AstmaAllergi #2 2020

AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

NR. 2 – APRIL/MAJ 2020

TEMA GÅDEN OM ALLERGI

På jagt efter svaret:

Hvorfor får vi allergi?

16

TEAM ASTMA-ALLERGI DANMARK:

Find cyklen frem, og tag med på tur

22

BIOLOGISK MEDICIN:

Nu har Melvin luft til mere

30

MEDLEMMER FORTÆLLER:

Vi har Astma-Allergi Danmark i ryggen

Dansk online apotek

Bestil dine allergivenlige produkter på Webapoteket.dk Stort udvalg af hudpleje, kosttilskud, medicin og lindrende midler til dig, der er overfølsom.

• Gå på apoteket hjemmefra, præcis når det passer ind hos dig.

• Spar 15%* som klubmedlem.

• Hurtig levering og altid mulighed for gratis fragt.

• Få rådgivning af vores farmakonomer og farmaceuter over telefon, mail eller chat.

• Sæt din allergimedicin i abonnement og få den leveret automatisk, så du aldrig løber tør. Gratis og uden binding.

• Bestil din receptmedicin og få den leveret til døren. * Grundet lovgivning gælder rabatten ikke receptpligtige medicin, håndkøbsmedicin og modermælkserstatning.

/webapoteket @webapoteket

Vi arbejder på højtryk for at hjælpe jer COVID-19 har fyldt og fylder meget i manges bevidsthed dette forår – og specielt hos de af vore medlemmer, som har en kronisk lungesygdom. Det har vi kunnet mærke ikke mindst i vores udvidede rådgivning, som har modtaget rigtig mange henvendelser, og vi arbejder på højtryk for at hjælpe jer.

Oven i dette er årets pollensæson i gang, hvilket betyder en hård periode for mange medlemmer med høfeber og pollenallergi.

Som altid er vores rådgivning også i denne situation klar med råd og vejledning. Og husk at bruge vores pollenservices til at holde dig orienteret om pollentallene, så du kan få den bedste behandling.

I dette blad kan du desuden læse om krydsreaktioner og de mange pollentyper, vores pollenmålere registrerer, som vi sætter fokus på med årets forårskampagne.

Vi gør det bedste, vi kan, for at du kan nyde foråret…

Jesper Mortensen, formand

TEMA: Gåden om allergi Hvorfor får flere og flere 9 allergiske sygdomme?

indhold

12 Nøglen til forebyggelse ligger måske i generne 14 Kan fødevareallergi opstå gennem huden?

AstmaAllergi • NR. 2 • APRIL/MAJ 2020

ARTIKLER

16 Vil du cykle med andre, der har astma og allergi?

Side 9

18 Mælkebøtter og bøgetræer kan også få dig til at nyse

Professor Allan Linneberg gør dig klogere på, hvorfor flere og flere får allergiske sygdomme.

20 Find Dagens Pollental og -varsling på flere platforme 22 Biologisk medicin har ændret Melvins liv

Side 12

30 Mød andre medlemmer: ”Vi ved, at vi har foreningen i ryggen”

Både arv og miljø er vigtige faktorer, når det handler om allergi, fortæller professor Klaus Bønnelykke.

FASTE SIDER

4 Kort og godt F OTO : C O LO URB

Side 14

OX

Kan man få fødevareallergi gennem huden? Det undersøger forsker Katrine Lindholm Bøgh.

TEMA

6 Siden sidst 26 Spørg Rådgivningen 32 Opskrifter: Smagfuldt ristaffel til forårets fester 34 Lokalnyt og fra medlem til medlem

GÅDEN OM ALLERGI

Forsidecollage: Fie Krøyer Dahl (foto fra Colourbox) AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Sofie Mathilde Munk blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Pure Print Design Dorte Kayser, OTW A/S

Annoncer Heidi Franke, DG Media Tlf. 31 58 84 04/ heidi.franke@dgmedia.dk AstmaAllergi nr. 2 APRIL/MAJ 2020 Oplag: 12.500.

AstmaAllergi-bladet ud­ kommer seks gange årligt.

Næste blad 3/2020 udkommer 3. juni. Deadline er primo maj.

Løssalgspris 40 kr.

ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke.

CO2-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutra-

liseret ved at støtte klima­ projekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion.

Redaktionen er afsluttet primo marts 2020. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra

Astma-Allergi Danmark og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

3

Kort og godt Tjek den opdaterede astmapjece ASTMA: Er din astma velbehandlet? Eller mærker du begrænsninger i hverdagen? Måske er det tid til et kontrolbesøg hos lægen.

Vi har opdateret behandlingsoversigten i astmapjecen, og den kan være god at læse, inden du snakker med din læge. Du er også altid velkommen til at ringe til Astma-Allergi Danmarks Råd­givning på tlf. 43434299 eller bruge vores medlemsrådgivning. Find pjecen via vores hjemmeside: www.astma.astma-allergi.dk/astmabehandling

De tæller pollen for

Nyt lovforslag om brænde­ovne bør være mere ambitiøst

MEDLEM TIL MEDLEM: Netværksgruppen for Astma-Allergi Danmarks medlemmer på Facebook har rundet 125 deltagere. I gruppen deles erfaringer, hjælp og opbakning til hverdagen med allergi, høfeber, astma og eksem. Skynd dig at melde dig ind, hvis du ikke allerede er kommet med i gruppen – jo flere vi er, jo bedre kan vi hjælpe hinanden.

Når du melder dig ind i gruppen, bliver du bedt om at skrive dit medlemsnummer, så vi ved, at du er med i foreningen. Medlemsnummeret kan du finde på bagsiden af dit medlemsblad eller via selvbetjeningen på www.astma-allergi.dk.

Du kan finde netværksgruppen på Facebook ved at søge på: ”Allergi, høfeber, astma og eksem – for Astma-Allergi Danmarks medlemmer”. Vi glæder os til at få dig med i gruppen!

4

AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2020

FOTO: COLOURBOX

Snakker du med på Facebook?

POLLEN: Hver dag i pollensæsonen tæller Astma-Allergi Danmarks team alle de pollenkorn, som bliver fanget i pollenfælderne på taget af Viborg Sygehus og DMI i København. Hvert

eneste pollenkorn bliver identificeret, så det tager faktisk et par timer før alle pollentyperne er gjort op, og dagens pollental kan udsendes.

Pollentællerne studerer biologi på

Lovgivning mod MI virker

FOTO: COLOURBOX

LUFTFORURENING: Hvis man køber en bolig med en brændeovn, der er produceret før 1. januar 2003, vil man være forpligtet til at nedlægge eller udskifte ildstedet. Det fremgår af et nyt lovforslag fremsat af miljøminister Lea Wermelin. Lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, men udviklingen mod mindre partikeludledning går i Astma-Allergi Danmarks øjne for langsomt. Hvis man ikke flytter fra sin bolig, vil man med lovforslaget kunne beholde den gamle brændeovn i meget lang tid. Det vil derfor ikke nedbringe mængden af brændeovne og brændeovnsrøg i så vidt omfang, som Astma-Allergi Danmark ønsker.

Brændeovne er den største kilde til udledning af fine partikler i luften.

De fine partikler fra brændeovnsrøgen er skadelige og skyld i luftvejssygdomme, herunder astma og KOL, samt 200-250 for tidlige dødsfald om året. Derudover forværrer røgen fra brændeovne astma hos dem, der allerede er ramt af sygdommen.s

KONTAKTALLERGI: I 2017 trådte ny lovgivning i kraft, som forbød brug af konserveringsmidlet MI (methylisothiazolinone) i leave-on produkter og nedsatte mængden, der var tilladt i sæbeprodukter. Det skete, efter at allergi over for konserveringsmidlet havde været eksplosivt stigende i alle europæiske lande, siden det blev tilladt i kosmetik i 2005. Hos Videncenter for Allergi har man i et internationalt samarbejde fulgt op på forekomsten af kontaktallergi over for MI efter lovændringerne. Resultaterne viser, at lovgivningen har begyndende positive effekter. Hyppigheden af MI-relateret kontaktallergi blev halveret fra 6 procent i 2015 til 3 procent i 2017, og andelen, hvor kun leave-on kosmetik var årsag til allergien, faldt fra 24,8 procent i 2015 til 9 procent i 2017 (kilde: Videncenter for Allergi). I produkter med allergimærkningen Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic er det ikke tilladt at bruge konserveringsmidlet MI.

Produkter med anprisningen ”sensitiv” kan være allergifremkaldende HUDALLERGI: ”Sensitiv” er nu en lovlig anprisning at bruge på pleje- og rengøringsprodukter. Produkter, der er mærket med sensitiv, må indeholde parfume, som er allergifremkaldende. Anprisningen giver dog risiko for signalforvirring, fordi det kan give forbrugerne opfattelsen af, at det forebygger allergi at bruge et produkt, der står ”sensitiv” på – men i virkeligheden kan produktet indeholde allergifremkaldende stoffer, såsom parfume.

FOTO: FLOWR

FOTO: KAREN RASMUSSEN

Nyt fra Astma-Allergi Danmarks allergimærkning Astma-Allergi Danmark sætter løbende Den Blå Krans/Asthma Allergy Nordic på produkter inden for en lang række kategorier. Få et overblik over antallet af produkter, der har været igennem vores mærkningsteam, siden sidste blad udkom.

KROP:

59 ...

dig BARBERING

Københavns Universitet, og fra venstre mod højre ser du: Ida, Ervin, Tobias, Mathias, Caroline og leder af pollenregistreringen, Karen Rasmussen.

2

BABY:

VASKEMIDLER:

Foreløbig positiv udvikling på allergiområdet Efter et møde hos Danske Regioner er der nu berettiget håb om, at den særligt oprettede Allergi Taskforce er et godt skridt videre mod at implementere specialuddannelsen inden for allergologi, så der kommer flere speciallæger på området. Næste skridt er, at den økonomiske del skal gennemgås, og derefter forventes der at komme svar om den videre plan for at uddanne flere allergispecialister. AstmaAllergi Danmark følger processen nøje.

