AstmaAllergi #4 2020

Page 1

AstmaAllergi NR. 4 – AUGUST/SEPTEMBER 2020

WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

TEMA NÅR KLØE UFORDRER HVER­DAGEN

Eksem og kløe er en udfordring – for både store og små mennesker

18

FØDEVAREALLERGI?

Sådan erstatter du hvede, mælk og æg

20

NYT FORSKNINGSPROJEKT:

Flere målestationer gør os klogere på pollenspredning

27

ASTMATISK BRONKITIS:

Sundhedsplejersker guider forældre


Dansk online apotek

Bestil dine allergivenlige produkter på Webapoteket.dk Stort udvalg af hudpleje, kosttilskud, medicin og lindrende midler til dig, der er overfølsom. • Gå på apoteket hjemmefra, præcis når det passer ind hos dig. • Spar 15%* som klubmedlem. • Hurtig levering og altid mulighed for gratis fragt. • Få rådgivning af vores farmakonomer og farmaceuter over telefon, mail eller chat. • Sæt din allergimedicin i abonnement og få den leveret automatisk, så du aldrig løber tør. Gratis og uden binding. • Bestil din receptmedicin og få den leveret til døren. * Grundet lovgivning gælder rabatten ikke receptpligtige medicin, håndkøbsmedicin og modermælkserstatning.

/webapoteket @webapoteket


Nye initiativer igangsat på pollenområdet Pollensæsonen går på hæld. Græs var en hård nyser for græspollenallergikere, mens andre af de allergifremkaldende pollen­ typer kom i mere moderate mængder. Hos Astma-Allergi Danmark er vi hele tiden opmærksomme på, hvordan vi kan hjælpe alle jer med pollenallergi til en bedre hverdag. Derfor er vi glade for, at vi i år har kunnet præsentere en femdøgnsprognose for pollen i vores app Dagens Pollental. Det kan lade sig gøre ved brug af selvlærende

teknologier, der gør os i stand til at forudsige pollenbelastningen. De tusindvis af nye downloads af appen vidner om, at den er et efterspurgt værktøj, og det er teknisk snilde, som kommer mange til gavn. Derudover er vi også glade for at bi­drage til et forskningsprojekt, hvor en række midlertidige målestationer rundtomkring i Danmark bidrager med viden til de allerede eksisterende stationer og giver mere varie­ ret data. Det vil gøre os klogere på pollen

indhold AstmaAllergi • NR. 4 • AUGUST/SEPTEMBER 2020

og er med til gøre vores services til pollen­ allergikere endnu bedre. Rent faktisk er vi foran mange af vores nabolande i forhold til målinger og tilbud til borgerne, og vi bestræber os på at være ambitiøse og skabe nye resultater, som gavner de mange tusinde menne­ sker med pollenallergi. Jesper Mortensen Formand

TEMA: Når kløe udfordrer hverdagen Kløe går ud over livskvaliteten 8 12 Bliv klog på kløe 13 “ Man har lyst til at tage kløen og lade den gå ud over sig selv” 16 “ Hvis jeg var en superhelt, ville jeg ikke have eksem”

TEMA

16 ” Kløe er ekstremt ubehageligt”

NÅR KLØE UFORDRER HVER­DAGEN

Side 8: Eksem og kløe går ud over livs­ kvaliteten, fortæller hudog overlæge Christian Vestergaard.

ARTIKLER

6 Vær med til at bryde smittekæderne med coronavirus 18 Sådan erstatter du hvede, mælk og æg 25 Din hund kan gemme pollen i pelsen 26 Mød andre medlemmer 27 Astmatisk bronkitis: Sundhedsplejersker hjælper forældre og pædagoger

Side 12:

FASTE SIDER

Hvad sker der egentlig rent fysisk i kroppen, når vi klør os? Og hvorfor kan det føles godt at kradse? Hud- og overlæge Jesper Elberling giver svaret.

4 Kort og godt 20 Nyt fra forskningen F OTO : N A NA

30 Spørg Rådgivningen 32 Opskrifter: Tænd op, og grill maden

RITZ

34 Læserbrev: Astma og coronavirus er som hun og kat 34 Fra medlem til medlem

Side 13: Læs beretningerne fra tre forskellige mennesker, som alle har en hverdag, der er udfordret af kløe.

Forsidefoto: Nana Ritz AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Fie Krøyer Dahl blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Pure Print Design Dorte Kayser, OTW A/S

Annoncer FrontMedia: Vivian Birkkjær, mail: vivian@frontmedia.dk, tlf.: 31 10 98 67 & Lone Gurlev, mail: lone@frontmedia.dk, Tlf.: 21 79 74 40 AstmaAllergi nr. 4 AUGUST/SEPTEMBER 2020 Oplag: 12.500. AstmaAllergi ud­kommer seks gange årligt.

Næste blad 5/2020 udkommer 7. oktober. Deadline er primo september. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vege­ tabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produkti­ on af denne tryksag er neutra­

liseret ved at støtte klima­ projekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet medio juni 2020. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra

Astma-Allergi Danmark og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmel­ ser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

3


Kort og godt Familiekurset i Lalandia må gerne afholdes KURSUS: Årets Familiekursus for familier med børn med astma, allergi, høfeber og eksem skulle have været afholdt i foråret 2020, men måtte udsættes på grund af coronakrisen. Heldigvis er arrangemen­ tet ikke aflyst, men flyttet til efteråret, hvor de samme deltagere vil få tilbudt en plads på kurset, der afholdes i Lalandia Billund. FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK

Få psykologhjælp hos AstmaTag hånd om din nældefeber NÆLDEFEBER: Astma-Allergi Danmark markerer som altid World Urticaria Day den 1. oktober med et særligt fokus på nældefeber. Rådgivningen har ekstra åbent fra klokken 16 til 18, så hvis du har spørgsmål om din urticaria – eller om astma, allergi, høfeber eller eksem i det hele taget – er du velkommen til at ringe. FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK

FOTO: COLOURBOX

HUDALLERGI: Snart åbner skolerne igen efter en lang sommerferie, og hverdagen med håndvask og afspritning af små barnehænder fort­ sætter. Også for de voksne kan det være hård kost for hænderne, og hvad end man er stor eller lille, er det vigtigt at vælge sæbe og håndsprit med omtanke. Går du efter Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, kan du være sikker på, at produkterne er uden kendte allergifremkaldende stoffer, og dermed nedsætter du risikoen for allergi.

4

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2020

Tilbagevendende spørgsmål Mange henvender sig for at høre, om de hører til dem, der har øget risiko for

at få et alvorligt forløb, hvis de smit­ tes med coronavirus, og om de har grund til at være bekymrede. Mange er derfor også bange for at bevæge sig ud i et genåbnet samfund. De føler sig efterladt med deres utryghed og har behov for at få hjælp til deres be­ kymringer. Bekymringerne kan også mærkes hos forældre til børn med astma, der føler sig efterladt med usikkerhed og utryghed, når børnene skal tilbage i institution og skole. Mange giver udtryk for at have brug for redskaber til, hvordan de lægger bekymringen fra sig.

Bliv tjekket efter infektion med COVID-19

CORONAVIRUS: Astma-Allergi Danmark bakker op om Dansk Lunge­medicinsk Selskabs opfordring til, at patien­ ter, der har haft infektion med COVID-19, får et opfølgende tjek hos lægen. Hvis ikke man selv hører fra lægen, skal man bede om en tid til undersøgelse.

FOTO: PANTHERMEDIA

Husk den allergimærkede sæbe og håndsprit

RÅDGIVNING: Oplever du bekymrin­ ger eller ængstelse over din eller en pårørendes sygdom? Og er din æng­ stelse måske forværret under situati­ onen med corona? Nu kan du få talt om dine bekymringer ved at ringe til Astma-Allergi Danmarks Rådgivning, der i øjeblikket har tilknyttet psykolog Lisbeth Stampe Frølich. Det er mulig­ gjort takket være en donation fra TrygFonden.


FOTO: COLOURBOX

Pollensæsonen for græs har været intens Nyt fra Astma-Allergi Danmarks allergimærkning

-Allergi Danmark For at kunne hjælpe har AstmaAllergi Danmark derfor udvidet Rådgivningen med psykolog Lis­ beth Stampe Frølich, der ruster rådgiverne til at håndtere samtaler med mennesker, der føler angst og utryghed. Lisbeth Stampe Frölich kan desuden tilbyde individuelle rådgivningssamtaler. Kontakt Astma-Allergi Danmarks Rådgivning på 43 43 42 99. Rådgivningen er åben mandag til fredag fra kl. 9 til 12 samt onsdag fra kl. 16 til 18.

Astma-Allergi Danmark sætter løbende allergimærkerne Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic på produkter inden for en lang række kategorier. Få et overblik over antallet af produkter, der har været igennem vores mærkningsteam, siden sidste blad udkom.

KROP:

HÅR

12 SOL:

1

2

BABY:

42

VASKEMIDLER:

12

RENGØRING

20 % Kilde: Astma-Allergi Danmark

HÅND:

16

ANSIGT

HØFEBER: Årets pollensæson for græs begyndte som nor­ malt med lave pollenniveau­ er i slutningen af maj. I løbet af juni sørgede et højtryks­ præget vejr over Skandinavi­ en for, at der var gode pol­ lenspredningsbetingelser i form af overvejende solrigt, tørt og varmt vejr med tem­ peraturer pænt over de 20 grader. Det fik hurtigt pollen­ tallene for græsserne til at stige til høje niveauer – til stor gene for græspollen­ allergikere i hele landet. Normalt strækker græs­ pollensæsonen sig fra maj til sidst i august, hvor der vil være flest pollen i luften i midten af juni. En af forkla­ ringerne på, at sæsonen for græs er lang, er blandt andet, at der findes mange forskelli­ ge arter af græs, som blom­ strer på forskellige tidspunk­ ter i løbet af sommeren. I løbet af august vil pollen­ sæsonen for græs klinge af, efterhånden som de sent­ blomstrende arter af græs bliver færdige med at sprede deres pollen.

10

DYNER OG PUDER

FOTO: COLOURBOX

af danske børn får børneeksem af varierende sværhedsgrad

11

Varmt vejr spredte store mængder græspollen

5

TOILETPAPIR OG KØKKENRULLE

1

BARBERING

FØLG ASTMA-ALLERGI DANMARK

2 5


Sundhedsmyndighederne har lanceret appen smitte|stop, der skal hjælpe med at bryde smittekæderne med COVID-19. Af sikkerhedsmæssige årsager er man anonym, når man bruger den – og jo flere, der anvender den, jo mere effektiv vil den være. T EKST: F I E K R Ø Y E R DAH L

M

ed appen smitte|stop får danskerne et digitalt værktøj, der skal hjælpe med at bryde smittekæderne med COVID-19 i samfundet. Med appen kan du nemt og anonymt give besked til andre brugere af appen, som du har været tæt på, hvis du bliver testet positiv med ny coronavirus. Appen registrerer nemlig, hvor du har været, og viser det sig, at du har gået rundt med virus, identificerer appen alle de mennesker, du har været tæt på i for eksempel bussen, i supermarkedet eller på gaden – forudsat selvfølgelig, at de også er brugere. De bliver derefter underrettet om smitterisikoen og opfordret til at få lavet en test for COVID-19. Til forskel fra anden smitteopsporing kan du altså via appen give besked til personer, som du ikke kender, og som du derfor ikke på anden vis kan advare om, at de muligvis har været udsat for smitterisiko.

