AstmaAllergi #6/2018 - teaser by Astma-Allergi Danmark

AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

NR. 6 – NOVEMBER/DECEMBER 2018

TEMA

ASTMA – NÅR ANDRE DIAGNOSER DRILLER

Fysioterapi til astmapatient har hjulpet på åndenød:

Louise har genvundet kontrollen over sin vejrtrækning

ASTMA, EKSEM OG HØFEBER?

Tag medicinen korrekt

PÅ TUR TIL FÆRØERNE:

Eksemskolen rykkede nordpå

EKSPERTER ANBEFALER:

Styrk uddannelsen af allergilæger

L DT ER AFHO L DT ER AFHO L DT ER AFHO

En anderledes ferie? SÃ¸g med som leder!

Store forventninger For nylig besøgte Astma-Allergi Danmark igen Christiansborg for at prikteste medarbejdere og politikere. Det er samtidig en anledning til at gøre beslutningstagere opmærksomme på astma- og allergisagen, og det var derfor glædeligt, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby havde tid til at komme forbi. Det var også glædeligt, at hendes forgænger, Sophie Løhde, i slutningen af 2016 bestilte et ”statustjek” af allergiområdet. Det resulterede

i en række anbefalinger, hvoraf et udvalg af sundhedsfaglige eksperter samt repræsentanter fra regionerne – en såkaldt Allergi-Taskforce – efterfølgende har fremhævet uddannelse af allergispecialister som et vigtigt første tiltag. Det er derfor med store forventninger, at Astma-Allergi Danmark går et nyt år i møde. Vil 2019 været året, hvor allergiområdet får det længeventede løft? Vil patienterne opleve et styrket sundhedsvæsen med de nødvendige

faglige kompetencer til udredning og behandling af allergi? Eller bliver vi endnu en gang skuffede, fordi det ender med, at der bliver talt mere, end der bliver handlet? Det er stadig uvist. Men på vegne af jer, der selv har eller er pårørende til folk med astma og allergi, krydser vi fingre for, at der er positive ændringer på vej. Jesper Mortensen, formand

TEMA: 8 Astma – når andre diagnoser driller

indhold

8 L ouise er blevet bedre til at trække vejret 12 "Forkert" vejrtrækning kan drille din astma 15 Disse diagnoser kan påvirke astma

AstmaAllergi • NR. 6 • NOVEMBER/DECEMBER 2018

ARTIKLER

18 Tag din medicin rigtigt Louise Friis' astma føltes værre, fordi hun trak vejret forkert. Det har fysioterapeutiske øvelser rettet op på.

24 Nordiske allergimærker forenes til glæde for forbrugerne

Side 8

28 På Færøerne har de også børneeksem

25 Sundhedsministeren blev priktestet 26 Hudsult: Får din hud nærkontakt? 30 Eksperter anbefaler: Styrk uddannelsen af alle aktører på allergiområdet F OTO : C O LO U R B OX

Forskningsforsøg med fysioterapi skal afhjælpe dysfunktionel vejrtrækning hos astmapatienter.

34 S hop onlie, og støt Astma-Allergi Danmark FASTE SIDER

4 Kort og godt

Side 12

6 Siden sidst 16 Spørg Rådgivningen 20 Nyt fra forskningen

Dysfunktionel vejrtrækning, næsepolypper, høfeber? Bliv klogere på, hvilke diagnoser der kan drille din astma.

TEMA

32 Opskrifter fra Karina Villumsen 34 Lokalnyt og fra medlem til medlem

ASTMA – NÅR ANDRE DIAGNOSER DRILLER

Side 15

Forsidefoto: Fie Krøyer Dahl AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Fie Krøyer Dahl blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Grafisk Hus Design Dorte Kayser, OTW

Annoncer Loubna Haddad Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 89 48 50 53/ lh@dmfnet.dk AstmaAllergi nr. 6 NOVEMBER/DECEMBER 2018. Oplag: 13.500. AstmaAllergibladet udkommer seks gange årligt.

Næste blad 1/2019 udkommer primo 2019. Deadline er ultimo november. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærket. CO2-udledningen ved produk-tion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte kli-

maprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet primo oktober 2018. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og med

synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

TEMA

ASTMA – NÅR ANDRE DIAGNOSER DRILLER

Louise er blevet bedre til at trække vejret Når man har en sygdom som fx astma, kan andre diagnoser påvirke, hvordan man oplever sine astmasymptomer. Det kender 25-årige Louise Friis alt til. Hun havde det, der kaldes dysfunktionel vejrtrækning og oplevede derfor unødig åndenød – men det har et forskningsprojekt ændret på. Læs mere om det i temaet her, og bliv klogere på, når andre diagnoser driller din astma. 8

