AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK
NR. 5 – SEPTEMBER/OKTOBER 2017
TEMA SVÆR ASTMA
Sune har fået styr på sin astma
” Jeg føler mig nærmest kureret” 16
FOLKEMØDE 2017:
Priktest og debatter
24
KRIBLE-KRABLE:
Insekter på tallerkenen
28
REGIONSRÅDSFORMÆND:
Hvad er planen for allergien?
ASTMA-ALLERGI DANMARK AFHOLDER ASTMASKOLE
for en aften
ER DU VOKSEN MED ASTMA, SÅ KOM TIL AFTEN ARRANGEMENT MED Professor, overlæge Vibeke Backer og overlæge Linda Makowska Rasmussen, og hør om: • Hvad er svær astma? • Hvordan finder lægen ud af om jeg har svær astma? • Hvilken type behandling skal jeg have? Hvordan behandles svær astma? • Hvad skal jeg gøre hvis min astma bliver værre? Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål. DATOER, TID OG
11.10.17 kl. 18-2
1
STED
DATOER, TID OG STED IDA Mødecent er, Kalvebod Br ygge 31-33, 17 København V 80
26
.10.17 kl. 18-2 1 11. oktober 2017 18.00 – 21.00 Scan dic Ringskl. ted, Nø rre
torv 57, 4100 Ringsted IDA Mødecenter, 8.11.17 Kalvebod kl 18-21 Brygge 31-33, ODEON, Cl 1780 København Vaus Bergs Gade 7, 50 00 Oden
se C 15.112017 .17 kl. 18 26. oktober kl. -2118.00 – 21.00 Scandic Aa
rhus City, Øste e 104100 Scandic Ringsted, Nørretorvrgad57, Ringsted , 8000 Aa rhus C 28.11
.17 kl
18-21 Frederiks2017 8. november kl. 18.00 – 21.00 borgCentre t, Milnersvej
39, 3400 Hille rød 30.11.17 ODEON, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C kl 18-2 1 Ph
ønix Hotel, Ve sterbro 9000 Aalbo– 15. november 2017 kl.77, 18.00 rg 21.00
Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C
28. november 2017 kl. 18.00 – 21.00 FrederiksborgCentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød
30. november 2017 kl. 18.00 – 21.00 Phønix Hotel, Vesterbro 77, 9000 Aalborg
DELTAGELSE ER GRATIS
og tilmelding skal ske til Astma-Allergi Danmark på telefon 43 43 59 11 eller på che@astma-allergi.dk
Arrangementerne er muliggjort af et sponsorat af AstraZeneca
23
Vi vil se en plan Der er ingen tvivl om, at Astma-Allergi Danmark sætter pris på, når astma- og allergiområdet får politisk opmærksomhed, og der bliver rykket på tingene. Sundhedsstyrelsens fem anbefalinger, som kom i starten af 2017, skal komme vores medlemmer til gode – men det kræver, at der er handling bag ordene fra politisk side.
At de forholder sig til de fem punkter og gør noget ved dem. Kort sagt: Vi vil se en plan. Derfor må vi blive ved med at kræve svar. Vi må fortsat holde politikerne op på, at der skal ske noget, så deres løfter og ord ikke blot forbliver netop det. For tomme løfter og ord kan man ikke bruge til noget, når man har behov for hurtig udredning og kompe-
indhold AstmaAllergi • NR. 5 • SEPTEMBER/OKTOBER 2017
tent behandling. Der har man brug for, at den rette hjælp er inden for rækkevidde, så man kan leve et liv som alle andre. Så vi glæder os til at se den plan, der skal give allergikere samme muligheder som alle andre. Jesper Mortensen
TEMA 8 ”Jeg føler mig nærmest kureret” 11 Er det svær astma – eller er den svær at styre? 13 Hvad er biologisk medicin? 14 Få tjek på din astma
TEMA SVÆR ASTMA
Sune har svær astma, men har med den rette hjælp og medicin fået den under kontrol.
ARTIKLER
16 Det tog vi med hjem fra Folkemøde 2017 18 Leg og lær med Astma-Allergi Danmark 24 Insekter på tallerkenen 28 Regioner: Hvad er jeres plan? 29 Privathospitaler skal sænke ventetiden
Side 8
30 På med handsken 32 Opskrifter: Haps efterårets herligheder FASTE SIDER
Er det svær astma? Eller er det astma, som er svær at styre? Vi spørger astmaprofessoren.
