AstmaAllergi NR. 3 – MAJ/JUNI 2016
www.astma-allergi.dk
Forårskampagne:
Snot or not
Thomas Uhrskov har styr på sin høfeber – har du?
8
Stort tema:
Danmark mangler allergilæger
18
Ud i det blå
Tag en tur på cyklen!
26
Helt ny app:
Bliv klog på naturen
Konkurrence Vind et ophold for fem personer til Fårup Hotel og Fårup Sommerland. Svar på spørgsmålet:
”Hvor ligger Fårup Sommerland?” 1. Tæt på vandet 2. Helt ude i skoven 3. Ved foden af bjerget
Medlemstilbud:
Du kan som medlem af AstmaAllergi Danmark få rabat på ophold på Fårup Hotel, som inkluderer indgang til Fårup Sommerland. Du finder rabatkoden på www.astmaallergi.dk/medlemsfordele
34
AstmaAllergi · MAj/juni 2016
Sådan gør du:
Gå ind på www.astma-allergi.dk/ konkurrence, og deltag i konkurrencen. Vi skal have modtaget dit svar senest 1. juni 2016, da vi trækker lod 2. juni 2016. Vinderen får direkte besked.
Præmien:
Indgang til Fårup Sommerland i to dage samt et ophold på én overnatning inkl. morgenmad for op til fem personer på Hotel Fårup. Præmien kan ikke benyttes i perioden 11. juli -14. august 2016 (begge dage inkl.). Der tages forbehold for udsolgte perioder. Præmien skal være benyttet inden 23. oktober 2016.
Behovet for allergilæger vokser stadig Temaet i dette nummer stiller skarpt på den store mangel på allergilæger, som vi her i Astma-Allergi Danmark i årevis har arbejdet på at få så højt op på den politiske dagsorden som muligt. Som årene er gået, er behovet ikke blevet mindre – tværtimod. Og vi gør fortsat alt, hvad vi kan, for at gøre opmærksom på den manglende prioritering, som hver dag går ud over tusindvis af danskere. Vi synes ikke, at det er rimeligt, at det skal være så svært at få hurtig adgang til udredning og behandling, når man døjer
med astma, allergi, høfeber og eksem. Især ikke med tanke på hvor stor forskel det gør for den enkelte at være velbehandlet: Livskvaliteten stiger, antallet af sygedage falder – og det er godt for både medarbejdere og for de danske virksomheder. I Astma-Allergi Danmark mener vi, at det er på høje tid, der kommer en samlet plan og en klar prioritering af hele det allergologiske område. Der bør fra politisk side træffes en beslutning om at give det sundhedsfaglige
personale de nødvendige ressourcer, så de kan modtage de mange patienter inden for den tidsramme, som behandlingsgarantien sætter. Det giver mening både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Jesper Mortensen
ARTIKLER
indhold
TEMA: Danmark mangler allergilæger 8 Allergilæger forsvinder
10 Oversigt: Få allergilæger til mange patienter 12 Debat: Allergilæger er en mangelvare
AstmaAllergi • NR. 3 • MAj/juni 2016
14 Gittes allergiske reaktion var held i uheld 16 Mangel på allergilæger skal løses 18 Tag en tur på cyklen 20 Thomas Uhrskov: Høfeberen gør mig gammelmandssur! 21 Özlem Cekic: Det er vigtigt at blive udredt
Selvom over én million danskere har allergi og overfølsomhedssygdomme, er området i årevis blevet nedprioriteret.
22 Snot or not – pollenallergi kan give astma 26 Ny app gør dig klogere på naturen
Side 9
28 Vil du sætte spor i fremtiden? 29 Mød Astma-Allergi Danmark på Folkemødet 2016
Debatindlæg: Antallet af allergikere stiger, mens antallet af allergilæger falder. Det hænger ikke sammen.
34 Konkurrence: Fårup Sommerland FASTE SIDER
Side 12
4 Kort og Godt
Gitte Pedersen fik en kraftig allergisk reaktion, men måtte vente længe på at blive udredt.
24 Nyt fra forskningen
Side 14
AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail blad@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk
6 Siden sidst 30 Spørg rådgivningen
TEMA
32 Mad med Merete
Danmark mangler allergilæger
Ansvarshavende chefredaktør Inge Fisker Redaktør Fie Krøyer Dahl Redaktion Betina Hjorth, Karen Rasmussen og Lena Højgaard Prod.ansvarlig Christina Christiansen Direktør Thorkil Kjær Tryk KLS Grafisk Hus
Design Datagraf Communications Annonceekspedition Jonna Vinther, Dansk Mediaforsyning ApS. Tlf. 70 22 40 88 / jvi@dmfnet.dk AstmaAllergi nr. 3 – MAJ/JUNI 2016 Oplag: 15.000. AstmaAllergibladet udkommer seks gange om året.