SOL:

HÅR

7 29 6 24

RENGØRING:

Mors Dag: Vis din kærlighed med en allergi­venlig buket ALLERGIVENLIGE BLOMSTER:

Astma-Allergi Danmark har i samarbejde med FLOWR skabt en særlig Mors Dag-buket. Blomsterne er naturligvis allergivenlige, så de kan nydes af alle, der er duftoverfølsomme eller har pollenallergi.

Buketten kan bestilles på www.flowr.dk fra 15. april til 3. juni.

For hver solgte buket donerer FLOWR 10 kroner til AstmaAllergi Danmarks arbejde.

9

SUNDHEDSPOLITIK:

HÅND:

DYNER OG PUDER

ANSIGT

23

54 ...

18

Kalender: 15. april: Høfeberkursus i T FLYS Kolding A 17. april: Familiekursus i FLYST Lalandia A Billund 16. maj: Landsmøde i Korsør

FØLG ASTMA-ALLERGI DANMARK

5

Siden sidst

Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Her er et udpluk af, hvad vi har lavet siden sidst.

FOTO: COLOURBOX

> I starten af februar var medarbejderne i allergimærkningen til oplæg hos Videncenter for Allergi om allergi over for kobolt og krom med særligt fokus på sensibilisering og eksponering. > Astma-Allergi Danmarks Rådgivning deltog i februar på et todages kursus i astma for kommende og nuværende læger med speciale i lungemedicin. Kurset blev afholdt på Rigshospitalet. > Elmetræerne smed deres pollen i starten af marts. Det var cirka tre uger tidligere end normalt og skyldtes det lune vintervejr. > Foreningens fire Eksemskoler med fokus på atopisk eksem, som skulle være afholdt i marts i hhv.

Fredericia, Ringsted, Aalborg og Aarhus, er på grund af coronavirus flyttet til efteråret. Hold øje med nye datoer, som vi annoncerer hurtigst muligt.

TO LOGOER MED SAMME VÆRDISÆT:

KIG EFTER KRANSEN

. Ansøgningsfrist 15. april.

6

AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2020

Du kan genkende Astma-Allergi Danmarks allergimærkning på den runde blå krans, som er en del af logoet for både allergimærket Den Blå Krans og det nordiske samarbejde Asthma Allergy Nordic. På den måde har du det samme pejlemærke som altid. I logoet for Asthma Allergy Nordic ser du kransen sammen med en svale, som er del af den svenske astma- og allergiforenings logo. Produkter med Asthma Allergy Nordic lever op til samme høje krav som produkter med allergimærket Den Blå Krans.

REMA 1000

VASKESERIE • Svanemærket • Flaske i genanvendeligt plast • Produceret i Danmark • Deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark • Bidrager til produktion af certificeret bæredygtig palmeolie

REMA 1000 Uld- og finvask

REMA 1000 Hvid, sort eller kulørt

REMA 1000 Sportsvask

REMA 1000 Skyllemiddel

1 liter

1 liter

1 liter

1 liter

23

95

18

50

29 12 95

95

Allergiske sygdomme er i stigning herhjemme og i resten af verden. Men hvorfor? Og hvorfor får vi i det hele taget allergi? Det er stadig en gåde for forskerne, som dog rykker tættere og tættere på svaret. På de følgende sider kan du få et kig ind ad vinduet til, hvor forskningen står i dag, og læse om, hvad der især optager tre danske forskere.

8

AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2020

TEMA GÅDEN OM ALLERGI

Hvorfor får flere og flere allergiske sygdomme?

Antallet af mennesker med allergiske sygdomme i Danmark er steget støt i de senere årtier. I 2006 havde 16,7 procent af befolkningen luftvejsallergi – i 2016 var tallet steget til 22 procent. Men hvorfor får vi overhovedet allergiske sygdomme? Og hvorfor rammer de flere og flere? De spørgsmål kommer forskerne tættere og tættere på at opklare.

T EKST: SO F I E M AT H I L D E M UNK FOTO : CO LOU R B OX

L

uftvejsallergi indtager andenpladsen for de mest hyppige kroniske lidelser herhjemme – kun overgået af forhøjet blodtryk. Men hvordan kan det være, at vi bliver så ofte ramt i et land, hvor den generelle sundhed ellers er høj?

Der er især tre faktorer, som karakteriserer høj forekomst af allergi i et land: Høj velstand, vestlig livsstil og en udvikling mod, at større dele af befolkningen lever i byer. Det fortæller Allan Linneberg, som i mere end 20 år har forsket i epidemiologi og er professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Uni-

versitet og centerchef på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.

Verden over synes de allergiske sygdomme rent faktisk at stige i nogenlunde takt med et lands økonomi: – Lande, der undergår den udvikling som for eksempel Kina er i gang med nu, stiger i forekomst af allergi. Det har vi set mange gange, så det er nærmest en selvfølge, når et land udvikler sig mod en mere velstående, urbaniseret og vestlig livsstil, fortæller Allan Linneberg.

HVAD ER ALLERGI? FÅ SVARET HER.

SIDE 11

BÅDE ARV OG MILJØ ER I SPIL, NÅR DET HANDLER OM ALLERGI

SIDE 12

MÅSKE KAN FØDEVAREALLERGI OPSTÅ VIA HUDEN

SIDE 14

>

9

TEMA GÅDEN OM ALLERGI

>

Udviklingen kan tilsyneladende ske selv over få årrækker. I årene efter genforeningen med Vesttyskland så man i det forhenværende Østtyskland for eksempel en stigning i høfeber, som sandsynligvis skyldtes den hurtige forandring mod en vestlig livsstil. Samme udvikling blev set i Grønland i årene 1987-1998, hvor flere fik en livsstil, der i højere grad end før minder om den danske.

Hygiejnehypotesen: Et skridt mod forklaringen

En gammel talemåde siger, at man skal have syv pund skidt om året. Og den talemåde kunne man forestille sig, at den britiske forsker David Strachan var tilhænger af, da han i 1989 fremsatte hygiejnehypotesen. Strachan præsenterede teorien om, at den øgede forekomst af allergi skyldtes mere renlige hjem og mindre søskendeflokke, hvor børnene i mindre grad blev udsat for bakterier fra deres større søskende. Det blev startskuddet på den forståelse af allergiske sygdomme, som ligger til grund for en del forskning i dag.

Hygiejnehypotesen går ud på, at vi lever så rent, at vi ikke længere bliver udsat for bakterier og mikroorganismer af forskellig karakter i samme grad som tidligere. Mødet med bakterier i en tidlig alder beskæftiger ifølge hypotesen vores immunforsvar, og uden det går det understimulerede immunforsvar i gang med at angribe ”almindelige” partikler i vores miljø. Partiklerne består af proteiner, som i allergisammenhæng kaldes allergener. De kommer for eksempel fra pollen, husstøvmider og dyr.

I samme boldgade taler man om bondegårdseffekten. Dansk forskning har nemlig også vist, at børn, der vokser op på en gård og i landlige miljøer, er mindre ramt af allergi end børn fra byen. Og det hænger fint sammen med idéen om, at skidt, snavs og dyr er godt for at undgå allergi.

Afgørende beviser mangler

Hygiejnehypotesen har dog endnu ikke vist sig at være praktisk brugbar, når det kommer til forebyggelse og behandling af allergi, forklarer Allan Linneberg. Forskerne har prøvet at bruge idéen om manglende bakterier ved for eksempel bevidst at give patienter parasitter i form af ormeinfektioner – men uden, at det har forbedret allergisymptomerne. Tanken var ellers, at en af de ting, der er forsvundet i samfundet, er parasitter. I samme tråd har probiotika, hvor man spiser bakterier som tabletter, heller ikke haft gennembrud som allergibehandling endnu. Noget tyder derfor på, at hygiejnehypotesen ikke er hele forklaringen på de stigende antal af allergitilfælde – eller måske har forskerne bare ikke fundet ud af, hvordan de praktisk kan bruge det i forebyggelse og behandling endnu.

Får vi nok allergener?

Måske er det i virkeligheden ikke, fordi vi ikke møder bakterier og mikroorganismer nok, at vi får mere allergi. Det er i hvert fald nok kun en del af svaret. Allan Linneberg er fortaler for en

”

Hvis du får en stor dosis af noget, så bliver du tolerant og kan tåle det. Hvis du får en meget lille dosis, så risikerer du allergi, hvis du også har nogle arvelige anlæg, som gør, at du er tilbøjelig til at udvikle allergi.

Allan Linneberg om en ny hypotese inden for allergiforskning

10

AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2020

FOTO: FREDERIKSBERG HOSPITAL

Allan Linneberg er professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og centerchef på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital. Har forsket i epidemiologi i mere end 20 år.

ny hypotese, som ligger i forlængelse af hygiejnehypotesen. Den går ud på, at vi som børn ikke længere møder de naturlige proteiner i vores miljø i stort nok omfang – altså de tidligere nævnte allergener som for eksempel pollen, dyrepartikler og husstøvmider. Her er det vigtigt at skelne mellem bakterier, som er levende mikroorganismer, og allergenerne – mikroskopiske proteiner, som ikke er levende. Tidligere har man anbefalet at undgå allergene proteiner for at undgå allergi, og hygiejnehypotesens fokus har været de levende bakterier og mikroorganismer. Den nye tanke er, at det specifikt er allergener, som vi faktisk ikke møder nok.

Flere ting taler for, at urbanisering betyder, at vi ikke møder samme mængde allergener som tidligere. For eksempel giver renlighed og centralvarme færre husstøvmider i hjemmet, og et liv i byen med mere tid indendørs gør, at vi er mindre udsatte for pollen og har mindre kontakt med husdyr. Som barn møder man ikke lige så meget pollen, husstøvmider og dyrepartikler i en lejlighed på fjerde sal som ude på en gård. Vi bliver ifølge hypotesen derfor ikke tolerante over for de ting, fordi immunforsvaret ikke lærer dem at kende. Linneberg forklarer: – Idéen er, at en for lille eksponering over for allergener giver manglende tolerance, og at det har noget med dosis at gøre. Hvis du får en stor dosis af noget, så bliver du tolerant og kan tåle det. Hvis du får en meget lille dosis, så risikerer du allergi, hvis du også har nogle arvelige anlæg, som gør, at du er tilbøjelig til at udvikle allergi.

