AstmaAllergi NR. 3 – MAJ/JUNI 2017
www.astma-allergi.dk
Nå nye højder
TEMA
Allergiområdet skal løftes
– også med astma Interview med bjergbestiger og astmatiker Mogens Kjæmpe Jensen
8
Stort tema:
Hvem løfter allergien?
20
Snot or not 2017:
Høfeber og astma hænger sammen
26
Gå på opdagelse:
Prøv de nye pollengrafer
Midt i en pollentid I Astma-Allergi Danmark har vi fokus på en oprustning af astma-allergiområdet i sundhedsvæsenet – på hospitaler, hos speciallæger og i almen praksis. I mange år har vi argumenteret for, at astma og allergi skal op på niveau med andre sygdomsområder. Sundhedsstyrelsen har nu medgivet, at prioriteringerne hidtil har været utilstrækkelige, og har derfor udarbejdet fem anbefalinger, som vi anser som fornuftige og afgørende at få indført.
Det er vores forventning, at en realisering af disse anbefalinger vil give overskud for det danske samfund inden for bare få år. Tænk blot på, hvor mange sygedage, der kan være forbundet med en mangelfuld indsats over for de 1,5 millioner danskere, der har astma, høfeber, eksem og allergi! Desværre er vi i et område, som stadig er præget af offentlig kassetænkning. En kassetænkning, som kunne tænkes at være årsag til, at det kan være svært at mobilisere
den rette vilje til at følge anbefalingerne. Men som borger og bruger af sundhedssystemet kan du hjælpe med at komme kassetænkningen til livs! Eksempelvis ved at stille spørgsmål til vores politikere i forbindelse med regionsvalget og kommunalvalget til efteråret, og du kan blive inspireret til mange spørgsmål ved at læse dette blad. God fornøjelse. Jesper Mortensen
ARTIKLER
indhold
TEMA 1,5 millioner danskere har astma og 8 allergi – og antallet stiger 11 Reportage fra eksperthøring: En sag – to sider 13 Sundhedsvæsenet og allergi – hvad er din oplevelse?
AstmaAllergi • NR. 3 • MAJ/JUNI 2017
14 Læger, du kan møde på din vej 16 ”Det er vigtigt at lave en symptomdagbog”
Allergi er en folkesygdom, der vokser sig større og større. Sundhedsstyrelsen slår fast, at området skal løftes – men hvem tager egentlig fat?
18 Bestig dit eget Mount Everest 20 Snot or not 2017: Pollenallergi kan give astma 26 Gå på opdagelse i pollengraferne
Side 8
31 Vi priktester Folkemødet 2017
Patienter og pårørende fortæller om deres oplevelser med og ønsker for sundhedsvæsenet, når det gælder allergiområdet.
TEMA
Allergiområdet skal løftes
Side 13
32 Morgenmadsopskrifter fra Karina Villumsen FASTE SIDER
4 Kort og godt 6 Siden sidst 22 Nyt fra forskningen
Hvad kan man forvente af sin egen læge? Og hvad skal man selv gøre? Interview med praktiserende læge Bolette Friderichsen.
28 Spørg Rådgivningen 34 Lokalnyt og fra medlem til medlem
Side 16 På ForsideN: Bjergbestiger og astmatiker Mogens Kjæmpe Jensen. Læs interviewet på side 18-19. Foto: Stine Mjaaland AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk
Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Henriette Baun Gautier blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Grafisk Hus Design Datagraf Communications
Annonceekspedition Loubna Haddad Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 89 48 50 53/ lh@dmfnet.dk AstmaAllergi nr.3 – MAJ/JUNI 2017. Oplag: 15.500. AstmaAllergibladet udkommer seks gange årligt.
Næste blad 4/2017 udkommer 5. juli. Deadline er 7. juni. Løssalgspris er 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klima-
projekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet ultimo marts 2017. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og
med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.
No. 001
KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG
3
1,5 millioner danskere har astma og allergi – og antallet stiger
Astma-Allergi Danmark deltog i eksperthøringen om allergiområdets udfordringer på Christiansborg den 1. februar 2017. Læs reportagen i temaet. FOTO: JESPER STEGMANN MORTENSEN
Allergi er en folkesygdom, der vokser sig større og større. Temaet zoomer ind på forskellige niveauer, hvor allergiområdets fremtid diskuteres. Fra eksperter og politikere på Christiansborg til patienter og pårørendes oplevelser på vejen til den rette udredning og behandling.
