AstmaAllergi-bladet #1 2020

Page 1

AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

NR. 1 – FEBRUAR/MARTS 2020

TEMA

LIVSKVALITET OG HUDALLERGI

Hudallergi gør livet sværere

8

HUDALLERGI

Ny undersøgelse om hudallergi og livskvalitet

14

FOR ALLE MEDLEMMER

Kom med til landsmøde

16

OVERRASKENDE ALLERGIKILDER

Ramt – men af hvad?


Få et sundere liv med et ventilationsanlæg fra Genvex Ren luft er essentielt for vores velvære Ingen af os kan undvære ilt. Det vidste du formentlig godt. Men vidste du også, at en højere luftmængde: • forbedrer dit koncentrationsniveau • forhindrer udviklingen af hovedpine, astma og allergi • sikrer, at der ikke dannes råd og svamp i din bolig Med et ventilationsanlæg fra Genvex er du altid sikret den korrekte luftmængde i din bolig. For din bolig, dig selv og dine børns skyld! Læs mere om vores produkter på www.genvex.com

DET ORIGINALE, FRISKE PUST


Viden gør livet lettere og tryggere For Astma-Allergi Danmark er det vigtigt hele tiden at blive klogere på de udfordringer, som medlemmerne står med. Derfor er foreningen aktiv, når det kommer til at indsamle viden, der kan bidrage til forebyggelse, og for at gøre livet lettere og tryggere for alle med allergi. Den seneste undersøgelse foretaget af Astma-Allergi Danmark afdækker en række resultater om hudallergi og livskvalitet.

Vi ved, at vores medlemmers livskvalitet bliver påvirket af hudallergi. Det sker, når den enkelte kan komme ud for at måtte skifte erhverv som følge af arbejdsbetinget kontakteksem. For andre handler det om symptomer, der går ud over hverdagen, eller en ødelagt nattesøvn på grund af kløe.

hudallergi og forbedre livskvaliteten hos dem, der allerede har udviklet allergi. Læs mere om hudallergi og livskvalitet på temasiderne. Jesper Mortensen, formand

I Astma-Allergi Danmark er viden afgørende for at hjælpe medlemmerne, forebygge

indhold AstmaAllergi • NR. 1 • FEBRUAR/MARTS 2020

TEMA: Livskvalitet og hudallergi Hudallergi gør livet sværere 8 – særligt unge er ramt 10 Bag om hudallergi – hvordan får man bedre livskvalitet? 12 Yngre kvinder rammes hårdt på livskvaliteten

TEMA

ARTIKLER

14 Kom med til landsmøde

LIVSKVALITET OG HUDALLERGI

Side 8

16 Ramt – men af hvad? 18 Overraskende kilder til allergiske reaktioner

Kløe og dårlig søvn er blandt de mest generende symptomer ved hudallergi, viser undersøgelse

22 Tak til vores erhvervsmedlemmer 22 Tak, fordi du er medlem – husk dine medlemsfordele 24 ”Målet er ikke at være normal”

Side 10

26 Fritvoksende græsrabatter er dårligt nyt for allergikere

Læs, hvorfor det er vigtigt at få den rigtige diagnose

32 ”Usikkerheden er der ikke længere” F OTO : P R I VAT

Side 12 Mød Christina, som har levet med børneeksem og hudallergi siden barndommen

FASTE SIDER

4 Kort og godt 6 Siden sidst 20 Nyt fra forskningen 28 Spørg Rådgivningen 30 Opskrifter: Lad det grønne komme forrest i køen 34 Lokalnyt og fra medlem til medlem

Forsidefoto: Colourbox AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Sofie Mathilde Munk blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Pure Print Design Dorte Kayser, OTW A/S

Annoncer Heidi Franke, DG Media Tlf. 31 58 84 04/ heidi.franke@dgmedia.dk AstmaAllergi nr. 1 FEBRUAR/MARTS 2020 Oplag: 12.500. AstmaAllergi-bladet ud­ kommer seks gange årligt.

Næste blad 2/2020 udkommer 1. april. Deadline er ultimo primo marts. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutra-

liseret ved at støtte klima­ projekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet primo januar 2020. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra

Astma-Allergi Danmark og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

3


Kort og godt

POLLEN: I midten af januar gik de første pollen fra el og hassel i pollenfælden i København. Ifølge biolog og leder af pollentællingerne, Karen Rasmussen, startede sæsonen cirka en måned tidligere end en gennemsnitlig sæson. Hvor slem sæsonen bliver for dig som allergiker, afhænger af vind og vejrforhold. Milde vejrforhold med lune temperaturer og solskin giver normalt flest pollen. Der er dog stadig lidt håb for dem, som allerede snøfter. Kommer der perioder med nedbør og kulde, kan det nemlig bremse pollenspredningen. Hold dig opdateret på pollentallene med appen Dagens Pollental, ved at abonnere på Dagens Pollenmail, på Astma-Allergi Danmarks Twitterkonto og på astma-allergi.dk.

8 10

Kom med til årets landsmøde LANDSMØDE: Astma-Allergi Danmark inviterer til landsmøde d. 16. maj 2020. Hvis du melder dig som stemmeberettiget senest 21. marts, og for andre medlemmer så længe pladser haves, kan du få indflydelse på foreningens arbejde og blandt andet være med til at bestemme den nye bestyrelses sammensætning. Som stemmeberettiget kan du stille forslag på landsmødet, og som alle andre medlemmer kan du opstille som kandidat til bestyrelsen. Forslag, der ønskes behandlet på landsmødet, skal være Astma-Allergi Danmark i hænde senest 18. april. Det samme gælder opstilling af kandidater til bestyrelsen.

Alle medlemmer, der ønsker at deltage i landsmødet, skal tilmelde sig senest 21. marts.

Efter generalforsamlingen kommer sygeplejerske og coach Hanne Faarup og holder et spændende foredrag om livskvalitet med overfølsomhedssygdomme. Kom for at blive inspireret og dele dine erfaringer med andre over en frokost, hvor du også kan møde foreningens bestyrelse. Hvor og hvornår Landsmødet finder sted den 16. maj 2020 på Comwell Korsør, Ørnumvej 6, 4220 Korsør fra kl. 11.00 til cirka 16.00. Tilmeld dig på info@astma-allergi.dk eller på tlf. 43 43 59 11

FOTO: DILLING

ud af med hudallergi oplever en forringelse af deres livskvalitet

FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK

Tidlig start på pollen­ sæsonen

Medicin under graviditet og amning MEDICIN: Der er forskel på, hvordan forskellige præparater for astma og allergi påvirker amning og graviditet. Er du gravid, eller ammer du dit barn, så tal med din læge om din medicinske behandling. Det er lægens opgave at finde en behandling, der passer til netop dig, så du ikke skal stoppe nødvendig behandling, når du er gravid eller ammer.

Vinterferie med astma, eksem og allergi Der er sne og ski på programmet for mange familier i vinterferien, men kulde og tør luft kan genere, hvis man har følsomme luftveje, astma, sart hud eller eksem. Astma-Allergi Danmarks rådgivere sidder klar med gode råd og vejledning til skiferien, så I kan sikre jer en god tur uden strabadser. Rådgivningen kan kontaktes på telefon 43 43 42 99 mandag til fredag 9-12 samt onsdag 16-18. Som medlem kan du også booke tid til at få rådgivning, lige når det passer dig. Brug selvbetjeningsportalen på astma-allergi.dk. Find også gode tips til skiferien på astma-allergi.dk.

FÅ RÅDGIVNING:

4

Stor donation til Astma-Allergi Danmark STØTTE: Den danske tøjproducent DILLING valgte at droppe rabatterne på Black Friday i 2019 og i stedet donere 20 procent af sin omsætning på dagen til Astma-Allergi Danmark. Det resulterede i et beløb på 90.512 kroner. Astma-Allergi Danmark er meget taknemmelige for donationen, som for eksempel kan bruges til aktiviteter og projekter til gavn for familier med astma og allergi tæt inde på livet. – Sammen med foreningens medlemmer arbejder vi konstant på at finde løsninger i fællesskab. Vi håber, at det her projekt vil skabe endnu større fokus på den opgave, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.


FOTO: COLOURBOX

Nyt fra Astma-Allergi Danmarks allergimærkning Astma-Allergi Danmark sætter løbende Den Blå Krans/Asthma Allergy Nordic på produkter inden for en lang række kategorier. Få et overblik over antallet af produkter, der har været igennem vores mærkningsteam, siden sidste blad udkom.

KROP:

15 HÅR

6

BABY:

36

VASKEMIDLER:

Tid til at tale med skolen om dispen­ sation til eksamen Mange er ikke klar over, at de har muligheden for at søge om ekstra forberedelsestid til de skriftlige og mundtlige eksamener, hvis de har pollenallergi. Men bliver man træt, ufokuseret og uoplagt på grund af allergien, kan man rent faktisk søge om længere forberedelsestid eller ekstra pauser. Det kræver, at man henvender sig til skolelederen i god tid, så de kan nå at behandle ansøgningen. Måske er det ved at være tid til at tage kontakt, hvis behovet er der – enten for dig selv eller dit barn? EKSAMENSDISPENSATION:

17

SOL:

22

PRODUKTER TIL DYR

1

FASTELAVN: Snart møder vi igen tigre og troldmænd på gaderne, og mange børn elsker, når udklædningen fuldendes med en gang ansigtsmaling. Sjælden brug af ansigtsmaling er som regel også ganske ufarligt, men har dit barn eksem eller følsom hud, så er det bedst at helt at undgå ansigtsmaling eller kun bruge det på begrænsede områder. Brug ikke ansigtsmaling på hud med eksem eller udslæt, eller hvis huden er tør og sprukken. Hvis dit barn er allergisk, så tjek altid deklarationen, inden du påfører ansigtsmalingen. Det er også en god idé at bruge en fed underlagscreme med allergimærket Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, inden ansigtsmalingen smøres på, og at bruge et så tyndt lag ansigtsmaling som muligt. Det er bedst at fjerne ansigtsmalingen igen hurtigst muligt efter festen, fx med en fed creme eller lunkent vand og skumsvamp eller ved at bruge en rensecreme uden parfume.

Kalender:

12

Kursus om børneeksem: 4. marts: Fredericia 11. marts: Ringsted 18. marts: Aalborg 19. marts: Aarhus

13

17. april Familiekursus i Lalandia Billund 16. maj: Landsmøde for alle medlemmer på Comwell Korsør

RENGØRING:

HÅND:

Beskyt huden under faste­lavns­ malingen

TOILETPAPIR OG KØKKENRULLE

2 FØLG ASTMA-ALLERGI DANMARK

ANSIGT

7 5


Siden sidst

Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Her er et udpluk af, hvad vi har lavet siden sidst.

FOTO: PRIVAT

> DSPAP (Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmo­ nologi) har holdt årsmøde midt i januar. Her deltog foreningen for at høre sidste nyt om børn og ”Når næsen er i vejen”, ”Kronisk rhinit og lungesygdom” og om ”Svær astma”, "Akut og kronisk hoste”, og om implementering af nye guidelines for astmabehandling.

