AstmaAllergi #4 - 2022 by Astma-Allergi Danmark

AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK

NR. 4 – AUGUST/SEPTEMBER 2022

TEMA NYT FRA FORSKNINGEN

Et kig i krystalkuglen - Hvad rører sig i forskningen i allergi, astma, høfeber og eksem?

FULD FART FREM I 2022:

Nyt fra årets Landsmøde

OVERFØLSOMHED I SUNDHEDSREFORMEN:

Foreningens ønsker til samtidens sundhedsvæsen

ASTMA-ALLERGI DANMARKS FORSKNINGSFOND:

Vi støtter den nyeste forskning

Nyhed

Din næse opsamler dagligt op til 20.000 pollen.

PM-DK-OTRI-22-00022 19/04-2022

Plej næsens forsvar hver dag.

100 % naturlig

Renser, fugter og lindrer Findes i 2 varianter:

Barn: Kan bruges til baby fra 2 uger Aloe Vera: Blødgørende og lindrende

”Forskning er magi, der virker.” Sådan fremstår videnskab for mange. Men når vi i dag kan tilbyde forskellige former for forebyggelse og behandling af allergi, astma, høfeber og eksem og forhindre dødsfald ved allergisk shock, skyldes det årevis af dedikeret teoretisk og praktisk hårdt arbejde af ildsjælsforskere. Nye landvindinger inden for forskning er afgørende for alle os, der dagligt kæmper for at tilpasse vores tilværelse til

vores sygdom. Det er derfor en stor ære og glæde, når vi i Astma-Allergi Danmark hver sensommer kan uddele legater til ambitiøse forskere, der ønsker at finde det næste protein til et lægemiddel, der mindsker smerte eller en ny forebyggelsesteknik, som øger vores livskvalitet. De store gennembrud lader ofte vente på sig, men i dette blad tillader vi os at kigge lidt i krystalkuglen for at se, hvil-

ke forskningsresultater der måske kan gøre en forskel i fremtiden. Rigtig god læselyst. Jesper Mortensen, formand

TEMA: Nyt fra forskningen

Indhold

8 Et kig i krystalkuglen 10 Stort studie skal mindske bekymringen hos fødevareallergikere 12 Vi skal tage de psykosociale konsekvenser ved eksem alvorligt

AstmaAllergi • NR. 4 • AUGUST/SEPTMBER 2022

14 Biologisk medicin kan forandre livet for voksne med svær astma

Side 10: Allergicentret på OUH undersøger: Hvor mange med fødevareallergi skal reelt være bekymrede for fødevarer med ’spor af’ allergener?

16 Banebrydende pollenforskning S

18 Astma-Allergi Danmarks Forskningsfond

I AT

HU TT

20 Sif får bedre indblik i sin sygdom ved at være forsøgsperson

ER STO

Side 12:

ARTIKLER

Stress, angst og dårligt selvværd – nu skal der fokus på psykosociale konsekvenser af atopisk eksem.

22 Fuld fart frem i 2022: Årets Landsmøde

Side 14:

30 Når forskning bliver til kriterier

24 Det firbenede dilemma 26 Overfølsomhed i sundhedsreformen

Biologisk medicin: Der er spændende behandlinger på vej til alle med astma.

FASTE SIDER

TEMA NYT FRA FORSKNINGEN

Side 16: Professor i atmosfærevidenskab vender hjem med nye metoder, der kan gøre en forskel for græs- og svampesporeallergikere.

4 Kort og godt 6 Siden sidst 28 Spørg Rådgivningen 32 Opskrifter: Spanske tapas

Forsidefoto: Andreas Westergaard AstmaAllergi udgives af: Astma-Allergi Danmark Direktør Anne Holm Hansen Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 Mail info@astma-allergi.dk Web www.astma-allergi.dk

Ansvarshavende chefredaktør Anne Holm Hansen Redaktør Mia Laura Andersen Funder Mail blad@astma-allergi.dk Tryk KLS Pure Print Design OTW A/S Korrektur Marie Lauritzen, Vision Editing

Annoncer FrontMedia: Lone Gurlev (lone@frontmedia.dk, tlf. 21 79 74 40). AstmaAllergi nr. 4 AUGUST/SEPTEMBER 2022 Oplag 12.000. AstmaAllergi udkommer seks gange årligt.

Næste blad 5/2022 udkommer 5. oktober. Deadline er primo august. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027. Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001. Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produktion

af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2reduktion. Redaktionen er afsluttet primo juli 2022. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark

og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Kort og godt Sundhedsstyrelsen anbefaler at give højt hydrolyseret modermælkserstatning i den første leveuge til alle spædbørn, der har behov for tilskud med modermælkserstatning. Anbefalingen skal forebygge fødevareallergi hos de helt små. Der er ikke fundet tilstrækkelig evidens for, at brug af højt hydrolyseret modermælkserstatning efter den første leveuge forebygger allergi hos spædbørn. Man kan derfor vælge at fortsætte med højt hydrolyseret modermælkserstatning indtil fire måneder eller skifte til almindelig modermælkserstatning allerede fra anden leveuge enten som fuld ernæring eller som supplement til modermælken. Der er ikke evidens for, at amning beskytter mod fødevareallergi, men det anbefales fortsat, at børn ammes fuldt, til de er omkring seks måneder, mens delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere.

FOTO: SHUTTERSTOCK

ANBEFALING:

Forebyg fødevareallergi hos spædbørn

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Pollensæson

Er du klar til næste års pollensæson? Stormen Malik var med til at blæse årets pollensæsonen i gang 26. januar for forårspollene el og hassel – en mildere sæson end sidste år, der bød på rekord for ellepollen. 23. marts og 13. april fulgte henholdsvis elm og birk med meget lave pollental. Faktisk skal vi helt tilbage til 1988 for at se lige så lave tal for birk. Sæsonen for græs startede ud 20. maj, og efter en periode med regn kom sommerligt vejr, som gav græs gode blomstringsvilkår. Derfor blev der sat ny rekord for græs 12. juni med et Dagens Pollental på 411 – noget højere end den tidligere rekord på 325 fra 2014.

Bliv klar til næste pollensæson Pollensæsonen lakker mod enden, og de fleste kan endelig lægge øjendråber, næsespray og allergipiller på hylden for en tid. Men når forårets første pollen melder deres ankomst, oplever mange, at næsen igen løber, og at medicinskabet er tomt. Men der er særligt én ting, du kan gøre for at komme bedre gennem den næste pollensæson: Orienter dig i Astma-Allergi Danmarks pollenkalender, og sæt kryds i din kalender, en måned inden sæsonen starter.

Så kan du nemlig huske at:

> Købe allergimedicin i god tid > Eventuelt starte din behandling op, inden sæsonen starter

Du kan også allerede nu tale med din læge om muligheden for allergen immunterapi, hvis du har passet din behandling i år, men den ikke har givet dig god nok lindring. Behandling med immunterapi skal nemlig startes allerede her i efteråret.

FOTO: SHUTTERSTOCK

POLLENSÆSONEN:

EN TILTRÆNGT ØKONOMISK HÅNDSRÆKNING I 2022 har Astma-Allergi DanLegaterne har skabt stor glæde mark haft mulighed for at uddele endnu blandt modtagerne: flere legater til enlige, ældre medlemmer end tidligere, nemlig hele 40 legater á Jeg er lykkelig. Jeg er meget glad for, 5.000 kroner fra Foundation Jochum. Årets 1000 tak. at jeg nu kan få de ansøgninger har vist, at der, grundet den nødvendige briller. høje inflation, har været ekstra brug for pengene hos de medlemmer, der har søgt. Foreningen har allerede uddelt 31 legater, og hvis du ikke har modtaget et legat i år, Tusind tak. Pengene falder på et kan du stadig nå at søge. meget tørt sted.

LEGATER:

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2022

FØLG ASTMA-ALLERGI DANMARK

Læs mere på www.tiny.cc/legater eller scan koden.

FOTO: SHUTTERSTOCK

FOTO: A. KJÆRBEDE

Hold haven hvepsefri

Nyt fra Astma-Allergi Danmarks allergimærkning Helt nye medlems tilbud til dig Har du været inde på Min Side på vores hjemmeside for nylig? Som medlem har du nemlig fået en række nye fordele og tilbud fra både Synoptik, SATS og A. Kjærbede. Mangler du et par solbriller til at skærme øjnene mod pollen eller en god undskyldning for at komme i gang med at træne i det sidste af pollensæsonen, så log ind på Min Side via www.astma-allergi.dk, og få adgang til alle fordelene.

Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, godkender løbende nye produkter. Her kan du se, hvor mange produkter vi har mærket, siden sidste blad udkom.

MIN SIDE:

KROP:

ANSIGT:

FOTO: BONNA DANIELSEN

HÅND:

4 SOL:

RENGØRING:

ALLERGI: Man skulle ikke tro det, men et af Danmarks farligste dyr er mindre end to centimeter langt og vejer under ét gram: Hvepsen. I Danmark forårsager hvepsestik et til to dødsfald hvert år på grund af de voldsomme allergiske reaktioner, som et hvepsestik kan forårsage. Heldigvis er der under en procent risiko for at få en livstruende allergisk reaktion, hvis man ikke allerede har en kendt hvepseallergi. Har du allergi over for hveps, bør du altid have din adrenalinpen på dig. Her får du et par gode råd til at undgå hvepse i højsæsonen, som er netop nu:

> Undlad at bruge parfume > Undgå stearinlys udenfor, da

kulilten fra lyset gør hvepsene mere aggressive

> Har du en have med frugttræer, bør du huske at fjerne nedfalden frugt

> Afled hvepsen med en Et postkort fra Lillebæltsbroen ”Jeg vil gerne sige tusind tak for billetterne til Bridgewalking. Min familie og jeg havde en fantastisk tur”. Astma-Allergi Danmark har modtaget denne herlige hilsen fra Bonna Danielsen, der har brugt sit oplevelsesgavekort på at gå en tur hen over Lillebæltsbroen med sin familie. Hvis du også vil ud i det blå med dine nærmeste, kan du stadig søge om et oplevelsesgavekort. Gå ind på www.astma-allergi.dk/ oplevelse

sukkerskål langt væk fra dit opholdssted

BABY:

MEDLEMSFORDEL:

VASKEMIDLER:

HÅR:

MAKEUP:

> Spis dessert og søde sager

35%

indenfor

Så meget er mængden af birkepollen i luften steget gennem de sidste 30 år.

Siden sidst Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Her er et udpluk af, hvad foreningen har lavet siden sidst.

FOKUS PÅ ALLERGI I EU-LOVGIVNINGEN 9. juni var foreningens administrerende direktør, Anne Holm Hansen, til møde i Miljøstyrelsens Kemikalieforum. Med sit engagement i gruppen er Astma-Allergi Danmark med til at slå et slag for allergien og sikre den en plads i de lovforslag på kemikalieområdet, som Danmark sender til EU. Kemikalieforum består af repræsentanter fra styrelser, ministerier, interesseorganisationer og videncentre, som kan indstille forslag til lovændringer på kemikalieområdet på EU-niveau.

FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK

ALLERGIMÆRKNINGEN HOLDER TRIT MED FORSKNINGEN

Tre faglige medarbejdere fra foreningens allergimærkning, Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans, Christina Ihleman, Kira Hemmingsen og Trine Petersen, deltog 8.-10. juni i konferencen European Society of Contact Dermatitis i Amsterdam. Her præsenterede forskere og dermatologer den nyeste viden inden for hudallergi. Vidste du, at • Limen i glukosesensorer og insulinpumper, som bruges af mennesker med diabetes, kan give kontaktallergi. • Cirka en ud af tre frisører har håndeksem – hele tiden! • Stoffer, som kan give hudallergi, findes i hverdagsprodukter som briller, in ear-høretelefoner, sko, tøj og tandfyldninger.

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2022

STÆRKE FORBINDELSER OG BRANDING I AMSTERDAM

NETVÆRK OG NY VIDEN Chef for Astma-Allergi Danmarks rådgivning, Betina Hjorth, deltog i juni i Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologis årsmøde. Til årsmødet var der ny viden inden for vigtige områder, som ligger foreningen nær, og som styrker foreningens rådgivning: forebyggelse af fødevareallergi hos småbørn, hvor baggrunden for Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger blev gennemgået. Derudover blev der holdt oplæg om kronisk urticaria og atopisk dermatitis, biologisk behandling af astma samt erfaringerne fra et finsk allergiprogram fra 2008-2018. NY KVINDE I REGNSKABSSTOLEN

FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK

Foreningens administrerende direktør, Anne Holm Hansen, var i slutningen af juni afsted på Folkemødet på Bornholm. Her deltog hun blandt andet i Hudsagens debat om sundhed og stigmatiseringen af mennesker med hudsygdomme, og hun talte med både politikere og patienter om, hvordan vi kan skabe en bedre hverdag for alle med astma, allergi, høfeber og eksem.

ONLINE HØFEBERKURSUS Medlemmerne sad klar bag skærmen, da Astma-Allergi Danmark igen afholdt sit populære online høfeberkursus. Overlæge og specialist i allergi Jesper Elberling stod for undervisningen, hvor deltagerne blev klogere på alt fra pollenog dyreallergi til, hvordan de forbedrer deres behandling.

Rikke Bille, Louise Grave-Larsen og Christina Ihleman fra Astma-Allergi Danmarks allergimærkning deltog i juni i en stor messe for detailkæder og producenter i Amsterdam. Da flere af Allergimærkningens partnere havde stande på messen, var det vigtigt for Allergimærkningen at deltage og støtte op om de eksisterende samarbejder. På messen modtog flere produkter med Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans’ mærke også hæderspriser. Den positive omtale og Allergimærkningens tilstedeværelse er med til at skabe kontakt til nye interesserede producenter, som måske i fremtiden kan levere allergimærkede produkter til detailkædernes hylder.

FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK

FOTO: MADS CLAUS RASMUSSEN / RITZAU SCANPIX

DEBAT PÅ FOLKEMØDET

Astma-Allergi Danmark siger velkommen til Susanne Ehlers, der som foreningens regnskabsansvarlige skal holde styr på foreningens finanser. Susanne har mange års erfaring med regnskabsføring, både freelance og i større virksomheder.

REMA 1000

BLEER • Produceret i Danmark

• Ekstra absorberende materiale • Med vådindikator på de mindste bleer, som viser, når det er tid til bleskift • Bløde og med optimal pasform og bevægelsesfrihed for barnet

T E K S T: A S T M A-A L L E R G I DA N M A R K I L LUS T R AT I O N:L I R O S É N

16 s.

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2022

Banebrydende pollenforskning kan bidrage til mindre allergi og bedre medicin

Forskere kigger på mentale konsekvenser ved atopisk eksem

Stort studie skal mindske bekymringen hos personer med fødevareallergi

TE MA NYT FRA FORSKNINGEN

Et kig i krystalkuglen s.

Det er farligt at spå – særligt om fremtiden. Men i dette blad vover vi alligevel pelsen. Sammen med en række prominente forskere tager vi et kig i krystalkuglen på morgendagens medicin og metoder til at komme allergi, astma og eksem til livs. Temaet er bygget op som en rejse rundt i kroppen med besøg i fire områder, hvor sygdommene kan hærge: maven, huden, de øvre luftveje og de nedre. Som vores rejsefæller, de fire forskere, understreger undervejs, skal man ikke forvente banebrydende resultater eller revolutionerende medicin i morgen. Forskning er en langvarig proces. Men nu tillader vi os at drømme. Og vi følger selvfølgelig med i forskningen for at se, om drømmene går i opfyldelse.

Biologisk medicin kan forandre livet for voksne med svær astma

Læs også:

Forskningslegater 2022: Astma-Allergi Danmark støtter forskningen med ny forskningsfond

Interview: Sif får bedre indblik i sin sygdom ved at være forsøgsperson

T E K S T: T H O M A S FA A R U P G R A F I K : L I R O S É N F O T O : H EI D I LU N D S G A A R D

Stort studie skal være med til at mindske bekymringen hos fødevareallergikere Inden for forskning i fødevareallergi er der kommet langt større fokus på at øge livskvaliteten for personer med fødevareallergi. Forskerne bag et nyt, stort studie på Allergicentret under Odense Universitetshospital (OUH) håber at kunne være med til at mindske bekymringen hos personer med fødevareallergi, når de tjekker efter allergener på varedeklarationerne i køledisken.

er er fart på forskningen inden for fødevareallergi i øjeblikket. Men når det kommer til en behandling af fødevareallergi, må vi dog væbne os med tålmodighed lidt endnu. Behandling med allergen immunterapi, enten som injektionsbehandling eller som en tablet under tungen, som du kan få, hvis du er allergisk over for græspollen eller insektstik, er nemlig ikke klar endnu på det danske marked. Men måske kommer det snart. Et enkelt præparat til behandling af peanutallergi er netop godkendt af både det amerikanske og det europæiske lægemiddelagentur. Ved siden af den igangværende forskning i ny behandling er der dog også kommet et markant større forskningsfokus på øget livskvalitet. Sådan lyder det fra professor og overlæge Charlotte Gotthard Mørtz fra Allergicentret under OUH, som har beskæftiget sig med fødevareallergi og anafylaksi i mere end 15 år. På Allergicentret i Odense er de både i gang med lovende studier i biologiske lægemidler til behandling af fødevareallergi, og altså også med at kigge på livskvalitet. Og her springer særligt ét projekt i øjnene, der er interessant både i omfang og mulig betydning for personer med fødevareallergi her til lands og ude i verden.

”Kan indeholde spor af”

Projektet, der er lavet sammen med forskningsleder, professor Carsten Bindslev-Jensen, skal medvirke til at gøre hverdagen mere bekymringsfri for personer med fødevareallergi. Det vil forskerne gøre ved at finde ud af, hvor bekymrede personer med fødevareallergi overhove10

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2022

det bør være, når de ser den lille, frivillige advarsel om, at der kan være risiko for små mængder af en fødevare som for eksempel peanut eller nødder i et givent produkt. For den konstante årvågenhed fylder i deres liv, siger Charlotte Gotthard Mørtz. – Vores patienters største ønske er at kunne slippe for at skulle undgå ”spor af” hele tiden. Selvfølgelig er det vigtigt for de allermest følsomme patienter at holde øje med indholdsdeklaration med ”spor af”. Men det er et område, vi skal stramme op på, så vi ikke fejlagtigt kommer til at overbeskytte patienter, hvor det ikke er nødvendigt, siger hun.

En frivillig advarsel? Hvis et færdigpakket produkt indeholder en af de 14 allergener fra allergilisten (find listen på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside), skal det nævnes. Er der risiko for små mængder af andre ingredienser, for eksempel rester af nødder fra én produktion til den næste, som ikke er tilsat med vilje, kan virksomheden mærke varen med “kan indeholde spor af”. Men virksomhederne har ikke pligt til det. Astma-Allergi Danmark ønsker en tvungen ordning for virksomhederne og støtter op om det arbejde, der bliver gjort for at realisere dette på europæisk plan. I Danmark stiller myndighederne dog nogle krav, hvis virksomhederne vil mærke deres produkt med “kan indeholde spor af”: Der skal være et gennemarbejdet program for at undgå ”spor af”, og angivelsen skal være så præcis som mulig.

Hvor mange er reelt i farezonen?

I projektet analyseres mere end 20 års data baseret på op mod 2.500 provokationer blandt personer med fødevareallergi foretaget på Allergicentret på OUH, og resultatet skal bruges til at sige noget om, hvor høj eller lav den generelle tærskel for bestemte allergener er. – Vi vil gerne have svar på, hvor mange personer med fødevareallergi der reelt er i risiko for svære reaktioner på en lille mængde af den fødevare, de er allergisk

” Vi vil gerne have svar på, hvor mange med fødevareallergi der reelt er i risiko for svære reaktioner på en lille mængde af den fødevare, de er allergisk over for.

rådgivning. Og så håber Charlotte Gotthard Mørtz også på en anden positiv effekt af projektet.

TEMA NYT FRA FORSKNINGEN

MØD FORSKEREN: Charlotte Gotthard Mørtz er professor og specialeansvarlig overlæge i dermatologi og allergologi ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet og OUH. Hun er desuden formand for Dansk Selskab for Allergologi. Hun har forsket i forskellige former for allergi og eksem hos børn og voksne, siden hun blev uddannet læge fra Syddansk Universitet i 1995.

Virksomheder skal tage mærkningen alvorligt

Der er brug for klarere retningslinjer for ”kan indeholde spor af”-mærkningen, mener Charlotte Gotthard Mørtz. Både for at gøre op med, at virksomheder kan bruge mærkningen til at gardere sig mod potentielle sagsanlæg, og for at gøre det nemmere for forbrugerne at vurdere den reelle risiko ved et produkt.

