Astma-Allergi Danmark inviterer alle medlemmer til landsmøde 13. maj 2023 på Comwell Copenhagen Portside, Alexandriagade 1, 2150 Nordhavn i henhold til Astma-Allergi Danmarks vedtægter. Som stemmeberettiget medlem har du indflydelse på foreningens arbejde og kan være med til at sammensætte foreningens bestyrelse.
Få indflydelse
Alle medlemmer kan tilmelde sig landsmødet med mulighed for at blive stemmeberettiget. Forslag, der ønskes behandlet på landsmødet, skal være Astma-Allergi Danmark i hænde senest 15. april 2023. Det samme gælder opstilling af kandidater til bestyrelsen.
Alle medlemmer kan deltage
Er du som medlem interesseret i at deltage i landsmødet som stemmeberettiget, skal du tilmelde dig inden 18. marts 2023 på www.astma-allergi.dk/landsmøde eller via mail på info@astma-allergi.dk med navn og medlemsnummer. Medlemmer, der ønsker at være gæster til landsmødet, kan tilmelde sig efter fristen, så længe pladser haves. Kørsel til og fra landsmødet for stemmeberettigede medlemmer dækkes af Astma-Allergi Danmark.
Spændende foredrag
Alle deltagende medlemmer inviteres til frokost, hvor man også kan møde foreningens bestyrelse. Efter generalforsamlingen er der foredrag om biodiversitet og allergi ved biolog Mathilde Kloster samt foredrag om pollenallergi i hverdagen ved rådgiver Christine Højer Eriksen.
På astma-allergi.dk/ landsmøde eller via mail til info@astma-allergi.dk med navn og medlemsnummer.
9.30-11.00: Mulighed for individuel rådgivning om astma og allergi
11.00-13.00: Generalforsamling
13.00-14.00: Frokost
14.00-14.15: Opstart af eftermiddagens program
14.15-15.15: Foredrag: Biodiversitet og allergi ved biolog og leder af Dagens Pollental Mathilde Kloster
15.15-15.45: Foredrag: Pollenallergi i dagligdagen ved rådgiver i astma og allergi Christine Højer Eriksen
15.45-16.00: Afslutning
Gennemsnitsdanskeren er 39 år på arbejdsmarkedet. Og vi har en forventning om, at det giver os arbejdsglæde, mulighed for personlig udvikling og smør på brødet. Men – og det kan de fleste nok skrive under på – det kan også være krævende og hårdt, især hvis man har allergi og overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma og eksem. På trods af veldokumenteret viden oplever vi stadig, at mange arbejdspladser ikke tager hensyn til medarbejdere med overfølsomhedssygdomme. Og det kan være grænseoverskridende at
bede sin arbejdsgiver om at tage særlige hensyn til et mindretal af personalegruppen.
Samlet set er disse sygdomme et stort problem på det danske arbejdsmarked. De nedsætter vores produktionsevne og trivsel, og taler deres tydelige sprog i arbejdsskadeog sygefraværsstatistikkerne. Konklusionen ligger lige for: Vi skal tilpasse vores arbejdspladser, så overfølsomhedsramte får bedre arbejdsvilkår og dermed færre sygedage. Det vil både gavne den enkelte og øge vores produktivitet.
Side 10:
Som nyuddannet sygeplejerske måtte Maria Kongerslev sadle om, da allergi satte en kæp i hjulet.
Side 12:
Hvad gør man, når allergien tager med på arbejde?
Side 14:
Fokus på forebyggelse i under visningen har været effektivt til at nedbringe håndeksem blandt frisører.
Side 17:
Fagforeningen Dansk Metal er inspireret af frisørskolerne.
Side 18:
Få Astma-Allergi Danmarks bedste råd til at tale om allergi.
Side 20:
Astma-Allergi Danmark: Allergi skal forebygges i alle risikoerhverv.
AstmaAllergi udgives af:
Astma-Allergi Danmark
Direktør Anne Holm Hansen
Universitetsparken 4
4000 Roskilde
Tlf. 43 43 59 11
Mail info@astma-allergi.dk
Web www.astma-allergi.dk
Ansvarshavende chefredaktør
Anne Holm Hansen
Redaktør
Andreas Westergaard
Mail blad@astma-allergi.dk
Tryk KLS Pure Print Design OTW A/S
Korrektur Marie Lauritzen, Vision Editing
Annoncer
FrontMedia: Lone Gurlev, mail lone@frontmedia.dk, tlf.: 21 79 74 40
AstmaAllergi nr. 1
FEBRUAR/MARTS 2023
Oplag: 11.500
AstmaAllergi-bladet udkommer seks gange årligt.
I Astma-Allergi Danmark har vi i åre vis arbejdet for at hjælpe vores med lemmer med at skabe bedre vilkår i arbejdslivet. I dette blad kigger vi nærmere på en række arbejdsud fordringer og kommer med råd til, hvad du selv kan gøre for at forbedre arbejdsbetingelserne for dig og dine kolleger.