4 Kort og godt 6 Siden sidst 20 Nyt fra forskningen
Side 11
26 Spørg Rådgivningen 34 Lokalnyt og fra medlem til medlem
Få gode råd om astma af Astma-Allergi Danmarks rådgiver.
Side 14
Forsidefoto: Fie Krøyer Dahl AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk
Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Fie Krøyer Dahl blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Grafisk Hus Design Datagraf Communications
Annonceekspedition Loubna Haddad Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 89 48 50 53/ lh@dmfnet.dk AstmaAllergi nr. 5 – SEPTEMBER/OKTOBER 2017. Oplag: 14.000. AstmaAllergibladet udkommer seks gange årligt.
Næste blad 6/2017 udkommer 1. november. Deadline er 27. september. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klima-
projekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet primo august 2017. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og med
synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.
No. 001
KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG
3
” Jeg føler mig nærmest kureret” Efter flere år med usikkerhed og slemme astma-anfald har Sune Friisgaard endelig fået styr på sin astma. Det krævede en akutindlæggelse, en masse undersøgelser på Bispebjerg Hospital og en helt ny type behandling med biologisk medicin. T E KST O G FOTO : FIE KRØY E R DA HL
S
une Friisgaard ligger på sofaen derhjemme, da det pludselig begynder at flimre for hans øjne, og han får åndenød. Det er maj 2015, og Sune har vidst i et par år, at han døjer med både astma og allergi. Men først nu går det rigtigt op for ham, at astmaen er så slem, at han er nødt til at få hjælp. Vejrtrækningsproblemerne er ikke bare et irritationsmoment, han kan ignorere. Det er alvorligt. Sune ringer 1813 og kommer en tur med ambulancen til Rigshopitalet-Glostrup, hvor han bliver undersøgt. Umiddelbart går lægen, som tilser ham, ud fra, at det er noget neurologisk. Men efter lidt
tid kan lægen høre, at problemet formentlig skal findes et andet sted: Sunes åndenød har vakt mistanke om, at det nok snarere er lungerne, den er gal med. Derfor bliver Sune fluks sendt videre til Bispebjerg Hospital, hvor de hurtigt konstaterer, at Sunes astma er løbet løbsk.
Palle alene i verden
Når Sune Friisgaard tænker tilbage, kan han godt se, at han har gået rundt med symptomer på astma og allergi i femseks år, før han i 2013 første gang søgte hjælp og opdagede de to følgesvende. – Det startede med, at næsen løb. Det kom sådan en gang om ugen eller hver
14. dag. Det var selvfølgelig skide-irriterende, men ikke nok til, at jeg gik til lægen. Jeg følte mig jo ikke syg, så derfor reagerede jeg ikke på det, fortæller den 44-årige elektriker fra Vanløse. Næsen løb også altid, når han var ude at flyve, men han slog det hen med, at det nok var den tørre luft. Men symptomerne tog til, og efter et besøg på en privat allergiklinik i 2013 fik han konstateret astma og allergi over for birk og skimmel. På klinikken prøvede de at give Sune immunterapi, men det virkede ikke, og han fik det bare værre og værre. – Ingen kunne fortælle mig, hvad jeg skulle gøre, og jeg havde følelsen af, at
Op mod 30.000 danskere døjer med svær astma. Her i temaet kan du møde en af dem. Hør også astmaprofessor Vibeke Backer forklare, hvorfor det kan være svært at skelne svær astma fra astma, der er svær at styre – og bliv klogere på nye behandlingsmuligheder.
8
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017
>
TEMA SVÆR ASTMA
ER DET SVÆR ASTMA? ELLER ER DEN SVÆR AT STYRE?
SIDE 11
BIOLOGISK MEDICIN – HVAD ER DET FOR NOGET?
SIDE 13
FÅ STYR PÅ ASTMAEN MED HJÆLP FRA RÅDGIVNINGEN
SIDE 14
9
>
jeg selv skulle finde ud af det. Jeg havde det lidt som Palle alene i verden, mindes Sune. På allergiklinikken bad lægerne desuden Sune lave en dagbog over sin lungekapacitet. Men det stoppede han hurtigt med igen. For hver gang han målte den og så, at den styrtdykkede, gjorde det ham ked af det. – Jeg ved godt, at det var smart med dagbogen, fordi man så kan regulere sin medicin i forhold til lungekapaciteten. Men jeg blev fuldstændig deprimeret af det. Det var for nedslående at vide, at når tallene faldt, så ville jeg blive syg igen, fortæller Sune. I to år, fra 2013-2015, pendlede han mellem sin egen læge og allergiklinikken. Han følte, at de mest af alt bare skubbede ham frem og tilbage mellem sig, fordi de ikke helt vidste, hvad de skulle stille op.