> Ny medarbejder til fundraising Signe Skovgaard er cand.mag. i dansk og kommunikation og har i mere end ti år arbejdet med markedsføring og fundraising inden for kulturelle og humanitære organisationer. I Astma-Allergi Danmark skal hun bl.a. sikre midler, så vi fortsat kan tilbyde foreningens medlemmer en lang række aktiviteter, der gør livet med astma og allergi lettere. > Astma-Allergi Danmark deltog på det halvårlige møde i Dansk Netværk for Tobaksforebyggelse i starten af december, og i januar ligeledes i mødet i "Netværk for e-cigaretter og nye tobaksprodukter". På begge møder blev sidste nye viden på hele tobaksområdet drøftet. > I januar deltog Astma-Allergi Danmark i Erfa-mødet for børne­ sygeplejersker på Sjælland. Her blev der blandt andet delt erfaringer fra hverdagen, der handler om børn og unge med astma og allergi.

> Allergimærkningen deltog ved Informationsdag for Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS) på Rigshospitalet. Dagen bød på oplæg fra forskere og myndigheder om nyeste viden og spændende projekter omkring hormonforstyrrende stoffer. I år var der et særligt fokus på e-handel uden for EU, da dette kan udgøre et særligt problem i forhold til køb af forbrugerprodukter, herunder kosmetik med indhold af uønskede kemiske stoffer. > Naturlige ingredienser var omdrejningspunktet ved årsmødet for Scancos i Oslo, hvor tre medarbejdere fra teamet bag allergimærkningen deltog. Oplæggene bakkede godt op om de krav, der stilles til produkter, som ønsker Astma-Allergi Danmarks allergimærke Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic. > På Kemiens Faglige Dag, hvor medarbejdere fra allergimærkningen deltog, blev der sat fokus på emballage og særlig genanvendelse af plastemballage. Det kan være en særlig udfordring for producenterne, da man ved brug af genanvendt plast sjældent har fuldt kendskab til, hvilken plast man bruger, og hvor den har været anvendt tidligere. > To fagmedarbejdere fra allergimærkningen deltog også i workshop om migration fra plastmaterialer hos DHI. Workshoppen bød på oplæg fra specialister og konsulenter om de beregningsmodeller, der er under udvikling, og som skal hjælpe virksomheder til at bedømme, hvilke stoffer og hvor store mængder af stofferne, der vandrer fra emballageprodukter over i brugsproduktet. > Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed holdt temadag om kemiske stoffer, hvor en af allergimærkningens fagmedarbejdere deltog. Her var der et bredt fokus på de stoffer, som forbrugerne kan komme i kontakt med gennem fødevarer, luft og produkter.

TO LOGOER MED SAMME VÆRDISÆT:

KIG EFTER KRANSEN Du kan genkende Astma-Allergi Danmarks allergimærkning på den runde blå krans, som er en del af logoet for både allergimærket Den Blå Krans og det nordiske samarbejde Asthma Allergy Nordic. På den måde har du det samme pejlemærke som altid. I logoet for Asthma Allergy Nordic ser du kransen sammen med en svale, som er del af den svenske astma- og allergiforenings logo. Produkter med Asthma Allergy Nordic lever op til samme høje krav som produkter med allergimærket Den Blå Krans.

6

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2020


SKØNNE PARFUMEFRIE

NYHEDER NYHED

15

95

79.75 pr. liter

REMA 1000

Barberskum Parfumefri 200 ml

NYHED

29.290.00 pr. liter

REMA 1000

Hårvoks

Parfumefri 100 ml


TEMA

Hudallergi gør livet sværere – særligt unge er ramt

LIVSKVALITET OG HUDALLERGI

Danskere ramt af hudallergi oplever, at allergien forringer livskvaliteten – og særligt de unge er ramt. Det viser en undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark, som efterlyser et større fokus på området. T EKST: H E N R I ET T E BAUN GAUTIER FOTO : CO LOU R B OX

Danskerne rammes i stigende grad af hudallergi, og for mange har det negative konsekvenser for livskvaliteten. Kløe, følelsen af at have grim hud og en dårlig nattesøvn er noget, der kan fylde i hverdagen. I dette tema sætter vi fokus på hudallergi – både på, hvordan man lever med det, og hvordan man forebygger det. 8

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2020


E

n undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark viser, at otte ud af 10 danskere med hudallergi oplever, at hudallergien forringer deres livskvalitet. Og det er bekymrende. Med et overfladeareal på omkring to m² hos voksne er huden kroppens største organ. Det er samtidig det organ, som kan reagere med eksem, hvis det er i kontakt med for eksempel parfume eller konserveringsmidler. – Astma-Allergi Danmarks Rådgivning får mange henvendelser fra danskere med symptomer på hudallergi, og mange ved ganske enkelt ikke, hvad deres hud reagerer på, og hvordan de får en bedre livskvalitet. Henvendelserne viser sammen med den nye undersøgelse et klart behov for et større fokus på området, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark. Hudallergi – som også kaldes kontaktallergi – viser sig som eksem, når huden har været i kontakt med det, som man er allergisk over for. De hyppigste årsager til hudallergi er parfume, konserveringsmidler og nikkel, men mange andre stoffer kan også udløse hudallergi med eksem.

Unge er hårdest ramt

Undersøgelsen viser, at det især er de unge voksne i aldersgruppen 18 til 35 år, som giver udtryk for at være voldsomt generet af deres hudallergi. Gener som kløe, oplevelsen af, at ens hud er grim, og dårlig nattesøvn er noget af det, som fylder mest hos de unge. Samtidig oplever de unge oftere end de øvrige aldersgrupper, at hudallergien påvirker deres selvtillid. Det er derfor vigtigt at udbrede budskabet om, at hudallergi kan forebygges ved at undgå kontakt med allergifremkaldende indholdsstoffer. Et godt pejlemærke for at vælge produkter, der har lav allergirisiko, er at gå efter Astma-Allergi Danmarks allergimærkning Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic.

Alt for mange tager forkert medicin

Dele af undersøgelsen peger også på, at der kan være behov for mere viden om hudallergi. Hver tredje svarer nemlig, at de tager antihistaminer mod hudallergi med eksem – men det er ikke en del af behandlingen. Antihistaminer er medicin, som modvirker effekten af histamin, der frigives i kroppen ved allergiske reaktioner. Men når det gælder eksem på grund af hudallergi, så hjælper det ikke at tage antihistamin. Det er især de unge voksne i aldersgruppen 18 til 35 år, som tyer til antihistamintabletter mod hudallergi med eksem til trods for, at det ikke er en del af behandlingen.

Hver fjerde stiller selv diagnosen

Det er en hudlæge, som, ved hjælp af en lappetest, kan stille diagnosen hudallergi og afdække, hvad man ikke kan tåle og derfor skal holde sig fra. Til trods for det viser undersøgelsen, at hver fjerde selv stiller diagnosen hudallergi. Hos Astma-Allergi Danmark vækker det bekymring, at selvdiagnostisering er så udbredt. Det kan samtidig ses som en forklaring på den omfattende brug af forkert medicin og en nedsat livskvalitet hos otte ud af 10 med hudallergi. – Man skal vide, hvad man ikke tåler, og have den rigtige behandling af hudallergi med eksem. Det er en vigtig del af løsningen og vejen til bedre livskvalitet for den enkelte, siger Anne Holm Hansen.

FAKTA OM HUDALLERGI • Hudallergi viser sig som eksem, når huden har været i kontakt med det, som man er allergisk over for. • Otte ud af 10 (81%) med hudallergi oplever en forringelse af deres livskvalitet. 120.000 danskere oplever i høj grad eller meget høj grad en forringelse af livskvaliteten. • Næsten dobbelt så mange kvinder (40 %) som mænd (24 %) oplever at have hudallergi. • Hudallergi viser sig tidligt: Over halvdelen (52 %) oplever hudallergi første gang, før de fylder 20 år. • Kløe er primær gene (55 %), fulgt af grim hud (24 %), dårlig nattesøvn (10 %) og irritabelt humør (9 %). De unge – 18-35-årige – oplever oftere og flere gener end de øvrige aldersgrupper. • En del har svært ved at undgå symptomer. Hos de 18-35-årige har hver fjerde (25 %) meget svært eller svært ved at undgå det, som giver eksem. Kilde: Astma-Allergi Danmark. Undersøgelsen ”Kontaktallergi – Undersøgelse af gener, behandling og livskvalitet”, november 2019. Undersøgelsen er bestilt af Astma-Allergi Danmark og gennemført af Webpol og www.asbjørnjensen.dk.

NY UNDERSØGELSE OM LIVSKVALITET OG HUDALLERGI

SIDE 8

BAG OM HUDALLERGI: HVORDAN FÅR MAN BEDRE LIVSKVALITET?

SIDE 10

YNGRE KVINDER RAMMES HÅRDT PÅ LIVSKVALITETEN

SIDE 12

9


Bag om hudallergi

– hvordan får man bedre livskvalitet? Hudlæge og dr.med. Christian Avnstorp rådgiver dagligt patienter med hudallergi og kontakteksem. Vi har stillet ham en række spørgsmål om, hvordan man forbedrer sin livskvalitet, og hvordan man skal forholde sig, hvis man går med mistanke om hudallergi. FORTA LT T IL : SOFIE M ATHI LDE MU NK

FOTO: PRIVAT

Christian Avnstorp, speciallæge, dr.med. og Ph.d. ved Hudklinikken i Rødovre

Oplever du som hudlæge, at patienter med hudallergi kan have nedsat livskvalitet? Ja, det gør jeg bestemt. Det kan vise sig i mange forskellige situationer. For nogle handler det om praktiske, dagligdags gøremål, der er besværlige, for andre er det kløe og dårlig nattesøvn. Jeg har også oplevet en ældre kvindelig patient, som fortalte, at hendes børnebørn ikke ville aes eller holde hende i hånden, fordi hendes hænder var tørre og ru på grund af eksem. Andre er nødt til at skifte karriere eller helt forlade arbejdsmarkedet på grund af arbejdsbetinget kontakteksem, og det er jo en større livsomlægning. For nogle handler det om, at man gerne vil dufte godt, men at man ikke længere tåler parfume. Så hudallergi kan påvirke livskvaliteten på en lang række områder. Hvad skal man gøre, hvis man har mistanke om hudallergi? Hvis man regner med at kunne diagnosticere sig selv på internettet, er der risiko for at blive fejl- og underbehandlet. Hvis man ikke ved, hvad man er allergisk over for, kan man nemlig risikere at fortsætte kontakten og dermed forværre situationen. Søg i stedet hjælp hos din læge. Hvis du fortsat har eksem, og der ikke bliver fundet en løsning hos din egen læge indenfor et par måneder, vil du blive henvist til en hudlæge. Enhver situation med hudallergi er individuel, og hvis man ikke bliver udredt og får relevant behandling, så er det meget vanskeligere at komme af med eksemet. En hudlæge kan hjælpe med at diagnosticere og finde de rigtige løsninger. Hvad er den rigtige behandling af kontakteksem? For det første er det vigtigt så vidt muligt at undgå kontakt med det, man er allergisk over