Jesper Mortensen, formand
TEMA:
8 Tema: Allergi på arbejdspladsen
10 Maria fik håndeksem på sit arbejde
12 Hvad gør man, når allergien tager med på arbejde?
14 Frisørskolerne får håndeksem ned med nakken
17 Dansk Metal: "Det er genialt"
18 Når tale er guld: Bliv klædt godt på til at tale om allergi
20 Arbejdspladser, uddannelser og brancher skal tage ansvar
ARTIKLER:
2 Astma-Allergi Danmarks Landsmøde 2023
22 Husk dine medlemsfordele
24 Nye fødevarer, nye fødevareallergier?
26 Et par dråber mælk kan være tilstrækkeligt til at slå vores dreng ihjel
Næste blad 2/2023 udkommer 5. april. Deadline er primo marts. Løssalgspris 40 kr.
ISSN 1904-2027 Magasinet er trykt med vegetabilske farver i produktionen, der er certificeret ISO 14001.
Licens til FSC og Svanemærke. CO2-udledningen ved produktion
FASTE SIDER:
4 Kort og godt
6 Siden sidst
30 Spørg Rådgivningen
32 Opskrifter: Allergivenlig mad på budget
Forsidefoto: Shutterstock
af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2reduk tion. Redaktionen er afsluttet primo januar 2023. Gengivelse af artikler og andet indhold må kun ske med tilladelse fra Astma-Allergi Danmark
og med synlig kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser om citatret. Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvar for virkning af annoncerede produkter.
FASTELAVN: Snart vrimler det med hekse, superhelte, skurke og farlige dyr. For mange er fastelavn lig med fastelavnsris, udklædning og ikke mindst ansigtsmaling. Her får du nogle råd til en allergivenlig fastelavn uden kriller i næsen, og hvor du kan passe godt på børnenes hud.
Skal du på jagt efter grene til et fastelavnsris i haven eller i en nærliggende skov? Så undgå grene fra birk , pil og troldhassel. Gå i stedet efter grene fra røn, lærk , bærmispel eller kornel, og slip for allergifremkaldende pollen i soveværelset, når de små kommer for at rise dig op.
Nogle gange er et par knurhår, røde kinder eller et ar på kinden prikken over i’et for fastelavnskostumet.
Men vær opmærksom, når du vælger ansigtsmaling:
> Køb faste farver fremfor flydende; de indeholder typisk mindre konserveringsmiddel, der kan være allergifremkaldende.
> Husk, at ansigtsmaling, der anprises som økologisk, ikke nødvendigvis er allergivenlig.
> Vælg produkter uden parfume – se efter produkter, hvor der står ”parfumefri” eller ”uden parfume”.
Gode tips til sminkningen
> Brug aldrig ansigtsmaling på områder med eksem eller udslæt.
> Undgå ansigtsmaling, hvis du ser tegn på allergi eller irritation.
> Brug en fed creme med Allergimærket Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans under sminken.
> Brug så tyndt et lag sminke på så lille et område som muligt.
> Fjern ansigtsmalingen grundigt med en fed creme med Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans' mærke.
> Hvis du helt vil undgå ansigtsmaling, kan en maske, forskellige hatte, briller eller en vild frisure i stedet være med til at fuldende udklædningen. Vi har fundet to masker frem –find dem bagerst i bladet.
ONLINEKURSUS: På grund af efterspørgsel afholder vi onlinekursus om børneeksem/atopisk eksem.
Vær med, og få svar på:
> Hvad er børneeksem/atopisk eksem?
> Hvad kan årsagerne til eksem være?
> Hvordan forebygger og behandler du eksem i forværring?
På kurset får du også gode råd mod kløe og hører om seneste nyt fra forskningen. Undervisningen er målrettet forældre til børn med eksem samt unge og voksne, som selv har eksem, og varetages af en speciallæge og en sygeplejerske med særlig viden om børneeksem/atopisk eksem.
HVOR OG HVORNÅR
Kurset afholdes onsdag 15. februar kl. 17.30-20.00.
Kurset afholdes online via Teams, og du modtager et link til deltagelse, cirka en uge før arrangementet afholdes. Der er mulighed for at indsende eventuelle spørgsmål eller ønsker til emner, du gerne vil have belyst, på forhånd. Du kan også stille spørgsmål undervejs.
Tilmeld dig via tiny.cc/eksemkursus, eller scan QR-koden.
ASTMA: Et dansk forskningsprojekt har afprøvet nye vejrtrækningsøvelser, der har vist sig at have en positiv effekt på livskvaliteten for personer med moderat og svær astma. Bag studiet står Karen Hjerrild Andreasson, fysioterapeut, ph.d. og MSc, Afdeling for Fysioterapi og Ergoterapi, Næstved Sygehus. Studiet er det første, der har undersøgt åndedrætsøvelsers effekt på livskvalitet og depression hos denne patientgruppe. Særligt i forhold til depression har øvelserne vist sig effektive.
De gode resultater bliver nu implementeret i et projekt, der foregår i Region Sjælland: 300 deltagere med astma er blevet tilbudt at komme til fysioterapeut og blive vejledt i, hvordan de trækker vejret på en hensigtsmæssig måde. Derudover skal deltagerne også træne derhjemme.
På vores hjemmeside kan du selv prøve en åndedrætsøvelse med Karen Hjerrild. Find videoen via QR-Koden eller gå ind på tiny.cc/vejrtraekning
Kilde: Respiratorisk Tidsskrift
Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans, godkender løbende nye produkter. Her kan du se, hvor mange produkter vi har mærket, siden forrige blad udkom.
