AstmaAllergi #1 / 2017 - teaser by Astma-Allergi Danmark

AstmaAllergi NR. 1 – Januar/februar 2017

www.astma-allergi.dk

Pas godt på huden

Charlotte Bircow vil forebygge allergi

Stort tema:

Ældre med astma

Lav dine egne:

Ægløsninger

Fold lungerne ud:

Med ny flip-flap 1

Stil krav – og få den rette behandling kontrol. Men vi mener også, at der er behov for en ekstra indsats. Derfor er vi som forening glade for, at vi kan uddele 20 legater á 5.000 kr. til vores ældre og enlige medlemmer, der trænger til en håndsrækning.

teter, og som du kan læse i indstikket ”Året der gik”, var 2016 ingen undtagelse. I dette blad kan du også læse om de udfordringer, du kan opleve, hvis du har levet med astma gennem et helt liv eller får sygdommen i en sen alder. Mange ældre med astma er nemlig særligt hårdt ramt, og alt for mange accepterer at leve et liv med begrænsninger. Vi vil derfor gerne opfordre til, at du insisterer på en grundig udredning og behandling, så du kan holde astmaen under

I Astma-Allergi Danmark arbejder vi hver dag for at skabe bedre vilkår og rammer for alle, der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem. Det gælder for små som store. For de mindste har vi for eksempel altid set det som vores fornemste opgave at hjælpe til en god start på livet med astma og allergi. Det vil vi fortsætte med fremover. Vi arbejder naturligvis også på at hjælpe dig som voksen eller ældre med astma og allergi. Derfor tilbyder vi hvert år en række kurser og aktivi-

indhold AstmaAllergi • NR. 1 • Januar/februar 2017

Vi glæder os meget til at arbejde videre for astma- og allergisagen for ung som gammel i 2017. Jesper Mortensen

ARTIKLER

8 TEMA: Astma hos ældre bliver overset

11 Mange ældre er glade for astmaskolerne 12 Mit liv med astma

14 Patienter i gråzonen 16 Politikere: Mere fokus på allergi

TEMA

18 Lav dine egne æg-løsninger

ældre MED ASTMA

20 Charlotte Bircow Næss-Schmidt: ”Vi skal passe på huden” 24 Fold lungerne ud med ny flip-flap

Astma hos ældre bliver overset! Og det er et problem, når den rette behandling skal findes.

26 Derma fejrer 10 år med Den Blå Krans 27 Over en million danskere oplever udbrud af nældefeber 32 Gå på opdagelse i det veganske og vegetariske køkken

Side 8

FASTE SIDER

Hvordan er det at leve med astma gennem et helt liv? Det giver Bente Hansen svar på efter at have levet med sygdommen i over 50 år.

4 Kort og godt 6 Siden sidst 22 Spørg rådgivningen 28 Nyt fra forskningen 34 Lokalnyt og fra medlem til medlem

Side 12 Har du astma og KOL? Så er du i særlig risiko for at havne i en gråzone mellem de to sygdomme.

Side 14

Forside: AstmaAllergi mødte Charlotte Bircow Næss-Schmidt for at høre hendes holdning til forebyggelse af allergi.

AstmaAllergi udgives af Astma-Allergi Danmark Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail blad@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk Forsidefoto: David Askholm

Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Lena Højgaard Redaktion Henriette Baun Gautier, Betina Hjorth og Sophia Andersen Korrektur Thilde Andersen Produktansvarlig Christina Christiansen Direktør Thorkil Kjær Tryk KLS Grafisk Hus

Design Datagraf Communications Annonceekspedition Loubna Haddad, Dansk Mediaforsyning ApS. Tlf. 89 48 50 53 / lh@dmfnet.dk AstmaAllergi nr. 1 – JANUAR/FEBRUAR 2017 Oplag: 14.500. AstmaAllergibladet udkommer seks gange årligt.

Næste blad 2/2017 udkommer 1. marts. Deadline er 25. januar. Løssalgspris er 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktion, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke. CO2udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret

ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet 30. november 2016. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi

Danmark og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

"Nogle af konsekvenserne ved at udelukke ældre med astma fra forskning er, at det bliver sværere at finde frem til den rigtige dosis og få viden om, hvordan patienterne egentlig har det." Celeste Porsbjerg, klinisk forskningslektor og overlæge.