10

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2020

for. Når man undgår kontakt, undgår man lettere at få eksem. Man kan hente allergiinformation og finde produkter, man kan tåle, i appen SkinAllergy. Derefter er det bedste, man kan gøre, at få relevant behandling og at holde huden velfugtet med fed creme. Man skal behandle det med de behandlingsmidler, man har fået udskrevet af lægen. Der er nogle, som tror, at de kan behandle med antihistaminer, fordi det virker mod symptomer på andre former for allergi, men hudallergi er som udgangspunkt overhovedet ikke påvirkeligt af antihistaminer. Hvis man oplever, at det virker, er der sandsynligvis tale om en placebo-effekt. De lægemidler, der først og fremmest virker, er cremer med binyrebarkhormoner eller lignende stoffer. Der findes i dag behandlingsmidler uden steroid, som har samme effekt som de binyrebarkhormonholdige. I sværere tilfælde af eksem kan hudlægen behandle på andre måder. Skal man være nervøs for at bruge hormoncremer? Nej, ikke hvis man bruger lokalbehandlingsmidlerne med binyrebarkhormon som ordineret og efter den vejledning, man har fået af sin hudlæge. Det er kun, hvis man bruger dem forkert og har overdoseret, at man kan få bivirkninger såsom tynd hud. Man skal heller ikke være bange for at bruge behandlingsmidlerne som gravid eller til sit barn, så længe man bruger dem rigtigt. Det er lokal behandling, som ikke påvirker kroppen i øvrigt. Hvordan kan man lindre generende symptomer som kløe og tørhed? Det bedste, man kan gøre for at lindre kløe og tør hud, er at holde huden fugtet med fed creme. Det er også vigtigt ikke at komme til at blive helt desperat på grund af kløe, for så kan


TEMA

LIVSKVALITET OG HUDALLERGI man gøre situationen værre. Jeg har nogle patienter, som er så generet af kløe på hænderne om natten, at de står op og putter skoldhedt vand på deres hænder for at aflede fra kløen. Det giver et chok i systemet og giver fred for en kort stund, men i bund og grund gør det skoldhede vand bare eksemet værre, fordi det irriterer huden. Hvis man har problemer med håndeksem, kan praktiske tiltag som at bruge engangshandsker, når man gør rent, laver mad og vasker hår, også hjælpe. Så undgår man kontakt med allergener og andet, der udtørrer og irriterer huden, som for eksempel vand, sæbe eller safter fra frugt og kød. Fordelen er også, at jo mere du bruger engangshandsker, jo mindre har du behov for at vaske hænder, hvilket udtørrer huden. Hvordan forebygger man at få hudallergi? Hudallergi kan opstå af forskellige årsager. Det kan for eksempel skyldes indholdsstoffer i de kosmetik- og plejeprodukter, man bruger. Kendte allergener som parfume og nogle typer af konserveringsmidler er enormt udbredte. For at undgå kontakt med dem, kan man vælge produkter, som er allergimærkede med Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, hvor der er taget højde for kendte allergener. Så gør man specifikt en indsats for at undgå allergener i plejeprodukter og kosmetik. Hudallergi kan også opstå, fordi man på sit arbejde er meget i kontakt med allergener og irritative stoffer, for eksempel som metal- og maskinarbejder, bager, sundhedspersonale og frisør. Det er jobs, som bliver beskrevet som såkaldte risikoerhverv. I risikoerhvervene er det ofte håndeksem, der er problemet. På arbejdet kan man bedst forebygge udviklingen af hudallergi og irritation af huden ved at bruge handsker så ofte som muligt. Det er vigtigt, at man ikke bruger handsker så længe ad gangen, at man får våde hænder inden i handskerne. Samtidig er det selvfølgelig altid en god idé at vælge allergimærkede produkter, hvor det er muligt.

FAKTA Hudallergi, også kendt som kontakt-allergi, er allergi over for stoffer, som kommer i kontakt med huden. De mest almindelige årsager til hud­ allergi i Danmark er nikkel, parfume og visse konserveringsmidler. Kontakteksem går også under beskrivelsen irritativt og allergisk eksem. Allergisk eksem opstår der, hvor huden har været i kontakt med det, man ikke kan tåle. Irritativt eksem opstår, når huden bliver irriteret af hyppig håndvask eller kontakt med hudirriterende stoffer som fx frugtsaft eller rengøringsmidler. Uanset om det er allergisk eller irritativt eksem, vil huden være kløende, rød, irriteret og tør, og nogle vil også opleve sprækker og sår.

RÅDGIVNINGENS KLØE-TIPS

1. 2.

Smør huden med kold creme. Sæt fx en creme i køleskabet. Brug kolde omslag. Rul fx en dåsesodavand på huden, eller læg kolde sten på huden.

3. 4.

Klap i stedet for at kradse. Så går huden ikke i stykker. Læg strategier for afledning, når kløen er værst. Foretag dig noget, der får tankerne over på noget andet.

Hvis man regner med at kunne diagnosticere sig selv på internettet, er der risiko for at blive fejl- og underbehandlet. Hvis man ikke ved, hvad man er allergisk over for, kan man nemlig risikere at fortsætte kontakten og dermed forværre situationen. Christian Avnstorp 11


Yngre kvinder rammes hårdt på livskvaliteten Hverdagen kan være fyldt med udfordringer, hvis man lider af hudallergi og herunder allergi over for parfume. Parfume kan nemlig være svært at undgå, når man færdes uden for hjemmet. En undersøgelse viser, at især unge kvinder oplever nedsat livskvalitet, når de har fået allergi over for parfume. T E KST: SO F I E M AT H I LD E M UN K • FOTO: P RIVAT FOTO

A

stma-Allergi Danmarks undersøgelse om kontaktallergi viser, at næsten dobbelt så mange kvinder som mænd oplever at have hudallergi. En tidligere dansk underLIVSKVALITET OG søgelse har tilmed vist, at det mellem mænd og HUDALLERGI kvinder også i langt højere grad er kvinderne, der føler sig påvirket på livskvaliteten af at få den underliggende diagnose parfumeallergi. Og dykker man endnu længere ned, er det især de unge kvinder, der oplever nedsat livskvalitet. Ifølge forskeren bag undersøgelsen fra 2013, Maria Heisterberg, er der en række forskellige årsager til, at kvinder med parfumeallergi oplever ringere livskvalitet end kvinder uden parfumeallergi: – Årsagerne er blandt andet, at allergikerne må tage særlige hensyn i hverdagen for at undgå parfume. De har en følelse af at være nødt til at begrænse fysisk kontakt, som kan provokere udslæt, samt et savn af at kunne dufte godt, forklarer hun. Tal fra Videncenter for Allergi viser, at det nu er mindst 20 procent af befolkningen, der er ramt Det er fortsat svært at af hudallergi – heriblandt allergi føle sig attraktiv over for over for parfume.

TEMA

sin partner, når man svulmer op i ansigtet og får sår rundt om munden. Christina Steiness

”Gymnasiet var et helvede”

Oplevelsen af at føle sig begrænset på grund af allergi over for blandt andet parfume genkender 31-årige Christina Steiness, der har døjet med børneeksem og hudallergi hele livet: – Det påvirker mig, at jeg skal sætte mig meget ind i alting. Nogle gange vil man jo gerne prøve noget nyt, for eksempel voksbehandlinger, men det kan jeg ikke bare kaste mig ud i. Jeg er nødsaget til at undersøge behandlingen til bunds med hvilke produkter, der bruges, og så undersøge deres varedeklaration, fortæller hun.

12

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2020

Christina Steiness genkalder også, hvor svært det var i gymnasiet at leve med en allergi, der kunne resultere i eksemudbrud over hele kroppen: – Gymnasiet var et helvede for mig at gennemføre, og jeg holdt mig indtil flere gange fra sociale arrangementer, hvis jeg havde udbrud af eksem. Det var rigtig hårdt at se anderledes ud, når man som teenager var i en personlig udviklingsfase.

Gode rutiner gør livet med allergi nemmere I dag har Christina næsten lært at leve med sin hudallergi til trods for eksem, der pludselig kan bryde ud: – Det er fortsat svært at føle sig attraktiv over for sin partner, når man svulmer op i ansigtet og får sår rundt om munden, beskriver Christina. Hun har i voksenlivet fundet sine faste rutiner, der gør, at hun ikke længere oplever sin allergi lige så begrænsende.


TRÆF ALLERGIVENLIGE VALG MED APP I appen Kemilex kan du både slå ingredienser op og finde alle produkter med allergimærkningen Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic. Appen kan hentes i App Store og Google Play.

Det gælder ifølge Christina om at finde ud af, hvad man skal undgå, og at tage sine forholdsregler – for eksempel når der kommer nye trends indenfor kosmetik og hudpleje. – Jeg har nået en alder nu, hvor jeg har fundet en rytme og fundet ud af, hvad der fungerer for mig. Jeg lever et parfumefrit liv på mange måder. Langt de fleste produkter derhjemme er parfumefrie, fra opvaskesæbe til almindelig shampoo og så videre, fortæller Christina og fortsætter: – Jeg bliver heller ikke fristet til lige at prøve det seneste nye længere, for jeg ved, at der er mange ting, jeg simpelthen ikke kan tåle. I min dagligdag har jeg opbygget nogle vaner, men ellers er det noget med at vende alle produkterne og læse, hvad der er i. Selvom Christina nu har fundet en rytme, kan hun dog stadig blive overrasket af eksem­ udbrud: – Ud af det blå vågnede jeg i november med et hævet eksem-øje. Jeg har prøvet at gennemgå, hvad der kan have udløst det pludselige udbrud, da jeg har været eksemfri i cirka to år, men jeg er fortsat på bar bund.

31-årige Christina Steiness har levet med hudallergi og eksem i mange år.

Skjulte udfordringer i hverdagen

Med faste vaner på hjemmefronten er det især uden for hjemmets fire vægge, at Christina kan

møde skjulte udfordringer. Parfume og andre indholdsstoffer, der kan irritere huden, særligt når man er allergisk, kan nemlig gemme sig på uventede steder. Christina er blandt andet stødt på parfume i mascara og i tøjbutikker, hvor der sprøjtes parfume i luften for at lokke kunder til. – Jeg har også selv arbejdet i tøjbutik på et tidspunkt, og der måtte jeg slukke for en par­ fumedyse, fordi det blev for meget for mig. Det kløede og var simpelthen så ubehageligt, fortæller hun. Et besøg hos frisøren eller en afslappende massage skal også overvejes nøje, når man er allergisk over for parfume. Hvis frisøren eller massøren bruger parfumerede produkter, kan det udløse en allergisk reaktion. Derfor besøger Christina altid den samme frisør, som ved, hvad hun kan tåle og ikke tåle. Hvis hun skal masseres, forhører Christina sig også altid om indholdet i massageolien, inden hun tager plads på briksen. – Jeg har tidligere reageret på olier, for eksempel rosenolie – og det er uanset, om det er kunstigt eller naturligt fremstillet, fortæller hun og slår ned på det faktum, at naturlige indholdsstoffer er lige så allergifremkaldende som de kemisk fremstillede. Parfume er parfume, og som Christina Steiness har erfaret, risikerer man at møde parfume overalt i hverdagen.

