AstmaAllergi #6/2018 by Astma-Allergi Danmark

AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

NR. 6 – NOVEMBER/DECEMBER 2018

TEMA

ASTMA – NÅR ANDRE DIAGNOSER DRILLER

Fysioterapi til astmapatient har hjulpet på åndenød:

Louise har genvundet kontrollen over sin vejrtrækning

ASTMA, EKSEM OG HØFEBER?

Tag medicinen korrekt

PÅ TUR TIL FÆRØERNE:

Eksemskolen rykkede nordpå

EKSPERTER ANBEFALER:

Styrk uddannelsen af allergilæger

Ny Face Care serie fra Neutral Neutral introducerer tre nye plejende og nærende produkter til Face Care-serien, der både forebygger og hjælper dig med at undgå allergifremkaldende stoffer. Prøv fx Micellar Cleansing Water, der renser, fjerner makeup og efterlader huden fugtet. Helt uden parfume og andre unødvendige tilsætningsstoffer.

NYHED

- Renser - Fjerner makeup - Fugter

NYHED NYHED

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

Store forventninger For nylig besøgte Astma-Allergi Danmark igen Christiansborg for at prikteste medarbejdere og politikere. Det er samtidig en anledning til at gøre beslutningstagere opmærksomme på astma- og allergisagen, og det var derfor glædeligt, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby havde tid til at komme forbi. Det var også glædeligt, at hendes forgænger, Sophie Løhde, i slutningen af 2016 bestilte et ”statustjek” af allergiområdet. Det resulterede

i en række anbefalinger, hvoraf et udvalg af sundhedsfaglige eksperter samt repræsentanter fra regionerne – en såkaldt Allergi-Taskforce – efterfølgende har fremhævet uddannelse af allergispecialister som et vigtigt første tiltag. Det er derfor med store forventninger, at Astma-Allergi Danmark går et nyt år i møde. Vil 2019 været året, hvor allergiområdet får det længeventede løft? Vil patienterne opleve et styrket sundhedsvæsen med de nødvendige

faglige kompetencer til udredning og behandling af allergi? Eller bliver vi endnu en gang skuffede, fordi det ender med, at der bliver talt mere, end der bliver handlet? Det er stadig uvist. Men på vegne af jer, der selv har eller er pårørende til folk med astma og allergi, krydser vi fingre for, at der er positive ændringer på vej. Jesper Mortensen, formand

TEMA: 8 Astma – når andre diagnoser driller

indhold

8 L ouise er blevet bedre til at trække vejret 12 "Forkert" vejrtrækning kan drille din astma 15 Disse diagnoser kan påvirke astma

AstmaAllergi • NR. 6 • NOVEMBER/DECEMBER 2018

ARTIKLER

18 Tag din medicin rigtigt Louise Friis' astma føltes værre, fordi hun trak vejret forkert. Det har fysioterapeutiske øvelser rettet op på.

24 Nordiske allergimærker forenes til glæde for forbrugerne

Side 8

28 På Færøerne har de også børneeksem

25 Sundhedsministeren blev priktestet 26 Hudsult: Får din hud nærkontakt? 30 Eksperter anbefaler: Styrk uddannelsen af alle aktører på allergiområdet F OTO : C O LO U R B OX

Forskningsforsøg med fysioterapi skal afhjælpe dysfunktionel vejrtrækning hos astmapatienter.

34 S hop onlie, og støt Astma-Allergi Danmark FASTE SIDER

4 Kort og godt

Side 12

6 Siden sidst 16 Spørg Rådgivningen 20 Nyt fra forskningen

Dysfunktionel vejrtrækning, næsepolypper, høfeber? Bliv klogere på, hvilke diagnoser der kan drille din astma.

TEMA

32 Opskrifter fra Karina Villumsen 34 Lokalnyt og fra medlem til medlem

ASTMA – NÅR ANDRE DIAGNOSER DRILLER

Side 15

Forsidefoto: Fie Krøyer Dahl AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Thorkil Kjær Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Fie Krøyer Dahl blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Grafisk Hus Design Dorte Kayser, OTW

Annoncer Loubna Haddad Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 89 48 50 53/ lh@dmfnet.dk AstmaAllergi nr. 6 NOVEMBER/DECEMBER 2018. Oplag: 13.500. AstmaAllergibladet udkommer seks gange årligt.

Næste blad 1/2019 udkommer primo 2019. Deadline er ultimo november. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001 Licens til FSC og Svanemærket. CO2-udledningen ved produk-tion af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte kli-

maprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet primo oktober 2018. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark og med

synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Kort og godt

Vi sætter fokus på livet med nældefeber

FOTO: SCREENSHOT FRA VIDEO

NÆLDEFEBER: Hvordan føles det at have nældefeber? Hvad betyder det for hverdagen, og hvad gør man, når man bare har lyst til at klø sig hele tiden? Hvis man ser Astma-Allergi Danmarks nye video om livet med nældefeber, vil man være lidt tættere på et svar på de spørgsmål. Her fortæller Andreas og Tine, der begge har nældefeber, om deres hverdag og erfaringer med den autoimmune sygdom, der rammer cirka 20 procent af alle danskere på et eller andet tidspunkt i livet. Nogle oplever kun et enkelt eller få udbrud, mens nældefeberen for andre bliver kronisk, og for dem kan det gå gevaldigt ud over livskvaliteten. Se videoen på www.astma-allergi.dk, hvor du også kan læse meget mere om nældefeber.

1.300

følgere har Astma-Allergi Danmark på Instagram. Er du en af dem?

Årets pollensæson var atypisk POLLENALLERGI: Efteråret er lig med slutningen på årets pollensæson, og Astma-Allergi Danmark har for længst stoppet de daglige tømninger af pollenfælden i København og Viborg. For pollenallergikerne betyder det, at de har taget hul på den årstid, hvor de ikke længere skal frygte for høfebersymptomer, hver gang de trækker vejret udendørs. Tager man et kig tilbage på sæsonen 2018, tegner der sig et billede af en ikke helt almindelig periode, når det kommer til pollen. – Første halvår af 2018 var en periode med usædvanlige vejrforhold, først med en iskold start på foråret og derefter en usædvanlig varm og solrig sommer. Det omskiftelige vejr satte sit præg på pollensæsonen, der også blev en atypisk en af slagsen, fortæller Karen Rasmussen, biolog og leder af pollentællingerne hos Astma-Allergi Danmark.

Rekordvarmt Årets pollensæson blev først skudt i gang den 12. marts på grund af en periode med frost og sne i februar og begyndelsen af marts. Det var cirka en måned senere end en gennemsnitlig sæsonstart. Med lunere vejr i løbet af marts begyndte elletræer og hasselbuske så småt at sende pollen ud i luften. Derefter kom endnu en kuldeperiode over Danmark forårsaget af kold luft fra Sibirien, som satte blomstringen på pause igen. Sæsonen for forårstræerne el, hassel og elm kom først for alvor i gang i april, i takt med at varmen tog til. Sæsonen for birkepollen blev skudt i gang til normal tid ifølge pollenkalenderen, og koncentrationen af birkepollen i luften steg hurtigt til høje niveauer. Årets sæson for græspollen startede cirka halvanden uge tidligere end normalt, hvilket

Astma eller KOL? Husk at få en influenzavaccination ASTMA/KOL: Hvert efterår og vinter må mange danskere blive under dynen, når influenzaen gør sit indtog. Er du ældre, kronisk syg med fx astma, svært overvægtig eller gravid, kan du fra den 1. oktober og resten af 2018 få en gratis influenza-vaccination. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bliver vaccineret, hvis du er 65 år eller derover, hvis du har en kronisk sygdom, er svært overvægtig med BMI over 40, eller hvis du er gravid og mere end 12 uger henne (i det tilfælde kan du få

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

vaccinen gratis til og med februar 2019). Du kan også få vaccinen gratis, hvis du er førtidspensionist. I 2018 er der to typer vacciner, nemlig den 3og den 4-valente. Det er lægen, der vurderer, om du skal have den 4-valente vaccine i stedet for den 3-valente vaccine, som er den, de fleste vil få.

Sådan får du vaccinen Du kan blive vaccineret flere forskellige steder, herunder hos din praktiserende læge, hos priva-

te vaccinationsfirmaer og hos din kommune. Bestil en tid til vaccination hos din læge, se på din kommunes hjemmeside, om der er lokale tilbud om vaccination, eller se efter vaccinationstilbud i din lokalavis. Vær opmærksom på, at vaccination mod influenza beskytter de fleste, men ikke alle. Så du kan godt få influenza, selvom du er blevet vaccineret, men sjældent i alvorlig grad. Vaccinen kan ikke i sig selv give influenza.

Pollenjubilæum og ny app

FOTO: COLOURBOX

Nye med Den Blå Krans Astma-Allergi Danmark sætter løbende Den Blå Krans på produkter inden for en lang række kategorier. Få et overblik over antallet af produkter, der er godkendt, siden sidste blad udkom.

KROP:

11 ANSIGT:

18 HÅR:

11 HÆNDER:

BABY:

De sidste plager Bynke sendte sine første pollen afsted til normal start midt i juli. Sæsonen har været mild for personer med allergi over for bynkepollen, hvilket kan skyldes, at bynkeplanterne også har lidt under tørken og derved ikke var i stand til at producere så stor en mængde pollen. Årets sidste allergiplage var svampesporerne. Alternaria har haft en forholdsvis sløv sæson, men til gengæld har der i perioder været mange sporer af Cladosporium i luften især i sensommeren.

SOL:

BARBERING:

2 0

VASKEMIDLER:

PRODUKTER TIL DYR:

0 RENGØRING:

LOMMETØRKLÆDER:

DYNER & PUDER: FØLG ASTMA-ALLERGI DANMARK

FOTO: COLOURBOX

kan tilskrives det flotte vejr i maj, som var rekordvarmt og solrigt ifølge DMI. Varmen fik meget hurtigt pollentallet for græs til at stige til høje niveauer i slutningen af maj og starten af juni, og det resulterede i en rekord. – For målestationen i København er der ikke tidligere registreret høje tal for græs allerede i maj, og for målestationen i Viborg er det kun set tre gange før, fortæller Karen Rasmussen. Fra midten af juni havde varmen dog den omvendte effekt, og den meget varme og tørre sommer satte i stedet en dæmper på græspollentallene, fordi den vedvarende tørke fik græsserne til at visne.

Næste år kan Astma-Allergi Danmark fejre Dagens Pollental, som har 40-års jubilæum. Det markerer vi blandt andet med en helt ny pollen-app, som er spækket med funktioner, der skal hjælpe pollenallergikerne i deres hverdag. Appen er udviklet i tæt samarbejde med brugerne, der løbende er kommet med kommentarer, idéer og ændringsforslag. Hvis du har vores gamle app, bliver den automatisk opdateret til den nye version i løbet af vinterhalvåret. Så er du klædt på til den nye pollensæson med de bedste værktøjer, du kan få! Husk, at appen Dagens Pollental og alle dens funktioner er gratis, og den findes til både iPhone og Android-telefoner.

POLLENALLERGI:

Glædelig julekonkurrence! KONKURRENCE: Vær med i AstmaAllergi Danmarks julekonkurrence, der starter i december! Hold øje med vores Facebook-side, hvor konkurrencen vil køre, og få mere at vide om deltagelse og betingelser, når juletiden er over os.

Siden sidst

Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Her er et udpluk af, hvad vi har lavet siden sidst.

FOTO: KAREN RASMUSSEN

> I september deltog Astma-Allergi

Danmark i en fælles fagdag for Eksemskolerne i Danmark afholdt af Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Der var oplæg om overgangen mellem barn og voksen, om opbygningen af fugtighedscremer, vandkvalitetens betydning for atopisk eksem og om mikrobiomet. Desuden var der mulighed for erfaringsudveksling og inspiration.

> Efterårets første Astmaskole for

voksne blev afholdt den 10. oktober i Roskilde. Der var stor interesse for arrangementet, så deltagerantallet måtte øges. I slutningen af oktober gentog vi succesen i Herning, og i november rykker Astmaskolen for voksne til Esbjerg og Aarhus – se annoncen på side 35 for tilmelding.

