. Ellers havde jeg ikke nået det, jeg har i dag, siger den 34-årige psykoterapeut fra Silkeborg.

godt hun kunne. Men selvom hun tog sin astmamedicin, halsede hun bagefter, og om sommeren gjorde hendes pollenallergi det ekstra udfordrende for hende, fordi allergien forværrede hendes astma. – Engang måtte læreren bære mig hjem, og jeg kunne ikke være med på de samme vilkår som de andre. Det er en gennemgående følelse i min barndom, og de dårlige oplevelser gjorde, at jeg i mange år prøvede at skjule, at jeg havde astma og måtte tage medicin. Der var en eller anden form for skam forbundet med det, forklarer Christina. Da hun på et tidspunkt fik en kæreste, sagde hun derfor ingenting om astmaen. Og når hun dyrkede idræt, listede hun ud og prøvede at få pusten i al hemmelighed. – Jeg havde bare følt alt for ofte, at det var negativt at have astma. Så der gik længe, før jeg fortalte min kæreste, at jeg havde det. Det er jo lidt skørt, for han synes selvfølgelig slet ikke, det var mærkeligt.

Skammede sig over astma

Heldigvis har Christinas familie altid været god til at støtte hende og fortælle hende, at hun skulle gøre det, hun gerne ville. De opmuntrede hende til at tage på idrætsefterskole for at spille badminton, og der mødte hun en helt anden forståelse for kombinationen af sport og sarte luftveje, end hun havde gjort i folkeskolen. – På efterskolen følte jeg mig for første gang helt normal. Jeg skulle stå på egne ben og blev mere dus med min medicin, fordi jeg selv skulle huske at tage den, husker Christina. Hendes astma og allergi er ikke blevet mindre med årene, men hun er blevet bedre til at forstå sygdommene og ved, hvad hun skal spise og gøre for at have det godt. Det er dog først som voksen, hun stoler på, at det ikke er hende som person, der er noget galt med. At det er

Som barn gjorde Christinas astma, allergi og børneeksem det ellers svært at blende ind med alle de andre unger i folkeskolen, fordi hendes røde og sprukne hænder tiltrak de andres blikke og hårde ord. De vidste godt, hvad Christina fejlede, men forstod det ikke rigtigt. Når hun skulle til fødselsdag hos klassekammeraterne, håbede Christina inderligt, at hendes mor havde glemt at fortælle forældrene, at der var nogle ting, hun ikke måtte spise. Så slap hun for at føle sig anderledes i forhold til de andre. – Det var egentlig sådan, jeg havde det hele tiden – at jeg skilte mig ud. Det havde jeg det skidt med, og jeg ville helst ikke vise det over for andre, fortæller Christina. I gymnastiktimerne fulgte Christina med, så

Hop videre til www.astma-allergi.dk og se videoen med Christina List, hvor hun giver råd til, hvordan du kommer i gang og træner bedst med astma.

14

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

Gør det, du vil


okay, at der er nogle ting, hun har sværere ved end folk uden astma. Og på trods af svær astma, allergi og trælse gymnastiktimer i folkeskolen blev idræt alligevel omdrejningspunktet i hendes liv.

Ingen sport uden medicin

Siden 2000 har Christina dyrket kampsporten taekwondo, og i efteråret 2015 blev hun udtaget til landsholdet i det, man kalder teknisk taekwondo. Det indebærer træning hver dag, både derhjemme og i klubber forskellige steder i Midtjylland. Spørger man hende, hvordan et liv med astma, allergi og idræt på højt plan er, er der ingen tøven med svaret: – Det er hårdt! Også selvom jeg har min medicin. Men jeg har altid bare kløet på, både med sport og i andre sammenhænge, og er blevet ved, på trods af at det ikke er sjovt hele tiden. En af ulemperne ved astmaen er fx, at Christinas akutmedicin, som hun tager før og efter sin træning, kan få hende til at ryste på hænderne. Det er ikke altid helt nemt at dosere rigtigt i forhold til den energi, hun skal bruge, og de rystende hænder matcher dårligt med teknisk taekwondo, hvor Christina skal stå stille i forskellige positioner i lang tid. Derudover er det særligt anstrengende, når holdet har hård fysisk træning. – Nogle gange træner vi en hel dag, og når vi har haft fysiske test, får jeg ikke noget ud af den almindelige træning bagefter. Så er jeg helt død! Men så hænger jeg på, så godt jeg kan, siger hun med et smil. Til tider kan hun også føle, at det kan knibe med forståelsen for hendes vejrtrækningsproblemer, når hun fx træner med mænd, der ofte fra naturens side er i bedre form, og folk, der er en del yngre end hun selv. Her er hun nødt til at tage en timeout indimellem, og hun er helt afhængig af sin astmamedicin.

– Hvis jeg ikke havde min medicin, havde jeg ikke kunnet alt det her. Det er helt sikkert. Så jeg er glad for, at den findes.

Man kan ligeså meget som andre

I første omgang faldt valget på taekwondo frem for alle mulige andre sportsgrene, fordi Christina kunne bruge kampsporten til fx at forsvare at sig selv. Da hun var yngre gav det hende en sikkerhed, men nu handler det mere om, at sporten giver hende selvtillid og øget selvværd. Samtidig styrker det følelsen af, at hun kan det samme som andre – en følelse, hun manglede som barn. – Mit liv har været en lang rejse med astma og allergi, og den startede dårligt. Derfor vil jeg virkelig gerne være med til at sætte fokus på, at det er ok og helt normalt at døje med den slags, siger Christina. – Jeg ville blive så ked af det, hvis der var børn, som gik rundt og skammede sig over deres astma eller ikke følte sig gode nok. Det brugte jeg selv rigtig mange år på, og sådan skal det ikke være. Christina vil samtidig gerne huske kommende eller nuværende sportsudøvere på, at man ikke skal lade hverken astma eller allergi begrænse sig. – Man skal bare lære, hvordan man skal håndtere det. Så kan man ligeså meget som andre.

” Hvis jeg ikke havde min medicin, havde jeg ikke kunnet alt det her. Det er helt sikkert. Så jeg er glad for, at den findes." Christina List

15


Kom godt i gang

TIP OG GODE RÅD OM MOTION MED ASTMA OG ALLERGI FOTO: COLOURBOX

IDRÆT OG EKSEM Hvis du døjer med eksem, kan den varme og fugtighed, der dannes, når man sveder, give udfordringer for din hud. Irritationen kan især opstå der, hvor du har sportstøj på, fx i bukse- eller bh-kanten, eller der, hvor dit ur sidder. Du kan forebygge det ved fx at skifte t-shirt undervejs og smøre dig godt ind før og efter.

HVILKEN SPORT PASSER DIG? Langt de fleste med astma kan dyrke lige præcis den sport, de gerne vil, hvis de er velbehandlede og varmer godt op. Det kan være en fordel at vælge en sportsgren med intervaller, så du ikke er ”på” hele tiden. Har du allergi og eksem kan der også være udfordringer – men for det meste kan du vælge frit, hvis du følger nogle enkle råd. Herunder kan du få tip til forskellige sportsgrene.

