AstmaAllergi #6 - 2022

Lovgivningen skal beskytte forbrugerne

300.000 danskere har fødevareallergi. De er hver dag afhængige af, at allergener er kor rekt angivet på emballagen, når de køber ind til sig selv eller deres børn. For når det går galt, kan det gå rigtig galt med akutte ind læggelser og i værste fald koste menneske liv. Det sker heldigvis kun sjældent. Og sådan skal det blive ved med at være.

Men det kan åbenbart være svært for nogle at forstå, hvor vigtigt det er, at fødeva rer er mærket korrekt. Det måtte flere af vo res medlemmer sande, da TV 2 bragte artik

ler om manglende deklaration af fødevare allergener, der førte til bøder hos to slagtere i Jylland. Ud over forargelse over bødestørrel serne kunne man på flere sociale medier op leve en nedladende hetz mod de personer med fødevareallergi, der forsøgte at nuance re debatten.

Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i, at lovgivningen skal beskytte forbrugerne. Ast ma-Allergi Danmark er jeres vagthund, og vi insisterer på, at det fortsat skal være bekym ringsfrit at købe madvarer, herunder til den

Indhold

Side 10:

Rådgivningen kommenterer standhaftige myter om allergi.

Side 14:

”Mange myter opstår på baggrund af virksomheders kommercielle interesser.” Interview med læge Jesper Brandt Andersen.

Side 16:

Karen Liv og Kristina fandt de rette behandlinger med afsæt i en god portion personlig erfaring og faglig viden.

Side 18:

Hvad kan du selv gøre for at undgå myter og misinformation? Læge og medlem af Etisk Råd Ida Donkin svarer.

AstmaAllergi udgives af:

Astma-Allergi Danmark

Direktør Anne Holm Hansen

Universitetsparken 4 4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11

info@astma-allergi.dk

www.astma-allergi.dk

kommende jul at servere julemad til gæster med allergi, spise julefro kost med vennerne og aflevere børnene til konfektbagning på skolen. Hav en tryg og dejlig jul alle sammen.

Jesper Mortensen Formand

TEMA: 8 Myter og misinformation 10 Syv standhaftige myter om allergi 14 Landet, der flyder med mælk og gluten – og sundhedsmyter 16 Hvordan sætter man en sund kurs blandt myter og fakta ude i virkeligheden? 18 Misinformation er alles problem

ARTIKLER: 20 Deklaration er afgørende tryghed for fødevare allergikere

Naturlige ingredienser er ikke altid allergivenlige

Få et godt indeklima trods lavere temperaturer

Patientuddannelse er vejen frem

Mere allergivenlig beplantning i København

FASTE SIDER:

Kort og godt

Siden sidst

Spørg Rådgivningen

Opskrifter: Festlig nytårsmenu

Annoncer

FrontMedia: Lone Gurlev, mail lone@frontmedia.dk, tlf.: 21 79 74 40

AstmaAllergi nr. 6

DECEMBER 2022/JANUAR 2023 Oplag: 12.000 AstmaAllergi-bladet udkommer seks gange årligt.

Næste blad 1/2023 udkommer 1. februar. Deadline er primo december. Løssalgspris 40 kr. ISSN 1904-2027

Magasinet er trykt med vegeta bilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001. Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produktion

af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2 reduk tion. Redaktionen er afsluttet primo november 2022. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilla delse fra Astma-Allergi Danmark

og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.

Forsideillustration: Li Rosén/Shutterstock

AstmaAllergi • NR. 6 • DECEMBER 2022/JANUAR 2023

Få et nemt overblik over patienttilbud

RÅDGIVNING: Sundhed.dk har lanceret Patientforeningers rådgivning, hvor du kan finde patient-, pårørende- og handi capforeningers rådgivning og andre tilbud.

Siden er målrettet dig, som lever med sygdom eller er pårø rende til en, der gør. På siden kan du finde rådgivningstilbud med fokus på smertehåndtering, rollen som pårørende, net værk og sociale aktiviteter. Du kan søge på den sygdom eller udfordring, du lever med, for at finde frem til en patient-, pårø rende- eller handicapforening, der kan hjælpe dig. For eksem pel Astma-Allergi Danmark. Foreningerne på portalen har an søgt om at komme på, og de har deklareret, at de lever op til en række kvalitetskriterier.

Kilde: Sundhed.dk

Hurtigere adgang til speciallæge

SPECIALLÆGE: Din praktiserende læge har fra 1. oktober 2022 kunnet henvise patienter til én en keltstående konsultation hos en speciallæge in den for 30 dage. Hvis man kommer med et pro blem, der rækker ud over den praktiserende læges vidensområde, kan man nu hurtigere få en spe ciallæges vurdering. Det er lægen, der kontakter patienten med tilbud om en tid – man ringer ikke selv.

Efter konsultationen hos speciallægen får den praktiserende læge resultatet af undersøgelsen sammen med en anbefaling om det videre forløb.

Kilde: Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Eksemkurser i januar

KLØE: Nu har du mulighed for at tilmelde dig foreningens velbesøgte eksemkursus, som finder sted i København onsdag den 25. januar 2023 og Aarhus torsdag den 26. januar 2023.

Brug QR-koden hvis du vil læse mere og tilmelde dig. +

Sammenhæng mellem tidlige infektioner og astma hos børn

ASTMA: Mange infektioner i den tidlige barndom øger risikoen for astma hos børn. Det viser forsk ning, som Julie Nyholm Kyvsgaard, læge og ph.d.-studerende ved Dansk BørneAstma Center på Her lev-Gentofte Hospital, står bag.

I studiet har man undersøgt 700 børn under 3 år for at afdæk ke deres modtagelighed overfor infektioner. Desuden har man un dersøgt om de børn, som har mange infektioner i den tidlige barndom, har større risiko for at udvikle astma.

Børnenes forældre har siden fødslen og op til treårsalderen skrevet dagbog, hvor de dagligt har registreret, om barnet har haft astmalignende symptomer og infektioner.

- Vores resultater kunne tyde på, at forebyggelse af infektioner i den tidlige barndom kan ned sætte byrden af astmalignende symptomer. Samtidig kan det muligvis mindske risikoen for, at barnet udvikler astma senere i barndommen, siger Julie Nyholm Kyvsgaard.

Kilde: Dansk BørneAstma Center på Herlev-Gentofte

Nyt fra Astma-Allergi Danmarks allergimærkning

klædt godt på

MEDLEMSFORDEL: Som noget nyt kan du nu som medlem af Astma-Allergi Danmark få 15 procent rabat på alle produkter fra Friluft.dk. Friluft.dk sælger alt fra tøj og sko til rygsække og grej, så du kan blive klædt godt på til at komme ud i naturen. Find rabatkoden og mange flere medlemsfordele via Min side på astma-allergi.dk.

27.885

sporer per kubikmeter luft per døgn Så højt var niveauet for skimmelsvampesporen Cladosporium den 2. august 2022. Det er det højeste, der er målt i Danmark i de seneste fem år.

Kilde: Dagens Pollental

Siden sidst

Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Her er et udpluk af, hvad foreningen har lavet siden sidst.

GLADE FAMILIER PÅ KURSUS

eksem og allergi, samt forebyggelse af hånd eksem blandt frisører og ansatte i hospitals sektoren.

TEMADAG OM BØRNS MILJØ

være på forkant med den videnskabelige udvik ling og sikre, at produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning er allergivenlige.

Foreningens populære Familiekursus løb af stablen i midten af november. Her deltog 20 familier og i alt 80 personer i en aktiv weekend med fokus på netværk, undervisning i eksem og astma og en weekend væk fra hverdagen.

Foreningen er glad for at kunne tilbyde det te kursus, som er muliggjort af Handicappuljen under Socialministeriet.

FÅ DEN BEDSTE BEHANDLING

Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabeli ge Udvalg for Miljø og Sundhed og Det Natio nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) afholdt temadag om børns miljø i starten af november, hvor foreningen også deltog. Et særligt interessant projekt handlede om indemiljø i dagtilbud, som foreningen selv har været en del af.

MERE VIDEN OM PLAST

I september afholdt Dansk Materiale Netværk i Esbjerg et kursus i grundlæggende viden om plast. Allergimærkningen i Astma-Allergi Dan mark sendte to repræsentanter for at få mere viden om, hvilke stoffer der kan findes i plast, hvilket er vigtigt, fordi det ofte bruges om em ballage. På kurset så de blandt andet forskellige maskiner, der anvendes til at undersøge kvalite ten af plast. Allergimærkningens medarbejdere kommer løbende på kurser, så foreningen kan

BØRNEASTMA MED I DEN NYE RAMME TIL NÆRHOSPITALER

Astma-Allergi Danmark arbejder for at styrke udredning og behandling af overfølsomheds sygdomme på landets kommende nærhospi taler. Foreningen har været i dialog med be slutningstagere og indsendt høringssvar til Sundhedsstyrelsens arbejde for at udvikle nærhospitalernes faglige rammesætning. Det har indtil videre ført til en prioritering af pa tienter, der er henvist til sygehus fra almen praksis med ukompliceret astma, og ikke mindst børn med astma.

ET TRAVLT ÅR

I november præsenterede foreningens admini strerende direktør, Anne Holm Hansen, årets projekter og arbejdet med foreningens politi ske mærkesager på et møde i Dansk Lunge medicinsk Selskab.

NYE MEDARBEJDERE HOS ASTMA-ALLERGI DANMARK

Foreningen har med sin nye store behandlings portal, Din behandlingsguide, gjort det nem mere for dig, der er medlem, at finde den bed ste behandling. Se, hvilke muligheder du har i sundhedssystemet, og find ud af, hvordan Rådgivningen kan hjælpe netop dig. Klik ind på www.astma-allergi.dk/ behandlingsguiden, og bliv hjulpet videre mod den gode behandling.

FOKUS PÅ ALLERGI HOS BØRN, UNGE OG ARBEJDSLIV

Astma-Allergi Danmark deltog i oktober i et symposium om Type I og IV allergi hos børn og unge og arbejdsdermatologi.

Her var nyt om kontaktallergi og ekspone ringer hos børn og unge og om, hvornår man skal teste børn med børneeksem for type I-al lergi. Foreningen hørte også om aluminiums allergi blandt børn, allergisk kontakteksem over for insulin-devices samt type I-allergi over for insulin.

Rådgiverne blev også klogere på, hvordan sundhedssystemet møder børn og unge med

Diana

Katrine Tækker Christensen, fagmedarbejder, Allergimærkningen

Cecillie Henriksen, fagmedarbejder, Allergimærkningen

Mia Birkhøj Kjærstad, fagmedarbejder, Allergimærkningen

Alan Mortensen, fagmedarbejder, Allergimærkningen

Isabella Palme, faglig sekretær, Allergimærkningen

Samit Prakaikiat, fagmedarbejder, Allergimærkningen

Mogens Stibolt, projektmedarbejder, Allergimærkningen

Majbrit Høite, sygeplejerske, Rådgivningen

Christine Lind Ditlevsen, bladredaktør, Kommunikationsafdelingen

FOTO: SHUTTERSTOCK

FOTO:

FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK

Thomas Holmegaard Faarup, journalist, Kommunikationsafdelingen

LAVE PRISER KVALITET TIL

• REMA 1000 serien er kvalitetsvarer til lave priser.