Helt anonymt

Der er lagt stor vægt på datasikkerheden i den nye app, og du skal i appen selv give tilladelse til, at appen deler oplysninger med de personer, som du har været tæt på. Andre personer kan ikke se, hvem du er, eller hvor og hvornår de har været tæt på dig. Det er altså helt anonymt at bruge appen, og ingen myndigheder har adgang til oplysninger om, hvem brugerne af appen har været i nærheden af. Desuden lukkes appen ned, og alle data slettes, når appen ikke længere er aktuel at bruge i forbindelse med COVID-19. 6

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2020

Jo flere, jo bedre

Jo flere som vælger at bruge smitte|stop, jo mere effektiv vil den være som værktøj til at få brudt smittekæderne og dermed holde epidemien under kontrol. Husk, at du med appen alene hjælper med at stoppe smittespredningen hos andre, som også bruger appen. Hvis du testes positiv for ny coronavirus, er det derfor vigtigt, at du ud over at registrere det i smitte|stop også tager kontakt til familiemedlemmer, venner og bekendte,

som du ved, du har været i nærheden af. Hvis man i appen får besked om at have været tæt på en person, der er testet positiv, skal man følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger til nære kontakter og blandt andet blive hjemme og blive testet hurtigst muligt. Appen er udviklet af blandt andet Sund­ heds- og Ældreministeriet, Statens Serum Institut og Digitaliseringsstyrelsen. Kilde: Sundheds- og ældreministeriet og smittestop.dk

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED AT BRUGE APPEN SMITTE|STOP : Du henter og kommer i gang med at bruge appen ved at følge disse fire trin: • Download appen smitte|stop i App Store eller Google Play. For at hente appen skal du have opdateret din telefons styresystem til den seneste version. Har du en meget gammel telefon, er det ikke sikkert, at den kan opdateres. Google og Apple har nemlig valgt, at de nyeste versioner af deres styresystemer ikke kan køre på gamle telefoner. • Første gang du åbner appen, skal du give samtykke til, at oplysninger om andre app-brugere, som du har været tæt på, gemmes på din telefon. • Du skal også give tilladelse til, at appen må anvende Google og Apples teknologi ”Logning af eksponering for COVID-19”. • Telefonen vil nu registrere, hvilke andre app-brugere du er i nærheden af, uden at du selv kan se, hvem det er. Appen virker i baggrunden, så du behøver ikke have skærmen tændt. Appen er et digitalt supplement til myndighedernes andre initiativer, som skal bremse smitteudbredelsen. Det betyder, at selvom du henter og anvender appen, skal du stadig følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om blandt andet god hygiejne og afstand. Læs mere om rådene på: www.sst.dk/da/corona. Kilde: smittestop.dk

FOTO:PANTHERMEDIA

FOTO: PANTHERMEDIA

Vær med til at bryde smittekæderne med coronavirus


MEGET MERE

PARFUMEFRI REMA 1000

RENGØRING Parfumefri 1 liter

REMA 1000

SKURECREME Parfumefri 500 ml

REMA 1000

RENGØRINGSSERVIETTER Parfumefri 34 stk.

10

95

9

95

9

19.90 pr. liter

95 0.29 pr. stk.


TEMA NÅR KLØE UDFORDRER HVER­DAGEN

Kløe går ud over livskvaliteten Kløe kan være så invaliderende, at det går ud over livskvalitet og velbefindende, og forskning viser sammenhæng mellem eksem og psykiske sygdomme. Men der findes ingen formelle tilbud om hjælp til at klare de psykologiske udfordringer, der er forbundet med konstant at skulle klø sig. Det mangler, mener overlæge og hudspecialist Christian Vestergaard. T EKST: F I E K R Ø Y E R DAH L FOTO : CO LOU R B OX

E

n brændende, svidende fornemmelse i huden. En stikkende smerte. Som små dyr, der kribler og krabler. Kløe kommer i mange forskellige former og beskrives forskelligt alt afhængig af årsagen og den, der klør sig. I mange tilfælde er kløe en forbigående ting, men for mennesker med eksempelvis atopisk eksem, nældefeber og kontakteksem har kløen ikke nødvendigvis en udløbsdato og er derimod en tilbagevendende del af hverdagen. Og det har store psykologiske konsekvenser hele tiden at skulle klø sig. Det fortæller Christian Vestergaard, overlæge på Afdelingen for hud- og kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital:

– Jeg kan se på mine patienter, som har eksem og kløe, at det påvirker deres livskvalitet voldsomt. De får ikke deres søvn, de kan ikke hænge sammen om dagen og kan ikke passe deres job. Så kløe har virkelig en stor indflydelse på deres liv både økonomisk og socialt. Det kan også være svært at opretholde et familieliv, og det går ud over nærhed og kram, ligesom sex kan blive en udfordring, fordi eksemet klør, så snart man rører ved det. Kløen kan desuden være med til, at man føler sig stigmatiseret af omgivelserne. – Det er så svært at modstå trangen til at klø sig, og sidder man i toget eller midt i et møde på arbejdet, så er man meget bevidst

Temaet i dette nummer går i dybden med fænomenet kløe, der er en stor udfordring for mennesker med for eksempel atopisk eksem, kontakteksem og nældefeber. For hvordan håndterer man hverdagen, når det bare klør hele tiden? Hvilke konsekvenser har det for livs­ kvaliteten? Og hvad er kløe egentlig? Det kan du læse meget mere om på de følgende sider. 8

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2020


TIP TIL AT TACKLE KLØE: • Afled din opmærksomhed, så du ikke klør. Hvis du sidder stille, er det svært at lade væ­ re med at klø. Så foretag dig noget, som får dig på andre tanker. Samme gælder for børn. • Prøv at lægge mærke til, om der er nogle be­ stemte tidspunkter eller situationer, hvor du begynder at klø dig. Når du er opmærksom på det, kan du prøve at undgå de situationer eller tage dine forholdsregler. Hvis din hud klør, når du fx dyrker sport, og din bluse bli­ ver våd, så tag et par ekstra bluser med, så du kan skifte. • Læg hånden på det sted, det klør, og tryk på huden i stedet for at kradse. • Niv lidt i huden med to fingre dér, hvor det klør. • Klap huden i stedet for at klø. • Smør huden med kold creme. Sæt fx en creme i køleskabet. Find flere råd på eksem.astma-allergi.dk. Kilde: Christian Vestergaard og Astma-Allergi Danmark

om, hvad andre folk mon tænker om en. Synes de, at det er frastødende, at jeg kradser mig? Måske tror de, jeg har lus eller fnat? siger Christian Vestergaard.

Øget risiko for depression

Kigger man på forskningen, understreger den også, at det psykologiske aspekt spiller en afgørende rolle for velbefindendet hos mennesker med eksem. Både danske og udenlandske studier viser nemlig, at der er øget risiko for at udvikle eksempelvis depression, hvis man har atopisk eksem og nældefeber, og at der er en sammenhæng mellem atopisk eksem og ADHD.

FÅ HUDLÆGENS RÅD OM EKSEM OG KLØE

SIDE 11

DERFOR KLØR DET! BLIV KLOGERE PÅ KLØE

SIDE 12

”SMØR CREME PÅ, MOR” SIGER EMILY PÅ TO ÅR, NÅR DET KLØR

SIDE 13

>

9


TEMA NÅR KLØE UFORDRER HVER­DAGEN

>

Det er dog ikke kortlagt, hvorfor det forholder sig sådan – om det er den manglende søvn, som spiller ind, eller fordi eksemet går ud over udseende og selvværd. En anden medvirkende faktor kan være, at eksemet er en hæmsko i forhold til ens sociale liv. I forhold til atopisk eksem er der desuden en øget risiko for selvmordstanker og for selvmord. Heldigvis er antallet af selvmord i Danmark lavt, pointerer Christian Vestergaard, men der er alligevel dobbelt så høj risiko, hvis man har eksem, i forhold til hvis man ikke har det. Forskningen indikerer altså, at eksem har en betydning for det mentale helbred, og derfor er det ifølge Christian Vestergaard vigtigt, at det psykologiske aspekt er en del af behandlingen af mennesker med eksem.

Kløe er som kroniske smerter

Desværre er det ikke alle eksempatienter, som føler, at kløen bliver taget alvorligt. Nogle bliver

KLØE TACKLES FORSKELLIGT AFHÆNGIG AF KULTUR OG ALDER Hvordan man oplever og tackler kløe, har blandt andet noget at gøre med, hvor i verden man kommer fra. I Norden kradser og klør man og bander og svovler over det. Kommer man fra Mellemøsten, er kløe i højere grad noget skamfuldt, og det opleves mere som en smerte. Folk fra Asien har en helt tredje måde at håndtere det på – og så videre. Derudover har alder også noget at sige. Børn er impulsive og direkte, og de græder og kradser løs. Unge er mere indignerede og vrede over deres kløe, mens ældre mennesker er meget fortvivlede. Kilde: Christian Vestergaard, Aarhus Universitetshospital

10

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2020

mødt med skepsis, og det kan være svært for andre at forstå, hvor forpint man kan være, når det bare klør hele tiden. Faktisk kan kløe være så invaliderende, at det kan sammenlignes med kroniske smerter. Til mennesker med kroniske smerter findes der smerteteams med coaching og opfølgning, og Christian Vestergaard vurderer, at der på samme vis er et stort behov for hjælp til at leve med eksem og for træning i, hvordan man tackler kløe. På hudafdelingen på Aarhus Universitets­ hospital, hvor Christian Vestergaard er over­ læge, har de opfølgende samtaler med patienterne. Men på nuværende tidspunkt er der på landsplan ikke nogen formelle tilbud til mennesker med eksem i forhold til de psykologiske udfordringer, som deres sygdom medfører. Det burde der dog efter Christian Vester­ gaards mening være: – Man skal lære at håndtere sine symptomer, ligesom hvis man har smerter, og det ville være rigtig godt, hvis der kom mere fokus på det. For det mangler. Og folk vil give deres højre arm for at komme eksemet og kløen til livs, fordi det driver dem til vanvid.

Børn rammes også hårdt

Også børn rammes hårdt af konstant at skulle klø. Men modsat voksne kan man ikke fortælle dem, at de skal kradse, så de skader huden så lidt som muligt, og de kan ikke undertrykke deres impulser. De kradser og kradser, til det bløder, hvis ikke de bliver stoppet. Og et barn, der klør, kan ikke sidde stille og ikke høre efter i skolen – og får et barn ikke sin søvn, bliver det mere aggressivt og udadreagerende, hvilket vil påvirke relationerne til andre børn. Samlet set går det ud over deres psykiske helbred.


FOTO: REGION MIDTJYLLAND

KLØE ER EN INDIVIDUEL SANSEOPLEVELSE Følelsen af kløe: Kløe er ikke bare én ting. Der findes flere typer af kløe, og kløe er en meget subjektiv oplevelse. Li­ gesom smerte kan kløe føles forskellig fra person til person, og folk beskriver kløe helt individuelt: Nogle føler, at det brænder og svider, andre at det er en smerte eller som små dyr.

Christian Vestergaard, overlæge på Afdelingen for hud- og kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital

Forskellige typer kløe: Kløens karakter afhænger blandt andet af, hvad der har udløst den. Den kan komme af nerveen­ der, der er irriterede, den kan være udløst af lipid­ fedtstoffer, af tør hud eller af hormoner. Nogle typer kløe forekommer oftere ved specifikke syg­ domme, men uden at det kan sættes i skema.

Har man eksem, vil kløen desuden afhænge af, hvor i huden lag eksemet befinder sig. Derfor har kløe forskellige kvaliteter og giver forskellige sanseoplevelser for den, der klør. Kradseriet varierer: Man kan klø på forskellige tider af døgnet og på forskellige måder. Har man atopisk eksem, vil man typisk kradse med neglene i de små buler, som eksemet dan­ ner, og klø, til der er hul. Ved udbrud af nældefeber har kløen en anden karakter, og man klør ofte med håndroden og gnubber eksemet. Kilde: Christian Vestergaard, Aarhus Universitetshospital

HUDLÆGE CHRISTIAN VESTERGAARDS RÅD OM EKSEM OG KLØE • Husk at følge din behandlingsplan for dit eksem. Kun ved at behandle eksemet kan kløen forsvinde.