35 Lokalnyt og fra medlem til medlem
Næste blad 4/2016 udkommer 6. juli. Deadline er 8. juni. Løssalgspris er 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktion, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke. CO2udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret
ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet 5. april 2016. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Dan-
mark og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.
No. 001
KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG
3
TEMA
Danmark mangler allergilæger
Selvom over én million danskere døjer med allergi og overfølsomheds sygdomme, er området i årevis blevet nedprioriteret. Det er især gået ud over investeringen i allergispecialister, og i dag er der kun 36 allergilæger tilbage – et antal, der sandsynligvis vil være endnu lavere i fremtiden. AstmaAllergibladet ser nærmere på problemet, der både går ud over udredning og behandling af allergikerne.
Allergilæger
forsvin 8
AstmaAllergi · MAj/juni 2016
TEKST: LENA MAR I A JUST HØJGAAR D FOTO: COLOU R BOX
N
år vi går til lægen, forventer vi, at vi bliver sendt videre til en specialist, hvis behovet er der. Men hvor havner du som allergiker, hvis der ikke er nogen specialister, der kan hjælpe dig? Det spørgsmål er blevet højaktuelt, efter at nye tal fra Dansk Selskab for Allergologi har vist, at der kun er 36 allergilæger tilbage i Danmark. Fremover ser antallet af allergilæger endda ud til at falde yderligere. For mens mange af de nuværende specialister forventes at gå på pension inden for de næste fem år, står der ikke afløsere klar til at tage over. – Det er yderst foruroligende, at der endnu ikke er gjort noget for at sikre, at der uddannes nye allergilæger inden for fagområdeuddannelsen. Og der er en meget stor disharmoni i, at antallet af allergilæger falder samtidig med, at antallet af allergikere stiger, siger vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen. Fagområdeuddannelsen er en to-årig uddannelse inden for allergi, som er godkendt af de videnskabelige selskaber på områderne.
Startskuddet til en deroute
der
Tilbage i 2004 blev allergi som lægefagligt speciale nedlagt. Trods intentioner om at erstatte specialet med bedre alternativer blev det startskuddet til en deroute på området. Få bliver uddannet inden for fagområdeuddannelsen, og hverken regioner eller Sundhedsstyrelsen er forpligtiget til at forankre, udvikle og sikre uddannelsens videre eksistens. – Det smitter af på hele sundhedsvæsenet, når specialister på et område forsvinder. Pludselig er der ingen, der kan varetage opgaven med at klæde allergicentre, praktiserende læger og andre grupper i sundhedsvæsenet på med højt specialiseret viden. Samtidig udvandes den vigtige viden om allergi og allergiske sygdomme, der er opbygget på området, forklarer Anne Holm Hansen. Et af de helt store problemer i dag er, at allergi er lagt ud til en bred vifte af lægespecialer, uden at der er en samlet plan for, hvordan >
oversigt: danmarks få Allergilæger
Side 10
debat: opprioritér uddannelse inden for allergi
Side 12
lang ventetid på udredning var en tålmodighedsprøve
Side 14
Til foretræde på christiansborg
Side 16 9
TEMA
Re
Oversigt: Få allergilæger til mange patienter
o gi
6
a nd
Re
m i dtj y l l
10
AstmaAllergi · MAj/juni 2016
o gi
d n sy da n ma
9
allergilæger
rk
Kilde: Dansk Selskab for Allergologi
Re
allergilæger
Tallene på kortet viser de læger, som har en formel uddannelse i allergologi per januar 2016. Der findes også speciallægepraksis, som beskæftiger sig med allergi, hovedsageligt lungemedicinere og børnelæger, ligesom der på børneafdelinger typisk er en eller to læger, som arbejder med området.
r dj y l
0
allergilæger
Kortet her viser antallet af læger med specialistuddannelse i allergi, og hvordan de er fordelt i landets fem regioner.
on gi
n no
la nd
Danmark mangler allergilæger
o gi
nH
ov e dst ad
18
en
Re
I llustration: F ie Krøyer Dahl
allergilæger
>
de relevante lægespecialer som fx almen praksis, der modtager størstedelen af de allergiske patienter, indarbejder allergi i uddannelsen. – Problemet er, at der ikke er nogen, der står med ansvaret. Og vi kan se, at området ikke får den nødvendige opmærksomhed. Derfor står vi lige nu i en situation, hvor kompetencerne på allergiområdet siver ud af sundhedsvæsnet, siger Anne Holm Hansen.