Løb og anden udendørs sport:

Selvom du har pollenallergi, kan det sagtens være, at du kan løbe udenfor i pollensæsonen. Det kan fx være en fordel at løbe tidlig morgen eller sen aften, da der er færre pollen i luften. Måske vil du have glæde af at løbe med solbriller eller cykelbriller.

hvor man kan få kontrol over vejrtrækningen. Det kan også være motiverende at være sammen om de fysiske aktiviteter. Cykling:

For mange med astma er cykling ikke et problem. Men oplever du alligevel at få astmasymptomer, når du cykler, skal du måske prøve en elcykel.

Svømning:

Hvis du godt kan lide at gå i svømmehallen, men har eksem, kan du forebygge det ved at smøre dig godt ind, før og efter du bader. Husk også at skylle dig godt, når du har været en tur i svømmehallen eller i havet. For nogle trigger fugtigheden og lugten af klor i svømmehallen astma. Men der er flere elitesvømmere med astma, som ikke er generet af det – så måske kan du også godt ta' en svømmetur. Holdsport:

Hvis man gerne vil dyrke motion og har astma, kan det være en god idé at vælge en holdsport. Der er mulighed for ”pauser”,

16

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

Fitnesscenter:

I et fitnesscenter kan luften være varm og tæt, så det kan være godt at vælge et sted med god udluftning. Sex:

For nogle med astma er det en ligeså stor udfordring at dyrke sex som at gå op ad trapperne! Men med en velbehandlet astma kan langt de fleste udfolde sig på lagnerne, præcis som de lyster. Får du åndenød, skal I måske vælge stillinger, der kræver mindre energi. Nogle oplever, at det hjælper at tage akutmedicin inden sex – tal med din læge om den mulighed.


TEMA AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

FOTO: COLOURBOX

GODE RÅD OM SPORT Astma-Allergi Danmarks rådgiver, Christine Højer Eriksen, giver konkrete råd til at komme i gang med at dyrke idræt. Vær velbehandlet Det er altid vigtigt, at din høfeber og astma er velbehandlet. Tal med din læge, og få lagt en grundig behandlingsplan. Har du astma, kan du måske have gavn af at tage akutvirkende medicin 10-15 min. inden fysisk aktivitet, så musklerne i luftvejene slapper af. Har du høfebersymptomer, skal de eventuelt behandles med fx næsespray, øjendråber og antihistamintabletter. Måske er det en mulighed at blive vaccineret over for det, du ikke tåler. Dårlig kondi er ok!

Acceptér, at du kan have dårlig kondi ligesom alle andre, og lad det ikke slå dig ud. Det er sundt og vigtigt at dyrke sport, når du har astma.

Find modet

Hvis du har haft en dårlig oplevelse med sport, så din astma er en psykisk forhindring, er det vigtigt at turde prøve igen. Er du nervøs for, om du vil få et anfald, kan det være en god idé at starte op sammen med en anden, der kender til din astma, og som kan hjælpe dig, hvis du får symptomer. Varm op og ned

Opvarmning mindsker risikoen for anstrengelsesudløst astma, så husk at varme både op og varme ned. Noget tyder desuden på, at hvis luften er meget kold, kan opvarmning af luften med en maske eller et tørklæde mindske udviklingen af astma.

Har du også høfeber?

Har du høfeber (70 procent af alle astmatikere har også høfeber), skal du overveje, hvilken udendørs sportsgren du vælger og måske tage særlige forholdsregler i pollensæsonen, fx ved at løbe med solbriller eller have en pollenmaske på. Du kan godt!

Husk, at du må ikke lade astma og høfeber være en begrænsning – du kan godt dyrke motion med astma, høfeber, eksem og allergi.

FOTO: COLOURBOX

FIND ØVELSER MED WEB-APP Få inspiration til idrætsøvelser med Astma-Allergi Danmarks web-app Astma og idræt. Den er udviklet særligt til brug i folkeskolen, men alle, både store og små, kan få idéer til fx gode opvarmningsøvelser. Find den på www.astma-allergi.dk.

> 17


TEMA AKTIV MED ASTMA OG ALLERGI

Løber og astmatiker Anne Chen har netop afsluttet et løbeeventyr i Chile og på Antarktis. Tidligere har hun samlet penge ind til Astma-Allergi Danmark gennem Betternow.org. Læs, hvordan hun fik andre til at støtte projektet, og få et par gode råd om at samle ind. Måske er det noget for dig?

Løb

Anne Chen i mål efter at have gennemført et løb på Antarktis.

for astma- og allergisagen! T E KST: F I E K RØY ER DA HL / FOTO: P RIVAT

Hvorfor startede du en indsamling for Astma-Allergi Danmark? – Jeg synes, det er vigtigt at sætte fokus på det arbejde, Astma-Allergi Danmark laver. Jeg har selv tidligere deltaget på et kursus om astma, hvor I havde inviteret professor Vibeke Backer til at tale. Det var meget inspirerende. Jeg har selv været så heldig at have haft Vibeke med ind over behandlingen af min astma. Hvad fik du selv ud af indsamlingen? – Jeg fik sat fokus på, hvordan det påvirker mig at have astma, allergi og eksem. Og forhåbentlig har jeg hjulpet andre med at finde ressourcer og få det bedre. Har jeg bare nået én person, er missionen lykkedes for mig, og det har jeg det godt med. Hvordan gjorde du folk opmærksom på, at du samlede ind, og fik dem til at støtte det? – Jeg delte min fundraising-side på de sociale medier, specielt Facebook. Hvad er vigtigt at huske, hvis man gerne selv vil i gang med en indsamling – fx til fordel for Astma-Allergi Danmark? – Et par tips: Gør din online fundraising-side personlig, fortæl lidt om dig selv, og hvorfor du gør det. Indbetal selv et bidrag, inden du beder andre om at gøre det. Det viser, at du er seriøs, og at du selv synes, det er værd at bakke op om. Hvis du fx har en lodtrækningspræmie, kan det også hjælpe til at få donationer. Og lad være med at sætte et minimumsbeløb på donationer, da det afholder nogle fra at donere. Hvad går dit næste løbeeventyr ud på? – Jeg har lige løbet på King George Island, Antarktis og i Chile. Det var det 6. og 7. kontinent, jeg besøger. Dermed har jeg gennemført et løb på alle klodens syv kontinenter. En sjov faktaoplysning er, at der faktisk er flere som har besteget Mount Everest, end der er folk, som har gennemført et løb på alle syv kontinenter! 18

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

Guide

TIL AT STARTE EN INDSAMLING Betternow.org er en uafhængig online-indsamlingsportal, hvor alle kan samle ind til godtgørende formål. Måske skal du til at løbe et halv- eller helmaraton og synes, det er en god anledning til at samle penge ind til fx Astma-Allergi Danmark? Du kan dog også sagtens oprette en indsamling uden at bestige et bjerg eller løbe langdistance. Det vigtigste er lysten til at hjælpe! SÅDAN GØR DU:

1. 2. 3. 4.