FO

TO

:

L CO

OU

RB

OX

• Brug den fugtighedscreme, du kan lide at bruge, for den får du brugt. Hvis ikke du kan lide at bruge den, bliver den i skabet – og den hjælper ikke, når den er inde i tuben. • Køb lige så gerne en creme til 100 kroner som en til 1000 kroner. Effekten afhænger ikke af prisen, men kommer an på den enkelte. • Vær opmærksom på, at der ikke er nogen alternativ behandling, der beviseligt virker. Da kløe foregår både på huden og i hovedet, kan der dog godt være en placebo-effekt, fordi man føler, at man handler – og det kan smitte positivt af på kløen.

– Eksem og kløe har store konsekvenser for børns psykosociale udvikling, og vi ser, at børn med eksem desværre er mere udsatte for mobning. Så det er vigtigt at være ekstra opmærksom på, hvordan de trives. Også forældre og søskende til børn med eksem har en væsentlig øget risiko for depres­ sion og angst, hvilket er med til at understrege, hvor hårdt det er også for pårørende at skulle tackle eksem, cremer og børn, der klør sig hver eneste dag og nat.

Bedre behandling i sigte

Heldigvis er der flere muligheder for at behandle de forskellige former for eksem og dermed

komme kløen – og den forringede livskvalitet – til livs. Men det kan være skrappe midler, der skal i brug, og det er ikke altid, at det resulterer i, at man kan slippe for at kradse sig. Der er dog nye behandlingsmuligheder på vej med blandt andet biologisk medicin mod atopisk eksem, som viser lovende resultater. Og hudlægen understreger, at man ikke skal give op på at få det bedre: – Der er altid muligheder for at behandle eksem og kløe. Tal med din læge om, hvordan I kan gribe det an, og husk også at fortælle, hvis det går ud over dit mentale velbefindende. Det er vigtigt at tage hånd om sin sygdom både fysisk og psykisk.

DEN ONDE KLØECIRKEL Når du klør dig, mærker du en øjeblikkelig følelse af lindring, fordi der akti­ veres nogle kløehæm­ mende nerveforbindelser i din rygmarv. Men bliver du ved med at kradse eller kradser meget intenst, dæmper det ikke kløen. Tværtimod forværres den. Det sker, fordi den skade og efterfølgende betændelsestilstand, som kommer af at kradse i huden, vil aktivere kløe­ nerverne yderligere – og dermed er den ”onde” kløe-krads-cirkel startet. Kilde: Jesper Elberling, Herlev-Gentofte Sygehus

> 11


Bliv klog på kløe Hvad sker der egentlig rent fysisk i kroppen, når vi klør os? Og hvorfor kan det føles godt at kradse? Det – og meget andet – giver overlæge Jesper Elberling fra hudafdelingen på Herlev-Gentofte Hospital svar på her. T EKST: F IE K R Ø Y E R DA HL I LLUST RAT I O N : CO LOU RBOX (RED IG ERET)

Kradse, klø… Når vi kradser der, hvor det klør, aktiveres et let smertesignal. Det sætter gang i nogle nerveforbin­ delser i rygmarven, som er specifikt kløehæmmende, og dermed blokeres kløesignalet.

Ahh – det føles godt Når vi giver efter for kløen og kradser, kan det, ud over at dæmpe kløen, fremkalde en følelse af velbehag. Det ser ud til, at intensiteten af dette velbehag afhænger dels af typen og svær­ hedsgraden af kløen, dels af, hvor intenst man kradser. Det er vist, at graden af det velbehag, som kradseriet udløser, er proportionel med aktivering af særlige belønningscentre i hjernen.

En (u)praktisk reaktion Trangen til at kradse signalerer, at der kan være ting i hu­ den, som kan gøre skade – for eksempel parasitter, splin­ ter eller giftstoffer fra dyr og planter og fra miljøet om­ kring en. Biologisk set kan kløe derfor give mening, fordi disse ting jo er uvelkomne elementer, som ikke skal være i huden. Derimod tjener kløe ikke umiddelbart noget større formål ved kløende hudsygdomme. Her er kløen blot med til at stresse hjernen og forringe livskvalitet og søvn.

TO TYPER AF KLØE Reaktionen i kroppen, som udløser kløe, af­ hænger af hvilken type eksemsygdom der udløser den. Helt overordnet kendes til to helt separate nervesignalsystemer, som kan signalere kløe til hjernen: Kløe ved nældefeber Når kløe er udløst af stoffet histamin, som det er tilfældet ved nældefeber (og høfeber), aktiveres en særlig gruppe nervefibre i huden (eller slimhinderne). Nervefibrene er beklædt med såkaldte histaminreceptorer og kan der­ for effektivt blokeres med antihistaminpiller.

12

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2020

Kløe ved fx atopisk eksem Ved kløe, der ikke er udløst af hista­ min, som blandt andet forekommer ved atopisk eksem, aktiveres en helt anden gruppe nervefibre. De er uføl­ somme over for antihistamin, og fak­ tisk er der ingen lægemidler på marke­ det, som specifikt kan blokere kløe, som ikke er udløst af histamin. Har man en eksemsygdom med den type kløe, forsøger man derfor ofte at løse kløeproblemet ved først at identificere og derefter behandle kløens årsag.

Kløesignaler fra hud til hjerne Kløe kan defineres som en ubehagelig sanseoplevelse, der udløser en trang til at kradse. Kløesignaleringen sendes fra hud (eller slimhin­ der) til hjernen. Det sker via nogle specialiserede seriefor­ bundne nervebaner. Kløener­ verne starter alleryderst i huden, hvorfra de løber til rygmarven og kobles med kløenervebaner, der leder kløesignalet videre til et område i hjernen kaldet thalamus. Herfra projiceres kløesignalerne til forskellige hjernecentre, som indbyrdes koordinerer en respons, der ofte ender i krads.

Det er svært at lade være! Evnen til klø og kradse og derved fjerne fremmedlege­ mer, der kan skade huden, har formentlig haft stor be­ tydning for vores udvikling og overlevelse som art. Evo­ lutionen har gjort, at vi har udviklet specifikke reaktioner på forskellige ting, vi udsæt­ tes for – herunder nydelsen ved at kradse hårdt på et kraftigt kløesignal. Denne nydelse er belønning for at fjerne noget, som kan øge vores overlevelse. Det er sta­ dig smart, hvis der ligger en fnatmide i huden – men ikke særligt smart, når det gælder kroniske hudsygdomme.


TEMA NÅR KLØE UDFORDRER HVER­DAGEN

” Man har lyst til at tage kløen og lade den gå ud over sig selv” Som forælder til et barn med eksem er kløe en del af hverdagen. Men det er ikke nemt at være vidne til, at ens barn klør og klør, uden at man kan gøre ret meget for at hjælpe. T EKST: F I E K R Ø Y E R DAH L FOTO : P R I VAT

D

et er værst om natten. Så står Emily op og klør. Bare klør og klør over hele kroppen. ”Smør creme på,” siger hun. Og hendes forældre står op og smører hende ind, som de har gjort tusindvis af gange, siden Emily på to år blev født. For at lindre kløen og undgå, at kradseriet laver sår og gør eksemet endnu værre. – Da hun var mindre, kunne hun ikke sige, hvor det klør. Det kan hun godt nu, men det er stadig svært for hende at forklare, hvad der sker. Lige så snart hun finder ro i sengen, så kommer hun i tanke om kløen, og så ligger hun bare og vender og drejer sig, fortæller Emilys mor, Nana Ritz. Hun og hendes kæreste skiftes derfor til at sove inde ved Emily på en madras, så hun

ikke vågner op og når at klø sig helt til blods. De har købt en dyr eksemdragt og en særlig dyne, og de sørger for at holde værelset koldt. Kort sagt tager de alle forholdsregler for at undgå kløen – men den er svær at holde fra døren.

Hun kan ikke være i sig selv

Eksemet startede, da Emily var 14 dage gammel. Til at begynde med vidste Nana og hendes kæreste ikke, hvad det var. Det viste sig både i ansigtet og på kroppen, og de skyndte sig til lægen, som gav dem noget creme. Men det hjalp ikke. Det hele gentog sig, og parret anede ikke, hvad de skulle gøre. – På et tidspunkt stod vi hos lægevagten, og Emily skreg og havde store eksemplamager.

> 13


”Vi kunne nærmest arbejde på en hud­ afdeling,” siger Nana Ritz. Hun og hendes kæreste har læst og læst om, hvordan man bedst tackler og behandler børneeksem og den medfølgende kløe.

>

Vi vidste selvfølgelig godt, at eksemet var ubehageligt for hende, men det var ikke, før lægen sagde: “Hun har eksem og det klør – derfor kan hun ikke være i sig selv,” at vi forstod, hvor forfærdeligt det er at have kløe, og at det var det, som gjorde hende så ked af det, fortæller Nana. Efterfølgende gik de på apoteket og købte alt, hvad der var af kløedæmpende midler. De blev sendt til en hudlæge, men da intet hjalp, blev familien henvist til hudafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Der er de nu fast tilknyttet.

Ikke kradse, men klappe

Selvom kløen er slemmest om natten, melder den sig også på banen om dagen. Hvis Emily pludselig er uden for synsvidde, eller der pludselig bliver meget stille, så ved Nana godt, hvad der er på spil. 14

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2020

– Emily ved, at det ikke er godt at klø igen, men det er jo så svært for hende at lade være. Så hun går væk, hvor vi ikke kan se hende, og klør som en gal, fortæller Nana. Nogle gange ringer de fra vuggestuen, fordi de ikke har kunnet få Emily til at stoppe med klø. – De er supersøde til at hjælpe, men de har selvfølgelig ikke de samme ressourcer til at give det opmærksomhed. De har også helt ondt i hjertet. De gør, hvad de kan, men nogle gange må de give fortabt. Nana og hendes kæreste prøver at forklare Emily, at hun ikke må kradse, men at man kan klappe i stedet, så der ikke går hul. En anden strategi er, at Emily klør på sin mor eller far, og så klør de på hende. Det bedste er at få fokus væk og prøve at aflede hende, så hun glemmer kløen. Indtil den melder sig næste gang.

Da hun var mindre, kunne hun ikke sige, hvor det klør. Det kan hun godt nu, men det er stadig svært for hende at forklare, hvad der sker.


Et fuldtidsjob

Heldigvis føler Nana, at de er blevet bedre til at håndtere kløen – både i forhold til hvad der kan hjælpe på eksemet og dermed kløen, og de har også vænnet sig til, at Emilys eksem er en del af hverdagen. Men eksem og behandling fylder stadig virkelig meget. – Alt, hvad vi foretager os, tænker vi over, fordi vi skal passe på Emilys hud. Vi føler, at vi gør vores bedste, men når man så kigger på hende, vil man bare gerne gøre endnu mere. Når hun vågner op om natten, det klør overalt på hende, og man har gjort alt – man har givet antihistaminer, man har smurt med cremer – så bliver man jo bare så ked af det inden i. Man har lyst til at tage kløen og lade den gå ud over sig selv, fortæller Nana. Efterhånden føler Nana og hendes kæreste sig nærmest som eksperter i hud, fordi de har brugt så meget tid og energi på at læse om eksem og behandling. De har været på eksemkursus hos Astma-Allergi Danmark og har også prøvet forskellige alternative behandlinger –

alt sammen for at prøve at kontrollere det, som ikke kan kontrolleres. Med tiden har de dog lært at acceptere situationen og er gode til at snakke om det og være åbne over for hinanden og folk, der er tætte på dem. – Det er et fuldtidsjob – i hovedet i hvert fald – men vi sørger for at give hinanden pauser og prioriterer, at vi for eksempel kan få en nats søvn hver især. Det giver os fornyet energi. Og heldigvis er Emilys bedsteforældre ikke så skræmte over al det smøreri, men vil altid gerne passe. Så vi klarer det.