• Vi tilbyder et stort udvalg af produkter, som er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.

• Vi tester samtlige varer, inden de kommer i sortiment.

• Alle vores egne varer kontrolleres af en tredjepart – Varefakta, som sikrer, at varedeklarationerne er korrekte.

Det er sæson for allergimyter hele året

Vi lever i en tid, hvor man næsten drukner i infor mation om sundhed. Mange opsøger velkendte autoriteter som Sundhedsstyrelsen og læger, når de vil have viden om sygdom – men lige så ofte kommer venner, familie og det uendelige internet med på råd. At man vælger andre informations kilder end de sundhedsfaglige autoriteter, kan skyldes mange forskellige og forståelige ting. For eksempel, at man synes Facebookgruppen er mere tilgængelig end speciallægen, at man har større tillid til familie og venner, eller at man ikke vil ”komme rendende til lægen med småting.”

Problemet er bare, at man risikerer at møde en masse myter og misinformation, når spørgsmål om sundhed og sygdom går fra mund til mund el ler optræder på nettet. For selv om det er dejligt at kunne få et godt råd i en fart, er der ingen garanti for, at den information, man får, er holdbar. Særligt ikke, hvis man som virksomhed på nettet kan tjene penge på de sundhedsmyter, der florerer.

Det har vi talt med læge Jesper Brandt Andersen om. Han har skrevet bogen ”100 myter om allergi” og kommer med nogle bud på, hvorfor der er så mange myter på netop allergiområdet.

7 standhaftige myter om allergi Landet, der flyder med mælk og gluten –og sundheds myter Interview med læge Jesper Brandt Andersen

Hvordan sætter man en sund kurs blandt myter og fakta ude i virkeligheden?

Misinformation er alles problem Interview med læge og medlem af Etisk Råd Ida Donkin.

Nogle myter bider sig bedre fast end andre. Astma-Allergi Danmark har derfor udvalgt syv sejlivede myter, som læge Jesper Brandt Andersen og Rådgivningen hører igen og igen, når de taler med personer med allergi. Myterne er formuleret som påstande, og under hver myte kan du læse Rådgivningens svar.

ALLERGIKERE BØR BRUGE

ALLERGIVENLIGE DYNER

OG PUDER

Hvis man har husstøvmideallergi, vil man gøre meget for at undgå løbende næse, kløende øjne, hoste og åndenød. Mange køber derfor dyner og puder, der sælges som allergivenlige. Men hvad er egentlig en allergivenlig dyne og pude, og er de nødvendige?

RÅDGIVNINGENS SVAR: Begrebet allergi venlig kan dække over mange ting. Som for bruger kan det være svært at gennemskue hvad producenter har ment, når de kalder produktet allergivenligt. Derfor anbefaler vi, at man går efter Astma-Allergi Danmarks al lergimærkning, hvor der er faste krav til pro dukter.

Husstøvmider lever overvejende i vores sengemiljø, hvor de lever af hudskæl og hår –og trives ved høj luftfugtighed. Skællene og luftfugtigheden findes, uafhængigt af om sengetøjet er fremstillet af silke, bomuld eller kunstfibre. Dyners og puders materialer er derfor ikke afgørende for, at man kan mini mere eller helt slippe for symptomer. Det vig tigste er, at man kan reducere mængden af husstøvmider.

Astma-Allergi Danmark anbefaler, at man holder luftfugtigheden i soveværelset på un der 45 procent. I vinterhalvåret bør man lufte ud med gennemtræk i 5-10 minutter tre gan ge dagligt. Vask sengelinned ved 60 grader hver 14. dag og dyne, pude og rullemadras ved 60 grader hver tredje måned. Dyne, pude og rullemadras skal i øvrigt tørretumbles, så der ikke kommer fugt og skimmel i materialet.

skylle, som kan lægge al pollen ned og rense luften. Så er det bare om at komme ud og nyde, at man ikke får høfeber. Sandt eller falsk?

RÅDGIVNINGENS SVAR: Det er rigtigt, at regn mindsker antallet af pollen i luften, fordi regnen vasker pollen ud af luften og ned på jorden. Græspollen falder hurtigst til jorden, fordi de er store. Det betyder med andre ord, at jo større pollen er, jo sværere har de ved at holde sig svævende i regnvejr. Desuden sender planten ikke nye pollen af sted i regnvejr.

Men man skal være opmærksom på, at det kun gælder ved det, man kan kalde mild regn, hvor regndråberne er fine og ikke led saget af blæst. Ved et voldsomt regnskyl, hvor vandet trommer mod jorden, bliver pollen pisket op fra jorden og rundt i luften.

Svaret afhænger med andre ord af vejr typen. afhænger af vejrtypen. Astma-Allergi Danmark anbefaler, at du, hvis du har pollenallergi, holder øje med, om det regner let eller kraftigt, og tjekker vejrudsigten, før du bevæger dig udenfor. Og mange har fort sat brug for at tage den vanlige allergi medicin, trods regnen.

standhaftige

MYTE 1:

MYTE 3: BØRN MED KOMÆLKSALLERGI KLARER SIG FINT PÅ RISMÆLK OG ANDRE MÆLKEERSTATNINGER

De seneste år er der dukket mange alternativer til komælk op. Mange forældre til børn med komælksallergi køber mandel-, havre-, ris- eller sojamælk for at give barnet en acceptabel erstatning. Men er det en god idé?

RÅDGIVNINGENS SVAR: Drikkene har intet med mælk at gøre og indeholder ikke sam me mængde mineraler og proteiner, som komælk gør. Sojadrik indeholder fytinsyre, som hæmmer optagelsen af kalk, magne sium, kalium, jern og zink, og desuden har sojadrik kun en femtedel så meget kalk som komælk. I risdrik findes det kræft fremkaldende grundstof arsen, og drikken frarådes derfor helt til børn, der på grund af deres lave kropsvægt får en højere andel af arsen end voksne. Mandel- og havredrik er mest rig på kulhydrater, indeholder næ sten intet protein og ingen naturligt fore kommende vitaminer og mineraler.

Plantebaserede drikke, der kalder sig noget med -mælk, kan ikke bruges som erstat ning for komælk. Astma-Allergi Danmark anbefaler, at et barn med komælksallergi får modermælkserstatning godkendt til mennesker med komælksallergi, så barnet får de proteiner, vitaminer og mineraler og den energi, der er nødvendig for normal vækst. Hvis ikke, bør barnet få en multivi tamin- og mineraltablet og et dagligt til skud på 500 mg kalk.

MYTE 4: ANTIHISTAMINER KAN ØDELÆGGE EFFEKTERNE AF DIN TRÆNING

Mange med pollenallergi har lyst til at tage en dosis antihistamin, så de kan gennemføre deres udendørs træning uden at skulle døje med kløende øjne, snot i næsen og vejrtrækningsbesvær. Men nogle mener, at antihistaminer påvirker udbyttet af træningen, så man ikke kommer i bedre form trods sin ihærdige indsats. Skal man afholde sig fra at tage antihistaminer før træning eller helt droppe træning?

RÅDGIVNINGENS SVAR: Et mindre udbytte af fysisk træning kan ofte skyldes allergien og ikke medicinen, da mange med allergi ople ver, at de er uoplagte og ikke kan træne opti malt, hvis de har allergisymptomer.

Der kan være andre faktorer end blot den me dicinske virkning, der påvirker træningsudbyt tet. Hvis man for eksempel føler sig sløvet af sin antihistamintablet, så kan det måske lægge en naturlig dæmper på intensiteten i træningen.

Man skal hverken afholde sig fra at tage antihistamin eller træne. Træning har vigtig betydning for det mentale helbred, så fortsæt med din medici nering og din træning, selv hvis du ikke oplever en fysisk gavnlig effekt af træningen i pollensæsonen. Me dicinen er vigtig for det fysiske hel bred. Astma-Allergi Danmark anbefaler, at du overvejer, hvilken udendørs sports gren du vælger, og at du tager særlige for holdsregler i pollensæsonen. Du kan træne med solbriller eller have en pollenmaske på og undersøge, om de pollen, du er overfølsom over for, findes i nærheden af dit trænings sted. Hvis det for eksempel er birkepollen, så løb langt uden om birkelunde. Snak også med lægen, om der eventuelt kan optimeres på behandlingen.

myter om allergi

STANDHAFTIGE MYTER OM ALLERGI

MYTE 5:

NÆLDEFEBER ER BARE NOGET, MAN MÅ LEVE MED

Mere end en million danskere har mindst én gang mærket den ubehagelige kløen og set det rød-hvide udslæt brede sig et sted på kroppen. Overfølsomhed, stress eller fysiske faktorer som tryk på huden, kulde, sol, vand eller varme kan udløse nældefeber. Mange får det igen og igen. Skal man bare vænne sig til den ubehagelige følelse?

RÅDGIVNINGENS SVAR: Når man får nælde feber, hæver huden og bliver rød, fordi celler ne i huden frigiver stoffet histamin. I langt de fleste tilfælde hjælper det derfor at tage tabletter med antihistamin. I svære tilfælde af kronisk nældefeber, hvor antihistaminer ikke hjælper, kan det være nødvendigt at be handle med biologisk medicin, der gives som injektioner på visse sygehusafdelinger.

Der kan med andre ord gøres noget ved næl defeber.. Astma-Allergi Danmark anbefaler, at du går til læge, hvis antihistamin ikke hjælper dig, og hvis din nældefeber er længerevarende, for det er lægen og hud lægen, der kan vurdere, hvilken behandling der er hensigtsmæssig for dig.

MYTE 6: MAN MÅ IKKE TAGE BAD ELLER GÅ I SVØMMEHALLEN MED BØRNEEKSEM

Når man har børneeksem, er huden tør og måske skællet, så mange undgår at ta ge bad og gå i svømmehallen for ikke at forværre symptomerne. Mange forestil ler sig, at det er skadeligt at udsætte hu den for vand, når nu huden i forvejen er udtørret. Men må du virkelig ikke bade dit barn eller tage bad selv, når du eller dit barn har børneeksem?

RÅDGIVNINGENS SVAR: Når man har bør neeksem – også kaldet atopisk eksem – er balancen i hudens immunsystem lidt ander ledes end ved rask hud. Det betyder, at hu den reagerer hurtigere på forskellige påvirk ninger, og at den er mere modtagelig for in fektioner. Hos de fleste bliver eksemet vær re om vinteren, hvor den tørre og kolde luft øger fordampningen fra huden.