Fødevareallergi og anafylaksi

over for. Er der overhovedet så mange med en lav tærskel, som vi tror? Og så vil vi finde svar på, om der er forskel på de forskellige allergener. For det er der formodentlig, forklarer Charlotte Gotthard Mørtz. Hun understreger, at individuelle faktorer som for eksempel sværhedsgrad af symptomer og familiens tilgang til allergien stadig spiller den største rolle i rådgivningen af patienterne. Men forhåbentlig kan resultaterne være med til at give sundhedspersonale og andre fagfolk et mere nuanceret udgangspunkt for deres

Ved fødevareallergi giver bestemte fødevarer en allergisk reaktion. Når man spiser den fødevare, man ikke kan tåle, kan der opstå symptomer fra øjne, næse, lunger, hud, mave-tarm-kanal eller hjerte-karsystem. Det er forskelligt, hvor meget af allergenet der skal til for at fremkalde symptomer. I nogle tilfælde kan selv meget små mængder udløse voldsomme symptomer. I sjældne tilfælde kan man få et allergisk shock, også kaldet anafylaksi, der er en akut og potentielt livstruende allergisk reaktion, som påvirker hele kroppen

– Man ved ikke, om produktet indeholder spor af et allergen i et ud af tusind tilfælde. Eller i et ud af hundrede. Det er frustrerende. At man ikke er mere stringent i, hvad ”spor” betyder, og hvilken mængde det drejer sig om, siger hun. I EU-Kommissionen bliver der arbejdet på nye retningslinjer for mærkningen. Og Charlotte Gotthard Mørtz tror, at deres resultater kan spille en rolle i udarbejdelsen af de nye retningslinjer. – Det, de mangler i deres arbejde, er et overblik over, hvor mange af vores fødevareallergikere, der har en så lav tolerance og får så alvorlige symptomer, at det er relevant at snakke om, at de skal undgå produkter, der indeholder ”spor af”. Hvor stort problemet rent faktisk er. Og det er lige præcis dét, vi er ved at afdække med vores projekt. Forhåbentlig skuer vi altså ind i en fremtid, hvor personer med fødevareallergi får mulighed for bedre og mere præcis rådgivning, og hvor de trygt kan fylde kurven med dagligvarer uden bekymringer.

T E K S T: J U L I E KO F O E D G R A F I K : L I R O S É N F O T O :P RI VAT

TEMA NYT FRA FORSKNINGEN

Forskere kigger på mentale konsekvenser ved atopisk eksem Stress, angst og dårligt selvværd. Atopisk eksem kan have en lang række psykosociale konsekvenser for de unge og voksne, der lider af sygdommen i svær grad. Vi er nået langt i forhold til at udvikle effektive behandlingsmidler, og de seneste år er man begyndt at forske i de mentale konsekvenser ved atopisk eksem. erhjemme er vi blevet meget dygtige til at behandle atopisk eksem – og nu oplever man flere og flere forskere, der sætter sig for at undersøge de psykosociale konsekvenser ved atopisk eksem. Man har i mange år vidst, at atopisk eksem kan være forbundet med nedsat livskvalitet. Men nu har flere nyere studier vist, at der også er en sammenhæng mellem atopisk eksem og blandt andet angst, spiseforstyrrelser, stress og dårligt selvværd, fortæller Kristina Sophie Ibler, overlæge på Dermatologisk Afdeling,

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2022

Sjællands Universitetshospital. Det er ikke kun studier, der påviser dette – Kristina Sophie Ibler oplever det selv blandt sine patienter: – Nogle har lavt selvværd og kan for eksempel ikke lide at gå i svømmehallen eller på stranden, fordi de frygter omverdenens blikke, og går kun med lange ærmer og bukser. De føler sig ulækre, og nogle undgår seksuel kontakt. Det kan være meget indgribende at have atopisk eksem, siger Kristina Sophie Ibler. Hun tilføjer, at det derfor er vigtigt, at man også tænker på de psykiske aspek-

ter af sygdommen, når man vælger behandling: – Der er ved at komme øget bevidsthed omkring behovet for et mere holistisk perspektiv på patienten og betydningen af utilstrækkelig behandling af atopisk eksem, for det kan ofte hænge sammen. Sover man dårligt om natten på grund af kløe eller smerter i huden, har man mindre overskud om dagen til at tage hånd om sit eksem og andre udfordringer, og man får lettere bekymringer og kan komme ind i en negativ spiral, der kan være svær at bryde ud af.

Vigtigt at give sig tid til at lytte

Kristina Sophie Ibler mener, at det er vigtigt for alle behandlere at være opmærksomme på, at nogle patienter kan have store psykiske udfordringer på grund af deres sygdom – også selvom det kan være svært. – Jeg tror, at nogle behandlere kan have berøringsangst i forhold til at tale om de psykiske aspekter. Man ved ikke altid, hvordan man skal tage hånd om det. Man risikerer at sende en grædende patient ud af døren. Men det er vigtigt, at man er opmærksom på, hvordan patienterne har det – og at man tør spørge ind til det. Det betyder meget for de fleste patienter, hvis man giver sig tid til at lytte til deres bekymringer.

Behandlere kan føle sig låst

Som reglerne er i dag, kan man ikke få tilskud til psykologbehandling på baggrund af at have atopisk eksem. Derfor er man som patient nødt til at gå til privatpraktiserende psykolog for egen regning, hvis man har behov for hjælp. – Derfor kan man som behandler nemt føle sig låst i forhold til patienterne, hvis man åbner op for den del, der omhandler psyken. Det kniber med behandlingstilbud, og vi har ingen instanser at henvise patienterne til. Måske kan egen læge hjælpe, hvis vores ydelser ikke er tilstrækkelige, fortæller Kristina Sophie Ibler.

Lad dig ikke nøjes med en kur, der ikke virker

Kristina Sophie Ibler understreger, at selvom det er vigtigt at være opmærksom på de psykiske konsekvenser, er det naturligvis fortsat behandlernes hovedopgave at få kontrol over patientens atopiske eksem. – Vi skal gøre, hvad vi kan for at forhindre, at sygdommen påvirker patienternes livskvalitet og psyke. Og vejen dertil er i bund og grund at opnå kontrol

over sygdommen. For hvis man får kontrol over sygdommen, vil de psykiske konsekvenser, der er afledt af sygdommen, for de flestes vedkommende naturligvis også blive mindre. Hun opfordrer til, at man afsøger de muligheder, der findes. Vi er blevet rigtig dygtige til at behandle atopisk eksem, og det har formentlig stor betydning at komme godt fra start med effektiv behandling som barn. – Det er vigtigt, at man som patient ikke lader sig nøje med en behandling, der ikke er effektiv nok. Jeg tror, der går rigtig mange eksempatienter rundt derude, som kunne behandles bedre. Det samme gælder børn. Nogle forældre ønsker ikke at udsætte deres barn for hormoncremer, blodprøver eller anden medicin, der kan medføre ubehag eller bivirkninger. Det håber jeg, kommer til at vende med de nye behandlingsmuligheder – som er effektive og tilsyneladende har færre bivirkninger.

Manglende viden er en hindring for effektiv behandling

I dag kan man behandle eksem med både cremer, salve, tabletter og injektioner, og med de muligheder kan man hjælpe langt de fleste med at få kontrol over sygdommen. – Tidligere fandtes der kun få behandlinger, og de var ikke særligt effektive i

forhold til dem, vi har i dag. Men der er mange praktiserende læger, som ikke er klar over mulighederne, og tror, at ’det bare skal smøres væk.’ Og derfor har patienterne samme opfattelse, siger Kristina Sophie Ibler. Hun oplever også, at der kommer patienter ind, som ikke har været i behandling, siden de var børn og unge. De opgav simpelthen, fordi behandlingen dengang ikke var effektiv nok. – Så kommer de ind i systemet igen som voksne, helt uden forventninger, og bliver overraskede over de muligheder, der er i dag. Nogle af dem oplever at få et helt nyt liv, siger Kristina Sophie Ibler. – Derfor er det vigtigt at sprede budskabet om, at vi er nået langt i behandlingen af atopisk eksem, og at der stadig arbejdes på at udvikle endnu mere effektive midler. Men hormoncremerne bruger vi fortsat, og adgangen til de nye behandlinger er heller ikke så enkel, da man skal have ret svært eksem og manglende effekt af den gængse behandling, før de tilbydes. Men jeg håber, at vi om 10 år er der, hvor vi kan kortlægge hver enkelt patients eksem og biologiske profil, således at vi kan målrette behandlingen til den enkelte.

MØD FORSKEREN: Kristina Sophie Ibler er ph.d. og overlæge ved Dermatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Hun har igennem flere år forsket i atopisk eksem og blandt andet været underviser på Astma-Allergi Danmarks Eksemkurser, hvor hun har givet medlemmer gode råd til håndtering af eksem.

”

Hvis man får kontrol over sygdommen, vil de psykiske konsekvenser, der er afledt af sygdommen, for de flestes vedkommende naturligvis også blive mindre. 13

T E K S T: J U L I E KO F O E D G R A F I K : L I R O S É N F O T O : A N N A L EN E RI B E R

Biologisk medicin kan forandre livet for voksne med svær astma Har du fået konstateret astma som voksen, skal du med al sandsynlighed leve med sygdommen resten af livet. Der findes endnu ingen kur mod lungesygdommen, men forskerne er i dag blevet meget dygtige til at udvikle lægemidler, der kan få sygdommen under kontrol – selv i de sværeste tilfælde. Der er flere spændende behandlinger på vej til alle med astma. ennem de seneste år er forskerne kommet tættere på en behandling, der øger livskvaliteten for de 5-10 procent af voksne danskere, der har astma i svær grad. Det er mennesker med så kraftige og hyppige astmaanfald, at det ikke er tilstrækkeligt med den klassiske inhalationsbehandling, som ellers har en god effekt blandt de fleste voksne med astma. ”Mirakelkuren” er den biologiske medicin, som i en årrække har vist sig at have en revolutionerende effekt over for den svære astma. Det fortæller Celeste Porsbjerg, professor i svær astma på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, som blandt andet forsker i brugen af biologisk medicin.

Hvad er biologisk medicin? Biologiske lægemidler består af proteinstoffer, der fremstilles af levende celler. De blokerer for bestemte signalveje i immunforsvaret, der forhindrer sygdommen i at sprede sig. De knytter sig til meget specifikke celler, og behandlingen bliver derfor meget mere præcis. Der skal altid laves en individuel vurdering af en speciallæge af, hvorvidt man vil have gavn af biologisk medicin til behandling af svær astma, og hvilken type biologisk medicin der passer til den enkelte. Biologisk medicin gives som injektioner og ordineres af læger på særligt udvalgte sygehusafdelinger med speciale i svær astma.

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2022

– Vi kan ikke kurere den svære astma, men vores ambition er, at patienternes symptomer kommer i ro uden aktivitet fra sygdommen. Biologisk medicin giver en meget bedre prognose på den lange bane, og patienterne giver udtryk for, at det forandrer deres liv, siger Celeste Porsbjerg.

Mere effektiv og færre bivirkninger

Gennembruddet for personer med svær astma skete med fremkomsten af biologisk medicin. Det smarte ved biologisk medicin er, at den kan målrettes, så den passer præcist til den undertype af astma, som personen har. Den rammer dermed ikke så bredt i kroppen, og det betyder, at man kan mindske en del bivirkninger. – Brugen af biologisk medicin har været et paradigmeskift inden for behandling af svær astma. Der har simpelthen været tale om en revolution, siger Celeste Porsbjerg. Biologisk medicin er udviklet på baggrund af ny viden, der belyser en række forskellige undertyper af astma, for eksempel allergisk astma, overvægtsbetinget astma og astma forårsaget af næsepolypper. Astmasymptomerne er typisk ens, men årsagerne er forskellige, og derfor bør de også behandles forskelligt. Og det er netop, hvad den biologiske medicin har muliggjort. Biologisk behandling kan ved svær astma målrettes meget specifikt til den enkelte person og bliver dermed kaldt for ”personlig medicin”. Medicinen består af jævnlige indsprøjtninger under huden, der har rigtig stor effekt. – Personlig medicin forandrer livet for mennesker med svær astma. Mange har

kæmpet forgæves i flere år med at finde en behandling, der virker, så det kan opleves som et mirakel, fortæller Celeste Porsbjerg. I dag findes der fem forskellige typer af biologisk medicin, mens en sjette er ved at blive udviklet – og Celeste Porsbjerg vurderer, at den kommer på det danske marked inden for det næste års tid. Med lanceringen af det sjette produkt vil man kunne hjælpe stort set alle danskere med svær astma.