KROP:
31
FØLG
ASTMA-ALLERGI DANMARK
SOL:
34
POLLEN: Foreningens pollenfælde i København har stået klar siden starten af januar. Den lune vinter i november-december og her i starten af 2023 kan betyde tidlige forårspollen i luften. Hold dig opdateret på pollentallene med appen Dagens Pollental eller ved at abonnere på Dagens Pollenmail. Du kan også finde Dagens Pollental på vores hjemmeside via astma-allergi.dk/ dagens-pollental
BABY:
VASKEMIDLER:
TANDPASTA
PRODUKTER TIL DYR:
ANSIGT: 33 1
HÅR
HÅND:
6
6 Milliarder
RENGØRING:
19 2 4
Så mange kroner koster kontaktallergi samfundet årligt.
Astma-Allergi Danmarks medarbejdere gør et stort arbejde for at forbedre livet for alle med allergi, høfeber, astma og eksem. Her er et udpluk af, hvad foreningen har lavet siden sidst.
kuterede blandt andet indsamling og analyse af pollen og fremtidige varslingssystemer og fik også indblik i ny forskning på det aerobiologiske område. Aerobiologi er en videnskabelig gren af faget biologi, som handler om, hvordan luftbårne organismer som pollen og insektdele bliver spredt med vinden.
FLOT BEVILLING TIL NYTÆNKTE KURSER
I ASTMA-ALLERGI DANMARK
ALLERGISKE REAKTIONER PÅ
FØDEVARER BLANDT BØRN OG UNGE
Astma-Allergi Danmark deltog i et spændende netværksmøde med sjællandske børnesygeplejersker om fødevareprovokation. En fødevareprovokation foregår på hospitalet, hvor man skal spise eller drikke en bestemt fødevare for at se, om der kommer en allergisk reaktion. Et studie havde i særlig grad fokus på fødevareprovokation af mindre børn, og hvorvidt børn og unges oplevelse af fødevareprovokation påvirkes af den information, de får inden.
NYT OM BØRNEASTMA OG -ALLERGI
Astma-Allergi Danmark deltog i Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologis årsmøde 2023, hvor Rådgivningen blev opdateret på sidste nye viden inden for børneastma og -allergi.
Sygeforsikringen ”danmark” har tildelt halvanden million kroner til foreningens kurser i 2023 og 2024. Kurserne får nyt liv gennem et anderledes, nytænkt, spændende og interaktivt format til gavn for medlemmer og andre deltagere i hele Danmark. Til kurserne kan deltagerne teste gode råd på egen krop, stille spørgsmål til foredragsholderne og udveksle erfaringer med andre interesserede deltagere.
NORDISK NETVÆRK MØDTES OM FREMTIDENS POLLENFORSKNING
Den 10.-12. november deltog Astma-Allergi Danmarks leder af pollentællingerne online i Nordic Bioaeorozol Meeting 2022. Her blev der på tværs af de nordiske lande udvekslet erfaringer med nuværende pollennetværk. De dis-
STOR INTERESSE FOR EKSEMKURSER I VINTERKULDEN
I januar deltog mange medlemmer i foreningens populære eksemkurser om børneeksem i Aarhus og København. Til kurserne kunne de møde speciallæge Kristina Sophie Ibler og sygeplejerske Christine Westergaard fra Sjællands Universitetshospital, Roskilde. De gav et spændende og ikke mindst brugbart indblik i årsagerne til børneeksem, den nyeste forskning og den mest effektive behandling. Gik du glip af kurserne, så afholder vi et online eksemkursus den 15. februar. Se mere under Kort og godt her i bladet.
En God Morgen - Hver Morgen!
AllerGuard® allergentæt betræk beskytter effektivt mod husstøvmideallergener. Vævet af mikrofibre, blødt som silke og med høj sovekomfort.
Overtræk til madras, pude og dyne, eller AllerGuard® dyne og pude med fyld af 90% håndsorteret polske gåsedun.
AllerGuard®
Tlf.: 6617 2511 • 4063 3552 www.allerguard.dk • info@allerguard.dk
FOTO: SHUTTERSTOCK
FOTO: ASTMA-ALLERGI DANMARK
FOTO:
DISCOUNT TIL DØREN
At gå på arbejde med en astmainhalator, en tube fed creme eller antihistamintabletter i tasken er et dagligt vilkår for mange. Men hvad gør man, hvis forhold på kontoret, på værkstedet eller i butikken provokerer ens allergi –eller ligefrem fører til allergi? Og hvordan snakker man om et ømtåleligt emne som allergi med sine kolleger eller sin chef?
Det er ikke altid lige let at gå på arbejde med en overfølsomhedssygdom eller en overhængende fare for at udvikle en. Og det lider både ansatte, virksomheder og – ikke mindst –samfundsøkonomien under.
I dette tema får du gode råd og personlige historier, der kan klæde dig godt på til arbejdslivet, og et indblik i det ansvar, der hviler på brancheforeningernes, arbejdspladsernes og uddannelsernes skuldre – hvor særligt én branche kan tjene som inspiration for de andre.
ARBEJDSPLADSEN
Maria fik håndeksem på sit arbejde – og måtte skifte branche
s. 10
Hvad gør man, når allergien tager med på arbejde?
s. 12
Frisørskolerne får håndeksem ned med nakken
s. 14
Når tale er guld: Bliv klædt godt på til at tale om allergi
s. 18
Arbejdspladser, brancher og uddannelser skal tage allergi-ansvar
s. 20
Hvis man arbejder i et job, hvor handsker er nødvendigt, og man mærker den mindste kløe eller svien, så stop med handskerne med det samme.