Som Allan Linneberg fortæller, spiller genetikken også en rolle. Man er mere tilbøjelig til at udvikle allergi, hvis man har forældre med allergi. Ifølge forskningen ser det ud til, at der er et vindue tidligt i livet, hvor vores immunforsvar bliver opbygget, og at de ting, vi møder i den tid, spiller en rolle for, om vi får allergier eller ej.

Bakket op af immunbehandling

Linnebergs teori bliver bakket op af den behandlingstype, som hedder allergenspecifik immunterapi, også kaldet allergivaccination, hvor man giver patienter med allergi stigende doser af det, de ikke kan tåle – for eksempel pollen, som man kan give som injektion eller pille. Det har vist sig at kunne mindske symptomer og gøre patienterne mere tolerante over for det, de er allergiske overfor. Det kan tale for, at immunforsvaret skal lære allergenerne at kende for at blive tolerant over for dem.

Linneberg understreger, at det i den sammenhæng er vigtigt at skelne mellem, om man allerede er allergisk eller ikke. Hvis man allere-

de er allergisk, skal man nemlig ikke selv forsøge at blive eksponeret for allergenerne, fordi man så udsætter sig selv for en unødig risiko.

Ved immunterapi er det derfor vigtigt, at det er en læge, som vurderer, hvor stor en dosis man skal udsættes for.

Fremtidsudsigter og forebyggelse

Det er endnu ikke lykkedes forskerne at finde ud af, hvordan man konkret kan bruge den nye viden til at forebygge allergi. Det er nemlig svært finde ud af, hvad det præcis er ved livet på landet, som giver mindre allergi. Selvom hypotesen er, at det kan være allergenerne, så kan der også være andre forskelle, man slet ikke har kigget på endnu. Næste skridt er derfor at forske mere i, hvad det helt specifikt er, der giver bondegårdseffekten, og derefter afprøve, hvordan det kan bruges forebyggende.

Trods de forskningsmæssige forbehold vil Linneberg dog godt gå så langt som til at sige, at det i hvert fald kun er godt for børn at være i naturen: – Jeg vil gerne advokere for, at man skal ud i naturen så tidligt som muligt og lege på jorden, i skoven og i sandkassen. Om det beskytter mod allergi, kan vi ikke vide endnu. Men der er ingen grund til at være bange for, at ens børn får noget skidt under neglene, for det er bestemt godt at komme ud i naturen og blive udsat for de ting, som nu er derude.

HVAD ER ALLERGI EGENTLIG? Allergi kan betragtes som immunforsvarets manglende evne til at kunne skelne mellem ting, der kan gøre os syge, og ting, der ikke kan. Vores immunforsvar er designet til at reagere mod sygdomsfremkaldende stoffer, såkaldte patogener. Et normalt immunforsvar skal helst ikke reagere på de ting, vi møder omkring os, der ikke er sygdomsfremkaldende – som for eksempel ting fra dyr, pollen og husstøvmider.

For at vi ikke får uhensigtsmæssige reaktioner, er det vigtigt, at vores immunforsvar har udviklet evnen til at vide, hvad det skal reagere på. Når immunforsvaret ikke i tilstrækkelig grad kan skelne, får vi allergi, og immunforsvaret sender reaktioner ud i vores krop, når vi møder ting, der i virkeligheden ikke er farlige for os. Denne evne til at skelne mellem ven og fjende ser vi i stigende grad ud til at mangle.

11

Nøglen til forebyggelse ligger måske i generne Pollen, husstøvmider, dyrepartikler, fødevarer og bakterier. Der er ingen tvivl om, at de ting, vi møder i vores liv, har betydning for allergiske sygdomme. Men med i ligningen er også den genetiske arv, vi har med fra vores forældre. Og nøglen til at forebygge allergier kan måske findes i genetikken.

T E KST: SO F I E M AT H I LD E M UN K

D

et er helt nødvendigt, at vi dykker ned i den sorte boks, som genetikken har været indtil nu, for at kunne forstå de stigende forekomster af allergiske sygdomme.

Nu har vi forsket i 50-100 år uden at finde ud af, hvordan vi forebygger astma og allergi, så det er afgørende, at vi tager spadestikket dybere, siger Klaus Bønnelykke.

Han forsker i genetikkens betydning for astma, eksem og allergi og er klinisk professor på COPSAC (Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood) ved Dansk BørneAstma Center og Institut for Klinisk Medicin Jeg er ret sikker på, at vi på Herlev-Gentofte Hospital.

Generne bestemmer jo skal finde nøglen til at blandt andet, om vores øjne forebygge allergiske syg­ bliver brune, grønne eller blå, domme i samspillet mellem og hvilken farve hår vi har. det at være sårbar, og Mindre synlig er genernes indflydelse på, hvilke sygdomme hvordan man lever sit liv. vi kommer til at lide af i løbet Klaus Bønnelykke af vores liv. Men genetikken har faktisk meget at sige i forhold til, om vi bliver ramt af allergiske sygdomme – og byder samtidig også på et forskningsmæssigt paradoks.

”

Paradokset mellem livsstil, miljø og genetik

Studier i tvillinger viser, at over halvdelen af forekomsten af astma og allergi skyldes arvelighed og genetik. For forekomsten af børneastma betyder genetik helt op til 80-90 procent, fortæller Bønnelykke. Samtidig viser den markante stigning inden for de senere årtier, at miljø også må have en stor betydning. Her kommer gene12

AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2020

tikken nemlig til kort, fordi vores gener slet ikke forandrer sig så hurtigt. Gener ændrer sig over titusinder af år, ikke over årtier.

– Så vi har det underlige paradoks, at vi ved, at miljø må betyde næsten hele den stigning, vi har set, men samtidig betyder generne også næsten det hele, siger Klaus Bønnelykke.

Paradokset er for forskerne et bevis på, at der er noget i vores miljø, som udløser sygdommene – men at det især sker hos dem, som har særlige gener, der gør dem sårbare: – Det ser ud til, at nogle mennesker ikke kan tåle de forandringer, der er sket i miljøet, hvorimod det ikke har betydning for andre, som ikke bliver syge alligevel. Vi bliver mere og mere sikre på, at det er sådan et samspil mellem gener og miljø, der fører til astma og allergi.

Viden om risikogener kan bruges til forebyggelse

Forskningen i genetik kan vise, hvilke varianter af gener der findes hos dem, som bliver syge, i forhold til dem, der ikke bliver syge. Klaus Bønnelykke har blandt andet arbejdet på et stort internationalt studie med 900.000 deltagere, hvor forskerne kortlagde 41 såkaldte risikogener for høfeber.

Risikogener er det ord, man i videnskabelig sammenhæng bruger om særlige varianter af gener, der øger risikoen for at udvikle bestemte sygdomme. Når man finder nye risikogener, giver det ny viden om årsagerne til sygdom. Et af målene bag genforskningen er, i fremtiden, at forbedre behandlingen eller at kunne forebygge sygdom ud fra kendskabet til den enkelte persons risikogener. Dermed kan man vælge den behandling, der virker bedst til den enkelte, eller finde ud af, hvordan man kan påvirke eller

FOTO: GENTOFTE HOSPITAL

TEMA GÅDEN OM ALLERGI

Klaus Bønnelykke er klinisk professor på COPSAC (Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood) ved Dansk BørneAstma Center og Institut for Klinisk Medicin på Herlev-Gentofte Hospital. Han forsker i genetikkens betydning for astma, eksem og allergi.

mensætning genetisk er kun en del af historien, den anden del er, hvordan generne bliver reguleret efter fødslen. Det sker via signalstoffer i kroppen og kan påvirkes af vores miljø, forklarer Klaus Bønnelykke.

Den viden kan gøre det muligt for forskerne at skabe forebyggende behandlinger til dem, der bærer de særlige risikogener.

– Studier har vist, at hvis du har risikovarianterne for det stærkeste astma-gen vi kender, ser det ud til, at der er slukket for risikoen, hvis du har haft en kat eller hund i hjemmet, eller hvis du har været udsat for et bondegårdsmiljø, som har nogle beskyttende faktorer, fortæller Klaus Bønnelykke.

Hvis forskningen holder stik, vil det betyde, at man vil kunne målrette forebyggende behandling til lige præcis de personer, som har de særlige risikogener.

– Det er svært at sende nogle ud at vokse op på en gård som forebyggelse, men forhåbentlig kommer vi til at finde ud af præcis, hvad det er for nogle stoffer i det miljø, der virker, så vi kan lave behandling under kontrollerede forhold, siger Bønnelykke.

– På samme måde har vi vist i et dansk studie foretaget af COPSAC, at tilskud med fiskeolie til gravide kan beskytte deres barn mod børneastma, men kun hvis mor har særlige risikogener.

beskytte de mennesker, som man kan se, har en særlig risiko.

– Jeg er ret sikker på, at vi skal finde nøglen til at forebygge allergiske sygdomme i samspillet mellem det at være sårbar, og hvordan man lever sit liv, siger Klaus Bønnelykke.

Miljøfaktorer kan tænde og slukke for gener

Forskerne har opdaget, at forskellige miljøfaktorer muligvis kan tænde og slukke for generne – især tidligt i livet. Det ser ud til, at generne kan blive reguleret til ikke at udløse allergi og astma, men at de senere hen låser sig fast, hvor det ikke længere er muligt at påvirke dem.