TEMA NYT FRA FORSKNINGEN

MØD FORSKEREN: Celeste Porsbjerg er professor i svær astma på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor hun er ansvarlig for Svær Astma Ambulatoriet, der varetager udredning og behandling af de mest komplicerede astmapatienter. Desuden leder Celeste Porsbjerg Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital. Hendes forskning har fokus på at løse vigtige kliniske problemer ved svær astma gennem en bedre forståelse af sygdomsmekanismer med henblik på udvikling af målrettede behandlinger.

uden at det bliver bedre, kan biologisk medicin muligvis være løsningen. Det er derfor vigtigt, at man tager sine symptomer alvorligt og sammen med lægen afsøger alle muligheder for at få det bedre. Hvis den praktiserende læge ikke kan hjælpe, skal man henvises til en specialist.

Biologisk medicin kan i fremtiden måske forbedre livet for alle med astma Pres på, hvis din behandling ikke virker

Der er omkring 10.000 danskere med svær astma, og i dag er blot 1.000 af dem i behandling med biologisk medicin. Ifølge Celeste Porsbjerg er medicinen dyr, og lægen ordinerer den kun, når alt andet er forsøgt uden held. Ifølge Celeste Porsbjerg skyldes det lave tal ikke økonomi. Det skyldes primært, at en meget stor del af de 10.000 danskere ikke bliver henvist til specialistbehandling. For man estimerer, at man nu har mulighed for at tilbyde biologisk medicin til i alt 3.000 danskere med svær astma. – Vi er klar til at behandle flere med biologisk medicin, men folk ved simpelt-

hen ikke, at muligheden eksisterer. Det er ikke alle praktiserende læger, der er opmærksomme på det. Men der er også rigtig mange, som enten ikke er klar over, at de har astma i svær grad – eller som lader sig nøjes med den klassiske astmabehandling, og så kæmper de sig igennem symptomer, de aldrig rigtig får bugt med, siger Celeste Porsbjerg og tilføjer: – Hvis man oplever det sådan, at man tager rigtig meget medicin hver dag,

Det er ikke kun mennesker med svær astma, der kan få gavn af biologisk medicin. Der er også fuld gang i forskningen i behandling med biologisk medicin til mennesker med mild eller moderat astma. – Der forskes intensivt i at udvikle endnu mere effektive præparater til den store gruppe med mild til moderat astma, og lige nu er man for eksempel ved at udvikle en inhalerende form for biologisk medicin. Den inhalerende form vil naturligvis være mindre omfattende end indsprøjtninger, siger Celeste Porsbjerg og tilføjer, at det endnu er tidligt i forløbet og dermed endnu ikke muligt at sige noget om, hvornår medicinen er klar til brug.

T E K S T: T H O M A S FA A R U P G R A F I K : L I R O S É N F O T O : P RI VAT

TEMA

Banebrydende pollenforskning kan bidrage til mindre allergi og bedre medicin

NYT FRA FORSKNINGEN

En regulær guru inden for pollenforskning, danskeren Carsten Ambelas Skjøth, vender nu hjem til Danmark efter at have forsket i England siden 2013. Med sig i kufferten har han metoder til at analysere pollen og sporer, som potentielt kan betyde en verden til forskel for personer med græs- og svampesporeallergi.

iden de tre forskere Wilkins, Watson og Crick første gang aflæste DNA i 1950’erne, har den lille genetiske stregkode båret kimen til mange af videnskabens store opdagelser. Ny forskning i græspollen og svampesporers DNA skal nu give en mere detaljeret forståelse af de plante- og svampearter, der gør livet surt for mange med allergi – og ud fra denne forståelse bidrage til bedre rådgivning og mere effektiv behandling. En af verdens førende forskere i luftbårne allergener, danskeren Carsten Ambelas Skjøth, har sammen med kollegaer fra University of Worchester i England udviklet metoden til at indfange og analysere pollen-DNA. Nu vender han hjem til Danmark og Aarhus Universitet med en finansiering på 16,8 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og en forhåbning om, at han sammen med en ny forskningsgruppe kan gøre en forskel for alle dem med græs- og svampesporeallergi her til lands. – Vi har to overordnede mål med vores forskning: Vi vil gerne gøre det nemmere for dem, der allerede har problemer, og så vil vi gøre, hvad vi kan, for at undgå, at der kommer flere allergikere. Danmark er det helt rigtige sted at gøre det, for her er forholdene på plads til det, lyder det fra Carsten Ambelas Skjøth om ambitionerne med projektet.

”Græspollen er elefanten i rummet”

Metoden, som Carsten Ambelas Skjøth har været med til at udvikle, består af to ben: På den ene side indfanger man pol16

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2022

” Der er ingen tvivl om, at de to ben, som forskningen benytter, vil give en hel masse data, som ikke tidligere har været tilgængelig for danskerne. len og svampesporer fra luften og sekventerer deres DNA. Sekventeringen gør for eksempel, at man kan skelne forskellige underarter af græs og sporer fra hinanden. På den anden side opsætter man instrumenter, som ved hjælp af lasermåling og kunstig intelligens kan identificere pollen og sporer i luften og lave præcise, lokale pollenmålinger i real time. DNA-delen af metoden udviklede Carsten Ambelas Skjøth sammen med et hold af engelske forskere i perioden 2015-2019. Og da de præsenterede deres resultater, gav det genlyd i forskningskredse. – Græspollen er lidt som elefanten i rummet: Det her enormt store problem, som hele tiden er der, men som man arbejder uden om, fordi det er for svært. Men da vi fremlagde vores forskning, var reaktionen, at det her måske var nøglen til et gennembrud med græspollen, husker han. For svampesporernes vedkommende er der tilsvarende muligheder, men det kræver mere metodeudvikling. Her ser Carsten Ambelas Skjøth også et enormt potentiale for at vende den negative udvikling i befolkningen, hvor flere udvikler allergi over for svampesporer. – Vi kan bringe det rigtig, rigtig langt. Og kan vi opnå et bedre overblik over især de mindre svampesporer, som kan trænge dybt ned i lungerne, kan vi virkelig hjælpe mange patienter. Der er ingen tvivl om, at de to ben, som forskningen benytter, vil give en hel masse data, som ikke tidligere har været tilgængelig for danskerne.

Ny mulighed for bedre vaccinationsprogrammer

Carsten Ambelas Skjøth har selv græsallergi og blev vaccineret mod to typer af

græsallergener, da han boede i Danmark. Men da han flyttede til England, blussede hans græsallergi op igen. Et eksempel på, at der kan være store nationale og regionale forskelle på, hvilke græsarter der er dominerende, og i forlængelse af dette, hvilke vacciner der vil være mest effektive. Med sin metode håber han at kunne bidrage til udbredelsen af mere effektive vacciner. – DNA-metoden og måleredskaberne giver os mulighed for mere akkurat at kortlægge de enkelte græsarter. Og så kan man undersøge, om det eksisterende vaccinationsprogram er det rigtige i forhold til, hvad vi ser. Den mulighed har vi ikke haft før. Eksempelvis vil en læge i Kalundborg med den nye metode kunne se, hvilke græsarter der er på netop denne egn, og det vil både kunne bruges i forbindelse med vaccination og rådgivning i, hvordan personer med allergi skal håndtere deres hverdag, siger han.

Simple tiltag vil kunne gavne personer med allergi

Et andet håb er, at metoden kan udmønte sig i bedre anbefalinger til, hvordan eksponeringen for særligt græspollen kan mindskes i landets kommuner, lyder det fra Carsten Ambelas Skjøth. – For dem, der håndterer landskabet, kan vores data jo bruges til helt simple ting, såsom at de bare skal sørge for at klippe grøftekanterne på præcis dét her tidspunkt af året. Eller arbejde med en

MØD FORSKEREN: Carsten Ambelas Skjøth er professor i atmosfære videnskab og har 20 års erfaring med at forske og undervise i luftbårne allergener og luftkvalitet. Han har været tilknyttet Københavns Universitet, Lund Universitet, Aarhus Universitet og senest University of Worcester i England, som han nu vender hjem til Aarhus Universitet fra.

anden græssammensætning. Meget tyder nemlig på, at pollen fra nogle græsarter er mere allergifremkaldende end andre. Simple ting, som vil kunne gøre det nemmere for allergipatienter at håndtere deres allergi.

En tidshorisont på syv år

Carsten Ambelas Skjøth er ikke i tvivl om, at de nye metoder vil sætte skub i allergiberedskabet. Men udviklingen kommer også til at tage tid, lyder det fra den hjemvendte forsker. – Det, vi skal i gang med nu, sker ikke på en formiddag. Projektet kommer til at strække sig over syv år, og undervejs vil vi lære, hvordan vi i Danmark benytter de nye data på den mest effektive måde. I første omgang skal der i Danmark købes nyt udstyr svarende til det, som blev brugt til forskningen i England. Det burde ifølge Carsten Ambelas Skjøth kunne ske senest i begyndelsen af næste år. Når udstyret først er fremme, er den ambitiøse forsker dog klar til for alvor at træde på speederen i allergibekæmpelsens navn.

Astma-Allergi Danmark har tidligere samarbejdet med Carsten Ambelas Skjøth om kortlægningen af bynkeambrosiens udbredelse, og hvordan birkepollen fra lande syd for Danmark ankommer tidligt på sæsonen. Foreningen vil ligeledes samarbejde med hans nye forskningsgruppe med henblik på implementering af resultater i foreningens rådgivning og pollenmåling.

Astma-Allergi Danmark støtter forskningen gennem ny forskningsfond Astma-Allergi Danmark har i foråret 2022 etableret en ny forskningsfond. Med fonden har foreningen mulighed for at uddele legater og på den måde yde økonomisk støtte til forskningsprojekter og videnskabelige initiativer inden for foreningens områder: astma, allergi, høfeber og eksem. Astma-Allergi Danmark har modtaget mange gode ansøgninger, og foreningen er stolt af at støtte forskning, der kan komme medlemmerne til gode. Her kan du læse mere om tre projekter, som har modtaget et legat.