Det er et fuldtidsjob – i hovedet i hvert fald – men vi sørger for at give hinanden pauser og prioriterer, at vi for eksempel kan få en nats søvn hver især. Det giver os fornyet energi. Nana Ritz

TEMA NÅR KLØE UDFORDRER HVER­DAGEN

Selvom Emily bliver smurt med cremer mange gange om dagen, hjælper det ikke altid på kløen.

Kom på venteliste til efterårets eksemkurser Astma-Allergi Danmarks eksem­kurser, som afholdes i efteråret 2020, er fuldt bookede – men du kan skrive dig på venteliste, så du bliver kontaktet, hvis der er ledige pladser. Læs mere om, hvor og hvornår eksemkurserne afholdes, på www.astma-allergi.dk/kurser.

15


TEMA FOTO: PRIVAT

NÅR KLØE UDFORDRER HVER­DAGEN

” Hvis jeg var en superhelt, ville jeg ikke have eksem” Max på otte år har haft børneeksem hele sit liv. Hans største ønske er, at det ville holde op med at klø. For så kunne han spille computerspil uden at blive distraheret og tage i svømmehallen, alt det han havde lyst til. FO RTALT TIL: STE PHA NIE BECK, MOR TIL MA X FOTO : PRIVAT

Hvordan føles det, når det klør? – Ikke særlig godt, meget dårligt, det føles, som om jeg ikke kan holde op med at klø. Hvad gør du, når det klør? – Jeg kradser og bruger forskellige ting til at klø med, for eksempel siden af et bord. Jeg synes ikke, det er rart, når jeg klør. Det gør meget ondt.

Hvornår klør det allermest? – Jeg klør mest om aftenen, og når jeg har det varmt, og når jeg sover. Hvad hjælper på kløen? – Cremer, eller når andre klør. Hvad er det kedeligste ved at have eksem? – Det er, at det klør, for eksempel når jeg spiller computer. Og hvis det klør, så jeg ikke kan koncentrere mig, og så dør jeg i

” Kløe er ekstremt ubehageligt” Kløe har holdt Susanne vågen mange nætter i løbet af hendes 62 år lange liv. Og selvom hun har vænnet sig til det og ved, at det er bedst ikke at klø igen, er det nærmest umuligt at lade være. FORTA LT T IL : F IE K R Ø YER DAH L

J

eg har atopisk eksem og har kløet mig dag og nat, siden jeg var helt lille. Det er blevet bedre med alderen, og nu klør det primært på hænder, arme, nakken, hals og brystkasse. Det er forfærdeligt at have kløe. Jeg bliver fuldstændigt urolig og dårligt tilpas af det. – Det er ekstremt ubehageligt, når det klør. Da jeg stadig arbejdede, var det svært at koncentrere sig, når jeg for eksempel skulle læse en tekst eller sidde at skrive. Når jeg klør meget, kommer der smertefulde sår på huden og revner på

16

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2020

mine fingre. Heldigvis går der ikke betændelse i det, men det gør ondt. Jeg prøver selvfølgelig at lade være, for selvom det lindrer et øjeblik, idet man klør, så er det ikke rart efterfølgende. Men det er svært ikke at klø igen. Det hjælper at tage et bad og smøre fed creme på. Så har jeg det godt. Antihistaminer kan også hjælpe. – Kløen er værst om aftenen og om natten, og når jeg bliver træt, begynder det at klø – og så fortsætter det bare hele natten og klør helt vildt. Det ødelægger min nattesøvn, fordi det er svært at sove or-

dentligt, og kløen har nok cirka holdt mig vågen tre ud af syv nætter hele mit liv. Når det er værst, må jeg stå op og smøre creme på. Nogle gange tager jeg et par smertestillende piller. Det føles, som om det dulmer det – måske fordi man kan sidestille kløen med smerte. – Eksemet og kløen påvirker mig nok mere, end jeg tænker over, og min hud er blevet grim og rynket, fordi jeg har brugt så meget skrap creme og været i systemisk behandling i mange år. Det er jeg ked af. Så om sommeren kan jeg bedst


Fortnite (computerspil, red.). Det er også kedeligt, at jeg skal smøres tit, og at jeg får det dårligt, efter at jeg taget min medicin (Max er i systemisk behandling for sit eksem), og når jeg skal have taget blodprøver. Og at vi ikke kan tage i svømmehallen så tit. Hvad er det bedste? – At jeg vandt en tur til et kursted i Frankrig sidste år sammen med min mor, hvor mit eksem blev behandlet og blev meget bedre. Vi var der i tre uger, hvor jeg fik is hver dag. Hvad er dit største ønske? – Det er, at det ikke klør, og at jeg ikke har mit eksem mere. Nogle gange tænker jeg, at hvis jeg var en superhelt, ville jeg ikke have eksem – eller et dyr, fordi de ikke har eksem.

MAX’ MOR, STEPHANIE BECK, OM AT VÆRE FORÆLDER TIL ET BARN MED EKSEM: – Det sværeste ved at være forælder til at eksembarn er, at man ikke kan gøre noget for ham – ud over at behandle ham og selvfølgelig hjælpe med at distrahere ham fra at klø og så videre. At man som mor og far ikke kan tage smerten fra ham eller sige, at det bliver bedre, for det ved vi ikke, om det gør. Vi har grædt mange tårer herhjemme, fordi Max ofte har grædt sig i søvn, når det klør eller gør ondt.

Er der ting, du ikke så godt kan lide at gøre, fordi du har eksem? – At bruge håndsprit på grund af corona. Det gør ondt. Er der noget i skolen, der er svært på grund af dit eksem? – Ja, jeg har svært ved at sidde stille, der er ikke ro i min krop. Hvis jeg har sovet dårligt på grund af eksem, er dagen i skolen også svær.

SELVHYPNOSE KAN (MÅSKE) MINDSKE TRANGEN TIL AT KLØ Kan man blive bedre til at tackle sin kløe ved at hypnotisere sig selv ved hjælp af en app? Måske.

Snakker du med vennerne om det? – Ja, nogle gange. Nogle gange, fordi de spørger mig, og nogle gange siger jeg selv noget.

Firmaet HelloMind har udviklet et selv­ hypnose-forløb specielt målrettet per­ soner med atopisk eksem, og med støtte fra Innovationsfonden har Aarhus Uni­ versitetshospital testet produktet på en kontrolgruppe på 32 voksne patienter med let atopisk eksem.

lide at gå i langærmede bluser og lange bukser. Jeg er heller ikke så god til at gå i sandaler, for min hud bliver let irriteret at støv og skidt, og så starter kløen. Det er irriterende, når folk spørger mig, hvorfor jeg ikke tager noget sommertøj på – det er ikke så sjovt. Men i år har jeg købt nogle hvide skjorter, som er mere sommerlige. Så kan det være, jeg slipper for spørgsmålene.

Halvdelen af kontrolgruppen brugte HelloMinds hypnoseforløb via en app, og efterfølgende blev de to gruppers forbrug af lægemidler sammenlignet. I testperioden var der tydelig forskel på, hvor meget lindrende creme deltagerne brugte, i forhold til om de modtog be­ handlingen eller ej. Da forsøget er udført i meget lille skala, kan man ikke drage endelige konklusio­ ner, men resultaterne kalder på, at man tester metoden i større målestok.

– Jeg lægger meget mærke til andre menneskers hud og tænker tit, "vær lykkelig over, at du har den hud.” Det er ikke nogen selvfølge, men efter alle de år har jeg vænnet mig til det og indstillet mig på, at der ikke er noget at gøre ved det. Jeg slipper ikke for eksem og kløe. Heldigvis er jeg indrettet sådan, at det, der ikke kan ændres på, må jeg prøve at leve med. Så det gør jeg. Og snart har jeg en aftale på hud­ afdelingen, hvor jeg har tænkt mig at spørge til nogle nye præparater, som jeg har hørt om. Det er jeg meget spændt på.

Kilde: Innovationsfonden

FOTO : CO LO U R

Susanne er et opdigtet navn. Redaktionen kender hendes rigtige identitet.

– Det er blevet en del af hverdagen at sætte tid af til Max, hvor hans rutiner med diverse medicin og cremer hurtigt tager en halv til en hel time hver dag. Han har gode og dårlige dage. På de dårlige klør han meget, bliver hurtigt irri­ tabel og er i dårligt humør. De gode da­ ge er, når han har haft en god nat, og temperaturen er under 20 grader. Max har det nemlig bedst, når det er køligt, og når han kan spille på sin computer eller se Youtube. Der bliver han distrahe­ ret fra kløen og slapper af. Og hvis han kan overtale sin mor eller far til at nusse sig på ryggen, er det prikken over i’et.

BOX

17


Sådan erstatter du hvede, mælk og æg Der findes andre ingredienser, hvis man ikke kan tåle hvede, mælk og æg. Her kan du få et overblik over de mest almindelige alternativer. TE KST: AST M A-A LLE RG I DA N M A RKS RÅ DGIVN IN G • IL LUST RATI ON: COLOU R BOX

Sådan erstatter du HVEDE: Jyttemel: En melblanding af blandt andet ris, boghvede, majs og kartoffelmel. Melet indeholder ikke hvede, rug, byg eller havre og kan bruges til bagning og madlavning. Rismel: 1 dl hvedemel erstattes af 7/8 dl rismel Kartoffelstivelse: 1 dl hvedemel erstattes af 5/8 dl kartoffelstivelse Sojamel og kartoffelstivelse: 1 dl hvedemel erstattes af 1 dl sojamel og 1/2 dl kartoffelmel Majsmel: 1 dl hvedemel erstattes af 1 dl majsmel

TIP! Ved at supplere med loppe­ frøskaller (psyllium) bliver brødet mere saftigt og hæver bedre. Hjemmelavet sovs kan jævnes med Maizena. Pasta er normalt lavet af hvede, men der findes også pasta uden. Den er i stedet lavet af ris-, majseller boghvedemel.

18

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2020

TIP! Der findes flødeskum på dåse på basis af soja, kokos eller ris, og der findes også produkter, som det er muligt at piske op. I hjemmebagt brød kan mælk erstattes af fx vand tilsat en halv teskefuld olie eller smeltet mælkefri plantemargarine per deciliter vand. Hjemme kan sovs fx laves af grøntsagsvand eller bouillon. I stedet for fløde og creme fraiche kan du bruge blendede, kogte grøntsager og jævne med Maize­ na. Tilsæt evt. lidt olie.


Ny medlemsfordel til dig med fødevareallergi Som medlem af Astma-Allergi Danmark kan du nu nemt holde dig opdateret om tilbagekaldelser af fødevarer. Vi sender dig en mail, hver gang det er aktuelt. Det sker jævnligt, at Fødevarestyrelsen til­ bagekalder fødevarer, fordi de fx indeholder spor af allergifremkaldende ingredienser, el­ ler fordi ingrediensmærkningen har været mangelfuld. Producenterne kan løbende la­ ve om i ingredienserne i deres varer eller in­ troducere nye varer, som øger risikoen for kontaminering af deres kendte varer.