8
AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2017
TEMA
Allergiområdet skal løftes
Antallet af henvendelser på allergiområdet er steget markant på landets hospitaler i de seneste 10 år. Sundhedsstyrelsen slår fast, at området skal løftes, og har fremlagt fem anbefalinger – men er det tilstrækkeligt? T E KST: HEN RIET T E BAUN GAUT IER
E
r du ramt af astma og allergi, er du ikke alene. Du er heller ikke alene, hvis du oplever, at der ikke har været tilstrækkeligt fokus på allergi i sundhedsvæsenet. I Sundhedsstyrelsens statusrapport på allergiområdet fra februar 2017 slås det nemlig fast, at der har været et manglende fokus på allergi i sundhedsvæsenet. Sundhedstyrelsen konkluderer blandt andet, at der i de seneste år er sket en markant stigning i antallet af henvendelser inden for allergiområdet på landets sygehuse og dertil knyttede allergicentre. Derfor har Sundhedsstyrelsen fremlagt en række anbefalinger. Men hvad går anbefalingerne overhovedet ud på?
Allergiområdet skal løftes
Sundhedsstyrelsen anbefaler overordnet set, at regionerne og andre relevante aktører i fremtiden løfter allergiområdet. Det skal blandt andet ske ved at sikre mere tværfagligt samarbejde og ved at prioritere efteruddannelse af læger på allergiområdet. En af anbefalingerne går helt konkret på etablering af flere allergicentre i sygehusvæsenet, så patienter med komplicerede problemstillinger kan
Reportage Fra Eksperthøring – En Sag - To sider
Side 11
Sundhedsvæsenet og allergi – Hvad er din oplevelse?
Side 13
Læger, Du kan møde på din vej – TJek oversigten
Side 14
>
9
TEMA
Allergiområdet skal løftes
Stigning i henvendelser
Tal fra Sundhedsstyrelsens statusrapport viser samtidig, at henvendelser inden for allergiområdet er steget på landets hospitaler. Ser man eksempelvis på antallet af henvendelser på allergiområdet fra de seneste 10 år, er der sket en stigning på 214 procent. Denne stigning drejer sig om det samlede antal kontakter registreret hos sygehuse og dertil knyttede allergicentre- og klinikker. Allergi er med andre ord en folkesygdom, som vokser sig større år efter år. For mange danskere betyder det øget sygelighed, nedsat arbejdsevne og nedsat livskvalitet, og det skal der rettes op på, mener Astma-Allergi Danmark. Foreningen er glad for Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Men de skal selvfølgelig føres ud i livet.
Behov for national handlingsplan
– Anbefalingerne rammer præcist det store behov for oprustning på allergiområdet – en oprustning, der gerne skulle stille mennesker med allergi lige med andre patientgrupper i forhold til udredning, behandling og rådgivning, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark. Ifølge Astma-Allergi Danmark skal Sundhedsstyrelsens anbefalinger derfor følges op af handling. – Sundhedsstyrelsen, regionerne og lægerne bør sætte sig sammen og fordele ansvaret og lave en national handlingsplan for, hvor og hvordan patienter med allergi kan få den optimale udredning og behandling. Det bør simpelthen være muligt. Den bekymrende udvikling på allergiområdet kræver handling, siger hun.
10
AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2017
Stigning i henvendelser Der er sket en stigning på 214 procent i antallet af henvendelser på allergiområdet fra 2006 til 2015. 300.000 280.000 260.000
Antal henvendelser
få hjælp her. På nuværende tidspunkt er der tre allergicentre i Danmark på henholdsvis Gentofte Hospital, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital, og fagområdeuddannelsen gennemføres to steder i landet. Også danskernes henvendelse til egen læge bliver fremhævet i en af anbefalingerne, som lyder, at der skal ske en ”styrkelse af almen praksis”. Blandt andet gennem et større fokus på kompetencer relateret til allergiområdet. Det er nemlig de praktiserende læger, som varetager hovedparten af allergi og overfølsomhedssygdomme. Anbefalingerne er tilmed blevet bakket op af sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), som tidligere har udtalt til Astma-Allergi Danmark: – Allergipatienter skal selvfølgelig have den hjælp i sundhedsvæsenet, som de har brug for. Hvad enten det er hos egen læge, hvor langt hovedparten af patienterne bliver udredt og behandlet, eller i specialiserede tilbud på sygehuse.