FOTO: COLOURBOX

> I Thorshavn holdt Astma-Allergi > I Parma i Italien blev kongressen 11th

International Congress on Aerobiology 2018 afholdt, og Astma-Allergi Danmarks biolog og leder af pollentællingerne Karen Rasmussen var selvfølgelig med. Kongressen er organiseret af International Association for Aerobiology (IAA) og fokuserede på en række biologiske og sundhedsfaglige emner relateret til pollen og skimmelsvampesporer. Polleneksperter fra hele verden var samlet i en uge for at dele deres viden om forskning og diskutere mange forskellige aspekter inden for aerobiologi. Fx var den invasive plante bynke-ambrosie på programmet – og hvordan pollenmålingerne sandsynligvis kommer til at udvikle sig i fremtiden. Ny viden på området kan på sigt omsættes til gavn for den store del af befolkningen, der lider af allergi.

> Danske Handicaporganisationer (DH) har afholdt to møder, hvor Astma-Allergi Danmark har deltaget. I DH’s handlingsplan for 2018-2021 er det besluttet, at der skal udarbejdes en ny sammenhængende socialpolitik, og foreningen gav input hertil. Desuden har der været møde om mærkeordningen for tilgængelighed, ”God Adgang”, som er en 15 år gammel registreringsordning for tilgængelighed, hvor der arbejdes på forbedringer.

Danmark den 27. september for første gang Eksemskole på Færøerne. Det var et meget ønsket og velbesøgt arrangement, som man kan læse mere om og se billeder fra på side 28 her i bladet.

> De første tre skoler har fået besøg og

undervisning i forbindelse med projektet Skinzone, hvor Astma-Allergi Danmark sætter fokus på forebyggelse af hudallergi blandt børn og unge. Alle kan følge med på Facebooksiden ”Skinzone – Astma-Allergi Danmark” eller på www.astma-allergi.dk/ skinzone.

> Astma-Allergi Danmark deltog i september i et specialistsymposium afholdt af Teva Denmark, som omhandlede den nyeste viden om astma og KOL.

> Endnu en gang besøgte Astma-Allergi

Danmark og Klinik for Allergi på Gentofte Hospital Christiansborg. Det skete den 9. oktober, og blandt andre sundhedsminister Ellen Trane Nørby lagde vejen forbi og fik en priktest, mens allergiens fremtid blev drøftet. Læs mere, og se billeder fra arrangementet på side 25.

> I oktober var Karen Rasmussen, biolog

i Astma-Allergi Danmark, på "bytræseminar", der blev afholdt af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, i samarbejde med Dansk Træplejeforening. Det handlede blandt andet om byers træpolitik og forvaltning af bytræer og hjemmehørende arter versus indførte arter. Her fik hun input til, hvordan beplantning i byerne skal håndteres i fremtiden, og inspiration til, hvordan vi kan minimere antallet af træer med allergifremkaldende pollen i byerne. Det var desuden givtigt at tale med de landskabsarkitekter, byrumsforvaltere og grønne driftsledere, som også deltog.

ASTMASKOLE FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED ASTMA Astma-Allergi Danmark inviterer til gratis Astmaskole for forældre, der har børn i alderen 4-12 år med astma. Begge dage er 17:30-20:30. 23. JANUAR 2019: Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus 6. FEBRUAR 2019: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Læs mere og tilmeld dig på www.astma-allergi.dk/kurser

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

REMA 1000

BLEER

Hos REMA 1000 handler det om at gøre hverdagen sjovere og lettere for dig, der lever livet som børnefamilie. Derfor har vi gjort vores kvalitetsbleer endnu blødere, og pakket samme antal bleer i mindre pakker, hvilket gør det lettere for dig at transportere bleerne hjem i cykelkurven eller under barnevognen.

PRODUCERET I DANMARK

VI HAR TAGET STILLING TIL ALLERGI, OG DERFOR ER VORES BLEER NATURLIGVIS • Ikke tilsat lotion og parfume • Ikke tilsat phthalater og andre allergifremkaldende stoffer • Printet med allergitestet blæk • Ikke bleget med klor eller andre optiske blegemidler • Skånsomme for huden

GÅ EFTER REMA 1000 BLEER, NÅR DU VIL HAVE • • • • • •

God pasform Ekstra bløde bleer Praktiske små emballager Optimal sugeevne Danskproducerede bleer Vådindikator på de mindste størrelser

TEMA

ASTMA – NÅR ANDRE DIAGNOSER DRILLER

Louise er blevet bedre til at trække vejret Når man har en sygdom som fx astma, kan andre diagnoser påvirke, hvordan man oplever sine astmasymptomer. Det kender 25-årige Louise Friis alt til. Hun havde det, der kaldes dysfunktionel vejrtrækning og oplevede derfor unødig åndenød – men det har et forskningsprojekt ændret på. Læs mere om det i temaet her, og bliv klogere på, når andre diagnoser driller din astma. 8

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018 2018

Louise er blevet bedre til at trække vejret Igennem lang tid har astmaramte Louise Friis trukket vejret på en uhensigtsmæssig måde – kaldet dysfunktionel vejrtrækning – og det har forværret den følelse af åndenød, som folk med astma ofte oplever. For nylig var hun derfor med i et forskningsforsøg om astma og dysfunktionel vejrtrækning, og det har givet den 25-årige københavner lidt af pusten igen. TEKST O G FOTO : F IE KRØYER DA HL

et er det første, vi gør, når vi bliver født, og det sidste, vi gør, inden vi dør. Trækker vejret. I den mellemliggende tid – hele livet igennem – skænker langt de fleste mennesker det ikke en tanke. Det kører bare. Luft ind. Luft ud. Luft ind. Luft ud. For Louise Friis er det med at trække vejret dog ikke helt så trivielt. Faktisk fylder det rigtig meget hver eneste dag. Det bunder blandt andet i, at hun, siden hun var helt lille, har haft astma, som har taget pusten fra hende. Men for nylig har hun fundet ud af, at hun også har det, man kalder dysfunktionel vejr-

trækning, som kan opstå hos især folk med astma. Den dysfunktionelle vejrtrækning betyder, at Louise trækker vejret på en uhensigtsmæssig måde, der kan give hende følelsen af åndenød, selvom hun faktisk har ilt nok – i retning af det, som sker, når man får et astmaanfald. Symptomerne på den dysfunktionelle vejrtrækning gør, at hendes astma kan virke værre, end den egentlig er. Og den er ellers slem nok i forvejen, astmaen. – Når det er værst, føles det, som om der sidder en meget tung mand og presser på min brystkasse, samtidig med at nogen forsøger at

FORSKNINGSFORSØG HAR HJULPET 25-ÅRIGE LOUISE FRIIS

SIDE 9

KAN FYSIOTERAPI HJÆLPE PÅ ”FORKERT” VEJRTRÆKNING?

SIDE 12

HVILKE DIAGNOSER KAN DRILLE DIN ASTMA? FÅ SVARET HER

SIDE 15

TEMA

ASTMA – NÅR ANDRE DIAGNOSER DRILLER

kvæle mig, forklarer den 25-årige sociologistuderende og illustrerer det ved at lægge begge sine hænder op om halsen. – Det er virkelig ekstremt ubehageligt. Oven i har Louise Friis så den dysfunktionelle vejrtrækning, hvor hun tager meget dybe og lange vejrtrækninger. Det betyder, at hun trækker for meget luft ind på en gang, og da hun ikke puster nok af det ud, kan hun ikke få nok ny luft ind – og dermed opstår følelsen af åndenød.

Aha!

Louise Friis blev opmærksom på sin uhensigtsmæssige vejrtrækning, da hun i vinteren 2018 var på hospitalet til et halvårligt astmatjek. Her fik sygeplejersken mistanke om, at Louise Friis muligvis havde dysfunktionel vejrtrækning og derfor ville være en oplagt kandidat til et nyt forskningsprojekt. Forsøgets formål er at undersøge, om fysioterapi kan lære astmapatienter med netop dysfunktionel vejrtrækning at trække vejret mere hensigtsmæssigt og dermed undgå åndenød samt forbedre deres livskvalitet. Louise Friis takkede ja til at være med. Tænk, hvis det kunne hjælpe hende til at få det bedre? – Jeg anede intet om, at jeg trak vejret ”forkert”, og jeg har faktisk netop dyrket meditation for at få styr på min vejrtrækning. Jeg troede egentlig, at jeg trak vejret på en rigtig god måde i forhold til min astma med dybe, rolige vejrtrækninger. Men det viste sig, at den slags vejrtrækning slet ikke var god for mig, hvilket var noget af en aha-oplevelse, fortæller hun. Forsøget indebar, at Louise Friis igennem 12 uger to gange dagligt skulle lave

en række fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser. Øvelserne var tilpasset netop hendes behov og skulle lære hende at trække vejret på en måde, så hun undgår at føle åndenød. Samtidig fik hun behandling af en fysioterapeut, og hun blev klogere på sammenhængen mellem uhensigtsmæssig vejrtrækning og astma.

Undtagelsestilstand

Louise Friis var topmotiveret til at komme i gang. Hun havde længe følt, at der ikke rigtig skete nogen forbedring i hendes sygdom, og de seneste år var hendes astma blevet markant forværret, ikke mindst efter hun i 2013 tilbragte et år i Kina, hvor forureningen hang som en dyne over byerne. Louise Friis følte, at det gik lige i lungerne på hende, og hun vendte hjem derfra til jul med en slem hoste og et stigende behov for at bruge sin akutvirkende astmamedicin. Samtidig skulle hun starte nyt job og derudover forholde sig til både en syg mor og en syg far, som hun gerne ville give al den støtte og hjælp, hun kunne. Louise Friis fik ordineret mere og mere medicin for at holde astmaen i skak, men hun fik det ikke spor bedre. Til sidst, efter nogle måneder, i hvad Louise Friis selv beskriver som en form for undtagelsestilstand med voldsomt fysisk og psykisk pres, kulminerede det i foråret 2014 med et stort astma-anfald, der sendte hende en uge på hospitalet. Og kort efter røg hun ind igen.

Åndenød som fast følgesvend

Siden indlæggelserne har hun været forbi hospitalet ad flere omgange, og hun har skiftet astmamedicin 11 gange. Hun er nu

Louise Friis, 25 år. Bor i København. Studerer sociologi.

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

oppe på at tage en meget høj dosis medicin hver dag og går løbende til tjek på Hvidovre Lunge- og Hjerteambulatorium. Hun har det markant bedre i dag end for fire år siden, da det hele crashede – men hun er stadigvæk meget påvirket af sin astma, og der går ikke en dag, uden hun tænker på og mærker den. Derfor var der heller ikke nogen tvivl om, at Louise Friis gerne ville medvirke i forskningsprojektet om dysfunktionel vejrtrækning. Efter at have gået til regelmæssige astmatjek i fire år, at have skiftet medicin utallige gange og forsøgt sig med træning var hendes forventninger til behandlingen dog moderate: – Min astma fylder stadig rigtig meget, og jeg er udfordret af den hver eneste dag. Så når intet sådan for alvor har virket indtil nu, hvorfor skulle nogle vejrtrækningsøvelser så?

Et mindre problem end før

Men faktum er, at de fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser, som Louise Friis har lært i forbindelse med forskningsprojektet, har virket. Ved første opfølgning efter cirka tre uger kunne fysioterapeuten se en effekt: Louise Friis' vejrtrækningsrytme var bedre, og hun blev mindre forpustet, når hun gik. Hun kunne også selv mærke det – og det var fedt. Det er ikke, fordi hendes astmatilstand er blevet bedre, men fordi hun er blevet bedre til at trække vejret på den ”gode” måde, er hendes almene tilstand blevet forbedret. – Jeg kan helt sikkert mere nu, end før jeg var med i forsøget. Jeg kan mærke, at jeg ikke så nemt får åndenød, og at der skal mere til, før jeg knækker. Før havde jeg det virkelig tit, som om der sad en mand på mit bryst, men han er væk nu! Det meste af tiden i hvert fald, fortæller hun med et smil. – Det har jo ikke helbredt mig, og det er langt fra nok at lave øvelser – det er ikke sådan, at min astma nu er blevet ubetydelig, den er stadig et kæmpeproblem i min hverdag. Men den er et mindre problem end før. Så jeg håber, at hvis jeg fortsætter med øvelserne, begynder at træne igen og samtidig får den rette astmamedicin, så kan jeg en eller anden dag, forhåbentlig, leve et liv, hvor jeg ikke er påvirket af min astma.