Sådan erstatter du MÆLK: Flydende, drikbare mælkefri alternativer: • Risdrik • Sojadrik • Havredrik Mælkefri margarine til bagning og stegning: • Becel Gold (stegning, bagning og madlavning) • Dragsbæk siden 1923 Stege & Bage margarine • AMA Stege og Bage • FRI plantemargarine (bordbrug, bagning og stegning) • Nutana plantemargarine Du kan anvende planteolier som raps-, oliven-, solsikkeolie osv. eller: • Flydende AMA Original • Becel flydende til stegning og bagning • Dragsbæk siden 1923 – flydende Stege & Bage

Hvis du har fødevareallergi, bør du derfor altid huske at tjekke de varer, du køber – også selvom det er varer, du har købt man­ ge gange før. Sådan gør du: Tilmeld dig listen ”Fødevareallergi” i selv­ betjeningen i medlemssystemet, eller send

På www.astmaallergi.dk kan du finde opskrifter fra AstmaAllergibladet uden mælk, æg og hvede. Du kan også finde opskrifter i vores app Madallergi. De samme opskrifter kan du også finde på hjemmesiden. Har du tips og tricks, du vil dele? Send dem til blad@astma-allergi. dk, så deler vi dem på hjemmesiden.

din mailadresse og dit medlemsnummer til info@astma-allergi.dk. Du kan også finde tilbagekaldelserne på Fødevarestyrelsens hjemmeside www. fødevarestyrelsen.dk. Fra januar til juni 2020 har der været 12 tilbagetrækninger i Fødevarestyrelsens system.

Sådan erstatter du ÆG: Hørfrø 1 spsk. hørfrø + 3 spsk. vand = 1 æg Blend, indtil blandingen er tyk, cremet og æggelignende. Chiafrø 1 spsk. chiafrø + 0,75 dl vand = 1 æg Lad blandingen hvile i 15 minutter. Agar agar 1 spsk. agar agar + 1 spsk. vand = 1 æg Agar agar er et vegetarisk alternativ til gelatine og udvindes af alger. Sojaprotein 1 spsk. sojaprotein + 3 spsk. vand = 1 æg Modne bananer ½ most banan = 1 æg Æblemos 0,75 dl usødet æblemos = 1 æg Peanutbutter /jordnøddesmør 3 spsk. peanutbutter = 1 æg Kikærtevand 45 ml bønnevand = 1 æg Pisk vandet fra kikærterne – også ofte kaldet aquafaba – i 1-2 minutter. Tilføj 2-3 tsk. citronsaft eller eddike, hvis du skal bruge en fastere skum. Blandingen bruges luftigt i 'kolde' opskrifter eller varmes max omkring 100 grader. 33 ml bønnevand svarer til 1 æggehvide. Kilde: Swanson Health Products & PlantePusherne

19


Nyt fra forskningen

Målestationer flere steder i landet giver mere viden om pollen Som noget nyt bliver der i år på forsøgsbasis målt pollen seks steder i landet. Astma-Allergi Danmark er en del af det store forskningsprojekt, der skal gøre os endnu klogere på fænomenet, som hvert år plager hundredtusindvis af danskere. T E KST: J U LI E KO FO E D • FOTO: P IA VIUF ØRBY

POLLEN: Hvordan er pollensæsonen for en esbjergenser sammenlignet med en københavner? Det skal et stort forskningsprojekt blandt andet gøre os klogere på. Astma-Allergi Danmark samarbejder med Aarhus Universitet om en ny målekampagne, hvor der indsamles pollen- og sporedata forskellige steder i landet. Formålet er at blive klogere på, hvor store variationer der er i de lokale polleneksponeringer. Tidligere studier viser, at der kan være store udsving i pollenniveauet lokalt. Projektet skal derfor klarlægge, hvilke parametre der har indflydelse på, hvor meget vi udsættes for pollen – fx betydningen af de lokale vejrforhold og vegetationen i området. – I Danmark har vi en fantastisk mængde helbredsdata, og vi kan derfor levere nogle meget stærke studier af effekterne af for eksempel luftforurening. Vi ønsker at opnå en tilsvarende detaljeret viden om danskernes eksponering af luftbårne allergener, som påvirker op mod n million danske pollenallergikere, siger postdoc Pia Viuf Ørby fra Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet og tilføjer: – Den indsamlede data og viden kan bruges i større helbredsstudier og omsættes til gavn for danskere med pollenallergi. Når

vi kan blive bedre til at estimere pollenniveauer lokalt, kan vi også bedre hjælpe mennesker med pollenallergi med at tage deres forholdsregler. Siden 1970'erne har Astma-Allergi Danmark målt pollen fra faste målestationer på henholdsvis DMI i København og på Viborg Sygehus, hvilket giver Danmark en meget lang og stabil dataserie. Det er via de to målestationer, at Astma-Allergi Danmark hver dag i pollensæsonen kan levere Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling.

Pollenfælder skal placeres højt

I forbindelse med det nye forskningsprojekt blev der i marts opsat målestationer i form af pollenfælder på taget af Esbjerg Rådhus (i samarbejde med Esbjerg kommune), Roskilde Sygehus (i samarbejde med Lungemedicinsk afdeling), Aalborg Midtby (i samarbejde med Aarhus Universitet og Institut for Miljøvidenskab) og Odense Rådhus (i samarbejde med Odense kommune). Pollenfælderne skal tages ned til efteråret, og derefter begynder det store analysearbejde, hvor de indsamlede prøver skal tælles under mikroskop, og data fra de forskellige regioner skal sammenlignes.

SÅDAN MÅLER ASTMA-ALLERGI DANMARK POLLEN I DANMARK I Danmark er det Astma-Allergi Danmark, som står for at måle pollen. De små pollen­ korn bliver fanget i luften af en såkaldt pol­ lenfælde. Den ligner mest af alt en støvsuger med en styrehale, og den suger konstant luft til sig. Pollenfælderne er placeret 15 meter over jorden. De skal stå så højt, for at de ikke bliver påvirket af pollen fra meget lokale kil­ der. Hvis pollenfælden stod på jorden i en ga­

20

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2020

de, ville den kun måle lokalt og være meget påvirket af fx et stort birketræ i gaden. Den indsamlede mængde er derfor en baggrunds­ måling af det gennemsnitlige antal pollen i en kubikmeter luft over et døgn. Pollen tælles manuelt Når pollenfælden er tømt, kan Astma-Allergi Danmarks team af pollentællere gå i gang

med at identificere og tælle antallet af de for­ skellige pollen. Det foregår på mikroskop efter internationale standarder. Det er et langsom­ meligt og ressourcekrævende arbejde, men det er i øjeblikket den eneste måde at gøre det på, og pollen tælles sådan i det meste af verden. Det skyldes, at det er meget svært at fremstille teknologi, der automatisk kan skel­ ne den ene type pollen fra den anden.


FAKTA OM PROJEKTET Projektet er iværksat af Aarhus Univer­ sitet i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Det udføres som en del af BERTHA-centrets projekter, hvor der er fokus på koblingen mellem miljøekspo­ neringer og sundhedseffekter. Projektet er finansieret gennem BERTHA via en bevilling fra Novo Nordisk Fonden. I dette projekt er der fokus på de to pollentyper, som generer flest danske pollenallergikere; birk og græs. Der vil også blive opsamlet luftprøver i sæsonen for skimmelsvampesporer og bynke. Målestationerne er altid placeret højt – for eksempel som her over på taget af Esbjerg Rådhus – for at få et mere korrekt billede af pollenmængderne i luften og undgå ”støj” fra lokale kilder i gadeniveau.

Faste målestationer Projektmålestationer

De fire geografiske placeringer er nøje udvalgt. Placeringen af fælderne har nemlig stor betydning, når man skal måle pollenkoncentrationer. – Vi vil rigtig gerne undersøge de regionale variationer i pollenbelastningen i løbet af en sæson i nogle af de områder, hvor der bor flest mennesker i Danmark. For at få en baggrundsmåling af de regionale pollenmængder er det vigtigt at placere fælden højt, så målingerne ikke bliver påvirket af pollen fra meget lokale kilder, siger Karen Rasmussen, som er pollenbiolog i Astma-Allergi Danmark.

Kunstig intelligens muliggør femdøgnsprognose

Målearbejdet kan for eksempel bruges til at teste, om forskellige modeller kan anvendes til at forudsige pollenniveauerne lokalt. I dag samarbejder Astma-Allergi Danmark med itfirmaet Miracle, som har udviklet en helt ny femdøgnsprognose for pollen. Den nye teknologi er baseret på machine learning, som er en teknik inden for kunstig intelligens. Det betyder, at det er lykkedes at kombinere historiske pollen- og vejrdata med aktuelle prognoser, der via avancerede algoritmer kan forudsige mængden af pollen fem døgn ud i fremtiden. Pollenprognosen er lige nu i betatest, hvilket betyder, at funktionen er tilgængelig i appen Dagens Pollen­ tal, men stadig er under udvikling. – En opgave, vi gerne vil løse på længere sigt, er at udvikle mere præcise prognoser til gavn for folk med pollenallergi i hele landet. Det kræver blandt andet mere data, som dette forskningsprojekt bidrager til. Vores håb er derfor, at projektet kan bidrage med både data og viden, som for eksempel kan inkorporeres i pollenprognoserne og give folk et endnu bedre billede af, hvornår der er pollen i luften, siger Karen Rasmussen.

21


Nyt fra forskningen Helt almindelige aktiviteter som at spise på en restaurant eller café kan føles utrygge, hvis man har peanut­ allergi. Kommer man som peanutaller­ giker uforvarende til at spise peanut, kan man nemlig risikere at få en livs­ truende allergisk reaktion.

Peanutallergi påvirker psyken Begrænsninger i hverdagen, frustration og isolation er en del af livet med peanutallergi, viser en ny international undersøgelse, som Astma-Allergi Danmark og flere af foreningens medlemmer har bidraget til. T E KST: SO F I E M AT H I LD E M UN K • FOTO: COLOURBOX

ANAFYLAKSI: Når risikoen for at blive ramt af en alvorlig allergisk reaktion ved selv det mindste møde med peanut er til stede, bliver hverdagen og det sociale liv naturligvis påvirket. Man er begrænset i forhold til, hvor og hvad man tør spise, det fylder i tankerne, og det er ikke altid let at få omgangskredsen eller en restauranttjener til at forstå alvoren. Et nyt internationalt studie med data fra otte europæiske lande, heriblandt Danmark, har nu sat tal på, hvor påvirkede peanutallergikere og forældre til børn med peanut­ allergi egentlig er. Resultaterne er opsigtsvækkende.

22

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2020

Hvor er det sikkert at spise?

Undersøgelsen består af et spørgeskema om at leve med peanutallergi, som blev besvaret af voksne med peanutallergi, forældre til børn med peanutallergi, som svarede på barnets vegne, og af forældre, som svarede på deres egne vegne. Størstedelen af deltagerne oplever begrænsninger, som påvirker deres liv. Begrænsningerne findes i hverdagen, til fester, i ens sociale liv, på ferier og ved andre aktiviteter – og endda når man færdes med offentlig transport. 89 procent af deltagerne føler, at de skal


være forsigtige, når de vælger steder at spise ude, og 79 procent oplever besvær med at finde steder at købe madvarer. Flere af deltagerne oplever også problematikker i situationer, som ikke er direkte forbundet med mad. Lidt over halvdelen oplever begrænsninger i deres valg af skoler. Flere melder også om begrænsninger i valg af arbejdsplads og ved deltagelse i særlige begivenheder.

Usikkerhed om brug af adrenalinpen

FAKTA OM UNDERSØGELSEN: Undersøgelsen APPEAL-1 (forkortelse for: The Allergy to Peanuts imPacting Emotions And Life Study) har udsendt et bredt spørgeskema om livet med peanut­allergi til deltagerne. Deltagerne bestod af: 419 voksne med peanutallergi 546 forældre til børn med peanutaller­ gi, som svarede på barnets vegne 881 forældre til børn med peanutallergi, som svarede på egne vegne Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Holland, Spanien og Englande er de otte europæiske lande, som har deltaget i undersøgelsen.