Selvom Christina har fundet sine metoder og rutiner til at tøjle sin hudallergi og eksem, kan hun stadig blive overrasket af et pludseligt udbrud.

PRODUKTER MED OMTANKE år du vælger produkter med allergimærkninN gen Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic undgår du parfume og andre stoffer med en særlig allergirisiko. Hos Astma-Allergi Danmarks allergimærkning sidder dygtige fageksperter og vurderer de indholdsstoffer, som er i produkterne. Allergimærkningen bygger på en høj faglighed og grundighed, når et produkts allergirisiko skal vurderes.

13


Kom med til

Astma-Allergi Danmarks landsmøde 2020 Astma-Allergi Danmark inviterer alle medlemmer til landsmøde den 16. maj 2020 på Comwell Korsør, Ørnumvej 6, 4220 Korsør i henhold til Astma-Allergi Danmarks vedtægter. Som stemmeberettiget medlem har du indflydelse på foreningens arbejde og kan blandt andet være med til at bestemme sammensætningen af bestyrelsen. Få indflydelse

Alle medlemmer kan tilmelde sig landsmødet med mulighed for at blive stemmeberettiget. Forslag, der ønskes behandlet på landsmødet, skal være Astma-Allergi Danmark i hænde senest den 18. april 2020. Det samme gælder opstilling af kandidater til bestyrelsen.

Alle medlemmer kan deltage

Er du som medlem interesseret i at deltage i landsmødet som stemme­ berettiget, skal du tilmelde dig inden d. 21. marts 2020 til info@ astma-allergi.dk. Medlemmer, der ønsker at være gæst til lands­ mødet, kan tilmelde sig efter fristen, så længe pladser haves. Rejseudgifter for stemmeberettigede medlemmer dækkes af Astma-Allergi Danmark. Alle deltagende medlemmer inviteres til frokost.

Spændende foredrag

Efter generalforsamlingen kommer livs- og sundhedscoach Hanne Faarup og holder et foredrag med overskriften ”Find din vej til sprudlende glæde, højt selvværd og troen på dig selv” om livskvalitet hos mennesker med astma og allergi. Her hører du Hannes erfaringer om livet, når man har en kronisk sygdom som astma og allergi, og hvordan man forcerer forhindringer og finder glæden. Så kom og lyt til det spændende foredrag, og del dine erfaringer med andre over en frokost, hvor du også kan møde foreningens bestyrelse.

Tilmeld dig på:

PROGRAM 2020

11:00 - 13.00

Generalforsamling

13.00 - 14.00

Frokost

14.00 - 14.15

Opstart af eftermiddagens program

info@astma-allergi.dk med navn og medlemsnummer eller adresse

14.15 – 15.15 Sygeplejerske og sundhedscoach Hanne Faarup om livskvalitet og det gode liv hos mennesker med astma og allergi 15.30 Afslutning

14

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2020


Allergivenlig buket til Valentinsdag GlÌd en, du holder af, med en allergivenlig buket fra FLOWR.DK. Astma-Allergi Danmark har i samarbejde med den online blomsterbutik FLOWR skabt den smukkeste blomsterbuket til gavn for alle, der har pollenallergi eller er duftoverfølsomme. Buketten kan bestilles pü FLOWR.DK og leveres til og med den 18. februar. For hver solgt buket donerer FLOWR 10 kroner til Astma-Allergi Danmarks arbejde. 15


Ramt – men af hvad? Fra gummi i målmandshandsker til konservering i sofaer. Kroppen kan reagere på allergener i mange af de ting, vi møder i hverdagen. Derfor kan det i nogle tilfælde overraske både allergikere og læger, hvad der er skyld i en allergisk reaktion. TE KST: SO F I E M AT H I LD E M UN K • FOTO: AST M A-A L L ERGI DA NMAR K

A

llergiske reaktioner kan komme fra mange uventede steder. Hvis man har fået en allergisk reaktion på noget ukendt, vil lægen først og fremmest kigge på symptomerne og fastslå, om det drejer sig om en straks-reaktion på grund af type I-allergi, som er typisk for fødevareallergi og pollenallergi – eller en sen-reaktion på grund af kontaktallergi (også kendt som hudallergi), som typisk kan være allergi overfor indholdsstoffer som for eksempel parfume. Immunforsvaret reagerer nemlig forskelligt ved de to typer af allergi, og det kan ses i, hvordan den allergiske reaktion udmønter sig, og hvor hurtigt den kommer. Men hvad enten der er tale om kontaktallergi eller Hvis vi ser en patient, der har type I-allergi, så kan det i eksem på fødderne, så ved nogle tilfælde være lidt af vi, at det ikke kun behøver en udfordring at nå frem til, at skyldes eksempelvis krom hvor en allergisk reaktion kommer fra – og derfor også i læderet, men også kan hvordan man undgår, at den stamme fra lim eller gummikommer igen. Vi kommer kemikalier, der er anvendt nemlig i kontakt med en jungle af ting hver eneste i skoproduktionen. dag, og allergener kan derEvy Paulsen, overlæge for desværre findes rigtig mange steder – i luften, i vores mad og i det, som vores hud kommer i kontakt med.

Priktest og blodprøve eller lappetest kan afsløre kilden

Ved type I-allergi kan en priktest og/eller en blodprøve ofte give svaret på, hvor en reaktion kommer fra. En priktest er en allergitest, hvor lægen eller sygeplejersken med små stik på underarmen prikker gennem en dråbe, der indeholder et allergen. Efter 15 minutter vil huden 16

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2020

blive lidt hævet og rød der, hvor der er påført allergener, som man reagerer allergisk overfor. Lægen kan også vælge at teste for allergi ved hjælp af en blodprøve. En blodprøve afslører det, der i den medicinske verden hedder specifikke IgE-antistoffer mod allergener. Det foregår ved, at lægen indsender en blodprøve til et laboratorium, som så tester blodet for antistoffer. Når man undersøger for kontaktallergi, bruger man en eksemprøve (en såkaldt lappetest). Her dækkes ryggen af plastre (lapper) med udvalgte allergener, som skal sidde der de næste 48 timer. Efter 48 timer bliver plastrene fjernet, og lægen aflæser, om der kan ses reaktioner på allergenerne i huden. Lappeprøverne aflæses eventuelt endnu en gang på 5.-7. dagen, fordi enkelte allergener er længere tid om at få huden til at reagere. Når resultatet af allergitesten er klar, så sammenholder lægen det med din sygehistorie og dine symptomer. Hvis du har været i kontakt med eller har spist noget af det, som din allergitest viser, at kroppen reagerer på, så kan man


SYMPTOMER VED TYPE I-ALLERGI OG KONTAKTALLERGI Ved type I-allergi vil der typisk være tale om det, lægen kalder en ”straks-reaktion”. Type I kan give symptomer fra flere forskellige steder på kroppen, som eksempelvis høfeber, astma, nældefeber og mave/tarm-symptomer. I de værste tilfælde kan man få anafylaksi, også kendt som allergisk shock. Symptomerne kommer ofte efter få minutter. fastslå kilden til den allergiske reaktion. Lægen vurderer altså relevansen af eventuelle reaktioner, og hvis tingene ”passer sammen”, så følges der op med oplysning om forebyggelse og behandling.

Et detektivarbejde for lægerne

I nogle tilfælde kan det være lidt af et detektivarbejde at finde frem til, hvad der har udløst en allergisk reaktion. Her vil lægen typisk grundigt udspørge dig om dagligdag, job og fritid for at finde frem til, hvor der skal ledes efter det, som giver symptomer. I andre tilfælde vil allergenet først blive påvist ved en allergitest – som måske viser, at du reagerer på noget, som du ikke kan genkende at have været i kontakt med. Derfra handler det om at finde ud af, hvor du møder allergenet i din dagligdag. Om processen med patienter med kontaktallergiske reaktioner fortæller Evy Paulsen, overlæge og ph.d. ved Hudafdeling I og Allergicentret på Odense Universitetshospital:

Kontaktallergi kendes også som hud­ allergi og går i fagsprog under betegnelsen ”type IV-allergi”. Allergien kommer til udtryk ved en ”sen-reaktion”. Kontakt­ allergi giver eksem, og som oftest er der symptomer præcis på det område, hvor kroppen har været i kontakt med det, den ikke kan tåle. Eksem viser sig ofte først efter 12-48 timer.

Sådan ser det ud, når lægen foretager en priktest for type I-allergi.

– Vi har en baggrundsviden om allergener, som kan hjælpe med at identificere problemet. Hvis vi ser en patient, der har eksem på fødderne, så ved vi, at det ikke kun behøver at skyldes eksempelvis krom i læderet, men også kan stamme fra lim eller gummikemikalier, der er anvendt i skoproduktionen. I sådanne tilfælde kan vi finde på at splitte skoen ad for at se, om der kommer en reaktion med de enkelte bestanddele som yderlag, inderlag, for, lim eller noget andet, fortæller Evy Paulsen. 17


Gummi i fodboldhandsker En ung målmand oplevede at få allergisk udslæt på hænderne gennem længere tid. Den over­ raskende kilde viste sig at være gummikemikalier i hans fodboldhandsker.

Svømmebriller gav kontaktallergi En 66-årig mand udviklede udslæt og hævelser på øjenlågene, rundt om øjnene og på huden over ørerne og rundt om hovedet efter at have brugt nye svømmebriller i en udendørs swimmingpool. Det viste sig, at han reagerede allergisk på et UV-filter, benzophenone-10, i hans svømmebriller.

Overraskende kilder til allergiske reaktioner Har du oplevet en allergisk reaktion, som det var svært at regne ud? Som disse eksempler giver udtryk for, kan det være nødvendigt at tænke lidt ud af boksen. TE KST: SO F I E M AT H I LD E M UN K • GRA FIK: COLOURBOX

Allergifremkaldende strømper En mand som brugte kompressionsstrømper udviklede allergiske reaktioner på fødder og lægge. Det viste sig, at strømperne indeholdt konserveringsmiddel, octylisothiazolinone, for at bekæmpe lugt og forhindre svamp på fødderne.

18

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2020

Konserverings­ midler i den nye sofa En 50-årig kvinde udviklede rødt kløende udslæt på skulder og arm og øvrige steder, hvor huden var i kontakt med hendes nye lædersofa. Det viste sig at være allergiske reaktioner på konserveringsmidler, octylisothiazolinone og methylisothiazolinone, som var i læderet i hendes sofa.


