Som medlem af Astma-Allergi Danmark har du mulighed for at leje ferielejligheder i Spanien.
På resortet Valle Marina i Arguineguin på Gran Canaria kan du booke ferieboliger med plads til hhv. 4 og 6 personer.
I Benalmáldena Pueblo, som ligger på Costa Brava i Spanien, kan du booke et ophold i den hyggelige gade Santo Domingo hos Alonso og Carmen i nummer 9 samt Ana i nummer 13a.
Du kan læse mere om reservation, priser og perioder på www.astma-allergi.dk/ferie.
Som overfølsomhedsramt ved du bedre end de fleste, at vejen til en tilværelse med færre symptomer kan være lang og bumpet. Man ge oplever i mødet med ”systemet”, at man kan fare vild, føle sig misforstået eller – slet og ret – glemt. Jævnligt hører vi sådanne be retninger fra jer medlemmer, og du kan læse fire af dem her i bladet. Fælles for de fire er dog også, at tingene løste sig; de fandt en vej, de fandt forståelse, og de fandt en be handling. Med temaet i dette blad – din vej gennem systemet – ønsker vi at klæde dig
godt på til mødet med systemet, så du kan leve det bedst mulige liv med astma, allergi, høfeber eller eksem.
At komme godt gennem systemet handler også om at møde kompetente fagfolk på vejen. Dem kan du træffe i foreningens råd givning, og de findes bestemt også i sund hedsvæsenet, som du kan læse i artiklen om allergicentret i Gentofte.
Men muligheden for, at sundhedsvæsenet kan klare denne opgave, hænger desværre også uløseligt sammen med resurser, ud
Hør, hvordan Ulla, Mads, Andrea og Rikke fandt vej til den gode behandling.
Hos Astma-Allergi Danmarks rådgivning kan du få hjælp til alt fra A til Å.
Hvordan står det til på landets allergicentre?
Ledende overlæge Lone Winter fortæller.
Har du styr på, hvordan du kan få støtte fra det offentlige eller klage over en sag?
Dan dig et overblik over de mange veje og muligheder i social- og sundhedssystemet.
DIN VEJ GENNEM SYSTEMETdannelse og stærk faglighed. Derfor fortsætter vi ufortrødent med at råbe Christiansborg og regioner ne op, så alle med overfølsom hedssygdomme kan få den hjælp, de har brug for.
Rigtig god læselyst. Jesper Mortensen, formand
Din vej gennem systemet
Fire medlemmer fandt vej til behandling
Sådan kan Rådgivningen hjælpe dig
På allergicentret er der høj faglighed og håb for fremtiden
Kend dine rettigheder
Find vej gennem social- og sundhedssystemet
Sammen skaber vi allergivenlige haver
Fra A til Ble
Pas godt på din hud i kulden
Privatbilleder kan gøre lægebesøg nemmere for eksemramte
Husk allergien på nærhospitalerne
Kort og godt
Siden sidst
Spørg Rådgivningen
Opskrifter: Efterårets græskar
AstmaAllergi
Ansvarshavende chefredaktør
Tryk
Annoncer
FrontMedia: Lone Gurlev, mail lone@frontmedia.dk,
AstmaAllergi nr. 5
OKTOBER/NOVEMBER 2022
Oplag: 12.100
AstmaAllergi-bladet udkommer seks gange årligt.
Næste blad 6/2022 udkommer 7. december. Deadline er primo oktober. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027
Magasinet er trykt med vegeta bilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001. Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produktion
af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2 reduk tion. Redaktionen er af sluttet primo september 2022. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilla delse fra Astma-Allergi Danmark
og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.
COVID-19: Sundhedsstyrelsen har længe forventet en bølge af COVID-19 i efteråret samt et højere antal influenzasmitte de, end vi har set i de to foregående vintre. For at komme gennem vinteren uden restriktioner er efterårets vaccina tionsprogram primært målrettet personer på 50 år eller ældre samt personer under 50, der har en særlig risiko for et alvorligt COVID-19-forløb – for eksempel personer med ned sat immunforsvar, som en læge har vurderet, vil have gavn af vaccination. Vaccinationsprogrammet for COVID-19 og in fluenza begyndte i starten af oktober og foregår på regiona le vaccinationscentre eller via lokale tilbud i for eksempel lægehuse og private vaccinationscentre. Hold øje med, om du har fået en indkaldelse på sundhed.dk, eller kontakt din læge, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal have en booster
FORSKNING: Der er altid brug for forsøgspersoner i sundhedsforskningen, da for søgspersoner er med til at skabe unik viden, som ikke kan fås på andre måder. For eksempel kan man undersøge, om livsstilsændringer eller nye typer medicin gør en forskel i den virkelige verden. Som forsøgsperson hjælper du forskningen, du kan blive klogere på din egen sygdom og måske prøve nye behandlingsformer, som kan hjælpe dig. Forsøgspersoner kan ofte få dækket udgifter for tabt arbejdsfortjene ste for den tid, de deltager i forsøget, samt transportgodtgørelse, men det er indi viduelt fra forsøg til forsøg.
Har du lyst til at blive forsøgsperson, så hold øje med forsoegsperson.dk og forskningnu.dk/projekter, som løbende bliver opdateret med nye forsøg. Du kan læse mere om, hvad det indebærer at være forsøgsperson, på National Viden skabsetisk Komités hjemmeside: nvk.dk/forsoegsperson.
ASTMA: Når man tager astmamedicin, kan det være svært at følge lægens in struktioner til punkt og prikke – og det er der mange gode grunde til. To dan ske studier fra 2021 og 2022 har netop vist, at alt fra prisen på inhalatorer til overensstemmelse mellem lægens og patientens forventninger påvirker ast mapatienters medicinforbrug. Hvis astmamedicinen ikke tages korrekt, kan det også betyde, at man ikke mærker den fulde effekt af behandlin gen. Derfor er en god inhalationsteknik vigtig. Har du brug for at få opfrisket din inhalationsteknik, så kan du få hjælp via tiny.cc/inhalationsteknik , eller scan QR-koden.
MIN SIDE: Fødevarestyrelsen tilbagetrækker jævnligt fødevarer på grund af udeklarerede aller gener. Som medlem af foreningen kan du via mail få besked, hver gang det sker. Tilmeld dig via selvbetjeningen på Min Side, eller send en mail til bh@astma-allergi.dk med dit medlemsnummer.
FØDEVAREALLERGI: Halloween er en af årets helt store højtider med slik i alle former og farver. Når der skal handles slik, går mange efter de poser, hvor der står ’kun natur lige farvestoffer’, fordi de tror, at naturlige farvestoffer i fødevarer er mindre allergifremkaldende end de kunstige. Men faktisk for holder det sig lige omvendt, da de naturlige farvestoffer kommer fra naturlige produkter, som dit im munforsvar ofte kender i forvejen og derfor kan reagere på. Det far vestof, som oftest giver anledning til allergiske reaktioner i form af nældefeber, er E120, et naturligt, purpurrødt farvestof, der udvin des af mexicanske kaktuslus. Hel digvis er allergi over for farvestof fer yderst sjælden.
POLLENTÆLLINGEN: Årets pollen
sæson har skilt sig ud på både godt og ondt. Sæsonen blev officielt skudt i gang allerede i slutningen af januar – hele tre uger tidligere end sidste år. I modsætning til sidste år har sæsonen for 2022 heldigvis væ ret karakteriseret af lave pollental for både el, hassel, elm og birk. Det er ikke usædvanligt, at der efter en sæson som den i 2021, hvor der var knald på, kommer en sæson med la vere pollenmængder. Desværre fulgte årets sæson for græs ikke trop, og det varme vejr resulterede i et rekordhøjt pollental for græs på hele 411. Skimmelsvampesporerne Cladosporium og Altenaria meldte sig på banen i juni og fik i starten af juli selskab af bynke, der heldigvis holdt sig på et moderat niveau.
Det varme sommervejr med spo radiske byger og let vind skabte dog gode opblomstrings- og sprednings vilkår for skimmelsvampesporerne. Det medførte i starten af august det højeste sporetal for Cladosporium målt de sidste fem år. Sæsonen for skimmelsvampesporer topper ofte i slutningen af juli eller starten af august, men tidligere år har vist, at særligt niveauerne for Cladosporium kan snige sig op på moderate ni veauer et godt stykke ind i oktober. Så har du allergi over for skimmel svampesporer, kan det være en god idé at gå dine efterårsture ved havet.
