2011 nr. 2

Udgivet af Astma-Allergi Danmark

www.astma-allergi.dk

Nr. 2 mar./apr. 2011

40 år Læs Astma-Allergi Danmarks store

jubilæumsnummer

Det gør en forskel at Astma-Allergi Danmark behandle eksemhud rigtigt inviterer til eksemskole Astma-Allergi Danmark inviterer til eksemskole

s i t a r G Det ser grimt ud, klør og giver uro.

Børneeksem/atopisk eksem kan gøre hverdagen sur for både børn og voksne.

Heldigvis nytter det at forebygge og behandle eksemet rigtigt.

Lær hvordan på Astma-Allergi Danmark eksemskole, hvor vi fortæller om: • Hvornår kommer der udbrud af børneeksem • Hvordan ser det ud?

• Hvordan behandler du og forebygger forværring?

• Vi kommer også ind på emner som arvelighed, miljø, hudpleje, allergiøkonomi samt de nyeste forskningsresultater og behandlingsprincipper.

Vi har god tid til at besvare jeres spørgsmål.

I pausen kan du få rådgivning om smøreteknik og prøver af forskellige produkter til hudpleje.

Kurset er for alle med børneeksem: unge, voksne og forældre til børn med eksem.

Astma-Allergi Danmark

Kurserne er gratis takket være et sponsorat fra Astellas Pharma A/S

23. november 2010 – House of Innovation, Jernbanegade 27, 6000 Kolding 2. februar 2011 – DGI-Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V 16. marts 2011 – Hotel Helnan Phønix, Vesterbro 77, 9000 Aalborg 30. marts 2011 - Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 22, 4100 Ringsted 13. april 2011 - Hotel Impala, Vestre Ringvej 53, 8600 Silkeborg Alle dage 18.30-21.30 Tilmelding kan ske til Astma-Allergi Danmark på telefon 43 43 59 11 eller info@astma-allergi.dk

Forord

Vi har haft en holdning til

astma og allergi siden 1971

Det har vi stadig, og det nyder mange godt af.

Vores holdning er, at du ikke skal stå alene med din sygdom, og at der i fremtiden også skal være et sted, hvor du bliver hørt. Det sted er Astma-Allergi Danmark.

Vores 40 års jubilæum er et manifest på den tanke. Vi kæmper nemlig stadig, for flere og flere mennesker får astma og allergi.* Vores jubilæum er også dit jubilæum. Det er ikke meget mere end et halvt århundrede siden, at allergikere blev betragtet som nervøse og hysteriske, og hundrede år siden, at astmabørn blev sendt i skammekrogen. I dag bliver astma og allergi heldigvis taget mere alvorligt, men ikke alvorligt nok.

Hvor er de langsigtede behandlingsplaner, og hvor er forskningsindsatsen?

Vi kræver ordentlige forhold for mennesker, der er berørt af astma og allergi. Derfor sidder du med denne jubilæumsudgave af AstmaAllergi Bladet, for vi har brug for dig nu og i fremtiden.

God læselyst!

Med venlig hilsen Astma-Allergi Danmarks medarbejdere, der arbejder for dig og din sag hver dag…

PS Som tak – også til dig der er tidligere medlem – får du vores store jubilæumsblad. *Dokumentation: I 2020 vil 433.000 danskere lide af astma, det er 56 % flere end i dag I 2020 vil 1.695.000 danskere lide af allergi, det er 88 % flere end i dag Kilde: Statens Institut for Folkesundhed 2007

3

Indhold tema 40 år i astma og allergiens tjeneste 12

Astma-Allergi Danmarks historie

17

Astmabehandlingen i 1950’erne

18

Deklarationens historie

19

Vi har talt pollen i 33 år

23

Allergologernes formand gør status

24

Politikerpanelet – allergiens tilstand

UDgIVeT AF ASTMA-AllergI ForBUnDeT

WWW.ASTMA-AllergI.Dk

nr. 2 MAr 2009

Tema 1-2-3

Dagens Pollental i 30 år Prins Joachim

Dagens Pollental gør mit liv nemmere

Hårfarvning. Tør du?

Sådan får du hjælp, når astmaen tager kræfterne på jobbet

AstmaAllergi_2_2009_v2.indd 1

2/9/09 11:13:23 AM

Udgivet af astma-allergi forbUndet

www.astma-allergi.dk

nr. 5 sep 2008

Mød manden med masken allergien er gemt i fuglefrøene

28

Kurt Thyboe – min søn døde af astma

30

Vi har rådgivet i 40 år

32

Mad med Merete – Fra hørfrøslim til No Egg

34

Behandling med Anti-IgE

36

Fremtiden er genforskning STORT INTERVIEW

8

Interview med Martin Buch og Rasmus Botoft fra Rytteriet FASTE SIDER

6

Tag kampen op i din have Bliv tryg med et indeklimatjek

TEMA

Stop den bekymrede spiral når maden er farlig AstmaAllergi_5_2008 v2.indd 1

40 år i astma og allergiens tjeneste Astma-Allergi Danmark fylder 40 år den 3. marts. I denne jubilæumsudgave af bladet ser vi tilbage på de 40 år fortalt i milepæle, i billeder, i behandlingsformer og i begivenheder.

Vi spørger sundhedspolitikerne hvordan de synes, det går med astma og allergi. Du ser de nyeste skridt vi har taget, bl.a. oprettelsen af et elektronisk kemilex og et samarbejde med MATAS. Og så ser vi på hvordan forskningen vil løse allergiens og astmaens gåder fremadrettet. Tema side 12-37

Kort & Godt Er der grænser for den syge sketch?

Vi har mødt sketch­ smedene fra Rytteriet til en snak om menneskelig deroute, småog storskavanker og grænser for syg humor.

Interview side 8

Medlemstilbud 2

Kom på eksemskole

7

Tag på familiekursus

26

Bliv dus med din astma på Tenerife Forsidefoto: Steen Brogaard

Udgiver Astma-Allergi Danmark Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Fax 43 43 54 33 blad@astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk Ansvarshavende chefredaktør Lise Nørgaard Redaktør Martine Bentsen mb@astma-allergi.dk Øvrig redaktion Karoline Lawætz Betina Hjorth David Askholm Tinne Vestergaard Nielsen

4

18/08/08 11:39:40

Produktionsansvarlig Helle Schultz Direktør Thorkil Kjær AstmaAllergi Nr. 2 – Marts 2011 Oplag: 18.500 AstmaAllergi udkommer seks gange årligt.

Næste blad 3/2011 udkommer 27. – 30. april Deadline er 14. marts 2011.

Løssalgspris er 40 kr.

ISSN 0900-4262 Trykt med vegetabilske farver på papir, der er ISO 1400 1 Certificeret, Emas mærket samt PEFC certificeret.

Denne tryksag er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Tryk K. Larsen & Søn

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Grafisk tilrettelæggelse Scanad Reklamebureau Annonceekspedition Jonna Vinther Dansk Mediaforsyning ApS Klamsagervej 25, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 40 88 jvi@dmfnet.dk www.dmfnet.dk

Bemærk at Astma-Allergi Danmark ikke kan tage ansvaret for virkning af annoncerede produkter. Ligeledes er indholdet af indsendte artikler og læserbreve udtryk for skribenternes egne holdninger.

Rådgivningen Hele landet Tlf. 43 43 42 99 Telefonen er åben alle hverdage kl. 9.00-12.00 samt onsdag kl.

16.00-18.00

ALLERGI TJEKKET

DE FLESTE AF NEUTRALS PRODUKTER ER SvANEMæRKEDE

DEKLARERET I SAMARBEJDE MED ASTMA-ALLERGI FORBUNDET

Hvor meget parfume har du på – ad gangen?

Parfume kan øge risikoen for allergi. Alligevel finder du parfume i utallige cremer, vaskemidler, sæber og rengøringsmidler. Jo flere parfumer du omgiver dig med, jo større bliver din risiko, og det gør ikke livet lettere for hverken dig eller din familie.

Du kan dog vælge at blive helt fri for parfume. Neutral har udviklet en hel serie produkter til rengøring, vask, baby og personlig pleje. De er fulde af gode og virksomme ingredienser, som renser og plejer. Derudover leder de dig og din familie sikkert uden om parfumer og andre unødvendige tilsætningsstoffer, der kan øge risikoen for allergi.

Start dit eget allergitjek lige nu. Tjek ind på www.allergitjekket.dk – og se hvor nemt du kan udvikle dine egne parfumefri zoner derhjemme.

Astma og allergi på skemaet UNDERVISNING: Astma og allergi er en stor del af mange skoleelevers hverdag.

Derfor har Astma-Allergi Danmark sat emnet på skoleskemaet. For når man i forvejen går og prøver at finde ud af, hvem man er, så er det ikke altid lige sjovt at have en sygdom, man også skal forholde sig til. Den bedste måde at fjerne bekymringer og følelsen af at være anderledes er ved at give bedre oplysning – både til eleverne selv, men også til kammerater og lærere.

Hvis ens kammerater og lærere ikke ved, hvad astma og allergi er for noget, så er det vanskeligt at tackle kammeratens sygdom. Det har vi forsøgt at ændre ved at lave en undervisningsavis til folkeskoler i hele landet.

Med avisen kan 6. og 7. klasser blive klogere på bl.a. astma, høfeber, hudpleje, allergi, indeklima, jobvalg og psykologiske konsekvenser af sygdom.

Skoleavisen indeholder både cases, faktuel viden og tests. Fx kan eleverne

Skriv din pollendagbog på Netallergi.dk UNDERSØGELSE: I sidste udgave af AstmaAllergi Bladet fortalte vi på disse sider om den store undersøgelse, vi har sat i gang sammen med Danmarks Miljøundersøgelser og Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. 1. marts går hjemmesiden www.netallergi.dk i luften, og fra den dato kan du blive en del af undersøgelsen, der giver dig som pollenallergiker en helt unik mulighed for senere på året at få analyseret dine allergisymptomer med døgnets rytme og luftens indhold af partikler herunder pollen. På hjemmesiden registrerer du dig selv som bruger og fortæller om dig selv og din allergi, og så modtager du en mail, når ’din’ pollensæson begynder, herefter skal du så dagligt ind på siden og registrere symptomer, livskvalitet generelt, ekstra medicinforbrug m.m.

møde Rebecca, der har haft astma hele sit liv. Hun tager forebyggende medicin hver dag, og det hjælper til en vis grad, men hendes højeste ønske er, at astmaen går væk. På Rebeccas sider kan eleverne lære om lunger med astma.

Samtidig har vi sat fokus på hudpleje og plejeprodukter, som mange unge er storforbrugere af. Det har stor betydning for udvikling af allergi, at eleverne bruger produkterne med omhu og derfor lærer at læse varedeklarationer. På siderne kan

Blå Krans på brun sæbe DEN BLÅ KRANS: SuperBest, Spar, Kwik Spar, Super Spar, Eurospar og Kiwi minipris har lanceret deres egen serie af rengørings- og vaskeprodukter, der hedder Grøn Balance. Produkterne er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Rengøringsmidlerne er bl.a. brun sæbe, maskinopvasketabs og opvaskemiddel. Vaskeprodukterne er bl.a. finvask, hvid vask flydende, kulørt vask, sort vask flydende og skyllemiddel. Produkterne koster fra ca. 15 kr. Læs mere om serien på: www.groenbalance.dk .

Europas dygtigste pollen­eksperter kommer til Danmark AEROBIOLOGI: 6.-13. juli samles Europas dygtigste spore- og pollenfolk ved Holbæk til det 10. europæiske basiskursus i aerobiologi. Det er første gang, at kurset udbydes i Danmark. Kurset er både for studerende og ph.d.-studerende, men også meteorologer, laboratorieteknikere og biologer. På kurset får du en helt unik chance for at blive undervist af eksperterne indenfor pollen, svampesporer, meteorologi, allergi og modellering i Europa. Der er betalingsfrist 15. april og mulighed for at søge legat til at få dækket kursusomkostningerne hos vores franske søsterorganisation Le Réseau National de Surveillance Aérobiologique. På: http://hoefeber.astmaallergi.dk/basiccourseonaerobiology kan du læse mere om kurset, hvordan du søger legat og hvordan du tilmelder dig.

6

Send os dit bedste rejsetip TIP OS: Vi efterlyser medlemmernes gode rejsetips eller ønsker om artikler om, hvordan man rejser med allergi, astma og eksem. Send dit tip eller artikelforslag til blad@astma-allergi.dk.

kort & GODT

man derfor se, hvad der sker, hvis man reagerer på sin hårvoks eller får udslæt af sin parfume.

Avisen er præsenteret på www.skoleavisen.com. Her kan lærerne downloade lærervejledning og opgaver til brug i undervisningen.

Avisen er blevet trykt og distribueret af Turbineforlaget og finansieret af Sundhedsstyrelsen og Undervisningsministeriet.

Allergibogen INTERVIEW: Tre skarpe til tidligere redaktør af AstmaAllergi Bladet Joan Grønning, der har udgivet Allergibogen.

Hvem er bogen for?

For alle dem, der har allergi eller gerne vil prøve at undgå at få allergi. Men den er også for mennesker, der arbejder med allergi.

Hvorfor lave en allergibog?

Min tanke med bogen var, at om ikke ret længe, så er de sidste allergispecialister gået på pension, og så ville deres viden gå tabt. For specialet er nedlagt, der kommer ikke flere specialister.

Nu har jeg samlet den videnskabeligt dokumenterede viden og lægernes best practise og lavet en bog, der bestræber sig på at fortælle, hvordan du kan forebygge allergi.

Kom på vores populære kursus for hele familien KURSUS: I foråret udbyder vi igen vores populære kursus for hele familien, hvor I kan lære mere om astma og eksem. Det eneste krav for at deltage er, at I er medlemmer af Astma-Allergi Danmark, og at jeres børn er mellem 7-15 år. Kurset foregår i Odense og forløber over en weekend, hvor der vil være mulighed for sportslige aktiviteter, faglig undervisning og rig mulighed for at udveksle erfaringer. Vi glæder os til at se dig, se programmet og tilmeld dig på: http://dinhverdag.astma-allergi.dk/kursertildig.

Vi arbejder med planlægning af flere kurser i foråret og efteråret.

Læs mere på facebook.dk og astma-allergi.dk.

Hvad kan din bog, som de andre på markedet ikke kan?

Den er opbygget logisk, og du kan læse den på mange forskellige måder alt efter fx hvad du ved om allergi, eller det kan være, du er kommet hjem fra lægen og har glemt, hvad han sagde, så kan du slå høfeber op.