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018 2018

Louise er blevet bedre til at trække vejret Igennem lang tid har astmaramte Louise Friis trukket vejret på en uhensigtsmæssig måde – kaldet dysfunktionel vejrtrækning – og det har forværret den følelse af åndenød, som folk med astma ofte oplever. For nylig var hun derfor med i et forskningsforsøg om astma og dysfunktionel vejrtrækning, og det har givet den 25-årige københavner lidt af pusten igen. TEKST O G FOTO : F IE KRØYER DA HL

et er det første, vi gør, når vi bliver født, og det sidste, vi gør, inden vi dør. Trækker vejret. I den mellemliggende tid – hele livet igennem – skænker langt de fleste mennesker det ikke en tanke. Det kører bare. Luft ind. Luft ud. Luft ind. Luft ud. For Louise Friis er det med at trække vejret dog ikke helt så trivielt. Faktisk fylder det rigtig meget hver eneste dag. Det bunder blandt andet i, at hun, siden hun var helt lille, har haft astma, som har taget pusten fra hende. Men for nylig har hun fundet ud af, at hun også har det, man kalder dysfunktionel vejr-

trækning, som kan opstå hos især folk med astma. Den dysfunktionelle vejrtrækning betyder, at Louise trækker vejret på en uhensigtsmæssig måde, der kan give hende følelsen af åndenød, selvom hun faktisk har ilt nok – i retning af det, som sker, når man får et astmaanfald. Symptomerne på den dysfunktionelle vejrtrækning gør, at hendes astma kan virke værre, end den egentlig er. Og den er ellers slem nok i forvejen, astmaen. – Når det er værst, føles det, som om der sidder en meget tung mand og presser på min brystkasse, samtidig med at nogen forsøger at

FORSKNINGSFORSØG HAR HJULPET 25-ÅRIGE LOUISE FRIIS

SIDE 9

KAN FYSIOTERAPI HJÆLPE PÅ ”FORKERT” VEJRTRÆKNING?

SIDE 12

HVILKE DIAGNOSER KAN DRILLE DIN ASTMA? FÅ SVARET HER

SIDE 15

TEMA

ASTMA – NÅR ANDRE DIAGNOSER DRILLER

kvæle mig, forklarer den 25-årige sociologistuderende og illustrerer det ved at lægge begge sine hænder op om halsen. – Det er virkelig ekstremt ubehageligt. Oven i har Louise Friis så den dysfunktionelle vejrtrækning, hvor hun tager meget dybe og lange vejrtrækninger. Det betyder, at hun trækker for meget luft ind på en gang, og da hun ikke puster nok af det ud, kan hun ikke få nok ny luft ind – og dermed opstår følelsen af åndenød.

Aha!

Louise Friis blev opmærksom på sin uhensigtsmæssige vejrtrækning, da hun i vinteren 2018 var på hospitalet til et halvårligt astmatjek. Her fik sygeplejersken mistanke om, at Louise Friis muligvis havde dysfunktionel vejrtrækning og derfor ville være en oplagt kandidat til et nyt forskningsprojekt. Forsøgets formål er at undersøge, om fysioterapi kan lære astmapatienter med netop dysfunktionel vejrtrækning at trække vejret mere hensigtsmæssigt og dermed undgå åndenød samt forbedre deres livskvalitet. Louise Friis takkede ja til at være med. Tænk, hvis det kunne hjælpe hende til at få det bedre? – Jeg anede intet om, at jeg trak vejret ”forkert”, og jeg har faktisk netop dyrket meditation for at få styr på min vejrtrækning. Jeg troede egentlig, at jeg trak vejret på en rigtig god måde i forhold til min astma med dybe, rolige vejrtrækninger. Men det viste sig, at den slags vejrtrækning slet ikke var god for mig, hvilket var noget af en aha-oplevelse, fortæller hun. Forsøget indebar, at Louise Friis igennem 12 uger to gange dagligt skulle lave

en række fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser. Øvelserne var tilpasset netop hendes behov og skulle lære hende at trække vejret på en måde, så hun undgår at føle åndenød. Samtidig fik hun behandling af en fysioterapeut, og hun blev klogere på sammenhængen mellem uhensigtsmæssig vejrtrækning og astma.

Undtagelsestilstand

Louise Friis var topmotiveret til at komme i gang. Hun havde længe følt, at der ikke rigtig skete nogen forbedring i hendes sygdom, og de seneste år var hendes astma blevet markant forværret, ikke mindst efter hun i 2013 tilbragte et år i Kina, hvor forureningen hang som en dyne over byerne. Louise Friis følte, at det gik lige i lungerne på hende, og hun vendte hjem derfra til jul med en slem hoste og et stigende behov for at bruge sin akutvirkende astmamedicin. Samtidig skulle hun starte nyt job og derudover forholde sig til både en syg mor og en syg far, som hun gerne ville give al den støtte og hjælp, hun kunne. Louise Friis fik ordineret mere og mere medicin for at holde astmaen i skak, men hun fik det ikke spor bedre. Til sidst, efter nogle måneder, i hvad Louise Friis selv beskriver som en form for undtagelsestilstand med voldsomt fysisk og psykisk pres, kulminerede det i foråret 2014 med et stort astma-anfald, der sendte hende en uge på hospitalet. Og kort efter røg hun ind igen.

Åndenød som fast følgesvend

Siden indlæggelserne har hun været forbi hospitalet ad flere omgange, og hun har skiftet astmamedicin 11 gange. Hun er nu

Louise Friis, 25 år. Bor i København. Studerer sociologi.

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

oppe på at tage en meget høj dosis medicin hver dag og går løbende til tjek på Hvidovre Lunge- og Hjerteambulatorium. Hun har det markant bedre i dag end for fire år siden, da det hele crashede – men hun er stadigvæk meget påvirket af sin astma, og der går ikke en dag, uden hun tænker på og mærker den. Derfor var der heller ikke nogen tvivl om, at Louise Friis gerne ville medvirke i forskningsprojektet om dysfunktionel vejrtrækning. Efter at have gået til regelmæssige astmatjek i fire år, at have skiftet medicin utallige gange og forsøgt sig med træning var hendes forventninger til behandlingen dog moderate: – Min astma fylder stadig rigtig meget, og jeg er udfordret af den hver eneste dag. Så når intet sådan for alvor har virket indtil nu, hvorfor skulle nogle vejrtrækningsøvelser så?

