AstmaAllergi-bladet #5 / 2017 by Astma-Allergi Danmark

AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

NR. 5 – SEPTEMBER/OKTOBER 2017

TEMA SVÆR ASTMA

Sune har fået styr på sin astma

” Jeg føler mig nærmest kureret” 16

FOLKEMØDE 2017:

Priktest og debatter

KRIBLE-KRABLE:

Insekter på tallerkenen

REGIONSRÅDSFORMÆND:

Hvad er planen for allergien?

ANNONCE

SIG NEJ FOR FAMILIENS SKYLD Hvad er allergi og særligt hudallergi? Allergi opstår som en overreaktion fra immunsystemet, hvor kroppen pludselig reagerer på stoffer, som ellers normalt ikke er problematiske. De mest almindelige allergier skyldes bestemte fødevarer, dyrehår og pollen, mens farvestoffer, parfume og konserveringsstoffer er medvirkende årsager til hudallergi. Jeg møder en del problemer med allergi og overfølsomhed – især hos børn under 5 år. Oftest som børneeksem, som nogle børn vokser fra, mens andre desværre udvikler egentlig allergi.

”Parfume er et af de mest allergifremkaldende stoffer i hverdagen” Kan allergi og følsom hud ramme alle? Ja, alle kan udvikle allergi. Og generelt kan man sige, at jo yngre man er, jo mere sårbar er man overfor potentielt skadelige stoffer. Derudover betyder det også noget, hvor mange stoffer man udsættes for og i hvor stor mængde. Har man allerede allergi i familien, er risikoen for at udvikle allergi noget større. Så allergi er både et spørgsmål om arvelighed, men også om miljøpåvirkninger.

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

Hvordan oplever man typisk hudallergi? Som rødligt udslæt, der er tørt og kløende. Det kan fx være rundt om munden, i albuebøjninger og knæhaser. En af de største følgegener er dårlig nattesøvn, men der kan også være en række sociale konsekvenser forbundet med allergi og eksem – især for børn. Det kan jo se voldsomt ud, og da børn reagerer direkte, kan det fx betyde, at kammerater ikke vil holde i hånden. Hvordan undgår man bedst allergi og følsom hud? Den bedste løsning er forebyggelse. Her handler det om at være opmærksom på, hvilke skadesstoffer man udsætter sin krop for. Derfor er logikken ved at vælge ”free from”-produkter, som fx Neutral, også meget klar: Ved at minimere påvirkningen fra skadelige stoffer, reducerer man også risikoen for allergi og følsom hud. Først og fremmest er man mere sårbar og modtagelig, jo yngre man er. Men derudover skal man huske, at man kan udvikle allergi hele livet. Så jo tidligere man beskytter sig mod skadelige stoffer, jo bedre er man også stillet på den lange bane.

LISELOTTE BJØRKVAD Børnesygeplejerske Hvidovre Hospital

NEJ

TIL DET UNØDVENDIGE. JA TIL DET VIGTIGE.

At sige nej er et spørgsmål om beskyttelse. Vi siger nej, når vi fornemmer, at noget er farligt eller negativt. Nej er et fornuftsfilter, der tager hånd om os selv og vores nærmeste. Alligevel får vi ofte sagt ja til mere, end vi kan overskue. Der er brug for, at vi lærer at sige mere nej. Et nej giver tid til det og dem, der er vigtigst. Hos Neutral har vi altid sagt nej. I mere end 30 år har vi kæmpet for at fjerne unødvendige tilsætningsstoffer fra danskernes hverdag. Nej til parfume og farvestoffer, der kan øge risikoen for allergi eller skade din hud. For et nej til det du ikke behøver, er i virkeligheden et ja til det, der betyder noget.

Vi vil se en plan Der er ingen tvivl om, at Astma-Allergi Danmark sætter pris på, når astma- og allergiområdet får politisk opmærksomhed, og der bliver rykket på tingene. Sundhedsstyrelsens fem anbefalinger, som kom i starten af 2017, skal komme vores medlemmer til gode – men det kræver, at der er handling bag ordene fra politisk side.

At de forholder sig til de fem punkter og gør noget ved dem. Kort sagt: Vi vil se en plan. Derfor må vi blive ved med at kræve svar. Vi må fortsat holde politikerne op på, at der skal ske noget, så deres løfter og ord ikke blot forbliver netop det. For tomme løfter og ord kan man ikke bruge til noget, når man har behov for hurtig udredning og kompe-

indhold AstmaAllergi • NR. 5 • SEPTEMBER/OKTOBER 2017

tent behandling. Der har man brug for, at den rette hjælp er inden for rækkevidde, så man kan leve et liv som alle andre. Så vi glæder os til at se den plan, der skal give allergikere samme muligheder som alle andre. Jesper Mortensen

TEMA 8 ”Jeg føler mig nærmest kureret” 11 Er det svær astma – eller er den svær at styre? 13 Hvad er biologisk medicin? 14 Få tjek på din astma

TEMA SVÆR ASTMA

Sune har svær astma, men har med den rette hjælp og medicin fået den under kontrol.

ARTIKLER

16 Det tog vi med hjem fra Folkemøde 2017 18 Leg og lær med Astma-Allergi Danmark 24 Insekter på tallerkenen 28 Regioner: Hvad er jeres plan? 29 Privathospitaler skal sænke ventetiden

Side 8

30 På med handsken 32 Opskrifter: Haps efterårets herligheder FASTE SIDER

Er det svær astma? Eller er det astma, som er svær at styre? Vi spørger astmaprofessoren.

4 Kort og godt 6 Siden sidst 20 Nyt fra forskningen

Side 11

26 Spørg Rådgivningen 34 Lokalnyt og fra medlem til medlem

Få gode råd om astma af Astma-Allergi Danmarks rådgiver.

Side 14

Forsidefoto: Fie Krøyer Dahl AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Fie Krøyer Dahl blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Grafisk Hus Design Datagraf Communications

Annonceekspedition Loubna Haddad Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 89 48 50 53/ lh@dmfnet.dk AstmaAllergi nr. 5 – SEPTEMBER/OKTOBER 2017. Oplag: 14.000. AstmaAllergibladet udkommer seks gange årligt.

Næste blad 6/2017 udkommer 1. november. Deadline er 27. september. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klima-

projekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet primo august 2017. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og med

synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Kort og godt FOTO: COLOURBOX

Astma-Allergi Dan bakker op om Røgf

Nyt tilskudssystem er på vej MEDICIN: Hver uge oplever en ud af to apotekere, at borgere må forlade apoteket uden deres lægeordinerede medicin, fordi de ikke har råd. Hver fjerde apoteker oplever det dagligt. Det viser en undersøgelse lavet af Danmarks Apotekerforening. På baggrund af den har Folketingets sundhedsudvalg taget sagen op og vil kigge på tilskudssystemet. Udvalget vil have gjort op med de store udsving i tilskud hen over året, der ifølge undersøgelsen er skyld i, at nogle borgere må gå forgæves efter deres medicin. Det betyder, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby skal indkalde til forhandlinger om medicintilskuddene senest 1. oktober 2017.

30.000 danskere døjer med svær astma

ASTMA: Et røgfrit Danmark i 2030 er visionen i Røgfri Fremtid – et nyt partnerskab, som Astma-Allergi Danmark er en del af. Hver eneste dag lærer 40 børn og unge at ryge, og med Røgfri Fremtid er visionen, at ingen børn og unge ryger i 2030. Som partner i Røgfri Fremtid støtter foreningen op om, at børn og unge har ret til at vokse op uden røg. Målet med Røgfri Fremtid er helt konkret, at ingen børn og unge ryger, og at færre end fem procent af den voksne befolkning ryger.

Danmark skal kort sagt være røgfrit, ikke gennem forbud, men ved at skabe en ny røgfri kultur, hvor tobak ikke er synligt, attraktivt eller tilgængeligt. Ifølge Kræftens Bekæmpelse starter 8 ud af 10 rygere, inden de er fylder 18 år. Også passiv rygning har store konsekvenser for børns sundhed. Børn har større risiko for at få astma, hvis de udsættes for passiv rygning, og børn, der har astma i forvejen, har større risiko for at blive mere syge af røgen.

Nyt netværk øger fokus på allergi

Tjek pollen i udlandet ALLERGI: Skal du på ferie med høfeber? Astma-Allergi Danmarks nye pollenkort gør det nemt for dig at finde information om pollenplager rundtomkring i verden, så du kan forberede dig til din rejse. Kortet guider dig videre til det pågældende lands officielle pollenservice. Tjek også pollenparløren, så du kan gøre dig forståelig på apoteket, når du er af sted! Det hele findes på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside under menupunktet ”Høfeber”.

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

ALLERGI: Hud-og Allergiafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital er sammen med Institut for Immunologi og Mikrobiologi (ISIM) ved Københavns Universitet blevet udnævnt til det såkaldte Clinical Academic Group (CAG) inden for emnet allergi. Dermed får allergiområdet et løft, og det bliver med øget fokus på allergisagen, når klinikere og forskere fremover sætter sig sammen i det nye faglige netværk, der skal arbejde for at fremme samarbejdet mellem forskning, klinisk arbejde og uddannelse inden for allergi. CAG består af et netværk af forskere og klinikere og har til formål at påvirke og forbedre forløbet for patienter med allergiske sygdomme, udvikle nye allergibehandlinger og fremme vidensdeling inden for området.

Nye med Den Blå Krans Der kommer hele tiden nye produkter med allergimærket Den Blå Krans – et trygt valg, der minimerer din risiko for allergi og symptomer på en allerede kendt allergi.

FOTO: COLOURBOX

FOTO/GRAFIK: KRÆFTENS BEKÆMPELSE

nmark fri Fremtid

Sluk flammen

PRODUKTER ER GODKENDT SIDEN SIDST

CAG-netværket af forskere og klinikere går på tværs af sektorerne i sundhedsvæsnet og omfatter praktiserende læger og speciallæger fra fem specialer/fagområder, som alle er relevante for allergi samt de tilsvarende specialer på Herlev Gentofte Hospital og Rigshospitalet Glostrup Hospital. Desuden deltager Laboratoriet for Medicinsk Allergologi på Gentofte Hospital. Kilde: Videncenter for Allergi

LÆS MERE OM DE NYE PRODUKTER I KEMILEX OG PÅ HJEMMESIDEN: www.astma-allergi.dk/ nye_med_den_blaa_krans

INDEKLIMA: Efterår og vinter venter forude, og det samme gør sæsonen for levende lys. Men døjer man med luftvejssygdomme, kan den hyggelige flamme være til stor gene, da den afgiver store mængder partikler. Det bekræfter en rapport om levende lys fra Miljøstyrelsen, som har undersøgt forskellige typer stagelys for at se, om der var forskel i mængden af partikler, de udleder. Rapporten viser, at der ingen forskel er på, om man vælger stearin- eller paraffinlys. Undersøgelsen er baseret på lys, der brænder rent, det vil sige uden sod, men tidligere undersøgelser viser ifølge styrelsen, at mængden af partikler ved et sodende lys kan være mange gange større. Astma-Allergi Danmark anbefaler, at man skifter levende lys ud med elektriske stearinlys eller lyskæder for at undgå problemer med indeklima og luftveje.