Gå ind på www.betternow.org Registrér dig som bruger, og vælg Astma-Allergi Danmark som støttemodtager Opret en støttesag. Du kan hente inspiration ved at klikke lidt rundt og se, hvordan andre har gjort. Spred budskabet! Den vigtigste pointe i indsamlingerne via Betternow.org er, at du selv er kampagnearrangør. Derfor er det vigtigt, at du selv spreder budskabet fx via sociale medier, venner og bekendte.


Kom med til Astma-Allergi Danmarks landsmøde 2016 Astma-Allergi Danmark inviterer dig til landsmøde lørdag den 21. maj 2016, hvor professor, dr. med. i lungemedicin Ronald Dahl, lungemedicinsk sygeplejerske Birthe Hellquist Dahl samt informations- & miljøchef i Matas, Henrik Engberg, sætter fokus på mennesker med astma og allergi set i henholdsvis et patient- og forbrugerperspektiv. Udover spændende og vedkommende foredrag møder du nye mennesker og kan få en snak med en af Astma-Allergi Danmarks rådgivere om astma og allergi. Samtidig bliver du klogere på din forening, og du kan få indflydelse på, hvordan Astma-Allergi Danmark skal tilrettelægge sit arbejde til glæde for alle, der er ramt af en eller flere overfølsomhedssygdomme. Vi tilbyder en netværksfrokost, hvor du kan møde organisationens bestyrelse og administrative ledelse, og stemmeberettigede medlemmer er også med til at vælge bestyrelsen. Tilmelding er nødvendig, og sidste frist er 26. marts 2016. Forslag, som ønskes behandlet på landsmødet, og opstilling af kandidater til bestyrelsen skal være Astma-Allergi Danmark i hænde senest 23. april 2016. Alle kan deltage På landsmødet kan alle deltage, så længe der er pladser – også selvom du endnu ikke er medlem. I henhold til vedtægterne kan kun stemmeberettigede medlemmer stemme ved generalforsamlingen. Vedtægterne kan ses på www.astma-allergi.dk/omos/vedtaegter. Hvor og hvornår Mødet finder sted den 21. maj 2016 fra kl. 11.00 til kl. 16.00 på The Mayor Hotel, Banegårdspladsen 14, 8000 Aarhus C. Rejseudgifter og fortæring dækkes af Astma-Allergi Danmark efter reglerne. Tilmeld dig på info@astma-allergi.dk eller på tlf. 43 43 59 11.

PROGRAM for landsmøde 2016 11.00 - 12.30 12.30 - 13.15 13.15 - 13.30 13.30 - 14.15

Landsmødets generalforsamling Frokost Intro Informations- & miljøchef Henrik Engberg Johannsen, Matas: Mennesker med allergi i et forbrugerperspektiv og i relation til Den Blå Krans 14.15 - 14.45 Kaffepause 14.45 - 15.45 Ronald Dahl, professor, dr. med. i lungemedicin samt Birthe Hellquist Dahl, lungemedicinsk sygeplejerske: Mennesker med astma-allergi i et patientperspektiv 15.45 - 16.00 Afslutning v/formand Jesper Mortensen


o B i rk

ep

l l

n e K iw i

Æb

Fe rs ke n

Nekt

Blo

mm

a r in

e

nde Ma

Hvad krydser du med?

Ka rtof fel

l

H a s sel n ø d

Ab

rik

os

Pa

ra

Er du en af dem, som nyser dig igennem pollensæsonen, er der også risiko for, at du reagerer allergisk på visse frugter, grøntsager og nødder. Det kaldes en krydsreaktion. Test dig selv her! Har du styr på, hvad du kan krydse med? Husk, at listen ikke er en forbudsliste, så får du ikke symptomer af fx æbler, så spis roligt videre. T E KST O G I LLUST RAT ION : FIE KRØY E R DA HL

20

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

le

d

Va lnød


Ki

By n

rse bæ r

k ep

oll

P e b e rf

Pe rs ill e

ru g t

Ka m i lle

ro d

ern

er

P a s ti n

ak

P e rs il

le ro d

Se lle ri (k no ld - og bl ad -)

re

ek

en

G u le

So

kk lsi

M e lo

nød

/p e a

nut

Ærter

lle

Jord

at

n

m To

n

G ræ spo Ap pe lsi n

DERFOR KRYDSREAGERER DU Krydsreaktioner opstår, fordi de allergene stoffer, der er på overfladen af pollen, og stofferne på nogle fødevarer ligner hinanden. Din krop reagerer, fordi den ikke kan skelne de allergene stoffer fra de ikke-allergene. Nogle kan også opleve krydsreaktioner med krydderier. Det sker især hos folk, der er allergiske over for selleri og birk eller bynke.

21


Gæst med allergi får erstatning For første gang er en svensk restauratør blevet dømt til at betale erstatning til en allergiker. Dommen faldt, fordi menukortet ikke oplyste om ingredienser, der kunne give en allergisk reaktion. Fødevarestyrelsen vurderer, at der kan komme lignende sager i Danmark. Astma-Allergi Danmark efterlyser mere oplysning og uddannelse på området.

T E KST: LE N A M A RIA JUST HØJGA A RD / FOTO: COLOUR BOX

P

å papiret har reglerne om allergiinfo gjort det nemmere for madallergikere at spise ude. Men selv om du spørger, er det ikke sikkert, du får et korrekt svar. Det oplevede en ung 18-årig svensker med æg-allergi, der fik en alvorlig allergisk reaktion efter et restaurantbesøg i Sverige. Sagen er efterfølgende kommet for den svenske domstol, der både har idømt restauranten 30 dagsbøder og en erstatning til den unge svensker. Da de danske og svenske regler inden for området ligner hinanden til forveksling, er det ifølge Fødevarestyrelsen ikke urealistisk, at det svenske eksempel også kan blive til virkelighed for danske restauratører. – Når det kan ske i Sverige, kan det efter al sandsynlighed også ske i Danmark. Derfor kan vi sagtens komme til at se lignende sager i Danmark, vurderer souschef i Fødevarestyrelsen, Pernille Lundquist Madsen.

Svært ved at overholde reglerne

Udover at leve op til reglerne og gøre det

22

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

tryggere for madallergikere at spise ude kan den svenske sag give et yderligere incitament til både restauranter, caféer og kantiner om at få styr på reglerne om allergi-info. Til trods for at de fleste allerede gør en stor indsats for at leve op til reglerne, er det ifølge Fødevarestyrelsen dog desværre ikke lige nemt for alle. Udfordringen ligger især i, at der ofte er mange led i kommunikationskæden, og at det for virksomhederne gælder om at sikre, at alle led bringer den rette information videre. Og jo flere led, jo større er risikoen for fejl.