Et mindre problem end før

Men faktum er, at de fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser, som Louise Friis har lært i forbindelse med forskningsprojektet, har virket. Ved første opfølgning efter cirka tre uger kunne fysioterapeuten se en effekt: Louise Friis' vejrtrækningsrytme var bedre, og hun blev mindre forpustet, når hun gik. Hun kunne også selv mærke det – og det var fedt. Det er ikke, fordi hendes astmatilstand er blevet bedre, men fordi hun er blevet bedre til at trække vejret på den ”gode” måde, er hendes almene tilstand blevet forbedret. – Jeg kan helt sikkert mere nu, end før jeg var med i forsøget. Jeg kan mærke, at jeg ikke så nemt får åndenød, og at der skal mere til, før jeg knækker. Før havde jeg det virkelig tit, som om der sad en mand på mit bryst, men han er væk nu! Det meste af tiden i hvert fald, fortæller hun med et smil. – Det har jo ikke helbredt mig, og det er langt fra nok at lave øvelser – det er ikke sådan, at min astma nu er blevet ubetydelig, den er stadig et kæmpeproblem i min hverdag. Men den er et mindre problem end før. Så jeg håber, at hvis jeg fortsætter med øvelserne, begynder at træne igen og samtidig får den rette astmamedicin, så kan jeg en eller anden dag, forhåbentlig, leve et liv, hvor jeg ikke er påvirket af min astma.

”Før havde jeg det virkelig tit, som om der sad en mand på mit bryst, men han er væk nu! Det meste af tiden i hvert fald.” Louise Friis, studerende

Når ”forkert” vejrtrækning driller din astma Uhensigtsmæssig vejrtrækning – også kaldet dysfunktionel vejrtrækning – kan føre til unødig åndenød hos astmapatienter. Derfor kigger et dansk forskningsprojekt nærmere på, om fysioterapeutiske øvelser kan lære patienter med moderat til svær astma at trække vejret på en bedre måde, så de undgår at opleve åndenød og dermed kan forbedre deres livskvalitet. TE KST: F I E K RØY E R DA HL FOTO : CO LOU R B OX

an man trække vejret forkert? Ja. Det kan man faktisk. Nogle astmapatienter har nemlig udviklet det, man i fagsprog kalder dysfunktionel vejrtrækning. Det betyder, at man trækker vejret på en uhensigtsmæssig måde, som kan have negativ indflydelse på ens velbefindende. Og da astmapatienter

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

allerede er udfordret på deres åndedræt og har en tendens til at føle åndenød, er risikoen for at udvikle dysfunktionel vejrtrækning øget. Det fortæller Karen Hjerrild Andreasson, fysioterapeut og ph.d.-studerende i netop astma og dysfunktionel vejrtrækning ved Næstved Sygehus.

– Som astmapatient har man typisk haft ubehagelige oplevelser med anfald, hvor man føler, at man mister kontrollen over sin vejrtrækning. Frygten for at opleve det igen bliver siddende i kroppen, og nogle bliver letpåvirkelige, når det kommer til vejrtrækning, forklarer hun og fortsætter:

TEMA

ASTMA – NÅR ANDRE DIAGNOSER DRILLER

BAG OM FORSØGET MED ASTMA OG DYSFUNKTIONEL VEJRTRÆKNING Et forskningsprojekt på seks danske hospitaler med fysioterapeut og ph.d.-studerende Karen Hjerrild Andreasson i spidsen skal se på, om vejrtrækningsgenoptræning med fysioterapeutiske øvelser kan afhjælpe oplevelsen af åndenød hos patienter med moderate til svære astmasymptomer, og om de kan få en bedre livskvalitet, når det gælder det at leve med astma. Forsøget inkluderer 220 forsøgspersoner med moderate til svære symptomer på astma, og som – på trods af at de får astmamedicin – har åndenød eller andre symptomer, som skyldes uhensigtsmæssigt vejrtrækningsmønster. Den ene halvdel af deltagerne skal gennemgå et 12-ugers individuelt tilrettelagt træningsforløb. De lærer en række fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser tilpasset netop deres behov, og som de skal lave hjemme. I løbet af de 12 uger blive de behandlet af en fysioterapeut tre gange. Den anden halvdel af deltagerne modtager ikke fysioterapi, men skal bare leve, som de plejer. Effekten af behandlingen bliver først og fremmest vurderet på ændringen af oplevet livskvalitet og desuden på ændringer i bl.a. lungefunktion, gangdistance og aktivitetsniveau fra start til seks måneder efter. Forskerne ser efterfølgende på, om der er forskel på de to gruppers resultater. Projektet er støttet af TrygFonden, Danske Fysioterapeuters Forskningsfond, NæstvedSlagelse-Ringsted Sygehuses Forskningsråd samt Region Sjællands Forskningsfond. Lungemedicinske ambulatorier og fysioterapiafdelinger på hospitalerne i Næstved, Roskilde, Hvidovre, Bispebjerg, Aalborg og Silkeborg samt Astma- og Lungeklinikken i Helsingør er med i projektet.