Allergikere svigtes
Ifølge Lone Winther, der er ledende overlæge på Allergiklinikken på Gentofte Hospital og formand for Dansk Selskab for Allergologi, vil det få vidtrækkende konsekvenser for patienter med mistanke om kompliceret allergi, hvis de ikke kan udredes og behandles af en allergilæge. – Specialister i allergologi er uddannet til at udrede og behandle komplicerede tilfælde af allergi som fx fødevareallergi, lægemiddelallergi, insektallergi og allergisk shock. Derfor er der behov for, at der også i fremtiden er specialister, som kan udrede disse patienter, forklarer hun. Også Anne Holm Hansen understreger, hvordan udredning af høj kvalitet er en forudsætning for, at allergikere får den rette behandling. – Allergi går ofte ud over den enkeltes dagligdag og livskvalitet. Men vi ved, at personer med svær allergi kan have det bedre end de med let til moderat allergi. Selvom det virker paradoksalt, at det forholder sig sådan, er en del af forklaringen, at mennesker med fx svær allergisk astma får en bedre behandling, fordi de behandles et sted med kompetencer. Den rette behandling viser sig med andre ord at være mere afgørende end den grundlæggende sværhedsgrad, siger Anne Holm Hansen.
io eg
n sjæ l l a
3
allergilæger
n d
R
Behov for bedre behandling
Skal sundhedsvæsenet også i fremtiden være godt rustet til at tage sig af allergikere, er det afgørende, at der ses på, hvordan uddannelse af allergilæger forankres bedre i samfundet, end det er tilfældet i dag. Derfor peger Astma-Allergi Danmark sammen med Dansk Selskab for Allergologi på en række konkrete anbefalinger, der bør gennemføres for at højne kvaliteten i behandlingen af allergi. En af anbefalingerne er, at allergispecialet genoprettes, da sundhedsmyndighederne således vil få ansvaret for, at der bliver uddannet speciallæger nok. Alternativt skal myndighederne sikre kapacitet til den nuværende fagområdeuddannelse. – Fagområdeuddannelsen med fokus på allergi er en rigtig god idé. Men det er afgørende, at den bliver formaliseret på regionalt eller statsligt plan, fordi myndighederne så er forpligtede til at oprette og afsætte midler til uddannelsesstillinger, siger Anne Holm Hansen. I øjeblikket er det kun to allergicentre, som kan tilbyde faguddannelsen. Derfor er en anden anbefaling, at allergicentre styrkes i alle regioner. En styrkelse af dem vil sikre, at kompetencer på allergiområdet fortsat opbygges og bevares. Samtidig er det allergicentrene, der modtager de sværest ramte. Allergicentre i alle regioner vil derfor give allergikere mulighed for at få den rette behandling uden først at skulle rejse tværs gennem landet. 11
TEMA
Danmark mangler allergilæger
Debat:
Allergilæger er en mangelvare Mens antallet af allergikere stiger, er specialister inden for allergi en uddøende race, skriver vicedirektør i Astma-Allergi Danmark Anne Holm Hansen. Det kan koste samfundet dyrt – både menneskeligt og økonomisk. tekst: Astma-A llergi Danmark
O
ver én million allergiramte danskere risikerer i en nær fremtid at stå uden specialister til at behandle dem. For mens antallet af allergikere stiger, og flere end hver femte dansker nu er ramt, er specialister inden for allergi en uddøende race.
allergispecialister er forsvundet. Det samme vil gælde den højt specialiserede viden om allergi og allergiske sygdomme, der gerne også i fremtiden skal skabe vidensgrundlag for allergicentre, praktiserende læger og andre grupper i sundhedsvæsenet.