FØLG ASTMA-ALLERGI DANMARK OG VORES AKTIVITETER PÅ FACEBOOK, TWITTER OG INSTAGRAM: @astmaallergidk

Siden sidst

Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Her er et udpluk af, hvad vi har lavet siden sidst.

FOTO: XXXXXXXX

Lokalnyt / fra medlem til medlem > BYNKESÆSONEN STARTEDE den 13. juli, og det var en ganske

> CHEFEN FOR ALLERGIMÆRKET Den Blå Krans, Rikke Bille, har normal sæsonstart igen i år. En typisk sæson for bynke begynder i været på messe i Amsterdam. Messen var for såkaldte ”private midten af juli og strækker sig frem til slutningen af august. De højelabel”-produkter. Her var en række af produkter med Den Blå Krans ste koncentrationer af bynkepollen ses oftest i starten af august. repræsenteret på fineste vis både hos danske og udenlandske proJulehygge Allerød Lungecafé Overnatning/ferielejlighed Midtbyovenfor.) ducenter. (Se billede fra en afi Frederikshavn standene på messen > Overlæge Sted: Skovensvej 4, 3540 Allerød DELTOG Lejligheden indeholder stue med sovesofa, soveværelse med dobbeltseng tidli> ASTMA-ALLERGI DANMARK i augustMogens i DanskSøborg, Selskab for Tid: Tirsdag den 15. november kl. Det faglige deles), fuldt udstyret køkken-alrum og badeværelse. Lejligheden er gere Hillerød Hospital, kommer >(kan Allergologis årsmøde i Kolding. program bød på oplægog I ET TEMAMØDE OM SOL deltog Sevtap Aydogan, som er medar15.00-16.30 røg- og idyrefri, og der er adgangDet til vaskerum og have. Lejen er inkl. sengeVi immunterapi. fylder lungerne med bejder om blandt andet lægemiddelallergi, underholder. anafylaksi og deklarationsgruppen. blev afholdt af brancheforeningen Lungelidelser og alternativ linned og håndklæder, og der er ”startpakke” med kaffe og the. Flere musynger til Søborgs klaverakDerudover uddelte foreningen en pris,luft ogog direktør Thorkil Kjær overSPT. behandling ligheder for indkøb inden for 200-400 m. Afstand til Arena Nord 800 m. gætter rakte sammen med fondsbestyrelsenkompagnement Grete StampesogLegat tilmed tre i > til gågaden 250 m. Kontakt Hanne og Poul, telefon 21om 49 den 81 20/22 98 muntre konkurrencer, mens vi hygHer kommer akupunktør >og VIDENCENTER forskere, der hver især sætter fokus på allergi. FOR ALLERGI afholdt et foredrag nyeste 81 56 eller e-mail hplfrh@post.tele.dk. ger med gløgg og æbleskiver. Catrine Marcussen fra Allerød og viden om parfume og kontaktallergi. Det var en ph.d.-forelæsning, fortæller om akupunktur/kinesisk og Arafat Nasser fra deklarationsgruppen lyttede med. International lungedag medicin set i forhold til forskellige > Onsdag den 16. november er sygdomme i lungerne. Hvilke organer arbejder lungerne sammen International Lungedag. med, og hvordan? Er der kost, som I samarbejde med Sundhedsafdeer mere ”lungevenlig” end lingen i Halsnæs Kommune laver anden? vi et arrangement. Se mere om arrangementet på vores hjemmeside Frederiksværk Lungecafé www.astma-nordsj.dk Læs om vores andre støttemuligheder på Sted: Skjoldborg, ValseværksAlle er velkomne til at deltage i www.astma-allergi.dk/stoetos stræde 5, 3300 Frederiksværk vores arrangementer. Det er gratis, Tid: Torsdag den 24. november Send et valgfritog tilmelding er ikke nødvendig. kl. 14.30-16.30 beløb til For mere information kontakt: Ingelise Biering på telefon 21 68 07 22 70 58 66 41 eller e-mail 2biering@mail.dk.

Lokalnyt

Fra medlem til medlem

Din støtte er uvurderlig! Tak for din hjælp :-)

Vil du leje ferielejlighed i Spanien? Så kan du komme på solskinsferie i Benalmaldena Pueblo i Spanien. Det er dog ikke længere Astma-Allergi Danmark, der står for kontakten til de spanske lejligheder. Som medlem af Astma-Allergi Danmark er det stadig muligt at leje en lejlighed i byen Benalmadena Pueblo i Spanien. Lejlighederne er både røg- og parfumefri. Læs mere om reservation, og se priser og perioder på: www.astma-allergiferie.dk

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

Følg med i dit barns astma...

TEKST: ASTMA-ALLERG I DANMAR K / FOTO: COLOU R BOX

TØR & GLAD REMA 1000s new born og mini bleer har en vådindikator, så man kan se, om den lille ny har tisset. En smal gul stribe, som er placeret på bleens bagside, skifter tone til grøn og dernæst blå, når bleen føles fugtig.

DANMARKS

MEST SOLGTE BLEER

PR. PAKKE

29.-

REMA 1000 SVØMMEBLEER Small Medium

FRA

20.PR. PAKKE

7-12 kg 12+ kg

11 stk. 10 stk.

VÆLG MELLEM: New Born Mini Midi Maxi Junior XL Pants Junior Pants XL

2-4 3-6 5-9 7-16 12-25 15-30 10-18 16-26

kg kg kg kg kg kg kg kg

str. str. str. str. str. str. str. str.

1 2 3 4 5 7 5 6

28 28 56 50 44 40 30 28

stk. stk. stk. stk. stk. stk. stk. stk.

25,25,50,54,54,54,50,50,-

” Jeg føler mig nærmest kureret” Efter flere år med usikkerhed og slemme astma-anfald har Sune Friisgaard endelig fået styr på sin astma. Det krævede en akutindlæggelse, en masse undersøgelser på Bispebjerg Hospital og en helt ny type behandling med biologisk medicin. T E KST O G FOTO : FIE KRØY E R DA HL

une Friisgaard ligger på sofaen derhjemme, da det pludselig begynder at flimre for hans øjne, og han får åndenød. Det er maj 2015, og Sune har vidst i et par år, at han døjer med både astma og allergi. Men først nu går det rigtigt op for ham, at astmaen er så slem, at han er nødt til at få hjælp. Vejrtrækningsproblemerne er ikke bare et irritationsmoment, han kan ignorere. Det er alvorligt. Sune ringer 1813 og kommer en tur med ambulancen til Rigshopitalet-Glostrup, hvor han bliver undersøgt. Umiddelbart går lægen, som tilser ham, ud fra, at det er noget neurologisk. Men efter lidt

tid kan lægen høre, at problemet formentlig skal findes et andet sted: Sunes åndenød har vakt mistanke om, at det nok snarere er lungerne, den er gal med. Derfor bliver Sune fluks sendt videre til Bispebjerg Hospital, hvor de hurtigt konstaterer, at Sunes astma er løbet løbsk.

Palle alene i verden

Når Sune Friisgaard tænker tilbage, kan han godt se, at han har gået rundt med symptomer på astma og allergi i femseks år, før han i 2013 første gang søgte hjælp og opdagede de to følgesvende. – Det startede med, at næsen løb. Det kom sådan en gang om ugen eller hver

14. dag. Det var selvfølgelig skide-irriterende, men ikke nok til, at jeg gik til lægen. Jeg følte mig jo ikke syg, så derfor reagerede jeg ikke på det, fortæller den 44-årige elektriker fra Vanløse. Næsen løb også altid, når han var ude at flyve, men han slog det hen med, at det nok var den tørre luft. Men symptomerne tog til, og efter et besøg på en privat allergiklinik i 2013 fik han konstateret astma og allergi over for birk og skimmel. På klinikken prøvede de at give Sune immunterapi, men det virkede ikke, og han fik det bare værre og værre. – Ingen kunne fortælle mig, hvad jeg skulle gøre, og jeg havde følelsen af, at

Op mod 30.000 danskere døjer med svær astma. Her i temaet kan du møde en af dem. Hør også astmaprofessor Vibeke Backer forklare, hvorfor det kan være svært at skelne svær astma fra astma, der er svær at styre – og bliv klogere på nye behandlingsmuligheder.

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

TEMA SVÆR ASTMA

ER DET SVÆR ASTMA? ELLER ER DEN SVÆR AT STYRE?

SIDE 11

BIOLOGISK MEDICIN – HVAD ER DET FOR NOGET?

SIDE 13

FÅ STYR PÅ ASTMAEN MED HJÆLP FRA RÅDGIVNINGEN

SIDE 14

jeg selv skulle finde ud af det. Jeg havde det lidt som Palle alene i verden, mindes Sune. På allergiklinikken bad lægerne desuden Sune lave en dagbog over sin lungekapacitet. Men det stoppede han hurtigt med igen. For hver gang han målte den og så, at den styrtdykkede, gjorde det ham ked af det. – Jeg ved godt, at det var smart med dagbogen, fordi man så kan regulere sin medicin i forhold til lungekapaciteten. Men jeg blev fuldstændig deprimeret af det. Det var for nedslående at vide, at når tallene faldt, så ville jeg blive syg igen, fortæller Sune. I to år, fra 2013-2015, pendlede han mellem sin egen læge og allergiklinikken. Han følte, at de mest af alt bare skubbede ham frem og tilbage mellem sig, fordi de ikke helt vidste, hvad de skulle stille op.

Kan jeg dø af det her?

Først med akutindlæggelsen på Bispebjerg Hospital i 2015 kommer der skub i sagerne. Sune er der et døgns tid, hvor han bliver undersøgt og får medicin, som får ham på benene igen. Han bliver tilknyttet Ambulatoriet for svær astma, hvor lægerne laver pusteprøver og blodprøver, og de måler hans lungefunktion for at finde ud af, hvilken slags astma han har. Efter grundige undersøgelser slår de fast, at Sune har svær allergisk astma. Derefter vender han tilbage til hverdagen – men det er stadig ikke helt godt. Astma-anfaldene bliver ved med at komme snigende, og det er anstrengende for Sune hele tiden at skulle være på vagt. Han får flere tilbagefald med lungebetændelse, hvor hans lungekapacitet falder og falder, selvom han tager almindelig inhalationsmedicin. Det eneste, som kan få ham op igen, er en kur med binyrebarkhormon i pilleform. – I den periode er jeg virkelig bange for, at det er noget, jeg kan dø af. Det er forfærdeligt. Lægerne kan ikke styre mine anfald. Så jeg aner ikke, om jeg er købt eller solgt og går bare rundt og venter på det næste tilbagefald, fortæller Sune. Han kan tydeligt mærke, når et anfald er under opsejling. Ikke mindst, når han er på arbejde. Bare han skal på anden sal, er han ved at falde om, og når symptomerne begynder at vise sig, ved Sune, at der kun er en vej frem, og den går stejlt nedad. 10

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

Hvert anfald betyder en tur helt ned i kælderen både fysisk og psykisk, og kun kuren med binyrebarkhormon hjælper.