Patienterne på en intensivafdeling har brug for meget hjælp, så Maria havde travlt, da hun arbejdede som sygeplejerske på Aalborg Universitetshospital. Hverdagen på intensivafdelingen var hektisk, og hun oplevede dagligt mange pressede situationer. Men det var ikke et problem, for arbejdet var hendes drømmejob.
– Det føltes meget rigtigt at kunne gøre en forskel for mennesker, som er meget syge, siger Maria.
Arbejdet med patienter kræver korrekt håndhygiejne, og det indebærer konstant vask af hænder og brug af handsker. Det påvirkede desværre Marias hænder voldsomt.
– Mine hænder begyndte at brænde. Men jeg stod med en kritisk patient, så jeg arbejdede videre. Jeg overvejede ikke engang at stoppe, fortæller Maria.
Under en 12-timers nattevagt begyndte Marias hænder igen at svie, blive røde og fyldt med blærer. Hun prøvede flere forskellige slags handsker for at aflaste hænderne, men det hjalp ikke.
– Kollegerne kunne godt se, at den var helt gal med mig. De lavede dagens vagtplan om, så jeg blev fritaget for patientkontakt og på den måde kunne aflaste mine hænder og undgå handsker. Men snart kom der en ny traumepatient, der havde brug for akut hjælp, og så var jeg jo nødt til at tage handsker på igen.
Om morgenen måtte Maria sidde med sine blødende hænder i to margretheskåle med vand og isterninger for at kunne holde smerterne ud. Så vidste hun, at hun var nødt til at tale med sin leder om sit problem.
Fra Marias hudgener begyndte, til hun fik stillet en diagnose, gik der 12 måneder. Hun tog med sin leders hjælp fat i Arbejdsmedicinsk Klinik, som hurtigt konstaterede, at hendes symptomer på hænderne var arbejdsrelaterede. Efter først en priktest hos hudlægen og siden en lappetest på Aarhus Universitetshospital fik hun endelig sat navn og type på sin allergi: Irritativt eksem og allergisk eksem over for gummikemikalier.
Senere fik hun anerkendt sine gener som en arbejdsskade.
– Men det hjalp jo ikke på mine hænder. Jeg er blevet helt afhængig af håndcreme, fortæller hun og tilføjer:
– Hvis man arbejder i et job, hvor handsker er nødvendigt, og man mærker den mindste kløe eller svien, så stop med handskerne med det samme. Man skal ikke tænke, at det nok går over.
Marias leder gjorde alt, hvad hun kunne, for at hjælpe hende. Hun undersøgte, om hun kunne få en administrativ stilling uden patientkontakt og dermed blive på afdelingen. Men det var desværre ikke muligt.
– Jeg var relativt nyuddannet og havde ikke meget at falde tilbage på. Det var en ubehagelig situation, fortæller Maria.
Heldigvis fik Maria en projektansættelse i en administrativ stilling på en anden afdeling på hospitalet, og derfra kom hun videre til sit nuværende job som digitaliseringsagent. Det er hun meget glad for.
– Det var hårdt at miste drømmejobbet, men nu er jeg kommet overens med, at jeg ikke skal være sygeplejerske. Og i mit nuværende job bruger jeg jo min faglighed som sygeplejerske, bare på en anden måde.
> Find den rigtige handsketype og størrelse, og brug ikke handskerne længere tid end nødvendigt.
> Tag en bomuldshandske indenunder, hvis du skal have handsker på i længere tid, og kassér altid engangshandsker efter brug.
> Bruger du flergangshandsker, skal de altid være rengjorte, og de skal udskiftes, hvis de bliver våde indvendigt.
Arbejdsmiljørepræsentanten på din arbejdsplads skal altid vejlede dig i korrekt brug af handsker i forhold til dine arbejdsopgaver. Din arbejdsgiver skal desuden leve op til en række krav fra Arbejdstilsynet, som skal sikre forsvarlig udførelse af vådt arbejde. Find kravene på Arbejdstilsynets hjemmeside ved at søge på ”vådt arbejde”.
Læs mere om forebyggelse af håndeksem via tiny.cc/forebygkontakteksem, eller scan QR-koden.
Maria Kongerslev var nyuddannet og følte sig godt på vej i arbejdslivet som sygeplejerske. Men allergi satte en kæp i hjulet, og hun måtte skifte spor.
Mange går hver dag på arbejde med astma, allergi, høfeber eller eksem. Selvom de fleste virksomheder har sikret et bedre indeklima ved at pille væg til væg-tæppet af, stille printeren i eget rum og forbyde rygning, kan der stadig være mange kilder til allergi og irritation på arbejdspladsen. Det kan være alt fra frokostordningen og kemien i rengøringsmidlerne til de pollen, der flyver ind, når kollegerne lufter ud. Men hvordan håndterer man sin allergi på arbejdspladsen?
Anna Høite er allergisk over for æg og arbejdede som projektleder i marinebranchen. Hun skulle hver dag være meget opmærksom på frokosten i kantinen, da æg kunne give hende slem eksem på hænderne og omkring munden og øjnene.
Anna syntes, det kunne være svært at vurdere, om der var æg i for eksempel pasta eller brød, og følte, hun skulle starte forfra med at spørge, om der var æg i, hver gang en kollega havde kage med.
