Astmaallergi 4 15 web

AstmaAllergi www.astma-allergi.dk

NR. 4 – Juli/august 2015

Vi priktestede danskerne – reportage fra World Asthma Day på Rådhuspladsen

8

TEMA om eksem:

Pas godt på din sommerhud

18

ALLERGIMÆRKET Worldwide:

Find Den Blå Krans i udlandet

24

FORSØG MED ELCYKEL:

Tine giver astmaen baghjul

345 TØJVASKE OM ÅRET

“Som mor har jeg valgt at beskytte min familie mod allergi” Signe Kjeldsen, mor til 2, København

NEUTRAL HAR EN HOLDNING TIL FØLSOM HUD

Derfor sørger vi for, at mødre som Signe kan beskytte sin familie mod allergi, når hun vasker tøj. Vores vaskemiddel er ligesom resten af vores produkter fri for parfume, farve og tilsætningsstoffer. På den måde kan du trygt vaske tøj, gå i bad og holde dit hjem rent uden at bekymre dig om allergi. Det er vores holdning til følsom hud.

HVAD ER DIN HOLDNING TIL PARFUME, FARVE OG TILSÆTNINGSSTOFFER?

Giv din mening tilkende på www.nulprocent.dk og vær med i konkurrencen om et års forbrug af Neutral produkter.

Allergien, der blev gemt væk Sommeren er over os, og mange har ferie.

Det har allergien også – på den politiske front! Og det har den haft længe, trods der gennem årene har være udmeldinger om, at ”det må vi kunne gøre bedre” fra mange politiske sider.

Desværre kniber det med handling. Fx er ventetiden for udredning i mange regioner stadig for lang, og kun de færreste steder bliver lovens krav om en diagnose inden for fire uger overholdt. Der mangler specialister, og der mangler en overordnet

plan for, hvad der skal ske på området.

Vi har i øjeblikket centre i tre af regionerne: København, Odense og Aarhus. Og de er nødvendige, da overfølsomhedssygdomme ofte giver symptomer fra både øjne, hud, næse og lunger og dermed kræver besøg hos mere end én type specialist.

I Astma-Allergi Danmark ser vi gerne, at der som minimumskrav er et center i hver region. Desværre oplever vi besparelser på allergiområdet, som gør disse centre

indhold AstmaAllergi • NR. 4 • JuLi/August 2015

meget udsatte, og i skrivende stund har Region Hovedstaden en plan, hvor centret i København bliver splittet op og fordelt over flere hospitaler. Det har vi skrevet et kritisk og bekymret høringssvar om, og det, samt vores andet politiske arbejde, kan du læse mere om her i bladet. Vi arbejder nemlig hele tiden på at give dig de bedst mulige vilkår med din sygdom – uanset hvor i landet du bor.

Jesper Mortensen, formand

ARTIKLER

TEMA 8 Pas på din sommerhud 9 Pas på din sommerhud – og på dig selv 10 Sommeren er ikke altid skidesjov 12 Guide til en god sommerhud 14 Vi markerede World Asthma Day

TEMA

16 Har du mødt os på de sociale medier?

Pas godt på din sommerhud side 8-13

Sommer med sol og varme kan være en skøn tid – men har man eksem, er det ikke altid lige sjovt.

18 Hold da helt ferie – med Den Blå Krans 20 Vi husker politikerne på allergisagen 24 Tine giver astmaen baghjul 27 En lille opmuntring

Side 8

30 Kender du pollentypen?

FASTE SIDER

For Andreas med atopisk eksem kan sommer både være optur og nedtur.

4 Kort og Godt 6 Siden sidst

Side 10

17 Webredaktøren anbefaler 23 Nyt fra forskningen 28 Spørg rådgivningen

Få gode råd og et overblik over, hvad der kan udfordre sommerhuden i tema-guiden.

32 Mad med Merete 34 Lokalnyt og fra medlem til medlem

Side 12

Forside: Astma-Allergi Danmark slog et telt op på Rådhuspladsen og tilbød priktest og rådgivning til forbipasserende. Fotograf Claus Bjørn dokumenterede dagen.

Læs reportagen fra World Asthma Day på side 14

AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail blad@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk Forsidefoto: Claus Bjørn

Ansvarshavende chefredaktør Lise Nørgaard Redaktion Fie Krøyer Dahl (redaktør), Betina Hjorth, Karen Rasmussen, Henriette Baun Gautier, Sophia Andersen og Lena Højgaard Prod.ansvarlig Christina Christiansen Direktør Thorkil Kjær Tryk KLS Grafisk Hus

Design Datagraf Communications Annonceekspedition Jonna Vinther. Dansk Mediaforsyning ApS. Tlf. 70 22 40 88 / jvi@ dmfnet.dk AstmaAllergi nr. 4 – JULI/ AUGUST 2015. Oplag: 15.000.

AstmaAllergi-bladet udkommer seks gange om året.

Næste blad 5/2015 udkom-

mer 9. september.

Deadline er 12. august.

Løssalgspris er 40 kr.

ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktion, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærket. CO2udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter,

>

der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet 2. juni 2015.

Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Dan-

mark og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret.

Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

3

Kort og godt Foto: Colourbox

Få glæde af Bisidderordningen Støtte Har du klaget over dit behandlingsforløb, men føler du dig ikke hørt, så kan du stadig benytte dig af Danske Patienters bisidderordning. Danske Patienter har nemlig netop fået 300.000 kroner til at drive ordningen året ud. Det betyder, at patienter og pårørende, der klager til Patientombuddet, fortsat kan få en uvildig person med som støtte til lokal dialogsamtale.

Bisidderordningen startede som et pilotprojekt i 2013 med støtte fra Sundhedsministeriet. I 2014 stod Danske Patienter midlertidigt for driften, men nu har projektet igen fået tildelt midler af Sundhedsministeriet til 2015. Denne gang kommer midlerne fra rådighedspuljen

under udlodningsmidlerne.

Ordningen har 16 frivillige bisiddere, der er fordelt over hele landet. De tager med dig til lokal dialogsamtale, hvis du som patient eller pårørende har klaget til Patientombuddet. Her mødes man som klager med en repræsentant fra sundhedsvæsenet for at tale det forløb eller den hændelse, der har været anledning til klagen, igennem. I denne ofte svære situation kan bisidderen hjælpe dig med at understøtte en konstruktiv dialog ved at sikre, at du får stillet alle dine spørgsmål, og at du forstår, hvad repræsentanten fra sundhedsvæsenet siger.

Læs mere på www.danskepatienter.dk/bisidder Kilde: Danske Patienter

Ny folder om astma hos voksne astma Astma-Allergi Danmarks rådgivning har i samarbejde med speciallæge Kirsten E. Sidenius udarbejdet en splinterny folder om astma hos voksne. I den kan man læse om astma og blive klogere på, hvad man selv kan gøre for at mindske sine astmasymptomer. Der er også information om forskellige behandlingsmuligheder,

4

AstmaAllergi · Juli/august 2015

både i form af form forebyggende og akutmedicin, om astma og graviditet og ikke mindst tip til at være velbehandlet. Du kan finde astmafolderen på www.astma-allergi.dk

Bruger du lægens dig ONLINE Meget få danskere benytter de digitale løsninger, som deres praktiserende læge tilbyder. Det vil Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ændre på med en ny kampagne. Den skal blandt andet gøre danskerne bedre til at bruge lægens forskellige tilbud.

Kampagnen bygger på en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Danske Regioner og PLO. Den viser, at kun hver tredje dansker fast benytter sig af at bestille tid hos lægen på nettet, mens det også kun er hver tredje, der har prøvet at forny recepter på nettet - og næsten hver anden dansker ved slet ikke, at de har mulighed for at forny recepter på nettet.

Det er en af grundene til, at de to organisationer nu lancerer kampagnen ”Det gode lægebesøg”, der med en række gode råd skal gøre danskerne endnu bedre til at bruge de praktiserende lægers forskellige tilbud.

– Hver dansker er i gennemsnit i kontakt med sin egen læge syv gange om året, enten via telefon, e-mail eller ved fremmøde i konsultationen. Hvis vi kan få flere til at benytte de digitale muligheder,

Kampagnen "Det gode lægebesøg" minder danskerne om fordelene ved at kommunikere digitalt med lægen.

som de praktiserende læger tilbyder, vil patienterne opleve en lettere tilgængelighed til egen læge, siger Christian Freitag, der er formand for PLO. De seks råd minder blandt andet danskerne om, at de kan bestille tid og få for-

itale tilbud?

Pollenallergi koster hvert år

Foto: Screenshot fra kampagnesite

4800 årsværk i sygefravær og sygetilstedeværelsesdage Kilde: Astma-Allergi Danmarks undersøgelse af pollensæsonen 2014

Få en allergi-fri festival Det er ikke altid helt nemt at være pollenallergiker og festivalgænger på samme tid. Derfor har vi samlet lidt råd til dig, der gerne vil gå sommerens festivaler imøde uden løbende næse og hævede øjne.

1. Vær forberedt, og hav rigelig høfebermedicin med i tasken. Du skal formentlig være ude i det fri og kan risikere flere symptomer end normalt. Tal med din læge om en god strategi for behandling under festivalen.

2. Tag medicin før og under festi­ valen. Det mindsker symptomerne, så du kan slippe for at gå at tidligt i seng og risikere at misse dit yndlingsband!

nyet recepter online, at man kan stille spørgsmål på mail, og ikke mindst at man skal huske at melde afbud, hvis man er forhindret i komme. Du kan finde din læges hjemmeside på sundhed.dk.

Kilde: Danske Regioner

Vi elsker kirsebærtræer!

Ikke færre end 538 tryk på ”synes godt om” fik billedet af kirsebærtræerne på Bispebjerg kirkegård, som vores biolog Karen Rasmussen lagde på Facebook en forårsdag i april. Og lige netop kirsebærtræerne kan vi hos AstmaAllergi Danmark særlig godt lide, da deres pollen ikke er allergene. Vi er også glade for mikrokløver, der også er god for pollenallergikere. Det kan du læse mere om i Spørg Rådgivningen på side 28 i dette nummer af AstmaAllergi-bladet.

Facebook

Nye med Kransen

3. Tjek, om der er et apoteksudsalg på festivalpladsen, hvis du har glemt allergimedicinen eller er løbet tør.

1. Apotekets Intim Barbergel Apotekets Intim Barbergel er specielt udviklet til den sarte hud i intimområdet og er derfor også velegnet til hårfjerning på andre følsomme hudområder. Barbergelen er antibakteriel og dermatologisk testet til sensitiv hud. Uden parfume. Deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Fås på Apoteket. 150 ml. Vejl. pris 74,95 kr.

4. Gå i bad inden sengetid, og få skyllet de trælse pollen ud af håret og af huden. Brug evt. saltvand til at skylle øjne og næse.

2. Matas Hovedbundspray faktor 15 Matas Hovedbundspray faktor 15 er uden parfume og bærer Svanemærket og Den Blå Krans for at minimere risikoen for allergi. Beskytter mod solens UVA- og UVB-stråler. De primære aktive ingredienser er beroligende bisabolol og antioxidativ E-vitamin. Fås i Matas og Matas Webshop. Vejledende pris 69,95 kr.

6. Tjek om den behandling, du bruger, må tages sammen med alkohol.

3. Ideel voks og neglelakfjerner Ideel er en skånsom og miljøvenlig serie, der er Svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark for at minimere risikoen for allergi. Ideel til personlig pleje indeholder ingen parfume, parabener eller farvestoffer. Ideel Mud Wax giver medium hold og et mat look. Ideel Shine Wax giver medium hold og glans. Begge vokse er vandbaserede og lette at vaske ud. Ideel Neglelakfjerner i krukke med svamp og ideel Neglelakfjerner fjerner skånsomt neglelak. Forhandles i Aldi. Vejl. pris 24,95 kr. – 29,95 kr.

5. Et par flotte festivalsolbriller kan beskytte lidt mod pollen i øjnene!

7. Høfeber kan udvikle sig til astma.

Får du fx åndenød, hoste eller trykken for brystet, er det vigtigt at komme hurtigt i behandling.