En demokratisk udfordring
Patienterne står i kø
Derouten på området begyndte for alvor, da allergi blev nedlagt som lægefagligt speciale tilbage i 2004. I dag står vi nærmest med noget, der ligner en demokratisk udfordring, fordi den store og voksende patientgruppe stik mod al sund fornuft ikke er en prioritet. Den foruroligende udvikling har dog ikke medført en opprioritering af området. For trods adskillige løfter er der endnu ingen politikere, der har påtaget sig ansvaret for at sikre fagligheden på allergiområdet. Men det ser ud til, at der nu er vilje til forandring blandt både folketings- og regionspolitikerne. Senest har sundhedsordfører Jonas Dahl (SF) bedt sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) om et møde i Sundheds- og Ældre udvalget. Her skal de sætte fokus på prioritering af lægespecialet. Det er helt afgørende, at mødet også fører til politisk prioritering, hvis vi i en nær fremtid ikke skal stå i den absurde situation, at landets 12
AstmaAllergi · MAj/juni 2016
Den massive mangel på speciallæger slår igennem i form af lange ventetider på landets offentlige sygehuse. Konkret betyder det, at det halter med at give patienterne den helt basale udredning og behandling, som de har krav på – og det har konsekvenser. For den enkelte går det ud over livskvaliteten. For eksempel udtrykker hver fjerde dansker med høfeber, at de oplever nedsat livskvalitet på grund af deres allergi. Oplevelsen skyldes ofte, at den enkelte allergiker ikke er velbehandlet. Samtidig døjer mange danskere med træthed, nyseture og kløe i øjnene uden at vide, at de har allergi. Og selvom mange forbinder høfeber eller allergisk astma med noget, der hører foråret til, er det væsentligt at understrege, at allergi omfatter meget andet som for eksempel kontaktallergi, lægemiddelallergi eller fødevareallergi, der for nogle kan medføre en livstruende tilstand. Også samfundet mærker konsekvenserne,
Foto: colourbox
når de årligt bruger milliarder på sociale ydelser som sygedagpenge, førtidspension og omskoling. Alene pollenallergi koster samfundet over 250.000 sygedage og 2,3 millioner ineffektive arbejdsdage om året. Vender man blikket mod astma, er tallene lige så bekymrende. For eksempel anslås det, at samfundets og arbejdsgivernes ekstraomkostninger for voksne astmatikere løber op på 2,6 milliarder kroner om året.
"Der kan ikke herske nogen tvivl om, at der er behov for en opprioritering af området, så der målrettet investeres i fagområdeuddannelse af flere allergispecialister." Anne Holm-Hansen
Investering i uddannelse er nødvendig
Der kan derfor ikke herske nogen tvivl om, at der er behov for en opprioritering af området, så der målrettet investeres i fagområdeuddannelse af flere allergispecialister. Sker det ikke, vil kompetencerne på allergiområdet fortsat sive ud af sundhedsvæsenet. Dermed vil det på sigt ikke længere være muligt at sikre patienterne den rigtige behandling, der er en forudsætning for at nedbringe omkostninger på området. Astma-Allergi Danmark peger derfor på tre centrale områder, der som minimum bør gennemføres for at nedbringe ventelister og øge kapaciteten i sundhedsvæsenet. Konkret anbefaler vi politikerne følgende: – Fagområdeuddannelserne skal i langt højere grad prioriteres i de relevante specialer. – Allergicentrene styrkes med minimum ét allergicenter i hver region, der skal imødekom-
me den store geografiske ulighed i placeringen af allergilæger og tage sig af også de højt specialiserede opgaver. – Der kommer en samlet uddannelsesstrategi på området med nationale retningslinjer for udredning og behandling af allergiske sygdomme, herunder udvidelse og opgradering af undervisning i allergologi under lægestudiet samt uddannelse til de alment praktiserende læger. Over én million danskere vil kunne mærke en styrket indsats på allergiområdet, hvilket blot understreger behovet for en prioritering og plan for behandlingen af allergiske sygdomme. Vi kan ganske enkelt ikke være andet bekendt. Astma-Allergi Danmark har møde med sundhedsminister Sophie Løhde i juni 2016. 13
TEMA
Danmark mangler allergilæger
Gittes allergiske reaktion var held i uheld Da Gitte Pedersen fik en kraftig allergisk reaktion, blev hun sendt til først speciallæge og derefter henvist til Allergiklinikken på Gentofte Hospital. Her måtte Gitte vente et halvt år på at komme til, men da hun endelig kom ind i systemet, var det ventetiden værd.
T ekst: F ie K røy er Dahl / foto: L ars Svankjæ r
"Sundhedspersonalet på Allergiklinikken tjekker mig på kryds og tværs over de følgende måneder, og jeg føler mig i gode hænder." Gitte Pedersen
K
ollegerne kigger undersøgende og med bekymrede miner på Gitte. – Du er helt rødblå i ansigtet, Gitte, siger en af dem, og den forkerte kulør passer egentlig meget godt til den måde, Gittes hud føles på lige nu. Det klør i håndfladerne, under fodsålerne – overalt. Samtidig bliver hun svimmel, får kvalme og har en voldsom varme i kroppen. Det er en helt almindelig dag i marts 2013, og for en halv time siden var hun nede i kantinen for at spise frokost. Gitte har aldrig haft det sådan her før. – Jeg var ikke bange, men overrasket og spekulerede som en gal over, hvad det kunne være. Jeg tænkte, at det måtte være noget, jeg havde spist, men jeg har ikke reageret allergisk på fødevarer tidligere, fortæller 42-årige Gitte Pedersen. Kollegerne opfordrer hende til at tage hjem, men det er det sidste, Gitte har lyst til. Hun vil ikke være alene, hvis hun får det værre. Hun tager et af de antihistaminer, som hun altid har i tasken på grund af sin husstøvmideallergi, og det tager toppen. Kløen lægger sig efter halvanden times tid, men senere på dagen får Gitte mavekramper og bliver ekstremt træt. Da hun ikke har vejrtrækningsproblemer, som man ellers kan få ved allergiske reaktioner på mad, ser hun dog ingen grund til at ringe 112.
