2017
Året, der gik WWW.ASTMA-ALLERGI.DK
FOTO: JESPER STEGMANN MORTENSEN
A
stma-Allergi Danmark er patienternes stemme, og vi gør alt, hvad vi kan for at påvirke meningsdannere og skabe øget opmærksomhed på astma- og allergiområdet. Det gør vi både ved hjælp af kampagner, debatindlæg, pressearbejde og ikke mindst ved at deltage i en lang række råd, arbejdsgrupper og netværk. Vi har længe arbejdet for at sætte fokus på de manglende kompetencer på allergiområdet, og det var derfor glædeligt, da Sundhedsstyrelsen på sundhedsministerens bestilling i starten af 2017 kom med fem anbefalinger til at styrke allergiområdet. Styrelsen anbefaler blandt andet, at regionerne sikrer mere tværfagligt samarbejde og prioriterer efteruddannelsen af læger og andet sundhedspersonale på allergiområdet.
Fra Bornholm til Borgen
Hvert år er Astma-Allergi Danmark desuden med på Folkemødet på Bornholm, og i år deltog vicedirektør Anne Holm Hansen i flere gode debatter, ligesom vi også selv var vært for et politisk samtalerum. Derudover trillede Allergikaravanen også rundt og tilbød gratis priktest og rådgivning til Folkemødets deltagere. Som altid har vi også besøgt Christiansborg både i foråret og i efteråret 2017. Her priktester vi Borgens ansatte, og samtidig tager vi en snak med politikerne om vigtige emner på astma- og allergidagsordenen. Astma-Allergi Danmarks Rådgivning er også på pletten og kan svare på spørgsmål om stort og småt i forhold til astma, allergi, høfeber og eksem.
Den Blå Krans har vokseværk Der er fart over feltet for det Astma-Allergi Danmarks internationale allergimærke, Den Blå Krans. Der findes flere tusinde produkter med mærket – og der kommer hele tiden flere produkter og nye produktgrupper til, både i Danmark og i udlandet, hvor produkter med allergimærket nu findes i mere end 60 lande. I 2017 har de første lommeletter fået Den Blå Krans på sig, og hvis man vil passe på sin hovedbund, kan man
FOTO: COLOURBOX
Vi arbejder for astma- og allergisagen
nu også få allergimærket lusekur. Går man efter Den Blå Krans, der er uden fx parfume, formaldehyd og MI, er man sikker på at minimere sin risiko for at få allergi og symptomer på en allerede kendt allergi. Hold dig opdateret om allergimærket på Den Blå Krans’ Facebook-side (Jeg vælger allergimærket Den Blå Krans) og på Instagram (@denblaakrans) samt på www.astma-allergi.dk.
Pollentælling til danskerne Hver dag i pollensæsonen tæller AstmaAllergi Danmark pollen som en hjælp til landets pollenallergikere, der med Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling bedre kan holde styr på deres høfeber og forberede sig til den følgende dag. Et helt team af pollentællere tømmer dagligt de to pollenfælder i henholdsvis København og Viborg, og ved hjælp af mikroskop tæller de manuelt prøverne med de bittesmå pollenkorn fra blandt andet birk, bynke og græs. 2017 bød på en danmarksrekord, da elletræerne i marts smed ekstraordinært mange pollen og dermed slog rekorden fra 2015. Også elmetræerne havde en fest, da der blev registreret dobbelt så mange elmepollen i forhold til året før i både København og Viborg. På grund af den våde og kølige sommer bød pollensæsonen 2017 dog også på milde perioder for allergikerne. I
Børn og unge bliver klogere på kontaktallergi
60 lande
FOTO: FIE KRØYER DAHL
Produkter med Den Blå Krans kan nu findes i
Også skolebørnene har fået nye materialer i 2017. Med det digitale undervisningsunivers ”Jagten på allergien” og den tilhørende app Tjek Deklarationen får børn i 5.-6. og 8.-9. klasse viden om hudallergi og forebyggelse. Gennem såkaldte avatars og elementer fra computerspillets verden indsamler eleverne viden om hudallergi og lærer derved, hvad man selv kan gøre for at forebygge det. Se flere af Astma-Allergi Danmarks undervisningsforløb, fx om astma og idræt eller madallergi, på www.astma-allergi. dk/undervisningsmateriale.