”Før havde jeg det virkelig tit, som om der sad en mand på mit bryst, men han er væk nu! Det meste af tiden i hvert fald.” Louise Friis, studerende

Når ”forkert” vejrtrækning driller din astma Uhensigtsmæssig vejrtrækning – også kaldet dysfunktionel vejrtrækning – kan føre til unødig åndenød hos astmapatienter. Derfor kigger et dansk forskningsprojekt nærmere på, om fysioterapeutiske øvelser kan lære patienter med moderat til svær astma at trække vejret på en bedre måde, så de undgår at opleve åndenød og dermed kan forbedre deres livskvalitet. TE KST: F I E K RØY E R DA HL FOTO : CO LOU R B OX

an man trække vejret forkert? Ja. Det kan man faktisk. Nogle astmapatienter har nemlig udviklet det, man i fagsprog kalder dysfunktionel vejrtrækning. Det betyder, at man trækker vejret på en uhensigtsmæssig måde, som kan have negativ indflydelse på ens velbefindende. Og da astmapatienter

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

allerede er udfordret på deres åndedræt og har en tendens til at føle åndenød, er risikoen for at udvikle dysfunktionel vejrtrækning øget. Det fortæller Karen Hjerrild Andreasson, fysioterapeut og ph.d.-studerende i netop astma og dysfunktionel vejrtrækning ved Næstved Sygehus.

– Som astmapatient har man typisk haft ubehagelige oplevelser med anfald, hvor man føler, at man mister kontrollen over sin vejrtrækning. Frygten for at opleve det igen bliver siddende i kroppen, og nogle bliver letpåvirkelige, når det kommer til vejrtrækning, forklarer hun og fortsætter:

TEMA

ASTMA – NÅR ANDRE DIAGNOSER DRILLER

BAG OM FORSØGET MED ASTMA OG DYSFUNKTIONEL VEJRTRÆKNING Et forskningsprojekt på seks danske hospitaler med fysioterapeut og ph.d.-studerende Karen Hjerrild Andreasson i spidsen skal se på, om vejrtrækningsgenoptræning med fysioterapeutiske øvelser kan afhjælpe oplevelsen af åndenød hos patienter med moderate til svære astmasymptomer, og om de kan få en bedre livskvalitet, når det gælder det at leve med astma. Forsøget inkluderer 220 forsøgspersoner med moderate til svære symptomer på astma, og som – på trods af at de får astmamedicin – har åndenød eller andre symptomer, som skyldes uhensigtsmæssigt vejrtrækningsmønster. Den ene halvdel af deltagerne skal gennemgå et 12-ugers individuelt tilrettelagt træningsforløb. De lærer en række fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser tilpasset netop deres behov, og som de skal lave hjemme. I løbet af de 12 uger blive de behandlet af en fysioterapeut tre gange. Den anden halvdel af deltagerne modtager ikke fysioterapi, men skal bare leve, som de plejer. Effekten af behandlingen bliver først og fremmest vurderet på ændringen af oplevet livskvalitet og desuden på ændringer i bl.a. lungefunktion, gangdistance og aktivitetsniveau fra start til seks måneder efter. Forskerne ser efterfølgende på, om der er forskel på de to gruppers resultater. Projektet er støttet af TrygFonden, Danske Fysioterapeuters Forskningsfond, NæstvedSlagelse-Ringsted Sygehuses Forskningsråd samt Region Sjællands Forskningsfond. Lungemedicinske ambulatorier og fysioterapiafdelinger på hospitalerne i Næstved, Roskilde, Hvidovre, Bispebjerg, Aalborg og Silkeborg samt Astma- og Lungeklinikken i Helsingør er med i projektet.

– Det er naturligt, at vores vejrtrækning tilpasser sig det, vi oplever og det, vi laver. Vejrtrækningen bliver fx hurtigere, når vi bliver bange eller fortravlede. Men hvis ændringen hyppigt kommer tilbage uden grund og giver symptomer, er det dysfunktionel vejrtrækning.

Risikerer overbehandling

Problemet med kombinationen af astma og dysfunktionel vejrtrækning er, at nogle af symptomerne på de to tilstande er ens. Derfor kan det være svært for lægen at skelne, og han eller hun kan fejltolke symptomerne på den dysfunktionelle vejrtrækning og tro, at patienten har astma-

symptomer. For at komme astmasymptomerne til livs ordinerer lægen mere medicin, hvilket fører til en overbehandling af astmaen, hvor man faktisk ikke har gavn af den øgede dosis og desuden risikerer bivirkninger. Samtidig får man ikke hjælp til at ændre sit uhensigtsmæssige vejrtrækningsmønster, hvilket medfører en underbehandling af den dysfunktionelle vejrtrækning – og det kan i sidste ende resultere i, at patienten ikke får det bedre. Dysfunktionel vejrtrækning kan altså være med til at forværre oplevelsen af astmaen, og det kan ifølge Karen Hjerrild Andreasson føre til en forringet livskvalitet.

opleve en bedre livskvalitet, når det gælder det at leve med astma. Forsøget inkluderer 220 forsøgspersoner, som har åndenød eller andre symptomer, der skyldes uhensigtsmæssigt vejrtrækningsmønster. Halvdelen af deltagerne skal gennemgå et 12-ugers individuelt tilrettelagt træningsforløb. De lærer en række fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser tilpasset netop deres behov, som de skal lave to gange om dagen i forløbet. I løbet af de 12 uger kommer de til fysioterapi tre gange. Den anden halvdel af deltagerne skal ikke lave øvelser, men bare leve som vanligt i de 12 uger.

Tilpassede vejrtrækningsøvelser

Det er forskelligt fra patient til patient, hvordan den dysfunktionelle vejrtrækning kommer til udtryk. Nogle trækker vejret 40 gange i minuttet, hvor raske mennesker trækker vejret 12-15 gange i minuttet. Omvendt trækker andre kun vejret 5-8 gange i minuttet. Ingen af yderlighederne er optimale, fordi både for få og for mange vejrtrækninger betyder, at man hele tiden har lungerne fulde af luft. Der er ikke plads til ny luft, fordi man allerede har brugt ”ballonens” spænding – og dermed opstår følelsen af åndenød og af at mangle luft,

Der er derfor god grund til at tage et nærmere kig på, om man kan gøre noget ved den dysfunktionelle vejrtrækning, og det er netop formålet med det forskningsprojekt, som Karen Hjerrild Andreasson står i spidsen for. Her undersøger man, om vejrtrækningsgenoptræning med fysioterapeutiske øvelser kan afhjælpe oplevelsen af åndenød hos patienter, der har moderate til svære symptomer på deres astma – på trods af at de får astmamedicin. Derudover ser forskerne på, om patienterne vil

Svært at ændre vaner

> 13

selvom man faktisk har rigeligt. Det samme sker, når man får et astma-anfald. Ved et akut astma-anfald vil man dog have tydelig og i starten tiltagende hvæsen og piben og ofte også hoste med slim. Det har man ikke ved dysfunktionel vejrtrækning. Men det er ikke helt så ligetil at lære at trække vejret på en anden måde, når man først er begyndt at gøre det ”forkert”. – For nogle af deltagerne i forsøget kan det være svært, fordi vi prøver at ændre vaner, som sidder rigtig godt fast, og fordi

de er meget bevidste om, hvordan de trækker vejret. Så bare det at tale om vejrtrækning kan faktisk påvirke dem, fortæller Karen Hjerrild Andreasson.

Ro på

Netop på grund af patienternes forskelligheder tilrettelægger Karen Hjerrild Andreasson og hendes kollegaer forløbene individuelt, så alle får den hjælp og vejledning, de har brug for. Deltagerne i forsøget bliver blandt andet klogere på, hvad der

FAKTA OM DYSFUNKTIONEL VEJRTRÆKNING • Uhensigtsmæssig vejrtrækning kan opstå, hvis man har oplevet åndenød og hyperventilation, fx på grund af astma-anfald. Frygten for at opleve det igen lagrer sig og kan gøre, at man er letpåvirkelig i forhold til sin vejrtrækning. Det kan resultere i, at man udvikler dysfunktionel vejrtrækning. • Der er ingen medicinske behandlingsmuligheder for dysfunktionel vejrtrækning, da det er en biomekanisk ændring i vejrtrækningsmønstret. Der har dog været positive resultater fra studier i England, hvor forskere har behandlet symptomerne med fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser. • Dysfunktionel vejrtrækning er et velkendt fænomen hos personer med astma, både hos børn og voksne. Man anslår, at cirka 25 procent af voksne personer med svær astma også har dysfunktionel vejrtrækning. • Man ved ikke, hvorvidt dysfunktionel vejrtrækning også findes i kombination med andre lungelidelser. Men det er nærliggende at forestille sig, at det findes hos folk med fx KOL. • Studier viser, at knap 85 procent af mennesker med angst har dysfunktionel vejrtrækning. • Dysfunktionel vejrtrækning findes også hos raske mennesker. Studier viser, at 5-11 procent af lungeraske mennesker kan have symptomer på uhensigtsmæssig vejrtrækning, og det er oftere kvinder end mænd. • Der er på nuværende tidspunkt intet ensrettet behandlingstilbud til folk med dysfunktionel vejrtrækning. Men en kortlægning fra 2016 viser, at man på 11 ud af de 15 danske sygehuse med astmacentre, der responderede på undersøgelsen, screener for dysfunktionel vejrtrækning, og på syv af centrene tilbyder man behandling. Kilder: Andreasson K, Skou ST, Bødtger U: Undersøgelsen ”Dysfunctional breathing – extent of screening and treatment in Denmark 2016: an exploratory survey”. Holloway EA, West RJ. Integrated breathing and relaxation training (the Papworth method) for adults with asthma in primary care: a randomised controlled trial. Thorax 2007; 62: 1039–42. Bruton A, Lee A, Yardley L et al.: Physiotherapy breathing retraining for asthma: a randomised controlled trial. Lancet Respir Med. 2018 Jan;6(1):19-28.

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

sker i deres lunger, hvad det vil sige at hyperventilere, og hvordan og hvorfor man kan trække vejret forskelligt. – Der kan virkelig gå en prås op for folk. De tænker: hvad er det, jeg har gjort, og kan jeg virkelig ikke finde ud af at trække vejret? Mange er lidt rystede over, at de kan gøre noget så basalt forkert. Og så fortæller vi dem selvfølgelig, at det jo ikke er noget, de selv er skyld i, men at det er en uhensigtsmæssig vane, kroppen har udviklet, siger Karen Hjerrild Andreasson. Alle, som oplever åndenød, kan blive bange eller stressede, og når man har det sådan, vil man typisk være mere spændt i musklerne. Derfor er ro og afspænding også en del af behandlingen. – Vi skal have folk ned i gear, for hvis man kan få ro på sig selv, kan man meget nemmere få kontrol over sin vejrtrækning igen. Øvelserne er altså helt konkrete redskaber, man kan bruge, når man mærker åndenøden presse sig på. Forskerne forventer, at oplevelsen af kontrol over vejrtrækningen giver overskud til – og mod på – at komme i gang med at bevæge sig mere. Det kan være med til at forbedre astmasymptomer.

