AstmaAllergi #6/2017

AstmaAllergi www.astma-allergi.dk

NR. 6 – november/december 2017

TEMA Behandling af livsfarlige allergier

Forskningsførsøg har hjulpet på Christoffers allergi:

Peanutvaccine gør hverdagen nemmere 20

Debat:

Hvad så nu, regioner?

31

Nyt produkt:

Lusekur får Den Blå Krans

32

Opskrifter:

Fine sager til julefrokosten

ANNONCE

SIG NEJ FOR FAMILIENS SKYLD Hvad er allergi og særligt hudallergi?

Allergi opstår som en overreaktion fra immunsystemet, hvor kroppen pludselig reagerer på stoffer, som ellers normalt ikke er problematiske. De mest almindelige allergier skyldes bestemte fødevarer, dyrehår og pollen, mens farvestoffer, parfume og konserveringsstoffer er medvirkende årsager til hudallergi.

Jeg møder en del problemer med allergi og overfølsomhed – især hos børn under 5 år. Oftest som børneeksem, som nogle børn vokser fra, mens andre desværre udvikler egentlig allergi.

”Parfume er et af de mest allergifremkaldende stoffer i hverdagen” Kan allergi og følsom hud ramme alle?

Ja, alle kan udvikle allergi. Og generelt kan man sige, at jo yngre man er, jo mere sårbar er man overfor potentielt skadelige stoffer. Derudover betyder det også noget, hvor mange stoffer man udsættes for og i hvor stor mængde. Har man allerede allergi i familien, er risikoen for at udvikle allergi noget større. Så allergi er både et spørgsmål om arvelighed, men også om miljøpåvirkninger.

2

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

Hvordan oplever man typisk hudallergi?

Som rødligt udslæt, der er tørt og kløende. Det kan fx være rundt om munden, i albuebøjninger og knæhaser. En af de største følgegener er dårlig nattesøvn, men der kan også være en række sociale konsekvenser forbundet med allergi og eksem – især for børn. Det kan jo se voldsomt ud, og da børn reagerer direkte, kan det fx betyde, at kammerater ikke vil holde i hånden.

Hvordan undgår man bedst allergi og følsom hud?

Den bedste løsning er forebyggelse. Her handler det om at være opmærksom på, hvilke skadesstoffer man udsætter sin krop for. Derfor er logikken ved at vælge ”free from”-produkter, som fx Neutral, også meget klar: Ved at minimere påvirkningen fra skadelige stoffer, reducerer man også risikoen for allergi og følsom hud. Først og fremmest er man mere sårbar og modtagelig, jo yngre man er. Men derudover skal man huske, at man kan udvikle allergi hele livet. Så jo tidligere man beskytter sig mod skadelige stoffer, jo bedre er man også stillet på den lange bane.

LISELOTTE BJØRKVAD Børnesygeplejerske Hvidovre Hospital

NEJ

TIL DET UNØDVENDIGE. JA TIL DET VIGTIGE.

At sige nej er et spørgsmål om beskyttelse. Vi siger nej, når vi fornemmer, at noget er farligt eller negativt. Nej er et fornuftsfilter, der tager hånd om os selv og vores nærmeste. Alligevel får vi ofte sagt ja til mere, end vi kan overskue. Der er brug for, at vi lærer at sige mere nej. Et nej giver tid til det og dem, der er vigtigst.

Hos Neutral har vi altid sagt nej.

I mere end 30 år har vi kæmpet for at fjerne unødvendige tilsætningsstoffer fra danskernes hverdag. Nej til parfume og farvestoffer, der kan øge risikoen for allergi eller skade din hud.

For et nej til det du ikke behøver, er i virkeligheden et ja til det, der betyder noget.

Du kan dø af allergi Der er mennesker, som lever med stor risiko for pludselig at få et livstruende allergisk shock/anafylaksi. Den angst og de begrænsninger, det medfører for at leve livet, har stor indflydelse på den enkeltes hverdag og livskvalitet.

Anafylaksi skyldes allergi: Usynlige spor af nødder eller et stik fra en hveps kan få en

helt almindelig dag til at handle om liv eller død. I den situation er det vigtigt at vide, hvad man skal gøre. Og det skal tages alvorligt.

– løsninger, som giver en god hverdag for den enkelte – også for mennesker med svær allergisk sygdom som anafylaksi. Men har regionerne øje for denne sag?

I Astma-Allergi Danmark mener vi, at der skal skabes hele løsninger for mennesker med allergisk sygdom. Vi vil gerne finde løsninger sammen med de nye regionsråd

Jesper Mortensen

TEMA Peanutvaccine har ændret 8 Christoffers hverdag

indhold

12 Anafylaksipatienter skal føle sig trygge 14 Forskning i anafylaksi kan redde liv ARTIKLER

AstmaAllergi • NR. 6 • NOVEMBER/DECEMBer 2017

18 Bliv klar til ferie i kulden 20 Vi savner stadig en plan for allergien 24 #mig og min astma

Christoffer er blevet vaccineret mod sin peanutallergi. Det har ændret hans hverdag.

25 Nyt tværfagligt netværk skal forbedre patientforløb

Side 8

31 Lus er ligeglade med parfume

26 Hæng æg på din væg

FASTE SIDER

4 Kort og godt

Læs, hvorfor et skud adrenalin i låret kan betyde liv eller død for folk med anafylaksi.

6 Siden sidst 22 Spørg Rådgivningen 28 Nyt fra forskningen

Side 12

32 Opskrifter: Fyld julebordet med fine sager

På Allergicentret i Odense forsker de i anafylaksi og behandling af allergier.

Det kan redde liv.

Side 14

34 Lokalnyt og fra medlem til medlem

TEMA Behandling af livsfarlige allergier Forsidefoto: Christoffer McEwan fotograferet af Fie Krøyer Dahl

AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Fie Krøyer Dahl blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Grafisk Hus Design Datagraf Communications

Annonceekspedition Loubna Haddad Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 89 48 50 53/ lh@dmfnet.dk AstmaAllergi nr. 6 – NOVEMBER/DECEMBER 2017.

Oplag: 14.000. AstmaAllergibladet udkommer seks gange årligt.

Næste blad 1/2018 udkommer 3. januar. Deadline er 15. december. Løssalgspris 40 kr.

ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærke.

CO2-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klima-

projekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion.

Redaktionen er afsluttet ultimo september 2017. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og med

synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

3

Foto: astma-allergi danmark

Kort og godt

Politikere testes for allergi allergi: Astma-Allergi Danmark og Klinik for Allergi fra Gentofte og Herlev Hospital slog igen i efteråret et smut inden om de danske politikere og embedsmænd på Christiansborg. På programmet var som altid priktest og måling af lungefunktion, men også lidt politiske spørgsmål til allergisagen.

– 1,5 millioner danskere er ramt af allergi, og det har konsekvenser både for samfundet og for den enkelte. Derudover mangler der fortsat læger til at håndtere de mange patienter, hvilket Sundhedsstyrelsen gjorde regionerne opmærksomme på tidligere på året, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Astma-Allergi Danmark besøger Christiansborg to gange årligt.

Antallet er danskere, der har oplevet udbrud af nældefeber, er over

Foto: colourbox

1.000.000 Allergivenlig pynt til jul allergi: Dekorationer med blomster og grene er populære i juletiden. Men fordi vi bruger en stor del af vores tid inden døre på denne årstid, er det særligt vigtigt, hvilke planter vi omgiver os med – især for pollenallergikere. Hvis du eller en pårørende lider af pollenallergi, er det derfor en god idé at være opmærksom på at pynte op med allergivenlige planter. De dekorative grene og blomster nedenfor er ikke kendt for at genere allergikere.

Juvelblomst (Guzmania), Orkidé (Orchidaceae), Virginsk vinterbær eller tjørn (Ilex verticillata eller Crataegus), Julekaktus (Schlumbergera truncata), Rose (Rosa), Alpeviol (Cyclamen), Kristtorn (Ilex), Julerose (Helleborus niger) Få flere gode tip til jul og andre højttider under fanen Din Hverdag på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside.

4

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

Ny lægeaftale gavner astmabørn, men glemmer allergien astma-allergi: Den nye overenskomstaftale mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner er nu faldet på plads. Som en del af aftalen skal de praktiserende læger have mere fokus på børn og unge med astma og med mistanke om astma.

Astma-Allergi Danmark ser meget positivt på, at astma hos børn og unge får øget fokus fremover, men undrer sig over, hvorfor allergien ikke har fået

en prioritering i den nye overenskomstaftale. Det er særligt set i lyset af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på allergiområdet fra februar 2017, hvor netop den praktiserende læges rolle bliver fremhævet som væsentlig, hvis allergien skal løftes, så det som minimum kommer på niveau med andre sygdomsområder.

– Vi har arbejdet for en styrkelse af børne-unge området, så det er utrolig positivt. Men vi undrer os samtidig over,

Følg Den Blå Krans på Instagram Nu kan du følge Allergimærket Den Blå Krans på Instagram, hvor vi holder dig opdateret på de nyeste produkter, som har fået Den Blå Krans, og du kan deltage i konkurrencer. Du kan også møde nogle af de dygtige fagfolk, som arbejder med at deklarere produkter til glæde og gavn for dem, der gerne vil minimere risikoen for allergi eller symptomer på en allerede kendt allergi. Skynd dig ind på Instagram, og følg @denblaakrans.

Foto: Colourbox

Stadigt flere kroniske syge bliver vaccineret mod influenza

Nye med Den Blå Krans Der kommer hele tiden nye produkter med allergimærket Den Blå Krans – et trygt valg, der minimerer din risiko for allergi og symptomer på en allerede kendt allergi.

121

Tidlig opsporing af astma

Læs mere på www.beskytdig modinfluenza.dk

F oto : Colourbo x

Aftalen træder i kraft fra 1. januar 2018, hvor de praktiserende læger skal benytte ”Undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge” udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2016. Her har Astma-Allergi Danmark været en del af arbejdsgruppen.

Med den nye aftale får den praktiserende læge en central rolle i forhold til tidlig og målrettet opsporing, diagnostik og udredning af børn og unge mellem 0 og 18 år med astma, eller hvor der er mistanke om astma.

Den praktiserende læge skal også medvirke til en systematisk opfølgning af børn og unge med astma. Ifølge aftalen skal den praktiserende læge give børn og forældre redskaber til at leve et godt liv med sygdommen, så de kan håndtere de udfordringer, som en kronisk sygdom giver.

Der er afsat 38 millioner kroner til at styrke fokus på børn og unge med astma i den treårige overenskomstperiode.

Efter 2020 er der tale om varige midler på 15 millioner kroner til fortsat fokus på området.

Læs mere om de nye produkter i Kemilex og på www.astma-allergi.dk/nye_med_den_blaa_krans

Foto: astma-allergi danmark

at allergien og allergiske sygdomme ikke er blevet styrket. Sundhedsstyrelsen anbefaler netop, at allergien skal styrkes hos de praktiserende læger, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, og fortsætter: – Det er de praktiserende læger, som behandler de fleste mennesker med allergi og allergiske sygdomme, så jeg havde ønsket og troet, at allergien også var med i den nye aftale.

PRodukter er godkendt siden sidst

astma: Opgørelser fra Statens Serum Institut viser, at flere og flere med kroniske sygdomme tager imod den gratis vaccination, der kan mindske risikoen for at blive alvorligt syg som følge af influenza.

Det skriver Sundhedsstyrelsen, som opfordrer personer med kroniske sygdomme, herunder astma og KOL, til at blive vaccineret mod influenza. Anbefalingen omfatter desuden folk på 65 år eller derover, svært overvægtige med BMI over 40 samt gravide, som er mere end 12 uger henne. Vaccinen kan fås hos den privatpraktiserende læge.

