AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK
NR. 6 – DECEMBER 2021/JANUAR 2022
Lad ikke astma og allergi lukke festen 18
INDHOLDSDEKLARATIONER:
Forstå, hvad dine produkter fortæller dig
25
GAVEKORT TIL OPLEVELSER:
Astma-Allergi Danmark deler julegaver ud
TEMA MIT SOCIALE LIV MED ASTMA OG ALLERGI
30
DIREKTØRENS KLUMME:
Vi vil skabe mærkbare resultater
Få medlemsrabat hos DILLING
Som medlem af Astma-Allergi Danmark får du 20% rabat på alle produkter fra DILLING. Hele sortimenet er fremstillet i 100% økologisk merinould og bomuld. Se det på
www.dilling.com
Sådan får du din rabat: Hvis du ønsker at gøre brug af dit medlemstilbud, skal du indtaste rabatkoden AADK20 ved check-out, når du handler på www.dilling.com. Efterfølgende bliver du bedt om at indtaste dit medlemsnummer i kommentarfeltet til kundeservice. Bemærk, at rabatkoden er forbeholdt Astma-Allergi Danmarks medlemmer og ikke bør deles med andre.
I denne søde juletid Hvis du har astma eller allergi, ved du bedre end de fleste, hvor mange forholdsregler man må tage for at få en hverdag til at fungere: Har du fødevareallergi, må du konstant være opmærksom på, hvad du spiser. Allergi over for dyr gør, at man må sørge
for ikke at slå sig ned i en sofa fuld af hundehår. Astmasymptomer kan forværres af brændeovnsrøg og stearinlys – og så videre og så videre. I vores rådgivning mærker vi også, at det er noget, som fylder rigtig meget for den enkelte.
Derfor har vi i bladtemaet denne gang valgt at kigge nærmere på, hvordan I som medlemmer oplever, at omverdenen tager hensyn til jeres behov. Det er selvfølgelig et emne, som altid er relevant, ikke mindst i juletiden. Så med dette fokus vil vi –
ansatte, frivillige og bestyrelse – ønske dig en glædelig jul og et godt nytår. Tak for 2021 og på gensyn i 2022. Jesper Mortensen Formand
TEMA: Mit sociale liv med astma og allergi Vi vil gerne bare passe ind i 8 fællesskabet
Indhold
11 Sådan kan du tale med andre om dine behov 12 Undersøgelse: Bliver der taget hensyn til dig med astma og allergi?
AstmaAllergi • NR. 6 • DECEMBER 2021/JANUAR 2022
14 Voxpop: Sådan er min hverdag med astma, allergi og særlige behov 17 Julen er hjerternes fest
Side 8:
TEMA
Psykolog Lisbeth Frølich giver et bud på, hvorfor det for nogle med astma og allergi kan være svært at få fortalt om sine behov.
ARTIKLER
18 Forstå, hvad dine produkter fortæller dig
MIT SOCIALE LIV MED ASTMA OG ALLERGI
22 Slut med at sætte sig på hænderne 25 Astma-Allergi Danmark deler julegaver ud 26 Allergimærkning i medlemmernes tjeneste
Side 12: F OTO : S H UT
Se resultaterne af undersøgelsen "Bliver der taget hensyn til dig med astma og allergi?"
TER S TO CK
Side 14:
30 Direktørens klumme: Vi vil skabe mærkbare resultater for vores medlemmer 32 Allergivenlige alternativer til juletiden FASTE SIDER
4 Kort og godt 6 Siden sidst
Voxpop: Fem forskellige mennesker fortæller om deres hverdag med astma, allergi og særlige behov.
20 Nyt fra forskningen 28 Spørg Rådgivningen
Forsidefoto: Shutterstock AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Anne Holm Hansen Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk
Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Fie Krøyer Dahl Mail blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Pure Print Design OTW A/S Korrektur Marie Lauritzen, Vision Editing
Annoncer FrontMedia: Vivian Birkkjær (vivian@frontmedia.dk, tlf. 31 10 98 67) og Lone Gurlev (lone@frontmedia.dk, tlf. 21 79 74 40). AstmaAllergi nr. 6 DECEMBER 2021/JANUAR 2022 Oplag 13.000. AstmaAllergi ud kommer seks gange årligt.
Næste blad 1/2022 udkommer 2. februar. Deadline for materiale er primo januar. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027. Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001. Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produktion af denne tryksag er neutra-
liseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion. Redaktionen er afsluttet primo november 2021. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra
Astma-Allergi Danmark og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.
No. 001
KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG
3
Kort og godt
Skrot den gamle brændeovn
ILLUSTRATION: COLOURBOX
ASTMA: Forurening fra brænde ovne påvirker vores sundhed, og mennesker med astma og følsomme luftveje kan opleve en forværring af deres symptomer på grund af røg fra brændeovne. Astma-Allergi Danmark glæder sig derfor over, at det siden 1. august 2021 har været lovpligtigt for boligkøbere at oplyse, om der står en brændeovn eller en pejseindsats i den nye villa, lejlighed eller sommerhus, man har overtaget. Er ovnen produceret før 2003, er man ifølge loven desuden forpligtet til at skifte eller skrotte den. Der er i alt cirka 700.000 brændeovne i Danmark, og cirka 260.000 af dem skønnes at være produceret før 2003. Har du netop købt ny bolig, eller står du over for at skulle, kan du læse mere om ejerskifteordningen for brændeovne på Miljøstyrelsens site www.braendefyringsportalen.dk
FOTO: UNSPLASH
Skal du have et legat? MEDLEMSFORDEL: Kunne du selv – eller en, du kender – bruge en økonomisk håndsrækning i det kommende år? Astma-Allergi Danmark er glade for igen at kunne uddele 20 legater a 5.000 kroner til ældre, enlige medlemmer. Legaterne er bevilget af Fondation Juchum. Foreningen opfordrer ældre, enlige medlemmer til at søge.
Sådan søger du Send en kort begrundelse for, hvorfor netop du har brug for legatet. Ansøgningen sendes online via foreningens system til at sende sikre mails. Gå ind på www. astma-allergi.dk/sikker-mail, og send en mail derfra. Vær opmærksom på, at beløbet bliver indberettet til SKAT, og hvis du får sociale ydelser, kan legatet blive modregnet disse.
To husstøvmider bliver på et år til
5.000.000 4
AstmaAllergi · DECEMBER 2021/JANUAR 2022
Gåentusiaster var på kursus med Luftvejen ASTMA OG ALLERGI: Sammen med DGI har Astma-Allergi Danmarks gåfællesskab, Luftvejen, holdt to webinarer, hvor deltagerne blev uddannet "gåværter". Her fik de inspiration og gode råd til, hvordan man selv kan skabe et gåfælles-
skab, der kan bidrage med fysisk og mentalt velvære i hverdagen og mindske isolationen efter coronapandemien. På webinarerne fik gåværterne viden, så de på bedste vis kan hjælpe dem, der har brug for, at der bliver taget særligt hensyn i
Raske kvinder søges til forsøg om nikkelallergi HUDALLERGI: Vil du hjælpe videnskaben med at blive klogere på allergi over for nikkel? Og er du kvinde, mellem 18 og 65 år og ikke allergisk over for nikkel? Så er du netop den type deltager, som forskerne har brug for i et videnskabeligt forsøg, som lige nu er i gang på Afdeling for Allergi, Hud-, og Kønssygdomme på Herlev-Gentofte Hospital. Formålet med projektet er at undersøge, hvad der sker i huden ved en allergisk reaktion over for nikkel,
FOTO: SHUTTERSTOCK
Samlet overblik over din sundhed
Nyt fra Astma-Allergi Danmarks allergimærkning Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, godkender løbende nye produkter. Her kan du se, hvor mange produkter vi har mærket, siden sidste blad udkom.
KROP:
49 ...
HÅR:
3
BABY:
forhold til for eksempel astma og allergi. Hvis du også vil have et frisk pust i hverdagen, så klik forbi Luftvejens side på Facebook, og få tips, tricks og et fællesskab med andre, der kan lide at røre sig udendørs.
40 ...
VASKEMIDLER:
19 ... SOL:
19 ...
HÅND:
5 ANSIGT:
...
31 FØLG ASTMA-ALLERGI DANMARK
PRODUKTER TIL DYR:
RENGØRING:
1
FOTO: SUNDHED.DK
og for at kunne se nærmere på de mekanismer har forskerne brug for at sammenligne hudreaktionen hos personer, der har nikkelallergi, med personer uden nikkelallergi. Resultaterne skal bruges til at skabe en forståelse for, hvordan man på en sikker måde kan bruge nikkel i produkter og forebygge nye tilfælde af nikkelallergi. Læs mere om forskningsforsøget og deltagelse på www.viden centerforallergi.dk
SUNDHED: Efter coronapandemien kender de fleste danskere sundhed.dk og appen MinSundhed, hvor man som borger har onlineadgang til blandt andet svar på coronatest og andre coronarelaterede informationer og værktøjer. Men sundhed.dk er også det sted, hvor alt om ens sundhed er samlet på et og samme sted, og som noget nyt kan man nu også se sine aftaler hos sin praktiserende læge. Det foregår i aftalekalenderen via Sundhedsjournalen på sundhed.dk. Det gør det ikke bare lettere at huske sine aftaler med lægen. Det er også en stor fordel for dem, der har brug for en pårørende til at hjælpe med at bevare overblikket, hvis de har fået fuldmagt til det. Derudover kan man se laboratoriesvar, læse sin sygehusjournal, få overblik over vacciner og flere andre ting. Se alle funktionerne på sundhed.dk
1 5
Siden sidst Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Her er et udpluk af, hvad vi har lavet siden sidst.
FOTO: FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK
> Allergimærkningen havde inviteret alle producenter, der har produkter med Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans, til dialogdag i oktober. Det foregik i Middelfart, og Astma-Allergi Danmarks allergimærkningsteam gav deltagerne et indblik i arbejdsprocessen med godkendelser, kriteriearbejder og den nyeste forskning. > Sundhed og genanvendelse var på dagsordenen, da Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed havde temadag 28. oktober. Rådgivningschef Betina Hjorth deltog med særlig interesse i oplæggene ”Sikker genanvendelse af fødevarekontaktmateriale” og ”Skimmelsvampe i genanvendelige materialer”. Men dagen bød også på andre interessante oplæg, som tilsammen giver ny viden og forståelse til gavn for medlemmerne. FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK
> Rådgivningen havde ekstra åbent om aftenen i anledning af den internationale nældefeberdag 1. oktober. De besvarede spørgsmål og gav redskaber til at lindre generne fra den meget indgribende sygdom. > Sundhedsstyrelsen havde
indbudt til minikonference om funktionelle lidelser 5. november. Fokus var på, hvad vi ved om funktionelle lidelser i Danmark, og hvilke tilbud om behandling vi har her i landet. Derudover blev deltagerne klogere på, hvordan Sundhedsstyrelsen arbejder med området.