Bedre livskvalitet

Da forsøget stadig er i gang, kan Karen Hjerrild Andreasson endnu ikke sige noget om resultaterne, ligesom hun heller ikke kan gå i detaljer om, hvilke konkrete vejrtrækningsøvelser deltagerne laver. Baseret på tidligere studier, hvor patienter med mild til moderat astma har lavet lignende fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser, har hun en forventning om, at man vil kunne se en positiv effekt – og måske vil effekten endda være endnu mere markant, fordi patienterne i dette forsøg har moderat til svær astma og derfor er hårdere ramt. På den anden side er det en patientgruppe, som kan have haft symptomer længe, og som måske derfor har sværere ved at ændre på deres vaner. Derfor er det ikke til at forudsige, hvad udfaldet bliver. Under alle omstændigheder understreger Karen Hjerrild Andreasson, at selvom patienterne får hjælp til at håndtere deres dysfunktionelle vejrtrækning, så har de stadig astma, og de skal stadig tage deres medicin.

TEMA

ASTMA – NÅR ANDRE DIAGNOSER DRILLER

” Som astmapatient har man typisk haft ubehagelige oplevelser med anfald, hvor man føler, at man mister kontrollen over sin vejrtrækning. Frygten for at opleve det igen bliver siddende i kroppen, og nogle bliver letpåvirkelige, når det kommer til vejrtrækning.” Karen Hjerrild Andreasson, fysioterapeut og ph.d.-studerende

– Det er ikke påvist, at man ændrer astmasymptomerne eller forbedrer lungefunktionen ved at lave de fysioterapeu‑ tiske øvelser – men når vejrtrækningen bliver mere hensigtsmæssig, vil det fjerne symptomerne fra den dysfunktionelle vejrtrækning, og det betyder en forbedret livskvalitet, siger hun. På sigt håber hun, at man med forskningsprojektet kan påvise en behandling, som kan hjælpe astmapatienter med dysfunktionel vejrtrækning, og som kan danne grundlag for, at fysioterapi bliver et standardiseret redskab til denne patientgruppe i sundhedsvæsnet landet over. – Traditionelt set har fysioterapeuter ikke haft meget med astmapatienter at gøre, men det vil jo være en positiv udvikling, hvis vi kan hjælpe en lidt overset patientgruppe, som har manglet behandlingsmuligheder, slutter hun.

Disse diagnoser kan påvirke astma Når man har astma, kan andre diagnoser spille ind og gøre det svært for lægen at vide, om symptomerne kommer af den ene eller den anden årsag. Det kan føre til både under- og overbehandling af astmaen og de eventuelle andre diagnoser – fx dysfunktionel vejrtrækning, beskrevet her i temaet, samt høfeber, næsepolypper, bronkieektasier. Høfeber Høfeber hænger ofte tæt sammen med astma. Faktisk har hele 30 procent af alle med høfeber også astma. Symptomerne på høfeber er røde, kløende øjne, stoppet, løbende næse og nys. De opstår, hvis man har allergi over for pollen, husstøvmider, dyr og/eller skimmelsvampe. Nogle folk med høfeber oplever måske vejrtrækningsbesvær, følelsen af at være i dårlig form, hoste og trykken for brystet – alt sammen klassiske astmasymptomer. Men mange er ikke klar over, at der er en sammenhæng mellem høfeber og astma, og at de netop på grund af høfeberen også er i risiko for at udvikle astma (og omvendt). De får derfor ikke den nødvendige behandling, men bliver i stedet forhindret i at have en god og aktiv hverdag. Derfor er det vigtigt at gå til lægen, hvis man oplever symptomer. Kilde: Astma-Allergi Danmark

Næsepolypper Forskere har fundet ud af, at der kan være en sammenhæng mellem astma og næsepolypper. Næsepolypper er kendetegnet ved ”tæt” næse, løbenæse, hovedpine, træthed, dårlig søvn og som noget meget generende: total eller delvis tab af lugte- og smagssansen. Studier har vist, at cirka to tredjedele af de patienter, der henvises til at få fjernet næsepolypper, faktisk har astma. Når man har astma, kan slimhinden i luftvejene indeholde nogle aggressive celler kaldet eosinofile granulocytter. De samme inflammatoriske celler er til stede i slimhinderne i næsen og bihulerne specielt hos patienter med næsepolypper. Forskerne mener derfor, at astma og næsepolypper er den samme sygdom, som strækker sig hele vejen fra næsen og ned i lungerne. Ofte er de patienter, der henvises til at få fjernet næsepolypper, ikke klar over, at de har astma, og derfor er de ikke i behandling for astmaen. Det er derfor meget vigtigt, at disse patienter udredes for astma. Kilde: Professor, overlæge Vibeke Backer og professor, overlæge Christian Buchwald, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Bronkieekstasier Bronkieektasier er en udvidelse af de mindre luftveje (bronkier), enten lokalt eller mere udbredt i lungerne. Symptomerne på bronkieektasier kan minde om astmasymptomer med hoste, pibende vejrtrækning og åndenød, og det kan være svært at skelne sygdommen fra andre lungesygdomme. Derudover er slimdannelse karakteristisk. Diagnosen stilles ved en CT-scanning af lungerne. Årsagerne til bronkiektasier er mange. Tendensen kan være medfødt som ved fx cystisk fibrose. Oftere skyldes de KOL eller underbehandlet astma, ligesom en sværere lungebetændelse kan være årsag. Patienter med bindevævsdannelse i lungerne (lungefibrose) får også hyppigt bronkiektasier. Bronkieektasier kan medføre vedvarende eller hyppige luftvejsinfektioner. Mange patienter, som viser sig at have bronkieektasier, henvises til de lungemedicinske ambulatorier på grund af netop luftvejsinfektioner eller på grund af mistanke om forværring af astma eller KOL. Kilde: Kirsten Brændholt Rasmussen, specialeansvarlig overlæge, Lungemedicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus

Spørg Rådgivningen Vi er til for dig Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores netrådgivning. Send en mail til os via www.astma-allergi.dk/raadgivning med dit spørgsmål og dit medlemsnummer – så svarer vi dig inden fem hverdage og ofte før.

Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske

Betina Hjorth

Ernærings- og husholdningsøkonom

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

Karen Rasmussen Biolog

Pollenallergi:

Hvordan undgår jeg julenys? Kære Astma-Allergi Danmark, Sidste jul oplevede jeg, at juletræet fik mig til at nyse kraftigt. Jeg er bange for, at det vil skabe dårlig julestemning i familien, hvis jeg vælger at afskaffe juletræet i år eller køber et i plastik. Har I nogle gode råd til, hvordan jeg kan minimere mængden af julenys? Venlig hilsen Peter

ILLUSTRATION: COLOURBOX

Hej Peter Når du oplever at reagere på juletræer, så skyldes det enten skimmelsvampe på træet eller harpiks, som giver den velkendte granduft. For nogle er løsningen at undgå længerevarende kontakt med juletræet. Det kan være en god idé at ryste eller stampe træet hårdt ned i jorden, inden du

tager det ind, så døde grannåle og svampesporer falder af, og vent gerne med at tage træet indendørs til selve juleaftensdag. Jo kortere tid indenfor, desto mindre risiko for allergiske reaktioner. Du kan også vælge at spule træet og lade det tørre, inden det kommer ind i stuen. Alternativt kan du vælge et kunstigt træ. Der findes mange virkelighedstro plastikjuletræer på markedet i dag. Reagerer du på juletræer, kan jule dekorationer lavet af gran også give samme reaktioner. På vores hjemme‑ side www.hoefeber.astma-allergi.dk/ allergivenlig-pynt-jul, har vi samlet nogle gode råd til, hvordan du kan lave allergivenlige juledekorationer, og undgå symptomer i juletiden. Venlig hilsen Karen Rasmussen

FOTO: COLOURBOX

Børneeksem:

Sårbare vinterfødder Hej Astma-Allergi Danmark! Min søn på seks år har børneeksem. Desværre får han meget tørre fødder, når vi kommer til denne tid på året, og det varer det meste af vinteren. Fødderne er så tørre, at de nærmest slår revner. Kan vi gøre andet end at smøre dem med fed creme? Mange hilsner Louise, mor til Sebastian

Kære Louise Nogle børn med børneeksem oplever at få det, man kalder atopiske vinterfødder, hvilket vil sige meget tørre fødder med

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

rød hud og sprækker, som kan blive dybe og smertefulde. Som regel er det fodsålen, undersiden af tæerne og hælen, der er værst ramt. Der er flere ting, du kan gøre for at hjælpe din søn. Sørg for at holde fødderne rene, så der ikke opstår infektion i revnerne. Infektion vil nemlig forhindre, at revnerne heler. Fødderne har bedst af korte, kølige bade med en mild, uparfumeret sæbe. Smør fødderne straks efter bad og gerne flere gange dagligt med fed creme. Særligt til natten skal cremen være ekstra fed, og giv din søn en bomuldssok uden på cremen. Brug gerne samme sok flere dage i træk, så den ikke suger creme hver gang, men til sidst er en ”cre-

mesok”. Alternativt kan du bruge wet wrap på fødderne, som du kan læse om her: www.eksem.astma-allergi.dk/boerneeksem/behandlingvedudbrud. Hvis ikke disse tiltag er tilstrækkelige, kan I tale med egen læge om muligheden for en henvisning til en hudlæge, som kan hjælpe med yderligere behandling. Mange hilsner Rikke Lystbæk Thygesen

Mere tid til livet InnoSpireGo

Håndholdt mesh forstøver

Nærmere oplysninger fås hos: Philips Sleep and Respiratory Care, Nybrovej 83, 2820 Gentofte, tlf. 39771700, mail: ordre.hhs@philips.com website: www.philips.dk/hhs www.philips.dk/c-m-hs/andedraetsbehandling 17

Tag din medicin rigtigt Det er vigtigt at tage sin medicin rigtigt, så man får den fulde effekt af den – hvad end man har astma, høfeber eller børneeksem. Astma-Allergi Danmark guider til korrekt brug af forskellige typer medicin.

Hormoncreme: Brug den rette mængde hormoncreme ved at anvende fingerspidsreglen: den mængde hormoncreme, der kan ligge på pegefingerens yderste led, er passende til et hudområde svarende til samme persons to håndflader. Sæt cremen af i små pletter på det eksemramte hudområde, og smør herefter cremen ud. Hormoncreme kan smøres på før eller efter fugtighedscreme.

Immunterapismeltetablet: Vask og tør hænderne godt, før du tager smeltetabletten ud af pakken. Læg tabletten under tungen. Undgå at synke i et minut, og undgå at spise og drikke i fem minutte, efter tabletten er lagt under tungen. Husk at tage en tablet hver dag i hele behandlingsperioden.

Tabletter og kapsler: Tabletter og kapsler skal oftest synkes hele. Kan det ikke lade sig gøre, læs da i indlægssedlen, om tabletterne må knuses eller deles, eller om en kapsel må åbnes og tømmes. Må de ikke det, så snak med lægen om alternativer i form af flydende mikstur. Drik rigeligt vand til tabletten eller kapslen. T E KST: AST M A-A LLE RG I DA N M A RKS RÅ DGIVN IN G GRAF I K : CO LOU R B OX, R E DIGERET A F FIE KRØY E R DA HL

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

Næsespray: Puds næsen først. Ryst flasken let. Er næsesprayen helt ny, eller er det længe siden, du har brugt den, så tryk et par gange, så du er sikker på, der kommer medicin ud. Sid ret op eller stå op. Bøj hovedet let forover. Sæt spidsen ind, så flasken er lodret, og spidsen peger let ud mod den yderste øjenkrog. Tryk på sprayen, og snus ind. Gentag i det andet næsebor. Det kan tilrådes at tippe sprayen en smule fra gang til gang, så der sprøjtes forskellige steder i næsen.

Øjendråber: Vask hænderne. Tag eventuelle kontaktlinser ud. Vær opmærksom på, om øjendråberne skal omrystes før brug. Læn hovedet tilbage, og træk forsigtigt ned i nederste øjenlåg. Dryp en enkelt dråbe i øjet. Undgå, at flaskens spids rører øjet, så øjendråberne ikke forurenes. Luk øjet straks efter drypning af hver dråbe, og pres med en finger ved den inderste øjenkrog i et par minutter. Vent minimum 15 minutter med at isætte eventuelle kontaktlinser.