Årets pollensæson slog danmarksrekord pollen: Årets pollensæsonen blev officielt skudt i gang den 21. februar, som er normalt for forårstræerne el og hassel. Birk og græs startede med at blomstre cirka en uge tidligere end normalt, og i slutningen af maj gav det enkelte dage med overlap af de to typer pollen i luften. Bynke startede som den seneste med at sprede sine pollen midt i juli som forventet.

Derudover bød søsonen også på en ny danmarksrekord for el med et dagens pollental på 550 pollen, fanget i fælden i København den 4. marts. Dermed slog det rekorden fra 2015 på 485 pollen. Forårets pollenboom fortsatte i april med elmepollen, hvor der blev registreret mere end dobbelt så mange pollen fra elm i både København og Viborg som sidste år.

2017 har dog også budt på milde perioder for allergikerne. Eksempelvis lå målingerne af birkepollen lidt under normalen. En kølig og våd sommer og lejlighedsvis meget nedbør – og ind i mellem skybrud – satte især i juli en dæmper på de høje græspollental. Dagens Pollental er tilbage igen i det nye år, når de første pollen spreder sig og finder vej til allergikernes næser og lunger.

Følg astma-allergi Danmark og vores aktiviteter på Facebook, Twitter og Instagram: @astmaallergidk

5

Siden sidst

Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Her er et udpluk af, hvad vi har lavet siden sidst.

Illustration: Fie Krøyer Dahl

Foto: coloUrbox

> Pollensæsonen sluttede med en enkelt danmarksrekord, nemlig for el med et dagens pollental på 550 pollen, fanget i fælden København i marts. Fælderne i Viborg og København samt AstmaAllergi Danmarks pollentællere er nu gået i vinterhi og starter først op igen i det nye år, når de første pollen melder sig. > Rådgiverne deltager løbende i diverse foredrag og temadage. De har blandt andet været på Videncenter for Allergi for at høre om hudkløe og kontaktallergi hos børn. Hos Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed har de hørt ”Hvad betyder kroppens egne bakterier (mikrobiomet) for sundheden?” med særlig interesse for oplæg om mikrobiomets udvikling og risiko for astma i barndommen, mikrobiomet og fødevareallergi samt eksem, kemiske stoffer og mikrobiomet. Rådgivningen har desuden deltaget i et symposium om svær astma, overlap mellem astma og KOL samt behandling med biologiske lægemidler.

> Astma-Allergi Danmark holdt oplæg om patientperspektivet, da den nyoprettede netværk CAG for allergi holdt opstartsmøde den 4. oktober. Astma-Allergi Danmark er med i CAG som ekstern partner. Læs mere om CAG inde i bladet.

> Astma-Allergi Danmarks direktør, Thorkil Kjær, og Rikke Bille, chef for Den Blå Krans, deltog i slutningen af august i et tredages møde med de norske og svenske astma- og allergiforbund. Her blev muligheden for at lægge de tre allergimærker sammen til et nordisk globalt allergimærke drøftet. Resultat var positivt, og der er efterfølgende opnået enighed om at etablere et fælles nordisk mærke.

Planlægningen er nu i gang, og der vil komme flere informationer om det nye nordiske allergimærke snarest.

Din støtte er uvurderlig!

Læs om vores andre støttemuligheder på www.astma-allergi.dk/stoetos Send et valgfrit beløb til 22 70 58 66

6

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

Tak for din hjælp :-)

MEGET MERE

GLUTENFRI REMA 1000 har fokus på glutenfri varer, og udvider løbende sortimentet

Pernille H . Peterse n

Se Pernilles glutenfri opskrifter på rema1000.dk • REMA 1000 samarbejder med Pernille, som står bag bloggen glutenfrimagi.dk, hvor mere end 4000 følger hende ugentligt • Pernille udvikler spændende opskrifter, som bl.a. indeholder glutenfri produkter, som kan købes i REMA 1000 butikkerne • Se opskrifterne på rema1000.dk/inspiration/glutenfri-opskrifter

7

Christoffer holder peanuts i sine hænder, hvilket kun er muligt, fordi han er blevet vaccineret mod sin peanutallergi. I højre hånd er den mængde, han reagerede på inden vaccinen – i venstre hånd den mængde, han nu kan indtage uden symptomer.

At leve med en potentielt livstruende allergi med risiko for voldsomme allergiske reaktioner – også kaldet anafylaksi – kan være anstrengende.

Heldigvis forskes der intenst i nye behandlinger i form af fx vacciner, som kan lette livet for allergikerne. Læs med i temaet på de følgende sider.

8

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

TEMA Behandling af livsfarlige allergier

Peanutvaccine har ændret Christoffers hverdag 15-årige Christoffer McEwan har svær peanutallergi, der kan give ham potentielt livstruende allergiske reaktioner. Han har altid måttet tage et hav af forholdsregler, men det har et forsøg med peanutvaccine nu lavet om på.

T ekst og foto: Fie Krøyer Dahl

C

hristoffer McEwan åbner en køkkenskuffe og tager en plastikbøtte fuld af peanuts op. En handling, der for ikke ret længe siden ville have været utænkelig for ham. Christoffer har nemlig haft allergi over for peanuts hele sit liv. Bare han så meget som snusede til peanuts, blev han syg. Kom han utilsigtet til at spise noget med spor af peanut i, fik han ondt i maven og kvalme og kunne i værste fald ende med at få en livstruende allergisk reaktion.

Men noget er ændret. Og det gør ham virkelig glad.

– Jeg kan spise små mængder peanuts, og det har jeg aldrig kunnet før.

Det er så fedt, siger den 15-årige skoledreng fra den lille by Jersie uden for Køge med et smil.

Christoffer har været med i et forskningsprojekt på ORCA, Odense Center for Anaphylaxsis, som hører under Allergicentret på Odense Universitetshospital, hvor lægerne har testet en vaccine mod peanutallergi. Forsøget startede i sommeren 2016, og i løbet af det følgende år skulle deltagerne, der alle døjede med slem peanutallergi, indtage en stigende mængde peanuts for at se, om man derved kunne forhøje deres tolerancetærskel.

Halvdelen af deltagerne fik placebo, det vil sige snydepeanut, mens den anden halvdel fik peanut i form af syntetisk – det vil sige kemisk fremstillet – peanutprotein i pulverform, som de skulle spise en gang om dagen. Christof- > fer var en af dem, som fik det syntetiske

adrenalin kan redde livet for folk med anafylaksi

Side 13

Kan forskning i anafylaksi redde liv?

Side 15

professorens arm er er prøveklud i forskningsforsøg

Side 17

9

TEMA Behandling af livsfarlige allergier

>

peanutprotein. Han vidste godt, at det ville være tidskrævende at være med i forsøget, men han var ikke i tvivl, da lægerne spurgte. Han ville gerne deltage. Tænk, hvis vaccinen virkede? I så fald ville det ændre hans hverdag.

Ingen kage

På grund af Christoffers allergi har familiens hus altid været renset for alt, hvad der kunne være peanuts i. Hjemmet skulle være en sikker zone, hvor Christoffer ikke kunne risikere at møde peanut. Derudover har han også altid kunnet føle sig tryg hos sin onkel og tante, men alle andre steder var der en potentiel risiko for at støde på den allergifremkaldende fødevare.

Det var især svært med allergien, når klassekammeraterne kom med kage i skolen. Eller på de mange spejderlejre, som Christoffer ofte er på. Når man skal bruge masser af energi på fx en vandretur, har man brug for mad. Men Christoffer kunne aldrig vide, om müslibarerne og den sammenkogte ret, som vennerne spiste uden at blinke, måske gjorde ham syg. Derfor har han været vant til ofte at have sin egen mad med, som han kunne spise uden at frygte en allergisk reaktion.

Spor af peanuts?

Tidligere var det desuden strengt nødvendigt for Christoffer og hans familie, at de tjekkede ingredienslisten på al mad, de købte. Stod der ”spor af jordnødder”, forblev varen på hylden i supermarkedet.

– Man vil være overrasket over, hvor mange ting, der indeholder spor af jordnødder. Frysepizza, fiskefiletter, kammerjunker, sodavandsis, müsli, brød fra nogle bagere og frugtstænger. Det var noget af et detektivarbejde og ikke særlig nemt, når man skulle købe ind, fortæller Christoffers far, Gerard McEwan.

eksperimentér ikke derhjemme Eksperimentér ikke med at indtage peanuts på egen hånd, hvis du har allergi over for fødevaren. Forsøg med vacciner mod fødevareallergi skal altid foregå under kontrol af læge eller sundhedsfagligt personale, da det kan medføre alvorlige allergiske reaktioner.

10

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

Til tider har det også været svært, fordi producenterne ind imellem ikke mærker varerne korrekt, da de ikke nødvendigvis ved, at peanut er en ært og ikke en nød.

Det har betydet, at familien har købt varer mærket med "spor af nødder", sågar varer indeholdende nødder, men som desværre også indeholdt peanuts, og er blevet overrasket et par gange over de manglende informationer. På grund af denne risiko vælger mange peanutallergikere helt at undgå fødevarer med spor af nødder.

–

”Det kræver en masse sikkerhedsforanstaltninger at have et barn med peanutallergi. Man skal altid tænke allergien med i det, man skal – fx når man skal ud at rejse. Så det har fyldt rigtig meget i vores liv.”

Rikke McEwan

Bekymret familie

I det hele taget er en allergi som peanutallergi noget, der påvirker hele familien, som foruden Christoffers forældre tæller hans lillebror, Thomas.

– Det kræver en masse sikkerhedsforanstaltninger at have et barn med peanutallergi. Man skal altid tænke allergien med i det, man skal – fx når vi skal ud at rejse. Så det har fyldt rigtig meget i vores liv, fortæller Christoffers mor, Rikke McEwan.

Christoffer fik sit første allergiske anfald som etårig, da familien var på ferie i England, som Christoffers far kommer fra.

En allergisk reaktion over for æg endte med, at Christoffers forældre stod med en baby med åndenød og blå læber, og den lille dreng måtte en tur på hospitalet. Siden da har Christoffer haft adskillige allergiske reaktioner og har været tilknyttet forskellige hospitaler for at blive udredt.

Og når man har et barn med en potentielt livstruende allergi, er bekymringen for barnets ve og vel en fast følgesvend.

– Da Christoffer var lille, handlede det meget om, at han kunne komme til at putte ting i munden, når vi kiggede væk. Det problem løste selvfølgelig sig selv med alderen, men selvom han er stor nu og godt ved, hvad han kan spise, så slipper man ikke bekymringen. Det, man er bekymret for, ændrer sig bare, forklarer Rikke McEwan.

Forældrenes frygt går nu mere på, at der med teenageårene kommer fester, og med fester følger alkohol. Hvad nu, hvis Christoffer får en allergisk reaktion og falder om, og alle bare tror, han er fuld?

Christoffers fars ansigt er alvorligt.

– Det er min store skræk. Så kan han bare ligge der, uden at nogen gør noget, siger han stille.

Eller hvis han kysser en pige, og hun har spist peanuts. Det kan man jo ikke styre, tilføjer hans mor.

Fortsætte eller stoppe?

I løbet af forsøget med peanutvaccinen var Christoffer under løbende kontrol af lægerne på Allergicentret. Han kunne ringe til dem døgnet rundt, hvis han fik det dårligt, eller der opstod problemer. Christoffer indtog selv vaccinen derhjemme, men hver gang dosis skulle øges, tog han og hans forældre til Odense, så de på Allergicentret kunne overvåge ham og sikre sig, at alt gik, som det skulle.

Den første gang, Christoffer skulle justeres op i dosis fra tre til seks milligram peanut, fik han en slem allergisk reaktion.

Lægerne og hans forældrene mente, det var bedst at stoppe forsøget. Men det var Christoffer ikke enig i. Han ville give det en chance.

– Hvis vaccinen virkede, ville det betyde helt vildt meget for mig, og mange ting ville blive meget nemmere. Derfor ville jeg gerne blive ved og se, om jeg kunne klare det, fortæller Christoffer.