Behov for mere viden

– Der er ingen tvivl om, at restauranterne rigtigt gerne vil give den service til allergikerne. Men det er en svær opgave for nogle, og det er meget forskelligt fra sted til sted, hvilken form for kommunikation der fungerer bedst. Det afhænger helt af både personale og dem, der spørger, siger Pernille Lundquist Madsen. Horesta, der er hotel-, restaurant- og turisterhvervets landsdækkende branche-

organisation, nikker genkendende til, at der trods stor interesse kan være udfordringer forbundet med at leve op til reglerne om allergi-info. – Hos vores medlemmer er der et stort ønske om at kunne levere madoplevelser, som tilgodeser kundernes behov. Det gælder også for oplysning om allergener. Men vi oplever også, at der er behov for mere viden om allergener, hvis man skal kunne servicere kunderne på bedst mulig vis på dette område, siger fødevarechef hos Horesta, Tine Skriver. For at klæde deres medlemmer på til opgaven har Horesta derfor blandt andet holdt kurser og udsendt skriftlig information om de nye krav til oplysning af allergifremkaldende ingredienser. Men organisationen erkender også, at der er plads til forbedring i forhold til at hæve vidensniveauet om allergener.

Uddannelse en del af løsningen

Hos Astma-Allergi Danmark er man ikke i tvivl om, at oplysning og uddannelse vil være den bedste måde at få restauranter


Hjælp os med at uddele 100.000 kroner! Intet er bedre end at glæde og give gaver til dem, der virkelig har brug for det. Den mulighed er vi så heldige at have i Astma-Allergi Danmark. Hører du til den ældre generation, er du enlig og medlem af Astma-Allergi Danmark, kan du søge om et tilskud til hverdagen fra Astma-Allergi Danmark. Vi uddeler i alt 100.000 kr. fordelt på portioner af 5.000 kr. Så send os en ansøgning, hvis beskrivelsen passer på dig, eller sig det videre, hvis du kender en, der trænger til hjælp og en kærlig tanke. Hvis vedkommende ikke allerede er medlem hos os, vil det måske være en idé at overveje, om et medlemskab kunne være den næste fødselsdagsgave – det koster kun 225 kr. om året.

DET KAN DU GØRE Spørg, indtil du får et tilfredsstillende svar. Er du i tvivl, så find et andet sted, der kan besvare dine spørgsmål fyldestgørende. Har du en dårlig oplevelse, kan du indberette det til Fødevarestyrelsen.

Er du enlig, ældre, og har du brug for en hjælpende hånd, så skriv en kort begrundelse, hvor du forklarer, hvorfor det er dig, der har brug for hjælp.

og caféer til at efterkomme reglerne om allergi-info. For det er helt afgørende, at reglerne kommer til at fungere, så allergikerne kan føle sig trygge ved at spise ude. – Der er brug for, at fagprofessionelle inden for branchen bliver klædt på med viden og indsigt, som giver dem en bedre forståelse for, hvilken rolle de spiller i forhold til at oplyse om de hyppigste allergener. Det kan jo have store helbredsmæssige konsekvenser, hvis man som allergiker spiser noget, man ikke kan tåle, siger rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark, Betina Hjorth. Den holdning deler man hos Fødevarestyrelsen, hvor man også ser nærmere på, hvad styrelsen kan gøre, for at virksomhederne bliver bedre. Det skal blandt andet ske ved at opfordre brancheorganisationerne til at nævne kravet om allergi-info i de såkaldte ”branchekoder”. Koderne fungerer som guidelines i forhold til fx hygiejne og fødevarehåndteringer, og her vil det være oplagt at sikre, at der også står noget om allergi-info.

Vi har også brug for din seneste årsopgørelse som dokumentation. Vi skal have ansøgningen senest den 1. april 2016. De heldige får besked i løbet af april – send ansøgning og dokumentation til info@astma-allergi.dk – men husk, det kræver et medlemskab af Astma-Allergi Danmark. Vi glæder os til at give en opmuntring til dem, der trænger.

FOTO: COLOURBOX

Læs mere på www.astma-allergi.dk

23


Køb en vand,

og støt Astma-Allergi Danmark Astma-Allergi Danmark arbejder for at gøre livet lettere for de over en million danskere, som lider af allergi. Du kan også hjælpe ved at købe en flaske med vand fra projektet ”Glad med allergi”. For hver solgte vandflaske får Astma-Allergi Danmark en krone til det videre arbejde.

T E KST: LE N A M A RIA JUST HØJGA A RD / FOTO: HELSA M

V

med kampagner og events forsøger vi hele tiden at gøre danskerne opmærksomme på den store udfordring, som det kan være at leve med en overfølsomhedssygdom. Din støtte er derfor helt uvurdérlig, da den er med til at gøre det hele muligt.

Glad me

il du hjælpe Astma-Allergi Danmark med at forbedre vilkårene for dig, dine pårørende eller andre, der er berørt af astma og allergi? Så har du nu muligheden. Astma-Allergi Danmark er gået sammen med butikskæden Helsam om projektet ”Glad med allergi” og lancerer i den forbindelse en række vandflasker, der for hver solgte flaske automatisk giver en krone til Astma-Allergi Danmark. Når du køber en flaske Helsamvand, støtter du således foreningens mange aktiviteter og er samtidig med til at sikre, at foreningen kan forsætte arbejdet med fx at forebygge allergi. Det gør vi blandt andet ved at give fødevareallergikere en hjælpende hånd til at undgå det, de ikke tåler, og gennem allergimærket Den Blå Krans. Allergimærket gør det muligt for dig som forbruger at vurdere risikoen for allergi, når du skal vælge eksempelvis pleje- og rengøringsprodukter. Vælger du produkter med Den Blå Krans, har Astma-Allergi Danmark tjekket deklarationen for dig, og du kan derfor være sikker på, at produkterne hverken indeholder parfume, konserveringsmidlet MI eller andre kendte allergifremkaldende ingredienser.

Din støtte gør en forskel

Astma-Allergi Danmarks arbejde omfatter desuden en lang række andre aktiviteter til glæde for folk med astma, allergi, høfeber og eksem. Vi udvikler løbende apps og holder kurser for både børn og voksne, og

24

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

llerg a i d

Du kan købe

vandet i alle Helsams butikker, deres webshop og steder, der forhandler Helsam-produkter.


FOTO: COLOURBOX

Nyt fra forskningen

Antibiotika kan forkorte sygdomsperioden hos astmabørn Et nyt dansk studie åbner for nye behandlingsmuligheder af astmaanfald hos små børn. Antibiotika viser sig at kunne forkorte sygdomsperioden gevaldigt, men det kræver mere forskning, før lægerne vil tage det i brug til behandling.

BØRNEASTMA Danske forskere kunne for nylig offentliggøre et studie, der viser, at antibiotika er mere effektivt mod astmaanfald end almindelig astmamedicin. Mere præcist har de bevist, at hvis børn i alderen et til tre år får antibiotika, nedsætter det antallet af sygedage med over 50 procent. I Danmark døjer syv til 10 procent af alle børn med astma, og undersøgelsen har kigget på en gruppe bestående af 148 børn fra forskningskohorten COPSAC, hvor astmadiagnosen er stillet af læger, og børnene er fulgt tæt siden fødslen. Ifølge professor og overlæge Hans Bisgaard fra Dansk Børneastma Center, som er en af forskerne bag studiet, viser tidligere studier fra centret, at børn med astma i lige så høj grad har bakterier i lungerne, som de har virus, hvilket lægerne længe har set som den primære årsag til

astma. Da antibiotika netop virker bakteriedræbende, kan det være en af forklaringerne på, at det har en effekt.