Generelt: Tal med din læge om dine symptomer, få lagt en behandlingsplan, og få grundig vejledning om medicinen. Fortæl lægen, hvis du føler, at din medicin ikke virker tilstrækkeligt, hvis medicinen har bivirkninger, eller hvis du ikke anvender ordineret medicin. Orienter dig altid om opbevaring og om holdbarhed, og brug aldrig for gammel medicin. Anvend ikke andres medicin. Er det svært at huske din medicin, så sæt en alarm, hæng en seddel på køleskabet, eller gør noget andet, som minder dig om din medicin.

Astmamedicin, spray- eller pulverinhalator: Der er stor forskel på inhalationsteknikken, afhængigt af om det er en spray-inhalator eller en pulver-inhalator. En pulver-inhalator kræver ikke så meget koordination, men et kraftigt sug ind, hvorimod en spray-inhalator kræver stor grad af koordination og et roligt sug ind. Få derfor god instruktion i, hvordan din inhalator skal anvendes. Din læge, sygeplejerske eller dit apotek bør instruere dig og tjekke din teknik med jævne mellemrum. Man kan hurtigt tillægge sig en dårlig vane, og så får man ikke optimal effekt af behandlingen.

Fugtighedscreme: Er egentlig ikke medicin, men alligevel den vigtigste behandling af børneeksem/atopisk eksem. Smør med fede cremer en eller flere gange dagligt på hele kroppen. Sæt cremen af i ”leopardpletter” på kroppen, og smør cremen let ud. Lad den trænge ind før påklædning.

Nyt fra forskningen

Smagsstoffer i e-cigaretter er sundhedsskadelige E-cigaretter er efterhånden et vanligt syn i gadebilledet, især blandt helt unge. Men ud over at være stærkt afhængighedsskabende indeholder e-cigaretter smagsstoffer, som på sigt kan have store helbredsmæssige konsekvenser – blandt andet tyder undersøgelser på, at e-cigaretbrugere risikerer at udvikle astma og få skader på lunger og hjerte. TE KST: J U LI E KO FO E D

ASTMA/KOL: Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har børn helt ned til 11 år røget ecigaretter. Undersøgelser viser, at 15 procent af børn under 15 år og 38 procent af gymnasieelever har prøvet at ryge ecigaretter. Det kan blandt andet skyldes de søde smagsstoffer, som er tilsat e-cigaretter, og at de er lettilgængelige. – E-cigaretter er meget syn-

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

lige i gadebilledet og fås i de fleste kiosker og supermarkeder, hvor de sælges side om side med slik. De unge udsættes også for rigtig meget skjult reklame for e-cigaretter på de sociale medier. Og så appellerer smagen af vingummi, lakrids eller chokolade til børn og unge, siger Charlotta Pisinger, professor ved Center for Klinisk Forskning og Forebyg-

gelse på Frederiksberg Hospital. Hun har udgivet en større rapport om potentielle helbredseffekter af e-cigaretter.

Børn og unge er ekstra udsatte

Smagsstofferne tilsættes, fordi dampen fra e-cigaretter i sig selv ikke smager af noget. Men forskning tyder på, at smagsstofferne har helbredsmæssige

konsekvenser, der viser sig over en årrække. – Vi kender endnu ikke omfanget af langtidskonsekvenserne, men vi kan sige med nogen sikkerhed, at det er skadeligt, siger Charlotta Pisinger. Børn og unge er ekstra udsatte, da deres lunger endnu ikke er færdigudviklede og dermed er mere sarte. Derover

FOTO: PANTHERMEDIA

Hvad er e-cigaretter? E-cigaretten er et lille metalrør, der kan fyldes med forskellige smagsstoffer med eller uden nikotin, og som opvarmes elektronisk, så man kan inhalere dem som damp.

Disse fund i e-cigaretter skaber blandt andet bekymring: • Der er fundet høje koncentrationer af ultrafine partikler i dampe fra e-cigaretter. Partiklerne øger dødeligheden og risikoen for lunge- og hjertekarsygdomme. • Dyreforsøg har fundet øget risiko for at udvikle astma. • Der er fundet mange forskellige giftige og kræftfremkaldende stoffer i væsker og dampe. • Stoffet diacetyl, som kan medføre KOL-lignende symptomer, er fundet i 75 procent af e-cigaretterne. • Forsøg viste, at celler, der udsættes for dampe fra e-cigaretter, får DNA-skader. • Der er fundet kræftfremkaldende stoffer i urinen hos e-cigaretbrugere. Kilde: A systematic review of health effects of electronic cigarettes (Charlotta Pisinger)

kan nikotinen medføre kognitive vanskeligheder og adfærdsforstyrrelser, og der er påvist en forøget risiko for at begynde at ryge konventionelle cigaretter på et senere tidspunkt i livet, hvis man har røget e-cigaretter. Dog er det ifølge Charlotta Pisinger de færreste, som er bevidste om de sundhedsskadelige konsekvenser, e-cigaretterne medfører.

Risiko for udvikling af astma og kræft

Det farlige ved at ryge e-cigaretter opstår, når man varmer smagsstofferne op, så der opstår nye kemiske forbindelser i dampen, og man inhalerer de

farlige partikler. Selvom man endnu ikke kender langtidskonsekvenserne, ved man allerede nu, at der er fundet giftige og kræftfremkaldende stoffer i væsker og dampe i ecigaretter. Derudover er der blandt andet påvist ultrafine partikler i dampen fra e-cigaretter, som man ved, øger dødeligheden. Dyreforsøg har desuden vist, at dampene kan medføre astma og en KOL-lignende tilstand og mindske forsvar mod lungeinfektioner. Forsøg med astmapatienter har vist kraftig reaktion med øget luftvejsmodstand, som ved rygning. Ud over smagsstofferne er der også andre faktorer, som

gør sig gældende i forhold til de sundhedsmæssige konsekvenser. Risikoen afhænger nemlig også af, hvilket batteri der bruges, samt hvor slidt ecigaretten er. De nye batterier med høj spænding opvarmer væsken til højere grader, hvorved der dannes flere skadelige stoffer.

Inhalation af farlige stoffer skader lunger

Det er før set, hvordan inhalation af farlige stoffer kan skade lungerne – fx sødmestoffet diacetyl, som findes i 75 procent af e-cigaretterne. Diacetyl bruges også i produktionen af popcorn, hvor man i USA har set, at medarbejdere, der ind-

åndede diacetyl-dampe under produktionen, udviklede skader på lungerne, som ligner KOL. – Det resulterede i det, man kender som popcornlunger. Det er derfor rystende, at der er fundet diacetyl i langt de fleste e-cigaretter, ikke mindst når man ved, at selv helt unge mennesker går rundt og damper på daglig basis, siger Charlotta Pisinger. Astma-Allergi Danmark fraråder kraftigt brugen af e-cigaretter og anbefaler, at der over for målgruppen iværksættes oplysningskampagner, der informerer grundigt om konsekvenserne.

Nyt fra forskningen

Stort studie kortlægger nye risikogener for høfeber Forskere fra Københavns Universitet og COPSAC har fundet nye risikogener for høfeber i et stort internationalt studie med knap 900.000 deltagere. Det er det hidtil største genetiske studie af høfeber, som millioner af mennesker verden over lider af.

T E KST: SO F I E M AT H I LD E M UN K

F OTO

: CO L O

URB

ALLERGI: Det er ikke helt ligetil for lægevidenskaben at forklare, hvad der forårsager allergi. Men nu er man i et stort internationalt studie ledet af forskere fra Københavns Universitet kommet lidt tættere på at forstå, hvad der giver den trælse høfeber, som mere end en million danskere må døje med. Studiet, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics, er baseret på data fra mere end 30 studier og har knap 900.000 deltagere fra Europa. På den baggrund har forskerne kortlagt 41 såkaldte risikogener, det vil sige gener, der øger risikoen for at

udvikle høfeber. Ud af dem er 20 risikogener nye og hidtil ukendte. – For høfeber er vores studie det største genetiske studie, der er lavet. Størrelsen har været afgørende for, at vi kunne blive klogere på høfeber, og det kunne kun lade sig gøre ved hjælp af et samarbejde med mange andre forskergrupper fra hele verden. De risikogener, som vi har kortlagt, kan hjælpe med at give en forståelse af, hvad der forårsager høfeber. Og på længere sigt er det hjælpsomt i forhold til at udvikle lægemidler og bedre behandling mod allergien, siger Klaus Bønnelykke. Han er klinisk forskningslektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, og tilknyttet Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Child-

hood (COPSAC), hvorfra han har ledet studiet sammen med professor Hans Bisgaard og seniorforsker Johannes Waage.

Ti procent af høfeber forklaret

Høfeber bliver udløst af luftbårne allergener som fx pollen, dyr, husstøvmider og udendørs skimmelsvampe. Antallet af personer med allergi er stigende særligt i Vesten herunder Danmark. Det vides endnu ikke præcist, hvorfor høfeber er begyndt at nå epidemiske højder. Men det tyder på, at noget af forklaringen skal findes i den måde vi lever på, mener Klaus Bønnelykke. – Generne betyder rigtig meget, og tvillingestudier viser, at over halvdelen af sygdomsforekomsten skyldes genetik. Samtidig kan vi se, at utrolig meget må skyldes miljø, da forekomsten af sygdommen er steget over de seneste 100 år. Sygdommen stiger ikke så meget, fordi genetikken ændrer sig. Det tager titusinder af år for genetikken at ændre sig. Derfor tror jeg, at forklaringen skal findes i, at det er et samspil mellem risikogener, som dem vi har fundet nu, og forskellige miljøfaktorer, der udløser sygdommen hos folk med risikogener, fortæller han. Selvom studiet er det største og mest omfattende af sin slags, forklarer det ikke til bunds, hvorfor nogle får allergi, og hvorfor andre ikke gør. Det forklarer kun omkring 10 procent af sygdommen. Som næste skridt vil Klaus Bønnelykke derfor ikke blot udvide med flere deltagere, men også begynde at kigge på generne i samspil med miljøfaktorer som eksempelvis pollen, forurening og kæledyr. Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

FOTO: CLAUS PEUCKERT

Danmark får sin første professor i svær astma Lungemediciner Celeste Porsbjerg er udnævnt til professor i svær astma ved Bispebjerg Hospital og Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet. Professorat er det første i Danmark inden for svær astma og skal sikre den bedste behandlingstandard for de sygeste astmapatienter. ASTMA: Nyudnævnt professor Celeste Porsbjerg forsker i sygdomsmekanismer ved svær astma og nye behandlinger og kommer fra en stilling som overlæge og klinisk forskningslektor. Celeste Porsbjerg er ansvarlig for svær astmaambulatoriet på Bispebjerg Hospital og tiltrådte professoratet den 1. oktober 2018. – Professoratet i svær astma er en rigtig vigtig styrkelse af behandlingen af de sygeste patienter med astma. Der findes i dag en række lovende nye behandlinger,

og mange flere er på vej, og vi skal identificere de patienter, der kan have gavn af disse nye behandlinger. Det skal ske gennem omhyggelig og systematisk udredning i et stærkt tværfagligt team af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og diætister, siger Celeste Porsbjerg. Det er et set-up, som allerede er etableret i svær astmaambulatoriet på Bispebjerg Hospital, og som Celeste Porsbjerg vil udbygge. Samtidig vil hun understøtte, at modellen udbredes til andre afdelinger

gennem vidensdeling, undervisning og guidelines. Celeste Porsbjerg er også formand for det nyetablerede nationale Dansk Svær Astma Register. Den 1. august 2018 tiltrådte hun desuden som centerchef for det kommende Center for Translationel Forskning på Bispebjerg Hospital.

HAR DU EN LUNGESYGDOM? Du kan undgå influenza eller få et mildere sygdomsforløb, når du bliver vaccineret. Har du en lungesygdom, som fx Astma eller KOL er du særligt udsat for influenza. Også selv om du føler dig frisk i hverdagen.

ATIS GR

AT IO

Se mere på www.beskytdigmodinfluenza.dk

T1 . OK C E 31. D

Bliv vaccineret hos din læge eller hold øje med vaccinationstilbud i dit lokalområde.