Kan jeg dø af det her?
Først med akutindlæggelsen på Bispebjerg Hospital i 2015 kommer der skub i sagerne. Sune er der et døgns tid, hvor han bliver undersøgt og får medicin, som får ham på benene igen. Han bliver tilknyttet Ambulatoriet for svær astma, hvor lægerne laver pusteprøver og blodprøver, og de måler hans lungefunktion for at finde ud af, hvilken slags astma han har. Efter grundige undersøgelser slår de fast, at Sune har svær allergisk astma. Derefter vender han tilbage til hverdagen – men det er stadig ikke helt godt. Astma-anfaldene bliver ved med at komme snigende, og det er anstrengende for Sune hele tiden at skulle være på vagt. Han får flere tilbagefald med lungebetændelse, hvor hans lungekapacitet falder og falder, selvom han tager almindelig inhalationsmedicin. Det eneste, som kan få ham op igen, er en kur med binyrebarkhormon i pilleform. – I den periode er jeg virkelig bange for, at det er noget, jeg kan dø af. Det er forfærdeligt. Lægerne kan ikke styre mine anfald. Så jeg aner ikke, om jeg er købt eller solgt og går bare rundt og venter på det næste tilbagefald, fortæller Sune. Han kan tydeligt mærke, når et anfald er under opsejling. Ikke mindst, når han er på arbejde. Bare han skal på anden sal, er han ved at falde om, og når symptomerne begynder at vise sig, ved Sune, at der kun er en vej frem, og den går stejlt nedad. 10
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017
Hvert anfald betyder en tur helt ned i kælderen både fysisk og psykisk, og kun kuren med binyrebarkhormon hjælper.
Nærmest kureret
De mange anfald og behovet for mere og mere medicin gør, at lægerne på Ambulatoriet for svær astma vurderer, at Sune sandsynligvis vil have glæde af at få biologisk medicin. Den vurdering skulle vise sig at blive Sunes redning. I dag, to år efter han startede på behandlingen, er tiden med anfald og usikkerhed for længst fortid. Hver
14. dag tager han forbi Ambulatoriet for svær astma på Bispebjerg Hospital, og de følger ham tæt. Indtil nu har han været på to forskellige slags biologisk medicin, men da den første type påvirkede hans hørelse, får han nu et andet præparat, som ikke har den bivirkning. Allergien er der stadig – men den kan han leve med, siger han. Så længe han kan trække vejret. Sune tager stadig sin almindelige forebyggende inhalationsmedicin, men i en meget mindre dosis end før. – Jeg føler mig nærmest kureret, siger han med et stort smil.
TEMA SVÆR ASTMA
Er det svær astma – eller er den svær at styre? Det kan være svært at skelne svær astma fra astma, som er svær at styre. Ambulatoriet for svær astma på Bispebjerg Hospital hjælper patienter med at få den korrekte diagnose – og dermed også til at få den rette behandling.
TE KST: F I E K RØY E R DA HL FOTO : B I S P E BJ E RG H OS PITA L
E
n astmadiagnose kan være en tricky fætter. Det hersker der ingen tvivl om, efter man har talt med Vibeke Backer, professor og leder af Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital. Vi sidder på hendes kontor, og foran os på en stor flip-over er en tegning ved at tage form. Vibeke Backer er ved at præsentere tre forskellige typer af svær astma, hvad der kan udløse dem – og hvordan de kan behandles. Det er nemlig det, de blandt andet gør her i den lave, baraklignende bygning, som huser Lungeforskningsenheden, der ligger lige ved siden af Ambulatoriet for svær astma: de forsker i astma og udreder og behandler patienter med svær astma fra hele landet. Men det er ikke helt enkelt at gennemskue, om en astma reelt er svær, eller om den er svær at kontrollere, altså få styr på – og det er vigtigt at vide, hvilken slags astma der er tale om, så patienterne kan få den helt rigtige behandling.
Er det astma?