> Chef for Allergimærkningen, Rikke Bille, holdt i september oplæg i Allergiforum. Oplægget handlede om de skjulte allergener, der kan findes i forbrugerprodukter. Gennem arbejdet med mærkning har Astma-Allergi Danmark et godt og bredt kendskab til de mange allergifremkaldende stoffer, der kan findes i forbrugerprodukter. > Der var fagligt årsmøde i Dansk Selskab for Lungemedicin 26. og 27. november, hvor Christine Højer Eriksen repræsenterede Rådgivningen, og direktør Anne Holm Hansen gav et oplæg om Astma-Allergi Danmark. > Foreningens familiekursus for familier med børn, der har allergi, høfeber, astma og eksem, blev afholdt i weekenden 12.-.14. november, og som altid var det med stor succes. 85 deltagere fordelt på 23 familier fik en god og oplevelsesrig weekend med hinanden. Der var fokus på fællesskab, erfaringsudveksling og hverdagsliv. ILLUSTRATION: COLOURBOX
6
AstmaAllergi · DECEMBER 2021/JANUAR 2022
> Pollenfælden er pakket væk og vender stærkt tilbage i 2022. Husk at opdatere din pollenapp, Dagens Pollental, så du er klar til næste sæson. > Allergimærkningen deltog i efteråret i flere temadage. Hos Center for Cirkulær Økonomi var der uønsket kemi i fødevareemballage på dagsordenen, og her deltog medarbejdere fra Astma-Allergi Danmark for at blive klogere på den nyeste viden om uønskede stoffer i emballage. I oktober var Allergimærkningen til møde i Netværk for Fødevareallergener på Teknologisk Institut, hvor det handlede om analyse af fødevareallergener. Samme sted har en gruppe medarbejdere også været til temadag om plast. Derudover har Allergimærkningen været til dialogdag om klassificering og regulering af kemiske stoffer i EU. > Dansk Netværk for Tobaksforebyggelse holdt møde 18. november, hvor der blev udvekslet erfaringer mellem de deltagende medlemsorganisationer. 11. november løb det årlige partnerskabsseminar i Røgfri Fremtid af stablen. Her i er Astma-Allergi Danmark partner. > Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark, deltog i november i et netværksmøde i den tværfaglige sundhedsvidenskabelige forskningsenhed ”CAG Allergy”, der blandt har fokus på kontaktallergi. Forskningsenheden hører under GCHSP (Greater Copenhagen Health Science Partners) og bygger på et samarbejde mellem sygehusafdelinger, specialkonsulenter og patientorganisationer. Forskningen skal føre til nye sygdomsindsigter og behandlinger til gavn for mennesker med allergi og allergiske sygdomme. Astma-Allergi Danmark bidrager derfor løbende til netværkssamarbejdet og har store forventninger til, at forskningsgruppens arbejde kan give bedre patientbehandling, forbedret behandling og prognose.
HUDPLEJE TIL STORE & SMÅ REMA 1000 CARE+
Fodsalve eller Glycerincreme 150 ml
25.-
REMA 1000 CARE+
Vintercreme
166.67 pr. liter
100 ml
29.290.00 pr. liter
REMA 1000 CARE+
Panthenoleller Fedtcreme 100 ml
25.250.00 pr. liter
Vi vil gerne bare passe ind i fællesskabet Hvordan føles det at skulle bede andre mennesker om at tage hensyn til ens allergier eller følsomme luftveje? Og hvordan reagerer folk på det? Det kigger AstmaAllergi Danmark nærmere på i tema her, og psykolog Lisbeth Frølich giver et bud på, hvorfor det for nogle kan være svært at få fortalt om sine behov – selvom omgivelserne ofte gerne vil hjælpe.
8
AstmaAllergi · DECEMBER 2021/JANUAR 2022
TEMA MIT SOCIALE LIV MED ASTMA OG ALLERGI TEKST: F I E KRØYER DAHL FOTO: U NSPLASH
”J
a, jeg føler mig ofte besværlig, når jeg skal bede andre tage hensyn til min astma og allergi.” Sådan svarer 54 procent af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen ”Bliver der taget hensyn til dig med astma, allergi, høfeber og eksem?”, som Astma-Allergi Danmark har lavet i efteråret 2021. Her deltog 60 personer – både medlemmer af foreningen og folk, der ikke er det – med det til fælles, at de har enten astma, allergi, høfeber eller eksem. Yderligere 34 procent svarer, at de godt kan føle sig besværlige, men at det er sjældent. Dermed giver undersøgelsen et fingerpeg om, at de fleste medvirkende kender til følelsen af at ligge andre til last med deres sygdom – for eksempel når det kommer til at skulle undgå visse fødevarer, hunde og katte, levende lys eller stærke dufte. Og det er helt naturligt, ikke mindst når man har en ”usynlig” sygdom som astma og allergi, fortæller psykolog Lisbeth Frølich, som er tilknyttet Astma-Allergi Danmark:
FÅ PSYKOLOGENS RÅD TIL AT TALE MED ANDRE OM DINE BEHOV
SIDE 11
UNDERSØGELSE: BLIVER DER TAGET HENSYN TIL DIG MED ASTMA OG ALLERGI?
SIDE 12
FEM FORTÆLLINGER OM HVERDAGEN MED ASTMA, ALLERGI OG SÆRLIGE BEHOV
SIDE 14
JULERÅD TIL DIG MED ASTMA OG ALLERGI FRA ANDRE I SAMME BÅD
SIDE 17
>
9
TEMA MIT SOCIALE LIV MED ASTMA OG ALLERGI
LISBETH STAMPE FRØLICH Autoriseret psykolog med egen praksis. Specialiseret i kognitiv terapi og er løbende uddannet i behandling af en lang række problemstillinger, blandt andet stress- og smertetilstande, angst, depression, lavt selvværd og generel personlig udvikling. FOTO: PRIVAT
kan opstå i en situation, hvor man beder andre om at tage hensyn, og den reaktion, man møder fra andre. Og det er helt normalt, vurderer Lisbeth Frølich. – Man kan bekymre sig over, hvad andre tænker om en, men vores tanker stemmer ikke nødvendigvis overens med virkeligheden og de tanker, som andre mennesker reelt går rundt med. Og når vi tjekker efter, er folk som regel helt o.k. med det, de bliver bedt om, siger hun. Frygten opstår blandt andet, fordi vi spejler os i flertallet og ikke ønsker at føle os anderledes end de andre. Langt de fleste mennesker vil gerne bare passe ind og helst undgå opmærksomhed – ikke mindst når det handler om private anliggender som for eksempel sygdom. Derudover vil vi ikke stille andre i en ubehagelig situation ved at bede dem om noget, de måske ikke kan imødekomme.
Et skub i den rigtige retning
– Det er en ret almenmenneskelig ting, at vi kan have en tendens til at frygte at blive set negativt i andres øjne, hvis vi kræver noget eller beder om noget. Vi spekulerer på, hvad folk nu også tænker om det, og om vi kan tillade os det. Det er følelser, som mange kender til, og som godt kan give noget ubehag.
Helt normale følelser
I undersøgelsen svarede deltagerne også på, hvordan de oplever, at omverdenen reagerer på at blive bedt om at tage særligt hensyn til astma og allergi. Her er det kun få, som møder negative reaktioner, mens omkring 40 procent altid mærker forståelse fra deres omgivelser. De gode intentioner kommer også til udtryk i de kommentarer, som deltagerne i undersøgelsen har givet, hvor flere skriver, at især deres nære relationer er imødekommende. Der er altså ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem de følelser – for eksempel at man synes, man er til besvær, og bliver flov – som 10
AstmaAllergi · DECEMBER 2021/JANUAR 2022
På trods af at mange møder stor forståelse, angiver deltagerne i undersøgelsen også, at deres omgivelser har en tendens til at glemme eventuelle særlige behov. Og netop det med at glemme har en god forklaring, siger Lisbeth Frølich. – Det er sådan, vi fungerer som mennesker. Det, vi ikke kan se, glemmer vi, også selvom vi er blevet mindet om det mange gange. Og det kan jo være rigtig frustrerende for den person, som er nødt til at sige det samme om og om igen. Ifølge Lisbeth Frølich kan det være godt at huske sig selv på, at der med usynlige sygdomme som astma og allergi følger en kommunikationsopgave, som man er nødt til at acceptere, selvom det er hårdt at skulle gentage sig selv i det uendelige. – Det kommer ikke af ond vilje, når folk kommer til at drysse nødder over æblekagen eller tænde stearinlyset til middagsselskabet, og det er vigtigt ikke at tage det for personligt. Ofte bunder glemsomheden i, at folk har glædet sig til eksempelvis at skulle have gæster og har fokus på samværet – ikke på sygdommen. Og i farten ryger hensynet ud af hovedet. Men hvis forståelsen og viljen til at tage hensyn er der, skal familie og venner måske bare hjælpes lidt på vej. – Et lille skub i den rigtige retning kan være alt, hvad der skal til, og det er her, man må tage kommunikationsopgaven på sig og være tydelig i sine behov. Det kan for eksempel være ved at sende værten en liste med de ingredienser, man ikke kan tåle, eller bede om at få en plads ved vinduet, så man nemmere kan få frisk luft, slutter Lisbeth Frølich.
Sæt positive grænser
Sådan kan du tale med andre om dine behov
For nogle fungerer det godt med det, man kalder positiv grænsesætning. Det betyder, at man starter med at fremhæve det, der kan lade sig gøre, og derefter påpeger begrænsningen. Hvis man for eksempel har astma og trænger til frisk luft i rummet, melder man det positive ud først: ”Jeg er glad for at være med. Det er dejligt at være her. Kan jeg komme til at sidde ved vinduet, og kan vi lufte lidt ud undervejs?” Eller hvis man har fødevareallergi, kan man sige: “Det er dejligt med mange salater – dem kan jeg godt spise, og så kan jeg selv tage brød med.”
Psykolog Lisbeth Frølich guider til, hvordan du kan tale med andre om dine behov, når du har astma og allergi. TE KST: F I E K RØY E R DA HL FOTO : S H U T T E RSTO C K
Tal om det Har man en relation, hvor man ikke føler sig hørt eller imødekommet, så sig: “Vi må tale om det. Det lyder, som om du ikke helt forstår alvoren.” Det kan være svært at gøre, og det kan hjælpe at støtte sig op ad noget materiale, for eksempel fra en patientforening eller sygehuset. Har du en autoritet i ryggen, kan det gøre det lettere at få sagt, hvad der skal siges. Hvis man mærker, at man for eksempel begynder at tage afstand i en relation, isolere sig, sige nej til sociale aktiviteter og frygte negative ting, før de er indtruffet, så skal man stoppe op og overveje, hvad virkeligheden og ens erfaringer viser en. Ofte vil man komme frem til, at de negative tanker ikke stemmer overens med virkeligheden.