– Det er naturligt, at vores vejrtrækning tilpasser sig det, vi oplever og det, vi laver. Vejrtrækningen bliver fx hurtigere, når vi bliver bange eller fortravlede. Men hvis ændringen hyppigt kommer tilbage uden grund og giver symptomer, er det dysfunktionel vejrtrækning.

Risikerer overbehandling

Problemet med kombinationen af astma og dysfunktionel vejrtrækning er, at nogle af symptomerne på de to tilstande er ens. Derfor kan det være svært for lægen at skelne, og han eller hun kan fejltolke symptomerne på den dysfunktionelle vejrtrækning og tro, at patienten har astma-

symptomer. For at komme astmasymptomerne til livs ordinerer lægen mere medicin, hvilket fører til en overbehandling af astmaen, hvor man faktisk ikke har gavn af den øgede dosis og desuden risikerer bivirkninger. Samtidig får man ikke hjælp til at ændre sit uhensigtsmæssige vejrtrækningsmønster, hvilket medfører en underbehandling af den dysfunktionelle vejrtrækning – og det kan i sidste ende resultere i, at patienten ikke får det bedre. Dysfunktionel vejrtrækning kan altså være med til at forværre oplevelsen af astmaen, og det kan ifølge Karen Hjerrild Andreasson føre til en forringet livskvalitet.

opleve en bedre livskvalitet, når det gælder det at leve med astma. Forsøget inkluderer 220 forsøgspersoner, som har åndenød eller andre symptomer, der skyldes uhensigtsmæssigt vejrtrækningsmønster. Halvdelen af deltagerne skal gennemgå et 12-ugers individuelt tilrettelagt træningsforløb. De lærer en række fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser tilpasset netop deres behov, som de skal lave to gange om dagen i forløbet. I løbet af de 12 uger kommer de til fysioterapi tre gange. Den anden halvdel af deltagerne skal ikke lave øvelser, men bare leve som vanligt i de 12 uger.

Tilpassede vejrtrækningsøvelser

Det er forskelligt fra patient til patient, hvordan den dysfunktionelle vejrtrækning kommer til udtryk. Nogle trækker vejret 40 gange i minuttet, hvor raske mennesker trækker vejret 12-15 gange i minuttet. Omvendt trækker andre kun vejret 5-8 gange i minuttet. Ingen af yderlighederne er optimale, fordi både for få og for mange vejrtrækninger betyder, at man hele tiden har lungerne fulde af luft. Der er ikke plads til ny luft, fordi man allerede har brugt ”ballonens” spænding – og dermed opstår følelsen af åndenød og af at mangle luft,

Der er derfor god grund til at tage et nærmere kig på, om man kan gøre noget ved den dysfunktionelle vejrtrækning, og det er netop formålet med det forskningsprojekt, som Karen Hjerrild Andreasson står i spidsen for. Her undersøger man, om vejrtrækningsgenoptræning med fysioterapeutiske øvelser kan afhjælpe oplevelsen af åndenød hos patienter, der har moderate til svære symptomer på deres astma – på trods af at de får astmamedicin. Derudover ser forskerne på, om patienterne vil

Svært at ændre vaner

> 13

selvom man faktisk har rigeligt. Det samme sker, når man får et astma-anfald. Ved et akut astma-anfald vil man dog have tydelig og i starten tiltagende hvæsen og piben og ofte også hoste med slim. Det har man ikke ved dysfunktionel vejrtrækning. Men det er ikke helt så ligetil at lære at trække vejret på en anden måde, når man først er begyndt at gøre det ”forkert”. – For nogle af deltagerne i forsøget kan det være svært, fordi vi prøver at ændre vaner, som sidder rigtig godt fast, og fordi

de er meget bevidste om, hvordan de trækker vejret. Så bare det at tale om vejrtrækning kan faktisk påvirke dem, fortæller Karen Hjerrild Andreasson.

Ro på

Netop på grund af patienternes forskelligheder tilrettelægger Karen Hjerrild Andreasson og hendes kollegaer forløbene individuelt, så alle får den hjælp og vejledning, de har brug for. Deltagerne i forsøget bliver blandt andet klogere på, hvad der