Personlig diagnosticering af kronisk nældefeber Modtager: Katrine Baumann, ph.d., BRIDGE postdoc fellow (hovedansøger), Anders Woetmann, professor, ph.d. (medansøger), begge fra LEO Foundation Skin Immunology Research Center ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, Simon Francis Thomsen, professor, cand.med., ph.d., dr.med. (medansøger) og Per Stahl Skov, professor, cand.med., dr.med. (medansøger)

Om projektet: Kronisk spontan nældefeber er en invaliderende hudsygdom, som kan vare i mere end seks uger, og som rammer op mod en procent af verdens befolkning. På trods af flere nye lægemidler er der stadig patienter, der ikke har gavn af de tilgængelige behandlinger. Gennem forsøg med donorblod fra personer, der har fået konstateret kronisk spontan nældefeber, og etisk indsamlet bortopereret hud fra kosmetiske operationer skal projektet finde frem til, hvad der særligt forårsager kronisk spontan nældefeber. FORSKNINGSPROJEKTETS MÅL er at udvikle og afprøve en diagnostisk test til påvisning af kronisk spontan nældefeber. Testen skal hjælpe med at identificere nye patientundergrupper og være med til at sikre en bedre, personlig behandling.

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2022

”

Støtte, som den fra Astma-Allergi Danmarks Forskningsfond, er uvurderlig til forskningsprojekter som vores, der ikke ville kunne gennemføres uden. Vi håber, at vores projekt fører til bedre diagnosticering af patienter med en særlig form for kronisk spontan nældefeber, og at behandlingsmulighederne derved også kan forbedres for patienterne i fremtiden.

Katrine Baumann på vegne af forskningsgruppen

T E K S T: A S T M A-A L L E R G I DA N M A R K FOTO: ANDREAS WESTERGA ARD

Støtten fra Astma-Allergi Danmark betyder, at vi kan komme et ” skridt nærmere i forståelsen af, hvilke børn og unge der er i risiko for alvorlige astmaepisoder – og dermed forhåbentlig blive endnu dygtigere til den forebyggende behandling i fremtiden. Jeg er utrolig taknemmelig og modtager denne økonomiske støtte med stor ære og ydmyghed for alle de kollegaer, som har skabt fundamentet for Hvordan kan vi forbedre det videnskabelige grundlag, vi bygger videre behandlingen af alvorlig på med denne forskning.

Marie Hauerslev

hos børn?

astma

Modtager: Marie Hauerslev, forsker ved Astmaklinikken, Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital

Om projektet: Antallet af børn med astma er stigende, og akutte astmaanfald koster ikke kun på sundhedsydelserne, men også på skolefravær og nedsat livskvalitet. På trods af gratis sundhedsydelser og tilskud til astmamedicin er der hvert år mange børn, som fortsat oplever akutte astmaanfald.

Hjælp til unge med fødevareallergi Modtager: Britt Egmose, ph.d.-studerende, sygeplejerske, cand.cur.

Om projektet:

Med data fra 155 børn, som er fulgt over en femårig periode, undersøger projektet, hvad der gør, at børnene mister kontrollen over deres astma, og hvilken effekt det har, når børn ikke møder op til kontrol på hospitalet. FORSKNINGSPROJEKTETS MÅL er at udvikle nye anbefalinger til bedre behandling af børn med alvorlig astma og ændre den konkrete praksis på klinikkerne for at øge livskvaliteten for børn med astma.

For unge med fødevareallergi er risikovurdering en del af hverdagen, da det at komme til at spise noget, de er allergiske over for, kan udløse livstruende allergiske reaktioner. Frygten forringer de unges livskvalitet og er en høj stressfaktor i deres hverdag. For at belyse, hvilke betingelser i sundhedsvæsenet, der har betydning for unges hverdag med fødevareallergi, etablerer forskningsprojektet en camp med aktiviteter for unge mellem 18-24 år med fødevareallergi og vil interviewe unge, som har ført dagbog over deres hverdag med allergi. FORSKNINGSPROJEKTETS MÅL er at bidrage med ny viden om, hvad der er vigtigt og meningsfuldt i forløbet med fødevareallergi hos unge baseret på et brugerperspektiv, for at øge mulighederne for at få et godt hverdagsliv med fødevareallergi.

”

Det er fantastisk at modtage støtte fra Astma-Allergi Danmark. Det betyder, at vi har midler til at afholde campen med de unge og derved blive klogere på, hvad der er på spil for unge med fødevareallergi, og derigennem kunne forbedre vores tilbud til denne gruppe.

Britt Egmose

T E K S T: T H O M A S FA A R U P F O T O : P RI VAT

Sådan kan du deltage i forskningen Har du lyst til at blive forsøgsperson? Find nye og igangværende forsøg på disse to hjemmesider: www.forsoegsperson.dk www.forskningnu.dk

? Hvad indebærer det at være forsøgsperson? Orienter dig om retningslinjerne for videnskabelige forsøg i dette dokument fra National Videnskabsetisk Komité: www.nvk.dk/forsoegsperson

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2022

TEMA NYT FRA FORSKNIN GEN

Sif får bedre indblik i sin sygdom ved at være forsøgsperson Der er mange gode grunde til at deltage i forskningsforsøg, lyder det fra Sif Steensgaard, der har deltaget i to astmaforsøg. Hun får blandt andet stillet sin appetit på videnskab og lærer sig selv og sin sygdom bedre at kende. or at forskerne rundt omkring i landets laboratorier for alvor kan finde frem til nye forebyggende tiltag og metoder, der kan forhindre eller lindre symptomer og sygdomme, er det nødvendigt at udføre kliniske forsøg. Altså forsøg på mennesker. Derfor spiller vi allesammen en potentielt afgørende rolle i ny forskning. Og forskerne kan altid bruge flere forsøgspersoner til at sætte fut i deres arbejde. En af dem, der har lagt krop til forskningen, er Sif Steensgaard, som har astma. Sygdommen påvirker hende hver dag, og hun forlader aldrig hjemmet uden sin inhalator. Hun har indtil videre deltaget i to forsøg og håber at få mulighed for at deltage i flere.

En nørdet natur, et håb om en “vidunderkur” og en følelse af ansvar

Sif beskriver sig selv som lidt af en nørd, der er fascineret af alt, der klinger af eksperimenter og videnskab, så det var oplagt at melde sig som forsøgsperson, fortæller hun. Baggrunden skal også findes i en vedvarende forværring af hendes astma. – Jeg må nok indrømme, at jeg også gjorde det lidt af selviske grunde. Det er den der måske lidt naive tanke om, at det dårligt kan blive værre. Og så håber jeg jo også på, at ”vidunderkuren” dukker op en dag. Sif, der i dag varetager et job som fuldmægtig i staten, føler dog også en form for ansvar for at tage en tørn for forskningen. – Jeg er et sted, hvor jeg både har råd og tid til at tage en dag ud af kalenderen for at være med i de her forsøg. Det er ikke alle, der har det. Når jeg kan det, så bør jeg også gøre det, siger hun.

Lungeforskning på to hjul

I det første forsøg, Sif deltog i, undersøgte en gruppe forskere tilknyttet Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, om en omlægning af motion kan være

med til at reducere astmasymptomer. Hun fandt forsøget i et opslag i en avis og kontaktede forskningsgruppen for at tilmelde sig. Før forsøget kunne gå i gang, blev hun ringet op og spurgt ind til sin medicin, status på hendes sygdom og eventuelle andre diagnoser. Derefter fik hun taget en række prøver, der skulle bestemme graden af hendes sygdom, og hvorvidt hun levede op til forskernes kriterier. Det gjorde hun. Og så blev hun placeret i den ene af to forsøgsgrupper, hvor hendes gruppe skulle dyrke spinning tre gange om ugen over en længere periode, og den anden ... ikke skulle. Det var en såkaldt kontrolgruppe, som i videnskabelige forsøg ikke tager del i behandlingen, men bruges til at kontrollere resultaterne af forsøget. Spinningen var en hård omgang, men hele processen med at melde sig til og blive en del af projektet gik ganske ubesværet, fortæller Sif. – Man skal selvfølgelig forberede sig på, at det ikke er garanteret, at man kan være med, hvis man ikke lever op til kravene. Men når det er sagt, var der en meget klar plan for behandling og forløb, som var til at overskue, siger hun og fortsætter: – Og så har jeg aldrig før følt, at hele mit sygdomsbillede blev set på den måde. De er virkelig opmærksomme på, at man er et menneske, der kan have alt muligt ved siden af, siger Sif, der ud over astmaen også døjer med pollenallergi og nældefeber.

Fuld dedikation – også hen over jul og nytår

Forsøg nummer to, som Sif deltog i, var et studie, hvor deltagerne i to grupper skulle behandles med henholdsvis antibiotika og placebomedicin. Sif havde denne gang fundet forsøget på Bispebjerg Hospitals lungeforskningsenheds Facebookside, som hun var blevet anbefalet at holde øje med under før-

ste forsøg. Sif mærkede ikke nogen synderlig effekt af behandlingen, men også denne gang var hun imponeret over forskernes dedikation. – På et tidspunkt skulle vi have ny medicin. Jeg tilbød selv at hente medicinen på afdelingen, men den blev i stedet leveret direkte til min hoveddør af en af forskerne. Og det var altså 30. december! Undervejs fik Sif også foretaget to bronkoskopier, hvor hun, under bedøvelse, fik ført en kikkert ind gennem næsen og fik taget en vævsprøve fra lungerne. Her fik Sif afløb for sin nysgerrighed på sin egen sygdom, da hun bagefter fik lov at se betændelsen i vævet. Noget, hun måske ikke havde fået lov til ved en almindelig undersøgelse. – De er jo nørdede omkring det på en anden måde. Og så kan man mærke, at de er vildt glade for, at der er nogen, der vil hjælpe dem med deres forskning, siger hun.

Håb for fremtidige forsøg

Hverken forsøget med spinning eller det medicinske forsøg var den vidunderkur, som Sif håber at finde en skønne dag. Hun har dog langt fra mistet modet. – Alt det arbejde, der foregår med biologisk medicin, er jo en helt ny verden. Tænk sig at kunne tage en sprøjte og slippe for altid at skulle have sin inhalator med sig rundt. Det ville jo være fantastisk, siger hun. Måske kuren lurer i det næste forsøg. Opmuntret af et forsøg, hun har hørt om, med en vaccine mod husstøvmider, som også havde ret god effekt på personer med astma, er hun i hvert fald klar på flere forsøg i fremtiden. – Ud over tanken om dét, jeg potentielt kan være med til at gøre for andre i samme situation som mig, er det jo spændende at komme ind og lære alt muligt om mig selv og min sygdom. Og så er det sjovt, ikke mindst, lyder det fra den håbefulde “forsøgskanin”.