Du er ikke dit behov Det er en god idé at have fokus på behovet i stedet for på en selv og adskille de to ting fra hinanden. Hold det ud i armslængde fra dig selv, og prøv at tænke, at dit behov er noget praktisk, der skal findes en løsning på. På den måde bliver det nemmere at lade være med at tage andres reaktion personligt. Hvis situationen også bliver forbundet med følelser og tanker om, at man bliver syg, og at det er hårdt, så kan det blive meget udmattende at kommunikere om sine behov.
Gå nøgternt til opgaven Det er vigtigt, at man ikke tager for eksempel glemsomhed eller uvidenhed for mere, end det er. Det kan hjælpe at gå nøgternt til opgaven med at fortælle om sine behov. Undgå at begynde at forklare baggrunden og forsøge at få den anden til at forstå, hvad der er på spil for dig. Det handler ikke om at forklare, hvor hårdt du har det, for så kan du ende i en situation, hvor du kommer til at dele mere, end du egentlig ønsker. Det kan give en følelsen af at være syg og svag, og pludselig er man mere sårbar og blottet, end man har lyst til at være. Vær i stedet konkret, når du fortæller, hvad du har brug for.
> 11
TEMA
Bliver der taget hensyn til dig med astma og allergi? x Har du eller en af dine nærmeste astma, allergi, høfeber og eksem? Så har du nok prøvet at skulle bede andre om at tage nogle særlige hensyn i forbindelse med blandt andet sociale arrangementer – eksempelvis i forhold til mad, levende lys, dufte eller kæledyr. Netop de udfordringer vil Astma-Allergi Danmark gerne blive klogere på, og i den anledning har foreningen lavet en lille spørgeskemaundersøgelse.
1. Hvordan oplever du generelt, at dine omgivelser reagerer, hvis du beder dem om at tage særligt hensyn til din eller din pårørendes astma og allergi?
Mine omgivelser er ikke gode til at tage hensyn og er uforstående over for mine behov
Andet
Resultaterne af den kan du se her.
5% T E KST: F I E K RØY E R DA H L FOTO : S H U T T E RSTO C K
AstmaAllergi · DECEMBER 2021/JANUAR 2022
Mine omgivelser er altid forstående og vil gerne tage hensyn
5% 27%
Det er forskelligt. Nogle er gode til at tage hensyn, andre knap så gode
12
MIT SOCIALE LIV MED ASTMA OG ALLERGI
48%
15% Mine omgivelser er forstående, men glemmer at tage hensyn
3. Har du oplevet at føle dig “besværlig”, eksempelvis i sociale sammenhænge, fordi du selv eller en pårørende har særlige behov på grund af astma/allergi/høfeber/ eksem?
2. Hvilke reaktioner har du oplevet fra dine omgivelser, hvis du har bedt om, at der bliver taget nogle særlige hensyn?
Det har jeg ikke tænkt over Nej, aldrig
8%
7%
54%
31%
Ja, ofte
Ja, men det er sjældent
• "Der er grundlæggende en positiv reaktion." • "Den nære familie er behjælpelige og omsorgsfulde, men længere ude i netværket har jeg svært ved at bede om særlige hensyn og holder mig ofte væk fra arrangementer i private hjem, hvor der er kat og hund!"
4. Hvis ja: I hvilke situationer har du oplevet det?
• "Bliver ikke altid taget seriøst. Bliver fornærmet, hvis jeg helst selv vil medbringe mad (de forstår ikke, hvor syg jeg kan blive)."
• "I pollensæson, når jeg melder afbud til et udendørs arrangement."
• "De spørger, om jeg ikke bare kan tage en allergipille. Når jeg siger, at det ikke helt er nok, så prøver de som regel at tage hensyn."
• "Når kolleger har skullet have kage med. Man vil ikke være til besvær. Når man er hos familie, man ikke ser så tit, og på restauranter."
• "Forståelse og interesse." • "En sagde til mig, at jeg måtte medbringe min egen stol, hvis jeg ville være sikker på, der ikke var dyrehår i hendes." • "Mange kikker på en og siger, 'Nååå, det var da ikke så godt,' men glemmer det hurtigt igen."
• "Når jeg skal sikre mig, at der hverken er hund eller kat i det hus/hjem, vi skal samles i." • "Synes altid, jeg er besværlig, når jeg skal sende min liste med allergener." • "Hvor der er mange mennesker. Parfume og tobaksrøg." • "Når jeg fjerner blomster, som folk har sat til pynt, eller marsvinet, der får stuearrest."
BAG OM UNDERSØGELSEN Astma-Allergi Danmark udsendte i efteråret 2021 spørgeskemaet "Bliver der taget hensyn til dig med astma, allergi, høfeber og eksem?". Det blev delt via foreningens nyhedsbrev og i Facebookgruppen for medlemmer, og der var 60 personer, som deltog anonymt.
• "Når jeg foreslår, at stearinlys bliver slukket." • "I forhold til rygning, og derfor sidder jeg aldrig udendørs på restauranter."
> 13
VOXPOP:
Sådan er min hverdag med astma, allergi og særlige behov
Astma-Allergi Danmark har talt med fem forskellige mennesker om, hvordan de håndterer en hverdag med astma og allergi, hvor deres særlige behov er med til at sætte dagsordenen. Læs med her, og se, hvad de svarer.
T E KST: F I E K RØY E R DA H L FOTO : P R I VAT
Folk handler i bedste mening Josephine de Linde, 27 år, Aarhus. Har astma og allergi over for dyr.
Går du glip af nogle ting på grund af din astma og allergi? – Ja, det har jeg gjort igennem tiden. I gymnasiet kunne jeg ikke komme med på introtur, fordi vi skulle ud til et sted med en masse heste. Det var ærgerligt, for jeg er megasocial og ville så gerne være med. – Det var også et problem med min ekskæreste, som havde en kat. Da vi slog op, fandt jeg ud af, hvor meget jeg egentlig havde været påvirket af, at han jo tog katteallergener med hjem til mig. Pludselig havde jeg det meget bedre! Jeg kan mærke, at det påvirker mig meget i forhold til at skulle møde en ny. Hvis der er et billede af en hund eller kat på deres datingprofil, så vælger jeg dem fra. Det er en kæmpe udfordring. Jeg har ikke lyst til endnu et forhold, hvor det skal være et problem. Hvordan oplever du generelt, at dine omgivelser reagerer, hvis du beder dem om at tage særligt hensyn til din astma og allergi? – De vil gerne være imødekommende og gør, hvad de kan. Men jeg kan fornemme på dem, at de ikke helt ved, hvad det går ud på. Der er en mangel på viden om, hvad der egentlig betyder noget. Problemet er jo, at dyret bor i hjemmet. Man kan ikke bare lige støvsuge, og så er det fint for mig. Men folk handler jo i bedste mening, og det prøver jeg at værdsætte.
TEMA MIT SOCIALE LIV MED ASTMA OG ALLERGI
14
AstmaAllergi · DECEMBER 2021/JANUAR 2022
Hvilke følelser vækker det i dig, når du skal bede andre om at tage hensyn? – Jeg har det ikke supergodt med at skulle sige det. Det kommer frem meget undskyldende: "Jeg bliver lige nødt til at spørge, om I har hund eller kat, for jeg er allergisk." Jeg bliver jo nødt til det, for konsekvensen er træls. Hvis jeg alligevel vælger at besøge nogle med dyr, kommer jeg nok lidt til at benægte over for mig selv, at jeg faktisk går rundt og har vejrtrækningsbesvær. Måske er jeg lidt flov over det, men mest af alt er det jo, fordi jeg ikke vil gå glip af noget.
Det sociale vejer tungere Käte Scharff, 75 år, Grevinge i Odsherred. Har astma og reagerer blandt andet på parfume og røg. Hvordan griber du det an, når du skal bede andre om at tage et særligt hensyn? – Jeg fortæller, hvad mit behov er. Enkelte steder kommer jeg slet ikke, hvis jeg ved, at jeg vil få problemer med min vejrtrækning af at være der. Hvis jeg for eksempel kommer til en fest, og der er stearinlys alle vegne, så er det faktisk for sent at gøre så meget, for det dur ikke at slukke dem. Så oser de, og det er meget værre. Hvordan påvirker det din hverdag og dit humør, at du har nogle særlige behov? – Det er på bekostning af mit velbefindende, når jeg vælger at blive til for eksempel en fest med stearinlys. Men det sociale vejer tungere, så jeg vil hellere blive på trods, og så går jeg bare tidligt hjem. Hvis det er en mindre vigtig fest, så går jeg hjem hurtigt eller bliver helt væk. Heldigvis er jeg velbehandlet, så generelt tænker jeg ikke så meget på min astma. Og så går jeg til yoga. Det, føler jeg, har en god effekt på min vejrtrækning. Hvordan oplever du generelt, at dine omgivelser reagerer, hvis du beder dem om at tage særligt hensyn til din astma? – Vi har en fast vennekreds, og de ved det og tager meget hensyn. Både hvad angår tobak og stearinlys. Nogle gange er vennerne de første, der beder folk om at slukke eller lade være med at tænde lys – og indimellem når de at gøre det, før jeg selv gør. – I forhold til røg har jeg oplevet, at andre, som jo ikke nødvendigvis har astma, beder nogle om at slukke en cigaret. Så det er jo helt almindeligt at bede om, heldigvis. Og nu er der jo ikke så mange, som ryger længere. De gange, jeg selv har bedt nogle om at slukke en cigaret eller gå lidt væk, er der aldrig nogen, som er blevet sure.
Hvordan oplever du, at dine omgivelser reagerer, hvis du beder dem om at tage særligt hensyn til din astma og allergi? – I mit tætte netværk bliver der virkelig taget hensyn, og det er dejligt. Men det er meget forskelligt, hvordan folk reagerer. Nogle gange har jeg fornemmelsen af, at folk længere ude i mit netværk godt kan synes, at jeg er lidt pjevset. Men det er ikke noget, de spørger til, så jeg ved faktisk ikke helt, hvad de tænker.
Finder de dyrefri fælles skaber Inger-Marie Ottesen, 67 år, Nordjylland. Har astma og allergi over for dyr og en lang række fødevarer.