Svær astma er defineret ud fra den mængde medicin, man indtager. Har man svær astma, får man en høj dosis medicin bestående af forebyggende binyrebarkhormon sammen med yderligere en tillægsbehandling. Hvis denne dosis er nødvendig for at holde sygdommen i skak, og hvis symptomerne vender tilbage, hvis behandlingen bliver reduceret – eller hvis man fortsat har symptomer på trods af højdosisbehandlingen – så har man svær astma. Nogle patienter med svær astma har også behov for piller med binyrebarkhormon, enten i kure eller hele tiden. Den gruppe af patienter har den sværeste grad af svær astma.
– Men en astmatisk patient kan også have brug for en høj dosis medicin for at holde sig stabil, fx hvis han eller hun samtidig ryger. Det betyder dog ikke, at han eller hun nødvendigvis har svær astma. Det kan også være astma, som er vanskelig at kontrollere, forklarer Vibeke Backer. Den svært kontrollerbare astma kan altså være forklædt som svær astma, hvis den er påvirket af andre faktorer – også kaldet ”triggere” – og det kan sløre billedet af, hvad der egentlig er på færde hos patienten. Det hænder også, at patienterne fejler noget helt andet end astma. Derfor starter Vibeke Backer og hendes kollegaer altid samme sted, når en ny patient træder ind ad døren: Med at undersøge, om han eller hun rent faktisk har astma. Når diagnosen er på plads, kan detektivarbejdet begynde. For hvilken slags astma er der så tale om?
Systematisk udredning
For at finde ud af det spørger lægerne systematisk ind til en lang række ting, der kan have indflydelse på patientens astma. Det er blandt andet vigtigt at vide, om astmaen begyndte i barne- eller voksenalderen, om patienten har allergi eller andre sygdomme, har problemer med snorken eller besværet vejrtrækning, eller om der er triggerfaktorer, der påvirker ham eller hende. Triggerfaktorer kan være alt lige fra tobak, allergener fra dyr og pollen til irritanter i arbejdsmiljøet. Hvis man ikke tager sin medicin som foreskrevet eller har andre diagnoser, kan det også påvirke astmaen. For eksempel kan dysfunktionel vejrtrækning, polypper eller obstruktiv søvnapnø påvirke, hvordan man trækker vejret, og være med til forværre astmaen. Derfor er lægerne 11
FAKTA OM SVÆR ASTMA Omkring 300.000 voksne danskere har astma, og cirka 24-30.000 af dem har svær astma. Størstedelen af dem er voksne. Svær astma defineres ud fra den dosis medicin, man får. Har man svær astma, har man behov for en høj dosis inhalations-steroidbehandling med en tillægsbehandling. Svær astma betyder ikke nødvendigvis, at man har mange symptomer. Det kan godt være, at man er velbehandlet, men på en høj dosis medicin. Så har man svær astma, men lever fint med den. Svær astma kan også være fortsatte symptomer trods denne højdosisbehandling, og måske er der behov for tabletter med binyrebarkhormon. Tabletterne kan gives i kure eller som en fast daglig behandling. Svært kontrollerbar astma er astma, som ikke er under kontrol på grund af en eller flere triggerfaktorer. Triggerfaktorer kan være alt lige fra tobak, allergener fra dyr og pollen til irritanter i arbejdsmiljøet. Hvis man ikke tager sin medicin som foreskrevet eller har andre diagnoser, kan det også påvirke astmaen. Kilde: Vibeke Backer
” Går du rundt med symptomer, på trods af at du tager din medicin og ikke udsætter dig selv for triggere? Og føles astmaen stadig ikke under kontrol? Så kontakt din læge, som kan hjælpe dig videre.” Vibeke Backer, professor og leder af Lungeforskningsenheden
12
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017
nødt til grundigt at kortlægge, hvad der spiller ind og kan have betydning for den astmasværhedsgrad, patienten har. – Viser det sig, at der er triggere på spil, så skal man tage sig af triggeren først og få den stabiliseret. Hvis man så stadig har behov for en høj dosis medicin og steroidbehandling, så går man fra at have svært kontrollerbar astma til svær astma, fortæller Vibeke Backer. Man kan dog sagtens have en velbehandlet svær astma og leve helt fint med den, og det er målet for de patienter, der kommer i Ambulatoriet for svær astma.