AstmaAllergi · Januar/februar 2017

TEMA ældre med Astma

Astma hos ældre bliver overset Når ældre mennesker udvikler astma, rammes de ofte hårdt. Alligevel halter det med udredning af netop de personer, der først får astma som voksne. Det er et problem, der både går ud over behandlingen og patienternes livskvalitet. TE KST: LE N A M A R I A J UST HØJGA A RD / FOTO: COLOURBOX

u bestemmer ikke selv, om og hvornår du rammes af astma. Men får du først astma som voksen, er du særligt udsat for at blive overset. Mange forbinder nemlig astma med noget, der begynder i barndommen. – Jo ældre folk er, jo oftere kommer de ikke igennem samme undersøgelser som en yngre patient. Diagnosen bliver derfor hyppigere stillet alene ud fra symptomer. Så der er en form for aldersdiskrimination, når det kommer til udredning, siger klinisk forskningslektor og overlæge Celeste Porsbjerg fra Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Samtidig kan de ældre i højere grad være tilbøjelige til at acceptere, at de har det dårligt eller tænke, at det følger med alde-

ren, og det kan gøre det vanskeligt at nå frem til den rette diagnose.

Ældre har særlige udfordringer

En grundig udredning er dog afgørende. Som ældre med astma har man nemlig ofte en svær astma, der kan føre til indlæggelser, tab af lungefunktion og nedsættelse af livskvaliteten. – Vi ved ikke, hvorfor man taber lungefunktionen hurtigere, hvis man er ældre, når man får astma. Det kan handle om, at immunforsvaret ikke længere fungerer lige så godt, og at der derfor hurtigere dannes arvæv i lungerne. Men det er svært at sige præcist, hvorfor de har en sværere astma, fortæller Celeste Porsbjerg.

Astmaskolerne hjælper ældre med astma

Side 11

Ren luft til lungerne er vigtigt for Bente

Side 12

Er du i gråzonen mellem Astma og KOL?

Side 14

"Mange ældre patienter kan være tilbageholdende med at dyrke motion, fordi de tror, det er farligt at blive forpustet. I virkeligheden forholder det sig stik modsat. Konditionstræning som cykling og løb, hvor pulsen kommer op, gør dine lunger bedre til at bruge den luft, der kommer gennem kroppen." Celeste Porsbjerg, klinisk forskningslektor og overlæge, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital.

Det kan du gøre som pårørende Er du pårørende til en ældre med astma? Så kan du spille en stor rolle for, at sygdommen er velbehandlet. AstmaAllergibladet har spurgt en af landets førende astmaeksperter, Celeste Porsbjerg, om gode råd til, hvordan du som pårørende giver den bedst mulige støtte: • Har man astma, kan man vænne sig til at have det dårligt. Men man bør ikke have symptomer mere end to gange om ugen, da det er et tegn på, at behandlingen skal justeres. Kan du høre, at vejrtrækningen er hvæsende og pibende, er det derfor vigtigt at opfordre til et lægetjek. • Tag med op til lægen, hvis du har mulighed for det. Her kan du hjælpe med at få symptomerne beskrevet og sikre en grundig udredning. • Er du pårørende til en, der har stærkt nedsat lungefunktion, er det vigtigt at vide, at personen ikke har meget energi. Hvis du selv har overskud, kan det være en stor støtte at hjælpe med praktiske ting. På den måde bliver der plads til, at luften i stedet kan bruges til noget godt.

Hun påpeger desuden, at der kan være en særlig udfordring hos de ældre, der har levet med astma gennem et helt liv, og som ikke har været ordentligt behandlet i barndommen. Det kan nemlig betyde, at deres lunger i højere grad er blevet ødelagt. Uanset, hvilken situation man befinder sig i, har man som astmaramt heldigvis selv mulighed for at påvirke sin livskvalitet. Især er moderat motion vigtigt, da en god kondition gør det muligt at overkomme anstrengelse, der ellers kan irritere luftvejene. – Mange ældre patienter kan være tilbageholdende med at dyrke motion, fordi de tror, det er farligt at blive forpustet. I virkeligheden forholder det sig stik modsat. Konditionstræning som cykling og løb, hvor pulsen kommer op, gør dine lunger bedre til

Brug for en hjælpende hånd? Hører du til den ældre generation, og er du enlig og medlem af Astma-Allergi Danmark? Så kan du søge om en hjælpende hånd fra Astma-Allergi Danmark. Vi uddeler i alt 100.000 kr. i portioner af 5.000 kr. For at komme i betragtning skal du skrive en kort begrundelse, hvor du forklarer, hvorfor det er dig, der har brug for hjælp. Vi skal have ansøgningen senest den 1. marts 2017. Send ansøgning og dokumentation til info@astmaallergi.dk.