Nærmest kureret

De mange anfald og behovet for mere og mere medicin gør, at lægerne på Ambulatoriet for svær astma vurderer, at Sune sandsynligvis vil have glæde af at få biologisk medicin. Den vurdering skulle vise sig at blive Sunes redning. I dag, to år efter han startede på behandlingen, er tiden med anfald og usikkerhed for længst fortid. Hver

14. dag tager han forbi Ambulatoriet for svær astma på Bispebjerg Hospital, og de følger ham tæt. Indtil nu har han været på to forskellige slags biologisk medicin, men da den første type påvirkede hans hørelse, får han nu et andet præparat, som ikke har den bivirkning. Allergien er der stadig – men den kan han leve med, siger han. Så længe han kan trække vejret. Sune tager stadig sin almindelige forebyggende inhalationsmedicin, men i en meget mindre dosis end før. – Jeg føler mig nærmest kureret, siger han med et stort smil.

TEMA SVÆR ASTMA

Er det svær astma – eller er den svær at styre? Det kan være svært at skelne svær astma fra astma, som er svær at styre. Ambulatoriet for svær astma på Bispebjerg Hospital hjælper patienter med at få den korrekte diagnose – og dermed også til at få den rette behandling.

TE KST: F I E K RØY E R DA HL FOTO : B I S P E BJ E RG H OS PITA L

n astmadiagnose kan være en tricky fætter. Det hersker der ingen tvivl om, efter man har talt med Vibeke Backer, professor og leder af Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital. Vi sidder på hendes kontor, og foran os på en stor flip-over er en tegning ved at tage form. Vibeke Backer er ved at præsentere tre forskellige typer af svær astma, hvad der kan udløse dem – og hvordan de kan behandles. Det er nemlig det, de blandt andet gør her i den lave, baraklignende bygning, som huser Lungeforskningsenheden, der ligger lige ved siden af Ambulatoriet for svær astma: de forsker i astma og udreder og behandler patienter med svær astma fra hele landet. Men det er ikke helt enkelt at gennemskue, om en astma reelt er svær, eller om den er svær at kontrollere, altså få styr på – og det er vigtigt at vide, hvilken slags astma der er tale om, så patienterne kan få den helt rigtige behandling.

Er det astma?

Svær astma er defineret ud fra den mængde medicin, man indtager. Har man svær astma, får man en høj dosis medicin bestående af forebyggende binyrebarkhormon sammen med yderligere en tillægsbehandling. Hvis denne dosis er nødvendig for at holde sygdommen i skak, og hvis symptomerne vender tilbage, hvis behandlingen bliver reduceret – eller hvis man fortsat har symptomer på trods af højdosisbehandlingen – så har man svær astma. Nogle patienter med svær astma har også behov for piller med binyrebarkhormon, enten i kure eller hele tiden. Den gruppe af patienter har den sværeste grad af svær astma.

– Men en astmatisk patient kan også have brug for en høj dosis medicin for at holde sig stabil, fx hvis han eller hun samtidig ryger. Det betyder dog ikke, at han eller hun nødvendigvis har svær astma. Det kan også være astma, som er vanskelig at kontrollere, forklarer Vibeke Backer. Den svært kontrollerbare astma kan altså være forklædt som svær astma, hvis den er påvirket af andre faktorer – også kaldet ”triggere” – og det kan sløre billedet af, hvad der egentlig er på færde hos patienten. Det hænder også, at patienterne fejler noget helt andet end astma. Derfor starter Vibeke Backer og hendes kollegaer altid samme sted, når en ny patient træder ind ad døren: Med at undersøge, om han eller hun rent faktisk har astma. Når diagnosen er på plads, kan detektivarbejdet begynde. For hvilken slags astma er der så tale om?

Systematisk udredning

For at finde ud af det spørger lægerne systematisk ind til en lang række ting, der kan have indflydelse på patientens astma. Det er blandt andet vigtigt at vide, om astmaen begyndte i barne- eller voksenalderen, om patienten har allergi eller andre sygdomme, har problemer med snorken eller besværet vejrtrækning, eller om der er triggerfaktorer, der påvirker ham eller hende. Triggerfaktorer kan være alt lige fra tobak, allergener fra dyr og pollen til irritanter i arbejdsmiljøet. Hvis man ikke tager sin medicin som foreskrevet eller har andre diagnoser, kan det også påvirke astmaen. For eksempel kan dysfunktionel vejrtrækning, polypper eller obstruktiv søvnapnø påvirke, hvordan man trækker vejret, og være med til forværre astmaen. Derfor er lægerne 11

FAKTA OM SVÆR ASTMA Omkring 300.000 voksne danskere har astma, og cirka 24-30.000 af dem har svær astma. Størstedelen af dem er voksne. Svær astma defineres ud fra den dosis medicin, man får. Har man svær astma, har man behov for en høj dosis inhalations-steroidbehandling med en tillægsbehandling. Svær astma betyder ikke nødvendigvis, at man har mange symptomer. Det kan godt være, at man er velbehandlet, men på en høj dosis medicin. Så har man svær astma, men lever fint med den. Svær astma kan også være fortsatte symptomer trods denne højdosisbehandling, og måske er der behov for tabletter med binyrebarkhormon. Tabletterne kan gives i kure eller som en fast daglig behandling. Svært kontrollerbar astma er astma, som ikke er under kontrol på grund af en eller flere triggerfaktorer. Triggerfaktorer kan være alt lige fra tobak, allergener fra dyr og pollen til irritanter i arbejdsmiljøet. Hvis man ikke tager sin medicin som foreskrevet eller har andre diagnoser, kan det også påvirke astmaen. Kilde: Vibeke Backer

” Går du rundt med symptomer, på trods af at du tager din medicin og ikke udsætter dig selv for triggere? Og føles astmaen stadig ikke under kontrol? Så kontakt din læge, som kan hjælpe dig videre.” Vibeke Backer, professor og leder af Lungeforskningsenheden

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

nødt til grundigt at kortlægge, hvad der spiller ind og kan have betydning for den astmasværhedsgrad, patienten har. – Viser det sig, at der er triggere på spil, så skal man tage sig af triggeren først og få den stabiliseret. Hvis man så stadig har behov for en høj dosis medicin og steroidbehandling, så går man fra at have svært kontrollerbar astma til svær astma, fortæller Vibeke Backer. Man kan dog sagtens have en velbehandlet svær astma og leve helt fint med den, og det er målet for de patienter, der kommer i Ambulatoriet for svær astma.

Patienter fra hele landet

Netop på grund af triggerfaktorerne er der på Ambulatoriet for svær astma tilknyttet både øre-næse-halslæger og fysioterapeuter, som samarbejder med afdelingens eget sundhedspersonale om at udrede og behandle patienterne. Det er helt essentielt, at der er samlet flere specialer under samme tag, og det betyder, at ambulatoriet kan målrette forløbet til den enkelte patient, alt efter hvilke problemstillinger der er på spil. Er der fx mistanke om dysfunktionel vejrtrækning, der er kendetegnet ved astmalignende symptomer med åndenød, sender lungemedicinerne patienten til fysioterapeut for at lære at trække vejret ordentligt. – Når de så kommer tilbage derfra og har fået styr på den dysfunktionelle vejrtrækning, kan vi finde ud af, om de stadig har svær astma, eller om de har astma, som er svær at kontrollere, siger Vibeke Backer. Ambulatoriet vil også gerne i fremtiden have et fast samarbejde med en talepædagog, fordi tillukning af struben ved fysisk aktivitet er en af de diagnoser, som man kan arbejde med og få styr på. Ambulatoriet modtager folk fra hele landet, som er blevet henvist fra deres egen læge eller regionale sygehus, og det er hovedsageligt mennesker, som har det relativt dårligt, og som har et højt medicinforbrug – men ikke nødvendigvis mange sygedage. De kommer i ambulatoriet, fordi deres astma ikke er under kontrol, og fordi der er mistanke om svær astma. Viser det sig efter den systematiske udredning, at det er svær astma, er næste skridt at undersøge, hvilken type af svær astma det er.

Behandling med biologisk medicin

Og så er vi tilbage ved Vibeke Backers tegning af de tre astmatyper. Skitsen viser forskellige måder, hvorpå kroppen kan reagere på astma, og hvilke typer celler der aktiveres af hvad. Konklusionen på tegningen er, at man med den viden, man har i dag, arbejder med tre undertyper: allergisk svær astma og to typer af ikke-allergisk svær astma. Om patienten er i den ene eller den anden kategori undersøges med en kombination af blodprøver, spytprøver, pusteprøver og i nogle tilfælde bronkoskopi. Men hvorfor er det vigtigt? – I gamle dage talte vi slet ikke om de her forskellige undertyper af astma, for det var ikke væsentligt. Der arbejdede vi kun med allergisk eller ikke-allergisk astma og behandlede derefter.

TEMA SVÆR ASTMA

I Lungeforskningsenheden på Bispebjerg Hospital, som Vibeke Backer er leder af, forsker de i og behandler astma. I 2015 åbnede Ambulatoriet for svær astma, som udreder astmapatienter og behandler dem, der har svær astma.

Nu til dags har vi stadig den allergiske og den ikke-allergiske svære astma, men vi har flere underkategorier. De kan hver især behandles med forskellige former af det, man kalder biologisk medicin, forklarer Vibeke Backer. Derfor er det helt essentielt at kende astmatypen, da det har afgørende betydning for, hvilken medicin der virker på patienten. Og med den rette, individuelt tilpassede medicin er chancen større for, at man kan leve et normalt og velfungerende liv med astma.

Virker måske på moderat astma

Indtil videre bruger man kun biologisk medicin til patienter med svær astma, og på Bispebjerg Hospital har de gang i flere forskningsprojekter med biologiske midler, ligesom de også deltager i internationale studier. På sigt kan det dog sagtens være, at midlerne også kan gavne andre typer astmapatienter: – Vi tror, at patienter med moderat astma, som er gruppen lige under dem med svær astma, muligvis vil have gavn af biologisk medicin. Der er ikke lavet undersøgelser endnu, men man kan forestille sig, at det vil have en positiv effekt, hvis man starter behandlingen, når astmaen er på et tidligere stadie, altså inden ødelæggelserne af luftveje og lungefunktion er alt for omfattende. Det ligger ude i fremtiden, men det håber vi rigtig meget på, slutter Vibeke Backer.