2,8%

Det vurderes, at op mod af den europæiske befolkning har allergi over for peanuts.

Som peanutallergiker kan det blive nødvendigt, at man stikker sig selv med en adrenalinpen, hvis man er på vej til at få allergisk shock – også kendt som anafylaksi, der er en livstruende allergisk reaktion. Har man intetanende indtaget noget, hvor der kan være peanut i, eller som blot har været i kontakt med peanut, kan det være afgørende, at man genkender reaktionen og sørger for at behandle sig selv og få hjælp hurtigst muligt. Men undersøgelsen viser, at det faktisk er under halvdelen, som føler sig sikre på, hvornår de skal bruge deres adrenalinpen, og at mere end 59 procent ikke ved, hvordan de skal bruge den. Der er utryghed forbundet med ikke at vide sig sikker på, hvordan man skal handle i en akut situation, og mange svarer også, at de er bekymrede for ikke at have adgang til førstehjælp, hvis de skulle komme til at indtage peanut.

Frustration, stress og isolation

– Vi ved, at peanutallergi kan være en af de svære allergier at leve med, fordi den kan være livstruende. Helt almindelige dagligdagssituationer opleves pludselig som farlige for peanutallergikeren, siger Betina Hjorth, som har bidraget til forskningsarbejdet og er rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark. Isolation kan være en uvelkommen følgesvend, når man ikke kan deltage i hverdagens aktiviteter på lige fod med andre. Der kan også være situationer, hvor man oplever at blive ekskluderet fra et fællesskab – eller man kan endda blive mobbet på grund af sin allergi. I undersøgelsen svarer to tredjedele, at de føler sig isoleret, og hele 43 procent har oplevet mobning. Næsten hver anden af deltagerne svarer, at de har oplevet at blive ekskluderet fra sociale begivenheder, hvor mad er en del af festlighederne. Der var endda også 13 procent, som havde været ekskluderet, selv når begivenheden ikke inkluderede mad. Det er derfor ikke svært at sætte sig ind i, hvorfor 90 procent føler stress, og omkring 40 procent sætter sig selv i den høje ende med kategorierne ”meget frustreret” og ”meget stresset”. Peanutallergi har en negativ indvirkning på allergikerne og deres pårørendes liv og fører ofte til frustration, stress og isolation. – Forhåbentlig vil de nye data gøre det lettere at skabe tiltag, som giver bedre forståelse for peanutallergi og de sociale konsekvenser, som mange peanutallergikere lider under, siger Betina Hjorth.

23


Nyt fra forskningen

Overlæge på Næstved Sygehus udnævnt til professor Overlæge på Lungemedicinsk afdeling på Næstved Sygehus Uffe Bødtger er blevet udnævnt til professor i lungemedicin ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet. tarm-medicin og rheumatologi og udvikle det tværfaglige og tværsektorielle forskningssamarbejde. Uffe Bødtger har hidtil fungeret som overlæge og forskningslektor på Lungemedicinsk Afdeling på Næstved Sygehus og sideløbende været tilknyttet Syddansk Universitet som klinisk lektor med forskningsopgaver i lungemedicin ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU, samt forskningslektor på Roskilde Sygehus. Han vil fortsat være tilknyttet disse – bare med den nye titel. Kilde: Syddansk Universitet

Er der forskel på, om du inhalerer binyrebarkhormon, eller smører det på huden? Og hvad er binyrebarkhormon egentlig?

Find svar på dine spørgsmål om medicin på min.medicin.dk

Videnskabelig information på almindeligt dansk. Ingen reklamer. Altid opdateret. Min.medicin.dk udgives af Dansk Lægemiddel Information A/S.

24

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2020

FOTO: SDU

ASTMA: Uffe Bødtger, som er overlæge, ph.d. og forskningslektor, skifter nu tituleringen ud med professor. Det skete officielt d. 1. juni 2020 efter en længere udnævnelsesproces. Professoratet er femårigt og evalueres løbende. Visionen for forskningsarbejdet er overordnet at forbedre udredning, behandling og pleje af patienter med lungesygdomme. Der er fokus på tilstande, som fylder meget på lungeafdelingerne i Region Sjælland, som for eksempel mistænkt kræft i lunge eller lungehinder eller ukontrolleret KOL eller astma. Derudover vil Uffe Bødtger også forske i mave-


FOTO: COLOURBOX

Din hund kan gemme pollen i pelsen Vidste du...

Når du lufter din hund, kan pollen sætte sig i pelsen og ende i dit hjem. Det kan give høfebersymptomer, hvis du er pollenallergiker.

Det er ikke kun mennesker, der kan være allergiske over for pollen. Hunde kan også have pollenallergi. Symptomerne kan blandt andet være kløen og røde, rindende øjne. Hvis du vil vide mere, så snak med din dyrlæge.

TE KST: LAU RA S KOV H AVE

N

år det er sæson for pollen, er det umuligt at undgå at blive udsat for pollen udendørs. De mikroskopiske pollenkorn kan også sætte sig i dit hår eller i vasketøjet, der hænger til tørre udenfor, og dermed ende i dit hjem. Generelt er høfebersymptomer på grund af pollen knyttet til ophold udendørs. Men pollen, der er kommet ind i boligen, kan også give anledning til symptomer, som for eksempel nysen, snue og røde, kløende øjne.

En kilde til pollen i hjemmet

Hvis du har hund, skal du være opmærksom på, at hunden kan bringe pollen indenfor efter en gåtur. Pollenkorn fra græs og træer kan sætte sig i pelsen og på den måde ende i hjemmet og give anledning til høfebersymptomer. For at slippe af med uønsket pollen i din hunds pels er det en god idé at give den et bad. Astma-Allergi Danmark anbefaler, at du bruger

en hundeshampoo med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic. Så beskytter du din egen hud, når du plejer dit kæledyr. Produkter med Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic er uden parfume og andre ingredienser, som er kendt for at være allergifremkaldende.

SÅDAN KAN DU REDUCERE MÆNGDEN AF POLLEN I DIN HUNDS PELS: • Begræns udendørsaktiviteterne i grønne omgivelser, hvor græsset ikke bliver slået, når pollensæsonen er på sit højeste. • Luft din hund tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor der er færrest pollen i luften. • Lad være med at lufte din hund i nyslået græs. • Husk, at udendørskatte kan også være kilde til pollen i din bolig.

25


” Medlemskabet gør en forskel for os”

Det kan vi svare på: Rådgiverne kan give dig råd om din hverdag med astma, allergi, høfeber og eksem. En samtale med en af dem kan dog aldrig erstatte et besøg hos din læge. Hvis du er syg, bør du tale med lægen om din behandling.

Familien Marquardt lever med astma og allergi tæt inde på livet. Gennem familiens medlemskab af AstmaAllergi Danmark får de brugbar viden og mulighed for at sparre med andre familier i lignende situationer. TE KST: LAU RA S KOV H AVE FOTO : AST M A-A LLE RG I DA N M A RK

Kim Marquardt og hans familie har været medlem af Astma-Allergi Danmark i fem år.

E

n hverdag med allergi, høfeber, astma og eksem har sine udfordringer for mange danskere. Hos familien Marquardt har sønnen Oliver på 10 år astma og nøddeallergi. Det kan give nogle situationer i hverdagen, hvor familiens medlemskab af Astma-Allergi Danmark er en stor hjælp. – Via vores medlemskab får vi nogle medlemsblade, og vi har mulighed for at få information. Både om forskning og om praktiske ting i hverdagen, som gør en forskel for os og giver os mere viden, fortæller Kim Marquardt, som har været medlem af Astma-Allergi Danmark i fem år. – Det gør os mere kvalificerede til at stille spørgsmål, når vi skal til lægen og have opfølgninger og undersøgelser, siger han.

Rådgivningen hjælper i hverdagen

Et liv med astma og allergi kan medføre en lang række spørgsmål. Derfor sidder Astma-Allergi Danmarks rådgivere klar til at lytte og give gode råd til hverdagen med astma og allergi. Det er et medlemstilbud, som har stor værdi for Kim og hans familie. – Hvis vi står i en situation, hvor vi har behov for sparring, kan vi benytte Rådgivningen. Det kan være svært at sparre med andre, der ikke har de samme udfordrin-

26

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2020

DET KAN DU BRUGE RÅDGIVNINGEN TIL

ger tæt inde på livet. Der er Rådgivningen fantastisk. Familien Marquardt har benyttet Rådgivningen, da de stod i en specifik problemstilling i forhold til sønnen Oliver og håndtering af nødder andre steder end i hjemmet. – Vi fik supergod vejledning, og på baggrund af det fandt vi faktisk nogle rigtig gode løsninger, fortæller Kim.

Familiekursus i Lalandia er et hit

Kim er ikke i tvivl om, at de vil gøre brug af Rådgivningen igen, hvis de ender i en situation, hvor de har behov for sparring. Ud over Rådgivningen er familien Marquardt, og særligt sønnen Oliver, begejstrede for Astma-Allergi Danmarks familiekursus i Lalandia, som de har deltaget i to gange. – Det at møde andre i samme situation betyder rigtig meget for især vores søn. Så kan han se, at han ikke er den eneste, der render rundt og døjer med de udfordringer. Selv sætter Kim pris på muligheden for at få ny viden og sparre med andre familier i samme båd. – Vi havde muligheden for at stille spørgsmål, og vi fik rigtig mange svar på nogle ting, som vi var i tvivl om. Vi mødte andre familier, som står i lignende situationer, og vi hørte nogle super foredrag. Det var en rigtig god weekend.

Du kan spørge om: • sygdom • behandlingsmuligheder • forebyggelse • bolig og indeklima • mulighed for støtte til udgifter i forbindelse med sygdom • Produkter med Den Blå Krans/ Asthma-Allergy Nordic Rådgiverne kan ikke: • stille diagnoser • vurdere og justere behandling • henvise til speciallæger • fungere som bisidder • give juridisk vejledning Du kan være anonym • Du har mulighed for at være anonym. Rådgiverne fortæller dog altid, hvem de er, så du ved, hvem du taler med. Alt, hvad du siger, forbliver mellem jer, da de har tavshedspligt. Kontakt Rådgivningen: Astma-Allergi Danmarks Rådgivning kan kontaktes på telefon alle hver­dage mellem 9 til 12 samt onsdag kl. 16 til 18. Medlemmer kan også benytte Medlemsrådgivningen og få skriftlig rådgivning via en sikker selvbetjeningsløsning på alle tidspunkter af døgnet. Du kan også booke et opkald fra en af vores rådgivere.


Astmatisk bronkitis:

Sundhedsplejersker hjælper forældre og pædagoger Det er ikke nemt at have et barn med astmatisk bronkitis – det kræver en stor indsats fra både forældre og pædagoger at hjælpe barnet på bedst mulig vis. I Randers kommune tilbyder to sundhedsplejersker undervisning i behandling af astmatisk bronkitis til stor glæde for både forældre og institutioner. TE KST: J U LI E KO FO E D • FOTO: DEN N IS SE RUP VOIGT KRIST ENSEN

S

undhedsplejerske Tanja Koch fra Randers kommune er tidligere børnesygeplejerske og har oplevet, hvordan alt for mange børn bliver indlagt på grund af forkert eller for sen medicinering af astmatisk bronkitis. Derfor er hun sammen med en kollega på en vigtig mission, hvor de tilbyder at undervise kommunens pædagoger i tidlig opsporing af astmatisk bronkitis, skjulte symptomer og medicinsk behandling. – Pædagogerne er sammen med børnene i mange timer om dagen, og de er derfor vigtige medspillere. Vi vil gerne støtte dem i at blive endnu bedre til at hjælpe børn med astmatisk bronkitis og deres forældre. Derudover klæder vi dem på til at kunne opspore børn, der kan have sygdommen. Men det kan de selvfølgelig kun, hvis de ved, hvilke tegn de skal kigge efter, siger Tanja Koch. Deres oplæg bliver naturligt suppleret med informationer om hygiejne og indeklima i daginstitutionerne og dermed muligheden for at bryde smittevejene, idet børn med astmatisk bronkitis får symptomer i forbindelse med infektioner.