Det er igen i år Fondation Juchum, der har bevilget pengene, som gør det muligt at få lidt ekstra støtte.

AstmaAllergi · Januar/februar 2017

at bruge den luft, der kommer gennem kroppen, forklarer Celeste Porsbjerg. Udover at holde sig i gang anbefaler hun, at man som ældre bliver vaccineret mod influenza og holder en god hygiejne, så man så vidt muligt kan undgå virusinfektioner, der ellers kan trigge astmaen og give akutte forværringer. Og har man allergi, skal man naturligvis undgå de ting, man reagerer på.

Insistér på en grundig udredning

Det vigtigste er dog, at man ikke accepterer at have det dårligt. For med den rette behandling kan langt de fleste få det bedre. Celeste Porsbjerg opfordrer derfor til, at man kommer til læge, insisterer på at få en grundig udredning og kræver et godt behandlingsforsøg, hvis man har mistanke om astma. Desuden bør man – ung som gammel – få tjekket sin inhalationsteknik og justeret sin behandling, så man er velbehandlet. Og på netop behandlingsområdet kommer der hele tiden nye muligheder. Især fremhæver Celeste Porsbjerg de nye biologiske behandlingsformer som særligt attraktive for ældre med svær astma. Flere af de ældre patienter med svær astma, der kommer i behandling hos dem, ender nemlig med at have gavn af den nye behandling, der typisk har få bivirkninger. Generelt mangler der dog viden om, hvordan man bedst behandler ældre med astma. En af årsagerne er, at ældre ofte udelukkes fra forskning. Det kan der være mange gode grunde til, men det betyder også, at der er en række blinde pletter. – Nogle af konsekvenserne ved at udelukke ældre med astma fra forskning er, at det bliver sværere at finde frem til den rigtige dosis og få viden om, hvordan patienter egentlig har det, forklarer Celeste Porsbjerg. Hun håber derfor, at der i fremtiden kommer mere fokus på området, så man som ældre med astma lettere kan komme i den bedst mulige behandling.

Mange ældre er glade for astmaskolerne Selvom du har levet med astma det meste af livet, er det aldrig for sent at lære mere om sygdommen. Derfor kan det være en god idé at blive klædt på med viden og de nyeste muligheder for behandling på Astma-Allergi Danmarks astmaskoler. TE KST: LE N A M A R I A J UST HØJGA A RD / FOTO: SOP HIA A N DERSEN

”T

ak for en fin indføring i astmaens verden, fortsæt jeres gode og brugbare kursus.” Sådan lyder det, når Astma-Allergi Danmark landet over slår dørene op for astmaskoler for voksne. Faktisk er tilbuddet så populært, at de seneste evalueringer viser, at fire ud af fem deltagere føler sig mere trygge i behandlingen af deres astma efter kurset. En af forklaringerne på astmaskolernes succes er, at mange oplever et behov for at få deres sygdom under kontrol. Det fortæller Christine Højer Eriksen, der er rådgiver hos Astma-Allergi Danmark og ansvarlig for gennemførelsen af astmaskolerne. – Mange astmatikere føler, at deres astma forhindrer dem i at leve deres liv, som de ønsker. Når vi gentager vores astmaskoler for voksne, er det derfor for at sikre, at der er et tilbud, der giver råd til at tackle hverdagens udfordringer, siger Christine Højer Eriksen.