Så han fortsatte med at være med i forsøget. Det har krævet mange ture til Odsense og har ikke været uproblematisk, og Christoffer har fået det dårligt flere gange, både på Allergicentret og derhjemme. De typiske reaktioner var mavepine, kvalme, nældefeber og astma. Når han tog vaccinen til hverdag, var han også nødt til at

Peanut = jordnød For det meste kalder vi på dansk jordnød for peanut, som er det engelske ord for den lille ært. På danske varedeklarationer står der dog altid ”jordnød” og ikke peanut.

tænke over, hvornår på dagen, han gjorde det. Det måtte ikke være lige inden, han skulle lave noget fysisk anstrengende, da det kan forstærke kroppens reaktion på den allergifremkaldende fødevare. Derudover har en af bivirkningerne været, at Christoffer har fået eksem forskellige steder på kroppen. Men det har ikke afholdt ham fra at blive ved med at tage vaccinen.

Mm, peanut!

Da forsøget på Allergicentret var i sin afsluttende fase i sensommeren 2017, skulle Christoffer provokeres med peanut en sidste gang for at se, hvor meget han kunne tåle at indtage uden at få en allergisk reaktion. På den måde kunne lægerne også få en idé om, hvor effektiv vaccinen havde været. I løbet af en eftermiddag fik han 10 gram af det syntetiske peanut i pulverform – mere end 30 gange så meget, som han kunne tåle, da forsøget begyndte et år tidligere.

Samme dag smagte han ægte peanuts for første gang nogensinde. Hans mor, Rikke, var med på Allergicentret, og hans far fulgte med på Skype. Rikke optog det hele med sin telefon. Videoen viser Christoffer, som sidder ved et bord. Foran ham ligger små stykker peanut. Christoffer snupper et af stykkerne og putter det i munden. Tygger og tænker, mens han smager på den. Tager resten af portionen og ser afventende ud. Og begynder så at småhoppe af glæde i stolen.

– Det var megafedt. Jeg var meget spændt på, om det ville klø i halsen, for det er jeg jo vant til, at det gør. Men det gjorde det ikke. Det smagte endda godt, fortæller Christoffer.

Vaccineforsøget havde altså været en succes.

Halvanden peanut gør forskellen

I køkkenet i Jersie finder Christoffer en lille laboratorievægt frem, som han har fået af lægerne på Allergicentret. Han kalibrerer den to gange for at være fuldstændig sikker på, at den måler korrekt. Den må kun afvige med 0,01-0,02 gram. For at holde vaccinen ved lige har Christoffer efter forsøgets afslutning selv valgt at fortsætte med at spise et gram peanut hver dag. Det var den dosis, han sluttede på i forsøget. Forskellen fra forsøget til nu er bare, at det ikke længere er syntetisk peanut, men ægte peanuts, som bor i plastikæsken i køkkenskuffen. Christoffer bruger vægten til at afveje den rette mængde, og i en aflang pilleæske med syv rum ligger der peanuts til hver af ugens dage. En dagsration svarer cirka til halvanden peanut. I dag er det torsdag, og han har endnu ikke spist dagens dosis. Han vil dog gerne vente til senere og pakker forsigtigt peanutsene væk igen.

– Husk at vaske hænder, minder Christoffers mor ham om, da han har lagt peanutsene tilbage i køkkenskuffen. Nok kan han tåle meget mere peanut end før, men

han kan ikke klare uanede mængder, og der er ingen grund til at udfordre skæbnen.

Det hele værd

Selvom forsøget er slut, er Christoffer stadig i tæt kontakt med lægerne på Allergicentret. For nylig var han i Odense igen for at blive testet for, om vaccinen også har haft positiv effekt på hans allergi over for ærter. Ærter krydsreagerer nemlig med peanuts, fordi de er i samme plantefamilie. Det viste sig, at vaccinen også havde forhøjet hans tærskel over for den ærtetype, de testede med.

Om den også har andre positive virkninger er endnu uvist. Christoffer kan heller ikke ligefrem kalde sig allergifri, da han også døjer med pollenallergi og overfølsomhed over for bukkehornsfrø, som ofte er i karry og andre bælgfrugter som fx bønner, linser og spirer. Men så længe han holder vaccinen ved lige og spiser halvanden peanut om dagen, behøver han ikke længere bekymre sig om spor af jordnødder – og hans forældre er knap så urolige ved at sende ham ud i teenagelivet. Det er en kæmpe lettelse både for hele familien.

– Det har været virkelig hårdt at deltage i forsøget, og jeg har været meget væk fra skolen, selvom vi forsøgte at minimere det. Derfor ville jeg ikke gøre det igen.

Men min hverdag er helt klart blevet nemmere – så det var det hele værd, siger Christoffer med et smil.

11

Anafylaksipatienter skal føle sig trygge I foråret 2017 kom de første danske retningslinjer for behandling af anafylaksi. De skal hjælpe sundhedspersonale med at ensrette behandlingen og bidrage til, at anafylaksipatienter kan føle sig mere trygge.

T E kst og Illustration: fie krøy er dahl

D

et er egentlig ret enkelt: Anafylaktisk shock skal behandles med adrenalin sprøjtet ind i musklen. Det er hovedbudskabet i retningslinjerne for anafylaksi, der udkom i foråret 2017. Retningslinjerne skal hjælpe læger og andet sundhedspersonale med at give den optimale behandling, når de står med en patient med en svær allergisk reaktion, kaldet anafylaksi, da det er en potentielt livstruende tilstand.

– Anafylaksi er jo den alvorligste allergiske manifestation og noget, man kan dø af. Derfor er det vigtigt, at læger og andet sundhedspersonale er enige om, hvordan man behandler det. Og selvom retningslinjerne ikke er direkte patientrettede, er målet at sikre patienterne den rette behandling, og det bliver hurtigt meget patientnært, når det drejer sig om livstruende tilstande, siger Kirsten Skamstrup, specialeansvarlig overlæge på Klinik for Allergi på Herlev og Gentofte Hospital.

Sammen med en række andre specialister på området har hun været med til at udarbejde retningslinjerne, som er den første landsdækkende instruks på området.

12

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

TEMA Behandling af livsfarlige allergier

Sådan virker adrenalin Adrenalin gives ved hjælp af en adrenalinpen, som automatisk udløser medicinen, når pennen trykkes hårdt mod lårmusklen. Pennen kan stikke igennem tøj og kan derfor gives hurtigt, hvilket også er nødvendigt.

Når adrenalinen gives, virker den ved at sammentrække blodårerne i kroppen, så blodtrykket opretholdes. Samtidig stimulerer adrenalin hjertet, så pulsen stiger, og hjertets evne til at pumpe styrkes. Dette er vigtigt, da det forhindrer besvimelse, og livsvigtige organer som hjerne, nyrer, lunger og lever får tilstrækkelig blodforsyning.

Adrenalin påvirker også de små muskler i lungerne, så de afslappes, og vejrtrækningen lettes. Samtidig mindsker adrenalin nældefeber samt de hævelser, der kan opstå i ansigtet, omkring munden og i halsen. Adrenalin virker i 10-15 minutter, og behandlingen kan gentages, hvis der er manglende eller utilstrækkelig effekt.

Fælles, enkel instruks

Formålet med retningslinjerne for erkendelse og behandling af anafylaksi er, at læger og andet sundhedspersonale, der arbejder med akutte patienter, har et fælles udgangspunkt, så man undgår misforståelser.

Hovedtanken er, at det skal være enkelt og håndterbart, og at retningslinjerne ikke skal gøre det unødvendigt kompliceret for akutlægen eller for den, der møder patienten først. Det er en fælles, enkel instruks, som skal ensrette behandlingen og gøre det nemt for sundhedspersonalet at handle korrekt. Der arbejdes på at få instruksen udgivet i lommeformat, så sundhedspersonale i alle sektorer af sundhedsvæsnet har let adgang til informationen i en akut situation.

Tidligere havde man på sygehusene hver sin instruks, men da sundhedspersonale bevæger sig rundt i sundhedssystemet, giver det ifølge Kirsten Skamstrup god mening at prøve at standardisere instrukserne for akutte tilstande på landsplan. På den måde undgår man, at der opstår tvivl, fordi man møder en vejledning, man ikke er vant til. Samtidig får patienterne en oplevelse af en ensartet måde at gøre tingene på, når de bevæger sig rundt i sundhedssystemet, og det er med til at øge trygheden.

Anafylaksi og anafylaktisk shock En voldsom og potentielt livstruende allergisk reaktion kaldes anafylaksi. Anafylaksi kan opstå i forskellige grader, hvor anafylaktisk shock er den mest alvorlige med bevidstløshed og kredsløbssvigt.

– Får man en svær allergisk reaktion eller et egentligt anafylaktisk shock med påvirket kredsløb, skal der gives adrenalin. For uanset, hvad årsagen er, har man jo brug for at blive reddet, understreger Kirsten Skamstrup.

Tøv ikke med adrenalin

Med de nye retningslinjer vil der forhåbentlig også være flere, som vælger adrenalin først frem for andre behandlinger. På Klinik for Allergi oplever sundhedspersonalet nemlig indimellem, at der er blevet givet fx binyrebarkhormon eller antihistamin, hvor patienten egentlig skulle have haft adrenalin akut. Det er ikke nødvendigvis forkert at give hverken binyrebarkhormon eller antihistamin, men det bør ikke være førstevalget. Konsekvensen er, at den behandling, som virker bedst på anafylaksi – det vil sige adrenalin – bliver forsinket. Spørgsmålet er, hvorfor nogle holder igen med at give adrenalin.

– Det bunder muligvis i, at det at give adrenalin for nogle kræver lidt overvindelse, måske fordi det virker meget alvorligt og alarmerende. Men det er den mest effektive behandling, og desuden er der en vigtig signalværdi i, at man som sundhedsperson ikke tøver med at bruge adrenalin, mener Kirsten Skamstrup.

På sygehusene bruger man nemlig ofte de samme adrenalinpenne – kaldet adrenalin-autoinjektor – som allergikere, der har oplevet en svær allergisk reaktion, går rundt med i tasken. Derfor er det er vigtigt at vise patienterne, at pennene er sikre at bruge.

De kan kun sprøjtes i låret, og man ikke give for meget eller for lidt, da de indeholder en fikseret dosis.

– Derudover skal man huske på, at dødsfald på grund af anafylaksi her i Danmark heldigvis er meget sjældne – og den tendens skal retningslinjerne gerne være med til at undersøtte. Derfor skal man som læge også stole på, at adrenalin er en sikker og effektiv behandling af anafylaksi, slutter Kirsten Skamstrup.

13

TEMA

Forskning i anafylaksi kan redde liv

Behandling af livsfarlige allergier

På Allergicentret på Odense Universitetshospital forsker lægerne i, hvordan man kan behandle de allergier, der kan føre til svære allergiske reaktioner, kaldet anafylaksi. Finder man en kur, vil det potentielt kunne redde liv.

TE kst O G FOTO : fie krøy er dahl

–J

eg allergisk over for peanut dér og dér og for hasselnød dér. Og penicillin dér. Men kun lige de steder, siger professor og overlæge Carsten Bindslev-Jensen med et stort smil, mens han peger på forskellige områder på sine underarme.

De pletvist allergiske arme indgår i et forskningsforsøg på ORCA, Odense Research Center for Anaphylaxis, som Carsten Bindslev-Jensen er daglig leder af.

Centret er en forskningsenhed under Allergicentret på Odense Universitetshospital, og hvor de på Allergicentret udreder og behandler allergipatienter, består ORCA’s arbejde udelukkende at forske i nye behandlingsmuligheder til de mennesker, der er i risiko for at få anafylaksi.