FAKTA OM DYSFUNKTIONEL VEJRTRÆKNING • Uhensigtsmæssig vejrtrækning kan opstå, hvis man har oplevet åndenød og hyperventilation, fx på grund af astma-anfald. Frygten for at opleve det igen lagrer sig og kan gøre, at man er letpåvirkelig i forhold til sin vejrtrækning. Det kan resultere i, at man udvikler dysfunktionel vejrtrækning. • Der er ingen medicinske behandlingsmuligheder for dysfunktionel vejrtrækning, da det er en biomekanisk ændring i vejrtrækningsmønstret. Der har dog været positive resultater fra studier i England, hvor forskere har behandlet symptomerne med fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser. • Dysfunktionel vejrtrækning er et velkendt fænomen hos personer med astma, både hos børn og voksne. Man anslår, at cirka 25 procent af voksne personer med svær astma også har dysfunktionel vejrtrækning. • Man ved ikke, hvorvidt dysfunktionel vejrtrækning også findes i kombination med andre lungelidelser. Men det er nærliggende at forestille sig, at det findes hos folk med fx KOL. • Studier viser, at knap 85 procent af mennesker med angst har dysfunktionel vejrtrækning. • Dysfunktionel vejrtrækning findes også hos raske mennesker. Studier viser, at 5-11 procent af lungeraske mennesker kan have symptomer på uhensigtsmæssig vejrtrækning, og det er oftere kvinder end mænd. • Der er på nuværende tidspunkt intet ensrettet behandlingstilbud til folk med dysfunktionel vejrtrækning. Men en kortlægning fra 2016 viser, at man på 11 ud af de 15 danske sygehuse med astmacentre, der responderede på undersøgelsen, screener for dysfunktionel vejrtrækning, og på syv af centrene tilbyder man behandling. Kilder: Andreasson K, Skou ST, Bødtger U: Undersøgelsen ”Dysfunctional breathing – extent of screening and treatment in Denmark 2016: an exploratory survey”. Holloway EA, West RJ. Integrated breathing and relaxation training (the Papworth method) for adults with asthma in primary care: a randomised controlled trial. Thorax 2007; 62: 1039–42. Bruton A, Lee A, Yardley L et al.: Physiotherapy breathing retraining for asthma: a randomised controlled trial. Lancet Respir Med. 2018 Jan;6(1):19-28.

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

sker i deres lunger, hvad det vil sige at hyperventilere, og hvordan og hvorfor man kan trække vejret forskelligt. – Der kan virkelig gå en prås op for folk. De tænker: hvad er det, jeg har gjort, og kan jeg virkelig ikke finde ud af at trække vejret? Mange er lidt rystede over, at de kan gøre noget så basalt forkert. Og så fortæller vi dem selvfølgelig, at det jo ikke er noget, de selv er skyld i, men at det er en uhensigtsmæssig vane, kroppen har udviklet, siger Karen Hjerrild Andreasson. Alle, som oplever åndenød, kan blive bange eller stressede, og når man har det sådan, vil man typisk være mere spændt i musklerne. Derfor er ro og afspænding også en del af behandlingen. – Vi skal have folk ned i gear, for hvis man kan få ro på sig selv, kan man meget nemmere få kontrol over sin vejrtrækning igen. Øvelserne er altså helt konkrete redskaber, man kan bruge, når man mærker åndenøden presse sig på. Forskerne forventer, at oplevelsen af kontrol over vejrtrækningen giver overskud til – og mod på – at komme i gang med at bevæge sig mere. Det kan være med til at forbedre astmasymptomer.

Bedre livskvalitet

Da forsøget stadig er i gang, kan Karen Hjerrild Andreasson endnu ikke sige noget om resultaterne, ligesom hun heller ikke kan gå i detaljer om, hvilke konkrete vejrtrækningsøvelser deltagerne laver. Baseret på tidligere studier, hvor patienter med mild til moderat astma har lavet lignende fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser, har hun en forventning om, at man vil kunne se en positiv effekt – og måske vil effekten endda være endnu mere markant, fordi patienterne i dette forsøg har moderat til svær astma og derfor er hårdere ramt. På den anden side er det en patientgruppe, som kan have haft symptomer længe, og som måske derfor har sværere ved at ændre på deres vaner. Derfor er det ikke til at forudsige, hvad udfaldet bliver. Under alle omstændigheder understreger Karen Hjerrild Andreasson, at selvom patienterne får hjælp til at håndtere deres dysfunktionelle vejrtrækning, så har de stadig astma, og de skal stadig tage deres medicin.

TEMA

ASTMA – NÅR ANDRE DIAGNOSER DRILLER

” Som astmapatient har man typisk haft ubehagelige oplevelser med anfald, hvor man føler, at man mister kontrollen over sin vejrtrækning. Frygten for at opleve det igen bliver siddende i kroppen, og nogle bliver letpåvirkelige, når det kommer til vejrtrækning.” Karen Hjerrild Andreasson, fysioterapeut og ph.d.-studerende

– Det er ikke påvist, at man ændrer astmasymptomerne eller forbedrer lungefunktionen ved at lave de fysioterapeu‑ tiske øvelser – men når vejrtrækningen bliver mere hensigtsmæssig, vil det fjerne symptomerne fra den dysfunktionelle vejrtrækning, og det betyder en forbedret livskvalitet, siger hun. På sigt håber hun, at man med forskningsprojektet kan påvise en behandling, som kan hjælpe astmapatienter med dysfunktionel vejrtrækning, og som kan danne grundlag for, at fysioterapi bliver et standardiseret redskab til denne patientgruppe i sundhedsvæsnet landet over. – Traditionelt set har fysioterapeuter ikke haft meget med astmapatienter at gøre, men det vil jo være en positiv udvikling, hvis vi kan hjælpe en lidt overset patientgruppe, som har manglet behandlingsmuligheder, slutter hun.

