AstmaAllergi #3/2018 - teaser by Astma-Allergi Danmark

AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

NR. 3 – MAJ/JUNI 2018

TEMA

TAG HÅND OM DIG SELV OG DIN BEHANDLING

Ulla Winther Larsen holder sin astma i skak:

Havearbejde og lange gåture er intet problem 18

POLLENALLERGI:

Gode råd året rundt

SKØN NYHED:

Makeup med Den Blå Krans

FORÅRSKAMPAGNE:

Snot or not over hele landet

VORES GLUTENFRIHED Alle fortjener et godt knækbrød. Overalt.

NY OPSKRIFT

Vores brød

Vi stiller krav til din makeup For mange mennesker er makeup en fast del af hverdagens rutiner. Men for folk, der har allergi over for fx parfume, nikkel og krom, har det indtil nu været svært at finde fx mascara og foundation, fordi produkternes indholdsstoffer har kunnet give ubehagelige allergiske reaktioner. Det har Astma-Allergi Danmark lavet om på. Nu kan man nemlig købe makeup med allergimærket Den Blå Krans, hvilket betyder, at

der findes et reelt alternativ til dem, der før måtte springe makeuppen over. Fagfolkene bag de nye kriterier for makeup har arbejdet hårdt på, at producenterne nu kan allergimærke deres produkter til glæde for landets hudallergikere.

glade for, at det nu er muligt for dig med allergi og for dig, som gerne vil minimere risikoen for allergi, at tage et bevidst og allergivenligt valg – også når det kommer til makeup. Jesper Mortensen

Hos Astma-Allergi Danmark stiller vi krav til det, du smører på din hud, og makeup er en vigtig tilføjelse til den brede vifte af produkter, du kan få med Den Blå Krans. Og vi er

TEMA:

indhold

8 Tag hånd om dig selv og din behandling 9 Find motivationen til at håndtere din sygdom 12 Sådan hjælper medicin på astma 14 Den rette medicin har pustet nyt liv i Ulla 15 Tager du hånd om din behandling?

AstmaAllergi • NR. 3 • MAJ/JUNI 2018

ARTIKLER

18 Hold styr på pollenallergien - året rundt 22 Nu kan du trygt købe makeup

Få psykologens og sundhedsprofessorens råd om at finde motivationen til at være sund.

24 Plej ansigtet med omtanke 25 ”Jeg kan godt savne lige at kunne give det ekstra pift til udseendet”

Side 11

26 Søren cykler for Astma-Allergi Danmark 27 Drugstars: Få hjælp til at huske din medicin F OTO : C O LO U R B OX

Med den rette astmamedicin kan Ulla Winther Larsen gøre de ting, hun gerne vil.

Side 14

28 Live-rådgivning skyder Snot or not i gang

FASTE SIDER

4 Kort og godt 6 Siden sidst

Tag hånd om de udfordringer, der kan være forbundet med at skulle følge en behandlingsplan.

20 Spørg Rådgivningen 30 Nyt fra forskningen 32 Opskrifter: Lav dine egne spirer

Side 15

34 Lokalnyt og fra medlem til medlem

TEMA

TAG HÅND OM DIG SELV OG DIN BEHANDLING Forsidefoto: Janne Haslund AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Fie Krøyer Dahl blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Grafisk Hus Design Datagraf Communications

Annoncer Loubna Haddad Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 89 48 50 53/ lh@dmfnet.dk AstmaAllergi nr. 3 MAJ/JUNI 2018. Oplag: 14.000. AstmaAllergibladet udkommer seks gange årligt.

Næste blad 4/2018 udkommer 4. juli. Deadline er primo juni. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klima-

projekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet primo april 2018. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og med

synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

TEMA

TAG HÅND OM DIG SELV OG DIN BEHANDLING

Hvorfor kan det for nogle kronisk syge – fx astmaramte – være svært at følge den behandling, lægen har ordineret? Og hvordan kan man finde motivationen til at tage hånd om sig selv og sin sygdom? Det ser vi nærmere på i temaet på de følgende sider, hvor du også kan møde Ulla, der med den rette medicin har fået livskvaliteten igen.