tinen på sit arbejde er hun kommet frem til, at synderen måske er noget tangsalat, som var på menuen den dag, hun fik den allergiske reaktion. Hos den praktiserende læge forklarer Gitte problemet, og lægen sender hende straks videre til en hudlæge, hvor Gitte får en tid i midten af maj knap to måneder senere. Dagene går, og Gitte ved ikke, om den næste bid mad vil give hende endnu et anfald, som måske er endnu værre end det første. – Jeg blev virkelig bekymret, især efter at min læge spurgte mig, hvorfor jeg ikke var taget på skadestuen. Der gik det rigtig op for mig, at det her faktisk kunne være farligt, og jeg havde det, som om jeg gik rundt med en tikkende bombe, mindes hun. Gitte har igennem flere år dyrket en del sport, og der er ikke længe til, at hun skal deltage i et velgørenheds-cykelløb fra København til Paris. Men uvisheden om den allergiske reaktion gør, at hun frygter turen – hvad hvis det sker igen? Der er bare ikke rigtig andet at gøre end at vente. Selvom Gitte har levet med allergi, siden hun som teenager fik konstateret husstøvmideallergien, og hun har lært at fungere med den, har den voldsomme allergiske reaktion sendt Gitte på udebane.
En tikkende bombe
Hos hudlægen viser Gitte listen med tangsalaten og de andre ting, hun spiste inden den allergiske reaktion. Men hudlægen tør ikke teste
Efter oplevelsen kontakter Gitte Pedersen sin egen læge. Sammen med køkkenchefen fra kan14
AstmaAllergi · MAj/juni 2016
216 dages uvished
Gitte, fordi hun er bange for, at Gitte vil reagere meget kraftigt. Hun er mere tryg ved at sende Gitte til Allergiklinikken på Gentofte Hospital og giver hende en henvisning. Et par uger efter lander et brev i Gittes postkasse. – Jeg kan ligeså tydeligt huske, at jeg åbnede konvolutten, og på papiret stod der, at der normalt er en behandlingsgaranti på en måned – men at de desværre ikke kan overholde den. Jeg kan først komme til i oktober, og det her var i maj, fortæller Gitte. – Så jeg væbner mig med tålmodighed! Men det fylder meget i mit hoved, og jeg har brug for at tale om det og brokker mig til alle, der gider lytte. Jeg var så irriteret og frustreret. Efter hendes egne beregninger går der 216 dage, fra hun fik den allergiske reaktion, til hun træder ind ad døren første gang på Gentofte Hospital. I den mellemliggende periode holder Gitte sig langt fra tang, og hun er blevet instrueret i at tage antihistaminer og eventuelt opsøge skadestuen, hvis hun mærker tegn på endnu et anfald.
En nål i en høstak
Heldigvis oplever hun ikke flere allergiske reaktioner på mad, og i oktober bliver det hendes tur til for første gang at konsultere en allergilæge. Gitte bliver priktestet med det samme og får taget blodprøver, og mens hun har ventet på at komme til, har hun løbende skrevet stikord om sin tilstand ned, så hun kan huske, hvordan hun egentlig har haft det. – Sundhedspersonalet på Allergiklinikken tjekker mig på kryds og tværs over de følgende måneder, og jeg føler mig i gode hænder. Jeg får også mulighed for at tale med en diætist, og de screener mig for alverdens andre fødevareallergier. Jeg får endda tang med fra køkkenchefen på arbejdet, som jeg bliver priktestet mig med, og hvis jeg har noget andet mad, jeg mistænker, kan jeg også tage det med, fortæller Gitte. Gitte reagerer dog ikke på tangen, og på trods af alle prøverne finder de ingenting, der kan forklare hverken den kløende hud eller de andre symptomer, som Gitte oplevede den dag. – Jeg syntes, det var skræmmende og følte stadig, at det var en tikkende bombe. Men de har taget mig seriøst og virkelig ledt efter nålen i høstakken. De kan ikke finde den. Og fordi jeg kun har haft det ene anfald, så ved allergilægen ikke, hvad han skal lede efter.
