AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK
NR. 4 – JULI/AUGUST 2018
Racerkører Martin Vedel går efter guldet:
Min astma gør mig ekstra motiveret
SNOT OR NOT
8
JULI-TEMA:
Sommertid uden symptomer
20
SNOT OT NOT:
Stor opbakning til kampagnen
27
UNDERVISNINGSFORLØB:
7.A arbejder med hudallergi
EN NORMAL HVERDAG – TRODS ALLERGI Flixonase lader dig deltage aktivt i det daglige liv – ved at afhjælpe dine allergisymptomer Virker direkte i næsen – hvor høfeber starter Ikke sløvende Kun 1 daglig dosis Virker lokalt og ikke på hele kroppen
FLIXONASE TIL BÅDE HØFEBER OG
HELÅRSSNUE Få mere at vide på www.flixonase.dk
Flixonase (fluticasonpropionat). Anvendelse: Forebyggende lokal steroidbehandling af høfeber og helårssnue. Dosering: Voksne over 18 år: 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang daglig. Dosis kan reduceres til 1 pust i hvert næsebor 1 gang daglig. I visse tilfælde kan 2 pust 2 gange daglig være nødvendigt i en kortere periode. Den daglige dosis må ikke overstige 4 pust i hvert næsebor. Børn og unge under 18 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Omrystes før brug. Næsesprayen skal tages regelmæssigt for at opnå fuld effekt. Virkningen indtræder ikke straks – sædvanligvis opnås først maksimal virkning efter 3-4 dages behandling. Øjenkontakt skal undgås. Forsigtighedsregler: Hvis der efter 7 dages behandling ikke ses en forbedring eller symptomerne ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, bør læge kontaktes. Læge bør konsulteres inden anvendelse ved samtidig brug af andre kortikosteroider, ved feber eller infektion i næsen eller bihulerne samt nylig skade eller kirurgi i næsen eller problemer med sår i næsen. Må ikke anvendes i mere end 6 måneder uden at lægen kontaktes. Forsigtighed ved ændring fra systemisk steroidbehandling – især ved mistanke om nedsat binyrebarkfunktion. Risiko for synsforstyrrelser. Bivirkninger: Meget almindelige: Næseblod. Almindelige: Tørhed og irritation i næse og svælg, hovedpine, ubehagelig smag og lugt. Øvrige bivirkninger: Se indlægssedlen. Graviditet og amning: Lægen skal konsulteres før anvendelse. Pakning: 60 doser. Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller Trademarks owned or licensed by GSK. ©2017 GSK or licensor. CHDK/CHFLX/0004/16(1) 15/01/2018 2 på emballagen. AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
Allergi kan ikke ignoreres Astma-Allergi Danmarks store forårskampagne, Snot or not, er vel overstået – men pollensæsonen fortsætter og stopper desværre ikke, før dagene igen er korte og kolde. Antallet af de, der generes af pollenallergi her i sommermånederne, er stort – op mod en million – og derfor er det godt at se den store opbakning, som kampagnen har fået. Både sundhedspersonale, privatpersoner og medier har været med til at udbrede det vigtige budskab om, at høfeber og astma hæn-
ger sammen og skal tages alvorligt, og det glæder os her i Astma-Allergi Danmark. Vi er klar over, at man i et presset sundhedssystem er nødt til at prioritere. Men vi kan ikke ignorere, hvor stort et problem de manglende kompetencer på allergiområdet er. Og at allergi rammer bredt og koster dyrt. 266.000 årlige sygedage og 2,3 millioner ineffektive arbejdsdage alene på grund af høfeber.
Derfor fortsætter vi kampen for at skabe den nødvendige prioritering af astma og allergi i sundhedsvæsnet, og derfor er det heller ikke sidste gang, at Snot or not-(hø) feberen har ramt landet. Vi vender stærkt tilbage næste år. På gensyn og god sommer. Jesper Mortensen
TEMA: 8 Sommertid uden symptomer
indhold
10 S ymptomfri sommer på stranden og på altanen/i haven 12 S ymptomfri sommer i udlandet og på festival 15 Symptomfri sommer på arbejdet
AstmaAllergi • NR. 4 • JULI/AUGUST 2018
ARTIKLER
18 S ådan forbereder du dig til næste lægebesøg 20 S not or not: Astmaen giver Martin ekstra motivation
Tip til en symptomfri sommertid på altanen, i haven eller på stranden.
24 S not or not: "Mange børn har ubehandlet astma"
Side 10
25 S not or not: Holbæk Sygehus inviterede til priktest
27 Skoleelever lærer om hudallergi F OTO : F I E K R Ø Y E R D A H L
Pak de gode tip i kufferten, når du skal udenlands.
Side 12
FASTE SIDER
4 Kort og godt 6 Siden sidst 16 Nyt fra forskningen 30 Spørg Rådgivningen 32 Opskrifter fra Karina Villumsen 34 Lokalnyt og fra medlem til medlem
Få en festival uden symptomer på astma, allergi, høfeber og eksem.
TEMA
Side 13
SOMMERTID UDEN SYMPTOMER
Forsidefoto: Privatfoto AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk
Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Fie Krøyer Dahl blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Grafisk Hus Design OTW
Annoncer Loubna Haddad Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 89 48 50 53/ lh@dmfnet.dk AstmaAllergi nr. 4 JULI/AUGUST 2018. Oplag: 13.500. AstmaAllergibladet udkommer seks gange årligt.
Næste blad 5/2018 udkommer 5. september. Deadline er primo august. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klima-
projekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet primo juni 2018. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og med
synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.
No. 001
KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG
3
FOTO: CHRISTINA CHRISTIANSEN
Kort og godt
Årets landsmøde er afholdt FORENINGSLIV: Årets landsmøde i Astma-Allergi Danmark blev afholdt i slutningen af maj. Denne gang var det Hobro og Nordjylland, som dannede ramme om arrangementet, der bestod af en generalforsamling for bestyrelse og medlemmer samt en eftermiddag med gæster udefra. Formanden for bestyrelsen, Jesper Mortensen, fremlagde årets gang og begivenheder i Astma-Allergi Danmark, og hele bestyrelsen blev genvalgt og består derfor fortsat af formand Jesper Mortensen, næstformand Dan Pedersen samt de menige medlemmer Helle Røssel, Michael Stanley Nielsen, Hanne Sylvest Hansen, Finn Wehner og Connie Søborg Hansen. Om eftermiddagen kom regionsrådsformand for Region Nordjylland Ulla Astman forbi og talte om planerne for astma og allergi i regionen, og Christoffer McEwan på 15 år fortalte om livet med svær peanutallergi og om sine positive oplevelser med immunterapi mod allergien.
26
typer af pollen. Så mange tæller AstmaAllergi Danmark
Vær opmærksom på fremkaldende stoffer og rengøringsmidler HUDALLERGI: Hvilke konserveringsmidler bliver du som forbruger udsat for, når du bruger vaske- og rengøringsprodukter? Det spørgsmål er vigtigt at stille, da nogle konserveringsmidler kan give allergi. Derfor har Miljøstyrelsen i en ny kortlægning undersøgt 429 forskellige vaske- og rengøringsmidler med i alt 17 forskellige konserveringsmidler. 80 af produkterne – det vil sige cirka en femtedel – viste sig at indeholde methylisothiazolinon, også kaldet MI. Stoffet MI er et stærkt allergifrem-
Produkter med Den Blå Krans nomineret til skønhedspris Flere produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Den Blå Krans, var nomineret til Danish Beauty Award 2018, som er en prisuddeling for kosmetikbranchen. De udvalgte produkter var "Cool Down After Sun" fra
4
AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
Active by Charlotte, nomineret i kategorien Årets Forbrugerpris, Merakis serie "Mini" til børn, nomineret i kategorien Care & Protect, samt Löwens "Beyond - Volume & Curl Mascara", vinder af Care & Protect-kategorien.
kaldende konserveringsmiddel. Andre stoffer, som minder om MI, blev også fundet i produkterne: i alt var der 106 produkter, som indeholdt ”isothiazolinoner”, som gruppen kaldes. Alle disse stoffer er allergifremkaldende i varierende grad.
Den Blå Krans er uden MI Konserveringsmidler i vaske- og rengøringsmidler skal angives på etiketten. Men af de 429 produkter havde kun cirka halvdelen deklareret et indhold af
FOTO: COLOURBOX
konserveringsmidler på etiketten, mens næsten lige så mange ikke havde angivet konserveringsmidler på indholds deklarationen. Det mest anvendte konserveringsmiddel i danskproducerede vaske- og rengøringsmidler er stoffet phenoxyethanol, som sjældent vil medføre allergi. Går man efter produkter med Den Blå Krans, er man sikker på at undgå MI og andre stoffer, der ofte giver anledning til hudallergi.
Tjek dine sundheds- oplysninger med ny NemID-app
HUDALLERGI: En helt ny udgave af Den Blå Krans' hjemmeside har set dagens lys, og det er ikke kun danske forbrugere, der kan få glæde af indholdet. Hjemmesiden lanceres nemlig både i en dansk, engelsk, tysk og kinesisk udgave, så udenlandske forbrugere også kan blive klogere på blandt andet allergifremkaldende stoffer og hudallergi. På hjemmesiden kan man fx finde viden om kontaktallergi og indholdstoffer samt se, hvor i verden man kan købe produkter med Den Blå Krans. Som noget nyt indeholder hjemmesiden nu også fokussider, der løbende bliver opdateret med nye emner inden for hudallergi. Kig forbi www.denblaakrans.dk, og bliv klogere!
FOTO: FIE KRØYER DAHL
allergii vaske-
Læs om Den Blå Krans på flere sprog
SUNDHED: Med Digitaliseringsstyrelsens nye NemID-nøgleapp er det blevet nemmere at få adgang til fx sundhed.dk, hvor man kan tjekke sine personlige sundhedsoplysninger såsom journaler fra sygehuset, vacciner og prøvesvar fra laboratorier. Appen gør det muligt at logge på med NemID direkte fra sin smartphone eller tablet – uden at have nøglekortet ved hånden. Man får bare en meddelelse på sin smartphone eller tablet med en anmodning, som godkendes med et "swipe", og man løber aldrig tør for nøgler.