240.000
277.423
220.000 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000
88.429
100.000 80.000
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
2015
År Kilde: Sundhedsstyrrelsen, Status på allergiområdet, 2017 (Figur 5.4.1 Udvikling i antal behandlinger, procedurer og instrukser på allergiområdet)
Grafen viser udviklingen af antal henvendelser på allergiområdet fra 2006 til 2015 på landets sygehuse og dertil knyttede allergicentre og -klinikker.
DE FEM ANBEFALINGER Allergiområdet skal styrkes i sundhedsvæsnet gennem: 1. Øget fokus på allergi i lægeuddannelsen 2. Styrkelse af allergiområdet hos de praktiserende læger 3. Øget fokus på fagområdeuddannelsen i allergologi 4. Etablering af flere allergicentre 5. Styrkelse af speciallægepraksis på allergiområdet Kilde: Sundhedsstyrelsen, Status på allergiområdet, 2017.
GRAFIK: CHARLOTTE ANTSCHUKOV KJÆR
>
Foto: COLOURBOX
Eksperthøringen om allergiområdets udfordringer foregik på Christiansborg.
Reportage fra eksperthøring:
En sag – to sider Allergisagen er en varm politisk kartoffel, som mange ønsker det bedste for. Men hvem har ansvaret, når alle er enige, og ingen gør noget ved det? Astma-Allergi Danmark undersøger. TE KST: J ES P E R ST EG M A N N M ORT E N SEN
E
ksperthøring onsdag den 1. februar 2017. Det lyder fornemt. Og det var det også. Kulissen var Christiansborg, og omgivet af metertykke hvide murstensvægge sad man der så. Ventende på hvad-skal-der-ske-nu? Spændte. Siden maj 2016 havde embedsapparatet været i tænkeboks, og dagen var kommet, hvor Sundhedsstyrelsen lancerede deres forslag, som bestod af fem anbefalinger. Nu var det så alle andres tur til at gribe bolden og tænke højt. Der blev hilst og nikket rundt i lokalet. Eksperterne var der. Selvfølgelig. Uden dem ingen faglig ekspertise. Politikere og interesseorganisationer var der også. Naturligvis. En sag har altid to sider, og allergiens udfordringer er ingen undtagelse. Fra programoversigten fremgik det, at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, også ville være til stede. I en artikel om det manglende fokus på allergiområdet fra dagens Politiken havde han kastet bolden videre til regionerne og sagt, at de kan ’gøre det bedre’. Men Danske Regioner var der ikke. Ikke på programmet i hvert fald. Så der kom ingen svar på tiltale fra den kant. Den dag.
Hvem gør noget?
Stilheden sænkede sig, og ordstyrer Lars Igum Rasmussen fra Politiken, manden bag artiklen, bød velkommen.
– Nu er Sundhedsstyrelsen jo kommet med fem anbefalinger til forbedring af allergiområdet. Men så spørger jeg: Hvem gør noget? Hvad koster det? Og hvad skal politikerne vide for at kunne handle? Og hvem handler på det? Tre timer senere var alle enige om, at der skal gøres noget for de 1,5 millioner danskere med astma og allergi, og at Sundhedsstyrelsens anbefalinger på allergiområdet er et godt skridt på vejen. Men da ekperthøringen var ved at slutte, hang ansvaret for, hvem der nu gør hvad, stadig tilbage i rummet. Måske en af deltagerne ramte plet med sit retoriske spørgsmål til forsamlingen: Handler det i virkeligheden om ære – at fordi ingen kan tage æren for det alene, sker der ingenting? Måske – måske ikke.