Hvordan har du det med at skulle bede andre om at tage særlige hensyn til dig? – Jeg vil hellere spise det mad, der bliver serveret, end sige noget om min allergi. For det synes jeg, er flovt, og jeg bliver forlegen over at skulle bede andre om noget. Hellere spise en kringle og så leve med konsekvenserne. Det kan måske virke fjollet at have det sådan, men alle mennesker er jo forskellige. Jeg har dog heldigvis aldrig oplevet, at folk synes, jeg er mærkelig, fordi jeg har nogle særlige behov. Er der ting, du afholder dig fra at gøre på grund af din astma og allergi? Og har du fundet alternativer til det, der begrænser dig? – Jeg er nødt til at vælge nogle fællesskaber fra, men jeg er ikke ensom. Der åbner sig nye døre for mig, og jeg vender min opmærksomhed derhen, hvor jeg ikke kommer i klemme med for eksempel dyr, og så mødes jeg udenfor med folk. For nylig skulle jeg have besøg af nogle, jeg ikke kendte så godt, og de havde deres hund med. Der sagde jeg nej til at have den indenfor. Det er første gang, jeg har været så direkte over for nogle, jeg ikke kendte. Det var jeg ret glad for, at jeg var. Det føltes rigtigt. 15
TEMA MIT SOCIALE LIV MED ASTMA OG ALLERGI
Spiller med åbne kort Dina Hessellund, 47 år, Sønderjylland. Har astma, og allergi over for birk og krydsallergi over for en lang række fødevarer.
Hvilke forholdsregler tager du generelt i hverdagen/når du skal noget socialt? – Jeg er altid bevidst om, hvad jeg putter i munden – hele tiden, hver dag. Hver gang jeg bliver inviteret et sted hen, skal jeg forholde mig til, hvad vi skal spise. Jeg har en liste, som jeg plejer at sende til værten i forvejen, men den anden dag var min nabo sød at komme forbi med en æblekage og havde glemt, at jeg ikke kan tåle æbler og nødder. Der er det svært at tage forholdsregler, og jeg må tage en beslutning i situationen. 16
AstmaAllergi · DECEMBER 2021/JANUAR 2022
Hvilke følelser vækker det i dig, når du skal bede andre om at tage hensyn? Og hvordan håndterer du de følelser? – Jeg føler, at jeg sætter andre mennesker i forlegenhed, hvis jeg ikke fortæller dem, at der er noget, jeg ikke kan tåle. Det er omdrejningspunktet ved det her. Når jeg er nødt til at efterlade noget på tallerkenen, så er det jo lidt pinligt. Folk spørger, om jeg ikke kan lide det, og det er jo ikke derfor. Derfor har jeg indset, at jeg er nødt til at spille med helt åbne kort, så andre kan handle. – Jeg tror ikke, at jeg nogensinde vænner mig til at skulle bede andre om at tage hensyn til mig. Jeg hader det så meget. Der er ikke andre veje at gå – men jeg kan ikke så godt lide at være til besvær. Det ligger så dybt i mig. Det er mit handicap, men heldigvis kan det løses med information, så det bliver jeg nødt til at sørge for. Hvordan oplever du generelt, at dine omgivelser reagerer, hvis du beder dem om at tage særligt hensyn til din allergi? – Jeg har aldrig nogensinde prøvet andet, end at folk gerne vil hjælpe. Aldrig. Folk vil gerne rette ind. Nogle har erfaring med det i forvejen og gør næsten for meget ud af det – men det skal man jo ikke klage over. Og min familie og kollegaer har efterhånden fået styr på det, så der behøver jeg ikke forklare det samme 100 gange. Hvad er dit bedste råd til andre, som har det ligesom dig? – Prøv at have en så pragmatisk tilgang til det som muligt. Og vær helt åben. Det er ikke benene, man mangler! Så jeg synes, det er til at leve med.
Det er grundlæggende uproblematisk Lars Kloster, 65 år, Mogenstrup, Sydsjælland. Har astma og allergi over for dyr og birkepollen, tidligere også græs, med krydsreaktioner til fødevarer.
• "Køb et plastikjuletræ … Det er bare det bedste, hvis man ikke kan tåle gran."
Har du gode astma- og allergivenlige juleråd til andre i samme båd som dig?
• "Spæd op til julemenuen med ting, du kan tåle." • "Luft rigtig godt ud under madlavning, og spis ikke i samme rum, som der laves mad i, på grund af stegeosen. Steg eventuelt kødet på en grill udendørs."
Hvilke tanker gør du dig om den forestående juletid i relation til din astma, allergi og eksem?
• "Sig højt igen og igen, hvad du ikke kan tåle. Til sidst husker omgivelserne det." Hvordan har du det med at skulle bede andre om at tage hensyn til din astma og allergi? – Jeg har slet ikke nogen problemer med, at andre skal tage hensyn til min allergi, som hovedsagelig kommer til udtryk i krydsreaktioner fra græs og birk. Når det kommer til fødevarerne, gør jeg altid opmærksom på mine "problemer ved nødder" og så videre, og jeg synes slet ikke, det er problematisk. Jeg føler til gengæld, at tobaksrøg i det offentlige rum er generende, men det udløser heldigvis ikke min astma. Hvordan påvirker din astma og allergi din hverdag? – Jeg skal altid tage hensyn til fødevarer med allergener, som krydser med birk og græs. Men det er ikke det store problem for mig. Jeg skal specielt ikke indtage rå hasselnødder, og ellers skræller jeg altid for eksempel æbler og ferskner. Så længe tingene er varmebehandlet, får jeg ikke symptomer med vejrtrækningen. Jeg har tidligere arbejdet som hjemmesygeplejerske, og der havde jeg allergiproblemer, hvis jeg skulle i hjem med pelsdyr, for eksempel kaniner og marsvin. Så måtte jeg tage antihistamin, inden jeg kom på besøg i de pågældende hjem. Hvordan oplever du generelt, at dine omgivelser reagerer, hvis du beder dem om at tage særligt hensyn til din astma og allergi? – Jeg synes næsten altid, at omgivelserne i dag er helt forstående for mine fødevareallergier. Er der ting, du afholder dig fra at gøre på grund af din astma og allergi? - Det trigger helt klart min astma at være i nærheden af pelsdyr. Så jeg holder mig fra at besøge dyreudstillinger med hunde, katte, fugle og så videre. Men det er egentlig det eneste, for ellers er min vejrtrækning ikke påvirket. Alt i alt lever jeg godt med min allergi og astma, nok specielt fordi jeg er meget omhyggelig med min forebyggende medicin og omhyggelig med at tage ekstra medicin, når der er optræk til eksempelvis en forkølelse.
• "Køb julelys med elektriske LED-pærer til juletræet."
Juletiden er særligt udfordrende for mig, og jeg gruer altid lidt for den tid på året Min astma/allergi/høfeber/eksem er altid udfordrende for mig – højtiden er ingen undtagelse Højtiden er ikke anledning til nogen særlige udfordringer for mig Det er ikke noget, jeg har tænkt over Andet
• "Se det fra den positive side, og tal om det, der er dit problem." • "Jeg går ikke op i at skulle have de helt rigtige julede madvarer, men synes, det er sjovt at lave nogle andre traditioner, hvor vi spiser andre ting. Så finder jeg noget, jeg synes er en 'treat' for mig selv."
14%
8%
7%
24%
47%
Julen er hjerternes fest … men højtiden kan være en udfordring, hvis man har astma og allergi. I spørgeskemaundersøgelsen “Bliver der taget hensyn til dig med astma, allergi, høfeber og eksem?” har Astma-Allergi Danmark spurgt deltagerne, hvordan juletiden er for dem og samtidig bedt dem dele deres bedste juleråd. TEKST: F I E KRØYER DAHL FOTO: U NSPLASH
17
Forstå, hvad dine produkter fortæller dig Indholdsdeklarationen står tit med små bogstaver bag på tand pastaen, shampooen og ansigts cremen, og den kan godt være svær at tyde. Men du kan faktisk finde ud af en hel del ved at kigge på indholdsdeklarationen, og det kan især være hjælpsomt, hvis du har allergi. T EKST: AST M A-A L L E RG I DANM ARK I LLUST RAT IO N : CO LOU RBOX ( R ED IG E R ET )
Samme navne i alle EU-lande Ingredienserne skal skrives med deres INCI-navn. INCI står for "International Nomenclature of Cosmetic Ingredients". INCI-navnet er et særligt navn, der gives til hvert eneste stof, der må bruges i kosmetiske produkter. Dermed hedder et stof det samme i alle EU-lande. Det gør det nemmere for dig at se, hvad der er i de produkter, du køber i andre EU-lande, når du er på ferie eller køber noget på nettet.
For svært at tyde? Gå efter allergimærkede produkter Har du en usædvanlig allergi, eller er der af andre årsager specifikke ingredienser, du gerne vil undgå, så er indholdsdeklarationen god at kigge på. For mange kan det dog være nemmere blot at gå efter produkter med Astma-Allergi D anmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic. Så har eksperter allerede gennemgået alle ingredienser og deres koncentrationer og oprindelse for dig og sørget for, at produktet har minimal risiko for at være allergifremkaldende.
18
AstmaAllergi · DECEMBER 2021/JANUAR 2022
Det, der står først i deklarationen, er der mest af i produktet
Aqua, Citric A Cocamidopro Glycerin, Phe Potassium So Propylene Gly Benzoate, Sod Chloride, Sod Sulfate
For parfume gælder specielle regler Når det gælder parfume, er der særlige regler. Hvis et produkt indeholder parfume, skal det skrives med ordene "parfum", "aroma" og altså ikke med navnet på præcis det parfumestof, der er i. Du ved altså ikke, hvad der er i, kun at det er parfume. Men der findes 26 parfumestoffer, som skal skrives med deres eget navn, fordi mange har allergi over for netop disse parfumestoffer. Derfor skal det være nemt at se, om de er i, så man kan undgå dem, hvis man er allergisk.
Acid, opyl Betaine, enoxyethanol, orbate, ycol, Sodium dium dium Laureth Det, der står sidst i deklarationen, er der mindst af i produktet
Rækkefølgen er vigtig Ingredienserne i indholdsdeklarationen skal stå i en bestemt rækkefølge. Øverst skriver man den ingrediens, der er mest af i produktet, så den med næstmest og så fremdeles. Det, der står sidst, er de ingredienser, der er mindst af i produktet. Hvis der er mindre end en procent i, kan stofferne skrives i tilfældig rækkefølge til sidst på listen. Det er tit her, du finder konserveringsmidler eller parfume, for dem behøver man ikke at bruge så meget af. Du kan altså bruge indholdsdeklarationen til at finde ud af, hvad der er mest og mindst af. Men den fortæller ikke noget om, præcis hvor meget der er af de forskellige ingredienser i dit produkt. Husk, at selv om et produkt kun indeholder lidt af en ingrediens, og den derfor står sidst, kan det fortsat være nok til, at du ikke kan tåle det.