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

Find motivationen til at håndtere din sygdom Nogle folk med kroniske sygdomme som fx astma har svært ved at følge den behandling, lægen har ordineret – også selvom det er vigtigt for deres velbefindende. Men hvordan kan det være, at vi ikke altid gør det, der er bedst for os? Og hvordan kan man motivere sig selv til at blive bedre til at følge sin behandling og dermed få det bedre? Det giver en psykolog og en sundhedsprofessor deres bud på her. T E KST: FI E KRØYER DAHL FOTO: CO LOU R B OX

et er langt fra alle med en kronisk sygdom, der følger den behandling, som lægen har ordineret. Ifølge Sundhedsstyrelsen har omkring halvdelen af de kronisk syge danskere det, man i fagsprog kalder manglende compliance – det vil sige, at de fx ikke tager deres medicin eller ikke følger de sundhedsfaglige råd, de har fået. Konsekvenserne af ikke at tage sin medicin, hvis man eksempelvis

har astma, er ifølge Astma-Allergi Danmarks rådgivningchef, Betina Hjorth, til at tage at føle på: – Tager man ikke sin medicin, er der risiko for, at astmaen kommer ud af kontrol, og man kan ende med en forværret tilstand. Derfor er det vigtigt, at man følger sin behandling og overholder sine astmakontroller – og at man tager en snak med sin læge, hvis noget ikke er, som det skal være.

FÅ PSYKOLOGEN OG PROFESSORENS RÅD OM MOTIVATION

SIDE 11

HVORDAN VIRKER MEDICIN PÅ ASTMASYMPTOMER?

SIDE 12

ASTMAMEDICIN HAR PUSTET NYT LIV I ULLA

SIDE 14

HUSK DIN BEHANDLING – DET GÆLDER BÅDE ASTMA, HØFEBER OG EKSEM Fokus i dette tema er astma, men det er ligeså vigtigt for folk med høfeber, allergi og eksem at huske behandlingen og tage den medicin, lægen har ordineret. De råd, du kan læse her i temaet, gælder altså for alle med kroniske sygdomme – og i øvrigt kan de i det hele taget være gode, hvis man gerne vil motivere sig selv til noget, hvad end man har kronisk sygdom eller ej.

Resultatet af ikke at følge den behandling, som lægen har ordineret, kan desuden være, at man ikke kan det, man gerne vil – fx dyrke sport, lege med sine børn eller børnebørn på græsplænen eller cykle en tur. Det er dog nemt nok at løfte fornuftens pegefinger og sige ”husk medicinen”. I virkeligheden er det bare ikke altid helt ligetil. Der kan være mange ting, som spiller ind og ligger til grund for, at man ikke tager sin medicin, påpeger Betina Hjorth. Man kan opleve bivirkninger eller føle, at medicinen ikke virker – måske fordi man ikke tager den korrekt eller ikke får det rigtige præparat. Det kan også være, man har en generel modstand mod at tage medicin eller ikke har råd til at købe den. Alle de faktorer skal medregnes, når man skal finde forklaringen på, hvorfor nogle – på trods af en kronisk sygdom – ikke følger deres behandling. Men hvad er der egentlig på spil, når vi ikke lytter til lægens råd? Hvorfor gør vi ikke bare det, som sundhedsvidenskaben siger er bedst for os?

Vi er styret af følelser

Spørger man privatpraktiserende psykolog Anette Skriver, der har arbejdet med folk med kroniske sygdomme i mange år, handler det om, at vi som mennesker ikke er styret af viden og fornuft, men af følelser. Så kan der være nok så mange rationelle argumenter for, hvorfor man skal gøre, som lægen siger – men når alt kommer til alt, handler og reagerer vi ud fra såkaldte emotionelle processer i vores hjerne. Det er derfor ikke sikkert, at

KUN HVER ANDEN MED KRONISK SYGDOM TAGER SIN MEDICIN Ifølge Sundhedsstyrelsen er det kun halvdelen af dem, der har en kronisk sygdom, som tager deres medicin som ordineret. Den anden halvdel har, hvad man i fagsprog kalder manglende compliance (compliance = ”føjelighed” eller ”efterlevelse”). Det betyder, at man ikke overholder sin behandlingsplan og dermed ikke får den medicin, man egentlig har brug for. Problemet med manglende compliance er også udbredt hos folk med astma, allergi og eksem, der er kroniske sygdomme.