Ugen derpå
Nogle dage efter eksperthøringen. Der har været tid til at sunde sig lidt. Men på trods af, at allergi er et område, der berører hver femte dansker, virker det, som om der ikke sker så meget videre. Bor du på Lolland, skal du stadig køre tre timer tur/retur til Klinik for allergi i Gentofte, mens du i både Aarhus og Odense kan svinge dig op på cyklen og trille rundt om hjørnet. Næsten da. Men okay, ting tager tid, og ingen er jo som sagt i tvivl om, at der må handling bag de mange gode intentioner. Og som det blev
> 11
Foto: JESPER STEGMANN MORTENSEN
TEMA
Allergiområdet skal løftes
Hvem gør noget? Og hvad skal politikerne vide for at kunne handle? Det var nogle af spørgsmålene, som blev diskuteret til eksperthøringen.
>
12
slået fast af Søren Brostrøm, ligger en stor del af ansvaret for forSundhedsstyrelsen: Vi vil følge op bedringer på allergiområdet hos regionerne. – Jeg kan godt sætte mig i regionernes sted og ved godt, at det Men er Danske Regioner enige i det? Det må formand Bent er vanskeligt at drive et stort specialiseret sygehusvæsen og prioHansen (S) vide. Det lykkedes at fange ham over telefonen: ritere ressourcerne. Men det er deres opgave. Nogle af regionerne Hej Bent, det er fra Astma-Allergi Danmark. Vil bare lige høre, har jo vist vejen indenfor allergiområdet med allergicentre, så hvordan I vil skabe bedre forhold for danske allergipatienter, såjeg er optimist og tænker, at det kan gøres bedre indenfor de dan som Sundhedsstyrelsen anbefaler? rammer, der er lagt. – Jamen vi ser da altid med stor interesse på, hvad Sundheds- Søren Brostrøm går hurtigt videre: styrelsen kommer med. Men her forstår jeg ikke helt, hvad man – Regionerne har en vis metodefrihed, og det skal vi ikke blande mener med, at regionerne kan gøre det bedre. Det kan Sundos i. Men med vores anbefalinger har vi i hvert fald givet nogle hedsstyrelsen også. Jeg går ud fra, at de henviser til det faglige relativt klare retninger for, hvad man ved virker, og hvad man niveau hos lægerne Og der må Sundhedskan gøre. styrelsen altså være meget mere præcise. Og hvad er jeres ansvar så? "Vi holder fast i at følge Hvordan præcise? – Vi holder fast i at følge op på anbefalingerop på anbefalingerne – Altså, vi skal have en kvalificeret og konne og følge allergiområdet tæt for at se, om struktiv dialog i fællesskab. Det nytter ikke det rykker den rigtige vej. Desuden vil vi ekog følge allergiområdet noget at skyde med spredehagl. Vil vi eksempelvis holde øje med, at allergi kommer tæt for at se, om det sempelvis se på, hvordan allergiske reaktiomere i fokus de forskellige steder – blandt rykker den rigtige vej." ner hænger sammen med luftvejslidelser, andet i målbeskrivelserne for de forskellige Søren Brostrøm, direktør i bør vi spørge: Skal vores lungemedicinere lægespecialer, som vi jo godkender. Og så taklædes bedre på, og hvordan gør vi det så ger vi selvfølgelig også allergiområdet op i Sundhedsstyrelsen mest hensigtsmæssigt? På sådanne spørgsden snak, vi løbende har med regionerne om mål må Sundhedsstyrelsen være meget mere det specialiserede sygehusvæsen. præcise, så vi kan få en kvalificeret dialog. Vi lægger på. Og så står vi her. Alle er altså enige om, at der Og hvor ligger ansvaret så, hvis det ikke ligger hos jer? skal gøres noget på allergiområdet. Sundhedsstyrelsen mener, at – Sundhedsstyrelsen er de faglige førerhunde. Vi er der for at bolden ligger hos regionerne, som mener, at Sundhedsstyrelsen servicere borgerne efterfølgende. Vi skal klæde borgerne på, så er for uklare i punkterne på ønskesedlen. godt vi overhovedet kan. I fællesskab. Ansvaret ligger hos os Tilbage står patienterne. De ønsker sig en bedre hverdag med begge, så jeg beder om, at vi løfter området sammen. mindre ventetid til undersøgelser og bedre behandling. Sammen Vi siger farvel. Et fælles ansvar blev placeret. Men er Sundhedskrydser vi fingre og håber, at nogen tager ansvar for, at det sker. styrelsen enige i det? Direktør Søren Brostrøm får også lige et opkald. Og Astma-Allergi Danmark prikker fortsat til politikerne. AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2017
Sundhedsvæsenet og allergi – hvad er din oplevelse? Patienter og pårørende fortæller om deres oplevelser med og ønsker for fremtidens sundhedsvæsen, når det gælder allergiområdet. T EKST: HENR I ETTE BAU N GAU TI ER
”Det har været frustrerende ikke at få svar”
”Jeg troede, at det var lungebetændelse”
Nina Blom Hansen, mor til Anna på 12 år, Kirke Såby
Kristoffer Nielsen, 35 år, Dyssegård
”Et anafylaktisk shock sendte os videre” Kim W. Marquardt, far til Oliver på 7 år, Ølstykke
Anna har symptomer på øjenallergi, men er endnu ikke blevet udredt.