Så
Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Her er et udpluk af, hvad foreningen har lavet siden sidst.
Mellem koncerter, madboder og lokale foreningsinitiativer kunne man i september møde Astma-Allergi Danmark til Herlev Fest uge. Rådgivningen deltog som en del af for eningens samarbejde med KAB – landets stør ste boligadministrator – for at sætte fokus på og rådgive festugens deltagere til at skabe bedre indeklima og etablere allergivenlig lokal beplantning.
En af foreningens fornemmeste opgaver er at gøde jorden for ny forskning, som kan komme jer medlemmer til gavn. Derfor var det med stor glæde, at foreningens direktør, Anne Holm Hansen, i august kunne overrække årets forsk ningslegater til tre ambitiøse projekter i forbin delse med Dansk Selskab for Allergologis års møde. Du kan læse mere om legatmodtager nes projekter i AstmaAllergi nr. 4 2022 eller via QR-koden nedenfor. Derudover præmierede Astma-Allergi Danmark forskerne Kristine Ve stergaard, Ulla Bindslev-Jensen og Lara Sosic, der under årsmødet præsenterede interessan te og relevante forskningsprojekter i en såkaldt postersession.
Christine Højer Eriksen og Betina Hjorth fra foreningens rådgivning deltog også i årsmødet og blev klogere på alt fra den nyeste forskning på allergiområdet, behandlingsstrategier for astma hos børn og unge og diætvejledning af børn med multiple fødevareallergier til allergi over for kemoterapi og biologiske lægemidler. På årsmødet blev de nyeste anafylaksi guidelines fra EAACI også gennemgået.
1. oktober stod i nældefeberens tegn. Hvert år afholdes dagen for at sætte fokus på alle dem, der lever med nældefeber og kronisk nældefe ber – en tilstand, der påvirker millioner af men nesker verden over. Husk, at du altid kan ringe til Astma-Allergi Danmarks rådgivning og få hjælp til din hverdag med nældefeber.
I september deltog Rådgivningen i en temadag hos Sundhedsstyrelsen, der havde partikler og støv som omdrejningspunkt. Med oplæg fra blandt andre Institut for Miljøvidenskab og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø blev Rådgivningen opdateret med den nyeste viden om partikler og støv både indenfor, udenfor og i arbejdsmiljøet. En viden, som de tager med sig i deres daglige rådgivning af for eningens mange medlemmer.
Allergimærkningens opdaterede hjemmeside har fået et mere brugervenligt design og skræddersyet indhold til glæde for både for brugere og producenter. Producenterne kan nu let få information om alt fra priser og tidshori sonter til, hvad det kræver af dem som samar bejdspartner, når de skal have deres produkter mærket af Allergimærkningen. Med den nye hjemmeside håber Allergimærkningen, at flere producenter vil søge om at få mærket deres produkter til glæde for dig som forbruger. Du kan også let finde information om Allergi mærkningen og læse om allergivenlige produk ter, hvis du er nysgerrig på, hvordan Allergi mærkningen arbejder, og hvorfor det giver eks tra sikkerhed at købe produkter med vores mærke.
FOTO: SHUTTERSTOCK
FOTO: SHUTTERSTOCK
FOTO: SHUTTERSTOCK
FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK
Vaskeserien fra REMA 1000 er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Emballagen er produceret af genanvendt plast fra danske private husholdninger. Produktet er Vegan- og Svanemærket, hvilket betyder at det er fremstillet med omtanke for miljøet og uden animalske bestanddele. Hele serien er produceret i Danmark.
REMA 1000 Sport
Når nye symptomer melder sig på banen, eller du rammes af en sygdom for første gang, kan det være svært at finde vej til den rette behandling. Men hjælpen er derude – og ofte kan du komme langt med både udredning og behandling hos din egen læge. Vi ved, at der er personer med overfølsomhedssygdomme, som møder udfordringer på vejen, og som kan gå længe, nogle gange flere år, før de finder frem til den rette behandling. Derfor vil vi med dette tema klæde dig bedst muligt på til at få den hjælp, som du har brug for.
Du kan møde medlemmer, der søgte længe, før de fandt en løsning, komme med på besøg på et allergicenter, lære om dine rettigheder og læse, hvordan Astma-Allergi Danmarks rådgivning kan hjælpe dig med at finde den rette kurs sammen med din læge. For vejen gennem systemet bliver knap så snørklet, når du ved, i hvilken retning du skal gå.
Læs også:
Find vej i social- og sundhedssystemet Sundhedssystemet består af mange niveauer med hver deres funktion og ansvarsområder. Vi gør det nemt for dig at få overblik over systemet, så du kan få den hjælp, du har brug for.
For langt de fleste kan astma, eksem og høfeber blive behandlet hos egen læge. Men for nogle kan det være svært at finde vejen til den gode behandling – særligt hvis man har en svær over følsomhedssygdom. Vi har talt med fire medlemmer for at blive klogere på, hvordan de fandt vej gennem systemet.
Læs med – måske kan deres historier inspirere dig til at finde din rette behandling.
Da hun som 30-årig fik konstateret astma, havde Ulla Winther Larsen ikke længere luft til at leve sit sædvan lige aktive liv. Derfor indledte hun jagten på den mest effektive behandling – i dag føler hun, at hun har fået sit liv tilbage.
Hvordan har dit behandlingsforløb været?
> Jeg har mødt læger, der forstod mig og forsøgte at hjælpe mig efter bedste evne. Men jeg har også mødt nogle, der snakkede i øst, når jeg spurgte i vest. Og så er der snart ikke den medicin, jeg ikke har prøvet. Jeg gik på et tidspunkt rundt og følte mig som et omvandren de apotek med al min medicin. Men der var ikke noget, der virkede – det har været ret hårdt indimellem.
Hvordan kom du videre?
> På et tidspunkt mødte jeg en læge, som vurderede, at jeg kunne have gavn af biologisk astmamedicin. Og efter jeg begyndte på medicinen, tænkte jeg bare:
”Hold nu kæft, det virker jo.” Jeg fik et helt nyt liv. Pludselig kunne jeg cykle uden problemer, gå lange ture og være ude i min have, ligesom jeg kunne, før jeg fik astma – og jeg kan flere og flere ting for hver dag, der går.
Hvad er dit bedste råd til andre i samme situation?
> Du skal ikke acceptere, hvis du ikke får det bedre. Når min medicin ikke har virket, har jeg insisteret på at prø ve noget nyt. På et tidspunkt møder du den rigtige læ ge eller får den rigtige medicin. Men det kræver, at du er opsøgende. Hvis jeg for eksempel har fundet en arti kel om astmabehandling på nettet eller i AstmaAllergi, så printer jeg den ud og tager den med til min læge.
For Mads Saustrup Fox har allergier og astma været en fast del af tilværelsen he le hans liv. Særligt fødevareallergien har voldt ham problemer. En akut rundring ning skulle vise sig at blive første skridt på vejen mod mindre allergi og mere ro.
Hvordan har dit behandlingsforløb været?
> I mine ungdomsår var det hårdt selv at have ansvaret for at holde kontakt med systemet. Ved de akutte anafylaktiske an fald har jeg fået fin hjælp, men jeg kunne godt have brugt jævnlige indkaldelser og en diætist, der kunne have hjulpet i forhold til, hvad jeg kunne spise. Desuden havde jeg en negativ oplevelse, hvor jeg skulle udredes for en ny allergi, før jeg kunne rej se til USA med min kone og besøge hendes familie. Men ventetiden på allergicentret tættest på mit hjem i Vanløse var omkring et halvt år.
> Jeg ringede rundt til de andre allergicen tre og fandt ud af, at der var kortere vente tid i Aarhus. Det førte til et fantastisk for løb, hvor jeg både blev udredt og kom med i et forsøg med ny medicin. Det er godt, at det er de samme læger, man kommer ind til hver gang. De genkender og husker én. Og så har den nye medicin gjort, at jeg er 30 gange mere tolerant over for peanut, end jeg var før. Det har givet mig en helt ny ro omkring for eksempel at tage ud at spi se eller flyve.
Hvad er dit bedste råd til andre i samme situation?