Hun synes, det kunne være rart, hvis virksomhederne tilbød flere allergivenlige muligheder både i kantinen og i snackskabet, så man som medarbejder med allergi kan føle sig inkluderet. Men Anna ved også, at hun er nødt til selv at tale med kollegerne og arbejdsgiveren om sin allergi, da det ellers er svært at tage hensyn.
Fødevarelovgivningen kræver blandt andet, at virksomheds-kantiner skal overholde disse regler:
> Kantinemad, der er markeret som værende uden allergener, skal holdes adskilt fra den øvrige mad.
> Er maden ikke-færdigpakket, skal kantinen fortælle om allergene ingredienser elektronisk eller på skilte ved siden af maden.
> Er allergene ingredienser ikke oplyst nogen steder, skal medarbejderne informeres med et skilt om, at de kan få oplysningerne om allergener ved at spørge kantinepersonalet.
> Serverer nogen fødevarer uden for kantineordningen, for eksempel ved fejringer, er det ikke omfattet af fødevarelovgivningen.
Fødevarestyrelsen vil som udgangspunkt gennemføre en kontrol af ovenstående, hvis de modtager en klage fra en medarbejder.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Britta Grøndahl er kontorassistent og har arbejdet i samme kontorforsyningsvirksomhed i 22 år. I februar 2022 fik Britta corona, og efter sygdomsforløbet fik hun vejrtrækningsproblemer. Det blev så slemt, at hun fik undersøgt sine lunger og konstateret astma.
I virksomheden arbejder alle medarbejdere i ét stort rum, hvor der bliver håndteret kopipapir, karton og pap. Britta blev bekymret for, om papirstøvet kunne påvirke hendes astma.
Hun besluttede sig for at fortælle sin arbejdsgiver, at hun har astma, vise ham inhalatoren og fortælle, at hun fremover skal tage medicin. Arbejdsgiveren reagerede positivt og bakkede Britta op i, at hun skulle hjælpes med sin astma på arbejdet. For eksempel har Britta nu fået et andet sted at sidde.
Din arbejdsgiver har pligt til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Har du problemer, kan du derfor kontakte arbejdsgiveren eller din arbejdsmiljørepræsentant.
Arbejdsgiveren skal herefter i samarbejde med arbejdsmiljøudvalget prøve at finde en løsning på problemet. Det kan for eksempel være at sørge for omplacering til nye arbejdsfunktioner, hvor du ikke er udsat længere, eller finde passende personlige værnemidler, så du er beskyttet mod udsættelse.
Vil du gerne tage snakken om allergi på arbejdet, eller mistænker du, at din allergi er opstået på grund af dit arbejde, er der hjælp at hente på side 18 og 19.
Kilde: Arbejdstilsynet
Kleenex Allergy Comfort er vores ekstra bløde, absorberende og fnugfri servie er, der er specielt udviklet til at gøre livet lidt mere komfortabelt for allergikere. Kleenex Allergy Comfort er dermatologisk og o almologisk (øjenlæge) testet og naturligvis uden parfume eller farvesto er Kan købes i Bilka, Føtex og Kvickly.
Vi kan desværre ikke kurere høfeber, men …
Har du arbejde som frisør, har du også den største risiko for at få arbejdsbetinget håndeksem. På lidt over 10 år er risikoen dog faldet markant, viser en ny undersøgelse fra Videncenter for Allergi. I den kan man læse, at et særligt fokus på forebyggelse i undervisningen har været effektivt. Derfor tog Astma-Allergi Danmark på besøg på frisøruddannelsen NEXT i København for at høre, hvad det er, de gør så godt.
Iført blå nitrilhandsker masserer de vordende frisører farve ind i hårtotterne på de flot sminkede dukkehoveder. Andre ordner spidser eller tynder ud. Klip, klip, klip. Lyden af frisørsakse fylder undervisningslokalet, der er indrettet som én kæmpemæssig salon med række efter række af spejle, vaske og udluftningsrør.
Lyden af sakseklip blandes med småsludder og nysgerrige spørgsmål til holdets underviser. Hun hedder Dorte Skovby og er en garvet én af slagsen. I de seneste 11 år har hun sammen med en
kollega stået for undervisningen i kemisk arbejdsmiljø.
Et fag, der blev indført for at gøre noget ved den mindre eksemkrise, som frisør faget stod i. I 2009 svarede 42,8 procent af danske frisører i en spørgeskemaundersøgelse, at de havde haft håndeksem i løbet af deres karriere. Det er flere end i nogen anden branche.
Et skræmmende tal, som kun bliver mere hårrejsende med tanke på, at håndeksem tvinger mange frisører til at lægge saksen på hylden efter få år. Og det er vel at mærke i en branche, hvor gennemsnittet i forvejen kun bliver ved i underkanten af 10 år. Det lysner dog forude.
På med handskerne
I et nyt forskningsprojekt fra Videncenter for Allergi kan man læse, at en frisørs risiko for at få arbejdsbetinget håndeksem i dag er faldet til 29 procent – en markant nedgang siden 2009.
Undervisningen i kemi tilskrives i projektet en stor del af æren. Men hvad er det, Dorte Skovby og kollegerne er lykkedes så godt med?