– Der er et stort apparat, som styrer vores gener, ud over det, vi er født med. Vores sam-

Nye metoder baner vejen

Meget tyder på, at genetikken vil afsløre mere og mere om allergi over de kommende år. Der er nemlig kommet helt nye værktøjer inden for de seneste 10 år. Det er nu muligt for forskerne at kortlægge alle vores gener samtidig, og det betyder, at forskerne har adgang til store mængder data, som kan give helt ny viden: – Vi finder ud af mere og mere nu. For at blive klogere på genetikken for alvor er der dog behov for meget store studier. Det er typisk ikke nok med de studier, man kan lave i de enkelte lande, så man går sammen i store konsortier.

Nu er de største genetiske studier med flere millioner mennesker. Det giver nogle helt nye nøgler til at kunne forstå sygdommene, at teknologien er kommet, og at vi samarbejder på tværs af lande, siger Klaus Bønnelykke.

13

Kan fødevare­ allergi opstå gennem huden?

TEMA GÅDEN OM ALLERGI

På DTU Fødevareinstituttet søger forskerne efter svar på, hvorfor nogle fødevarer kan give allergi og andre ikke. Overraskende nok peger resultater på, at det faktisk har betydning, om det er vores mund eller vores hud, der møder en fødevare for første gang.

T EKST: SOFIE M AT HIL DE MU NK

N

ormalt forbinder vi fødevareallergi med noget, som opstår, fordi vi spiser noget, vi ikke kan tåle. Men måske skal vores opfattelse justeres lidt. Det handler nemlig ikke kun om, hvad vi spiser, men også om det, vi putter på huden. Det fortæller Katrine Lindholm Bøgh, seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet, hvor man blandt andet forsker i, hvorfor der er nogle fødevarer, vi kan tåle, og andre vi ikke kan.

– Et engelsk studie har vist, at det har betydning, hvornår vi introducerer fødevarer til børn.

Studiet viste tydeligt, at jo tidligere et barn møder peanuts gennem munden, desto bedre bliver barnet beskyttet mod at udvikle allergi. Og det er højst sandsynligt, fordi man så starter

NYE FØDEVAREALLERGIER KAN MÅSKE OPSTÅ HOS VOKSNE PÅ GRUND AF KOSMETIK Det er ikke kun hos børn, at man muligvis skal være særligt opmærksom på fødevarer i kosmetikprodukter. I Japan opstod en mindre epidemi af pludseligt opstået allergi over for modificeret hvede hos voksne. Det viste sig at være på grund af en ansigtssæbe, der indeholdt modificeret hvede. Hvedeproteinerne i sæben var blevet ændret så meget i laboratoriet, at kroppen ikke længere kunne genkende dem som hvede. Dette viste sig i nogle tilfælde også at bryde immunsystemets tolerance over for almindelig hvede, og de ramte personer reagerede pludselig på de hvedeproteiner, som de tidligere godt kunne tåle. Enkelte europæiske studier rapporterer også om enkeltpersoner, der har udviklet fødevareallergi efter brug af kosmetiske produkter med modificeret hvede, men tilsvarende epidemiske tilfælde som i Japan er ikke set andre steder.

Kilde: Katrine Lindholm Bøgh

14

AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2020

med at få oral tolerance, inden man bliver eksponeret via andre veje, som for eksempel huden, forklarer hun.

Allergener fra kosmetik og miljø

Den nuværende viden om hvorvidt udsættelse for allergener på huden, kan betyde noget for fødevareallergi, er meget begrænset. Forskere på DTU Fødevareinstituttet har derfor undersøgt området for at finde ud af mere. Her har man specifikt kigget på, om udsættelse for hvedeproteiner på huden, kan give hvedeallergi.

Teorien er, at vi har et immunsystem, der er skabt til at give os tolerance overfor de fødevarer, vi spiser. Men hvis vi bliver eksponeret over for allergene fødevarer på huden først, så er det en anden del af vores immunsystem, der bliver aktiveret, som så måske i stedet kan reagere med allergi. De allergene fødevarer kan enten komme i kontakt med huden fra miljøet eller fra de kosmetiske produkter, vi bruger, og det kan altså have en betydning, hvilken del af immunsystemet der møder fødevarerne først.

Forsøg med hvede

Forskerne har efterprøvet teorien under kontrollerede forhold i forsøg med dyr og med hvede som fødevare. Med dyr er det muligt for forskerne at vide præcis, hvad de har været eksponeret for i deres foder og miljø gennem hele livet – noget, som ikke er muligt at vide med mennesker. Katrine Lindholm Bøgh fortæller, at forsøgene bekræfter, at de dyr, som har fået hvedeproteiner i foderet, ikke udvikler allergi, når de møder samme proteiner på huden. Men hvis dyrene har et umodent immunsystem, som ikke

FOTO: DTU

Katrine Lindholm Bøgh, seniorforsker i forskningsgruppen for Fødevareallergi på DTU Fødevareinstituttet.

tidligere har mødt hvede – ligesom hos små børn – så er der en risiko for at de udvikler allergi, når de bliver eksponeret for proteinerne på huden.

Brudt hudbarriere giver ændret barriere i tarmen

Netop børn er en af grundene til, at forskerne overhovedet begyndte at undersøge, om det er muligt at blive allergisk over for allergener gennem huden og dermed udvikle fødevareallergi.

Ifølge Katrine Lindholm Bøgh ses der nemlig en højere forekomst af fødevareallergi hos børn, som har børneDet spørgsmål, man kan stille sig eksem eller har en selv nu, er, om folk primært får brudt hudbarriere af andre årsager end hos fødevareallergi gennem huden, børn uden børneekeller om de også kunne have sem eller brudt hudstørre risiko for at få det gennem barriere. Så måske er den gruppe af børn mave-tarm-kanalen. mere udsatte på grund Katrine Lindholm Bøgh af deres sarte hud?

Noget kunne tyde på det – men selvom forskningsforsøg peger i den retning, er det ikke med sikkerhed bevist, at fødevareallergien kommer via huden. Dels er der kun undersøgt få fødevareallergener og samtidig viser studier også, at en brudt eller inflammeret hudbarriere sandsynligvis også betyder ændringer i tarmen. Fødevareallergien kan derfor potentielt set også opstå på grund af en ændret barriere i tarmen og altså ikke nødvendigvis via huden:

”

– Det spørgsmål, man kan stille sig selv nu, er, om folk primært får fødevareallergi gennem huden, eller om de også kunne have større risiko for at få det gennem mave-tarm-kanalen, siger Katrine Lindholm Bøgh.

Spørgsmålet er endnu ikke besvaret, og det kræver derfor mere forskning på området, før vi får en bedre forståelse for fødevareallergi – og hvorfor nogle får det, mens andre slipper.

HER FORSKER DE I GÅDEN OM FØDEVAREALLERGI På DTU Fødevareinstituttet forsker de i, hvilke særlige egenskaber ved fødevareproteiner der bidrager til, at vi får allergi, og hvad der bidrager til, at vi udvikler tolerance. Den forskning bruger de til at udvikle nye og forbedrede strategier for forebyggelse, behandling og håndtering af allergi over for mad.

Der er endnu ikke fundet et entydigt svar på, hvorfor nogle proteiner i maden er allergene og andre ikke. Flere hypoteser har været undersøgt i forhold til, hvilke egenskaber ved proteinerne der afgør det – for eksempel om de er let nedbrydelige, varmestabile, indeholder sukkergrupper eller er vandopløselige. Men der er undtagelser til det hele, så indtil videre er fællesnævneren ikke blevet opdaget.

Kilde: Katrine Lindholm Bøgh

15

FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK

Gitte og Søren Oxbøll er medlemmer af Astma-Allergi Danmark og lægger mange kræfter i at støtte foreningen.

FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK

Har du lyst til at invitere andre med til et par aktive timer – fx en løbeeller gåtur eller en cykeltur i dit lokalområde til fordel for AstmaAllergi Danmarks arbejde, så kontakt rådgivningschef Betina Hjorth på bh@astma-allergi.dk

Vil du cykle med andre, der har astma og allergi?

Gitte og Søren Oxbøll cykler for Astma-Allergi Danmark – i år inviterer de dig med!

K

om og vær med, når Gitte og Søren Oxbøll inviterer til fælles cykeltur en søndag om måneden som en del af Team Astma-Allergi Danmark. Teamet samler ind til fordel for foreningen via Betternow, som er en digital indsamlingsportal.

Som astmatiker har Gitte Oxbøll selv oplevet de udfordringer, der kan være forbundet med at dyrke cykling. I dag nyder ægteparret cykelturene sammen, og de vil gerne invitere dig med.

Den første søndag i hver måned hen over sommeren vil der være cykeltur med afgang fra Astma-Allergi Danmarks hus i Trekroner (et andet afgangssted kan aftales internt). Mødetidspunktet er klokken 10, og derfra bliver der cyklet 1-2 timer efter aftale mellem deltagerne. Turene er

16

AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2020

for alle niveauer og med fællesskab omkring de begrænsninger, astma og allergi kan medføre.

Astma-Allergi Danmarks Rådgivning vil være til stede både før og efter cykel­ turen for at svare på spørgsmål og give gode råd om hverdag og sygdom.

Så hvis du har lyst til at komme ud og nyde en cykeltur, hvor I er fælles om eventuelle begrænsninger, så håber vi meget at se dig!

Dato og tid:

Læs mere, og tilmeld dig her: www.astma-allergi.dk/web/team/home

Øvrig information:

For yderligere information, kontakt Astma-Allergi Danmark på info@astma-allergi.dk eller telefon 43 43 59 11.

3. maj klokken 10 7. juni klokken 10 5. juli klokken 10 2. august klokken 10

Sted:

Som udgangspunktet køres der fra Astma-Allergi Danmark, som ligger i Universitetsparken 4 (Trekroner), 4000 Roskilde, men andet kan aftales.

• Deltagelse kun med cykelhjelm • Minimum alder 16 år • Kun på en lovlig cykel • Medbring evt. en ekstra slange, hvis uheldet skulle være ude • Vi hjælper og støtter hinanden • Alle kører på eget ansvar og egen forsikring

Gør dig klar til sommeren med Omni-Immune.