Kurvblomster kan afsætte spor i mælk Folk med allergi overfor kurvblomster kan opleve at få kontaktallergiske reaktioner, når de indtager planter fra kurvblomstfamilien. Et forskningsprojekt har set på mælk som kilde til de allergene stoffer og har fundet, at mælk fra økologiske og biodynamiske landbrug, hvor køerne har gået på græs og haft mulighed for at spise planter fra kurvblomstfamilien, indeholder små mængder af de allergene stoffer. Det betyder, at personer med kontaktallergi over for kurveblomster potentielt kan få symptomer, når de er i kontakt med mælk fra økologiske og biodynamiske landbrug. Der er dog ikke set tilfælde med patienter endnu, så sammenhængen er blot hypotetisk.

Krom under køreturen En 37-årig mand oplevede rødt og skællende udslæt på håndfladerne, når han kørte til og fra arbejde. Efter perioder uden brug af bil viste der sig en bedring i tilstanden. Det viste sig, at manden var allergisk overfor krom i læderet på rat og gearstang i hans bil.

Anstrengelsesudløst anafylaksi – også kaldt løberchok Nogle få personer får en kraftig allergisk reaktion, når fx hvede og motion kombineres. Mange har ikke symptomer, når de spiser hvede, og har ingen symptomer ved sport. Men når de to ting kombineres, så sker der noget i kroppen: Anstrengelsen bidrager til at sænke grænsen for, hvor meget hvede der skal til for at udløse en anafylaktisk reaktion. Denne reaktion hører til type I-allergi.

19


Nyt fra forskningen Luft gerne ud i det kolde vejr Skimmelsvampe trives især i vintermånederne, hvor man er mere tilbøjelig til at holde igen med udluftningen. Men en kold og tør vinterdag er faktisk oplagt til at lufte boligen igennem. Den kolde, tørre luft sænker fugtniveauet, og det lave fugtniveau gør, at den hurtigt bliver varmet op efterfølgende.

Mange mulige årsager til problemer med skimmelsvampevækst

GODE RÅD TIL UDLUFTNING Luft ud i 5-10 minutter med gennemtræk 3 gange dagligt. Gør det fx, når du står op om morgenen, inden du lægger børnene i seng, og inden du selv går i seng om aftenen. På den måde opnår du en god luftkvalitet i de timer, du er hjemme, og fugtniveauet i boligen holdes nede. Det er også en god idé at lufte ud i forbindelse med fugtgivende aktiviteter som for eksempel madlavning, bad eller gulvvask.

20

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2020

Ph.d.-afhandling viser, at årsagerne til problemer med skimmelsvampevækst i boliger kan være mange, og at man er nødt til at betragte hvert enkelt tilfælde i et helhedsperspektiv. Både beboernes vaner, byggetekniske forhold og boligens tilstand spiller ind. T E KST: SOFIE M AT HIL DE MU NK • FOTO: COLOU R BOX

SKIMMELSVAMPE: Mange bliver syge, hvis de lever i boliger med skimmelsvampevækst. Skimmel­ svampe kan også forværre astma og være generende, når man har høfeber eller allergi overfor indendørs svampesporer. Forsker og arkitekt Turid Borgestrand Øien har med sin ph.d.-afhand­ling ”Skimmelsvampevækst i boliger: praksisser og politikker” fra Aalborg Universitet undersøgt de komplekse forhold, som spiller ind, når det kommer til problemer med skimmelsvampe i boliger. Der kan nemlig være en tendens til, at skylden lægges over på beboerne med en forklaring om, at der ikke bliver luftet nok ud, hvilket giver for meget fugt i boligen. Men så enkelt forholder det sig ikke altid, og med afhandlingen opfordres der til at anlægge et helhedsperspektiv, når problemerne skal løses.

Byggetekniske årsager kan ligge til grund for skimmelsvampe

Som en del af sit casestudie har Turid Borgestrand Øien fulgt 11 forskellige renovationsprojekter, hvor skimmelsvampe har været et problem. Her viste det sig, at byggestandarder og -konventioner har meget at sige for fugtniveauet i boliger. For eksempel var flere af de bygninger, der var opført fra 40’erne til 70’erne, meget ringe isolerede, hvilket gav problemer – især i kombination med det fokus, der kom fra 70’erne på at spare på varme og energi, forklarer Øien. Bor man derfor i sådan en bygning, vil det være mere nødvendigt med opvarmning og hyppig udluftning i hjemmet. Et andet tilfælde viste en skjult tagskade, som i en årrække havde givet fugt i boligen,


FOTO: COLOURBOX

men som først blev opdaget under renoveringen. I sådan et tilfælde med byggefejl havde beboeren ikke stor indflydelse på situationen med skimmelsvampe. Tværtimod havde beboeren i sin daglige praksis med udluftning og opvarmning formået at holde problemet nede – og ikke været den egentlige årsag til problemet, som hun blev beskyldt for.

Udluftning kan være svært at passe ind i hverdagen

Risikoen for skimmelsvampe mindskes, når fugtniveauet i en bolig bliver holdt nede, og derfor er det væsentligt at lufte ud og ellers holde en jævn temperatur. Men hvor ofte der luftes ud i en bolig, afhænger af de vaner, man har i hverdagen, forklarer Turid Borgestrand Øien: – Som en travl familie, hvor man står op og skal ud ad døren kort tid efter, kan det være svært at passe tilstrækkelig udluftning ind i hverdagen. Når man så kommer hjem, skal der laves aftensmad og så videre. Fugtbelastningen bliver meget intensiveret i morgen- og aftentimerne. Det er måske nemmere at få gjort, hvis man er hjemme hele dagen.

Beboernes vaner skal forandre sig, når boligen gør

Når boligen forandrer sig, enten ved at man flytter eller foretager ændringer, som for eksempel nye tættere vinduer eller renoveringerne i casestudiet, har det betydning. Som beboer er det vigtigt at tilpasse sine vaner til den nye situation, hvor boligen måske holder mere eller mindre på fugten end tidligere. Boligforeninger har også en rolle at spille i at informere nytilflyttede beboere om forholdene og følge op, hvis der skulle opstå mistanke om skimmel. – Det er i det hele taget vigtigt, at der er en god dialog, kommunikation og information mellem de forskellige aktører som boligforeninger, driftspersonale og beboere. Den bedste løsning for vores helbred og vores bygninger er at undgå fugt- og skimmelproblematikkerne. Der er det både den daglige indsats og de længerevarende investeringer, som kan være med til at forebygge skimmelsvampeproblemer, fortæller Turid Borgestrand Øien.

Forbrugerne ønsker mere klarhed over processer for fødevaredeklaration Et forskningsprojekt, som Astma-Allergi Danmark har været en del af, viser, at forbrugerne ønsker at vide, hvilken proces eller vurdering af risici der har fundet sted, før producenterne sætter en ”spor af”-mærkning på en fødevare. T E KST: BETI NA HJORTH OG SOF I E MATHI LDE MU NK

FØDEVAREALLERGI: Hvordan vi læser emballage, afhænger af, hvad der er vigtigt for os. Hvis man har en allergi, bliver man særligt opmærksom på mærkninger om, hvad en vare præcis indeholder. Når man skal udvikle og implementere effektiv politik for fødevaresikkerhed og kommunikation om risici, er det derfor afgørende at forstå forbrugerens opfattelse. En international gruppe af forskere har undersøgt hvordan de, der lever med fødevareallergi, vurderer risikoen ved ”spor af”-mærkning, og deres ønsker for, hvordan en eventuel risiko kommunikeres.

Ordlyd og risikovurdering har betydning

Igennem et online spørgeskema er voksne og forældre til børn med fødevareallergi i Tyskland, Irland, Holland, Spanien og England blevet spurgt om, hvilke ønsker de har til ”spor af”-mærkning, og hvordan de bruger den. Der var 1.560 besvarelser, og heraf valgte 46 procent ordlyden ”Dette produkt er ikke egnet til” som deres førstevalg for ønsket mærkning. ”Kan indeholde” blev valgt som førstevalg af 44 procent. I Danmark anvender man ordlyden: ”Kan indeholde spor af”. 73 procent rapporterede, at det ville forbedre deres tillid til et produkt, hvis de vidste at mærkningen var foretaget på baggrund af en risikovurdering som for eksempel VITAL, der anvendes i Australien. 66 procent rapporterede, at hvis ”spor af”-mærkningen var ledsaget af et symbol, der angiver, at mærkningen er foretaget på baggrund af en risikovurdering, ville det hjælpe dem med at forstå den proces for vurdering af risici, der anvendes af fødevareproducenterne.

Grundlag for mere tydelig kommunikation i fremtiden

Undersøgelsen viser, at tydelighed om, hvilken risikovurdering og proces der ligger til grund for en ”spor af”-mærkning på en fødevare, er vigtigt for forbrugerne. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen kan medvirke til at danne grundlag for udviklingen af en mere informativ kommunikation om risiko og sikkerhed for fødevareallergener i EU, hvor der på nuværende tidspunkt ingen lovgivningsmæssige krav er.

21


Tak, fordi du er medlem! Tak til vores erhvervsmedlemmer

– husk dine medlemsfordele

Hver femte medarbejder i de danske virksomheder døjer med allergi, høfeber, astma eller eksem. Vil man som virksomhed være en del af en god sag, er det derfor oplagt at blive erhvervsmedlem af Astma-Allergi Danmark. Den mulighed har en række virksomheder allerede benyttet sig af. Ud over at støtte astma- og allergisagen får man som erhvervsmedlem en række fordele. Det tæller blandt andet individuel rådgivning til ansatte, navn og logo på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside samt et abonnement med to AstmaAllergi-blade, der udkommer seks gange om året. Det er valgfrit, hvor meget man ønsker at støtte med om året. Dog er mindstebeløbet 5.000 kroner. Læs mere om, hvordan din virksomhed bliver erhvervsmedlem, på www.astma-allergi.dk, eller kontakt vicedirektør Anne Holm Hansen på 43 43 59 11 eller info@astma-allergi.dk.

Familien Marquardt lever med astma og allergi tæt inde på livet. Gennem familiens medlemskab af Astma-Allergi Danmark får de brugbar viden og mulighed for at sparre med andre familier i lignende situationer. Se videoen, og hør mere om hvorfor familien er medlem, på www.astma-allergi.dk

22

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2020

FOTO: LAURA SKOVHAVE

Hvorfor være medlem?


Astma-Allergi Danmark er en non-profit patientforening, der kæmper for en bedre hverdag for alle med allergi, astma, høfeber og eksem

En God Morgen - Hver Morgen! AllerGuard® allergentæt betræk beskytter effektivt mod husstøvmideallergener. Vævet af mikrofibre, blødt som silke og med høj sovekomfort.