Dækker undervurderet behov

De voksne med astma er især glade for astmaskolerne, da der ikke tidligere har eksisteret et lignende tilbud. Igennem mange år

kan de dermed have vænnet sig til, at deres tilstand er, som den er, og ikke tænke over, at det er muligt at få det bedre. Men det kan de fleste heldigvis. – Vi oplever, at mange har spørgsmål til behandlingen af deres astma, og her kan astmaskolerne være en øjenåbner i forhold til, hvad der skal til for, at ens astma bliver velbehandlet, forklarer Christine Højer Eriksen. Hos Astma-Allergi Danmarks rådgivning oplever man desuden ofte, at voksne med astma efterspørger mere viden om sygdommen. Foreningen er derfor glad for, at det igen i år er muligt at holde astmaskoler. Det er speciallægerne i lungemedicin professor Vibeke Backer og Linda Makowska Rasmussen, der står for undervisningen. Udover behandling kommer de ind på selve sygdommen, nødvendighed af korrekt udredning og forebyggelse af astmaanfald. Men der tages også altid udgangspunkt i de konkrete udfordringer, som deltagerne står over for som fx rygning og astma og åndenød ved anstrengelse. Derfor kommer man som deltager hjem med nogle konkrete råd, der let kan overføres til hverdagen.

Savner du viden og rådgivning om din astma, så tilmeld dig dette års astmaskoler for voksne. Det er gratis at deltage, og du er meget velkommen til at tage en pårørende med. Læs mere om, hvor og hvornår vi besøger en by nær dig længere inde i bladet eller besøg www.astma-allergi.dk/astmaskole

TEMA ældre med Astma

TEMA Ældre MED Astma

Mit liv med astma Bente Hansen har gennem det meste af sit liv haft astma. I løbet af årene har sygdommen haft store personlige omkostninger og tvunget hende til at sige farvel til jobbet. Men modstanden preller af, for hun nægter at lade astmaen styre sit liv.

FOTO: PRIVATF OTO

T E KST og foto : LE N A MA RIA JUST HØJGA A RD

a Bente Hansen er tre uger gammel, finder hendes forældre ud af, at hun har allergi og eksem. Som treårig rammes hun også af bronkitis, der efter et par år udvikler sig til astma. Bente Hansen kommer derfor til udredning på Rigshospitalet, der undersøger, hvad hun kan og ikke kan tåle. Og listen er lang. Især slår hun kraftigt ud på husstøvmider, hund, kat, hest og græs samt en række fødevarer. På hospitalet tester de også hendes lunger og sørger for, at familiens hjem omhyggeligt gennemgås for at rydde ud i ting, der kan trigge Bente Hansens astma. Til trods for den grundige udredning kommer der dog langt fra styr på astmaen. I ungdomsårene ender hun med at ryge ind og ud af hospitalet og er i perioder indlagt månedsvis efter astmaanfald. Til sidst giver lægerne hende en åben indlæggelse. Det betyder, at hun kan komme direkte ind, hvis hun får et anfald. Men de mange indlæggelser har konsekvenser og betyder, at hendes fravær i skolen stiger drastisk. Hun beskriver selv perioden som en tid i sit liv, hvor hun må give afkald på alt, hvad der hedder venner og fritidsaktiviteter. For astmaen sætter store begrænsninger for, hvad hun har luft til i hverdagen. – Dengang lød anbefalingen på, at jeg skulle holde mig i ro, så skulle astmaen nok gå over. Men jeg fik det ene anfald efter det andet. Som barn fik jeg også at vide, at der var en masse ting, jeg ikke måtte, og idræt i skolen kunne slet ikke komme på tale, da det kunne udløse et astmaanfald, fortæller den nu 59-årige Bente Hansen, der i dag bor i Haslev. Hun husker også trapperne i skolen som uoverkommelige. Som løsning bliver hun inden for i frikvarterne, mens de andre klassekammerater løber rundt ude i skolegården. Nogle gange er hun desuden så dårlig, at hendes mor må bære hende op til familiens lejlighed på anden sal.

AstmaAllergi · Januar/februar 2017

– Der var slet ikke kontrol over astmaen, selv om jeg var indlagt så ofte. I perioder med mange anfald var jeg tæt på helt at opgive at trække vejret, fordi det var så anstrengende, siger Bente Hansen.