Joan Tønd er

Grøn ninG

allergi

Allergibogen udgives af forlaget Textpressen, og udkom 8. februar.

Den koster 298 kr. Læs mere på www.allergibogen.dk

Bogen om

Forebyg aller

gi og allergisy

mptomer hos

dig eller din

familie

Regionsmøder i 2011 Kom og bliv hørt: Vær med når vi holder regionsmøde i din region, hvor du kan få indflydelse på, hvem der bliver valgt til bestyrelsen på landsmødet d. 28. maj. Vi afholder i alt fem regionsmøder: 15.3. Planetariet, København, 17.3. Anlægspavillionen, Ringsted, 21.3. Stationen, Viborg, 22.3. Thisted Musikteater, Thisted og 23.3.

Spinderihallerne, Vejle – alle dage kl. 19.00. Eventuel tilmelding på tlf. 43 43 59 11 eller mail til: aa@astma-allergi.dk. Læs mere på www.astma-allergi.dk/regionsmøder.

7

Snobberne Paul og Fritz har lært hele Danmark at sige: ’Du er sgu så dejlig’

Hvorfor ligger ordet astma så godt i munden, hvad betyder ordet egentlig og udtaler man t'et? Martin Buch og Rasmus Botoft – de prisbelønnede sprogsmede fra sketchshowet Rytteriet Live – tænker i ord og sprog. De sidste otte år har de sat nye standarder for humor og dyrket fysisk deroute. Vi mødte dem til en snak om astma og grænser for humor.

Interview

Der er grænser for

den syge sketch Af Martine Bentsen/Foto: Jakob Boserup

– Astma – Aastmaa – Aaastma!

Martin Buch og Rasmus Botoft smager på ordet, som var det første gang de smagte på et stykke ukendt mad, de dissekerer det, bevæger mundvigene i slow motion, udtaler det omhyggeligt igen, og begynder så at drøfte det.

– Prøv at sige ordet, lyden af ordet aaastmaa (udtal a’erne som i ankel og med tryk på, red.), det er sådan et lidt mærkeligt ord at sige, begynder Martin Buch.

– Ja, hvorfor hedder det det, spørger Rasmus Botoft og fortsætter: – Og man siger jo bare as(t)ma, siger man det med t’et? Nej, det gør man vel egentlig ikke.

Du kender dem som snobberne Fritz og Paul, som folkemindesamlerne Dusk og Bomholt, som ægteparret Erik og Else, som Stripper Jens, og som Manden i skabet.

Martin Buch og Rasmus Botoft har gennem de sidste otte år lavet sketches sammen til teatret, til radioen, til fjernsynet og senest Rytteriet Live på de skrå brædder på Bellevue Teatret – et show der fortsætter til efteråret.

Og nu sidder de her i frokoststuen på Bellevue Teatret en onsdag aften og taler om astma. Ikke fordi de har astma, men fordi et gennemgående træk ved mange af deres karakterer er, at de nærmest flyder over i små- og storskavanker, og fordi en af de mange sygdomme, der bliver taget under kærlig sproglig behandling er astma.

Men har det en årsag, hvilke sygdomme, der kvalificerer sig til sketchniveau?

– Min bror (storebror red.) havde astma, da vi var børn. Jeg ved ikke, om han stadig har det, jeg ved, han tog medicin som barn, og jeg kan huske, hvor meget han hostede om natten og hev efter vejret. Min nevø har det også, fortæller Martin Buch og fortsætter:

– men det er tilfældigt, hvilke sygdomme vi tager fat på. Det er der ikke nogen dybere forklaring på. Vi har i det hele taget dyrket fysisk deroute, sygdom, eksem, akut hårtab og pludselig smerte rigtig meget. Vi har lavet de forestillinger, der hedder Dusk og Bomholt, hvor vi virkelig dyrkede menneskelige svagheder. Og fordærv og skavanker af forskellig slags. I de forestillinger havde vi Bjørn (Fjælsted red.) med, som også er med her på Bellevue Teatret. Han spillede en der hedder Gregory Glud-Holm, og han havde astma og det, at han havde astma var undskyldningen for alt, når han fx tabte noget eller afbrød os et forkert sted eller kom til at grine, så var det fordi han havde astma, det var ligesom forklaringen på alt, hvad der kunne gå galt.

Martin tager en bid af sin aftensmad og Rasmus fortsætter: – Jeg ved ikke, hvorfor det opstod, det blev bare sådan en tilbagevendende ting, at han havde astma, det var forklaringen på alt, det var bare sort.

Er vi alle sammen i virkeligheden svagelige, syge?

– Man bliver jo ældre, der kommer alle mulige ting, jeg er blevet opereret i knæet to gange, vi har alle sammen et eller andet sted det gør ondt, man ældes jo, det er en del af det at være menneske, man bliver slidt, siger Rasmus.

Men er der en grænse for, hvad man kan gøre grin med?

– Ja, det er der helt sikkert! Svarer de begge i kor Hvor går grænsen?

– Kræft vil det ikke være sjovt at lave en sketch med, siger Martin og fortryder alligevel lidt: – Jo, måske, men vi har ikke haft lyst til det.

– Det er ikke sådan, at vi har defineret hvor grænsen er, vi har en gensidig forståelse for det, selvom vi går langt med nogle ting, så har vi begge en klar grænse, siger Rasmus.

Hvad nu hvis en af jer selv havde kræft, ville I så kunne gøre det, er det så tilladt, når man selv er en del af det?

De ryster på hovedet.

– Jeg tror heller ikke, vi ville kunne gøre det nu, vi har begge to været ramt – især du (henvendt til Rasmus) – af kræft i familien, og min mor døde af Alzheimers. Det tror jeg heller ikke, vi ville kunne lave sjov med.

På den anden side, så laver vi grin med sådan noget med at glemme, men ikke som selve sygdommen, siger Martin.

– Vi er mere ovre i sådan nogle stor- og småskavanker og dagligdagstræthed, siger Rasmus og fortsætter:

Rytteriet er…

Rasmus Botoft (39) og Martin Buch (42), begge skuespiluddannede ved Aarhus Teater.

Udover at virke som skuespillere har de siden 2002 arbejdet sammen om at udvikle sketches, den første under titlen ’Når huden falder af’. De blev for alvor kendte for deres radio- og tv-sketches Rytteriet. Senest har de spillet Rytteriet Live på Bellevue Teatret, et sketchshow de fortsætter til efteråret.

Se eller gense nogle af deres klassiske sketches på www.dr.dk/p2/rytteriet og se Rasmus Botoft med ’Den lille Gumbas’ på http://denlillegumbas.dk/.

9

Interview

astma, at han taber kaffekoppen? Det blev altid nævnt en pensant, det var ikke det, det handlede om.

”Humor, det er noget der er skægt – men også morsomt – mere skægt end morsomt.” Rasmus Botoft og Martin Buch er på bølgelængde med danskernes humor anno 2011.

– På en ukonkret måde. Det voldsomme, men ukonkrete. Pludselige smerter i ryg og lænd. Voldsomme jag i alle led. Det er svært decideret at nævne sygdomme, alligevel har vi nævnt astma meget præcist, men det er alligevel meget diffust, for er det fordi han (Gregory Glud-Holm red.) har

Hvorfor er sygelighed blevet et gennemgående tema i jeres sketches?

– Det er en del af den der menneskelige deroute, som vi synes er sjov. Det er ikke, fordi vi vil fortælle danskerne noget. I al fald ikke bevidst. Vi laver bare det, vi synes er sjovt og på en eller anden måde, så er vi havnet ind i sygdommene. Men det er ikke fordi, vi vil fortælle danskerne, at de skal tage sig sammen, siger Martin.

– Vi prøver aldrig at hænge nogen ud, vi er bevidste om, at vi ikke vil vrænge ad nogen af karaktererne. Vi forsvarer de figurer, vi laver, hvor tåbelige de end er. Vi gør en dyd ud af det. En af mine venner havde været inde og se showet (på Bellevue Teatret, red.) og han syntes, det var fantastisk, at han blev konfronteret med alle sine egne fordomme af at se forestillingen, hans fordomme om, hvem de rige er, hvordan dem fra Taastrup er, hans fordomme om alle mulige ting synes han, at vi præsenterede, så han grinede af sig selv, siger Rasmus.

AllergiKompagniet Bliv fri for allergi - uden medicin

Hvordan arbejder I med karakterne?

– Vi arbejder ikke systematisk, og derfor har vi også svært ved at sige, hvorfor vores karakterer gør, som de gør. Vi arbejder mere sprogligt, vi tænker meget i ord og sprog, og derfor er vores indledende processer med at skabe figurerne meget åbne, mens vi bliver meget grundige og pernitne, når vi sidder i slutfasen og finpudser teksterne, siger Martin.

Og efter hvad der har været et par meget hektiske år, så er de to sketchsmede klar til dels at tage den med ro, men også til at få tid til at tænke nye tanker.

– Det kunne være fedt at lave noget andet, det tror jeg, vi begge to synes. Måske en humoristisk og mere naturalistisk film, hvor vi ikke er damer eller har store overskæg, siger Martin.

Menneskelig deroute står fortsat øverst på karaktertræklisten, og selv om de to har svært ved at forklare, hvorfor sygdom fortsat er så interessant, så vidner deres stigende popularitet om, at de formår at ramme os uden at såre os, og det er vel det, der er humorens væsen.

■

r Vi teødig giv ncen! cha rat a p u e d - eril at tag t den?

Mange af vores kunder tænker først: ”Det er for godt til at være sandt” – efter AllergiKompagniets behandlinger er 97 % tilfredse!

Du får alle de behandlinger, der er nødvendige, samt alle de kosttilskud, vi skønner der skal til for at genoprette din krops balance.

Forestil dig en metode, der er fuldstændig harmløs, og hvor 5-6 behandlinger reducerer i gennemsnit 75 % af alle allergiske symptomer – uanset hvilken allergi, overfølsomhed eller intolerance det drejer sig om, og uanset hvor ung eller gammel, du er.

TRYGHEDSGARANTI Hvis du ikke er tilfreds med resultatet inden for 2 år, får du pengene tilbage!

Det kan vi tilbyde dig!

97 % tilfredse færdigbehandlede kunder blandt 692 tilbagemeldinger bekræfter de overbevisende resultater. På baggrund af vores mange succesfulde behandlinger tilbyder vi dig nu en unik, skræddersyet behandlingspakke til en fast pris – uanset hvor mange allergier, du har.

”Jeg har haft allergi over for birk, græs, kat, bær og frugter. I mere end 10 år har jeg været på allergimedicin, de sidste år både indsprøjtninger og receptpligtige piller. I dag bruger jeg intet.

Mit råd til dig: Prøv det. Det kan forandre dit liv.”

Finn Overgaard, 47 år, direktør, Relationshuset Gekko.

København, Lyngby, Næstved, Århus – www.allergikompagniet.dk – kontakt@allergikompagniet.dk – tidsbestilling 70 25 50 99

10

EXOMEGA

Ny forbedret formulering Til irriteret og meget tør hud A-Derma Exomega er en serie vaske- og plejeprodukter specielt udviklet til børn og voksne med tør, irriteret og atopisk hud.

Tør og irriteret hud er meget sensitiv over for påvirkninger udefra. Hudbarrieren bliver porøs, så den naturlige fugt fordamper og bakterier nemt kan trænge ind.

Forskerne bag Exomega har netop styrket serien yderligere på dette punkt.

Maksimal hudbeskyttelse En kombination af et nyt aktivt patent - Filaxerine® - og B3-vitamin genopbygger hudbarrieren og styrker hudens naturlige forsvar.

Total tolerance Den nye Exomega formulering er baseret på ekstrakt fra den specielle Rhealba® havres spæde kimplanter. Patenteret anvendelse af ekstrakt fra kimplanterne eliminerer risikoen for reaktion hos personer, der er allergiske over for proteiner fra havrekorn.

De tre Exomega plejeprodukter fedtcreme, creme og lotion har forskelligt fedtindhold tilpasset hudens forskellige behov.

Øger hudens fugtindhold Genopbygger hudens naturlige forsvar Dæmper kløe og irritation

Forhandles kun på apoteket

Med Rhealba® havrekim og Filaxerine®

uDgivet Af AstmA-ALLergi DAnmArk

www.AstmA-ALLergi.Dk

nr. 2 mAr./Apr. 2011

40 år Læs Astma-Allergi Danmarks store

jubiLæumsnummer

Maj 1971. Foreningens allerførste blad. Kender du det søde barn på forsiden, så hører vi gerne fra dig, skriv til: blad@astma-allergi.dk.

Øverst: Marts 1981 Nederst: Marts 1991

Øverst: Marts 2001 Nederst: Marts 2011

Fra lilla ble til

deklareret ble på 40 år

Af Martine Bentsen

Med vaskeægte pionerånd blev AstmaAllergi Danmark stiftet den 3. marts 1971.

Dengang under navnet Danmarks Astma-Allergiforbund. Tanken var at skabe et sted, hvor den stigende gruppe af allergikere og astmatikere kunne blive hørt, og hvor deres sag blev taget alvorligt. Det er nu præcis 40 år siden. På de følgende sider retter vi blikket bagud – både i ord og billeder fra dengang.

12

40 år Astma-Allergi Danmark

Annoncer bragt i AstmaAllergi gennem 40 år

“Onsdag den 3. marts 1971 bliver forhåbentlig en dag, som der vil blive grund til at fejre med passende mellemrum i årene, der kommer.”

Således skrev Astma-Allergi Danmarks første formand og initiativtager til etableringen af forbundet, speciallæge i intern medicin den nu afdøde Jørgen Lorenzen, i den allerførste udgave af Astma-Allergi Bladet i maj 1971.

Med denne 40 års jubilæumsudgave af bladet vil vi vise, hvad der er sket i de år, der er gået, og tegne et billede af fremtiden. Foreningens jubilæum er også bladets jubilæum. De to har hængt sammen siden begyndelsen. Med dette jubilæumsnummer vil vi gerne vise dig, at 40 ikke rimer på fed og færdig, men på flittig, farverig og ‘først lige begyndt’.

For Astma-Allergi Danmark er gået ind i en ny fase på et nyt grundlag med nye vedtægter. Og fremtiden for os er, at du som medlem fortsat vil nyde godt af vores grundige arbejde med at rådgive, tælle pollen og deklarere, at samfundet skal lære os

og vores holdninger meget bedre at kende, og den proces er vi først lige begyndt med, ja faktisk er den så frisk som trykket i dette blad, du sidder med.

