AstmaAllergi-bladet #4 2019

Page 1

AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

NR. 4 – AUGUST/SEPTEMBER 2019

TEMA

EN HVER DA A N A F Y L G MED AKSI

Signe er blevet hentet af ambulancen 21 gange

18

ALLERGI:

Bliv klogere på myterne

20

HØFEBER:

Fuldt hus til høfeberskolerne

22

LUFTBÅREN KONTAKTEKSEM:

Når malingen giver allergi


Ny fugtplejeserie til tør og sårbar hud Allergivenlig fugtplejeserie.

Testet og udviklet af dansk anerkendt hudlæge.

0% parfume eller farvestoffer.

Styrker hudens naturlige barriere og holder huden blød, smidig og sund.

Alle ingredienser har kendt og dokumenteret effekt. Overskuelig serie med et produkt til ethvert behov.

Nøje sammensat af de mest effektive fugtgivere.

NYHED

Du kan få gode råd fra hudlæge Uffe Koppelhus, se vores film om sårbar hud og læse mere om MDerma på: www.mderma.dk. @MDERMA.DK |

@MDERMA_DANMARK

MDerma fås i Matas, på matas.dk, mderma.dk og på apotekerne.


Allergisk shock skal tages alvorligt Hvert år rammes cirka 150 danskere af et allergisk shock, en alvorlig tilstand, som kan blive udløst af alt fra fødevarer til lægemidler og insektgift, og som er potentielt dødbringende, hvis ikke du får behandling hurtigst muligt. I denne udgave af bladet kan du blandt andet møde Signe, der er gået i allergisk shock 22 gange og stadig ikke ved præcist, hvad der trigger hendes allergi. Siden Allergologi-uddannelsen blev nedlagt i 2004, har vi hos Astma-Allergi Danmark haft

som mærkesag, at netop fagområdeuddannelse i allergi skulle prioriteres og formaliseres, for der er et kæmpe behov for allergilæger til de tusindvis af danskere, der har astma og allergi og i særlig grad de mennesker, der har livstruende allergi. Med en ny regering i spil håber vi, at allergi og astma får den nødvendige prioritering, og at de løfter, som politikerne gav før valget og den proces, der er påbegyndt i den tværregionale taskforce, fortsætter og bliver til konkret handling til gavn for patienterne.

Der er rigtigt mange mennesker, som lever med stor risiko for pludselig at få en livs­ truende allergisk reaktion. Den angst og de begrænsninger, som det medfører, har stor indflydelse på den enkeltes hverdag og livskvalitet. Hos Astma-Allergi Danmark mener vi, at det skal tages alvorligt på den politiske scene. For glemmer du, så husker vi. Jesper Mortensen, formand

TEMA: Anafylaksi 8 Signe blevet hentet af ambulancen 21 gange

indhold

11 N år anafylaksi altid har været en del af livet 12 Bag om anafylaksi 14 Hvad sker der i kroppen ved anafylaksi?

AstmaAllergi • NR. 4 • AUGUST/SEPTEMBER 2019

ARTIKLER

16 Det årlige landsmøde hos Astma- Allergi Danmark

TEMA

Side 8 24-årige Signe er gået i anafylaktisk shock 22 gange, og hun er stadig ikke udredt.

18 B liv klogere på de vildeste myter om allergi

EN HVERDAG MED ANAFYLAKSI

20 S parring, spørgsmål og ny viden var i fokus til Astma-Allergi Danmarks Høfeberskoler for unge og voksne.

Side 11

22 L uftbåren kontaktallergi: Når malingen giver allergi

Mads har levet hele sit liv med astma, allergi og anafylaksi. Læs hans historie her.

25 Giver binyrebarkhormon diabetes? 30 B liv klogere på de allergifremkaldende svampesporer F OTO : SOFIE M AT HI

LDE

Side 14

MU

Hvad sker der egentlig i din krop, når det anafylaktiske shock rammer?

FASTE SIDER

4 Kort og godt 6 Siden sidst 22 Nyt fra forskningen

NK

26 Spørg Rådgivningen 32 Opskrifter: Skønne vafler 34 Lokalnyt og fra medlem til medlem

Forsidefoto: Sofie Mathilde Munk AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Nya Vecht blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Pure Print Design Dorte Kayser, OTW A/S

Annoncer Heidi Franke, DG Media Tlf. 33 70 76 35/ heidi.franke@dgmedia.dk AstmaAllergi nr. 4 AUGUST/SEPTEMBER 2019. Oplag: 14.000. AstmaAllergi-bladet ud­ kommer seks gange årligt.

Næste blad 5/2019 udkommer 9. oktober. Deadline er ultimo september. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutra-

liseret ved at støtte klima­ projekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet primo juni 2019. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra

Astma-Allergi Danmark og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

3


Kort og godt Gå væk, hveps ALLERGI: For de mange hvepseallergikere var sidste sommer en udfordring. Det var nemlig en regulær hvepsesommer, og selvom det forhåbentlig ikke bliver lige så slemt i år, er det stadig en god idé at tage sine forholdsregler overfor de stikkende, summende og stribede hvepse. Hen mod slutningen af august og i starten af september bliver hvepsene mere aggressive og nærgående og kan finde på at stikke umotiveret og uden varsel. Hvis du skulle komme i nærkontakt med en pågående hveps, er det bedst at forholde sig i ro, lukke munden og lade være med at vifte med armene. Astma-Allergi Danmark har bedt naturvejleder Stephan Springborg fra Naturstyrelsen om at give sine bedste råd til at undgå hvepse: • Undlad at bruge parfume • Hav ikke stearinlys ved bordet udendørs. De udleder kulilte, hvilke t gør hvepsene mere aggressive • Anbring gerne en skål med sukker eller andet sødt langt væk fra, hvor du sidder som afledning • Lad være med at spise dessert og andre søde sager udendørs i hvepsenes aggressive periode

50.000 Så mange danskere har allergi over for gift fra bier eller hvepse.

FOTO: MARIA HOLM

Det årlige landsmøde LANDSMØDE: Astma-Allergi Danmark afholdt det årlige lands­ møde d. 25. maj. Her gjorde medlemmerne status for året, der gik 2018. Formand Jesper Mortensen aflagde formandsberetning om de mange positive resultater på aktivitetssiden, det politiske arbejde samt medlemsindsatsen. Desuden var der valg til bestyrelsen, hvor der blev valgt et nyt bestyrelsesmedlem ind i bestyrelsen, efter at Connie Søborg Hansen valgte at trække sig. Den nuværende bestyrelse består af formand Jesper Mortensen, næstformand Dan Pedersen og bestyrelsesmedlemmer, Hanne Sylvest Hansen, Michael Stanley Nielsen, Finn Wehner, Louise Steen samt Helle Røssel, der var forhindret i at deltage på landsmødet

4

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2019

Skolestart med astma ASTMA & ALLERGI: At starte i skole er en stor ting både for store og små i familien. Selvom langt de fleste børn med astma eller allergi oplever skiftet fra børnehave til skolen uden store problemer, kan det være en bekymring hos mange forældre. Overordnet bør alle voksne, der har kontakt med barnet, vide, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, hvornår der skal reageres, og hvordan der skal handles.

Før skolestart Før barnet begynder i skole, vil det være rigtig godt med et møde med den kommende skole og SFO. Det vil være optimalt, hvis klasselæreren, kontaktpædagogen og skolens sundhedsplejerske deltager. På mødet skal forældrene fortælle om, hvad det er for nogle sygdomme, som barnet har, og hvordan det præger barnets hverdag. Forældrene skal informere, hvrovidt der er særlige

Bliv klogere på naturen ASTMA: Skal du på udflugt i naturen og kigge på planter, så er PlanteGuide, som er udarbejdet af Astma-Allergi Danmark, god at have ved hånden. Du kan bruge appen som et opslagsværk, når du står i naturen og gerne vil vide mere om de planter, blomster og træer, der omgiver dig. Med PlanteGuide i hånden kan du gå på opdagelse i 120 forskellige planter, og derudover kan du få et overblik over, hvordan en plante er opbygget, hvilken funktion de enkelte plantedele har og også læse om fotosynteseallergenicitet og klimaforandringer. Fås til android samt iPhone.


FOTO: ROBERT HAUSSMANN

FOTO: COLOURBOX

Nyt fra Astma-Allergi Danmarks allergimærkning Astma-Allergi Danmark sætter løbende Den Blå Krans / Asthma Allergy Nordic på produkter inden for en lang række kategorier. Få et overblik over antallet af produkter, der har været gennem vores mærkningsteam, siden sidste blad udkom.

KROP:

18 ANSIGT:

og allergi

26 HÅR:

13

hensyn, der skal tages i daglig­ dagen; eksempelvis fødevarer, der skal undgås, eller forholdsregler omkring medicingivning ved idræt.

Skriftlig plan Det er vigtigt, at der ligger en opdateret skriftlig handleplan i både skole og SFO, som er tilgængelig for alle voksne. Planen bør være overskuelig i forhold til mulige symptomer, og hvordan der skal reageres. Eksempelvis bør det fremgå, hvornår man skal kontakte læge. Og hvis der skal gives medicin i nogle af situationerne, så skal personalet være fortrolig med håndteringen, således at der ikke opstår tvivl i en akut situation. Har barnet eksempelvis en adrenalinpen eller en astmainhalator, så skal personalet vide præcis, hvordan disse anvendes. Her kan sundhedsplejersker være en god hjælp. De fleste børn har en god hverdag i skolen trods astma og allergi – forudsætningen er, at der er et trygt samarbejde mellem hjem, skole og kammeraternes forældre.

HÅND:

16

BABY:

22 SOL:

4 RENGØRING:

Flot pris til allergiforsker UDNÆVNELSE: Ved åbningen af årets EAACI-kongres modtog professor i børneallergi, Susanne Halken, prisen ‘Daniel Bovet Award for Treatment and Preven­ tion’. I begrundelsen for at give prisen til Susanne Halken fremgår det, at hendes langvarige enga­ gement inden for børn med allergi og for at sikre solide guidelines for forebyggelse og behandling af fødevareallergi og anafylaksi gør hende til en enestående kandidat til at modtage prisen. I mere end 30 år har Susanne Halken ydet en betydelig forskningsindsats indenfor allergiske sygdomme hos børn og fået publiceret flere end 100 videnskabelige artikler på området. De sidste seks år har Susanne Halken været klinisk professor med særlige opgaver i pædiatrisk allergologi ved H.C. Andersens Børnehospital, Odense Universitetshospital, og Klinisk Institut, Syddansk Universitet.

PRODUKTER TIL DYR:

1

1 VASKEMIDLER:

3

TOILETPAPIR OG KØKKENRULLE

FØLG ASTMA-ALLERGI DANMARK

1 5


Siden sidst

Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Her er et udpluk af, hvad vi har lavet siden sidst.