Disse diagnoser kan påvirke astma Når man har astma, kan andre diagnoser spille ind og gøre det svært for lægen at vide, om symptomerne kommer af den ene eller den anden årsag. Det kan føre til både under- og overbehandling af astmaen og de eventuelle andre diagnoser – fx dysfunktionel vejrtrækning, beskrevet her i temaet, samt høfeber, næsepolypper, bronkieektasier. Høfeber Høfeber hænger ofte tæt sammen med astma. Faktisk har hele 30 procent af alle med høfeber også astma. Symptomerne på høfeber er røde, kløende øjne, stoppet, løbende næse og nys. De opstår, hvis man har allergi over for pollen, husstøvmider, dyr og/eller skimmelsvampe. Nogle folk med høfeber oplever måske vejrtrækningsbesvær, følelsen af at være i dårlig form, hoste og trykken for brystet – alt sammen klassiske astmasymptomer. Men mange er ikke klar over, at der er en sammenhæng mellem høfeber og astma, og at de netop på grund af høfeberen også er i risiko for at udvikle astma (og omvendt). De får derfor ikke den nødvendige behandling, men bliver i stedet forhindret i at have en god og aktiv hverdag. Derfor er det vigtigt at gå til lægen, hvis man oplever symptomer. Kilde: Astma-Allergi Danmark

Næsepolypper Forskere har fundet ud af, at der kan være en sammenhæng mellem astma og næsepolypper. Næsepolypper er kendetegnet ved ”tæt” næse, løbenæse, hovedpine, træthed, dårlig søvn og som noget meget generende: total eller delvis tab af lugte- og smagssansen. Studier har vist, at cirka to tredjedele af de patienter, der henvises til at få fjernet næsepolypper, faktisk har astma. Når man har astma, kan slimhinden i luftvejene indeholde nogle aggressive celler kaldet eosinofile granulocytter. De samme inflammatoriske celler er til stede i slimhinderne i næsen og bihulerne specielt hos patienter med næsepolypper. Forskerne mener derfor, at astma og næsepolypper er den samme sygdom, som strækker sig hele vejen fra næsen og ned i lungerne. Ofte er de patienter, der henvises til at få fjernet næsepolypper, ikke klar over, at de har astma, og derfor er de ikke i behandling for astmaen. Det er derfor meget vigtigt, at disse patienter udredes for astma. Kilde: Professor, overlæge Vibeke Backer og professor, overlæge Christian Buchwald, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Bronkieekstasier Bronkieektasier er en udvidelse af de mindre luftveje (bronkier), enten lokalt eller mere udbredt i lungerne. Symptomerne på bronkieektasier kan minde om astmasymptomer med hoste, pibende vejrtrækning og åndenød, og det kan være svært at skelne sygdommen fra andre lungesygdomme. Derudover er slimdannelse karakteristisk. Diagnosen stilles ved en CT-scanning af lungerne. Årsagerne til bronkiektasier er mange. Tendensen kan være medfødt som ved fx cystisk fibrose. Oftere skyldes de KOL eller underbehandlet astma, ligesom en sværere lungebetændelse kan være årsag. Patienter med bindevævsdannelse i lungerne (lungefibrose) får også hyppigt bronkiektasier. Bronkieektasier kan medføre vedvarende eller hyppige luftvejsinfektioner. Mange patienter, som viser sig at have bronkieektasier, henvises til de lungemedicinske ambulatorier på grund af netop luftvejsinfektioner eller på grund af mistanke om forværring af astma eller KOL. Kilde: Kirsten Brændholt Rasmussen, specialeansvarlig overlæge, Lungemedicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus

Tag din medicin rigtigt Det er vigtigt at tage sin medicin rigtigt, så man får den fulde effekt af den – hvad end man har astma, høfeber eller børneeksem. Astma-Allergi Danmark guider til korrekt brug af forskellige typer medicin.

Hormoncreme: Brug den rette mængde hormoncreme ved at anvende fingerspidsreglen: den mængde hormoncreme, der kan ligge på pegefingerens yderste led, er passende til et hudområde svarende til samme persons to håndflader. Sæt cremen af i små pletter på det eksemramte hudområde, og smør herefter cremen ud. Hormoncreme kan smøres på før eller efter fugtighedscreme.

Immunterapismeltetablet: Vask og tør hænderne godt, før du tager smeltetabletten ud af pakken. Læg tabletten under tungen. Undgå at synke i et minut, og undgå at spise og drikke i fem minutte, efter tabletten er lagt under tungen. Husk at tage en tablet hver dag i hele behandlingsperioden.

Tabletter og kapsler: Tabletter og kapsler skal oftest synkes hele. Kan det ikke lade sig gøre, læs da i indlægssedlen, om tabletterne må knuses eller deles, eller om en kapsel må åbnes og tømmes. Må de ikke det, så snak med lægen om alternativer i form af flydende mikstur. Drik rigeligt vand til tabletten eller kapslen. T E KST: AST M A-A LLE RG I DA N M A RKS RÅ DGIVN IN G GRAF I K : CO LOU R B OX, R E DIGERET A F FIE KRØY E R DA HL

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

Næsespray: Puds næsen først. Ryst flasken let. Er næsesprayen helt ny, eller er det længe siden, du har brugt den, så tryk et par gange, så du er sikker på, der kommer medicin ud. Sid ret op eller stå op. Bøj hovedet let forover. Sæt spidsen ind, så flasken er lodret, og spidsen peger let ud mod den yderste øjenkrog. Tryk på sprayen, og snus ind. Gentag i det andet næsebor. Det kan tilrådes at tippe sprayen en smule fra gang til gang, så der sprøjtes forskellige steder i næsen.

Øjendråber: Vask hænderne. Tag eventuelle kontaktlinser ud. Vær opmærksom på, om øjendråberne skal omrystes før brug. Læn hovedet tilbage, og træk forsigtigt ned i nederste øjenlåg. Dryp en enkelt dråbe i øjet. Undgå, at flaskens spids rører øjet, så øjendråberne ikke forurenes. Luk øjet straks efter drypning af hver dråbe, og pres med en finger ved den inderste øjenkrog i et par minutter. Vent minimum 15 minutter med at isætte eventuelle kontaktlinser.