– Én af de vigtigste ting er, at det i dag slet ikke er til diskussion, om man bruger
EKSEMTYPER OG SYMPTOMER:
Håndeksem er det samme som kontakteksem, som der findes to typer af: Allergisk eller irritativ. For begge typer er symptomerne ens. Derfor er det vigtigt at gå til din læge og få stillet den rette diagnose.
Hold øje med symptomer som:
> Kløe
> Afskalning
> Rødme
> Knopper
> Små blærer
> Revner og sprækker
handsker, siger hun og husker tilbage på dengang, hun var nyuddannet frisør, og man hverken brugte udsugning eller handsker:
– Kun sådan nogle store ”tankstationshandsker”, når vi skulle farve hår, erindrer hun, mens eleverne klipper løs i baggrunden.
I dag er der andre boller på suppen, hvilket Dorte Skovby til sin glæde har været med til at sørge for:
– Jeg synes, det er fedt, at det gør en forskel. At vi virkelig kan ændre tingene, siger hun.
Der er dog stadig lidt vej at gå, pointerer Dorte Skovby. Derfor gør kemiunderviserne også, hvad de kan, for at tegne alvoren op for eleverne helt fra starten.
> Mellem 200 og 300 elever har deres daglige gang på frisøruddannelsen NEXT i København
For eleverne, der er slut-teenagere eller i starten af 20’erne, er håndeksem ikke ligefrem ”top of mind”, fortæller Dorte Skovby. Det stiller krav til hende og hendes medunderviser:
– De kommer jo med helt friske hænder, når de starter på grundforløbet. Der
er ikke mange, der har været ude i branchen. Så de skal simpelthen fodres med viden, siger hun.
Og der bliver ikke lagt fingre imellem, når det kommer til introduktionen til håndeksem, og hvorfor det er vigtigt at forebygge det:
– Vi viser dem billeder og fortæller om kolleger, som ikke arbejder i branchen længere på grund af håndeksem. Og så bliver de jo megaforskrækkede. Men vi er nødt til at være virkelighedsnære, for at de tager det alvorligt – og det gør de, fortæller Dorte Skovby.
En lidt speciel prøve Ud over sammenlagt 30 timers undervisning i farlig kemi og konstante påmindelser om, at de skal huske handsker, udsugning og forklæde, skal eleverne også bestå en kemi-prøve. Gør de ikke det, kommer de ikke videre på uddannelsen.
En prøve, som med Dorte Skovbys ord er ”lidt speciel”, da alle, både repræsentanter for arbejdsgiverne, arbejdstagerne og frisørernes eget videnscenter, har andel i den. Og det samarbejde vidner om vigtigheden, fortæller Dorte Skovby:
– Vi kan jo ikke blive ved at uddanne elever, som stopper. Vi mangler frisører derude, og hvis vi skal holde på dem, så skal eleverne også være bevidste om ordentlige arbejdsforhold, siger hun.
Kampen mod de gamle vaner Én ting er, hvad du lærer i skolen, og en anden, hvad du møder ude i arbejdslivet. Og heri ligger også den største udfordring for frisøreleverne, fortæller Dorte Skovby:
– Ude i salonerne er der nogle gamle vaner og fordomme, der stadig trives. For eksempel at du ikke kan give en ordentlig hovedbundsmassage eller mærke vandets temperatur med handsker på. Men det kan du altså godt, siger Dorte Skovby og fortsætter:
– Jeg har undervist i det her i 11 år efterhånden, og vi står bare stadigvæk med mestre, som siger til eleverne, at de ikke skal bruge handsker. Vi ser heldigvis en forandring fra år til år. Men det går langsomt.
Eleverne på NEXT virker dog til at have ret godt styr på korrekt brug af værnemidler. Og Dorte Skovby er da også optimistisk på deres vegne:
– Mange af dem, der kommer ud herfra, kan blive i branchen resten af deres karriere, hvis de vil. De vil ikke bare falde fra –i hvert fald ikke på grund af eksem.
Arbejdstilsynet har lavet en tjekliste med krav til din arbejdsgiver, hvis I håndterer farlig kemi på arbejdspladsen:
> Erstat farlige produkter med mindre farlige, så den samlede risiko bliver mindre.
> Brug særlige redskaber eller afskærmning for at begrænse kontakten.
> Begræns antallet af ansatte, der arbejder med farlig kemi, eller tiden, de arbejder med farlig kemi.
> Brug værnemidler som handsker eller heldragt, hvis de første tre tiltag ikke beskytter tilstrækkeligt.
Kan man lære noget af frisørerne i andre brancher, der kæmper med arbejdsbetinget eksem? Det har Astma-Allergi Danmark taget en snak med Dansk Metal om.
Jan Toft Rasmussen er faglig sekretær i Dansk Metal og arbejder til daglig med forebyggelse af arbejdsskader hos fagforbundets medlemmer, der blandt andre tæller automekanikere, montører og en lang række produktions- og servicefolk. Deres eksem kommer typisk fra håndtering af olier eller kemikalier til for eksempel rensning, affedtning og bearbejdningsmaskiner.
Hvor stort et problem, vurderer du, at arbejdsbetinget håndeksem er i de brancher, Dansk Metal repræsenterer?