Vaccine gør en forskel
Til gengæld skal allergilægen ikke kigge længe på Gittes testresultater, før han kan konstatere, at den velkendte husstøvmideallergi stadig er til stede og kræver et grundigt eftersyn. For første gang møder Gitte en holdning om, at hun ikke bare skal lære at leve med sine gener, og hun føler, at folkene på Allergiklinikken interesser sig for alle aspekter af hendes allergiske sygdom. Husstøvmideallergien kommer under kærlig behandling, og ved hvert besøg på klinikken forsøger de at komme tættere på, hvilken behandling der vil passe Gitte. Gitte laver blandt andet en test, hvor hun støvsuger sin seng, samler støvet og derefter sender prøven til hospitalet. Efter grundige undersøgelser foreslår allergilægen, at Gitte skal prøve et forløb med allergivaccine, fordi hun er så hårdt angrebet. Hun har nu været i gang med vaccinebehandlingen siden februar 2015, og allerede efter trekvart år var forskellen tydelig. – Tidligere havde jeg det først godt, når jeg havde gennemgået mit ”morgenritual” med antihistamin-piller, næsespray og øjendråber. Men her i vinter har jeg kun måttet tage antihistamin-piller to gange. Det er helt fantastisk, fortæller Gitte. Med hensyn til den mystiske allergiske reaktion er detektivarbejdet sat på stand-by, og Gitte tænker ikke længere over det til hverdag. Hun ved, at hvis hun mærker det mindste, kan hun tage hen på Allergiklinikken med det samme. – Hele den her oplevelse føles lidt som held i uheld. For hvis ikke jeg havde fået den allergiske reaktion på maden dengang, var jeg nok aldrig kommet hertil i forhold til min husstøvmideallergi, hvor jeg er i dag. Jeg havde indstillet mig på, at jeg bare måtte leve med den. Men at vågne frisk op hver morgen og være fri for al den medicin – det er det bedste, der er sket, siger Gitte.
Gitte Pedersen måtte væbne sig med tål modighed, da hun fik besked om, at allergiklinikken desværre ikke kunne overholde behandlingsgarantien, og Gitte derfor først kunne komme til et halvt år senere.
15
TEMA
Danmark mangler allergilæger
Mangel på allergilæger skal løses 36 allergilæger til mere end én million allergikere. De få allergilæger matcher langt fra det store antal allergikere. Problemet stod derfor øverst på dagsordenen, da Astma-Allergi Danmark i begyndelsen af foråret var til foretræde hos Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.
TE KST: I N G E F I S K E R FOTO : CO Lourbox
16
AstmaAllergi · MAj/juni 2016
I
flere dele af landet mangler der allergilæger. Det går ud over allergikere, der blandt andet kæmper med lange ventetider samt haltende udredning og behandling. Da Astma-Allergi Danmark sammen med Dansk Selskab for Allergologi den 3. marts 2016 var til foretræde for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, satte de derfor fokus på, at de nuværende uddannelsesmuligheder tydeligvis har været utilstrækkelige til at løse udfordringen med manglende allergilæger. – Selvom danske allergilæger selv har udviklet en toårig fagområdeuddannelse, der er god, så matcher den ikke de andre uddannelsesmuligheder for unge læger. Fx er den hverken forankret i regioner eller i staten på samme måde som specialerne, siger Anne Holm Hansen, der er vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.
Hun understreger samtidig, at viden på allergiområdet siver ud af sundhedsvæsnet. Derfor er der brug for, at de ansvarlige politikere for alvor gør noget ved problemet og sikrer, at kompetencer på allergiområdet opbygges og bevares.
Fire konkrete anbefalinger
På Christiansborg var den politiske interesse for områdets udfordringer da også stor. Flere politikere var optaget af, hvordan problemet kan løses, og netop det havde Astma-Allergi Danmark i samarbejde med Dansk Selskab for Allergologi forberedt sig på. Sammen pegede de på fire konkrete anbefalinger, der fremover skal sikre patienter lige adgang til udredning og behandling, uanset hvor de bor. Det betyder blandt andet, at uddannelse af allergilæger skal prioriteres højere, end det er tilfældet i dag. Anbefalingerne er: 1. P rioritering og midler til implementering af højt specialiseret allergiuddannelse (to-årig fagområdeuddannelse) samt incitamenter og strukturer for dette i sundhedsvæsenet. 2. National struktur for udredning og behandling af allergiske sygdomme bør sikres, så alle er sikret samme tilbud om udredning og behandling, uanset hvor de bor i landet. 3. O pgradering af undervisning i allergi på medicinstudiet. 4. O pgradering af undervisning af den alment praktiserende læge.