Men det betyder ikke, at vand på huden er skadeligt, så længe det ikke er meget varmt.

Du og dit barn må gerne tage bad og gå i svømmehallen, selvom I har børneeksem. Faktisk hjælper et dagligt bruse- eller kar bad i lunkent vand og vask med mild sæbe med at holde huden fri for bakterier, og det forebygger derfor infektioner.

Astma-Allergi Danmark anbefaler, at man bruger en uparfumeret, mild sæbe. Bad ikke for længe, og brug ikke meget varmt vand – det udtørrer huden. Smør huden ind i fugtighedscreme lige efter ba det. Cremen holder på den fugtighed, som huden har opsuget under badet.

Nogle oplever også, at det hjælper at smøre huden ind i creme før besøg i svømmehal len. Her lægger cremen sig som en barriere og forhindrer udtørring.

Se listen med fede cremer, der har AstmaAllergi Danmarks allergimærkning Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans på forenin gens hjemmeside.

BEHANDLING MED BINYREBARKHORMON

GIVER ALVORLIGE BIVIRKNINGER

Forestillingerne om de skadelige følgevirkninger af be handling med binyrebarkhormon er mange. Tynd, ødelagt hud, vægtøgning med usund forde ling af fedt på kroppen, knogleskørhed, for højet blodsukker og vækststop hos børn. Er det rigtigt?

LÆGE JESPER BRANDT ANDERSEN: tiden var der en udbredt frygt i befolknin gen for binyrebarkhormon – og nogle har den stadig. Ældre familiemedlemmer kan fortælle ulykkelige historier om for eksempel knogleskørhed og børn med forringet vækst. Det skyldtes, at man før i tiden manglede viden og derfor kom til at overdosere og fejlbehandle. Vi har heldigvis fået gradvis større viden og er nu meget mere forsigtige.

Hvis du bruger binyrebarkhormon korrekt, er de eventuelle bivirkninger langt at foretrække for symptomerne, som be handlingen gives imod.

I stedet for indsprøjtningen med binyrebarkhormon mod høfebersymptomer kan man bruge en næsespray, der inde holder binyrebarkhormon og eventuelt supplere med øjen dråber og antihistamintabletter.

Har du fortsat mange symptomer, så tal med lægen om muligheden for allergen immunterapi/allergivaccination. Hvis man på grund af nervøsitet for bivirkninger undlader at behandle et barn med astma med inhaleret binyrebark hormon, vil konsekvenserne langt kunne overstige eventu elle bivirkninger. De doser, man giver nu, er så små, at man knap kan måle det i blodet. Selv ved relativt høje doser in haleret binyrebarkhormon som daglig behandling gennem hele barndommen overstiger væksthæmningen sjældent mere end én centimeter.

Uden hjælp fra binyrebarkhormon som inhalation kan man risikere, at personer med astma får nedsat lungekapacitet og hyppige lungebetændelser som en konsekvens af, at astmaen ikke er velbehandlet. Hos børn ser man faktisk og så hæmmet vækst på grund af mistrivsel – i 1960’erne var astmabørn tit små af vækst og blev ofte indlagt. Binyre barkhormon som inhalationsmedicin har revolutioneret astmabehandlingen.

Jesper Brandt Andersen skriver om denne myte i sin bog "100 myter om allergi". Det er derfor ham, der svarer på myten om binyrebarkhormon.

LANDET, DER FLYDER MED MÆLK

OG GLUTEN – OG SUNDHEDSMYTER

Jesper Brandt Andersen har som speciallæge kæmpet mod fejlantagelser og misinformation om allergi i 25 år. Det fik ham i 2019 til at skrive bogen ”100 myter om allergi”, hvor han tryktester de mest sejlivede misforståelser. For ignorerer vi myterne, kan det koste samfundet dyrt, siger han. Men hvorfor findes de overhovedet?

Tidligt sin karriere som læge blev Jesper Brandt Andersen opmærk som på, at der findes mange allergirelaterede myter, som er svære at få bugt med. Som praktiserende special læge i pædiatri (børns sygdomme) og tid ligere mangeårig speciallægekonsulent på et lungemedicinsk ambulatorium har han stor erfaring på området og mener, at allergi er et af de medicinske områder, som er præget af myter.

– Da jeg gik i gang med bogen, nær mest sprang de første 50 myter ud af ho

vedet på mig, fortæller Jesper Brandt An dersen og uddyber:

– En del af dem har huseret i mange år – som myten om, at børn, der får de res årlige pund skidt, i mindre grad får allergi. Et væld af undersøgelser har gennem årene forsøgt at be- eller afkræf te den myte, men jeg har ikke kendskab til, at det er lykkedes for nogen af dem.

I det hele taget kender Jesper Brandt Andersen ikke til undersøgelser, som har sikre beviser for, at man kan undgå at få allergi ved at leve på en bestemt måde.

Myter opstår af kommercielle hensyn og uvidenhed

Under arbejdet med bogen fandt Jesper Brandt Andersen en mulig forklaring på, hvordan myterne opstår.

– Jeg blev bekræftet i min mistanke om, at mange myter opstår på baggrund af virksomheders kommercielle interes ser. Firmaer sælger produkter og be handling, som bygger på menneskers manglende viden.

Et eksempel er sutter af naturgum mi, der markedsføres som renere, fordi de er fremstillet uden kemika lier. Det er en almindelig opfattelse i befolkningen, at syntetiske stof fer (kemikalier) er mere allergif remkaldende end naturlige stof fer – men det er ofte lige modsat. Proteinerne i latex, som natur gummi udvindes af, kan blandt andet forårsage eksem, nælde feber, allergisk snue og aller gisk øjenbetændelse.

– Firmaerne er ikke inte resseret i at afkræfte myter ne, for misinformationen er jo med til at sælge produk terne, fortæller Jesper Brandt Andersen.

Han tilføjer, at det selv

Jesper Brandt Andersen er praktiserende speciallæge i pædiatri (børns sygdomme) og speciallæge konsulent i allergisygdomme. Han har arbejdet med allergisygdomme i 25 år.

følgelig er svært at styre, hvad der læg ges på internettet. Så længe det imidler tid drejer sig om registrerede virksomhe der, der bygger deres salg på myter, bur de Forbrugerombudsmanden gøre noget ved det, siger Jesper Brandt Andersen, men tilføjer i samme åndedrag: – Loven mod vildledende markedsfø ring findes allerede, og det er den, der gælder, når man ikke kan dokumentere for eksempel allergivenligheden. Forbru gerombudsmanden har pligt til at skride ind – men jeg har ikke fundet et eneste eksempel på, at man har gjort det.

Myten om mælk og gluten

At der findes så mange myter og meget misinformation om netop allergi, hænger ifølge Jesper Brandt Andersen sammen med, at allergi er et kompliceret felt. Det kan være vanskeligt at føre beviser for, at noget altid forholder sig på den ene eller den anden måde. Derudover er det svært at give 100 procent holdbar dokumentati on, og på den baggrund opstår et rum for myter. Særligt på sociale medier, siger Jesper Brandt Andersen.

– De sociale medier er fulde af det, jeg kalder allergologiske vækkelsesprædi kanter, som prøver at påvirke folk med ”sandheder”, der aldrig er blevet viden skabeligt testet. For eksempel er det al mindeligt blandt alternative behandlere at hævde, at stort set alle sygdomme hos børn skyldes, at de ikke kan tåle mælk eller gluten.

Myten om mælk og gluten er ifølge Jesper Brandt Andersen en af de virkelig store og sejlivede myter. Den optræder hos næsten alle forældre til børn med ondt i maven, men ofte også hos dem, hvor barnet har eksem, nældefeber eller endda astma:

– De fortæller, at de allerede har prø vet at fjerne mælk og gluten fra kosten, for det var det første, den alternative behandler bad dem om. Det er blevet sådan, at man først går til kostvejleder, zoneterapeut eller kraniosakralterapeut –så til læge.

– Forældrene har som regel allerede brugt mange penge på alternative be handlere, når de møder op hos lægen. Det er blevet en trend at prioritere alter nativ behandling over lægevidenskaben, formulerer Jesper Brandt Andersen det.

Specialister er en mangelvare Myterne lever så godt, fordi mange pa tienter synes, at de symptomer, de har, vejer tungere end resultatet fra laborato riet:

– For eksempel kan cøliaki (gluten intolerans) undersøges med næsten 100 procent sikre blodprøver, men nogle pa tienter har meget svært ved at tage imod saglig dokumentation. De er en del af det, jeg nærmest vil kalde en vækkelse, som mener, at man ikke kan stille diag nosen med blodprøver, men at det er pa tientens egne fornemmelser, der gælder.

Et af problemerne ved at søge uautori seret behandling er også, at patienten ik

Behov for oplysning og saglig information

Myterne kan man godt kalde et egentligt samfundsproblem, mener Jesper Brandt Andersen. For når patienter forsøger sig med selvdiagnostik og selvbehandling foreslået i patientgrupper på Facebook eller går til alternative behandlere, der ikke er uddannet inden for allergologi, bliver de i langt de fleste tilfælde ikke hjulpet. I nogle tilfælde forværres deres tilstand ligefrem, og det betyder mere misinformation i omløb og flere syge dage.

De sociale medier er fulde af det, jeg kalder allergologiske vækkelsesprædikanter, som prøver at påvirke folk med ’sandheder’, der aldrig er blevet videnskabeligt testet.

ke bagefter kan klage over at være blevet misinformeret.

– Hvis man er blevet lovet, at barnet bliver raskt, når man fjerner mælk og gluten fra kosten, og der så ikke sker en pind, hvad gør man så? Man kan gå til sin læge og klage sin nød, men lægen kan kun hjælpe patienten videre derfra –ikke kompensere for tabt tid, spildte pen ge og manglende bedring.

Desværre kan man som patient også risikere ikke at blive hjulpet ordentligt på vej af sin læge. Det skyldes ifølge Jesper Brandt Andersen manglen på allergolo ger – og er muligvis en anden grund til, at mange søger viden om allergi på net tet, på sociale medier eller hos venner og bekendte.

– På allergiområdet er der for lidt spe cialviden. I løbet af 1980’erne og 1990’erne eksploderede allergisygdom mene, og stadig flere danskere fik allergi. Det danske sundhedsvæsen konkludere de selvfølgelig, at der måtte uddannes flere speciallæger inden for området, men Sundhedsstyrelsen reagerede ved at fjerne det allergologiske speciale. En mil lion danskere med allergi og høfeber –det ville simpelthen blive for dyrt at læg ge ud til speciallæger. Så det blev lagt på skuldrene af de praktiserende læger.

”– Det kan da godt være, at politikerne siger: ”Fint, at folk selv finder ud af det, billigt, super,” siger Jesper Brandt Ander sen, men i sidste ende koster det samfun det dyrt at ignorere misinformation og at uddanne for få speciallæger.