Generelt: Tal med din læge om dine symptomer, få lagt en behandlingsplan, og få grundig vejledning om medicinen. Fortæl lægen, hvis du føler, at din medicin ikke virker tilstrækkeligt, hvis medicinen har bivirkninger, eller hvis du ikke anvender ordineret medicin. Orienter dig altid om opbevaring og om holdbarhed, og brug aldrig for gammel medicin. Anvend ikke andres medicin. Er det svært at huske din medicin, så sæt en alarm, hæng en seddel på køleskabet, eller gør noget andet, som minder dig om din medicin.

Astmamedicin, spray- eller pulverinhalator: Der er stor forskel på inhalationsteknikken, afhængigt af om det er en spray-inhalator eller en pulver-inhalator. En pulver-inhalator kræver ikke så meget koordination, men et kraftigt sug ind, hvorimod en spray-inhalator kræver stor grad af koordination og et roligt sug ind. Få derfor god instruktion i, hvordan din inhalator skal anvendes. Din læge, sygeplejerske eller dit apotek bør instruere dig og tjekke din teknik med jævne mellemrum. Man kan hurtigt tillægge sig en dårlig vane, og så får man ikke optimal effekt af behandlingen.

Fugtighedscreme: Er egentlig ikke medicin, men alligevel den vigtigste behandling af børneeksem/atopisk eksem. Smør med fede cremer en eller flere gange dagligt på hele kroppen. Sæt cremen af i ”leopardpletter” på kroppen, og smør cremen let ud. Lad den trænge ind før påklædning.

Hudsult:

Får din hud nærko Berøring er vigtig, for at vi føler os trygge og for vores tilknytning til andre. Man kan sige, at det er et fysisk behov at blive rørt ved. Men behovet er ikke lige let for alle at få dækket. Nogle hudpatienter savner kropsligt nærvær – og kan komme til at lide af det, man kalder for hudsult. T E KST: SO F I E M AT H I LD E M UN K IL LUST RAT I O N : CO LO R B OX

en varme følelse, som spreder sig i kroppen, når man bliver aet på ryggen, og tryghedsfølelsen, der kommer af et langt kram, tænker mange muligvis ikke så meget over. Det er ikke altid lige til at sætte ord på, hvordan det føles. For de fleste er det bare rart. Men følelsen af velbehag har faktisk en videnskabelig forklaring, fortæller hjerneforsker Troels W. Kjær. Mellem kroppen og hjernen sker der nemlig et samspil, hvor vi modtager input fra vores sanser – fra vores syn, hørelse, smag, lugt og berøring. Det er sanserne, der bliver stimuleret i mødet med vores omverden. Ved berøring af huden kommer der elektriske signaler i

nerverne, og der bliver frigivet forskellige hormoner, som kaldes signalstoffer. Den rare fornemmelse, vi får, når vi bliver rørt ved på en behagelig måde, kommer af hormonet oxytocin. Oxytocin er et socialt hormon, som bliver frigivet i hjernen, når huden bliver rørt ved. Hormonet hjælper os til at knytte bånd til dem, som rører ved os, eller dem, vi er sammen med, når vi bliver rørt ved. På den måde er vores følelser forbundet med huden.

Eksemhud kan virke afskrækkende

Vi kan også savne berøring. Hvis vi ikke bliver rørt ved ofte, kan vi føle os ensom-

HVAD KAN DU GØRE FOR DIG SELV ELLER SOM PÅRØRENDE TIL EN HUDPATIENT? • Vær åben, og tal med din partner, din familie og dine venner om, hvordan du har det med din hud, og hvorfor du reagerer, som du gør. • Tag eventuelt din partner med til din læge. Det kan være nemmere, at lægen forklarer om hudsygdommen og dens implikationer, frem for at du selv skal gøre det. • Stil dig selv spørgsmålet: Hvis det nu var min partner, der havde problemet, hvordan ville jeg så have det? Det kan sætte nye refleksioner i gang, fordi man typisk bedre kan forestille sig, at man gerne vil være tæt med partneren, uanset hvordan personens hud ser ud. • Når først man har åbnet op for kommunikationen, er der praktiske metoder til at skabe mere berøring på: 1. Det kan måske virke uromantisk at røre ved hinanden med handsker på, men det kan være en fin løsning, hvis den ene part er betænkelig ved at blive rørt ved eller ved at røre ved hud, der er øm, sprækket, tør eller rød. Og der er gode grunde til at bruge handsker: Både fordi den raske hånd ikke har brug for behandlingsmidler, og fordi man samtidig beskytter den syge hud mod bakterier. 2. Som partner kan man være i tvivl om, hvorvidt det gør ondt, når man rører huden, hvis den for eksempel er tør og rød. I de tilfælde kan man spørge: ”Gør det ondt, når jeg gør sådan her? Hvad kunne være rart for dig, at jeg gjorde?”