Ikke uproblematisk

Hans Bisgaard påpeger dog samtidig, at undersøgelsens resultater ikke er ensbetydende med, at man allerede nu vil anbefale at behandle astma med antibiotika. Det kræver flere undersøgelser, fx af hvordan antibiotika virker mod astma – om den virker bakteriedræbende eller anti-inflammatorisk. Sidstnævnte betyder, at antibiotikaen fjerner en irritation, der skaber en slags overfølsomhed i kroppen, som gør en syg. Brugen af antibiotika er dog ikke uproblematisk og rejser spørgsmål i forhold til bivirkninger og den langsigtede påvirkning på de børn, der får gentagne behandlinger med antibiotika for deres astma.

Flere typer af astma

Rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark Betina Hjorth synes, at studiet er spændende og giver måske nye perspektiver for fremtidens behandling af astma. Hun forklarer, at mere og mere tyder på, at astma ikke bare er astma, men at videnskaben er ved at få en dybere forståelse af, at der findes flere typer af astma, som alle skal behandles individuelt. – Dit barns astma skal altså ikke nødvendigvis behandles på samme måde som din nabos barns. I det her studie ser det ud til, at antibiotika er ren symptombehandling af astmaanfald og ikke kan forebygge nye anfald. Man skal dog altid være opmærksom på, at øget brug af antibiotika kan give andre komplikationer. Kilde: Videnskab.dk

25


Nyt fra forskningen

Ny professor skal fortsætte forskning i fødevare- og lægemiddelallergi

FOTO: PRIVAT

Charlotte G. Mørtz er blevet ansat som professor og specialeansvarlig overlæge i allergologi på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Her skal hun fortsætte sin forskning i blandt andet hyppigheden af anafylaksi og allergi over for fødevarer, kød og smertestillende midler. ALLERGOLOGI  Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital (OUH) har fået en ny professor og specialeansvarlig overlæge i allergologi, idet de for nylig har ansat overlæge, ph.d. Charlotte G. Mørtz. Hun har tidligere beskæftiget sig med forskning i kontaktallergi, børneeksem, astma og høfeber. I sin nye stilling fortsætter hun sin nuværende forsk-

ning inden for anafylaksi, det vil sige livstruende allergiske chokreaktioner, som påvirker hele kroppen. Hendes fokus er blandt andet på behandling af fødevareallergi, herunder allergi over for peanut og hasselnød, samt allergi over for kød og smertestillende midler. Hvedeproteiner under lup Derudover skal Charlotte G.

Mørtz kigge på den generelle hyppighed af anafylaksi og årsagerne til, at det opstår, både hos børn og voksne. Og så skal de såkaldte hydrolyserede hvedeproteiner, som findes både i fødevarer og plejeprodukter, under luppen. – Vi har set svære allergiske reaktioner (anafylaksi, red.) over for hydrolyserede hvedeproteiner anvendt i føde-

Tag på eksemskole og få kontrol over din kløe! Eksemskolerne er gratis og for alle – børn, unge, voksne, forældre - der vil vide mere om atopisk eksem. Undervisningen på eksemskolerne tilrettelægges og foretages af overlæge på dermatologisk afdeling på Odense Universitetshospital Charlotte Mørtz og sygeplejerske og allergikonsulent Annemarie Yde-Andersen. Astma-Allergi Danmark afholder eksemskoler fem steder rundt om i landet fra kl. 18.30-21.30: Onsdag 3. februar 2016 – København, IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Torsdag 3. marts 2016 – Aarhus, Danhostel Århus Vandrerhjem, Marienlundsvej 10, 8240 Risskov Onsdag 30. marts 2016 – Odense, Odin Havnepark, Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 11, 5100 Odense C Torsdag 14. april 2016 – Herning, BEST WESTERN Hotel Eyde, Torvet, 7400 Herning Tirsdag 26. april 2016 – Slagelse, Håndværkergården, Landsgravvej 27, 4200 Slagelse Læs mere på www.astma-allergi.dk/kurser, og tilmeld dig til Betina Hjorth på bh@astma-allergi.dk eller til vores sekretariat på 43 43 59 11. Husk at oplyse mail og hvor mange deltagere, I kommer. Eksemskolerne er blevet mulige med bidrag fra Actavis, Apotekernes A.m.b.a og La Roche-Posay.

EKSEMSKOLE


FOTO: COLOURBOX

varer. Desuden er en del af vores patienter sensibiliserede. Derfor er det relevant at undersøge, i hvor stor grad proteinerne anvendes i Danmark, både i fødevarer og i produkter til huden. Vi skal også forsøge at kortlægge forekomsten og se på, om hydrolyseret hvedeprotein eventuelt kan give allergi gennem huden, forklarer Charlotte G. Mørtz, der netop har modtaget 500.000 kroner til videre forskning inden for dette område. Charlotte G. Mørtz er uddannet speciallæge i dermato-venerologi og fagområdespecialist i allergologi og har tidligere været ansat som overlæge på Hudafdelingen på OUH med dagligt ansvar for hudambulatoriet. Hun er også involveret i eliteforskningscentret ORCA (Odense Research Center for Anaphylaxis), og siden 2011 har hun været overlæge og sektionsleder på Allergicentret på OUH.

En God Morgen - Hver Morgen! AllerGuard® allergentæt betræk beskytter effektivt mod husstøvmideallergener. Vævet af mikrofibre, blød som silke og med meget høj sovekomfort. Overtræk til madras, pude og dyne, eller AllerGuard® dyne og pude med fyld af 90% håndsorteret polske gåsedun.

AllerGuard® Tlf.: 6617 2511 • 4063 3552 www.allerguard.dk • info@allerguard.dk

Efter skolereformen blev indført, opholder lærere og elever sig længere tid i klasselokalerne. Det kan være årsag til forringet indekima, hvilket kan gå ud over læringen. Foto: Astma-Allergi Danmark

Skolereform gør indeklimaet til et større problem Dårligt indeklima i landet klasselokaler er blevet til et endnu større problem efter indførelsen af skolereformen, der giver længere skoledage for både lærere og elever.

INDEKLIMA Større sygefravær og et stigende antal påbud fra Arbejdstilsynet. Sådan ser hverdagen ud på landets folkeskoler efter indførelsen af heldagsskolen. Ifølge fagbladet Ingeniøren peger både forskere, skoleledere og lærerne på, at de mange timer på skolebænken er årsag til den negative udvikling. De lange skoledage betyder nemlig, at både lærere og elever må opholde sig længere i klasselokalerne, der i forvejen i årevis er blevet kritiseret for at have problemer med indeklimaet. Tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser fx, at lærernes sygefravær grundet egen sygdom er steget med 12 procent efter indførelsen af heldagsskolen. Også Arbejdstilsynet påbud

vidner om store indeklimaproblemer. Fx har folkeskolen længe været den arbejdsplads i Danmark, der får flest påbud grundet ringe indeklima – et antal, der kun er steget efter indførelsen af skolereformen. Det er især dårlig eller manglende ventilation, der ligger til grund for påbudene. Derudover viser flere undersøgelser, at klasselokalerne ofte overskrider den CO2grænse, som Arbejdstilsynet anbefaler, med flere hundrede procent.