Kristoffer har allergi over for hund, kat, birk og husstøvmider og krydsreagerer med birk.
Oliver har omfattende fødevare allergi, herunder særligt nødder.
Hvad er jeres oplevelse af det forløb, Anna har gennemgået? – Vi er gennem tre år kommet på Holbæk Børneambulatorium. Anna har fået taget blodprøver og priktest. Resultatet var negativt, og meldingen var, at vi selv måtte henvende os igen, hvis vi fik mistanke om årsag til udslag af allergi. Jeg synes, det har været frustrerende ikke at få svar og føler, at vi er overladt i et ingenmandsland. Men måske er det bare ikke muligt at finde en årsag. Jeg har hele vejen måttet skubbe på for at blive og komme videre i systemet.
Hvordan fandt du ud af, at du havde astma og allergi? – Jeg var 20 år og hjemme hos min mor i julen, hvor der også var en hund og nogle katte. Jeg fik problemer med at trække vejret og troede, at det var lungebetændelse. Jeg tog afsted til vagtlægen, som konstaterede, at det var astma. Jeg fik derfor en astmaspray og skulle en tur til egen læge. Min egen læge sendte mig videre til en priktest, der med det samme kunne fortælle, at jeg havde allergi over for de fleste ting. Jeg har efterfølgende fået vaccinationer mod hund, kat og birk. Det betyder, at jeg nu ikke slår ud over for så meget.
Hvad er din oplevelsen af den udredning og behandling, Oliver har gennemgået? – Oliver oplevede allergiske symptomer fra treårsalderen. Den første del af udredningen var meget langstrakt. Et anafylaktisk shock med akut indlæggelse sendte os i retning af en børneafdeling, hvor den personlige læge blev tilknyttet. Men var det ikke for den allergiske reaktion, kunne jeg godt frygte, hvor lang tid der var gået, før vi var kommet i en systematiseret udredning. Inden vi kom til børneafdelingen, endte Oliver med at få problemer med spiserøret på grund af opkast. Det kunne måske være undgået. Vi kunne måske have været bedre forberedt på den anafylaktiske reaktion, som kan være livsfarlig. Siden 2012 har Oliver været tilknyttet Herlevs børneafdeling. Her har vi oplevet en fabelagtig indsats, som har været guld værd for os!
Hvad er jeres ønske for fremtidens sundhedsvæsen? – I vores tilfælde kunne det være dejligt at blive koblet på en med speciale i øjenallergi. Så vi på den måde bliver fulgt af den samme hele vejen igennem med gode råd til, hvordan vi skal forholde os. Er der for eksempel noget, Anna skal undgå, eller noget, vi bevidst skal provokere? Har I fundet ud af, hvad jeres datter fejler? – Nej.