På spørgsmålet om, hvordan vi kan bekæmpe myter og misinformation, svarer Jesper Brandt Andersen, at han som yngre ofte blev ophidset, når han stødte på misinformation. Han gjorde modstand imod myterne og den alterna tive behandling, men nu er han ganske enkelt holdt op.

– Forældre til syge børn kommer og spørger: ”Hvorfor siger de det og det på nettet?” Men jeg vil ikke længere kom mentere på, hvad andre siger og mener. Jeg vil kun fortælle, hvad, jeg ud fra min lægefaglige viden og erfaring ved, er rig tigt, siger Jesper Brandt Andersen og fortsætter:

– Jeg gør mig umage med at give mine patienter objektiv, lødig information. Det var også derfor, jeg skrev denne bog, som jeg håber, kan virke til inspiration for bå de patienter og fagfolk – og bidrage til at aflive mange af myterne.

Astma-Allergi Danmarks rådgivning taler ofte med medlemmer, som har valgt at op søge alternative behandlere, før de går til læge. Det skyldes, at medlemmerne gerne vil tage kontrol og føle, at de kan gøre no get ved deres – eller deres barns – allergi ske symptomer. Mange er også bekymret for at skulle tage medicin og vil hellere prøve andre veje. Bag QR-koden finder du Astma-Allergi Danmarks gode råd til dig, der overvejer alternativ behandling.

HVORDAN SÆTTER MAN EN SUND KURS BLANDT MYTER OG FAKTA

UDE I VIRKELIGHEDEN?

Du kan møde megen forskellig information på vejen mod at blive velbehandlet. Særligt i disse år, hvor tips og tricks flyder i stride strømme online. Her kan du læse, hvordan Karen Liv og Kristina afsøgte terrænet og fandt de rette behandlinger med afsæt i en god portion personlig erfaring og faglig viden udefra.

Karen Liv har haft astma, siden hun var fire år gammel. I perioder har hun også haft høfeber, diverse madallergier og eksem. Efter at have afsøgt alternative veje for at få kontrol over sine symptomer har hun i dag fundet balance i sin behandling med hjælp fra en ung læge med styr på den nyeste forskning.

Hvor finder du information om din sygdom?

- Jeg får altid en snak med min læge først. Og så har jeg været tilknyttet lungeafdelin gen på Bispebjerg Hospital, siden jeg fik et alvorligt ast maanfald for otte år siden. Her får jeg det meste af min infor mation om min sygdom.

Har du altid fundet information det samme sted?

- Da jeg var i starten af 20’erne, snakke de jeg både med en homøopat, en kiro praktor og en kostvejleder. Det gjorde jeg, fordi jeg begyndte at hoste helt vildt, når jeg spiste forskellige ting, og de læ ger, jeg opsøgte, sagde, at jeg bare skulle huske at tage min spray. Men da den ikke hjalp, søgte jeg alternative veje.

- Jeg har dog et blandet forhold til det alternative. En af de alternative behand lere fortalte mig, at jeg skulle stoppe med at tage min forebyggende medicin. Så vil le kroppen regenerere sig selv. Men det er en stor løgn. Jeg fik det rigtig, rigtig skidt.

- Jeg er dog endt med en kombination af det ene og det andet. Det var det alter native miljø, der fik mig til at ændre min kost og for eksempel holde mig til uforar bejdede råvarer, drikke varme teer og undgå mælkeprodukter. Efter jeg ændre de kostvaner, har jeg haft færre forkølel ser og danner mindre slim.

Har du prøvet, at noget, du troede om din sygdom, viste sig ikke at være sandt?

- Som lille holdt jeg mig fra at få pulsen op, fordi jeg troede, at det ville forværre min astma. Men langt senere i livet fandt jeg ud af, at der findes forskellige former for astma, og at jeg med min astma bare skal gå amok med motion, så længe det er tørt i vejret.

- Det var en ung læge fra Bispebjerg, som kendte til den nyeste forskning og hjalp mig meget med at forstå, lige præcis hvilken type astma jeg har. Han var et stort lyspunkt. For det er virkelig svært som astmapatient at navigere i et sam fund, hvor der er så meget ”random ad vice”, og de råd, du får, måske ikke er det bedste for dig.

KAREN LIV ARNBJØRN HANSEN Selvstændig illustrator

Kristina begyndte at opleve symptomer på husstøvmideallergi i teenagealderen. Nu gælder hendes allergi også forskelli ge pollentyper, ligesom parfume giver hende astmasymptomer. Hun har dog bedre kontrol over sygdommen i dag, end da hun var yngre. Blandt andet for di hun er blevet mere kritisk over for den information, hun møder, og fordi hun lærte at tage sin allergi mere alvorligt.

Hvor finder du information om din sygdom?

- Jeg har brugt doktor Google rigtig me get. Men jeg føler også, at jeg er godt ud dannet i kildekritik gennem min uddan nelse inden for ernæring og sundhed. Det var også først omkring den tid, at jeg startede på uddannelsen, at jeg begyndte at tage min allergi rigtig alvorligt.

- I mange år havde jeg prøvet forskelli ge behandlinger, som ikke virkede opti malt. Jeg blev sløv af medicinen, så jeg stoppede med at tage den. Det havde må ske også noget at gøre med at være ung og gerne ville leve mere ubekymret. Men da jeg stoppede, kom symptomerne igen.

- Så en nat, da jeg var 23, fik jeg en voldsom reaktion og kunne næsten ikke trække vejret, hvilket påvirkede mig me get, og jeg begyndte i desensibilisering

(immunterapi, red.). Det tog toppen af det. Og så har processen med at få børn, godt ti år senere, også givet mig stor re spekt for ting, der potentielt kan give al lergi. Derudover har næsespray med bi nyrebarkhormon og antihistamin været det rene vidundermiddel.

Har du altid fundet information det samme sted?

- Nej, jeg har prøvet mig lidt frem. Tidli gere har jeg også bevæget mig inden for den alternative verden med akupunktur, næseskylning og homøopati. Det føltes som den naturlige vej at gå, da mine for ældre er interesserede i den slags. Den alternative behandling hjalp dog ikke på min allergi.

- At jeg gik den vej, hang nok også sammen med, at jeg følte, at jeg savnede information fra den læge, jeg havde som helt ung i Aalborg. Hvis mine børn får al lergi, vil jeg helt sikkert kræve mere hjælp og information, end jeg fik den gang. Det var først, da min desensibilise ring blev sat i gang, at jeg følte mig or dentligt dækket ind.

Har du prøvet, at noget, du troede om din sygdom, viste sig ikke at holde stik?

- Jeg fik engang noget udslæt, som jeg var overbevist om, skyldtes min allergi. Så samlede jeg de ting, jeg krydsreagerer

på, og holdt mig fra en ny ting hver uge. Jeg var sikker på, at det havde noget med min allergi at gøre, men det viste sig at komme fra nogle hormoner eller noget stress. Det var også i en periode, hvor forskellige former for intolerance fik skyl den for næsten alt. Det var en del af tids ånden.

Du har fået viden om din allergi. Synes du generelt, at folk er godt oplyste om livet med allergi?

- Ikke helt. Det kan være virkelig svært for andre folk at sætte sig ind i, hvor alt overskyggende allergi kan føles. Og al den selvdiagnosticering, der foregår –tanken om, at allergi kan være skyld i det ene og det andet, har ikke gjort det nemmere for folk som mig at blive taget seriøst. I forvejen var det altså svært at forklare folk, hvordan det er at tage en bid af en ananas og så bare kunne mær ke det helt ud i ørerne.

Står du i samme situation som Karen Liv eller Kristina, eller har du bare brug for et godt råd, så kan du kontakte AstmaAllergi Danmarks rådgivning.

Du kan ringe til Rådgivningen alle hverdage fra kl. 9-12 og onsdag kl. 16-18 på telefon 43 43 42 99

KRISTINA BLASCHKE HANSEN Ernærings- og sundhedsuddannet

MISINFORMATION ER ALLES PROBLEM

Måske har du prøvet at sætte dig ved computeren for at søge svar på spørgsmål om sygdom og sundhed. For det meste dukker der et væld af svarmuligheder op på både Google og sociale medier. Men hvordan sikrer du dig, at svarene faktisk er brug bare?

– Det kan være svært at se forskel på indhold, der udspringer af faglighed og ekspertise på et område, og indhold, der er skabt med henblik på salg, siger læge Ida Donkin, som i flere år har beskæftiget sig med problemerne ved misinformation på sundhedsområdet. Hun udgav i 2019 bogen ”Sygt eller sundt”, der giver bud på, hvordan man kan finde rundt i den store mængde af sundhedsinformation.

– Kommercielle sundhedsaktører og alternative behandlere har en interesse i at få deres indhold på hjemmesiden til at ligne troværdigt fagstof, og samtidig bringer de ofte udsagn, som ikke er un derbygget af specialister. På den måde skaber de usikkerhed og kan få menne sker til at tænke: ”Kan jeg være syg?” el ler: ”Får jeg ikke behandlet min sygdom ordentligt?” Bekymring er lig forretning for mange af de kommercielle sundheds aktører og alternative behandlere, siger Ida Donkin.

Velkommen til bekymringssamfundet

Ifølge hende lever vi i ”bekymringssam fundet”. Vi er kommet langt på sund hedsområdet; alligevel er vi hele tiden bekymrede for, om vi fejler noget, der ik ke er blevet opdaget, eller om vi gør nok for at holde os raske. Og den indstilling påvirker også ansatte i sundhedssek toren:

– ”Vi kan gøre alle syge, hvis vi bare undersøger dem nok,” som vi læger hu moristisk siger. Men alvorligt talt: Vi kommer til at overdiagnosticere på grund af den udbredte bekymring i befolknin gen – som det kommercielle marked skubber bag på, siger Ida Donkin.

Kampen mod misinformation er en samfundsopgave

En anden grund til, at misinformationen spreder sig, er ifølge Ida Donkin, at eks pertbegrebet bliver misbrugt, og det kan mislede folk til at tro, at den, der udtaler sig, besidder en faglig tyngde, han eller hun ikke har.

– Du skal have autorisation som læge, men ”ekspert” er ikke en beskyttet titel, og det betyder, at en forfatter til en smoothiebog uden problemer kan kalde sig ekspert i for eksempel sund kost, si ger Ida Donkin og tilføjer:

– Der er ikke kontrol med brug af tit ler på internettet. Styrelsen for Patient sikkerhed skal ikke arbejde opsøgende. De reagerer på henvendelser om overtræ delse af lov om markedsføring på sund hedsområdet. Og det er store krav at stil le til borgerne, at de selv skal kunne op

dage, når private aktører overdriver be handlingseffekter eller direkte misinformerer. Den almindelige borger skal altså selv forsøge at navigere i jung len af information, hvor evidensbaserede råd flyder rundt sammen med virkeligt dårlige og ubegrundede råd i én stor pæ revælling.