> Lad være med at acceptere status quo. Hvis det står stille, så ring rundt til de for skellige steder, og hør om deres ventetider, og hvad de kan tilbyde dig. Min situation var også en smule akut, men det skader ik ke at få en second opinion.
”Når min medicin ikke har virket, har jeg insisteret på at prøve noget nyt”
Mads greb knoglen og fandt vej til bedre behandling og mere roUlla Winther Larsen Mads Saustrup Fox
Siden hun var fire år gammel, har Andrea Siig haft voldsom allergi over for birk, græs og husstøvmider. Det har betydet et utal af sygedage og et liv uden havefester. I dag nyder hun udendørslivet i køkkenhaven med sin mand og sine børn.
Hvordan har dit behandlingsforløb været?
> Jeg har aldrig kunnet holde min allergi nede, selv om jeg har taget meget medicin. Fra april til septem ber plejede jeg at tage næsespray, øjendråber og antihistamintabletter mindst fire gange om dagen –uden den store effekt. Det var ren overlevelsesmode. Da jeg fik mine børn, var der nødt til at ske et eller andet. En ting var, at jeg skulle passe på mig selv –men jeg ønskede ikke, at mine børn skulle indrette deres liv efter min allergi.
Hvordan kom du videre?
> Gennem mit arbejde hørte jeg om en, der havde været hos en allergilæge. Jeg vidste slet ikke, at den
slags fandtes, og det var heller ikke noget, min egen læge havde nævnt. Men da jeg ringede til min læge, fik jeg en henvisning til klinikken med det samme. Jeg begyndte på et vaccinationsprogram, og i dag føler jeg, at jeg har fået et nyt liv. Jeg har også fået til kendt en ordning, der giver refusion til min arbejdsgi ver ved længerevarende eller kronisk sygdom (§56-ordning, red.), så jeg ikke skal have dårlig sam vittighed over de arbejdsdage, jeg misser på grund af min allergi eller træthed oven på vaccination.
Hvad er dit bedste råd til andre i samme situation?
> Få en henvisning til en allergiklinik, et allergicenter eller en specialist. Jeg er gået fra den ene yderlighed til den anden. Fra at være meget socialt udfordret halvdelen af året til at kunne gøre ting som at tage på camping og sove i telt med min mand og mine børn. Det har været en befrielse.
Rikkes 19-årige søn, Christoffer, har haft svær føde vareallergi, siden han var helt nyfødt. Sygdommen har presset familien, men mødet med allergicentret på OUH ændrede alt.
Hvordan har jeres behandlingsforløb været?
> Da Christoffer var otte måneder gammel, gennem gik vi et katastrofalt forsøg på en udredning, og deref ter tog det flere år at få ham ind på et af landets aller gicentre. I de år hvor vi ikke fik den rette hjælp, gav det os en følelse af at være rigtig dårlige forældre, fordi vi potentielt kunne komme til at give vores barn noget, der ville skade ham.
Hvordan kom I videre?
> Efter flere år, hvor vi pressede på, kom vi ind på al lergicentret på Odense Universitetshospital (OUH). Her oplevede vi en helt anden tilgang – både til Christoffer
og til os som pårørende. Og da kommunen ikke men te, at Christoffer skulle fortsætte på allergicentret, hjalp OUH os med at anke sagen og sørge for, at han kom tilbage. Christoffer har fået lov til at være med i en række forsøg, blandt andet et, hvor han skal stik ke sig med en sprøjte hver måned. Det har gjort, at han i dag kan tåle peanuts i små mængder.
Hvad er dit bedste råd til andre i samme situation?
> Man må ikke negligere, hvor hårdt det er at have en sygdom, der ikke kan ses. Det kan knibe med forståelsen fra venner, bekendte og også sundhedspersonale. Derudover har vi været rigtig glade for at dele erfaringer til arrangementer for fødevareallergikere og deres familier.
Rikke McEwan
Christoffer McEwan
Andrea Siig
I Astma-Allergi Danmarks rådgivning
sidder erfarne fagfolk med fingeren på pulsen klar til at vejlede og give dig et skub i den rigtige retning. Rådgivnings chef Betina Hjorth fortæller her, hvor dan hun og kollegaerne kan hjælpe dig.
– Vi kan klæde dig på til snakken med lægen med de rette spørgsmål og værktø jer, for eksempel en sygedagbog, hvor du noterer dine symptomer inden lægebe søg.
– Men vi stiller aldrig diagnoser. Det er lægens ansvar, da lægen kender din sygehistorie og er ansvarlig for udrednin gen. Ligesom lægen kan henvise til et højere specialistniveau (se side 18).
– Vi kan også hjælpe dig med at få formuleret dine spørgsmål til lægen, så du husker det hele. Du må som udgangs punkt ikke acceptere et svar som: ”Det må du bare lære at leve med,” før din læge har lavet en grundig udredning og eventuelt forsøgt forskellige behandlinger.
– I Rådgivningen har vi kendskab til retningslinjer og behandlingsstrategier.
For eksempel hvis du kæmper med en genstridig astma trods behandling med binyrebarkhormon. Så kan vi tage en snak om andre muligheder, såsom biolo gisk medicin.
– Gør du brug af alternativ behandling, er det vigtigt, at du informerer din læge om det. Vi rådgiver desuden om kun at bruge alternativ behandling som et sup plement til den medicinske behandling.
– Vi er altid klar med gode råd om aller givenlige produkter eller forebyggelse af symptomer på job, i skolen eller i friti den. Og tips til, hvordan du snakker med din familie, venner eller kollegaer, hvis du ikke synes, at de tager de hensyn, du har behov for.
– Drejer dit spørgsmål sig om noget juridisk, som støtte fra det offentlige eller en klagesag, kan vi oplyse om lovgivnin gen og give generel vejledning. Men i sid ste ende er det systemets instanser, der træffer afgørelser ud fra en individuel vurdering (se side 17).
Stil dit spørgsmål til Rådgivnin gen alle hverdage mellem kl. 9-12 samt onsdag kl. 16-18 på telefon 43 43 42 99.
Som medlem kan du også modtage skriftlig rådgivning og booke et opkald, når det passer dig. Du har mulighed for at være anonym, og alle rådgivere er underlagt tavshedspligt.
Rådgivningen kan desværre ikke svare på sygdomsrelaterede henvendelser via sociale medier på grund af GDPR-lovgivningen.
Christine Højer Eriksen Betina HjorthFlere fagområder kommer i spil for patienternes bedste på landets tre allergicentre. Ét af dem ligger i Gentofte, hvor de også forsker og uddanner allergilæger – en opgave, der er vigtigere end nogensinde.
På et højdedrag nord for Køben havn ligger Gentofte hospital.
Bag de sandfarvede mure udre des, rådgives og behandles der på livet løs. Og for livets skyld. Ikke mindst på hospitalets allergiafdeling, der er ét af landets tre allergicentre. De to andre ligger i Odense og Aarhus. Her sidder nogle af landets dygtigste læger inden for allergi og astma klar til at hjælpe patienterne til en hverdag med færre symptomer, undervise fremtidens aller gilæger og forske i allergi.
Lægerne på landets allergicentre er ikke ”bare” eksperter i allergi. De er også børnelæger, hudlæger og lungelæger –én af allergicentrenes store styrker, for tæller ledende overlæge Lone Winther:
– Det er jo sjældent, at en patient med allergi kun har symptomer fra ét sted. Der kan være symptomer fra lungerne, fra huden eller fra øjne og næse på sam me tid. I stedet for at patienten så skal gå til for eksempel en hudlæge og en lunge læge, kan de få håndteret alle sympto merne på samme tid. Dét er målet med allergicentrene: at have et team, som sammen kan løse patientens forskellige
allergiske problemstillinger, siger hun.
Et mål, som Lone Winther og kollega erne ifølge hospitalets patienttilfreds hedsundersøgelser også lykkes med. Men der er udfordringer, der skal tages hånd om, hvis allergibehandlingen på lands plan skal kunne følge med det stigende antal af personer med allergi i fremtiden. Heldigvis er der en plan på tegnebrættet.
Fremtidens allergibehandling venter vi dog lige et øjeblik med. Du, der læser med, er formentlig først og fremmest in teresseret i, hvad et allergicenter måske kan gøre for dig i dag.