HVAD ER BIOLOGISK MEDICIN ? Forskning i astma viser, at astma ikke bare er astma. Der findes flere undertyper af sygdommen, og de adskiller sig fra hinanden ved, at den betændelseslignende tilstand – også kaldet inflammationen – i luftvejene er forskellig. Desuden er den kædereaktion, der sker i kroppen og udløser astmaen, afhængig af, hvilke celler der er til stede hos den enkelte. Med de nye former for biologisk medicin har lægerne mulighed for at behandle patienter mere målrettet, alt efter hvilken type astma de har. Ved et astmaanfald får man irritation og hævelse i luftvejene, hvorefter immunforsvaret ”går amok” og sender alt for mange celler ud, dér hvor de ikke skal være. Den biologiske medicin går ind og blokerer lige præcis der, hvor der er brug for det. Den virker således mere specifikt end binyrebarkhormon, som rammer mere bredt og er tilstrækkelig behandling for langt de fleste. Indtil videre er det kun patienter med svær astma, der både har behov for en høj dosis forebyggende medicin samt tabletter med binyrebarkhormon, som behandles med biologisk medicin. Modsat tabletter med binyrebarkhormon, der har mange bivirkninger, har de nye biologiske midler, så vidt forskerne ved i dag, færre bivirkninger. På Lungeforskningsenheden på Bispebjerg Hospital er de i gang med en lang række forskningsprojekter både nationalt og internationalt, hvor de tester forskellige typer af biologisk medicin til både allergisk og ikke-allergisk astma. Patienter med moderat astma vil muligvis også have glæde af at blive behandlet med biologiske midler, men det er endnu ikke undersøgt. Biologisk medicin er både dyr at udvikle og anvende. Kilde: Vibeke Backer og VIDEN+, Bispebjerg Hospital

Få styr på din

astma

En astma, der er svær at styre, kan forveksles med svær astma. Men ofte skyldes en tilsyneladende svær astma faktorer, som man faktisk kan gøre noget ved. AstmaAllergi Danmarks rådgiver Christine Højer Eriksen giver her en række råd til, hvordan du får styr på din astma. TE KST: AST M A-A LLE RG I DA N M A RKS RÅ DGIVN IN G GRAF I K : F I E K RØY E R DA HL

Vær gode venner med medicinen Hvis medicinen ikke tages som ordineret, vil den af naturlige årsager ikke have den forventede effekt på astmaen. Tag en snak med lægen, hvis du er bange for bivirkninger eller ikke føler, medicinen virker – måske skal dosis justeres, eller præparatet skiftes. Og husk: Den forebyggende medicin har ingen umiddelbar mærkbar effekt – den virker over tid.

Undgå astmatriggere Astma kan forværres af fx allergener og irritanter, så undgå det, der trigger din astma, såsom hunde, husstøvmider eller røg og os fra tobak, brændeovn eller stearinlys.

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

TEMA Tag kontrol … og husk kontrollerne – også, når det går godt. Få lavet en individuel behandlingsplan, så den gode stil kan fortsætte, og så du ved, hvad du skal gøre, hvis du oplever forværring.

SVÆR ASTMA

Er det astma, eller…? Hvis der er styr på teknik og medicin, og du gør, hvad du skal for at holde astmaen stangen, men du stadig har symptomer – så tal med lægen. Man kan fejle andet i lungerne end astma, og måske skal du udredes igen.

Tekniske problemer? Astma kan føles som svær astma, hvis der ikke er styr på inhalationsteknikken – så sørg for, at du tager medicinen korrekt. Få hjælp af lægen til at tjekke, at du bruger inhalatoren rigtigt.

Bliv klogere på din astma med Astma-Allergi Danmarks astmaskole om oplevet svær astma. Se tider og steder på side 23 15

”Og hvordan gik det så på

Folkemødet?”

Folkemødet på Bornholm er vel overstået, og igen i år var Astma-Allergi Danmark i Allinge for at debattere og stikke lidt til politikerne. Men hvad laver man i de tre dage, og nytter det noget? Redaktionen har spurgt vicedirektør Anne Holm Hansen, der sammen med en medarbejder fra Rådgivningen var Astma-Allergi Danmarks udsendte. T E KST: J ES P E R ST EG M A N N M ORT E N SEN FOTO : AST M A-A LLE RG I DA N M A RK

nne, tre dage med politik, snak og debat. Hvad kom du hjem med? Jamen, der var jo så meget, og det er altid svært at måle, hvad man helt præcis har med sig tilbage fra Folkemødet, da meget af det også handler om at netværke. Eksempelvis fik jeg talt med en masse mennesker fra både erhvervslivet, organisationerne og en del politikere. Og desuden giver dagene jo god mulighed for at møde folk, der arbejder lidt uden for ens fagområde, men hvor det viser sig, at man kan bruge hinandens ekspertise. Så aftaler man at mødes, når man er tilbage igen. Og der synes jeg, at Folkemødet kan noget. Og hvad med debatterne, hvordan gik de? Selv havde jeg et meget tætpakket program med debatter alle tre dage. Hos Børnerådet havde vi en debat om sundhedsvæsenets håndtering af børn med en somatisk sygdom, hvor vi fik vi talt om, hvordan børnene bliver mødt, når de skal på ambulatoriet eller indlægges. For os er det et meget vigtigt emne, der rammer lige ned i vores målgruppe, fordi astma er den

hyppigste kroniske sygdom hos børn. Så den debat var jeg utrolig glad for, at vi fik taget hul på. Så var jeg med i en debat om indeklima, som også giver rigtig god mening for Astma-Allergi Danmark. For hvordan får og bevarer man det sunde indeklima? Det er ikke altid, at folk ved det, da den viden kan ligge meget spredt – eksempelvis hos byggefolk, eksperter i brancheforeninger eller hos den praktiserende læge. Så ofte henvender de forskellige faggrupper sig til Astma-Allergi Danmark for at blive rådgivet, da vi har en ret stor viden i forhold til astma og allergi, vi kan bidrage med. Og så var der selvfølgelig vores eget arrangement om allergiens udfordringer, som

vi havde valgt at lave til et samtalerum mellem politikere og gæster. Både før og efter Sundhedsstyrelsens fem anbefalinger til forbedringer på allergiområdet kom i februar, har vi jo råbt højt om de manglende ressourcer på allergiområdet. Og på Folkemødet fik vi sat trumf på, synes jeg. Jeg tror, at vores budskab til politikere og regioner om, at Astma-Allergi Danmark vil have bedre løsninger på allergiområdet, nu er blevet leveret. Og hvad så ind imellem? Vi tilbød allergitest til alle på Folkemødet. Og der var rigtig mange, der havde høfebersymptomer og gerne ville testes. Så havde vi også vores Rådgivning med til Folkemødet, så man kunne få råd og vejledning om sin allergiske sygdom. Så hvor ligger du så på skalaen i forhold til, hvad du har fået med dig hjem? Højt… og jeg har fået meget mere med hjem, end jeg tog ud med. Så selvom vi desværre nok ikke kan fylde hele Folkemødet, gør vi, hvad vi kan. Og det synes jeg faktisk lykkedes.

Astma-Allergi Danmark deltog i flere debatter og var også selv vært for et samtalerum mellem politikere og gæster. Derudover inviterede foreningen Folkemødets gæster til gratis priktest. 16

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

EN SVANEMÆRKET NYHED TIL BÅDE STORE OG SMÅ Alle hudtyper er forskellige, derfor introducerer vi 6 nye cremer, som hjælper med at forebygge og beskytte, reparere og genopbygge huden. Änglamark DERMACARE dækker hele familiens behov for ekstra pleje, blandt andet ved, at fedtprocenterne i cremerne varierer. Tommelfingerreglen er: Jo mere tør hud – jo højere fedtprocent. Læs mere på www.anglamark.dk hvis du (er) tør.

EN BEKYMRING MINDRE

Det er ikke hele Änglamark sortimentet, der føres i alle butikker.

Leg og lær

med Astma-Allergi Danmark Gå på jagt efter allergien online, bliv klog på madallergi og allergifremkaldende planter med mobilen, og få inspiration til astma-venlige lege med den store flip-flap. Astma-Allergi Danmarks forskellige undervisningsmaterialer sætter astma og allergi på skoleskemaet – og alle kan være med. T EKST: FIE KRØYER DAHL FOTO/ IL LUSTRATI ONER : ASTMA-ALLERG I DANMAR K

KONTAKTALLERGI:

Gå på jagt efter allergien Ny forskning viser, at kontaktallergi rammer flere og flere børn. Derfor har Astma-Allergi Danmark udviklet undervisningsmaterialet Jagten på Allergien, som er tiltænkt naturfagene i 5.- 6. og 8.- 9. klasse. Jagten på Allergien er et digitalt univers, hvor eleverne vælger en avatar – en online personlighed – og ved hjælp af forskellige redskaber som fx en vidensdatabase og opgaver bliver klogere på, hvad kontaktallergi er for en størrelse. De får viden om blandt andet immunsystemet, huden og kemiske stoffer, og de lærer, hvordan de kan tjekke deres egne produkter for allergifremkaldende stoffer, så de kan træffe begrundede valg som forbrugere – og dermed minimere risikoen for at blive ramt af kontaktallergi. Læs mere på www.jatenpåallergien.dk, og kontakt info@astma-allergi.dk, hvis du er interesseret i at bruge undervisningsmaterialet til en skoleklasse.

ALLERGI:

Bliv klogere på naturen Skal du på udflugt i naturen og kigge på planter, så er appen PlanteGuide god at have ved hånden. Brug appen som et opslagsværk, når du er ude i naturen og gerne vil vide mere om de planter, blomster og træer, der omgiver dig. Den er lavet til undervisning i Naturfag i folkeskolen - men alle kan få glæde af den, ikke mindst pollenallergikere, som kan bruge den som hjælp til at genkende de mest almindelige pollensyndere som fx birk, hassel og bynke. Download PlanteGuide til iPhone i App Store.

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

FOTO: PANTHERMEDIA

MADALLERGI:

Hvad skal vi spise i aften? Måske kan ungerne svare på det, når de får appen Madallergi i hånden. Madallergi, som er en del af et undervisningsmateriale til faget Madkundskab i folkeskolen, sætter særligt fokus på fødevareallergi. Man kan derfor sortere opskrifterne i appen alt efter, hvad man gerne vil undgå, og det samlede materiale giver eleverne viden og færdigheder, som gør det langt nemmere for dem at træffe de rigtige madvalg – uanset, om de selv har madallergi eller kender nogen, som har det. Madallergi kan også bruges af alle andre, og med den i hånden er det nemt at finde på enkle madallergi-venlige retter til sig selv eller familien. Man kan desuden få hjælp til at lave en overskuelig indkøbsliste. Download Madallergi til iPhone i App Store.

ASTMA:

Flip med flip-flappen… … og find sjove øvelser for børn både med og uden astma. Astma-Allergi Danmarks store flip-flap viser nøje udvalgte idrætsøvelser, som tager hensyn til astmabørn og gør det let at få bevægelse og leg ind i idrætsundervisningen. Den træner både koordination, kondition og kræfter, og samtidig motiverer den til samarbejde og interaktion. Med til flip-flappen hører også en række forslag til, hvordan den bedst muligt bruges på de forskellige klassetrin, så lærerne kan tilrettelægge undervisningen. Bestil flip-flappen som klassesæt ved at sende en mail til info@astma-allergi.dk med navn og adresse.

Nyt fra forskningen

Klimaforandringer er guf for grøn allergisynder Med klimaforandringerne vil den allergifremkaldende plante bynke-ambrosie potentielt kunne udbrede sig yderligere i Europa – også til danske breddegrader, hvilket kan få store konsekvenser for allergikere.