Som medlem støtter du, at Astma-Allergi Danmark kan arbejde for: FOTO: COLOURBOX

• Øget forskning inden for allergi og overfølsomhedssygdomme • Øget fokus på livstruende allergi • Hurtigere udredning og behandling i sundhedssystemet • At måle og formidle pollen, så Dagens Pollental og varsling kan sendes ud hver dag i pollensæsonen • At sætte politisk fokus på området og deltage i den samfundsmæssige debat • At udbrede viden gennem rådgivning, foredrag, kurser, skolemateriale og medierne • At give forbrugerne et stadig større udvalg af produkter med allergimærket Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic

Dine medlemsfordele er: Udover at støtte og blive en del af foreningens arbejde får du som medlem også en række medlemsfordele, der blandt andet inkluderer: • Personlig og fortrolig rådgivning af vores dygtige Rådgivningsteam • Seks medlemsblade årligt fyldt med ny viden, portrætter og hjælp til hverdagen • Supertilbud på allergivenlige ferieophold i Europa • Fortrinsret til vores populære kurser og familiedage, fx familiekursus i Lalandia • Forskellige rabatter, blandt andet 10 procent rabat på sko hos Ciampi

Overtræk til madras, pude og dyne, eller AllerGuard® dyne og pude med fyld af 90% håndsorteret polske gåsedun.

AllerGuard® Tlf.: 6617 2511 • 4063 3552 www.allerguard.dk • info@allerguard.dk

Husstøvmideallergi eller Eksem? ALLERGY CONTROL Husstøvmidetæt sengetøj og betræk til sengen i lækker komfortabel bomuld. DERMASILK Textilserie der lindrer kløe og irritation samt reducerer symptomer ved atopisk eksem og børneeksem. Ring tlf. 4499 1432 eller gå ind på webshoppen

www.jepsenhealthcare.dk

23


” Målet er ikke at være normal” Som barn og ung med astma, allergi og eksem er det ikke ualmindeligt at føle sig anderledes. I interviewet med foredragsholder Anders Kofoed Pedersen kan du blive inspireret af en positiv tilgang til livet og få gode råd til at støtte et barn eller barnebarn i ungdomsårene. FO RTA LT T I L: SO FIE M AT HIL DE M UN K • FOTO: RIKKE LYSTBÆK THYG ESEN

A

nders Kofoed Pedersen har som erklæret mål at hjælpe børn og unge med at forstå, at de er gode nok, som de er. Det gør han gennem inspirerende foredrag, hvor han deler gavmildt ud af sine egne livserfaringer, som blandt andet handler om at føle sig udenfor. På Astma-Allergi Danmarks familiekursus i Lalandia i november 2019 holdt han et populært foredrag for børn, unge og forældre, som gik inspirerede derfra.

24

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2020

Er det almindeligt for unge med synlige lidelser og særlige behov, som eksem, allergi og astma, at føle sig unormale eller endda forkerte? Ja, det er enormt almindeligt. Men man skal huske på, at vi alle, unge som gamle, har det med at opleve, at vi er verdens centrum, og at vi alle kigger på, hvordan vi adskiller os fra andre – især i forhold til dem, vi er tæt på. Når man så har noget, som gør, at man adskiller sig ret tydeligt, så fokuserer man tit meget på det.


Nogle gange kan man sidde og tænke ”Det er kun mig, der har det sådan her”, men det er løgn. Det har vi alle sammen. Det er lidt en formildende omstændighed, men det gør jo ikke, at det ikke stadig kan være hårdt. Anders Kofoed Pedersen

Anders Kofoed Pedersen sammen med nogle af de unge deltagere på familiekursus i Lalandia.

Jeg er selv tand-invalid og fik først proteser som 20-21-årig, så jeg kan huske fra mig selv, hvordan det er at have noget, der bliver lagt mærke til. Ens fokus på det, man oplever som et problem, kan gøre, at der er mange ting, man ikke altid har mod til at gøre, så man for eksempel tænker: ”Det er også derfor, at jeg ikke kan få en kæreste” og lignende. Samtidig oplever mange børn og unge afmagt, fordi vi lever i lidt af et paradoks, hvor vi på den ene side gerne vil være som alle andre og samtidig gerne vil være sindssygt unikke og specielle. Vi vil bare gerne kun være specielle på den gode måde. Så det er også ret sårbart at stå alene med noget, der er specielt, men ikke på den fede måde. Hvordan kan man som barn og ung få det bedre med at være anderledes? For det første, så kan man få det bedre ved netop at forstå, at vi alle sammen er forkerte og anderledes. Nogle gange kan man sidde og tænke ”Det er kun mig, der har det sådan her”, men det er løgn. Det har vi alle sammen. Det er lidt en formildende omstændighed, men det gør jo ikke, at det ikke stadig kan være hårdt. Når man har indset det, så kan man kigge på, hvad man kan kontrollere af alt det, man oplever, og hvad man kan være tvunget til at acceptere. Der er mange ting, vi synes er uretfærdige i forhold til de sygdomme, vi bliver ramt af, hvor man er nødt til at tænke, at det jo grundlæggende ikke er ens egen skyld. Derefter kan man overveje, hvor meget man vil lade ting, som ikke er ens skyld, og som man alligevel ikke kan kontrollere, bestemme over, hvorvidt man vil gå ud og møde andre mennesker. Der kan være mange grunde til, at vi ikke tør opsøge andre, men tit sker der så det, at vi trækker os og bruger mindre tid på at være sammen med andre, end vi egentlig har lyst til. Og hvis vi på den måde isolerer os, så bliver det ikke bedre, fordi vi adskiller os fra det, vi egentlig gerne vil have.

Hvordan får man nemmere ved at møde andre? For at komme ud over det, er det vigtigt at anerkende, at det kan være hamrende grænseoverskridende at gøre det, man har lyst til. Så man kan begynde at gøre det i små doser og se, hvad folk reagerer på. Hvis det eneste, de fokuserer på, er, at jeg har eksem, hvem er det så, der egentlig har et problem? Hvis et andet menneske ikke kan rumme, at jeg stikker ud, hvorfor skulle jeg så vælge at bruge min tid på den person? Men for det meste vil det vise sig at være et problem i ens eget hoved og ikke noget, som andre tænker ret meget over. Generelt har folk alt for travlt med deres eget liv og deres fejl og mangler. Hvordan kan man som forælder hjælpe sit barn med at leve med de ting, som de ikke selv er herre over – for eksempel eksem, astma og allergi? Man kan starte med at vise sine børn, hvordan man håndterer sine egne problemer. Vores børn lærer allermest af, hvem vi er, og hvad vi gør. Hvis det, vi voksne siger, ikke harmonerer med, hvordan vi lever vores liv, så hænger det ikke sammen. Det kan godt være, at det ikke virker, som om ens børn lytter efter, hvad man siger, især når de kommer i teenageårene – men når de hører et budskab nok gange, så får det genklang. Har du andre råd til forældre? Det er også vigtigt, at vi ikke gør unge mere skrøbelige, end de er. Ungdommen er fjern for mange voksne, og det tror jeg er, fordi mange opfatter ungdommen som en periode, hvor man venter på at blive voksen. Men det skal man ikke gå og vente på, for man kan allerede som ung mærke, hvem man er, og ikke kun hvem man skal blive. Og så kan man som forældre opfordre sit barn til at begynde at gøre nogle af de ting, som de har lyst til og drømmer om. Vi har enormt mange muligheder, så når man har fundet ud af, hvad man har lyst til, synes jeg bare, man skal gå i gang med det. Det, som mange af de børn og unge, jeg har kontakt til, oplever som en forbandelse nu, vil måske også om fem-ti år være noget, de ser tilbage på som en velsignelse og en hjælp til at indse, at målet ikke er at være normal og at være som de andre. Målet er at finde ud af: ”Hvem er det, jeg er?”. Jeg drømmer om, at flere unge ser de muligheder, de har nu, og begynder at vove at kaste sig ud i dem. I stedet for at gå og bruge nogle forskellige undskyldninger og tænke: ”Hvis jeg bare lige havde det der, så ville det hele være meget bedre.” Så kommer vi til at sidde og vente os selv ihjel. 25


Fritvoksende græsrabatter er dårligt nyt for allergikere Når kommuner planlægger at lade græsset stå i vejkanter, har det betydning for mængden af græspollen i lokalområdet og dermed også for pollenallergikernes symptomer. Samtidig bidrager det kun i mindre grad til biodiversiteten, selvom det ofte er formålet med at lade det gro. TEKST: ASTMA-ALLERGI DANMARK • FOTO: COLOURBOX

FAKTA Mere end 500.000 danskere (ca. 14 procent af den voksne befolkning) lider af græspollenallergi og har høfebersymptomer. Sæsonen for græs er lang, og kan være meget hård at komme igennem for allergikere, som ofte kan have flere sygedage på grund af deres allergi.

F

lere kommuner planlægger at lade græsset vokse frit langs landevejene for at give føde og levesteder til insekter. Det sker sandsynligvis som følge af de senere års stigende fokus på aktivt at øge grønne områder og insektfremmende beplantning. Men som græspollenallergikere vil vide, er højt græs, der blomstrer, noget, der kan skrue gevaldigt op for symptomerne. I 2019 fik Astma-Allergi Danmark en henvendelse fra et medlem, der var så stærkt generet af græs langs vejkanterne, at vedkommende måtte tage bilen til arbejde i stedet for cyklen, og som på de værste dage måtte lægge sig syg fra arbejde. Det er desværre ikke unormalt at være syg af pollenallergi. For pollenallergikere har det stor betydning for helbred og livskvalitet, at kommunerne holder græsset nede, fordi man dermed mindsker mængden af græspollen i luften. Når græs får lov at vokse frit, så går det i blomst og frigiver store mængder pollen. Normalt kan man begrænse græssets blomstring, og dermed udledningen af pollen, ved at slå det igennem blomstringssæsonen.

Insekter har glæde af blomster – ikke græs En vigtig pointe, når det kommer til biodiversitet, er, at de vilde danske bier ikke får ret meget glæde af højt græs. Græs bliver nemlig bestøvet gennem vinden og ikke af insekter som for ek26

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2020

sempel bier. Når planter er vindbestøvede, betyder det, at der ikke er nogen insekter, som får føde fra deres blomstring. Bierne kan altså hverken bruge græs som føde eller levested. Samtidig er græs en meget dominerende plante. Når græs vokser frit, tager det både sol, vand og plads fra de vilde markplanter. Vilde markplanter er ellers netop de planter, som kan bidrage med føde til bier og sommerfugle. Markplanter er som oftest også insektbestøvede, og planternes pollen transporteres derfor ikke i luften. De udgør derfor ikke et problem for pollenallergikere.

Vilde markblomster er bedre for både bier og pollenallergikere

Astma-Allergi Danmark samarbejder med foreninger, der arbejder for rigere natur og biodiversitet. Det gør vi for at kunne rådgive vores medlemmer. Der er bred enighed om, at en øget mængde af vilde markplanter og -blomster vil være bedst for både bier og allergikere. Der findes metoder, som kan bidrage til biodiversiteten ved flere markplanter – men at lade græsset stå, er ikke den mest effektive eller hensigtsmæssige af dem. Astma-Allergi Danmark arbejder aktivt for, at kommunerne vil have det store antal syge borgere, der bor og færdes i deres kommune, med i overvejelserne om at lade græsset stå.