Anafylaksi er en akut livstruende tilstand forårsaget af en voldsom allergisk reaktion, som kan føre til anafylaktisk shock. I de værste tilfælde kan anafylaksi medføre døden, hvis ikke man hurtigt får den rette behandling. De hyppigste årsager er fødevarer, lægemidler og insektgift, og på ORCA har man igangværende forskningsprojekter inden for alle tre områder.

Derudover undersøger man også en række sjældnere allergier som fx kødallergi.

Peanutvaccine testet

I et af ORCA’s netop afsluttede studier har lægerne testet en vaccine over for peanutallergi, som er en af de fødevarer, der kan give kraftige allergiske reaktioner.

14

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

Resultaterne er endnu ikke offentliggjort, men hvis det viser sig, at vaccinen virker, vil det gøre en stor forskel for de ramte, ifølge Carsten Bindslev-Jensen: – Vi ved, at det påvirker folks livskvalitet rigtig meget at have peanutallergi. Allergien betyder, at man hele tiden skal tage forholdsregler, og at der er meget få steder, hvor man kan føle sig tryg og sikker på, at man ikke pludselig møder peanut, fortæller han.

Indtil nu har behandlingen for pea-

nutallergi – og for alle andre allergifremkaldende fødevarer – heddet ”avoidance”, altså undgå fødevaren, og som en hjælp i hverdagen råder lægerne patienterne til at inddele deres omgivelser i zoner.

– For et barn med peanutallergi er det helt essentielt, at de kan være derhjemme uden at skulle spekulere over risikoen for at møde peanut. Inden for hjemmets fire vægge bør hverken børn eller voksne behøve tænke over, hvad der kan ske, understreger Carsten Bindslev-Jensen.

Forskning i anafylaksi på verdensplan I hele verden er der fokus på at finde en behandling, der kan hjælpe på de allergier – herunder fødevareallergi – som kan føre til anafylaksi. Forskere forsøger på forskellige måder at udvikle en form for vaccine, som kan øge tolerancen for, hvor meget man kan tåle: • OIT: Oral immunotherapy. Allergenet indtages gennem munden og sluges med det samme.

• SLIT: Sublingual immunotherapy. Allergenet indtages gennem munden og holdes under tungen i en vis tid.

• SCIT: Subcutaneous immunotherapy. Allergenet indsprøjtes under huden.

• EPIT: Epicutaneous immunotherapy. Allergenet optages gennem huden via et plaster.

Forskningen har primært fokuseret på allergi over for mælk, æg og jordnødder, og der er flest positive resultater på børn sammenlignet med voksne. Da der fortsat er mange ting, man ikke ved, og da der kan opleves bivirkninger ved behandlingen, bør immunterapi over for fødevarer kun udføres i forskningscentre eller i specialiserede kliniske centre.

Der findes endnu ingen kommerciel tilgængelig behandling.

Kilde: EAACI in press

Hjemme er således en grøn zone, hvorimod rød zone eksempelvis kan være, at man skal ud at spise på en etnisk restaurant, hvor de ikke taler dansk.

Overvågning 24/7

Netop, fordi peanutallergi har så stor indflydelse på hverdagen for de ramte, var der heller ikke brug for meget betænkningstid hos deltagerne i peanutvaccine-studiet.

– Det var bare et klart og rungende ja fra de patienter, vi spurgte. De fleste valgte at være med, selvom de vidste, at der var risiko for at få placebo, altså snydepeanut, og selvom det var et studie, der krævede en masse tid og ressourcer af dem, fortæller Carsten Bindslev-Jensen.

Deltagerne var i forvejen patienter på Allergicentret, og fælles for dem var, at de havde slem peanutallergi. Da forsøget startede, fik de alle syntetisk, det vil sige kunstigt fremstillet, peanutprotein gennem munden i mikroskopiske doser, som steg for hver uge. I alt aflagde hver af de medvirkende cirka 30 besøg i løbet af et år. Målet var se, hvor meget deres tærskel var steget fra start til slut, hvor dosis var øget med op til seks gange, fra 300 milligram til op mod to gram.

Pletvist allergisk

Det er dog ikke uproblematisk at lave forskningsstudier af anafylaksi, og det er en sygdom, som er svær at undersøge, fordi patienterne i teorien risikerer at dø af det. Netop på grund af udfordringerne ved at forske i anafylaksi går et andet af ORCA’s mange forskningsprojekter ud på at lave en model for anafylaksi, hvor de kan imitere allergiske reaktioner. På den måde kan man blive klogere på, hvordan kroppen reagerer. Carsten BindslevJensens føromtalte allergiske underarme er en del af den model.

Ved lokalt at sprøjte serum ind, der indeholder allergiantistoffer fra blod fra fx en peanutallergiker, er professorens arme blevet gjort pletvist allergiske over for blandt andet peanut. Serummet lægger sig i en lille zone under huden og bliver, hvor det er. Derfor er Carsten Bindslev-Jensen kun allergisk over for peanut lige præcis der. Hvis han spiser peanuts, vil han således få en allergisk reaktion i det lille område på armen – men ingen andre steder.

– Hvis jeg var ”ægte” allergisk, ville reaktionen ske i hele min krop, men fordi jeg kun er allergisk på et lillebitte område, kan vi afgrænse den allergiske reaktion.

Ved at teste og måle på mine arme er risi-

Professor Carsten Bindslev-Jensen er leder af ORCA, hvor man udelukkende forsker i anafylaksi. Forskerne undersøger blandt andet, hvor udbredt anafylaksi er, hvem der har det, og hvordan det kan behandles. Hvert år sender anafylaksi cirka 250 børn og voksne på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital.

koen for livstruende allergiske reaktioner minimeret, og det er ganske ufarligt for mig – det er bare møgirriterende, hvis jeg kommer til at spise peanut efterfølgende, siger Carsten Bindslev-Jensen med et smil.

Overvågning 24/7

En vaccine kan man dog ikke nøjes med at teste på Carsten Bindslev-Jensens arm. Det kræver ægte allergikere, og lægerne tager naturligvis alle forholdsregler, når de laver den slags forsøg. Normalt foregår forsøg med eksempelvis nye vacciner mod potentielt livsfarlige allergier under overvågning på hospitalet. Det har Carsten BindslevJensen det bedst med.

– Når patienterne får behandlingen hos os på hospitalet, er vi jo stensikre på, at

de har det godt. Men er man lidt forkølet eller har været ude at buldre aftenen forinden, hvad betyder det så for vaccinens effekt? Der er rigtig mange ting, som kan spille ind, og som kan give bivirkninger og allergiske reaktioner, siger han.

I forsøget med peanutvaccinen, hvor vaccinen skulle indtages dagligt, fik patienterne dog lov at tage den derhjemme, så de ikke skulle møde op på sygehuset hver eneste dag. Til gengæld havde Carsten Bindslev-Jensen og hans kollegaer på skift en telefon på sig, så deltagerne kunne komme i kontakt med dem døgnet rundt.

Når dosis blev øget, foregik det altid på Allergicentret, hvor kompetent sundhedspersonale kunne holde øje og følge op på eventuelle allergiske reaktioner.

> 15

Carsten Bindslev-Jensen viser her en model af en peanut, hvor man kan se de forskellige proteiner, som peanuts er bygget af. Allergiske reaktioner over for peanuts skyldes primært et af de proteiner, som den lille ært indeholder.

>

Vaccine er i sigte

Foruden Danmark deltog også en række andre europæiske lande i studiet med peanutvaccinen, som nu er afsluttet. Man mangler stadig at sammenligne de forskellige landes resultater, men Carsten Bindslev-Jensen er optimistisk. Umiddelbart ser det ud til, at det har det en positiv effekt på tolerancetærsklen, hvis man indtager en mængde peanut hver dag.

Det vil sige, at patienterne som et resultat af vaccinen kan leve en mindre restriktiv hverdag, fordi de fx ikke længere behøver at være bange for spor af nødder/jordnødder i fødevarer. Hvordan vaccinen virker på længere sigt, er dog endnu uvist.

– Vi ved fra vacciner, som sprøjtes ind, fx mod græs, at når man har fået den gennem fx fem år, så holder effekten. Men vi aner ikke noget om, hvor længe de vacciner, som gives oralt, virker.

I forhold til peanuts ved man dog, at 60 procent efter et halvt år har mistet deres tolerance, hvis de holder op med at tage vaccinen. Hvis effekten skal holde, skal man altså være vedholdende.

Forsøget med peanut er nu i sin sidste fase, og de foreløbigt positive resultater taget i betragtning vurderer Carsten Bindslev-Jensen, at en vaccine mod peanutallergi vil være tilgængelig inden for en overskuelig fremtid.

Vaccine med kunstig peanut Vaccinen, som deltagerne i forsøget på Allergicentret i Odense har testet, blev indtaget oralt, det vil sige gennem munden. Den er baseret på et kunstigt fremstillet peanutprotein i pulverform, som blev blandet op med fx smoothie eller yoghurt for at gøre det let at indtage.

Peanut indeholder en række forskellige proteiner, og vaccinen indeholder det protein, som peanutallergikere oftest reagerer på.

Professorens arm er prøveklud Som de eneste i verden er forskerne på ORCA, Odense Research Center for Anaphylaxis, i gang med at udarbejde en model for anafylakFoto: ORCA, Odense Universitetshospital

16

si, hvor de kan lave forsøg, uden at det er farligt. Ved lokalt at sprøjte serum ind, der indeholder allergiantistoffer fra blod fra fx en peanutallergiker, har man således formået at lave allergiske hudområder på en ikke-allergisk person.

Serummet lægger sig i en lille zone under huden og bliver, hvor det er. Derfor sker den allergiske reaktion kun lige præcis i det lille område på armen – men ingen andre steder. På den måde kan forskerne afgrænse den allergiske reaktion, og i det allergiske område på armen kan man gå ind og undersøge forskellige ting i forhold til den reaktion, der er sket.

Fibre føres gennem huden Forskerne tager prøver fra området ved at lægge bittesmå hule fibre ned i huden, ned AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

igennem området med reaktionen. En pumpe pumper en dråbe i minuttet gennem fibrene, og dråben bliver således blandet med væske fra det allergiske område. Derefter samler man dråben op og kan i et reagensglas måle indholdet af en række forskellige stoffer i væsken, fx histamin, som er et af de stoffer, der bliver udløst ved en allergisk reaktion.

Det er professor og overlæge Carsten Bindslev-Jensen, som har lagt arme til forsøget, og han er således blevet gjort pletvist allergisk over for blandt andet peanut, hasselnød og penicillin. Fordelen er, at det er ganske ufarligt for ham, hvorimod der altid er en potentiel risiko for livstruende anafylaktisk shock, når man tester på en ”ægte” allergiker, hvor personen får en reaktion i hele kroppen og ikke kun lokalt.

70% fedtindhold

Fordi tør hud kan hjælpes

Decubal lipid cream er udviklet til den ekstra tørre og udsatte hud, beskytter mod fugttab og forbedrer hudens elasticitet.

Cremen trænger hurtigt ind trods det høje fedtindhold.

Tør og sart hud kræver ekstra pleje, og det gælder især i den kolde tid. Decubal har pleje fra top til tå, og hudplejeserien er udviklet i samarbejde med skandinaviske hudlæger. Alle Decubal’s produkter er milde, blødgørende og effektive, og anvendes til pleje og genopbygning af tør og sart hud.

Decubal forhandles kun på apoteket, hvor du kan få mere information og rådgivning.

UDEN parfume, farvestoffer og parabener!

www.decubal.dk

facebook.com/DecubalDanmark

Bliv klar til

ferie i kulden Sne og ski lokker mange til klodens koldere egne, men kulde og tør luft kan genere, hvis man har følsomme luftveje, astma, sart hud eller eksem. Få gode råd med på rejsen her.

Tekst: Astma-A llergi Danmarks Rå dgivning Foto : Colourbox

Varm op og ned Det er vigtigt at varme roligt både op og ned. Brug 10-15 minutter på at få kroppen i gang, inden du drager ud på pisten, og det samme efterfølgende, hvor intensiteten af den fysiske aktivitet nedsættes. Det vil være med til at reducere risikoen for anstrengelsesudløst astma.