De her symptomer skal man kigge efter

Indsatsen startede som et pilotprojekt sidste år, men bliver nu et permanent tilbud til Randers kommunes dagplejere og personalet i vuggestuer og børnehaver, fordi der har været så stor interesse. Mange børn går i perioder rundt med astmatisk bronkitis, der ikke er blevet opdaget. Sygdommen kan nemlig være svær at spotte, og små børn kan ikke sætte ord på, at noget føles forkert. Tanja Koch fortæller pædagogerne, hvilke tegn de skal være opmærksomme på. – Nogle af de hyppigste symptomer er hoste i forbindelse med søvn. Men også sådan noget som pludseligt ændrede legemønstre, hvis barnet ikke kan følge med de andre, hvis det hoster efter at have været en tur i puderummet og har mindre overskud til at spise, siger Tanja Koch.

NETVÆRK FOR SUNDHEDSPLEJERSKER Astma-Allergi Danmark arbejder for, at forældre til børn med blandt andet astmatisk bronkitis kan informeres og hjælpes bedst i hverdagen. Derfor har foreningen fokus på sundhedsplejerskerne som ressourcepersoner på astmaog allergiområdet og har dannet Netværk for Sundhedsplejersker. Netværket er sat i verden for at understøtte og forstærke det forbyggende ar­ bejde med fokus på astma og allergi, der allerede foregår i landets kommuner. I netværket bliver gode erfaringer udvekslet og ny viden præsenteret inden for forskellige temaer – der har blandt andet været fokus på tidlig opsporing af astmatisk bronkitis. Netværk for Sundhedsplejersker er åbent for alle sundhedsplejersker, der ar­ bejder med astma og allergi. Der er årlige eftermiddagsmøder i Øst- og Vest­ danmark med emner, der relaterer til sundhedsplejerskernes daglige arbejde.

Trækker vejret gennem et sugerør

Når Tanja Koch er ude at holde oplæg i institutionerne, bliver mange pædagoger overraskede over, hvor stor en påvirkning astmatisk bronkitis kan have for det enkelte barn. – For at de skal forstå, hvad der sker i luftvejene, viser vi ofte et billede, der illustrerer lunger, der lukker til – pædagogerne bliver meget overraskede og får en oplevelse af, hvor vigtigt det er at opspore disse børn. Nogle prøver også at stikke et sugerør i munden og så løbe rundt, imens de trækker vejret igennem det. Det kræver virkelig mange kræfter. Det er en øjenåbner for mange, at nogle børn går rundt og har det sådan uden at kunne forklare, at det føles forkert. Pædagogerne får desuden mere viden om medicinering af børnene. De kan være med til at spotte, om børnene virker velbehandlede, eller om de for eksempel hoster meget i løbet af dagen. På den baggrund kan de så opfordre forældrene til at tage en snak med lægen. – Vi gør dem blandt andet opmærksomme på, at åndingsbeholderen skal rengøres ofte og opfordrer pædagogerne til at bede forældrene

Tanja Koch er en ud af to sundheds­ plejersker i Randers, som tilbyder forældre og pædagoger hjælp til at håndtere astmatisk bronkitis.

> 27


FAKTA OM ASTMATISK BRONKITIS Astmatisk bronkitis er en diagnose man primært giver børn i alderen 0-4 år. Sygdommen kommer oftest i forbindelse med en luftvejsinfektion– fx en forkølelse – og barnet får sympto­ mer på astma såsom vejrtrækningsbesvær og hoste. Luft­ vejene snører sig sammen og passagen, for at få luft ind og ud af lungerne, bliver mindre, så det kan være svært for bør­ nene at trække vejret. For nogle børn kan astmatisk bronkitis være en tilbagevendende begivenhed ved hver forkølelse, for andre drejer det sig måske kun om én eller få gange. • Cirka hvert 4. barn under fire år oplever mindst ét tilfælde af astmatisk bronkitis. • For 2/3 af børnene forsvinder tendensen til astmatisk bronkitis af sig selv i 3-4-årsalderen. • 1/3 af børn med astmatisk bronkitis får senere stillet diagnosen astma. • Allergi er sjældent årsag til astmatisk bronkitis hos småbørn • Passiv rygning øger risikoen for at udvikle og vedligeholde astmasymptomer hos børn. Kilde: Astma-Allergi Danmark

>

om at tage den med hjem hver fredag for at blive rengjort. Det er også en god idé, at de fører dagbog over, hvor ofte barnet får medicin i institutionen. Så kan pægagogerne nemmere tale med forældrene om, hvordan barnet har det. Det er også fint for egen læge, når barnet kommer til opfølgning, at dagbogen følger med.

Hjemmebesøget skaber ro og tryghed

Det er ikke kun institutionerne i Randers, som sundhedsplejerskerne aflægger besøg. Sundhedsplejerskerne tilbyder også hjemmebesøg hos familier. Det tager langt de fleste imod, og det fungerer godt at være i hjemlige rammer, der gør dem trygge. På den måde mærker forældrene, at der er tid til at lytte til dem, og at de kan stille de spørgsmål, der ikke er tid til hos lægen. – Der er også mange, der har svært ved at huske alle de informationer, lægen giver. Ofte hører man ikke ordentlig efter, fordi man samtidig skal fordøje, at ens barn pludselig skal have medicin. Så nogle gange har de ikke forstået helt korrekt, hvordan og hvor ofte de skal give medicinen, fortæller Tanja Koch.

Det handler ikke kun om medicin

Det handler dog ikke kun om at dosere medicinen korrekt. Også familiens hygiejne og indeklima spiller ind, og der er det også en fordel at mødes i forældrenes hjem. – Når jeg er i deres hjem, kan vi sammen gennemgå de ting, der kan skrues på – hvilket ofte er rigtig meget. Vi snakker blandt andet om irritanter – det kan være bamser, gulvtæpper, mados, stearinlys, damp fra badet og brændeovne. Og gode råd; for eksempel at sove for åbne døre. De bliver glade for, at der er andet de kan gøre for at hjælpe barnet. Ofte er forældrene ikke klar over den del, der handler om indeklima. Ifølge Tanja Koch bunder det formentlig i, at man 28

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2020

hos lægen ofte kun snakker om den medicinske behandling. Men behandling af astmatisk bronkitis handler ikke kun om medicin, og netop der kan man som sundhedsplejerske hjælpe forældrene, mener Tanja Koch.

De fleste bør kunne det meste

Det er vigtigt, at børnene er velbehandlede hele døgnet igennem, og at forældrene har forstået korrekt, hvad behandlingen indebærer. For når børnene er velbehandlede, bør de kunne det samme som deres jævnaldrende kammerater. – Børn fortjener de allerbedste betingelser for at blomstre og udvikle sig fysisk, psykisk og socialt. Et barn med astmatisk bronkitis kan i den grad blive udfordret på flere områder og kan opleve generel mistrivsel, hvis ikke det får den rette behandling. Det er ikke nemt at være social, hvis man ikke kan følge med sine jævnaldrende, og det øger risikoen for overvægt, hvis barnet ikke bevæger sig. Derfor er denne indsats så utrolig vigtig, siger Tanja Koch.


Astma-Allergi Danmark tilbyder også rådgivning om astma og allergi til fx skoler og institutioner. Ring og hør mere på 43 43 59 11.

Anna, som er yngste medlem af familien Jervad, har astma­ tisk bronkitis. Hendes forældre har været glade for den hjælp, de har fået af sundhedsplejerske Tanja Koch. De er for eksempel blevet bedre til at give Annas medicin korrekt.

HJEMMEBESØGET VAR GULD VÆRD En af familierne, som har fået besøg af Tanja Koch, er familien Jervad, hvor datte­ ren Anna har astmatisk bronkitis. Familien opdagede datterens sygdom, fordi hun ho­ stede meget – især om natten, når hun sov. Derfor tog de til lægevagten og senere egen læge ad flere omgange, hvor de til sidst fik recept på den medicin, som Anna havde brug for.

– Vi oplevede det som værende meget forvirrende at få information og vej­ ledning fra både lægevagt, egen læge og på apoteket, hvor vi hentede Annas inha­ lationsmaske. Derfor var vi også meget i tvivl om, hvorvidt vi gjorde det helt efter bogen, når vi behandlede hende. Efter vi har haft Tanja på besøg, er vi blevet langt mere trygge. Et hjemmebesøg giver sund­

hedsplejersken en forståelse for det liv og den hverdag, som vi har i vores familie, og ud fra det kunne hun give os nogle helt konkrete råd og retningslinjer, som vi nu følger. Vi har kunnet gå i dybden med nog­ le ting, som det ikke er muligt at nå ved for eksempel en normal lægekonsultation, fortæller Therese Jervad, som er mor til Anna.

29


Spørg Rådgivningen Vi er til for dig Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning med dit spørgsmål – så svarer vi dig inden for få dage.

Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske

Betina Hjorth

Ernærings- og husholdningsøkonom

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

Karen Rasmussen Biolog

Høfeber:

Kan dyreallergener blive hængende i vaskemaskinen? Kære Astma-Allergi Danmark

Hej Kasper

Jeg skriver, da jeg har et spørgsmål, som jeg simpelthen ikke kan finde svar på. Det drejer sig om, at jeg har kat og bor i en ejendom med fællesvaskeri. Det er vedtaget i ejendommen, at man ikke må benytte de fælles vaskemaskiner, hvis man har husdyr, hvilket angiveligt er for at tage hensyn til kæledyrsallergikere. Jeg har aldrig hørt om, at man kan få allergiske reaktioner ved at dele vaskemaskine, og kan som sagt heller ikke finde noget om det nogen steder. Kan I gøre mig klogere? Kan kæledyrsallergi ”blive hængende” i en vaskemaskine og således fremkalde allergiske reaktioner for den næste, der bruger vaskemaskinen?

Vi har ikke undersøgelser, der dokumenterer, om der er dyreallergener tilbage i vaskemaskiners tromle efter vask af tøj tilhørende dyreejere. Teoretisk set kan der godt være rester af dyreallergener tilbage i tromlen, og da nogle er meget følsomme, kan vi ikke udelukke, at det kan være nok til at give reaktioner hos en dyreallergiker, som anvender vaskemaskinen efterfølgende. En anden udfordring, som vi jævnligt får henvendelser om i vores rådgivning, er dyreallergener i fællesarealer i ejendomme – herunder vaskerum. Når dyreejeren står og håndterer sit vasketøj i vaskerummet, er der mulighed for at sprede allergener til rummet, både fra det tøj, som vedkommende er klædt i, men også fra det snavsede vasketøj, som fyldes i

Hilsen Kasper

vaskemaskinen. For de følsomme dyre­ allergikere kan denne spredning af allergener være nok til at give reaktioner. Allergener er nemlig mikroskopiske og usynlige proteinstoffer fra dyrenes hudskæl, urin, afføring, blod og spyt. De sætter sig i tøjet og bliver luftbårne på grund af deres størrelse. På den måde spredes de til rummet og kan hvirvles rundt til gene for allergikerne. Med venlig hilsen Rikke Lystbæk Thygesen

FOTO: COLOURBOX

30

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2020


FOTO: COLOURBOX

Prydgræsser som fx elefantgræs (stort billede) er ikke gode, hvis du har allergi over for græs. Det er derimod siv og halv­ græsser som fx flad­ aks (lille billede).