Vi er her for at blive Men lad os starte der, hvor det hele begyndte, hvorfor der egentlig var grund til at etablere en forening for astmatikere og allergikere. Det fortæller selv samme Jørgen Lorenzen ved forbundets ti års jubilæum i 1981. ”Det vil nok være på sin plads, at fortælle hvorfor man overhovedet dannede et Astma-Allergiforbund, og det kan besvares ganske enkelt – der var simpelthen behov herfor, for vore allergiramte medmennesker havde alt for trange kår, og der var for få, der vidste noget om allergi og endnu færre, der hidtil havde haft tid og kræfter til at gøre noget effektivt.”

Fra etableringen og op gennem 1970‘erne slog foreningen for alvor rødder med lokalforeninger spredt ud over hele landet og en stadigt voksende medlems-

skare. Det var her i starten af 1970’erne, at forbundet etablerede den dengang populære vinterlejrskole, der blev afholdt hvert år helt op i slutningen af 1980’erne.

I forbundets regi blev der dannet masser af mindre udvalg, der stod for forskellige faglige områder. Samfundet begyndte i stigende grad at tage astma og allergi alvorligt, selv om mange fortsat betragtede astmatikere og allergikere som nervøse eller ligefrem hysteriske, men på den sundhedspolitiske arena blev der kæmpet for, at astma og allergi skulle bliver anerkendt. I 1977 blev den aerobiologiske gruppe etableret i forbundets regi, og fra da af begyndte man at tælle pollen og sporer i luften (læs side 18 og 19), og dannede dermed grundlag for Dagens Pollental, som AstmaAllergi Danmark fortsat leverer.

1980‘erne er opbrudstid I 1980’erne var den spæde start på deklarationsordningen (læs mere om Deklarationens Historie på side 21). Og i 1985 blev en ny formand valgt for Astma-Allergi Dan-

13

Blad nr. 4 – 2000

mark. Det blev den 49-årige Erling Sachse, der selv var blevet medlem af Lokalforeningen i Nordsjælland, fordi datteren havde børneeksem, og han fik selv konstateret astma i 1982.

Som noget af det første gik han bl.a. i gang med at se på de mange udvalg i foreningen, der var dybt afhængige af at have fagpersoner, som havde den fornødne viden, tilknyttet, og det kneb. Samtidig var der begyndt at blive opbrud i forhold til de mange små selvstændige lokalforeninger, der dannede fundamentet for foreningen, for det betød, at alting skulle forelægges i det store forum før noget kunne vedtages.

– Det blev efterhånden synligt for flere og flere internt i forbundet, at den proces var for usmidig, at hvis vi ville noget, så måtte vi bygge det professionelt op, men det var ikke uden kamp, for de små lokalforeninger var ikke meget for at afgive deres indflydelse, siger han.

Et konsulentbureau var blevet hyret til at hjælpe med at finde en direktør, der skulle være forbundets første. Valget faldt på den

14

Blad nr. 1 – 1989

dengang 35-årige cand.jur. Thorkil Kjær, der blev ansat den 1. november 1990. Herefter gik det stærkt. Forbundet fik gennemført en række omfattende vedtægtsændringer og oprettelsen af en bestyrelse med en formand og et forbund med en direktør. Det betød, at lokalforeningerne fik fuld selvstændighed.

De gode 90‘ere I 1994 blev Jesper Mortensen valgt til ny formand for bestyrelsen. Hans kone fik konstateret fødevareallergi i 1970‘erne, og de havde begge været aktive medlemmer i mange år. 1990‘erne var et aktivt årti med megen fokus på astma og allergi – både politisk og samfundsmæssigt – men lige før årtusindeskiftet begyndte der at ske store ændringer. En af dem var internettets opblomstring, som forbundet hilste velkomment, og allerede i år 2000 lancerede man den første hjemmeside www.astma-allergi.dk, det var fremadsynet, forbundet var forud for mange andre sundhedsorganisationer, og hjemmesiden blev hurtig populær.

– Nettet var en revolution på alle mulige måder. Før internettet var folks primære informationskilde sundhedsorganisationer som os, men pludselig var viden og hjælp kun et klik væk via internettet – og folk tog det til sig, og det var godt, og det er ikke uden stolthed, at jeg kan konstatere, at vi i dag er de fremmeste her i landet til at informere om astma og allergi på nettet, siger Jesper Mortensen.

Med internettet og den hurtige metode til at finde viden får danskerne også helt nye skikke. Det bliver ikke i så høj grad vigtigt at være medlem af en organisation for at kunne få viden. For den kan man få på nettet. Derfor betyder nettets stigende popularitet også en nedgang i medlemsantallet. Nu får man sin viden på nettet, men der er fortsat behov for råd og vejledning.

– Forbundets rådgivning får i stigende grad individuelle henvendelser, for de generelle oplysninger har folk allerede fra nettet, så når de ringer nu, så er det fordi de ikke kan finde det på nettet, eller fordi de gerne vil have uddybet et emne eller få

En publikation om, hvordan du forebygger allergi hos småbørn fra 1981)

Blad nr. 4 – 1989

Blad nr. 1 – 1999

UDGIVET AF ASTMA-ALLERGI DANMARK

UDGIVeT aF aSTma-aLLeRGI FORBUNDeT

WWW.aSTma-aLLeRGI.DK

WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

NR. 4 JULI 2010

NR. 6 NOV. 2009

lisbeth Ø:

Tv-kok og husdyrallergiker James Price:

astma-indlagt efter radioprogram

Min drømmehund blev en gris

Klima-ændringer bli’r en plage for allergikere

Pak en picnic

Influenza A: er det DIG, der skal ha’ vaccine?

– uden mel, mælk og æg

Nano i solcremen – godt eller skidt for allergikere?

Tema

Tæm din kostskræk og lev sundere AstmaAllergi_6_2009_v3.indd 1

De sved for un te gerne

Blad nr. 6 – 2009

Annette Heick ny næst formand

10/12/09 2:05:16 PM

Blad nr. 2 – 1988

Blad nr. 3 – 1976

Blad nr. 1 – 2007

det bragt ned på individplan, siger Jesper Mortensen.

Forbundet bliver til foreningen I 2009 gennemførte man igen en stor omlægning af forbundet. Lokalforeningerne afgav deres suverænitet ved at nedlægge sig selv og i stedet oprette en landsdækkende forening Astma-Allergi Danmark. Ændringen betød bl.a., at ansvaret for medlemsaktiviteterne og medlemshvervningen nu overtages af det der i daglig tale bliver foreningen.

– Et særkende for vores forening var og er, at den er ledet 100 % af medlemmerne.

Vi har ikke bestemmelser om, at bestemte faggrupper som fx læger eller andet sundhedspersonale skal være med i ledelsen.

Jeg anser det for et stort plus, at vi således er uafhængige, siger Jesper Mortensen og fortsætter: – Opgaven er nu fremadrettet at finde nye veje at finansiere foreningen, bl.a. ved at informere folk om, at vi er en privat organisation, og at vores arbejde derfor er helt

En dag på pollenkontoret En allergiker åbner sin dagbog Test dig selv – er du i målgruppen Mød os på Roskilde Festival Brug dit medlemskab – brug os

AstmaAllergi_4_2010.indd 1

Blad nr. 4 – 2010

14/06/10 13.38

40 år Astma-Allergi Danmark

Bladet bliver også 40 år

Den første udgave af AstmaAllergi Bladet udkom i maj 1971 under navnet ”AstmaAllergi Bladet”. Bladets forsider har haft mange udgaver, i begyndelsen var det sort/ hvide fotos af små børn, fra slutningen af 1970’erne og frem til 1988 var det illustrationen ’ASTA’, symboliseret ved alt det, ASTA-pigen ikke kunne tåle, fx kat, græs.

I starten var bladet i A5-format og på 20-24 sider, oplaget var på ca. 2-3.000 om året og det udkom fire gange om året. Daværende formand – læge Jørgen Lorentzen- leverede stort set alle faglige artikler.

I 1988 ændrede man bladets format til A4 og satte sidetallet op til 36 sider, oplaget blev hævet til 17.000 eksemplarer.

I 1996 var bladet helt oppe på 48 sider og et oplag på 24.000 eksemplarer, man satte udgivelsesfrekvensen op, og bladet har siden udkommet seks gange om året.

15

40 år Astma-Allergi Danmark

Kunstnere optrådte gratis ved Galla Show i Falkoner Teatret for at samle penge ind til astma- og allergisagen, det var bl.a. Ove Sprogø, Keld og Hilda, Lille Palle, Kai Løvring, Dorthe Kollo, Lasse og Mathilde, Jess Ingerslev, Tom McEwan, Jesper Klein, Kurt Thyboe. Fra Se og Hør 5.-9. april 1990.

Blad nr. 2 – 1974

afhængigt af medlemmer eller bidragydere, der støtter vores sag.

De overfølsomhedsramtes vagthund Blandt de positive landevindinger ser Jesper Mortensen foreningens arbejde med at begrænse rygning på offentlige steder og i hjemmet, og at det fortsat er Astma-Allergi Danmark, der tæller pollen og leverer Da-

Facts Medlemstal i…

1971: 1450 2011: 11.500 Medlemskontingentet i…

1971: 10 kr.

2011: 225 kr.

16

gens Pollental, samt at vores arbejde med at sætte fokus på kemi i kosmetik, cremer og hudplejeprodukter vinder genklang i samfundet og hos producenterne.

Men hvad så med fremtiden, hvor skal foreningen hen?

– Astma-Allergi Danmark skal fortsat være en stærk spiller på det sundhedspolitiske område. Vi skal fortsat være de overfølsomhedsramtes vagthund, og vi skal fortsat kunne stille krav til behandlersystemet om ordentlige udredninger og ikke lade os spise af med medicin. Vi skal fortsat kæmpe for, at vi øger vores viden om allergologi. Så der er masser af gode idealistiske grunde til at være medlem af Astma-Allergi Danmark, siger Jesper Mortensen.

Fremtiden er EU og gener Fremtiden skal ifølge Jesper Mortensen gerne betyde, at foreningen får et tættere samarbejde med regioner og kommuner om forebyggelse og kompetent behandling, og at der bliver sat mere fokus på årsagerne til astma og allergi, at der bliver

forsket mere på området. Men selvom det er I Danmark, vi holder til, så lægger han ikke skjul på, at det i stigende grad er i EU, at politikken bliver skabt, derfor er foreningens europæiske netværksarbejde vigtigt for at påvirke politikken.

– Rigtig mange ting besluttes efterhånden i EU, fx vedr. fødevarer og kosmetik, og for nyligt så vi, hvordan der blev lovgivet om at begrænse bynkeambrosiefrø i fuglefoderblandinger på EU-plan, siger Jesper Mortensen.

På forskningsplan ser det ud til, at det er i generne (læs mere om gener og astma og allergi på side 36), at der skal afsættes midler på langt sigt.

– Jeg tror, der er meget at hente i moderne genteknologi. Det ligger i generne, at du kan få det bedre, siger han.

■ Læs meget mere om vores arbejde og hvad fremtiden byder på i resten af bladet. Læs også Folketingets sundhedsordførere svar på, hvad de vil gøre for astma og allergi fremadrettet.

Fra bogen: ”Jeg har valgt titlen på min bog – ”Livet er en kamp, men kampen er livet” – fordi mit tilbageblik fortæller mig, at jeg har stået alene i så mange svære situationer, som alvorlig sygdom, ulykker og død. Og de tre levende lys (på forsiden red.) symboliserer mit liv reddet tre gange.”

Medlem fortæller om astmabehandling i 1950’erne:

Jeg fik

højfjeldsluft i en dykkerklokke

Gerda Hedlund har været medlem af Astma-Allergi Danmark siden 1972, hun har haft astma, siden hun var syv år, og har netop udgivet en biografi om sit lange liv med astma, der flere gange har været ved at slå hende ihjel. Men Gerda Hedlund er ikke sådan at få bugt med. I år bliver hun 79 år – og i dette interview fortæller hun om astmabehandlingen i hendes barndom og ungdom i 1940’erne og 1950’ernes Danmark.

Gerda Hedlund 78 år

Tekst og foto: Martine Bentsen

Livslang astma har givet Gerda Hedlund mange oplevelser ud over det sædvanlige.

Den har ført hende fra Vejle-egnen og til Norge og Spanien og sågar til ægteskab, men den har også gjort hende til invalidepensionist i en tidlig alder og frarøvet hende muligheden for drømmejobbet som sygeplejerske.

Men Gerda Hedlund har livsmodet og ikke mindst hukommelsen intakt og kan nu også kalde sig forfatter til en biografi om sit liv.

AstmaAllergi Bladet pakkede pen og blok og kørte til Helsingør, for at spørge mangeårigt medlem af Astma-Allergi Danmark Gerda Hedlund om, hvordan man egentlig behandlede astma i 1940’erne og 1950’ernes Danmark. Hendes astma blev opdaget, da hun var syv år gammel. I begyndelsen var astmaen mild, og lægen trøstede med, at Gerda højst sandsynligt ville vokse fra den, når hun blev ældre. Men årerne gik og astmaen blev værre. En varm sommer, da hun var 13 år, tog hendes far affære, hun måtte på sygehuset i Vejle og

prøve deres ’klokke’ med højfjeldsluft. En behandling, hun fik ad flere omgange. ”Min astmabehandling var højfjeldsluft i en dykkerklokke på Vejle Sygehus. Hver dag i en måned tilbragte jeg to timer i klokken. Det gjaldt om ikke at have klaustrofobi.

Der var bænke derinde og et bord og en telefon, så man kunne ringe ud til sygeplejersken, hvis man blev dårlig. Der var plads til syv mennesker. Den første halve time blev der lukket højfjeldsluft ind, svarende til, hvis vi havde været 500 meter over havet. Så sad vi en time i den luft. Klokken lignede lidt et skib med tre koøjer. En halv time tog det at lukke luften ud, og så sad vi en halv time bagefter og fik almindelig luft.

Det var hver dag en hel måned. Ud over luften skulle vi drikke rigeligt med vand. Jeg kan ikke huske, om det hjalp, måske var det en midlertidig hjælp.”

Du kan læse meget mere om Gerda Hedlunds lange liv med astma både i AstmaAllergi Bladet Nr.3 2001 og i den selvbiografi, hun netop har udgivet.