Det kunne være lægernes og de sund hedsansattes opgave at modarbejde my terne, men der opstår hele tiden nye, si ger Ida Donkin. Det er svært for lægerne at vide, hvilken myte de skal arbejde på at punktere under den i forvejen korte konsultation.

Hun mener, at misinformation skal bekæmpes over en bred kam. Under co ronaepidemien udarbejdede Sundheds styrelsen en videokampagne mod misin formation, der hed ”Kan du stole på det, du læser?”. I en kort video gav man bor gerne redskaber til at se forskel på tro værdig information og misinformation på internettet.

– I Danmark har sundhedsvæsenet stadig befolkningens tillid modsat mange andre lande, og kampagner som disse skal vi have mange flere af på sundheds området, siger Ida Donkin, som mener, at vi skal begynde allerede i folkeskolen. Det digitale fylder alt nu, så vi skal have metoderne til at finde troværdige kilder tilbage som element i dannelsen – nu på det digitale område.

Én erfaring er ikke en sandhed

Dem, der også i høj grad bliver ramt af myterne, er dem på 50+, da både det na tionale sygdomsbillede og kommunikati onsplatformene har ændret sig meget i løbet af de seneste 20 år. Det er vigtigt, at også dén befolkningsgruppe

lærer,

Mængden af sundhedsinformation er større end nogensinde før, og en af konsekven serne er en stigning i udbredelsen af misinformation på sundhedsområdet. Du kan med andre ord nemt risikere at få vildledende oplysninger om symptomer og be handling. Men det er, ifølge læge og medlem af Etisk Råd Ida Donkin, muligt at dæmme op for misinformationen – både på et samfundsplan og som individ.

”

hvordan man kan faktatjekke, mener Ida Donkin. Det er et problem, at mange søger svar i Facebookgrupper:

– Bare fordi andre har gjort sig en erfaring med en behandlingsmetode, er det jo ikke en sandhed. Det betyder noget, at en behandling er testet i en forskningsmæssig sammenhæng, at den er ble vet testet på 100.000 menne sker i stedet for på ét, siger læge Ida Donkin og nærer håb om, at der målrettes kam pagner til de ældre om, hvor dan man undgår at falde i mytefælden.

Man kan dog også selv gøre noget. For eksempel være opmærksom på, hvilke kilder man bruger i sin søgen efter svar på sundhedsområ det. Om den internetside, man befinder sig på, drives af specialister på et sygdomsom

råde, eller om det er et me ningsforum, siger Ida Donkin og slutter med at give lægerne et medansvar for at guide pa tienterne:

Det er vigtigt at få formid let til patienterne, at de ikke skal tage alt, hvad de læser på for eksempel sociale medi er, for gode varer, siger Ida Donkin, og her kan lægerne blive bedre til at sende pa tienterne i retning af den påli delige information.

Gode råd til dig, som vil undgå misinformation

1. Hvis du hører noget, der er for godt til at være sandt, så tjek oplysningen flere steder.

2. Lad være med at bruge Google. Google indsamler resultater fra alle steder, hvor det søgeord, du har brugt, optræder, og sorterer ikke på troværdighed.

3. Hold dig til fora, der har specialiseret sig i det emne, du vil vide noget om, for eksempel lægefaglige sammenslutninger eller patientforeninger.

4. Skriv spørgsmålene ned, og tag dem med til din læge.

Ida Donkin er læge og medlem af bestyrelsen i Lægevidenskabelige Selskaber, LVS. Hun har i en årrække arbejdet med sundheds formidling i blandt andet Læger Formidler, som klummeskribent i Berlingske og som foredrags holder. I 2019 udgav hun bogen Sygt eller sundt.

Bølgerne gik højt, da Fødevare styrelsen i oktober måned tildelte bøder til to slagtere under kontrolbesøg i Jylland. TV 2 dækkede historien, og da den fandt vej til Facebook, affødte det et regulært slagsmål med flere tusinde opild nede kommentarer. Til sidst valgte TV 2 helt at lukke kommentarsporet på grund af ”den onde tone”. Kritikken var hovedsageligt rettet mod myndighedernes håndtering af sagen, men tonen blev også personlig og unødigt hård over for de personer med fødevareallergi, der ønskede at nuancere debatten med deres egne erfaringer. De blev kaldt alt fra ”halvblinde, stupide curling forældre” til ”fascist idioter”.

SE VIDEOEN MED RASMUS OG VILLADS HER

Deklaration er afgørende tryghed for fødevareallergikere

Astma-Allergi Danmark stillede op til interview ad flere omgange og del tog i debatten på de sociale medier for at understrege, at reguleringen på områ det er afgørende for 300.000 danskere, der hver dag skal tage hensyn til deres egen el ler deres børns fødevareallergi. Fødevareal lergi er nemlig særligt udbredt blandt børn. Det kan være svært at forstå for folk, der ikke selv har fødevareallergi, men det er ofte en daglig kamp at leve med en overhængen de fare for alvorlige allergiske reaktioner, hver gang man indtager et måltid eller spiser en snack. Det kan du se mere om i forenin gens nyligt producerede film med familiefa ren Rasmus og hans søn Villads, der risike rer at få et anafylaktisk shock, hvis han spi ser noget, han ikke kan tåle.

Skrap, men nødvendig lovgivning

Det var en vigtig sejr, da myndighederne i 2004 og 2014 sikrede lovgivning, der tilgo deser udsatte forbrugere med fødevarealler gi. Det er nemlig en uigennemtrængelig jungle at finde rundt i alenlange indholdsde klarationer, når man køber ind som for ek sempel privatperson, som restauratør eller dagplejemor.

Fødevareministeriet pålagde derfor Føde varestyrelsen at håndhæve regler for såkaldt ”færdigpakkede og ikkefærdigpakkede føde varer”. Det indebærer blandt andet, at føde vareproducenter skal angive på emballagen, hvis en eller flere allergener – ud af de 14 mest udbredte allergener – er til stede i et produkt. Hvis det er tilfældet, skal ingredi ensen skrives præcist og ”fremhæves visu elt” med fed skrift, kursiv, understregning, baggrundsfarve eller store bogstaver.

De store bogstaver eller manglen på sam me var omdrejningspunktet for den hidsige debat på Facebook. For det kan forekomme som en ligegyldig bagatel, når producenter glemmer at angive ingredienserne korrekt. Men det kan i værste fald betyde, at personer med fødevareallergi skal have akut behand ling. Det har Astma-Allergi Danmark været vidne til adskillige gange. Og den risiko for forbrugerne vil foreningen ikke acceptere.

”Ude af proportioner”

Hvis fødevareproducenterne ikke følger regler ne, kan de få en bøde. Det er Folketinget, der har fastsat bødestørrelsen på 40.000 kroner for fødevarer, der udgør en sundhedsrisiko. Bødestørrelsen afspejler sagens alvor, som de ansvarlige myndigheder også skriver på deres hjemmeside.

Det kan være et hårdt slag for små fødeva reproducenter at få en bøde i den størrelsesor den. Især i krisetider. Sagen fik derfor også fø devareminister Rasmus Prehn til at skrive, at bøden var ”helt ude af proportioner”. Som bå de slagterne og ministeren skriver, så synes de ikke, at straffen skal være så voldsom, hvis det er førstegangstilfælde.

Her er det vigtigt at gøre opmærksom på, at fødevarekontrollen i Danmark primært er stik prøvebaseret. Det betyder, at den samme butik med stor sandsynlighed ikke får jævnlig kon trol, og at incitamentet til at overholde reglerne derfor hurtigt kan blive udvandet.

Ministeren skriver også, at myndighederne bør styrke rådgivning og vejledning. Det støt ter Astma-Allergi Danmark naturligvis. Det skal dog siges, at lovgivningen har eksisteret i mange år, og at Fødevarestyrelsen allerede gør et stort stykke arbejde for at oplyse og råd give for eksempel med deres ”Startpakke for nye virksomheder”, der meget pædagogisk ud dyber reglerne for mærkning af fødevarer.

Astma-Allergi Danmark mener, at man skal styrke information og vejledning, men ikke fjerne de nuværende regler. Hvis oplysnings indsatsen er effektiv, bliver det ikke nødven digt med bødestraf.

Basalt set handler proportionerne om ret ten til at leve trygt som forbruger med føde vareallergi. Det skal være trygt at handle i al le butikker og trygt at sende sit barn i institu tion med madordning.

Sidst, men ikke mindst, skal det være trygt at deltage i debatten om vores forhold til føde varer. Her har medierne også et ansvar.

Astma-Allergi Danmarks vigtigste ærinde som forening er at passe på sine medlemmer. Foreningen trækker derfor i arbejdstøjet for at sikre kammertonen i debatten, en bedre op lysning til forbrugere og virksomheder og ikke mindst en stærk lovgivning.

Naturlige ingredienser er ikke altid allergivenlige

Ser du efter produkter med naturlige ingredienser, når du køber cremer, shampoo og makeup? Mange forbinder naturlige ingredienser som aloe vera, kamilleekstrakt og mandelolie med sundhed og allergivenlighed. Men langt hen ad vejen bunder den opfattelse i en misforståelse. Flere naturlige ingredienser er nemlig ikke allergivenlige, men du kan bruge Astma-Allergi Danmarks allergimærke, hvis du vil kombinere det naturlige med det allergivenlige.

HVORFOR NATURLIG PARFUME STADIG ER PARFUME

Med deres solgule farve og friske smag virker citroner umiddelbart ganske ufarlige. Men citroner kan give allergi, fordi de indeholder parfumestoffet limonene. Parfumestoffet findes både naturligt i citroner og kan fremstilles syntetisk i et laboratorium. De to parfumer er kemisk set helt ens og er derfor også lige allergi fremkaldende. Den eneste forskel er, at den syntetiske limonene altid er kemisk ren. Den naturlige limonene svømmer nemlig rundt i en suppe af andre kemiske stoffer fra citronen, som også kan være allergifremkaldende.

Vi vil så gerne gøre det bedste for os selv og planeten, og blandt andet derfor går mange efter produkter med naturlige ingredienser, når de skal købe hudpleje og kosmetik. Tendensen ses også i Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, som stadig flere virksomheder kontakter for at få allergimærket produkter, der indeholder naturlige ingredienser.

Antagelsen om, at produkter med na turlige ingredienser er allergivenlige, er imidlertid ikke altid rigtig. Lad os prøve at kigge med i laboratoriet, så vi kan bli ve klogere på naturlige ingredienser.

Hvad er naturligt?

Naturlige materialer som mineraler, ani malske produkter, planteekstrakter og olier håndteres som naturlige ingredien ser i Astma-Allergi Danmarks allergi mærkning. Det, der kendetegner de na turlige ingredienser, er, at de er komplek se blandinger af kemiske stoffer – man kunne kalde det en suppe bestående af mange forskellige ingredienser. Mange naturlige ingredienser indeholder kemi ske stoffer, som også kan fremstilles syn tetisk i et laboratorie, og der er ingen for skel på de to, forklarer chefen for AstmaAllergi Danmarks allergimærkning, Rik ke Bille:

– Det naturlige stof og det syntetiske stof, er identiske. Det betyder, at din krop ikke kan se forskel, når den bliver udsat for det kemiske stof. Og har du allergi over for stoffet, vil du få en reaktion, uanset om det er naturligt eller fremstil let i et laboratorium.