Hvad er dit ønske for fremtidens sundhedsvæsen? – Først og fremmest må der gerne være lidt flere kampagner om, hvilke symptomer man får ved allergi, så man kan forebygge astma. Der er heldigvis kommet mere om det, men der kunne godt være mere. Jeg håber også, at man kan forske mere inden for allergi og finde ud af, hvordan det kan forebygges. Der er flere og flere der får allergi, så vi gør et eller andet forkert lige nu. Jeg håber også, at man kan lave bedre medicin, så man kan slippe af med sin allergi og astma igen uden at skulle vaccineres løbende over 3 år.
Hvad er dit ønske for fremtidens sundhedsvæsen? – Uden tvivl, at man ved første mistanke om allergi bliver tilknyttet en person, som har det fulde ansvar. Måneder – måske halve eller hele år – er alt for lang tid at opleve problemer uden, at nogen tager ansvar. 13
Læger, du kan møde på din vej Du kan møde flere forskellige læger på din vej til den rette udredning og behandling, hvis du har allergi, høfeber, astma og eksem. Oversigten er eksempler på læger, som kan hjælpe dig. Din praktiserende læge
TEKST: ASTMA-ALLERGI DANMARKS RÅDGIVNING ILLUSTRATION: LOUISE SYLVESTER
SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN Tag altid kontakt til din egen læge, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har allergi, høfeber, astma og eksem. Også, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er velbehandlet. Din egen læge kan som oftest lave en lungefunktionsmåling for astma og foretage en allergitest, hvis du har høfebersymptomer.
Hvis din praktiserende læge vurderer, at du skal videre til en speciallæge, så får du en henvisning.
14
AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2017
Børnelæge
Allergilæge
SPECIALLÆGE I PÆDIATRI
SPECIALLÆGE I ALLERGOLOGI
En børnelæge beskæftiger sig med alle sygdomme hos børn fra fødsel til overstået pubertet i 15-årsalderen. Børnelægen kan undersøge for og behandle både allergi, høfeber, astma og eksem.
Allergilægen udreder og behandler patienter med komplicerede allergiske sygdomme og patienter med svære symptomer, som ikke kan udredes og behandles hos egen læge.
TEMA
Allergiområdet skal løftes
Øre-næse-hals-læge
Øjenlæge
Hudlæge
SPECIALLÆGE I OTO-RHINO-LARYNGOLOGI
SPECIALLÆGE I DERMATOLOGI
Øre-næse-hals-lægen beskæftiger sig med symptomer og sygdomme i ører, næse og hals, fx høfeber. Her kan du få foretaget en allergitest. Du behøver ikke en henvisning for at komme til en øre-næse-hals-læge.
En hudlæge beskæftiger sig med sygdomme i huden. Det er her, du skal til, hvis du har eksem eller nældefeber. Her kan du blive testet for fx allergisk kontakteksem med en lappetest på ryggen.
Lungemediciner
Arbejdsmediciner
SPECIALLÆGE I OFTALMOLOGI
SPECIALLÆGE I LUNGEMEDICIN
SPECIALLÆGE I ARBEJDS- OG MILJØMEDICIN
En øjenlæge er specialiseret i øjensygdomme og behandling af øjet og kan fx hjælpe, hvis du har mange øjensymptomer pga. allergi, eller hvis du har eksem omkring øjnene.
En lungemedicinsk læge har specialiseret sig i lungelidelser som fx astma og KOL. Lungemedicineren kan gennemføre andre undersøgelser af dine lunger end din egen læge, har specialiseret udstyr og kan også lave allergiudredning.
En arbejdsmediciner kan undersøge en eventuel sammenhæng mellem helbredsproblemer og arbejdet. Din egen læge kan henvise dig til en arbejdsmedicinsk klinik på hospitalet.
15
”Det er vigtigt at lave en symptomdagbog”
TEMA
Allergiområdet skal løftes
Hvad kan man forvente af sin egen læge? Og hvad skal man selv gøre? Vi har stillet praktiserende læge Bolette Friderichsen en række spørgsmål om allergihenvendelser i almen praksis. TE KST: H E N R I ET T E BAU N GAUT IER
Henvender flere sig med symptomer på allergi?
– Ja. Folk er nok blevet mere bevidste om allergi og om, at man kan få hjælp. Samtidig har jeg fra min stol som praktiserende læge en fornemmelse af, at der simpelthen er flere, der har allergiske sygdomme og symptomer. Det er ikke kun, fordi vi bliver bedre til at diagnosticere og behandle. Det er også, fordi allergi er en folkesygdom i fremmarch.