■

Født og opvokset på Vejle-egnen Har haft dokumenteret astma siden hun var 7 år Har boet både i Norge og i Spanien på grund af sin astma, men vendte tilbage til Danmark i 1992 Indmeldt i AstmaAllergi Forbundet i 1972 I 2001 bragte AstmaAllergi Bladet et stort interview med Gerda Hedlund, nu kan du læse den fulde version i den bog, hun netop har udgivet om sit liv med astma på Forlaget Underskoven: ”Livet er en kamp, men kampen er livet”, som kan bestilles i alle bogforretninger og koster 200 kr.

17

Fra Minirisk til

370 produkter Gennem fire årtier har Astma-Allergi Danmark gjort det lettere at vælge produkter med minimal allergirisiko. Det hele begyndte i 1976 med nogle få produkter i Brugsen og Kvickly. I dag sidder Astma-Allergi Danmarks blå krans på mere end 370 produkter. Her får du historien om Deklarationsordningen.

Af Tinne Vestergaard Nielsen

Det begyndte med Minirisk 76: Tilbage i 70’erne var du på herrens mark, hvis du havde allergi over for en ingrediens i et hudplejeprodukt eller rengøringsmiddel. Du havde nemlig ingen mulighed for at vide, hvad fx din hårshampoo var lavet af, for det behøvede producenten ikke oplyse. Det fik Astma-Allergi Forbundet til at kontakte FDB med et ønske om produkter med fuld deklaration af indhold samt få og enkle ingredienser med minimal allergirisiko. Samarbejdet blev i 1976 til produktserien Minirisk. Samarbejdet med FDB og senere Blumøller (Neutral) blev forløberen for Astma-Allergi Danmarks deklarationsordning i den form, du kender i dag.

Den Blå Krans bliver til 88: I 1988 fik allergiplagede danskere et længe ventet pejlemærke foran hylderne med bl.a. hudpleje og rengøringsprodukter: ’Deklareret i samarbejde med AstmaAllergi Forbundet’ ledsaget af forbundets blå krans blev et synonym for produkter med fuld deklaration og lav allergiprofil.

18

Supermarkedets produktjungle blev pludselig nemmere at finde rundt i. En succes var født.

Vi påvirker EU 98: Men arbejdet var ikke gjort med en dansk mærkningsordning. Kampen for fuld deklaration på alle kosmetiske produkter fortsatte, og i 1998 blev en ny kosmetikbekendtgørelse vedtaget på EU-plan. Bekendtgørelsen bygger bl.a. på de principper, Astma-Allergi Forbundet havde kæmpet for. Deklarationsordningen kom dermed til at danne skole for hele EU. Tænk allergisk før du bli’r det 00’erne: De seneste ti år har været præget af en stigende erkendelse af, at du selv kan gøre noget for at undgå kontaktallergi. Selv med fuld deklaration, er det nemlig stort set umuligt som almindelig forbruger at skelne skidt fra kanel. Med Den Blå Krans har vi vurderet alle indholdsstoffer og deres koncentrationer i forhold til den eksisterende viden om allergi.

Mange valgmuligheder 10’erne: Med den blå krans på mere end 370 produkter, kan du snart sagt finde alt, hvad du har brug for med minimal allergirisko inden for enhver kategori under personlig pleje og rengøring. Seneste skud på stammen er bind og trusseindlæg. Måske bliver ammeindlæg det næste, vi kommer til at deklarere. Det har vi i hvert fald modtaget mange ønsker om. Opfordringen er hermed givet videre til producenterne. ■

Den Blå Krans betyder: • Nul parfume, formaldehyd, farvestoffer og andre unødvendige ingredientser.

• Minimail risiko for hudirritation, kontakteksem og allergi.

• Mere end 370 produkter inden for hudpleje, hårpleje, babypleje, bleer, rengørings- og vaskemidler, solbeskyttelse og dyner.

Vi har talt

Danmarks pollen i 33 år

For 40 år siden, da Astma-Allergi Forbundet blev dannet, var der kun få i Danmark, der tænkte over, at registrering af pollen kunne hjælpe så mange mennesker, som det gør i dag. Men en lille gruppe pionerer tog opgaven i egen hånd.

19

Af Karoline Lawætz og Janne Sommer

Mange mennesker interesserer sig for madlavning, musik eller sport. Knap så mange for partikler i luften eller aerobiologi. Men heldigvis var der engang nogen i slutningen af 1970’erne, der syntes det var super vigtigt. De havde længe fulgt udviklingen i andre lande, hvor pollentælling allerede var en del af hverdagen.

Astma-Allergi Forbundet blev samlingssted for Danmarks pollenpionerer – en gruppe, der bl.a. bestod af læger, biologer og meteorologer. På forbundets pollenkontor, påbegyndte de det arbejde, som vi stadig den dag i dag betegner som et af de vigtigste områder, Astma-Allergi Danmark beskæftiger sig med: registrering af alle pollen og svampesporer i den danske luft og udarbejdelsen af Dagens Pollental.

Danskerne vidste ikke meget om pollen, da de første prøver blev talt i 1977. Det er mange år siden – ved du mere i dag? Fat pennen og leg med. Find svarene nederst på siden.

■

Vi står bag Dagens Pollental og Svampesporeniveau Astma-Allergi Danmarks pollentællere registrerer pollen og svampesporer hver dag i hele sæsonen. Resultatet bruger vi til at udregne Dagens Pollental og Dagens Svampesporeniveau. Arbejdet er delvist støttet af Sundhedsstyrelsen.

Resultatet af pollentællingerne bruger vi til at forudsige, hvor mange pollen, der kommer dagen efter. Det sker i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), som bidrager med data om vejret. Samlet bliver det til Dagens Pollenvarsling.

Læs mere her: www.astma-allergi.dk/detlavervi/dagenspollental

Test dig selv – hvad ved du om pollen?

A. Den første pollenfælde i verden blev sat op i USA. Var det i  1948  1965  1916 B. Eksperter, der beskæftiger sig med biologiske partikler i luften, kaldes  luftens helte  aerobiologer  luftologer C. Det store arbejde med at iværksætte pollen­tællinger i 1977 i DK blev  fi nansieret af Astma-Allergi Forbundet for indsamlede midler g jort på frivillig basis. Pionererne arbejdede gratis og havde frivillige studerende til at tælle, hvad der kom i pollenfælderne.  betalt af den danske stat D. I dag har vi to pollenfælder i DK. Hvor mange var der i 1981?  én fælde  to fælder  fem fælder E. Hvor mange pollenbiologer i Danmark arbejder med allergi?  én  tre  ti

F. Nogle pollen kan rejse langt med vinden. Hvad er det længste stræk vi kender, som pollen har tilbagelagt, før de gik i vores fælder?  50 km  1000 km  3000 km G. En ny plante, som giver store problemer med allergi er på vej til at etablere sig i Danmark. Hvad hedder planten?  bynke-ambrosie  spansk tidsel  aloe vera H. Planten fra spørgsmål G bliver blandt andet spredt til Danmark via  trækfugle  fuglefoder  vinden I. Hvad står højt på ønskelisten hos Astma-Allergi Danmark, når det gælder pollen  flere pollen i luften, så vi kan få noget at lave  gratis pollenmasker til alle med pollenallergi  at få udviklet en lille pollenfanger, der kan registrere og tælle pollen automatisk. Den skal være billig. Og så skal den være så nem at bruge, at danskere med pollenallergi selv kan betjene den.

Svar: A. 1916. B. De hedder aerobiologer. C. Alt blev gjort på frivillig basis. Pionerer og studerende arbejdede gratis. Pollenfælder og materialer blev sponseret af medicinalfirmaet Fison. D. Vi havde fem fælder. E. Vi har én. Hun hedder Janne Sommer og er ansat i Astma-Allergi Danmark. F. Danmark modtager masser af pollen fra det store udland. De rejser med vinden op til 3000 km, fx får vi normalt i dag birkepollen helt fra Polen, Tyskland og Norge. G. Planten hedder bynke-ambrosie og giver allerede nu problemer for 30 mill. Mennesker i USA og 4 mill. i Europa.

H. Bynke-ambrosie spredes blandt andet vha. fuglefoder. EU har besluttet, at fuglefoderet fra 2012 max må indeholde 8-10 frø per kilo. I. Vi ønsker os selvfølgelig en fiks lille pollenfanger.

20

Vælg pollenplanter med omhu Der findes mere end 250.000 planter, der producerer pollen. Af dem er det under 100, der giver problemer med allergi. Mange urter, blomster, træer og buske er ikke problematiske for allergikere. I Astma-Allergi Danmark kunne vi godt tænke os, at flere danskere valgte planter til haver og offentlige anlæg ud fra et hensyn til allergikere. De senere år er det fx blevet mere almindeligt i stedet for græs at plante mikrokløver på fodboldbaner og golfbaner, men det kan også sagtens bruges i almindelige haver.

40 år Astma-Allergi Danmark

For nylig overtalte Astma-Allergi Danmark fx Københavns Kommune til at plante kirsebær i stedet for birketræer på Vartorv ved Rådhuspladsen.

I bogen ”Gode råd er grønne – et allergivennlig miljø inne og ute” kan du få ideer til, hvordan du kan indrette dig og samtidig tage hensyn til astma og allergi. Bogen er på norsk og du kan købe den i webshoppen på astma-allergi.dk.

Pollen er en sladrehank, som afslører mordere og andre kriminelle Et ordsprog siger, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Selvom mange allergikere forbander de små pollenkorn, så er kriminalpolitiet ofte rigtig glade for dem. Pollen sidder nemlig i tøj, hår og under skoene, og de kan fortælle meget om, hvor folk har været.

En meget berømt sag fra USA handler om et ægtepar, der forsvandt. Sønnen kom under mistanke, men politiet kunne ikke skaffe tilstrækkelige beviser for en forbrydelse, og ligene kunne de ikke finde. Lige indtil nogle opvakte teknikere fandt på at undersøge sønnens sko og bil for pollen, og det fældede ham. Det viste sig nemlig, at det træ, han havde valgt at begrave sine forældre under, er et meget sjældent træ, som der kun findes ét af i miles omkreds. Så ligene blev hurtigt fundet, og sønnen blev dømt for mord.

• Beskytter imod husstøvmider og deres allergifremkaldende stoffer • Silkeblødt microfiberstof med enestående luft- og fugtudledning for optimal sovekomfort • Leveres både som betræk til madras, dyne og pude, og som dyne og pude.

Kontakt: Kontakt: MvGAllerGuard Consult ApS

Tlf.: +45 +45 6617 2511 •• Mob.: Mob.: +45 +45 4063 3552 +45 6617 6617 2510 Fax: +45 info@allerguard.dk www.allerguard.dk E-mail: mvg@image.dk •• www.mvg-indeklima.dk

21

HYGIEJNISK REN VASK

DEKLARERET I SAMARBEJDE MED

Astma-Allergi Danmark

40 år Astma-Allergi Danmark

Allergologi i fremtiden

Indlæg ved Peter Plaschke, overlæge, dr.med. og formand for Dansk Selskab for Allergologi.

Medicinsk Allergologisk Selskab advarede kraftigt mod nedlæggelsen af specialet for godt 6 år siden. Man lyttede ikke til os, men til speciallægekommissionen, lægeforeningen og andre specialer, uden dybere viden om eller interesse for allergi. Planen om at erstatte allergispecialet med et eller flere ”fagområder” kunne måske have været en god løsning, hvis ikke Sundhedsstyrelsen fra begyndelse havde frasagt sig alt ansvar for fagområder.

Allergologien har siden været i et tomrum. I den private sektor er ”allergilæge” ikke længere en beskyttet titel. Mange speciallæger tilbyder allergiundersøgelser og allergivaccination, selv om de hverken har speciallæge- eller fagområdeuddannelse i allergologi. Sundhedsstyrelsen har meldt fra og amterne og senere regionerne har, i en periode med omstruktureringer, kræft- og hjerteplaner m.m., ikke magtet at interessere sig for at sikre, at der uddannes ”fagområdespecialister”, som fremover kan afløse de nuværende, snart pensionsmodne, allergologer.

Dansk Selskab for Allergologi forsøger i samarbejde med andre speciallægeselskaber at afholde videnskabelige møder og lægge planer for fagområdeuddannelse m.m., men uden opbakning fra Sundhedsstyrelsen og regionerne med økonomiske midler til oprettelse af uddannelsesstillin-

ger og videreuddannelseskurser kan vi ikke gøre meget.

Det største problem er, at der ikke længere uddannes speciallæger, som er kvalificerede til at tage hånd om de ca. 10-15 % af patienterne, der har en svær eller kompliceret allergisk lidelse eller allergilignende symptomer uden allergi, hvor årsagen kan være allergilignende betændelsestilstande i slimhinderne eller sygdom i immunsystemet. Der ses allerede i dag en del patienter, der ikke har fået den rigtige undersøgelse, diagnose og behandling, og det vil blive meget værre i fremtiden..

Det andet problem er, at selv om de praktiserende læger kan udrede og behandle ca. 85 % af patienterne, som har en lettere og ukompliceret allergi, behøver de kurser til regelmæssig opdatering af deres viden for at sikre optimal udredning og behandling. Der er i dag et godt samarbejde mellem ”de gamle allergologer” og de praktiserende læger med god kommunikation via henvisninger, telefonrådgivning og allergikurser, ofte arrangeret af ildsjæle blandt de praktiserende læger. Men når de uddannede allergologer efterhånden forsvinder, har de ikke længere kvalificerede undervisere og rådgivere.

Den politiske diskussion om allergologiens problemer vanskeliggøres af, at allergi er et så svært og kompliceret område.

Mange sammenblander kontaktallergi (som giver kontakteksem) med andre allergiske sygdomme (type-I-allergi). Kontaktal-

lergi testes og behandles af dermatologer (hudlæger), og denne del af allergologien er velfungerende i Danmark med privatpraktiserende speciallæger, dermatologiske hospitalsafdelinger, videnscentre og internationalt fremstående forskningsenheder.

Det store problem i Danmark bliver manglende kvalificeret udredning, behandling, forskning og videnspredning vedr. type-I-allergiske sygdomme som høfeber/ allergisk helårssnue, allergisk astma, fødevareallergi, insektstikallergi, komplicerede allergilignende tilstande og livstruende anafylaktiske chok. Det stigende antal allergikere er bekymrende, men disse allergier kan med vor nuværende viden stort set ikke forebygges, og de forårsages oftest af naturligt forekommende stoffer og ikke af kemikalier. Mange har en betydeligt nedsat livskvalitet og øget sygefravær pga. allergisk sygdom. Det der hjælper patienterne (og samfundsøkonomien) er kvalificeret udredning, velovervejet, evidensbaseret behandling, information og rådgivning. De fleste allergologer er på pension om 5-10 år.