FOTO: ANNE HOLM HANSEN

FOTO: RIKKE BILLE

> Astma-Allergi Danmark deltog i Drugstars’ patientforenings-

> Allergimærkningen Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic

FOTO: ANDREA-PIL HOLM

deltog ved en stor international messe i Amsterdam for producenter i maj måned. Her var mange af de producenter, der leverer produkter med Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, repræsenteret med egen stand, hvor de viste deres produkter frem til supermarkedskæder i hele verden. Rikke Bille, chef for allergimærkningen, deltog for at kunne give kvalificeret information om allergimærkningen og vigtigheden af at kunne vælge allergivenligt for forbrugerne, uanset hvor i verden de befinder sig.

konference i juni måned, hvor foreningen fik overrakt en flot check på 16.616 kroner. Beløbet er blevet indsamlet via appen Drugstars, som hjælper en til at huske medicinen, samtidig med at man kan donere ”stjerner” til patientforeninger – heriblandt Astma-Allergi Danmark – uden selv at skulle have penge oppe af lommen. Man kan læse mere om appen Drugstars på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside, og appen kan hentes i App Store og Google Play.

> Ved årsmødet om luftforurening, der er arrangeret af Sund> Traditionen tro var Astma-Allergi Danmark på Folkemødet

på Bornholm i juni for at sætte astma og allergi på den politiske dagsorden. Her blev budt på masser af spørgsmål om sundhedsreformen og fremtiden for astma og allergi. Vicedirektør Anne Holm Hansen havde blandt andet taget spørgsmål med fra Astma-Allergi Danmarks medlemmer for at stille dem til politikerne. Fokus var at huske allergien og astma, der stadig er en skjult sygdom hos alt for mange børn. En anden hjertesag for Astma-Allergi Danmark, som blev diskuteret på Folkemødet, var kontaktallergi på jobbet, og hvilke tiltag politikerne vil lave for at forbedre den problemstilling.

6

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2019

hedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige udvalg for Miljø og Sundhed, deltog Astma-Allergi Danmark. Det er en såkaldt vidensdelingsgruppe, der denne gang bød på mange spændende oplæg om luftforurening i København og forstæderne. Fokus var især på brændeovnsrøg, udslip af sod og forskellige typer skadelige partikler, som vi dagligt indånder i byen.

> Astma-Allergi Danmark deltog i juni i et møde i Netværk for

e-cigaretter og nye tobaksprodukter. På netværksmødet blev sidste nyt om e-cigaretter og nye tobaksprodukter drøftet, og de nyeste tal om børn og unges brug af e-cigaretter blev præsenteret.


MEGET MERE

PARFUMEFRI HVERDAG REMA 1000 KIDS SHAMPOO ELLER BAD

REMA 1000 BABYOLIE

REMA 1000 KIDS LOTION

225 ml

150 ml

225 ml

13.57,78 pr. liter

16

75

111,67 pr. liter

REMA 1000 BODYLOTION 375 ml

1495 39,87 pr. liter

REMA 1000 SHOWERGEL

17.-

375 ml

11

75,56 pr. liter

75

31,33 pr. liter

REMA 1000 BALSAM 375 ml

1225 32,67 pr. liter

NYE EMBALLAGER I GENANVENDT PLAST

Discount med holdning!

REMA 1000 SHAMPOO 375 ml

10

75

28,67 pr. liter


TEMA

EN HVERDAG MED ANAFYLAKSI

Signe er blevet hentet af ambulancen 21 gange

• Signe Christiansen, 24 år • Begynder snart i praktikforløb som frisør

Et liv med anafylaksi og den konstante risiko for allergisk shock kræver en viljestyrke, som er beundringsværdig. Mød Signe og Mads, der begge lever et liv, hvor anafylaksien er en fast følgesvend. Se, hvordan anafylaksien rammer i kroppen, og hør også, hvad lægen kan fortælle om anafylaksi. 8

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2019


Sidste gang Signe Christiansen var nødt til at gribe sin adrenalinpen, stikke sig selv i låret og ringe 112, var i oktober 2018. Nu krydser hun fingre for, at det ikke sker igen, og håber på en dag at finde frem til alle de ting, som hendes krop reagerer med allergisk shock på.

TEKST O G FOTO : SO F IE MATHILDE MUNK

D

et var ude på gården i Borup på Sjæl­ land, hvor Signe Christiansens hest stod, at hun i februar 2014 for første gang oplevede anafylaksi, også kendt som aller­ gisk shock. På det tidspunkt døjede Signe med høfeber, men havde ikke andre kendte allergier, som kunne varsle så kraftig en reaktion. – Jeg var i gang med at fodre min hest og vippede en spand med foder, som blæste en støvsky op i hovedet på mig. Først begyndte det bare at klø i næsen, så jeg tog min astmamedi­ cin og en høfeberpille. Men så begyndte mine læber og hænder at hæve op, og det kløede i håndfladerne. Min mor og jeg ringede til læge­ vagten, som sagde, at hvis jeg fik det værre, skulle jeg ringe 112. De tog det virkelig seriøst, og jeg begyndte at forstå, at det var alvor, for­ tæller Signe og fortsætter: – Så fik jeg sværere ved at tale og trække vejret, og det brændte over det hele. Jeg havde lyst til at hive huden af. Da vi kom til Køge Sy­ gehus, var jeg ved at besvime, fordi jeg ikke kunne få vejret. Inden Signe havde lagt sig ned i hospitals­ sengen, havde hun allerede fået drop og adre­ nalin.

– Jeg var bange og troede, at jeg skulle dø. Jeg var omgivet af tre læger og fem sygeplejersker, som undersøgte mig, og jeg endte med at være indlagt til morgenen efter. Da jeg skulle hjem, talte jeg med en overlæge, som mente, at det var en engangsforestilling og ikke ville ske igen. Derfor fik jeg ikke en adrenalinpen med hjem.

Allergisk shock 21 gange siden

Fra at have en almindelig dagligdag, hvor Signe kunne drikke, spise og færdes, som hun ville, begyndte en periode med angst og usikkerhed. Der gik nemlig ikke længe, før Signe endnu en gang fik en anafylaktisk reaktion og måtte på skadestuen. – Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke fik en adrenalinpen med hjem første gang det skete. Det kan jo være et spørgsmål om liv eller død, så hvorfor ikke bare give den med? Det føltes utrygt bare at tage hjem uden vished om, hvad der havde udløst anfaldet. Efter den første episode var Signe og hendes forældre slet ikke trygge ved, at hun skulle være alene. Derfor fulgte en række måneder, hvor Sig­ nes forældre sørgede for at være hjemme på skift, så datteren ikke skulle være alene hjemme.

24-ÅRIGE SIGNE HAR OPLEVET ANAFYLAKTISK SHOCK 22 GANGE

SIDE 8

LÆGEN: PATIENTER MED ANAFYLAKSI SKAL ALTID UDREDES

SIDE 12

ALLERGISK SHOCK: DET SKER I KROPPEN VED ANAFYLAKSI

SIDE 14

>

9


Når man har prøvet det så mange gange, så begynder man også at tænke, at man skal leve livet. Jeg kan ikke bare gå i stå længere. Signe >

– Det er hårdt første gang, man oplever det, fordi man tænker, at man er ved at dø. Alt gik i stå, da det skete første gang. Jeg kunne ingenting, og jeg turde ingen­ ting. Det har styret mit liv. Jeg ville gerne flytte hjemmefra, men det turde jeg ikke, og jeg turde nærmest ikke gå udenfor, for­ tæller Signe om den lange periode efter sin første episode med anafylaksi. Familien kontaktede deres egen læge og fik en adrenalinpen, som kunne give dem lidt af trygheden tilbage. To måneder senere var Signe i gang med at bære halmballer i stalden, da hun mærkede et stik på sin arm og per refleks fik verfet et insekt bort. – Jeg kunne mærke de samme symp­ tomer som første gang, hvor mine læber hævede op, og det begyndte at svie. Der­ for kaldte jeg på min mor, som kom og gav mig adrenalinpennen i låret, mens der blev ringet 112. Signe blev hentet af en ambulance og var indlagt til observation resten af natten. Siden da har Signe oplevet anafylaksi 20 gange mere. Selvom man nok aldrig vænner sig til, at ens krop går i choktil­ stand, har Signe skabt en rutine, når hun mærker de første tegn på en alvorlig aller­ gisk reaktion. – Det første, der sker, er, at mine læber hæver op, lidt ligesom med sådan en op­ pustelig redningsvest, hvor man hiver i en snor, og den puster sig op, forklarer Signe: – Når det sker, så ved jeg, at jeg skal rea­ gere, muligvis med adrenalinpen, og ringe 112.

En lang udredningsproces uden endegyldige resultater

Signe nåede at komme på skadestuen med anafylaksi nogle gange, før hun kom til udredning hos en allergilæge. På Klinik for allergi på Gentofte Hospital begyndte en udredningsproces i 2015, som endnu 10

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2019

ikke er helt afsluttet, og Signe har fået be­ handling med biologisk medicin. Behandlingen har blandt andet – i kombination med, at Signe og hendes for­ ældre er flyttet væk fra en lejlighed, som viste sig at have skimmelsvampe – bety­ det, at de voldsomme allergiske reaktioner kommer langt sjældnere, end i den værste periode. – Undersøgelserne viser, at jeg blandt andet reagerer på pollen, insektstik, nogle grøntsager, nødder og skaldyr. Men vi er ikke kommet til bunds endnu, og det er ikke sikkert, at vi kommer til et punkt, hvor jeg kender alle mine allergier. Det er hårdt at leve med, men lægerne er meget positive overfor mig og muligheden for, at jeg en dag bliver medicinfri, siger Signe. I hverdagen fylder anafylaksien fortsat meget: – Det har påvirket min hverdag så me­ get. Alt bliver vendt og drejet, inden jeg spiser det. Jeg skal altid have min medicin på mig, og jeg kan ikke engang gå ned at købe en liter mælk uden den. Den skal al­ tid være der, fordi den er livsnødvendig, og det vil jeg nok aldrig kunne slippe.

Positivt syn på fremtiden

Efter en længere periode uden allergiske shock, er der heldigvis kommet lidt mere ro på i Signes liv, og hendes forældre, sø­ skende og kæreste er heller ikke lige så bekymrede længere: – Når man har prøvet det så mange gange, så begynder man også at tænke, at man skal leve livet. Jeg kan ikke bare gå i stå længere, fortæller Signe, som ser lyst på fremtiden og er i gang med at planlæg­ ge en kærestetur til England. Det bliver den første rejse for Signe si­ den den dag for fem år siden, hvor hun første gang var i livsfare på grund af sin allergi. – Den største barriere har været at tage ud at rejse. Det har jeg ikke gjort, siden det startede. Nu skal jeg til England med min kæreste. Jeg er meget spændt på det, for det er første gang, siden det startede. Udover turen til England, ser Signe frem til at flytte hjemmefra og til at starte i et praktikforløb som frisør. – Man skal leve livet, og for mig har det også hjulpet at tænke, at der må være nogen i universet, som passer på mig. Må­ ske en slags skytsengel. Så er det ikke helt så tungt på mine egne skuldre, fortæller Signe.

TEMA

EN HVERDAG MED ANAFYLAKSI


• Mads Saustrup, 35 år • Arbejder med datalogi hos TDC • Gift med Katherine Elizabeth Fox

E

Når anafylaksi altid har været en del af livet For Mads Saustrup har astma, allergi og anafylaksi været en del af livet siden den helt tidlige barndom. Og med forældre, som var gode til at passe på ham, var det først i voksenlivet, at Mads rigtigt forstod alvoren ved sin allergi.