VÆR MED TIL AT BEKÆMPE BYNKE- AMBROSIE Møder du en bynke-ambrosie, skal du tage handsker på, rive planten op med rod og smide den ud i skraldespanden. Smid den ikke på kompostbunken, da det kan være med til at sprede frøene. Læs mere om den allergifremkaldende plante i Astma-Allergi Danmarks guide til bekæmpelse af bynkeambrosie. Download den på www.astma-allergi.dk.

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

T E KST: FIE KRØY E R DA HL FOTO: KIRST E N E B ERT (STORT FOTO) / ASTMA-ALLERG I DANMAR K

Den stærkt allergifremkaldende plante bynkeambrosie er spottet i Danmark, selvom den oprindelig slet ikke hører hjemme i Europa. Og det ser ud til, at den kan blive en fast del af inventaret i den danske natur fremover, vurderer et nyt studie fra Aarhus Universitet. Her har forskerne ved hjælp af blandt andet klimamodeller set på, hvilke konsekvenser klimaforandringer har på udbredelsen af bynkeambrosie i Europa. Plantens udbredelse kan nemlig få stor betydning for folkesundheden, da pollen fra bynke-ambrosie kan forårsage pollenallergi og astma-anfald. Desuden vil bynke-ambrosie forlænge pollensæsonen, fordi planten blomstrer sent på efteråret.

ALLERGI:

– Alt i alt tyder det på, at flere folk vil udvikle allergi og må døje med symptomer en større del af året, og det er jo ikke særlig opmuntrende, siger Karen Rasmussen, som er biolog i Astma-Allergi Danmark og en af forskerne bag studiet.

Invasion på vej

Bynke-ambrosie er en såkaldt invasiv art, som stammer fra Nordamerika, men som utilsigtet er blevet bragt til Europa. Her har den invaderet store dele af Syd- og Sydøsteuropa, hvor den er blevet en af hovedårsagerne til allergiske symptomer. Resultaterne fra studiet viser, at uanset om temperaturerne stiger en halv eller flere grader, vil der fremover også blive gode vækstbetingelser for

bynke-ambrosie i store dele af det østlige og nordlige Europa – og altså også i Danmark, forklarer Karen Rasmussen. – Derfor er det vigtigt at kontrollere og bekæmpe planterne, før de for lov til at sprede sig yderligere, og der kan vores studie være en hjælp. Det vil have stor betydning for allergikere, at vi gør alt, hvad vi kan, for at bynke-ambrosie ikke skal blive en permanent gæst. Hun minder desuden om, at hver eneste plante, der udryddes, tæller, og at man også som privatperson kan være med til at bekæmpe planten, hvis man møder den i sin have eller ude i naturen.

Mere tid til livet InnoSpireGo

Håndholdt mesh forstøver

Nærmere oplysninger fås hos: Philips Sleep and Respiratory Care, Nybrovej 83, 2820 Gentofte, tlf. 39771700, mail: ordre.hhs@philips.com website: www.philips.dk/hhs 21

Hårdt vand kan måske øge risikoen for børneeksem Hårdt vand, kulde og tør luft kan være årsag til børneeksem, viser et nyt dansk studie. TE KST: F I E K RØY E R DA HL

EKSEM: Forskere fra Hud-og Allergiafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital har undersøgt forekomsten af børneeksem blandt cirka 60.000 børn i forhold til vands hårdhed samt årstid for fødsel. De fandt ud af, at der hos børn født i områder med hårdt vand var en øget forekomst af børneeksem i løbet af de første 18 levemåneder sammenlignet med børn, der boede i områder med blødere vand. Forekomsten af børneeksem var også større hos dem, der blev født om efteråret og vinteren, sammenlig-

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

net med dem, der blev født om foråret og sommeren. Studiet er et såkaldt registerstudie, hvor forskerne har kigget på data fra den nationale danske fødselskohorte, der hører til under Statens Serum Institut. Det er uvist, om der er en direkte sammenhæng, men studiet tyder på, at udsættelse for hårdt vand, kulde og tør luft i en tidlig alder øger risikoen for at udvikle børneeksem, vurderer forskerne. Kilde: Videncenter for Allergi

FOTO: COLOURBOX

Nyt fra forskningen

ASTMA-ALLERGI DANMARK AFHOLDER ASTMASKOLE

for en aften

ER DU VOKSEN MED ASTMA, SÅ KOM TIL AFTEN ARRANGEMENT MED Professor, overlæge Vibeke Backer og overlæge Linda Makowska Rasmussen, og hør om: • Hvad er svær astma? • Hvordan finder lægen ud af om jeg har svær astma? • Hvilken type behandling skal jeg have? Hvordan behandles svær astma? • Hvad skal jeg gøre hvis min astma bliver værre? Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål. DATOER, TID OG

11.10.17 kl. 18-2

STED

DATOER, TID OG STED IDA Mødecent er, Kalvebod Br ygge 31-33, 17 København V 80

.10.17 kl. 18-2 1 11. oktober 2017 18.00 – 21.00 Scan dic Ringskl. ted, Nø rre

torv 57, 4100 Ringsted IDA Mødecenter, 8.11.17 Kalvebod kl 18-21 Brygge 31-33, ODEON, Cl 1780 København Vaus Bergs Gade 7, 50 00 Oden

se C 15.112017 .17 kl. 18 26. oktober kl. -2118.00 – 21.00 Scandic Aa

rhus City, Øste e 104100 Scandic Ringsted, Nørretorvrgad57, Ringsted , 8000 Aa rhus C 28.11

.17 kl

18-21 Frederiks2017 8. november kl. 18.00 – 21.00 borgCentre t, Milnersvej

39, 3400 Hille rød 30.11.17 ODEON, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C kl 18-2 1 Ph

ønix Hotel, Ve sterbro 9000 Aalbo– 15. november 2017 kl.77, 18.00 rg 21.00

Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C

28. november 2017 kl. 18.00 – 21.00 FrederiksborgCentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød

30. november 2017 kl. 18.00 – 21.00 Phønix Hotel, Vesterbro 77, 9000 Aalborg

DELTAGELSE ER GRATIS

og tilmelding skal ske til Astma-Allergi Danmark på telefon 43 43 59 11 eller på che@astma-allergi.dk

Arrangementerne er muliggjort af et sponsorat af AstraZeneca

Insekter på tallerkenen Interessen for at bruge insekter i madlavning vokser. Har du i forvejen allergi over for rejer og husstøvmider, skal du dog være påpasselig, hvis du sætter tænderne i de kriblende proteinbomber. T E KST: HEN RIET T E BAUN GAUT IE R I LLUSTRAT ION : FIE KRØY E R DA HL

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

ræshopper ristet i limesaft skulle knase så dejligt. Insekter kan sagtens havne på menuen, hvis du er nysgerrig efter at prøve kræfter med den relativt nye fødevaretype. Den anses for at være en god proteinkilde, som tilmed er ressourceeffektiv og bæredygtig. Men er der risiko ved at spise insekter, hvis man i forvejen har allergi? Det kan der være.

Potentielle krydsreaktioner

– Problematikken ved insekter er, at hvis man har en allergi i forvejen, kan der potentielt set komme en allergisk reaktion – altså en krydsreaktion – hvis man spiser insekter, forklarer Charlotte Bernhard Madsen, seniorforsker fra DTU Fødevareinstituttet. Hun rådgiver blandt andet Fødevarestyrelsen i nye fødevarer på det danske marked med særligt fokus på fødevarers allergirisiko. Forskning i allergirisiko ved at spise insekter er dog ganske sparsom. – Undersøgelser viser, at melorme kan krydsreagere med husstøvmider og rejer. Det betyder, at hvis man eksempelvis har rejeallergi, skal man være forsigtig med at spise melorme, for der er en potentiel risiko for at få allergiske symptomer, siger hun. Hun understreger samtidig, at der er behov for mere viden på området.

Gælder alle insekter

Der er dog ikke tvivl om, at insekter er kommet for at blive på det danske fødevaremarked. Sidste år skød Innovationsfonden 19 millioner kroner i det tre-årige projekt inVALUABLE, hvor målet er at få etableret insektfabrikker i Danmark. Danmark skal med andre ord være foregangsland for en bæredygtig produktion af insekter til foder og fødevarer. Biolog og ph.d. Lars-Henrik Lau Heckmann fra Teknologisk Institut, som er faglig leder på inVALUABLE, bekræfter, at dem, som har allergi over for skaldyr og husstøvmider, skal være påpasselige med at spise insekter. Ikke kun melorme, men eksempelvis også voksmøllarver, fårekyllinger og græshopper, som også er populære insekter på middagsbordet. – Den proteinstruktur, der er i husstøvmider og krebsdyr som rejer, er meget lig den struktur, som er i insekter. Og på grund af dette nære slægtskab er der en forhøjet risiko for krydsreaktioner. Det gælder i forhold til alle insekter, hvis man i forvejen er allergisk over for krebsdyr og husstøvmider, siger han.

Folk aner det ikke

Kogebogsforfatter og insektblogger Nina Askov holder mange foredrag i hele landet om insekter i madlavningen. Som regel har hun en stand med smagsprøver med eksempelvis melorme og voksmøllarver med til de mange insektnysgerrige danskere. Og til trods for, at hun altid har store skilte, hvor der informeres om allergirisikoen for folk med allergi over for skaldyr, har hun været ude for, at nogle af de besøgende har fået allergiske reaktioner. – Jeg har blandt andet oplevet, at en kvinde fik en ret voldsom reaktion med åndenød og en følelse af kløe i halsen. Hun havde allergi over for skaldyr. Det var ret skræmmende, for der er jo også risiko for anafylaktisk shock, siger hun. Nina Askov oplever, at folk ikke tænker over, at der kan være en sammenhæng mellem deres allergi over for skaldyr og det at spise insekter. – Jeg håber derfor, at der kan komme mere oplysning om risikoen for allergiske reaktioner ved at spise insekter. For insekter i madlavning begynder at blive mere og mere udbredt. Nina Askov ser også en anden problematisk tendens. Et populært kneb er nemlig at skjule insekterne i maden, hvis man vil have folk til at overvinde deres modstand mod insekter. For eksempel ved at blende insekterne i en kage. Hver gang Nina Askov hører om det, opponerer hun: – Man risikerer jo, at ens gæster spiser insekter og bagefter får en allergisk reaktion, uden at de har en chance for at vide det.

Fremtidig mærkning?

Et realistisk fremtidsscenarie er, at insekter indgår som en basisfødevare i de danske hjem. På EU-niveau mangler man dog at diskutere, hvilken allergirisiko man vil acceptere, når det gælder insekter som fødevarer. – Det er stadig et uafklaret spørgsmål, hvordan det skal håndteres rent mærkningsmæssigt. En mulighed kan være, at

det skal stå på varen. At eksempelvis melorme kan krydsreagere med rejer. Det er en politisk beslutning, og den håndteringsdiskussion har der, så vidt jeg ved, endnu ikke været på området, siger Charlotte Bernhard Madsen fra DTU Fødevareinstituttet. Hos Teknologisk Institut har Lars-Henrik Lau Heckmann også et bud på, hvordan der i fremtiden kan oplyses om risikoen for en allergisk krydsreaktion ved at spise insekter. – Hvis insekter ikke skal have deres egen kategori i forhold til mærkning på emballage, så kunne det give mening at udvide kategorien inden for krebsdyr, så den kom til at hedde "krebsdyr og insekter", foreslår han.