Dårligt indeklima går ud over læring

For skoleelever kan det dårlige undervisningsmiljø gå ud over elevernes læring og præstationer og generelt bidrage til dårlig trivsel med indekli-

masymptomer som hovedpine, hoste eller irritation i øjne eller luftveje. Luftkvaliteten er derfor særlig vigtig for lærere og elever med følsomme luftveje, da et dårligt indeklima kan give ubehagelige astma- og allergisymptomer. Når vi samtidig opholder os indendørs den største del af tiden, giver det kun endnu større grund til at sørge for, at skolernes indeklima får et grundigt eftersyn. Her er det især vigtigt at sikre en god ventilation, så luftskiftet i klasselokalerne forøges. Også lærerne og eleverne selv kan bidrage til at forbedre indeklima ved fx at lufte ud med gennemtræk i fem til ti minutter flere gange om dagen. Kilde: Ingeniøren

27


Vink farvel til vinterhuden med Den Blå Krans T E KST: F I E K RØY ER DA HL / FOTO: COLOURB OX

Selvom foråret ikke helt er kommet endnu, er det nu, arbejdet skal gøres, hvis du vil vinke farvel til den tørre vinterhud og lade kroppen blive forårsklar! Med Astma-Allergi Danmarks allergimærke Den Blå Krans kan du tage trygge valg, som sikrer dig minimal risiko for allergi, og heldigvis er der masser af forskellige slags produkter at vælge imellem. Den Blå Krans er nemlig deklareret på alt lige fra bodyscrub og hårkure til massageolie og neglelakfjerner. Få inspiration lige her!

Pist borte • Neglelak­ fjerner Få kam til håret • Hårserum • Hair treatment • Curl Cream

Lidt for de små • Babybadeolie • Babyzinksalve

Giv kroppen en kur • Bodylotion • Bodyscrub • Fod/håndcreme • Bodyoil • Bodysugaring – hårfjerning!

Smil, du er på! • Fugtmaske • Ansigtspeeling • Tandpasta Til dem med mave • Maveolie

Se flere produktkategorier og forhandlere i Kemilex-app’en eller på www.kemilex.dk 28

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016


Til Snot or not 2015 kom blandt andre tv-vært Lisbeth Østergaard forbi til en priktest. Foto: Claus Bjørn

Har du Snot or not? På World Asthma Day den 3. maj rykker Astma-Allergi Danmark igen ud til danskerne med allergitest og lungefunktionsmåling. Mød os til Snot or not-event på Højbro Plads i København, og besøg samtidig vores pollenfri have, og få en snak med en af vores rådgivere. Mere end en million danskere har høfeber og døjer med løbende næse, træthed, kløende øjne. Omkring 30 procent af dem har også astma. Desuden går mange rundt med pollenallergi uden at vide det, der er derfor brug for mere viden om, at astma og høfeber ofte hænger sammen. Det skal der gøres noget ved! Derfor tilbyder Astma-Allergi Danmark i samarbejde med

læger og sygeplejersker gratis allergipriktest og lungefunktionsmåling til forbipasserende, som samtidig kan få rådgivning om astma og allergi. Man kan også gå en tur i den allergivenlige have og blive klogere på, hvordan Astma-Allergi Danmarks biologer tæller pollen og udsender dagens pollental til glæde for landets pollenallergikere.

Snot or not den 3. maj i København HER SKER DET Mød os i det store hvide telt den 3. maj 2016 på Højbro Plads i København mellem kl. 12 og 18. Fra kl. 15 til 18 vil læger og medarbejdere fra Astma-Allergi Danmark stå klar til priktest og rådgivning. Da vi kun kan teste et vist antal personer i timen, og der er rift om pladserne, er det en god idé at komme forbi og få en tid, når teltet åbner. Det tager cirka en halv time at få lavet både priktest og målt lungefunktion.

Læs mere på www.astma-allergi.dk/snotornot, og hold øje med opdateringer og nyt på Facebook. Alle er velkomne! 29


Spørg rådgivningen Kontakt os på to måder Du kan ringe til os fra mandag til fredag mellem kl. 9-12 og onsdag mellem kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du bruge vores netrådgivning. Send en mail til os via www.astma-allergi.dk/raadgivning med dit spørgsmål og dit medlemsnummer – så svarer vi dig inden fem hverdage og ofte før.

Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske

Betina Hjorth

Ernærings- og husholdningsøkonom

Christine Højer Eriksen

Sygeplejerske

Karen Rasmussen Biolog

FOTO: COLOURBOX

Pas på hænderne i haven Hej med jer. Nu er det heldigvis snart forår, og jeg glæder mig til at komme ud i min have og grave i jorden. Problemet er bare, at når jeg arbejder i haven på de kolde forårsdage, så bliver min hud på hænderne meget rød og irriteret. Har I et godt råd, så jeg kan passe på hænderne og samtidig være i haven? Hilsen Bente

Se film om, hvordan du skal tage din astmamedicin på medicin.dk

30

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

Kære Bente. Når dine hænder bliver generet af kulde og vind, så kan et råd være, at du bruger havehandsker. Når man graver i haven, kan man nemt komme til at svede om hænderne, og det kan være genererende for huden med fugten i

havehandskerne. Oplever du dette problem, så kan du med fordel bruge bommuldshandsker i de grovere havehandsker og dermed minimerer denne hudirritation. Nogle planter som for eksempel vild pastinak, kæmpe- bjørneklo og bynke-ambrosie kan give irritation på huden, når man rører ved dem. Her beskytter handskerne også. Det er også en god idé at sørge for, at hænderne ikke er tørre, da det kan give øget risiko for, at huden sprækker. Når huden sprækker, og man har kontakt med jord, er der også øget risiko for infektion. Sørg for at bruge fed og uparfumeret creme til hænderne, så de er bløde og smidige.