– Der er mange former for henvendelser. Der er dem, hvor patienten eksempelvis har et enkeltstående tilfælde af nældefeber. Her behøver personen mest at få at vide, at det kan ske for enhver. Så kan der være dem, hvor det er langstrakt nældefeber over nogle uger, hvor patienten ikke tidligere har haft det. Her kan det være en god idé at symptombehandle og se, om det går væk igen. Til sidst kan der være patienter, som henvender sig, hvor problemerne er tilbagevendende.
Og hvis problemerne er tilbagevendende?
Bolette Friderichsen er praktiserende læge i Hobro og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Almen Medicin.
– Alt efter, hvilke symptomer der er tale om, kan man begynde se på, hvad det er, der udløser det. Her det vigtigt, at jeg har en god snak med patienten om, at der ikke findes nogen superblodprøve, der kan fortælle, hvad man reagerer på. Det er meget, meget vigtigt, at patienten selv er opmærksom på, hvilket mønster der er.
Hvad kan patienten selv gøre - sådan helt konkret?
– Det er vigtigt, at patienten selv laver en ordentlig symptomdagbog: Hvornår var det, at jeg fik udbrud? Hvad gjorde jeg lige præcis den dag?
Anbefaler du nogle værktøjer?
– Nej. Jeg har en kalender liggende på mit skrivebord med dagene for det næste halve år. Og så snakker vi om: Hvad er det, du har mistanke til? Måske siger patienten så, at han slet ikke har nogen mistanke, fordi symptomerne kommer, som vinden blæser. Så forslår jeg, at han sætter et lille kryds i kalenderen, hver gang der sker noget. At lave en sådan symptomdagbog kan i sig selv være helbredende.
16
AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2017
– For ved at få overblik, kan man finde ud af, hvor stort eller lille problemet er. Somme tider er det ikke så stort, som man tror. Når patienten så får noteret ned, har der måske været to tilfælde i januar, men ellers har der ikke været noget i flere år. På den måde bliver man bevidst om, hvor stort problemet er. Det næste er at kigge på mønsteret: I hvilke situationer opstår det? Og hvorhenne på kroppen? Foto: Privatfoto
Hvilke former for allergiproblematikker, oplever du typisk?
Hvordan det?
Hvilke redskaber bruger du, når du skal udrede for allergi?
– Det er samarbejdet med patienten, der er det stærkeste redskab, jeg har. Jeg oplever ofte, at folk siger: ”Kan du ikke bare tage en test og sige, hvad jeg fejler?” Eller: ”Send mig til specialist.” Her svarer jeg så typisk ”Lad os nu lige prøve at se, om vi kan få en mistanke om et mønster først, for så er vi meget bedre stillet”. Behandlingskvaliteten bliver bedst, hvis der er gjort et forarbejde i almen praksis.
Hvad kan man forvente af sin egen læge?
– Man kan forvente en ordentlig udredning. Selvfølgelig. Men man skal også bare forstå, at en ordentlig udredning også kræver noget af en selv. En ordentlig udredning er ikke nødvendigvis lig med en blodprøvetest eller en henvisning. Det er lig med, at man gør et forarbejde, hvor man skal prøve at finde et mønster i sine symptomer. Det kan man også få hjælp til af sin egen læge.
Og hvornår henviser du så videre?
– På et tidspunkt kan det være, at jeg ikke kan komme videre. Hvis jeg for eksempel i samarbejde med patienten ikke kan komme til bunds i problemet, og det vokser. Så henviser jeg videre. Det gør jeg også, når der er tale om medicinallergi eller bi- og hvepseallergi, hvor der kan være meget kraftige reaktioner.
Hvad tænker du om, at flere og flere får allergi?
– Jeg synes, det er vigtigt at pege på, at allergi også er et samfundsmæssigt problem, men at det ofte bliver gjort til et individuelt problem. Så det handler altså også om, at for eksempel politikerne tænker over, hvordan vi skaber et godt samfund, hvor vores børn kan vokse op uden at få allergi.