På med vanten Beskyt hænderne med vanter eller handsker, også selvom du ikke står på ski. Huden har godt af beskyttelse selv ved den mindste kulde.

18

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

Fedt nok Brug en ekstra fed creme i ansigtet, hvis du har tendens til tør og sart hud. Gå efter produkter med allergimærket Den Blå Krans, som er uden parfume ogandre allergifremkaldende stoffer.

Varm luft Brug halstørklæde til at dække munden, hvis kulden giver vejrtrækningsproblemer. Det vil opvarme luften en smule, og dermed vil den virke knap så irriterende på luftvejene.

Plej huden om natten Smør hænderne ind i fed creme, da de let udtørrer ved den lave luftfugtighed, som frostvejret kan føre med sig. Smør dem også ind i fed creme om natten, brug et tykt lag, og tag bomuldshandsker på.

Ta' et lægetjek Sørg for, at din astma er velbehandlet, inden du tager af sted.

Måske er det tid til et lægetjek inden afrejse. Opdater evt. din behandlingsplan sammen med lægen.

Pak kinderne ind Beskyt ansigtshuden mod blæst og kulde ved at bruge elefanthue eller ved at vikle et tykt tørklæde rundt om kinderne.

Hvad siger kroppen?

Husk akutmedicinen Pak altid akutmedicinen i rygsækken, eller hav den i lommen, når du er aktiv på løjperne.

Brug akutmedicinen inden

Lyt til kroppens signaler, både inden du tager ud på dagens tur, og mens du er af sted. Du skal vide, hvordan du skal reagere på eventuelle symptomer.

Hvis du har anstrengelsesudløst astma, kan det være godt at tale med lægen om, hvorvidt du vil have gavn af at tage akutmedicin, 10-15 minutter inden du tager skiene på og får pulsen op. Det kan forebygge astmasymptomer.

Råd om astma Råd om eksem 19

Foto: coloUrbox

Debat:

Vi savner stadig en plan for allergien af A nne H olm H ansen, vicedirektør i Astma-A llergi Danmark. Bragt i Altinget den 21. september 2017

A

llergien er blevet forsømt. Det ved sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen og regionerne allerede, og allergipatienterne mærker det i særdeleshed, når de søger hjælp i sundhedsvæsenet til udredning og behandling. De venter, og ofte venter de forgæves på den rigtige behandling, for kapaciteten mangler.

Sundhedsstyrelsen udarbejdede i februar 2017 en statusplan, som påpeger problemet med manglen på allergispecialister, uddannelse og dermed viden i sundhedssystemet – også gennem uddannelse af den praktiserende læge. Vi venter nu på et ægte gennembrud, der sikrer patienterne en plan fra regionerne.

Hvad skal der ske nu, regioner?

Tre regioner erkender, at de godt kan se, at der skal gøres noget for allergien. Ulla Astman (S), formand for Region Nordjylland, siger blandt andet i AstmaAllergi-bladet nr. 5/2017, at det vigtigste er, at allergipatienter, ligesom andre patienter i det danske sundhedsvæsen, får en ordentlig og god behandling. Ja, det er sandt. Men hvad skal der så ske nu, regioner?

Det vil være et ægte og mærkbart løft, hvis allergipatienter kommer op på niveau med andre patientgrupper i forhold til udredning og behandling. Patienter med allergi har – på linje med øvrige patienter jævnfør Sundhedsloven § 2 – ret til let og lige adgang til sundhedsvæsenet, at der er sammenhæng mellem ydelserne, og at der er kort ventetid på behandling.

Meget af det, der skal til for at forbedre situationen for allergipatienter, er selvfølgelig, at der er læger, der har viden og kan behandle for allergiske sygdomme, at der er allergicentre i alle regi20

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

oner, høj kapacitet på specialviden, der giver genklang hos den praktiserende læge, og en udvidet teknologisk kommunikation mellem regionerne. Det har vi ikke nu.

Patienten savner en plan

Ovenstående forslag til forbedringer er ingen regioner helt uenige i.

Men patienterne savner stadig en plan. En helt konkret plan for et løft af allergiområdet – herunder fagområdeuddannelsen for allergi, som gennem mange år ikke har været prioriteret. Og som Sundhedsstyrelsen i statusrapporten skriver, har der ikke været tilstrækkeligt fokus på specifik efteruddannelse af speciallæger inden for allergiområdet, altså fagområdespecialisterne mangler. Hvordan opdateres den praktiserende læge uden viden fra specialister?

Det er derfor fint, at regionerne kan se udfordringerne for allergien. Det sætter vi, som patienternes interessevaretager, pris på. Men det skal følges op af mere end snak.

Der skal være flere uddannede fagområdespecialister. Det skal organiseres og prioriteres, og hvor er allergien eksempelvis henne i den nye overenskomstaftale mellem regionerne og de praktiserende læger?

Til det kommende regionsrådsvalg er patienternes ønske til deres regioner, at der kommer en plan, der kan håndtere udfordringerne på allergiområdet. En plan for fremtidens allergibehandling med fokus på fagområdeuddannelsen, den praktiserende læge og allergicentre, så vi kan få det løft, der sikrer, at allergipatientens behandling prioriteres og varetages som alle andre områder. For alle ved jo, at det i sidste ende er patienterne, der rammes, når løsningerne udebliver.

NYHED! 0%

Parfume Farvestoffer Optisk hvidt

Minimal risiko for allergi Mindre dosering – mere miljøvenligt!

Vasker effektivt rent allerede ved 30 grader

I serien findes vaskemidler til både kulørt, hvid og uld/fin vask.

Bevarer tøjets farve længere

Dermas vaskemidler er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori.

FSC-mærket er din sikkerhed for bæredygtig skovdrift og gode vilkår for dyrelivet og skovenes lokalbefolkninger.

Derma er de første i Skandinavien med RSPOcertificering på produkterne som bevis på, at de bidrager til bæredygtig palmeolieproduktion.

Allergimærkerne er din garanti for, at produkterne har minimal risiko for at give allergiske reaktioner og hudirritationer.

Emballagerne er produceret af genbrugsmateriale.

Flaskerne er lavet af genbrugsplast, og til æskerne er anvendt FSC-mærket genbrugspap.

Vaskemidlerne er dansk produceret med minimalt CO2-fodaftryk og miljøbelastning.

/DERMA.DK

DERMA_OFFICIAL · NÆRMESTE FORHANDLER OPLYSES PÅ TLF.: 53 610 610 · LÆS MERE PÅ DERMA.DK

Spørg Rådgivningen Vi er til for dig Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du bruge vores netrådgivning. Send en mail til os via www.astma-allergi.dk/raadgivning med dit spørgsmål og dit medlemsnummer – så svarer vi dig inden fem hverdage og ofte før.

Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske

Betina Hjorth

Ernærings- og husholdningsøkonom

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

Karen Rasmussen Biolog

Nymalet arbejdsplads gør mig syg

Med venlig hilsen Karen

Hej Karen Maling og afgasning på din arbejdsplads kan bestemt godt have betydning, og her må du gøre din arbejdsgiver opmærksom

Foto: PantHermedia

Hej med jer.

Jeg er lærer på en skole, som gennemgår en løbende renovering af lokalerne. I foråret oplevede jeg at få eksem i ansigtet og på armene ved ophold på skolen, og jeg har efterfølgende fået konstateret allergi over for konserveringsmidlet MI. I løbet af sommeren har jeg haft ro i mit eksem og er nu blevet klar over, at mine hudproblemer kan skyldes, at der på skolen males med maling, der indeholder MI. Hvad gør jeg?

Renoveringen er ikke færdig, og jeg forudser, at jeg får problemer igen. Skal jeg sygemelde mig på forhånd eller vente, til symptomerne viser sig igen?

på dit problem og eventuelt fortælle ham/ hende om muligheden for at vælge en maling uden det allergifremkaldende stof MI. Hvis det ikke er en mulighed, kan I tale om, hvorvidt din undervisning kan foregå i lokaler, som allerede er malet og afgasset over sommeren.

Hvis dette ikke er muligt, må du tale med din læge, om du skal sygemeldes på forhånd. Her kan det være svært at give en præcis tidshorisont, da det kan være individuelt, hvor længe man påvirkes af MI. Man skal dog forvente, at det tager

Foto: COLOURBOX

Efteråret gør min hud skør

flere uger. Når man har allergi, handler det først og fremmest om at undgå udsættelse for det, man ikke tåler. Derfor skal du også være opmærksom på indholdet i de hudplejeprodukter, du bruger, og på maling i hjemmet. Du kan bruge Astma-Allergi Danmarks app Kemilex til at finde produkter med Den Blå Krans, som er uden MI – der findes både maling, husholdnings- og plejeprodukter.

Mange hilsner Betina Hjorth

Kære rådgivere!

Nu er vi nået efteråret, hvor min hud bare altid går agurk. Mine hænder, fødder og kinder bliver rigtig tørre, og det bliver nærmest til skællende eksem.

Jeg har prøvet at smøre mig med creme, men jeg synes ikke rigtigt, at det virker godt nok. Jeg er i gang med pædagoguddannelsen, og jeg er rigtig meget udendørs sammen med børnene, når jeg er i praktik, og det kolde vejr og vind forværrer min hud. Har I lige nogle gode ideer?

Mange hilsner Samira

22

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

Foto: COLOURBOX

Hvorfor giver harpiks mig eksem?

Hej Astma-Allergi Danmark!

Jeg har et spørgsmål, idet jeg har eksem på min ene hånd. Jeg spiller violin i vores lokale folkedanserforening, og jeg har mistanke om, at jeg har udviklet allergi over for noget, der er i den harpiks, som jeg smører på violinbuen. Jeg har prøvet at spille med en handske på, og så forsvandt eksemet. Da jeg holdt pause med handsken, kom eksemet igen. Nu spiller jeg igen med handske på og er eksemfri, så problemet er egentlig løst.

Jeg er bare nysgerrig efter at vide, hvad jeg kan være allergisk overfor?

Hilsen Svend-Erik

Kære Svend-Erik!

Tak for dit spørgsmål. Man kan godt udvikle allergi overfor kolofonium, som er et stof, der findes i harpiks. Kolofoniumallergi giver eksem,

Kære Samira!

Tak for dit spørgsmål. Det er en rigtig god idé, at du smører dig med creme, men det er også vigtigt, at du vælger den rigtige creme, og at du smører dig flere gange dagligt. Vælg en creme med en høj fedtprocent og gerne en creme uden parfume. Du kan finde forslag til fede cremer på vores hjemmeside her: eksem.astma-allergi. dk/fede-cremer Hvis du skal ud i kulde eller frostvejr, kan det være en god idé at bruge en ekstra fed creme på kinderne, da du derved beskytter din sarte ansigtshud. Hvis den er meget fedtet, kan det være, du har brug for at duppe den af igen, når du kommer indendørs. Du kan også smøre dine hænder og fødder ind til natten med et tykt lag

fedtcreme, tage bomuldshandsker og strømper uden på cremen og sove med denne behandling. Det kan give ekstra fugt og fedt til din tørre vinterhud.

Pas også gerne på din hud udendørs med vanter eller handsker ved den mindste kulde og eventuelt et tørklæde eller en hætte, som kan beskytte kinderne mod blæsten. Beskyt også dine hænder ved at bruge handsker, både på job og i fritiden, fx ved bleskift, opvask, madlavning og så videre. Hyppig brug af vand og sæbe udtørrer huden, og når det er muligt, kan du med fordel erstatte håndvask med brug af hånddesinfektion.

Med venlig hilsen Rikke Lystbæk Thygesen

hvis huden udsættes for kontakt med stoffet. En hudlæge kan stille diagnosen kolofoniumallergi ved hjælp af en lappetest, så tal med din egen læge om muligheden for en henvisning.