Astma-Allergi Danmark ønskes tillykke med 40-års jubilæet.

■ I næste nummer håber AstmaAllergi Bladet at kunne bringe et dybdegående interview omkring astma og allergi med Sundhedsstyrelsen.

23

Politikerpanelet AstmaAllergi Bladet har i anledning af foreningens 40 års jubilæum bedt Folketingets sundhedsordførere svare på følgende spørgsmål. Deres svar får du efterfølgende.

Spørgsmålet

Sundhedsordførernes svar

Specialet allergologi blev nedlagt i begyndelsen af det nye årtusinde. Man ønskede at nedbringe antallet af lægelige specialer, og mente, at allergologien kunne huses i andre specialer, fx lungemedicin, hudsygdomme og ikke mindst i almen medicin altså hos praksislægerne.

Desværre er fremtidsudsigterne dystre i dag, idet Dansk Institut for Folkesundhed vurderer, at området er stærkt vækstende, og at hver tredje dansker i 2020 vil lide af allergi i større eller mindre grad.

Spørgsmålet er, om samfundet og sundhedssystemet er godt nok rustet til den udfordring? Det er ikke det indtryk man får, når man spørger specialisterne, og heller ikke når man spørger patienterne.

I de fleste europæiske lande har man stadig specialet, og man kan spørge sig selv, om det, vi har gjort i Danmark er godt nok i forhold til udviklingen, som den tegner sig – både i forhold til livskvalitet hos den enkelte og samfundsøkonomisk. Da man nedlagde specialet fastslog man, at det var vigtigt at følge udviklingen og kvaliteten i behandlingen. Derfor ønsker vi at spørge, hvorfor der – nu knap et årti senere – ikke er fulgt op med et servicetjek og en sikring af, at udviklingen forsøges bremset, og hvordan du som sundhedsordfører vil sikre, at det sker?

Per Clausen, Enhedslisten: Det er rigtigt, at allergi ser ud til at blive mere og mere udbredt. Derfor er der brug for at øge indsatsen for at forebygge allergi og behandle dette. Enhedslisten mener at en langt mere offensiv politik for at få fjernet kemikalier, som giver allergi fra vores hverdag er et vigtigt redskab i dette arbejde.

Det bør også overvejes, om det var rigtigt at nedlægge specialet i allergi. I hvert fald kan det konkluderes, at det vi har gjort i Danmark ikke er godt nok i forhold til udviklingen, som den tegner sig – både i forhold til livskvalitet hos den enkelte og samfundsøkonomisk.

Vi er derfor enige i, at tiden er inde til et servicetjek og igangsættelse af de nødvendige initiativer, sådan at den negative udvikling kan stoppes.

I første omgang vil jeg tage sagen op i form af et forslag om, at der udarbejdes en handlingsplan på området, så vi kan få en systematisk indsats i kampen mod allergi.

?

24

Jonas Dahl, Socialistisk Folkeparti: Allergi og astma er et område i vækst, hvilket i sig selv er en foruroligende udvikling, derfor mener vi også fra SFs side, at vi har behov for en helhedsindsats på området.

Det betyder, at vi både skal se på bedre og hurtigere behandling, men også den forebyggende indsats skal styrkes, og derfor vil vi fra SFs side også have sat en stopper for de mange allergifremkaldende stoffer, der desværre omgiver os i vores hverdag. Vi skal have et samfund, hvor vi ikke er bange for hvad vores børn putter i munden. Så kort sagt det danske samfund har store udfordringer på området, og for nærværende må vi også sige, at vi ikke er godt nok rustet til den indsats.

Om det så betyder, at vi skal genindfører specialet allergologi, føler jeg mig ikke

overbevist om. Det må bero på den samlede vurdering af specialerne, som vi fra SFs side gerne ser fremskyndet yderligere.

Men ikke mindst i almen medicin, hos de praktiserende læger, kan og skal der gøres en bedre indsats for at sikre, at den negative udvikling af astmatikere og allergikere vendes.

Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokraterne: I Socialdemokratiet er vi bekymrede over, at der er en stigende tendens til, at borgere med allergi sendes spidsrod mellem forskellige lægelige specialer. Det er til stor gene for patienterne, og det er ikke en fornuftig anvendelse af sundhedskronerne.

Der var gode intentioner i nedlæggelsen af specialet for allergologi, men i takt med at der kommer flere allergikere, så mener vi ligesom Astma- og Allergiforbundet, at det er tid til at evaluere, om det var den rigtige løsning at nedlægge specialet. Der er desuden behov for at undersøge, hvordan vi bedst muligt fremtidssikrer behandlingen af det stigende antal allergikere, så borgerne ikke oplever en dårlig kvalitet og lange ventetider. Allergikere har, ligesom alle andre patienter i det danske sundhedsvæsen, krav på en moderne og effektiv behandling. Jeg vil derfor stille en række spørgsmål til sundhedsministeren for at følge op på, hvilke initiativer, der bør tages, for at sikre kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af området.

Manu Sareen, De Radikale: Det danske sundhedsvæsen skal være rustet til at løse opgaven med de mange allergikere. Og jeg er meget indstillet på at være i dialog om problemer og løsninger for, at dette sker.

Koordinationen mellem praktiserende læge og speciallæge på sygehusene er

desværre ofte problematisk. Det er vigtigt for mig, at patienterne oplever et sammenhængende patientforløb gennem de forskellige sektorer samtidig med, at behandlingen er tilpasset et arbejds- og hverdagsliv. Det er en generel udfordring, som jeg som sundhedsordfører gerne vil kæmpe for.

Jeg tror derfor også, at udfordringerne handler om mere end spørgsmålet om at have et selvstændigt speciale eller ej.

Sundhedsstyrelsen har i specialerapporten for lungemedicin fra 2010 forholdt sig til specialet, hvor de, efter rådgivning fra den lægelige gruppe, har fastholdt den nuværende struktur. I rapporten beskriver Sundhedsstyrelsen, at der har været en opgaveglidning til de praktiserende læger, der nu i højere grad er tovholder på udredning og behandling. Der er noget der tyder på, at det er sket uden en samtidig opkvalificering af den praktiserende læge. Det er en opgave der kan løses med målrettet efteruddannelse.

Regionerne har ansvaret for at udbyde udredning og behandling af høj kvalitet indenfor de enkelte specialer, men samtidig også sikre sammenhænge på tværs. Herunder også samarbejdet med speciallægepraksis og praktiserende læger. Jeg håber, at de enkelte specialer og fagområder vil tage udfordringen op og arbejde konstruktivt for at promovere allergologi som fagområde, så der skabes en interesse i lægestanden for at arbejde med området.

Derfor vil jeg opfordre regioner, faglige selskaber, speciallæger og praksislæger til at diskutere disse problemstillinger og sammen finde de fremadrettede løsninger.

Jeg vil som sundhedspolitik ordfører meget gerne deltage i det arbejde, men det er vigtigt at løse problemerne der, hvor de opstår og hører til.

Liselott Blixt, Dansk Folkeparti: Dansk Folkeparti vil opprioritere allergien.

Hos Dansk Folkeparti prioriterer vi astmaallergi området højt. Vi er således i gang med at udarbejde en strategi for at rette op på det forskningsmæssige og økonomiske underskud, der er på området. Det der står klart er, at forskningsindsatsen, herunder fravalget af uddannelse af speciallæger i allergi, synes at være en forkert beslutning.

Det skal vi ganske enkelt have revurderet i Folketingets sundhedsudvalg.

Vi er i Dansk Folkeparti yderst opmærksomme på, at der synes at være en betydelig stigning i antallet af danskere, der rammes af en eller flere former for allergier og

overfølsomhed. Det er med andre ord en folkesygdom, der er vokset eksplosivt over de seneste årtier. Allergi og overfølsomhed er vanskeligt at have med at gøre, fordi sygdommen ikke som sådan er livstruende, men på den anden side, så er det bestemt ikke rart at have en slem allergi, tvært i mod nedsætter det ens livskvalitet ganske alvorligt, ikke mindst i pollensæsonen etc.

Allergier er besværlige at leve med af mange årsager bl.a., at de er svære at gennemskue for omverdenen, og man kan som allergiramt godt føle sig en smule ved siden af, fordi symptomerne gør, at man ofte nyser, snøfter og på anden vis sender signaler, der forbindes med sorg eller andre former for ubekvem sindstilstand. Det er derfor vigtigt at få tacklet de mange gener, som allergier udvirker, fordi det vitterligt generer allergikerne, og det er derfor i Dansk Folkepartis optik en vigtig opgave at gøre mere for at forebygge og bekæmpe allergi og overfølsomhed.

Birgitte Josefsen, Venstre: Med reformen af den lægelige videreuddannelse i 2003, som trådte i kraft den 1. juli 2004, blev medicinsk allergologi nedlagt som selvstændigt grenspeciale og er nu konverteret til et fagområde, det betyder, at allergologiske kompetencer nu hører under flere speciallægeuddannelser. Nedlæggelsen af specialet som selvstændigt grenspeciale tog udgangspunkt i Speciallægekommissionens betænkning fra maj 2000. Det var kommissionens overbevisning at specialer, der involverer betydelig teknologisk og tværfaglig indsats på det diagnostiske og behandlingsmæssige område, er bedst tjent med at være et fagområde, hvor tilgangen kan ske fra alle relevante specialer.

Speciallægekommissionen baserer bl.a. sit forslag om konvertering af grenspecialet medicinsk allergologi til et fagområde på, at allergologi ikke alene blev varetaget af medicinske allergologer, og at det på en række områder allerede havde karakter af et fagområde. Allergologiske lidelser findes inden for flere specialer og varetages af speciallæger med uddannelse i f.eks. almen medicin, pædiatri, intern medicin: lungesygdomme, dermato-venerologi, arbejdsmedicin og mange flere områder.

I forlængelse af speciallægekommissionens betænkning anbefalede Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse ligeledes, at specialet medicinsk allergologi blev konverteret til et fagområde. På baggrund af de anbefalinger har vi i Venstre støttet omlægningen, og det er Venstres opfattel-

40 år Astma-Allergi Danmark

se, at det styrker behandlingen af allergiske lidelser, at læger med forskellig tilgang til allergologien nu arbejder sammen om at løse opgaverne.

Vivi Kier, De Konservative: Det er bekymrende, at så mange mennesker lider af allergi – og vi kan se en tydelig stigning.

Tilbage i 2004 nedlagde man allergologi som selvstændigt speciale – og ændrede specialet til et fagområde. Det betyder så at flere speciallægeuddannelser også kan få kompetencer inden for allergologi – og det finder jeg rigtig tænkt.

Hvordan ændringerne i speciallægeuddannelsen så har fungeret – er endnu ikke evalueret. Forståeligt nok, da en speciallægeuddannelse varer 5-6 år og først trådte i kraft i 2004. Sundhedsstyrelsen har derfor i 2010 igangsat en status af speciallægeuddannelserne. Så aftalen om at følge op – som kommissionen den gang anbefalede – er på vej. Ud over at få en status og perspektivering af reformens tiltag – bliver der også sat fokus på specialestrukturen. Her forventer jeg et klart svar på, om de nuværende specialer er svaret på behovet i fremtiden.

Når evalueringen foreligger – må der ses på behovet for evt. nye tiltag – også inden for allergologi.

■

25

Bliv dus med din astma på

Tenerife Af Martine Bentsen

Det kan godt være, at astma er Danmarks mest almindelige kroniske sygdom blandt børn. Men man kan sagtens få diagnosen som voksen. Og man kan også sagtens have behov for mere viden om sin sygdom, sin hverdag, medicin og velvære, selv om man er voksen og har astma.

Det ved Dan Pedersen og Dorrit Ingeman alt om, for de er begge voksne med astma. De er samtidig initiativtagerne til Astma-Allergi Danmarks populære kurser for voksne med astma på Tenerife.

– Ideen kom for år tilbage. Vi havde brug for viden og samvær med andre. Men vi kunne ikke finde sådant et tilbud. Der var kun kurser for børn og unge, fortæller de.

Derfor tog de sagen i egen hånd og arrangerede selv et kursus for voksne. Kurset blev en stor succes og har i år kørt for fjerde år i træk for fulde huse. Kombinationen af det varme og tørre klima på Tenerife, undervisningen i astma, fysisk træning og socialt samvær har for mange med astma vist sig at være den helt perfekte cocktail, der giver et skub til en bedre hverdag med sygdommen.

Min kone blev også klogere I 2010 var 18 deltagere i alderen 41 til 82 år med på det eftertragtede kursus. Blandt dem var 49-årige Carsten Jensen og hans kone Pia Petersen, og for dem betød turen helt ny viden om astma.

– Jeg lærte en masse ting, som min egen læge aldrig har fortalt mig, blandt andet hvad der påvirker min astma, og at det er vigtigt at have en medicinbehandlingsplan. Samtidig blev min kone også klogere på min sygdom, siger Carsten Jensen.

For det er nemlig muligt at rejse sammen med sin partner, så begge kan blive klogere på, hvordan den fælles hverdag med en kronisk sygdom bedst skrues sammen.

Også for alderspræsidenten på sidste års kursus, 82-årige Agnes Niclasen gav kurset både viden og vejr, og hun kan skrive under på, at det aldrig er for sent at få det bedre med sin astma.

– Det har været en øjenåbner for mig at deltage og få kompetent viden om astmabehandling. Efter kurset har jeg i samråd med min læge lagt min astmamedicin om, og jeg kan nu

26

Medlemstilbud

Nu med halvpension

Hvert år de sidste fem år har AstmaAllergi Danmark holdt kurser for voksne med astma på Tenerife. Fokus er viden om sygdommen, venskab – og afslapning i et mildt klima, hvor vi ellers er i den værste danske vintertid.

Nu kan du melde dig til næste sæson langt bedre få vejret, fortæller hun, der har været plaget af astma i næsten tyve år.

Ikke kun sygdomssnak Selv om astma er omdrejningspunkt for ugerne på Tenerife, handler kurset om meget mere end sygdom.

Der er også fokus på god og sund mad samt motion og velvære. En obligatorisk del af kurset er nemlig, at deltagerne får fysisk træning med bl.a. vandgymnastik, de lærer om opvarmning, afspænding, hvilestillinger og puste- hosteteknik, der kan lindre astmaen. Desuden er der tilbud om at deltage i stavgang med instruktør.

– Jeg blev bidt af stavgang på kurset, så jeg har lyst til at fortsætte herhjemme, fortæller Agnes Niclasen og fortæller videre, at kurset var så godt tilrettelagt med både undervisning og samvær, at deltagerne på ingen måde talte sygdom hele tiden.