T E KST O G FOTO : SO F I E M AT HIL DE M UN K

n fast besøgende på Holbæk Syge­ hus. Sådan husker Mads Saustrup sin barndom med anafylaksi: – Jeg har haft astma og allergi hele mit liv. Som barn kunne jeg ikke tåle nødder, æg, mælk, pollen, husstøvmider, hunde, heste og katte. Så for mig har det altid været normalt, at det var sådan, det var. Da jeg var lille, kom min bror engang til at skubbe et glas mælk ned i skødet på mig, og så var det ”ba-bu!” og afsted med ambulancen, fortæller Mads, der i dag er 35 år og bor i Vanløse. – Selvom jeg har en kronisk sygdom og har været rigtig meget i kontakt med hospitalet, så er det et af de steder, hvor jeg føler mig mest tryg. Når jeg ligger i en hospitalsseng, kan jeg give slip på det he­ le og slappe af. Det tror jeg kommer fra en barndom, hvor jeg har været på hospitalet rigtig mange gange, og det var altid der, krisen stoppede. Allergien og risikoen for allergisk shock fik dog ikke lov til at tage alt det sjove ud af børnelivet, og Mads har en idé om, at det har gjort ham mindre bekymret over allergien. – Det har nok fyldt en del for mine for­ ældre, men de var gode til ikke at lade det fylde så meget for mig. Lægen advare­ de dem imod at isolere mig, så nogle gan­ ge kom jeg simpelthen hjem med helt hæ­ vede øjne, fordi der havde været gulvtæp­ per og mange husstøvmider hjemme hos en legekammerat. Sådan var det bare.

Mange forstår ikke alvoren

Det var først, da Mads kom på efterskole og senere hen flyttede hjemmefra, at han rigtigt begyndte at tænke over sin allergi. – Jeg kunne ikke så godt lide at være besværlig omkring det, og derfor har jeg måske taget chancen lidt for mange gange og spist noget, hvor jeg ikke var helt over­ bevist om, at der ikke var noget i, jeg ikke kunne tåle, fortæller Mads, der ofte har oplevet, at tjenere på restauranter ikke har taget allergien alvorligt. – Da jeg fik at vide af en læge, at det bliver værre for hver gang, jeg får aller­ gisk shock, indså jeg, at det jo er det, som er det farlige i det. Især har det at møde et andet menneske, som man deler sit liv

> 11


>

med, påvirket min opfattelse af min egen allergi meget. Jeg kunne jo se, hvor ked af det, min kæreste blev, da jeg på et tids­ punkt fik et anafylaktisk shock. Så der indså jeg, at nu måtte jeg tage noget an­ svar for, hvad det er, jeg stopper i mun­ den, fortæller Mads. – Det er også først som voksen, at jeg har oplevet nødvendigheden i at formidle alvoren til andre. Det har jeg aldrig prøvet som barn, hvor min mor nok har taget den rolle på sig. Nu, hvor jeg er gift og snart skal være far, så tænker jeg mere over det. – Det er heller ikke altid, at flyperso­ nalet tager det seriøst, når jeg går ombord på et fly, selvom jeg fortæller dem, at jeg er allergisk overfor peanuts. Min oplevelse

er, at det bliver taget meget alvorligt i hos­ pitalssystemet, men på restauranter og andre steder kan det være virkelig svært. Det er jo et handicap, men det er ikke alle, som forstår, hvad der er på spil.

Forpurrede rejseplaner

Mads har både prøvet at få en anafylaktisk reaktion i lufthavnen på vej til USA og på den første dag på et nyt job, hvor han for­ vekslede en peanut med en kikært i sin sa­ lat og derfor måtte bruge sin adrenalinpen. Ved episoden på jobbet fik Mads en så voldsom reaktion, at de på hospitalet hen­ tede en hjertestarter, som dog heldigvis ik­ ke kom i brug. Også dengang i lufthavnen kunne det være gået grueligt galt. –Tænk, hvis reaktionen var kommet,

da jeg sad i flyet. Flyrejser giver mig en særlig paranoia, og der sidder jeg altid og holder øje på kortet med, hvor tæt vi er på en kyst og dermed et hospital. Hvis der er for langt, så tør jeg ikke spise og drikke noget ombord på flyet. Turen til USA måtte byttes ud med en tur på hospitalet. Og det er ikke den ene­ ste gang, hvor en anafylaktisk reaktion har forpurret Mads’ rejseplaner. Mads’ hustru Katie er fra USA, og der­ for vil parret gerne afsted to gange om året for at besøge Katies familie. Men da Mads engang dagen inden en afrejse fik allergisk shock uden at kende kilden, måtte han endnu engang aflyse en tur til USA, fordi forsikringen ikke dækkede under rejsen, før han var blevet udredt.

TEMA

EN HVERDAG MED ANAFYLAKSI

Bag om anafylaksi – en livstruende, allergisk reaktion Lene Heise Garvey er overlæge på Klinik for Allergi på Herlev og Gentofte Hospital, hvor mange med anafylaksi er til udredning og behandling. Vi har stillet hende en række spørgsmål om anafylaksi set fra lægens perspektiv.

FORTA LT T I L: SOF I E MATHI LDE MU NK

H

• Lene Heise Garvey • Overlæge, Ph.d, klinisk forskningslektor • Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet • Klinik for allergi, Hud- og kønssygdomme

12

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2019

vad er anafylaksi? Anafylaksi er en akut allergisk reaktion, som opstår, når krop­ pens immunsystem overreagerer på ek­ sempelvis bistik, medicin eller fødevarer. Vi kalder det også for en IgE-medieret re­ aktion, som sker via antistoffer i kroppen. Hvis jeg for eksempel har penicillin-aller­ gi, vil jeg have antistoffer mod det i krop­ pen. Hvis jeg så får penicillin, har krop­ pen et genkendelsessystem, som betyder, at den er klar til at lave en reaktion, fordi den meget hurtigt specifikt kan genkende penicillin – og så reagerer alle allergicel­ lerne ved nærmest at eksplodere og lave en enormt voldsom reaktion, fordi der kommer så meget histamin rundt i krop­ pen. Det giver de symptomer, som den allergiske reaktion er. Patienter kan have forskellige aller­ giske reaktioner med for eksempel kløe

og nældefeber, men anafylaksi er, når der er livstruende symptomer. Hvilke overvejelser gør man sig, når man modtager en patient med symptomer på anafylaksi? I de retningslinjer for anafylaksi, som blev udarbejdet i 2017, findes der en pro­ cess, som lægen følger. Lægen kigger her på A-B-C: Airway, Breathing, Circulation – øvre luftveje, vejrtrækning og kredsløb. Det er den måde, man genkender anafy­ laksi. For eksempel kan symptomer i de øvre luftveje vise sig ved, at man bliver hæs, får talebesvær og synkebesvær. Der kan også være astmasymptomer som vejr­ trækningsbesvær og hoste. Til slut kan blodtrykket være lavt og pulsen høj. Pa­ tienten er måske ved at blive bevidstløs. Det er vigtigt, at man standser ulyk­ ken. Det gør man med adrenalin, der bli­


Udredning i Aarhus

– Jeg fik at vide, at ventetiden var på et halvt år på Gentofte Hospital, og det kun­ ne jeg ikke vente på. Man er jo fuldstæn­ dig låst fast, når man ikke ved, om man har fået en ny allergi. Udover ikke at kun­ ne rejse, så anede jeg jo heller ikke, hvad jeg kunne spise – for hvad nu, hvis den reaktion kommer igen? Den frygt er i vir­ keligheden det værste, fortæller Mads. – Så jeg ringede rundt og fandt ud af, at der var kortere ventetid i Aarhus. Selv­ om jeg bor i Vanløse, kunne jeg godt blive udredt der på grund af det fri sygehus­ valg. Det førte til et helt fantastisk forløb, hvor jeg udover at blive udredt også kom med i et forsøg med peanuts. Tidligere havde jeg fået at vide, at immunterapi

ikke var en mulighed, så da jeg kunne komme med i et forsøg, blev jeg jo virke­ lig glad. I forsøget fik Mads tre behandlinger med biologisk medicin, og derefter blev peanuts-allergenet introduceret i bittesmå doser. – Nu spiser jeg dagligt 4 gram peanuts for at holde tolerancen oppe. Det er lidt som at tage piller mod en kronisk syg­ dom, og det betyder, at jeg er 30 gange mere tolerant overfor det, end jeg var, før jeg var med i forsøget. Det betyder alverden, for der har været så meget uro og angst forbundet med peanut i mit liv. Nu kan jeg være mere rolig og mindre nervøs, når jeg for eksempel skal flyve over Atlanten. Mads med sin hustru Katie

DETTE BLIVER ANAFYLAKSI TYPISK UDLØST AF De tre hyppigste årsager til anafylaksi er fødevarer, lægemidler og insektstik. FØDEVARER: Der er en top 10 over fødevarer, hvor peanut ligger meget højt oppe, men man kan reagere på alle mulige fødevarer. Nogle gange kan det også være noget sjældent. Sesam og boghvede ses for eksempel også, og det er ingredienser, man tit ikke er opmærksom på. Kødallergi er anderledes, og det er en relativt ny allergi, som vi begynder at se flere tilfælde af, og som skyldes flåtbid. Hvis man får en anafylaktisk reaktion på grund af kødallergi, vil reaktionen komme 2-6 timer efter man har spist kød, og det kan jo typisk være om natten. Her kan det være svært at diagnosticere patienten med anafylaksi, fordi der ikke er en åbenlys årsag, hvis patienten bare har ligget og sovet.

ver givet i musklen enten som adrenalin­ pen eller drop. Er anafylaksi en diagnose, der er svær at stille? Det kan det godt være, fordi der er mange forskellige diagnoser, som ligner anafylak­ si. En patient, der hyperventilerer, kan være ved at besvime af andre årsager, som for eksempel smerte eller angst. Men ofte har patienten prøvet det før, kender symp­ tomerne og ved, at de har været udsat for

LÆGEMIDLER: Ved lægemidler er det typisk penicillin, men man kan reagere på alle typer af lægemidler. På Gentofte har vi fundet ud af at man også kan reagere på de fyldstoffer, der er i medicin. Det er et stort problem, for de fyldstoffer findes i mange forskellige ting, som for eksempel også mundskyllevæske og bandager. Der er også klorhexidin, som man kan være allergisk overfor. INSEKTSTIK: Når det kommer til insekterne, er det bier og hvepse, man reagerer på i Danmark. Hvis man reagerer på fødevarer eller fyldstoffer i lægemidler, vil man typisk få en adrenalinpen som patient. Men hvis man har fået en anafylaktisk reaktion af bi og hveps, kan vi faktisk også give en vaccination.

lancen, og så har de stort set allerede fået det bedre, når de kommer ind på skade­ stuen. Man skal derefter observeres i mini­ mum otte timer før udskrivelse. Ofte vil man give patienten allergimedicin – anti­ histamin og binyrebarkhormon, som skal tages de næste par dage for at sikre, at det ikke kommer tilbage. Ofte føler man sig træt, udmattet og kvæstet bagefter, som om man har løbet et maraton. Udover det er der også de psyki­ ske eftervirkninger. Folk, der har haft ana­ fylaksi, er enormt bange for, at det sker igen, og det er jo meget naturligt, når man har haft sådan en oplevelse. I sjældne til­ fælde kan det ligne PTSD. Her anbefaler jeg, at man taler med en psykolog for at få det bearbejdet.