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

me, triste og frustrerede. Det kaldes også for hudsult. – Selvom der ikke findes nogen egentlig definition på hudsult, så har man en formodning om, at nogle mennesker oplever, at deres oxytocin-niveau er for lavt. Ved at blive rørt ved og være fysisk sammen med andre mennesker får de frigivet oxytocin og føler en tilfredsstillelse ved det, forklarer Troels W. Kjær. Alle kan komme til at opleve hudsult, men det er især folk, der er isolerede, som bliver påvirket – for eksempel ældre på plejehjem eller mennesker, som af andre årsager ikke har kontakt med så mange andre. Men man behøver ikke at leve isoleret for at komme til at lide af hudsult. Også mennesker i parforhold og med et godt netværk omkring sig kan savne berøring. Mange hudpatienter, for eksempel mennesker med kronisk eksem, er meget opmærksomme på, hvordan deres hud ser ud, når det kommer til at blive rørt ved – og nogle oplever endda, at deres hud virker afskrækkende på andre. Det fortæller Hanne Faarup, der har arbejdet med hudpatienter i 21 år som dermatologisk sygeplejerske og sundhedscoach.

Frygten for at være ulækker

– Hudsygdomme er synlige sygdomme, som nogle gange gør, at andre mennesker trækker sig eller bliver meget nysgerrige og ikke lige får tænkt sig om, inden de får sagt ”ad”, eller ”det ser ulækkert ud”, fortæller Hanne Faarup. Oplevelser, hvor andre har været tilbageholdende med at røre ved en på grund af hudens tilstand, kan føre til en stor selvbevidsthed hos patienter med hudlidelser. For nogle fører det til en overbevisning om, at alle andre synes, deres hud ser frastødende ud.

ntakt? Hanne Faarup har erfaring med patienter, der fortæller, at nogle ekspedienter i supermarkeder ikke vil lægge byttepenge direkte i hånden på dem. Den type oplevelser kan desuden påvirke, hvordan man som hudpatient omgås med sine nære. – Jeg har oplevet mange, mange, mange mennesker med hudsygdomme, som har sagt, at de selv trækker sig. At de trækker sig, fordi de tror, at deres partner for eksempel synes, at de er ulækre, fortæller Hanne Faarup og fortsætter: – Det er ikke noget, de taler med andre om. Det er noget, de helt intuitivt gør, fordi de selv synes, at de ser ulækre ud.

Hudsult handler om anerkendelse

Ifølge Hanne Faarup er der mange måder at få stimuleret sit behov for fysisk kontakt på. Og det er vigtigt, at behovet ikke mistolkes som noget seksuelt, fordi det i virkeligheden handler lige så meget om tilknytning til de mennesker, man har omkring sig: – Hudsult er, når man mangler fysisk hud til hud-kontakt. Det er ikke ensbetydende med sex. Det kan også være at få et kram, uanset om man ser ud på den ene eller den anden måde. Eller at blive holdt i hånden eller lige rørt ved på ryggen. Det kan endda også være enorm god øjenkontakt. Det, at få dækket sit behov, så man ikke får hudsult, betyder ikke nødvendigvis, at man skal af med alt tøjet og ligge hud-til-hud med et andet menneske. Det handler om at modtage den der respektfulde adfærd, uanset hvordan man ser ud. Når Hanne Faarup genkender hudsult hos patienter, er det ofte på grund af patientens reaktion på berøring: – Vi oplever nogle patienter, som reagerer meget positivt på at blive smurt ind i creme, og der kan der være tale om, at de

har hudsult. Mange kan først mærke, at de savner den fysiske berøring, når de mærker følelsen af at blive rørt ved. Behovet for at blive rørt ved og at have kropsligt nærvær med andre er en naturlig ting, som vi har med os hele livet. Gennem berøring får vi anerkendelse, og vi får styrket følelsen af at være gode nok. Helt fra fosterstadiet og fra vi bliver født, er berøring vigtig. Børn, der ikke modtager fysisk omsorg, har endda risiko for at tage en række problemer med sig i voksenlivet.

Samtale er vejen frem

Det er derfor ikke overraskende, at voksne også kan komme til at savne berøring og tilknytning. Derfor er det vigtigt, at man tager sit behov for berøring alvorligt. Først og fremmest kan mange afhjælpe deres hudsult gennem kommunikation. Det kan være et ømtåleligt emne, men det hjælper at være åben og tale med sin partner, venner og familie om, hvad man egentlig har brug for, og hvordan det føles, når man trækker sig eller bliver afvist. I den forbindelse fortæller Hanne Faa-

rup, at det kan hjælpe at tage pårørende med hos lægen: – Jeg har indimellem haft patienter, som har taget imod tilbuddet om at tage deres pårørende med herind. Når det er på tredjehånd, er det nemmere at få noget viden om at have en hudsygdom, frem for at man selv skal sidde og forklare det til sin mand eller kone. Hvis partneren får en forståelse for, hvad det gør ved et menneske at have en hudsygdom, kan de bedre se den andens behov. Misforståelser om, hvordan andre ser en, kan også aflives gennem samtale: – Tit er det ens egen overbevisning, som man får trukket ned over andre, uden at den anden tænker sådan. Uden kommunikation bliver det ved at være det, man tror og agerer ud fra. Det kan være en rigtig stor hjælp at arbejde med at tale mere sammen, forklarer Hanne Faarup. Hvis man ikke har en partner eller andre omkring sig, som det er naturligt at modtage berøring fra, kan massage og sport, hvor man kommer i kontakt med andre, også være en vej til at få stimuleret og dækket sit behov for kropsligt nærvær. 27