Flere bedre dage med OmniImmune

EpiCor® har gennemgået i alt 8 kliniske studier.

Studierne indikerer bl.a. at EpiCor® kan reducere irritationer som tilstoppet næse og andre lignende tilstande, som en del af befolkningen oplever, når der er blomsterstøv i luften.

Omni-Immune indeholder EpiCor®.

F o r h a n d l e s h o s H e l s a m , H e l s e k o s t f o r r e t n i n g e r, M a t a s o g u d v a l g t e a p o t e k e r.

BIOSYM A/S

I

T E L : + 45 97 2 52 015

I

INFO@BIOSYM.DK

I

W W W. B I O S Y M . D K

Mælkebøtter og bøgetræer kan også få dig til at nyse Det er ikke kun pollen fra fx birk og græs, som kan genere allergikere. Flere andre træer og urter producerer pollen, som kan være skyld i krydsreaktioner og allergi, der kan forlænge varigheden af dine allergiske symptomer.

Her får du et overblik over, hvilke pollentyper du også kan reagere på.

T E KST: F I E K RØY E R DA HL OG KA RE N RASM USSEN I LLUST RAT I O N : COLOURB OX (REDIGERET )

DERFOR REAGERER DU PÅ ANDRE POLLEN Hvis man har pollenallergi, kan man godt reagere på andre pollen end dem, man umiddelbart er allergisk overfor. Det kaldes en krydsreaktion. Pollen fra træer i samme familie eller botaniske hovedgruppe indeholder nemlig allergener, der ligner hinanden. Det gælder fx for birkefamilien, hvor birk, el, hassel og avnbøg hører til, og for bøgefamilien med bøg, eg og kastanje.

18

AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2020

Hvis du har allergi over for EL: ... kan du også reagere på birk, hassel, avnbøg og platan

Forårsfornemmelser: Astma-Allergi Danmark sætter i foråret fokus på pollen­allergi og kryds­reaktioner.

Hvis du har allergi over for GRÆS: Udbredt krydsreaktion inden for græsfamilien. Saften fra græs kan også indeholde de samme allergener som græspollen.

Hvis du har allergi over for BIRK: ... kan du også reagere på el, hassel, avnbøg, bøg, eg, ægte kastanje, pil, platan

Hvis du har allergi over for ELM: Der ses sjældent kryds­ reaktion til andre pollentyper.

Hvis du har allergi over for BYNKE: Der kan ses krydsreaktion med bynke-ambrosie og andre kurvblomster, fx mælkebøtte.

Hvis du har allergi over for HASSEL: ... kan du også reagere på birk, el, avnbøg og platan

19

Find Dagens Pollental og -varsling på flere platforme Op mod en million danskere har høfeber, som kan skyldes allergi over for pollen fra træer og græs eller svampesporer. Hvis du er en af dem, så kan det være en hjælp at følge Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling, så du kan op- og nedjustere din behandling efter behov.

Se her, hvilke muligheder du har for at holde dig opdateret, så du kan tage dine forholdsregler.

TEKST: SOF I E MATHI LDE MU NK • FOTO: CO LOU RBOX

D

et er umuligt fuldstændigt at undgå pollen. Derfor er det vigtigt, at du får en behandling, som hjælper på dine symptomer og giver dig den bedst mulige hverdag. Du kan gøre en del for at planlægge din hverdag og komme godt igennem sæsonen ved at bruge Astma-Allergi Danmarks forskellige pollenservices.

HAV ALTID POLLEN­ TALLENE I LOMMEN Med appen Dagens Pollental er du altid opdateret med varslingen for dagens forventede pollenniveau samt det seneste pollental. Appen har et brugervenligt design og en lang række funktioner, der kan hjælpe dig med din behandling. Opret en personlig pollenprofil, få pushmeddelelser, og brug dagbogsfunktionen til at holde styr på dine symptomer for at komme helskindet gennem sæsonen. Hent appen i App Store og Google Play.

20

AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2020

Vidste du, at Astma-Allergi Danmark registrerer i alt 23 forskellige slags pollen og skimmelsvampesporer?

Hver dag kan du få tal for de seks mest almindelige allergifremkaldende pollentyper – og hver uge kan du finde oversigter for alle 23 typer. Find dem her: hoefeber.astmaallergi.dk/pollen-ugetal

Forårsfornemmelser: Astma-Allergi Danmark sætter i foråret fokus på pollen­allergi og kryds­reaktioner.

RÅDGIVNINGENS TIPS TIL AT KOMME IGENNEM SÆSONEN

Gode råd indendørs:

1.

2.

Vær velbehandlet. Husk at tage din medicin, også når du har det godt.

Sørg for at få luftet ud, så du får et godt indeklima, men undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der normalt er flest pollen i luften.

3.

FÅ DAGLIGE POLLENTAL OG GODE RÅD I INDBAKKEN Med den daglige mail i indbakken får du Dagens Pollental, Dagens Svampesporeniveau og Dagens Pollenvarsling – krydret med gode råd og viden, som du kan bruge i den daglige kontrol af din pollenallergi.

Vi udsender pollenmailen, lige så snart vores pollentællere er klar med dagens tal. Det sker som regel omkring kl. 16.00, alle dage i pollensæsonen.

Pollenmailen er optimeret til læsning på alle platforme.

Tilmeld dig her: hoefeber.astma-allergi.dk/pollenmail

Pollen kan sætte sig i tøj, der bliver tørret udendørs. Brug hellere tørreloft eller -kælder. Alternativt tørretumbler i pollensæsonen. Tørring af tøj i boligen er problematisk, fordi det giver meget fugt og dårligt indeklima.

4.

Gør grundig rent en gang om ugen.

Så fjerner du de pollen, der sidder i støvet.

5.

6.

Tag eventuelt et brusebad før senge­tid for at skylle pollen ud af håret.

Har du et ventilationsanlæg i boligen, kan du undersøge, om der kan monteres et pollenfilter.

Gode råd udendørs:

1.

2.

Vær velbehandlet. Husk at tage din medicin, også når du har det godt.

TJEK SÆSONENS FORLØB MED DE INTERAKTIVE POLLENGRAFER Pollengraferne giver dig en komplet og interaktiv oversigt over pollensæsonens forløb, så du kan få et overblik over lige præcis de pollen­typer, du ikke kan tåle. Du kan også sammenholde de aktuelle pollenniveauer med historiske data for at se, om sæsonen er startet tidligt eller sent. Du får kort sagt adgang til alle tilgængelige pollendata, så du bliver din egen pollenekspert.

Find pollengraferne på hoefeber. astma-allergi.dk/pollengrafer

Undgå eller begræns udendørs­ aktiviteter såsom idræt, hvis du får svære symptomer.

3.

4.

5.

6.

Mindsk pollen i øjnene ved at bruge solbriller eller cykelbriller.

Brug evt. en pollenmaske, så du ikke indånder luft med pollen.

Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng.

Hvis du har allergi over for svampesporer, så undgå skoven, når det er fugtigt eller lige har regnet.

7.

På cykel bliver du udsat for store mængder pollen. Jo mere du anstrenger dig, jo mere pollenforurenet luft trækker du ned i lungerne.

21

Biologisk medicin har ændret Melvins liv Det tager et langt minut for væsken at løbe ind i armen på Melvin. Det kan godt nive lidt og være ubehageligt – men heldigvis har han haft bedøvende plaster på inden, så han mærker kun et svagt stik fra nålen til at starte med, og ellers er det ok. Han har prøvet det mange gange før, og det er ikke farligt.

T E KST: F I E K RØY E R DA H L • FOTO: P RIVAT

V

æsken, som Melvin får, er det, man kalder biologisk medicin. Det får han, fordi han har svær allergisk astma, og fordi ingen anden behandling har formået at holde hans sygdom i ave. Så efter utallige indlæggelser og et børneliv fyldt med begrænsninger, vurderede lægerne, at han var kandidat til at prøve den bekostelige medicin.

Derfor møder Melvin nu hver 14. dag på Esbjerg Sygehus, og det har han gjort siden januar 2019. Det har betydet en markant ændring af tilværelsen for den otteårige dreng fra Vorbasse.

– Siden Melvin startede behandlingen med biologisk medicin, har vi ikke haft en eneste indlæggelse eller behov for anden medicin.

Hverken for hans astma eller for hans allergi og nældefeber. Så det her er helt vidunderligt for os, fortæller Melvins mor, Mie Haugaard Svendsen.

Læreren hjælper til

Familien har ellers været vant til at køre i pendulfart til hospitalet, når Melvins astma med jævne mellemrum løb løbsk. De kendte efterhånden vagtskemaet på børneafdelingen, så de 22

AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2020

vidste, hvem de ville møde, når de kom ind med deres stakåndede søn.

Fordi de var faste gæster på sygehuset, blev de på et tidspunkt fast knyttet til en sygeplejerske og en læge, så det var de samme ansigter, Melvin mødte hver gang. De har fulgt – og følger ham stadig – tæt, og det er en stor tryghed.

Familien har også et godt samarbejde med Melvins skole. For eksempel er det Melvins lærer, som sørger for, at han får plastret med bedø-

Bliv klogere på biologisk medicin HVAD ER BIOLOGISK MEDICIN? Et biologisk lægemiddel adskiller sig fra andre typer lægemidler ved at være frem­ stillet af biologisk materiale (fra mennesker, dyr eller planter) eller ved hjælp af genteknologiske metoder. Langt de fleste biologiske lægemidler, som anvendes i dag, fremstilles ved hjælp af genteknologi med brug af enten pattedyrs celler, gær­ celler eller bakterier til at producere lægemiddelmolekylet.