8. Følg med i pollentallet ved at downloade vores gratis app Dagens Pollental til din smartphone.

Følg astma-allergi Danmark og vores aktiviteter på Facebook og på Instagram: @astmaallergidk

5

Siden sidst

Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for dig med astma, eksem eller allergi. Her er et lille udpluk af, hvad vi har lavet siden sidst.

> Madallergi hedder Astma-

> På World Asthma Day den 5. maj byggede vi en allergifri have på Rådhuspladsen i København. Anledningen var vores Snot or not-kampagne, som satte fokus på, at pollenallergi kan give astma. Vi priktestede folk, gav rådgivning og delte en masse Snot or not-lommetørklæder og postkort ud til forbipasserende.

Allergi Danmarks nye fødevareapp, som er på gaden nu og kan downloades til iPhone.

App’en indeholder opskrifter, der kan tilpasses forskellige fødevareallergier. Den er udviklet som et værktøj til skoleelever i madkundsskabsundervisningen – men alle med fødevareallergi kan få glæde af den. Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler.

> I foråret afholdte vi også

arrangementer i samarbejde med medicinalfirmaet ALK i Aarhus og Aalborg , hvor forbipasserende kunne få lavet priktest og målt lungefunktion. I Aarhus var det Allergicenter Vest, der stod for un-

senteret på Kræftens Bekæmpelses seminar om nationale mål for kræftforebyggelsen – temaet var rygning og tobaksrøg.

> Siden sidst har direktør Thorkil Kjær og vicedirektør Anne Holm Hansen været til møde med miljøministeren, hvor de blandt andet fortalte om Den Blå Krans og foreningens andre aktiviteter.

> Som en del af Snot or Not-

kampagnen udloddede vi to iPhone 6 til dem, der kunne vise os deres bedste allergi-nys. Der kom mange gode bud, og nogle af dem kan ses herover.

> Pollenbiolog Karen Ras-

Landsmøde i Astma-Allergi Danmark På Astma-Allergi Danmarks landsmøde, der blev afholdt den 25. april, blev der valgt nye medlemmer til bestyrelsen. Den består nu af: Jesper Mortensen, formand Dan Pedersen, næstformand Connie Søborg Hansen Finn Wehner Helle Røssel Lasse Skovgaard Michael Stanley Nielsen Læs mere om organisationen på www.astma-allergi.dk 6

AstmaAllergi · Juli/august 2015

> I juni var det tid til pollenkurset

”12th European Course on Basic Aerobiology” i Rzeszów i Polen, og her deltog Astma-Allergi Danmarks pollenbiolog Karen Rasmussen for at blive klogere på, hvad der rører sig inden for pollenforskning.

> Astma-Allergi Danmarks årlige landsmøde blev afholdt i Korsør den 25. april. > Chefen for Den Blå Krans Rikke Bille har holdt møde med producenter om samarbejde om Den Blå Krans. Møderne giver mulighed for at komme tæt på de producenter, som til dagligt udvikler produkter med Den Blå Krans – til glæde for forbrugerne.

dersøgelserne, og i Aalborg var det Lungemedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital. Ud over priktest og lungefunktionsmåling var der rigtig mange, som fik rådgivning om allergi og astma.

> Rådgivningen var repræ-

> Som noget nyt sender teamet bag Den Blå Krans nyhedsbreve ud til producenter, som har produkter med allergimærket.

mussen har flere gange i løbet af foråret været i medierne, blandt andet i DR’s Vores Vejr samt nogle mindre indslag til TV2 Vejret, blandt andet fra birkeskoven på Vestamager. Desuden har Pengemagasinet fra DR1 været på besøg på pollenkontoret på DMI.

> et fælles nordisk allergi-

mærke var et af temaerne på et todages møde, hvor chefen for Den Blå Krans var vært. Astmaallergi-organisationerne fra Norge, Sverige og Island deltog, mens Finland denne gang måtte melde fra. Arbejdet med et fælles mærke skrider hurtigt fremad, og det er besluttet i første omgang at arbejde for et fælles mærke på plejeprodukter.

> I forbindelse med Snot or Not var Astma-Allergi Danmarks vicedirektør Anne Holm Hansen i Aftenshowet sammen med speciallæge Kirsten Sidenius og ph.d.studerende Howraman Meteran.

Sammen fortalte de om pollenallergi, og tv-vært Ulla Essendrop fik lavet en priktest for åben skærm.

Sun Circle • Uden parfume, farvestoffer og parabener • Udviklet i Danmark og findes kun i REMA 1000 • Svanemærket og deklarereret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark

Sun lotion eller spray SPF 30 150 ml

5995 399,67 pr. ltr.

After sun eller Sunstick SPF 30 15-250 ml

2495 Max. 1663,33 pr. ltr.

Sun lotion eller spray SPF 15 eller 20 150 ml

4995 333,00 pr. ltr.

Meget mere

Sun Lotion SPF 50+ eller sololie SPF 30 150 ml

7995 533,00 pr. ltr.

TEMA

Sommertid med sol og saltvand kan være lindrende og give en tiltrængt pause for eksemhud. Men for nogle kan den varme og fugtige årstid også være en udfordring både fysisk og psykisk, fortæller professor i hudsygdomme Lone Skov fra Gentofte Hospital.

Pas på din sommerhud

Pas på din sommerhud – og på dig selv

>

Har man eksem, kan sommeren være god for huden – men den kan også være en udfordring. Fx kan det være træls at skulle vise det frem på stranden, og der er en række ting, som kan forværre eksemet. Det kender Andreas, som har atopisk eksem, alt til. Ham kan du møde her i temaet. Du kan også få et overblik, hvad der kan udfordre sommerhuden, og hvad du selv kan gøre for at passe på den.

8

AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2015

T ekst: F ie K røy er Dahl / foto: Colourbox

D

et er sommer, den tørre vinterluft er væk, og som regel er de varme måneder en god tid for eksemhud. Men sommeren kan også byde på udfordringer, hvis man li­ der af enten atopisk eksem (også kendt som børneeksem) eller har eksem som følge af kontaktallergi. Og er huden ikke i ro, når sæsonen begynder, kan sommeren faktisk gøre mere skade end gavn.

– Som regel har eksemet det bedre om sommeren, og for en stor del af dem med atopisk eksem har solen en god effekt. Men får man sol eller saltvand på en hud, der i forvejen er irriteret og klør, fx fordi man sveder mere, og det er varmt hele tiden, kan det være årsag til en forværring, fortæller Lone Skov, som er professor i hudsygdomme på Gentofte Hospital.

Eksemet kan også blusse op, hvis man samtidig har allergi over for fx pollen, der altid topper i sommerperioden. Derudover kan også solcreme irritere huden hos eksempatienter.

– Med sart hud er man meget følsom over for alt, hvad huden udsættes for, og nogle solcremer er så lukkende og vandfaste, at huden hos især folk med atopisk eksem kan blive irriteret. Så hvis man i forvejen sveder og har fedtet hud, kan solcreme irri­ tere ekstra meget, siger Lone Skov.

Hun oplever, at det for nogle kan være en afvejning, om man skal smøre sig med solcreme eller ej. Derudover kan det koste mange penge, fordi man skal teste mange forskellige cremer, før man finder den rigtige. Lone Skov understreger dog, at man al­ tid skal huske solbeskyttelsen, og at det kan betale sig at bruge

lidt tid på at finde en solcreme, der passer til ens hud. Samtidig skal man selvfølgelig huske at trække ind i skyggen, når solen står højest på himlen.

Eksemet kan påvirke livskvaliteten

Ud over de fysiske udfordringer, der kan opstå om sommeren, kan både atopisk eksem og kontaktallergi også have en negativ påvirkning på hverdagen og ens psykiske velbefindende. For sommervarmen er ofte lig med shorts og bare arme – men har man eksem, har man måske ikke lyst til at vise sin hud frem. Så vil man hellere dække sig til, og det kan være begrænsende for nogle, vurderer Lone Skov, der igennem mange år har fulgt både børn og voksne i lange behandlingsforløb. For atopikerne kan det også være et problem, hvis man sveder og gerne vil dyrke motion, fx spille fodbold med vennerne, da det i mange tilfælde vil trigge eksemet.

– Folk med eksem er ofte begrænset i deres handlemulighe­ der, og derudover kan eksemet også påvirke livkvaliteten. Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget udseendet betyder for den enkelte, men for nogle har det stor indflydelse på deres velbefin­ dende. Det gælder fx teenagere, eller hvis man har et meget ud­ advendt job, vurderer Lone Skov og fortsætter: – Det er jo helt normalt at tænke over, hvordan man tager sig ud, når man møder andre mennesker. Så er det lige meget, om det er fordi, man har en uheldig frisure eller på grund af eksem – det kan fylde rigtig meget i hovedet. >

hudlæge Lone skov om eksem og identitet

Side 9

Det er ikke altid skidesjovt at have eksem

Side 10

overblik og råd: Pas på din sommerhud

Side 12

9

TEMA Pas på din sommerhud

Derudover er det altid en belastning af have en kronisk sygdom, fordi man aldrig kan slippe for behandlingen, påpeger Lone Skov. Lige meget om det er sommer eller vinter, er man er nødt til at smøre sig ind. Det kan være irriterende, fordi det klistrer og huden kan koge op, når man får for fed creme på. Alt det kan være svært for andre at forstå, og den manglende forståelse kan være endnu en udfordring.

Vær forberedt på sommeren Det bedste råd, Lone Skov kan give, er, at man skal forsøge at behandle eksemet så meget som muligt. For jo mere styr, man har på det, jo mindre kommer det også til fylde både fysisk og psykisk.

– Det handler om at få behandlingen til at passe ind hver­

Sommeren er ikke altid skidesjov For mange er sommer en eftertragtet årstid. Men for Andreas, som har atopisk eksem, kan sommertiden med varme, solbadning og havsvømning være lidt en udfordring.

Tekst: F ie krøy er / foto: privat

A

ndreas Møldrup Hansen er 23 år og lærervikar. Han bor i et bofællesskab i Aarhus, og snart skal han læse til ma­ skiningeniør. Det er alt sammen helt almindeligt. Men han har også atopisk eksem, og indimellem bliver det værre, fx om sommeren – og så skiller han sig lige pludselig ufrivilligt ud.

– Om vinteren kan jeg pakke eksemet væk bag lange ærmer eller en høj krave. Men om sommeren kan jeg jo blive nødt til at vise det frem, hvis det er varmt, eller jeg skal på stranden. Jeg bi­ der det i mig, men det er da ikke altid skidesjovt.

Andreas har haft eksem, siden han var fire måneder. Dengang dækkede det hele hans krop, og i hans første leveår fik hans for­ ældre ikke en hel nats søvn, fordi Andreas græd og kløede sig.

Som tre-årig fik han også allergi og derefter astma. Men det er helt klart eksemet, som har fyldt mest i Andreas’ liv.

– Man kan jo ikke se på mig, at jeg har astma, og det har jeg heller ikke været så generet af, fordi jeg er godt medicineret. Men eksemet er meget tydeligt, og selvom det er meget bedre nu end

10

AstmaAllergi · Juli/august 2015

tidligere, er der da situationer, hvor man ville ønske, det ikke var der, fortæller Andreas.

Han mindes især en periode i gymnasiet, hvor det var særlig slemt. Både hænder og fingerspidser var ramt af eksem og sprækkede. Han skulle aflevere en matematikopgave, men kunne ikke engang holde på blyanten. Andre gange kunne han ikke skrive på computer.

– Det var bare et helvede at taste på tastaturet, det gjorde simpelthen for ondt. Så jeg måtte lade være med at aflevere.

Heldigvis var der fuld forståelse fra lærerne, fortæller Andreas.

Kigger en ekstra gang

Eksemet hænger tæt sammen med Andreas’ astma og hans aller­ gi over for husstøvmider, dyr, pollen og forskellige fødevarer.