FAKTA OM SPISELIGE INSEKTER Græshopper, voksmøllarver, melorme, fårekyllinger og buffalolarver er alle insekter, som vinder mere indpas som fødevarer. Insekter er kendt for at have et højt proteinindhold. Har du i forvejen allergi over for husstøvmider og krebsdyr som eksempelvis rejer, er der en potentiel risiko for krydsreaktioner, hvis du spiser insekter. Insekter kan købes flere steder på nettet og i butikker som Salling og Irma. Prisen for eksempelvis 150 gram melorme er 50 kr. i COOPs nethandel. Skaldyr er en køkkenteknisk samlebetegnelse for krebsdyr (rejer, hummer, jomfruhummer, krebs og krabber) og bløddyr (muslinger, østers, blæksprutter og snegle).

Spørg Rådgivningen Vi er til for dig Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du bruge vores netrådgivning. Send en mail til os via www.astma-allergi.dk/raadgivning med dit spørgsmål og dit medlemsnummer – så svarer vi dig inden fem hverdage og ofte før.

Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske

Betina Hjorth

Ernærings- og husholdningsøkonom

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

Karen Rasmussen Biolog

Tør jeg blive vaccineret mod allergi? FOTO: COLOURBOX

vaccinen kan have en effekt. En del bliver helbredt for deres høfeber, og andre får færre symptomer og kan nedsætte deres forbrug af høfebermedicin. Men der er også nogle, som ikke oplever effekt. 6. Behandlingen forløber med en opdoseringsperiode på 12 til 16 uger med indsprøjtning en gang om ugen. Herefter gives vedligeholdelsesbehandling hver 6. til 8. uge i tre til fem år.

Kære rådgivere!

Kære Maja!

Jeg har fået en henvisning til en allergiafdeling, fordi jeg lider af svær allergi. Det påvirker min vejrtrækning gennem næsen og giver mig åndenød. Jeg lider af angst, og når jeg får vejtrækningsbesvær, får jeg det, som om jeg skal dø. Jeg har læst om allergivaccination, men på grund af min angst ved jeg ikke, om jeg kan gennemføre behandlingen. Jeg har derfor en masse spørgsmål, som jeg gerne vil have afklaret, inden jeg skal til allergilægen:

Tak for dine spørgsmål, som jeg vil prøve at besvare et ad gangen:

1. Hvor bliver man stukket? 2. Hvor lang tid varer stikket? 3. Får man allergiske reaktioner af stikket? 4. Gør stikket mere ondt end normale stik? 5. Virker det for de fleste? 6. Hvor mange gange om ugen/måneden skal man stikkes? 7. Hvor lang tid varer behandlingen i alt? 8. Hvilke allergiske reaktioner kan man få? Det er sådan, at jeg er allergisk over for to ting – den ene påvirker mig kraftigt, den anden i mere mild grad. Skal begge allergier behandles? Hilsen Maja 26

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

1. Det mest almindelige er at stikke ind i underhuden på enten underarmens overside eller på overarmens yderside. 2. Selve indføring af kanylen gøres hurtigt, men medicinen skal sprøjtes langsomt ind. Vaccinationsforløbet er tilrettelagt, så man får en lille dosis i starten, og dosis øges langsomt. Når man er oppe på fuld dosis, som er en milliliter, vil det tage cirka et minut at sprøjte medicinen ind. 3. Målet er, at man ikke får bivirkninger i form af en allergisk reaktion i forbindelse med stikket. Behandlingsforløbet skal foregå med så stor forsigtighed, at der ikke kommer bivirkninger. Det kan dog være svært helt at undgå rødme og hævelse der, hvor der stikkes. 4. De kanyler, der bliver brugt til allergivaccination, er ekstremt tynde, men det kan stadig mærkes, at man bliver stukket. Smertetærsklen hos folk er forskellig, og jeg kan ikke svare på, om det gør mere eller mindre ondt. 5. Vaccinationsbehandling virker for de fleste af dem, hvor lægen har vurderet, at

7. Hvis der er god effekt efter det første år, gives der samlet tre års behandling. Behandlingen kan forlænges til samlet fem år, hvis lægen vurderer, at man kan få glæde af at forlænge behandlingen. 8. De allergiske bivirkninger, man kan få, er nældefeberlignende røde og hævede plamager ved indstikstedet, høfebersymptomer fra øjne og næse, astmasymptomer fra lungerne og i værste fald anafylaktisk shock. Undersøgelser viser, at hvis behandlingen varetages på klinikker med erfaring i allergivaccination, er risikoen for alvorlige bivirkninger ekstremt lille. Som udgangspunkt kan det være relevant at vaccinere, hvis man er så hårdt ramt, at øjendråber, antihistamintabletter og forebyggende næsespray ikke er tilstrækkeligt. Men det er altid lægens vurdering. Du skal også være opmærksom på, at der findes en tabletvaccine mod græspollenallergi og husstøvmideallergi, som ud over andre fordele også kan være god for dig, hvis du også lider af angst for nåle. Når du skal til allergiklinikken, kan det være en fordel, at du fortæller om din angst, så personalet kan tage hensyn til det, når du skal udredes og eventuelt behandles. Med venlig hilsen Rikke Lystbæk Thygesen

Decubal original clinic cream er udviklet til sart og tør hud og bruges forebyggende og plejende hver dag. Bruges fra top til tå af hele familien.

38% fedtindhold

Fordi tør hud kan hjælpes Tør og sart hud kræver ekstra pleje, og det gælder især i den kolde tid. Decubal har pleje fra top til tå, og hudplejeserien er udviklet i samarbejde med skandinaviske hudlæger. Alle Decubal’s produkter er milde, blødgørende og effektive, og anvendes til pleje og genopbygning af tør og sart hud.

70% fedtindhold

Decubal lipid cream er udviklet til den ekstra tørre og udsatte hud, beskytter mod fugttab og forbedrer hudens elasticitet. Cremen trænger hurtigt ind trods det høje fedtindhold.

Decubal forhandles kun på apoteket, hvor du kan få mere information og rådgivning. UDEN parfume, farvestoffer og parabener!

www.decubal.dk

facebook.com/DecubalDanmark

Regioner: Hvad er jeres plan? Der mangler kompetencer til at håndtere de mange allergipatienter, og med Sundhedsstyrelsens fem anbefalinger er der lagt op til, at regionerne skal styrke allergiområdet. Astma-Allergi Danmark har i anledning af regionsrådsvalget den 21. november 2017 spurgt regionsrådsformændene, hvordan de fremover vil håndtere allergi.

UNI

N , AA L B O R G U K AT I O NIV

SIT

F OT ET

G I O N SY D DA N M ARK O: RE

F OTO

: J E N S AST RU

SH OS

FORTA LT T I L: F I E K RØY ER DA HL

L TA

ULLA ASTMAN (S) REGION NORDJYLLAND

STEPHANIE LOSE (V) REGION SYDDANMARK

SOPHIE HÆSTORP-ANDERSEN (S) REGION HOVEDSTADEN

– Det vigtigste er, at allergipatienterne – ligesom alle andre patienter i det danske sundhedsvæsen – får en ordentlig og god behandling. Derfor vil jeg også gerne medvirke til at styrke området. Jeg lytter selvfølgelig til de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen rejser, og som jeg langt hen ad vejen er meget enig i.

– Etablering af allergicentre er en af de centrale anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, og i Region Syddanmark er vores udgangspunkt, at vi har et velfungerende og fagligt stærkt allergicenter på Odense Universitetshospital. Der er ingen tvivl om, at den tværfaglige tilgang i et allergicenter er en stor styrke i behandlingsindsatsen, netop fordi fagfolkene der kan fokusere på de komplekse og livslange problemstillinger, som patienterne oplever.

– Allergi er en sygdom, som mange lever med – ofte med store gener, der gør det svært at passe sit arbejde, og som ofte underbehandles. Patienterne bliver ofte sendt rundt i systemet, og det vil vi fortsat arbejde for at undgå.

– Almen praksis' indsats på området bør styrkes. Det vil være væsentligt i forhold til at nedbringe ventetiderne, hvis almen praksis kan foretage flere udredninger. Det vigtigste er naturligvis, at allergipatienter behandles det rette sted, og for langt størstedelen af patienterne er det hos en praktiserende læge. Ved mere komplicerede allergilidelser skal patienten selvfølgelig videre til en specialist, men i mange tilfælde – som fx ved let høfeber – kan den praktiserende læge fint håndtere forløbet. – I forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling om en centerkonstruktion er jeg enig i, at centertanken kan give et løft på området og give hurtigere forløb for patienterne, hvis specialisterne er samlet et sted. Det vil især være godt for de allermest komplekse patienter. Men det væsentligste er ikke et nyt fysisk center, men at de rette fagfolk arbejder sammen. Det er muligt fx via ny kommunikationsteknologi, uden at man behøver at sidde samme sted. Derudover skal vi naturligvis styrke og opkvalificere de fagpersoner, der arbejder på området, og her har ledelsen på sygehusene naturligvis en opgave med at sikre, at de rette kompetencer er til stede.

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

– I anbefalingerne lægges der også vægt på, at der uddannes fagområdespecialister. På det område gør vi også en indsats i Region Syddanmark. Rapporten fra Sundhedsstyrelsen nævner faktisk konceptet ”Bring your own patients”, som afprøves i samarbejde mellem Region Syddanmark og Region Nordjylland. Her kommer patienterne fra Nordjylland til allergicenteret i Syddanmark samtidig med, at der uddannes fagområdespecialister fra Nordjylland. Ideen er, at man i Nordjylland på sigt selv får uddannet flere specialister. Det er et rigtigt fint eksempel på, hvordan samarbejde mellem regionerne kan styrke allergibehandlingen både på kort og langt sigt. – Det er også positivt, at der er blevet mulighed for en mere ensartet adgang til brug af speciallægepraksis for allergipatienter – det vil også komme patienterne i Region Syddanmark til gode.

– Jeg er helt enig med Sundhedsstyrelsen i, at der skal mere fokus på at sikre fagområdeuddannelser inden for allergiområdet. Vi har et medansvar for, at der også fremover er kompetente læger til at sørge for patienterne. Men jeg tror, vi gør klogest i at arbejde sammen om det på det på tværs af hele landet, og derfor har vi bedt Danske Regioner om at se på det. – Vi har i Region Hovedstaden et velfungerende allergicenter på Gentofte Hospital. Et center med meget dygtige fagfolk. Og vi har en allergi-vaccinationsklinik på Bispebjerg Hospital. Så på det område synes jeg, vi i Region Hovedstaden er rigtig godt dækket ind. Men flere og flere lever med allergi, og vi mangler fagfolk, og det problem skal vi løfte sammen i regionerne. – Der kan være meget sund fornuft i, at de praktiserende speciallæger efteruddannes til at tage nye opgaver på sig, for så vil vi jo kunne aflaste hospitalerne inden for dele af faget.