Et biologisk lægemiddel har oftest en betydelig mere kompliceret molekylestruktur end et syntetisk (kemisk, ikke-biologisk) fremstillet lægemiddel.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

HVORDAN VIRKER BIOLOGISK MEDICIN? Ved et astmaanfald får man irritation og hævelse i luftvejene. Herefter går immunforsvaret ”amok” og sender alt for mange celler ud til luftvejene i de slimhinde-områder, hvor de gør skade og ikke bør være. Den biologiske medicin går ind og blokerer lige præcis der, hvor der er brug for det. Den virker derfor mere specifikt end behandling med binyrebarkhormon, som rammer mere bredt og er tilstrækkeligt for langt de fleste.

Med de nye former for biologisk medicin har lægerne således mulighed for at behandle patienter mere individuelt målrettet, alt efter hvilken type astma de har.

HVEM KAN FÅ BIOLOGISK MEDICIN?

Melvin på otte år er vild med musik. Efter han er begyndt at få biologisk medicin, har han fået luft til at synge endnu højere, når der er morgensang i skolen.

Indtil videre er det kun patienter med svær astma, der både har behov for en høj dosis forebyggende medicin og tabletter med binyrebarkhormon, som behandles med biologisk medicin. Ikke alle med svær astma kan få tilbudt biologisk behandling. Den er specifikt målrettet bestemte stoffer og celler i kroppen og virker kun, hvis man har den type astma, hvor netop disse stoffer eller celler er til stede. Forud for behandling med biologiske midler skal man derfor udredes for, om man har netop den type svær astma, hvor de biologiske midler har stor chance for at virke.

Patienter med moderat astma vil muligvis også have glæde af at blive behandlet med biologiske midler, men det er endnu ikke tilstrækkeligt undersøgt.

Der forskes både nationalt og internationalt i forskellige typer af biologisk medicin til både allergisk og ikke-allergisk astma, og der kommer løbende nye produkter på markedet. Biologisk medicin gives kun på udvalgte hospitalsafdelinger rundt om i landet.

Kilde: Professor Vibeke Backer (Institut for Klinisk Medicin, Rigshospitalet)

vende creme på armen i god tid, inden han skal af sted på sygehuset og have indsprøjtningen, så bedøvelsen når at virke. Det er en stor hjælp, fortæller Mie Haugaard Svendsen.

Slut med at være ”den syge”

Den markante forbedring af Melvins helbred har dog ikke været helt uden konsekvenser.

Han har heldigvis ikke haft bivirkninger, men det nye liv, som den biologiske medicin har gi-

vet ham, har haft indflydelse på andre måder, fortæller Mie Haugaard Svendsen: – Melvin har altid været ham den syge, og når man ryger ind og ud af hospitalet hele tiden, bliver man vant til at få masser af omsorg og opmærksomhed. Den er der ikke mere, og det er svært for ham pludselig at skulle identificere sig med at være rask.

Det forklarer måske også, hvorfor Melvin ikke umiddelbart blev særlig glad, da hans

> 23

En guldfisk er det bedste kæledyr, når man som Melvin har både astma og allergi.

>

forældre kom og sagde, at han måske kunne blive rask. For hvordan føles det? Det havde han jo aldrig prøvet. Men det varede ikke længe, før Melvin fik lov at mærke lige præcis det.

I efteråret 2019 løb han nemlig syv kilometer til Skolernes Motionsdag – noget, han aldrig før har kunnet på grund af sin astma. Og når der er fællessang på skolen, synger Melvin højere end nogensinde før. For nu har han luft til det, fortæller hans mor: – Det er fagre nye verden for ham. Nu har han oplevet, at han kan en masse ting, som han ikke kunne før, og han er i fuld gang med at erfare, at man får præcis lige så meget kærlighed, som når man er syg – det kommer bare til udtryk på andre måder.

”

Det har totalt forandret vores liv, det her. Ikke bare for Melvin, men for hele vores familie. Selvom det også er krævende at skulle have en indsprøjtning to gange om måneden, er det intet imod talløse indlæggelser og bekymringer.

Mie Haugaard Svendsen, mor til Melvin

Forhåbentlig færdig med astma

Det har altid været vigtigt for familien at fortælle åbent om Melvins astma, så det ikke bliver tabubelagt. Det har skabt en større forståelse fra omgivelserne, og Melvin har også haft både sin søster og en af sine venner med på Esbjerg Sygehus, når han skulle have sin medicin. Så kunne de med egne øjne se, at det ikke var noget farligt, som foregik der.

Indtil videre skal Melvin fortsætte behandlingen med den biologiske medicin hver anden uge. Derudover går han løbende til tjek på Odense Universitetshospital, hvor de blandt andet tester hans lungefunktion med henblik på, at han måske på sigt kan nøjes med at få medi-

24

AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2020

cin hver tredje uge. Når han fylder 12 år, vil lægerne vurdere, om han skal fortsætte til han er 16. Og til den tid er han ifølge Mie Haugaard Svendsen forhåbentlig færdig med astma.

– Det har totalt forandret vores liv, det her.

Ikke bare for Melvin, men for hele vores familie. Selvom det også er krævende at skulle have en indsprøjtning to gange om måneden, er det intet imod talløse indlæggelser og bekymringer.

Og vi får så meget hjælp og støtte fra alle sider og løfter i flok – det er det, som gør, at det hele kan lade sig gøre.

Alt er meget sjovere nu.

Vennerne, skolen, fodbolden.

Alt!

ALEXANDER NYBERG, 8 ÅR

ALEXANDER NYBERG, 8 ÅR

Få nye kræfter i en helt allergenfri zone Alexanders allergiske astma medførte eksem, der forpestede de første syv år af hans liv med konstant kløen. Efter han har fået installeret en Airsonett Air4 i hjemmet, er problemet forsvundet.

Alexander ser apparatet fra Airsonett som en god ven og kalder det for giraffen, da det på grund af sin lange “hals” minder om en giraf. I dag gør Alexander det, som alle hans venner gør – går i skole om dagen og spiller fodbold om eftermiddagen.

Effektiv behandling af allergisk astma og eksem – uden medicinske bivirkninger*.

Behandling med Airsonett Air4 medfører effektiv reduktion af allergener og andre luftbårne partikler i patientens indåndingszone under hvile og søvn.

Airsonett Air4 anbefales af den svenske socialstyrelse og forening af børnelæger og har siden 2015 været omfattet af den svenske lægemiddelstyrelses retningslinjer for astmabehandling. * Schauer et al, Boyle et al, Pedroletti et al, Gore C et al

Læs mere på - www.airsonett.eu * Schauer et al, Boyle et al, Pedroletti et al, Gore C et al

Alexander, januari 2018

Alexander, januari 2018

Airsonett anvender en patenteret teknologi, der forkortes TLA, og betyder, at Alexander sover i en ultra ren zone, hvor 99 procent af alle partikler og allergener, som f.eks. husstøvmider, er fjernet.

Den allergenfri nattesøvn betyder, at Alexander slipper for problemer resten af døgnet, fordi kroppen har fået lov til at hvile ud.

SAGT OM AIRSONETT: ”Apparatet er det bedste, der er sket for os. Alexander får mulighed for at være ligesom andre børn.”

ALEXANDERS MOR REBECCA NYBERG

”Den har en utrolig effektiv virkning på mange, der lider af astma.

Airsonett er lige så god som dyr biologisk behandling og medicin.”

LEIF BJERMER, PROFESSOR I LUNGEMEDICIN OG ALLERGOLOGI SAMT OVERLÆGE PÅ SKÅNES UNIVERSITETSHOSPITAL I LUND

Spørg Rådgivningen Vi er til for dig Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning med dit spørgsmål – så svarer vi dig inden for få dage.

Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske

Betina Hjorth

Ernærings- og husholdningsøkonom

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

Karen Rasmussen Biolog

FOTO: COLOURBOX

Atopisk eksem:

Kan fugtighedscreme forværre mit eksem?

Hej Astma-Allergi Danmark Jeg har altid haft atopisk eksem, men lige nu er det ekstra slemt på mine hænder og rundt om øjnene. På apoteket har jeg købt øjencreme og fugtighedscreme, som er beregnet til eksem og atopisk hud. Jeg synes dog, at den gør mit eksem meget rødt. Det svier og kløer ikke, når jeg putter cremen på.

Er det normalt, at det kan se lidt rødere og værre ud, når man begynder at behandle det?

Venlig hilsen Cecilie

Hej Cecilie Vi har erfaring for, at nogle godt kan opleve, at huden blusser lidt, når der smøres med fugtighedscreme – men som udgangspunkt skal rødmen forsvinde igen efter ganske få minutter. Det er ikke normalt med længerevarende rødme og forværring efter påsmøring af fugtighedscreme.

Hvis cremen er for fed, kan nogle opleve, at det kan være svært for huden at ånde, og at den derfor blusser op. I så fald kan du prøve med en mindre fed creme.

Se eventuelt en oversigt over cremer på vores hjemmeside (www.eksem.astmaallergi.dk/fede-cremer).

Vær opmærksom på, om din nyanskaffede creme er uden parfume og andre

26

AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2020

allergifremkaldende indholdsstoffer.

Desværre er der nogle cremer, der indeholder disse ting, selvom de sælges som værende gode til eksemhud. Og du skal være opmærksom på – hvis rødmen er vedvarende – om det kan dreje sig om kontaktallergi over for indholdsstoffer i den nye creme. En hudlæge kan undersøge for kontaktallergi, så hvis du tænker,

at der kunne være en risiko for dette, bør du tale med egen læge om en henvisning.

Hvis du har slemt udbrud af eksemet lige nu, kan det også være, at der er behov for behandling med medicinsk creme som for eksempel hormoncreme.

Med venlig hilsen Rikke Lystbæk Thygesen

Har du luxet din luft for allergener?

Lux luftrenser fjerner over 99,9% af allergener, støv, skimmel, vira og bakterier.

Tag 30-sekunders testen på www.n2c-privat.dk og find den rigtige løsning til dig.

Kr. 348,- pr. mdr. *) Kr. 12.500,- kontant Kr. 261,- pr. mdr *) Kr. 9.375,- kontant

Lux AeroGuard 4S til større rum med fjernbetjening og 2 lydløsniveauer.