Den komplekse blandings, altså sup pens, sammensætning kan variere blandt andet afhængigt af hvor ingrediensen kommer fra, og hvornår den er høstet.

Fordi naturlige ingredienser er en sup pe af både kendte og ukendte stoffer, lig ger der et stort arbejde i at vurdere dem: – Både Allergimærkningen og produ centerne kommer rigtigt på arbejde, når vi skal mærke produkter med naturlige ingredienser. For vi kræver, at kendte al lergifremkaldende stoffer er fjernet, poin terer Rikke Bille og uddyber:

– Derudover begrænser vi mængden af den naturlige ingrediens, afhængigt af hvor godt vi kender den. En ingrediens, der har været brugt længe, uden at der er mange, der har reageret på den, tillader vi i en større mængde. Hvis det er en helt ny ingrediens, der ikke er stort kendskab til, sætter vi grænsen lavere.

Ikke alle naturlige ingredienser er bandlyst

Fordi produkter, der indeholder naturlige ingredienser, kan udgøre en allergisk ri siko, har Allergimærkningen brugt de sidste fire år på at lære nye ingredienser at kende. Ønsket har været at undersøge, om naturlige ingredienser og allergiven lighed kan gå hånd i hånd – og det kan de heldigvis et godt stykke ad vejen. Fle re end 100 naturlige ingredienser er nemlig sluppet gennem Allergimærknin gens nåleøje.

– Mange naturlige ingredienser udgør ikke en allergirisiko. Derudover er der en række ingredienser, som i første omgang er problematiske, men som kan bearbej des, så de allergifremkaldende parfumer og andre stoffer bliver fjernet. Det gælder for eksempel ekstraktet fra planten aloe vera, forklarer Rikke Bille.

Ingrediensen aloe vera indeholder al lergifremkaldende stoffer kaldet anthra quinoner. Stofferne kan heldigvis fjernes, uden at aloe veraen mister sin fugtgiven de funktion. Derfor kan produkter mær ket med Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans godt indeholde aloe vera, så længe der er dokumentation for, at de al lergifremkaldende anthraquinoner er fjernet.

Tænk kritisk, når du handler

Der er sådan set ikke noget galt med na turlige ingredienser. Problemet opstår, når der ukritisk sættes lighedstegn mel lem dét, at noget er naturligt og allergi venligt.

– Mange forbinder økologi med noget godt, når der er tale om fødevarer. Den

ler om de produkter, som vi kommer på huden, er økologi ikke lig med allergi venlighed, forklarer Rikke Bille.

Mange virksomheder anpriser produk ter, der indeholder narturlige produkter som særligt gode. Som forbruger kan du derfor i god tro nemt komme til at lægge et naturligt produkt i kurven, som inde holder allergifremkaldende stoffer. Netop den misforståelse kæmper foreningen bag Allergimærkningen, Astma-Allergi Danmark, stadig for at komme til livs: – Vores mål er at give alle de bedste forudsætninger for at vælge allergiven ligt. Derfor skal vi selvfølgelig være med til at sikre, at der findes produkter med naturlige ingredienser, som er allergiven lige, siger Rikke Bille.

Mange forbinder økologi med noget godt, når der er tale om fødevarer. Den tanke overfører mange måske til kosmetik og plejeprodukter. Men når det handler om de produkter, som vi kommer på huden, er økologi ikke lig med allergivenlighed.

Få et godt indeklima trods lavere temperaturer

Dansk vinter er hyggetid. Vi bliver inde så meget som muligt, tager varme sok ker på og fylder te i koppen. Denne vin ter er der mange steder koldere end ellers, fordi vi skal spare på vores energi forbrug – og det kan derfor være lidt uoverskueligt at lufte ud. Når vi sænker temperaturen indenfor, giver vi imidler tid de allergifremkaldende husstøvmider og skimmelsvampe bedre levevilkår. Indeklimaeksperten giver dig her nogle tommelfingerregler, der gør det lettere for dig at slippe den kolde luft ind.

Iefteråret blev temperaturen mange steder skruet ned til 19 grader. Sam tidig opfordrede man alle danskere til at spare på strømmen og sænke tempera turen af hensyn til den nationale forsy ningssikkerhed og hver enkelt danskers privatøkonomi.

Da vi bruger 90 procent af vores tid inden døre, vil temperaturændringerne også kunne påvirke vores helbred. Og de cirka 12 procent af den voksne befolk ning, der døjer med allergi over for hus støvmider, samt de danskere, der er i ri siko for at reagere på indendørs skimmel svampe, skal tænke sig ekstra godt om.

Når temperaturen kommer under 20 gra der, kan det nemlig øge luftfugtigheden i hjemmet, hvilket giver bedre levevilkår for netop husstøvmider, der lever i for ek sempel dyner, puder og madrasser. Også risikoen for skimmelsvampe stiger, når den fugtmættede luft rammer de kølige overflader såsom vinduer og ydervægge i din bolig og skaber kondens. Kun gan ske få personer har decideret allergi over for indendørs skimmelsvampe, men har du astma eller høfeber, kan dine sympto mer blive forværret af skimmelsvampe sporerne.

Gør udluftning til en daglig vane

Vil du holde problemerne fra døren, er det vigtigt at få luftet ud jævnligt. Det pointerer Lars Gunnarsen, professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aal borg Universitet og ekspert i indeklima.

– Vores anbefaling er, at du lufter ud om morgenen, når du står op, om efter middagen og om aftenen, før du går i seng. Og at du så vidt muligt sørger for at holde den samme temperatur i alle rum, lyder det fra professoren.

Arbejder du hjemmefra eller tilbringer meget tid i hjemmet af en anden årsag, kræver det ekstra udluftning:

– I en bolig, der er i intensiv brug, er det en god idé at lufte ud hver anden ti me. Særligt hvis du tilbringer mange ti

mer i et rum med en lukket dør, for ek sempel på hjemmekontoret, siger Lars Gunnarsen.

Brændeovn og stearinlys påvirker dit indeklima

Fristes du til at bruge brændeovn og ste arinlys som supplement til opvarmnin gen, så er det ekstra vigtigt at lufte ud. De fine partikler, som bliver udledt ved den slags aktivitet, kan nemlig irritere vores slimhinder i både øjne, næse og lunger, hvilket kan give høfeber- og ast masymptomer.

Det er allerede koldt udenfor – og du har nok ikke spor lyst til at lukke vinter kulden ind gennem dit åbne vindue. Men:

– I de kolde måneder blæser det mere, og den kolde luft indeholder ikke ret me get vand. Det betyder, at du kan lufte hur tigere og mere effektivt ud end i sommer månederne, forklarer Lars Gunnarsen.

Så den gode nyhed er, at du ikke be høver at lufte ud i mere end 5-10 minut ter ad gangen for at påvirke luftfugtighe den i den rigtige retning.

Nyt fra forskningen

SVÆR ASTMA: Patientuddannelse er vejen frem

Har du svær astma, er du, ifølge professor Celeste Porsbjerg, rigtig sej. Når du står op og går på arbejde, hjælper dine børn med lektierne og måske endda også dukker op til dine venners sølvbryllup. Alt sammen, selvom du er træt og egentlig godt kunne slutte dagen kl. 13.30. Men måske er det ikke nødvendigt at være helt så udholdende, for der er hjælp at hente, både i form af viden, behandling og involvering.

gisk medicin bliver derfor meget præcis. Biologisk behandling har foreningen skrevet om før her i bladet, og det er, for di der i disse år skabes en række gode, behandlingsmæssige resultater ved hjælp af netop biologisk medicin.

– De biologiske lægemidler har eks tremt få bivirkninger. De er simpelthen så veltolererede. Og de har så god en ef fekt. Hvis ikke de kostede ret meget, ville vi give dem til mange flere. Derfor er de vigtige at tale om, siger Celeste Porsbjerg.

ASTMA: I 1990’erne skete der en revoluti on inden for behandling af astma. Inha lationssteroiderne – den medicin, der er i en forebyggende astmamedicin – kom på markedet. Hvad gjorde, at mange perso ner med astma blev velbehandlet. Ifølge Celeste Porsbjerg er der i samfundet me get fokus på det, der koster penge, og på det, som er dramatisk.

– Men forskningen viser, at der er en gruppe astmapatienter i Danmark, der er underbehandlet. Cirka 10 procent af dem, der i dag har astma, har det stadig ikke godt. Dem, som har svær astma, er gene relt mere påvirket, og vores forskning har vist, at rigtig mange af dem ikke har set en speciallæge det seneste år. I dag har man udviklet langt mere effektive be handlinger til denne gruppe patienter –de såkaldte biologiske behandlinger.

Det er folk som dig og mig Celeste Porsbjerg står i Danmark i spid sen for et stort europæisk studie – 3TRABC – der undersøger, hvordan kroppen påvirkes ved svær astma, og belyser ef fekten af disse nye målrettede biologiske

behandlinger. I 3TR-ABC undersøger man også, hvordan svær astma kan på virke patienters evne til at holde hovedet klart og føle overskud – de såkaldte kog nitive evner – og hvilken forskel biologi ske lægemidler kan gøre for dem.

”Større patientinvolvering kan være med til at lave et politisk pres, for et sådant kan også komme fra de mennesker, der faktisk oplever det på egen krop.

Deltagerne i studiet er i Danmark per soner med svær astma, som i forvejen er tilknyttet Bispebjerg Hospitals ambulato rium. De får efter en grundig udredning tilbudt biologisk behandling.

Biologiske lægemidler består af prote instoffer, der knytter sig til meget speci fikke celler, og behandlingen med biolo

– Patienterne, som kommer her, er ty pisk mellem 40 og 60 år og fuldstændigt normalt fungerende mennesker i fuld tidsarbejde. Det er folk som dig og mig, som prøver at få det hele til at hænge sammen. Jeg oplever, at det er patienter, der er seje. De har kæmpet sig hen på jobbet og forsøgt at fungere, og de hæn ger i med neglene, siger Celeste Pors bjerg.

Et regnestykke, der faktisk kan gå op Resultaterne fra undersøgelserne om på virkningen af de kognitive evner var helt på linje med det, Celeste Porsbjerg har erfaret. De viste, at træthed, manglende koncentrationsevne og manglende evne til verbal indlæring – det vil sige for ek sempel at forstå en mundtlig besked –var hyppigt forekommende hos personer med svær astma. Forskningssygeplejer ske Charlotte Bernhoff har netop præsen teret de første resultater ved Den Europæ iske Lungekongres, som viste, at cirka 50 procent af patienterne har en betydeligt nedsat kognitiv funktion, før de starter i biologisk behandling.