FAKTA OM INDHOLDSDEKLARATIONER Alle kosmetiske produkter skal have en indholdsdeklaration. Det er de produkter, vi bruger til for eksempel personlig pleje, eksempelvis shampoo, tandpasta og ansigtscreme, men også deodorant, hårvoks og hvad vi i øvrigt ellers benytter os af. Indholdsdeklarationen er en liste over alle de stoffer, der er i produktet, også kaldet ingredienser. Den er særligt hjælpsom for dig, der er allergisk over for et eller flere indholdsstoffer. Ofte vil du have fået en liste efter lappetest hos lægen, hvor du kan du læse, hvilke ingredienser du reagerer på og dermed bør undgå.
Hvor finder jeg indholdsdeklarationen?
LÆBEPOMADE
LÆBEPOMADE
Selve indholdsdeklarationen kan du, som regel, finde på produktets emballage. Men nogle gange kan det være svært at få skrevet den på produktet, fordi beholderen er meget lille – for eksempel en læbepomade. Så skal der i stedet sættes et mærke med en bog og en hånd på produktet, og oplysningerne skal kunne findes enten på emballagen, bag på stregkoden, på en indlægsseddel eller i umiddelbar nærhed af produktet. Hvis du vælger produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning er der krav om, at indholdsdeklarationen altid skal kunne findes på selve produktet. På den måde har du den altid ved hånden.
19
Nyt fra forskningen
Nyt studie dokumenterer sammenhæng mellem astma og depression Har du astma, kan du være i øget risiko for at udvikle depression. Det viser et nyt dansk tvillingestudie. TE KST: M I A LAU RA A N D ERSE N FUN DE R FOTO : S H U T T E RSTO C K ASTMA: Som nogle af de første i verden har et dansk forskerhold vist en sammenhæng mellem astma og depression med data fra tvillingepar. Hele 12.449 personer i alderen 40-80 år, både lungeraske og personer med astma, deltog i studiet. Tvillingerne gennemførte en række kliniske undersøgelser og udfyldte et spørgeskema med informationer om alt fra sygehistorie til livstilsfaktorer som rygning og alkoholforbrug. Da tvillingers genetik og livsvilkår er lette at sammenligne, har forskerne haft et solidt grundlag for at dokumentere sammenhængen mellem astma og depression.
Mere end dobbelt så høj risiko
Med det nye studie kan forskerne konstatere, at der er en øget risiko for depression, hvis man har astma: – Når vi kigger på vores population som en samlet gruppe, ser vi, at der blandt de deltagere, der havde astma, versus ikkeastmatikerne, er 58 procent øget risiko for at rapportere, at man har en depression, fortæller Howraman Meteran, som er læge, postdoc og forsker ved Lungemedicinsk Sektion, Herlev og Gentofte Hospital, samt Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, til Respiratorisk Tidsskrift. Howraman Meteran pointerer, at det er sjældent, at et enkelt studie som dette ændrer den kliniske praksis – det vil sige den måde, man behandler patienter på – men studiet er med til at skabe et øget fokus på den psykiske påvirkning, som en kronisk sygdom kan medføre. – Studiet understreger vigtigheden af at være opmærksom på følgesygdomme som for eksempel depression. Ved at udbrede budskabet om risikoen for depression håber vi, at sundhedspersonalet tidligere vil
20
AstmaAllergi · DECEMBER 2021/JANUAR 2022
få øje på patienter med en mulig depression og kan henvise dem til en læge eller psykiater, der kan tage hånd om det, fortæller Howraman Meteran til Astma-Allergi Danmark.
Hvad er sammenhængen mellem astma og depression?
Det nye studie har undersøgt, hvorvidt astma øger risikoen for depression, men ikke hvorfor. Alligevel har Howraman Meteran et forsigtigt bud: – Vi ved, at det at have en kronisk sygdom betyder, at patienterne lever med angst for astmaanfald, ligesom de reelt
har en øget risiko for at få sådanne anfald. De kan være bekymrede for, hvordan sygdommen udvikler sig, ligesom de kan blive deprimerede over ikke at kunne deltage i fritidsaktiviteter og ikke altid at kunne opretholde dagligdagslivet, som de har lyst til, påpeger han. Derudover kender man til medicinsk behandling såsom Prednisolon, der i meget høje doser kan give bivirkninger som angst og depression. Ifølge Howraman Meteran vil man dog ikke kunne finde en enkelt specifik årsag til den øgede risiko for depression: – Det er nok flere faktorer og en blan-
Mød forskeren Howraman Meteran er læge, ph.d. og tilknyttet Lungemedicinsk Sektion, Herlev-Gentofte Hospital, og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Han er under hoveduddannelse i lungemedicin og vil være på hospitaler i både Region H og Region Sjælland. Lige nu er han ansat på Lungemedicinsk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital. Han er deusuden involveret i forskningsprojekter om allergi og astma, som han også underviser i ved forskellige lejligheder. FOTO: PRIVAT
Ny app kan overvåge allergi fremkaldende planter Med det nye digitale værktøj Arter kan både forskere, naturforvaltere og helt almindelige danskere dele og bidrage til viden om biodiversitet i Danmark – for eksempel om den stærkt allergifremkaldende plante bynke-ambrosie. T EKST: FIE KRØYER DAHL FOTO: KIRSTEN EBERT
ding af forskellige ting, der er årsag til den øgede forekomst af depression blandt astmapatienter, men det vil stadig være interessant at kigge på, hvilken medicin astmapatienter med depression får ordineret. Howraman Meteran og hans kolleger vil fremadrettet indsamle data fra personer, der får høje doser inhalationssteroid eller systemisk binyrebarkhormon, for at undersøge, om det særligt er dem, der er i øget risiko for at udvikle depression. Kilde: Medicinsk Tidsskrift – Respiratorisk Tidsskrift
POLLENALLERGI: Ligesom sin fætter, gråbynke, vokser planten bynke-ambrosie blandt andet i grøftekanter, på brakmarker og langs togbaner. De to bynketyper ligner til forveksling hinanden, men en af forskellene er, at bynke-ambrosie er endnu mere allergifremkaldende end gråbynken, som hvert år giver mange danskere høfebersymptomer som for eksempel løbende næse og kløende øjne. Blandt andet på grund af bynke-ambrosies allergifremkaldende egenskaber, og fordi den oprindelig slet ikke hører hjemme under de nordlige himmelstrøg, var den indtil for nylig kategoriseret af Miljøstyrelsen som en invasiv art i Danmark.
Klogere i fællesskab
På nuværende tidspunkt vurderes planten dog ikke at være en trussel mod de hjemmehørende danske arter og økosystemer, men bynke-ambrosie er stadig en uønsket gæst, som med klimaforandringernes varmere temperaturer kan få bedre levevilkår
i den danske natur. Derfor bliver planten fulgt tæt, både af myndighederne og Astma-Allergi Danmark, og det arbejde kan det nye website www.arter.dk og den tilhørende app hjælpe med. Hovedformålet med Arter er at samle og formidle viden om flora og fauna i den danske natur, og med Arter i hånden kan man indberette både invasive og ikke-invasive fund – herunder for eksempel bynke-ambrosie. På den måde bliver vi i fællesskab klogere på dens udbredelse og levesteder.
Arter indeholder viden om alle danske planter, svampe og dyr. Du kan både gå på opdagelse i Artsbogen, hvor du kan læse beskrivelser af mange af arterne, og du kan se andre brugeres fund. Besøg www.arter.dk, eller brug appen Arter på din mobil.
21
Magnus Sørensen med sin far, mor og lillebror (bag kameraet) – og uden synlig børneeksem, som er væk, fordi han er i behandling med biologisk medicin. Det kom han i 2020 efter at have prøvet flere andre typer medicin uden tilstrækkeligt effekt.
Slut med at sætte sig på hænderne Et helt liv med børneeksem, astma og allergi har formet hverdagen for 16-årige Magnus Sørensen og hans familie fra Nordjylland, hvor cremer, b ekymringer og lægebesøg har slugt deres tid og tanker. Først nu, hvor biologisk medicin stort set har fået bugt med eksemet, er der kommet mere ro og overskud – og Magnus behøver ikke længere skjule sin hud for omverdenen. TE KST: F I E K RØY E R DA HL • FOTO: P RIVAT / UN SP L ASH
2017
– Dit barn har ikke ADHD. Han har eksem, siger lægen til Anja. Pludselig kan hun sænke skuldrene, som har båret rundt på tvivlen i mange år. Hun har stillet spørgsmålstegn ved, om der var noget i vejen med Magnus, hendes søn. Om han var syg, altså ud over at han har haft virkelig slem atopisk eksem, astma og allergi, stort set lige siden han blev født. Om hun og hendes mand har overset noget eller vurderet hans behov forkert. Hele Magnus' liv har de været faste gæster hos deres egen læge og hos speciallæger, og først nu, hvor Magnus er 12 år, er de blevet henvist til Afdeling for Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Og med lægens afvisning af, at deres barn også har en psykiatrisk diagnose, bliver bekymringerne gjort til skamme. På den højt specialiserede afdeling på hospitalet er det, som om de endelig er kommet det rette sted hen. De føler sig i gode hænder og håber, at lægerne her kan hjælpe dem med at finde en behandling, som kan lette hverdagen for Magnus. 22
AstmaAllergi · DECEMBER 2021/JANUAR 2022
2005
Det lille spædbarn skriger og kradser sig. Anja er desperat, hun ved ikke, hvad hun skal gøre. Magnus har eksem i knæhaser, albueled, kinder, ansigt, brystkasse, ryg, ben – faktisk overalt. Så snart han bliver varm, blusser han op, og om natten har han kun ble på. Nogle gange sidder Anja ret op og ned i sofaen og sover med ham på maven, og om dagen har hun ham i bæresele. De er indlagt flere gange, og lægerne har forskellige teorier. Først efter et stykke tid finder de ud af, at der også må være noget allergi på spil, og de prøver blandt andet at udelade forskellige fødevarer. Samtidig bliver Magnus behandlet med kraftigere og kraftigere steroidcreme mod sit eksem. Det er benhårdt, og Anja og hendes mand er helt tyndslidte.