Lux AeroGuard Mini til mindre rum med 3 niveauer - også lydløs.

Priser er inkl. moms, leveret og installeret hjemme hos dig samt årligt servicebesøg i garantiperioden. *) Rente- og gebyrfrit i 36 mdr. forudsat automatisk kortbetaling. 14 dages fortrydelsesret på kreditaftalen. Udbydes i samarbejde med Express Bank.

N2C ApS • Lerbækvej 8 • 2680 Solrød Strand • 4344 4400 • info@nordic2care.dk

Privat:

www.n2c-privat.dk Facebook/n2cprivat

Erhverv:

www.nordic2care.dk Facebook/nordic2care

27

FOTO: COLOURBOX

Spørg Rådgivningen

Høfeber:

Hvordan kommer vi af med katteallergener?

Hejsa, Jeg søger rådgivning vedrørende rengøring af hus. Vi har lige købt et hus, hvor der åbenbart har boet katte. Både min hustru og jeg er allergiske over for katte. Jeg har planer om at smide alle tæpper og gardiner ud, og derudover vil vi støvsuge og vaske alle tilgænge­ lige overflader. Er der ellers noget, man kan gøre?

Mvh Rune

Kære Rune Tak for dit spørgsmål til Astma-Allergi Danmark.

Det er en god idé at kassere gulvtæpper og gardiner. Gardiner kan eventuelt vaskes, men det er ikke sikkert, at en vask er nok. Herefter handler det om grundig rengøring. Katte-allergener i en bolig kan være svære at komme af med,

28

AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2020

og nogle mennesker er så følsomme, at de kan få symptomer i flere år, efter at katten er væk. Én grundig rengøring er desværre sjældent nok til at fjerne de allergener fra katten, som du reagerer på, men for hver gang du gør rent, fjerner du flere og flere allergener. På et tidspunkt nås måske et niveau af allergener, som tåles, men hvor lang tid der går, er meget individuelt. Følsomheden er meget forskellig fra person til person.

Der er ikke et særligt rengøringsmiddel, som kan tilintetgøre katte-allergenerne. Katte-allergener er små partikler, ligesom støv. Når du fjerner støv, så fjerner du også allergener.

Støvsug og afvask boligen med særlig opmærksomhed på alle huller, revner og sprækker, hvor der kan gemme sig støv med allergener. Start oppefra og arbejd dig nedefter. Husk også lofter og vægge.

Især hvis der er strukturtapet. Det er en god idé at foretage rengøringen, inden I flytter ind. Når man gør rent, hvirvler

man støv op, så lad det falde til ro, og foretag endnu en rengøring.

Med hensyn til støvsuger er det vigtigt at anvende en støvsuger med et effektivt sug. Vær opmærksom på, at de fleste støvsugere taber en del af sugeevnen, når støvsugerposen er halvt fyldt.

Gode filtre i støvsugeren kan holde partikler tilbage, så de ikke bliver blæst ud i boligen, når du støvsuger. Et af filtrene hedder et HEPA-filter, men der findes andre filtre på markedet, som er lige så gode. Filtrene udvikles hele tiden, så du skal sørge for at få et moderne filter med samme standard som et HEPA-filter.

Det kan være, at du skal have nogle andre til at forestå rengøringen inden indflytning for ikke at trigge din allergi.

Hvis du og din hustru reagerer på katte-allergenerne i huset, er det vigtigt at I kontakter jeres læge med henblik på behandling af symptomer.

Venlig hilsen Betina Hjorth

Få et sundere liv med et ventilationsanlæg fra Genvex Ren luft er essentielt for vores velvære Ingen af os kan undvære ilt. Det vidste du formentlig godt.

Men vidste du også, at en højere luftmængde: • forbedrer dit koncentrationsniveau • forhindrer udviklingen af hovedpine, astma og allergi • sikrer, at der ikke dannes råd og svamp i din bolig Med et ventilationsanlæg fra Genvex er du altid sikret den korrekte luftmængde i din bolig. For din bolig, dig selv og dine børns skyld!

Læs mere om vores produkter på www.genvex.com

DET ORIGINALE, FRISKE PUST

Vil du have en uforpligtende gennemgang af din bolig i forhold til ventilation, så skriv VENTILATION til marketing@genvex.dk

” Vi ved, at vi har foreningen i ryggen” Følelsen af at have foreningen i ryggen betyder utrolig meget for familien Støy Dreier, som har været medlem af Astma-Allergi Danmark siden 2011.

TEKST: HENRIETTE BAUN GAUTIER • FOTO: PRIVAT

S

elvom pollensæsonen er i gang, så skal det hele nok gå. Det ved familien Støy Dreier. Familien er medlem af Astma-Allergi Danmark, og det giver dem en tryghed i hverdagen.

Faren Mads har haft allergi, astma og atopisk eksem igennem hele livet. Moren Ann Cathrine har husstøvmideallergi og astma. Agnes på otte år og Frederik på fem år døjede begge med mælkeallergi og børneeksem, da de var helt små, hvilket de heldigvis er vokset fra. Men sidste sommer fik Frederik konstateret pollenallergi over for birk og græs.

Kort sagt er astma og allergi en stor del af familien Støy Dreiers hverdag. Vi har taget en snak med Ann Cathrine Støy om, hvad det betyder for hendes familie at være medlem af Astma-Allergi Danmark.

Hvordan har medlemskabet værdi for jer?

– Det betyder utrolig meget at vide, at vi har foreningen i ryggen. At livet nok skal gå, selvom vi er ramt af astma og allergi, fordi vi kan få hjælp, vejledning og input til en god hverdag. Samtidig synes vi, at det er vigtigt at støtte op om foreningens arbejde.

– Vi kan godt lide at læse medlemsbladet og bruger også foreningens hjemmeside. Nu hvor vores søn har fået konstateret pollenallergi, så bruger vi også appen Dagens Pollental. Det har været virkelig godt at opdage den app.

I har været med på foreningens familiekursus. Hvordan var det?

– Det var rigtig godt. Det var første gang, vi deltog, og vi fik snakket med andre familier og dannet relationer på tværs. På familiekurset kan man virkelig mærke, hvor mange familier der er ramt i hverdagen.

– Der var virkelig gode oplæg, og vores

30

AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2020

datter fik også leget med en anden pige.

For de større børn betyder det helt sikkert noget at deltage og vide, at der er nogen som en selv.

Hvordan bruger I ellers foreningen i hverdagen?

– Det er på en eller anden måde blevet en naturlig del af vores hverdag. Det ligger os jo nært, og det betyder meget for os, at Astma-Allergi Danmark er et sted, hvor vi kan finde information, så vi kan snakke med andre ud fra et dokumenteret grundlag.

– Da børnene var små, ringede jeg for eksempel også til Rådgivningen og fik vej-

ledning i forhold til ansigtsmaling og parfume. Her kan man måske godt virke som en lidt hys forælder, hvis man eksempelvis ikke vil have, at ens barn bruger læbepomade med smag. Men så er det virkelig godt, at man kan få viden og hjælp fra Astma-Allergi Danmark til at håndtere situationen.

– Et aktuelt dilemma, som vi står i, er, at børnene gerne vil have kæledyr, selvom min mand er allergisk over for rigtig mange dyr. Tør vi anskaffe os et kæledyr? Det er et problem, som vi skal forholde os til, hvor vi også kan trække på Astma-Allergi Danmarks råd og vejledning.

Kom med til

Astma-Allergi Danmarks landsmøde 2020 Astma-Allergi Danmark inviterer til landsmøde

lørdag den 16. maj 2020 Alle medlemmer kan deltage på landsmødet, som starter med generalforsamling. Herefter kommer sygeplejerske og coach Hanne Faarup og holder et spændende foredrag om livskvalitet med overfølsomhedssygdomme.

Kom for at blive inspireret og dele dine erfaringer med andre over en frokost, hvor du også kan møde foreningens bestyrelse.

Tilmelding kan ske, så længe der er pladser.

Hvor og hvornår Landsmødet finder sted den 16. maj 2020 på Comwell Korsør, Ørnumvej 6, 4220 Korsør fra kl. 11.00 til cirka 15:30.

PROGRAM 2020 11:00 - 13.00 Generalforsamling 13.00 - 14.00 Frokost 14.00 - 14.15 Opstart af eftermiddagens program 14.15 - 14.45 Sygeplejerske og coach Hanne Faarup om livskvalitet og overfølsomhedssygdomme 15.30

Afslutning

Tilmeld dig på info@astma-allergi.dk eller på tlf. 43 43 59 11

Opskrifter fra Karina Villumsen Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden hvede, mælk og æg. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk.

Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk.

Karina Villumsen

Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom www.madgudinden.dk

Smagfuldt ristaffel til forårets fester

Ristaffel er et hit for både store og små, og så er det nemt at lave til mange personer.

Her kan du selv vælge, hvilke toppings der skal på karryretten. Er du til det søde køkken med mangochutney, æblemos, ananas og rosiner, eller er du mere til det stærke køkken med chili, forårsløg, ærter og koriander? Du vælger helt selv!

32

AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2020

RISTAFFEL Hvis der ikke er tid til at lave hele ristaffelsortimentet, kan du bruge karryretten sammen med ris og chutney.

Tip! Karryretten kan gøres mere fyldig med 2 bladselleri, skåret i tern, 2-3 spsk. rosiner, 3 spsk. cashewnødder og hele dåsen med ananas.

I stedet for kyllingekød kan 2½ dl kogte butterbeans eller kidneybønner bruges.

UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

Til 4 personer Ingredienser Ris til 4 personer – Ca. 1 dl ukogte ris pr person Kog risene efter instruktionerne på pakken. Jasminris klistrer godt og har en god smag.

er et blandingskrydderi og kan være forskelligt sammensat.

Tjek indholdet for, om der er noget, du ikke tåler – fx hvede.