Glæde at bruge viden Astmaundervisningen varer ca. halvanden time hver dag og kredser om anatomi og luftveje, medicinens virkemåde, astmakontrol og allergi og indeklima. Den står astmasygeplejerske Pia Osnes for, og det har hun gjort i samtlige år.

Træningen bagefter varer ca. en time. Den er tilrettelagt af fysioterapeut Karin Lentz.

– Vi underviser holdet og tager samtidig individuelle hensyn. Det er vigtigt at hjælpe deltagerne med at forstå, hvordan de undgår at komme i de situationer, som kan tricke deres astma til forværring. Det er en stor glæde, at vi kan bruge vores viden til at vejlede voksne med astma på den måde, så de kommer gladere hjem, siger underviserne.

Ud over undervisning og træning er kurset også på andre måder lagt helt til rette for mennesker med astma og allergi. Sengetøjet kan blive vasket i parfumefrit Neutral, så man undgår stærke dufte. I køkkenet er den danske kok forberedt, hvis nogle deltagere har fødevareallergi og dermed har særlige behov for diætmad.

Allerede nu ligger planerne klar for næste års astma-kursus på Tenerife med udsigt over Atlanterhavet. Tilmeldingen er derfor åbnet. Vær hurtig.

Der er max. plads til 20 deltagere, og der er ofte rift om pladserne.

DATO: Kurset er fra den 8. til 22. januar 2012.

PRIS: 5.500 kr. pr. person for 14 dage i 2-værelses lejlighed på Albatros, som er en del af Atlantic Holiday Center på det sydlige Tenerife. Prisen inkluderer, undervisning, udflugter, mad og drikkevarer til maden (vand, vin og øl). Flybilletten er for egen regning, men vi hjælper gerne.

TILMELDING: Meld dig til inden 31. marts 2011 på ferie@astma-allergi.dk. Du kan også ringe til Dorrit Ingeman på tlf. 25 30 41 14 eller til Dan Pedersen på tlf. 40 68 04 14.

HVEM: Turen er målrettet voksne med astma, der gerne vil lære mere om deres sygdom og samtidig bo i astma- og allergivenlige omgivelser i et dejlig varmt og tørt klima. Ægtefæller er meget velkomne og betaler samme pris.

Man skal være selvhjulpen for at kunne deltage, fx skal man selv kunne håndtere sin bagage. Der er ingen elevator på stedet.

HVEM STÅR BAG: Kurset er et samarbejde mellem Atlantic Holiday Center og Astma-Allergi Danmark. Der kan søges støtte til turen gennem AstmaAllergi Danmarks fonde.

En typisk dag på Tenerife 08.00-10.00: Morgenmad og evt. stavgang 10.00-11.30: Undervisning ved astmasygeplejeske Pia Osnes 11.45-13.00: Fysisk træning ved fysioterapeut Karin Lentz Fra kl. 13.00: Fri evt. udflugter 18.00-22.00: Aftensmad Weekenden og onsdage er fridage, hvor der er mulighed for udflugt en af dagene.

Læs mere om vores astmakursus på www.astma-allergiferie.dk Kurset er kun for medlemmer af Astma-Allergi Danmark samt deres ægtefæller.

27

Astma tog livet af Tom Boksekommentator og storyteller Kurt Thyboe mistede i 1985 sin 14-årige søn, og det har præget ham resten af livet. En kold januardag på Bo-Bi Bar i det indre København fortæller han sin historie.

Tekst og foto: David Askholm

Kurt Thyboes søn, Tom, døde den 16. november 1985 kl. 17.30, 14 år gammel.

– Lægerne sagde, at det var det værste tilfælde af astma de nogensinde havde set – alle læger i Danmark kendte Tom på grund af hans sygdom.

Kurt Thyboe er i dag 71 år, sønnens voldsomme astma og tidlige død står fortsat klart for ham, selv om der er gået over 25 år. Ved bisættelsen sagde præsten og familiens nære ven Johannes Møllehave: ”Kort var livet…men var det lidt?”

Et citat der for Kurt siger alt om Toms liv.

Kurt Thyboe • Født – 1940 • Tre børn – Tom, Nicky og Charlie • Journalist – tidligere chefredaktør på Ugens Rapport.

• Forfatter – har bl.a. skrevet bøger om Mikkel Kessler og senest en selvbiografi.

• Kommentator – Kommenterer ofte store internationale boksekampe for bl.a. TV2 • Bosat i Barcelona med sin kone Marianne

28

Døde to gange af astma Toms astma var så slem, at det skulle overgå ham to gange at forlade denne verden.

Første gang han døde var som 13-årig i et anfald af muskelkramper, der gjorde, at han ikke kunne trække vejret. Ambulancefolkene kom ham dog til undsætning og fik ham genoplivet.

Efterfølgende lå Tom i koma i fire døgn, og da han vågnede, var han blevet lam og blind.

– Lægerne fortalte os, at det var en psykisk tilstand, der var meget svær at komme ud af, og at hans chancer for helbredelse var meget dårlige.

Imod alle odds lykkedes det Tom at kæmpe sig tilbage og få førligheden og synet tilbage.

Lægerne kunne ikke forklare helbredelsen, og hvad der lignede et mirakel af en anden verden viste sig senere også at blive begyndelsen på en spirituel rejse for Kurt, der kom til at have afgørende betydning for hans eget sygdomsforløb langt senere i livet.

Efter Tom havde kæmpet sig tilbage kunne han ind imellem de værste sygdomsperioder både spille fodbold, dykke, og han mødte sit livs første kærlighed.

Men livets barske realiteter mødte ham desværre igen blot et år efter, og denne gang kom det lige så uventet. Tom spillede fodbold med sin lillebror Nicky, da han pludselig fik svært ved at trække vejret.

– Tom kom vaklende ind med Nicky i hånden, og sagde, far, mor, jeg kan ikke få luft. Vi kunne med det samme se, at denne gang var det alvor. Vi gjorde alt, hvad vi kunne, og jeg prøvede at give ham kunstigt åndedræt, men lige meget hjalp det – det var for sent. Og lige før det var slut, hørte jeg Tom sige, slip mig, lad mig blive fri.

Seks måneder efter Toms død kom Kurts søn Nicky, der på det tidspunkt var 10 år gammel, til ham og sagde:

”Du var så udadvendt, så stærk, med denne kolossale udstråling, der trak så mange venner til dig. Som vidste du inderst inde, din tid var knap. Vidste du det? Jeg tror det. Jeg tror, børn med en kort skæbne ved det instinktivt.”

Kurt Thyboe om sin søn Tom i bogen ”Kurt – storyteller”, People´s Press, 2011

– Far, jeg har en besked fra Tom. Han siger, at han er fri, og at far ikke skal græde mere.

For lidt fokus på astma Kurt ked af, at der er så lidt fokus på det psykiske aspekt (bekymringer, red.) ved astma. Han mener, at det var med til at fremprovokere Toms voldsomme eksem, der gik hånd i hånd med astmaen.

– Det kunne ligne muldvarpeskud, han havde i hovedbunden, så slemt var det.

Han fik tjærebehandlinger og al den medicin, du kan forestille dig, fortæller Kurt og fortsætter: – Mange nætter lå vi vågne det halve af natten blot for at lytte til Toms åndedræt – var det normalt, havde vi hørt den lyd før?

Og selv om behandlingen i dag er kommet længere, så mener Kurt fortsat, at der er for lidt fokus på, hvor farlig en sygdom astma kan være.

– Du dør sgu af astma, siger Kurt insisterende.

Møllehaves ord var en redningsplanke Kurt Thyboe 71 år sidder på Bo-Bi bar i indre København med sin signaturdrink, en gin-tonic, og fortæller om Tom. Han samler sine hænder og illustrerer, hvordan livets brikker i dag er ved at samle sig for ham.

Det spirituelle aspekt af livet er noget, der er begyndt at fylde mere og mere i Kurts liv. Og det tog for alvor fat, efter han selv blev diagnosticeret med en ondartet tumor i lungerne.

– Livet har givet mig mange lussinger – og samlet set har de alle sammen

gjort, at der er nogle ting, der er ved at falde på plads. Fx tror jeg, at den besked, Nicky gav mig fra Tom, skulle få mig til at komme over ham, men det forstår jeg først nu.

Kurt sender et eftertænksomt blik ud i rummet.

– Jeg har sgu aldrig tænkt over det, men lige nu går det op for mig, at jeg måske har gennemgået alle disse pinsler (Kurts egen svulst red.) for at kunne forstå, hvordan Tom havde det.

Det ligner en smertelig erkendelse for Kurt, men han er også realist, fortæller han. Livet har sendt ham på så mange prøvelser, at han nu godt ved, hvad det handler om – han gør sig ingen illusioner.

– I’m a realistic fucking person – life was tough to me.

Kurt retter sig i stolen og vender tilbage til Toms begravelse og Johannes Møllehaves citat.

– De få ord har været en redningsplanke for mig. De rammer Toms liv helt præcist – hans liv var kort, men han levede det fuldt ud – og det finder jeg trøst i, siger Kurt.

■

Astma dræber få i DK Der dør hvert år ca. fem mennesker af astma i Danmark. Det er som regel patienter med meget alvorlig astma, som ikke har fået de rette doser medicin.

29

spørg rådgivningen

Spørg Rådgivningen fra 1971 til 2011

Helt fra begyndelsen var rådgivning en stor del af Astma-Allergi Danmarks arbejde. Derfor kunne man også i det første blad fra maj 1971 finde spørgsmål fra medlemmerne til eksperterne. På disse to sider ser du et udpluk af, hvad der er blevet spurgt om, og hvad vi svarede dengang og i dag.

Maj 1971:

Kan vores astmabarn få hjælp til den tunge skoletaske?

Vi har et barn, der lider af astma, og på vanskelige dage, efter nætter med opslidende anfald, kniber det voldsomt at transportere den tunge skoletaske hen og hjem fra skole. Sommetider må vi følge med til skoleporten. Er der noget at gøre? s.

Prøv en henvendelse til skolelederen og barnets klasselærer. Mange steder kan man klare sagen ved at give barnet to sæt skolebøger. Det ene sæt får barnet hjem, det andet bliver på skolen, så man er fri for at transportere den tunge taske frem og tilbage. Gør bare noget ved det! En tung taske kan selv for en voksen astmatiker være en næsten uudholdelig byrde!

Red.

Maj 1981:

Skal vi selv betale for medicinen nu?

Spørgsmål: I februar måned i år, blev vort barn konstateret allergisk overfor mange ting, og da han samtidig har en ret voldsom astma, som han får meget medicin imod, løber disse udgifter ret voldsomt i vejret. Mit spørgsmål er nu: Er det rigtigt, at vi selv skal betale størsteparten af den medicin nu, hvor vi er i juni 1981, idet jeg mener at vide, at vi før jan. 1981, kunne få hele medicinen gratis. I så fald synes denne ændring at være et markant tilbageskridt.

30

Svar: Fra 1/1 81 ændredes bistandsloven derhen, at personer med børn under 18 år, som havde et handicap, hvortil der var forbundet ekstra udgifter, kan få dækket disse ekstraudgifter, såfremt forsørgeren ikke selv har mulighed for at afholde disse udgifter. Før 1/1 81 dækkede socialforvaltningen disse merudgifter, uden hensyn til familiens økonomiske forhold.

Det vil gå for vidt her at skulle redegøre for et i øvrigt indviklet beregningssystem, men det skulle anføres, at de, der søger hjælpen, har pligt til overfor socialforvaltningen, at redegøre for familiens samlede økonomiske forhold. Sluttelig skal oplyses, at der i nogle kommuner er en tommelfingerregel, der siger, at såfremt en families socialindkomst er på under 76.000 kr. får man dækket udgifterne uden at skulle opgive sine indtægter/udgifter. ht

November 1996:

Kan propolis give allergi?

Jeg har gennem en veninde hørt, at propolis kan give kontaktallergi. Kan det også give allergi, når man tygger det?

Lizzie Larsen Propolis er en mørk gulbrun masse, som bierne anvender til at forsegle revner i bikuberne med. Siden oldtiden har propolis været anvendt som naturmedicin og har været tillagt rensende og lægende egenskaber. Propolis sælges i ren form, men indgår også i nogle naturkosmetikprodukter, samt i nogle politurer og lakker. Det er korrekt, at propolis kan give anledning til kontaktallergi. Dette ses hos biavlere og hos personer, der anvender propolisholdig naturkosmetik. Allergisk kontakteksem kan også fremkomme efter tygning af propolis. Propolis har været påvist som årsag til eksem på læber og omkring munden og har i enkelte tilfælde medført rødme, hævelse og blæredannelse i mundhulen.

Tove Agner, Afdelingslæge

spørg rådgivningen

Det bedste til baby

Marts 2011:

Kan jeg få ekstra tid til eksamen, når jeg har pollenallergi?

Hej Rådgivning Jeg går i 9. klasse og skal til eksamen til sommer. Mit problem er, at jeg har allergi over for både græs og birk og samtidig astma. Jeg har hørt noget om, at man kan søge om ekstra tid til eksamen, men hvordan er reglerne?

Hilsen Pernille

Apotekets Babypleje Det milde og trygge valg til pleje og beskyttelse af barnets hud.

• Uden parfume • Uden parabener

Kære Pernille Det er helt korrekt, at du kan søge om ekstra tid eller pauser i forbindelse med både mundtlige og skriftlige eksamener. Hvis du på grund af din allergi eller astma har svært ved at gennemføre dine eksamener på lige fod med dine studiekammerater, skal du kontakte din klasselærer, og I skal sammen gå til skolelederen, som skal afgøre, om dit ønske kan imødekommes. Din læge behøver ikke udtale sig, men skolelederen kan bede om at få en udtalelse fra lægen. Husk det er en god idé at være i god tid med kontakten til skolen, så du er sikker på, at de har tid til at behandle din ansøgning.

Hilsen Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

Pollenallergi og Eksamen Læs mere om eksamen og pollen på www.astma-allergi. dk , klik på fanen Din Hverdag og herefter på Tips til hverdag og ferie og find i menuen til venstre Eksamen med pollenallergi.

Sådan får du råd og vejledning Har du spørgsmål om astma, allergi, eksem, indeklima, høfeber eller økonomisk støtte i forbindelse med din overfølsomhedssygdom, så kan du også kontakte AstmaAllergi Danmarks Rådgivning på tlf.: 43 43 42 99. Hverdage mellem 9 og 12 og onsdag også mellem 16 og 18. Det er gratis og for alle. Er du medlem kan du også skrive dit spørgsmål til os hele døgnet via Net-rådgivningen på hjemmesiden.