Når deltagerne så går i behandling med biologiske lægemidler, er der en stor del af dem, som får så meget ro på deres

Tekst: Christine Lind Ditlevsen Foto: Joachim Rode/Ritzau Scanpix

sygdom, at de ikke længere oplever at have svær astma, fortæller Celeste Pors bjerg. Hun hørte engang en patient for tælle: ”Mine kolleger sagde til mig, efter jeg havde fået biologisk behandling: ’Du plejede at være en frygtelig kollega, nu er du blevet virkelig dejlig.’”

Hvis personer med svær astma funge rer dårligere, end de burde, er det sam fundsmæssigt en stor udgift, ifølge Cele ste Porsbjerg. På den anden side koster det 100.000 kroner om året for et biolo gisk lægemiddel, men hvis det gør, at man kan blive på arbejdsmarkedet tre år længere, så tror hun hurtigt, det regne stykke går op.

Vi vil gerne klæde patienten på Celeste Porsbjerg håber, at studiet kan bi drage til at vise, hvor udfordret man kan være, når man har svær astma.

– Vi vil gerne give en stærkere forstå else af, at astma ikke udelukkende er astmaanfald. Det betyder noget i ens hverdag og har indflydelse på en selv, ens arbejde og ens familie.

Celeste Porsbjerg mener også, at man med projektet kan give et mål for, hvor meget man kan bedre svær astma med biologisk behandling. At man ikke behø ver at acceptere, at det bare er hårdt. For det er jo det, vi før har kunnet sige til pa tienterne: Du er træt, men det kan vi ikke gøre noget ved.

– Og her kommer et vigtigt budskab til dig med svær astma: Bare fordi man går på job og har travlt, er det ikke det samme, som at man nødvendigvis er okay. Det er helt i orden at gå op til læ gen og sige: ”Jeg synes, at jeg har brugt 100 procent af mig selv, når klokken er 13.30. Kan der gøres noget?”

Celeste Porsbjerg er professor i svær astma på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor hun er an svarlig for Svær Astma Ambulatoriet, der varetager udredning og behandling af de mest komplicerede astmapatien ter. Desuden leder Celeste Porsbjerg Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital og står i front for et stort europæisk studie, 3TR-ABC. Studiet undersøger effekten af de nye biologiske behandlinger til svær astma og ser på, hvordan det at leve med svær astma påvirker kognitionen.

Celeste Porsbjerg udkommer i januar med bogen ”Hvad er astma?”, som er skrevet til patienter – men som også kan læses af læger, der ønsker mere tilgængelig viden på området.

Vi befinder os i en æra i sundhedsvæ senet, hvor vi skal give de mennesker, der har en sygdom, en ekspertrolle i eget liv. Det mener Celeste Porsbjerg. De skal selv vide, hvornår det går godt, og hvor når man skal bede om at blive sendt vide re. Selvfølgelig skal lægerne også uddan nes, men der er også en tendens til pa tientinvolvering i forskningen i de her år.

– Hvis man bliver henvist og udredt for mulig astma, så synes vi også her på ambulatoriet på Bispebjerg, at en del af vores opgave er at klæde patienten på. Hvad kan du gøre med din behandling? Hvordan kan du justere den? Hvornår går du til læge? Så vi patientuddanner. Det tror jeg ikke, man har været så god til før.

Derudover mener Celeste Porsbjerg, at større patientinvolvering kan være med til at lave et politisk pres, for presset kan også komme fra de mennesker, der fak tisk oplever det på egen krop.

Mere allergivenlig beplantning i København

Astma-Allergi Danmark bidrager til udformningen af strategien for biodiversitet i København. Det er en mærkesag for foreningen at fremme allergivenlig beplantning i by områder, og foreningen har derfor ind sendt et høringssvar, der skal sikre triv sel og sundhed for borgere med pollenal lergi i hovedstaden. Vi har helt konkret givet fire anbefalinger til kommunen:

> Mængden af blomstrende græs samt buske og træer som hassel, el, elm, birk og platan i København mindskes.

> Højtstående, blomstrende græs kan be stå af mindre mosaikker under trækro nerne og/eller erstattes af områder med hjemmehørende urter til glæde for både insekter og mennesker.

> Græsset slås, inden det når at stå i blomst, for at undgå store mængder græspollen – og det afklippede græs bortskaffes.

> Som alternativ til de allergene træer kan man planter insektbestøvende ar ter som ginkgo biloba, hestekastanje, løn, lærk og diverse frugttræer.

Med allergivenlig beplantning kan vi sikre en mere lige adgang til de muligheder for udendørsliv og fysisk aktivitet, som København tilbyder.

Tekst: Astma-Allergi Danmark · Foto: Steven Lasry,Unsplash

ASTMA-ALLERGI DANMARK ARBEJDER PÅ OMRÅDET ALLERGIVENLIG BEPLANTNING FOR:

Kommunale retningslinjer Landets 98 kommuner bør udarbejde retnings linjer for udvikling og vedligehold af rekreative områder i byerne. Astma-Allergi Danmark har indledt dialog med flere kommuner for at etable re samarbejder, der kan uddanne personale til de lokale indsatser.

Uddannelse af boligforeninger

I Danmark står boligforeninger for udlejning af størstedelen af landets almene boliger. Det er derfor afgørende, at de har indsigt og konkrete redskaber til at arbejde med allergivenlig be plantning og indeklima. Astma-Allergi Danmark samarbejder med KAB – landets største boligad ministrator – om at forbedre blandt andet uden dørsarealer for hundredtusindvis af danskere.

Byplanlægning i folkesundhedsloven Danske Regioner barsler med en folkesund hedslov, og Astma-Allergi Danmark anbefaler, at byplanlægning med fokus på allergivenlig beplantning indgår som et element i den strukturelle forebyggelse.

Spørg Rådgivningen

Vi er til for dig

Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning – så svarer vi dig inden for få dage.

Mathilde Kloster Biolog

Hvilke gummihandsker kan jeg bruge?

Hej Rådgivning

Jeg fik for cirka halvandet år siden noget eksem på mine hænder. Jeg har fået lavet en lappetest hos hudlægen, og jeg slog ud på Thiuram Mix (som jeg kan forstå, typisk indgår i gum mi). Hos lægen blev jeg via blodprøve testet ikke-overfølsom over for latex. Men jeg skulle så holde mig fra gum miprodukter.

Når jeg vasker op og gør rent, bliver min eksemplagede hud nærmest op løst, så jeg vil gerne bruge beskyttel seshandsker. Jeg har to slags: Latex og vinyl. Men indeholder de gummi? El ler hvad kan I ellers anbefale?

På forhånd tak for svar. Mvh. John

Hej John

Du er testet allergisk over for Thiuram Mix, og det er et miks af forskellige thiu ramforbindelser, som alle er i kategorien gummikemikalier. Gummikemikalier til sættes en lang række gummiprodukter for at gøre dem både elastiske og holdbare.

For dig handler det om at undgå kon takten med gummikemikalier, og når du vil beskytte dine hænder med handsker, kan du godt benytte vinylhandsker. Iføl ge Videncenter for Allergi er der ikke til sat gummikemikalier i vinyl. Vær op mærksom på, at vinylhandsker beskytter hænderne mod vand og sæbe, men ikke mod bakterier og virus.

Du kan også benytte de handsker, der kaldes ”acceleratorfri handsker”, som er nitrilhandsker uden gummikemikalier. De sælges i netbutikker, så hvis du søger efter dem, vil du kunne finde forhandle re. Nitrilhandsker beskytter mod vand, sæbe, bakterier, virus og en lang række kemikalier.

Der er gummikemikalier i latexhand sker, så de kan ikke anbefales.

Det kan være en rigtig god idé at be nytte en tynd bomulds- eller bambus handske inde under dine gummihand sker – særligt hvis du skal have handsker på i mere end 10 minutter. På den måde bliver dine hænder ikke fugtige. Sved og fugt kan være med til at ødelægge din hudbarriere. Brug også gerne en fed fug tighedscreme flere gange dagligt, så du holder din hud blød og smidig.

Det kan være lidt af et detektivarbejde at gennemskue, hvor man bliver udsat for gummikemikalier, og der skal ofte kigges godt efter, både i de private og de arbejdsmæssige sammenhænge.

Læs flere gode råd om forebyggelse af håndeksem på hjemmesiden: https:// www.astma-allergi.dk/viden-om/kontak teksem/forebyggelse/

Christine Højer Eriksen Rådgiver

Betina Hjorth Ernærings- og husholdningsøkonom

Christine Højer Eriksen Sygeplejerske

Majbrit Høite Sygeplejerske

Mange hilsner

Eksem:

FOTO: WIM VAN’T EINDE, UNSPLASH

Kan man få allergi af, at der bor dyr i opgangen?

Hej

Vi skal i vores andelsforening stemme om husdyr i næste uge, og jeg er i tvivl om, hvordan vi skal forholde os til det. Kan det passe, at beboere, som ønsker dyr (specielt kat), kan fremkalde allergi hos beboerne, som bor i samme opgang? /Kan man få allergi ved at gå forbi deres dør?

Jeg talte i telefon med jeres søde kollega, som sagde, at der ikke var noget dokumentation på, om det kunne fremkalde allergi, eller at det ikke kunne. Kan I bekræfte dette?

Hertil også nogle opfølgende spørgsmål :)

Vi deler vaskemaskine og tørre tumbler i andelsforeningen. Kan det fremkalde allergi, hvis en beboer får kat eller hund og anvender maskinerne? Jeg har læst, at dette ikke er til fældet, da skæl ikke sidder i selve hå ret. Kan I sende nærmere dokumenta tion på det og dyrehår generelt?

Tak for hjælpen. Jeg ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen Marianne

Hej Marianne

Vi er ikke bekendt med evidens, der hverken be- eller afkræfter viden om, at man kan udvikle allergi ved at gå forbi en dør eller en etage i etagebyggeri, hvor der bor et pelsdyr. Om man møder til strækkelig med allergener til, at man ud vikler allergi over for den pågældende dyreart, kan vi ikke svare på, da den in dividuelle grænse er forskellig, og man også kan møde påvirkninger af for ek sempel kat fra andre steder.

Når man taler om udvikling af allergi, er det den samlede specifikke allergen påvirkning, der tæller, og derfor bliver det også svært at konkludere og doku mentere, at det netop er den ene kat eller hund i opgangen, der er årsag til den på gældende allergi.

Vi hører fra andre medlemmer med allergi over for f.eks. kat, kanin eller hund, at de kan få symptomer, når de går forbi døren eller etagen, hvor det dyr, de har allergi over for, bor. Det skyldes, at man ikke kan isolere allergenerne. Når dyret og dets ejere bevæger sig uden for døren, vil både mennesker og dyr sprede dyreallergener, hvor andre kommer, da de sidder på tøjet, på huden og under fødder og sko.