FOTO: MICHAEL HUFT

Pollenallergi:

Bør jeg undgå prydgræsser i min nye have? Kære Rådgivning Jeg har købt et nybygget hus og skal derfor i gang med at anlægge haven. Jeg kunne godt tænke mig nogle prydgræsser som for eksempel blåaks og elefantgræs rundtomkring, men jeg er i tvivl om, hvorvidt det er en god idé, hvis man har allergi over for græspollen? Mange hilsner Sanne

Kære Sanne Prydgræsser er populære, fordi de er nemme at passe og pynter i haven året

rundt. Der findes mange forskellige arter af prydgræsser, og nogle producerer mange græspollen – andre gør ikke. Græs er en af planterigets største familier med utrolig mange forskellige slægter. Fælles for alle græsarter er, at de er vindbestøvede, og vi skelner ikke mellem pollen fra forskellige græsser i vores målinger. Generelt anbefaler vi ikke nogen græsarter i den allergivenlige beplantning, fordi der er udbredt krydsreaktion inden for græsfamilien. Pollen fra græs kan indeholde allergener, der ligner hinanden, og saften fra græs kan indeholde de samme allergener som græspollen. Hvis man alligevel ønsker de dekorative prydgræsser i haven, kan det være en god idé at gå efter græsser, som danner tue el-

ler udløbere. Denne type græs producerer færre aks og toppe og derfor mindre pollen. Alternativt kan man vælge at plante siv og halvgræsser, som ikke er kendt for at give problemer med pollenallergi. Hvis man gerne vil tage hensyn til en græspollenallergiker, kan man med fordel vælge planter, som ligner græs uden at være det. Det gælder blandt andet newzealandsk hør, også kendt som hørlilje (Phormium tenax). På Astma-Allergi Danmarks hjemme­ side kan du finde tip til valg af allergivenlige planter til haven og altanen. Hilsen Karen Rasmussen, biolog

31


Opskrifter fra Karina Villumsen Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden hvede, mælk og æg. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk. Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk. Karina Villumsen

FOTO: COLOURBOX

Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom www.madgudinden.dk

32

Tænd op, og grill maden AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2020


Tip! Brug en gasgrill, og undgå at blive generet af røgen fra en kulgrill.

Sommer i haven med tændt (gas)grill, solskin, blå himmel og en duft af grillet mad og lækkert tilbehør. Tiden føles anderledes, smagen er anderledes, og det er bare stemnings­ fyldt på mange måder at grille maden. Her følger inspiration til forskellig mad, der nemt kan laves på grillen.

LAKS PÅ GRILL 4 personer

GRØNTSAGER PÅ GRILL 4 personer – husk grøntsagsspyd

Ingredienser: 1 stor lakseside 1 citron i skiver og uden skal 1 appelsin i skiver og uden skal 1 tsk. salt Sort peber, friskkværnet Lidt olivenolie Reven skal af 1 usprøjtet appelsin og 1 usprøj­ tet citron (til at drysse over)

Ingredienser: Aubergine Squash Tomater Fennikel Peberfrugter Spidskål Champignon eller portobello-svampe Løg Olivenolie

> Sådan gør du: Læg laksen på et stykke vådt bagepapir smurt med olivenolie i et stykke aluminiums­ folie. Drys med salt og peber, og pynt med citron og appelsin i skiver, hvor skallen er skåret af. Fold aluminiumsfolien omkring laksen. Bag laksen i 10-15 minutter på grillen, afhængigt af varmen. Laksen er færdig, når den kan deles med en gaffel og stadig er lyserød i midten. Den må endelig ikke få for meget!

> Sådan gør du: Mange slags grøntsager kan bruges på grillen. Skær tomater i halve, squash i tykke skiver, fennikel, peberfrugter og spidskål i kvarte eller halve stykker på langs, majskolber deles i to, champignon skal være hele. Smør olivenolie eller smeltet kokosolie på grøntsagerne. Drys med salt. Læg grøntsagerne på grillen. Vend dem efter 4-5 minutter.

FISKEPAKKER PÅ GRILL 4 personer

ÆGGEFRI BEARNAISEMAYONNAISE 4 personer

Ingredienser: 8 stk. rødspætter uden ben Olivenolie Citronsaft Hakket persille Salt og peber

Ingredienser: 30 g væske fra en dåse kikærter (også kaldet aquafaba) (ca. ¼ dl) ½-1 spsk. bearnaiseessens (eller 1-2 spsk. citronsaft til hollandaisemayonnaise) ½ tsk. salt 1 dl olivenolie 1 ½-2 dl rapsolie Peber og evt. ekstra salt 1 spsk. tørret estragon

> Sådan gør du: Læg hvert stykke rødspætte i et lille stykke vådt bagepapir smurt med olivenolie i et lille stykke aluminiumsfolie. Dryp med citronsaft. Drys med hakket persille, salt og peber. Fold aluminiumsfolien sammen, så fiskepakken kan sættes direkte på grillen. Bag i 5-10 minutter, til fisken er færdig.

> Sådan gør du: Alle ingredienser skal have samme temperatur. Bland olivenolie og rapsolie sammen i en kande. Pisk væsken fra kikærter med salt og bearnai­ seessens, til massen begynder at blive hvidlig

og tyk. Tilsæt den blandede olie i en meget tynd stråle, mens der piskes. Hæld mere olie i, hvis mayonnaisen skal være ekstra tyk. Når mayonnaisen er tyk, tilsættes peber, ekstra salt og estragon. Smag til. Den æggefrie mayonnaise skal bruges med det samme, da den bliver tynd i køleskabet. Dog kan den piskes tyk igen på et splitsekund.

GRILLEDE ASPARGES OG DADLER MED BACON 4 personer Ingredienser: 12 grønne asparges 12 dadler 18 skiver bacon

> Sådan gør du: Vikl et stykke bacon rundt om to asparges og rundt om en dadel ad gangen. Grill, til baconen er sprød. FRUGTER PÅ GRILL 4 personer Ingredienser: Æbler eller pærer i skiver Halve ferskener Ananas i skiver Hele bananer

> Sådan gør du: Grill æbler, ferskner eller ananas, til de har et fint mønster og er lidt bløde. Prøv også at lægge et stykke marcipan mellem to skiver æble eller pære, og grill dem. Det smager skønt. Læg bananerne midt på grillristen, og lad dem grille, indtil skrællen er helt sort, og ba­ nanen er blød. Server for eksempel med is, du kan tåle, syltetøj og ristede nødder, som du kan tåle. 33


Fra medlem til medlem Fra medlem til medlem

Læserbrev fra et medlem

Astma og coronavirus er som hund og kat Indsendt af Gerda Hedlund, Helsingør.

A

stmaen kan ikke forenes med coronavirus, for det er meget svært at passe på. Jeg var ude i god tid og købte en maske på apoteket den 7/3/2020. Jeg gik med den i busser og i forretninger. Jeg måtte holde det ud, for jeg vidste, at det ville være døden, hvis jeg blev smittet. Jeg har en yderst svær astma helt tilbage fra syvårsalderen. Det er ingen overdrivelse med svær astma ifølge speciallæger. Jeg har fået prednisolon-tabletter i 50 år, og ved svære astmaanfald Solu Cortef i venen. Har boet i Spanien i 28 år sammen med min mand. Jeg læser her i det seneste AstmaAllergi artiklen ”Hold lungerne i form” (kilde: Herlev Hospital), og det betyder så meget. Vi kan og skal gøre noget selv, også selvom du synes, at du kun kan sidde i en stol. Sprayen i lommen og ud. Det nytter ikke at sige, ”jeg er så dårlig”. Coronaen kan blive ved året ud. Når jeg må bruge spray på gaden, så er der ofte en, som siger til mig, at hun har også astma, men når jeg spørger, hvad hun får af medicin, så klarer hun sig med to slags spray. Jeg er nødt til også at tage Theo Dur og prednisolon-tabletter. Der er mange grader af astma, og jeg forstår, at nogle er bange psykisk. Der er jeg helt afgjort heldig med gå på-mod, og det skyldes nok, at jeg er vokset op med astma. Hvis I vil, kan I låne min selvbiografi på biblioteket: “Livet er en kamp, men kampen er livet”. Jeg har rejst og rejst for at finde det bedste klima for astma. Hvis nogle læsere vil rejse sammen med mig, så er mit telefonnummer 91 42 69 01.

34

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2020

Ferielejlighed i Frederikshavn

Lej ”Badehuset” i Nordjylland

Lejligheden indeholder stue med so­ vesofa, soveværelse med dobbeltseng (kan deles), fuldt udstyret køkkenalrum og badeværelse. Lejligheden er røg- og dyrefri, og der er adgang til vaskerum og have. Lejen er inkl. sen­ gelinned og hånd­klæder, og der er ”startpakke” med kaffe og the. Flere muligheder for indkøb inden for 200400 m. Afstand til Arena Nord 800 m og til gågaden 250 m. Pris fra 450 kr./ døgn. Kontakt Hanne og Poul, telefon 21498120/ 22988156 eller e-mail hplfrh@post.tele.dk.

Sommerhus på 77 m2 med tre sove­ rum og seks sengepladser til leje. 30 km syd for Skagen ved Bratten Strand og 10 km nord for Frederikshavn. 4600 m2 delvis naturgrund med bål­ plads m/gratis brænde. Mange mulig­ heder for oplevelser og dagsture i om­ rådet. Kun tre minutters gang til strand med blåt flag. Dejlig stor ter­ rasse både for og bag på huset. Huset har alle moderne bekvemmeligheder, er røg og husdyrfrit og har trægulv/ flisegulv overalt. Pris pr. uge/5500,- kr. + alm. forbrug. Desuden er der ved stranden i Bratten både lavet en handicapvenlig adgangssti og bro, der er 80 meter lang, og den fælles legeplads er udvidet med mange nye aktiviteter. For yderligere oplysninger se astmaallergiferie.dk, eller kontakt Jesper på tlf: 28861075.

Sommerhus på Langeland Murstenshus på ca. 100 m2 i Hen­ netved udlejes. Der er 4 sovepladser, hvoraf de 2 er i en del af vinkelstuen. Stuen har 2 franske glasdøre ud til stor terrasse mod syd. Huset er helt nyrenoveret med bl.a. klinkegulv m. varme over det hele. Nyt køkken og bad etc. Varme: Luft til vand. Ingen brændeovn, rygning eller husdyr. Til­ stræber duftneutral, har selv duft- og kemikalieoverfølsomhed ud over mul­ tiallergi. Ca. 3 km fra Langelandsbæl­ tet og 15 min. kørsel fra kysten mod vest (Hesselbjerg og Ristinge Stran­ de). Billeder sendes på forespørgsel. Ring gerne, og hør nærmere. Tlf.: 66105891/23232591. Pris i højsæson 3250,- pr. uge plus for­ brug. Uden for sæson billigere. Bedste hilsner Inger.

Stress af på Ærø Nyistandsat og røgfri lejlighed til leje i Søby Ærø. 200 m fra færgen, tæt på strand, indkøb og gratis busser til hele øen. Færgen sejler både fra Faaborg på Sydfyn og Fynshav på Als, begge direkte til Søby. Til 2 voksne + 2 mindre børn eller 3 voksne. Adgang til skøn have. Fra 1.700/uge plus forbrug og slut­ rengøring. Ring på tlf: 60608011.


Støt Astma-Allergi Danmark med kildevand

Når du køber en flaske vand, støtter du automatisk med 1 kr.

Din lokale

helsekost


Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

Gør dig klar til sommeren med Omni-Immune.

Flere bedre dage med OmniImmune

F o r h a n d l e s h o s H e l s a m , H e l s e k o s t f o r r e t n i n g e r, M a t a s o g u d v a l g t e a p o t e k e r. BIOSYM A/S

I

T E L : + 4 5 9 7 2 5 2 015

I

INFO@BIOSYM.DK

I

W W W. B I O S Y M . D K


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.