Fakta om biologisk medicin til børn Behandling med biologiske lægemidler er en stor landvinding for de børn og unge, der lider af svær eksem, astma og allergi. Feltet er i rivende udvikling, og der kommer løbende nye biologiske lægemidler, som er målrettet bestemte undergrupper, også kaldet subtyper, af de forskellige sygdomme. Biologisk medicin mod svær eksem er godkendt til behandling af børn over seks år, og biologiske lægemidler til astma og allergi er godkendt til børn over enten seks eller 12 år, afhængig af hvilket lægemiddel der er tale om. Når lægerne vurderer, om et barn er kandidat til at få biologisk medicin, afhænger det – som for de voksne – af sværhedsgraden af sygdommen og af, hvilken undertype af sygdommen barnet har. Biologiske lægemidler kommer først i spil, når man har afprøvet andre behandlinger uden effekt. Udviklingen af biologiske lægemidler bygger på en stigende indsigt i, at eksem, astma og allergi blot er paraplydiagnoser for en stor gruppe forskellige tilstande, der kræver målrettet og personlig behandling, som i nær fremtid vil øge livskvaliteten for den gruppe af patienter. Kilde: Bo Chawes, børnelæge og klinisk lektor ved Dansk BørneAstma Center og Afdeling for Børn og Unge på Herlev og Gentofte Hospital
2010
Folk rundt om Anja og hendes familie – som nu også tæller Magnus’ lillebror – spørger, hvordan hun kan holde til det. Magnus har astma, atopisk eksem, nældefeber og forskellige allergier, og lillebror er også ramt, men i mindre grad. Anja ved ærlig talt ikke altid helt selv, hvordan hun får det til at fungere, men hun er god til at planlægge, og rutinerne holder sammen på hverdagen for dem. Den er fuld af forholdsregler, og der er meget at huske og holde styr på. De møder ofte sætningen: ”Kan I ikke bare lige?”, og det rammer hende ret hårdt hver gang. For det er ikke med deres gode vilje, at familien sætter sit sociale liv på standby og mere eller mindre melder sig ud af fællesskabet. Men der er meget, de ikke kan overskue, fordi det er for anstrengende – bare at skulle en tur på stranden med sand og varme er en udfordring, og så snart de rykker det mindste ved rutinerne, vælter korthuset. Heldigvis er der også ting, de godt kan, og for at komme lidt væk tager familien på en lille ferie i Tyskland. Der føler de sig godt tilpas og trygge i forhold til Magnus' fødevareallergier. 23
Læs mere om biologisk medicin til børn og voksne på www.a stma-allergi.dk
2015
Det første, Magnus gør, når han kommer hjem fra skole, er at tage alt tøjet af og gå rundt i underbukser. Så er der ikke noget, som generer hans hud. Han er hidsig og rastløs, har ingen ro og piller i alt. Bare lyskrydset skifter til rødt, kan det ødelægge hans dag. Han bruger al sin energi på at udholde at være i sin krop, som klør og kradser, og han orker ikke aktiviteter efter skole. Klassekammeraterne kan ikke helt forstå, hvorfor han kan blive så arrig over noget, der er på hans hud, og de driller ham med eksemet, som lyser rødt på hænder og hals og i ansigtet. Lærerne vil ikke tage mod en blyant, hvis han har rørt ved den, fordi de tror, at Magnus smitter. På et tidspunkt beslutter Anja og hendes mand, at Magnus skal starte på en frisk på en anden skole. Han skifter, og på den nye skole har Magnus' matematiklærer psoriasis og vil gerne dele skriveredskaber med ham. Magnus starter også til kor, og når han synger, får han ro og en tiltrængt pause fra eksem og kløe. De begynder også at tage på ferie i Italien, hvor Magnus’ hud får det bedre.
2018
Anja er skrækslagen. Lægen på hudafdelingen på Aarhus Universitetshospital vil sætte Magnus på methotrexat, som er et lægemiddel, der bruges til behandling af svær atopisk eksem, og hvor nogle oplever mange bivirkninger. Hun har ikke lyst til, at Magnus skal udsættes for det, men lægen siger, at Magnus’ hud er så tynd, at det er på grænsen til farligt for ham. Hvis han slår sig, risikerer de, at det er svært at stoppe blødningen. Og da der indtil nu ikke rigtig har været nogen behandling, som har haft specielt god effekt på Magnus’ eksem, starter han på methotrexat. Men heller ikke det virker særlig godt. Eksemet aftager lidt, men det er stadig synligt over hele hans krop, og han skal fortsat smøres med steroidcreme to gange daglig for at holde det i skak. 24
AstmaAllergi · DECEMBER 2021/JANUAR 2022
Da Magnus var yngre, blev han smurt ind i creme og fik viklet gaze om de mest udsatte steder. Det var især hans knæ, fødder og tæer, som var slemt ramt. På strandbilledet herover har Magnus madfolie om benene for at beskytte dem.
2021
Lægen har vurderet, at Magnus er så plaget af sin hudsygdom, at det er tid til at forsøge med biologisk medicin. Det gives kun til patienter med svær atopisk eksem, hvor andre behandlinger ikke virker. Og efter fem-seks måneder med indsprøjtninger hver 14. dag ser verden markant anderledes ud for Magnus og hans familie. Magnus’ hud er stadig tynd, men steroidcremen ligger bagerst i skuffen, for der er ingen eksem at slå ned – og når der viser sig lidt, kan det klares med fugtighedscreme. Hans lunte har fået samme længde som alle andre teenageres, og som sine jævnaldrende kan han nu også ligge stille i timevis i sin seng og dase under dynen, som før føltes alt for varm. Han kan løbe en tur, uden at huden blusser af nældefeber, og Anja er ikke et sekund i tvivl: At sige ja til at prøve biologisk medicin var den bedste beslutning, de nogensinde har truffet. Og Magnus er glad, for nu er han fri for at tænke på, at han skal hjem og smøre sig. Han er fri for at forholde sig til ubehagelige sår og fri for at skulle sætte sig på sine hænder for at gemme dem væk, så ingen ser dem. Han går på HTX i Nordjylland og stikker sig selv i maveskindet med den biologiske medicin uden længere at tænke over det – og det fortsætter han indtil videre med en rum tid endnu.
Astma-Allergi Danmark er i julestemning og har den glæde at udlodde flere end flere end 400 oplevelsesgavekort til aktiviteter rundtom i landet. Som medlem kan du søge om at få del i puljen, som for eksempel giver dig en bådtur ved Silkeborg, sender dig på Bridgewalking ved Middelfart eller til tops i træerne med GoMonkey.
Astma-Allergi Danmark deler julegaver ud
HER ER AKTIVITETERNE, DU KAN SØGE OM De forskellige oplevelsesgavekort, som du kan søge Astma-Allergi Danmark om, giver adgang til aktiviteter over hele landet. Få et overblik her!
TE KST: AST M A-A LLE RG I DA N M A RK • FOTO: GOM ON KEY
Frilandsmuseet Hjerl Hede, Vinderup Bådfart, Silkeborg Bridgewalking, Middelfart Go Monkey, Kolding
Bådfart, Lyngby/Bagsværd GoMonkey, Gladsaxe/Kbh.
Go Monkey, Odense
Skovtårnet, Haslev
Egeskov Slot, Kværndrup
Sådan deltager du
For at deltage i lodtrækningen om at få en gratis oplevelse skal du klikke ind på astmaallergi.dk/oplevelse senest den 15. december 2021 og vælge den aktivitet, du ønsker. Følg vejledningen, som er på siden. Hvis du bliver udtrukket – det sker inden jul – kan du invitere venner, der også har brug for oplevelser og luftforandring oven på et år med nedlukning og isolation. Ud over at gøre dine venner glade bidrager du til at give oplevelsesindustrien en tiltrængt saltvandsindsprøjtning efter pandemien.
Tag familien med
Du kan søge om et gavekort, hvis du føler behov for et lyspunkt og støtte oven på en lang periode med corona. Det kan eksempelvis være på grund af kronisk sygdom, eller hvis du har mærket ensomhed og isolation på grund af coronarestriktionerne. Du kan med fordel invitere venner eller familie, der har haft de samme udfordringer – eller give gavekortet som gave til nogen, der har brug for det. Midlerne til oplevelsesgavekortene er formidlet til Astma-Allergi Danmark af Danske Handicaporganisationer på vegne af Social- og Ældreministeriet. 25
Allergimærkning i medlemmernes tjeneste Hver femte dansker har kontaktallergi over for et eller flere kemiske stoffer, og Videncenter for Allergi vurderer, at kontaktallergi forårsager en samfundsøkonomisk udgift på cirka seks milliarder kroner årligt. I Astma-Allergi Danmark arbejder 12 medarbejdere hver dag på at vurdere og mærke produkter. De er teamet bag Allergimærkningen – Astma-Allergi Danmarks medlemmers eget mærke.
T EKST: M IA L AU RA A N D ERS EN F UND ER FOTO : CO LOU R B OX / S HUTTERSTO C K
A
stma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, har eksisteret siden 1980’erne. AstmaAllergi har talt med Rikke Bille, som er chef for Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, om Allergimærkningens rolle og betydning for medlemmerne, for forbrugere og mennesker med kontaktallergi generelt – både før og nu.
En lettere hverdag
Da Allergimærkningen opstod i 1980’erne, var der ingen krav om deklaration af indholdet i for eksempel kosmetik-, plejeog vaskeprodukter. Så hvis man havde kontaktallergi, stod man derfor med en stor udfordring: Hvordan finder man produkter, som ikke giver allergiske reaktioner? – Allergimærkningen opstod, fordi vores medlemmer havde et behov for hjælp og vejledning, særligt dem med kontaktallergi. Som forening kunne vi netop bruge det, at vi var et fællesskab, til at etablere en ordning, der kunne hjælpe vores medlemmer i hverdagen, fortæller Rikke Bille. Allergimærkningen er en del af AstmaAllergi Danmark og tjener foreningens medlemmer og deres behov. Derfor oprettede man dengang Deklarationsordningen 26
AstmaAllergi · OKTOBER/NOVEMBER 2021
– Det som senere blev til Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic. Dengang var det ikke lovpligtigt at oplyse, hvad et produkt indeholdt, og Deklarationsordningen arbejdede derfor primært for at få deklarationer på produkter som personlig pleje, vask og rengøring: Målet var at gøre det tydeligt for medlemmerne og andre forbrugere, hvad deres shampoo eller vaskemiddel indeholdt. Deklarationsordningen gav personer med kontaktallergi en unik mulighed for at fravælge produkter, der indeholdt stoffer, som de var allergiske over for. Samtidig var der allerede dengang en håndfuld stoffer, som ordningen udelukkede – blandt andet parfume og farvestoffer. Over tid har Allergimærkningen udviklet sig på baggrund af medlemmernes behov og ønsker: – Vi stiller stadig krav til deklarering på visse produkttyper, men i dag ser vi også på de enkelte stoffer i et produkt og laver en konkret risikovurdering af ingredienserne og de enkelte produkter. Vi vurderer altså både, om produktet udgør en risiko for allergiske reaktioner hos mennesker med en eksisterende allergi, men også om produktet i det hele taget er allergivenligt – til glæde for den brede befolkning, fortæller Rikke Bille.