Kilde: Miljøstyrelsen
Lige så sikkert
Kom parfumefrit igennem Kastrup Lufthavn ASTMA: Sommeren er højsæson for udlandsrejser, og rejser man fra Københavns Lufthavn, Kastrup, lander man efter sikkerhedskontrollen automatisk i taxfreebutikkens inferno af parfumedufte. Hvis du gerne vil undgå duftbombardementet, så husk, at det er nemt at styre udenom ved at følge Astma-Allergi Danmarks parfumefri rute. Det er en genvej, som er markeret med et stort skilt, der hænger over et par dobbelte døre til venstre lige efter sikkerhedskontrollen (spørg evt. personalet om vej). Genvejen leder uden om taxfreebutikken og kan være god, hvis man gerne vil undgå at blive udsat for stærke dufte – fx hvis man reagerer på dufte, har astma eller følsomme luftveje. Den kan også bruges, hvis man bare gerne vil komme hurtigere ud til gaten.
Appen kan bruges til alle selvbetjeningsløsninger, hvor NemID er påkrævet. Den er et supplement til nøglekortet i pap, og man kan sagtens fortsat benytte det fysiske nøglekort. Det er lige så sikkert at bruge nøgleappen som nøglekortet, og appen er gratis og kan downloades i App Store eller Google Play.
FØLG ASTMA-ALLERGI DANMARK
5
Siden sidst
Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Her er et udpluk af, hvad vi har lavet siden sidst.
FOTO: KAREN RASMUSSEN
> Rådgivningen var med, da Vidensråd for Forebyggelse, som er et uafhængigt råd, der arbejder med forebyggelse af sygdom og fremme af befolkningens sundhed, inviterede til konferencen ”Forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Hvad virker?” Her blev rapporten af samme navn lanceret, og emnet blev ivrigt debatteret. > Til glæde for landets pollenallergikere
tæller Astma-Allergi Danmarks pollentællerteam pollen hver dag gennem hele sæsonen. Teamet ledes af biolog Karen Rasmussen (tv) og består af Mathilde, Julie, Emil, Louise og Jonas (ikke med på billedet), der alle studerer biologi.
FOTO: KAREN RASMUSSEN
6
AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
> Vicedirektør Anne Holm Hansen og
ansatte fra Rådgivningen deltog den 1. juni i Dansk Kontakt Dermatitis Gruppes uddannelsessymposium i Aarhus for at øge foreningens viden på området. Gruppen hører under Videncenter for Allergi, og der var fokus på arbejdsbetingede hudlidelser.
> Den store allergikongres, som afholdes hvert år af EAACI (European Academy of Allergy and Clinical Immunology), fandt sted i München i slutningen af maj. Her opdaterer mere end 6.000 af verdens førende forskere, læger og patientrepræsentanter hinanden på emner fra allergiens verden til gavn for patienterne. Rådgivningschef Betina Hjorth deltog.
> Astma-Allergi Danmark var inviteret til at give rådgivning til de borgere, der besøgte Holbæk Sygehus i anledningen af, at Lungemedicinsk Afdeling satte fokus på sammenhængen mellem allergi og astma. Se billeder fra dagen på side 25. > Astma-Allergi Danmark er partner i Kræftens Bekæmpelses årligt tilbagevendende kampagne ”Røgfri Fremtid”, og vi deltog, da dette års kampagne blev skudt i gang af kronprinsesse Mary den 31. maj. > Folkemødet på Bornholm løb af stabelen midt i juni, og vicedirektør Anne Holm Hansen var med. > I begyndelsen af juni besøgte rådgiver Christine Højer Eriksen firmaet Keolis, der er leverandør af kollektiv trafik. Her gav hun råd om astma, allergi, høfeber og eksem. > Sæsonen for græspollen blev skudt i gang den 17. maj. Det blev en tidligere sæsonstart for græs i år end normalt. Det skyldes især det flotte majvejr og flere dage med sommertemperaturer, som gav græsserne gode vækstbetingelser. Typisk topper sæsonen for græs omkring Skt. Hans og slutter først i sensommeren.
FOTO: COLOURBOX
> Pollentællerne har i maj fundet mange pollen fra både nåletræer og egetræer. De store mængder pollen fra blandt andet fyr har i perioder farvet vandet gult på flere østvendte kyster med pålandsvind rundtomkring i landet. Pollen fra nåletræerne er temmelig store og har to karakteristiske luftsække, som gør, at de kan svæve langt i luften. Mange af pollenkornene kan muligvis være kommet med vinden helt fra de svenske skove. De er ikke kendt for at være allergifremkaldende.
> Miljøstyrelsen holdt workshop i slutningen af maj om udvikling af allergistrategi 2018-2021, hvor der blev drøftet nye initiativer. Vicedirektør Anne Holm Hansen og chef for Den Blå Krans Rikke Bille deltog.
> Christine Højer Eriksen fra Astma-Allergi Danmarks Rådgivning har i maj været til møde i erfaringsgruppen om nye tobaksprodukter og e-cigaretter. Her bliver der delt erfaringer og gensidigt informeret om, hvad der sker på området.
SunCircle Ved at vælge SunCircle mindsker du risikoen for at udvikle allergi og overfølsomhed.
SunCircle er REMA 1000s egen serie af allergivenlige solprodukter • Svanemærket • Deklareret i samarbejde med Astma-allergi Danmark • Udviklet i Danmark • Fås kun i REMA 1000
Sun lotion
Sun lotion
Sun lotion
Sun spray
Sololie
150 ml
150 ml
150 ml
150 ml
150 ml
333,00 pr. liter
399,66 pr. liter
533,00 pr. liter
333,00 pr. liter
533,00 pr. liter
SPF 15
4995
SPF 30
5995
SPF 50+
7995
SPF 20
4995
SPF 30
7995
TEMA SOMMERTID UDEN SYMPTOMER
Sommertid uden Skal du skal svede på stranden, hænge ud på altanen eller dase under sydlige himmelstrøg? Hvor end du skal tilbringe sommeren, er det sjovest uden symptomer astma, allergi, høfeber og eksem. Læs med her, og få tip til en symptomfri sommertid.
FOTO: COLOURBOX
TEKST: F I E KRØYER DAHL
8
AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
symptomer
TIP TIL SYMPTOMFRI SOMMERTID I HAVEN OG PÅ STRANDEN
SIDE 10
PAK DE GODE TIP I KUFFERTEN, NÅR DU SKAL UDENLANDS
SIDE 12
FÅ EN FESTIVAL UDEN SYMPTOMER PÅ ASTMA OG ALLERGI
SIDE 13
9
FOTO: FLICKR
FIND FLERE TIP til gode planter, blomster og træer for pollenallergikere og folk med følsomme luftveje på hoefeber.astma-allergi.dk/ dinhverdagogpollen
SYMPTOMFRI SOMMER
PÅ ALTANEN OG I HAVEN >
Havefest uden allergi Havefester er herlige, men for folk med allergi kan sommerens udendørsarrangementer være en udfordring. Derfor er det en god idé at slå græsset, inden det bliver for langt og blomstrer, og gøre det i god tid, inden gæsterne kommer. Fjern det afklippede græs, da det også kan give høfebersymptomer samt genere folk med følsom hud. Hvis du er gæst til en havefest, så husk medicinen.
Køl ned i varmen Grønt er godt for øjnene, siger man – og du skal da ikke undvære naturen, bare fordi du har astma eller allergi over for pollen, kurvblomster eller skimmelsvampesporer. Derfor har Astma-Allergi Danmarks pollenbiolog fundet masser af allergivenlige planter, træer og blomster, som kan pynte på altanen, på terrassen eller i haven. Vælg fx rose, nellike eller kirsebærtræ til haven og fuksia, hortensia eller løvemund til altanen. Husk, at du altid er tæt på planterne på en altan, så undgå planter med stærkt duftende blomster. Vær også opmærksom på, at potteplantejorden kan indeholde skimmelsvampe. De trives især, hvis jorden er fugtig. Når du arbejder med planter, er det desuden altid godt med handsker for at undgå direkte kontakt med planterne.
10
AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
Masser af solcreme Husk solcreme med allergimærket Den Blå Krans, når du daser udenfor i liggestolen, laver havearbejde eller spiller bold med børn eller børnebørn. Og smør også ungerne godt ind!
Lys i sommernatten Skift faklen og de levende lys ud med en lyskæde eller LED-blok- og fyrfadslys. Så gør du folk med astma og følsomme luftveje glade.
FOTO: FIE KRØYER DAHL
Allergifri grøn oase
Dykning og astma
Lav en af Karina Villumsens opskrifter på is uden mælk, hvede og æg, og nyd de kolde lækkerier på din allergivenlige altan/have. Find opskrifterne på side 32-33 her i bladet.
Astma og dykning er som udgangspunkt ikke den bedste kombination, da dykning udsætter kroppen for flere stimuli, som kan fremkalde et astmaanfald. Vil du gerne dykke, er det derfor vigtigt, at du over for din dykkerinstruktør kan vise en underskrevet helbredserklæring, som du får hos lægen. For at få den skal du kunne lave en normal lungefunktionsmåling og provokationstest og ikke bruge din anfaldsmedicin hyppigt. Derudover må din astma ikke være udløst af kulde, anstrengelse, psykiske påvirkninger, saltvand og tør luft.
SYMPTOMFRI SOMMER
PÅ STRANDEN Pas godt på eksemhuden Er din eksemhud glad for sol og saltvand? Eller gør sommertiden det bare værre? For nogle betyder sommermånederne en lindrende og tiltrængt pause fra deres eksem, mens den varme og fugtige årstid for andre kan være en udfordring. • Skyl dig altid, når du har badet i havet eller en pool med klorvand. Tør dig godt efter svømmeturen – så absorberer håndklædet og ikke huden salt eller klor. • Vær opmærksom på, at sol kan gavne eksemet, men at sol kan give soleksem og øge risikoen for hudkræft. • Find en solcreme med den rette solfaktor – og brug rigeligt af den.
Pak solcremen Solcremen skal selvfølgelig med på stranden, og hvis du gerne vil passe på din hud og minimere risikoen for hudallergi, anbefaler Astma-Allergi Danmark at gå efter en solcreme med Den Blå Krans. Dem findes der masser af! Du kan få et overblik over dem alle i Astma-Allergi Danmarks digitale leksikon, Kemilex, som findes til iPhone og Android, på www.astma-allergi.dk. Hvis du har kontakteksem, kan du i Kemilex søge efter solcremer uden de stoffer, du ikke tåler. Husk, at der aldrig er fx parfume eller formaldehyd i produkter med Den Blå Krans.
TEMA Er det kontakteksem eller soleksem?
SOMMERTID UDEN SYMPTOMER
Soleksem og kontakteksem minder meget om hinanden, og symptomerne er identiske. Derfor kan det være svært at vide, om de røde prikker eller plamager er tegn på det ene eller det andet. Forklaring følger her: – Allergisk kontakteksem opstår, når man har været i direkte hudkontakt med det, man ikke kan tåle. Symptomerne vil typisk opstå inden for 18-48 timer. Oftest kommer udslættet lige dér, hvor der er hudkontakt med det eller de stoffer, man allergisk overfor. Om sommeren kan det fx være stoffer i solcreme eller i tøj, hvor eventuelle allergifremkaldende stoffer frigives til huden, når man sveder. – Ved soleksem kan reaktionen opstå inden for få timer og op til 72 timer efter, man har været i kontakt med solens stråler. Symptomerne på soleksem kommer der, hvor solens stråler rammer. Det vil typisk være på bryst, nakke, ansigt, hænder og fødder. Normalt vil huden falde til ro i løbet af få dage eller uger, hvis du undgår solen – men reaktionerne kan komme igen år efter år, når huden udsættes for de første solstråler. Har du mistanke om, at du har udviklet sol- eller kontakteksem, skal du se nøje på, hvad du har udsat huden for. Spørg din læge til råds, hvis du er i tvivl.
Snack løs Pak picnickurven med lækre sager, der tilgodeser din eller dine børns/børnebørns fødevareallergi. Find inspiration til opskrifter uden fx mælk, hvede og æg med Astma-Allergi Danmarks app Madallergi, eller find de samme opskrifter på www.astma-allergi.dk.
> 11
SYMPTOMFRI SOMMER
SPIS TRYGT PÅ FERIEN Rejser du med fødevareallergi? Så husk, at restauranter og caféer både i Danmark og EU er forpligtede til at kunne oplyse dig om de 14 mest allergifremkaldende fødevarer, fx peanut, mælk, æg og skaldyr.
Den Blå Krans i hele verden Produkter med allergimærket Den Blå Krans findes i mere end 50 lande. Tjek det interaktive verdenskort, og se, hvilke produkter der findes hvor på www.astma-allergi.dk/den-blaakrans-i-udlandet.
Tag væk fra pollensæsonen Den nemmeste måde at komme igennem pollensæsonen er at tage væk fra den! Det er selvfølgelig ikke alle, der lige kan smutte til udlandet i en længere periode, men en uge eller to i højsæsonen for de pollen, du ikke kan tåle, betyder en periode uden trælse høfebersymptomer. Du kan dog godt opleve krydsreaktioner med andre træer og planter – se boksen om ”Kryds reaktioner fra planter og træer i udlandet” herunder.
Find pollental for udlandet Hvilke pollentyper findes i Canada? Og hvornår topper sæsonen for birk i Australien? På Astma-Allergi Danmarks digitale verdenskort har vi samlet information om udenlandske pollenservices, så det er nemt for dig at klikke dig frem til polleninfo om netop din rejsedestination. Se kortet på www.astma-allergi.dk under fanen Din Hverdag/Din hverdag og pollen.
Krydsreaktioner fra planter og træer i udlandet
TEMA SOMMERTID UDEN SYMPTOMER
Selvom du er daffet på ferie langt væk fra den danske pollensæson, kan der være træer og planter eksempelvis i Sydeuropa, som krydser med nogle af de danske pollentyper. Pollen fra oliven- og platantræer ligner fx birkepollen, og derfor kan birkepollenallergikere få symptomer, hvis de er i nærheden af den type træer. Så husk at pakke høfebermedicinen, og læg eventuelt en behandlingsplan med din læge, inden du rejser.
12
AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
FOTO: COLOURBOX
PÅ FERIE I UDLANDET
Pak de allergimærkede plejeprodukter Den Blå Krans er et internationalt mærke, der findes i rigtig mange lande. Men det er ikke sikkert, at du i det lokale supermarked på ferien kan få lige netop den allergimærkede solcreme, du plejer at bruge. Proviantér hjemmefra, og vær sikker på, at du har nok til både store og små til hele ferien. Tag også vaskepulver, plejeprodukter, bleer og vådservietter med hjemmefra. Så ved du, hvad du har at gøre med, og at du er sikker på at undgå kendte allergifremkaldende stoffer.
Undgå atjuuu Har du allergi over for husstøvmider, så spørg på hoteller og private udlejningssteder, hvornår dyner/puder senest er vasket ved 60 grader, og medbring eventuelt selv et husstøvmidetæt madrasovertræk.
FOTO: VEGARD-S-KRISTIANSEN
>
Fest løs uden fødevareallergi SYMPTOMFRI SOMMER
PÅ FESTIVAL Fest under solen Festivalsolen bager, og du er udenfor det meste af tiden. Så frem med solcremen, som selvfølgelig er mærket med allergimærket Den Blå Krans.
Husk, at alle madboder på landets festivaler er underlagt samme regler som almindelige restauranter, caféer og takeaway-steder. Det betyder, at de enten mundtligt eller skriftligt skal kunne oplyse dig om de 14 mest almindelige allergifremkaldende fødevarer.
Pollenfri søvn
Ta’ medicinen med
Gå i bad, inden du går i seng. På den måde skyller du pollen ud af håret og af huden. Brug eventuelt saltvand til at skylle øjne og næse. Du kan købe sterilt saltvand på apoteket. Det er også en god idé at bruge solbriller, som både beskytter mod sol og pollen!
Vær forberedt, og køb rigelig høfebermedicin med til tasken. Du skal være ude i det fri 24 timer i døgnet og kan risikere flere symptomer end normalt. Tag en snak med din læge om en god strategi for behandling under festivalen, og husk, at der er flest pollen i luften i timerne omkring frokost.
Brug appen Dagens Pollental Vær velforberedt, og brug appen Dagens Pollental til at tjekke det daglige pollental samt pollenvarsling. Appen er gratis og kan hentes til iPhone og Android-telefoner.
Overvej, hvor festivalen ligger. I større byer vil der være færre pollen fra græs og bynke modsat uden for byerne, hvor fx Roskilde Festival bliver afholdt.
Måske har du astma?
>
Oplever du pludselig andre symptomer, end du plejer, fx hoste, så kan det være, at din pollenallergi pludselig giver dig astmasymptomer, og at hosten ikke bare skyldes en forkølelse. Mærker du åndenød, så tal med en læge.
13
FOTO: COLOURBOX
SYMPTOMFRI SOMMER
PÅ ARBEJDET TEMA SOMMERTID UDEN SYMPTOMER
KONTAKT RÅDGIVNINGEN
Vær velbehandlet Hvis du arbejder udendørs, så sørg for at være velbehandlet for din astma og allergi. Læg eventuelt en behandlingsplan i samråd med lægen.
Det er sommerferietid, men AstmaAllergi Danmarks Rådgivning er selvfølgelig åben. Ring på 43 43 42 99, mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18, eller besøg www.astmaallergi.dk, og find gode råd og vejledning om astma, allergi, høfeber og eksem.
Spis godt Det er sommer, og det skal kunne mærkes – også selvom du har fødevareallergi og måske ikke er en af dem, som holder ferie i sommermånederne. Spiser du frokost i arbejdspladsens kantine, så fortæl dem om Astma-Allergi Danmarks app Madallergi med opskrifter. Her kan de få inspiration til retter uden det, du ikke kan tåle. Eller lav selv Karina Villumsens koldskål uden mælk, æg og hvede derhjemme (se side 32-33 her i bladet), og tag den med på arbejde – så har du noget at se frem til i pausen.
Pollenfrit arbejdsmiljø Hvis du arbejder indenfor, så luft ud morgen og sen eftermiddag, så det så vidt muligt er frisk luft med færre pollen, der strømmer ind ad vinduerne på arbejdspladsen. Har I et ventilationsanlæg, så få monteret et pollenfilter. Men husk, at det skal vedligeholdes for at virke optimalt.
14
AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
Ellers tak til kæledyr Nogle kan føle sig fristet til at medbringe deres hund på arbejdet, så de kan sikre, at den ikke har det for varmt i løbet af dagen derhjemme. Måske skal I have en snak om, at det er en dårlig idé, når der er folk med allergi på arbejdspladsen.
Få bedre indeklima i bilen
UNDGÅ ALLERGENER Når udstødningsgasser og allergener trænger ind i kabinen, bliver luften i bilen ubehagelig – dette kan forhindres med et kabinefilter. Kabinefiltret forhindrer indtrængning af støv, pollen, dieselsod og lugt i bilen. Et FreciousPlus kabinefilter fra MANN-FILTER garanterer højere komfort under køreturen. Filteret hindrer væksten af bakterier og skimmelsvamp med mere end 98 %, og forhindrer at disse kommer ind i kabinen via ventilationssystemet.
Hør mere om FreciousPlus hos dit lokale AutoPartner værksted. Find det nærmeste værksted på www.autopartner.dk
AutoPartner – for en sikkerheds skyld
AutoPartner.dk
15
Nyt fra forskningen
FOTO: COLOURBOX
Vær forsigtig med hårfarve
En undersøgelse af hårfarve fra Videncenter for Allergi viser store forskelle i instruktionerne til den allergitest, som det anbefales at lave, inden man bruger produktet. Der er derfor grund til bekymring, når det kommer til sikkerhed og validitet af allergitesten, lyder konklusionen. T E KST: F I E K RØY E R DA HL
HUDALLERGI: Hvis man vælger at købe en hårfarve for at give håret kulør, anbefaler mange hårfarveproducenter i brugsanvisningen, at forbrugeren foretager en allergitest på huden, før man går i gang med hele håret. Men ved en undersøgelse lavet af Videncenter for Allergi og en række udenlandske centre i 2011 viste det sig, at instruktionerne fra hårfarveproducenterne var meget varierende i forhold til, hvordan man skulle udføre testen. Derudover satte centrene spørgsmålstegn ved sikkerheden ved at udføre testen og validiteten af resultatet.
Fortsat stor variation
Videncenter for Allergi har nu fulgt op på undersøgelsen, og det viser sig, at der stadig er problemer med instruktionerne til, hvordan man som forbruger
16
AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
skal teste produktet inden hårfarvning. I de 40 kommercielle hårfarver fra 21 forskellige producenter, som blev undersøgt, var der stor variation mellem de forskellige beskrivelser af, hvordan allergitesten skulle udføres. Blandt forskellene var blandt andet, hvad der skulle testes (fx om det var hårfarveproduktet i brugsklar stand eller kun hårfarvestoffet), hvor meget hårfarve der skulle påføres, samt hvor på kroppen testen skulle udføres. Der var også varierende information om, hvor stort et området der skulle testes på, og hvorvidt området skulle renses af, inden resultatet blev aflæst. Konklusionen fra Videncenter for Allergi er, at producenterne stadig anbefaler at lave en test af produktet, inden man farver sit hår, men at de bekymringer, der blev rejst i
2011 om allergitestens sikkerhed og validitet stadig er gældende – og ikke er blevet mindre. Hos Videncenter for Frisører og Kosmetikere fraråder man helt at lave en test.
Hårfarvning kan ikke anbefales
Hos Astma-Allergi Danmark fraråder man ligeledes at lave allergitesten. Den sikreste måde at undgå allergi over for hårfarve er dog at helt lade være med at farve håret, og børn under 16 år bør helt undgå hårfarve. Jo yngre man er, og jo flere gange man farver sit hår, des større risiko er der nemlig for at udvikle allergi senere i livet. Voksne, der vælger at farve håret, kan minimere allergirisikoen ved at få lavet striber i stedet for en helfarvning, da hovedbunden dermed er mindre udsat.
Astma-Allergi Danmarks gode råd om hårfarvning • Undlad at farve hår, hvis du har fået udslæt, rødme, kløe eller sår efter at have farvet hår, øjenvipper, øjenbryn eller efter en henna-tatovering. Det stærkt allergifremkaldende stof PPD anvendes nemlig både i hårfarve og i sorte hennatatoveringer. • Undgå at teste hårfarven på huden, som mange producenter foreslår. Du risikerer at sensibilisere dig selv, da allergi over for hårfarve ofte først viser sig efter flere dage. • Miljøstyrelsen advarer generelt mod at farve hår, når man er gravid og ammer. • Stop straks med at bruge produktet, hvis du reagerer på hårfarven. Kontakt din læge, som vil henvise dig til en hudlæge.
Navnenyt fra forskningen FOTO: AARHUS UNIVERSITET
Ny professor forsker i biologisk støv Speciallæge og ph.d. Vivi Schlünssen er ny professor i arbejds- og miljømedicinsk epidemiologi på Aarhus Universitet. Hun forsker i, hvordan og hvorfor miljøet påvirker menneskers sundhed og sygdom fx i forbindelse med lungesygdomme og allergi. ASTMA/ALLERGI: Vivi Schlünssen er nyudnævnt professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Hun er optaget af, hvordan aktuelle miljøpåvirkninger og miljøpåvirkninger tidligt i livet og blandt tidligere generationer påvirker befolkningens helbred. Vivi Schlünssen undersøger blandt andet, hvordan biologisk støv både kan forårsage lungesygdom, men også beskytte mod visse sygdomme – alt efter mængde, type og mangfoldighed af mikroorganismer i miljøet. Biologisk støv er støv, som overvejende
består af organisk materiale fra planter og/eller dyr. Det inkluderer allergener og mikroorganismer såsom svampe, bakterier og virus. Vivi Schlünssens forskning fokuserer på at identificere risikofaktorer for sygdom og at give de bedste betingelser for erhvervsaktive personer med en kronisk sygdom. Hun håber, at hendes forskning kan bidrage til en øget forståelse af, hvorfor og hvordan miljøpåvirkninger, herunder biologisk støv, kan have så forskelligartet virkning på mennesker. Kilde: Aarhus Universitet
Ny professor i lungemedicin Ole Hilberg er ny professor i lungemedicin på Vejle Sygehus og Syddansk Universitet. ASTMA/ALLERGI: Overlæge dr. med. Ole Hilberg fra Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus er tiltrådt som klinisk professor i lungemedicin ved Institut for Regional Sundhedstjenesteforskning, SDU og Vejle Sygehus. Han forsker i forskellige lungesygdomme og lungeinfektioner herunder
særligt tuberkulose og allergi. Ole Hilberg har været ansat som overlæge på Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus siden 2016, og i løbet af de seneste 15 år været aktiv i Dansk Lungemedicinsk Selskab, de seneste tre år som formand. Kilde: Syddansk Universitet
17
Få en skriftlig behandlingsplan Bed lægen om en skriftlig behandlingsplan, så du altid kan huske, hvilken medicin du skal tage, og hvornår du eventuelt selv skal justere medicinen eller kontakte lægen.
Sådan
forbereder du dig til næste lægebesøg Skriv dine spørgsmål ned, husk den gode dialog, og få en skriftlig behandlingsplan. Det er nogle af de enkle råd fra Astma-Allergi Danmarks Rådgivning, som du kan bruge til at forberede dig til dit næste besøg hos lægen. T E KST: AST M A-A LLE RG I DA N M A RKS RÅ DGIVN IN G IL LUST RAT I O N : LOU I S E SY LVEST E R
Lægen er en hjælp Vær ikke bange for lægen – lægen vil gerne hjælpe dig, og det bliver altid bedst med dialog.
Tag en ven med Fire ører hører bedre end to, så tag eventuelt en ven eller et familiemedlem med til lægen – det skal være en, du har tillid til.
18
AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
Fortæl lægen om din hverdag Fortæl lægen, hvis du mærker begrænsninger i hverdagen. Fortæl også lægen, hvis du ikke tager medicinen som ordineret, hvis du mærker bivirkninger af medicinen, eller hvis du tager naturmedicin.
Goddag og velkommen hos lægen
Skriv spørgsmål ned Skriv dine spørgsmål ned på forhånd – forlad ikke konsulta tionen, før du har set på din seddel, og tjek, om du har fået spurgt om det hele.
Spørg løs Spørg – igen og igen og igen. Du kan spørge om alt, der har med din sygdom at gøre – spørg både til udredning, diagnose, medicin og behandlingsplan samt målet med behandlingen. Bruger lægen ord, som du ikke forstår, så tøv ikke med at bede om en forklaring.
Husk: Du er velkommen til at kontakte Astma-Allergi Danmarks Rådgivning før eller efter konsultationen. Ring på 43 43 42 99 alle hverdage kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18.
Medbring din medicin … også cremerne. Hvis du får inhalationsmedicin, så få lægen eller sygeplejersken til at tjekke din inhalationsteknik. Drejer det sig om cremer, så kan du tale med lægen om den mængde, du bruger.
19
Astmaen giver Martin ekstra motivation FOTO: MHAPHO.COM
Som en tur i sauna med tætsiddende flyverdragt, hue og megahøj plus. Sådan føles det at køre i racerbil, og det er en udfordring, når man er ramt af astma og allergi – men ikke en umulig en af slagsen, hvis man husker sin medicin. 27-årige Martin Vedel trodser sine sygdomme og går efter guldet som professionel racerkører.
20
AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
SNOT OR NOT
TEKST: F I E KRØYER DAHL
H
vis man spurgte en gennemsnitlig, astmaramt dansker, om han eller hun ville have lyst til at sidde fastspændt i en 60 grader varm racerbil uden aircondition med 300 kilometer i timen iført styrthjelm og heldragt, ville vedkommende formentlig takke pænt nej. Men hvis man spørger 27-årige Martin Vedel, der har haft astma og allergi næsten hele sit liv, er svaret stik modsat. Der er faktisk ikke noget, han hellere vil. For selvom det er en kæmpe udfordring for hans krop – og især hans lunger – når han sætter sig ind i en racerbil, kan selv ikke 10 vilde heste holde ham væk fra de hurtigt kørende maskiner. – Jeg har aldrig taget et nej for et nej! Hvis nogen siger, at jeg ikke kan, så gør det mig bare endnu mere motiveret. Jeg kan godt lide at udfordre og presse mig selv, og det er ekstramotiverende, at jeg har astma, for så skal jeg banke alle de andre, der ikke har det, siger Martin med et grin. Lige nu har han kontrakt med den kendte italienske bilfabrikant Lamborghini, og han er netop blevet udtaget til deres juniorprogram, som forhåbentlig fører til, at Martin bliver udvalgt til at være en af deres faste racerkørere.
Tilrettelægger hverdagen
FOTO: PRIVATFOTO
Martin er meget omhyggelig med at tage sin medicin. Uden øjendråber, antihistaminer, næsespray og astmainhalator ville der ikke være meget fart over feltet. Så ville Martins krop ikke kunne klare det store pres, man udsættes for, når man kører racerbil. Og når man har været ramt af astma og allergi siden barnsben, tager man helt automatisk sine forholdsregler. – Jeg ser ikke min astma og allergi som et handicap. Jeg tilrettelægger jo min hverdag efter det, og ting, som andre måske ville tænke over, skænker jeg ikke en tanke, fordi det altid har været sådan. Så længe jeg husker min medicin, mærker jeg ikke så meget til det, siger Martin, der bor i Odense, men bruger meget af sin tid i Bologna i Italien, hvor Lamborghinis træningsanlæg ligger.
Medicinen er med overalt
Da Martin har astma, er han nødt til at lave mere fysisk træning end racerkørere uden astma. Det indebærer styrke- og konditionstræning seks dage om ugen. Om efteråret og vinteren løber han, og om foråret træner han mest indendørs på spinningcykel på grund af sin pollenallergi. – Jeg må tilpasse min træning, så jeg er mindst muligt generet af min astma og høfeber,
> 21
og jeg forbereder mig altid omhyggeligt, inden jeg skal køre løb. Jeg sørger for altid at være i bedst mulig form og for at spise og drikke, og ud over at tage medicin morgen og aften, tager jeg den også, inden jeg sætter mig ind i bilen, siger Martin. På grund af kontrakten med Lamborghini rejser Martin en del frem og tilbage mellem Danmark og Italien, og desværre følger allergien med sydpå. Derfor kan han slet ikke leve uden et mindre apoteksudsalg i sin taske, så han er sikker på at have hjælpen inden for rækkevidde.
Gokart blev starten
Da Martin var halvandet år, blev han syg. Lægerne troede, det var lungebetændelse, og derfor fik han penicillin
FOTO: MHAPHO.COM
I maj 2018 sluttede Martin Vedel på andenpladsen ved 2. afdeling på Formel 1-banen Circuit Paul Ricard i Frankrig.
22
AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
og var indlagt adskillige gange, indtil han fik konstateret astma, da han var to og et halvt. Senere fik han lavet en priktest, og han reagerede på alle de omkring 30 ting, han blev testet for, herunder alle former for pollen, dyr og husstøvmider. Så de allergiske sygdomme og behovet for medicin har fulgt Martin hele livet. Når han spillede fodbold eller badminton med sine venner, kunne han tydeligt mærke, at han ikke kunne holde lige så længe som de andre. Han blev hurtigt forpustet, og det var svært at være udenfor om foråret. Heldigvis fandt lægerne med tiden frem til den rette medicin og den rette dosis, og fra da af blev det hele lidt lettere. Og da Martin som 10-årig første gang satte sig bag rattet i en gokart, var det faktisk sin egen fremtid, han kørte i møde.
FOTO: AGENZIA FOTOGRAFICA CLAUDIO SIGNORI
>
FOTO: PRIVATFOTO
SNOT OR NOT
Sammen med en række andre danskere var Martin Vedel med til at bakke op om Astma-Allergi Danmarks kampagne Snot or not. Se Martin og racerbilen i fuld fart i kampagnevideoen på www.snotornot.dk.
FOTO: MHAPHO.COM
Martin Vedel kører i en grøn Lamborghini med en topfart på 325 km/t. Der kan blive 60-70 grader i bilen – og aircondition er ikke en del af udstyrspakken.
Dyrker du sport på højt niveau, så tjek altid, om din medicin er omfattet af dopingreglerne. Tal med din læge eller dit idrætsforbund, eller tjek www.antidoping.dk
Racerløb er en livsstil
Den store interesse for biler blev kun større med tiden. Det betød fx, at Martin aldrig læste Anders And-blade, men hellere ville fordybe sig i Bil Revyen, som er et tykt katalog over alle biler til salg i Danmark. Han så Formel 1 og Le Mans i fjernsynet og drømte om en dag at blive rigtig racerkører. Hvordan man lige blev det, vidste han ikke. Men turen i gokarten blev den første af mange, og da Martin endelig fik kørekort som 18-årig, sprang han direkte ind i en Renault Clio og derefter videre til de klassiske ”ægte” racerbiler, som regnes for toppen inden for motorsport. Skal man være professionel racerkører, kræver det dog mere end en almindelig interesse for sporten. Man kører ikke racerløb for sjov, når en træningsdag koster noget i retning af 120.000 kroner. Det er ikke ligesom at spille badminton, hvor man booker en bane i hallen. Det kræver benzin, nye dæk, baneleje, mekanikere, ingeniører samt en kæmpe lastbil til at transportere bilen, da racerløb altid foregår i udlandet. Af praktiske og
økonomiske årsager foregår meget af Martins træning derfor i en simulator, der står på hans gamle værelse hjemme hos hans forældre. Motorsporten er altså ikke bare en hobby for Martin – den fylder det meste af hans liv. – Det er helt klart en anderledes sport, fordi det mere er en livsstil. Hele min familie er involveret i det. Min far er min manager, og min søsters bryllup blev flyttet på grund af min racerløbs-kalender. Det er et kæmpeprojekt og en forretning, der skal køre, fortæller Martin. Ud over træningen bruger Martin en stor del af sin tid på at skabe netværk og finde nye sponsorer, som kan være med til at finansiere den omkostningsfulde sport, og han står selv for at holde styr på regnskaber. Ved siden af sin motorsport har han også lige færdiggjort en kandidatgrad i revision. Han håber dog ikke, at han får brug for sin uddannelse foreløbig. Drømmen og målet er at stå øverst på podiet til Le Mans – og den ambition kan hverken astma, allergi eller noget som helst andet vist rykke ved. 23
” Mange børn har ubehandlet astma” Børne- og Allergiklinikken på Amager var med i Astma-Allergi Danmarks Snot or not-kampagne, og personalet der gør hele året rundt en stor indsats for at sprede viden om, at høfeber og astma hænger sammen. Mange børn går nemlig rundt med symptomer på astma uden at være behandlet. Vi besøgte klinikken i maj midt under kampagnen. T E KST: J U LI E KO FO E D FOTO : C H A R LOT T E K JÆ R /COLOURBOX
B
abygråd og farvede figurer på væggene leder os i retning Børne- og Allergiklinikken i Amagerbro Sundhedscenter, som vi besøger i anledning af Snot or not-kampagnen. Vi passerer sekretæren ved skranken, hvor kampagnekassen står synligt fremme med information om høfeber og astma. Der er stor interesse for materialet blandt patienterne, fortæller sekretæren. Børne- og Allergiklinikken er blandt de knap 50 klinikker og afdelinger over hele
landet, der har tilmeldt sig årets Snot or not-kampagne. De er med til at sprede budskabet om, at pollenallergi kan medføre både høfeber og astma. – Vi er med i kampagnen, fordi vi gerne vil støtte op om initiativer, der kan være med til at udbrede viden om allergi, høfeber og astma blandt voksne og børn. Allergiske sygdomme er underprioriteret, og derfor er Snot or not-kampagnen vigtig, siger speciallæge Marta Nir fra Børne- og Allergiklinikken på Amager.
Svært at sætte ord på symptomer
Astma er den hyppigste sygdom blandt børn. Man estimerer, at der er to til tre børn med astma i hver skoleklasse. Mange af dem lider også af pollenallergi, der kan udløse astmaen. De er bare ikke klar over sammenhængen, fortæller Marta Nir. Derfor er hun glad for Snot or not-kampagnematerialet, der sætter fokus på, at høfeber og astma hænger sammen. Det er personalets oplevelse, at der er stor interesse for kampagnen og pjecerne, som de
Sygehuse og speciallæge klinikker bakkede op om kampagne Sygehuse og speciallægeklinikker i hele landet deltog i Snot or notkampagnen. Med plakater, info-flyers og lommeletter til den allergiske næse var de med til at gøre opmærksom på, at høfeber og astma hænger sammen – og at med den rette behandling kan de fleste det meste.
S
om en del af Snot or not-kampagnen var landets sygehuse og sundhedsklinikker blevet inviteret til at være med til at sprede budskabet om, at folk med pollenallergi og høfeber kan udvikle astma. Omkring 50 klinikker var i maj med i årets Snot or not-kampagne – blandt andet Lungemedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus samt Børne- og Aller-
24
AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
giklinikken i Sundhedscentret på Amager, som er omtalt her på siden. Alle steder gjorde sundhedspersonalet sit til at sætte pollenallergi og astma på dagsordenen og minde små og store patienter om, at det er vigtigt at være opmærksom på symptomer og ikke mindst at få den rette behandling. Så kan de fleste nemlig det meste. På gensyn til Snot or not i 2019!
Sygeplejersker fra Holbæk Sygehus lavede priktest og lungefunktionsmåling på de besøgende. Der blev testet for de 10 mest almindelige allergener, herunder forskellige typer pollen, svampesporer, dyr og husstøvmider.
læser i venteværelset eller tager med sig hjem. – Mange tror, at allergi bare er høfeber og eksem. De er ikke klar over, at det også kan hænge Speciallæge Marta Nir sammen med astma. Så det er ofte en øjenåbner for dem, når de kommer her. Det er især vigtigt, at forældre er klar over sammenhængen, for mange børn er ikke så gode til at fortælle, hvis de har det skidt. Af samme årsag er astma ofte un-
derdiagnosticeret hos børn, og så får de ikke den behandling, de behøver. Hun håber derfor, at kampagnen kan være med til at sætte fokus på astmasymptomer hos børn blandt forældre, trænere, pædagoger og lærere.
Astmabørn foretrækker stille lege
Typiske tegn på astma hos børn er ifølge Marta Nir hoste, besværet vejrtrækning og begrænset fysisk aktivitet. Høfeber medfører dårlig nattesøvn, hovedpine og irritabilitet. Mange børn med astma og høfeber trækker sig fra sociale sammenhænge, fordi de ikke kan overskue det samme som andre børn.
– Astmabørn tilpasser deres aktiviteter, så de kan overskue dem. Det kan fx være, at de foretrækker stille lege, at spille computer eller noget helt tredje. Hvis man oplever ovenstående symptomer og samtidig har et barn, der undgår fysiske aktiviteter, kan man som forældre prøve at spørge ind til, hvorfor barnet ikke har lyst til fysisk aktivitet. På den måde hjælper man sit barn til at sætte ord på dets symptomer, hvis det har astma. Med udredning og den rette behandling kan de fleste børn heldigvis det samme som andre børn, påpeger Marta Nir.
Holbæk Sygehus inviterede til priktest Holbæk Sygehus, som også var en del af Snot or not, slog dørene op for alle interesserede og inviterede i maj til priktest, lungefunktionsmåling og en snak med sundhedsfagfolk om astma, allergi og høfeber. AstmaAllergi Danmarks rådgiver, Christine Højer Eriksen, var med.
Mogens var en af de fremmødte til dagens priktest på Holbæk Sygehus, hvor han blev testet for blandt andet pollenallergi, som op mod en million danskere har. Der var masser af informativt materiale fra Astma-Allergi Danmarks Snot or not-kampagne, og man kunne få en snak med foreningens rådgiver Christine Højer Eriksen.
T E KST: FIE KRØY E R DA HL FOTO: CHRIST IN E HØJE R E RIKSE N
SNOT OR NOT
Overlæge Kirsten Brændholt Rasmussen og afdelingssygeplejerske Diana Ahlquist arbejder på Lungemedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, hvor man behandler patienter for infektioner og sygdomme i lunger og luftveje, herunder astma, allergi og KOL. De stod klar til at give råd og vejledning til de besøgende.
25
FOTO: DAVID ASKHOLM
TILLYKKE TIL VINDEREN AF EN ALLERGIVENLIG HAVERÅDGIVNING I kampagneperioden har Astma-Allergi Danmark sat fokus på haver og altaner og givet inspiration, viden og gode råd til at plante pollenvenligt. I den anledning kunne man deltage i konkurrencen om en rådgivning med Astma-Allergi Danmarks biolog Karen Rasmussen samt havebogen ”Gode råd er grønne” – og vinderen blev Christina Kuntz. Tillykke! Husk, at du selv kan finde masser af gode allergivenlige grønne råd på www.astma-allergi.dk.
FOTO: COLOURBOX
Prins Joachim kom forbi til en priktest, da Snot or not-kampagnen i maj 2016 blev kickstartet med en stor event på Højbro Plads i København.
En kongelig hilsen
” Jeg er blandt de en million danskere, der har høfeber, men det forhindrer mig ikke i at leve et aktivt liv. Selvom jeg har høfeber, kan jeg sagtens lege med mine børn udendørs og nyde naturen. Det vil jeg ikke undvære. Derfor er Astma-Allergi Danmarks kampagne Snot or not vigtig. Hvis du tager dine symptomer alvorligt og er velbehandlet, kan du stadig leve et aktivt liv. Astma-Allergi Danmarks protektor, Prins Joachim, har pollenallergi og høfeber og har i anledning af Snot or not sendt en videohilsen hjemme fra sin egen have. Se den på www.snotornot.dk. 26
AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
SNOT OR NOT Støt arbejdet for astma- og allergisagen Vi er her for dig - eller en, du kender
22 70 58 66
Eleverne i 7.A på Kornmarkskolen har lært om hud allergi gennem Astma-Allergi Danmarks undervisningsmateriale Jagten på Allergien. Som en del af forløbet skulle de optage en lille animationsfilm.
Undervisningsforløbet Jagten på Allergien:
Skoleelever lærer om hudallergi Underholdning og viden gik hånd i hånd, da syvende klasse på Kornmarkskolen i Skævinge ved Hillerød blev klogere på hudallergi gennem to dage med Astma-Allergi Danmarks undervisningsmateriale Jagten på Allergien. TE KST O G FOTO : SO F I E M AT HIL DE M UN K
H
vordan er huden bygget op? Hvordan virker immunsystemet? Og hvilke kemiske stoffer findes der i min deodorant og hårshampoo? Det er nogle af de spørgsmål, eleverne i syvende klasse på Kornmarkskolen i Skævinge ved Hillerød har fundet svar på. Gennem to dage har de arbejdet med Jagten på Allergien, som er et af Astma-Allergi Danmarks mange undervisningsmaterialer. Hudallergi er nemlig et stigende problem. Derfor er det vigtigt, at børn og unge får den nødvendige viden, så de bliver opmærksomme på, hvor vigtigt det er at passe på sin hud. Hudallergi viser sig som eksem, og en ud af 10 danskere har hudallergi over for et eller flere kemiske stoffer, som anvendes i blandt andet hudpleje. Ny forskning peger endda på, at tallet reelt kan være helt op til 27 procent. Samtidig rammer hudallergi flere og flere børn.
Hjælp til at træffe gode valg
Heldigvis kan risikoen for hudallergi mindskes ved at træffe bevidste valg om, hvad man smører på huden. Formålet med Jagten på
Allergien er at ruste børnene til at træffe gode valg for sig selv. Jagten på Allergien er udformet som et spil, hvor børnene vælger en såkaldt avatar – en virtuel person med en række karaktertræk – som de skal træffe nogle valg på vegne af. Undervisningsmaterialet er skabt ud fra betragtningen om, at man lærer bedst, når man er godt underholdt samtidig, og det har givet pote, når det kommer til at fange opmærksomheden i syvendeklassen: – Det har været nogle aktive elever, jeg har haft, fortæller Helle Nielsen, som er klassens biologilærer. – Jeg har slet ikke holdt oplæg, de har faktisk bare selv fået lov til at arbejde med det, og det har fungeret rigtig fint med de forskellige opgaver. Materialet er udformet sådan, at eleverne kan sidde alene eller i grupper ved en computer eller en tablet og arbejde med opgaverne. Men aktiviteterne kan også bruges på andre måder, hvis man eksempelvis ikke har computere nok til rådighed på skolen: – Jeg valgte at printe materialet ud og lave en aktivitetsmappe, fordi vi ikke lige havde nok computere til alle. Det har funge-
> 27
Eleverne var blandt andet ude i butikker for at se på ingredienslister på forskellige produkter. De har også lavet collager og skitser, som blev til små animationsfilm om hudallergi.
>
ret godt, for så har eleverne bare været oppe ved katederet og hente en ny opgave, når de var færdige, siger Helle Nielsen.
Et sjovt afbræk fra den almindelige undervisning
Spørger man eleverne selv, er det tydeligt, at det vækker opmærksomheden og lysten til at lære, når undervisningen tager en anden form, end de er vant til. – Det har været rigtig sjovt at lave noget, hvor man bliver undervist på en anden måde end normalt. Jeg har lært noget nyt og nogle ting, jeg ikke vidste før, siger en af pigerne fra 7.A. Som en del af undervisningen har klassen været en tur i Hillerøds butikker, hvor de har kigget på ingredienslister på forskellige typer af produkter. Ved hjælp af opgaver i spillet skulle eleverne finde ud af, hvilke stoffer deres avatar ikke kunne tåle, og finde passende produkter uden allergifremkaldende ingredienser til dem. Ud over selve onlinespillet Jagten på Allergien er appen Tjek Deklarationen en del af undervisningsmaterialet. Med den ved hånden kan eleverne nemt slå ingredienser op for at finde Astma-Allergi Danmarks vurdering af, hvorvidt ingredienserne er allergifremkaldende eller ej. – Vores avatar havde udslæt under armene, og vi tror, at det er hans deodorant, han er allergisk overfor. Nu har vi været i Hillerød for at finde en anden til ham, som ikke indeholder for eksempel linalool eller benzyl alcohol, lyder det fra en af grupperne, som består af to piger og og to drenge. 28
AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
Deodoranten, de har fundet har allergimærket Den Blå Krans. For at være sikre har gruppen også tjekket ingredienslisten selv og spurgt personalet i butikken til råds. Med en lille tegning af deodoranten skal de nu til at lave deres egen animationsfilm om emnet. En af de andre grupper fortæller, at de har fået et større kendskab til allergifremkaldende ingredienser. – Vi har lært meget. Jeg vidste for eksempel ikke, at der var så mange allergifremkaldende stoffer i produkter, man bruger i hverdagen. Det var sjovt at komme i butikker og lede efter produkter, som vores avatar kunne tåle. Så ser man, hvor mange produkter der egentlig har de allergifremkaldende ting i sig, siger en af drengene fra gruppen. Eleverne fortæller, at de fremover vil tænke mere over at undgå at udvikle hudallergi – fordi man jo har det resten af livet, hvis man først får det. For Emilie, som også er med i gruppen, har undervisningen ført til, at hun derhjemme har snakket med sine forældre om hudallergi: – Det var faktisk, fordi jeg fandt ud af, at min bodylotion havde parfume i, selvom der stod, at den var til sarte hudtyper. Og jeg er parfumeallergiker, så nu bruger jeg ikke den mere, fortæller hun. – Jeg brugte en app, og så viste det sig, at der var flere stoffer i, som jeg ikke vidste, der var i. Det kan være svært at gennemskue sådan nogle ting.
GÅ PÅ JAGT EFTER ALLERGIEN Ny forskning viser, at hudallergi rammer flere og flere børn. Derfor har Astma-Allergi Danmark udviklet undervisningsmaterialet Jagten på Allergien, som er tiltænkt naturfagene i 5.- 6. og 8.- 9. klasse. Jagten på Allergien er et digitalt univers, hvor eleverne vælger en avatar – en online-personlighed – og ved hjælp af forskellige redskaber som fx en vidensdatabase og opgaver bliver klogere på, hvad hudallergi er for en størrelse. De får viden om blandt andet immunsystemet og hudens opbygning, og de lærer, hvordan de kan tjekke deres egne produkter for allergifremkaldende stoffer, så de kan træffe begrundede valg som forbrugere – og dermed minimere risikoen for at få hudallergi. Læs mere på www.jagtenpåallergien.dk, og kontakt info@ astma-allergi.dk, hvis du er interesseret i at bruge undervisningsmaterialet til en skoleklasse.
Nye temaer og nye ord i undervisningen
Biologilærer Helle Nielsen fortæller, at selvom det er nogle nye temaer, der bliver taget op, passer det faglige niveau i Jagten på Allergien godt ind i den øvrige undervisning. Hun har især været glad for, at materialet var lettilgængeligt: – Det faglige niveau passer godt til resten af vores undervisning og som en del af naturfag. Vi har brugt det i biologi. Det dækker nogle temaer, vi ikke selv har taget op i undervisningen før som fx huden og immunforsvaret. Selvom der var nogle svære ord, som eleverne ikke kendte til i forvejen, har det ikke været en hindring for forståelsen af materialet. I klassen har de i stedet slået de svære ord op sammen, så det blev en del af undervisningen. Undervisningsmaterialet rummer nemlig også et leksikon, hvor klassen kan slå de forskellige fagudtryk op. – De har været meget optagede af det, og det handler også om, at mange af dem har allergi over for fx laktose og parfume eller har høfeber, siger Helle Nielsen. – Så har vi brugt apps som fx Kemilex og Kemiluppen til at kigge på ingredienser, og der har været meget snak på kryds og tværs. For 7.A slutter undervisningsforløbet Jagten på Allergien med popcorn og fremvisning af gruppernes animationsfilm, hvor deres avatars – i hjemmelavet klippe-klistre-form – er hovedpersoner i en kort historie om allergi, som eleverne selv har skrevet.
Tjek, om du bruger din inhalator rigtigt på min.medicin.dk Find din film på min.medicin.dk Du kan også se den på mobilen!
29
Spørg Rådgivningen Vi er til for dig Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores netrådgivning. Send en mail til os via www.astma-allergi.dk/raadgivning med dit spørgsmål og dit medlemsnummer – så svarer vi dig inden fem hverdage og ofte før.
Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske
Betina Hjorth
Ernærings- og husholdningsøkonom
Christine Højer Eriksen Sygeplejerske
Karen Rasmussen Biolog
FOTO: COLOURBOX
Udlandet:
Vil min søns høfeber også blomstre i Australien? Hej Astma-Allergi Danmark Min søn har høfeber og kan ikke tåle græs og birk. Han vil gerne på studieophold i Australien i seks måneder her efter sommerferien. Og så kom vi til at tænke på, om der er den samme type græs og birk i Australien som i Danmark eller nogle helt andre typer? Hvis der er andre typer, kan han så muligvis godt tåle dem? Mvh Anette
Kære Anette Både i Danmark og i Australien findes mange forskellige typer græs. Da allergenerne i de enkelte græsarter er temmelig ens, betyder det, at man vil reagere på pollen fra de fleste græsarter, hvis man har allergi over for græspollen. En af de mest almindeligt udbredte græsser i Danmark hedder eng-rottehale (latin: Phleum pratense). Den vokser naturligt på enge og i vejkanter og anvendes også som fodergræs og plænegræs.
Det er blandt andet en af de græsarter, som mange er allergiske overfor herhjemme. I Australien er eng-rottehale også udbredt, især i den sydøstlige del af landet. Men ligesom i Danmark findes der mange andre forskellige græsarter, som man også kan reagere på som græspollenallergiker. Sæsonen i Australien for eng-rottehale er fra september til januar, mens de andre græsarter kan forekomme næsten hele året afhængig af den enkelte græsart – og hvor i Australien man befinder sig. Med hensyn til birketræer er det vortebirk (latin: Betula pendula), som er mest udbredt i Danmark. I Australien kendes den som sølvbirk (Silver birch). Den er mest udbredt i delstaterne New South Wales, Victoria og på Tasmanien. Der findes også andre arter af birketræer. I forhold til allergi er der ingen forskel på, om man møder pollen fra den ene eller den anden type birk. De kan alle give symptomer hos en birkepollenallergiker, da der ses krydsreaktion mellem deres pollen. Birkepollensæsonen i Australien ligger hovedsageligt fra slutningen af august til november.
I pollensæsonen vil der komme pollenvarslinger på hjemmesiden www.pollenforecast.com.au/. Hvis din søn skal seks måneder til Australien, vil det være en god idé at snakke med lægen om en god behandling for hans høfeber og sørge for, at han har medicin med til den periode, han skal være afsted. Hvis du har brug for mere information eller har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Astma-Allergi Danmarks Rådgivning. Venlig hilsen Karen Rasmussen og Rikke Lystbæk Thygesen
Madallergi:
Kan vi få hjælp fra en diætist? Hej Rådgivning
Hej Lea
Jeg har et barn med flere fødevareallergier og er i tvivl om, hvorvidt han får det at spise, som han bør, når det kommer til vitaminer og mineraler. Er der mulighed for at få hjælp fra en diætist?
Det kan være en udfordring at sammensætte en kost, når der er flere fødevareallergier i spil. Derfor kan en diætist være en god hjælp til vejledning. I forbindelse med at diagnosen stilles, eller hvis der er trivselsproblemer, er der sygehuse, der har diætister ansat, og vi har også hørt om enkelte privatpraktiserende børnelæger, der
Hilsen Lea
30
AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
har et samarbejde med en diætist. Prøv eventuelt at undersøge den mulighed. Ellers er det muligt at finde en privatpraktiserende diætist på www.diaetist.dk. Her kan du se, hvilke kompetencer de har opgivet at have, og læse mere om betalingsregler og muligheden for tilskud via sygesikringen ”danmark”. Hilsen Betina Hjorth
FOTO: COLOURBOX
Allergi:
Hvad katten skal vi gøre? Hej med jer Min søn på 14 år har fået konstateret allergi over for katte. Problemet er, at mine svigerforældre har en kat, og når vi skal besøge dem, er det altid med en overnatning, da de bor ret langt væk fra os. Vil det fortsat være muligt, at min søn kan overnatte hos dem? Hilsen Karin
Kære Karin Når man har allergi, er det individuelt, hvilke symptomer man får, og hvor alvorlige symptomerne er. Nogle oplever, at symptomerne kommer med det samme, mens andre ikke får symptomer, før de igennem længere tid har været udsat for det, der fremkalder allergien. Derfor bør I drøfte nedenstående overvejelser med lægen, så I sammen kan fin-
de en løsning, så din søn kan fortsætte med at besøge sine bedsteforældre: På baggrund af din søns symptomer skal I vurdere, om det er forsvarligt, at han opholder sig et sted, hvor der bor en kat. Kan din søn behandles medicinsk i de dage, opholdet varer, så han kan fortsætte med at besøge sine bedsteforældre? Måske gør det også en forskel, hvis din
søn ikke har direkte kontakt med katten og samtidig får behandlet symptomerne. I denne situation og i andre sammenhænge er det altid vigtigt med en behandlingsplan, så I ved, hvordan I skal reagere, hvis der opstår symptomer. Jeg håber, at I finder en god løsning. Mange hilsner Christine Højer Eriksen
31
Opskrifter fra Karina Villumsen Madblogger og kogebogsforfatter Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden hvede, mælk og æg med AstmaAllergi-bladet. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk. Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk. Karina Villumsen
Kogebogsforfatter og blogger www.madgudinden.dk
Snup lidt is i sommer Det er altid dejligt at spise is, og man skal bestemt ikke snydes, selvom man ikke kan tåle fløde, mælk, yoghurt eller æg. I min bog ”Is og kolde desserter” har jeg samlet nogle af mine allerbedste opskrifter på is og kolde desserter. Skulle det være en lakridsis, jordbæris, hyldeblomstis, rabarberis, bananis eller ren vaniljeis? Eller hvad med en kold smoothie, milkshake, koldskål, frugtsalat, citronfromage eller tiramisu? Her på siderne er et par smagsprøver fra bogen. Opskrifterne er uden hvede, mælk og æg, så du på trods af fødevareallergi også kan nyde is og koldskål i disse skønne sommermåneder.
SÅDAN FRYSER DU ISEN:
FOTO: XXXXXXX
I fryser: Fyld iscremen i en fryse-egnet beholder med låg (eller i isterningebakker). Sæt isen på frost. Når isen er frossen efter cirka 7-8 timer eller en nats tid, tøs den så meget op, at kanterne let slipper siderne af formen. Bræk isen i flere stykker, og blend dem i en foodprocessor. Det kan være, at isen først bliver grynet, men derefter vil den samle sig. Fyld dernæst ismassen i beholderen igen, og servér, eller frys isen ned igen. Tø isen op cirka en halv time før servering. I ismaskine: Hvis du har en ismaskine, laves isen efter ismaskinens instruktioner. Sæt herefter isen på frost i en fryse-egnet beholder med låg. Tø isen op cirka en halv time før servering.
32
AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
Karina Villumsen
Is og kolde desserter – uden mælk eller gluten
BOGTIP:
varmen VANILJEIS MED ROM OG ROSINER UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG
Cirka 750 ml Ingredienser: 1 dl rosiner 1 dl rom 1 dåse (4 dl) kokosmælk (ikke light) 3 dl mandeldrik eller cashewdrik 12 dadler eller 1-1 ¼ dl agavesirup 1 tsk. vaniljepulver ½ tsk. johannesbrødkernemel
> Sådan gør du: Læg rom og rosiner i blød natten over. Si rommen fra rosinerne, men husk at gemme i hvert fald 2-3 spsk. rom. Gem rosinerne til senere. Blend resten af ingredienserne sammen med de 2-3 spsk. rom i en god blender. Inden frysning hældes rosinerne i den blendede creme.
RABARBER-JORDBÆRIS UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG
Cirka 1 liter Ingredienser: 100 gram rabarber i skiver 200 gram jordbær 2 tsk. citronsaft 1 knsp. salt 1 ¼ dl honning, agavesirup eller 12 dadler 1 ½ dl kokoscreme fra toppen af en dåse kokosmælk 2 ½ dl mandeldrik eller cashewdrik 1 tsk. vaniljepulver Evt. 1 tsk. kanel eller kardemomme ½ tsk. johannesbrødkernemel
Køb Karina Villumsens bog ”Is og kolde desserter” på www.saxo.com (søg på Madgudinden) og hos boghandlere landet over.
> Sådan gør du: Kog rabarber
og jordbær sammen i en gryde med citronsaft og salt i 10-15 minutter. Blend det sammen med resten af ingredienserne i en god blender. Se frysetip på side 32.
PISTACIE-IS UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG
Cirka 750 ml Ingredienser: 2 ½ dl ristede pistacienødder (pistacienødder uden salt kan evt. ristes hurtigt på panden med lidt salt) 1 ¼ dl honning, agavesirup eller 12 dadler 1 dåse (4 dl) kokosmælk (ikke light) 3 dl mandeldrik eller cashewdrik 1 spsk. kokosolie 1 tsk. vaniljepulver ¼ tsk. johannesbrødkernemel En knivspids havsalt Evt. 1-3 dråber mandelessens Evt. sødemiddel
> Sådan gør du: I en foodpro-
cessor eller i en tør blender blendes pistacienødder til fint mel. Tilsæt dadler eller sødemiddel, og blend, til pistaciemassen er som fin puré. Måske skal massen skrabes ned undervejs. Blend herefter de resterende ingredienser sammen med pistaciepuréen. Blend, indtil massen er helt fin. Se frysetip på side 32.
MADGUDINDEN KARINA VILLUMSEN
KOLDSKÅL
KAGECREME
UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG
Cirka 1 liter
UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG
Cirka 340 g creme
Denne koldskål smager ikke helt som kærnemælkskoldskål – af den grund, at der ikke er kærnemælk i. Hertil skal siges, at der i vores danske land findes utallige meninger om, hvordan en koldskål skal være. Skal der være ymer i? Skal der være citron i? Skal der være appelsinsaft i? Skal der overhovedet være æg i? Skal der piskefløde i? Skal den være meget sød eller mindre sød, smage meget af citron eller surt af kærnemælk? Det er op til dig at vælge præcis den vegetabilske ”mælk” og den sødme eller syrlighed, som lige passer til dig og din familie. Ingredienser: 150 g kagecreme (se opskrift herunder) 3 spsk. ahornsirup Revet skal af 1 lille økologisk citron 6 dl neutral vegetabilsk ”mælk” 1 ½ dl kokosmælk 3 spsk. citronsaft ¼ tsk. vaniljepulver
Ingredienser: 4 spsk. majsstivelse eller arrowroot 1 ½ spsk. ahornsirup ¼ tsk. vaniljepulver 3 dl risdrik eller anden sød vegetabilsk ”mælk”
> Sådan gør du: Kagecreme:
Rør alle ingredienser sammen i en kasserolle, så de ikke klumper. Bring cremen i kog under omrøring. Det tager cirka 5 minutter. Når cremen har kogt i 1-2 minutter, køles den lidt af inden brug. Selve koldskålen: Pisk kagecremen sammen med sirup og citronskal. I en anden skål piskes vegetabilsk ”mælk”, kokosmælk, vaniljepulver og citronsaft sammen. Dette vil skille og har en konsistens som kærnemælk. Pisk væsken sammen med kagecremen. Sæt det på køl. Den nu kolde koldskål spises iskold med friske jordbær, kammerjunkere eller müslicrunch, som du kan tåle.
Fakta: Johannesbrødkernemel udvindes af johannesbrødtræets frø, også kaldet carobkerner. Det er et naturligt vegetabilsk binde- og fortykningsmiddel, der suger mange gange sin egen vægt. Johannesbrødkernemel kan fås på apoteket og i helsekostbutikker.
33
Lokalnyt / fra medlem til medlem Lokalnyt
Sommerferie i lysets land
Nyt fra Astma-Allergi Nordsjælland Halsnæs Lungecafé Tid: Torsdag den 20. september kl. 15.00-17.00 Skjoldborg, Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk Seneste nyheder inden for behandlingen af KOL Overlæge Thomas Ringbæk fra Hvidovre Hospital kommer og fortæller om de seneste nyheder inden for behandlingen af KOL. Hvem skal have inhaleret binyrebarkhormon? Hvordan forebygger vi hyppige infektioner i lungerne? Kan ilttilskud forbedre ens tilværelse? Der vil være god tid til at stille spørgsmål. Alle er meget velkomne. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig For mere information og tilmelding: Ingelise Biering, tlf. 21680741 eller 2biering@mail.dk
Fra medlem til medlem
Sommerhus på 77 m2 med tre soverum og seks sengepladser til leje. 30 km. syd for Skagen ved Bratten Strand og 10 km. nord for Frederikshavn. 4600 m2 delvis naturgrund med bålplads m/gratis brænde. Mange muligheder for oplevelser og dagsture i området. Kun tre minutters gang til strand med blåt flag. Dejlig stor terrasse både for og bag på huset. Huset har alle moderne bekvemmeligheder, er røgog husdyrfrit og har trægulv/flisegulv overalt. Pris pr. uge/5500,- kr. + alm. forbrug. Desuden er der ved stranden i Bratten både lavet en handicapvenlig adgangssti og bro, der er 80 meter lang, og den fælles legeplads er udvidet med mange nye aktiviteter. For yderligere oplysninger se astmaallergiferie.dk, eller kontakt Jesper på tlf: 28861075.
Sommerhus i Egense
Ferielejlighed i Frederikshavn midtby Lejligheden indeholder stue med sovesofa, soveværelse med dobbeltseng (kan deles), fuldt udstyret køkken-alrum og badeværelse. Lejligheden er røg- og dyrefri, og der er adgang til vaskerum og have. Lejen er inkl. sengelinned og håndklæder, og der er ”startpakke” med kaffe og the. Flere muligheder for indkøb inden for 200-400 m. Afstand til Arena Nord 800 m. og til gågaden 250 m. Pris fra 400 kr./døgn. Kontakt Hanne og Poul, telefon 21498120/22988156 eller e-mail hplfrh@post.tele.dk.
RIE PÅ
E HOLD F
GRAN
Stress af på Ærø
Nyistandsat og røgfri lejlighed til leje i Søby Ærø. 200 m. fra færgen, tæt på strand, indkøb og gratis busser til hele øen. Færgen sejler både fra Faaborg på Sydfyn og Fynhav på Als, begge direkte til Søby. Til 2 voksne + 2 mindre børn eller 3 voksne. Adgang til skøn have. Fra 1.700/uge plus forbrug og slutren gøring. Ring på tlf: 60608011.
Skønt beliggende sommerhus med flot udsigt til Kattegat. Sommerhuset ligger på en dejligt stor naturgrund på 1600 m2. Der er en fin, stor terrasse med havemøbler, to solvogne og havegrill. Her kan man sidde og nyde den skønne udsigt. Huset er fra 1980/2011 og på 60 m2. Dejlig lys og moderne indretning. To gode soverum med dob-
NARIA
CA
beltsenge. Dejlig lys stue med store vinduer, brændeovn og tv med danske programmer, DVD, CD og radio. Godt køkken med bl.a. opvaskemaskine, mikrobølgeovn og kaffemaskine. Velindrettet badeværelse med bruse niche, wc og gulvvarme. Der er vaskemaskine, varmepumpe og god internetforbindelse. Der kommer ind imellem hund i huset, men lejere må ikke medtage dyr, ej heller ryge. Sommerhuset ligger i naturskønne omgivelser i Egense lige syd for Limfjordens udløb i Kattegat. Pris pr. uge fra 1.945 kr. Link til booking: www.netferie.dk (søg på hus nr. 1983), eller ring til Lise Haahr Hanneslund på tlf. 87241275.
Er du medlem af Astma-Allergi Danmark, kan du holde ferie på resortet Valle Marina til fordelagtige priser. Valle Marina ligger på den spanske ø Gran Canaria.
Læs mere på www.astma-allergiferie.dk
34
AstmaAllergi · JULI/AUGUST 2018
Allergivenligt sommerhus ved Sejerøbugten
Bo i et skønt sommerhus beliggende i roligt område ved Sejerøbugten kun 150 m. fra dejlig sandstrand. Sommerhuset er opført i 2004 med trægulve (klinkegulve i baderum og gang). Huset er indrettet med dejlig lys stue samt fire skønne soveværelser: to med dobbeltsenge og to med dobbelte sovesofaer med trælameller og springmadrasser. Der er to badeværelser med brus samt et åbent køkken. Terrassen er opdelt i en overdækket og flere åbne afdelinger, så der er altid mulighed for at finde et sted at nyde solen. Der er 42” tv med 25 kanaler og fibernet med ubegrænset data. Barneseng, barnestol, børnebadekar, sandkasse og gynge til rådighed samt opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler. Huset opvarmes primært af varmepumpe i fællesrum, kan evt. suppleres med elvarme i soverum. Der er ikke brændeovn. Sommerhuset ligger i et roligt område meget nær en af de skønne sandstrande, du finder ved Sejerøbugten. Området indbyder til afslapning og hygge, men en cykeltur i de omkringliggende bakker og den nærliggende golfbane kan bestemt også anbefales. Et besøg på Dragsholm Slot eller Brandmuseet i Asnæs er også muligheder, der kan afprøves. Børn vil helt bestemt sætte stor pris på en dag i Sommerland Sjælland eller Odsherred Zoo. Se mere/book på www.feriepartner.dk, søg på hus nr. 13342, eller kontakt Tina Hee Johansen, tlf. 30328158.
Udviklet med støtte fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
FÅ HJÆLP TIL HVERDAGEN MED
MADALLERGI Flere end ifter 200 opskr
Kom på sommerlejr 2018 Du: - er mellem 9 og 17 år og har astma, allergi eller eksem. - kan glæde dig til ni dage fyldt med træning og spændende aktiviteter. - lærer at mestre din astma og eksem i alle situationer. Vi: - tilbyder dig en kanon friluftslejr med aktivt samvær med 60-70 andre piger/drenge som dig selv og med 25-30 voksne frivillige ledere. - tilbyder dig vejledning og støtte i medicinindtagelse og vejtrækningsøvelser ved astmasygeplejerske og fysioterapeut. - tilbyder dig en velfungerende lejr med faste rammer og tryghed døgnet rundt og under alle aktiviteter. Aldersopdelte lejre: 9 til og med 12 år: 27. juli - 4. august 13 til og med 15 år: 27. juli - 4. august 15 til og med 17 år: 27. juli - 4. august Afslappende og samtidig lærerigt Under sommerkurset modtager du praktisk undervisning træning. Vi lægger stor vægt på, at du lærer den rigtige vejrtrækningsteknik og at omgås din medicin og/eller creme på en ansvarlig måde. Vi går målrettet efter en lunge- og konditionsforbedring og en mestring af astma og eksem. Målet er, at du kommer hjem rig på oplevelser, erfaringer og en masse gode venner. Veluddannede voksne arbejder som frivillige ledere under ansvar af en specielt uddannet lejrledelse, og der er hjælp fra professionelle kræfter: Astmasygeplejerske, eksemsygeplejerske, fysioterapeut, køkkenleder og mange sjove frivillige, der alle arbejder tæt sammen med lejrledelsen.
En app fuld af opskrifter
Tilmelding: Luftballonen Fædresmindevej 4, 5250 Odense SV Tlf.: 66174429/4063 3552 Skriv til info@luftballonen.dk, eller find ansøgningsskema på www.luftballonen.dk
Astma-Allergi Danmarks app Madallergi hjælper dig med at finde retter, som lige præcis du kan tåle. Den er udviklet specielt til folk med fødevareallergi. Download Madallergi til din iPhone eller iPad i App Store, eller find samlingen af opskrifter på www.astma-allergi.dk.
En anderledes ferie? Søg med som leder!
Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11
Har dit barn astma, høfeber eller eksem? - ta’ med Astma-Allergi Danmark på kursus Foto: Lalandia
LÆS mere på www.astmaallergi.dk/kurser Kom med på familiekursus om astma, høfeber og eksem Man lærer bedst, når man har det sjovt. Derfor holder vi igen år vores familiekursus om astma, høfeber og eksem. Så pak tasken med godt humør, og forbered jer på et par lærerige dage. Familiekurset er for familier med børn ml. 0 og 18 år, hvoraf et eller flere af børnene har astma, høfeber og eksem. Søskende i samme aldersgruppe er naturligvis velkomne. Hold øje med Astma-Allergi Danmarks hjemmeside for mere information om tid og sted.