E N Z A VA C C

Nordiske allergimærker forenes til glæde for forbrugerne Fremover kan du pejle efter det samme allergimærke, uanset om du handler i Danmark, Sverige eller Norge. Sammen med den norske og den svenske patientforening lancerer Astma-Allergi Danmark mærket Asthma Allergy Nordic. T EKST: SOFI E MATHI LDE MU NK GRA FIK: FIE KRØYER DAHL

D ASTHMA ALLERGY NORDIC – DEN BLÅ KRANS I NORDISK VERSION • D et nordiske allergimærke, Asthma Allergy Nordic, er en sammenlægning af de nationale allergimærker fra henholdsvis Norge, Sverige og Danmark. • L andene er gået sammen for at gøre det endnu nemmere at gå efter allergivenlige produkter og har derfor skabt et fælles mærke, der hjælper forbrugere både i Norden og globalt. • A sthma Allergy Nordic har samme høje standard som Den Blå Krans, og produkterne har været igennem en meget grundig vurderingsproces af eksperter. • D et nye mærke kan allerede nu findes på en række produkter, og der kommer løbende flere til. Hold øje med Asthma Allergy Nordic, der hvor du handler!

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

et skal være nemt og ligetil for forbrugerne at orientere sig om allergivenlige produkter. Derfor har Astma-Allergi Danmark, Astma och Allergiförbundet i Sverige og Norges Astma- og Allergiforbund valgt at lægge de nationale allergimærker sammen og skabe et fælles mærke, der hjælper forbrugere både i Norden og globalt. Udviklingen af et fælles nordisk mærke giver god mening. Grundlaget for de tre nationale mærker har nemlig siden begyndelsen været ens: At hjælpe allergikere i deres hverdag. – Alle tre mærkningsordninger har været med til at skabe den trend, vi ser i Norden, om at tænke allergien ind i produktudviklingen og i valg af produkter. Samtidig er der sket en udvikling, hvor forbrugerne rejser mere, og produkter bliver produceret og solgt på tværs af landegrænser. Det er derfor et naturligt næste skridt at forene mærkerne, så det bliver enklere for forbrugerne at træffe bevidste valg, uanset om de befinder sig i Norge, Sverige eller Danmark – eller i resten af verden, siger Thorkil Kjær, direktør i Astma-Allergi Danmark.

Nyt logo – samme høje standard

Det nye logo, der visuelt forener de tre tidligere logoer, betyder som altid, at produkterne har været igennem en meget grundig vurderingsproces af eksperter. Det nordiske mærke er baseret på samme

mål og værdier som Den Blå Krans, og på de produktområder, hvor forbrugerne er vant til at se Den Blå Krans, vil der ikke være nogen forskel. Kriterierne for produkter med Den Blå Krans vil dermed ikke forandre sig. Men som noget nyt vil man kunne møde det nordiske mærke på nye produktkategorier, der relaterer sig til indeklima med fokus på sygdommen astma. Med organisationernes samarbejde og deling af viden vil sammenlægningen af mærkerne betyde, at der kommer en større bredde på de produktgrupper, der mærkes, til glæde for forbrugerne.

Findes i over 50 lande

Produkter med Den Blå Krans findes allerede i over 50 lande. Og med Asthma Allergy Nordic er målet at skabe øget tryghed for forbrugerne, når de køber produkter uden for deres hjemlande. Ved at gå sammen sikrer de tre patientforeninger forbrugerne i Norden et solidt pejlemærke, der er helt unikt. Allergimærket har, som de tre nationale mærker, alene forbrugernes sundhed for øje og er som nonprofitmærke ikke styret af kommercielle interesser. Asthma Allergy Nordic er allerede lanceret på en række produkter, som kan findes på supermarkedernes hylder. Læs mere på www.asthmaallergynordic.com

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby kom forbi, da Astma-Allergi Danmark i oktober besøgte Christiansborg. Hun lagde arm til en allergitest og var enig i, at astma- og allergiområdet har været nedprioriteret for længe og skal styrkes.

FOTO: FLEMMING LEITORP

Sundhedsministeren blev priktestet

Se mere her: Se hele interviewet med Ellen Trane Nørby på www.astmaallergi.dk

TE KST: SO F I E M AT H I LD E M UN K

hvordan det egentlig står til på astma- og allergiområdet, og det var hele grundlaget for, at vi også kan begynde at tale om, hvor der skal ske en styrkelse. – Et af de punkter, der i høj grad er behov for, er uddannelse og efteruddannelse, og at vi får løftet kompetencerne der. Man skal ikke vente i uendelige tider for at blive tilset af en kompetent læge, når man har astma og allergi. Og så handler det om at sikre nok viden til almen praksis, så man sørger for at få patienterne godt videre. FOTO: CHARLOTTE KJÆR

et var en velforberedt og engageret sundhedsminister, Astma-Allergi Danmark talte med, da foreningen for nylig var på Christiansborg for at prikteste politikere og medarbejdere. Efter at være blevet prikket i armen var Ellen Trane Nørby klar på at svare på et par spørgsmål om den fremtidige indsats på astma- og allergiområdet. Her er et uddrag af interviewet hende: Sundhedsstyrelsen medgiver, at allergiområdet er blevet underprioriteret i mange år. Hvad siger du til en national handlingsplan for allergi? – Jeg meddelte allerede sidste år, at der er behov for, at man opgraderer på hele astma- og allergiområdet – både for at sørge for at der er nok, der bliver uddannet inden for specialet, så vi også har kompetente læger, men også for, at der er sygeplejersker med erfaringer inden for feltet, der kan hjælpe mennesker med astma og allergi. Det handler om at styrke et område – om man kalder det en handlingsplan, en særlig indsats eller en strategi, er ikke, hvad der er vigtigt for mig. Det vigtige for mig er, at vi har opmærk-

somhed på det. Vi må også konstatere, at på astma- og allergiområdet har der været for lidt opmærksomhed gennem en årrække. Hvad kan du bidrage med, så allergiområdet får det, der er rimeligt efter mange år uden bevågenhed? – Jeg tror, man kan være med til at kaste lys på det, og det er jeres arrangement i dag jo også med til – at man får sat fokus på astma og allergi samt de mange tusindvis af danskere, som lever med de to sygdomme. – Vi hele tiden fokus på, hvordan vi kan opprioritere på nogle af de indsatsområder, som måske har stået lidt i skyggen af andet. Der har vi et stærkt fokus på at sikre, at der er nok, der bliver uddannet inden for astma og allergi, så vi har dygtige medarbejdere til at hjælpe patienterne. Hvilken plan for allergien vil du pege på fremover, for at allergien får den nødvendige opgradering? – Hele astma- og allergiområdet i Danmark skal styrkes. Sundhedsstyrelsen lavede en gennemgående undersøgelse af,

Hvordan vil du sikre sammenhæng for patienter, der er ramt af allergisygdomme? – Det er vigtigt, at der er en sammenhæng, men mest af alt at de mennesker, man møder i sundhedsvæsenet, har den rette viden, så man får en tilstrækkelig og kompetent behandling. Vi har nogle centre, som er specialiseret inden for astma og allergi, men vi kunne godt bruge flere medarbejdere og flere læger med speciale inden for områderne, så man får en bredere tilgang til astma- og allergiområdet landet over. Der er også behov for, at vores alment praktiserende læger ved mere om området. Det er hos dem, man henvender sig med allergiske reaktioner, særligt når vi taler børn og unge. Og det er vigtigt, at de kan vurdere, hvornår der er tale om noget, man kan behandle i almen praksis, og hvornår det er tilfælde, der skal sendes videre i det specialiserede behandlingssystem.

Astma-Allergi Danmark følger udviklingen på astma- og allergiområdet tæt og er opmærksom på uddannelsen af nye speciallæger samt opgradering af læger i den almene praksis. Foreningen vil fortsat hvert år besøge Christiansborg, tage aktivt del i debatten og arbejde for, at ord bliver til handling.

Hudsult:

Får din hud nærko Berøring er vigtig, for at vi føler os trygge og for vores tilknytning til andre. Man kan sige, at det er et fysisk behov at blive rørt ved. Men behovet er ikke lige let for alle at få dækket. Nogle hudpatienter savner kropsligt nærvær – og kan komme til at lide af det, man kalder for hudsult. T E KST: SO F I E M AT H I LD E M UN K IL LUST RAT I O N : CO LO R B OX

en varme følelse, som spreder sig i kroppen, når man bliver aet på ryggen, og tryghedsfølelsen, der kommer af et langt kram, tænker mange muligvis ikke så meget over. Det er ikke altid lige til at sætte ord på, hvordan det føles. For de fleste er det bare rart. Men følelsen af velbehag har faktisk en videnskabelig forklaring, fortæller hjerneforsker Troels W. Kjær. Mellem kroppen og hjernen sker der nemlig et samspil, hvor vi modtager input fra vores sanser – fra vores syn, hørelse, smag, lugt og berøring. Det er sanserne, der bliver stimuleret i mødet med vores omverden. Ved berøring af huden kommer der elektriske signaler i

nerverne, og der bliver frigivet forskellige hormoner, som kaldes signalstoffer. Den rare fornemmelse, vi får, når vi bliver rørt ved på en behagelig måde, kommer af hormonet oxytocin. Oxytocin er et socialt hormon, som bliver frigivet i hjernen, når huden bliver rørt ved. Hormonet hjælper os til at knytte bånd til dem, som rører ved os, eller dem, vi er sammen med, når vi bliver rørt ved. På den måde er vores følelser forbundet med huden.

Eksemhud kan virke afskrækkende

Vi kan også savne berøring. Hvis vi ikke bliver rørt ved ofte, kan vi føle os ensom-

HVAD KAN DU GØRE FOR DIG SELV ELLER SOM PÅRØRENDE TIL EN HUDPATIENT? • Vær åben, og tal med din partner, din familie og dine venner om, hvordan du har det med din hud, og hvorfor du reagerer, som du gør. • Tag eventuelt din partner med til din læge. Det kan være nemmere, at lægen forklarer om hudsygdommen og dens implikationer, frem for at du selv skal gøre det. • Stil dig selv spørgsmålet: Hvis det nu var min partner, der havde problemet, hvordan ville jeg så have det? Det kan sætte nye refleksioner i gang, fordi man typisk bedre kan forestille sig, at man gerne vil være tæt med partneren, uanset hvordan personens hud ser ud. • Når først man har åbnet op for kommunikationen, er der praktiske metoder til at skabe mere berøring på: 1. Det kan måske virke uromantisk at røre ved hinanden med handsker på, men det kan være en fin løsning, hvis den ene part er betænkelig ved at blive rørt ved eller ved at røre ved hud, der er øm, sprækket, tør eller rød. Og der er gode grunde til at bruge handsker: Både fordi den raske hånd ikke har brug for behandlingsmidler, og fordi man samtidig beskytter den syge hud mod bakterier. 2. Som partner kan man være i tvivl om, hvorvidt det gør ondt, når man rører huden, hvis den for eksempel er tør og rød. I de tilfælde kan man spørge: ”Gør det ondt, når jeg gør sådan her? Hvad kunne være rart for dig, at jeg gjorde?”

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

me, triste og frustrerede. Det kaldes også for hudsult. – Selvom der ikke findes nogen egentlig definition på hudsult, så har man en formodning om, at nogle mennesker oplever, at deres oxytocin-niveau er for lavt. Ved at blive rørt ved og være fysisk sammen med andre mennesker får de frigivet oxytocin og føler en tilfredsstillelse ved det, forklarer Troels W. Kjær. Alle kan komme til at opleve hudsult, men det er især folk, der er isolerede, som bliver påvirket – for eksempel ældre på plejehjem eller mennesker, som af andre årsager ikke har kontakt med så mange andre. Men man behøver ikke at leve isoleret for at komme til at lide af hudsult. Også mennesker i parforhold og med et godt netværk omkring sig kan savne berøring. Mange hudpatienter, for eksempel mennesker med kronisk eksem, er meget opmærksomme på, hvordan deres hud ser ud, når det kommer til at blive rørt ved – og nogle oplever endda, at deres hud virker afskrækkende på andre. Det fortæller Hanne Faarup, der har arbejdet med hudpatienter i 21 år som dermatologisk sygeplejerske og sundhedscoach.