Dit mærke
Astma-Allergi Danmarks allergimærkning er helt speciel, fordi mærkningen har et klart formål: at hjælpe en særlig gruppe til en lettere hverdag. – Fordi vi er medlemmernes mærke, er vi styret af, at de behov, de har, bliver opfyldt. Vi lytter til medlemmerne, og deres behov og tarv kommer altid først. Det gennemsyrer vores daglige arbejde og vores beslutninger. Det betyder blandt andet, at når vi reviderer kriterier eller udelukker et stof, så gør vi det ud fra vores faglige vurdering uden at vide, hvor mange produkter der vil være berørt af vores beslutninger, forklarer Rikke Bille. Medarbejderne i Allergimærkningen arbejder tæt sammen med medarbejderne i foreningens Rådgivning. Samarbejdet styrker både Allergimærkningens arbejde, men også rådgivningens. Allergimærkningen bygger på mange års erfaring, både når det kommer til mærkning og kontrol af produkter, at rådgive og lytte til foreningens medlemmer og have fingeren på
Du kan læse meget mere om Astma-Allergi Danmarks allergimærkning på ww.denblaakrans.dk
VI GÅR LÆNGERE END LOVGIVNINGEN Der er en lang række lovlige stoffer, som Astma-Allergi Danmarks allergimærkning udelukker, fordi de er kendt for at være allergifremkaldende. Ud over de strenge krav til produkters indhold, stiller mærkningen også nogle særlige krav til deklarationen på en række produkter: Deklarationen skal altid oplyse samtlige indholdsstoffer. Derudover skal deklarationen ikke kun stå på indpakningen, men direkte på produktet, så forbrugeren altid let kan se, hvad produktet indeholder. Astma-Allergi Danmarks allergimærkning har også fastsat grænser for indholdet af eksempelvis metaller i makeup, som er lavere end dem, som lovgivningen kræver. Kilde: Videncenter for Allergi, Jeanne Duus (AstmaAllergi Danmarks podcast, Luftrummet, afsnit 5)
pulsen i forhold til deres behov. Det betyder, at der er mulighed for at yde ekstra hjælp til dem, der har brug for det: – Vi ved, at der er stoffer, som vi tillader, som enkelte særligt sårbare ikke kan tåle. Derfor tilbyder vi en service til disse personer, hvor vi laver personlige lister til dem med produkter, som de kan tåle. Samtidig tager vi det altid seriøst, hvis nogen reagerer på et produkt med vores mærke, og vi kan for eksempel vælge at sende produkter til laboratorieanalyse, siger hun.
Mærkningen er vigtig
Siden det hele startede i 1980’erne, har lovgivningen på området ændret sig meget. Som forbrugere er vi generelt blevet mere bevidste om, hvad der er i de produkter, vi kommer i og på vores krop. Samtidig bruger vi kosmetik og plejeprodukter som aldrig før, og producenterne brander deres produkter som ”naturlige” eller ”rene”. Det er let at
blive både misledt og overvældet af de mange valgmuligheder, man som forbruger står over for, når man skal vælge produkter til sin hverdag. Her er Allergimærkningen en hjælp og et vigtigt pejlemærke for personer med kontaktallergi og alle, der vil undgå at udvikle allergi over for kemiske stoffer, for som Rikke Bille pointerer: – Allergimærkningen har et formål at tjene. Hudallergien er vores fokusområde, og vi er styret af medlemmernes interesser. Vi er der for at hjælpe alle til at passe på sig selv og deres nærmeste. Det giver en tryghed, når man vælger produkter med vores mærker. Det er også derfor, at du kan finde produkter med Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic i supermarkedet og ikke bare på apoteket: Allergimærkningen er til for alle, der ønsker at tage et oplyst valg, når de handler. – Allergimærkningen arbejder ud fra tanken om, at det er et helt almindeligt ønske at ville passe på sig selv. Vi har et klart mål om at være med til at forebygge udviklingen af allergi, og foreningen bag sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om det er ret og rimeligt, at en lang række kemiske stoffer overhovedet er tilladt i eksempelvis kosmetik- og plejeprodukter.
Stiller strenge krav
Man kan finde produkter med Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic i over 70 lande og samtidig med, at Allergimærkningen arbejder for at passe på den enkelte, er mærkningen også med til at drive en allergivenlig dagsorden med et større fokus på vigtigheden af at forebygge udviklingen af kontaktallergi. – Det kan godt være besværligt for producenter at leve op til vores krav. Vi stiller strenge krav til de produkter, vi mærker – krav, som går længere end lovgivningen på området. Samtidig går vi også i dialog med producenterne og leverandørerne for at få fjernet de problematiske stoffer, der findes i alt fra mundbind og maling til makeup og cremer, siger Rikke Bille. 27
Spørg Rådgivningen Vi er til for dig Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning – så svarer vi dig inden for få dage.
Mathilde Kloster Biolog
Rikke Lystbæk Thygesen Sygeplejerske
Betina Hjorth
Ernærings- og husholdningsøkonom
Christine Højer Eriksen Sygeplejerske
FOTO: COLOURBOX
Fødevareallergi:
Kan jeg bruge natron i jule kagerne? Hej Astma-Allergi Danmark Jeg skal i gang med at bage og bliver pludselig i tvivl om, hvorvidt jeg kan bruge natron til julesmåkagerne, når vi har hvedeallergi i familien? Med venlig hilsen Ghita
Bør jeg også undgå naturlatex?
Hej Ghita Tak for dit spørgsmål. Det skal fremgå af varedeklarationen, hvis der er glutenholdige kornprodukter i et produkt. Det vil sige, at det tydeligt skal fremgå af en deklaration, hvis produktet for eksempel er tilsat hvede. Som udgangspunkt er der ikke hvede i natron, men du bør altid tjekke det konkrete produkt fra gang til gang, da producenten kan ændre indholdet i en vare.
Kære Rådgivning Jeg har allergi og har både eksem, astma og høfeber. Jeg har fået konstateret latexallergi hos hudlægen. Nu står jeg og skal købe en ny topmadras, men ser, at der er latex i mange af dem. Er naturlatex også allergifremkaldende?
Mange hilsner Christine Højer Eriksen
Mange hilsner Mona
Kære Mona Latex, naturlatex og naturgummi er en og samme ting. Det kan ikke anbefales at købe en topmadras eller andre møbler med latex i, hvis man har latexallergi. Latex kan give kontaktallergi ved berøring. Det viser sig typisk som ek-
FOTO: COLOURBOX
28
Hudallergi:
AstmaAllergi · DECEMBER 2021/JANUAR 2022
sem, der hvor huden er i kontakt med latex, for eksempel hvis man bruger latexhandsker. Latex kan også give høfeber og astma. Mikroskopiske små latexpartikler fra eksempelvis en latexmadras kan frigives gennem stoffet og hvirvle rundt i luften, hvorefter det rammer luftveje og slimhinder. Her kan det give en allergisk reaktion i øjne og næse med røde, kløende øjne, stoppet næse, kløe i næsen og nyseture. Hvis man inhalerer latexpartikler, kan det give astma, som viser sig som pibende eller hvæsende vejrtrækning, åndenød og hoste. Med venlig hilsen Rikke Lystbæk Thygesen
Astma:
Virker medicinen egentlig? Hej Rådgivning Min datter på fire år har astma og danner meget slim og hoster stadig her fire uger efter en lillebitte forkølelse. Jeg startede den forebyggende astmamedicin op med to pust om dagen, efter at jeg havde havde set det an nogle dage (som så mange gange før). Når hun hoster meget, får hun den blå akutmedicin. Det ser bare ikke ud til at hjælpe. Hun er ellers frisk, ingen snotnæse eller lignende. Hvorfor virker medicinen ikke?
Hej Jens Når din datter fortsat hoster meget efter fire uger med inhalation af forebyggende astmamedicin, bør du igen kontakte lægen.
Med venlig hilsen Jens
Husk at tage medicinen og spaceren (åndingsbeholderen) med til lægen, så han kan tjekke, at I giver medicinen rigtigt.
Lægen bør sikre sig: • Om der er andre årsager til hosten og slimdannelsen end astma eller astmatisk bronkitis. • Er der noget der kan forværre astmaen? Har hun allergi? • Om doseringen er korrekt. • Om inhalationsteknikken er korrekt.
Hvis I heller ikke har oplevelsen af, at akutmedicinen hjælper din datter, så bør lægen overveje hvorfor, og om der skal forsøges med et alternativ. Når man har astma eller astmatisk bronkitis, bør man altid have en akutvirkende, luftvejsudvidende medicin, der kan afhjælpe hoste og åndenød. Jeres praktiserende læge har mulighed for at henvise jer til enten en privatpraktiserende børnelæge eller til et børneambulatorium på et sygehus, hvis han tænker, at det vil være relevant i forhold til den videre behandling. Mange hilsner Christine Højer Eriksen FOTO: COLOURBOX
Læs mere om behandling af astma på www.a stmaallergi.dk
29
Vi vil skabe mærkbare resultater for vores medlemmer Kemiindsats, folkesundhedslov og spændende nye samarbejder. Astma-Allergi Danmark direktør giver et indblik i, hvad der rører sig i maskinrummet, som driver foreningens politiske arbejde, hvis formål er at forbedre hverdagen for medlemmerne.
T E KST: A N N E H O L M H ANS EN FOTO : CO LOU R B OX
P
ollensæsonen er for længst afblæst, og nu blæser efterårets og vinterens friske vinde ved vores hovedkontor i Trekroner. De suser også på Christiansborg, hvor vi gennem de sidste måneder har bidraget til den sundhedspolitiske forhandling om, hvordan vi i fremtiden skal håndtere skadelige kemikalier i vores kosmetik-, pleje- og rengøringsprodukter. Det er en afgørende forhandling, der har stor betydning for hver femte dansker, der lider af allergi over for et eller flere kemikalier. Mange lever med allergi hele livet, og det nedsætter livskvaliteten og koster samfundet et svimlende beløb på over seks milliarder kroner om året. Ikke desto mindre har diskussionen kun fået begrænset bevågenhed i pressen, der tilsyneladende er lidt mættet af sundhedsstof i kølvandet på coronapandemien. Overskrifterne fokuserer nu på miljø- og klimadagsordenen, der
30
AstmaAllergi · DECEMBER 2021/JANUAR 2022
bestemt også er vigtig. Men det må ikke betyde, at vi nedprioriterer de næste mange års arbejde for at nedbringe antallet af danskere, der bliver ramt af invaliderende hudallergi fra helt almindelige husholdnings- og plejeprodukter, som de bruger til daglig. Vi er et ressourcestærkt samfund, der har styrken til at rumme begge dele.
vi fremover – gennem oplysning og Astma-Allergi Danmarks allergimærkning – kan klæde forbrugere på til at træffe hurtige, men oplyste og kvalificerede valg, når de står i supermarkedet efter en lang og travl arbejdsdag. Vi er derfor også nødt til at tilpasse den eksisterende lovgivning i forhold til oplysningspligt, så den tilgodeser forbrugerne.