"Astmaen skal ikke styre mig"

Heldigvis får hun god støtte fra sin familie, der hjælper, så godt de kan. Hun kommer også på flere astmalejre, hvor sygeplejersker og læger hjælper med at få justeret hendes behandling, og efter ungdomsårene kommer der endelig bedre kontrol over astmaen. Hun husker især mødet med astmasprays, der hjælper hende med at undgå en del anfald. – Jeg var lykkelig, da jeg blev introduceret for astmasprays. Pludselig fik jeg mulighed for aktivt at gøre noget frem for at vente på, at jeg fik et anfald, fortæller hun. Selvom den nye behandling gør hverdagen lettere, fylder astmaen fortsat meget. Hun får derfor et stort behov for at føle, at hun ikke er til besvær på andre områder og insisterer på at få en uddannelse. Den får hun, da kommunen i 1975 opretter en kontoruddannelse for unge, som har behov for særlige vilkår. – Det betød meget for mig, at de vidste, hvad de gik ind til. For selv om hospitalsindlæggelserne blev færre, havde jeg stadig meget fravær, siger Bente Hansen. Kontoruddannelsen fører senere til et job i Ministerrådet i Bruxelles. Inden hun får jobbet, skal den dengang 26-årige Bente Hansen igennem en række lægeundersøgelser. Hun fortæller, hvordan den nye arbejdsgiver ikke ser astmaen som en hindring: Han så på mig og sagde, at alle kæmper mod noget. Desuden er der tilknyttet læger og sygeplejersker til den nye arbejdsplads. Det giver Bente Hansen en tryghed, da hun derved hurtigt kan få

Billedet er af Bente Hansen, da hun som 12-årig er på vej hjem fra et af sine mange rekreationsophold, som hun kom på for at få større kontrol over astmaen og for at begrænse det høje antal af indlæggelser. I alt har hun brugt et år af sit liv på forskellige astmahjem.

hjælp, når hun får det dårligt. Samtidig får hun og de andre ansatte løbende helbredstjek, og det er der brug for, da astmaen fortsat hæmmer.

"Jeg skal da ikke på pension"

Jobbet i den belgiske hovedstad giver på mange måder Bente Hansen et åndehul, hvor hun føler sig nyttig og kan fokusere på noget andet end astmaen. Men med årene bliver hendes lungefunktion dårligere, og om vinteren bliver hun hele tiden syg med gentagne lungebetændelser, der forværrer astmaen. – Til sidst var jeg på arbejde i måske tre dage for så at ligge syg i tre uger. Sådan fortsatte det hele tiden. Både min lungelæge og almindelige læge opfordrede mig til at søge en invalidepension, men det ville jeg absolut ikke høre tale om. Jeg var jo alt for ung til at opgive mit arbejdsliv, fortæller Bente Hansen. Efter flere års indædt kamp må hun dog indse, at hun ikke kan fortsætte med at arbejde. Som 53-årig bliver hun indstillet til en invalidepension, som hun tilkendes. – Det var som at få et slag i hovedet, for jeg ville ikke give op. Jeg ville arbejde. Det vil jeg stadig gerne. Men jeg må indrømme, at det også var og er en stor lettelse fysisk og psykisk, siger Bente Hansen.

Ren luft til lungerne

Efter godt 25 år i Bruxelles rejser Bente Hansen hjem til Danmark til en ny tilværelse som invalidepensionist. Beslutningen viser sig at være den helt rigtige. Blandt andet beskriver hun selv, hvordan skiftet fra by til land hjælper på hendes astma, der ikke længere irriteres af forurening fra storbyen. Samtidig får hun medicin morgen og aften for at holde astmaen i skak. I snit fører det hende ned på fire til fem lungebetændelser om året, og sidste vinter havde hun kun én. Hun er også blevet bedre til at sige, hvad hun har brug for, og til at mærke efter, så hun kan nå at justere behandlingen, hvis hun får behov for det. Det har gjort det lettere at leve med astmaen, og hun er taknemmelig for, at sygdommen ikke længere fylder hele hverdagen. Invalidepensionen giver hende desuden overskud til at prøve nye ting, som hun aldrig før har kunnet klare. Blandt andet dyrker hun nu regelmæssig motion i det lokale fitnesscenter og går til kor. – Jeg kan mærke, at det giver mere glæde i livet, at jeg har noget, jeg godt kan lide at gå til. Og så er det godt for mine lunger, at de kommer lidt på arbejde. Jeg kan virkelig mærke en forskel, når jeg i starten af en sæson kun kan synge en linje igennem, mens jeg i slutningen af sæsonen synger igennem til to en halv, fortæller Bente Hansen med et stort smil. 13

Charlotte Suppli Ulrik, professor og overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, har som et af sine forskningsfelter fokus på diagnostik, behandling og sygdomsforløb hos patienter med overlap mellem astma og KOL.