Vi er heller ikke bekendt med doku mentation for, at man kan udvikle allergi ved at dele vaskemaskine eller tørre tumbler med andre, der har pelsdyr. Men igen har vi hørt i Rådgivning, at man kan opleve at få allergisymptomer ved brug af fællesvaskeri.

Ved allergi over for dyr er det både hår, skæl, blod, spyt, urin og afføring, der kan give allergisymptomer. Derfor kan det for nogle være en god idé at tørre gummilisterne i vaskemaskinen af inden brug for at være sikker på, at man får minimeret mængden af dyreallergener.

Her kan du læse meget mere om allergi over for pelsdyr: www.astma-allergi.dk/viden-om/ allergi/dyr/

Mange hilsner Christine Højer Eriksen Rådgiver

støvsuger er bedst til allergi?

Hej Astma-Allergi Danmark

Hvad kan jeg kigge efter, når jeg køber støvsuger? Er der bestemte teknikker, filtre osv., som er særligt vigtige? Alle producenterne siger jo, at de er gode til os med allergi, men kan man stole på det?

På forhånd tak. Mvh. Mette

Hej Mette Astma-Allergi Danmark kan ikke anbefa le bestemte støvsugere, men din støvsu ger bør have et effektivt sug og et godt fil ter. Husk også, at du, uanset hvilken støvsuger du bruger, skal lufte ud med gennemtræk både under og efter rengø ringen.

Vælg en støvsuger med et effektivt sug ved mundstykket. Vær opmærksom på, at de fleste støvsugere taber en del af suge evnen, når støvsugerposen er halvt fyldt.

Støvsugeren skal have et godt filter, der holder partikler som for eksempel pollen og husstøvmider tilbage, så de ik ke bliver blæst rundt i rummet, når du støvsuger.

Hvis du har allergi, er det en god idé at stille krav til støvsugerens filter for at minimere antallet af partikler i luften, som kan give symptomer.

Nogle støvsugere har et HEPA-filter. Et HEPA-filter kan holde partikler større end 0,3 my tilbage. Men der findes også andre filtre på markedet, som er lige så gode.

Filtrene udvikles hele tiden, så sørg for at få et moderne filter med samme standard som et HEPA-filter.

Med venlig hilsen Betina Hjorth Rådgiver

Opskrifter fra Karina Villumsen

Kogebogsforfatter,

Karina Villumsen har selv allergi over for mælk. Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk

Festlig nytårsmenu

En nytårsmenu, der for det første er let at lave, som ikke kræver meget forberedelsestid, og som lægger en god bund. Det hele er uden mælk, hvede og evt. æg.

blogger og farmakonom Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden hvede, mælk og æg.

Karina Villumsen Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom www.madgudinden.dk

GRØNNE SPINATVAFLER – 4 STK.

UDEN MÆLK, HVEDE OG EVT. ÆG

Ingredienser

1 ½ dl kikærtevæske fra en dåse med kikær ter (eller 3 æg)

1 dl havredrik eller mælkefri fløde 3 dl havregryn 75 g skyllede babyspinatblade ¾ tsk. groft salt ½ tsk. bagepulver

> Sådan gør du: Blend kikærtevæske, havredrik og de øvrige ingredienser i ca. 1 min. Varm et hjertevaffel jern godt op. Smør med olie. Fordel ca. 1 dl dej i vaffeljernet – dejen skal fordeles helt ud til kanten. Pres vaffeljernet sammen, og bag vaflerne ca. 2 minutter, til de er gyldne. Del hver hjertevaffel i 5 stykker. Fordel 2-3 hjerter på en frokosttallerken. Server med spinatblade, et mindre stykke varmrøget laks og hollandaisemayonnaise (mayonnaise [evt. vegansk] rørt med citronsaft og lidt eks tra salt) på hver.

KALVECULOTTE MED HVIDLØG OG SALT

MÆLK OG HVEDE

Ingredienser 1 kilo kalveculotte 4 fed hvidløg, hvert skåret i fire lange stykker Salt og peber

> Sådan gør du:

Start med at fjerne senen under kalveculot ten, og rids krølfedtet. Lav små huller i kødet med en urtekniv – både ovenpå, fra siden og nedefra, og læg hvidløgsstykker ind i hvert hul. Krydr culotten med salt og peber, og læg den derefter i et smurt ildfast fad. Steg kal veculotten ved 200 grader varmluft, hvor den skal have cirka 25-30 minutter – gerne sam men med grøntsagerne. En rosa kalveculotte har en kernetemperatur på ca. 56-58 grader. Lad den færdigstegte kalveculotte hvile i

15-20 minutter inden udskæring. Dæk den eventuelt lidt til, men pak den ikke ind. Start med at skære fra den tynde ende, ind mod midten, og derfra se, om du skal fortsætte samme vej eller dreje culotten lidt, inden du skærer videre. Kødet må ikke have parallelle linjer horisontalt eller vertikalt, når du skærer det ud, da det gør kødet mindre mørt.

SAUCE

UDEN MÆLK OG HVEDE

Ingredienser

Overskydende fond fra kalveculotten, efter den er stegt i ovnen 1-2 spsk. majsstivelse Ekstra vand Evt. kulør Oksefond eller oksebouillon

> Sådan gør du:

Overskydende fond/væske fra stegen kan la ves til sauce ved at røre 1-2 spsk. majsstivelse i et lille glas vand. Hæld fonden gennem en si i en kasserolle. Varm væsken op. Tilføj even tuelt lidt kulør, lidt oksebouillon og mere væ ske, hvis nødvendigt. Rør meljævningen i væ sken, og kog det op, til saucen er glat.

100 g rensede blade af hovedsalat

2 små sprøde pærer i tynde både (ca. 150 g)

1 rødløg i tynde skiver (ca. 75 g)

> Sådan gør du:

Kom blåbær, sukker og æbleeddike i en gryde, og bring det i kog under omrøring. Lad det koge ved svag varme under låg i ca. 5 min. Tag blåbærrene op med en hulske, og kog lagen ind ved kraftig varme. Tag gryden af varmen, og vend blåbærrene i igen. Anret salaten på et fad, og fordel pærer, rødløg og de lune blåbær ovenpå.

Ingredienser

1 kg blandede rodfrugter, fx gulerod, pastinak og rødbede ½ kg kartofler 40 g olivenolie Ca. 1 spsk. tørret timian Ca. 1 spsk. røget paprika 1 tsk. fint havsalt

> Sådan gør du: Skræl rodfrugterne, og flæk dem, hvis de er store. Kartoflerne skæres over i halve. Skær hver rodfrugt og kartoffel knap igennem i tynde skiver på tværs. Brug eventuelt fordyb ningen i skærebrættet til at lægge rodfrugt og kartoffel på, så du ikke kommer til at skæ re hele vejen igennem rodfrugten.

Læg rodfrugterne på en plade med bage papir. Hæld olivenolie over. Drys med paprika, timian og salt. Bag rodfrugterne midt i ovnen i ca. 40-45 minutter ved 200 grader varmluft. Kalveculotten kan komme med i ovnen på en rist i bunden.

SALAT MED LUNE BLÅBÆR

UDEN MÆLK OG HVEDE

Ingredienser

250 g blåbær (eller brombær)

2 spsk. sukker 1 tsk. æblecidereddike

UDEN

Ingredienser

250 g ren, rå marcipan

1 ½ spsk. kikærtevæske fra en dåse kikærter (eller 3 spsk. æggehvide) 50 g flormelis Flormelis til udrulning Glasur 150 g flormelis 2 spsk. kikærtevæske (eller 2 spsk. æggehvide) Evt. et par dråber citronsaft

> Sådan gør du: Smuldr marcipanen i en skål, og ælt den sam men med sukker og kikærtevæske – dejen skal være lidt klistret. Del marcipanen i 2 lige store portioner. Strø lidt flormelis ud på bord og hænder, og rul marcipanen til 2 stænger a ca. 15 cm. Form begge stænger til den trekan tede kransekagefacon, og kom kransekage stykkerne på en bageplade med bagepapir. Bag dem midt i ovnen ca. 15 min. ved 200 gra der, til de er gyldne. Hold godt øje med dem, for det kan pludselig gå stærkt. Lad kranseka gestykkerne afkøle på en bagerist.

Glasur

Pisk flormelis og kikærtevæske/æggehvide sammen til en tyk, sej glasur. Juster konsi stensen med lidt ekstra flormelis, hvis nød vendigt. Fyld den i en sprøjtepose, og klip et lille hul. Sprøjt glasur på begge stykker kran sekage. Læg kransekagestykkerne i fryseren, og tag dem op ca. en time før servering. Så smager de bedst og er en smule seje endnu.

Find opskriften på desserten her:

UDEN

HASSELBACK-RODFRUGTER

OG -KARTOFLER

UDEN MÆLK OG HVEDE

KRANSEKAGESTYKKER – 2 STÆNGER

MÆLK, HVEDE OG EVT. ÆG

Ønsk glædelig jul med en allergivenlig julebuket

I samarbejde med Astma-Allergi Danmark sammensætter FLOWR smukke buketter til livets store og små anledninger og højtider Buketterne er bundet af blomster og snit grønt, der er kendt for ikke at være til gene for allergikere, og FLOWR donerer 10 kroner per solgt allergivenlig buket til Astma-Allergi Danmark Klik ind på FLOWR.DK, og se årets allergi venlige julebuketter. Den buket, du ser, er den buket, du giver – hver gang FLOWR og Astma-Allergi Danmark ønsker medlemmerne en rigtig glædelig jul

* Bestil senest torsdag d. 22. december inden kl. 13.00 for levering lillejuleaften

En God Morgen - Hver Morgen!

AllerGuard® allergentæt betræk beskytter effektivt mod husstøvmideallergener. Vævet af mikrofibre, blødt som silke og med høj sovekomfort.

Overtræk til madras, pude og dyne, eller AllerGuard® dyne og pude med fyld af 90% håndsorteret polske gåsedun.

AllerGuard® Tlf.: 6617 2511 • 4063 3552 www.allerguard.dk • info@allerguard.dk

S O M M E R C A M P

A s t m a - A l l e r g i F o r e n i n g e n a f h o l d e r h v e r t å r e n s o m m e r c a m p , h v o r v i v i s e r d i g h v o r d a n d u k a n h a v e e n a k t i v h v e r d a g , o g g i v e r d i g t i p s t i l d i n a s t m a , a l l e r g i e l l e r e k s e m . D e t e r e n o p l e v e l s e f o r l i v e t , h v o r d u m ø d e r n y e v e n n e r , h a r d e t s u p e r s j o v t , d y r k e r i d r æ t , h y g g e r o g f å r n y e f a n t a s t i s k e o p l e v e l s e r .

E r d u m l . 9 - 1 7 å r o g v i l d u m e d p å s o m m e r e n s s j o v e s t e c a m p ?

M E L D D I G S O M F R I V I L L I G

Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11