Hvad hvis man ikke ved, hvad man har reageret på? Anafylaksi Patienter, der har haft anafylaksi, Kilde: Lene Heise Garvey er en akut skal altid til udredning. Det er no­ allergisk reaktion get af det vigtigste for patienten at med livs­truende finde ud af, hvad der har udløst symptomer anafylaksien. Og det er vores job på allergiafdelingen. Nogle gange noget, de ikke kan tåle. I de kan der være oplagte årsager, mens tilfælde kan de også selv have det andre gange kan være sværere at op­ taget deres adrenalinpen, inden de kom­ klare. I de situationer laver vi lidt af et de­ mer på akutmodtagelsen. Men det er vig­ tektivarbejde og gør alt, hvad vi kan, for at tigt, at man altid tager på hospitalet, hvis finde årsagen. Der kan være mange ting, man har haft en anafylaktisk reaktion, som man måske ikke ligefrem tænker på. selvom adrenalinpennen har virket. Vi finder ud af, hvad folk reagerer på ved hjælp af priktest. Forleden fandt vi år­ Hvor længe er patienten indlagt? sagen hos en mand, der har gået i ti år Det er meget forskelligt, hvor hurtigt man uden at vide hvad han fejlede, og det viste reagerer på behandlingen. Nogle har selv sig at være fyldstoffer i medicin. taget adrenalinpen eller fået den i ambu­ 13 13


Hud: Varmefornemmelse, hævelse og kløe på kroppen, evt. med nældefeber. Stikkende, prikkende og kløende fornemmelse i håndflader, fodsåler og på behårede områder. Huden kan også blive bleg og klamtsvedende.

Tarm- system: Krampagtige smerter, opkastning og diarré kan opstå, herunder ufrivillig afgang af urin og afføring.

Uro og angst er almindelige symptomer.

Luftveje: Hævelse af slimhinder kan medføre forsnævring af luftvejene, hvilket kan bevirke synkebesvær, hæshed, og vejrtrækningsproblemer med åndenød og trykken for brystet. Det kan føles som et svært astma­ anfald, hvor luftvejene lukker til.

Blodomløb: Blodtrykket kan falde kraftigt, fordi blodkarrene udvider sig, og væske siver væk fra blodbanen.

Slimhinder: Slimhinderne hæver op, hvilket kan give tilstoppet næse. Desuden samler der sig væske i underhuden, som kan give hævelser omkring øjne og læber.

EN HVERDAG MED ANAFYLAKSI

TEMA


T E KST: SO FI E M ATH I L DE MU NK I L LUSTRAT I ON : F IE KRØYE R DA HL

Central­ nervesystemet: Svimmelhed og besvimelse.

Allergisk shock, også kaldet anafylaksi, er den stærkeste reaktion, man kan få som allergiker. Det er en akut, livstruende tilstand. Som ved de fleste allergiske reaktioner bliver flere dele af kroppen påvirket. Her kan du danne dig et overblik over, hvordan allergisk shock kan ramme de forskellige områder i kroppen.

Det sker i kroppen ved allergisk shock

Kilde: Sundhed.dk, danskallergi.dk, astma-allergi.dk

Der forekommer cirka tre tilfælde af allergisk shock pr. 100.000 indbyggere pr. år. I Danmark betyder det, at der forekommer cirka 150 tilfælde om året. Dødsfald på grund af allergisk shock er sjældent. Et allergisk shock vil udvikle sig hurtigt og komme i minutter efter, man har været i kontakt med det, der udløser anfaldet. Har man kødallergi og får allergisk shock, kan det dog tage flere timer, før anfaldet kommer, og derfor kan det være sværere at vide, hvad man har reageret på.

150 ALLERGISKE SHOCK ÅRLIGT

• Medicin • Fødevareallergi (ved kødallergi kan reaktionen komme op til 6 timer senere) • Insektgift (bi og hveps)

HYPPIGSTE ÅRSAGER TIL ALLERGISK SHOCK:


Det årlige landsmøde hos Astma-Allergi Danmark Astma-Allergi Danmark afholdt det årlige landsmøde d. 25. maj. Her gjorde medlemmerne status for året der gik 2018. Formand Jesper Mortensen aflagde formandsberetning om de mange positive resultater på aktivitetssiden, det politiske arbejde samt medlemsindsatsen.

T E KST: AST M A-A LLE RG I DA N M A RK

L

andsmødet er den højeste myndig­ hed, hvor hovedbestyrelsen for Astma-Allergi Danmark skal stå til regnskab hvert år. Landsmødet vælger dem i bestyrelsen, der er på valg, og lands­ mødet godkender også regnskab for året, der gik, og budget for det kommende år.

Kampagner og skoler

Formanden gennemgik flere populære medlemsaktiviteter. Her er det værd at nævne Astma-Allergi Danmarks Astma, og -Eksemskoler samt det seneste skud på stammen, som er Høfeberskoler. De er et kæmpe hit, og medlemmerne står på vente­ liste på de fleste af kurserne. Kampagnerne Fragile, der omhandler den sårbare hud, samt Snot or not om høfeber, astma og idræt blev også præsenteret, og det samme gjorde sig gældende i forhold til det inten­ siverede fokus på nældefeber i 2018. Astma-Allergi Danmark har i 2018 lanceret Asthma Allergy Nordic, som er en allergimærkning sammen med allergi­ mærket Den Blå Krans. Asthma Allergy Nordic er skabt sammen med vores nor­ diske søsterorganisationer. Landsmødet

blev informeret om mærkningen, som sta­ dig også omfatter Den Blå Krans. Begge mærker kan ses på produkter i butikkerne på nuværende tidspunkt.

Bestyrelsen valgt

Formanden berettede også om det store politiske arbejde, foreningen har gennem­ ført i 2018. Det er et langt sejt træk at skubbe til prioriteringen af allergi. Men det er lykkedes at sætte et solidt præg på sagen både på Christiansborg, i regioner og gennem medierne. Forsamlingen fik forelagt regnskabet for 2018 og det kom­ mende års budget. Sidst men ikke mindst var der valg til bestyrelsen, hvor der blev valgt et nyt bestyrelsesmedlem ind i be­ styrelsen, efter at Connie Søborg Hansen valgte at trække sig, og to blev genvalgt. Den nuværende bestyrelse ser sådan ud: Formand Jesper Mortensen Næstformand Dan Pedersen Bestyrelsesmedlem Helle Røssel Bestyrelsesmedlem Michael Stanley Nielsen Bestyrelsesmedlem Finn Wehner Bestyrelsesmedlem Louise Steen Bestyrelsesmedlem Hanne Sylvest Hansen

Kampagnen Snot or not om høfeber, ast­ ma og idræt blev og­ så præsenteret for hovedbestyrelsen 16

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2019

Landsmødet blev afsluttet, og herefter kom professor, overlæge dr.med. Vibeke Backer og holdt et rigtig spændende foredrag for forsamlingen med overskriften: ’Fra astma­ cigaretter til biologisk medicin.’ Der var masser af spørgsmål fra salen, og klokken 15.00 sluttede den del af ar­ rangementet.


Der var masser af debat og spørgsmål fra salen til landsmødet.

Der var naturligvis også lidt reklame for AstmaAllergi Danmarks nye pollenapp, Dagens Pollental, til landsmødet

Bestyrelsen ses her: Bestyrelsesmedlem Finn Wehner Bestyrelsesmedlem Louise Steen Næstformand Dan Pedersen Bestyrelsesmedlem Hanne Sylvest Hansen Formand Jesper Mortensen Bestyrelsesmedlem Michael Stanley Nielsen 17


”Allergivenlige” dyner, hovedpuder og andet sengetøj samler færre husstøvmider Lægens svar: Sengetøjsbranchens kreative markedsføring af ”allergiven­ ligt” sengetøj målrettet allergikere kender ingen grænser. Husstøvmide­ allergi skyldes udsættelse for mikro­ skopiske ottebenede mider og deres ekskrementer. Støvmider lever af vo­ res skæl og findes derfor overvejende i vores sengemiljø. Da de fleste af os ydermere tilbringer omkring en tredje­ del af døgnets timer med kroppen hvilende på og snuden begravet i sen­ getøjet, giver det rigtig god mening for støvmideallergikere at interessere sig for mængden af støvmider i senge­ miljøet. Det påstås i reklamerne, at dyner og puder, der indeholder silke, bomuld, forskellige kunststoffer eller uld fra diverse dyr, er mere ”allergiven­ lige” end dyner med fjer og dun, fordi de samler færre husstøvmider. Men støvmiderne, der trives bedst i høj luftfugtighed, er ligeglade med, hvil­ ket materiale sengetøjet er lavet af, når bare luftfugtigheden i soveværel­ set er tilstrækkelig høj. Det afgørende for, at man kan reducere mængden af støvmider i sit sengetøj, er derfor, at man sikrer regelmæssig udluftning og tilpas opvarmning for at holde en lav luftfugtighed på under 45 procent i soveværelset, og at sengetøjet kan tåle regelmæssig vask (hver 2. uge for dyne- og pudebetræk samt lagen og hver 3. måned for dyne, hovedpude og rullemadras) ved mindst 55 grader celsius (i praksis 60 grader), hvor støvmiderne dør.

5 myter om allergi

Allergivenlige dyner, kostomlægning mod allergi og nikkelallergi fra mobilen. Myterne om allergi er mange. I sin bog "100 myter om allergi" forsøger speciallæge i børnesygdomme Jesper Brandt Andersen at give svar på, hvad der egentlig er op og ned, når det drejer sig om alt fra høfeber til vacciner og kæledyr. T EKST:U DDRAG 100 MYTER OM ALLERG I • I LLUSTRATI ONER : ANDR EAS ERSTLI NG

Man kan både forebygge og slippe af med allergisygdomme gennem kostomlægning Lægens svar: ”Spis dig fri for allergi.” Problemet med udsagn som dette og anbefalinger, som der findes oceaner af på nettet og i populære bøger, er, at de savner enhver form for videnskabelig dokumentation. Bortset fra at fødevareallergikere med lægediagnosticeret fødevareallergi kan undgå allergisymptomer ved at afholde sig fra at indtage den eller de pågældende fødevarer, eksisterer der ingen videnskabelig dokumentation for, at man kan forebygge eller helbrede allergisygdomme ved at spise en særlig kost, herunder en kost, som er rig på antioxidanter. Det er rigtigt nok, at fødevarer som ost, vin og pølse har et vist histaminindhold, men der er ingen dokumentation for, at de fremkalder allergi i større omfang end andre fødevarer. Der er heller ingen dokumentation for, at allergikere har dårligt fungerende tarme med bakteriemæssig ubalance eller dårlig optagelse af næringsstoffer, og der er ingen holdepunkter for, at allergisygdomme skader binyrerne. Fødevarer med potent forebyggende og helbredende antiallergisk virkning kendes desværre ikke, men hvis de gjorde, ville de for længst have stået på lægernes behandlingsliste, og så ville behandlingen af allergisygdomme have været meget enklere, end den er i dag.