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

virkeligheden helt synker ind, selvom man har fået en hel masse information fra lægen, fortæller hun. – Det er jo klart for sundhedspersonalet, at der er en sygdomstrussel. Men som mennesker prøver vi at finde forklaringer på, at vi er blevet syge, og vi har vores egne private forestillinger om, hvad der er på spil. Vores egen sygdomsopfattelse er blandt andet styret af de mentale billeder, vi har fra vores tidligere møder med sygdom. Har man eksempelvis set andre have astma-anfald med hoste og åndenød, kan man opleve en stor angst i forhold til netop det – også selvom slemme anfald kun sker en gang imellem. Det er altså ifølge Anette Skriver ikke alvoren, men vores forestillinger om alvoren, der afgør vores reaktion. Disse forestillinger kan sætte gang i bekymringer, og omvendt kan vi også komme til at bagatellisere det alvorlige. Og denne uoverensstemmelse mellem fakta og ens egne forestillinger og tanker er afgørende for, hvor motiveret man er til at følge sin behandling og gøre det, som er godt for en selv.

Find et mål

Netop at motivere folk til at arbejde med deres egen sundhed er afgørende, når man skal hjælpe den store gruppe af kronisk syge, som ikke følger deres behandling. Det mener Henning Langberg, som er professor i sundhedsmotivation og teknologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og leder af forskningscentret CopenRehab. Hans arbejde er dedikeret til, hvordan man ved hjælp af eksempelvis nye teknologier bedst muligt motiverer blandt andre folk med kroniske sygdomme til et sundere liv. Og hvis man tror, at behandling er noget, der skal passes hos lægen, så tager man fejl. – Den tid, du som kronisk syg er i kontakt med sundhedssystemet, er forsvindende lille i forhold til den tid, hvor du står alene med sygdommen. Og det er den tid, der er den vigtige. Så ansvaret ligger hos dig selv, og det er din motivation til at håndtere din sygdom, som er altgørende, siger Henning Langberg. Det er altså patienterne selv, som ender med at skulle levere den største del af indsatsen, og derfor er det vigtigt at holde dampen oppe hos dem, mener han. Spørgsmålet er bare, hvordan man bedst muligt gør det? For skal man finde motivation, er man også nødt til først at definere, hvad man skal motiveres til. Kort sagt skal man have et mål. – Set med sundhedsfaglige briller er det overordnede mål selvfølgelig, at folk skal overholde deres behandling og blive

TEMA

TAG HÅND OM DIG SELV OG DIN BEHANDLING

ANETTE SKRIVERS RÅD OM MOTIVATION:

Anette Skriver, psykolog med egen praksis i Aarhus.

• Der er en udbredt idé om, at man skal kunne klare det selv, hvis man har det svært med at have en kronisk sygdom. Men det skal man ikke. Man skal tage vare på både sin fysik og sin psyke, og lige så vel som man kan få ordnet sin fodvorte, kan man få hjælp til at få det bedre mentalt. Det giver mere overskud til at gøre de ting, der er vigtigt for en – og ikke mindst overskud til at følge sin behandling. • Det kræver, at man tør sætte sig ind sit følelsesliv og stille sig selv nogle spørgsmål. Hvad er vigtigt for mig? Hvad vil jeg gerne opnå? Det kan være godt at tale med sine pårørende eller gode venner. Og hvis ikke det er nok, så kan man tage kontakt til en fagperson.

HENNING LANGBERGS RÅD OM MOTIVATION: • Find ud af, hvad du gerne vil. Hvad er dit personlige mål? Hvad giver dig glæde? • Overvej, hvilken type du er. Det er vigtigt i forhold til, hvad der virker motiverende for netop dig. Er du bedst solo eller med andre? Skal der være en ramme, eller fungerer du med frie tøjler? • Del dit mål med andre. Du er ikke alene om det her! • Hav en plan for, når det går galt. For det gør det – og det bedste forsvar mod at miste motivationen er, at man har forberedt sig på, at man kan fejle. • Husk, at ingen bliver motiveret af dårlig samvittighed. Sæt realistiske mål, og klap dig selv på skulderen, hver gang ting lykkes. Henning Langberg, professor ved KU og leder af CopenRehab.

Læs mere på www.sundhedsmotivation.dk

sunde – men hvad det vil sige for den enkelte at være sund, er jo vidt forskelligt, mener Henning Langberg. – For rigtig mange patienter handler sundhed om at kunne gøre det, der er vigtigt for en. Så når man arbejder med motivation, handler det om at give folk en mulighed for at reflektere over, hvad de gerne vil opnå. Hvad betyder sundhed for dem?