Har du mild til moderat allergi, kommer du forhåbentlig ikke til at stifte bekendt skab med et allergicenter. Allergicentrene er for de sværeste allergitilfælde, fra hø feber til fødevareallergi, fortæller overlæ gen. Og lægernes tværfaglige kompeten cer kommer i spil fra dag ét i et forløb. – Er du blevet henvist hertil, kommer du først ind til en sygeplejerske og så en læ ge. Og det er selvfølgelig den læge, der matcher patienten bedst ud fra patien
tens behov. Vi kan det hele alle sammen, men har også hvert vores speciale. Og lægen følger så patienten hele vejen gen nem forløbet, fortsætter Lone Winther: – Så skal patienten ikke komme og for tælle sin historie igen og igen. Det giver en bedre fornemmelse af mennesket, der sidder over for dig – både for det sagte og det usagte.
Behandlingen sættes som udgangspunkt i gang den dag, du træder ind på allergi centret. Men hver patient er forskellig, og derfor er der også forskellige veje for ud redning og behandling, forklarer Lone Winther:
– Ved svære allergiske reaktioner planlægger vi allerede første gang, hvor dan det skal behandles, hvis der kommer en reaktion igen. Men er en patient hen vist til immunterapi af høfeber, venter vi til efter pollensæsonen. Måske kan en patient også have planlagt en rejse eller lignende, og så rykker vi lidt frem og til bage, siger overlægen og kalder det en ”samarbejdsaftale”, hvor faglige og indi viduelle hensyn skal balanceres.
Allergibehandling kan også foregå hos egen læge
Allergicentrene har det højeste specialist niveau i landet. Men der findes også kompetente allergilæger uden for centre ne blandt de privatpraktiserende læger, som ligeledes er en del af sundhedssyste mets gratis service.
Om du har behov for et højere specia listniveau, skal din egen læge vurdere. For langt de flestes vedkommende vil egen læge sagtens kunne stå for den nødvendige udredning og behandling.
Allergivaccinationer med immunterapi er dog lidt en akilleshæl, lyder det fra Lo ne Winther.
– Problemet er, at det ikke er alle læ ger, der laver immunterapi – de må godt, men de har ikke erfaring med det, siger hun. Det betyder, at de alment praktise rende læger sender patienter videre til speciallæger eller landets allergicentre. Men det er ikke altid nødvendigt: – Al allergibehandling behøver ikke fore gå på et højt specialiseret hospital. Noget hører selvfølgelig til hos os, men man burde kunne fordele patienterne anderle des, siger Lone Winther, som dog også slår fast, at der ikke er ventetid på be handling i Gentofte.
Hvis flere læger kunne give allergivacci nationer, ville Lone Winther og hendes kollegaer kunne fokusere mere på cen trets to andre centrale opgaver: at forske i allergi og (efter)uddanne læger i allergi – og dermed sikre, at flere læger kunne opbygge kompetencer til for eksempel at vaccinere. Den skarpe læser vil måske fornemme, at noget kører i ring.
Alt imens er speciallæger med allergi kompetencer en mangelvare – særligt til at tage sig af de hårdest ramte patienter, forklarer Lone Winther:
– Region Nordjylland og Region Sjæl land har ikke et allergicenter som sådan, fordi der ikke er speciallæger nok til at oprette et center. Men det er målet, at de får det. Alle patienter skal have lige ret tigheder, lige meget hvor de bor.
Manglen på allergilæger er dog ikke ligefrem breaking news, da den kan spo res tilbage til en beslutning i starten af 00’erne.
Tidligere kunne man, på lige fod med an dre lægespecialer, vælge at specialisere sig i allergi og blive allergolog. Men i 2004 blev allergologispecialet nedlagt, og ansvaret for at opretholde antallet af allergilæger var dermed ikke fast forank ret i sundhedsvæsenet.
Kort derefter udarbejdede allergispe cialister den toårige fagområdeuddannel se, som vi har i dag, hvor allergilæger uddannes hos allergicentrene. Men ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen i 2017 har der ikke ”været tilstrækkeligt fokus på specifik efteruddannelse af speciallæ ger inden for allergiområdet.” Et ikke til strækkeligt fokus, som ifølge Lone Winther beror på, at regionerne ikke har sikret økonomien til uddannelsen. Nu nærmer mange allergilæger sig pensions alderen. Alt imens flere og flere danskere henvender sig til sundhedsvæsenet med symptomer på allergi.
En allergitaskforce kom i kølvandet på rapporten med en række bud på løsnin ger. Et løft af faguddannelserne, bedre allergihåndtering i almen praksis og må ske endda et eller flere allergicentre, lød et par af dem.
Fra taskforcens formand, professor Carsten Bindslev, der er forskningsleder på OUH’s allergicenter, er meldingen, at arbejdet forventes færdigt til jul i år. Hå bet er altså, at planerne for allergiområ det kan realiseres i en nær fremtid.
Patienterne skal ikke frygte noget Tilbage på kontoret på Gentofte Hospital ser overlæge Lone Winther da heller ikke helt slukøret ud, når snakken falder på fremtiden. Det kniber med at uddanne nye allergilæger, men hun håber, at task
forcens arbejde vil skaffe ressourcer til at uddanne nye specialister. Specialet er måske nedlagt, men ikke glemt blandt yngre læger.
– Der er en del lungemedicinere, der skriver for at spørge, om de må starte ud dannelse hos os. Så interessen er der. Og der er ingen tvivl om, at dem, der bliver uddannet, gerne vil lære noget, siger Lo ne Winther.
Overlægen frygter heller ikke en bøl gedal mellem den gamle garde af allergi specialister og dem, der kommer:
– Der ryger virkelig nogle kapaciteter om et par år. Jeg er selv 62, og her på af delingen har vi en læge på 70 og to på 65. Men vi har også yngre specialister, så patienterne skal ikke frygte noget. Vi kæmper med næb og kløer for at få folk med de højeste kompetencer ind, så vi kan holde den faglige standard. Og så er vi jo heldigvis nogle gode folk med et par år i os endnu.
Region Nordjylland og Region Sjæl land har ikke et allergicenter som sådan, fordi der ikke er special læger nok til at oprette et center. Men det er målet, at de får det. Alle patienter skal have lige ret tigheder, lige meget hvor de bor.
Du har ret til nogle former for støtte og mulighed for at søge om andre. Vil du klage over en afgørelse, er det også muligt. Læs om dine muligheder og rettigheder her.
Har du købt receptpligtig, tilskudsberettiget medicin, kan du få tilskud til din medicin. Tilskuddet er sikret gennem sundheds loven og gælder både for børn og voksne. Apoteket regner ud, hvor meget medicin du allerede har købt, og dermed hvor me get tilskud du er berettiget til.
Har du en kronisk sygdom, risikerer du at skulle bruge mange penge på medicin hvert år. Der gives derfor et automatisk eks tra kronikertilskud til berettigede borgere.
Læs mere om dine sikrede tilskud på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside her: tiny.cc/tilskud.
Hos din kommune kan du blandt andet søge om støtte til hjælpemidler, boligindretning, merudgifter eller tabt arbejds fortjeneste. Kommunen skal vurdere hver enkelt sag individuelt og undersøge, om du opfylder betingelserne for at kunne få til skud. Derfor er der ingen garanti for, at du får det, du søger om. Får du afslag, skal det være begrundet og vedlagt en klage vejledning. Du har så mulighed for at anke sagen inden for én måned til kommunen. Det er vigtigt, at du har kommunens af gørelse på skrift. Send derfor altid en skriftlig ansøgning til kommunen.
Læs mere på borger.dk, eller find mere information på foreningens hjemmeside: tiny.cc/oekonomien.
Du kan være uheldig at udvikle allergi, astma eller eksem på grund af dit arbejde. Har du mistanke om, at dit arbejde har været skyld i din sygdom, så tal med din læge om at få syg dommen anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Her afgør de, om du kan få erstatning.
Som udgangspunkt kan du kun få erstatning, hvis din sygdom står på den officielle ”Fortegnelse over er hvervssygdomme”. Find listen på retsinformation.dk.
Er du i tvivl om, hvor og hvordan du kan klage over en sag, kan du altid kontakte Astma-Allergi Danmarks rådgivning på telefon 43 43 42 99. Har du spørgsmål eller en klage vedrørende et forløb i sund hedsvæsenet, kan du henvende dig anonymt til patientvejled ningen i din region. Find din patientvejler på stps.dk.