T E K S T: M I A L AU R A A N D E R S E N F U N D E R F O T O : A S T M A-A L L E R G I DA N M A R K I L LUS T R AT I O N: M A R E N U T H AU G

Fuld fart frem i 2022

Årets Landsmøde

Landsmødet er en festdag i Astma-Allergi Danmark. Det er nemlig den dag på året, hvor foreningens medlemmer samles og får et eksklusivt indblik i foreningens virke og mulighed for at sætte retningen for Astma-Allergi Danmarks fremtidige arbejde. Foreningen nyder den store opbakning, engagementet og de gode input fra medlemmerne. For som foreningens formand, Jesper Mortensen, fremhævede i sin beretning: – I er demokratiet, og uden jer ingen forening. år blev Astma-Allergi Danmarks Landsmøde afholdt 21. maj i Aarhus. I formandens beretning satte Jesper Mortensen blandt andet fokus på arbejdet med foreningens politiske mærkesager, lanceringen af den nye, brugervenlige hjemmeside og ikke mindst foreningens nye, opdaterede pollenkalender, som mange medier og forskningsinstitutioner har vist interesse for. Foreningens aktiviteter i 2021 og den samlede indsats for en bedre hverdag for alle med astma, allergi, høfeber og eksem vakte glæde både blandt medlemmerne og bestyrelsen.

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2022

Formanden ser frem til endnu et godt foreningsår:

– Det er afgørende, at vi som forening både følger med tiden og samtidig påvirker den tid, vi befinder os i. Sidste år fyldte vi 50 år. Nu går vi ind i de næste 50 år med fornyet styrke og fortsætter det vigtige arbejde for, at medlemmernes vilkår kan forbedres både i dagligdagen, på arbejdspladsen, i skolen og i fritiden. Til foreningens generalforsamling blev Helle Røssel og Dan Pedersen genvalgt, og som nyt bestyrelsesmedlem tiltrådte Lone Winter. Hun tager over for Louise Steen, som takker af efter gode og vigtige år i bestyrelsen. Om eftermiddagen holdt Jeanne Duus fra Videncenter for Allergi og Rikke Bille, chef for AstmaAllergi Danmarks Allergimærkning, oplæg om hudallergi og allergimærkning af forskellige forbrugerprodukter. Foreningens rådgivning var også til stede, og flere benyttede sig af muligheden for at få personlig rådgivning. Deltagerne modtog også foreningens årsmulepose, der i år bærer en illustration af Maren Uthaug, kendt fra striben ”Ting jeg gjorde” i Politiken. Næste år afholdes Landsmødet i hovedstaden. I Astma-Allergi Danmark ser vi frem til at se jer alle igen.

Vi har brug for din hjælp! Med en donation på 200kr. til MobilePay-nummer 47900 hjælper du os til fortsat at kunne modtage fradragsberettigede donationer. Samtidig støtter du vores arbejde for en lettere hverdag for alle med astma, allergi, høfeber og eksem. Tusind, tusind tak

Scan her og støt

Det firbenede dilemma Plager børnene om et pelset kæledyr? Så har de nu et nyt argument at bringe med til familiens forhandlingsbord. Så længe barnet ikke er allergisk over for hund eller kat, kan det nemlig ligefrem have en forebyggende effekt mod astma at vokse op med en firbenet ven i hjemmet. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet. T E K S T: J U L I E KO F O E D F O T O : A LVA N N E E U N S P L A SH /CO L O U R B OX

Ifølge et nyt studie fra Københavns Universitet kan det muligvis beskytte børn mod astma at vokse op med kæledyr. Men hvis først et barn bliver allergisk over for kat eller hund, er det bedst at skille sig af med dyret, hvis ikke barnet også skal have en astmadiagnose. Studiet er blevet offentliggjort i Journal of Allergy and Clinical Immunology. Forskerne mener, at immunforsvaret bliver trænet til at genkende allergener fra hund eller kat, og at det derfor ikke vil reagere uhensigtsmæssigt senere i livet med udvikling af astma til følge. – Hvis man vokser op med en hund eller en kat i hjemmet i de første leveår, og man ikke udvikler allergi, ser det ud til rent faktisk at have en lille beskyttende effekt i forhold til udvikling af astma, siger en af forskerne bag det nye studie, ph.d. Angela Pinot de Moira fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, til Dagens Medicin. – Men hvis et barn udvikler allergi over for hund eller kat, tyder vores resultater på, at det at have et sådant kæledyr markant øger risikoen for senere udvikling af astma, tilføjer hun. ASTMA:

Familier fulgt gennem flere år

I studiet har forskerne fulgt europæiske og australske gravide kvinder og deres børn gennem flere år. Mødrene har i studierne svaret på flere spørgeskemaer,

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2022

herunder om familien har haft en hund eller en kat, og om barnet har fået en astmadiagnose. Forskerne havde i nogle af børnenes tilfælde også adgang til blodprøvemålinger for antistoffer mod hund eller kat eller resultaterne af priktests for allergi over for hund eller kat. Svarene viste, at mellem 12 og 45 procent af familierne havde haft hund i hjemmet inden for barnets første to leveår, mens mellem 7 og 47 procent havde haft kat. Andelen af børn, som udviklede astma, var mellem 2 og 20 procent.

Astma-Allergi Danmark: Tænk dig om, inden du anskaffer et kæledyr I studiet kiggede forskerne også på de børn, der udviklede allergi over for hund eller kat. For de børn viste det sig, at der var en stor risiko for senere at udvikle astma. Faktisk viste studiet, at de børn, der udviklede allergi over for hund, havde næsten syv gange højere risiko for udvikling af astma – og seks gange højere risiko for udvikling af astma, hvis de blev allergiske over for kat. Astma-Allergi Danmark finder studiet interessant, men pointerer, at det ikke fremgår af studiet, om børnene i forvejen har været allergidisponerede – altså om nogle af de øvrige familiemedlemmer har haft allergi.

I alt har forskerne haft adgang til data på 77.434 europæiske og australske børn, som er blevet fulgt, indtil de var mellem 5 og 11 år gamle. RESULTATER: - Studiet viser, at man kan have kat eller hund i hjemmet, uden at det øger barnets risiko for udvikling af allergi over for kat eller hund eller astma. - Udvikler ens barn til gengæld allergi over for familiens kæledyr, kan det give mening at skaffe sig af med det, da det ellers kan være med til at øge risikoen for, at barnet også udvikler astma. - Forskerne pointerer, at resultaterne fra studiet skal genfindes i andre studier, før man kan sætte to streger under dem. Kilde: Læs mere om studiet i Journal of Allergy and Clinical Immunology, februar 2022.

– Vi kan derfor ikke sige, hvordan det forholder sig for de familier, hvor der i forvejen er allergi eller astma. Derfor mener vi, at det er meget vigtigt at gøre sig grundige overvejelser, inden man anskaffer sig en hund eller kat, siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.

T E K S T: D I R E K T Ø R A N N E H O L M H A N S E N F O T O : SH U T T E R S T O C K

Sundhedsreformen

kan blive en håndsrækning til alle med overfølsomhedssygdomme Hvad kan landets 1,5 millioner danskere med allergi og overfølsomhedssygdomme bruge den nye sundhedsreform til? Svaret er: Rigtig meget – hvis den bliver rullet klogt ud i nærområderne, og lægernes uddannelse langt om længe bliver løftet. Astma-Allergi Danmark kommer her med fire håndgribelige anbefalinger. egeringens sundhedsreform møder kraftig kritik fra både læger og eksperter. Den bygger mere på tomme ord end handling, mener de. Og den overordnede idé om at skabe et mere nært sundhedsvæsen har man i mange år forsøgt at realisere uden held. Ifølge kritikerne er det med andre ord gammel vin på nye flasker. Men i Astma-Allergi Danmark forholder vi os anderledes positivt til tanken om at etablere ’Det nære sundhedsvæsen’ i hele Danmark med lokale nærhospitaler, regionale sundhedsklynger, uddannelsesløft og kommunale kvalitetskrav. Det er nemlig en oplagt mulighed for at genvinde fodfæste inden for den skrantende prioritering af behandling af landets stigende antal patienter med overfølsomhedssygdomme. Sagen er nemlig den, at allergi og astma er blevet groft nedprioriteret gennem alt for mange år. I 2004 nedlagde man speciallægeuddannelsen i allergologi. Siden er det dog blevet muligt for speciallæger at tage en efteruddannelse inden for allergi som såkaldt fagområdespecialist. Det er en fin uddannelse – men der bliver ikke uddannet nok, og regionernes forpligtigelse til at uddanne er endnu ikke på plads. Det betyder, at vi gradvist får færre speciallæger i allergologi. I dag er der kun omkring 30 tilbage, og i 2030 er der med stor sandsynlighed ingen speciallæger tilbage. Der bliver kun uddannet 0,8 allergispecialister om året i gennemsnit. Denne udvikling harmonerer ikke med den store patientgruppe, som kun bliver større.

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2022

I skrivende stund lider hver fjerde dansker af en eller flere overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma og eksem. Dertil kommer et stort mørketal, fordi det halter med opsporing og udredning af overfølsomhedssygdomme. At leve med en overfølsomhedssygdom nedsætter livskvaliteten og kan være invaliderende i dagligdagen og i arbejdslivet. Det er også dyrt for samfundet, der hvert år må betale 15,5 milliarder kroner i sundhedsomkostninger. De primære udfordringer er, at mange patienter ikke får stillet den rette diagnose og dermed ikke får den nødvendige behandling. Mange får nemlig ikke foretaget de nødvendige lungefunktionsmålinger, allergi-tests eller bliver sendt til speciallæge. På den lange bane bliver det mere omkostningstungt – både for den enkelte og for samfundet. Hovedformålet med regeringens sundhedsreform er at skabe ’Det nære sundhedsvæsen’ med behandling i nærområder, flere læger, styrkede kompetencer og kvalitetskrav til ensartet behandling i hele landet. Det danske sundhedsvæsen skal ganske enkelt tættere på patienterne. Det skal blandt andet ske gennem etablering af 20-25 nærhospitaler, der kan håndtere en række behandlinger samt sikre forebyggelse, sundhedsfremme og ikke mindst tidlig opsporing af sygdomme. Hos Astma-Allergi Danmark tror vi på, at ’Det nære sundhedsvæsen’ kan være en kærkommen håndsrækning til opsporing, udredning og behandling af overfølsomhedssygdomme. Men det kræver, at astma og allergi prioriteres i indretningen af sundhedsvæsnet fra start.