Frygten for at være ulækker

– Hudsygdomme er synlige sygdomme, som nogle gange gør, at andre mennesker trækker sig eller bliver meget nysgerrige og ikke lige får tænkt sig om, inden de får sagt ”ad”, eller ”det ser ulækkert ud”, fortæller Hanne Faarup. Oplevelser, hvor andre har været tilbageholdende med at røre ved en på grund af hudens tilstand, kan føre til en stor selvbevidsthed hos patienter med hudlidelser. For nogle fører det til en overbevisning om, at alle andre synes, deres hud ser frastødende ud.

ntakt? Hanne Faarup har erfaring med patienter, der fortæller, at nogle ekspedienter i supermarkeder ikke vil lægge byttepenge direkte i hånden på dem. Den type oplevelser kan desuden påvirke, hvordan man som hudpatient omgås med sine nære. – Jeg har oplevet mange, mange, mange mennesker med hudsygdomme, som har sagt, at de selv trækker sig. At de trækker sig, fordi de tror, at deres partner for eksempel synes, at de er ulækre, fortæller Hanne Faarup og fortsætter: – Det er ikke noget, de taler med andre om. Det er noget, de helt intuitivt gør, fordi de selv synes, at de ser ulækre ud.

Hudsult handler om anerkendelse

Ifølge Hanne Faarup er der mange måder at få stimuleret sit behov for fysisk kontakt på. Og det er vigtigt, at behovet ikke mistolkes som noget seksuelt, fordi det i virkeligheden handler lige så meget om tilknytning til de mennesker, man har omkring sig: – Hudsult er, når man mangler fysisk hud til hud-kontakt. Det er ikke ensbetydende med sex. Det kan også være at få et kram, uanset om man ser ud på den ene eller den anden måde. Eller at blive holdt i hånden eller lige rørt ved på ryggen. Det kan endda også være enorm god øjenkontakt. Det, at få dækket sit behov, så man ikke får hudsult, betyder ikke nødvendigvis, at man skal af med alt tøjet og ligge hud-til-hud med et andet menneske. Det handler om at modtage den der respektfulde adfærd, uanset hvordan man ser ud. Når Hanne Faarup genkender hudsult hos patienter, er det ofte på grund af patientens reaktion på berøring: – Vi oplever nogle patienter, som reagerer meget positivt på at blive smurt ind i creme, og der kan der være tale om, at de

har hudsult. Mange kan først mærke, at de savner den fysiske berøring, når de mærker følelsen af at blive rørt ved. Behovet for at blive rørt ved og at have kropsligt nærvær med andre er en naturlig ting, som vi har med os hele livet. Gennem berøring får vi anerkendelse, og vi får styrket følelsen af at være gode nok. Helt fra fosterstadiet og fra vi bliver født, er berøring vigtig. Børn, der ikke modtager fysisk omsorg, har endda risiko for at tage en række problemer med sig i voksenlivet.

Samtale er vejen frem

Det er derfor ikke overraskende, at voksne også kan komme til at savne berøring og tilknytning. Derfor er det vigtigt, at man tager sit behov for berøring alvorligt. Først og fremmest kan mange afhjælpe deres hudsult gennem kommunikation. Det kan være et ømtåleligt emne, men det hjælper at være åben og tale med sin partner, venner og familie om, hvad man egentlig har brug for, og hvordan det føles, når man trækker sig eller bliver afvist. I den forbindelse fortæller Hanne Faa-

rup, at det kan hjælpe at tage pårørende med hos lægen: – Jeg har indimellem haft patienter, som har taget imod tilbuddet om at tage deres pårørende med herind. Når det er på tredjehånd, er det nemmere at få noget viden om at have en hudsygdom, frem for at man selv skal sidde og forklare det til sin mand eller kone. Hvis partneren får en forståelse for, hvad det gør ved et menneske at have en hudsygdom, kan de bedre se den andens behov. Misforståelser om, hvordan andre ser en, kan også aflives gennem samtale: – Tit er det ens egen overbevisning, som man får trukket ned over andre, uden at den anden tænker sådan. Uden kommunikation bliver det ved at være det, man tror og agerer ud fra. Det kan være en rigtig stor hjælp at arbejde med at tale mere sammen, forklarer Hanne Faarup. Hvis man ikke har en partner eller andre omkring sig, som det er naturligt at modtage berøring fra, kan massage og sport, hvor man kommer i kontakt med andre, også være en vej til at få stimuleret og dækket sit behov for kropsligt nærvær. 27

På Færøerne har de også børneeksem For første gang kunne Astma-Allergi Danmark invitere til Eksemskole på Færøerne, og deltagerne var spørgelystne og glade for de råd og den vejledning om eksemhud, som underviserne kunne give dem. TE KST O G FOTO : R I K K E LYST BÆ K T HYGESEN

ladserne var hurtigt booket, da Astma-Allergi Danmark annoncerede, at der ville blive afholdt Eksemskole i Thorshavn på Færøerne i september. Familierne på Færøerne, som har eksem tæt inde på livet, havde set frem til et sådant tilbud meget længe – på Færøerne er der nemlig ingen faste hudlæger, så viden og gode råd om hud og pleje falder på et tørt sted i det ellers så regnfulde lille ørige. Netop viden og vejledning var, hvad de to undervisere på Eksemskolen, hudlæge Kristina Ibler og sygeplejespecialist Christine Munch Westergaard, begge fra Roskilde Sygehus, kunne give de babyer, børn, unge teenagere og voksne med eksem, som havde fået plads på Eksemskolen om atopisk eksem. Sammen fortalte de blandt andet om årsager til atopisk eksem, om forebyggelse og behandling af udbrud, smøreteknik og den seneste nye forskning på området. Ud over de to undervisere var sygeplejerske Rikke Lystbæk Thygesen fra Astma-Allergi Danmarks Rådgivning også til stede.

Eksem og uld

Spørgsmålene var mange, og særligt ét emne blev vendt et par gange: Uld. Atopisk eksemhud og uld plejer nemlig ikke at være en god kombination, og i et land med lange og stolte traditioner for fåreavl, strik og uldtøj kan det godt give anledning til spørgsmål, når danske foredrags-

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

holdere stiller sig op og anbefaler ikke at bruge uldtøj. Et andet emne, som også fik opmærksomhed, er den store risiko for at udvikle håndeksem senere i livet, når man som barn har haft atopisk eksem. Her er det vigtigt at tænke på erhvervsvalg tidligt i livet og gerne undgå de såkaldte våde erhverv. Med fiskeindustri som landets største erhverv er det bestemt også noget, man som eksemramt færing skal være opmærksom på. Astma-Allergi Danmarks Eksemskole i Thorshavn blev budt meget velkommen – og Astma-Allergi Danmark håber selvfølgelig på at få mulighed for at gentage arrangementet en anden gang.

Astma-Allergi Danmarks Eksem skole blev afholdt i Færøernes hovedstad, Thorshavn.

Tjek, om du bruger din inhalator rigtigt på min.medicin.dk Find din film på min.medicin.dk Du kan også se den på mobilen!

Der var både babyer, børn, unge teenagere og voksne med eksem på Eksemskolen, som blev afholdt på Hotel Hafnia i Thorshavn.

BOODY ECO WEAR

LAVET AF ØKOLOGISK BAMBUS GOD FOR PLANETEN - Miljøvenligt - Bæredygtigt - Økologisk dyrket GOD FOR DIG - Allergivenligt - Åndbart - Termoregulerende HVERDAGS KOMFORT - Super blødt - Antistatisk

Eksemskolens to undervisere, hudlæge Kristina Ibler (th.) og sygeplejespecialist Christine Munch Westergaard, begge fra Roskilde Sygehus. En til to gange om året hjælper Kristina Ibler til på det dermatologiske ambulatorium på Landssygehuset i Thorshavn.

www.boody.dk 29

Eksperter anbefaler:

Styrk uddannelsen af alle aktører på allergiområdet En gruppe sundhedsfaglige eksperter og repræsentanter fra regionerne, også kaldet Allergi-Taskforce, har kigget nærmere på Sundhedsstyrelsens statusrapport om allergiområdet, som udkom i starten af 2017. Det er blevet til en række anbefalinger til, hvordan området på forskellige måder kan styrkes til gavn for allergipatienter landet over. T EKST: FIE KRØYER DAHL GRA FIK: LOU I SE SYLV ESTER

ntallet af allergilæger i Danmark svinder, og det går ud over udredning og behandling af patienter. Det er en problematik, som både Astma-Allergi Danmark samt visse politikere og medier har råbt højt om i årevis, og i 2017 kom Sundhedsstyrelsen med en statusrapport på området. Rapporten gav fem specifikke anbefalinger til, hvordan allergiområdet skal styrkes og udvikles for at sikre de nødvendige kompetencer og kunne imødekomme et stigende antal allergipatienter. Som opfølgning på Sundhedsstyrelsens rapport nedsatte Danske Regioner efterfølgende en Allergi-Taskforce bestående af sundhedsfaglige eksperter og repræsentanter fra landets fem regioner. De har set nærmere på styrelsens rapport og anbefalinger, der blandt andet går på, at der skal etableres flere allergicentre samt være mere fokus på at uddanne læger med kompetencer inden for det allergiske speciale. For nylig er taskforcen så kommet med en rapport, der beskriver, hvordan anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen mere konkret skal udmøntes, så man på regionalt og lokalt plan kan give den saltvandsindsprøjtning til allergiområdet, som så længe har manglet.

Fokus på uddannelse og allergicentre Allergi-Taskforce understreger blandt andet, hvor vigtigt det er, at specialistuddannelsen inden for allergologi, også kal-

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

det fagområdeuddannelsen, bliver styrket for at tilføre de fornødne kompetencer til området. Desuden lægges der vægt på, at det er essentielt at oprette allergicentre i hver af landets fem regioner, modsat nu, hvor der kun er allergicentre i Region Syddanmark, Region Midt og Region Hovedstaden. Allergicentrene skal være primus motor i forhold til at uddanne personale på alle niveauer og skal varetage de sværest ramte patienter, som bliver sendt videre fra privatpraktiserende og speciallæger. Det forklarer formand for Allergi-Taskforce, professor Carsten Bindslev-Jensen, Allergicentret, Odense Universitetshospital. – Der skal være fokus på uddannelse of alle aktører på området, det vil sige af alle sundhedsfaglige grupper, som har at gøre med udredning og behandling af allergipatienter. Og en opskalering af fagområdespecialistuddannelsen er uomgængelig, siger han. Han glæder sig desuden over, at alle de relevante videnskabelige selskaber støtter indholdet i Allergi-Taskforces rapport.

Tilfør de nødvendige ressourcer Et af de videnskabelige selskaber, som netop bakker op om Allergi-Taskforces

anbefalinger, er Dansk Selskab for Lungemedicin (DSL). Her ser man meget positivt på taskforcens anbefalinger. – Det kan være med til at løfte dansk allergologi og forhindre den nedtur, der fortsat er i gang efter nedlæggelsen af allergologi som selvstændigt speciale i 2004. I DLS håber vi meget, at regionerne vil tage rapporten til efterretning og føre anbefalingerne ud i livet, siger formand Ole Hilberg, professor og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt og også en del af Allergi-Taskforce. Det vil dog ifølge Ole Hilberg kræve, at der tilføres de nødvendige ressourcer fra regionerne for at fastholde og tilføre uddannelsesstillinger, hvor specialister kan uddannes i de nødvendige kompetencer. Samtidig skal de højtspecialiserede sygehuse også være villige til at bruge de tilførte midler på dette område.

Der skal handles

Ifølge Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, er regionerne klar til at sætte bredt ind på allergiområdet og vil se på kompetencer, arbejdsdeling, organisering og på et godt samspil mellem hospital og praksissektor. I tråd med Allergi-Taskforces anbefalinger mener hun også, at fagområdeuddannelsen skal styrkes, og der

skal kigges på, hvordan man fx gennem kortere kompetenceforløb kan brede kompetencerne og opgaverne ud på flere hænder. Derfor har hun bedt Allergi-Taskforce om at arbejde videre med at beskrive indholdet og organiseringen af fagområdeuddannelse og muligheden for kortere kompetenceforløb. I regionerne er man altså med på, at der skal handles, og Stephanie Lose ser positivt på det videre forløb: – Der er mange gode takter i AllergiTaskforces anbefalinger. Nogle af dem er til at gå i gang med på kort sigt, mens andre kræver lidt mere modning. Jeg vil ger-

ne være med til at understøtte det videre arbejde ved at sætte fokus og pres på, at anbefalingerne bliver realiseret, og jeg glæder mig til at følge det videre arbejde.