FOTO: TINE DUCH
H
vordan opstår håndeksem? Og hvordan forebygger man det og beskytter bedst sine hænder? Det og meget mere kan elever på landets erhvervsskoler blive klogere på med det skræddersyede undervisningsforløb ”Handskekufferten”. Materialet er udviklet særligt til blandt andre frisør- og kokkeelever, som er i stor risiko for at udvikle arbejdsbetinget håndeksem. Og har man først fået eksem, risikerer man, at det ikke kan helbredes. Det kan betyde, at man må opgive sin uddannelse eller sit erhverv, så der er god grund til at åbne Handskekufferten og få handsken på.
Patienternes stemme i medierne Astma-Allergi Danmark optrådte igen i 2017 i mediebilledet i forbindelse med forskellige relevante emner. Det handlede om både stort og småt, fra mangel på læger på allergiområdet til skimmelsvampevækst i badedyr. Derudover har også vores egne kampagner og historier løbende fået fin omtale. Eksempelvis bragte TV Avisen nyheden om peanutallergikeren
Christoffer, der har testet en vaccine – såkaldt immunterapi – mod sin allergi og nu kan tåle små mængder peanuts, ligesom kampagnen Snot or not også fik opmærksomhed på blandt andet regionalt tv.
FOTO: HENRIETTE BAUN GAUTIER
Astmaramte fik en hjælpende hånd I 2017 fik Astma-Allergi Danmark igen mulighed for at uddele i alt
Ta’ med på kursus Astma-Allergi Danmarks populære astma- og eksemskoler blev igen afholdt i hele landet i samarbejde med en række sponsorer. Her fik deltagerne ny viden og vejledning om deres sygdom af erfarne læger og sygeplejersker, mens Astma-Allergi Danmarks rådgivere stod klar til at svare på spørgsmål og give gode råd. II
Også på det årlige familiekursus i Lalandia blev der holdt inspirerende foredrag. Samtidig var der på alle kurser rig mulighed for at dele erfaringer med andre familier med allergi, høfeber, astma og eksem. Tjek, hvornår vi holder kurser nær dig i 2018, på www.astma-allergi.dk/kurser.
100.000 kroner med hjælp fra Fondation Juchum.
Pengene gik til enlige ældre medlemmer, der havde brug for en lille opmuntring.
FOTO: DAVID ASKHOLM
Rådgivning til dig Husk, at Astma-Allergi Danmarks Rådgivning er til for dig med allergi, høfeber, astma og eksem. Det er gratis at få en snak med en rådgiver, og du kan ringe alle hverdage fra 9-12 og onsdag også 16-18 på tlf. 43 43 42 99.
Vidste du, at pollenallergi kan give astma? Den årlige Snot or not-kampagne blev skudt i gang på den internationale World Asthma Day i starten af maj 2017. Med Snot or not sætter Astma-Allergi Danmark fokus på, at mere end en million danskere har høfeber, og at omkring hver tredje af dem også har astma. Og har man allerede høfeber, er risikoen for også at få astma større. På World Asthma Day slog vi derfor
igen teltdørene op på Højbro Plads i København og DOK1 i Aarhus, hvor vi tilbød danskerne priktest, lungefunktionsmåling eller en snak med en af foreningens rådgivere. Kampagnen kørte desuden på 41 hospitaler, sundhedsklinikker og sygehuse i resten af landet, som alle fik kamapgnemateriale, så budskabet kunne nå rundt i hele Danmark. Vi ses til Snot or not i 2018!
Gå på opdagelse i pollengraferne De interaktive pollengrafer er det nyeste skud på stammen i Astma-Allergi Danmarks arbejde for at hjælpe allergikerne igennem pollensæsonen. Brug fx pollengraferne til at få overblik over, hvordan pollensæsonen udvikler sig fra dag til dag eller fra år til år, eller til at sammenligne sæsonerne med hinanden. Skal man fx en tur på festival med sin græspollenallergi, kan pollengraferne være en hjælp, fordi man nemt kan tjekke, hvordan græspollensæsonen normalt opfører sig på det tids-
punkt. På den måde kan man bruge graferne aktivt i sin planlægning, når det kommer til at huske sin medicin eller tage andre forholdsregler. Pollengraferne er bare en ud af flere måder at holde sig opdateret på i løbet af pollensæsonen. Astma-Allergi Danmark måler hver dag de vigtigste allergifremkaldende pollen, og ved at downloade Dagens Pollental-appen eller få Pollenmailen i indbakken har du altid Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling lige ved hånden.