Nærmiljøet spiller ind

Når målet er på plads, skal man overveje, hvad der så skal til, for at man kommer derhen, og hvordan man fastholder motivationen – på trods af udfordringer på vejen. Barriererne kan fx være, at man ikke har tid til at passe sine kontroller, at man oplever bivirkninger af medicinen og derfor ikke tager den, og så handler det ifølge Henning Langberg også meget om ens nærmiljø. Det er svært at undgå overvægt, når ens venner er overvægtige. Det er hårdt at stoppe med at ryge, når ens familie eller venner gør det, ligesom det kan være op ad bakke at holde sin astma eller allergi i skak, hvis der er dårligt indeklima derhjemme, og familien insisterer på at have hund. – Man kan have nok så meget lyst, men hvis ikke nærmiljøet bakker op og hjælper, dur det ikke. Så kan man komme til at føle sig isoleret – og den følelse er ikke motiverende, siger Henning Langberg. Når han arbejder med at få folk til at finde deres indre motivation, får han dem altid til at tænke over, hvilken type de er. Som mennesker drives vi nemlig af forskellige ting, og det, som motiverer den ene, kan have omvendt effekt for den anden. Får man energi af at være sammen med andre, skal man ikke løbe lange

ture alene, men opsøge fællesskaber. For nogle fungerer det godt, hvis der er et konkurrenceelement i det, man gør, og andre igen trives med henholdsvis faste eller frie rammer. – Pointen er, at hvis man gør det, som passer til ens personlighed, så er der en større chance for, at det lykkes, forklarer Henning Langberg. Drivkraften til at gøre noget ved sin tilstand afhænger også af det livssyn og den dagligdag, man har. Det er afgørende for, hvordan man håndterer det. – De fleste handler ud fra en vurdering af, hvad sygdommen gør ved livskvaliteten. Derfor skal man gøre op med sig selv, hvilken betydning sygdommen har for en. Det er ikke et nederlag at erkende, at den påvirker ens livskvalitet negativt. Med erkendelsen følger nemlig muligheden for at få det bedre.

Egne værdier er drivkraft

Erkendelse og accept er nogle af de samme værktøjer, psykolog Anette Skriver bruger, når hun møder folk med kroniske sygdomme i sin praksis. Hun mener, at det er essentielt for motivationen til at få det bedre, at man som kronisk syg lærer at acceptere sin situation. – Måske bruger man en masse energi på at fornægte sin situation eller bekæmpe ubehagelige tanker, der ikke nødvendigvis har hold i virkeligheden. Men man er nødt til at erkende: Ja, jeg har astma! Ja, jeg har cancer! For når man accepterer, så kan man bruge sin energi på noget andet. Accepten gør os ifølge Anette Skriver i stand til at tænke her og nu og til at handle. Og måske skal motivationen for at få fx en

> 11

person med astma til at tabe sig ikke være, at lægen siger, det er sundt med de færre kilo. I stedet kan motivationen være, at man gerne vil være en god rollemodel for sit barn. På den måde bliver det ens egne værdier, der driver værket, frem for nogle værdier, andre siger er gode. Og når man har fundet sit eget personlige mål og har det for øje, så kan man komme i gang med at arbejde med det, der spænder ben for, at man overholder sin behandling og får taget sin medicin, forklarer Anette Skriver. – I stedet for at lade sig opsluge af sygdom skal man fastholde sin historie om sig selv – hvem man er, og hvad man vil. Man er ikke sin sygdom. Den er med som følgesvend. Men man er stadig sig selv, og man skal tage vare på både sit fysiske og mentale velbefindende.

Stil krav

Både Henning Langberg og Anette Skriver påpeger dog, at man som patient i det danske sundhedssystem måske ind imellem kan føle, at man ikke helt bliver set og hørt. Det handler ifølge Anette Skriver blandt andet om, at tiden er knap – hvad end man er til konsultation hos sin egen læge, hos en speciallæge eller på et sygehus. – Til en konsultation er det vigtigt for fagpersonen at få givet al den nødvendige information. Men det er jo et faktum, at mennesker ikke er styret af fornuft, men af følelser – så derfor er det ærgerligt, at der ofte ikke er tid til at spørge ind til folks velbefindende også. Hvordan har du det, hvad føler du omkring det her? Der er jo forskelligt fra person til person, siger Anette Skriver. Efter Henning Langbergs mening er det netop evnen til at tilpasse en behandling til den enkelte, der er den store udfordring i det danske sundhedssystem. Her har man en evidensbaseret tilgang, hvor man følger et gennemsnit. Men fordi evidensmetoden ensretter, har vi mistet evnen til at målrette behandlingen til alle dem, der ikke nødvendigvis flugter med gennemsnittet. – Den evidensbaserede tilgang fungerer fint i stordrift, og hvis man måler på grupper som helhed. Men det virker ikke i den virkelige verden, fordi vi overser den enkeltes behov, siger han. Derfor skal man stille krav, når man sidder foran lægens skrivebord, understreger Astma-Allergi Danmarks rådgivningschef, Betina Hjorth. Hvis man ikke føler, at den behandling, man får, er den rette for en, så sig det højt. Hvis man har gjort op med sig selv, hvad der er vigtigt for en – hvad end det så er – og lægens råd strider imod det, så forklar situationen. – Der kan jo være alle mulige grunde til, at man handler og føler, som man gør. Det skal lægen forholde sig til. Nøgleordet her er dialog, og det er både i lægens og patientens interesse, at man har et godt samarbejde. Men det kræver, at man tager ansvaret for sin egen behandling på sig, slutter hun.