Derfor bryder eksemet især ud, når Andreas spiser noget, han ikke kan tåle, eller han er i nærheden af dyr. Så begynder hans hud at boble op og blive rød og irriteret. Til gengæld har han al­

” ... man kan ikke bare læne sig tilbage og passivt vente på, at sommeren kommer en til undsætning – man skal være proaktiv."

Gode råd hudlæge Lone Skovs råd • Skyl dig altid efter hav- og klorbad.

dagen, selvom det er irriterende og anstrengende. Men det er svært, fordi det tager tid – og det er fedtet og koster penge.

Og sommerperioden betyder ikke, at man bare kan holde fri fra sin behandling, understreger Lone Skov. For selvom mange har det bedre, kan det også nemt gå den anden vej. Derfor er det vigtigt at forberede sig på sommeren: – Pludselig sol og varme er ikke godt, hvis huden i forvejen er sart og irriteret. Så kan man ikke styre det, og risikoen for in­ fektion i eksemet bliver større. Man skal altså behandle huden så godt som muligt, så huden er i ro. På den måde er man bedre rustet til at møde sommerens udfordringer, og så kan sol og salt­ vand være en hjælp. Men man kan ikke bare læne sig tilbage og passivt vente på, at sommeren kommer en til undsætning – man skal være proaktiv. Så det går i den rigtige retning.

drig oplevet det som en konsekvens af stress, som ellers er en meget almindelig trigger. Men som Andreas selv siger med et smil, er han nok også ”ret afslappet af natur”. Han har også vænnet sig til, at folk nogle gange kigger nysgerrigt på ham.

– Da jeg var mindre, kunne mine klassekammerater godt fin­ de på at spørge, hvad det var for noget på mine hænder. Jeg blev ikke mobbet, men jeg tænkte helt sikkert mere over det dengang.

Heldigvis synes jeg, det fylder mindre nu, hvor jeg selv og mine venner og bekendte er blevet voksne og mere modne. Folk er vel­ komne til at spørge, hvis de undrer sig. Jeg kigger jo også selv en ekstra gang, når nogen skiller sig ud.

De senere år er Andreas dog begyndt også at få eksem rundt om øjnene, hvor det ikke lige er til at skjule.

– Det er ikke så sjovt til fester, hvis man går rundt og føler, man ligner et vrag. Så kan jeg godt misunde piger, der kan smide en centimeter spartel i hovedet! Når det skaller, er det jo ikke så pænt. Men det gik mig mest på i starten, da vi begyndte at gå ud, og der er jo ikke noget at gøre ved det – andet end at smøre sig, siger han.

Badeshorts giver eksem

Så det gør Andreas. Fed creme hver eneste morgen og aften og en gang om ugen en hormoncreme. Det er blevet en integreret del af hans hverdag – ligesom at børste tænder. Om sommeren kan det dog godt være lidt en udfordring. For selvom kombinationen af sol og saltvand ifølge Andreas er en mirakelkur, er alt det gode ved sommeren også det, som kan være hårdt for eksemet. Fx kan det gøre ret ondt, lige når man dypper sig i de salte bølger, og vand – især klorvand – er med til at udtørre huden, ligesom so­ len nogle gange giver Andreas soleksem. Men det, som især er ir­ riterende om sommeren, er faktisk badeshortsene,

• Frottér dig tør efter svømmeturen - på den måde absorberer håndklædet saltet eller kloren i stedet for huden.

• Vær opmærksom på, at sol kan gavne eksemet, men for meget sol kan gøre skade, hvis din hud i forvejen er irriteret.

• Find den rette solcreme med en fedtprocent, der passer dig – og husk at bruge den.

– Efter en hel dag på stranden, hvor man har svedt og været i vandet flere gange, er min hud under buksekanten ikke så køn at se på, fordi det er alt for fugtigt og varmt. Det samme sker, hvis jeg har armbåndsur på, og når jeg dyrker sport.

Når det sker, må han intensivere sin behandling, og indimel­ lem synes Andreas' læge måske, at hans patient burde være end­ nu mere påpasselig med, hvad han udsætter sin hud for. Men Andreas gider ikke, at hans hud skal være en begrænsning. Slet ikke hvis det betyder, at han ikke kan nyde sommeren som alle andre. Og egentlig er eksemet ikke længere noget, som fylder særlig meget i hans hverdag.

– Jeg passer godt på min hud, men uden at være manisk. Det har jo altid været sådan, og jeg tænker ikke over det. Jeg tror, det ville være noget helt andet, hvis man som 23-årig lige pludselig fik eksem og skulle leve med det. Det ville helt sikkert være svært at vænne sig til.

Det, som indtil nu har ærgret Andreas allermest ved eksemet, er, at det forhindrer ham i at blive dyrlæge. Det har altid været en drøm. Men at have både astma, allergi og eksem på en gang vil ikke være optimalt i forhold til at skulle omgås dyr. Der er også flere andre erhverv, fx en række håndværksfag, som ikke vil fungere for ham på grund af hans eksem.

Så til september prøver Andreas kræfter med maskiningeniør-studiet.

Og indtil da skal han bare nyde sommeren.

11

Makeup

Guide til en god sommerhud

Eksem er ikke kun et vinterproblem. Faktisk oplever nogle, at deres eksem forværres om sommeren på grund af fx sol, saltvand og solcreme. Få tip til at passe på sommerhuden, og brug de blå cirkler til at finde ud af, hvilke udfordringer dit eksem kan møde i sommervarmen.

Bliv klog på kombinationen af eksem og sommer

Klorvand

Atopisk eksem/børneeksem

Type: Atopisk eksem, også kaldet børneeksem Årsag: Børneeksem er en arvelig hudsygdom, som giver tendens til tør, kløende hud og perioder med eksem. Hos børn og voksne med børneeksem er balancen i hudens immunsystem lidt anderledes end hos andre. Det betyder, at huden reagerer let på forskellige påvirkninger.

Behandling: Der eksisterer desværre ingen mirakelkur mod børneeksem. Men man kan minimere risikoen for, at sygdommen blusser op, ved at smøre huden dagligt med fugtighedscreme og hurtigt behandle ifølge lægens anvisninger, hvis eksemet blusser op. Se hudlæge Lone Skovs gode råd i forhold til sommeren på side 11.

Kontakteksem

Type: Allergisk kontakteksem eller irritativt kontakteksem. Årsag: Hvis du har allergisk kontakteksem, reagerer huden, når du har været i kontakt med det, du ikke kan tåle. Det kan fx være parfume eller filtre i solcreme, som er årsag til eksemet. Ved irritativt kontakteksem reagerer huden, fordi den fysiske hudbarriere er nedbrudt - fx på grund af vand, sæbe og rengøringsmidler eller varme, kulde og slid.

Behandling: Undgå at udsætte hud for allergifremkaldende eller hudirriterende stoffer, fx ved at gå efter produkter med Den Blå Krans. Brug eventuelt Kemilex til finde produkter uden de uønskede ingredienser.

Nældefeber

Type: Urticaria, også kaldet nældefeber Årsag: Om sommeren kan man få nældefeber af fx sved (varme) og koldt vand (kulde).

Får man nældefeber, hæver huden og bliver rød, fordi cellerne i huden pludselig frigiver en hel masse af stoffet histamin. Udslettet forsvinder ofte af sig selv igen.

Behandling: I langt de fleste tilfælde hjælper det at tage tabletter med antihistamin.

Hvis nældefeberen skyldes allergi, skal du selvfølgelig forsøge at undgå det, du ikke kan tåle.

Nogle gange kan du få nældefeberen til at falde til ro ved at køle huden ned.

12

AstmaAllergi · Juli/august 2015

Stramtsiddende tøj

TEMA

Hennatatoveringer

Pas på din sommerhud

Kontakteksem og solcreme

Solcreme

Sved og fugt

Det er vigtigt, at du beskytter din hud, når du opholder dig i solen. For meget sol giver nemlig risiko for at udvikle hudkræft. Desværre får nogle mennesker allergi over for indholdsstoffer i solcreme, så de får eksem af at bruge det. Kontakteksem over for solcreme vil typisk vise sig ved rødme, knopper og eventuelt revner i huden. Eksemet sidder de steder på huden, hvor man har smurt sig med solcreme, og det vil klø og kan være smertefuldt, hvis der opstår revner og sår.

Saltvand Er det kontakteksem eller soleksem?

Soleksem og kontakteksem minder meget om hinanden, og symptomere er identiske. Derfor kan det være svært at vide, om det er det ene eller det andet - og hvad er egentlig forskellen?

Smykker

Sol

Parfume

> Ved soleksem kan reaktionen opstå inden for få timer og op til 72 timer efter, man har været i kontakt med solens stråler. Symptomerne på soleksem kommer der, hvor solens stråler rammer. Det vil typisk være på bryst, nakke, ansigt, hænder og fødder. Normalt vil huden falde til ro i løbet af en til to uger, hvis du undgår solen – men reaktionerne kan komme igen år efter år, når huden udsættes for de første solstråler. > Allergisk kontakteksem opstår, når man har været i direkte hudkontakt med det, man ikke kan tåle, og symptomerne vil typisk opstå inden for 18-48 timer. Symptomerne på kontakteksem opstår – ligesom ved soleksem - hver gang, man er i kontakt med det, man ikke kan tåle, og oftest kommer udslættet lige dér, hvor der er hudkontakt med det stof, man ikke kan tåle. Om sommeren kan det fx være stoffer i solcreme eller i tøjet, hvor eventuelle allergifremkaldende stoffer frigives til huden, når man sveder.

Har du mistanke om, at du har udviklet sol- eller kontakteksem, skal du se nøje på, hvad du har udsat huden for.

Spørg din læge til råds, hvis du er i tvivl.

13

Snot or not:

Astma-Allergi Danmark markerede World Asthma Day

I anledning af World Asthma Day den 5. maj rykkede Astma-Allergi Danmark ind på Rådhuspladsen i København med telt og allergifri have. Her inviterede vi indenfor til rådgivning, priktest og lungefunktionsmåling, og det tilbud var der mange, der benyttede sig af.

Tekst: F ie K røy er Dahl foto : C laus Bj ø rn

14

AstmaAllergi · Juli/august 2015

– Det klør helt vildt, griner en ung pige med blåt hår og kigger ned på sin arm. Et langt, smalt stykke tape med numre er klistret på den, og ud for nogle af tallene er huden rød og hævet. Hun har lige fået lavet både priktest og lungefunktionsmå­ ling, og nu venter hun på svarene, mens hendes veninde også bliver testet.

Mange går rundt med ubehandlet astma

Pigerne er to ud af mange, som har lagt vejen forbi Astma-Allergi Danmarks telt og den allergivenlige "pop-up"-have på Rådhuspladsen i København. Anlednin­ gen er World Asthma Day, og med kam­ pagnen Snot or not er Astma-Allergi Dan­ mark taget ud for at møde folk og fortælle og rådgive om pollenallergi og astma.

Hvad mange nemlig ikke ved er, at høfe­ ber – det vil sige symptomer i øjne og næ­ se ¬ kan udvikle sig til astmasymptomer i lungerne. Derfor er der risiko for, at en

del af landets mere end en million allergi­ kere potentielt går rundt med en ube­ handlet astma, som kan give dem både forringet livskvalitet og øget sygefravær.

Inde i teltet står Astma-Allergi Dan­ marks rådgivere klar til at svare på spørgsmål, og tre læger sidder klar med små nåle og pipetter, så de kan teste de besøgende for forskellige allergier. Med sig har de også apparater, der kan måle, hvor god lungefunktion folk har. Er lunge­ funktionen nedsat, kan det nemlig være tegn på astma.

– Puuuuust, pust-pust-pust, lyder det fra et af bordene. Læge og ph.d.-stude‑ rende Howraman Meteran sidder over for en ældre dame. Han hepper højt på hen­ de, for at hun skal puste så hårdt og så længe, hun kan i apparatet. Det skal gø­ res tre gange for at være helt sikker på re­ sultatet. Bagefter får hun lavet en priktest, hvor lægen prikker småbitte huller i hu­ den og putter præparater i med de mest

typiske allergener, som er birk, græs, hest, hund, kat, husstøvmider, gråbynke og efterårets skimmelsvampe. Efter et stykke tid kan man se på hudens reakti­ on, om der eventuelt er allergi over for nogle af allergenerne.