HUSK! Som medlem af AstmaAllergi Danmark får du 30 procent rabat på ’100 Myter om Allergi’, når du bruger koden allergimyter under bestilling af bogen hos fadlforlag.dk.

Der er mange misforståelser og usandheder om allergi, og dem vil allergilæge Jesper Brandt Andersen til livs i bogen ”100 myter om allergi.” ’100 myter om allergi’ af Jesper Brandt Andersen. FADL's Forlag, 229 kr.

18

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2019


Børn får typisk den samme allergi som deres forældre Lægens svar: Hvis både du selv og din ægtefælle er ukampdygtige i græspollensæsonen, er det nærliggende at frygte, at jeres børn kan have samme allergi, selv om de ikke har vist tegn på det endnu. Mange forældre vil gerne have allergitestet deres børn på den baggrund. Men er det besværet værd? Det kommer an på flere ting. For det første allergitester man normalt

kun, hvis en person har symptomer på allergi, da testningen ellers ikke ville få nogen konsekvenser. For det andet er allergi en kombination af arv og miljø, og det, man arver, er tendensen til allergi, ikke den enkelte allergi. Hvilken allergi man udvikler, hvis man har anlægget for udvikling af allergi, afhænger af, hvilke allergener man udsættes for, i i hvilket omfang og med hvilken

varighed det sker. Man har en ganske høj risiko på omkring 70 procent for udvikling af allergi, hvis begge ens forældre har den samme allergi. Men hvis dette er græspollenallergi, og man selv vokser op i Nordgrønland, hvor man stort set ikke udsættes for græs, men for mange slædehunde, vil det være mere sandsynligt, at man udvikler hundeallergi end græspollenallergi.

www

Allergi øger risikoen for kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, gigtsygdomme og tidlig død Lægens svar: Der har længe været teorier om, at allergisyg­domme kunne medføre en øget risiko for andre sygdomme, hvor immun­ systemet spiller en rolle, såsom kræft, gigtsygdomme og diabetes. En nyere stor dansk befolkningsundersøgelse tyder heldigvis ikke på, at allergi øger risikoen for nogen af de nævnte sygdomme. Tværtimod er der undersøgelser, der tyder på, at allergi beskytter imod visse kræftformer. Danske forskere fulgte gennem 11 år knap 15.000 mennesker, hvoraf knap 4.000 havde forhøjet niveau af allergiantistof E imod luftbårne allergener. Blandt disse 4.000

mennesker fandt forskerne ikke øget forekomst af nogen af de nævnte sygdomme over de 11 års observationsperiode. I et andet dansk studie målte man allergiantistof i blodet på knap 40.000 mennesker og fulgte dem gennem 30 år med henblik på udvikling af kræft. Ingen kræftform optrådte med øget hyppighed hos de personer, der havde forhøjet allergiantistof i blodet. Tværtimod var høje niveauer af allergiantistof i blodet forbundet med fem gange lavere risiko for udvikling af blodkræfttypen kronisk lymfatisk leukæmi og nedsat risiko for udvikling af knoglemarvskræft.

En pelsdyrallergiker, der behandler sine symptomer med allergimedicin, kan beholde sine pelsdyr Lægens svar: Mange pelsdyrallergikere vælger at beholde deres pelsdyr og mener, at det nok skal gå, hvis bare de holder symptomerne i ave med allergimedicin. Men hvis du har tænkt dig at følge den strategi, skal du vide, at den bestemt ikke er risikofri og heller ikke særlig gavnlig. Allergier har nemlig en tendens til at blive værre og værre, jo mere og jo længere man udsættes for de allergener, man ikke kan tåle. Strategien med at beholde pelsdyrene vil derfor ofte føre til flere og flere symptomer og et større og større forbrug af allergimedicin. Astmatikeren øger risikoen for dårlig astmakontrol og i værste fald akutte indlæggelseskrævende astmaanfald, og høfeberpatienten øger risikoen for udvikling af astma. Man kan jo allergivaccinere imod både hund, kat og hest. Fjerner det ikke allergierne? Nej, desværre. Allergivaccination imod pelsdyrallergi kan kun gives som indsprøjtningsbehandling. Det er en ressourcekrævende behandling, som strækker sig over 3-5 år med et væld af lægebesøg. Risikoen for alvorlige bivirkninger er relativt høj, og op imod halvdelen af de behandlede oplever slet ingen effekt. Den eneste sikre løsning for en pelsdyrallergiker er derfor at skaffe sig af med sine pelsdyr og undlade at anskaffe sig andre. 19


Fuldt hus

til Høfeberskolen Sparring, spørgsmål og ny viden var i fokus til Astma-Allergi Danmarks velbesøgte Høfeberskoler. Læs med og bliv klogere.

T E KST O G FOTO : H E N R I ET T E BAUN GAUT IE R

H

øfeberskolen i København er net­ op begyndt. Det er en aften i slut­ ningen af maj. Alle stolerækker er besat, notesblokke er fremme, og op­ mærksomheden er tunet ind på høfeber. – Hvad mærker I? Hvilke symptomer har I? spørger overlæge Linda Makowska Rasmussen, speciallæge i lungemedicin og fagområdespecialist i allergi, som den­ ne aften er underviser på Astma-Allergi Danmarks Høfeberskole. – Kløe i ganen, nys, næsen løber, lyder det fra salen. – Og kløe i svælget. Det er næsten det værste af det hele, tilføjer en kvindelig deltager. – Kan I andre også mærke det? spørger Linda Makowska Rasmussen. Hænderne flyver op i luften hos stort set alle 64 deltagere. Mange nikker også samtykkende, da de typiske høfebersymp­ tomer bliver beskrevet, som flere kunne mærke, da pollentallet for birk var på sit højeste i starten af året. Der er mange, som kæmper med hø­ febersymptomer som rindende næser og kløende øjne. Og interessen for at deltage på Astma-Allergi Danmarks Høfeberskoler har også været stor. Der har været fuldt hus og ventelister til alle tre Høfebersko­ ler, der blev afholdt i maj måned i byerne Odense, Aarhus og København.

Medlemmer får sparring og ny viden

Til Høfeberskolen får deltagerne ny viden om symptomer, behandling og gode råd til hverdagen med høfeber og allergi over for dyr, husstøvmider og pollen. I løbet af aftenen har deltagerne stillet spørgs­ mål til underviseren, fået rådgivning og 20

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2019

delt erfaringer med andre medlemmer af Astma-Allergi Danmark. En af dem er Jeanette Pram Bjørnberg Jørgensen. Hun er mor til Viktor på fire år, der døjer meget med høfebersymptomer og blandt andet har allergi over for husstøvmider og pollen. – Jeg er taget på Høfeberskole, fordi jeg mangler sparring og viden om høfe­ ber. For jeg synes, at det er en jungle at

finde rundt i, siger Jeanette Pram Bjørn­ berg Jørgensen. Et andet medlem, Hanne Petersen, har også tilmeldt sig for at få nogle fif til, om hun kan ændre noget i hverdagen, som kan hjælpe på hendes astma og høfeber. – Jeg har fået virkelig meget ud af Hø­ feberskolen. Jeg lærte en masse om, hvad sygdommen er og fik sat nogle ting på plads, som jeg var i tvivl om.

Underviser til årets høfeberskoler var speciallæge i lungemedicin og fagområde­specialist i allergi, overlæge Linda Makowska Rasmussen.

SYMPTOMER PÅ HØFEBER Høfeber viser sig som snue, nys og tilstoppet næse samt røde og kløende øjne. Nogle oplever også rindende øjne, lysfølsomhed samt hævelse af øjenlåg og af øjen­slimhinden.


HOLD DIG OPDATERET OM NYE SKOLER

Medlemmer fortæller: Hvorfor er du på Høfeberskole?

Jeg har fået virkelig meget ud af Høfeberskolen. Jeg lærte en masse om, hvad sygdommen er, og fik sat nogle ting på plads, som jeg var i tvivl om. Hanne Petersen, 55 år

På Høfeberskolen lærer jeg mere om høfeber og allergi. Jeg har græsallergi, husstøvmideallergi og er allergisk over for hund og kat. Jeg har længe vågnet om natten og været rigtig snottet, men det har hjulpet meget, efter jeg har fået den rigtige behandling.

Jeg vil gerne vide mere om høfeber og astma. Jeg har haft høfeber, lige så længe jeg kan huske. Astma har jeg haft siden midten af 20’erne. Tidligere kunne jeg især mærke min høfeber, når jeg klippede hæk og slog græs. Men det er blevet mere tåleligt, siden jeg blev vaccineret mod husstøvmider, birk og græs for fire år siden.

Jacob Berendth, 14 år

Torben Corell Iversen, 58 år

Astma-Allergi Danmark håber at gentage succesen og holde Høfeberskoler igen i 2020. Hold øje med hjemmesiden, eller tilmeld dig Astma-Allergi Danmark nyhedsbrev, så er du opdateret.

Jeg har en søn på fire år, som er allergisk for rigtig mange ting. Jeg er taget på Høfeberskole, fordi jeg mangler sparring og viden om høfeber. For jeg synes, at det er en jungle at finde rundt i.

Jeg har haft høfeber hele livet, og jeg har også astma. Jeg er med på Høfeberskole for at få ny viden og gode råd til, hvad jeg kan gøre for at få det bedre.

Jeanette Pram Bjørnberg Jørgensen, mor til Viktor på 4 år

Ditte Friis, 20 år

21


Når malingen giver allergi Der er rigtigt meget maling, som indeholder det allergifremkaldende stof MI. Den eneste måde du kan være garanteret en MI-fri maling er ved at vælge maling med allergimærket Den Blå Krans.

T EKST: N YA VEC HT • FOTO: COLOURBOX

D

u tager måske allerede dine forholdsregler, når der skal males derhjemme med åbne vin­ duer, gennemtræk og særligt udvalgt maling. Desværre er det ikke altid helt nok, for mange af disse malinger er konserveret med det stærkt allergifrem­ kaldende stof methylisothiazolinon, der også er kendt under den mere mundrette forkortelse MI.

Flere udvikler allergi overfor MI

MI er et konserveringsmiddel, der anvendes i forskellige forbrugerprodukter lige fra sham­ poo, balsam og sæbe, til rengøringsmidler, maling, lak, lim samt byggemateriale for at forhindre vækst af bakterier og andre mikroor­ ganismer. Det er derfor et konserveringsmiddel, som du kommer i kontakt med gennem mange forskellige forbrugerprodukter. I de seneste år har der været et øget fokus på MI, da antallet af folk med MI-allergi er eksploderet. Hele fem procent af alle patienter, der al­ lergitestes for eksem i Danmark, får påvist MI-allergi, og lignende tal gør sig gældende for resten af Europa, ifølge en artikel skrevet af Morten Schjørring Opstrup, læge på Dermatologisk afdeling på Sjællands Univer­ sitetshospital. Tilbage i 2017 blev det derfor besluttet

ASTMA-ALLERGI DANMARK ANBEFALER Oplever du uforklarlig ansigtseksem, og har du lige malet? Så kan det være en rigtig god ide at gå til lægen og bliv udredt for, om MI kan være årsagen. Det kan tage måneder at komme over det aktuelle eksemudbrud efter en allergisk reaktion overfor MI, og allergien er livslang. Løsningen på at fjerne resterne af MI kan være at varme boligen op og lufte ud. Og så kan det være nødvendigt for nogen at flytte ud i en periode. Derudover kan eksemet kræve behandling.