Patienter fra hele landet
Netop på grund af triggerfaktorerne er der på Ambulatoriet for svær astma tilknyttet både øre-næse-halslæger og fysioterapeuter, som samarbejder med afdelingens eget sundhedspersonale om at udrede og behandle patienterne. Det er helt essentielt, at der er samlet flere specialer under samme tag, og det betyder, at ambulatoriet kan målrette forløbet til den enkelte patient, alt efter hvilke problemstillinger der er på spil. Er der fx mistanke om dysfunktionel vejrtrækning, der er kendetegnet ved astmalignende symptomer med åndenød, sender lungemedicinerne patienten til fysioterapeut for at lære at trække vejret ordentligt. – Når de så kommer tilbage derfra og har fået styr på den dysfunktionelle vejrtrækning, kan vi finde ud af, om de stadig har svær astma, eller om de har astma, som er svær at kontrollere, siger Vibeke Backer. Ambulatoriet vil også gerne i fremtiden have et fast samarbejde med en talepædagog, fordi tillukning af struben ved fysisk aktivitet er en af de diagnoser, som man kan arbejde med og få styr på. Ambulatoriet modtager folk fra hele landet, som er blevet henvist fra deres egen læge eller regionale sygehus, og det er hovedsageligt mennesker, som har det relativt dårligt, og som har et højt medicinforbrug – men ikke nødvendigvis mange sygedage. De kommer i ambulatoriet, fordi deres astma ikke er under kontrol, og fordi der er mistanke om svær astma. Viser det sig efter den systematiske udredning, at det er svær astma, er næste skridt at undersøge, hvilken type af svær astma det er.
Behandling med biologisk medicin
Og så er vi tilbage ved Vibeke Backers tegning af de tre astmatyper. Skitsen viser forskellige måder, hvorpå kroppen kan reagere på astma, og hvilke typer celler der aktiveres af hvad. Konklusionen på tegningen er, at man med den viden, man har i dag, arbejder med tre undertyper: allergisk svær astma og to typer af ikke-allergisk svær astma. Om patienten er i den ene eller den anden kategori undersøges med en kombination af blodprøver, spytprøver, pusteprøver og i nogle tilfælde bronkoskopi. Men hvorfor er det vigtigt? – I gamle dage talte vi slet ikke om de her forskellige undertyper af astma, for det var ikke væsentligt. Der arbejdede vi kun med allergisk eller ikke-allergisk astma og behandlede derefter.
TEMA SVÆR ASTMA
I Lungeforskningsenheden på Bispebjerg Hospital, som Vibeke Backer er leder af, forsker de i og behandler astma. I 2015 åbnede Ambulatoriet for svær astma, som udreder astmapatienter og behandler dem, der har svær astma.
Nu til dags har vi stadig den allergiske og den ikke-allergiske svære astma, men vi har flere underkategorier. De kan hver især behandles med forskellige former af det, man kalder biologisk medicin, forklarer Vibeke Backer. Derfor er det helt essentielt at kende astmatypen, da det har afgørende betydning for, hvilken medicin der virker på patienten. Og med den rette, individuelt tilpassede medicin er chancen større for, at man kan leve et normalt og velfungerende liv med astma.
Virker måske på moderat astma
Indtil videre bruger man kun biologisk medicin til patienter med svær astma, og på Bispebjerg Hospital har de gang i flere forskningsprojekter med biologiske midler, ligesom de også deltager i internationale studier. På sigt kan det dog sagtens være, at midlerne også kan gavne andre typer astmapatienter: – Vi tror, at patienter med moderat astma, som er gruppen lige under dem med svær astma, muligvis vil have gavn af biologisk medicin. Der er ikke lavet undersøgelser endnu, men man kan forestille sig, at det vil have en positiv effekt, hvis man starter behandlingen, når astmaen er på et tidligere stadie, altså inden ødelæggelserne af luftveje og lungefunktion er alt for omfattende. Det ligger ude i fremtiden, men det håber vi rigtig meget på, slutter Vibeke Backer.