TEMA ældre med Astma

Patienter i gråzonen mellem astma og KOL Flere ældre patienter havner mellem to stole, fordi de både har symptomer på astma og kronisk obstruktiv lungesygdom. Større opmærksomhed på overlappet mellem sygdommene og en individuel tilgang skal sikre en bedre behandling. T E KST: LE N A M A R I A J UST HØJGA A RD

stma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er de hyppigste kroniske lungesygdomme. Selvom der er en række forskelle på de to sygdomme, befinder især mange ældre sig i et spændingsfelt, hvor der er overlap mellem sygdommene. Fænomenet kaldes astma-KOL overlap og ses hos omkring hver femte patient med KOL. Til trods for det findes der på nuværende tidspunkt ikke én universel definition af gruppen, som er generelt accepteret blandt forskerne. Uanset uenigheden hersker der dog ingen tvivl om, at overlappet mellem sygdommene udfordrer både læger og patienter. Det forklarer professor og overlæge ved Hvidovre Hospital Charlotte Suppli Ulrik, der igennem flere år har haft særligt fokus på patienter, der viser tegn på begge sygdomme. Blandt andet ser det ud til, at patienterne har flere symptomer og akutte forværringer end de patienter, der alene har astma eller KOL. – Sygdomsmæssigt er man som patient mere udfordret, hvis man har symptomer på begge sygdomme. En af årsagerne kan være, at man grundlæggende er mere syg, mens noget andet kan være, at patienterne er mere udfordrende at håndtere, da der skal spilles på flere strenge behandlingsmæssigt, siger Charlotte Suppli Ulrik.

Astma overses

Charlotte Suppli Ulrik fremhæver, at det især er astmadelen, der tidligere er blevet overset. Det er et problem, da det spiller en stor rolle for mulighederne for at opnå god kontrol med symptomerne. Blandt andet kan det øge risikoen for komplikationer for 14

AstmaAllergi · Januar/februar 2017

den enkelte patient, der kan opleve forværringer af sygdommene, når astmaen ikke er velbehandlet. – Hvis man vil forebygge akutte forværringer, men kun giver patienterne luftvejsudvidende medicin, fordi man tror, de kun har KOL, får man som patient ikke den nødvendige grundbehandling, hvis man også har astma, forklarer Charlotte Suppli Ulrik. Hun påpeger desuden, at et af de store problemer indtil nu har været, at der er for få patienter, der har fået en tilstrækkelig udredning og dermed får stillet den rette diagnose. Derfor opfordrer hun til, at man kontakter lægen, hvis man har mange symptomer fra lungerne, selv om man er under behandling.

Den enkelte patient skal i fokus

Ifølge Charlotte Suppli Ulrik er der ved at komme et større fokus på, at astma og KOL kan vise sig på flere forskellige måder, og at det ikke er alle, der passer ind i en klassisk forståelse. Netop den opmærksomhed er et vigtigt skridt på vejen for at sikre en udredning og behandling, der passer til den enkelte. – Der er behov for et stort fokus på den patient, der sidder over for lægen. Det gælder uanset, om vedkommende har astma, KOL eller begge dele, og det kræver, at patientens symptomer gennemgås omhyggeligt, siger Charlotte Suppli Ulrik. Hun understreger, at en skræddersyet behandling skal sikre, at behandlingen også bliver tilpasset et eventuelt overlap mellem astma og KOL, så den enkelte patient hele tiden er behandlet bedst muligt.