22

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2019

i EU at forbyde MI i alle kosmetiske produkter, som bliver på huden, og samtidig blev den tilladte koncen­ tration af MI i produkter, der vaskes af huden, kraftigt reduceret.

MI i din maling

Mange af de personer, som har allergi over for MI, får symptomer efter at have opholdt sig i nymalede rum. Det skyldes en luftbåren kontakt med MI, idet MI af­ damper fra malingen til luften, og gennem luften kommer i kontakt med huden. Et større europæisk studie viste, at MI findes i over 90 procent af europæiske malingprodukter, her­ iblandt indeholdt 13 ud af 14 af de undersøgte malin­ ger fra Danmark MI. Flere af disse malinger med MI var mærket med Svanemærket, som er gode for na­ turen, men som stadig tillader en lav koncentration af MI i malingen. Du kan altså kun være sikker på at undgå MI, hvis du går efter maling, der har fået Astma-Allergi Danmarks allergimærke Den Blå Krans.

Gå altid efter Den Blå Krans

Men hvad er det så helt præcist, som gør, at MI kan være problematisk i malingen? Selvom det ikke smø­ res på huden som creme eller makeup, er effekten ik­ ke desto mindre nogenlunde den samme. Afdampnin­ gen af stoffet MI fra maling kan nemlig gøre luften så tætpakket med MI-molekyler, at de lægger sig på hu­ den, hvor de kan give dig en luftbåren kontaktallergi. Og det virker på præcis samme måde, som hvis du havde smurt huden med en creme, du ikke kan tåle. I nymalede rum har der været målt tilstrækkelig høje koncentrationer af MI til at udløse allergi. MI-allergi giver udbredte udslæt, særligt i ansigt og på hænder, som naturligt ikke er tildækket af tøj. Allergien kan også give forværring af astma, og i et enkelt tilfælde er der set nyudvikling af astma. Indtil videre er der kun én maling på det danske marked, som har fået Den Blå Krans, og som derfor trygt kan bruges af MIallergikere. Kilder: Ugeskrift for læger, Morten Schjørring Opstrup, Videnscenter for Allergi


Har dit barn astma, høfeber eller eksem? - ta’ med Astma-Allergi Danmark på kursus Foto: Lalandia

Følg med på www.astmaallergi.dk/kurser Kom med på familiekursus om astma, høfeber og eksem Man lærer bedst, når man har det sjovt. Derfor holder vi igen vores familiekursus om astma, høfeber og eksem. Så pak tasken med godt humør, og forbered jer på et par lærerige dage. Familiekurset er for familier med børn ml. 0 og 18 år, hvoraf et eller flere af børnene har astma, høfeber og eksem. Søskende i samme aldersgruppe er naturligvis velkomne. Hold øje med Astma-Allergi Danmarks hjemmeside for mere information om tid og sted.


Nyt fra forskningen

Tabletter med medicin indeholder ofte allergifremkaldende stoffer En ny analyse viser, at allergifremkaldende fyldstoffer anvendes hyppigt i lægemidler, der indtages via munden, som eksempelvis tabletter og kapsler.

OM ANALYSEN TE KST: H E N R I ET T E BAU N GAUT IER • FOTO: COLOURBOX

Mange lægemidler som tabletter og kapsler – faktisk 93 procent – indehol­ der potentielt allergifremkaldende fyldstof­ fer som laktose, majsstivelse og polyethy­ len glycol (PEG). Det er et af resultaterne fra en ny analyse, som er offentliggjort i tidsskriftet Science Translational Medicine. Forskerne bag analysen har undersøgt 42.052 lægemidler, som tilsammen inde­ holder 345.598 inaktive fyldstoffer, hvoraf 38 er allergifremkaldende. Et af de allergi­ fremkaldende fyldstoffer er polyethylen glycol, PEG. Analysen viser blandt andet, at PEG er blevet anvendt i 36 procent af lægemidlerne, og det er dermed det tredje­ hyppigst anvendte fyldstof i eksempelvis tabletter og kapsler med medicin. ALLERGI:

Flere tilfælde af PEG-allergi

Forskerne bag analysen pointerer, at der ses stadig flere tilfælde af bivirkninger ved medicinbrug, som er udløst af de inaktive stoffer i lægemidler. Inden for de senere år har Klinik for Allergi på Gentofte Hospital fået henvist 13 patienter, der alle havde en sygehistorie med gentagne akutte indlæg­ gelser på grund af alvorlige anafylaktiske

24

AstmaAllergi · JUNI/JULI 2019

reaktioner. Her viste årsagen sig at være indholdsstoffet PEG. – Disse patienter er ofte henvist på mistanke om for eksempel penicillinallergi. Efter min vurdering er PEG-allergi massivt underrapporteret, siger overlæge Lene Heise Garvey fra Klinik for Allergi til Dagens Medicin.

Lægemiddelallergi er overset

På listen over hyppigt forekommende, problematiske indholdsstoffer er også mannitol, gelantine og caboxymethyl­ cullulose. Her har Klinik for Allergi på Gentofte Hospital haft patienter, der har reageret på alle disse indholdsstoffer. – Én ud af syv lægemidler indeholder gelatine, og det kan muligvis være et problem for personer, der har udviklet kødallergi efter et flåtbid, fortæller Lene Heise Garvey. Allergi over for indholdsstoffer i medicin er ofte overset, og Astma-Allergi Danmark er derfor glade for, at analysen sætter fokus på området med ny viden, som i fremtiden kan være til gavn for patienterne. Kilde: Dagens Medicin

42.052

læge­ midler, der alle indtages via munden, fx i form af tabletter og kapsler er blevet undersøgt for at indeholde

345.598

in­aktive fyldstoffer. En ’gennemsnitlig’ tablet indeholder inaktive fyldstoffer.

ni

Blandt disse fyld­stoffer blev der identificeret stoffer, som kan give allergiske reaktioner.

38

Analysen er offentliggjort i tidsskriftet Science Trans­ lational Medicine.


Lille risiko for diabetes ved hyppigt brug af binyrebarkhormon mod eksem I et nyt stort studie er der en sammenhæng mellem brug af de stærkeste cremer med binyrebarkhormon mod hudsygdomme og en forhøjet risiko for type 2-diabetes. Det er dog en lille risiko, som fordobles fra 3,5 ud af 1.000 til knap 7 ud af 1.000 personer TE KST: N YA V EC H T • FOTO: COLOURBOX EKSEM: Binyrebarkhormoncremer bruges mod hudsygdomme, som for eksempel atopisk eksem, kontakteksem og også psoriasis. Mange patienter, som bruger cremer med binyrebarkhormon mod deres eksem, oplever store gener, hvis de plud­ selig undlader at bruge dem. Som professor og overlæge på Hud og Allergiafdelingen på Herlev-Gentofte Ho­ spital møder Jacob Pontoppidan Thyssen mange patienter, som er hårdt angrebet af hudsygdom på store dele af kroppen. – Jeg behandler for eksempel mange patienter med atopisk eksem. De har i pe­ rioder med dårlig kontrol, hudsygdom på 50-60 procent af deres krop, fortæller han til Videnskab.dk.

Skal ikke frygte binyrebarkhormon

Atopisk eksem skyldes en kløende betæn­ delse i huden. Og den betændelse kan slås ned med binyrebarkhormon som creme, salve eller tablet. – Men hvis du smører dig ind med de stærkeste hormoncremer på store dele af kroppen i lange perioder, vil en del af hor­ monerne trænge ind i kroppen, og her ved vi, at de kan forstyrre insulinfølsomheden og i sidste ende måske give type 2-diabe­ tes, siger Jacob Pontoppidan Thyssen. – Al medicin har bivirkninger, som det er vigtigt at kende til. Som patient skal man ikke blive bange for at bruge de her cremer, når det er nødvendigt, og for nogle patienter er det altså nødvendigt at

bruge dem i lang tid, men det er vigtigt at være opmærksom på den diskret øgede risiko for type 2-diabetes, siger han. Kilder: Videnskab.dk

CREMER MED BINYREBARKHORMON Hormoncreme og -salve er den mest brugte behandlingsform til børneeksem og kontakteksem. Cremen indeholder binyrebarkhormon, som ligner det hormon, vi selv danner i kroppens binyrebark. Hormonet hæmmer eksemreaktionen i huden. Du kan købe hormoncremer i fire styrker. Den svageste styrke – gruppe 1 – kan du købe på apoteket i håndkøb. De stærkere cremer – altså gruppe 2-4 – kan du kun få på recept. Hormoncremerne er gode og uundværlige til behandling af eksem. Du skal blot bruge dem efter anvisningen.

DET MENER ASTMA-ALLERGI DANMARK Vi oplever i Astma-Allergi Danmark at mange med atopisk eksem bruger cremer og salver med binyrebarkhormon, fordi de har en alvorlig hudsygdom med forringet livskvalitet og derfor har brug for behandlingen. Som eksempatient skal man fortsat tage det roligt og bruge hormoncremerne efter anvisning fra lægen. Risikoen er stadig meget lille, og fordelene ved brug af hormoncreme opvejer for de fleste de mulige ulemper. Men har man stort forbrug af hormoncremer på større hudområder, kan man – i samråd med lægen – overveje, om der findes alternative behandlingsmetoder.

25


Spørg Rådgivningen Vi er til for dig Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores netrådgivning. Send en mail til os via www.astma-allergi.dk/raadgivning med dit spørgsmål og dit medlemsnummer – så svarer vi dig inden fem hverdage og ofte før.

Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske

Betina Hjorth

Ernærings- og husholdningsøkonom

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

Andrea-Pil Holm Biolog

FOTO: COLOURBOX

Voldsomt udslæt på grund af frugt Hej Astma-Allergi Danmark Jeg arbejder som bartender på en natklub. Det har jeg gjort i mange år, og jeg har blandet mange sjove drinks uden problemer. Men i lørdags var jeg ude til en privat havefest, hvor jeg stod og hjalp med at mixe nogle drinks, og efterfølgende fik jeg voldsom udslæt på mine hænder. Jeg plejer ikke at have problemer med frugt og grønt, som jeg bruger til at pynte med. Kan jeg pludselig få allergi nu? Mange hilsner fra Susan

26

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2019

Hej Susan Hvis du har stået og skåret frugt og grønt som ananas og citrusfrugter, kan du godt risikere at få udslæt af det. Det kan være en allergisk reaktion, hvor kroppens im­ munforsvar reagerer på nogle protein­ stoffer i fødevarerne. Men det kan også dreje sig om, at frugterne har et højt ind­ hold af syre, der irriterer huden og giver en reaktion. Dette kaldes et irritativt ek­ sem. Endelig kan det også være, at din hud udsættes for nogle bestemte stoffer, der findes i citrusfrugter, og det kan sam­ men med sollys give det, som man kal­ der et fototoksisk eksem. Hvis du har stået i haven i solskin og skåret lime,

kan denne kombination give udslæt, som for nogen kan være ganske vold­ somt. Det er samme reaktion, man ser ved kontakt med de giftige planter som bjørneklo og vild pastinak. En hudlæge kan hjælpe dig med at afklare, hvorvidt det drejer sig om en irritativ reaktion eller en allergisk reaktion, eller om det var en fototoksisk reaktion. Hudlægen kan lave allergitest med og uden lys. Det kan være en fordel at få det afklaret, da det kan have betydning for dit fremtidige arbejde som bartender. Med venlig hilsen Rikke Lystbæk Thygesen


FOTO: COLOURBOX

Svær opstart på behandling Kære Astma-Allergi Danmark Jeg skriver til jer, fordi jeg føler mig utilpas hver eneste dag. Det hele begyndte, da jeg opstartede min astmabehandling for et halvt år siden. Faktisk er det blevet så belastende for mig, at jeg er stoppet med at tage mine inhalatorer for at se, om det hjælper. Jeg havde virkelig set frem til, at behandlingen havde hjulpet på min åndenød, men som jeg har det nu, er jeg faktisk stoppet behandlingen, da utilpasheden overskygger mine astmaproblemer. Hvordan skal jeg forholde mig? Hilsen Nabil

Kære Nabil Tak for dit spørgsmål. Al medicin kan være forbundet med bi­ virkninger, og det gælder også for astma­ medicin. Det er vigtigt at finde ud af, om din utilpashed er en bivirkning ved din ast­ mamedicin, eller om der kan være en an­ den forklaring. Da din utilpashed virker meget indgribende i din hverdag, bør du snarest tale med din læge om dine symp­ tomer og din astmabehandling. Man bør aldrig stoppe en behandling uden at være i dialog med lægen herom. Hvis du plud­ selig får en forværring af din astma, så er din læge orienteret om, at du ikke tager medicinen, og han kan derfor handle og hjælpe dig bedst ud fra den viden. Hvor længe har du været uden astma­ medicin? Og oplever du en ændring i din utilpas­ hed?

Du kan opleve at have effekt af den fore­ byggende astmamedicin et stykke tid ef­ ter, at du er ophørt med medicinen, og derfor kan vejrtrækningssymptomerne måske komme snigende eller pludselig brage igennem. Derfor er det meget vig­ tigt, at du særligt nu, hvor du ikke tager medicinen, er opmærksom på eventuelle symptomer og reagerer på dem. Måske måler du peak flow og kan bruge det som et redskab til at se, om der er optræk til forværring? Du skal fortælle lægen, hvor­ for du er stoppet med at tage din medicin, og hvilke symptomer du oplever. På den baggrund bør du og lægen i samråd tage stilling til din fremtidige behandling. Læ­

gen skal finde ud af, om din utilpashed kan tilskrives astmamedicinens bivirknin­ ger, eller om der er andre årsager til din utilpashed, og som kræver yderligere ud­ redning. Hvis det drejer sig om bivirknin­ ger til astmamedicinen, så skal du måske forsøge med et andet indholdsstof i din astmamedicin? Måske skal du skrifte til en anden inhalator/device, eller måske kan symptomerne minimeres med en ju­ stering af inhalationsteknikken? På vores hjemmeside www.astma-allergi. dk kan du læse pjecen ’Astma hos voksne’. Mange hilsner Christine Højer Eriksen

27


Spørg Rådgivningen FOTO: COLOURBOX

Allergi overfor havsalt? Hej AstmaAllergi Jeg har flere gange oplevet, at mit ansigt hæver. Nogle gange er det overlæben, andre gange underlæben, og så kommer turen til øjenlåg og tindinger. Jeg har prøvet at regne ud, hvad jeg har spist dagen før. Og det ender op med, at min lyst til chips med havsalt er den skyldige. Jeg har set på nettet, at man godt kan blive ramt af havsalt-allergi. Er det noget, som I har kendskab til? Mvh Dorte

Er binyrebarkhormon farligt? Og hvad er bivirkningerne?

Find svar på min.medicin.dk Videnskabelig information på almindeligt dansk. Ingen reklamer. Altid opdateret. Min.medicin.dk udgives af Dansk Lægemiddel Information A/S. 28

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2019

Kære Dorte Vi har i Astma-Allergi Danmark ikke hørt om tilfælde af allergi overfor havsalt. Jeg har søgt i en stor international videnskabelig database over medi­ cinsk forskning, og her finder jeg heller ikke beskrevne tilfælde hverken i Danmark eller udlandet. Derfor tænker jeg, at det er meget lidt sandsynligt, at det er havsaltet i chipsene, du reagerer på – i hvert fald ikke på en allergisk måde. Vær opmærksom på, at symptomerne på en fødevare­ allergi oftest kommer ret hurtigt, efter man har spist det, man ikke tåler. Reaktionen kommer inden for få minutter til få timer, dvs. det er ikke, hvad man har spist dagen før, der er årsag til en fødevareallergisk reaktion. Kontakt eventuelt din egen læge, og snak med vedkom­ mende, om hvorvidt det vil være relevant at udrede, hvor­ for du får hævelser i ansigtet. Der kan være andre årsager end allergi. Det kan også være, at det vil være relevant at blive henvist videre til en allergilæge eller en hudlæge. Med venlig hilsen Betina Hjorth


Hele vejen fra Etiopien kommer to unge mænd, der med præcision og hæsblæsende tempo jonglerer med hinanden på fødderne.

Illusionisten Kim Kenneth viser trylle­numre og forbløffende illusioner, der aldrig før er vist her i landet.

Årets forestilling står i flyvningens tegn. Cirkus Baldonis direktør har en stor passion for flyvning og er selv en erfaren pilot, og han har derfor valgt at kalde årets forestilling for ’Højt at flyve.’

ILBUD

ST

EM MEDL

En tur til det grønne Irland bliver det også til, her i selskab med den Riverdansende fodjonglør.

Velkommen til det allergi­venlige

Cirkus Baldoni For mange allergikere er cirkus en fornøjelse, der ikke er én forundt, da både savsmuld og dyr kan sætte gang i allergiske reaktioner. Det er der heldgivis råd for i Cirkus Baldoni, for her er nemlig hverken dyr eller savsmuld.

TE KST: R E DA KT I O N E N • FOTO: C IRKUS BA L DON I

F

or rigtigt mange af os er cirkus lig med dyr og savsmuld, og der­ for holder mange allergikere sig væk. Men det behøver du slet ikke i Cirkus Baldoni, for her er hverken pelsdyr eller savsmuld i manegen. Manegen er tilmed hævet som en scene, så alle – både store og små – kan se. Det er smilet, atmosfæren og hele stemningen, der gør det til et hjer­ teligt og humørfyldt besøg for hele familien at besøge Cirkus Baldoni. Her lægges der vægt på nærhed og øjenhøjde. De hyggelige gamle cir­ kusvogne, cirkusdirektøren, der står i indgangen og byder folk velkom­ men, popcorn og andre lækkerier samt klovnen, der laver sjov med folk, når de kommer ind, skaber den helt rigtige cirkusstemning fra starten og lever op til Cirkus Baldonis motto; ”Forestillingen begynder, når billet­ ten købes.”

SUPERTILBUD FOR ASTMA-ALLERGI DANMARKS MEDLEMMER OG STØTTER Cirkus Baldoni tilbyder nu Astma-Allergi Danmarks medlemmer og støtter en billetrabat på 50 kr. pr. person,. Samtidig donerer Cirkus Baldoni 30 kr. pr. solgt billet til Astma-Allergi Danmark. Du opnår rabatten ved først at trykke bestil ud for den dag, I vil se forestillingen, og så indtaste rabat­ koden AAF2019, når du reserverer/køber billetten, hvorved rabatten fratrækkes. Billetter bestilles på www.baldoni.dk/turne

29


Svampesporer kan give allergi Skimmelsvampesporer skaber problemer for mange allergikere gennem august måned og ind i efteråret, hvor de usynlige skimmelsvampesporer findes i luften. T E KST: A N D R EA- P I L H OL M FOTO : CO LOU R B OX

S

kimmelsvampe er mikroskopiske svampe, der findes overalt i natu­ ren. De frigøres fra plantedele når de nedbrydes og spredes med vinden over store afstande ligesom pollen. Svampe­ sporer fra nogle skimmelsvampe indehol­ der allergener, der kan give symptomer i form af høfeber eller astma. Der er sporer fra skimmelsvampe i luften i større eller mindre mængde hele året. I perioder med frost vil der ikke være skimmelsporer i luften. Hovedsæsonen for sporer begynder normalt først på som­ meren, topper i august og fortsætter ind i efteråret, afhængigt af hvornår vejret bliver koldere, og frosten sætter ind. Om vinteren er mængden af sporer meget begrænset.

Lavt, moderat eller højt

Over sommeren melder skimmelsvampe­ sporerne sin ankomst. Svampesporerne tælles af Astma-Allergi Danmarks pollen­ team, ligesom pollen, manuelt i mikro­ skop. De luftbårne svampesporer og pol­ len opsamles i en fælde, der står 15 meter over jorden, og luftens partikler bliver suget ind i fælden og klæber til et smurt glas, som sidder i fælden. Det bliver ud­ skiftet dagligt, og herefter bliver luftens svampesporer og pollen talt op. AstmaAllergi Danmarks pollentæller angiver mængden af sporer i tre niveauer – lavt, moderat eller højt. Det er de færreste mennesker med svampespore-allergi, der vil have symptomer, når sporeniveauet er lavt, men de fleste vil få symptomer, når sporeniveauet er højt. 30

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2019

Velbeskyttede svampesporer

Der er mange tusinde forskellige skim­ melsvampe, som hver især danner milli­ onvis af sporer. De vigtigste udendørs al­ lergene skimmelsvampesporer i Danmark kommer fra slægterne Alternaria og Cla­ dosporium. Svampesporerne registreres det meste af året, men offentliggøres kun i den periode, hvor mængderne er høje nok til at give symptomer hos svampe­ sporeallergikere. Sporerne er specialisere­ de i at overleve og sprede sig. De er be­ skyttede mod udtørring og er ofte pig­ menterede som et forsvar mod skadeligt ultraviolet lyd fra solen. Svampene har de bedste vækstbetingelser, når vejret er varmt og fugtigt. Til gengæld er det opti­ male rejsevejr for sporerne blæst og tørt vejr. Om vinteren overlever svampene ved, at deres sporer gemmer sig for fro­ sten i jorden. Du kan også opleve skim­ melsvampe indendørs, da de godt kan lide fugtige boliger og tøj, køleskabe, støv og fødevarer. Det kan du læse mere om på astma-allergi.dk.