God fornøjelse i haven! Mange hilsner Christine Højer Eriksen

Scan koden, og tilmeld dig vores nyhedsbrev


FOTO: COLOURBOX

Kom på sommerlejr 2016 Du: - er mellem 9 og 17 år og har astma, allergi eller eksem - kan glæde dig til 12 dage fyldt med idræt og fysisk aktivitet - lærer at mestre din astma og eksem i alle situationer Vi: - tilbyder dig en kanon friluftslejr med aktivt samvær med 60-70 andre piger/drenge som dig selv og med 25-30 voksne frivillige ledere - tilbyder dig vejledning og støtte i medicinindtagelse og vejtrækningsøvelser ved astmasygeplejerske og fysioterapeut - tilbyder dig en velfungerende lejr med faste rammer og tryghed døgnet rundt og under alle aktiviteter

Skal jeg undgå alle parfumestoffer? Kære Rådgivning Der er lavet en liste over de 26 mest allergifremkaldende parfumestoffer. Er det nok at undgå de 26, hvis man ikke vil have parfumeallergi? Hilsner fra Pernille, Nivå Hej Pernille. Nej, desværre ikke. Det er rigtigt, at man tidligere har kaldt disse 26 for ”de mest allergifremkaldende” eller ”særligt allergifremkaldende” stoffer, men det er ikke helt korrekt. Nu kaldes de ”de 26 deklarationspligtige parfumestoffer”. De 26 stoffer skal deklareres med navn i ingredienslisten, fordi det er de stoffer, man oftest ser, at folk får allergi overfor. Det kan skyldes, at stoffet er meget allergifremkaldende, men det kan også skyldes, at man er blevet udsat for dem hyppigt og i store mængder. De 26 parfume-

stoffer har netop tidligere været meget brugt, og det er én af grundene til, at mange mennesker får allergi over for netop dem. Deklarationen af disse 26 stoffer er derfor tænkt som en hjælp til de forbrugere, som allerede har allergi over for et eller flere af disse stoffer. Men der er mange andre parfumestoffer, der er lige så allergifremkaldende, derfor giver det mening at gå uden om alle parfumestoffer, hvis du vil være forsigtig i forhold til allergi og forbygge kontaktallergi. Alle andre parfumestoffer end de 26 skal deklareres med ordet parfume, aroma eller fragrance. I produkter med vores allergimærke Den Blå Krans, er parfume ikke tilladt.

Aldersopdelte lejre: 9 til og med 12 år: tirsdag d. 19. juli - lørdag d. 30. juli. 13 til og med 15 år: tirsdag d. 19. juli - lørdag d. 30. juli. 15 til og med 17 år: tirsdag d. 19. juli - lørdag d. 30. juli. Afslappende og samtidig lærerigt Under sommerkurset modtager du praktisk undervisning på en meget utvungen måde. Vi lægger stor vægt på, at du lærer den rigtige vejrtrækningsteknik og at omgås medicinen på en ansvarlig måde. Vi går målrettet efter en lunge- og konditionsforbedring og en mestring af eksem. Du er her sammen med ligestillede på din egen alder, der også lærer at beherske deres astma. Målet er, at du kommer hjem rig på oplevelser, erfaringer og en masse gode venner. Veluddannede voksne arbejder som frivillige under ansvar af en specielt uddannet lejr ledelse, og der er hjælp fra professionelle kræfter: Astmasygeplejerske, fysioterapeut, idrætspædagog, kok og mange sjove ledere, der arbejder tæt sammen med lejrledelsen. Tilmelding: Luftballonen Fædresmindevej 4, 5250 Odense SV Tlf. 66174429 / 40633552 Skriv til info@luftballonen.dk, eller find ansøgningsskema på www.luftballonen.dk

Venlig hilsen Rikke Bille

En anderledes ferie? Søg stilling som leder! 31


Mad med Merete Fødevareallergiker Merete Mortensen interesserer sig passioneret for mad og har gennem mange år været frivillig madskribent for Astma-Allergi Danmark. Kom med forslag, ris og ros til Merete ved at skrive til blad@astma-allergi.dk. Merete Mortensen

Madskribent og allergiker

Lidt godt til påskens fester TIP CITRONMÅNE / PÅSKEKAGE

CHOKOLADEKAGE

UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

100 g mælkefri margarine 1 dl sukker 1 dl rismel 2 dl mel, fx Schär Mix Pâtisserie 50 g revet marcipan 2 breve Dr. Oetkers revet citronskal eller friskrevet citronskal fra én citron 2 tsk vanillesukker 2 tsk bagepulver Ca. 2 dl citronsodavand Flormelis til glasur

100 g mælkefri margarine 100 g sukker 1 dl groft rismel 2 dl mel, fx Schär Mix Pâtisserie 2 spsk kraftig mørk kakao 2 tsk bagepulver 2 tsk god vanillesukker Ca. 2 dl væde efter behag (jeg bruger halv risfløde og halv rismælk) Chokolade til overtræk

> Sådan gør du: Margarine og sukker piskes

godt sammen. Et brev revet citronskal blandes med de øvrige tørre ingredienser og røres sammen med citronvand og revet marcipan. Herefter piskes i nogle minutter, til alt er rørt godt sammen. Kommes i en lille form og bages ved 180 grader i cirka 20 min. Når kagen er kold, kommes der glasur på (flormelis blandet med revet citronskal efter behag og lidt vand).

32

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

> Sådan gør du: Har du en røremaskine, kan

du komme det hele i samtidig og lade maskinen køre i cirka fem min. Det giver det bedste resultat – ellers brug håndmikseren. Kom dejen i en tærteform, bag den ved 175 grader i 20 minutter. Lad den køle en smule af. Herefter pensles hele kagen med et godt lag orange- eller ingefærmarmelade, hvorefter den overtrækkes med chokolade.

Både chokoladekagen og citronmånen kan laves som portionsanretninger. Du kan også dele kagen op som en lagkage og lægge den sammen med en god creme. Du kan bruge cremepulver uden æg, som koges op med rismælk og smages til med et smagsstof. Eller du kan lave en kogt creme og blande den med en almindelig smørcreme, hvor smørret er erstattet af mælkefri margarine. Det er en god konstellation. Du kan også lave en god, tyk æblegrød, smage den til med kanel og komme den hen over kagen, eller blot bruge en almindelig glasur. Skal du lave en ”fin” dessert, kan den portionanrettes med en god, tyk sirup med en smag, der passer til desserten.


SIRUP (god til desserter)

> Sådan gør du: ½ liter vand tilsættes 300 g

sukker samt frugt eller tørrede urter. Siruppen skal koge godt ind. Det tager sin tid. Lav sirup med forskellig smag, så de kan bruges til forskellige desserter. Prøv også at hælde sirup i et glas, kom små tørrede stykker frugt og / eller nødder i, og servér den til kage, dessert eller ost. SYLTEDE APPELSINER (gode til chokoladekagen) 500 g økologiske appelsiner 500 g fint rørsukker 5 dl sherry Vand til kogning

> Sådan gør du: Kog vandet i en stor gryde,

skær appelsinerne i skiver (kassér endestykkerne). Kog appelsinskiverne i cirka fem minutter. Kog sherry og sukker op i en anden gryde. Læg forsigtig de let kogte appelsinskiver over i gryden med sherryen. Kog det op i et par minutter. Læg skiverne i et glas, og hæld lagen over. Stil glasset i køleskabet. Brug eventuelt Atamon til at forlænge holdbarheden. Hvis du ikke selv vil bruge tiden på at lave sirup, kan du bruge en god ahornsirup og smage den til, fx med cognac.

PANDESTEGTE KARTOFLER MED HVIDLØG UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

1 kg små fine kartofler 100 g mælkefri margarine Vindruekerneolie 1 hvidløg delt i fed Salt og peber

> Sådan gør du: Skyl og tør kartoflerne. Varm olien op på en stor pande eller i en gryde. Brug middelvarme. Hæld kartoflerne på. Når de er pænt gyldne over det hele, tilsættes margarine og hvidløg. Skru ned for varmen, og rist kartoflerne, til de er møre.