Vi har derfor udarbejdet 4 anbefalinger til reformen:

Nærhospitaler med allergikom petencer skal sikre lige behandling i hele Danmark

GENNEM DE SIDSTE ÅR har der været længere perioder, hvor ventetiden for en udredning i Vestjylland har været hele 50 uger. På Sydfyn har den været nede på én uge. Den geografiske skævhed i behandlingen er et alvorligt problem, som vi er nødt til at håndtere. Det kan nær hospitalerne bidrage til, hvis de vel at mærke får de nødvendige kompetencer til udredning, behandling og forebyggelse. Nærhospitalerne skal rent fysisk suppleres af allergiklinikkerne i regionerne ved de mere komplicerede patientforløb. I dag eksisterer der tre centre for allergi i Region Syddanmark, Midtjylland og Hovedstaden. Men de dækker ikke Region Nordjylland og Sjælland. Det er derfor oplagt, at vi – som led i udbredelsen af ’Det nære sundhedsvæsen’ – får etableret de sidste to klinikker, som Sundhedsstyrelsen også anbefalede tilbage i 2017. af uddannelse, videreud 2. Løft dannelse og forskning SOM LED I REFORMAFTALEN skal sundhedsvæsenet uddanne 43 procent flere læger inden 2035. Det er glædeligt, men det er samtidig afgørende, at man styrker den lægelige grunduddannelse og videreuddannelse inden for allergi. Vi er nødt til at have læger med de nødvendige faglige kompetencer tæt på patienterne i al-

men praksis, på nærhospitalerne og i allergiklinikkerne, hvis vi oprigtigt ønsker en nær indsats. Det største og mest magtpåliggende behov er imidlertid at tiltrække flere læger til fagområdeuddannelserne i allergologi. Det er den hurtigste og letteste vej til et løft af behandlingen, når der ikke længere findes et lægefagligt speciale i allergologi. I 2017 nedsatte Danske Regionernes sundhedsdirektører en tværregional Allergi Taskforce, der skulle optimere uddannelse og sikre det økonomiske fundament. Arbejdet er dog gået i stå, og det er ikke muligt at få en status på indsatsen. Lad os derfor genaktivere taskforcen så hurtigt som overhovedet muligt på en måde, så patienterne kan mærke en styrket indsats netop her. Manglende uddannelse og nedlæggelsen af specialet begrænser også forskningen og dermed de fremtidige behandlingsmuligheder. Det er blevet svært at søge offentlige midler og midler fra private fonde til forskning. Ved at uddanne

flere specialister til allergiklinikkerne kan vi samtidig øge forskningen i bedre forebyggelse og behandling. tak til 3. Jabehandlingsstandarder MED SUNDHEDSREFORMEN ønsker regeringen at implementere kvalitetskrav, der sikrer, at borgere får mere ensartede sundhedstilbud i hele landet. Det, synes vi, er en glimrende idé. Det kan nemlig sikre, at vi får faste og forpligtende rammer for opsporing og behandling af vores medlemmer. Det har de ganske enkelt krav på. med fokus på 4. Sundhedsklynger overfølsomhedssygdomme SOM LED I REFORMEN VIL REGERINGEN etablere såkaldte ‘sundhedsklynger’ omkring hvert af landets 21 akuthospitaler. De skal understøtte samarbejdet på tværs

i sundhedsvæsenet og skabe sammenhæng for patienter med kroniske sygdomme. Derfor skal de naturligvis også have fokus på allergi- og overfølsomhedssygdomme.

Lad os komme i gang

De ovenstående anbefalinger lyder måske som en større opgave, men her skal vi huske, at det bliver endnu mere omfattende og dyrt, hvis vi ikke gør det. Faktum er, at vi på nuværende tidspunkt har en uholdbar situation for flere end 1,5 millioner borgere, og at udrulningen af en nær sundhedsreform, med fokus på allergi, kan være nøglen til problemet. I virkeligheden er det blot et spørgsmål om at realisere flere af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens status på allergiområdet fra 2017. Med andre ord: Vi kender både roden til problemet og kuren. Vi hilser derfor den nye sundhedsreform velkommen og glæder os til at trække i arbejdstøjet.

Spørg Rådgivningen Vi er til for dig Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning – så svarer vi dig inden for få dage.

Mathilde Kloster Biolog

Betina Hjorth

Ernærings- og husholdningsøkonom

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

FOTO: SHUTTERSTOCK

Diagnosticering:

Hvordan skal jeg forstå mine blodprøvesvar? Hej Astma-Allergi Danmark Jeg har fået taget allergiblodprøver hos egen læge, og jeg har netop læst resultatet på sundhed.dk, hvor jeg kan se, at engrottehale og gråbynke er forhøjede. Hvordan skal jeg forholde mig til det resultat? Mvh Henrik

Hej Henrik Et prøvesvar kan ikke stå alene, når en allergidiagnose skal stilles, og det er din læge, som skal forholde sig til prøve

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2022

svaret. Resultatet af blodprøven skal sammenholdes med de symptomer, du oplever, samt hvornår dine symptomer opstår i forhold til pollensæsonen. Derefter stiller lægen diagnosen ud fra disse oplysninger. Nogle mennesker oplever at have en forhøjet værdi i blodprøven på for eksempel græspollen (engrottehale), men har ingen symptomer i den periode, hvor der er græspollen i luften. I så fald er man ikke allergisk over for græspollen. Der skal altså både være positiv test og symptomer, før man taler om allergi. Når lægen har konkluderet, hvad du er allergisk over for, skal lægen tage stilling til, hvilken behandling du skal have – selvfølgelig i samråd med dig.

Allergi kan give høfebersymptomer såsom stoppet næse, nyseture og løbenæse og/eller røde, kløende øjne. Der findes flere muligheder for behandling, som du kan se på vores hjemmeside her: www.tiny.cc/hoefeberbehandling Du skal være opmærksom på, at allergi også kan give astma fra lungerne med symptomer som hoste, åndenød og pibende vejrtrækning. Du skal tale med lægen, hvis du oplever astmasymptomer, for det bør også behandles. Du kan læse mere om astma på www.tiny.cc/hvaderastma Med venlig hilsen Christine Højer Eriksen Rådgiver

FOTO: SHUTTERSTOCK

Astma:

Vil kreatin tilskud påvirke min astma? Hejsa Jeg træner en del og overvejer at gå i gang med at bruge noget kreatin tilskud. Jeg har dog hørt nogle steder, at kreatin skulle være dårlig for ens astma. Er der noget hold i det? Mvh Kenneth

Pollenallergi:

Hej Kenneth

Allergivenlig græsblanding til haven Hej Rasmus

Jeg lider af allergi over for birk, hassel, græs og el. Vi har nu fået et tilbud fra en gartner på omlægning af vores gamle græsplæne, så den bliver vertikalskåret og får fyldt ny muld på, hvorefter der bliver sået følgende bi- og insektblanding:

Du skriver det ikke direkte, men jeg antager, at du blandt andet omlægger til ovenstående blanding for at minimere mængden af græspollen i din egen have. Græspollen bliver ikke transporteret så langt som pollen fra for eksempel birk – faktisk bliver under en procent spredt mere end én kilometer fra planten. Så en lokal ændring hos dig kan muligvis nedsætte pollenmængden i din have. Vi kan dog ikke garantere, at du ikke vil opleve gener fra de omkringliggende græs arealer. Jeg har gennemgået bi- og insektblandingen og kan se, at blandingen ser fornuftig ud i forhold til allergi for græs, birk, el og hassel. Den eneste, jeg har en bemærkning til, er cikorie, som er en kurvblomst. Vi ved, at folk med allergi over for bynkepollen kan få symptomer ved kontakt med pollen fra andre kurvblomster såsom mælkebøtter og margue ritter. Du nævner ikke, at du har allergi over for bynke, så derfor burde det ikke være problematisk i jeres situation. Men ud fra et forsigtighedsprincip kunne du overveje at undgå at så den, hvis det er muligt at fravælge den i blandingen.

• Boghvede (pileurtfamilien) • Oliehør (hørfamilien) • Honningurt (rubladfamilien) • Kællingetand (ærteblomstfamilien) • Hvidkløver (ærteblomstfamilien) • Rødkløver (ærteblomstfamilien) • Blodkløver (ærteblomstfamilien • Lucerne (ærteblomstfamilien) • Gul stenkløver (ærteblomstfamilien) • Gul sennep (korsblomstfamilien) • Cikorie (kurveblomstfamilien) • Kommen (skærmplantefamilien) • Hjulkrone (rubladfamilien) Har I nogle bemærkninger til, om det lyder som en god idé? Vi vil gerne have et areal, som kan bruges, og vi vil selvfølgelig også gerne bidrage til at give insekter gode vilkår. På forhånd tak for et godt råd. Vh Rasmus

Mange hilsner Christine Højer Eriksen Rådgiver FOTO: SHUTTERSTOCK

Kære Astma-Allergi Danmark

Der er flere videnskabelige studier, som viser, at kreatinkosttilskud kan give forværring af den sygdoms mekanisme, der er til stede ved astma. Man ved ikke helt hvorfor, men det ser ud til, at kreatin kan øge mængden af nogle af de celler i luftvejene, som er med til at give den irritationstilstand, som giver astmasymptomer. Jeg vil foreslå, at du taler med den læge, der varetager din astmabehandling, om dine overvejelser om at opstarte kreatintilskud.

Mange hilsner Mathilde Kloster Biolog, leder af Pollentællingerne

T E K S T: M I A L AU R A A N D E R S E N F U N D E R F O T O : SH U T T E R S T O C K G R A F I K : C A N VA (R ED I G E R E T )

Når forskning bliver til kriterier Ny forskning peger på, at fødevareallergi kan opstå gennem huden. Det er problematisk, da kosmetikprodukter kan indeholde ingredienser, der kommer fra fødevarer som peanut, havre og hvede. I Astma-Allergi Danmarks Allergimærkning har forskningsresultaterne sat gang i en større indsats, som har resulteret i nye krav til kosmetiske produkter. et virker måske lidt ulogisk, at dit valg af hudcreme kan få betydning for, hvad du kan tåle at spise. Ikke desto mindre peger en række forskningsprojekter og studier fra blandt andet Japan, England og DTU Fødevareinstituttet i Danmark på, at det er muligt at udvikle fødevareallergi gennem huden. Resultaterne fra DTU Fødevareinstituttet indikerer, at allergien kan opstå, når huden kommer i kontakt med kosmetiske produkter som cremer og shampoo, der indeholder allergifremkaldende proteiner fra fødevarer. Forskningsområdet er forholdsvist nyt, og det er stadig uklart, hvor mange mennesker der er berørt af problemet, og hvor stor risikoen reelt er. Men samtidig har de eksisterende forskningsresultater skabt bekymring blandt flere forskere. Særligt et eksempel fra Japan, hvor en ansigtssæbe med modificeret hvedeprotein viste sig at give allergiske reaktioner, har været med til at sætte fokus på denne måde at udvikle føde vareallergi.

Et projekt, der har været længe undervejs

Allergimærkningen har holdt øje med forskningen på området i de seneste syv år og har samtidig været opmærksom på henvendelser fra foreningens medlemmer med fødevareallergi, som var bekymrede for allergirisikoen fra produkter med føde30

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2022

vareingredienser. For tre år siden var forskningen nået så langt, at Allergimærkningen valgte at sætte et projekt i søen, der skulle indsamle og vurdere alle forskningsresultaterne på området. Ud fra et forsigtighedsprincip og baseret på de tilgængelige videnskabelige resultater vurderede Allergimærkningen sidste år, at det var tid til at lave et nyt kriteriesæt med specifikke krav til fødevareallergener.