HUSK AT TJEK APP • Du kan dagligt tjekke Dagens Svampesporeniveau i sæsonen på Astma-Allergi Danmarks app ’Dagens Pollental’ • Astma-Allergi Danmarks ’Pollenmail’


HVAD KAN JEG BRUGE DAGENS SVAMPESPORERNIVEAU TIL? Hvis du har allergi overfor de to svampesporeslægter Altenaria og Cla­ dosporium, kommer det til udtryk med astma- eller høfebersymptomer som: • Kløende, rindende øjne • Tilstoppet næse • Nysen • Hoste og åndenød, som også kan være symptomer på astma. Der findes typisk størst mængder af skimmesvampesporer i luften i hele juli og august. Om vinteren er mængden af sporer meget begrænset. Vejrforholdene spiller en stor rolle for skimmelsvampe. Svampene har de bedste vækstbetingelser, når vejret er varmt og fugtigt. Til gengæld er det optimale rejsevejr for sporerne blæst og tørt vejr. Du kan bruge Dagens Svampespore­ niveau til at vide, hvor vi befinder os i sæsonen og til at forberede dig frem­ adrettet, så du kan være på forkant med dine forholdsregler og medicine­ ring.

3

TIP

TIL SKIMMELSVAMPESPOREALLERGIKERE • Vær velbehandlet, og tag din medicin efter din læges anvisninger • Undgå marker med kartoffel, byg eller hvede, når landmændene høster i august og september. Vær også opmærksom på din allergi, når du graver i kartoffelbedet eller kompostbunken. • Bevæg dig ikke i skoven, lige efter, det har regnet.

31


Opskrifter fra Karina Villumsen Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden hvede, mælk og æg. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk. Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk. Karina Villumsen

Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom www.madgudinden.dk

Tip! Loppefrøskaller og johannesbrødkernemel kan købes i helsekostbutikker og på apoteket. Det er fortykningsmidler, der binder dejen sammen.

32

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2019


Vafler dagen lang Med disse skønne og sunde opskrifter på vafler, kan hele familien nyde dem både til morgenmad, frokost, aftensmad og dessert. Velbekomme!

KARAMEL-VAFLER

UDEN HVEDE OG MÆLK

UDEN HVEDE OG MÆLK

Disse kan bruges til både morgenmad, frokost, aftensmad og dessert.

Mørke vafler med en fin karamelagtig smag. Hvis du undlader kokospalmesukkeret, kan disse vafler bruges til frokost og aftensmad.

Ingredienser 2 æg 1 banan 2 dl fuldkornsrismel 1 spsk. fintmalede loppefrøskaller 1 tsk. bagepulver 1 knsp. salt 1 dl vand

> Sådan gør du: Mos æg og banan sam-

men i en skål. Hæld de resterende ingredienser i, og bland det hele grundigt sammen. For en fin tekstur blendes alle ingredienser i blenderen. Herefter bages vaflerne, til de er færdige. Lækkert pålæg - Rucola/spinat, røget laks, avocado, tomat, agurk og persille. Dryp med lidt olivenolie. Eventuelt kværnes lidt salt over. - Paté, spejlæg og avocado – lidt mayonnaise smager også dejligt. - Kartoffelskiver, mayonnaise, avocado, salt, peber og estragon. - Lav din egen æggecreme. Hårdkogte æg skæres i tern på en æggedeler. Bland med mayonnaise, karry, gurkemeje, salt, peber og hakket purløg eller karse. - Prøv også at bruge to tynde vafler som under- og overvaffel til en burger. Fyld med tomat, agurk, salat, eventuelt kød eller en anden vegetarisk løsning.

Ingredienser 1 dl vegetabilsk ”mælk” såsom havre eller mandel 2 æg 2 tsk. olivenolie eller smeltet kokosolie 2 dl fuldkornsrismel ½ tsk. johannesbrødkernemel eller fintmalede loppefrøskaller 1 ½ tsk. bagepulver ¾ dl kokospalmesukker Evt. ½ tsk. vaniljepulver

> Sådan gør du: Bland vegetabilsk

”mælk”, æg og olie i en skål. Tilsæt fuldkornsrismel, johannesbrødkernemel, bagepulver, kokospalmesukker og vanilje, og rør det hele sammen med et piskeris. Herefter bages vaflerne, til de er færdige. Vaflerne bliver ekstra sprøde dagen efter, hvis de får en tur på brødristeren.

Bagningen Du kan enten bruge vaffelforme til ovnen, et almindeligt vaffeljern eller smøre dejen ud på et bagepapir i flade cirkler. Bag dem i ca. 20 minutter.

Tip! Har du brug for æggefri og veganske opskrifter? Du kan erstatte æggene med kikærtevandet fra en dåse kikærter. 3 spsk. kikærtevand svarer til 1 æg.

BLÅBÆRVAFLER UDEN HVEDE OG MÆLK

Gode til mælkefri vaniljeis eller med ahornsirup. Ingredienser 2 æg ¾ dl ahornsirup eller 1 dl kokos­ palmesukker 50 g smeltet neutral kokosolie eller olivenolie Citronskal fra 1 lille økologisk citron 1 ½ dl fuldkornsrismel ½ tsk. johannesbrødkernemel 1 tsk. bagepulver 1 knsp. salt 2 dl friske blåbær (eller hindbær eller jordbær i tern)

> Sådan gør du: Pisk æg og ahornsirup skummende. Tilsæt olien og pisk igen. Rør fuldkornsrismel, johannesbrødkernemel, citronskal og bagepulver i. Vend forsigtigt blåbærrene i til sidst. Herefter bages vaflerne, til de er færdige.

Få mere inspiration 'Vafler - Til morgenmad, frokost, aftensmad og dessert – helt uden mælk, hvede, gluten, soja og sukker 'af Karina Villumsen. Madgudinden.dk

FOTO: COLOURBOX

GO-TO-VAFLER

33


Lokalnyt / fra medlem til medlem

Lokalnyt

Fra medlem til medlem

Nyt fra Astma-Allergi Nordsjælland Sundhedscafé i Gribskov Adresse: Frivilligcenter Græsted, Holtvej 8, 3230 Græsted Tirsdag den 3. september kl. 16.00-18.00 Patientforeningsnetværket i Gribskov kommune har startet en Sundhedscafé. Overlæge Thomas Ringbæk fra Hvidovre Hospital kommer og fortæller om de seneste nyheder indenfor behandlingen af KOL. Hvem skal have inhaleret binyrebarkhormon? Hvordan forebygger vi hyppige infektioner i lungerne? Kan ilttilskud forbedre ens tilværelse? Der er god tid til at stille spørgsmål. Alle er meget velkomne og det er gratis at deltage. Tilmelding : Ingelise Bier ing 21680741 eller 2biering@mail.dk. Halsnæs Lungecafé Adresse: Skjoldborg, Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk Torsdag den 12. september kl. 14.30-16.30 Syng dig glad Her får vi besøg af nogle medlemmer fra koret Verdens Sirener. Vi finder højskolesangbogen frem, fylder lungerne med luft og synger dejlige sange. Alle er meget velkomne. Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig. For mere information kontakt Ingelise Biering Tlf. 21680741 eller 2biering@mail.dk

34

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2019

Stress af på Ærø Nyistandsat og røgfri lejlighed til leje i Søby Ærø. 200 m. fra færgen, tæt på strand, indkøb og gratis busser til hele øen. Færgen sejler både fra Faaborg på Sydfyn og Fynhav på Als, begge direkte til Søby. Til 2 voksne + 2 mindre børn eller 3 voksne. Adgang til skøn have. Fra 1.700/uge plus forbrug og slutren­gøring. Ring på tlf: 60608011.

Ferielejlighed Frederikshavn Lejligheden indeholder stue med sovesofa, soveværelse med dobbeltseng (kan deles), fuldt udstyret køkkenalrum og badeværelse. Lejligheden er røg- og dyrefri, og der er adgang til vaskerum og have. Lejen er inkl. sengelinned og hånd­ klæder, og der er ”startpakke” med kaffe og the. Flere muligheder for indkøb inden for 200-400 m. Afstand til Arena Nord 800 m og til gågaden 250 m. Pris fra 450 kr./døgn. Kontakt Hanne og Poul, telefon 21498120/22988156 eller e-mail hplfrh@post.tele.dk.

Nyt allergivenligt sommerhus med fjordudsigt

Allergivenligt sommerhus ved Sejerøbugten

Prøv et sommerhus i første række direkte ved Limfjorden. Panorama­ udsigt over mod Nykøbing Mors. Huset er opført i 2017, og der er brugt allergivenlige materialer. Trægulve og rene flader. Ingen husdyr. Der er tre værelser: Et med dobbeltseng, et med to senge og et med to køjer. Desuden er der barneseng og barnestol til rådighed. Stort kombineret køkken/spiseog opholdsstue, hvor man kan nyde udsigten. Der er stor træterrasse rundt om huset og udendørs bruser. Huset ligger fredeligt, og Mors og Salling byder på mange oplevelser. Jesperhus Feriepark ligger 10 minutter væk og er perfekt til børn. Huset bookes via Morsø Turistbureau eller direkte på www. visitmors-booking.dk, hvor der er flere billeder. Søg på feriehus nr. 056.

Bo i et skønt sommerhus beliggende i roligt område ved Sejerøbugten kun 150 m fra dejlig sandstrand. Sommerhuset er opført i 2004 med trægulve (klinkegulve i baderum og gang). Huset er indrettet med dejlig lys stue samt fire skønne soveværelser: to med dobbeltsenge og to med dobbelte sovesofaer med trælameller og springmadrasser. Der er to badeværelser med brus samt et åbent køkken. Terrassen er opdelt i en overdækket og flere åbne afdelinger, så der er altid mulighed for at finde et sted at nyde solen. Der er 42” tv med 25 kanaler og fibernet med ubegrænset data. Barneseng, barnestol, børnebadekar, sandkasse og gynge til rådighed samt opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Huset opvarmes primært af varmepumpe i fællesrum, kan evt. suppleres med elvarme i soverum. Der er ikke brændeovn. Sommerhuset ligger i et roligt område meget nær en af de skønne sandstrande, du finder ved Sejerøbugten. Se mere/book på www.feriepartner. dk, søg på hus nr. 13342, eller kontakt Tina Hee Johansen, tlf. 30328158.


Dagens Pollental hjælper dig Astma-Allergi Danmarks nye app, Dagens Pollental, giver dig et hurtigt overblik over dagens pollenniveau direkte på mobilen. Appen er gratis og kan ud fra det forventede pollenniveau hjælpe dig med at planlægge dit medicinindtag og udendørsaktiviteter i pollensæsonen. Få flere gode råd på www.astma-allergi.dk

Hent Dagens Pollental og styr sikkert gennem pollen­sæsonen. Du finder appen i App Store og Google Play.

35


Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11 Udviklet med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmidler

MADALLERGI? FÅ INSPIRATION HER Mere end ifter r k s p o 0 0 2 En app fuld af opskrifter Astma-Allergi Danmarks app Madallergi hjælper dig med at finde retter, som lige præcis du kan tåle. Udviklet specielt til folk med fødevareallergi. Download Madallergi helt gratis til iPhone eller iPad i AppStore, eller søg i samlingen af opskrifter på www.astma-allergi.dk.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.