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

TEMA

TAG HÅND OM DIG SELV OG DIN BEHANDLING

Sådan hjælper medicin på astma TEKST OG I LLUSTRATI ON AF BRONKI ER : F I E KRØYER DAHL STOR ILLUSTRATION: COLOURBOX

BRONKIERNE PÅVIRKES Lungerne er opbygget af et fint net af små luftrør, som hedder bronkier. De tyndeste er ikke tykkere end et hår. De er omgivet af muskler og indvendig beklædt med en slimhinde. Når man har astma, påvirkes slimhinden i bronkierne.

Illu 1

Illu 2

TO TYPER MEDICIN Der findes overordnet set to typer astmamedicin: Anfaldsmedicin og forebyggende medicin. Den forebyggende medicin normaliserer slimhinden, forebygger symptomerne og mindsker lungernes følsomhed. Anfaldsmedicin kaldes også for akutvirkende luftvejsudvidende medicin. Den virker hurtigt afslappende på den muskelsammentrækning, der sker i lungerne, når man får astmasymptomer. Men virkningen varer kun nogle timer, og akutmedicin behandler udelukkende symptomerne. De fleste folk med astma har behov for begge typer medicin, og anfaldsmedicinen skal altid være inden for rækkevidde. Konsekvenserne af ikke at tage sin medicin kan være alvorlige.

ASTMAMEDICIN HJÆLPER Når du har astma, er der en betændelseslignende tilstand i slimhinden i bronkierne. Slimhinden bliver rød og irriteret og kan hæve op og danne sejt slim. Samtidig kan musklerne omkring luftrørene nemt reagere og trække sig sammen. Det betyder, at luften får besvær med at strømme igennem bronkierne. Reaktionen i bronkiernes slimhinde skyldes hverken en infektion med bakterier eller virus, og derfor hjælper antibiotika ikke. Det gør astmamedicin derimod.

Den rette medicin har pustet nyt liv i Ulla I årevis var astma skyld i, at Ulla ikke havde luft til helt almindelige hverdagsting. Det gik ud over livskvaliteten og motivationen til at tage den medicin, hun alligevel ikke syntes hjalp. Men da en ny type behandling blev tilgængelig, blev hverdagen pludselig noget værd igen.

T E KST: F I E K RØY E R DA H L FOTO : JAN N E H AS LU N D

om Ulla Winther Larsen ser det, er hun i dag i gang med sit andet liv. Ikke fordi hun er blevet reinkarneret som en ny Ulla – og så alligevel lidt. For der har været to slags liv i de 53 år, hun har været på denne jord: Et før og et efter hun fandt den rette medicin mod sin astma. Og livet før var ærlig talt ikke noget at skrive lange breve hjem om. – Jeg kunne ingenting. Jeg havde ikke luft til noget. Bare at gøre rent kunne næsten tage livet af mig. Jeg prustede som en gammel kone. Min far var storryger, og jeg lød værre end ham – og jeg har aldrig røget, fortæller Ulla Winther Larsen, som er skolelærer og bor i Hjørring. Astmaen betød, at Ulla ikke lavede det store. Det gik ud over hendes lyst til at ses med andre, fordi vejrtrækningsproblemerne blandt andet blev forværret, når hun var sammen med flere mennesker i samme rum, og luften blev tæt og fugtig. Al hendes energi gik til at trække vejret, og selvom hun i samarbejde med sin læge prøvede flere forskellige typer astmamedicin, var der ikke rigtig noget, som for alvor gjorde det af med de slemme astmasymptomer.