Vil du klage over en afgørelse fra en offentlig myndighed, for eksempel kommunen, kan du kontakte Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH). Se hvordan på DUKH.dk.
Hospitaler, speciallæger og allergicentre. Sundhedssystemet byder på mange muligheder for behandling, som din læge kan henvise dig videre til, hvis din sygdom kræver andre tværfag lige kompetencer eller avanceret udstyr. I de fleste tilfælde kan din læge dog fint klare ærterne selv.
Men skal du videre i systemet, er spørgsmålet: Hvor er det rette sted for dig? I denne grafik giver vi dig et overblik over de enkelte niveauer af sund hedssystemet og klæder dig på til den videre færd, du måske skal ud på.
Udreder og behandler ukompliceret allergi, astma, høfeber og eksem hos børn og voksne.
På landets hospitaler er der også forskellige niveauer, afhængigt af f.eks. udstyr og kompetencer på det pågældende sted.
Er specialiseret i allergi, i børnesygdomme eller har særkompetencer inden for de specifikke organer, hvor symptomer kan vise sig. F.eks. lunger eller hud.
Her behandles personer med svære og komplekse forløb, der kan kræve tværfaglige kompetencer og særlige undersøgelser. Det kan f.eks. være kompliceret fødevareallergi eller allergi over for medicin.
Personer med komplicerede forløb henvises hertil. Det kan være, hvis behandlingen ikke giver kontrol over sygdommen eller ved behov for yderligere udredning, f.eks. med provokationer eller ved anafylaksi.
Udreder og behandler ukomplicere de , milde til moderate tilfælde af astma, allergi og eksem på relevante afdelinger, hvis der f.eks. ikke er en speciallæge i området.
Er du af din læge blevet henvist til udredning på et sygehus, vil du inden for otte dage modtage en indkaldelse. Du må maksimalt vente 30 dage på at få en plan over udredning med henblik på at få en diagnose. Denne regel kaldes for udredningsgaranti.
Kan din region ikke sikre dig en udredningsplan på egne sygehuse inden for 30 dage, skal regionen undersøge andre regioners og privathospitalers muligheder.
Både kommuner og private er hoppet med på biodiversitetsbølgen, og udviklingen går i den helt rigtige retning. Men biodiversitet må ikke forveksles med at lade græsset gro – for det gavner hverken naturen eller mennesker med pollenallergi. Astma-Allergi Danmark lancerer nu en guide til den allergivenlige have – til gavn for både mennesker og natur.
Det startede med en række op kald fra foreningens medlem mer: Flere og flere oplevede problemer med græsallergi, efter kom munerne var begyndt at lade græsset gro frit i parker og grøftekanter. Mange af dem, der har kontaktet foreningen, oplevede for eksempel så store gener fra græspollen i byerne, at de har valgt at tage bilen frem for cyklen på arbej de. Samtidig er flere kommuner selv blevet opmærksomme på problemet og har kontaktet Astma-Allergi Danmark for at få vejledning i at etablere allergi venlig offentlig beplantning. De mange henvendelser har vist, at der er et gene
relt problem. Der kommer stadigt flere pollenallergikere og samtidig mere græs i vores boligområder. Allergiven lig biodiversitet er derfor blevet en cen tral mærkesag og politisk kampplads for foreningen.
I Astma-Allergi Danmark ønsker vi at gø re op med misforståelsen om, at biodiver sitet er lig med højtstående græs. For som biolog og leder af Astma-Allergi Dan marks pollentællinger, Mathilde Kloster, pointerer:
– Man får ikke bedre biodiversitet af at lade græsset stå vildt; det er faktisk direkte dårligt for biodiversiteten – og selvfølgelig også for alle med allergi over for græspollen. Græs udkonkurrerer de hjemmehørende, allergivenlige blomster og urter, fordi det vokser hurtigt og tager både plads, sol og næring fra andre plan ter, forklarer Mathilde Kloster.
Men hvorfor er det, at pollen fra for eksempel græs og birk er så meget værre for personer med allergi end hjemmehø rende blomster og urter? Det er der en god forklaring på.
Birk og græs er to af de helt store pol lenplager, og en af grundene hertil er, at de er vindbestøvede. Det betyder, at de res pollen er lavet til at flyve med vinden for at lande på og bestøve hunblomsten. Vindbestøvning er en usikker forme ringsform, hvor mange pollen går til grunde. Derfor producerer vindbestøvede arter såsom græs meget store mængder pollen til gene for alle med græsallergi. Hvor birkepollen kan flyve flere tusind kilometer, så flyver græspollen kun korte afstande – sjældent mere end en kilome ter fra planten. Derfor har den lokale græsbeplantning kæmpe betydning for de lokale pollental.
Modsat græs er mange urter og blom ster det, man kalder insektbestøvede. Med farvestrålende blomster lokker plan terne bier og insekter til, som transporte rer pollen fra blomst til blomst. Insektbe støvning er en mere sikker formerings form, hvor pollen ikke spredes i luften, og derfor producerer planterne også min dre pollen.
– Med mere insektbestøvet beplant ning skaber man et bedre miljø for alle med allergi. Derudover styrker de hjem mehørende planter og urter biodiversite ten, da flere insekter og dyr kan trives i haven, pointerer Mathilde Kloster. Nogle insektbestøvede blomster kan have en kraftig duft, men det er langt fra alle, og der er masser af planter at vælge imel lem, som er gode for både mennesker og natur.
Stærkt samarbejde er vejen frem Astma-Allergi Danmark har tidligere alli eret sig med organisationer som Dan marks Naturfredningsforening for at dele viden og råbe politikere og kommuner op. Samtidig har foreningen rådgivet en keltpersoner, kommuner og private fir maer om alt fra allergivenlige frøblandin ger til, hvordan man slipper af med blomstrende græs i haven. Senest har foreningen indledt et samarbejde med KAB – landets største boligadministrator
– og her spiller etableringen af en aller givenlig lokalbeplantning en stor rolle. Gennem de mange samarbejder og for eningens egen research har Astma-Aller gi Danmark opbygget ekspertviden om allergivenlig beplantning. Nu er tiden så kommet til at samle foreningens viden i en guide, som kommer både private og det offentlige til gode.
Guiden samler foreningens bedste råd om biodiversitet og allergivenlig beplant ning i en folder, som du kan tage med under armen og ud i haven. Med folderen kan du blive klogere på, hvad biodiversi tet er, og få gode råd til, hvordan du ska ber en allergivenlig have. Folderen kom mer hele vejen rundt om havearbejdet med lister over allergivenlige blomster og urter, planter, du bør undgå, og allergi venlige tiltag i haven, som også gør den til et godt tilholdssted for insekter og krybdyr. Er du i tvivl om, hvornår du skal så, hvad du skal så, eller hvordan
du skal så for at etablere en allergivenlig have, hjælper folderen dig også på vej. Mange eksisterende frøblandinger inde holder desuden ofte store mængder græs frø. Derfor lancerer foreningen også en allergivenlig blomsterfrøblanding, så du let kan komme i gang med at anlægge al lergivenlige bede.
Allergivenlige haver og biodiversitet er noget, der skal sprede sig som ringe i vandet. Anlægger du som den eneste i hele nabolaget en allergivenlig have, kan du nemlig stadig blive generet af nabo ens blomstrende græs. Og er der for langt mellem de insektvenlige haver, kan bier og insekter ikke rejse mellem dem. Der sker altså først for alvor en forbedring for personer med allergi og for naturen, hvis mange følger trop.
Læs mere om folderen og den allergivenlige frøblanding på astma-allergi.dk.
Man skulle ikke tro det, men i en helt normal rulle toiletpapir bliver der brugt hele tre forskellige slags lim. Komplekse produkter som toiletpapir, bleer og bind består af mange forskellige elementer, som hver især kan indeholde allergifremkaldende stoffer. Derfor dykker Allergimærkningen altid ned i alle produktionslag for at finde skjulte allergener
læs med, og bliv klogere på hvordan.
Iproduktionen af hverdagsprodukter som bind og toiletpapir er der man ge steder, hvor små mængder af al lergifremkaldende stoffer kan snige sig ind, uden at du som forbruger kan se det på produktet. Allergenerne kan havne i produkter via alt fra det vand, som bruges til at vaske papirfibre i, til de enkelte ingredienser, der bruges i li men på et binds vinger. For personer med kontaktallergi kan det være et stort problem i hverdagen, da selv kort varig kontakt med den mindste mæng de af et allergifremkaldende stof kan udløse en allergisk reaktion og forårsa ge store gener på huden. Derfor går Al lergimærkningen altid den ekstra mil for at finde frem til de såkaldte ”skjulte allergener”.