Høfeberen gør mig gammelmandssur! Thomas Uhrskovs høfeber har det med at sætte sig på humøret. Heldigvis har den 57-årige skientusiast og foredragsholder med lægens hjælp fundet den rette kur, og i pollensæsonen går han ingen steder uden sit daglige allergifix. T ekst: F ie K røy er Dahl foto : thomas kjeldsen
T
homas Uhrskov sprang ud med faldskærm, landede i en kornmark – og så gik det løs. Øjnene kløede, næsen nyste, og hos lægen fandt han ud af, at han havde pollenallergi. Birk og græs var åbenlyst ikke gode venner med hans immunsystem. Heldigvis har han en halvkold, snefyldt yndlingsbeskæftigelse, som giver en sidegevinst: – En del af mit arbejde har meget med ski at gøre, og det er jo fantastisk. For når man står midt ude på et bjerg, er der intet, der generer. Det er vidunderligt, siger 57-årige tv-vært og foredragsholder med et bredt smil. Hvert år befinder Thomas Uhrskov sig på pisterne i mindst fire uger, og skisæsonen lapper meget belejligt over med den danske pollensæson, så han kan forkorte den trælse tid en anelse. Men når han er hjemme i Danmark, og de lune forårsdage sender tusindvis af pollen af sted og giver
20
AstmaAllergi · MAj/juni 2016
de danske allergikere høfeber, er det ikke anderledes for Thomas Uhrskov. – Jeg får alle de klassiske symptomer med kløe og snot, men primært bliver jeg enormt træt. Og så bliver jeg eddikesur – sådan rigtig gammelmandssur! Hvis jeg ikke tager min medicin, er det et helvede, fortæller han. Skulle han uforvarende glemme det daglige høfeberfix, er det derfor helt sikkert, at familien bemærker det. Desværre er det ikke kun pollen, der laver rav i den. Både katte og husstøvmider gør også deres for at trigge symptomerne. I forhold til husstøvmiderne kommer Thomas Uhrskovs selverklærede rengøringsvanvid ham dog til gavn – han har en legitim grund til at finde støvsugeren frem i tide og utide, og huset er altid støvfrit.
Astma – en irriterende bonus
Selvom Thomas Uhrskov mindes en del
snottede barndomssomre, var det først som voksen, at han blev opmærksom på sin allergi. Han husker tydeligt den kløende følelse, når han som ung spillede frisbee i Fælledparken kun iført shorts og bar mave og rullede rundt i græsset. Dengang tænkte han godt på, om der måske var noget, han ikke kunne tåle. Men det var ikke før sin himmelske nedstigning i en dansk kornmark, at han blev undersøgt. Han begyndte at tage allergimedicin, hvilket var lidt af en åbenbaring. – Det var jo fantastisk at opleve, at det virkede, og at jeg kunne få det bedre. På et tidspunkt kunne man få nogle øjendråber – de sved helt vildt, men de virkede så godt. Havde jeg vidst, at de ville blive taget af markedet, ville jeg have købt restlageret! siger Thomas Uhrskov. Ud over pollen- og husstøvmideallergi har han hypersensitiv hud, og i den for-
Få Thomas Uhrskov til IKKE at nyse! Du kan hjælpe Thomas med IKKE at nyse og måske være den heldige vinder af en iPhone 6s, 64 GB. Test din viden om høfeber og astma på www.snot ornot.dk, og vær med i konkurrencen! Måske er det dig, der får Thomas Uhrskov godt igennem pollensæsonen!
bindelse har han været forbi både speciallæger og allergiklinikker for at blive klogere på, hvad der får det til at klø og kradse – men uden held. Og så døjer han faktisk også med astma. Det er ikke noget, Thomas Uhrskov egentlig har lyst til at tænke så meget på, for han synes, det er irriterende. Han tager et par regelmæssige hiv af astmainhalatoren – mindre end han burde, men nok til, at det hjælper, som han siger. Når han er ude på sine mange ugentlige roture hænder det dog, at de andre i båden spørger, om han er ok. Det er især, hvis vejret er fugtigt. – Så hiver jeg så meget efter vejret, at jeg lyder som noget, der skal smøres, fortæller han.