– Vi ser heldigvis flere og flere, der bruger handsker. Tidligere sagde man, at det ”hørte til faget”, at ens hænder sprækkede og blev ødelagte. Men sådan er det ikke længere. Der er mange virksomheder, der aldrig har arbejdet med deres kemi-
ske arbejdsmiljø før, men som er begyndt at vågne op nu. Der er dog stadig meget at komme efter.
Hvad er din umiddelbare reaktion på resultaterne inden for frisørbranchen?
– Jeg synes, at det er genialt. Alle i branchen, fra mestre til fagforbund, er blevet enige om, at de elever, der uddannes, vitterligt skal vide, hvad de har mellem hænderne, og hvordan de beskytter sig selv. Hatten af for frisørerne.
Er det noget, I kan lære af?
– Vi ville have meget gavn af at gøre det samme som frisørskolerne. Det står i undervisningsplanerne, at man skal lære at overholde reglerne for arbejdsmiljø og sikkerhed under sin læretid. Men jeg tror, at det kunne være rigtig godt at tage et ”vandstandstjek” på, om det faktisk sker.
Hvad gør I ellers for at komme eksem (og allergi) til livs?
– Vi er meget inspireret af det succesfulde tyske system, hvor det handler om
hurtig indgriben og at få folk tilbage på arbejde, samtidig med at virksomhederne, de kommer fra, lærer at håndtere farlig kemi forsvarligt. Det vil vi gerne have fuldt implementeret i Danmark. Men der mangler politisk bevågenhed. Vi har dog fået indført nye regler om det kemiske arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet nu rejser rundt og holder tilsyn med.
Er det muligt at komme problemet med arbejdsbetinget eksem helt til livs?
– Ja, det tror jeg. Vi skal selvfølgelig sørge for at bruge mindre skadelige produkter, og Dansk Metals medlemmer skal lære at passe bedre på sig selv. Samtidig kan ny teknologi sørge for, at processer med farlige kemikalier i større grad bliver overtaget af automatiske anlæg.
– Det kan også gøre en forskel, at de faglærte lærer at blive bedre til at snakke højt om eksem. Måske finder man ud af, at man er flere i samme båd, og at det altså ikke er ens hud, der er skrøbelig, men arbejdsmiljøet, den er gal med.
Tekst: Astma-Allergi Danmark
Allergi er ikke altid den letteste sygdom at få øje på eller helt forstå. Derfor er det vigtigt, at du fortæller om din allergi og de hensyn, du gerne vil have, at dine kolleger og din arbejdsplads tager. Det er lettere sagt end gjort, men heldigvis er der hjælp at hente. Her får du fem gode råd til samtalen om din allergi.
Et godt udgangspunkt er at tale med din læge, som kan hjælpe med at klæde dig fagligt på. Tænk også over, hvad din hensigt med samtalen er. Vil du fortælle, at du har (fået) allergi og tale om de hensyn, der måske kunne tages? Eller vil du forsøge at løse problemer, som er opstået på grund af din allergi – og hvad tænker du specifikt, der kan gøres?
Når du har gennemtænkt samtalen, er du klar til at række ud. At mødes med en leder eller en kollega i enerum kan måske virke for alvorligt, men det kan også være en stor mundfuld at tage samtalen med hele kontoret som tilskuer. Forestil dig, hvor og hvornår samtalen kan foregå, og mærk efter, hvad der føles bedst.
Du har større sandsynlighed for at opnå det, du vil med samtalen, hvis du taler på egne vegne og lader samtalepartneren fremlægge sagen fra sit perspektiv. Vær tydelig og åben (eks. ”Jeg har brug for at få talt om …, fordi jeg mærker …, når… ” eller ”har jeg fået fortalt om min allergi, og de udfordringer den giver mig her på arbejdet?”).
Prøv at forstå din samtalepartners synspunkter og følelser. Din arbejdsgiver vil dig sandsynligvis det bedste, men har jo også meget andet at tage sig af, og din kollega har måske ikke tænkt over, hvordan det er at leve og arbejde med allergi. Stå op for dig selv, men respekter, hvis din samtalepartner opfatter problemstillingen på en anden måde.
Sørg for at afslutte samtalen i en god tone. Du kan ikke kræve en ændring, men du kan appellere til, at der findes en løsning, der både tilgodeser dig og din samtalepartner. Hvis rammerne for et allergivenligt arbejdsmiljø allerede findes, så bidrag ved at opretholde de gode arbejdsrutiner, bruge de værnemidler, du har fået anvist, og oplære nye kolleger i at gøre det samme.
Har du mistanke om, at din astma, allergi eller eksem skyldes dit arbejde, er det vigtigt, at du går til din praktiserende læge. Lægen kan vurdere, om du har brug for en henvisning til en speciallæge, for eksempel en læge med speciale i arbejds- og miljømedicin, eller om behandling og ændringer på arbejdspladsen kan gøre en tilstrækkelig forskel.
Vurderer din praktiserende læge eller speciallægen, at din allergi er arbejdsbetinget, skal lægen anmelde den som en arbejdsskade hos Arbejdsmarkedets erhvervssikring. Du kan også selv anmelde det som en arbejdsskade på hjemmesiden www.aes.dk
GODE RÅD TIL DIG, DER VENTER PÅ AFKLARING:
> Lad være med at sige dit job op. Er du meget generet af dine symptomer, kan du eventuelt sygemelde dig i en periode.
> Gem relevante papirer fra læger og myndigheder.