Det nye krav

Langt de fleste studier, som Allergimærkningen har vurderet, fokuserer på proteiner fra peanut og hvede i forhold til risikoen for at udvikle fødevareallergi. Men da der også er set lignende eksempler for andre typer af fødevarer, valgte Allergimærkningen at lade kravet gælde for alle fødevareallergener, som er på EU’s liste. Det nye kriteriesæt kræver, at alle fødevareingredienser i produkter med Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans’ mærke er fri for proteiner. Ingredienser fra peanut tillades slet ikke. Mange ingredienser gennemgår så mange forarbejdninger, at det kan være svært at se, hvor de stammer fra – særligt for dig som forbruger. Selvom risikoen for at udvikle fødevareallergi gennem huden er lav, er det Allergimærkningens job at være det sikreste valg på alle parametre, når det gælder udvikling af

HVAD ER EN OPRENSET INGREDIENS? Et fødevareprodukt som hvede kan blive forarbejdet til en bred vifte af ingredienser, som bruges i alt fra mad til kosmetik. Nogle af de ingredienser, som laves af hvede, indeholder proteiner, som kan være allergifremkaldende. Gennem forskellige forarbejdningsprocesser kan man oprense ingrediensen og stort set fjerne det allergifremkaldende protein. Du vil altså godt kunne finde et produkt, der indeholder mandelolie, et typisk fødevareallergen, hvor det allergifremkaldende protein er fjernet, så den er allergivenlig.

Hvordan kan fødevareallergi opstå gennem huden? Kilder: DTU Fødevareinstituttet, Astma-Allergi Danmarks Allergimærkning

Hvis du bruger en creme med proteiner fra eksempelvis hvede, som din krop ikke har været i kontakt med før, kan proteinet aktivere din krops immunforsvar. Hvordan det kan ske er fortsat et mysterium.

Immunforsvaret reagerer ved at producere antistoffer for i fremtiden at beskytte dig mod det fremmede protein, som kroppen tror, er skadeligt for dig.

Antistofferne forbliver ikke kun i huden dér, hvor du har brugt cremen. Sammen med dit blod bliver de fordelt i hele kroppen. allergi via huden. Med kriteriet giver Allergimærkningen en øget tryghed til en ny gruppe og passer ekstra godt på dig, som vælger allergivenligt. Allergimærkningen arbejder både for at forebygge udviklingen af allergi og for at hjælpe personer med eksisterende allergi. Med Allergimærkningens formål for øje sætter det nye kriterie strenge krav til indholdet af proteiner fra fødevarer i alt fra cremer og shampoo til makeup.

Producenterne gør en stor indsats

Det er producenternes ansvar at kunne dokumentere, at deres råvarer og ingredienser ikke indeholder de potentielt allergifremkaldende fødevareproteiner – og det er et stort arbejde. Producenterne skal blandt andet have informationer fra deres råvareleverandører og teste de ingredienser, der stammer fra et fødevareallergen. I sidste ende kan de være nødt til at udskifte eller helt udtage ingrediensen fra deres produkter, for at de kan bære Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans’ mærke. Det nye kriterie bliver indfaset løbende hen over det næste år, og Allergimærkningen er med hele vejen for at rådgive producenterne.

Møder din krop hvedeproteiner på andre måder, for eksempel gennem den mad, du spiser, vil antistofferne derfor kunne forårsage en allergisk reaktion.

Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden hvede, mælk og æg. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk. Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk.

FOTO: SHUTTERSTOCK

Opskrifter fra Karina Villumsen

Karina Villumsen

Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom www.madgudinden.dk

Spanske tapas

Det er egentlig lidt forkert at kalde det spanske tapas, for ”tapas” er allerede spansk for små delikatesser fra Spanien, der serveres som en appetitvækker eller sammensættes til et større måltid. Ordet ”tapa” kommer af verbet ”tapear”, der betyder ”at dække”. Det siges, at skikken med tapas opstod, da en bartender begyndte at dække kundernes drinks med en skive brød, skinke eller ost for at forhindre fluer og støv i at trænge ind i glasset. I Spanien spiser mange aftensmad klokken 20-21, og har man været i syden, ved man hvorfor: Det kan være varmt indtil sent på aftenen – og så siger man først ja tak til noget at spise, når solen er gået ned, og tempera turen er mere behagelig. Sangria, en svalende spansk drik, hører sig til.

AstmaAllergi · AUGUST/SEPTEMBER 2022

Ingredienser 1 kg modne tomater 1 grøn peberfrugt ½ agurk 100 g løg 1 fed hvidløg En knsp. salt 3 spsk. olivenolie 3 spsk. hvidvinseddike

> Sådan gør du:

Blend alle ingredienser i en blender eller foodprocessor. Server kold, eventuelt sammen med glutenfrit brød eller groft brød, hvis du tåler dette.

MOJO VERDE Grøn sauce fra De Kanariske Øer – god til kød, salat og bagte rodfrugter Ingredienser 1 stor håndfuld frisk koriander 1-2 fed hvidløg 1 spsk. hel spidskommen Ca. 100 ml olivenolie 15 ml hvidvinseddike Salt og peber

> Sådan gør du:

Blend koriander, hvidløg og spidskommen med olivenolie i en god blender. Der skal olivenolie i, så det lige dækker. Tilsæt salt og peber efter smag og hvidvinseddike. Blend det til en fin, grøn sauce.

FOTO: SHUTTERSTOCK

MOJO ROJO Stærk, rød sauce fra De Kanariske Øer – særlig god til papas arrugadas Ingredienser 1 fed hvidløg 1-2 hele chilier, renset for kerner 1 rød snackpeber 2 spsk. paprika 2 spsk. hel spidskommen Ca. 100 ml olivenolie 15 ml hvidvinseddike Salt og peber

SANGRIA Ingredienser 1 flaske rødvin (spansk cava eller hvidvin kan også bruges) 1 æble i tern 1 skrællet appelsin i tern 1 kanelstang 1 spsk. citronsaft 2 spsk. sukker 500 ml appelsinjuice – gerne friskpresset 1 spsk. brandy eller rom (kan udelades) 1 appelsin i skiver – gerne økologisk

> Sådan gør du:

Hæld rødvin og sukker i en kande på 1,5 l. Tilsæt appelsinjuice, citronsaft, frugter i tern, brandy og kanelstangen. Bland det hele sammen, og lad det stå i to timer i køleskabet. Server med is, lidt citrondanskvand og skivede appelsiner.

FOTO: SHUTTERSTOCK

GAZPACHO Kølig tomatsuppe

> Sådan gør du:

Blend hvidløg, paprika, chili, snackpeber og spidskommen med olivenolie i en god blender. Der skal olivenolie i, så det lige dækker. Tilsæt salt og peber efter smag og hvidvinseddike. Blend det til en fin, rød sauce. PAPAS ARRUGADAS Små, rynkede saltkartofler fra De Kanariske Øer Ingredienser 400 g små kartofler, med skræl ½ liter vand ½ dl fint salt – gerne havsalt

> Sådan gør du:

Læg de rensede kartofler i en gryde. Dæk dem med vandet, og bring dem i kog. Når vandet koger, tilsættes ½ dl salt. Lad kartoflerne koge møre i ca. 15 minutter. Når tiden er gået, hældes alt vandet på nær en lille centimeter i bunden fra. Sæt gryden tilbage på kogepladen, ryst gryden i nogle minutter, så vandet koger væk, og saltet sætter sig på kartoflerne. Serveres varme eller kolde med mojo rojo-sauce.

TORTILLA DE PAPAS Kartoffelomelet med æg – smager godt både varm og kold Ingredienser 2 løg, i tern 500 g faste, kogte kartofler i grove tern eller skiver 2 dl olivenolie til stegning Salt og peber 6 æg 1 dl olie

> Sådan gør du:

Opvarm olivenolien i en dyb pande. Hæld kartofler og løg i olien, og steg dem i 6-8 minutter, til kartoflerne tager farve. Rør jævnligt, og vend kartoflerne, så de bliver sprøde og brune på alle sider. Krydr med salt og peber. Pisk æggene sammen i en skål. Tag de stegte kartofler og løg af panden med en hulske, og kom dem i æggeblandingen. Kasser den brugte olie, og tør panden af. Opvarm ny olie, og hæld æggeblandingen på panden. Skru ned til moderat varme, og lad omeletten varme igennem i 1012 minutter, til den er fast i kanterne. Læg en tallerken over panden, som dækker omeletten. Vend omeletten over på tallerkenen ved at holde på tallerkenen og vende panden. Lad omeletten glide tilbage på panden, skru helt ned for blusset, og steg den færdig på den anden side i 5-6 minutter. Lad tortillaen afkøle lidt, før den skæres i trekanter. AIOLI Hvidløgsmayonnaise Ingredienser 250 ml mayonnaise efter eget valg 3 fed hvidløg, presset 2 spsk. citronsaft 1 tsk. salt 1 tsk. stødt, sort peber

> Sådan gør du:

Hæld mayonnaisen i en skål, og rør resten af ingredienserne i. Server.

Lokalnyt / Fra medlem til medlem LEGAT TIL ASTMA- OG ALLERGIPATIENTER Betty Margrethe Pedersen, Nørre Nebel’s Fond til støtte af astma-allergipatienter Legatet har til formål at støtte astma- og allergipatienter, primært fra Blåbjerg og Varde Kommune. Der ydes støtte i overensstemmelse med AstmaAllergiforeningens formål. Man kan søge om både mindre og større beløb til alt fra en ny madras eller dyne til tilskud til medicin. For at komme i betragtning til et legat, skal du have astma eller allergi, og du

skal være bosiddende i det ”gamle Ribe Amt” – ansøgere fra det tidligere Blåbjerg Kommune har fortrinsret. Ansøgningerne sendes til Laila Sønderup, Skrænten 12, 6670 Holsted eller via mail til fam.sonderup@gmail.com senest den 1. oktober 2022. Ansøgninger sendt med post skal indeholde frankeret svarkuvert med tydeligt navn og adresse.

Alle ansøgninger skal indeholde telefonnummer og mailadresse. Undlad at sende informationer, der indeholder cpr-nummer og bankinfo i henhold til GDPR- reglerne. Du får svar, uanset om du får et legat eller ej. Hvis du får et legat, sender vi efterfølgende information vedrørende en sikker mail, hvortil du skal sende dine bankoplysninger til udbetaling. PBV Laila Sønderup

Se film om, hvordan du bruger din inhalator bedst. Find det - og meget andet på Medicin.dk Medicin.dk - dit opslagsværk på nettet

Giv en buket I samarbejde med Astma-Allergi Danmark sammensætter FLOWR forskellige allergivenlige buketter For hver solgt buket donerer FLOWR 10 kroner til Astma-Allergi Danmark Køb din allergivenlige buket på www.flowr.dk

Sammensat af roser, eustoma, løvemund, Irlands klokke og limonium

Giv det videre Ved at testamentere til Astma-Allergi Danmark kan du være med til at gøre hverdagen med astma og allergi lettere for dine børn og børnebørn. Vi er en del af Det Gode Testamente, som gør det trygt og sikkert for dig at give noget videre. Læs mere på www.detgodetestamente.dk.

Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

Rabatter til dig som medlem Leder du efter nye solbriller, en oplevelse med familien eller en undskyldning for at komme i gang med træningen?

Se dine fordele her

Eller find rabatterne på astma-allergi.dk