Bange for anfald

Da Ulla var yngre – før hun fik konstateret astma i slutningen af tyverne – var hun sådan en, der løb, gik lange ture og svømmede en masse. Men 14

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

med en astma, der ikke ville løsne sit greb om lungerne, måtte Ulla give slip på mange af de ting, som før havde været en selvfølge for hende. Hun stoppede med at svømme og måtte holde sig på sidelinjen og lade børnene om at være aktive, når hun underviste i idræt. Astmaens uforudsigelighed gjorde desuden, at hun aldrig cyklede, men kun gik små ture. – Jeg turde ikke. Jeg var bange for, hvad der kunne ske. Om jeg ville få et anfald, fortæller Ulla. På trods af udfordringerne ved den kroniske sygdom har hun dog aldrig været sygemeldt fra sit arbejde. Hun fik det ikke bedre af at blive derhjemme, men havde det bedst med at være omkring folk. Og så var det rart at vide, at der var nogen, som kunne holde øje med hende, hvis noget skulle ske.

Motivationen forsvandt

Alle begrænsningerne gik dog også ud over Ullas humør. Hun følte sig tit trist og ked af det, og hun havde svært ved at se en vej ud af sin fastlåste situation, når intet af det, hun gjorde for at få det bedre, virkede. – Jeg mistede motivationen til at tage min medicin – for hvorfor skulle jeg tage den, når den ikke gjorde nogen forskel? Jeg prustede jo lige meget hvad. Og hvis jeg ikke tog den, så slap jeg i det mindste for bivirkningerne, som var ret slemme, siger Ulla.

TEMA

TAG HÅND OM DIG SELV OG DIN BEHANDLING

I perioder stoppede hun derfor med medicinen, selvom hun godt vidste, at det bare var med til at forværre hendes tilstand.

Tilbage til livet

I efteråret 2009 vendte vinden dog endelig for Ulla og blæste nogle gode nyheder i hendes retning. En ny type såkaldt biologisk medicin mod netop den type svær allergisk astma, som Ulla har, var blevet tilgængelig, og lægen vurderede, at Ulla sandsynligvis ville have glæde af den. I løbet af et halvt år med den nye behandling fik hun det bedre og havde ikke længere vejrtrækningsproblemer. – Det var, som om jeg fik et andet liv. Pludselig kunne jeg cykle rundt uden problemer – selv de stejleste bakker kan jeg klare nu. Selvfølgelig kunne min kondition være bedre… Men jeg kan gøre det uden problemer. Det føles som et vidundermiddel, fortæller Ulla glad. – Jeg fået min frihed tilbage. Nu kan jeg komme ud i min have og arbejde, og jeg kan gå gode lange ture uden problemer. Det havde været utænkeligt førhen. Ulla føler også, at hun sover bedre, og at hun har fået mere energi. Hun vågner heller ikke længere om natten ved ikke at kunne få luft. Den biologiske behandling har desuden betydet, at Ulla får væsentlig mindre medicin end før. Morgen og aften veksler hun mellem at tage et eller to sug af sin langtidsvirkende inhalationsmedicin. Akutmedicinen bruger hun i modsætning til tidligere kun sjældent. Og hun føler sig i gode hænder på både Aalborg Sygehus, hvor hun går til kontrol, og på Hjørring Sygehus, hvor hun hver fjerde uge får en indsprøjtning med den biologiske medicin. Faktisk er der nu så meget styr på Ullas astma, at folk stort set ikke bemærker, at hun overhovedet har det. I det hele taget er livet – og livskvaliteten – helt anderledes nu end før. – Jeg kan jo huske, hvordan mit liv var, før jeg fik astma. Det liv har jeg fået tilbage nu, slutter hun.

Tager du hånd om din behandling? For folk med kroniske sygdomme som astma, høfeber og eksem kan der være udfordringer forbundet med at skulle tage medicin og følge en behandlingsplan. Astma-Allergi Danmark ser nærmere på, hvilke barrierer der kan ligge til grund for det – og hvordan man kan håndtere dem. TEKST: ASTMA-ALLERG I DANMAR KS RÅDG I V NI NG

KULTURELLE FORSKELLE Folks kulturelle baggrund kan have en betydning, når det kommer til sundheds- og sygdomsopfattelse og dermed også for den enkeltes tilgang til medicin. Der kan fx være kulturelle forskelle, når det kommer til medicinforbrug, smerteopfattelse, opfattelse af sundhedsvæsnet og autoriteter og sundhed generelt. Derfor er det altid vigtigt med en god dialog med lægen og at være opmærksom på, at der er en fælles forståelse af den behandlingsplan, der er blevet lagt.