Alle fem regionsrådsformænd blev adspurgt, men Bent Hansen (S) Region Midtjylland og Jens Stenbæk (V) fra Region Sjælland ønskede ikke at medvirke, da de ikke genopstiller til regionsrådsvalget i efteråret 2017.

Aftale med privathospitaler skal sænke ventetiden Danske Regioner og landets privathospitaler vil sikre patienter med astma og allergi hurtigere udredning og behandling. Glædeligt, men hvordan hænger det sammen med manglen på kvalificerede allergilæger? TE KST: H E N R I ET T E BAUN GAUT IER FOTO : CO LOU R B OX

Hvis ventetiden på at blive udredt eller behandlet er længere end 30 dage, kan du vælge at tage til et privathospital. Det skyldes retten til hurtig udredning og behandling. Og med en fornyet aftale mellem Danske Regioner og privathospitalernes organisation, Sundhed Danmark, er der nu fokus på at hjælpe patienter med mistanke om astma og allergi. Med den toårige samarbejdsaftale, som træder i kraft 1. september 2017, ønsker man blandt andet at sikre hurtigere udredning til patienter med svær astma, høfeber, kontakteksem, insektgiftallergi og lægemiddelallergi. Astma-Allergi Danmark håber, at aftalen sikrer hurtigere hjælp til patienter med astma og allergi, end det er tilfældet i dag. Det er dog langt fra glæ-

deligt, at de lange ventelister skyldes en generel mangel på læger med kompetencer inden for astma og allergi.

Fortsat mangel på kompetencer

I aftalen mellem Danske Regioner og landets privathospitaler er det et krav, at den nødvendige faglige kompetence er til stede i forbindelse med undersøgelse og behandling af patienterne. Herunder også patienter med allergi, høfeber, astma og eksem. Og det stiller Astma-Allergi Danmark sig spørgende over for. – Er der en plan for, hvordan man henter disse kompetencer? De lange ventelister er netop et tegn på, at der mangler kvalificerede kompetencer i sundhedsvæsenet samlet set. Der er stadig for få speciallæ-

RETTEN TIL HURTIG UDREDNING

ger, som bliver uddannet inden for allergi, og det er kernen i problemet, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark. Det hjælper derfor ikke bare at henvise til privathospitalerne, hvor kapaciteten heller ikke er. – Det er helt nødvendigt, at regionerne får lavet en forpligtende plan for fagområdeuddannelse i allergi, siger hun. Astma-Allergi Danmark og flere lægemedicinske selska-

ber har mange gange udtrykt bekymring for, at Danmark både nu og i fremtiden kommer til at mangle højtspecialiserede kompetencer inden for allergiområdet. Sundhedsstyrelsen har tilmed opstillet fem anbefalinger for at sikre en oprustning af området. En af anbefalingerne retter sig netop mod regionerne, som bør prioritere et øget fokus på fagområdeuddannelser i allergologi.

NYHED I DANMARK

En patenteret revolution til næserensninger Nasopure hjælper dig med at holde næse og bihuler fri og derved fjerne ophobninger af allergener, støv, bakterier og andre irritationsfaktorer.

Nasopure er designet så næseskylningen bliver så bekvem som anatomisk muligt.

Når du er henvist til et sygehus, har du ret til at få undersøgt, hvad du fejler, inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Hvis hospitalet ikke selv kan udrede dig inden for 30 dage, skal din bopælsregion undersøge, om andre offentlige hospitaler – eller de private hospitaler, som de samarbejder med – kan lave udredningen. Hvis det ikke kan lade sig gøre, har du ret til at vælge at blive udredt på et privathospital. RETTEN TIL UDVIDET FRIT SYGEHUSVALG Hvis ventetiden til behandling på et offentligt sygehus overstiger 30 dage, har du ret til at vælge behandling på et privathospital. Det vil sige, at du frit kan vælge at blive henvist til et af de privathospitaler, som har indgået aftale med Danske Regioner.

Køb hos www.camette.dk

Kilde: Sundhed.dk

Camette A/S · Lillebæltsvej 47 · 6715 Esbjerg N · Tlf. 75 47 05 55

Nasopure sælges med små poser med den rigtige dosering af saltvandsopløsning som er sammensat for at give dig den bedste næseskylning

HUSK:

Download appen Håndeksem, og hold øje med dine symptomer!

På med

handsken Hvert år anmeldes 3.000 tilfælde af arbejdsbetinget håndeksem. Men sådan behøver det ikke at være. Astma-Allergi Danmark har taget handsken op og kalder til forebyggende kamp mod eksem med ”Handskekufferten” – et skræddersyet undervisningsmateriale til landets erhvervsskoler. T EKST: FIE KRØYER DAHL FOTO: T IN E DUCH

H Handskekufferten er lavet til undervisning af blandt andre frisør-, tømrer- og kokkeelever på landets erhvervsskoler.

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

vornår har du sidst kigget på dine hænder? For tømrere, frisører og kokke sker det formentlig flere gange dagligt, fordi hænderne er deres primære arbejdsredskab. Og netop fordi hænderne er redskabet og konstant udsættes for allergifremkaldende eller hudirriterende stoffer som støv, kemikalier og vand, er de i risiko for at udvikle arbejdsbetinget håndeksem – et rødt og kløende udslæt, der påvirker både dagligdag og arbejdsliv. Hvert år anmeldes 3.000 tilfælde af arbejdsbetinget håndeksem til Arbejdsskadestyrelsen, og mange får det, mens de er unge og i lære. Derfor har Astma-Allergi Danmark udviklet Handskekufferten, som er et undervisningsforløb til erhvervsskolerne.

– Har man først fået håndeksem, risikerer man, at det ikke kan helbredes. Det kan betyde, at man må opgive sin uddannelse eller sit erhverv. Derfor er det vigtigt at vide noget om, hvordan håndeksem opstår, og hvordan man forebygger, fortæller professor i allergi Jeanne Duus, som har været med til at udvikle appen Håndeksem, der er en del af Handskekufferten.

Gode vaner er vigtige

Gennem indholdet i Handskekufferten, som er en fysisk kuffert, skolerne kan bestille, får eleverne blandt andet indblik i, hvordan man vasker, desinficerer og smører hænderne på den bedste måde, ligesom de får tip til at vælge korrekte hand-

Har dit barn astma, eksem eller høfeber? - ta’ med Astma-Allergi Danmark på kursus ER DU I RISIKO FOR AT FÅ KONTAKTEKSEM? Omkring hver 10. voksne dansker har kontakteksem, der kan vise sig overalt på kroppen, fx på hænderne, og især yngre mennesker rammes. Arbejdsbetinget håndeksem ses især inden for social- og sundhedssektoren, hos køkkenpersonale, slagtere og bagere, samt i erhverv som mekaniker, murer, gartner og frisører, hvor det kan påvirke jobsituationen. Eksemet kan opstå som følge af påvirkninger gennem kortere eller længere tid med allergifremkaldende eller hudirriterende stoffer som fx vand, sæbe, fødevarer, opløsningsmidler, skæreolier, gummikemikalier, konserveringsmidler, hårfarve, planter eller metaller. Kontakteksem koster samfundet mere end 800 millioner kroner om året til blandt andet sygedagpenge, erstatninger, pensioner og til behandling hos egen læge, hos speciallæge og på hospitalet.

sker i forhold til erhverv. Derudover bliver de klogere på hudens opbygning og lærer at genkende symptomer på og årsager til eksem. Med flere små videoer møder de desuden mennesker fra relevante erhverv, som hver især fortæller om deres udfordringer. Målet med materialet er, at eleverne ved, hvordan de forebygger at få problemer med håndeksem og kontaktallergi, så de ikke bliver en del af kedelig statistik. – Arbejdsbetinget håndeksem er desværre meget hyppig, og Handskekufferten er et vigtigt initiativ i bestræbelserne på at blive bedre til at forebygge og dermed nedbringe forekomsten, siger Jeanne Duus. Hun forklarer, at det i mange erhverv er nødvendigt at bruge handsker for at beskytte hænderne, men at handsker skal bruges rigtigt og være af den rigtige type for at yde beskyttelse. Derfor er viden om handsker og hudpleje helt central i forebyggelsen. I Handskekufferten er der derfor et udvalg af forskellige handsker, forskellige fede cremer til at smøre hænderne med samt hånddesinfektion og sæbe foruden forskelligt undervisningsmateriale. Handskekufferten skal også være med til at gøre eleverne bevidste om, at der skal være relevante værnemidler til rådighed på arbejdspladsen, og at ansvaret for at benytte værnemidlerne også ligger hos eleverne selv. Og det er aldrig for sent at begynde at forebygge. Astma-Allergi Danmarks anbefalinger og vejledning kan være til glæde for alle, som er i risiko for at udvikle eksem. Find råd og meget mere information om kontakteksem og håndeksem på www.astma-allergi.dk/handskekuffert.

Tilmelding på www.astmaallergi.dk/ kurser

Foto: Lalandia

Familiekursus om allergi, astma og eksem Man lærer bedst, når man har det sjovt. Derfor holder vi igen år vores familiekursus om allergi, astma og eksem i Lalandia i Rødby. Så pak tasken med godt humør, og forbered jer på et par lærerige dage. Familiekurset er for familier med børn mellem 0 og 18 år, hvoraf et eller flere af børnene har astma, eksem eller høfeber. Søskende i samme aldersgruppe er naturligvis velkomne. STED: Lalandia i Rødby. Indkvartering i feriehuse med egen forplejning TID: Den 10. - 12. november 2017 PRIS: Kurset koster 700 kr. pr. familie 31

Picnicopskrifter fra Karina Villumsen Madblogger og kogebogsforfatter Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden mælk, æg og hvede med AstmaAllergi-bladet. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk. Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk. Karina Villumsen

Kogebogsforfatter og blogger www.madgudinden.dk

Haps

efterårets herligheder Det er tid til græskar og æbler. Her kommer et par lækre opskrifter med efterårets herligheder. Til mange af opskrifterne skal der bruges græskarpuré, som let laves ved at koge græskarstykker i en gryde.