” Vi skal passe på huden” Fitnessekspert Charlotte Bircow Næss-Schmidt scanner altid varedeklarationen, når hun vælger produkter. Hun vil nemlig vide, hvad hun putter på huden. Men hun har ikke kunne finde noget, som hun med god samvittighed vil bruge i forbindelse med sport. Derfor besluttede hun sig for selv at udvikle hudplejeserien Active by Charlotte, der bærer allergimærket Den Blå Krans. T E KST: LE N A M A RIA JUST HØJGA A RD • FOTO: DAVI D ASKHOLM

an kender bedst Charlotte Bircow Næss-Schmidt som en viljestærk og veltrænet kvinde, der har motiveret danskerne til træning gennem sine mange fitnessvideoer og bøger om sundhed. I dag står den 55-årige fitnessekspert på den anden side af en overvundet kamp mod kræft – en kamp, der har motiveret hende til at leve endnu sundere. – Jeg har haft brug for at føle mig sund og rask, efter jeg har været igennem brystkræft. Derfor begyndte jeg at dyrke triatlon. Men hver gang jeg satte mig på cyklen, tænkte jeg på, hvilken betydning det har, at jeg smurte mig med den cykelcreme, som jeg er nødt til at bruge for at undgå slidsår mellem lårene, siger hun. Som privatperson er Charlotte Bircow Næss-Schmidt nemlig en kritisk forbruger, der både tænker på sundhed og miljø, når hun vælger produkter. Derfor følte hun også en uoverensstemmelse mellem det at føre en sund og aktiv livsstil og samtidig bruge plejeprodukter fyldt med problematiske stoffer. Til daglig

Charlotte Bircow NæssSchmidt fremviser sine nye produkter fra hudplejeserien Active by Charlotte, hvoraf flere af produkterne er deklareret i samarbejde med AstmaAllergi Danmark. Blandt andet er produktet Take Care Spray et af hendes yndlingsprodukter under den daglige træning.

AstmaAllergi · Januar/februar 2017

forsøger hun derfor at vælge produkter med allergimærket Den Blå Krans. Hun foretrækker også, at produkterne er fremstillet økologisk, selv om hun godt ved, at indholdsstofferne i de økologiske produkter kan indeholde allergener.

Udvikler allergivenligt alternativ

Da Charlotte Bircow Næss-Schmidt granskede butikkerne for produkter, som hun kan bruge til sport, blev hun dog hurtigt skuffet. På hendes jagt fandt hun nemlig ikke nogle produkter, der både er uden parfume og farvestoffer og samtidig lever op til de standarder, hun har brug for, når hun kaster sig i bølgerne, sætter sig i sadlen eller trækker i løbeskoene til den daglige træning. I stedet for fortsat at bruge Cremeserien er til de sædvanlige sportscremer besluttede Charlotte Bircow Næss-Schmidt alle os der elsker sig for selv at lave et alternativ, og i at dyrke sport og løbet af 10 minutter sad hun med gerne vil passe idéen til en række nye produkter til godt på os selv. sportselskere. – Når noget kommer til mig så Charlotte Bircow hurtigt, er jeg ikke i tvivl om, at jeg Næss-Schmidt har fat i noget. De her produkter kan jeg virkelig bruge til noget i min hverdag, og så vil jeg også kunne hjælpe andre, siger Charlotte Bircow Næss-Schmidt. Et år senere lancerede hun de første produkter i hudplejeserien Active by Charlotte, hvoraf tre ud af de fire produkter i serien er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.

Sportscreme med god samvittighed

I dag er cremerne fra den nye hudplejeserie allerede blandt Charlotte Bircow Næss-Schmidts yndlingsprodukter. Med dem kan hun nemlig forhindre rødme og gnavesår mellem lår og balder, hvor huden typisk bliver irriteret under træning. Samtidig slipper hun for at have dårlig samvittighed på de daglige cykelture, fordi hun nu kan smøre sig ind i cremer, der er gode for huden og minimerer risikoen for allergi. Men der er også en anden og helt særlig grund til, at Charlotte Bircow Næss-Schmidt er glad for, at de nye produkter bærer netop allergimærket Den Blå Krans. Hendes to døtre døjer nemlig begge med allergi, som de har haft, siden de var helt små. Derfor har Charlotte Bircow Næss-Schmidt altid været optaget af, hvordan hun som mor bedst muligt kan hjælpe dem. Sådan har hun det stadig, selv om begge piger i dag er voksne og for længst er flyttet hjemmefra. For selv om de store syndere for hendes piger har været birk og græs, er hun bevidst om, at der er andre former for allergi, som det er muligt at forebygge. 21