HVAD ER BIOLOGISK MEDICIN ? Forskning i astma viser, at astma ikke bare er astma. Der findes flere undertyper af sygdommen, og de adskiller sig fra hinanden ved, at den betændelseslignende tilstand – også kaldet inflammationen – i luftvejene er forskellig. Desuden er den kædereaktion, der sker i kroppen og udløser astmaen, afhængig af, hvilke celler der er til stede hos den enkelte. Med de nye former for biologisk medicin har lægerne mulighed for at behandle patienter mere målrettet, alt efter hvilken type astma de har. Ved et astmaanfald får man irritation og hævelse i luftvejene, hvorefter immunforsvaret ”går amok” og sender alt for mange celler ud, dér hvor de ikke skal være. Den biologiske medicin går ind og blokerer lige præcis der, hvor der er brug for det. Den virker således mere specifikt end binyrebarkhormon, som rammer mere bredt og er tilstrækkelig behandling for langt de fleste. Indtil videre er det kun patienter med svær astma, der både har behov for en høj dosis forebyggende medicin samt tabletter med binyrebarkhormon, som behandles med biologisk medicin. Modsat tabletter med binyrebarkhormon, der har mange bivirkninger, har de nye biologiske midler, så vidt forskerne ved i dag, færre bivirkninger. På Lungeforskningsenheden på Bispebjerg Hospital er de i gang med en lang række forskningsprojekter både nationalt og internationalt, hvor de tester forskellige typer af biologisk medicin til både allergisk og ikke-allergisk astma. Patienter med moderat astma vil muligvis også have glæde af at blive behandlet med biologiske midler, men det er endnu ikke undersøgt. Biologisk medicin er både dyr at udvikle og anvende. Kilde: Vibeke Backer og VIDEN+, Bispebjerg Hospital
13
Få styr på din
astma
En astma, der er svær at styre, kan forveksles med svær astma. Men ofte skyldes en tilsyneladende svær astma faktorer, som man faktisk kan gøre noget ved. AstmaAllergi Danmarks rådgiver Christine Højer Eriksen giver her en række råd til, hvordan du får styr på din astma. TE KST: AST M A-A LLE RG I DA N M A RKS RÅ DGIVN IN G GRAF I K : F I E K RØY E R DA HL
Vær gode venner med medicinen Hvis medicinen ikke tages som ordineret, vil den af naturlige årsager ikke have den forventede effekt på astmaen. Tag en snak med lægen, hvis du er bange for bivirkninger eller ikke føler, medicinen virker – måske skal dosis justeres, eller præparatet skiftes. Og husk: Den forebyggende medicin har ingen umiddelbar mærkbar effekt – den virker over tid.
Undgå astmatriggere Astma kan forværres af fx allergener og irritanter, så undgå det, der trigger din astma, såsom hunde, husstøvmider eller røg og os fra tobak, brændeovn eller stearinlys.
14
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017
TEMA Tag kontrol … og husk kontrollerne – også, når det går godt. Få lavet en individuel behandlingsplan, så den gode stil kan fortsætte, og så du ved, hvad du skal gøre, hvis du oplever forværring.
SVÆR ASTMA
Er det astma, eller…? Hvis der er styr på teknik og medicin, og du gør, hvad du skal for at holde astmaen stangen, men du stadig har symptomer – så tal med lægen. Man kan fejle andet i lungerne end astma, og måske skal du udredes igen.
Tekniske problemer? Astma kan føles som svær astma, hvis der ikke er styr på inhalationsteknikken – så sørg for, at du tager medicinen korrekt. Få hjælp af lægen til at tjekke, at du bruger inhalatoren rigtigt.
Bliv klogere på din astma med Astma-Allergi Danmarks astmaskole om oplevet svær astma. Se tider og steder på side 23 15
HUSK:
Download appen Håndeksem, og hold øje med dine symptomer!
På med
handsken Hvert år anmeldes 3.000 tilfælde af arbejdsbetinget håndeksem. Men sådan behøver det ikke at være. Astma-Allergi Danmark har taget handsken op og kalder til forebyggende kamp mod eksem med ”Handskekufferten” – et skræddersyet undervisningsmateriale til landets erhvervsskoler. T EKST: FIE KRØYER DAHL FOTO: T IN E DUCH
H Handskekufferten er lavet til undervisning af blandt andre frisør-, tømrer- og kokkeelever på landets erhvervsskoler.
30
AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017
vornår har du sidst kigget på dine hænder? For tømrere, frisører og kokke sker det formentlig flere gange dagligt, fordi hænderne er deres primære arbejdsredskab. Og netop fordi hænderne er redskabet og konstant udsættes for allergifremkaldende eller hudirriterende stoffer som støv, kemikalier og vand, er de i risiko for at udvikle arbejdsbetinget håndeksem – et rødt og kløende udslæt, der påvirker både dagligdag og arbejdsliv. Hvert år anmeldes 3.000 tilfælde af arbejdsbetinget håndeksem til Arbejdsskadestyrelsen, og mange får det, mens de er unge og i lære. Derfor har Astma-Allergi Danmark udviklet Handskekufferten, som er et undervisningsforløb til erhvervsskolerne.