SKAM OVER SIN SYGDOM For nogle mennesker kan der være skam forbundet med at have en sygdom. Det kan fx være grænseoverskridende at skulle hive sin astmaspray frem i offentligheden, ikke mindst hvis man samtidig synes, at selve inhalatoren er grim og vækker opsigt, ligesom det kan føles pinligt at smøre creme på sin eksem. Det kan betyde, at man ikke får taget sin medicin som ordineret. Måske vil det hjælpe at italesætte sin sygdom over for omgivelserne og dermed tage brodden af skammen. Tal med din læge om, hvordan du får kontakt til en psykolog, som kan hjælpe med at håndtere de psykologiske udfordringer, der kan opstå, når man har en kronisk sygdom.

MEDICIN-MODSTAND For nogle kan det af forskellige årsager være rigtig svært at opstarte den medicinske behandling, som lægen har ordineret. Måske har man en generel modstand mod medicin og vil af principielle årsager ikke tage det. Det kan også være svært, hvis man er bekymret for, at der kommer bivirkninger – og måske har man dårlige erfaringer med bivirkninger fra anden medicin. Det er vigtigt at tale med lægen om sine bekymringer og om, hvad årsagerne til eventuelt modstand mod medicin kan være. Lægen kan også hjælpe, hvis man har mistanke om bivirkninger. Hvis man vælger ikke at opstarte eller følge den ordinerede behandling, så bør man altid fortælle lægen om det, så lægen er informeret, hvis man oplever forværringer i sygdommen.

TAG HÅND OM DIG SELV OG DIN BEHANDLING

MEDICIN KOSTER MANGE PENGE

BIVIRKNINGER KAN DRILLE

Dårlig økonomi kan have indflydelse på, om man nu også får købt sin medicin, og dermed også på, om man kan følge den ordinerede behandling. Derfor er det vigtigt at fortælle lægen, hvis man ikke har råd til at følge sin behandling. Lægen kan eventuelt finde et billigere præparat med samme virkning. Man har også mulighed for at kontakte sin bopælskommune for at høre om muligheden for at få økonomisk tilskud til medicin. For nogle er der mulighed for at få en såkaldt henstandsordning, som gør, at ens udgifter til medicin bliver jævnt fordelt over årets måneder. Det kan man tale med apoteket om.

Bivirkninger kan være ubehagelige, og for nogle kan det virke demotiverende for behandlingen. Det meste medicin kan give en utilsigtet virkning, og det er vigtigt at tale med lægen om eventuelle bivirkninger. Så kan man i samarbejde finde ud af, om præparatet kan erstattes af et andet præparat med samme effekt, eller om det er noget, der forsøgsvis kan undværes. Man kan også overveje, om man kan acceptere bivirkningerne. Nogle gange er bivirkningerne forbigående og aftager efter et stykke tid. Det kan være farligt, hvis man selv stopper med at tage medicinen – derfor skal man altid tale med lægen om bivirkningerne, inden man afslutter en eventuel behandling. Det er muligt enten selv eller at få lægen til at melde en bivirkning til Lægemiddelstyrelsen. Det er altid en god ide at rådføre sig med lægen, inden man melder en eventuel bivirkning, da lægen måske kan supplere med relevante oplysninger. Meld en bivirkning på www.laegemiddelstyrelsen.dk.

FØLELSEN AF, AT MEDICINEN IKKE VIRKER Hvis man føler, at medicinen ikke har en effekt, eller at effekten ikke er optimal, kan det skyldes forskellige ting: Måske er det ikke det rigtige præparat, man får. Nogle gange skal man afprøve flere præparater eller supplere med yderligere præparater, før man får den ønskede effekt. Måske tager man ikke den dosis, som lægen har ordineret. Det kan gælde både astma- og høfebermedicin og hormoncreme mod eksem. Man kan have misforstået det, som man har fået ordineret, eller glemt, hvad lægen sagde, man skulle gøre. Ved astma kan man have forkert inhalationsteknik, og det kan betyde, at medicinen ikke virker optimalt. Måske virker medicinen ikke, fordi man har en forkert diagnose. Fx kan astma forveksles med andre ting såsom dysfunktionel vejrtrækning og KOL.