> Sådan gør du: Varm en gryde op på mellem-varme, og hæld ananassaften i gryden. Hæld karry, gurkemeje, spidskommen, peber og salt ved, og rør det sammen. Hæld kyllingestykkerne i, og sautér, til kyllingen er gennemstegt. Skru ned for varmen.

Hæld halvdelen af ananasstykkerne i gryden sammen med bambusskud og vandkastanjer. Åbn kokosmælken, og rør arrowroot eller majsstivelse i. Der må ikke være klumper i. Hæld kokosmælken i gryden med kyllingestykkerne, og rør rundt, til saucen tykner. Smag til.

Lad karryretten stå på svag varme, til den skal serveres.

Vil du have flere mælkefri opskrifter?

Bogen Det Mælkefri Køkken findes som e-bog på Karinas hjemmeside Madgudinden.dk og kan bestilles hjem hos boghandlere landet over.

FYLD • Frosne ærter overhældes med kogende vand. Lad dem stå i vandet, til de skal bruges. Si vandet fra, og hæld dem i en skål.

• Hæld resten af ananasstykkerne i en skål.

• Rosiner • Skær 2 bananer i skiver, og hæld lidt citronsaft over, så de ikke bliver brune.

• Rist 1 dl cashewnødder og 1 dl pinje­ kerner kortvarigt på en pande med 1 tsk. kokosolie. Hold øje, så nødderne ikke bliver for brune. Hæld dem i en skål. Ved allergi over for pinjekerner og cashew kan solsikke- og græskarkerner ristes i stedet.

• Mangochutney (obs på hvede) • Evt. hakket forårsløg, minimajs i skiver, majs, æbler i tern, hakket chili, hakket koriander eller persille og andre lækre toppings.

Stil de små skåle på spisebordet sammen med karryretten og risene. Brug eventuelt små skåle som tallerkener og pinde til at spise med.

FOTO: KARINA WILLUMSEN

Karry

2 stk. kyllingebryst, skåret i små tern 1 dåse ananas i egen saft 1-1½ spsk. karry, mild eller stærk 1 spsk. gurkemeje ½-1 tsk. salt ½-1 tsk. stødt spidskommen ¼-½ tsk. stødt peber 1 dåse bambusskud, drænet 1 dåse vandkastanjer, drænet og skåret i skiver 1 dåse kokosmælk 1 spsk. arrowroot/pilerodsstivelse eller majsstivelse

33

Lokalnyt / fra medlem til medlem Lokalnyt

Fra medlem til medlem

Nyt fra Astma-Allergi Nordsjælland Halsnæs Lungecafé Skjoldborg Valseværksstræde 5 3300 Frederiksværk Syng dig glad Tid: torsdag den 23. april kl. 14.30-16.30 Sted: Skjoldborg Vi har tidligere haft skønne sangeftermiddage, og nu kommer medlemmer fra koret Verdens Sirener igen.

Vi finder højskolesangbogen frem, fylder lungerne med luft og synger dejlige sange. Alle er meget velkomne.

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Skovtur Tid: torsdag den 28. maj kl. 14.00-16.30 Mødested: Skjoldborg Vi pakker en madkurv, og sammen kører vi ud i det grønne. Her skal vi spise og nyde naturen. Ornitologerne Helmer Seiling og Edit Haaning vil fortælle om de fugle, vi møder.

Her er tilmelding ønskelig, men det er gratis at deltage.

For mere information: Ingelise Biering Tlf. 21680741 eller 2biering@mail.dk

Husstøvmideallergi eller Eksem?

ALLERGY CONTROL Husstøvmidetæt sengetøj og betræk til sengen i lækker komfortabel bomuld.

DERMASILK Textilserie der lindrer kløe og irritation samt reducerer symptomer ved atopisk eksem og børneeksem.

Ring tlf. 4499 1432 eller gå ind på webshoppen

www.jepsenhealthcare.dk

34

AstmaAllergi · APRIL/MAJ 2020

Ferielejlighed Frederikshavn

Lej ”Badehuset” i Nordjylland

Lejligheden indeholder stue med sovesofa, soveværelse med dobbeltseng

Sommerhus på 77 m2 med tre soverum og seks sengepladser til leje. 30 km syd for Skagen ved Bratten Strand og 10 km nord for Frederikshavn. 4600 m2 delvis naturgrund med bålplads m/ gratis brænde. Mange muligheder for oplevelser og dagsture i området. Kun tre minutters gang til strand med blåt flag. Dejlig stor terrasse både for og bag på huset. Huset har alle moderne bekvemmeligheder, er røg og husdyrfrit og har trægulv/flisegulv overalt.

Pris pr. uge/5500,- kr. + alm. forbrug.

Desuden er der ved stranden i Bratten både lavet en handicapvenlig adgangssti og bro, der er 80 meter lang, og den fælles legeplads er udvidet med mange nye aktiviteter.

For yderligere oplysninger se astmaallergiferie.dk, eller kontakt Jesper på tlf: 28861075.

(kan deles), fuldt udstyret køkkenalrum og badeværelse. Lejligheden er røg- og dyrefri, og der er adgang til vaskerum og have.

Lejen er inkl. sengelinned og hånd­ klæder, og der er ”startpakke” med kaffe og the. Flere muligheder for indkøb inden for 200-400 m. Afstand til Arena Nord 800 m og til gågaden 250 m. Pris fra 450 kr./døgn.

Kontakt Hanne og Poul, telefon 21498120/22988156 eller e-mail hplfrh@post.tele.dk.

Stress af på Ærø Nyistandsat og røgfri lejlighed til leje i Søby Ærø. 200 m fra færgen, tæt på strand, indkøb og gratis busser til hele øen. Færgen sejler både fra Faaborg på Sydfyn og Fynshav på Als, begge direkte til Søby.

Til 2 voksne + 2 mindre børn eller 3 voksne. Adgang til skøn have.

Fra 1.700/uge plus forbrug og slut­ rengøring. Ring på tlf: 60608011.

Sommerhus på Langeland Murstenshus på ca. 100 m2 i Hen­ netved udlejes. Der er 4 sovepladser, hvoraf de 2 er i en del af vinkelstuen.

Stuen har 2 franske glasdøre ud til stor terrasse mod syd. Huset er helt nyrenoveret med bl.a. klinkegulv m. varme over det hele. Nyt køkken og bad etc.

Varme: Luft til vand. Ingen brændeovn, rygning eller husdyr. Tilstræber duftneutral, har selv duft- og kemikalieoverfølsomhed ud over multiallergi.

Ca. 3 km fra Langelandsbæltet og 15 min. kørsel fra kysten mod vest (Hesselbjerg og Ristinge Strande). Billeder sendes på forespørgsel. Ring gerne, og hør nærmere. Tlf.: 66105891/ 23232591. Pris i højsæson 3250,- pr. uge plus forbrug. Uden for sæson billigere. Bedste hilsner Inger.

Nyt allergivenligt sommerhus med fjordudsigt Prøv et sommerhus i første række direkte ved Limfjorden. Panoramaudsigt over mod Nykøbing Mors. Huset er opført i 2017, og der er brugt allergivenlige materialer. Trægulve og rene flader.

Ingen husdyr. Der er tre værelser: Et med dobbeltseng, et med to senge og et med to køjer. Desuden er der barneseng og barnestol til rådighed. Stort kombineret køkken/spise- og opholdsstue, hvor man kan nyde udsigten. Der er stor træterrasse rundt om huset og udendørs bruser. Huset ligger fredeligt, og Mors og Salling byder på mange oplevelser. Jesperhus Feriepark ligger 10 minutter væk og er perfekt til børn.

Huset bookes via Morsø Turistbureau eller direkte på www.visitmorsbooking.dk, hvor der er flere billeder.

Søg på feriehus nr. 056.

OBS: NYE DATOER! Kolding flyttes til 27. maj Roskilde flyttes til 3. juni

Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

EN NORMAL HVERDAG – TRODS ALLERGI

FLIXONASE TIL BÅDE Virker direkte i næsen – hvor høfeber starter Ikke sløvende

HØFEBER OG HELÅRSSNUE

Kun 1 daglig dosis* Virker lokalt og ikke på hele kroppen

Få mere at vide på www.flixonase.dk * I visse tilfælde kan to daglige doseringer være nødvendig.

Flixonase (fluticasonpropionat). Anvendelse: Forebyggende lokal steroidbehandling af høfeber og helårssnue. Dosering: Voksne over 18 år: 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang daglig. Dosis kan reduceres til 1 pust i hvert næsebor 1 gang daglig. I visse tilfælde kan 2 pust 2 gange daglig være nødvendigt i en kortere periode. Den daglige dosis må ikke overstige 4 pust i hvert næsebor. Børn og unge under 18 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Omrystes før brug. Næsesprayen skal tages regelmæssigt for at opnå fuld effekt. Virkningen indtræder ikke straks – sædvanligvis opnås først maksimal virkning efter 3-4 dages behandling. Øjenkontakt skal undgås. Forsigtighedsregler: Hvis der efter 7 dages behandling ikke ses en forbedring eller symptomerne ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, bør læge kontaktes. Læge bør konsulteres inden anvendelse ved samtidig brug af andre kortikosteroider, ved feber eller infektion i næsen eller bihulerne samt nylig skade eller kirurgi i næsen eller problemer med sår i næsen. Må ikke anvendes i mere end 6 måneder uden at lægen kontaktes. Forsigtighed ved ændring fra systemisk steroidbehandling – især ved mistanke om nedsat binyrebarkfunktion. Risiko for synsforstyrrelser. Bivirkninger: Meget almindelige: Næseblod. Almindelige: Tørhed og irritation i næse og svælg, hovedpine, ubehagelig smag og lugt. Øvrige bivirkninger: Se indlægssedlen. Graviditet og amning: Lægen skal konsulteres før anvendelse. Pakninger: 60 doser. Se dagsaktuelpris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på emballagen. Trademarks owned or licensed by GSK. ©2020 GSK or licensor.

CHDK/CHFLX/0001/18b 20/01/2020