Priktesten fangede nye allergier

Uden for teltet står Astma-Allergi Dan­ marks biolog Karen Rasmussen ved siden af en metalgrøn pollenfælde, som er ma­ gen til den, der fanger pollen i henholds­ vis København og Viborg hver dag i hele pollensæsonen. Den ligner mest af alt et lille rumskib, som er landet i den allergi­ venlige have midt på Rådhuspladsen. I haven kan man nærstudere både magno­ liatræ, blommetræ og fransk bjergfyr, som alle er gode at plante, fordi deres pollen for de flestes vedkommende ikke giver al­ lergi. På jorden ligger mikrokløvergræs, der har samme egenskab, og rundt om­ kring går Astma-Allergi Danmarks medar­

bejdere og deler lommeletter og postkort ud og får samtidig en snak med forbipas­ serende. I løbet af eftermiddagen kommer både tv-vært Lisbeth Østergaard og politi­ ker Mogens Lykketoft forbi teltet for at for at støtte astma- og allergisagen og få lavet en priktest. De får begge to en snak med speciallæge Kirsten Sidenius, som også er med for at rådgive om medicin og be­ handling.

Det samme gør pigen med det blå hår, som nu har fået sine resultater. Sammen kigger de på oversigten over de ting, hun er blevet testet for. Der er både tegn på al­ lergi og astma, som ville have godt af no­ get behandling. Det samme er tilfældet for flere af de andre besøgende, og selvom mange godt ved, at de er allergiske, fan­ ger priktesten også en del nye allergier hos de besøgende i Astma-Allergi Dan­ marks telt på World Asthma Day. Nåede du ikke forbi til en priktest i år, vender vi tilbage næste år!

På World Asthma Day lavede vi priktest og lungefunktionsmåling på folk. Her er resultaterne: Flere end hver tredje af de testede var allergisk over for én eller flere ting.

Flere vidste allerede, at de havde allergi over for fx græs eller birk.

Med priktesten fandt flere personer ud af, at de havde en ny allergi.

Flest var allergisk over for græs efterfulgt af birk, bynke og hund.

Enkelte havde nedsat lungefunktion, som kan være tegn på astma.

> 15

Har du mødt os på de sociale medier?

D

en 5. maj var der dømt Snot or not-kampagne på Rådhus­ pladsen i København, hvor Astma-Allergi Danmark rykkede ind med telt og allergivenlig have, og hvor forbipasserende kunne få rådgivning og få lavet priktest og lungefunktionsmåling.

Dagen igennem rapporterede vi på både Twitter, Instagram og Face­ book for at sætte fokus på, at pollenallergi kan give astma.

Det bedste nys!

Astma-Allergi Danmark bad deres følgere på Instagram om at dele deres bedste allergi-nys, og det kom der mange fine og skøre snapshots ud af. Præmien var en iPhone 6, som gik til de to snottede folk her til venstre.

Video fra dagen:

Besøg www.astmaallergi.dk/snotornot og se små videoer med nogle af de folk, der kom forbi Rådhuspladsen og blev priktestet, heri­ blandt Mogens Lyk­ ketoft og Lisbeth Østergaard. Samme sted kan du også få et kig bag kulisser­ ne og et indtryk fra dagen i den lille film, som vi har klippet sammen.

16

AstmaAllergi · Juli/august 2015

Webredaktøren anbefaler Sophia Andersen Webredaktør

Fødevareallergi? Tjek AstmaAllergi Danmarks nye app!

Døjer du med fødevareallergi, kender du alt til de udfordringer, det kan skabe i hverdagen. Ingredienser som fx mælk, æg eller hvede indgår i mange opskrifter.

Men nu er der godt nyt for fødevareal­ lergikere! Astma-Allergi Danmarks nye app Madallergi hjælper dig nemlig med at finde opskrifter, som lige præcis du kan tåle. Det er en opskrifts-app med over 200 opskrifter – alle udviklet specielt til folk med fødevareallergi. Du finder opskrifter på enkle middagsretter, spændende tilbe­ hør, sprøde brød og lækre kager.

Udover den omfattende opskriftsdata­ base giver app’en dig mulighed for at hen­ te indkøbslisten fra opskrifterne – og til­ passe den efter, hvor mange personer, der spiser med.

Astma-Allergi Danmark står bag app'en,

der er udviklet med støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lotto­ midler. Den er lavet til iPhone og er gratis.

App'en er desuden en del af en under­ visningspakke til folkeskolen i faget mad­ kundskab. Det kan du læse mere om på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside www.astma-allergi.dk/projekt-madallergi.

Download Madallergi ved at scanne QR-koden herunder.

Download app'en ved at scanne koden

Få et nemt overblik over din nældefeber Irriterende kløe og rødt, hævet udslet...

Hvis du har, eller har haft kronisk spon­ tan urticaria, også kaldet nældefeber, kan du sikkert skrive under på, at det er og bliver en belastende hudsygdom. Alle kan få nældefeber, og cirka 15 procent af os får det på et eller andet tidspunkt i livet.

Men nu er der hjælp at hente – i hvert fald når det kommer til at få overblik over din nældefeber.

Den nye app Nældefeber gør det nem­ lig nemmere at danne et helhedsbillede af din hudlidelse. Det er fx brugbart, hvis du skal forklare symptomerne for din læge.

App’en er inddelt i tre dele, hvor du kan dokumentere og følge:

1. Sværhedsgrad: Du kan her dagligt registrere status for din hudlidelse ved på en skala at placere, hvor meget det klør. Du har også mulighed for at tilføje notater og billeder.

2. Indvirkning på livskvalitet: Her kan du ugentligt vurdere din livskvalitet.

3. Udvikling: Denne del giver dig mulighed for at følge status og mønstre i dine indtastninger, og du får overblik over, hvordan nældefeberen påvirker din livskvalitet. Med eksportérfunktionen kan du udskrive og sende dine resultater til din læge eller til eget brug.

Nældefeber-app’en er udarbejdet af medi­ cinalvirksomheden Novartis og er gratis.

Den er kompatibel med iOS samt Android.

17

Island Finland

Norge

Færøerne

Rusland

< Grønland Estland Sverige

Danmark

Storbritannien

Letland Litauen

Polen

Holland Tyskland Belgien Frankrig

Schweiz Østrig

Ungarn Kroatien

Italien Portugal

Ukraine

Tjekkiet

Rumænien Bulgarien

Spanien

Aserbajdsjan Grækenland

Tyrkiet

Forenede Arabiske

Oplev den interaktive udgave af kortet på www.astma-allergi.dk og få mere information om, hvilke produkter der findes i hvert enkelt land.

18

AstmaAllergi · Juli/august 2015

Japan

Kina

Taiwan

Emirater Hong Kong

Hold da helt ferie – med Den Blå Krans

Vidste du, at produkter med Den Blå Krans kan fås i 40 forskellige lande? Så frygt ej – selvom du har glemt den allergimærkede solcreme eller deo derhjemme, er der stadig mulighed for at få en ferie fri for parfume og andre allergifremkaldende stoffer. Se her, hvor i verden du kan finde Den Blå Krans.

Tekst og illustration: Fie Krøy er Dahl

Australien

19

Vi husker politikerne på allergisagen Astma-Allergi Danmark arbejder for, at alle berørt af astma, allergi, høfeber og eksem får en bedre hverdag. Det betyder, at vi også blander os i den politiske debat og gør alt, hvad vi kan, for at sætte fokus på astma og allergi. Her er et lille udpluk af, hvad vi har lavet den seneste tid.

Tekst: Henriette Baun Gautier / foto: Sophia Andersen

Vi priktester politikere på Borgen Allergitestene viste lidt af hvert, da Astma-Allergi Danmark i april 2015 besøgte Christiansborg og lod politikere og ansatte lægge arm til en allergitest og få målt deres lungefunktion. Hver tredje af de testede havde allergi, og knap hver fjerde havde let nedsat lungefunktion. Formålet med besøget var at sætte fokus på behovet for, at astma og allergi bliver prioriteret politisk.

Bred politisk opbakning - men ingen handling

Blandt de fremmødte politikere var der bred opbakning til at gø­ re noget ved områderne astma og allergi, som mere end 1,5 mil­ lioner danskere døjer med. En af politikerne, som blev testet, var Stine Brix (EL), der fik påvist allergi over for græs og gråbynke.

– Vi ved jo, at der ikke er én familie i Danmark, som ikke ken­ der til allergi. Derfor er det et sygdomsområde, som er vigtigt at prioritere højt, sagde Stine Brix, sundhedsordfører fra Enhedsli­ sten, efter sin priktest.

Politiker Morten Marinus (DF) havde ligeledes set frem til Ast­ ma-Allergi Danmarks besøg på Christiansborg, så han kunne fin­ de ud af, om han havde nogle af de typiske allergier.

– Når astma og allergi går ud over den enkeltes livskvalitet og

samfundsøkonomisk kan koste så meget, så er det også noget, vi må tage alvorligt som folketingspolitikere, lød det fra Morten Marinus (DF), hvis priktest ikke viste tegn på allergier.

Behov for ambitiøse allergiplaner

Det glæder Astma-Allergi Danmarks vicedirektør, Anne Holm Hansen, at politikerne bakker op om, at astma og allergi er folke­ sygdomme, der er vigtige at sætte fokus på. Men hun efterlyser stadig ambitiøse allergiplaner for udredning og behandling.

– Der er et kæmpe behov for en målrettet indsats mod allergi, som berører så mange, og som har mange skjulte omkostninger.

Mange af dem ses ikke i sundhedsudgifterne, men ligger som sy­ gefravær og sygetilstedeværelse på arbejde eller sociale udgifter, hvor patienterne er overrepræsenterede på sygedagpenge og kon­ tanthjælp. Vi vil gerne have et sundhedsvæsen, der også priorite­ rer sygdomme med højt sygefravær og lav livskvalitet, siger hun.

Astma-Allergi Danmark planlægger at gentage eventen på Christiansborg for at fastholde politikernes fokus på, at allergi er et stort og voksende problem, der kræver politisk bevågen­ hed.

Politikere, som deltog i priktesten Lone Loklindt (RV) Henrik Høegh (V) Christian Langballe (DF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Morten Marinus (DF)

20

AstmaAllergi · Juli/august 2015

Politisk fokus

Stine Brix (EL) Alex Ahrendtsen (DF) Helle Løvgreen Mølvig (RV) Ida Auken (RV) John Dyrby Paulsen (S)

Fusion af allergicenter går ud over patienterne

Høringssvar

Region Hovedstaden lægger op til, at Allergicenteret på Gentofte Hospital bliver fusioneret med Bispebjerg Hospital. Det vil få konsekvenser for det vigtige samarbejde mellem de lægefaglige specialer, forudser centrets leder.

Astma-Allergi Danmark frygter, det vil gå voldsomt ud over patienterne.

Tekst: F I e K røy er Dahl / foto: pressefoto, gentofte hospital

Allergicentret på Gentofte Hospital står muligvis over for store æn­ dringer. Som en del af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 har Regi­ on Hovedstaden nemlig indskrevet, at Klinik for allergi og resten af Hud- og Allergiafdelingen på Gentofte Hospital bliver flyttet til Bispebjerg Hospital.

Klinik for allergi er kernen i Allergicentret, som er landets stør­ ste og modtager både børn og voksne med komplicerede allergiske lidelser. Allergicentret følger patienten fra barn til voksen, og den­ ne konstruktion har stor betydning for patienterne, understreger Hud- og Allergiafdelingens ledende overlæge Lone Winther. Hun påpeger, at den daglige vidensdeling mellem voksen- og børnelæ­ ger med specialviden inden for allergi samt den fælles uddannelse af læger og sygeplejersker betyder, at kvaliteten af udredning og behandling er i top. Det optimale allergicenter er derfor et sted, hvor patienterne har tilgang til al specialviden på ét og samme ho­ spital, ligesom det er tilfældet på Gentofte Hospital.