Fås kun på apoteket

4991-Baby Ann 86x260 ny.indd 1

www.apotekernes.dk

31

18/01/10 15.03

mad med merete

Bagværk fra starten af 80’erne:

Cookies med hørfrøslim fra Sjælland og hørfrøbrød med hirseflager For fødevareallergikere har de forgangne 40 år betydet en væsentlig forbedring i madudvalget. Alternative melsorter og erstatningsprodukter er gået fra at være nicheprodukter til at være rykket helt frem på hylderne og fylder nu godt op i både helsekostforretninger, og i helt almindelige supermarkeder. Jeg har fundet nogle bageopskrifter frem, som vi lavede i 80’erne. Dengang brugte man hørfrøslim som erstatning for æg, det kan man fortsat gøre. Jeg foretrækker dog de moderne erstatningsprodukter, fx No Egg.

Sådan laver du: Hørfrøslim (æggeerstatning) – opskrift som beskrevet i blad nr. 2 – 1981: 50 gr. Hørfrø og 300 gr. kogende vand sættes i blød i ca. en time.

Blandingen omrøres nogle gange. Når den er kold sies slimen fra ved at presse massen så godt som muligt igennem en si – heraf bliver ca. 2 dl ægmasse eller ca. 5 æg. 2 spiseskefulde svarer til ca. 1 æg.

Blandingen kan anvendes til kager, fars og panering

Sjællandske cookies

Skærekage

Hørfrøbrød

Uden mælk, æg og hvede

Uden mælk, mel og æg

(rugbrødsagtigt)

100 g mælkefri margarine 50 g sukker 50 g farin ½ dl hørfrøslim ½ tsk. natron 60 g quinuamel 60 g boghvedemel 30 g kikærtemel ½ tsk. salt 2 spsk. varmt vand 125 g hakket, mørk kogechokolade 4 spsk. hakkede mandler

100 g rismel 100 g kartoffelmel 100 g kokosmel 150 g margarine 150 g sukker 100 g hørfrøslim

Margarinen røres med de to slags sukker.

Heri kommes hørfrøslimen, og lidt efter melet, der er tilsat natron og salt. Når dette er rørt sammen tilsættes 2 spsk. kogende vand sammen med den hakkede chokolade. Dejen røres let sammen.

Sættes ved hjælp af to teskeer i små toppe på en bageplade, som er dækket med bagepapir. Bages ved 190 grader i ca. 10 minutter på midterste rille. Måske skal kagerne have lidt længere tid – afhængigt af, hvor store de er. Kagerne skal være en smule bløde, når de tages ud af ovnen.

Alle ingredienser piskes sammen. Dejen kommes i et lavt ildfast fad og bages i forvarmet ovn i 40 minutter på nederste ribbe. Bages ved 170 grader.

Variation: I stedet for de 3 meltyper kan anvendes 150 g malede mandler og 150 g kartoffelmel eller maizena. Lad kagen afkøle i åben ovn, hvis den laves med hørfrøslim.

Uden mælk, mel og æg

Er fort s at et af m ine favoritbrød!

200 g boghvedegryn (knuste) 200 g majsmel (fint gult) 200 g hirseflager 200 g hørfrø (knust eller malet) 100 g maizena 2 tsk. salt 2 tsk. sukker 200 g revet gulerod Ca. 5-6 dl vand Alle ingredienserne undtaget vandet kommes i en skål. Vandet tilsættes så meget melet kan tage, det æltes sammen. Brødet kommes i en smurt form. Bages i ca. 2 timer ved 200 grader på mellemste ribbe.

De moderne erstatningsprodukter.

32

Klumme ved Merete Mortensen:

Nu er produkterne der, men vi glemmer at købe dem Det er ved at være mange år siden, at jeg startede i det daværende Diætudvalg i Astma Allergi Forbundet (lige omkring 1980).

Arbejdet gik ud på at udvikle opskrifter og opsøge producenter af fødevarer med henblik på at gøre dem opmærksomme på fødevareallergiproblematikken. Vi holdt foredrag om allergi og lavede pjecer. Det var en meget spændende tid.

Mange af de opskrifter vi lavede dengang, må man i dag nok sige kun var nogle få, som allergikere virkelig kunne elske. I dag kan man dog både lave mad og bage, så hele familien kan spise det og endda nyde det. Det er stort fremskridt.

Da Jyttemel kom på markedet blev det meget nemmere for gluten- og hvedeallergikere at bage såvel brød som kager. Desværre smager boghvedemelet lidt for meget igennem efter min smag.

Så kom der pludselig gang i produktudviklingen. Flere gode melerstatningsfirmaer kom på markedet, og de lavede oven i købet også færdigbagte brød, småkager, kiks mm. Drey Pauli (i dag Glutano) var et af de første succesrige. Herefter fulgte mange flere gode firmaer, fx Schär.

Risdrik og havredrik gjorde det nemmere for os mælkeallergikere, og fra at bruge modermælkserstatninger, kunne vi nu få en mælkeerstatning, som når den var kold, smagte som almindelig mælk – det var dejligt. Og der kom flødeerstatninger på markedet, så vi kunne lave risengrød, is og lækre desserter og kager, mums!

Ulempen er dog desværre, at disse produkter feder lige så meget som den ægte vare!

Endelig kom svenskerne med Rapsy-produkterne. Så kunne vi også få god yoghurt, is der smagte, mælk, kakomælk m.m. Det var et rigtig stort fremskridt, især for børnene, som nu ikke længere behøvede at føle sig alt for specielle.

Noget tyder på, at vi er lykkedes med vores mission. Mange bagere og supermarkeder sælger i dag brød uden gluten og mælk. Vi kan købe rismælk alle vegne, margarine uden mælk, mange slags pålæg uden mælkeproteiner og endda leverpostej uden allergener.

Men der er en ting, jeg synes det går trægt med, og det er at få forbrugerne til at købe de gode produkter, når de kommer på hylderne, formentlig fordi de koster lidt mere. Vi har i foreningen fået mange gode producenter til at lave mælke-, ægge- eller hvedefri pålægsvarer fx, men efter kort tid blev de taget ud af markedet med den besked, at de ikke solgte godt nok. Jeg håber det ændrer sig til det bedre, og jeg vil til stadighed holde øje med nye tiltag og melde tilbage derom.

Derfor letter Apotekets Saltvandsprodukter forkølelsen helt naturligt Saltvand skyller næsen og fortynder slim, så det bliver lettere at trække vejret gennem næsen. Samtidigt renses næseslimhinden for virus og bakterier.

Apotekets Saltvandsprodukter indeholder rent saltvand, er uden konservering og sammentrækkende midler – og kan derfor anvendes ubegrænset. Også ideelt til små børn, der får lettere ved at trække vejret under spisning og søvn.

Apotekets egne varer

Søg i vores opskriftdatabase for fødevareallergikere på www.astma-allergi.dk, søg på ’opskrift’ på forsiden.

Merete Mortensen interesserer sig passioneret for mad og har gennem mange år været frivillig madskribent for AstmaAllergi Danmark. Hun er selv allergiker.

33

Behandling med anti-IgE:

”Virker bedre end vi nogensinde havde turdet håbe på” Indsprøjtninger med antistoffer mod IgE har en næsten mirakuløs effekt på alvorligt syge allergikere. Og behandlingen giver stort set ingen bivirkninger.

Af Karoline Lawætz

Ronald Dahl, professor i allergologi på Århus Universitetshospital, har svært ved at skjule sin begejstring, når han fortæller om den nye behandling med anti-IgE: – Vi har aldrig før set en behandling med så god effekt og så få bivirkninger.

Princippet i behandlingen er ganske enkel: lægen sprøjter et antistof ind i patienten, som er designet, så det sætter sig på

IgE. Det er nemlig alt for stor produktion af IgE, der er årsag til, at patienter med allergi over for fx pollen eller husstøvmider får symptomer som høfeber og astma.

– Vi giver altså patienterne et kunstigt fremstillet antistof rettet imod kroppens eget antistof, IgE, forklarer overlæge Tina Skjold, der har det daglige ansvar for Allergiklinikken.

Hun ser gode muligheder for, at behandlingen kan bruges til mange flere patientgrupper. Fx arbejder man på at kombinere allergivaccination og anti-IgE, så man på den måde undgår de alvorlige bivirkninger, som nogle patienter oplever ved vaccinationsbehandling.

■

Allergien forhindrede Kristina i... stort set alt Konstante smerter, deprimeret og med et voldsomt svækket syn. Sådan mødte Kristina Holm Andersen til behandling på Århus Universitetshospital.

Hun har nu været i behandling med anti-IgE i 1 ½ år, og det har givet hende nye håb for fremtiden – endelig er der noget, der virker.

Af Karoline Lawætz

En lang række forsøg på skolegang havde slået fejl. Kristina fejrede sin 18-års fødselsdag med at blive endnu en i rækken af kontanthjælpsmodtagere.

– Allergien tog alle mine kæfter. Mine øjne har altid været hårdest ramt, og det betød, at jeg havde konstante smerter og

34

meget svært ved at se. Jeg har forsøgt flere gange at starte på en uddannelse, men jeg har måttet give op, fortæller Kristina.

Hun er 23 år i dag. Drømmen om at blive containerkranfører er for længst lagt i skuffen, for her er det afgørende, at synet fungerer, som det skal. Men det seneste år er

Kristina så småt ved at tro på, at hun trods alt har en fremtid overhovedet.

– Jeg var begyndt at indstille mig på, at jeg endte på førtidspension. I længere perioder var det eneste, jeg kunne, at stå op af sengen og gå i seng igen. Men i dag er alting anderledes.

Kirsten Küster:

Dele af mit liv var et helvede – Hvis jeg spiste noget, jeg ikke kunne tåle, gik der en halv time, så måtte jeg løbe på toilettet og kaste op og/eller havde voldsom diarré. Det ødelagde måltiderne for hele familien. Når vi var inviteret ud, blev jeg nødt til at spise hjemmefra og bare sidde og stikke til maden hos vennerne. Og det blev bare værre. Til sidst var der ikke ret mange fødevarer, jeg kunne tåle.

– I dag, efter et års behandling, er jeg langsomt ved at tilføje flere og flere fødevarer til min kost, og det går rigtig godt med at tåle dem. Jeg har takket så mange gange for, at jeg har fået denne mulighed. I dag har jeg et godt liv, og meget tyder på, at jeg kommer til at kunne spise langt det meste igen. Og børnene synes det er hyggeligt, at vi kan spise sammen uden afbrydelser.

Hans Erik Hansen:

Det kunne kun blive bedre – Selvom jeg hele mit liv har passet min behandling, er min astma med årene blevet værre og værre. Da jeg var 62, blev jeg indlagt med et livstruende astmaanfald, og mine knogler var ved at falde sammen pga. de meget høje doser prednison*, som jeg blev nødt til at tage.

– Allerede efter to måneders behandling havde jeg det så godt, at jeg begyndte at trappe ud af prednisonen. En måned efter startede pollensæsonen, og jeg kunne nyde mit sommerhus, slå græs og arbejde med buskrydderen. Det går rigtig godt. * Patienter med meget svære astmasymptomer kan få tilbudt behandling med hormonet prednison i høje doser. Den mest anvendte astmamedicin til inhalation indeholder kun små mængder hormon, der virker lokalt i lungerne – ikke i hele kroppen. Bruger du eller dit barn inhalationsmedicin, behøver du altså ikke bekymre dig om knoglerne tager skade på sigt.

Anti-IgE har givet mig livet igen På hospitalet gennemgik Kristina til at starte med en lang række behandlinger med allergivaccination, som ikke havde synderlig effekt på de voldsomme symptomer.

Derfor besluttede lægerne at forsøge behandling med anti-IgE. De seneste 1 ½ år har hun fået indsprøjtninger hver 14. dag med overraskende god effekt.

– Allerede en måned efter behandlingens start var jeg hos min veninde, som har kat. Normalt kan jeg ikke være der i mere end et par timer, så bliver jeg nødt til at gå hjem. Men den dag blev jeg og sov hos hende om natten, og det gik fint, siger Kristina glad.

–Det virker bedre end jeg nogensinde havde turdet håbe på. Førhen lignede jeg altid noget der var løgn – nu kan man slet

40 år Astma-Allergi Danmark

Hvad er IgE • IgE er et antistof, som alle producerer. Har du allergi, producerer du ved en fejl for meget af det.

• IgE får en bestemt slags celler til at frigøre stoffet histamin, som irriterer slimhinderne. Sådan opstår de allergiske symptomer som kløe, rødme og rindende øjne. Derfor virker behandling med antihistamin på langt de fleste med den type allergi. Til svært allergiske patienter er det ikke nok, så derfor har forskerne udviklet den nye behandling med anti-IgE. Patienterne får her indsprøjtet et antistof, der blokerer for virkningen af IgE. • Behandlingen er indtil videre kun tilgængelig for patienter med meget alvorlige symptomer.

ikke se på mig, at jeg fejler noget. Jeg er som to vidt forskellige personer – en før og en efter behandlingen.

Nu har jeg noget at stå op til Pga. de markante symptomer i øjnene forsøgte Kristina i en periode at behandle dem med dråber. Men dem udviklede hun allergi over for, og hun begyndte at få grøn stær, så dråberne blev droppet.

–Efter jeg er kommet i behandling med anti-IgE er mit syn blevet 33 % forbedret.

Det bliver nok aldrig helt godt igen, men nu kan jeg fx bedre læse, hvad der står på bussen, siger Kristina.

Og det har givet hende blod på tanden til at igen at forsøge med uddannelse.

Denne gang har hun valgt linjen som sikkerhedsvagt på Århus Tekniske Skole. Det tager 1 ½ år og er ikke så boglig.

– Jeg er lige startet, og det er super hårdt at få gang i en almindelig hverdag igen.

Men jeg synes, det er dejligt at stå op til en dag, hvor jeg har andre at snakke med, siger hun og fortsætter: – Bare behandlingen bliver ved med at virke – det er et af mine højeste ønsker, understreger Kristina.

35

40 år Astma-Allergi Danmark

Astma er ikke gift med allergi Af Karoline Lawætz

Mange læger og danskere i almindelighed har et billede af, at astma mest har noget med allergi at gøre. Nye resultater fra et kæmpestort internationalt studium viser, at astma formentlig har mange årsager – og at allergi ikke er den vigtigste.