Kemiindsatsen skal rumme allergien
Fokus på et allergivenligt ude- og indeliv
Vi har sammen med en række samarbejdspartnere, herunder Videncenter for Allergi og Forbrugerrådet TÆNK, deltaget aktivt i workshops og løbende dialog med Miljøministeriet. Det har vi gjort for at sikre en strategi for allergi i tilpasningen af den danske kemiindsats – en strategi, der prioriterer tre vigtige indsatser, nemlig forskning, oplysning og ændringer af den eksisterende lovgivning: Forskningen skal øge vores indsigt i årsagerne til allergiudvikling og fungere som platform for bedre oplysning til danskerne. Det er svært at sætte sig ind i komplicerede risikofaktorer for at udvikle allergi. Det er derfor magtpåliggende, at
Vinden suser også i regionernes landskab, hvor vi har bidraget med indspark til den kommende folkesundhedslov. Her slår vi et vigtigt slag for at intensivere den strukturelle forebyggelse af allergi gennem uddannelse, indkøbsstrategi, forbedring af indeklima og intelligent byplanlægning. Det har allerede udmøntet sig i et spændende samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, hvor vi hjælper en række kommuner med deres vedligeholdelse og udvikling af udendørsarealer med fokus på græs, træer og anden allergifremkaldende beplantning. Vi er også i dialog med KAB – lan-
Følg Anne Holm Hansen på Twitter, og følg med i Astma-Allergi Danmarks politiske dagsorden. FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK
Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark.
dets største boligadministrator – om etablering af et strategisk partnerskab, så vi kan samarbejde om at forbedre udendørsarealer og indeklima for hundredtusindevis af danskere. Vi kigger samtidig på boligselskabers indkøbspolitik til rengøring og vedligeholdelse med øje for at minimere brugen af allergifremkaldende produkter. I skrivende stund allergitester vi politikere på Christiansborg. Det er en tilbagevendende begivenhed, som hvert år finder sted i tæt samarbejde med Allergiklinikken fra Gentofte Hospital. Vi har naturligvis taget alle mærkesagerne med under armen, og de uformelle rammer giver god mulighed for at vende vores medlemmers udfordringer og behov med beslutningstagerne. Selvom landet snart indhylles i salig julefred, ser vi forventningsfuldt frem mod et nyt år, hvor vi kan omsætte foreningens stærke fællesskab, viden og samarbejdsalliancer til mærkbare resultater for vores medlemmer og landets 1,5 millioner danskere med overfølsomhedssygdomme.
Giv et medlemskab i julegave Læg et medlemskab af Astma-Allergi Danmark under træet til en, du har kær. Det koster kun 225 kr., og samtidig støtter du arbejdet for mennesker med allergi, høfeber, astma og eksem. Læs mere på www.astma-allergi.dk/giv-et-medlemskab
31
Forslag til gode alternativer
Fisk og skaldyr Hos mange er fisk og skaldyr også en stor del af det kolde bord. Er man meget allergisk over for dette, kan værten være nødt til helt at udelade at servere fisk og skaldyr. Der findes ikke mange alternativer til fisk, men et af dem er en vegetarisk fiskefilet, også kaldet fredsfisk.
Kager og julegodter
Julens frugter Personer med græspollenallergi kan opleve krydsreaktioner på citrusfrugter som appelsiner og klementiner – frugter, som ofte ses på bordet til jul. Gå i stedet efter de frugter, du ved, at du kan tåle, eller prøv et alternativ såsom syltede pærer. Mange personer med krydsallergi vil opleve, at de godt kan tåle frugt, hvis det har været kogt eller bagt.
32
AstmaAllergi · DECEMBER 2021/JANUAR 2022
Mange af julens godter såsom konfekt, chokolade og småkager indeholder mælk, mel og nødder, som kan give allergisymptomer. I mange tilfælde kan nødder erstattes af tørret frugt eller helt udelades. Marcipan kan laves uden mandler, og der findes mange forskellige slags nøddefri chokolade. Har du mælkeallergi, kan du finde alternative produkter på nettet, og når der skal bages julekager, kan man i stedet for hvedemel anvende Jyttemel. Jyttemel er lavet af blandt andet ris, boghvede, majs og kartoffelstivelse – og er helt uden hvede, rug, byg eller havre.
Risalamanden Hvis du reagerer på mælk, så se efter erstatninger som havredrik, kokosmælk, ris-, soja- eller mandeldrik. Kokosmælk er særligt godt til risengrød eller risdesserter, og der findes også piskbare mælkefrie alternativer til fløden. Personer med nøddeallergi kan lave risalamanden som normalt, men uden mandelstykker.
Vin Vin kan give allergisymptomer, hvis man ikke kan tåle tilsætningsstoffet sulfit. Cirka fem procent af alle med astma kan reagere på sulfit, som tilsættes vin for at hæmme væksten af bakterier og svampe. Som hovedregel er der mere sulfit i hvidvin end i rødvin, og der findes også vin uden tilsatte sulfitter.
T E KST: M I A L AU RA A N D ERS EN F UND ER FOTO : CO LOU R B OX
Allergivenlige alternativer til juletiden Julen er fyldt med traditioner – og en stor del af dem er forbundet med mad. Julemaden bliver ofte lavet efter helt særlige opskrifter, og de samme retter går igen år efter år. Netop derfor kan det være svært at få familie og venner til at ændre deres julevaner for at tilgodese dig med fødevareallergi.
En kompliceret hverdag
Fødevareallergi er meget individuel. Nogle oplever voldsomme reaktioner ved den mindste udsættelse, mens andre skal indtage større mængder af en fødevare, før de oplever symptomer. Nogle er allergiske over for enkelte ting, og andre har en lang liste af ingredienser, som de ikke kan tåle. Hos Astma-Allergi Danmark ved vi, at mange med fødevareallergi er bange for, at de ved en fejl kommer til at spise noget, som de ikke kan tåle, og at de derfor vil få en allergisk reaktion. Samtidig ved vi, at mange mennesker med allergi føler, at de er til besvær på grund af deres fødevareallergi. Derfor får du her en række tips til at tilgodese dine fødevareallergibehov i juletiden.
Sådan kan du navigere i julen: Her følger nogle råd til, hvad du kan gøre: • Orienter værten om, hvad du ikke kan tåle. Lav eventuelt en liste med de fødevarer, som du er allergisk over for – så hjælper du værten og gør det mere overskueligt at lave allergivenlig mad. • Foreslå alternative opskrifter eller færdigvarer, som du ved, at du godt kan tåle. • Medbring produkter eller ingredienser, som kan være svære for værten at lave eller skaffe. • Er du meget allergisk over for visse fødevarer, så gør værten opmærksom på at bruge særlige skærebrætter, knive, grydeskeer og så videre til at tilberede din mad. Det er også en mulighed, at du selv hjælper med madlavningen, så vidt det er muligt. På den måde tager du initiativ, og madlavningen kan blive en hyggelig stund sammen – det vil langt de fleste værter sætte pris på.
Astma- Allergi Danmarks rådgivning er altid klar til at vejlede dig om fødevareallergi. Vi kan også give dig gode råd til at tale med andre om din allergi og dine behov.
33
En God Morgen - Hver Morgen! AllerGuard® allergentæt betræk beskytter effektivt mod husstøvmideallergener. Vævet af mikrofibre, blødt som silke og med høj sovekomfort.
Legater a 10.000 kroner uddeles Grosserer Børge Christian Nissen Jensen og hustru Inger Jensens Legat skal hjælpe værdigt trængende danske astma- og/eller allergipatienter til behandling, rekreationsophold eller tilat opretholde en rimelig levestandard. For mindreårige børns vedkommende skal der være mulighed for hjælp til en af forældrenes ophold på rekreation sammen med barnet. Der uddeles legatportioner på 10.000 kr. pr. portion.
Overtræk til madras, pude og dyne, eller AllerGuard® dyne og pude med fyld af 90% håndsorteret polske gåsedun.
Ansøgningsfrist: Senest 15. februar 2022. Uddelingstidspunkt: Senest udgangen af maj 2022. Efter denne udlodning bliver legatet nedlagt.
AllerGuard® Tlf.: 6617 2511 • 4063 3552 www.allerguard.dk • info@allerguard.dk
Husstøvmideallergi eller Eksem? ALLERGY CONTROL Husstøvmidetæt sengetøj og betræk til sengen i lækker komfortabel bomuld. DERMASILK Textilserie der lindrer kløe og irritation samt reducerer symptomer ved atopisk eksem og børneeksem. Ring tlf. 4499 1432 eller gå ind på webshoppen
Motiveret ansøgning vedlagt udtalelse fra egen læge/speciallæge sendes med almindelig eller digital post til:
Kære medlem:
Vi har brug for din hjælp! Som non-profit patientforening er Astma-Allergi Danmark afhængig af din støtte. I øjeblikket mangler vi 20 ud af de 100 årlige donationer på minimum 200 kroner, man skal bruge for fortsat at være godkendt til at modtage fradragsberettigede donationer. Donationerne gør en stor forskel for foreningens arbejde, og du kan trække beløbet fra i skat. Hvis du vil donere 200 kroner eller mere, kan du nemt gøre det via MobilePay. Send din donation til Tusind tak for din hjælp!
www.jepsenhealthcare.dk
Ved du nok om din medicin? Find alt om medicins virkning og bivirkninger på Medicin.dk
Medicin.dk - dit opslagsværk på nettet
34
AstmaAllergi · DECEMBER 2021/JANUAR 2022
Hospitalsenhed Midt Ledelsessekretariatet - Administrationen att. Juridisk konsulent Gitte Sejersen Indgang D, etage 4 Heibergs Alle 6D, 8800 Viborg (Tlf. 7844 1132)
47900
Astma-Allergi Danmark ønsker glædelig jul og godt nytår til alle vores medlemmer + familier. På gensyn i 2022!
Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11
allergivenlig
Spred juleglæde I samarbejde med Astma-Allergi Danmark sammensætter FLOWR forskellige allergivenlige buketter. FLOWR donerer 10 kroner til Astma-Allergi Danmark for hver solgt buket.
Køb din allergivenlige buket på www.flowr.dk