Vi får indimellem henvendelser i Astma-Allergi Danmarks Rådgivning fra violinister, som har udviklet kolofoniumallergi. Det er ikke ret hyppigt, og det er oftest professionelle violinister, som spiller i mange timer dagligt, der rammes af allergien. De professionelle musikere har mulighed for at blive henvist til Klinik for Musikersundhed, som hører under Odense Universitetshospital.

Med venlig hilsen Rikke Lystbæk Thygesen

En God Morgen - Hver Morgen!

AllerGuard® allergentæt betræk beskytter effektivt mod husstøvmideallergener.

Vævet af mikrofibre, blød som silke og med meget høj sovekomfort.

Overtræk til madras, pude og dyne, eller AllerGuard® dyne og pude med fyld af 90% håndsorteret polske gåsedun.

AllerGuard® Tlf.: 6617 2511 • 4063 3552 www.allerguard.dk • info@allerguard.dk

23

Takeover på Instagram

@astma allergiDK

# mig og min astma

Hvem: Pia Thomsen (@piathdk) Hvad: Whitewater-rafter på det danske landshold

Whitewater-rafter og astmatiker Pia Thomsen lånte Astma-Allergi Danmarks Instagram-konto og delte sin hverdag med foreningens følgere. Her er et par af hendes snapshots fra en dag med træning, solbriller og skyr til aftensmad.

På med brillerne

Medicinen er med på vandet

”På vej til træning. Det er rart med solbriller, når man har #græsallergi. Håber, det blæser mindre inde i havnen, ellers bliver det svært at træne.”

”Dagens træning veloverstået Jeg har altid min #astmamedicin med på vandet og der er selvfølgelig tjek på, at det ikke er på dopinglisten!”

Del din hverdag

Husk opvarmningen!

"Så er jeg klar til træning med min klub @copenhagenwatersports, som også er landsholdet. Husk #opvarmning af lungerne er vigtig, når man har #astma "

24

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

Skyr og knækbrød ”Tidlig aftensmad Gør klar til 14 km. cykeltur og rafting-træning.”

Har du mod på at dele din hverdag med astma, allergi, høfeber eller eksem med Astma-Allergi Danmarks følgere på Instagram? Så send en mail til blad@astmaallergi.dk, og skriv et par ord om dig selv og om, hvordan din hverdag ser ud.

Nyt tværfagligt netværk skal forbedre patientforløb Et nyt tværfagligt allerginetværk kaldet CAG bestående af klinikere og forskere fra Region Hovedstaden og Københavns Universitet er etableret. Målet er at løfte allergiområdet og skabe bedre og hurtigere patientforløb for fremtiden.

T ekst: H enriette Baun Gautier Foto : colourbox og videncenter for allergi

D

et bliver med øget fokus på allergiområdet, når klinikere og forskere fremover sætter sig sammen i det nye faglige netværk Clinical Academic Group – også kaldet CAG – for Allergi. Det er et netværkssamarbejde mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet, som består af forskere og klinikere fra både almen praksis, speciallægepraksis og hospitaler.

Det særlige ved netværket er, at der fremover bliver mere vidensdeling på tværs af forskning, klinisk arbejde og uddannelse.

– Med CAG’en får vi taget både forskning, klinik og uddannelse op på et nyt niveau, hvor vi vil fokusere på at forebygge allergi, så folk ikke bliver syge i fremtiden, siger professor Jeanne Duus Johansen, leder af CAG for Allergi og centerleder på Videncenter for Allergi, Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital.

Strømlinede forløb

For det er netop en stor udfordring for det danske sundhedsvæsen, at der er et sti-

gende antal patienter, som lider af allergiske sygdomme. Ifølge Sundhedsstyrelsens statusrapport på allergiområdet er der inden for de seneste 10 år sket en stigning på 75 procent i antallet af patienter i behandling eller diagnosticeret med allergi i hospitalsvæsenet i Region Hovedstaden.

Et af målene med allerginetværket er derfor at skabe bedre og hurtigere patientforløb samt bedre uddannelse inden for allergiområdet, understreger Jeanne Duus Johansen.

– Vi vil arbejde på at lave nogle mere strømlinede forløb, så det bliver bedre i forhold til den enkelte patient. Her vil vi se på, hvad behovet er for uddannelse fx i almen praksis. Kan vi gøre noget for, at almen praksis varetager flere patienter – altså de lettere patienter – og give dem værktøjer til at se, hvilke patienter som har brug for at blive sendt videre? Det vil vi undersøge, siger hun.

De mere langsigtede mål for allerginetværket er at finde nye former for behandling og sikre tidlig opsporing af allergiske sygdomme. Altså at kunne forudsige på et tidligt tidspunkt fx med en

Hvad er en CAG? CAG står for ”Clinical Academic Group” og er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Region Hovedstaden.

En CAG er et stærkt, fagligt orienteret netværk, som skal løfte samarbejdet mellem klinikere og forskere på hospital og universitet til et nyt niveau med konkrete og banebrydende resultater for øje.

CAG for Allergi har som mål at optimere patientforløb for patienter med allergiske

sygdomme på tværs af sektorer.

Leder af CAG for Allergi er professor og centerleder Jeanne Duus Johansen fra Videncenter for Allergi, Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital. Viceleder er professor Carsten Geisler fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Kilde: Videncenter for Allergi

blodprøve eller hudprøve, om personer er i særlig risiko for at få en kompliceret sygdom, hvor man bliver allergisk over for mange ting.

– Målet er at kunne tilbyde personer med en sådan risikoprofil tætte forløb og mere intensiv behandling på et tidligt tidspunkt, forklarer hun.

Vil gavne patienterne

Astma-Allergi Danmark vil som patientforening deltage i allerginetværket som ekstern partner. Og at der nu er blevet etableret så stærkt og professionelt et netværk for allergi, glæder Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

– Etableringen af en CAG for Allergi med den enorme kompetence, der ligger bag, er rigtig vigtig for allergiområdet som helhed og vil gavne patienterne. Det glæder os meget, at allergisagen nu får det nødvendige løft, siger hun.

I første omgang skal allerginetværket finde yderligere finansiering af de mange initiativer og forskningsprojekter, som ligger i støbeskeen, og som på sigt skal komme alle landets allergipatienter til gode.

25

Foto: Fie Krøyer Dahl

Hæng æg på din væg Trænger væggene til pynt, så skynd dig at få fingre i en af de 10 nye plakater om madallergi fra Astma-Allergi Danmark.

Plakaterne er en del af projektet Madallergi, som er målrettet folkeskoler.

T ekst: henriette baun gautier

B

oligindretning og fødevareallergi plejer ikke at have så meget til fælles. Men nu kan du faktisk dekorere boligen, børnehaven eller kantinen med mad. Astma-Allergi Danmark har nemlig udviklet en ny plakatserie, der med enkle billeder gør opmærksom på, at madallergi ikke er for sjov. Plakaterne viser fisk, hvede, jordnødder, mælk, nødder, skaldyr, soja og æg, som er de 10 mest almindelige allergifremkaldende fødevarer.

blandt andet være mavesmerter, kvalme, åndenød og nældefeber. I sjældne tilfælde kan man få et allergisk shock, som er en voldsom og livstruende allergisk reaktion, hvor hele kroppen reagerer. Der er derfor ingen tvivl om, at fødevareallergi kan være en alvorlig sag.

Den vigtige information bliver i plakatserien kombineret med et sprogligt tvist, der sætter fokus på, hvordan det kan føles at have fødevareallergi.

Vigtig information

En del af Projekt Madallergi

At have allergi over for bestemte fødevarer kan være en stor begrænsning, særligt hvis man spiser på restaurant, køber takeaway eller er ude hos familie og venner, der ikke er opmærksomme på allergi.

Symptomerne ved fødevareallergi kan 26

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

Udviklingen af plakatserien er en del af Astma-Allergi Danmarks Projekt Madallergi målrettet folkeskoler. Derfor har alle folkeskoler fået tilsendt plakaterne, og Astma-Allergi Danmark har desuden udarbejdet undervisningsmateriale til sko-

lerne om fødevareallergi til faget Madkundskab.

Som en del af projektet er der også blevet lavet en opdatering af appen ”Madallergi”. Appen er gratis og for alle. Den indeholder over 200 opskrifter udviklet specielt til folk med fødevareallergi. Som noget nyt er der ved hver opskrift detaljerede oplysninger om allergener med gode råd og information om, hvad man skal være særligt opmærksom på.

Alle har mulighed for at få en af de flotte plakater op på væggen. Hæng den fx i køkkenet, hvor maden tilberedes, eller spørg i dine børns eller børnebørns institution eller skole, om du må hænge en plakat op der. Download de 10 plakater enkeltvis eller samlet på www.astma-allergi.dk. Søg på ”Projekt Madallergi”.

Har du eller dit barn eksem?

- kom på Eksemskole med Astma-Allergi Danmark BLIV KLOG PÅ MÆLKEALLERGI

Foto: Shutterstock

- hent MADALLERGI i App Store

gratis Plakat På www.astma-allergi.dk kan du finde undervisningsmateriale og alt andet, du skal vide om fødevareallergi, symptomer og behandling. Undervisningsmaterialet er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Medlemsgave: få en gratis plakat Er du medlem af AstmaAllergi Danmark, kan du få tilsendt en eller flere af plakaterne. Det er gratis og gælder, så længe lager haves.

BLIV KLOG PÅ FISKEALLERGI

Skriv til info@astmaallergi.dk, og oplys dit medlemsnummer samt hvilken plakat, du ønsker skal pynte i dit hjem.

- hent MADALLERGI i App Store

På www.astma-allergi.dk kan du finde undervisningsmateriale og alt andet, du skal vide om fødevareallergi, symptomer og behandling. Undervisningsmaterialet er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Eksem hos voksne og børn er på skemaet, når Astma-Allergi Danmark inviterer til Eksemskole i 2018.

Vi kan allerede nu afsløre, at vi kommer rundt i landet til følgende byer:

konkurrence: Vind 3000 Kr. til klassen Kender du en skoleklasse, der har lyst til at deltage i konkurrencen om 3.000 kroner for den bedste allergivenlige opskrift? I november afholder Astma Allergi Danmark en konkurrence, hvor folkeskoleklasser kan indsende et eller flere forslag til en allergivenlig opskrift.

Opgaven kan løses som en del af det undervisningsmateriale om madallergi, som Astma-Allergi Danmark har udviklet. Den klasse, som får flest ”likes” på Astma-Allergi Danmarks Facebookside for deres opskrift, vinder 3.000 kroner til en valgfri aktivitet for hele klassen.

Læs mere på www.astma-allergi.dk. Søg på ”Madallergi konkurrence”.

København Aalborg Silkeborg Kolding Næstved

Følg med på www.astmaallergi.dk/ kurser

Hold øje med vores hjemmeside, hvor du snart kan se info om dato og steder for de forskellige byer.

Nyt fra forskningen I 2015 fik en gruppe forskere fra Herlev og Gentofte Hospital 1,8 millioner kroner til at blandt andet at forske i sammenhængen mellem astma og infektioner.

Resultaterne er for nylig blevet offentliggjort.

Her er det fra venstre en del af forskerteamet med professor, overlæge Stig E. Bojesen, læge, ph.d.-stud. Jens Helby Petersen og professor, overlæge Børge Nordestgaard.

Astmatikere har større risiko for infektioner Ny dansk forskning viser, at folk med astma har større risiko end andre for at få infektioner uden for lungerne. Det er en helt ny opdagelse, siger forsker bag studiet.

TE KST: fie krøy er dahl Foto : K LI N I S K B I O K E M I SK A FDE L IN G, HERL EV OG GEN TOFT E H OSPI TAL

ASTMA: Risikoen for at få infektioner er større, hvis du har astma. Det gælder infektioner i hele kroppen og ikke kun lunger og luftveje. Det viser ny dansk forskning fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital.