– Patienter med allergi kan have symptomer fra flere forskellige

dele af kroppen, fx fra øjne/næse, lunger og hud. Derfor er det vig­ tigt, at de har adgang til ekspertise fra læger med en bred vifte af specialer. Det er blandt andet børnelæger, lungemedicinere, hud­ læger, anæstesiologer og øre-næse-hals-læger, og på Allergicentret er der gennem årene opbygget et fint og vigtigt samarbejde mellem disse mange forskellige specialer, siger Lone Winther.

Flytning er et stort tilbageskridt

Netop adgangen til læger med forskellige specialer på samme ma­ trikel er en af de ting, Astma-Allergi Danmark lægger vægt på i et høringssvar til Region Hovedstaden. I høringssvaret er foreningen stærkt foruroligede over planerne om en flytning af Allergicentret: – De patienter, der kommer på Allergicentret, er de hårdest ramte allergipatienter. De er stærkt afhængige af et velfungerende system, hvor de forskellige specialer er samlet om dem. Den mu­ lighed tager vi fra dem, hvis flytningen bliver en realitet, siger vi­ cedirektør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen. > 21

>

Hun frygter, at flytningen vil gå ud over de nuværende velfun­ gerende behandlingsforløb, der er på Allergicentret, og svække samarbejdet mellem de lægefaglige specialer. Det vil betyde et til­ bageskridt for patienterne, der mister et sammenhængende pa­ tientforløb. De vil igen være tvunget til – ligesom tidligere – at skulle gå til flere specialer spredt omkring i regionen for at få et behandlingstilbud.

Regionen vil spare

Flere andre organisationer og styrelser er ligesom Astma-Allergi Danmark negativt stemt over for idéen om at flytte Hud- og Aller­ giafdelingen og herunder Allergicentret. Eksempelvis frygter LO, at forslaget vil give ringere vilkår for personer med arbejdsbetin­ get sygdom i hud og luftveje, og Danske Dermatologers Organisa­ tion forudser et betydeligt tab af viden. Et af Astma-Allergi Dan­ marks kritikpunkter er også, at der med nedlægningen af det al­ lergologiske speciale i 2004 nu er meget få steder, man som aller­ giker kan få specialistbehandling. Det samme påpeger Forbrugerrådet Tænk i deres høringssvar til forslaget.

– Allergi er de seneste år blevet nedprioriteret, og det stemmer ikke overens med den stigning i antallet af folk med allergi, vi ser.

Vi burde i stedet styrke området og belønne den indsats, som perso­ nalet gør lokalt på hospitalerne for at opretholde en sammenhæn­ gende behandling og udredning – fx som vi ser det på Allergicen­ tret på Gentofte Hospital, mener Anne Holm Hansen og fortsætter: – Besparelsen – sådan ser vi planen – er et klokkeklart eksem­ pel på en region, der vil spare og dermed lægger et helt område ned. Et område, som dækker de hårdest ramte allergipatienter i en region. Allergi er en folkesygdom, og det, patienterne beder om her, er hverken dyr medicin eller lange sygehusophold. Det er at bevare og udvikle på et eksisterende ekstremt velfungerende center, der er lykkedes med at skabe en sund og fornuftig basisbehandling og forskning i verdensklasse for tusindvis af mennesker.

Hud- og Allergiafdelingen, Gentofte Hospital På Hud- og Allergiafdelingen på Gentofte Hospital behandles hudsygdomme og allergi. Afdelingen har cirka 175 ansatte og behandler cirka 55.000 patienter om året. Den er blandt de ti hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden, der forsker mest, og har flere gange modtaget Regionens ”Global Excellence Pris” for kvalitet i patientbehandlingen og for forskning og undervisning i international særklasse.

Både Videnscenter for allergi, som er eksperter i allergi over for kemiske stoffer, samt Klinik for allergi er en del af Allergicentret. Centret har voksenallergologer med yderligere speciale i lungemedicin, dermatologi og anæstesiologi samt børneallergologer direkte tilknyttet til Klinik for allergi. Derudover har Allergicentret samarbejde med allergiinteresserede arbejdsmedicinere, øre-næse-halslæger, øjenlæger og tandlæger. Patienter fra hele Region Hovedstaden modtages til udredning og behandling for alle typer allergisk sygdom, fx anafylaksi, astma, høfeber, lægemiddel- og fødevareallergi samt eksem og allergi over for kemiske stoffer.

Forslag om flytning af Allergicentret på Gentofte Hospital Forslaget om at flytte Allergicentret, som hører under Hudog Allergiafdelingen på Gentofte Hospital, til Bispebjerg Hospital er et ændringsforslag til den oprindelige Hospitalog Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020).

Den endelige beslutning om Hospital- og Psykiatriplan 2020 tages først efter redaktionens deadline. Læs hele Astma-Allergi Danmarks høringssvar på www.astma-allergi.dk/nyheder

Høringssvar

Vi er på vagt for din skyld MEDicintilskud Astma-Allergi Danmark sender løbende hø­ ringssvar til ministerier, kommuner og regioner, fx hvis et nyt lovforslag berører de områder, som vedkommer vores med­ lemmer. Ud over høringssvaret til Region Hovedstaden, som du kan læse om i artiklen på forrige side, har vi også sendt vores bemærkninger til et forslag, som Medicintilskudsnæv­ net har udarbejdet. Det handler om revurdering af tilskuds­ status for medicin mod astma og KOL. I forslaget lægger nævnet op til, at man i fremtiden kun skal kunne få tilskud til de billigste produkter – og kun i nogle tilfælde til andre dyrere produkter. Astma-Allergi Danmarks høringssvar poin­ terer blandt andet, at valget af behandling bør ske på bag­ grund af patientpræferencer, inhalationsteknik – og kun se­ kundært på baggrund af pris.

høfeber Vi har også afgivet høringssvar om ”Den nationale kliniske retningslinje for behandling af høfeber”. Retnings­ linjerne er skabt for at højne og ensarte kvaliteten af behand­ lingen af patienter med høfeber, og målet er at skabe bedre symptomkontrol, patienttilfredshed og bedre langtidsprogno­ se. Det er Astma-Allergi Danmark meget tilfredse med, da ud­ rednings- og behandlingstilbuddene til patienter i dag ofte er mangelfulde og meget afhængige af, hvor i landet man bor. I høringssvaret skriver vi også, at en del patienter desværre ik­ ke kender de forskellige muligheder for behandling og ikke aktivt søger information, hverken hos læge eller apotek. Der­ for er det især vigtigt med en målrettet information om de nye retninglinjer til patienterne.

Læs de to høringssvar i deres fulde længde på vores hjemmeside www.astma-allergi.dk

22

AstmaAllergi · Juli/august 2015

Nyt fra forskningen

Forsker: Nuværende test afslører ikke alle allergier Ph.d.-studie fra Videncenter for Allergi viser, at langt fra alle allergier afsløres med den nuværende test, der bruges til at undersøge kontaktallergi. Derfor bliver mange aldrig ordentlig udredt. Forskeren bag undersøgelsen efterlyser mere fokus på problemet.

Forebyggelse I sit ph.d.-studie om ar­ bejdsbetinget kontaktallergi har forsker Ulrik Fischer Friis fra Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital fundet ud af, at langt fra alle allergier afsløres med den nuværende test, der bruges til at teste for kontaktallergi.

Den omfatter kun 28 forskellige stoffer, og derfor bliver mange aldrig ordentlig udredt.

Ulrik Fisher Friis testede 228 patienter, hvor der var mistanke om arbejdsbetinget kontakteksem, og ud af dem reagerede knap halvdelen allergisk på i alt 132 aller­ gifremkaldende stoffer. Men kun 28 af de stoffer, patienterne reagerede på, indgår i den såkaldte Europæiske Basisserie, som europæiske hudlæger anbefaler, at man som minimum testes med ved mistanke om kontaktallergi.

– Hvis vi kun tester med den Europæiske Basisserie, overser vi rigtig mange allergier.

Hvis en allergi ikke opdages eller først op­ dages sent, risikerer patientens eksem at blive kronisk, og det kan betyde, at patien­ ten er nødt til at skifte job eller i værste til­ fælde helt forlade arbejdsmarkedet, siger Ulrik Fischer Friis til Dagens Medicin.

Vi skal finde alternativer

Ifølge Ulrik Fischer Friis er resultaterne af hans studie en god anledning til at sætte fokus på, at vi skal blive bedre til at fore­ bygge eksem i de udsatte brancher. Det kan fx være ved at bruge bedre værn mod de skadelige stoffer eller ved at finde al­ ternativer til de allergifremkaldende stof­ fer. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at finde erstatninger for dem alle, men på sigt vil den teknologiske udvik­ ling muligvis betyde, at flere og flere pro­ dukter kan udskiftes med andre og min­ dre allergifremkaldende stoffer, vurderer Ulrik Fischer Friis. Han understreger, at det mest optimale ville være, at ingen var i kontakt med allergifremkaldende stoffer, men han er samtidig klar over, at det i praksis er umuligt at nedlægge forbud mod dem alle sammen.

Det er især de "våde erhverv" som fx frisører, kokke og rengøringspersonale, som er i risiko for at udvikle kontaktallergi. Foto: Colourbox

Arbejdsbetinget kontakteksem er dyrt for samfundet

Tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at der årligt anmeldes 2.900 nye tilfælde af ar­ bejdsbetingede hudsygdomme, og det esti­ meres, at udgifterne til behandling løber op i cirka en milliard kroner om året.

Så der kan være god grund til at kigge på nærmere på, hvordan vi kan mindske ar­ bejdsbetinget kontaktallergi.

– Hvis vi bliver bedre til at identificere de allergener, som patienterne reagerer på, og forhindrer, at de er i kontakt med dem på arbejdspladsen og i hjemmet, så kan vi re­ ducere udgifterne kraftigt og undgå, at ekse­ merne udvikler sig til at blive kroniske, siger Ulrik Fischer Friis.

Han påpeger, at der fx kan sættes ind i forhold til at opdatere uddannelsesmateria­

le og sikkerhedsblade på arbejdspladserne, så de ansatte ved, hvordan de skal håndtere de produkter, de arbejder med. Ved en gen­ nemgang fandt Ulrik Fischer Friis nemlig, at sikkerhedsdatabladene i knap en femtedel af tilfældene indeholdt fejl eller mangler, der forhindrede en hurtig og komplet aller­ giudredning.

I undersøgelsen deltog 228 patienterne, som var alle henvist til Klinik for hudsyg­ domme på Gentofte Hospital mellem januar 2010 og august 2011. Ud af dem havde 110 arbejdsbetinget kontakteksem, mens de re­ sterende fik diagnosen irritativ kontaktek­ sem. Det er især ”våde erhverv” som fx fri­ sører, kokke og rengøringspersonale, hvor man er i daglig kontakt med allergener og irritanter, der udgør særlige risikogrupper.

Kilde: Dagens Medicin

23

Tine giver astmaen baghjul Sidste år fik astmatiker Tine Wolff Andersen mulighed for at låne en elcykel. Det har både ændret hendes indstilling til motion og givet hende mere energi. Men vigtigst af alt har det gjort hende mindre angst for at få et astma-anfald.

>

24

AstmaAllergi · Juli/august 2015

Tekst: F ie K røy er Dahl / foto: T homas Pape for Det Økologiske Råd

J

eg sang hele vejen på arbejde den dag! For første gang i lang tid kunne jeg kigge op og se ud over markerne. Jeg havde jo fuldstændig glemt, hvordan det var at nyde en cy­ keltur. Jeg plejer at hænge ind over styret og være helt forpustet på grund af min astma.