TEMA

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

Husk dialogen med lægen Hvis du ikke tager din medicin, eller den ikke har den ønskede effekt, skal du huske at fortælle din læge om det. Når du taler med din læge om symptomer og behandling, har han/hun mulighed for at ændre behandlingen. Men det er svært for lægen at hjælpe, hvis du ikke husker at fortælle, hvordan det går – så husk dialogen.

Live-Rådgivning skyder Snot or not-kampagne i gang I maj sætter Astma-Allergi Danmark igen fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma med kampagnen Snot or not. For første gang er kampagnen blevet skudt i gang med en Live-Rådgivning på Facebook på World Asthma Day. T E KST: J U LI E KO FO E D FOTO : AST M A-ALLE RGI DA N M A RK

p mod en million danskere er ramt af pollenallergi, og mange af dem kender til symptomer på høfeber som røde og kløende øjne, nys og utilpashed. Færre kender til den anden side af pollenallergien – nemlig at høfeber ofte hænger tæt sammen med astma. Faktisk har hele 30 procent af alle med høfeber også astma, og 70 procent med astma har også høfeber. Nogle oplever måske vejrtrækningsbesvær, følelsen af at være i dårlig form, hoste og trykken for brystet. Derfor sætter Astma-Allergi Danmark igen i år med kampagnen Snot or not fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma. Kampagnen skal gøre danskere klogere på netop denne sammenhæng og opfordre til at gå til lægen, hvis man mærker symptomer.

BESØG WWW. SNOTORNOT. DK

AstmaAllergi · MAJ/JUNI 2018

Klinikker er med til at sprede budskabet

En lang række klinikker og sygehusafdelinger over hele landet bakker op om kampagnen. Så støder du på en kampagnekasse med Snot or not-logoer i et venteværelse hos lægen eller i receptionen på et af landets sygehuse, ved du hvorfor. Og du kan roligt spørge om gode råd og vejledning om pollenallergi, høfeber og astma. Indsatsen fra klinikkerne suppleres i år med en stor digital indsats. For første gang blev kampagnen skudt i gang med en Live-Rådgivning på Facebook i forbindelse med World Asthma Day den 1. maj 2018, hvor en rådgiver fra Astma-Allergi Danmark besvarede spørgsmål fra brugerne om symptomer og behandling. Resten af måneden kan du på kampagnesiden www.snotornot.dk og på Astma-Allergi Danmarks Facebookside finde viden, gode råd og deltage i konkurrencer. En række danskere har desuden valgt at bakke op om kampagnens budskab ved at give et indblik i deres liv med høfeber og astma udløst af pollenallergi. Fælles for dem er, at de alle – fordi de er velbehandlede – lever et aktivt liv med sport og i naturen på trods af allergi og astma. Dem kan du møde på Astma-Allergi Danmarks Facebook-side i løbet af kampagneperioden. Følg med på Astma-Allergi Danmarks Facebookside, og hjælp os med at støtte op om kampagnens budskab. Du kan læse meget mere om Snot or not på www.snotornot.dk.

Tjek, om du bruger din inhalator rigtigt på min.medicin.dk Find din film på min.medicin.dk Du kan også se den på mobilen!

FOTO: COLOURBOX

FAKTA Over en million danskere har høfeber – cirka 30 procent af dem også har astma. Pollenallergi forringer livskvaliteten hos 4 ud af 10 patienter (42 procent). Næsten hver tredje oplever betydelige gener fra deres pollenallergi. Det svarer til cirka 375.000 personer. Det anslås, at der i Danmark er 266.000 årlige sygedage alene på grund af høfeber. Kilde: Astma-Allergi Danmark

VIND ALLERGIVENLIG HAVERÅDGIVNING

VÆR MED I DEBATTEN Deltag i Astma-Allergi Danmarks nye medlemsgruppe om høfeber og astma på Facebook, og mød andre i samme båd. Gruppen er åben for medlemmer af Astma-Allergi Danmark, og du kan finde den via foreningens Facebookside.

I kampagneperioden sætter Astma-Allergi Danmark fokus på haver og altaner og giver dig inspiration, viden og gode råd til at plante pollenvenligt. Og heldigvis er der mange forskellige planter, som ikke er kendt for at skabe problemer for pollenallergikere. Vær med i konkurrencen om en rådgivning med vores biolog Karen Rasmussen samt havebogen ”Gode råd er grønne”. Følg med på foreningens Facebookside, og se, hvordan du vinder. Find også masser af gode råd på www.astma-allergi.dk under fanen Høfeber/Din hverdag og pollen.