HONNINGGLASEREDE GULERØDDER MED KOMMEN UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

1 kg gulerødder i rimelig ens størrelser, skær dem evt. til 60 g mælkefri margarine 5 dl vand Ca. 5 g kommen efter smag 1 spsk honning Salt og peber

> Sådan gør du: Lad honningen karamellisere i FOTO: COLOURBOX

en gryde over varmt blus. Tilsæt de øvrige ingredienser, og lad dem simre, til gulerødderne er møre. Smag til med salt og peber. Du kan også prøve at bruge persillerødder, pastiknakker eller lignende.

33


Lokalnyt / fra medlem til medlem Lokalnyt Generalforsamling Sted: Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12 C, 3400 Hillerød Tid: Torsdag den 17. marts kl. 17.00 > Der indkaldes hermed til generalforsamling i Astma-Allergi Nordsjælland med dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest syv dage før. Adressen er Astma-Allergi Nordsjælland, c/o formand Ingelise Biering, Toftemarken 33, 3200 Helsinge, tlf. 21 68 07 41 / 2biering@mail.dk. Allerød Lungecafé Sted: Skoven 4, 3540 Allerød Tid: Tirsdag den 15. marts kl. 15.00-16.30 > Farmaceut Joan Paludan fra Osteoporoseforeningen kommer og fortæller om knogleskørhed. Hvordan stilles diagnosen, behandling af sygdommen, forebyggelse, risikofaktorer m.m. Der bliver god lejlighed til at stille spørgsmål. Alle er velkomne. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig. Frederiksværk Lungecafé Sted: Skjoldborg, Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk Tid: torsdag den 17. marts kl. 14.30-16.00 > Lene Leander fra Allerød kom-

mer og fortæller om kost og sund livsstil. Blandt andet om sunde fedtstoffer og anti-inflammatorisk kost. Det bliver muligt at komme en tur på kropsanalysemaskinen. Alle er velkomne. Det er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Sted: Skjoldborg, Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk Tid: torsdag den 21. april kl. 14.3016.30 > Produktspecialist Jane Leonhardt fra Maribo Medico vil holde et oplæg om grundviden ang. inspiratorisk muskeltræning. Der bliver mulighed for at afprøve træningsapparatet. Alle er velkomne til at deltage. Det er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Mere info: Kontakt Ingelise Biering tlf. 21 68 07 41, skriv til 2biering@ mail.dk, eller se www.astmanordsj.dk, som løbende opdateres

Fra medlem til medlem Overnatning/ferielejlighed i Frederikshavn Midtby Lejligheden indeholder stue med sovesofa, soveværelse med dobbeltseng (kan deles), fuldt udstyret køkken-alrum og badeværelse. Lejligheden er røg- og dyrefri, og der er adgang til vaskerum og have. Lejen er inkl. sengelinned og håndklæder, og der er ”startpak-

ke” med kaffe og the. Flere muligheder for indkøb inden for 200400 m. Afstand til Arena Nord 800 m. og til gågaden 250 m. Kontakt Hanne og Poul, tlf. 21 49 81 20 eller 22 98 81 56/ hplfrh@ post.tele.dk. gen, tæt på strand, indkøb og gratis busser til hele øen. Færgen sejler både fra Faaborg på Sydfyn og Fynshav på Als, begge direkte til Søby. Til 2 voksne + 2 mindre børn, eller 3 voksne. Adgang til skøn have. Fra 1.700 kr./uge plus forbrug og slutrengøring. Ring 60 60 80 11 Sommerferie i lysets land Sommerhus på 77 m2 med tre soverum og seks sengepladser til leje. 30 km syd for Skagen ved Bratten Strand og 10 km nord for Frederikshavn. 4600 m2 delvis natur grund med bålplads m/gratis brænde. Mange muligheder for oplevelser og dagsture i området. Kun tre minutters gang til strand med blå flag. Dejlig stor terrasse både for og bag på huset. Huset har alle moderne bekvemmeligheder, er røg- og husdyrfrit og har trægulv/flisegulv overalt. Pris pr. uge/5500,- kr.+ alm. Forbrug. For yderligere oplysninger se astmaallergiferie.dk eller kontakt Jesper på tlf. 28 86 10 75. Stress af på Ærø Nyistandsat og røgfri lejlighed til leje i Søby Ærø, 200 meter fra fær-

Sommerhus Tranum, Nordjylland. Stort moderne og lækkert sommerhus med højt til loftet til 4-6 personer. Varmepumpe/aircon. og gulvvarme i bad, radiatorer og hygge-elpejs, ingen brændeovn eller faste tæpper, røg-og dyrefrit. Sauna, spabad og to toiletter. Stor terrasse rundt om huset. Tæt på to lækre sandstrande, stort fællesareal med aktiviteter/legeplads. Se www.tranumferieby.dk. Kontakt Else og Roger, tlf. 25 52 70 15, mail: roger.spontania@outlook.com. Pris i højsæson 6.000 kr./uge + forbrug..

Få styr på din vejrtrækning med POWERbreathe!

Så får du også bedre styr på din astma. Vi tænker sjældent over, at vi skal passe på vores lunger hver dag - særligt hvis de i perioder kræver mere opmærksomhed end ellers. POWERbreathe er håndvægten til dine lunger og hjælper dig til at holde fokus på din lungestatus og din vejrtrækning. Med POWERbreathe træner du dine lungemuskler dagligt. Du opnår en stærkere lungemuskulatur samtidigt med, at du får bedre indblik i dine lungers tilstand. Se mere på www.lungetræning.dk

astmaogallergi.indd 1

34

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2016

04-12-2015 12:25:30


POLLENSÆSONEN VENTER FORUDE... ? r a l k u d Er GRATIS

Få bedre styr på din høfeber! Download Astma-Allergi Danmarks gratis pollen-app, og tjek Dagens Pollental, lige når du har brug for det. Du skal bare søge på ”dagens pollental” i AppStore eller Google Play.


Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

AstmaAllergi JANUAR/FEBRUAR 2015

ET BEDRE LIV FOR SENSITIV HUD.

TOLERIANE ULTRA > Reducerer hudens ubehag. > Intens fugtgivende. > Beroliger meget sensitiv hud. Til allergisk og intolerant hud.

0% KONSERVERINGSMIDLER

PARABENER

PA R F U M E A L KO H O L FARVESTOFFER

L ANOLIN INTENS BEROLIGENDE CREME OG ØJENCREME VED ALLERGISK OG INTOLERANT HUD. TOLERIANE ULTRA Kan anvendes som supplerende pleje og/eller daglig pleje. Til ansigt og øjenomgivelserne.

FORHANDLES PÅ APOTEKET

VIDSTE DU AT… Allergi påvirker huden i 8 ud af 10 tilfælde*.

www.laroche-posay.dk *Profiling of allergic and/or intolerant consumers, Quantitative study France / Germany. 2000 interrogations on-line February 2009


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.