Patienten i fokus

Hvornår anbefalingerne bliver ført ud i livet, er desværre ikke fastlagt, og AllergiTaskforce har ikke skullet redegøre for, hvordan regionerne økonomisk skal realisere anbefalingerne. Formand Carsten Bindslev-Jensen forventer dog, at de implementeres i regionerne, i den takt man finder økonomi til det. Ifølge ham ligger der desuden en opgave i, at de sundhedsfaglige eksperter, som er med i Allergi-Taskforce, hver især tager fat i deres regioner og forsøger at vinde gehør og opfordre til handling.

– For patienterne vil det forhåbentlig på sigt betyde, at vi få flere specialister både på allergicentre, på regionale sygehusafdelinger, i speciallægepraksis og i almen praksis, og at vi kan holde patienten i fokus og sikre, at de kan få den udredning og behandling, som er nødvendig. Det er jo hele formålet med anbefalingerne, pointerer han. Astma-Allergi Danmark følger udviklingen meget nøje, og det er afgørende, at der lægges en reel handlingsplan for allergien og for de initiativer, der allerede er taget i Allergi-Taskforce. Det siger foreningens vicedirektør, Anne Holm Hansen. – Allergiområdet skal løftes nu, og vi er stærkt opmærksomme på, at de vigtige initiativer, der er taget, ikke bliver ved snakken, understreger hun.

BAGGRUND OG FAKTA: I 2017 kom Sundhedsstyrelsen – på daværende sundhedsminister Sophie Løhdes bestilling – med en statusrapport på allergiområdet. Rapporten kom med fem anbefalinger, der skulle rette op på den stigende mangel på ressourcer og speciallæge-kompetencer, som området siden nedlægningen af specialet i allergologi i 2004 har været ramt af. Efterfølgende har Danske Regioner nedsat en såkaldt Allergi-Taskforce bestående af sundhedsfaglige eksperter og repræsentanter fra landets fem regioner, og i efteråret 2018 fremlagde de en række yderligere anbefalinger til, hvordan de mener, man mere konkret kan styrke området. Allergi-Taskforce fremhæver blandt andet: • Der skal være allergicentre i alle regioner. Skal uddanne personale og varetage de sværest ramte patienter. • Uddannelsen af fagområdespecialister inden for allergi skal styrkes. • Der skal være mulighed for kortere uddannelsesforløb af andet sundhedspersonale samt inden for almen praksis, så fx den praktiserende læge kan varetage flere opgaver – eksempelvis immunterapi. • Der skal oprettes nye stillinger inden for fagområdet allergi – både på børne- og voksenområdet. • Der skal være et tættere samarbejde mellem almen praksis og allergicentre/lokale afdelinger samt mellem allergicentre og regionale afdelinger – her kan telemedicin være en mulig fordel for patienterne.

Opskrifter fra Karina Villumsen Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden hvede, mælk og æg. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk. Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk. Karina Villumsen

Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom www.madgudinden.dk

Simremad til vinter En velduft spreder sig i køkkenet, og egentlig står maden bare og passer sig selv på blusset. Ossobuco er let at lave, når det først er sat over. Dertil kommer en velsmagende rodfrugtmos. En anden dag, hvor tiden er mere knap, kan man lave en ratatouille, der skal simre i 15-20 minutter i alt.

FOTO: KARINA VILLUMSEN

Det er simremad, når det er bedst, til de mørke vintermåneder. Mens maden står på blusset, kan man med fordel slappe af, læse en bog, lege med børnene, eller se en god film. Simremad er retter, hvor saft og kraft er koncentreret i hver mundfuld, og hvor kødet får lov til at blive godt mørt af de mange timer i gryden.

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

mørket OSSOBUCO

RODFRUGTMOS

UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

Ingredienser: 2 kg ossobuco af kalv 2 spsk. rismel 4 spsk. smagsneutral olie, fx kokosolie eller olivenolie 1 løg 2 stilke bladselleri eller en ¼ knoldselleri 2 gulerødder 4 dl tør hvidvin 3 dl grundsuppe eller 1 terning bouillon overhældt med 3 dl kogende vand (Vær opmærksom på, at du kan tåle ingredienserne) Salt og peber

> Sådan gør du: Drys kødet

med lidt mel. Brun kødet i olien i en stegegryde. Tag kødet op. Hak løg, bladselleri og gulerødder meget fint. Svits dem i stegegryden i nogle minutter, uden at de tager særlig farve. Læg kødet tilbage i gryden, og drys med salt og peber. Hæld dernæst vin og suppe ved. Lad retten simre under låg på lav varme, så det kun lige bobler, i cirka 1 ½ time, til kødet er meget mørt. Smag retten til med ekstra salt og peber.

UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

Til 4-6 personer Ingredienser: 1,5 kg blandede rodfrugter (fx 500 g selleri, 500 g pastinak og 500 g gulerødder) 2-3 spsk. olivenolie 1 ½ tsk. salt, efter smag Ca. 1 tsk. peber ¼-½ tsk. stødt muskatnød 3-5 dl kogevand

> Sådan gør du: Skræl rodfrug-

terne, og skær dem i mindre stykker. Lad rodfrugterne koge, dækket med vand, til de er møre og lidt til. Si kogevandet fra i en skål, og gem det til mosen. Tag gryden af varmen. Hæld olivenolie i gryden. Brug en elpisker, stavblender eller foodprocessor til at mose rodfrugterne. Drys med salt, peber og lidt muskatnød, og pisk det hele sammen med lidt af kogevandet, til det har den rette konsistens. TIP: Persillerod, søde kartofler og jordskokker kan bruges. Rødbede er ikke velegnet.

Bliv mæt! Få mange flere opskrifter på aftensmad i Karina Villumsens bog ”Glutenfri og mælkefri aftensmad”, som kan købes hos boghandlere landet over og som e-bog på www. madgudinden.dk.

SKØN RATATOUILLE UDEN HVEDE, MÆLK OG ÆG

Ingredienser: 1 stort løg 1 fed hvidløg (kan udelades) 1 stor aubergine 1 stor squash 4 store gulerødder 3 store tomater 1 spsk. tørret timian 1 spsk. tørret basilikum 1 tsk. salt ½ tsk. peber 1 tsk./terning grøntsagsbuillon (Vær opmærksom på, at du kan tåle ingredienserne) ½ dl olivenolie 1 spsk. kokosolie til at stege i (uden smag)

> Sådan gør du: Skær løg og

hvidløg i tern. Skræl auberginen, og skær den i tern. Skær squash i skiver på en halv centimeter. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Hak tomaterne groft. Varm kokosolien i en stor gryde, og sautér løg, hvidløg og salt heri på mellemvarme. Tilsæt aubergine, squash og gulerødder sammen med timian og basilikum. Rør i det i 5-7 minutter. Når aubergineternene er blevet bløde, tilsættes tomater, olivenolie, bouillon og peber. Lad det hele koge sammen i 10-15 minutter. Gulerødder og squash må gerne have lidt bid. Server ratatouillen med brune ris/kogte quinoa og en stor skål salat. TIP: Lav dobbeltportion! Ratatouille smager nemlig godt kold.

Lokalnyt / fra medlem til medlem Lokalnyt

Fra medlem til medlem

Nyt fra Astma-Allergi Nordsjælland

Ferielejlighed i Frederikshavn

Halsnæs Lungecafé – Julehygge Sted: Skjoldborg, Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk Tid: Torsdag den 29. november kl. 15.00-17.00 De to musikalske overlæger Mogens Søborg og Henrik Vinterberg (tidligere Hillerød Hospital) kommer og spiller og synger sammen med os. Vi skal gætte med i muntre konkurrencer og hygge os med gløgg og æbleskiver. Alle er meget velkomne, men på grund af traktementet er tilmelding ønskelig. Entre: 40 kr. For tilmelding og mere information kontakt: Ingelise Biering, Tlf. 21680741 eller 2biering@mail.dk, www.astma-nordsj.dk

ALLERGY CONTROL® allergibetræk

Lejligheden indeholder stue med sovesofa, soveværelse med dobbeltseng (kan deles), fuldt udstyret køkkenalrum og badeværelse. Lejligheden er røg- og dyrefri, og der er adgang til vaskerum og have. Lejen er inkl. sengelinned og håndklæder, og der er ”startpakke” med kaffe og the. Flere muligheder for indkøb inden for 200-400 m. Afstand til Arena Nord 800 m og til gågaden 250 m. Pris fra 400 kr./døgn. Kontakt Hanne og Poul, telefon 21498120/22988156 eller e-mail hplfrh@post.tele.dk.

Beskytter dig mod påvirkning fra husstøvmider i sengen. Effekten er dokumenteret i et dansk studie. ALLERGY CONTROL allergisengetøj og betræk kan bestilles til madrasser, puder, dyner og som rejsesæt. ALLERGY CONTROL leveres i lækker tætvævet luksus bomuld, som er helt tæt for husstøvmider. Stof i bomuld sikrer den bedste fugt- og varmeafledning med høj komfort. 60 dages fuld Tilfredshedsgaranti! Læs mere på jepsenhealthcare.dk eller ring 4499 1432.

Fokus på allergi, astma og eksem siden 1989

JHC_astama_ann.indd 1

Shop online, og støt AstmaAllergi Danmark

25/11/11 15.35

Læs mere her: www.klikfunding.dk/ astma-allergi- danmark

Nu kan du støtte Astma-Allergi Danmark, samtidig med at du shopper hos nogle af Danmarks mest kendte webshops. Det sker gennem den helt nye platform Klikfunding.dk.

likfunding.dk er en platform, der giver dig mulighed for blandt andet at købe tøj, hårde hvidevarer, oplevelsesgaver og apotekervarer i webshops, som donerer penge af dit køb til Astma-Allergi Danmark. Det fremgår tydeligt på siden, hvor meget hver enkelt brand donerer.

AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2018

Støt Astma-Allergi Danmark – uden at det koster dig ekstra

Klikfunding.dk fungerer på den måde, at du klikker på den webshop, som du er interesseret i. Herefter vil du blive ledt videre til webshoppen. Hvis du køber en vare, bliver det registreret af Klikfunding.dk, og så bliver en del af det samle-

de beløb doneret til Astma-Allergi Danmark. På den måde kan du forkæle dig selv eller andre med god samvittighed, da du samtidig har været med til at støtte en god sag. Læs mere om samarbejdet på www. klikfunding.dk/astma-allergi-danmark.

L DT ER AFHO L DT ER AFHO L DT ER AFHO

En anderledes ferie? SÃ¸g med som leder!

Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

Deltag og vind!

STOR MEDLEMSKONKURRENCE Vi er så glade for vores medlemmer, at vi gerne vil forkæle jer lidt. Derfor sætter vi 25 biografpakker á to billetter inkl. guf på højkant i en stor medlemskonkurrence. Vi trækker lod blandt alle aktive e-mails i vores medlemssystem, så hvis vi har din e-mail, deltager du automatisk i konkurrencen. Vinderne trækkes d. 4. januar 2019 og får direkte besked.

Ikke medlem? Meld dig ind inden d. 3. januar, så er du med! Scan QR-koden eller besøg www.astma-allergi.dk/blivmedlem

Du kan tjekke, om vi har registreret din e-mail via selvbetjeningen på www.astma-allergi.dk/selvbetjening Hvis du ikke kan logge ind, er det fordi, din e-mail ikke er registreret. Du skal så sende en e-mail til info@astma-allergi.dk med dit fulde navn og adresse eller medlemsnummer. Herefter deltager du i konkurrencen, og vi sørger for at opdatere din e-mail i systemet.

Held og lykke til alle!