– Har man først fået håndeksem, risikerer man, at det ikke kan helbredes. Det kan betyde, at man må opgive sin uddannelse eller sit erhverv. Derfor er det vigtigt at vide noget om, hvordan håndeksem opstår, og hvordan man forebygger, fortæller professor i allergi Jeanne Duus, som har været med til at udvikle appen Håndeksem, der er en del af Handskekufferten.
Gode vaner er vigtige
Gennem indholdet i Handskekufferten, som er en fysisk kuffert, skolerne kan bestille, får eleverne blandt andet indblik i, hvordan man vasker, desinficerer og smører hænderne på den bedste måde, ligesom de får tip til at vælge korrekte hand-
Har dit barn astma, eksem eller høfeber? - ta’ med Astma-Allergi Danmark på kursus ER DU I RISIKO FOR AT FÅ KONTAKTEKSEM? Omkring hver 10. voksne dansker har kontakteksem, der kan vise sig overalt på kroppen, fx på hænderne, og især yngre mennesker rammes. Arbejdsbetinget håndeksem ses især inden for social- og sundhedssektoren, hos køkkenpersonale, slagtere og bagere, samt i erhverv som mekaniker, murer, gartner og frisører, hvor det kan påvirke jobsituationen. Eksemet kan opstå som følge af påvirkninger gennem kortere eller længere tid med allergifremkaldende eller hudirriterende stoffer som fx vand, sæbe, fødevarer, opløsningsmidler, skæreolier, gummikemikalier, konserveringsmidler, hårfarve, planter eller metaller. Kontakteksem koster samfundet mere end 800 millioner kroner om året til blandt andet sygedagpenge, erstatninger, pensioner og til behandling hos egen læge, hos speciallæge og på hospitalet.
sker i forhold til erhverv. Derudover bliver de klogere på hudens opbygning og lærer at genkende symptomer på og årsager til eksem. Med flere små videoer møder de desuden mennesker fra relevante erhverv, som hver især fortæller om deres udfordringer. Målet med materialet er, at eleverne ved, hvordan de forebygger at få problemer med håndeksem og kontaktallergi, så de ikke bliver en del af kedelig statistik. – Arbejdsbetinget håndeksem er desværre meget hyppig, og Handskekufferten er et vigtigt initiativ i bestræbelserne på at blive bedre til at forebygge og dermed nedbringe forekomsten, siger Jeanne Duus. Hun forklarer, at det i mange erhverv er nødvendigt at bruge handsker for at beskytte hænderne, men at handsker skal bruges rigtigt og være af den rigtige type for at yde beskyttelse. Derfor er viden om handsker og hudpleje helt central i forebyggelsen. I Handskekufferten er der derfor et udvalg af forskellige handsker, forskellige fede cremer til at smøre hænderne med samt hånddesinfektion og sæbe foruden forskelligt undervisningsmateriale. Handskekufferten skal også være med til at gøre eleverne bevidste om, at der skal være relevante værnemidler til rådighed på arbejdspladsen, og at ansvaret for at benytte værnemidlerne også ligger hos eleverne selv. Og det er aldrig for sent at begynde at forebygge. Astma-Allergi Danmarks anbefalinger og vejledning kan være til glæde for alle, som er i risiko for at udvikle eksem. Find råd og meget mere information om kontakteksem og håndeksem på www.astma-allergi.dk/handskekuffert.
Tilmelding på www.astmaallergi.dk/ kurser
Foto: Lalandia
Familiekursus om allergi, astma og eksem Man lærer bedst, når man har det sjovt. Derfor holder vi igen år vores familiekursus om allergi, astma og eksem i Lalandia i Rødby. Så pak tasken med godt humør, og forbered jer på et par lærerige dage. Familiekurset er for familier med børn mellem 0 og 18 år, hvoraf et eller flere af børnene har astma, eksem eller høfeber. Søskende i samme aldersgruppe er naturligvis velkomne. STED: Lalandia i Rødby. Indkvartering i feriehuse med egen forplejning TID: Den 10. - 12. november 2017 PRIS: Kurset koster 700 kr. pr. familie 31