– Vi har brugt alt for meget tid på at lede efter en sammenhæng mellem astma og allergi. Vores studium peger på, at vi også skal lede efter årsager til astma andre steder, siger Torben Sigsgaard, som er professor ved Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Forskerne har blandt andet i næsten 15 år fulgt en gruppe landmænd og folk fra træ- og møbelindustrien. Og når de ser på generne, er der ingen sammenhæng mellem allergi og udviklingen af astma.

Slimhinderne gi’r måske svaret Det viser sig, at en bestemt gruppe gener går igen hos de mennesker, der har problemer med astma.

– De gener, som viser sig at være interessante i denne her forbindelse, hører til barriere-funktionen af slimhinderne. Vi har altså fundet ud af, at de, der har disse gener, har væsentlig forhøjet risiko for at udvikle astma, forklarer Torben Sigsgaard.

Han formoder, at genernes funktion har noget at gøre med den barriere, vores slimhinder skal have for ikke at blive overdrevent irriterede af fx støv. Men så langt er forskerne ikke kommet endnu, så det er et emne for fremtidige studier. Forskerne vil prøve at undersøge forskellige erhvervsgrupper, for at se om de kan finde en sammenhæng.

Generne bestemmer ikke alene Selvom generne sladrer, fortæller de ikke hele historien. Det er nemlig ikke dem, der bestemmer alt.

– Vi ved fra tvillingestudier, at generne forklarer 70 %. De sidste 30 % må vi kigge andre steder hen for at få en forklaring på, og her regner vi med, at miljøet spiller en væsentlig rolle, siger Torben Sigsgaard.

På sigt håber han, at genforskningen kan hjælpe med at forebygge og behandle astma. Fx vil det være nyttigt for én, der skal til at investere mange penge i et land-

brug, at finde ud af, om han er i risiko for at udvikle erhvervsbetinget astma.

■

Om genstudiet Undersøgelsen er den mest omfattende genetiske undersøgelse af astma nogensinde. Forskerne har kortlagt alle gener hos over 26.000 børn og voksne, hvoraf 10.000 havde astma.

En særlig gruppe på 500 voksne, som bestod af landmænd, træ- og møbelarbejdere blev fulgt tæt i næsten 15 år, for at se om de udviklede problemer med luftvejene i forbindelse med deres arbejde.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medicine og er resultatet af et europæisk forskersamarbejde. I alt har 164 forskere fra 19 forskellige lande deltaget i arbejdet.

Hvad er gener for noget Generne sidder indeni vores celler og er en slags kommandocentral, der bestemmer, hvordan cellen skal fungere.

Tager du én celle fra et menneske, indeholder den samtlige gener fra alle slags celler i hele kroppen.

Så kigger vi på en celle fra fx leveren, så

36

benytter den kun de gener, der er knyttet til leverfunktionen. Alle andre gener er inaktive.

En celle fra slimhinderne bruger tilsvarende kun de gener, som koder for funktionen dér.

Sådan får vi hud, muskler, indvolde, blod osv.

Man kunne også sige, at generne er som et avanceret computerprogram med et utal af

mulige resultater. Vi ved alle sammen, at koder man pc’en forkert, så fungerer programmet ikke, som vi ønsker. Sådan er det også med generne. Bestemte genkombinationer øger risikoen for sygdom.

Matas og Astma-Allergi Danmark i samarbejde om at hjælpe allergikere og astmatikere I uge syv søsatte Astma-Allergi Danmark og Matas et stort samarbejde, der skal hjælpe børn med eksem, pollenallergikere og mennesker der ufrivilligt bliver udsat for passiv rygning i hele landet.

Af David Askholm/Foto: Nanna Kreutzmann

”Børneeksem giver ikke kun ar på huden, men også på sjælen. Hvis vi blev mere opmærksomme på Danmarks største børnesygdom, så ville den ikke blive mødt med ubehag og uvished, og symptomerne ville blive lettere at behandle. Støt sagen og hjælp de mange børn og deres familier til en bedre hverdag med børneeksem.”

Annette Heick, næstformand i Astma-Allergi Danmark.

Samarbejdet skal køre i tre år og kommer til at bestå af flere forskellige tiltag og kampagner. I år sætter vi fokus på børneeksem, som er den største børnesygdom i Danmark. Hvert femte barn bliver ramt af sygdommen, som kan resultere i mobberi, lavt selvværd og dårlig livskvalitet.

I uge syv og otte kan du støtte sagen ved at købe et støttearmbånd i landets Matas-butikker, hvor det samlede overskud

går til arbejdet med at give familier med børneeksem en bedre hverdag.

Derudover har Matas lanceret en ny babyserie, der er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.

Du kan også støtte Astma-Allergi Danmarks arbejde ved at sende en SMS med teksten ”astma” til 1999, så støtter du med 50 kr.

37

Lokalnyt

Sommerkursus for børn og unge med astma, allergi eller eksem – 2011:

Du: • er mellem 10 og 17 år og har astma, allergi eller eksem • kan glæde dig til 14 dage fyldt med idræt og fysisk aktivitet.

• lærer at mestre din astma i alle situationer.

Aldersopdelte lejre: 10 t.o.m. 12 år – uge 29 + 30 i Glamsbjerg 13 t.o.m. 15 år – uge 29 + 30 i Glamsbjerg 15 t.o.m. 17 år – uge 29 + 30 i Glamsbjerg Vi: • tilbyder dig en kanon friluftslejr med aktivt samvær med 80-90 andre piger/drenge som dig selv og med 25-30 voksne frivillige ledere.

• tilbyder dig vejledning og støtte i medicinindtagelse og vejtrækningsøvelser ved astmasygeplejerske og fysioterapeut.

• tilbyder dig en velfungerende lejr med faste rammer og tryghed døgnet rundt og under alle aktiviteter.

NORDSJÆLLAND Generalforsamling Mandag 28. marts 2011 kl. 19.00 Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12 C, 3400 Hillerød Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Årsberetning 3. Regnskab 4. Forslag til arbejdsopgaver 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen 6. Valg af revisor 7. Ændring af foreningens navn fra Astma-Allergiforeningen Nordsjælland til Astma-Allergi Nordsjælland 8. Indkomne forslag 9. Eventuelt Forslag der skal behandles på mødet skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før. Sendes til formand Ingelise Biering, Toftemarken 33, 3200 Helsinge el. mail 2biering@mail.dk Efter generalforsamlingen byder foreningen på en forfriskning.

World Asthma Day Tirsdag 3. maj 2011 Slotsarkaderne i Hillerød kl. 12.00-17.00 Med følgende tilbud: Måling af lungefunktion, Astmakontroltest, Vejledning af inhalationsteknik, konkurrence med små præmier.

Læs mere på www.astma-nordsj.dk

En anderledes ferie? Søg med som leder.

Vh. Ingelise Biering Afslappende og samtidig lærerigt Under sommerkurset modtager du praktisk undervisning på en meget utvungen måde. Vi lægger stor vægt på, at du lærer den rigtige vejrtrækningsteknik, og at omgås medicinen på en ansvarlig måde.

Vi går målrettet efter en lunge- og konditionsforbedring.

Du er her sammen med ligestillede på din egen alder, der også lærer at beherske deres astma.

Målet er, at du kommer hjem – rig på oplevelser, erfaringer og en masse gode venner.

Veluddannede voksne arbejder som frivillige, under ansvar af en specielt uddannet lejrledelse.

Og der er hjælp fra professionelle kræfter: Astmasygeplejerske, fysioterapeut, idrætspædagog, kok og mange sjove ledere der arbejder tæt sammen med lejrledelsen.

Fædresmindevej 4, 5250 Odense SV Tlf.: 6617 2511/6617 4429, Mobil: 4063 3552, Fax: 6617 2510 info@luftballonen.dk, www.luftballonen.dk

38

NORDJYLLAND Fastelavnstur Lørdag 12. maj 2011 kl. 11.30-17.00 Sted: Rold Gammel Kro, Hobrovej 11, 9510 Arden Vi mødes ved Rold Gammel Kro, Hobrovej 11, 9510 Arden kl.

11.30. Her spiser vi frokost, hvorefter vi i samlet flok går til Cirkusmuseet. Her vil der være tøndeslagning for børn til og med 12 år og efterfølgende gøgl for børn og barnlige sjæle.

Tag endelig varmt tøj på, da museet ikke er opvarmet. Når vi er færdige med at lege, går vi tilbage til Rold Gammel Kro, hvor vi får kaffe og fastelavnsboller. Pris: 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn til og med 12 år. Tilmelding på check til Inge Bødker, Stendyssen 128, 9230 Svenstrup. Deltagelse foregår efter ”først til mølle” princippet, max 75 deltagere. Medsend venligst frankeret svarkuvert. Husk at skrive medlemsnummer og alder på børn, samt hvilke former for allergi I evt. har, som fx æg, mel, gluten, stearinlys eller andet, og om det er barn eller voksen, der har allergien. I prisen er IKKE inkl. drikkevarer til frokosten. Seneste tilmelding 20.februar, men I er velkomne til at kontakte Inge Bødker, tlf. 21 42 38 80 om der er flere pladser.

Vh Karin Dahl Assing

Fra medlem til medlem

Hus på Skagen 30 km syd for Skagen ved Bratten Strand udlejes vores dejlige sommerhus. Huset er gennemrenoveret i 2006. Der er tre værelser med i alt seks sovepladser og en fantastisk stue/ køkkenalrum med dejligt lysindfald fra store vinduespartier. Der er træflise gulve overalt og ingen husdyr/ rygning i huset. Grunden, huset ligger på, er en skøn natur grund på over 4600 m2, med bålplads og div. lege redskaber samt med udsigt over fredet strandeng med rigt fugle/ dyreliv. Huset ligger for enden at blind vej uden trafik, hvor der garanteres fred, ro og privatliv. Der er kun 200 m til en af Danmarks bedste, og mest børnevenlige sandstrande. Huset er desuden helårs isoleret, til brug på alle tider af året. Kr. 2500.-/ pr. uge i lav sæson, 5000,- / pr. uge i høj sæson eksklusiv el-forbrug, inkl. brænde. Tlf.: 98 43 80 23 eller mail til: jesperpasbjerg@mail.dk Påske eller sommerferie – Præstø Dejligt fritidshus udlejes i Bøget Strand på det skønne Jungshoved tæt ved Præstø. Huset har alle faciliteter, opvaskemaskine og nyt køkken. Tre værelser med i alt seks sovepladser. Brændeovn og nyt TV med dvd-afspiller. Stor overdækket terrasse mod øst, udestue mod vest. 200 med til børnevenlig strand med badebro, stor

ugenert have, fredeligt område, tæt på skov. Ingen røg/ ingen dyr. Påsken 3200, sommerferie 3700 kr./ uge. Se mere på: www.fintsommerhus.dk eller mail til: runchel@pc.dk, eller ring på tlf.: 29 46 20 46 eller 61 76 76 26.

DEJLIGE SKAGEN Skagenhus med stuelejlighed til tre personer. Egen indgang og have. Også dobbeltværelse med bad/toilet, egen indgang og have. Midt imellem Skagen by og Gl. Skagen. Prisen er 3.500 for lejligheden og 2.500 for dobbeltværelset – inkl. forbrug. Ring på tlf.: 98 44 30 55 eller skriv til: livgrafskagen@hotmail.dk.

Ferie ved havet i Ebeltoft I Øer ved feriebyen Ebeltoft ligger ”Toppen”, højt beliggende i sommerhusområde tæt ved vandet. Hyggeligt træhus, moderniseret i 2007, som ligger for enden af blind vej i meget rolige og børnevenlige omgivelser. Røgfrit og allergivenligt med klinker og trægulv. 3 værelser med 6 sovepladser samt en tremmeseng. Køkken med opvaskemaskine og kombiovn. Badeværelse med brus og vaskemaskine. Hyggelig stue med brændeovn og Playstation2. Stor græsplæne og terrasse med stort overdækket areal. Se mere på www.voressommerhus.dk. Tlf. 86980995 eller mmp@post5.tele.dk.

Svanemærket hudpleje til hele familien Svanemærket Danatekt® creme er specielt udviklet til ekstra tør, sart og udsat hud - uden parabener, parfume og farvestoffer. Indeholder vitamin E, der dæmper rød og irriteret hud.

Cremen tilfører fugt, plejer og øger hudens smidighed i mindst 8 timer efter påføring. Den er let at smøre ud og trænger hurtigt ind samtidig med, at den efterlader en beskyttende og vandafvisende hinde, der holder på fugten i huden uden at fedte.

Bestil en gratis prøve på www.danatekt.dk - eller spørg efter Danatekt på apoteket.

Svanemærket Danatekt fås også som:

Uden parabener, parfume og farvestoffer

Lotion Mild, forebyggende fugtighedslotion til normal, tør og sart hud.

Shampoo Ukonserveret. Til tør, sart og irriteret hårbund og hud.

Giver fugt og næring til hud og hår.

- omsorgsfuld hudpleje Danatekt AstmaAllergi 176x125.indd 1

Orion Pharma A/S. Møllevej 9A. 2990 Nivå. Tlf: 4912 6600 13-01-2011 11:06:07

39

Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

Jeg er medlem af Astma-Allergi Danmark fordi… ”… vi gerne vil støtte op om arbejdet for mere viden om astma og allergi. 4 ud af 5 i vores husstand er berørt. Vi forældre har begge allergi, storebror har allergi og astma, og lillebror har astma. Vi er desuden rigtig glade for at læse artikler om de forskellige emner i medlemsbladet.”

Laila Kristensen, Ikast

”… jeg har et barn med børneeksem og pollenallergi (birk, græs og bynke) og hver gang jeg søgte oplysninger 'landede' jeg på Jeres hjemmeside – og fik svarene. Det syntes jeg jo var guld værd, så det er min måde at sige TAK på.”

Vibeke Wohlert Pedersen, Tørring

”… I har en god rådgivning med kompetente fageksperter, der ved hvad de taler om, som altid er klar til at hjælpe, hvis man har brug for det.”

Eunice Stormark, Allerød

”… fordi jeg som astmatiker har haft brug for at spørge nogen om min sygdom, og det er lettere at ringe til Astma-Allergi Danmark end min egen læge. Og hver gang har jeg fået et godt råd. Jeg bruger også jeres hjemmeside en del, når der lige er noget, jeg vil vide, og så læser jeg medlemsbladet, da det er virkeligt godt. Derudover vil jeg bare gerne støtte jeres arbejde.”

Stine Ramsey, Køge

Vil du også være medlem? www.astma-allergi.dk/blivmedlem eller ring på tlf.: 43 42 59 11