ÆBLEMUFFINS UDEN ÆG, MÆLK OG HVEDE

Til 12 muffins 2 ½ dl vegetabilsk ”mælk” – fx risdrik eller mandeldrik 3 dl æbler i tern 2 ½ spsk smagsneutral olivenolie 1 spsk knuste chiafrø (knus dem i en tør blender eller kaffekværn) 1 tsk vaniljepulver 1 ½ tsk hjemmelavet græskarkrydderimix (se side 32) 2 dl rismel 2 dl majsmel 1 dl majsstivelse 1 ½ dl sukker 2 tsk bagepulver ½ tsk FiberHUSK/fintmalede loppefrøskaller ¾ tsk salt

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

> Sådan gør du:

Sæt ovnen til 180 grader. Bland vegetabilsk ”mælk”, æbler, olivenolie, knuste chiafrø og krydderier i en skål. Lad det stå og gelere i mindst fem minutter, mens de resterende ingredienser blandes sammen i en anden skål. Vend forsigtigt de tørre ingredienser i æbleblandingen. Sæt muffinpapirforme i en muffinform, og fyld dejen i hver form. Bag muffinsene i 35-40 minutter, til de er let gyldne og faste, når man trykker på dem med en finger. Lad muffinsene køle af i hvert fald i 10 minutter, før de serveres eller spises. De smager også godt dagen efter, men har godt af en kort tur i ovnen.

FRAPPUCCINO MED GRÆSKAR OG KRYDDERIER

HJEMMELAVET GRÆSKARKRYDDERIMIX

UDEN ÆG, MÆLK OG HVEDE

5 dl kold mandeldrik (hjemmelavet eller købt færdig) 1/4 tsk vaniljepulver 2 tsk instant kaffe Et drys salt 4 spsk brun farin eller ahornsirup 150 gram græskarpuré (se side 33) ½ tsk kanel ½-1 tsk hjemmelavet græskarkrydderi (se side 32)

2 spsk kanel 1 spsk stødt ingefær 1 tsk stødt nellike 1 tsk stødt muskatnød

> Sådan gør du:

Blend alt sammen. Det hele må gerne være koldt. Tilsæt helst ikke isterninger, da smagen da vil forsvinde.

> Sådan gør du:

Rør det hele sammen. Gem i krydderiglas eller bøtte med låg.

FOTO: COLOURBOX

TIP Lav dine egne ægerstatninger – se hvordan på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside! Find gode råd under menuen allergi/ fødevareallergi/ opskrifter.

GRÆSKARMUFFINS UDEN MÆLK OG HVEDE

6 dl glutenfri havremel 1 ½ tsk bagepulver 2 ½ dl græskarpuré (se side 33) Lidt under 1 dl olie 2 store æg 1 ½ tsk hjemmelavet græskarkrydderimix (se side 32) ¼ tsk vaniljepulver 2 ½ dl sukker ½ tsk salt

> Sådan gør du:

Forvarm ovnen til 180 grader. Hav muffinforme klar. Pisk græskarpuré, olie, æg, krydderier, sukker, bagepulver og salt sammen i en stor skål. Tilsæt melet, indtil dejen er blød og smidig. Fyld muffinformene cirka trekvart op. Drys eventuelt med kanel, inden de sættes i ovnen. Bag i 25-30 minutter, indtil muffinsene er gyldenbrune, eller indtil en strikkepind, der er stukket ind i midten på en muffin, kommer ud ren og uden dej på.

GRÆSKARPURÉ 1 lille græskar, fx hokkaido (husk, at hokkaidogræskar skal bage/koge længere end almindelige store græskar)

> Sådan gør du:

Rens græskarret. Skær toppen og bunden af. Stil græskarret, så det står fast, og skær herefter siderne af med en skarp kniv. Man kan også skrælle græskarret med en skrællekniv. Når skrællen er skåret af, deles græskarret i to stykker. Skrab ind-

maden ud. Skær græskarret i stykker, og hæld stykkerne i en gryde. Hæld vand i til halvdelen af græskarstykkerne er dækket. Kog græskarstykkerne, indtil de er møre. Hæld mere vand i, hvis nødvendigt, så græskarstykkerne ikke brænder på. Blend eventuelt massen med en stavblender, hvis det skal være ekstra fint pureret. Græskarpuréen kan holde sig i en kasse med låg i op til en uge på køl. Eller frys puréen fladt ned i en pose, så den kan bruges en anden gang.

Lokalnyt / fra medlem til medlem Lokalnyt

Fra medlem til medlem

Halsnæs Lungecafé (Tidligere Frederiksværk Lungecafé) Sted: Skjoldborg, Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk Femårs fødselsdagsfest i Lungecafeen og åbent hus Tid: Torsdag den 21. september kl. 15.30-17.30 Kom og mød overlæge Thomas Ringbæk fra Hvidovre Hospital. Thomas sidder klar til at besvare alle spørgsmål om KOL og astma. Mød også rehabiliteringskoordinator Karna Vinther fra Halsnæs Kommune. Karna vil fortælle om de forskellige tilbud, kommunen har til sine borgere. Halsnæs Kolde Forening vil også være der og fortælle om deres tilbud. Desuden kan man få målt sin lungefunktion og få tjekket sin inhalationsteknik. Der vil være kaffe/te og kager. Alle er meget velkomne. Stolezumba Tid: Torsdag den 12.oktober kl. 14.30-16.30 Zumbainstruktør Tina Stenhøj fra Hillerød instruerer os i forskellige zumbaøvelser. Vi har alle brug for motion, så her er en mulighed for at kombinere motion og sjov. Alle er velkomne, det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Netværk i Gribskov Kommune Sted: Frivilligcenter Græsted, Holtvej 8, 3230 Græsted Tid: 26. september kl. 19.00-21.00. Autoriseret klinisk diætist og cand. scient. i klinisk ernæring Maria Felding kommer. Hun arbejder bl.a. med gigt og ledsmerter, laktoseintolerans, glutenallergi og diabetes. Læs mere om aftenens program på www.astma-nordsj.dk. For mere information kontakt: Ingelise Biering, Astma-Allergi Nordsjælland Tlf. 21680741 eller 2biering@mail.dk SØG LEGAT Søg Betty Margrethe Pedersens legat, Nørre Nebels Fond, som støtter astma-allergipatienter primært fra Blåbjerg/Varde Kommune. For at kunne komme i betragtning til et legat skal du have astma eller allergi og være bosiddende i det gamle Ribe Amt. Ansøgninger fra personer fra det tidligere Blåbjerg Kommune har fortrinsret. Skriftlig ansøgning fremsendes til Laila Sønderup, Skrænten 12, 6670 Holsted, senest den 3. oktober 2017. Ansøgningen skal indeholde frankeret svarkuvert med navn, adresse, tlf.-nr. og mail.

ALLERGY CONTROL® allergibetræk

Beskytter dig mod påvirkning fra husstøvmider i sengen. Effekten er dokumenteret i et dansk studie. ALLERGY CONTROL allergisengetøj og betræk kan bestilles til madrasser, puder, dyner og som rejsesæt. ALLERGY CONTROL leveres i lækker tætvævet luksus bomuld, som er helt tæt for husstøvmider. Stof i bomuld sikrer den bedste fugt- og varmeafledning med høj komfort. 60 dages fuld Tilfredshedsgaranti!

Læsevenlige indlægssedler – også på mobilen

Læs mere på jepsenhealthcare.dk eller ring 4499 1432.

Fokus på allergi, astma og eksem siden 1989

indlægssedler.dk App Store |Google Play

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2017

JHC_astama_ann.indd 1

25/11/11 15.35

Ferie i lysets land Sommerhus på 77 m2 med tre soverum og seks sengepladser til leje. 30 km syd for Skagen ved Bratten Strand og 10 km nord for Frederikshavn. 4600 m2 delvis naturgrund med bålplads med gratis brænde. Mange muligheder for oplevelser og dagsture i området. Kun tre minutters gang til strand med blåt flag. Dejlig stor terrasse både for og bag på huset. Huset har alle moderne bekvemmeligheder, er røgog husdyrfrit og har trægulv/flisegulv overalt. Pris pr. uge/5.500,kr.+ alm. forbrug. Desuden er der ved stranden i Bratten både lavet en handicapvenlig adgangssti og bro, der er 80 meter lang, og den fælles legeplads er udvidet med mange nye aktiviteter. For yderligere oplysninger se astmaallergiferie. dk, eller kontakt Jesper på telefon 28 86 10 75.

Ferielejlighed i Frederikshavn midtby Lejligheden indeholder stue med sovesofa, soveværelse med dobbeltseng (kan deles), fuldt udstyret køkken-alrum og badeværelse. Lejligheden er røg- og dyrefri, og der er adgang til vaskerum og have. Lejen er inkl. sengelinned og håndklæder, og der er ”startpakke” med kaffe og the. Flere muligheder for indkøb inden for 200-400 m. Afstand til Arena Nord 800 m og til gågaden 250 m. Pris fra 400 kr./ døgn. Kontakt Hanne og Poul, telefon 21 49 81 20/22 98 81 56 eller e-mail hplfrh@post.tele.dk.

Ferielejlighed i Egense Skønt beliggende sommerhus med flot udsigt til Kattegat. Sommerhuset ligger på en dejligt stor naturgrund på 1.600 m2. Der er en fin, stor terrasse med havemøbler, to solvogne og havegrill. Her kan man sidde og nyde den skønne udsigt. Huset er fra 1980/2011 og på 60 m2. Dejlig lys og moderne indretning. To gode soverum med dobbeltsenge. Dejlig lys stue med store vinduer, brændeovn og tv med danske programmer, DVD, CD og radio. Godt køkken med blandt andet opvaskemaskine, mikrobølgeovn og kaffemaskine. Velindrettet badeværelse med bruseniche, wc og gulvvarme. Der er vaskemaskine, varmepumpe og god internetforbindelse. Bemærk, at dette sommerhus er allergivenligt, og der må absolut ikke medtages dyr eller ryges. Sommerhuset ligger i naturskønne omgivelser i Egense lige syd for Limfjordens udløb i Kattegat. Pris pr. uge fra 1.945 kr. Link til booking: www.netferie.dk (Søg på hus nr. 1983). Ellers ring på tlf. 87 24 12 75.

Sommerhus ved Slettestrand Dejligt, renoveret og allergivenligt sommerhus til fire til seks personer i Slettestrand. Tre soveværelser, 2 km fra Svinkløv og cirka 20 minutters kørsel til Blokhus/Fårup Sommerland. Priser og kontaktinfo på www.boulevarden11.dk.

REN KROP REN SAMVITTIGHED Vis os den kvinde, der ikke elsker luksus. Nu kan du ovenikøbet bade i den med den reneste samvittighed. Derma Eco Woman Bodyshampoo, Shampoo og Balsam er mild, certificeret økologisk pleje i luksusklassen. Fyldt med bl.a. nærende kokosolie, aloe vera og honning, men uden parfume og anden unødig kemi. Til glæde for alle os kompromisløse kvinder, der bare vil have silkeblød hud og lækkert, velplejet hår. Lidt certificeret, sund fornuft har jo aldrig skadet nogen, vel?

0% UNØDIG KEMI 100% REN SAMVITTIGHED

NYHEDER!

/DERMA.DK DERMA_OFFICIAL #DERMADK PRODUCERET I DANMARK · LÆS MERE PÅ DERMA.DK

Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

AstmaAllergi SEPTEMBER/OKTOBER 2017

Locobase REPAIR® En fed creme med en fed mærkning Indeholder ikke parfume, parabener og farvestoffer – fordi vi elsker din hud. Findes på apoteket. Locobase REPAIR® – Dit værktøj mod tør hud