Man skal selv tage ansvar
Thomas Uhrskov synes ikke, at astmaen er så slem, og han lever fint med den. Men det er først for nylig, at han er blevet
Özlem Cekic:
Det er vigtigt at blive udredt For debattør og forfatter Özlem Cekic har allergi og astma været en del af hverdagen i mange år. Det samme gælder for hendes tre børn, som alle lider af forskellige allergier. Det påvirker hele familiens hverdag. – Allergi er alt for overset, især når man ser på, hvor mange mennesker der lider af høfeber eller astma. For mig har det været utroligt vigtigt, at både jeg og mine børn blev udredt og fik en behandling, der kunne få vores hverdag til at fungere, fortæller hun. Hun opfordrer alle, der oplever symptomer, til at tale med deres læge, så de kan få hjælp til den rette behandling, som kan forbedre deres livskvalitet.
opmærksom på, at hans allergi kan være grunden til, at han også har udviklet astma. Det kan godt ærgre ham, at ingen har fortalt ham om sammenhængen mellem de to sygdomme, for så kunne han måske have gjort noget ved sine astmasymptomer tidligere. – Der er jo ikke noget at gøre ved det nu, men for mig er det et godt billede på, at man som patient også selv skal tage ansvar for det, man fejler. Man bliver nødt til at sætte sig ind i sin egen situation, mener han. For Thomas Uhrskov er allergien også, hvad man gør den til. Han ved godt, at nogle folk er virkelig hårdt ramt, men i hans øjne kommer det også til at fylde mere, hvis man hele tiden går rundt og identificerer sig med at være allergiker. Så det prøver han at undgå. Og så at huske medicinen. Gennem tiden har Thomas Uhrskov i samråd med sin læge prøvet sig frem, og han har nu fundet et præparat, som virker godt og ikke gør ham træt. Det betyder, at han har så tilpas meget styr på symptomerne, at allergien ikke fylder særlig meget i hverdagen længere. – Jeg ville nok ikke ligefrem campere i en birkeskov… Men ellers tager jeg ikke nogen særlige forholdsregler. Jeg synes ikke, at jeg er så besværet af det. Der er jo også fordele, fx i forhold til havearbejde. Hvis jeg klipper hæk i bare arme, hæver min hud helt op – så den tjans har min kone fået, slutter han med et smil.
Fakta om pollenallergi og astma
Astma-Allergi Danmark har spurgt 5.000 danskere om deres pollen allergi. De mange svar viser tydeligt, at pollenallergi og astma har stor indvirkning på mange danskeres livskvalitet – fx i form af ekstra syge dage og afbud til sport og sociale arrangementer. Undersøgelsen viser blandt andet, at: Mere end
15% 33%
af alle pollenallergikere ikke føler sig velbehandlede
af alle pollenallergikere oplever betydelige gener fra deres pollenallergi Mere end
40%
af alle pollenallergikere oplever forringet livskvalitet på grund af høfeber og astma 21
For kam årets pagn e
Kig efter Snot or not-kampagnen I foråret sætter Astma-Allergi Danmark fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma med den landsdækkende kampagne Snot or not. Det gør vi, fordi mere end én million danskere har høfeber, og nogle af dem døjer også med astma – men det er langt fra alle, der får den nødvendige behandling. Kampagnen bliver kickstartet på World Asthma Day den 3. maj i København, hvor vi priktester og måler lungefunktion på danskerne. Derudover kan du møde kampagnen på en række sygehuse og hos en række speciallæger landet over. Husk også at følge med på Astma-Allergi Danmarks sociale medier!
Selvom du har astma og høfeber, kan de fleste HUSK leve et aktivt liv og være fri for symptomer det meste af tiden. Men det kræver, at du er velbehandlet og sørger for at tage din medicin korrekt.
Del dit nys på
#snotornot Fang dit pollennys, og del det med andre nysende pollenallergikere på Instagram under hashtagget #snotornot
Nysere fra Snot or not 2015
Høfeber og astma kan hænge sammen I Danmark døjer mere end én million danskere med høfeber. Omkring 30 procent af dem har også astma. Har du allerede høfeber, er risikoen for, at du udvikler astma større – og har du astma, så har du ofte også høfeber. For mange er der en sammenhæng mellem høfeber og astma, men det er ikke alle, der er klar over det.
22
AstmaAllergi · MAj/juni 2016
Symptomerne på høfeber er træthed, røde og kløende øjne, nysen og løbende eller tilstoppet næse. Hvis du også oplever at blive hurtigt forpustet og har hoste, trykken for brystet eller svært ved at trække vejret, kan det være tegn på, at du har astma. I alle tilfælde er det en rigtig god idé at kontakte din læge.