I Allergimærkningen kalder vi produkter ”komplekse”, når de består af en række forskellige delelementer, som tilsammen udgør et produkt – det kan være alt fra dyner og bleer til maling. Komplekse hy giejneprodukter har det til fælles, at de indeholder opsugende materialer. Flere af dem er også ofte i kontakt med vores hud i længere tid, hvor for eksempel sved kan opløse og frigive allergene stoffer fra produktet. Derfor er det vigtigt for Aller gimærkningen at mærke den slags pro dukter, så personer med eksisterende al lergi, og alle dem, som vil handle allergi venligt, har et bredt udvalg af allergiven lige muligheder.
Én ansøgning, hundredvis af timer Når en producent ansøger om at få god kendt et komplekst produkt såsom en ble, starter en lang og kompliceret pro ces. Hver enkelt del af bleen skal nemlig
hygiejneprodukter
blandt andet være:
både
børn
voksne
vurderes og godkendes enkeltvis, før den samlede ble kan blive allergimærket. Det er et kæmpe arbejde, som kræver tid og ressourcer for producenterne og deres underleverandører.
En ble består af mange forskellige de le: en tape, opsugende materialer såsom pulp og SAP, blæk til print af instruktio ner på bleen og et over- og underlag, som holder bleen sammen. Derudover kan de forskellige dele være samlet med lim. For hver del gennemgår Allergi mærkningen samtlige råvarer og kemi kalier, der er blevet brugt i produktio nen, samt indholdet af eventuelle efter behandlinger, som de enkelte dele har været igennem. På den måde kan man finde allergener, som er skjult, ikke bare for forbrugerne, men også for myndighe derne og producenterne selv.
Det er umuligt for en producent at vi de, hvad der helt præcist er i det endeli ge produkt. For producenten køber de enkelte dele af produktet fra en række underleverandører, hvis opskrifter er for trolige. Produktets dele og råvarer kan også have gennemgået flere forskellige forarbejdningsprocesser, som kan have
efterladt små allergene kemikalierester i produktet. Disse anses ikke altid som en del af det endelige produkt – hverken hos producenterne, underleverandørerne eller i lovgivningen. Her kan Allergi mærkningen som uvildig tredjepart få særlig adgang til underleverandørernes opskrifter – alt sammen for at finde frem til de skjulte allergener. Allergimærknin gen stiller også krav til mængden af al lergenet kolofonium i papiremballage, som er i direkte kontakt med produktet.
Hele Allergimærkningens eksistens grundlag er at gå længere end lovgivnin gen for at passe på alle med eksisterende kontaktallergi og dem, som vil undgå at udvikle kontaktallergi. Når det kommer til komplekse produkter, gør Allergi mærkningen en særlig indsats for at fin de skjulte allergener, så man som forbru
ger let kan træffe et allergivenligt valg.
For den almindelige forbruger er det nemlig umuligt at danne sig det fulde overblik over, hvad der er i de komplekse produkter. For ofte er der reelt set ingen, der kender til produktets fulde indhold, før alle delelementer er blevet gennemgå et af Allergimærkningen.
For at godkende en af de typer tape, som i dag er allergimærkede, gik Allergi mærkningen fire lag ned i produktions kæden og var i kontakt med hele fem forskellige firmaer, som alle leverede dele til tapen. Firmaerne skulle udlevere fortrolige oplysninger om tapens ingre dienser og de stoffer, som blev anvendt i produktionen, til Allergimærkningen. Godkendelsen tog derfor et lille halvt år at gennemføre, og i den forbindelse blev der sendt mere end 50 mails frem og til bage. Samme proces gør sig gældende for alle bleens andre dele. Når en hel ble er blevet godkendt, har Allergimærknin gen i gennemsnit været i kontakt med 35 forskellige firmaer samt sendt og modtaget mere end 300 mails.
Når man har børneeksem (også kaldet atopisk eksem), så mangler huden fedtstoffer. Derfor er daglig pleje med fed creme vigtig året rundt, da det forebygger kløe og eksemudbrud. Men særligt nu, hvor de kolde vintermåneder lurer lige rundt om hjørnet, er der for mange god grund til at være ekstra flittig med fugtighedscremen. Kold luft udtørrer nemlig huden yderligere.
Fugtighedscreme er med til at vedligeholde en god og velfunge rende hudbarriere. Når du plejer din eksemhud med fed creme dagligt, tilfører du huden de fedtstoffer, som den ikke selv kan danne. På den måde forebygger du, at huden tørrer ud og
begynder at klø, og antallet af eksem udbrud kan nedsættes.
Vinterens kulde kan være hård ved eksemhud, da kulde og den tørre luft ud tørrer huden. Det er derfor særlig vigtigt ikke at forsømme den daglige pleje, når temperaturen falder. Daglig pleje med fed creme er essentiel for eksemhud, og du kan faktisk ikke bruge for meget – så smør gerne huden flere gange dagligt.
Når du skal vælge fugtighedscreme til eksemhud, er det bedst at vælge en creme, hvor hovedingrediensen er fedt stof. Så hjælper du din hud bedst muligt med at vedligeholde og genopbygge en god hudbarriere. Bodylotions er ikke ide elle til eksemhud, fordi hovedingredien sen er vand. Det betyder, at de fordamper hurtigere fra huden og ikke tilfører den tilstrækkelige mængde fedt til din hud. På foreningens hjemmeside kan du finde en oversigt over fede cremer, som er gode
til eksemhud, og som alle har Astma-Al lergi Danmarks allergimærkning Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans. Find li sten via tiny.cc/cremelisten , eller scan QR-koden.
1. Brug vanter, hue og tørklæde for at skærme huden mod kulden
2. Smør huden oftere med fugtigheds creme – måske skal du bruge en federe creme om vinteren end om sommeren
3. Undgå uld, hvis du oplever, at det kradser
4. Tal med din læge, hvis du ikke kan få din eksem under kontrol
5. Se vores gode råd mod kløe på astma-allergi.dk.
KOM MED PÅ MEDLEMSKURSUS: Man lærer bedst, når man har det sjovt. Derfor holder vi igen i år vores familiekursus om astma, høfeber og eksem for medlemmer af Astma-Allergi Danmark. Så pak tasken med godt humør, og forbered jer på et par lærerige dage. Familiekurset er for familier med børn mellem 0 og 18 år, hvoraf et eller flere af børnene har astma, høfeber og/eller eksem. Søskende i samme aldersgruppe er naturligvis velkomne.
STED: Lalandia i Billund
Indkvartering i feriehuse med egen forplejning TID: Den 11. - 13. november 2022 PRIS: 995 kr. pr. familie
Læs mere og ti lmeld dig på www.astmaalle rgi.dk /kurser
Måske har du prøvet det: Du har fået eksem på armen, som
udvikler sig eller kommer og går – og den dag, du endelig har fået tid til hudlægen, er eksemet væk. Heldigvis er der hjælp at hente i den digitale verden.
gerne samme dag en digital vurdering for hver deltager. Otte uger efter blev bille derne igen vurderet af de samme to læ ger. Samtidig blev billederne vurderet to gange med otte ugers mellemrum af fem andre læger for at se, om de forskellige lægers vurderinger af billederne stemte overens.
EKSEM: Et besøg hos lægen kan være ud fordrende, både for personer med eksiste rende atopisk eksem og dem, som mis tænker, at de har atopisk eksem. For ek semet kan udvikle sig over tid, blusse op eller helt forsvinde i perioder – og derfor kan det være særligt svært at gengive sit sygdomsforløb til lægen. Nu har resulta terne fra et dansk forskningsprojekt dog vist, at billeder taget med en smartphone godt kan bruges af læger til at vurdere sværhedsgraden af atopisk eksem. Resul tater, der kan være med til at gøre be handlingsforløbet lettere for alle med ato pisk eksem.