Tine Wolff Andersen ler højt, når hun tænker tilbage på den første gang, hun trådte i pedalerne på en elcykel. Det var en ef­ terårsmorgen med blå himmel, og hun havde lige fået det tohju­ lede transportmiddel, som hun skulle låne i en periode for at se, om det var noget for hende. På trods af hendes skeptiske indstil­ ling til elcykler viste det sig, at det var det. Mere end hun nogen­ sinde havde troet.

Der var spindelvæv på cyklen

I sommeren 2014 rekrutterede Det Økologiske Råd forsøgsperso­ ner til en større undersøgelse af elcyklers potentiale til blandt andet at gavne miljøet. Hvis en typisk dansk bilist erstatter de korteste bilture med en elcykel, spares nemlig cirka et ton CO2 per år, og derudover nedbringes støj- og luftforureningen i byer­ ne. Derudover var undersøgelsens formål også at afdække, om elcyklerne kunne aktivere mennesker med fx astma, KOL og gigt og derved forbedre sundheden hos dem.

Sidstnævnte var netop en af årsagerne til, at Tine Wolff An­ dersen blev interesseret i at være med, da hun som medlem af Astma-Allergi Danmark fik nys om projektet. Mange somre har hun nemlig hevet sin almindelige cykel frem for at prøve at køre de ni kilometer, hun har hver vej til arbejde. Men alle gangene er det alligevel endt med, at Tine har startet bilen, fordi den an­ strengende tur virker uoverkommelig for den 48-årige astmatiker.

– Da vi boede i Sønderborg, gik det fint med at cykle, men ef­ ter vi flyttede på landet, kom jeg aldrig i gang. Der kom simpelt­ hen spindelvæv på den gamle cykel! Jeg er bange for at få et ast­ maanfald og stå alene på en tom landevej. Den angst har helt sikkert fyldt mere, end den behøver. Men jeg har haft nogle rigtig dårlige oplevelser med anfald, hvor jeg har tænkt, at min sidste time er kommet, fortæller Tine.

Derfor meldte hun sig til undersøgelsen og blev efterfølgende udvalgt af Det Økologiske Råd til at deltage. I efteråret 2014 an­ kom pakkeposten derfor med en stor kasse til hende og familiens hus på Als. Det batteridrevne blå køretøj, som skulle hjælpe Tine med at generobre landevejen, blev pakket ud. Det var dog ikke uden en vis skepsis, at hun modtog cyklen, der ved hjælp af et genopladeligt batteri og en motor hjælper med at træde i peda­ lerne. >

Kan elcykler forbedre sundheden?

Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af elcyklers potentiale til at fungere som miljørigtig og sundhedsfremmende transport i udvalgte befolkningsgrupper, heriblandt folk med luftvejslidelser, gigt og hjerte-karsygdomme. Undersøgelsen er en del af Trafikstyrelsens projekt ”Elcykler som energieffektivt og miljørigtigt transportmiddel” og er baseret på godt 1.400 detaljerede spørgeskemabesvarelser fra folk inden for målgruppen i hele landet samt en testgruppe af elcyklister. Rapporten om under­søgelsen kan læses på www.ecocouncil.dk

25

” Jeg sang hele vejen på arbejde den dag! For første gang i lang tid kunne jeg kigge op og se ud over markerne. Jeg havde jo fuldstændig glemt, hvordan det var at nyde en cykeltur.”

Tine Wolff Andersen

– Inden jeg fik elcyklen, tænkte jeg, at den kun var for gamle mennesker. Jeg regnede ikke med, at den kunne gøre nogen for­ skel for mig eller ændre min tilgang til motion, siger Tine, som på grund af astmaen aldrig har været den store sportsudøver. Til fester danser hun fx med egne ord altid kun til de langsomme sange, og hun husker tydeligt, da hun som barn fik åndenød på en cykeltur med klassen og måtte hentes i bil. Først i slutningen af sine 20’ere fandt Tine ud af, at det var astma, som var årsag til hendes anstrengte forhold til fysisk aktivitet. Siden da har hun taget medicin hver dag for at holde det i ave.

Mental medicin og ømme lårbasser

Tines første skepsis over for elcykler ændrede sig dog radikalt, da hun selv satte sig i sadlen på en. Visheden om, at cyklen hjalp hende, gav hende en tro på sig selv og på, at hun godt kunne klare distancen, uden at der skete noget ubehageligt.

– Det er jo ren mental medicin. Jeg kunne pludselig nyde na­ turen frem for at være helt gasblå i hovedet. Jeg brugte mine lår­ muskler og fik pulsen op, men jeg havde stadig luft og følte hur­ tigt, at jeg kom i bedre form, fortæller Tine.

Elcyklen betyder også, at hun møder mere frisk på arbejde.

Hun føler samtidig, at hun er mere veloplagt og har lyst til at gå i gang med ting, når hun kommer hjem.

– Jeg har en helt anden energi. Rengøringen behøver ikke længere vente til weekenden. Det giver mig også god samvittig­ hed, fordi jeg har kombineret min transporttid med motion.

Og jo mere hun trådte i pedalerne, des mere forsvandt Tines angst for at få et astma-anfald. Nu går hun tilmed tur hver aften for at få rørt sig endnu mere, og derhjemme laver hun gymna­ stik.

– Der er jo en stor psykologisk faktor forbundet med astma i forhold til, hvad man tør give sig i kast med af fysiske udfoldel­ ser, og elcyklen har helt klart gjort mig modigere. Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan dyrke motion, uden der sker noget. Det har helt klart gjort mig til et gladere menneske, siger Tine.

26

AstmaAllergi · Juli/august 2015

Stod det til hende, burde alle astmatikerehave mulighed for at prøve en elcykel i en kortere eller længere periode.

Spørger man Tine om bagsiderne ved elcyklen, har hun svært ved at komme i tanke om negative aspekter. Den eneste ulempe er måske, at hendes familie er en anelse trætte af at høre på, hvor fantastisk cyklen er. Og da hun spurgte sine to teenagedren­ ge, om ikke de skulle have en at køre til gymnasiet på, var de ved at dø af grin. De ville i hvert fald ikke have sådan en ”mor­ mor-cykel”. Tilsyneladende er de ikke de eneste, som har en for­ udindtaget mening om elcyklen, har Tine opdaget.

– En dag på vej op ad bakke overhalede jeg en rigtig cykelen­ tusiast med sporty tøj og alting. Han råbte ”snyder” efter mig.

Det er nok et meget godt billede på folks opfattelse, tror jeg. Jeg gassede ned og fik en hyggelig snak med ham om, hvad elcyklen gør for mig. Folk tror ikke, man får motion, og det var også min egen opfattelse. Men jeg fik øjnene op for dens muligheder – og når jeg kan, kan andre også.

Elcyklen – noget for dig?

Elcykler fås i mange prisklasser og modeller. De fungerer ved, at et genopladeligt batteri driver en lille motor, som hjælper cyklisten med at træde pedalerne rundt. Cyklen har forskellige niveauer, så man selv kan bestemme, hvor meget hjælp man vil have. Hvor langt man kan køre på en opladning, afhænger af cykelmodel og -indstilling, cyklistens vægt, terræn, vejr og vind. Ifølge loven må elmotoren kun give effekt, når der trædes i pedalerne, og når man kører 25 km/t eller derunder. Det Økologiske Råd anbefaler, at man kører med cykelhjelm på elcykel.

Læs mere om elcykler på Cyklist­forbundets hjemmeside www.cyklistforbundet.dk.

En lille opmuntring I foråret fik Astma-Allergi Danmark mulighed for – med hjælp fra Fondation Juchum – at uddele 100.000 kroner fordelt på et antal legater à 5000 kr. til voksne og børn, som er hårdt ramt af astma, allergi eller eksem. Astma-Allergi Danmark bad de tre allergicentre om at indstille kandidater. Her er tre af dem, som har fået glæde af et legat.

Isabella Jensen 19 år, STX-studerende i Sønderborg – Jeg har haft allergi siden 2008, hvor det langsomt begyndte, først en gang om måneden, så en gang ugentligt og til sidst var det dagligt. Jeg kom så i behandling og får nu sjældent allergiske reaktioner. I starten af forløbet påvirkede det mig en hel del at leve med kronisk nældefeber (allergi), fordi det irriterede min hud konstant i form af kløe og røde, hævede plamager flere steder på kroppen. Ikke nok med, at kløen var irriterende og forstyrrende, det var også enormt frustrerende at gå uden for hjemmet med eksempelvis et rødt hævet ansigt. Heldigvis har jeg nu efter flere års forsøg med diverse antihistaminer fået en behandling, der holder min kroniske nældefeber nede.

Den eneste måde, det påvirker mig nu, er, at jeg skal huske min medicin. Sommetider får jeg dog et tilfælde, hvilket er irriterende, men det er intet op i mod, hvad det var tidligere.

Dina Friis Toft 35 år, ph.d.-studerende – Jeg har haft astma, siden jeg var seks år gammel. I slemme perioder er jeg uarbejdsdygtig. Astmaanfaldene kommer om natten, og dagen går med at indhente søvn. I gode perioder mærker jeg kun ganske lidt til sygdommen og glemmer næsten, at den er der. Uforudsigeligheden omkring, hvornår der er gode og dårlige perioder, gør det dog vanskeligt at planlægge og have kontrol over sygdommen.

– Jeg blev først kontaktet af Allergicenteret på OUH, hvor de spurgte, om jeg var interesseret i at blive indstillet. Allerede her var jeg meget overrasket, men sagde selvfølgelig ja!

Da jeg så kun få dage senere fik endnu en opringning med beskeden om, at jeg var legatmodtager, blev jeg superglad og troede næsten ikke, at det var sandt, for det hele var bare gået så hurtigt.

– Det er en stor gestus og anerkendelse at modtage legatet. Jeg kendte ikke til det på forhånd, men dét at blive indstillet viste mig, at der sidder nogen og tænker på mig og min situation. Den del betyder rigtig meget. Jeg var meget overrasket. For mig har legater været noget, man søgte, når man skulle rejse i forbindelse med studier. Så dét at blive indstillet til legat på grund af en lidelse var overraskende, men også en stor anderkendelse af, at sygdom kan have betydning for ens hverdag, selv om det ofte forbliver usynligt for andre.

– Det betyder vildt meget at have modtaget legatet! Jeg er meget stolt og beæret over det, og jeg anser det som et "plaster på såret" efter mange år med kronisk sygdom. Lige nu står pengene på kontoen som en del af min opsparing til senere studier. Derudover er det jo en kæmpe hjælp til at kunne betale medicin i fremtiden, hvilket jo er en dyr post, især for en studerende på SU.

– Pengene fra legatet var faktisk brugt, før de kom. Et par dage forinden havde vi købt en ny madras for at komme husstøvmider til livs, så det blev et flot tilskud, som kunne linkes direkte til min astma.

Villum Olsen 4 år og går i børnehave – Villum havde som helt lille børneeksem, og da han var cirka seks måneder gammel, blev han henvist til allergiafdelingen på Odense Universitets Hospital, hvor vi fandt ud af, at han har en voldsom fødevareallergi. Det betyder, at der er mange restriktioner og forbehold, som vi er nødt til at tage i dagligdagen.

– I hverdagen betyder Villums allergi, at han altid skal have en adrenalinpen med sig, og det er vigtigt, at de voksne omkring ham kender til hans allergi. De skal vide, hvor alvorligt

det er, og hvordan de skal reagere, hvis han spiser noget, han ikke kan tåle. I børnehaven er der taget nogle forholdsregler, der gør, at Villum kan indgå i dagligdagen på lige fod med de andre børn. Der er blandt andet bevilliget ekstra støtte til de situationer, der involverer mad, hvor han altid spiser sin egen mad med en pædagog ved sin side.

– Jo ældre Villum er blevet, jo større forståelse har han selv fået for sin allergi, og han er blevet rigtig god til at spørge, om det er noget han kan tåle, inden han spiser det. Men han er selvfølgelig stadigvæk alt for lille til at have ansvaret for, hvad han spiser, og til at vi-

de præcis hvor alvorligt det er, hvis han får noget, han ikke kan tåle. Det betyder selvfølgelig, at der er ekstra udfordringer i forhold til de situationer, hvor vi ikke er sammen med Villum.