Du: - er mellem 9 og 17 år og har astma, allergi eller eksem. - har lyst til at tage på camp i 9 dage fyldt med sjov, hygge og idræt. - har et ønske om at blive bedre til at mestre din astma, eksem og allergi. Vi: - tilbyder dig en hyggelig friluftscamp sammen med 60 andre piger/drenge som dig og med 25 voksne fantastiske frivillige. - passer godt på dig under alle aktiviteterne, med erfarent fagpersonale. - tilbyder dig undervisning i hvordan du tager din medicin og hvad du selv kan gøre for at få det bedre, ved astmasygeplejerske, eksemsygeplejerske og fysioterapeut. Aldersopdelte lejre: 9 til og med 12 år: 24. juli – 01. august 13 til og med 15 år: 24. juli – 01. august 15 til og med 17 år: 24. juli – 01. august

Om campen: Luftballonen Sommercamp foregår for 22. år i træk i Glamsbjerg på Fyn. Her samles børn og unge fra hele landet og bor og sover i tre aldersopdelte teltlejre. Vi har en fantastisk camp, hvor der dagligt er mange aktiviteter. Undervejs introducerer vi dig til nye venner fra hele landet som ved hvordan det er at have astma, allergi eller eksem, lærer dig nyt om din sygdom og dyrker en masse idræt. Målet er, at du kommer hjem rig på oplevelser, erfaringer og med en masse nye venner. Læs mere om campen på www.luftballonen.dk hvor du også nemt kan tilmelde dig online. Tilmelding: Luftballonen Sommercamp Fædresmindevej 4, 5250 Odense SV Tlf.: 66172511/40633552 E-mail: info@luftballonen.dk

En anderledes ferie? Søg med som frivillig teltleder og få en oplevelse for livet!


Spørg Rådgivningen Vi er til for dig Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning med dit spørgsmål – så svarer vi dig inden for få dage.

Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske

FOTO: COLOURBOX

Findes der pollental for eg og bøg? Kære Astma-Allergi Danmark, Er der en mulighed for, at pollen fra eg og bøg kan komme med i jeres pollental? Vi er en familie med astma og allergi, og vi har tidligere år savnet pollenvarsler fra eg og bøg. Vi har birkepollenallergi, men reagerer med utallige nys, kløe og hosten i perioden, hvor birk er aftagende. Vi ved, at det er hundedyrt at tælle pollen, men vil alligevel spørge,

hvilke overvejelser Astma-Allergi Danmark gør sig? Venlig hilsen Judith

Kære Judith Mange tak for dit spørgsmål og dit forslag. Vi arbejder løbende på at forbedre vores arbejde med pollenformidlingen. Historisk set har man valgt kun at udsende daglige meldinger for de seks vigtigste allergifremkaldende pollentyper i Danmark (el, hassel,

Betina Hjorth

Ernærings- og husholdningsøkonom

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

Karen Rasmussen Biolog

elm, birk, græs og bynke), selvom vi også registrerer forskellige andre og mindre allergirelevante pollen i luften i løbet af en sæson. Hvis det kan være til en hjælp, kan du løbende følge med i vores ugeskemaer, som giver et overblik over samtlige pollen: http://hoefeber.astma-allergi.dk/ pollen-ugetal I Sydsverige findes der store områder med løvskov, og i Sverige har man generelt kunnet konstatere allergi overfor egepollen, hvilket er mere sjældent i Danmark. Dog er pollen fra eg udpeget som årsag til de høfebersymptomer, som nogle oplever, når sæsonen for birk er slut, og før græspollensæsonen for alvor er begyndt. Det er i forvejen med i vores overvejelser, om vi skal fokusere på flere pollentyper fremadrettet. Dog er det også et spørgsmål om ressourcer, hver gang der skal laves ændringer af applikationen. Vi har sidste år udviklet en ny og forbedret pollen-app, som i højere grad fokuserer på brugernes daglige behov, og jeres forslag tager vi selvfølgelig til os. Venlig hilsen Karen Rasmussen

Muskelkramper som bivirkning af kombinationspræparater? Hej Astma-Allergi Danmark Har I nogle erfaringer med bivirkninger af astmamedicinen af typen kombinationspræparater? Jeg får nemlig nogle muskelkramper, som startede i hovedsageligt ben og fødder, men nu føles det også, som om jeg får en slags kramper i bryst og hals. Det er ret ubehageligt, da det strammer en del. Har talt med min læge om det. Hun har henvist mig til en lungemediciner. Det kunne

28

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2020

være rart at høre, om andre har prøvet noget lignende. På forhånd tak. Hilsen Hans

Hej Hans Muskelkramper er oplyst som en bivirkning til flere kombinationspræparater, og for flere af dem er muskelsammentrækninger i luftrørene også beskrevet, men dog som en sjælden bivirkning.

I vores telefonrådgivning er det primært muskelkramper i benene, som vi hører beskrevet. Det lyder fornuftigt, at du er henvist til en lungemedicinsk speciallæge, som kan vurdere din behandling – og i den forbindelse vurdere din medicins bivirkninger – men også vurdere, om det, du mærker i bryst og hals, kan tilskrives bivirkninger, en astmaforværring eller noget andet, der kræver udredning Med venlig hilsen Christine Højer Eriksen


Astmasymptomer af den nye sofa? Hejsa Astma-Allergi Danmark Jeg har astma i forvejen, men jeg mistænker, at min nye sofa giver mig forværring. Det er en sofa med tykke hynder og uldbetræk. Jeg har hørt fra nogle venner, at det muligvis kunne skyldes, at hynderne indeholder noget latexskum, som kan give vejrtrækningsproblemer. Hvad kan jeg gøre? Mvh Kenneth

Hej Kenneth Nyanskaffelser kan godt afgasse til omgivelserne, hvilket kan give astmasymptomer hos personer med følsomme slimhinder og luftveje. Hvis det drejer sig om afgasning, vil det hos langt de fleste blive bedre med tiden, men det er dog vigtigt, at du undervejs lufter godt ud med gennemtræk i din bolig.

Latexallergi kan ligeledes give astmasymptomer, idet latexproteiner fra latexhynder i en sofa kan frigives til luften, som så inhaleres. Hvis du har mistanke om, at du har allergi over for latex, skal du kontakte din egen læge. Måske skal du henvises til en speciallæge med kendskab til allergi. Når man udreder for allergi overfor latex, så skal man have lavet en priktest eller blodprøve. Prøverne vil sammen med dine symptomer fra hverdagen afsløre, om du har latexallergi. Hvis undersøgelserne ikke giver et klart svar, kan du eventuelt få lavet en hud- eller en luftvejsprovokation. Hvis det viser sig, at du har latexallergi, anbefales det ikke at have møbler med latexskum. Uanset årsagen til dine symptomer, er det vigtigt, at du får talt med lægen, som skal tage stilling til, om du skal justeres i din astmabehandling. Med venlig hilsen Christine Højer Eriksen FOTO: COLOURBOX

29


Opskrifter fra Karina Villumsen Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden hvede, mælk og æg. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk. Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk. Karina Villumsen

Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom www.madgudinden.dk

Lad det grønne komme forrest i køen Vi er blevet mere miljøbevidste og køber oftere plantebaseret fars og holder kødfrie dage. På de dage, hvor kød er på sin plads, kan du med fordel fylde godt op med grønt til aftensmaden, uden at kødet forsvinder helt fra retten. Hvis du ikke spiser kød eller kylling, kan kidneybønner, kikærter, hvide bønner eller butterbeans erstatte kødet. Velbekomme! 30

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2020


UDEN MÆLK, ÆG OG HVEDE

2 personer Ingredienser: 1 kyllingebryst 3 gulerødder ½ squash ½ spidskål 2 dl frosne ærter 5 cherrytomater ¾ tsk. salt ½ tsk. peber 2-4 spsk. karry (tjek indholdsdeklarationen for hvede) Olivenolie og kokosolie til stegning Pasta Pasta penne eller skruer, som koges efter anvisningen på pakken. Hæld gerne lidt olivenolie og salt i vandet inden kogning. Vær opmærksom på, at der kan være æg og hvede i pasta. Du kan også vælge at bruge ris, bønnepasta, grøntsagspasta eller lignende.

> Sådan gør du:

Skær kyllingebrystet i tern og steg det på en pande med kokosolie sammen med karry. Skær grøntsagerne i tern, og steg det med på middel varme til de er møre. Hæld ærterne over, rør det hele sammen og lad det simre, til ærterne er blevet varme. Smag til med salt, peber, karry og ekstra olivenolie. Servér ovenpå pasta.

KYLLING I GRØNT UDEN MÆLK, ÆG OG HVEDE

2 personer Ingredienser: 1 lille løg 1 fed hvidløg 2 stk. kyllingebryst 1 stor gulerod ½ squash ½ agurk ½ spidskål Urtesalt efter smag Olivenolie og kokosolie til at stege i

> Sådan gør du: Skær alt i tern. Varm 1 spsk. olivenolie og 1 spsk. kokosolie på en dyb pande. Når et lille løg, der lægges i olien, syder, hældes løg og hvidløg på panden. Rist, til de er klare og gennemsigtige. Svits kyllingekødet til det er næsten gennemstegt. Hæld urtesalt på, sammen med gulerødder, squash og agurk. Steg til gulerødder er møre. Hæld spidskål over. Rør rundt til spidskålet er lidt blødt. Smag til med ekstra urtesalt og evt. peber. Serveres med hjemmelavet mayonnaise (se opskrift) og avocado i tern eller et spejlæg. ÆGGEFRI MAYONNAISE UDEN MÆLK, ÆG OG HVEDE

Ingredienser: 30 gram væske fra en dåse kikærter (også kaldet aquafaba) (ca. 1/4 dl) Saften fra ½ økologisk citron ½ tsk. salt Økologisk koldpresset rapsolie. Dosering afhænger af, hvornår mayonnaisen bliver cremet og tyk (stuetemperatur). Brug olie med en neutral smag ½ tsk. dijonsennep Smag til med ekstra salt og peber, hvis nødvendigt

> Sådan gør du: Pisk kikærtevand, citronsaft og salt i en skål, til skummende og hvidt. Hæld forsigtigt olien i, i en tynd stråle, mens der piskes. Når mayonnaisen får ønsket konsistens, smages den til med lidt sennep, salt og peber. Mayonnaisen skal bruges med det samme, da den bliver tynd i køleskabet. Dog kan mayonnaisen piskes tyk igen på et splitsekund.