– Det er helt nyt, at mennesker med astma også har højere risiko for infektioner uden for lungerne. Hos mennesker, der har fået astma tidligt i livet – det vil sige, før de fylder 50 år – er risikoen næsten 40 procent højere end hos mennesker uden astma, siger Jens Helby Petersen, læge og ph.d.-studerende på Klinisk Biokemisk Af-

28

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

deling, i en pressemeddelelse fra Herlev og Gentofte Hospital.

Han er en del af forskerteamet bag projektet og hovedfatter til en videnskabelig artikel om resultaterne.

Læger skal være opmærksomme

Det danske forskerhold bag studiet brugte informationer om over 100.000 danskere, som blev taget fra to store befolkningsundersøgelser, hvor deltagerne har været fulgt i op til 23 år. Og det viste sig altså, at risikoen for infektioner stiger, hvis man døjer med astma. Infektionerne omfatter fx

alvorlige tilstande som blodforgiftning samt mindre alvorlige tilstande som urinvejsinfektioner og infektioner i huden.

Dog er det endnu uvist, hvorfor det forholder sig sådan.

– Vi kan endnu ikke sige noget om, hvorfor mennesker med astma har højere risiko for infektioner uden for lungerne. Her skal der mere forskning til. Noget kan dog tyde på, at vi som læger skal til at være ekstra opmærksomme, når astmatikere har symptomer på infektioner, siger Jens Helby Petersen.

Resultaterne viste også, at folk med andre allergiske syg-

domme som høfeber eller allergisk eksem ikke samlet set har højere risiko for infektioner end andre. Dette er overraskende, da der er en tæt sammenhæng mellem allergi og astma, påpeger Jens Helby Petersen. Dog har mennesker med eksem højere risiko for infektioner i huden, da der ved et udbrud af eksem går hul på huden.

Forskningsresultaterne er for nylig blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Internal Medicine, hvor de har vakt international opsigt.

Foto: COLOURBOX

To millioner til forskning i astma ASTMA: Fysioterapeut og ph.d.-studerende Karen Hjerrild Andreasson fra Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse har modtaget på den gode side af to millioner kroner fra TrygFonden. Midlerne går til et projekt, der skal hjælpe astmapatienter, som lider af åndenød også kaldet dysfunctional breathing, med at få bedre kontrol over deres sygdom og dermed få en bedre hverdag med øget livskvalitet.

Formålet med projektet er at undersøge, om et forløb med patientinvolverende fysioterapi med blandt andet åndedrætsgenoptræning og hjemmeprogram kan hjælpe patienter med mange astmasymptomer og uhensigtsmæssig vejrtrækning til at opnå kontrol med deres sygdom og reducere problemerne med åndenød.

INFLUENZA KAN VÆRE ALVORLIGT – HØR DIN LÆGE, OM DU SKAL VACCINERES

TID TIL VACCINATION MOD INFLUENZA

Hvert år dør mellem 1000 og 2000 mennesker på grund af influenza.

Er du over 65 år, gravid, eller lider du af bestemte sygdomme, er der større risiko for, at du bliver alvorligt syg, hvis du får influenza. Også selv om du føler dig frisk i hverdagen.

Spørg din læge, om du skal vacci­ neres. Bliv vaccineret hos din læge eller hold øje med vaccinationstilbud i dit lokalområde.

Se mere på www.beskytdigmodinfluenza.dk

VACCINATION ANBEFALES, HVIS DU ER: • OVER 65 ÅR • GRAVID EFTER 12. UGE • SVÆRT OVERVÆGTIG (BMI > 40)

HVIS DU HAR FX: • • • •

HJERTE­KARSYGDOMME DIABETES KOL ELLER ASTMA ANDRE SYGDOMME – SPØRG LÆGEN

29

Nyt fra forskningen

Eksem og førtidspension kan være forbundet Danske forskere konkluderer, at der er en sammenhæng mellem at have eksem og modtage førtidspension.

Vær tidligt opmærksom på hudsymptomer, og vælg erhverv med omhu, lyder opfordringen.

TE KST: fie krøy er dahl EKSEM: For at blive klogere på konsekvenserne af et liv med eksem har et nyt dansk studie på Herlev-Gentofte Hospital og Rigshospitalet kigget nærmere på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem at have håndeksem og børneeksem (atopisk dermatitis) og modtage førtidspension i den danske befolkning. Døjer man med eksem, kan det nemlig have stor betydning for arbejdsevnen og i de værste tilfælde påvirke, hvor længe man kan blive på arbejdsmarkedet.

Resultaterne viser en sammenhæng mellem håndeksem og førtidspension, som er særlig udtalt, hvis man har børneeksem og samtidig er bærer af en særlig genmutation, fortæller Nina Heede Ulrich, som er en af forskerne bag studiet.

– I dag ved vi, at personer, der har haft børneeksem, ofte har en mere sårbar hud og en øget risiko for at udvikle håndeksem senere i livet. Vi ved også, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle børneeksem, hvis man har en såkaldt filaggringenmutation. Det her studie viser, at der i den generelle befolkning er en øget hyppighed af førtidspension blandt netop de personer, der rapporterede håndeksem, især hvis de også havde børneeksem og en

filaggrin gen-mutation, siger forskeren.

Den primære årsag til, at folk havde fået tildelt førtidspension, er dog ukendt i dette studie. Derfor kan forskerne ikke sige noget om, hvorfor det forholder sig sådan, men indtil videre blot konkludere, at der er en sammenhæng.

Vær opmærksom

Studiet er baseret på undersøgelser af 3.247 danskere fra den generelle befolkning og 496 patienter med børneeksem og/eller håndeksem fra Hud- og Allergiafdelingen på Herlev-Gentofte Hospital. Alle deltagere blev testet for de såkaldte filaggrin-genmutationer. Hvis man har en mutation i det gen, der er en markør for hudproteinet filaggrin, har man en genetisk nedsat hudbarriere. Det gør, at man er i større risiko for at have tør hud og at udvikle børneeksem.

Studiet undersøgte konsekvenserne af at have en filaggrin-genmutation både blandt patienter og i den generelle befolkning.

Sammenhængen mellem eksem, filaggrin-genmutationer og førtidspension blev dog kun fundet i den generelle befolkning og ikke i gruppen af patienter. Det kan

blandt andet skyldes, at der imellem de to grupper var forskel på alder samt andelen af patienter med håndeksem og filaggringenmutationer.

Derfor bør nye studier ifølge Nina Heede Ulrich undersøge de potentielle erhvervsmæssige konsekvenser blandt personer med eksem og filaggrin-genmutationer.

Resultaterne bekræfter desuden, at man tidligt i livet skal være opmærksom på hudsymptomer, hudpleje og erhvervsvalg, særligt hvis man har børneeksem eller har haft det som barn.

Foto: Colourbox

Jobvalg Skal du eller kender du nogen, som skal til at vælge erhverv? Tag et kig i AstmaAllergi Danmarks folder om jobvalg, og bliv hjulpet på vej. Find den på www. astma-allergi.dk.

30

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

Lus er ligeglade med parfume ... men det er din hud ikke. Det er derfor en glædelig nyhed for hovedbunden, at man nu kan købe lusemiddel med allergimærket Den Blå Krans.

Produkterne fra Dansk Supermarked er de første af deres slags på markedet.

Tekst: fie krøy er dahl Foto : charlotte antschukow kjæ r / grafik: Colourbox

L

us kribler og krabler og kan få huden til at klø, men nu er der kommet nyt håb for hovedbunden, når man skal bekæmpe de små blodsugende bæster. Allergimærket Den Blå Krans har nemlig for første gang godkendt lusemidler, så der på hylderne i supermarkedet nu findes to allergivenlige alternativer til kampen mod lus.

– Det er altid glædeligt, når vi kan sætte Den Blå Krans på en ny produktgruppe, og vi dermed gør det nemmere for forbrugerne at undgå allergifremkaldende stoffer, siger Rikke Bille, som er chef for Den Blå Krans.

Virkningen er den samme

Det er Dansk Supermarked, som producerer lusekurene, der nu har fået Den Blå Krans. Virkningen af midlet er uændret i forhold til andre lusemidler, og det virksomme stof, der dræber lusene, er det samme, som anvendes i visse andre lusekure.

Men med lusekurene med Den Blå Krans kan man være sikker på at undgå allergifremkaldende stoffer som fx parfume, som man kan møde i andre produkter. Det vil ifølge Rikke Bille især komme en helt særlig gruppe små forbrugere til gode: – Nogle børn får jo ofte lus, og vi ved, at lusemidler kan indeholde allergifremkaldende stoffer, fx parfume. Parfume er

et af de stoffer, flest får allergi af, og jo oftere din hud kommer i kontakt med parfume, jo større risiko er der for at udvikle parfumeallergi, forklarer Rikke Bille.

Samtidig er der ikke de samme krav som ved plejeprodukter til, at der skal stå ”parfume” eller ”fragrance” på produktet, hvis det er tilsat parfume. Det kan gøre det svært at finde uparfumerede lusemidler. Det problem løser de nye lusemidler, som gør det muligt for alle – ikke mindst for forældre på vegne af deres børn – at tage et trygt valg.

Lovena Lusekur kan fås Netto og Levevis Lusekur kan findes i Føtex og Bilka.

Allergivenlig kamp mod lus • Lusemidlerne fra Dansk Supermarked er det første af deres slags, som får allergimærket Den Blå Krans.

• Lusemidlerne indeholder kun en enkelt ingrediens, nemlig stoffet dimethicone, som aktivt dræber lusene.

• Den Blå Krans har strenge krav til produkter, herunder lusemidler, som blandt andet ikke må indeholde parfume eller allergifremkaldende konserveringsstoffer.

31

Juleopskrifter fra Karina Villumsen Madblogger og kogebogsforfatter Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden mælk, æg og hvede med AstmaAllergi-bladet. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk.

Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk.

Karina Villumsen

Kogebogsforfatter og blogger www.madgudinden.dk

FOTO: Karina villumsen

Fyld julebordet med fine sager

32

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

Porretærte – UDEN HVEDE, MÆLK OG EVT. ÆG

Tærtebund: ¾ dl olivenolie 1 ½ dl vand 75 g fine havregryn 75 g havremel 75 g fuldkornsrismel Fyld: 500 g porrer, renset og skåret i skiver 5 æg eller 250 g tofu, hvis soja tåles 2 spsk olivenolie ½ dl neutral vegetabilsk ”mælk” 1-1 ½ tsk salt efter smag ½ tsk peber

> Sådan gør du: Bund: Bland alle in-

gredienser sammen i en skål. Ælt, til dejen er smidig. Hvis dejen smuldrer, tilsættes lidt vand. Beklæd en smurt tærteform med mørdejen, og forbag bunden ved 200 grader i ca. 7-8 minutter.

Fyld: De strimlede porrer svitses på en varm pande i kokosolie eller olivenolie. Æggene piskes med de øvrige ingredienser (bruges tofu, skal dette blendes med de øvrige ingredienser).

Fordel porrerne på tærtebunden.

Hæld æggemassen over, og bag i cirka 35 minutter ved 200 grader, indtil fyldet er gennembagt.

Havreboller eller -brød med et tvist af jul – UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

9-10 boller eller 1 brød 4 dl koldt vand 1 dl kogende vand 3 spsk loppefrøskaller (ca. 15 g) 1 tsk bagepulver 300 gram havremel (kværn hele havregryn i en blender, eller køb det som mel) 100 gram finvalsede havregryn ½-1 tsk kanel ½ tsk kardemomme ¼ tsk koriander 1-1 ½ tsk salt Havregryn som drys

> Sådan gør du: Sæt ovnen på 200 grader. Hæld det kolde vand sammen med det kogende vand. I en skål blandes loppefrøskaller, bagepulver, havremel, havregryn, kanel, kardemomme, koriander og salt. Hæld vandet i, og rør det hele godt sammen. Det klistrer rigtig meget.