– Vi blev rigtig glade for at modtage legatet.

Det er dejligt med opmærksomhed på den særlige situation, vi er i som familie, og at få mulighed for at forsøde tilværelsen for vores søn, som har stået en del igennem. Det sætter vi stor pris på. Pengene skal bruges til ferie og oplevelser, og forhåbentligt til en allergivenlig is eller to i sommervarmen.

27

Spørg rådgivningen Kontakt os på to måder Du kan enten ringe til os mandag til fredag mellem kl. 9-12 og onsdag mellem kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er helt gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du bruge vores Net-Rådgivning. Send en mail til os via www.astma-allergi.dk/raadgivning med dit spørgsmål og dit medlemsnummer – så svarer vi dig inden fem hverdage og ofte før.

Betina Hjorth

Ernærings- og husholdningsøkonom

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

Dorte Sørensen

Sygeplejerske

Karen Rasmussen Biolog

Til World Asthma Day den 5. maj på Rådhuspladsen kunne man gå en tur i Astma-Allergi Danmarks allergifri have, hvor plænen i dagens anledning var iblandet mikrokløver, der ikke blomstrer og derfor ikke spreder pollen. Foto: Claus Bjørn

Kan jeg få en plæne uden pollen? ?

Kære Rådgivning.

Mine børn er allergiske over for græspollen. Hvad kan vi gøre for at undgå pollen fra fx vores græsplæne?

Venlig hilsen Line B., Skive

Hej Line.

Det er svært helt at undgå pollen fra græs i haven, men der findes nogle gode råd, når man ønsker at tage hensyn til allergi. Man kan blandt andet forhindre græsset i at blomstre ved at slå plænen ofte. Men vær opmærksom på, at saften fra nyklippet græs også kan give symptomer på høfeber og eksem, fordi plantesaften indeholder de samme allergener som græspollen. Derfor er

28

AstmaAllergi · Juli/august 2015

det bedst at klippe græsset, når børnene er inden døre. Samtidig bør du sørge for, at det afslåede græs bliver fjernet.

I alle græsarealer indgår der forskellige græsarter, hvor nogle er bedre til at producere pollen end andre. En-årig rapgræs er en almindelig art, som nemt kan sprede sig og etableres på bare pletter, fordi den er i stand til at blomstre og sætte frø, selvom den bliver slået jævnligt. For at mindske spredningen af en-årig rapgræs og dens pollen kan det være en god ide at efterså græsplænen med en blanding af mikrokløver eller skudtætte græsser. Mikrokløver er et godt alternativ til græs, fordi den tilhører ærteblomstfamilien. Derfor giver mikrokløver ikke problemer med

pollen for græsallergikere. Mikrokløver har desuden de fordele, at det er mere tolerant over for tørke og derfor kan være med til at holde plænen grøn henover en varm og tør sommer, hvor "almindeligt" græs ellers vil visne.

Tilmed har mikrokløver nogle rodknolde, som indeholder gavnlige bakterier, der kan omdanne luftens kvælstof til gødning – til gavn for både græs og kløver – og som er med til at holde

plænen fri for uønsket ukrudt.

For at få en mere allergivenlig have kan man også omlægge eller erstatte dele af græsplænen med rabatter, bede og stenbelægninger med krukker for at undgå græspollen. Der er heldigvis stadig masser af planter at vælge imellem, selvom man er nødt til at tage hensyn til allergi.

Mange hilsner Karen Rasmussen, biolog

Tilmeld dig nyhedsbrevet ved at scanne koden

Hvad skal jeg gøre ved min hoste?

Hej Rådgivning.

Jeg skriver til jer, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre.

Min praktiserende læge siger, at han har givet op og ikke ved, hvad han skal stille op med mig længere.

Jeg har hostet i over et år, og røntgenbilledet af mine lunger et normalt. For et halvt år siden prøvede jeg at få en kur med noget astmamedicin, som jeg skulle inhalere – det hjalp vist en lille smule. Jeg har også forsøgt mig med hostesaft og nogle slimløsende piller, dog uden virkning.

Jeg bliver frygtelig træt, når jeg hoster både dag og nat – og det er noget frustrerende at være opgivet af systemet, når jeg har det dårligt.

Har I et forslag til, hvad jeg skal gøre?

Med venlig hilsen Bjarne

Kære Bjarne Mange tak for dit spørgsmål.

Det er meget forståeligt, at du er træt, når du hoster døgnet rundt. Hoste kan være et symptom på mange sygdomme, og man bør ikke hoste i så lang en periode, uden man bliver undersøgt yderligere. Derfor er det rigtig godt, at du ikke har affundet dig med symptomerne, men har kontaktet os med henblik på rådgivning.

Det kan godt være, at din praktiserende læge ikke ved, hvordan han kan hjælpe dig.

Men jeg vil kraftigt råde dig til at tale med ham om en henvisning til en speciallæge i lungemedicin, der kan varetage den videre udredning og eventuelle behandling. Din læge kan udskrive henvisningen til en privatpraktiserende speciallæge eller henvise dig direkte til et lungemedicinsk ambulatorium på et sygehus.

Har du yderligere spørgsmål, er du altid meget velkommen til at ringe til vores gratis rådgivning på tlf. 43 43 42 99.

Mange hilsner Christine Højer Eriksen

Du: - er mellem 9 og 17 år og har astma, allergi eller eksem - kan glæde dig til 12 dage fyldt med idræt og fysisk aktivitet - lærer at mestre din astma i alle situationer Vi: - tilbyder dig en kanon friluftslejr med aktivt samvær med 60-70 andre piger/drenge som dig selv og med 25-30 voksne frivillige ledere - tilbyder dig vejledning og støtte i medicinindtagelse og vejtrækningsøvelser ved astmasygeplejerske og fysioterapeut - tilbyder dig en velfungerende lejr med faste rammer og tryghed døgnet rundt og under alle aktiviteter Aldersopdelte lejre: 10 til og med 12 år: 21. juli - 1. aug.

13 til og med 15 år: 21. juli - 1. aug.

15 til og med 17 år: 21. juli - 1. aug.

Afslappende og samtidig lærerigt Under sommerkurset modtager du praktisk undervisning på en meget utvungen måde. Vi lægger stor vægt på, at du lærer den rigtige vejrtrækningsteknik og at omgås medicinen på en ansvarlig måde.

Vi går målrettet efter en lunge- og konditionsforbedring og en mestring af eksem.

Du er her sammen med ligestillede på din egen alder, der også lærer at beherske deres astma. Målet er, at du kommer hjem rig på oplevelser, erfaringer og en masse gode venner.

Veluddannede voksne arbejder som frivillige under ansvar af en specielt uddannet lejr ledelse, og der er hjælp fra professionelle kræfter: Astmasygeplejerske, fysioterapeut, idrætspædagog, kok og mange sjove ledere, der arbejder tæt sammen med lejrledelsen.

Tilmelding: Luftballonen Fædresmindevej 4, 5250 Odense SV Tlf. 66174429 / 40633552 Skriv til info@luftballonen.dk, eller find ansøgningsskema på www.luftballonen.dk

Foto: Colourbox

?

Kom på sommerlejr 2015

En anderledes ferie? Søg stilling som leder!

29

Kender du pollentypen?

30

meget lidt genereT

medium genereT

27procent

38 procent

Måske er du ikke så hårdt ramt, eller også får du den rette behandling. Fortsæt den gode stil, og prøv eventuelt AstmaAllergi Danmarks gode råd til at omgås din pollenallergi i hverdagen. Det kan dog også være, at du bare har lært at leve med dine symptomerne – og så er der måske alligevel plads til forbedring. Tag en snak med din læge, om du nu også får den optimale behandling.

Hvis du oplever symptomer, selvom du tager din høfebermedicin, kan din behandling muligvis optimeres. Måske bruger du ikke den rette kombination af medicin, eller også anvender du de forkerte præparater i forhold til dine symptomer. Tal med din læge om, hvad du kan gøre for at få det bedre. Måske er der yderligere hjælp at hente i Astma-Allergi Danmarks gode råd her på siden. Det kan også være, du udelukkende benytter dig af rådene, men har brug for at supplere med medicin.

AstmaAllergi · Juli/august 2015

Ifølge Astma-Allergi Danmarks undersøgelse af pollensæsonen 2014 er hver tredje pollenallergiker betydeligt generet af deres sygdom*. Det svarer til, at cirka 370.000 danskere døjer med betydelige gener fra deres pollenallergi. Og selvom du føler, at der er styr på allergien, er der måske plads til forbedring. Se nedenfor, hvilken pollentype du er – og få tip til at få det (endnu) bedre.

Tekst: B etina H jorth / illustration : Fie Krøy er Dahl

* Typerne er baseret på svar fra 1215 pollenallergikere, som deltog i Astma-Allergi Danmarks store undersøgelse af pollensæsonen 2014. De blev blandt andet spurgt om, hvor generede de er af deres pollenallergi på en skala fra 1 til 5. I alt deltog over 5000 i den samlede undersøgelsen.

Udpluk af Astma-Allergi Danmarks gode råd – læs mere på www.astma-allergi.dk/ goderaadompollen • Undgå eller begræns udendørsaktiviteter såsom idræt, hvis du får svære symptomer.

• Mindsk pollen i øjnene ved at bruge solbriller.

• Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng.

meget genereT

35 procent Er du meget plaget af dine symptomer i sæsonen, skyldes det måske, at du slet ikke tager medicin, at du anvender den forkert eller tager det forkerte præparat. Det kan også være, at du har brug for både at tage medicin og at gøre en ekstra indsats - fx ved at følge Astma-Allergi Danmarks gode råd til at minimere pollenallergi i hverdagen. Måske har du endda flere allergier, end du lige troede – så under alle omstændigheder er det fornuftigt at tage en snak med lægen om behandlingen, så pollensæsonen ikke slår dig helt ud.

• Gør grundigt rent en gang om ugen. Så fjerner du de pollen, der sidder i støvet.

• Sørg for at få luftet ud, så du får et godt indeklima, men undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der normalt er flest pollen i luften.

• Pollen kan sætte sig i tøj, der bliver tørret udendørs.

Brug hellere tørreloft eller -kælder. Alternativt tørretumbler i pollensæsonen.

• Brug eventuelt en pollenmaske, så du ikke indånder luft med pollen.

31

Mad med Merete Fødevareallergiker Merete Mortensen interesserer sig passioneret for mad og har gennem mange år været frivillig madskribent for Astma-Allergi Danmark.

Kom med forslag, ris og ros til Merete ved at skrive til blad@astma-allergi.dk.

Merete Mortensen

Madskribent og allergiker

Det ultimative hvedefri brød foto : Colourbox

Alle, som eksperimenterer med at bage med alternative melsorter, har erfaret, at det er rigtig svært at lave et brød, som smager godt - både som friskbagt og i de efterfølgende dage.

Jeg har igennem årene prøvet mange forskellige melsorter og mix af melsorter, og heldigvis kommer der hele tiden nye på markedet, blandt andet takket være den nye ”trend”, der siger, at hvede/gluten kan være hård kost for maven.

Firmaet Bauckhof har begået en mel­ blanding, jeg er meget begejstret for. Den hedder ”Bauckhof Glutenfreies Haferbrot Backmischung Vollkorn”. Hovedbestan­ den er havre, og følger du opskriften bag på pakken, får du et brød med rigtig god smag, konsistens og holdbarhed.

Når du alligevel er i gang, så prøv også

32

AstmaAllergi · Juli/august 2015

at eksperimentere med størrelserne på brødene. Prøv fx at lave små brød (skole­ brød), som er velegnede til madpakker og lignende. Jeg bager dem ved 200 grader i 30 min. For at gøre dem ekstra bløde kan du tilsætte en smule revet æble.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at op­ skrifterne på fx Bauckhofs brødblanding er grundopskrifter, hvor man som nævnt kan eksperimentere med størrelserne, men også – alt efter temperament – med at tilsætte forskellige smagsgivere. Det kan fx være tørret frugt, nødder, mandler eller et drys kerner fra en pose med ”stenalder­ mix”. Og her i sommerperioden: selvfølge­ lig friske krydderurter. Det giver brødet en himmelsk smag.