I dag er det at bruge patientens egne smartphonebilleder i lægekonsultationer blevet mere almindeligt ude i landets kli nikker – særligt efter at COVID-19-pan demien for en tid lukkede ned for de fle ste fysiske konsultationer. Under pande mien blev mange fysiske konsultationer nemlig afløst af telefoniske samtaler eller e-mailkorrespondancer, hvor ord og bil leder var lægens primære kilde til infor mation. Den stigende brug af smartpho
nebilleder i konsultationerne har skabt et behov for at finde ud af, hvor sikkert det er at bruge denne slags billeder, når man skal vurdere sværhedsgraden af hudsyg domme som atopisk eksem – som også kaldes børneeksem.
Det har en gruppe forskere med læge og postdoc Zarqa Ali fra Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, ledende overlæge og professor Simon Francis Thomsen også fra Dermatologisk Afde ling på Bispebjerg Hospital samt scienti fic lead og ph.d. Anders Daniel Andersen fra Studies&Me A/S i spidsen nu fundet ud af.
Gennem annoncer på Facebook og Der matologisk Afdeling på Bispebjerg Hospi tal fandt forskerne frem til 79 personer med dokumenteret atopisk eksem, som kunne deltage i forsøget.
Deltagerne blev først undersøgt fysisk af to uafhængige læger, som vurderede sværhedsgraden af den enkeltes atopiske eksem. På baggrund af smartphonebille der og et spørgeskema, hvor deltagerne beskrev omfanget af deres eksem, proble mer med kløe og søvnkvalitet, lavede læ
På den måde kunne forskerne både finde ud af, om vurderingerne baseret på billeder stemte overens med dem fra de fysiske konsultationer, samt hvor gode lægerne generelt var til at vurdere svær hedsgraden af atopisk eksem udelukken de på baggrund af billeder.
Frem med mobilen Måske kommer din smartphone fremover til at spille en større rolle i dit behand lingsforløb. For forskernes resultater har nemlig vist, at vurderingen af atopisk ek sem ud fra smartphonebilleder, i sam menspil med kommentarer fra patienten, i høj grad stemte overens med vurderin gerne fra den fysiske konsultation. For alle med atopisk eksem betyder det, at man nu har vished om, at man kan få en vurdering via en digital konsultation med høj troværdighed, og at man i prak sis sagtens kan anvende billeder af ato pisk eksem taget i hjemmet til en konsul tation hos lægen. Billederne kan bruges til digitale konsultationer, men de kan også fungere som supplement til de fysi ske konsultationer. Med billeder kan man give lægen en bedre forståelse af ens symptomer og forløb op til den første konsultation. De kan også bruges til at følge op på, hvad der er sket imellem konsultationerne – noget, der er relevant for de mange patienter, som oplever en forværring mellem konsultationerne.
Sundhedsreform: Myndigheder og beslutningstagere skal huske allergien, når de etablerer nærhospitaler i hele landet. Det kan udbedre den manglende udredning og behandling, der i årevis har ført til tabt livs kvalitet, arbejdsevne og samfundsøkonomi.
TEKST: DIREKTØR ANNE HOLM HANSEN
Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal den kommende sundhedsreform etablere ’Det nære sund hedsvæsen’: En stille revolution, der erstatter et frag menteret sundhedsvæsen med en sammenhængende model, som er tættere på borgernes hjem. I praksis har regeringen afsat 4 milliarder kroner til at oprette 25 nærhospitaler i he le landet. Man kan ikke blive indlagt på nærhospitalerne, men det er tanken, at de kan håndtere for eksempel jordemo derkonsultationer, blodprøvetagning, røntgen og lignende.
I Astma-Allergi Danmark synes vi, at det er en god idé, hvis
det samtidig betyder, at nærhospitalerne kan diagnosticere og behandle milde og moderate overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma og eksem, som plager et bredt udsnit af befolk ningen i alle landsdele. De mere svære tilfælde kan med fordel sendes videre til regionernes allergicentre. Her skal vi blot ha ve etableret de sidste to ud af fem centre.
1,5 millioner danskere lider af allergi og overfølsomheds sygdomme og det koster hvert år samfundet 15,5 mia. kroner. Dertil skal vi regne med et stort mørketal på både udiagnosti cerede patienter og sundhedsudgifter. Desuden er muligheder ne for behandling få og geografisk uhyre ulige, da der er gan ske få speciallæger i landet. Det er paradoksalt, når antallet af patienter er markant stigende.
Det er derfor magtpåliggende, at vi finder en måde til at imødegå udviklingen, og her kan nærhospitalerne være en op lagt løsning. Hvis nærhospitalerne kan tage blodprøver og lave kontrol, så kan de også lave priktests og udføre lungefunkti onsmålinger.
Vi har netop skrevet et høringssvar til Sundhedsstyrelsen, hvor vi konkret anbefaler, at nærhospitalerne bør håndtere en række opgaver inden for astma, høfeber og eksem. Vi lægger også vægt på, at det kræver særlige kompetencer, når det kom mer til udredning og behandling af børn.
Nærhospitalerne skal kunne håndtere såkaldt ukompliceret astma, der ikke bliver behandlet tilstrækkeligt ved praktiseren de læge. Det sker desværre lidt for ofte, at patienter ikke får al lergitest eller lungefunktionsmåling hos egen læge. Og vi må desværre konstatere, at patienterne ytrer, at der kan mangle fagligt indblik i den rette håndtering af en lang række overføl somhedssygdomme. Flere end 300.000 danskere har behand lingskrævende astma. Det samme gælder håndteringen af lan dets 1 million borgere med høfeber. Indsatsen på nærhospita lerne skal derfor koncentreres omkring udredning, behandling, opfølgning og årskontroller. Patienter, der modtager allergivac cination eller biologisk behandling, kan også med fordel stik kes på nærhospital frem for at skulle transportere sig langt.
Kontaktallergi, der ofte fører til eksem og tabt arbejdsevne, ko ster samfundet 6 milliarder kroner om året. Det bidrager samti dig til mærkbar nedsat livskvalitet. Patienter med eksem ople ver desværre lange ventetider hos speciallægerne, og det er derfor oplagt, at nærhospitalerne bliver rustet til at håndtere såkaldt ukompliceret atopisk eksem og kontakteksem, der ikke er tilstrækkeligt behandlet ved egen læge.
Sidst, men ikke mindst, skal nærhospitalerne have et særligt fokus på opsporing og behandling af børn med overfølsom hedssygdomme. Mange børn får ikke diagnosticeret allergi og astma, og det kan forværre deres sygdomme gennem livet. Forebyggelse på nærhospitaler kan føre til store samfundsge vinster på både den korte og lange bane.
Vi håber, at følgegruppen, der skal rådgive Sundhedsstyrel sen om udformningen af nærhospitalerne, vil lytte til AstmaAllergi Danmarks indspark og dermed hjælpe et forsømt, bredt udsnit af befolkningen.
Lever du med astma, er du i særlig risiko for at blive alvorligt syg med influenza. Også selv om du generelt føler dig sund og rask. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du tager imod tilbuddet om gratis influenzavaccination. Du kan også blive vaccineret mod covid-19. Bestil tid på vacciner.dk
Jeg skriver, fordi jeg har to børn på 12 og 13, som gerne vil have et kæledyr. Vi har indtil nu holdt dem hen med forskellige løsninger i form af skild padder og vandrende pinde, men de vil gerne have et "rigtigt" dyr. Vi har afvist kat, som jeg er allergisk over for, og hund, men nu snakker de om dværghamstre, som kunne stå i et bur/hus i vores stue, hvor der er firefem meter til loftet. Jeg er bekymret for, at jeg eller de risikerer at udvikle allergi. Jeg har velbehandlet astma. Findes der en god løsning?
Som udgangspunkt bør man ikke møde det, som man har allergi over for. Og da du har allergi over for kat, er det meget fornuftigt, at I ikke har anskaffet jer en.
Idet du allerede har allergi, er der større risiko for, at nye allergier kommer til – og derfor bør du også nøje overveje, om det er en god idé at anskaffe en ham ster, da hamstre kan give allergi på lige fod med for eksempel katte og hunde.
Vi har ikke kendskab til såkaldte allergi venlige pelsdyr eller specifikke racer af hunde, katte, hamstre eller kaniner, som er allergivenlige. Man reagerer på hud skæl, spyt, blod, urin og afføring, og det er jo komponenter, som er til stede hos alle pelsdyr. Derfor kan vi ikke foreslå et
specifikt pelsdyr, som man kan kæle med. Selvom en eventuel hamster kom mer til at stå i stuen, med højt til loftet, og ikke render rundt i huset som katte og hunde, skal du være opmærksom på, at de allergifremkaldende stoffer er så mi kroskopisk små, at de er luftbårne og al ligevel vil hvirvle rundt i boligen.