Lad dejen stå i 5 minutter, til den er fast.

Boller: Form 9-10 boller med en ske dyppet i vand, og rul dem i havregryn.

Sæt bollerne på et stykke bagepapir, og bag bollerne i 40-45 minutter ved 200 grader.

Brød: Fold dejen til en kugle på et bagepapir, og drys med havregryn.

Bag brødet i 1 time og 20 minutter ved 200 grader. Lad brød og boller køle helt af, før de skæres ud.

Cremet risalamande – UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

Find flere opskrifter i Karina Villumsens kogebog ”Hverdagsfavoritter”

Risalamande lavet på kokosmælk og Erlet flødeerstatning fra Odense Marcipan (Erlet er godt nok fyldt med mange e-numre, men... Det er jo kun jul én gang om året). Erlet kan ikke købes i supermarkeder, men kan bestilles hjem hos bagere eller fra folk, som har mulighed for at handle via Dagrofa, AB Catering, Hørkram eller Inco.

Andre flødeerstatninger som fx Alpro sojafløde (fås i førende supermarkeder), Carlshamn (Sverige), GoGreen Visp (Sverige), Soyatoo (fås i helsekostbutikker) eller Schlagfix (allergikost.dk og Meny) kan også bruges.

1/2 l kokosmælk, 1/2 l Erlet eller anden flødeerstatning 90 g grødris 1/2 tsk vaniljepulver Ca. 1/2 dl sukker (smag til)

> Sådan gør du: Kog risene med ko-

kosmælken til grød ved lav varme. Rør i det med jævne mellemrum. Det tager cirka 20 minutter. Lad grøden køle af.

Pisk ”Erlet” (eller andre flødeerstatninger) til flødeskum (ikke alt for stift).

Rør risengrøden sammen med flødeskum, vaniljepulver og sukker. Smag til.

Servér med kirsebærsauce.

Nemme granolabarer – UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

Her kommer en nem måde at lave granolabarer på. Tricket er at forme granolaerne i små chokoladeforme eller muffinforme, trykke barerne godt ned, hælde dem ud på en rist og lade dem køle helt af. Så bevarer de sprødhed, fugtighed og form. UHM!

Ca. 16 små granolabarer 1 dl cashewnødder 1½ dl mandler 1 dl kokosmel (groft) ¼ dl hakkede tørrede ananasstykker (eller andre tørrede frugter, fx morbær, rosiner, hakkede figner, dadler, abrikoser) ½ dl kokosolie (gerne med smag) ½ dl honning eller ahornsirup 1 tsk vaniljepulver ¼ tsk stødt muskatnød ¼ tsk stødt kanel ¼ tsk salt

> Sådan gør du: Tænd ovnen på 180

grader. Smør en lille bradepande med kokosolie. Hak cashewnødder og mandler groft, eventuelt kortvarigt i en foodprocessor. Bland kokosmel, hakkede mandler, cashewnødder og ananasstykker sammen.

I en kasserolle smeltes kokosolie, sødemiddel og krydderier sammen til en flydende masse. Sluk for varmen, og hæld de tørre ingredienser i kasserollen.

Hæld blandingen i den smurte bradepande, og sæt bradepanden i ovnen. Bag granolablandingen i 15-20 minutter, indtil det er gyldent på toppen. Rør i det hvert femte minut. Tag granolablandingen ud, lad den køle lidt af. Fyld den stadig varme granolablanding i muffinforme eller chokoladeforme. Tryk fyldet godt ned i formene med en teske eller med fingrene til sidst. Pas på, det er varmt!

Lad barerne køle lidt af i formene, inden de trykkes ud og køles helt af på en rist eller plade. Jo mere fyldet er trykket sammen, desto bedre bevarer barerne deres form. Granolabarerne opbevares i en boks med låg.

33

Lokalnyt / fra medlem til medlem

Fra medlem til medlem

Lokalnyt Halsnæs Lungecafé Sted: Skjoldborg, Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk Tid: Torsdag den 30. november kl. 14.30-16.30

Ferielejlighed i Frederikshavn midtby

Julehygge De to musikalske overlæger Mogens Søborg og Henrik Vinterberg (tidligere Hillerød Hospital) kommer og spiller og synger sammen med os. Vi skal gætte med i muntre konkurrencer og hygge os med gløgg og æbleskiver. Alle er meget velkomne, men på grund af traktementet er tilmelding ønskelig.

Entre: 40 kr.

Lejligheden indeholder stue med sovesofa, soveværelse med dobbeltseng (kan deles), fuldt udstyret køkken-alrum og badeværelse.

Lejligheden er røg- og dyrefri, og der er adgang til vaskerum og have.

Lejen er inkl. sengelinned og håndklæder, og der er ”startpakke” med kaffe og the. Flere muligheder for indkøb inden for 200-400 m. Afstand til Arena Nord 800 m og til gågaden 250 m. Pris fra 400 kr./ døgn. Kontakt Hanne og Poul, telefon 21 49 81 20/22 98 81 56 eller e-mail hplfrh@post.tele.dk.

For tilmelding og mere information kontakt: Ingelise Biering Astma-Allergi Nordsjælland Tlf. 21680741 eller 2biering@mail.dk www.astma-nordsj.dk

allergibetræk

ALLERGY CONTROL allergisengetøj og betræk kan bestilles til madrasser, puder, dyner og som rejsesæt.

Læs mere på jepsenhealthcare.dk eller ring 4499 1432.

Tjek, om du bruger din inhalator rigtigt på min.medicin.dk Husk!

Fokus på allergi, astma og eksem siden 1989

34

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2017

JHC_astama_ann.indd 1

Min astma er klimatisk, allergisk og bakteriel. Jeg får åndenød af tryksværte og mange andre dufte. En ting er sikker: Jeg vil blive ved med at rejse til Spanien – mit andet fædreland – og jeg har billet til den 26/9 til Málaga. Min mand og jeg boede i Motril (Granada). Der er klimaet noget bedre, men jeg kan ikke rejse så langt ud alene, og jeg ejer ikke noget mere i Spanien, så jeg holder til vest for Màlaga, hvor jeg lejer noget. Denne gang skal jeg til et hotel/apartamento i Fuengirola, og jeg håber, at det er godt, for det er med det formål at finde noget til længere ophold i eventuelt måneder, og jeg har lovet at se, om det er muligt at finde et godt sted og til en rimelig pris til Astma-Allergi Danmark.

Jeg har mod på at hjælpe andre. ”Jeg er i god Benalmádena Pueblo har jeg prøvet, men der er for mange trapper, og det var heller ikke godt for min astma, men derfor kan det jo være godt for dem, som kun har allergi og er mindre besværet af sygdommen. Jeg taler spansk, så det er med at finde det rette. Jeg vil tale med dem på det apartamento, som jeg skal besøge nu her. Man har sin egen lejlighed og styrer selv madproblemet. Der er køkken og soveværelse. Jeg har siden 1999 holdt til i Benalmádene Costa, og det var virkelig godt og billigt lige ud til strandpromenaden, men jeg var for ensom. Det er ikke droppet, hvis der er en eller flere, som vil med. 4.300 kroner for en måned, og det er en stor lejlighed med vaskemaskine og stor terrasse.

Beskytter dig mod påvirkning fra husstøvmider i sengen. Effekten er dokumenteret i et dansk studie.

60 dages fuld Tilfredshedsgaranti!

Ja, jeg lever da endnu som 85-årig. Jeg har haft astma fra jeg var 7 år. Var lægesekretær i nogle år i Lillehammer i Norge. Rejste som ung til Spanien, hvor jeg har boet i godt 40 år. Min mand havde sit arbejde i Danmark, så i en årrække var det her og i Spanien. Nu bor jeg fast i Danmark.

Min mand er desværre død. Jeg er under god behandling på Astma- og allergiklinikken i Helsingør, men min astma er meget svær. Jeg er næsten konstant i behandling med ret store doser Prednisolon-tabletter. Jeg har tre slags spray.

Jeg har et hjemme/rejseapparat: system 22 med ampuller Berodual. Alt er i brug, selv om jeg godt ved, at det kan blive værre. Jeg har også ligget i respirator.

behandling på Astma- og allergiklinikken i Helsingør, men min astma er meget svær.”

ALLERGY CONTROL®

ALLERGY CONTROL leveres i lækker tætvævet luksus bomuld, som er helt tæt for husstøvmider. Stof i bomuld sikrer den bedste fugt- og varmeafledning med høj komfort.

Brev fra et medlem

25/11/11 15.35

Du kan også se filmen på mobilen Find din inhalator på min.medicin.dk

Jeg tager forebyggende medicin og sørger for motion alt det, jeg kan. At være slank og i form er godt. Hvis nogen vil i forbindelse med mig, bor jeg i Helsingør og kan kontaktes på 91426901 eller heidihedlund2008@hotmail. com. Jeg bliver kaldt Heidi i Spanien i stedet for Gerda, så derfor...

Jeg har skrevet en bog, som blev udgivet i 2011, "Livet er en kamp, men kampen er livet”. Den fortæller blandt andet om et langt liv med astma og om alle mine rejser.

Venlig hilsen fra Gerda Hedlund

ASTMA-ALLERGI DANMARK AFHOLDER ASTMASKOLE

for en aften

ER DU VOKSEN MED ASTMA, SÅ KOM TIL AFTEN ARRANGEMENT MED Professor, overlæge Vibeke Backer og overlæge Linda Makowska Rasmussen, og hør om: • Hvad er svær astma?

• Hvordan finder lægen ud af om jeg har svær astma?

• Hvilken type behandling skal jeg have? Hvordan behandles svær astma?

• Hvad skal jeg gøre hvis min astma bliver værre?

Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål.

DATOER, TID OG

11.10.17 kl. 18-2

1

STED

DATOER, TID OG STED IDA Mødecente r, Kalvebod Br ygge 31-33, 17 København V 80

26

.10.17 kl. 18-2 11. oktober 2017 kl. D18.00 – 21.00 Scan dic RingsO T1 Hted,LNø

rretorv 57, 4100 R AF Ringsted IDA Mødecenter, 8E .11.17 Kalvebod kl 18-21 Brygge 31-33, OD EO N, Cl 1780 København Vaus Bergs Gade 7, 50 00 Oden

se C 15.112017 .17 kl. 18 26. oktober kl.

-2118.00 – 21.00 Scandic AaFHOLDT

us City, Østerg ER A rhNørretorv ad e 104100 Scandic Ringsted, 57, Ringsted , 8000 Aa rhus C 28.11

.17 kl

18-21 Frederiks2017 8. november 18.00 – 21.00 borgCentrkl. et, Milnersvej

39, 3400 Hille rød 30.11.17 ODEON, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C kl 18-2 1 Ph

ønix Hotel, Ve sterbro 9000 Aalbo– 15. november 2017 kl.77, 18.00 rg 21.00

Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C

28. november 2017 kl. 18.00 – 21.00 FrederiksborgCentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød

30. november 2017 kl. 18.00 – 21.00 Phønix Hotel, Vesterbro 77, 9000 Aalborg

DELTAGELSE ER GRATIS

og tilmelding skal ske til Astma-Allergi Danmark på telefon 43 43 59 11 eller på che@astma-allergi.dk

Arrangementerne er muliggjort af et sponsorat af AstraZeneca

Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

AstmaAllergi NOVEMBER/DECEMBER 2017

Locobase REPAIR® En fed creme med en fed mærkning Indeholder ikke parfume, parabener og farvestoffer – fordi vi elsker din hud. Findes på apoteket.

Locobase REPAIR® – Dit værktøj mod tør hud

LEO® MAT-11641 © LEO PHARMA A/S. CVR. NO. 56759514. ALLE LEO VAREMÆRKER SOM ER NÆVNT, ER EJET AF LEO GROUP.