For at lette mig selv i hverdagen skærer jeg brødet i skiver og kommer dem i fryse­

ren eller køleskab. Kan du ikke skaffe Bauckhof-melet i dine lokale butikker, kan du kontakte Allergikost A/S på tlf. 44 24 44 88, som gerne sender ud. Melet findes også i en grovere og en finere udgave.

Lige så heldig var jeg ikke med Fiber­ kagemix fra Urtekram. Opskrifterne på po­ sen manglede gær, som jo er en rimelig vigtig ingrediens, og der var uoverens­ stemmelse mellem melmængderne angivet på posen og på hjemmesiden. Jeg kontak­ tede firmaet, som fortalte, at de var be­ kendt med fejlen, som nu er rettet, men at man i øvrigt ikke fandt anledning til at sætte nye labels på de poser, som er i bu­ tikkerne. Så vær opmærksom på det.

Skriv endelig, hvis du har gode brødop­ skrifter på blad@astma-allergi.dk

Chokolade /appelsin kage

TIP

uden hvede, mælk og æg

Små arabiske frikadeller – gode til madpakken

100 g mælkefri margarine 80 g sukker 2 spsk kraftig kakao (70 %) 1 økologisk appelsin 2 tsk vaniljesukker eller bedre: kornene fra en stang vanilje 3 tsk bagepulver 2 dl mel, du kan tåle 1 dl fintmalet kokosmel 1-2 dl rismælk

800 g hakket lammekød 1 løg 1 tsk kanel 1 tsk spidskommen 6 spsk friskhakket persille 2 spsk stødt koriander ¼ tsk cayennepeber 1 tsk salt Olie til stegning

> Sådan gør du: Margarine og sukker pi-

> Sådan gør du: Løget rives fint og

skes godt sammen. Tilsæt reven appelsinskal og vaniljekorn. Appelsinkødet skæres i små stykker og tilsættes sammen med de tørre ingredienser. Husk at skære alt det hvide fra, inden du skærer frugtkødet i stykker. Rismælk tilsættes efter behov, alt efter hvor tørt melet måtte være. Dejen kommes i en smurt tærteform og bages ved 200 grader i cirka 25 min. Denne kage kan holde sig frisk og blød i flere dage. Serveres pyntet med friske bær af enhver slags.

uden hvede, mælk og æg

blandes med urter og krydderier. Kødet røres grundigt i. Det hele blandes godt og står og trækker i en halv time. Herefter formes kødet til små frikadeller, som steges i olie ved svag varme, til de er færdige.

> Tilbehør: Spiser man dem til middag,

er de arabiske deller gode med en raita, som egentlig stammer fra Indien, men i mange tilfælde også fungerer til det arabiske køkken. Den nedenstående opskrift er lånt af Brødrene Price på dr.dk.

Skolebrød/flüteboller – perfekte til madpakken

Frisk raita

uden hvede, mælk og æg

5-6 dl drænet, laktosefri yoghurt 1 spsk finthakket mynte 1 spsk finthakket koriander En halv spsk finthakket grøn chili – uden kerner Lidt limesaft 2-3 modne tomater En halv agurk

3½ dl vand 3 tsk bagepulver 2½ dl hel hirse 230 g mel, du kan tåle 50 g hørfrø 5 spsk kartoffelmel 1½ gulerod 1 tsk salt

> Sådan gør du: Hirsen gives et opkog i

rigeligt vand og henstår 10 - 15 minutter med låg på. Imens blandes de øvrige ingredienser. Den kogte hirse skylles i en sigte under rindende koldt vand, således at det "slimede" skylles af. Hirsen afdryppes godt og tilsættes de øvrige ingredienser.

Herefter tilsættes vandet, så dejen fremstår som en tyk sandkagedej, og den formes med en spiseske til frikadellestørrelse og sættes på bageplade. Pynt fx med friske krydderurter. Bages ved 200 grader midt i ovnen i cirka 20 min.

uden hvede og æg

> Sådan gør du: Dræn yoghurten ved at hælde 7 til 8 dl. yoghurt i et viskestykke, der er lagt i en si. Lad den smide væsken i løbet af et par timer. Flæk agurken og fjern kernerne. Skær den i mindre tern og salt dem. Skær tomaterne i mindre stykker og salt også dem. Rør yoghurten op med urterne, den grønne chili samt godt med salt og peber – eventuelt også lidt sukker. Smag til med limesaften. Kom tomater og agurker i (eller vælg selv nogle grøntsager, du kan tåle). Lad den stå køligt i en times tid, så smagen når at sætte sig. Velbekomme!

33

Lokalnyt og fra medlem til medlem Lokalnyt Nyt fra Astma-Allergi Nordsjælland Sundhed i sommerlandet I samarbejde med Hjerteforeningen og Diabetesforeningen drager vi igen ud i sommerlandet i Gribskov Kommune. Vi stiller vores pavillon op på torve og markedspladser og tilbyder forskellige sundhedstjek som fx lungefunktionsmåling, blodtryk, blodsukker m.m.

Alle foreninger medbringer relevant materiale. Vi er startet, og vores rute kan ses på vores hjemmeside www.astma-nordsj.dk.

Allerød og Frederiksværk Lungecafé holder sommerferie, og åbner igen til september. Vi er igang med at planlægge flere spændende arrangementer, så følg med på vores hjemmeside.

Mere info: Ingelise Biering på 2biering@mail.dk/tlf. 21 68 07 41.

HUSK at med en

smartphone kan du bruge app’en MobilePay til at støtte Astma-Allergi Danmarks arbejde for astma- allergisagen.

Fra medlem til medlem Astma-Allergi Sydvestjylland Tur til Legoland 19. september Søndag d. 19. september 2015 inviterer foreningen medlemmer billigt med til Legoland. Billetterne sælges for 130 kr. stk. Børn fra 0-2 år er gratis. Denne dag er der septembershows på eventområdet i Legoland. Se mere herom på www.legoland.dk.

Tilmelding: Hvis du er interesseret i billetter, så send et brev med frankeret svarkuvert til Laila Sønderup, Skrænten 12, 6670 Holsted senest den 23. august.

Skriv dit medlemsnummer, navn, adresse, telefonnummer og hvor mange billetter, du ønsker.

Billetterne sendes, når vi har modtaget din indbetaling på regnr 9694, kontonr. 1341952.

Ferie ved havet i Ebeltoft Nybygget sommerhus ”Toppen” fra 2015, som ligger i rolige omgivelser på en ugeneret 1200 m2 stor grund, udlejes. Sommerhuset er højt beliggende med udsigt over området, og efter en kort gåtur er man ved vandet og en dejlig badestrand. Huset har sammenhængende køkken, alrum og stue. Herudover er der bryggers, badeværelse, tre værelser og to hemse. 70 m2 stor terrasse med havemøbler, solvogne og gasgrill samt en stor græsplæne til boldspil mv. Max. 6 personer. Fra 4.500 kr. pr. uge.

Se mere på www.voressommerhus.dk. Tlf. 86 98 09 95/40 88 22 30 eller mmp@post5.tele.dk.

AstmaAllergi · Juli/august 2015

Penthouse i Alanya Lækker penthouse-lejlighed i Alanya, Tyrkiet med fabelagtig udsigt til vand og bjerge til leje. Ingen dyr/tæpper, 200 m2 på to etager. tre soveværelser, syv sovepladser, tagterrasse og balkoner plus stor pool. Tæt på indkøb, restauranter, offentlig transport. Leje 4500 kr. / uge plus strøm (2 kr./kwh).

Kontakt Henrik på tlf. 20 96 93 93 for yderligere info/billeder.

Stress af på Ærø Nyistandsat og røgfri lejlighed til leje i Søby Ærø, 200 meter fra færgen, tæt på strand, indkøb og gratis busser til hele øen. Færgen sejler både fra Faaborg på Sydfyn og Fynhav på Als, begge direkte til Søby. Til 2 voksne + 2 mindre børn, eller 3 voksne. Adgang til skøn have. Fra 1.700/uge. Ring 60 60 80 11.

Sommerhus syd for Skagen Sommerhus på 77 m2 med tre soverum og seks sengepladser til leje. 30 km. syd for Skagen ved Bratten Strand og 10 km. nord for Frederikshavn. Mange mulig­ heder for oplevelser og dagsture i området. Kun tre minutters gang til strand med blå flag. Dejlig stor terrasse både for og bag på huset.

Huset har alle moderne bekvem

34

meligheder, er røg- og husdyrfrit og har trægulv/flisegulv overalt.

Pris i perioden 1/9 til 1/12: 2500 kr. pr. uge + forbrug eller torsdag til søndag 1700 kr. + forbrug.

For yderligere oplysninger, se astma- allergi ferie.dk eller kontakt Jesper på tlf. 42 12 75 49.

Lejlighed i Tyrkiet Lækker tre-værelses villalejlighed i Alanya Kestel med god havudsigt i rolige omgivelser langtidsudlejes til ældre ægtepar (min. 2-3 måneder)over vinter/forår (1000 kr./uge ex. strøm). Ingen dyr/tæpper eller røg. Send en sms på 20 96 93 93 eller skriv til hte60@hotmail.com for mere info og billeder.

Også korttidsleje over sommeren.

Hold ferie i Benalmádena Pueblo i Spanien Forår og efterår: Lejlighed 2 personer Lejlighed 4 personer Lejlighed 6 personer

1.000,1.300,1.700,-

Fra 100 0,per uge

Højsæson (skoleferier): Lejlighed 2 personer 1.500,Lejlighed 4 personer 2.300,Lejlighed 6 personer 2.700,Se mere på www.astma-allergiferie.dk, eller ring til Christina Christensen på telefon 43 43 59 11.

BLIV ERHVERVSMEDLEM

Priserne er eksklusiv rengøring, håndklæder og linned.

Støt astma-allergisagen med et erhvervsmedlemskab At være erhvervsmedlem betyder, at I i din virksomhed nu også kan melde jer ind og dermed være med til at støtte astma- og allergisagen.

Erhvervsmedlemskabet er et partnerskab for fremtiden. Som erhvervsmedlem er du med til at sætte fokus på astma, allergi og andre overfølsomhedssygdomme, der allerede i dag påvirker cirka 1,5 millioner danskere, eller hver femte i din virksomhed. Tallet er desværre stigende, og særligt børn, unge og udsatte erhvervsaktive bliver ramt.

Som tak fordi I støtter vores arbejde, modtager I en række fordele, og med en støttewebknap på jeres hjemmeside, Facebook, autosignatur eller intranet viser I, at I støtter kampen mod allergi. Det er en nem og enkelt måde at fortælle, at I er med til at gøre en forskel. Det mindste beløb, man kan støtte med, er 5000 kr. om året.

Læs mere om erhvervsmedlemskab på www.astma-allergi.dk/blivmedlem/erhvervsmedlemskab, eller kontakte vicedirektør Anne Holm Hansen, tlf. 43 22 16 64 / ahh@astmaallergi.dk

Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

AstmaAllergi JULI/AUGUST 2015

Ta’ med Astma-Allergi Danmark på kursus

Foto: Lalandia Rødby

Man lærer bedst, når man har det sjovt. Derfor afholder vi i år vores familiekursus om allergi, astma, høfeber og eksem i Lalandia i Rødby. Så pak tasken med godt humør, og forbered jer på et par lærerige dage.

Familiekursus om allergi, astma, høfeber og eksem Familiekurset er for familier med børn mellem 0-18 år, hvoraf et eller flere af børnene har allergi, astma høfeber og/ eller eksem. Søskende i samme aldersgruppe er naturligvis velkomne. Kurset koster 700 kr. pr. familie.

Tilmeldi ng www.as på tma allergi.d k/ kurser

STED: Lalandia i Rødby.

Indkvartering i feriehytter med egen forplejning.

TID: Den 30. okt - 1. nov 2015