Fugle er dyr, der sjældent giver aller gi, men vær opmærksom på, at fugle stø ver meget, og støvet kan genere dine luft veje, da de måske er særlig følsomme i forbindelse med din astma. Hvis I vælger at anskaffe jer en fugl, bør fugleburet derfor ikke blive placeret i stue eller soveværelse.
Mange hilsner Christine Højer Eriksen
Betina Hjorth Ernærings- og husholdningsøkonom
Christine Højer Eriksen Sygeplejerske
Jeg har fået konstateret astma som følge af eksponering af skimmel svamp på arbejdspladsen. Jeg er sygemeldt og har opstartet forebyggende behandling.
Mit spørgsmål drejer sig om, hvem der skal lave anmeldelsen til Arbejds skadestyrelsen? Arbejdspladsen har fået oplyst, at min læge skal gøre det. Min læge siger, at arbejdspladsen skal gøre det. Har Astma-Allergi Danmark viden om, hvad der er den korrekte procedure, eller hvad der ville være den bedste fremgangsmåde for mig?
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen Lise
Jeg har astma og forskellige pollen allergier. Vi har en brændeovn, og vi synes, det er hyggeligt at tænde op. Men er det bedre for mit helbred, særligt min astma, hvis vi ikke tæn der op i brændeovnen til vinter?
Når man anvender en brændeovn, afgi ves der partikler til både inde- og ude luften, som kan irritere følsomme slim hinder og luftveje. Mange med astma oplever, at disse partikler trigger deres astma og giver forværring eller decide rede astmaanfald. Men det er meget in dividuelt, hvordan man reagerer – nog le med astma tåler brændeovn fint.
På Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside, som er det, der førhen hed Arbejdsskadestyrelsen, oplyses det, at læger og tandlæger har pligt til at an melde sygdomme, der skyldes en pa tients arbejde. Det vil sige, at det er din læge eller speciallæge, der skal anmelde arbejdsskaden, og det skal gøres elektro nisk i et system, der hedder ESS. Du kan læse mere om anmeldelser af arbejdsska der her: tiny.cc/anmeldarbejdsskader Hvis du vil vide mere om forløbet i forbindelse med anmeldelse af skader, kan du finde information her: tiny.cc/er dukommettilskade
Som udgangspunkt er pejse og brændeovne kilde til stor luftforure ning, og vi anbefaler ikke, at de anven des som primær opvarmningskilde. Om du kan tænde op en gang imellem for hyggens skyld, kan være op til dine tidligere erfaringer om, hvordan du rea gerer.
Du kan læse mere om brændeovne på tiny.cc/braendeovne
Efteråret er over os, og butikkerne bugner af flotte græskar. Græskar har generelt en meget mild smag, og derfor kan de bruges til mange forskellige krydrede retter, kager og desserter. Her får du et par forslag til, hvordan du med en simpel græskarpuré kan lave alt fra græskarkage og kakao-græskar-brød til pumpkin spice-latte.
UDEN MÆLK, HVEDE OG ÆG Ingredienser
1 lille græskar, ca. 500 g (f.eks. Hokkaido) Vand
> Sådan gør du: Rens græskarret. Skær toppen og bunden af. Stil græskarret, så det står fast, og skær her efter de hårde sider af med en skarp kniv. Du kan også skrælle græskarret med en skrælle kniv.
Når skrællen er fjernet, deles græskarret i to stykker. Skrab indmaden ud. Skær græs karret i stykker, og hæld dem i en gryde. Hæld vand i gryden op til halvdelen af græskar stykkerne. Kog græskarstykkerne, til de er møre. (Hokkaidogræskar skal ofte koge læn gere end almindelige store græskar). Hæld mere vand i, hvis nødvendigt, så græskar stykkerne ikke brænder på.
Blend massen med en stavblender eller i en god blender, hvis det skal være ekstra fint pureret. Græskarpuréen kan holde sig op til en uge på køl i en bøtte med låg. Ellers kan puréen fryses fladt ned i en pose til en anden gang.
KAKAO-GRÆSKAR-BRØD
MÆLK, HVEDE OG EVT. ÆG
en enlitersform
g sorghummel eller fuldkornsrismel
60 g kartoffelstivelse
60 g hirsemel
25 g kakaopulver
½ spsk. fintmalede loppefrøskaller (5 g)
4 tsk. bagepulver
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. vaniljepulver
60 g smagsneutral kokosolie
2 dl kaffe
150 g græskarpuré
90 g kokossukker eller brun farin (ved sødt brød bruges 150 g)
æg eller 2 chiaæg
> Sådan gør du: Sæt ovnen til 180 grader. Bland de tørre in gredienser i en skål. Smelt kokosolien i en gryde, og hæld kaffen ved. Blandingen skal være lun. Tag gryden af varmen, og tilsæt æg, kokossukker og græskarpuré. Hæld blan dingen i en skål. Brug en elpisker, og hæld lidt efter lidt melblandingen i skålen med den lunkne væske. Pisk undervejs. Hæld den let flydende dej i en smurt enlitersform. Bag brødet ved 180 grader i 1 time. Lad brø det køle af, inden det skæres i skiver.
Sådan laver du chiaæg
Svarer til 1 æg
1 spsk. kværnede chiafrø med
spsk. vand. Rør det sammen, og lad det stå, til det gelerer.
UDEN MÆLK,
Græskarkrydderimiks
kanel
du:
i
med låg.
Til en form på 15 x 20 cm.
1 ¼ dl hirsemel eller fuldkornsrismel
1 tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt kardemomme
½ tsk. vaniljepulver
½ tsk. stødt nellike
1 tsk. bagepulver
1 æg eller 1 chiaæg
75 ml ahornsirup eller mørk sirup
1 ½ dl græskarpuré
2 spsk. vegetabilsk ”mælk”
2 spsk. kokosolie
> Sådan gør du:
Sæt ovnen til 180 grader. Hæld de tørre in gredienser sammen, og tilsæt de våde ingre dienser. Bland det hele grundigt sammen, og hæld det i en form med bagepapir. Bag ka gen i 40-45 minutter.
Selvom kagen ser færdig ud efter 30 min., skal den have længere tid. Serveres med kokosflødeskum på toppen eller en anden lækker creme.
Ingredienser
60 ml espresso eller friskbrygget kaffe
2-2 ½ dl mælk eller ”plantemælk” efter eget valg, fx Barista Havredrik
3 spsk. græskarpuré
1-2 spsk. ahornsirup, for sødme
1 tsk. græskarkrydderimiks
1 tsk. vaniljeekstrakt eller ½ tsk. vaniljepulver
> Sådan gør du:
Hæld mælk i en kasserolle, og varm den op ved middel-lav varme, indtil den er varm og næsten simrer, men uden at koge. Lav din espresso eller kaffe, og hæld den i et stort krus. Tilsæt græskarpuré, ahornsirup, græskarkrydderimiks og vanilje, og rør, indtil det er godt blandet. Det hele kan blendes sammen, hvis drikken skal være helt fin i kon sistensen. Brug evt. en mælkeskummer til at skumme din mælk, til den er skummende, og hæld den i kruset.
Hvor: Halsnæs Lungecafé, Skjoldborg, Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk
Hvornår: torsdag den 13. oktober kl. 14.30-16.30
Qigonginstruktør Charlotte Gross vil fortælle om baggrunden og filosofien bag qigong. Der vil blive lejlighed til at lære nogle øvelser, der specielt er gode for vejrtrækningen. Alle er meget velkomne. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ønskelig på telefon 40 99 36 50.
For yderligere information kontakt Ingelise Biering på telefon 21 68 07 41 eller 2biering@mail.dk.
Som non-profit patientforening er vi afhængige af din støtte.
Tusind tak til alle jer, der allerede har doneret 200 kr. I er med til at sikre, at vi også i 2023 kan modtage fradrags berettigede donationer.
Vi mangler stadig donationer for at komme helt i mål. Støt vores arbejde for en bedre hverdag for alle med astma, allergi, høfeber og eksem via MobilePay-nummer 47900.