Nordiske lande går sammen om fælles allergimærke Astma- og allergiorganisationerne i Norge, Sverige og Danmark er gået sammen om et nyt fælles nordisk astma-allergimærke. Med sammenlægningen bliver tre stærke mærker til ét mærke, som får navnet Asthma Allergy Nordic. Det nye internationale mærke forener de gode erfaringer og viden fra hver af de tre lande, og samarbejdet vil derved komme forbrugerne til gode, samtidig med at Asthma Allergy Nordic vil være et stærkt brand på det globale marked og ikke mindst i Norden. Det nordiske mærke vil stadig været båret af troværdighed, faglighed og forsigtighed og uden kommercielle interesser.
Astma-Allergi Danmark er med i nyt, stort netværk Et nyt tværfagligt allerginetværk kaldet CAG bestående af klinikere og forskere fra Region Hovedstaden og Københavns Universitet blev etableret i 2017. Målet er at løfte allergiområdet og skabe bedre og hurtigere patientforløb for
fremtiden. Det særlige ved netværket er, at der fremover bliver mere vidensdeling på tværs af forskning, klinisk arbejde og uddannelse, og de mere langsigtede mål for allerginetværket er at finde nye former for behandling og sikre tidlig
opsporing af allergiske sygdomme. AstmaAllergi Danmark vil deltage i allerginetværket som ekstern partner og bidrage med patientperspektivet.
III
FOTO: FIE KRØYER DAHL
Hæng æg på din væg Som en del af projektet Madallergi, der både omfatter en app og et undervisningsmateriale til folkeskolen, fik Astma-Allergi Danmark i 2017 lavet en plakatserie under temaet fødevareal-
lergi. Plakaterne, der med enkle billeder gør opmærksom på, at madallergi ikke er for sjov, viser de 10 mest almindelige allergifremkaldende fødevarer som fx mælk, hvede, jordnødder og
nødder. Alle landets folkeskoler modtog plakatserien, og Astma-Allergi Danmarks medlemmer kunne gratis få tilsendt en plakat.
Hold styr på hudallergien med ny app Med Astma-Allergi Danmarks nye app, SkinAllergy, bliver det nu nemt for folk med kontaktallergi at undgå stoffer, de ikke tåler, og i stedet vælge plejeprodukter uden allergifremkaldende ingredienser. Med appen ved hånden kan man nemlig scanne fx shampoo, deo eller håndcreme, og kombineret med en personlig hudprofil kan man hurtigt finde ud af, om produktet indeholder nogle af de
81%
stoffer, man er allergisk overfor. Derudover kan appen være en hjælp til dem, der gerne vil forebygge og minimere risikoen for kontaktallergi, fx ved at gå efter produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Den Blå Krans. SkinAllergy er udviklet af Astma-Allergi Danmark i samarbejde med producenter af plejeprodukter, og appen fås til både iPhone og Android-telefoner.
af de danske forbrugere kender allergimærket Den Blå Krans.
Din støtte er uvurderlig
10.700
Tak for støtte og bidrag i 2017. Husk, at du kan støtte vores arbejde på flere måder, fx via MobilePay ved at sende til 47900. Se mere her: www.astmaallergi.dk/stoetos
synes godt om Astma-Allergi Danmark på Facebook – er du en af dem?
Vi holder dig opdateret på flere kanaler Du har mange muligheder for at følge med, når vi giver nyttige tips, fortæller om den nyeste forskning og behandling og går helt tæt på mennesker med astma og allergi. I det nye år fortsætter vi med seks trykte medlemsblade, digitale nyhedsbreve, pollenmails i pollensæsonen, kampagner, talrige nyheder på vores hjemmeside, nye apps og masser af opdateringer på de sociale medier. Følg med der, hvor du er!
Her finder du os Astma-Allergi Danmark Universitetsparken 4 4000 Roskilde Ring til 43 43 59 11 Skriv til info@astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk