AstmaAllergi-bladet #5 / 2016 - teaser

AstmaAllergi www.astma-allergi.dk

NR. 5 – september/oktober 2016

Velgørenhed, der

pynter

Lasse Spangenberg vil knække koden til sin astma

8

Stort tema:

Astma og allergi i skolen

18

Medicingennemgang:

Få styr på hjemmeapoteket

22

Helt ny app:

Kend din håndeksem

ANNONCE

dårlig nattesøvn pga. kløe, men der kan også være en række sociale konsekvenser forbundet med allergi og eksem – især for børn. Det kan jo se voldsomt ud, og da børn reagerer direkte, kan det fx betyde, at kammerater ikke vil holde i hånden.

Hvordan undgår man bedst allergi og følsom hud?

Den bedste løsning er forebyggelse. Her handler det om at være opmærksom på, hvilke allergi­ fremkaldende stoffer man udsætter sin krop for.

“Den bedste løsning er forebyggelse”

“Din hud er dit skjold – pas godt på den hele livet” Liselotte Blad Bjørkvad Børnesygeplejerske, Hvidovre Hospital

Hvad er allergi og særligt hudallergi?

Allergi opstår som en overreaktion fra immun­ systemet, hvor kroppen pludselig reagerer på stoffer, som ellers normalt ikke er problemati­ ske. De mest almindelige allergier skyldes bestemte fødevarer, dyrehår og pollen, mens farvestoffer, parfume og konserveringsstoffer er

medvirkende årsager til hudallergi. Jeg møder en del problemer med allergi og overfølsomhed – især hos børn under 5 år. Oftest som børne­ eksem, som nogle børn vokser fra, mens andre desværre udvikler egentlig allergi.

Kan allergi og følsom hud ramme alle?

Ja, alle kan udvikle allergi. Og generelt kan man sige, at jo yngre man er, jo mere sårbar er man overfor potentielt allergifremkaldende stoffer. Derudover betyder det også noget, hvor mange stoffer man udsættes for og i hvor stor mængde. Har man allerede allergi i familien, er risikoen for at udvikle allergi noget større. Så allergi er både et spørgsmål om arvelighed, men også om miljøpåvirkninger.

Hvordan oplever man typisk hudallergi?

Som rødligt udslæt, der er tørt og kløende. Det kan fx være rundt om munden, i albuebøjninger og knæhaser. En af de største følgegener er

Neutral er en serie af produkter til kropspleje og husholdning, der indeholder 0% parfume, 0% farvestoffer og 0% unødvendige tilsætningsstoffer. Vi har en klar holdning til følsom hud, og vores mission er at skabe en fremtid uden allergi.

Har du også en holdning til følsom hud?

Så følg os på facebook.com/NeutralDanmark

Derfor er logikken ved at vælge produkter uden parfume, farvestoffer og tilsætningsstoffer, som fx Neutral, også meget klar: Ved at minimere påvirkningen fra allergifremkaldende stoffer, reducerer man også risikoen for allergi og følsom hud. Først og fremmest er man mere sårbar og modtagelig, jo yngre man er. Men derudover skal man huske, at man kan udvikle allergi hele livet. Så jo tidligere man beskytter sig mod allergifremkaldende stoffer, jo bedre er man også stillet på den lange bane.

KENDER DU ALLERGI-GLASSET? Forestil dig, at din krop er et glas. Dit glas kan være stort eller lille, og hver gang du udsætter dig selv for et allergifremkaldende stof, ryger der en dråbe i glasset. På et tidspunkt flyder glasset over.

Det er der, hvor du har risiko for at udvikle allergi.

Stil krav til et godt læringsmiljø I dette nummer stiller vi skarpt på astma og allergi i skolen. En af skolens opgaver er som bekendt at udfordre eleverne. Men en udfordring de ikke bør have, er indeklimaet. Desværre har det igennem mange år været et problem på mange danske skoler, hvor fugt og dårlig ventilation alt for ofte står på skoleskemaet.

Det går ud over børnenes læring og helbred og er særlig kritisk for dem, der i forvejen har følsomme luftveje.

resserede. Den ligger typisk på skolens hjemmeside.

Ifølge ”Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø” skal skolerne mindst hvert tredje år udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, hvor der blandt andet ses på indeklimaet. Ved du, hvornår indeklimaet på dit barns skole sidst blev undersøgt? Og ved du, hvordan eleverne oplever det?

Tjek også Sundhedsstyrelsens rapport ”Indeklima i skoler”, der indeholder gode råd til et bedre indeklima.

Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på skolen for elever og andre inte-

God fornøjelse!

Jesper Mortensen

ARTIKLER

indhold

8 TEMA: Astma og allergi i skolen

11 Fortæl skolen om din astma og allergi 14 Giv klasselokalet et eftersyn

16 ”Gør hver dag til en god madpakkedag” 18 Få styr på medicinen

AstmaAllergi • NR. 5 • September/oktober 2016

20 Lasse Spangenberg: ”Jeg kender stadig ikke min astma” 22 Forebyg håndeksem med ny app

TEMA

Op mod hvert 10. skolebarn har astma, og størstedelen af dem døjer også med allergi.

28 Luftskiftet i danske boliger halter 32 Til kamp mod allergislynglen bynke-ambrosie

Astma og allergi i skolen

FASTE SIDER

Side 8

4 Kort og godt 6 Siden sidst

Laura Schmidt fik en god overgang til gymnasiet, fordi der blev taget hensyn til hendes astma og allergi.

24 Nyt fra forskningen 30 Spørg Rådgivningen 34 Lokalnyt og fra medlem til medlem

Side 11 Få gode råd til, hvordan du kan hjælpe børn med astma og allergi i skolen.

Side 14

Forside: AstmaAllergi-bladet mødte designer Lasse Spangenberg for at høre mere om, hvorfor han har valgt at støtte astma- og allergisagen.

AstmaAllergi udgives af Astma-Allergi Danmark Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail blad@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk Forsidefoto: David Askholm

Ansvarshavende chefredaktør Inge Fisker Redaktør Lena Højgaard Redaktion Fie Krøyer Dahl, Karen Rasmussen, Sophia Andersen, Betina Hjorth og Thilde Thordahl Andersen Produktansvarlig Christina Christiansen Direktør Thorkil Kjær Tryk KLS Grafisk Hus

Design Datagraf Communications Annonceekspedition Loubna Haddad, Dansk Mediaforsyning ApS. Tlf. 89 48 50 53 / lh@dmfnet.dk AstmaAllergi nr. 5 – SEPTEMBER/OKTOBER 2016 Oplag: 15.000. AstmaAllergibladet udkommer seks gange om året.

Næste blad 6/2016 udkommer 2. november.

Deadline er 28. september.

Løssalgspris er 40 kr.

ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktion, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke. CO2udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret

>

ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet 1. august 2016.

Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi

Danmark og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

3

TEMA

Astma og allergi i skolen

Astma og allergi i skolen

Op mod hvert 10. skolebarn har astma, og størstedelen af dem døjer også med allergi. Det gør sygdommene til nogle af de hyppigst forekommende i folkeskolen. Alligevel møder børnene en række udfordringer, når de tager skoletasken på ryggen.

8

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2016

Få gode råd til en skoledag med astma og allergi

Side 10

Fortæl Lærere og Kammerater OM din Astma og Allergi

Side 11

Tjek klasseværelset Med astma- og allergibrillerne

Side 14

9

TEMA

Astma og allergi i skolen

” Har du brug for at være forælder og ikke fagperson på dit barns sygdom, så benyt muligheden for at bruge sundhedsplejersken. De har kompetencer, som alt for ofte overses” Betina Hjorth, rådgivningschef

TE KST: LE N A M A R I A J UST HØJGA A RD / FOTO: COLOURBOX

A

stma er en af de hyppigst forekommende kroniske sygdomme hos børn, og i alt har omkring 10 procent af danske skolebørn astma. Det svarer til, at der i hver skoleklasse er en eller to elever med sygdommen. Samtidig har 70 procent af dem, der døjer med astma, også allergi, som kan udløse eller forværre symptomerne.

Men de mange astma- og allergibørn, der møder i skole med astmamedicin, antihistaminer, næsespray, eksemcreme eller en speciallavet madpakke i skoletasken, kan godt udfordre både forældre, lærere og klassekammerater. For hvad gør man med kagen til klassens tid, idræt, julehygge, kæledyrsdage og fødselsdage?

Hvordan sikrer man, at skolebørn med svær allergi, astma og eksem ikke trækker sig tilbage eller bliver ofre for mobning? Og hvordan undgår man, at børnenes eventuelt højere fravær går ud over den faglige udvikling?

– Som barn kan det være udfordrende at tage astma og allergi med i skolen, fordi der er flere aktiviteter fx i forbindelse med sport eller højtider, hvor børnene kan have behov for at tage nogle forholdsregler, som ikke gælder for klassekammeraterne, siger rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark Betina Hjorth.

større klasser, eller når det bevæger sig videre i uddannelsessystemet. En af de helt store udfordringer er nemlig overlevering af information, så barnet ikke føler sig slået tilbage til start, når det skifter klassetrin.

Et godt samarbejde er afgørende

Et godt samarbejde mellem skole og hjem kan sikres ved at give skolen skriftlig og mundtligt information og vejledning, hvis ens barn har brug for medicin i skolen. På den måde er der ingen tvivl om, hvad der skal gøres i tilfælde af eksempelvis åndenød eller allergisk shock. Desuden er det ofte nødvendigt, at informationen gives til flere relevante fagpersoner. Idrætslæreren spiller fx ofte en vigtig rolle for børn med astma, mens madkundskabslæreren er særlig vigtig for børn, der døjer med fødevareallergi.

Andre gange kan det også være nødvendigt at informere de andre elever, forældre, ledelse, fritidshjem eller SFO. Endelig er det vigtigt at følge op, hvis der har været episoder hjemme eller i skolen, som har betydning for håndteringen af barnet.

– Har du som forælder brug for at være forælder og ikke fagperson på dit barns sygdom, så benyt muligheden for at bruge sundhedsplejersken som ressourceperson. De har kompetencer, som alt for ofte overses, råder Betina Hjorth.

Sygdommene må ikke være en hæmsko Desuden er der flere eksempler på projekter, der kan give inSelvom sygdommene kan udfordre, bør barnet så vidt muligt delspiration og gode idéer til et godt skole-hjem-samarbejde. Rådtage i aktiviteter på lige fod med de raske klassekammerater. Sker givningschef Betina Hjorth fremhæver blandt andet hjemmesiden det ikke, risikerer barnet at blive udstillet eller i værste fald isoleastmaallergiiskolen.dk, der er et samarbejde mellem Sundhedsret på grund af sygdom. styrelsen og Astma-Allergi Danmark. Siden indeholder blandt an– Der er de færreste børn, der bryder sig om at skille sig ud. det gode råd til, hvordan man som forældre og lærere etablerer Derfor er det også utroligt vigtigt at være opmærksom på, hvoret godt samarbejde. dan det er muligt at kompensere for de udfordringer, som barnet I projektet Astmanaut, som Viborg Kommune og børneafdelinmøder som følge af sin sygdom, forklarer Betina Hjorth. gen på Regionshospitalet Viborg er gået sammen om, kan man få Hun understreger, at det dog kan være lettere sagt end gjort. viden om astma hos børn. På hjemmesiden astmanaut.dk kan Udover barnet, der måske netop har fået konstateret astma eller man fx se en film og få gode råd til, hvordan man bedst muligt allergi, står også lærere og pædagoger ofte i en ny og ukendt sihjælper et barn med astma i de situationer, tuation, hvor de ikke nødvendigvis ved, som kræver lidt ekstra planlægning. Det kan hvad der skal til for at skabe tryghed for være, når barnet skal på lejrskole eller overbarnet. natte i hjem med røg eller dyr.

For at sikre, at alle omkring barnet Også projektet Skole for mig, som Danske føler sig klædt på med viden om astma hos børn Patienter står bag, er ifølge Betina Hjorth og allergi, er det vigtigt, at man som værd at skele til. Projektet sætter fokus på forældre er opmærksomme på at tale procent har høfeber de udfordringer, som børn med kronisk eller med lærere og pædagoger. Blandt andet procent har astma langvarig sygdom møder i skolen. Derudover kan det være nødvendigt at fortælle om tilbyder projektet en række guides og en særlige hensyn, som din søn eller datter

procent har børneeksem handleplan, som skal hjælpe skoler og instikan have behov for. Det gælder især i procent har fødevareallergi tutioner med at håndtere syge børn. overgangsfaser, hvor barnet skifter fra vuggestue til børnehave, fra de små til Kilde: Astma-Allergi Danmark

Allergier 10-15 7-10 20 5-7

10

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2016

Fortæl skolen om din astma og allergi S – anbefaler astmatiker og allergiker Laura Schmidt. Men selv om man taler om sin sygdom, bliver man ikke altid hørt. Det oplevede den 18-årige fynbo igennem en stor del af sin skolegang. Heldigvis ændrede det sig, da hun skiftede til gymnasiet.

TE KST O G FOTO : LE N A M A RIA JUST HØJGA A RD

om barn kan det være en svær situation at stå i, når man får konstateret en sygdom. Det er det også for Laura Schmidt, da hun som 12-årig finder ud af, at hun har astma.

Ud over, at hun skal lære at leve med en ny sygdom, kommer astmaen nemlig på et tidspunkt, hvor Laura Schmidt står midt i overgangen fra at være barn til at blive teenager. Derfor er der mange andre ting end astmaen, som fylder. Behovet for støtte til at vænne sig til den nye situation er dermed stort. I skoletiden har hun svært ved at styre sin behandling, og hun har brug for hjælp fra lærerne.

– Det hele var nyt for mig, og jeg havde brug for at blive mindet om at tage min astmamedicin, når jeg var i skole, siger den nu 18-årige Laura Schmidt fra Nyborg.

Men hjælpen kommer ikke, og Laura Schmidt må selv klare astmaen, når hun er uden for hjemmet. Men det er alt andet end let, og i løbet af det første år bliver hun indlagt 15 gange som følge af astmaanfald. På grund af de mange indlæggelser får

> 11

TEMA

Astma og allergi i skolen

12

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2016

>

Laura Schmidt hurtigt et tårnhøjt fravær og en følelse af, at hun skiller sig ud fra de andre, der ikke helt virker til at forstå alvoren ved sygdommen.

– De vidste godt, hvad jeg fejlede, men de forstod det ikke rigtigt. Det var heller ikke noget, jeg havde lyst til at snakke meget om, men jeg kunne godt have brugt en større forståelse fra både lærere og klassekammerater, fortæller Laura Schmidt.

Brug for et ånderum

For Laura Schmidt går der ikke lang tid, før hun finder ud af, at astmaen ikke er den eneste uønskede følgesvend, som hun har selskab af. Hun har også eksem og allergi, og både græs, birk, husstøvmider og mælk er på listen over de ting, som hun ikke kan tåle.

I skolen gør sygdommene det svært for hende at blende ind.

Hun får derfor hurtigt for vane at tænke, at hun må indstille sig på, at hun ikke kan være med på de samme vilkår som de andre.

På trods af en dansklærer, der er god til at læse hende og spørge ind til sygdommene, bliver der nemlig ikke taget særlige hensyn.

I idrætstimerne betyder det, at Laura Schmidt altid vælger at deltage i den letteste sport, så hun ikke behøver at frygte et astmaanfald. Allergien over for mælk spænder også ben for hende, når hun har madkundskab. Her er hun ofte nødt til at nøjes med at tilberede maden, men ikke spise den. Også på lejrture husker hun, hvordan hun en stor del af tiden lever af müslibarer, selv om Laura Schmidt og hendes forældre altid informerer om, hvad hun kan tåle inden afgang.

– Jeg har en del dårlige oplevelser fra folkeskolen, fordi der sjældent blev taget særlige hensyn til min astma og allergi. Fx var ugerne op til sommerferien forfærdelige, fordi min allergi gik amok i den periode, og selv om jeg søgte om ekstra tid til eksamen, fik jeg det ikke, fortæller Laura Schmidt.

Som konsekvens ender hun med at miste 45 minutter af tiden til eksamen i skriftlig dansk, fordi hun i pendulfart farer frem og tilbage mellem computer og toilet for at pudse næse.

Knækker koden

Efter folkeskolen skal Laura Schmidt begynde på gymnasiet. Hun bruger en del tid på at snakke med sine forældre om, at hun nu skal stå på egne ben og tage det fulde ansvar for sin sygdom.

– Når du begynder på gymnasiet, kan du ikke regne med, at andre kan hjælpe dig. Det må du selv sørge for, forklarer hun.

Men allerede første skoledag på Nyborg Gymnasium finder Laura Schmidt ud af, at hun ikke behøver at føle sig alene. For i hendes nye klasse opfordrer klassekoordinatoren til, at alle, der har en sygdom, fortæller det til skolen. Det kommer bag på hende, fordi hun tidligere har været vant til at kæmpe for at komme igennem med informationer om sin astma og allergi.

– Jeg er overrasket over den store forståelse, som jeg er blevet mødt af. På kontoret har de helt styr på, hvad de skal gøre i tilfælde af, at jeg får et astmaanfald. Og jeg får bevilliget ekstra tid til eksamen. Det giver en stor tryghed, forklarer Laura Schmidt.

Klassekammeraterne har hun dog ikke lyst til at involvere.

Men hun gør det alligevel, da hun hurtigt kan mærke, at hun ikke kan skjule astmaen – og den beslutning viser sig at være den helt rigtige. For de nye klassekammerater er nysgerrige og vil gerne vide, hvordan de kan hjælpe. De aftaler blandt andet, at de får telefonnummeret på Laura Schmidts forældre, så de kan ringe, hvis hun får et astmaanfald. Men forhåbentlig bliver det ikke nødvendigt, for selv om hun stadig har to år tilbage på gymnasiet, er der i dag styr på astmaen.

– Jeg skal tænke meget mindre over astmaen nu, for hvis jeg får det dårligt, er der nogle, der ved, hvad de skal gøre for at hjælpe. Så jeg kan kun anbefale, at man bliver ved med at informere andre om sin sygdom, indtil nogen lytter. Jeg føler i hvert fald endelig, at jeg har fundet den rette vej til at have det godt med min astma og allergi.

SKOLESTART MED ASTMA OG ALLERGI Har dit barn haft en god skolestart? Børn med astma, allergi eller eksem oplever udfordringer – også i skolen.

Besøg en virtuel skole fyldt med gode råd til, hvordan skoledagen bliver lettere. Ved at gå en tur rundt på skolen kan du blandt andet: • K likke dig ind i klasselokaler, skolegården og SFO'en og blive klogere på, hvad der er særligt udfordrende for børn med astma og allergi.

• Få idéer til, hvordan det er muligt at løse forskellige problemer eller situationer.

• Finde forslag til, hvad du kan gøre for børnene til fx børnefødselsdage og ved højtider.

Besøg den virtuelle skole på www.astmaallergiiskolen.dk

13

TEMA

Astma og allergi i skolen

Giv klasselokalet et eftersyn

I en skoleklasse er der typisk flere børn, der har astma, allergi, høfeber og eksem. Tjek, om du har styr på, hvor og hvordan du kan være med til at forbedre skoledagen for børnene.

T ekst: Astma-A llergi Danmarks rådgivning / illustration og collage: F ie Krøyer Dahl / foto: Colourbox

Væk med pelsen Hvis man er allergisk over for dyr, kan dyrehår fra fx hund og kat genere og give symptomer på astma, høfeber, nældefeber eller børneeksem. Dyrehår kommer oftest med i skole via lærere og elevers tøj, og derfor er det en god idé at være opmærksom på, om man sidder ved siden af en, som har dyr derhjemme. Tænk også over, om overtøjet hænger ved siden af overtøj fra en klassekammerat med dyr.

Hold rent bord Støv og skidt kan give elever med astma og allergi hoste og besvær med at få vejret.

Så ryd op, når klasseværelset forlades – grundig rengøring er med til at sikre en bedre luftkvalitet og et godt indeklima.

14

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2016

Undgå levende lys Røg fra stearinlys kan give hoste og åndenød, hvis man har følsomme luftveje. Overvej derfor gerne andre former for hyggebelysning. Det kunne fx være en lyskæde eller elektriske stearinlys.

Hip hurra!

Ha’ styr på førstehjælpen Personer med astma og allergi kan få brug for akut førstehjælp. Akutte allergiske reaktioner er sjældent livstruende, men ved allergisk shock er det vigtigt, at omgivelserne kender den rette behandling. Det er derfor vigtigt at vide, hvad man skal gøre, hvis en elev eller klassekammerat får brug for førstehjælp. Derfor bør der ligge en skriftlig plan for det enkelte barn. Ring 112, hvis situationen kommer ud af kontrol.

Alle skal kunne være med, når der er fødselsdag eller fest i klassen. Også dem med fødevareallergi, astma eller høfeber. Det kan være godt at have med i overvejelserne, når fødselsdagen skal planlægges. Mad, drikke, pynt og andet udstyr kan være årsag til, at en af fødselsdagsgæsterne bliver dårlig tilpas under festlighederne.

Luft ud Støv, lugte og dampe fra fx tavlekridt, madvarer, maling og lim kan genere alle, og elever med astma og følsomme luftveje er særligt udsatte. De får nemt hoste og vejrtrækningsbesvær, hvis luftkvaliteten ikke er god. Luftkvaliteten har desuden direkte betydning for evnen til at lære.

Tænk på temperaturen Hvis der er for varmt i klasseværelset, bliver alle trætte og ukoncentrerede. Hold derfor rumtemperaturen på 20 til 22 grader.

Mad med omtanke Madallergikere kan få symptomer, når de spiser bestemte ting. Ofte er det helt almindelige fødevarer som fx mælk, æg og hvedemel. Har man pollenallergi, kan en hel del frugt og grøntsager også give symptomer. Det kan give udfordringer i frokostpausen. Reaktionerne ved fødevareoverfølsomhed kan være meget forskellige og variere fra en smule ondt i maven til allergisk shock, som er en livstruende tilstand.

15

Super Snacks med Louisa Lorang Kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang har delt et par af sine lækre og inspirerende madpakkeløsninger med Astma-Allergi Danmark. Vi håber, at de kan inspirere dig til en god madpakkedag. Har du forslag, ris eller ros til madsiderne i AstmaAllergi, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk.

"Gør hver dag til en god madpakkedag" BANH MI MED BBQ-GRIS 2 stk.

1 svinekotelet olie til stegning 1 tsk. fivespice-pulver 1 tsk. sukker salt Dressing: 2 spsk. limesaft 1 spsk. fiskesauce 1 tsk. sukker Desuden: 1 groft flute (som du ved, at du kan tåle) lidt mayonnaise (tjek for æg og eventuelt mælk) 2 gulerødder, skåret i juliennestrimler lidt snittet kål ½ agurk i skrå skiver frisk koriander frisk mynte 1-2 chilier i tynde skiver (eller efter smag)

> Sådan gør du: Skær koteletten i strimler, og

steg dem i lidt olie på en varm pande i 2-3 minutter. Tilsæt fivespice-pulver, sukker og salt, og steg kort. Rør limesaft, fiskesauce og sukker sammen.

Halvér flutet, flæk det, og smør det med lidt mayonnaise. Vend alle de sprøde grøntsager med dressingen, og fyld dem i flutene sammen med kødet, lidt koriander og mynte og eventuelt chili.

Pak dem i madpakken.

Brug gerne en rest kød, og vend den bare med lidt fivespice-pulver. Kylling, svin, okse eller endda tofu er godt!

16

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2016

TIP

OKSEKØDSSALAT MED INGEFÆRDRESSING Nok til 2 madpakker En madpakkesalat er en genial måde at forvandle en rest kød til et nyt lækkert måltid. Kylling og svinekød kan også sagtens bruges.

1 bøf, ca. 200 g olivenolie salt Dressing: 1 tsk. fintrevet ingefær ¼ dl limesaft 2 spsk. flydende honning 3-4 spsk. soja evt. 1 tsk. sesamolie Salat: 250 g små tomater i halve ½ agurk i både 2 forårsløg i tynde skiver evt. koriander

> Sådan gør du: Steg bøffen i olivenolie på en Foto: Fra Louisa Lorangs "Super Snacks"

TIP

varm pande i 2-3 minutter på hver side, eller indtil den er rosastegt. Krydr med salt. Rør ingefær, limesaft, honning, soja og eventuelt sesamolie sammen.

Vend tomater, agurk, forårsløg og dressing sammen.

Skær bøffen i tynde strimler, og bland dem i salaten.

Smag eventuelt til med koriander.

Hvis du vil gøre salaten mere mættende, kan du pakke den med kogt quinoa, kogte nudler eller groft brød.

Mangler du inspiration til Madpakken?

Foto: Fra Louisa Lorangs "Super Snacks"

Så er Louisa Lorangs "Super Snacks – 60 inspirerende madpakkeløsninger" måske noget for dig. Her er både snacks til den lille og store sult, der kan gøre alle familiens maver glade og bevare energien, når dagene er lange.

Som Louisa Lorang selv slår fast i bogens forord: – Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen! Jeg er ikke ude på at slå standard-rugbrødsmaden, der ligger i de fleste børns madpakker, ihjel. Jeg er bare ude på at give den lidt godt og gerne ekstra grønt selskab, så den ikke føles så kedelig! Bogen indeholder snacks; sjove all-in-one-madpakker. Skønne, grønne, bløde, søde og dejlige. Alt sammen noget jeg selv gider spise, og som mine børn er glade for (også enkelte de ikke kan fordrage). Noget skal nydes tidligt, andet kan ligge i tasken til de lange, lange dage, som jo er virkeligheden for mange, og give energi til de sidste timer i skolen, i klubben eller hvor som helst.

17

"Jeg kender stadig ikke min astma" Den 38-årige designer Lasse Spangenberg har stadig ikke knækket koden til, hvordan han skal leve med astma. Men han ved, at han med den rette støtte og hjælp nok skal finde løsningen, og den mulighed vil han også gerne hjælpe andre med at få.

TE KST: LE N A M A R I A J UST HØJGA A RD / FOTO: DAVID ASKHOL M JØRG ENSEN

M

an kender bedst kjoledesigner Lasse Spangenberg som en person, der designer unikke kreationer, som pryder de kendte til bryllupper og gallafester. Men nu har den populære kendisdesigner også skabt et sæt unikke øreringe, hvor hele overskuddet går til astma- og allergisagen. Den 38-årige modeskaber har nemlig selv fået konstateret astma for blot et halvt år siden, og vejen til diagnosen har været alt andet end let.

Skybrud gav åndenød

For Lasse Spangenberg begynder mødet med astmaen efter et kraftigt skybrud. De store vandmasser finder vej ind i hans butik i hjertet af København, og hans systue i kælderen bliver dækket til af 32 centimeter højt vand. Stof, blonder og færdigsyede kjoler er ødelagte, og oprydningen efter skaderne er vanskelig. Vand20

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2016

skaden skaber nemlig et højt niveau af fugt i systuen, hvilket kort efter episoden begynder at give Lasse Spangenberg vejrtrækningsproblemer.

– Jeg får en del åndenød og åndedrætsbesvær, hvor jeg føler, at jeg ikke kan få luft. Derfor tager jeg på hospitalet, hvor de igangsætter et hav af undersøgelser for at finde ud af, hvad jeg fejler, fortæller Lasse Spangenberg.

Lægerne må blandt andet udelukke hjerteproblemer, og Lasse Spangenberg er derfor nødt til at komme igennem en række undersøgelser med vippelejetest, der kan undersøge hjertet, motionstest, pusteprøver og priktest. Han tror også selv, at det er hjertet, den er gal med, og når at frygte, at han skal opereres.

Hjertet fejler dog ikke noget – men det gør lungerne.

” Astma kan lige pludselig ramme en selv eller en, man holder af. Mit håb er, at så mange som muligt vil købe øreringene og støtte, så alle kan få den hjælp, de har brug for, når de skal lære at leve med en ny sygdom.”

Lasse Spangenberg

Dødsdommen kan vente

Først efter mange besøg på forskellige hospitaler bliver Lasse Spangenberg sendt videre til Bispebjerg Hospital. Her får han at vide, at han har astma. Han finder også ud af, at hans allergi over for blandt andet græs er blusset op. Og han er ikke i tvivl om, at det er forholdene i hans butik, der har fremprovokeret astmaen.

– Vi har haft besøg af flere forskellige instanser, der har målt høje koncentrationer af fugt på både vægge og gulv. Så det er ikke sjovt at gå på arbejde og vide, at man bliver syg af det. Men det er en hård kamp at skulle igennem, for jeg har jo ikke fået taget lungeprøver før, så det er svært at bevise, at det er vandskaden, som er skyld i min astma, siger Lasse Spangenberg.

Trods ny ventilator og udluftning flere gange om dagen er forholdene i butikken fortsat dårlige. Derfor overvejer han nu at flytte butikken, men indtil videre er han bundet af sin kontrakt.

Ud over udfordringerne i systuen bruger Lasse Spangenberg meget af sin energi på at finde ud af, hvordan han skal tackle astmaen.

– Jeg ved jo godt, at det ikke er en dødsdom. Men alligevel står man i en ny situation, som man skal lære at leve med – og det kan godt være svært.

96 hårde trin

For Lasse Spangenberg er det især tiden efter, han får diagnosen, som er vanskelig. Og på mange måder har astmaen ændret hans liv. Blandt andet har han under sit udredningsforløb holdt sig fra den ugentlige træning i form af spinning af frygt for, at han havde hjerteproblemer. Derfor er formen ikke længere, hvad den har været, og han frygter at få astmaanfald, hvis han hopper på cyklen igen.

Også derhjemme har han fået nogle nye udfordringer. Lasse Spangenbergs lejlighed ligger nemlig på fjerde sal, og de 96 trin

op til hoveddøren er blevet en daglig overvindelse, der gør det nødvendigt for ham at stoppe halvvejs.

– Det gør bare noget psykisk, at du har svært ved at få luft.

Nu er jeg kommet på inhalator flere gange om dagen, men derfor tager det stadig tid at komme i gang igen, selvom jeg ved, at træning er sundt for mine lunger.

Fortsat behov for støtte

Selvom Lasse Spangenberg nu er kommet i behandling, kan han indtil videre ikke mærke de store forandringer. Men han føler sig i trygge hænder på Bispebjerg Hospital, hvor hans lungefunktionsmålinger viser, at det går den rigtige vej. Derfor er han sikker på, at han på sigt kommer til at styre astmaen og ikke omvendt.

– Det er uden tvivl et spørgsmål om tilvænning. Men jeg kan mærke, at jeg har behov for en hånd, som jeg kan holde i for at få mere viden om, hvad der er godt og skidt. Samtidig har jeg stadig mange ubesvarede spørgsmål om, hvorvidt min astma og allergi hænger sammen. Så det kræver virkelig noget at lære sin sygdom at kende, men heldigvis er jeg sikker på, at jeg kan blive fulgt til dørs, hvis bare jeg spørger, når jeg er til kontrol.

Den støtte vil han gerne sikre, at andre også kan få. Han er derfor ikke i tvivl om, at han vil støtte astma- og allergisagen, da han bliver spurgt, om han sammen med en række andre kendte danskere vil designe smykker, hvor overskuddet går til velgørende formål.

Velgørende pynt Som en del af projektet Jewelry for a good cause har kjoledesigner Lasse Spangenberg skabt et par øreringe, hvor overskuddet fra salget går til astma- og allergisagen. Køber du øreringene, er du med til at støtte Astma-Allergi Danmarks arbejde for, at alle berørt af astma, allergi, høfeber og eksem får en bedre hverdag.

Du kan bestille smykkerne på www.jewelrybyad.com.

21