Vil du have flere mælkefri og glutenfri opskrifter? Find bogen i boghandlere landet over eller som e-bog på Karina Villumsens hjemmeside Madgudinden.dk

FOTO: KARINA WILLUMSEN

KARRY-KYLLINGE-KØDSOVS

31


Usikkerheden er der ikke længere Når ens barn har børneeksem, kan det være svært at være forælder og leve med usikkerheden om, hvorvidt man gør det rigtige for at hjælpe sit barn. T E KST: H E N R I ET T E BAU N GAUT IE R • FOTO: DIL L IN G

H

os familien Baggesen er allergi og eksem en del af hverdagen. I dag er usikkerheden heldigvis ikke længere en fast følgesvend. Usikkerheden fylder ofte hos forældre til børn med både astma, allergi, høfeber og eksem. For hvordan hjælper man bedst sit barn, når en overfølsomhedssygdom lige pludselig fylder alt i hverdagen? Det spørgsmål stillede Tina Baggesen, mor til Simon og Sara, ofte sig selv, da børnene var små, og de begge begyndte at døje mere og mere med eksem. – Saras eksem startede omkring børnehavealderen. Og der gik faktisk mange år, før jeg fandt ud af, at Sara skulle hjælpes. Jeg troede, at jeg gjorde det allerbedste for hende ved ikke at give hende creme

32

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2020

på huden. Men det har så vist sig at være helt forkert, fortæller Tina Baggesen, som er medlem af Astma-Allergi Danmark. – I de perioder, hvor Simon har haft rigtig svær eksem, har jeg nogle gange følt, at jeg ikke har kunnet hjælpe ham. Til sidst tog jeg på foreningens eksemskole, og det var super dejligt. Her mødte jeg en masse andre, som var lidt i samme situation, siger hun.

En hjælp til hverdagen

Det var på Astma-Allergi Danmarks eksemkursus, at Tina Baggesen fik hjælp og rådgivning til at tackle børnenes eksem. Foreningen arbejder for et bedre liv for alle med astma, allergi, høfeber og eksem, og det sker for eksempel gennem kurser

til familier, hvor deltagerne får viden og gode råd til forebyggelse og behandling. I dag er Simon syv og Sara 11 år. Hos dem begge overskygger eksem ikke længere en aktiv hverdag med skole og fritidsaktiviteter. – Det, der har virket rigtig godt på Sara, har været at forebygge med en masse creme. Simon ser heller ikke ud til at få problemer fremover, siger Tina, som i hverdagen er meget bevidst om, hvilke produkter hun køber. – Vi er 100 procent opmærksomme på, at de produkter, vi køber, er i orden. Her får vi jo også meget nyttig viden og information gennem Astma-Allergi Danmarks medlemsblad, som vi sætter stor pris på.


Kom og bliv klogere på børneeksem! Det nytter at forebygge og behandle børneeksem/atopisk eksem rigtigt. Til dig som er: • Forælder til et barn med eksem • Ung med eksem • Voksen med eksem

Kom og vær med, når Astma-Allergi Danmark inviterer til en aften, hvor du får ny viden om børneeksem/atopisk eksem og svar på: • Hvad er børneeksem/atopisk eksem? • Hvad kan årsagerne til eksem være? - herunder arv og miljø • Hvordan forebygger og behandler du eksem i forværring?

Du får gode råd mod kløe og hører om seneste nyt fra forskningen.Du får også mulighed for at møde andre i samme situation og udveksle erfaringer med andre, som har eksem tæt inde på livet, og hvor sygdom præger hverdagen. Vi har god tid til at besvare spørgsmål. I pausen kan du få rådgivning om hudpleje og du har mulighed for at få prøver af forskellige produkter til hudpleje med hjem.

I 2020 afholder Astma-Allergi Danmark eksemkurser følgende steder 4. marts

Kl. 17:00-20:30

Fredericia Sundhedshus, Dronningensgade 97, 7000 Fredericia

11. marts

Kl. 17:00-20:30

Danhostel Ringsted, Sct. Bendtsgade 18, 4100 Ringsted

18. marts

Kl. 17:00-20:30

First Hotel Aalborg, Rendsburggade 5, 9000 Aalborg

19. marts

Kl. 17:00-20:30

Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus

Bliv medlem af Astma-Allergi Danmark og tilmeld dig på www.astma-allergi.dk/kurser Astma-Allergi Danmark arbejder for, at alle berørt af astma, allergi, høfeber og eksem får en bedre hverdag.


Lokalnyt / fra medlem til medlem Lokalnyt Nyt fra Astma-Allergi Nordsjælland Halsnæs Lungecafé Kom og hør om Huset Skjoldborg Sted: Skjoldborg, Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk Tid: Torsdag den 20. februar kl. 14.30-16.30 Museumschef Frank Allan Rasmussen kommer og fortæller om Skjoldborg, som er et hus med en yderst spændende historie. Det hele starter i 1790-erne, hvor en engelsk familie skriver til Christian den Syvende og beder om lov til at oprette et kobbervalseværk nær kanalen i Frederiksværk. Senere har en række spændende personligheder boet her. Quigong Tid: torsdag den 19. marts kl. 14.30-16.30 Quigong-sofiinstruktør Peter Siggaard

Andersen vil fortælle om baggrunden og filosofien bag Quigong. Der vil blive lejlighed til at lave øvelser, der er gode for vejrtrækningen. Alle er meget velkomne. Begge arrangementer er gratis at deltage i, og tilmelding er ikke nødvendig. For mere information kontakt: Ingelise Biering Tlf. 21680741 eller 2biering@mail.dk Generalforsamling Sted: Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12c, 3400 Hillerød Tid: onsdag den 25. marts kl. 17.00 Der indkaldes hermed til generalforsamling i Astma-Allergi Nordsjælland med dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest syv dage før. Adressen er Astma-Allergi Nordsjælland, c/o formand Ingelise Biering, Toftemarken 33, 3200 Helsinge Tlf. 21680741eller 2biering@mail.dk

Stress af på Ærø Nyistandsat og røgfri lejlighed til leje i Søby Ærø. 200 m fra færgen, tæt på strand, indkøb og gratis busser til hele øen. Færgen sejler både fra Faaborg på Sydfyn og Fynshav på Als, begge direkte til Søby. Til 2 voksne + 2 mindre børn eller 3 voksne. Adgang til skøn have. Fra 1.700/uge plus forbrug og slut­ rengøring. Ring på tlf: 60608011.

Nyt allergivenligt sommerhus med fjordudsigt

Fra medlem til medlem

Ferielejlighed Frederikshavn Lejligheden indeholder stue med sovesofa, soveværelse med dobbeltseng (kan deles), fuldt udstyret køkken-

alrum og badeværelse. Lejligheden er røg- og dyrefri, og der er adgang til vaskerum og have. Lejen er inkl. sengelinned og hånd­ klæder, og der er ”startpakke” med kaffe og the. Flere muligheder for indkøb inden for 200-400 m. Afstand til Arena Nord 800 m og til gågaden 250 m. Pris fra 450 kr./døgn. Kontakt Hanne og Poul, telefon 21498120/22988156 eller e-mail hplfrh@post.tele.dk.

SØG LEGAT! Grosserer Børge Christian Nissen Jensen og hustru Inger Jensens Legat

Lej "Badehuset" i Nordjylland Sommerhus på 77 m2 med tre soverum og seks sengepladser til leje. 30 km syd for Skagen ved Bratten Strand og 10 km nord for Frederikshavn. 4600 m2 delvis naturgrund med bålplads m/ gratis brænde. Mange muligheder for oplevelser og dagsture i området. Kun tre minutters gang til strand med blåt flag. Dejlig stor terrasse både for og bag på huset. Huset har alle moderne bekvemmeligheder, er røg og husdyr-

Formål: At hjælpe værdigt trængende danske astma- og/eller allergipatienter til behandling, rekreationsophold eller til at opretholde en rimelig levestandard. For mindreårige børns vedkommende skal der være mulighed for hjælp til én af forældrenes ophold på rekreation sammen med barnet. Da vi er i gang med afvikle fonden, uddeles der ind til videre legatportioner på 10.000 kr. pr. portion. Ansøgningsfrist: senest 15. februar 2020

34

AstmaAllergi · FEBRUAR/MARTS 2020

frit og har trægulv/flisegulv overalt. Pris pr. uge/5500,- kr. + alm. forbrug. Desuden er der ved stranden i Bratten både lavet en handicapvenlig adgangssti og bro, der er 80 meter lang, og den fælles legeplads er udvidet med mange nye aktiviteter. For yderligere oplysninger se astmaallergiferie.dk, eller kontakt Jesper på tlf: 28861075.

Prøv et sommerhus i første række direkte ved Limfjorden. Panoramaudsigt over mod Nykøbing Mors. Huset er opført i 2017, og der er brugt allergivenlige materialer. Trægulve og rene flader. Ingen husdyr. Der er tre værelser: Et med dobbeltseng, et med to senge og et med to køjer. Desuden er der barneseng og barnestol til rådighed. Stort kombineret køkken/spise- og opholdsstue, hvor man kan nyde udsigten. Der er stor træterrasse rundt om huset og udendørs bruser. Huset ligger fredeligt, og Mors og Salling byder på mange oplevelser. Jesperhus Feriepark ligger 10 minutter væk og er perfekt til børn. Huset bookes via Morsø Turistbureau eller direkte på www.visitmorsbooking.dk, hvor der er flere billeder. Søg på feriehus nr. 056.

Uddelingstidspunkt: Senest udgangen af maj 2020 Motiveret ansøgning vedlagt ud­ talelse fra egen læge/speciallæge sendes med almindelig post eller digital post til: Ledelsessekretariatet – Administrationen att. Juridisk konsulent Gitte Sejersen Hospitalsenhed Midt Indgang D, Etage 4 Heibergs Alle 6D, 8800 Viborg (Tlf. 7844 1132)


Gør dig klar til foråret med Omni-Immune

Flere bedre dage med OmniImmune

EpiCor® har gennemgået i alt 8 kliniske studier. Studierne indikerer bl.a. at EpiCor® kan reducere symptomer som tilstoppet næse og andre lignende symptomer, som en del af befolkningen oplever, når der er blomsterstøv i luften. Omni-Immune indeholder EpiCor®.

F o r h a n d l e s h o s H e l s a m , H e l s e k o s t f o r r e t n i n g e r, M a t a s o g u d v a l g t e a p o t e k e r.

BIOSYM A/S

I

T E L : + 45 97 2 52 015

I

INFO@BIOSYM.DK

I

W W W. B I O S Y M . D K

35


Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

Har du luxet din luft for allergener? Lux luftrenser fjerner over 99,9% % af allergener, støv, skimmel, vira og bakterier. akterier. Tag 30-sekunders testen på å www.n2c-privat.dk 2 i k og find den rigtige løsning til dig.

K 348,- pr. mdr. *) Kr. Kr. 12.500,- kontant K Kr. 20 Kr 209,-- pr. mdr *) Kr. 7.500 0,- kontant

Lux AeroGuard 4S til større rum med fjernbetjening og 2 lydløsniveauer.

ux AeroGuard Mini til mindre med 3 niveauer - også lydløs.

Priser er inkl. moms, leveret og installeret hjemme hos dig samt årligt servicebesøg i garantiperioden. *) Rente- og gebyrfrit i 36 mdr. forudsat automatisk kortbetaling. 14 dages fortrydelsesret på kreditaftalen. Udbydes i samarbejde med Express Bank.

N2C ApS • Lerbækvej 8 • 2680 Solrød Strand • 4344 4400 • info@nordic2care.dk

Privat:

www.n2c-privat.dk Facebook/n2cprivat

Erhverv:

www.nordic2care.dk Facebook/nordic2care


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.