> Gem kvitteringer på dine udgifter. Du kan eventuelt få pengene igen, hvis sygdommen bliver anerkendt som en arbejdsskade.
> Forstå, hvad din sygdom betyder for dit arbejde, for dig derhjemme og for fremtiden.
> Sagsbehandling tager tid. Forsøg ikke at lade sagen fylde for meget din hverdag.
> Vær forberedt på, at ikke alle får ret i deres arbejdsskadeansøgning.
> Anmeldelsen skal ske så hurtigt som muligt.
> Godtgørelsens størrelse afhænger af karakteren og omfanget af din overfølsomhed.
> Hvis du har mindre end fem procent mén, kan du ikke få godtgørelse.
> Hvis dine overfølsomhedssymptomer ikke kun skyldes dit arbejde, kan erstatning og godtgørelse blive mindre eller helt bortfalde.
> Som udgangspunkt kan du kun få erstatning, hvis din sygdom står på den officielle ”Fortegnelse over erhvervssygdomme”
Scan koden og se listen.
Hver dag kæmper stadigt flere danskere med allergi og over følsomhedssygdomme på jobbet. Det påvirker arbejdsevne, øger sygefravær, nedsætter trivsel og koster samfundet dyrt. Det kalder på krav om allergipolitik, der sikrer trygge arbejdsforhold på alle arbejdspladser og
uddannelse i forebyggelse af allergi i risikoerhverv.
Tusindvis af danskere må dagligt indrette deres arbejdsdag efter deres eksem, astma, høfeber, allergi eller fødevareallergi. I livet ved siden af arbejdet kan man i vid udstrækning selv forebygge sine symptomer, men på arbejdspladsen kan det være svært at få ændret på de rammer, der kan fremkalde ens allergi eller de omstændigheder, der kan udløse ny allergi. Det skyldes måske, at de forhold kun er til gene for et mindretal i personalegruppen.
Hvad stiller man op, hvis chefen tager sin hund med på arbejde? Hvis kantinen er ikke rustet til at håndtere eller informere om fødevareallergener? Eller hvis sæben på toiletterne indeholder parfume?
Arbejdsrelaterede overfølsomhedssygdomme som astma og eksem koster dyrt for både medarbejdere og arbejdspladser.
Sygdommene koster samfundet milliarder af kroner om året og har store personlige konsekvenser for den enkelte i både arbejdsliv og privatliv.
Når du bliver syg af dit arbejde Hvert år anmelder tusindvis af danskere en arbejdsskade på grund af astma, allergi eller eksem. De er blevet syge af daglig kontakt med for eksempel kemikalier, pollen, sæbe, metaller, olie, hårfarve eller hyppig håndvask.
Der findes dog ikke et detaljeret regelsæt, der hjælper arbejdspladserne med at håndtere overfølsomhedssygdomme. Arbejdsmiljøloven siger, at arbejdsgiveren er forpligtiget til at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Men det er hovedsageligt op til arbejdspladserne at fortolke, hvad det præcist betyder i praksis.
I udsatte erhverv, hvor man arbejder med såkaldte ’farlige kemikalier’ skal man foretage en kemisk risikovurdering i APV. Det gælder også flere allergifremkaldende stoffer. Men man bliver jo også udsat for allergifremkaldende stoffer på mange andre arbejdspladser som kontorarbejdspladser og undervisningsinstitutioner. Allergifremkaldende stoffer kan for eksempel findes i håndsæbe og rengøringsartikler, og parfume er en af de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem.
Mange arbejdspladser tager ikke højde for allergi i det daglige. Det er ikke en del af deres mindset at tænke allergivenligt, når de indkøber rengøringsartikler eller fødevarer. Det gælder desværre både for virksomheder, kommuner og i staten. Det er derfor magtpåliggende, at vi får en udspecificeret allergipolitik med fokus på blandt andet plejeprodukter, indeklima, fødevarer, indkøbspolitik, afgasninger og kæledyr på arbejdspladsen i arbejdsmiljøloven.
knækker kurven
Som vi har beskrevet i dette tema, har frisøruddannelsen haft held med at forebygge arbejdsskader på hænder gennem grundig undervisning og eksamen. Antallet af frisører med håndeksem er faldet fra 42 til 29 procent siden 2009 og det er afgørende i et fag, hvor mange mister arbejdsevnen efter en forholdsvis kort karriere.
Vi skal derfor overføre erfaringerne fra frisøruddannelsen til alle andre uddannelsesforløb, hvor man dygtiggør sig til at arbejde i et risikoerhverv.
Men det er ikke nok at forebygge på uddannelsesniveau. Vi skal også hjælpe de mange arbejdstagere, der tog deres uddannelsesdiplomer for mange år siden. Her kan brancheforeningerne spille en afgørende rolle ved at tilbyde kurser og efteruddannelse til deres medlemmer.
1,5 millioner danskere lider af overfølsomhedssygdomme, og tallet er stigende. Det påvirker menneskers trivsel og livskvalitet i arbejdslivet og ikke mindst Danmarks produktionsevne. Det er folkesygdomme, der kalder på en helhedsorienteret prioritering på arbejdsmarkedet.
Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken. Vi ved jo, hvad der virker, og hvordan vi får det i spil. Men det kræver vilje og ikke mindst politisk bevågenhed at få udviklinger og ændringer gennemført. Det er derfor en vigtig mærkesag for Astma-Allergi Danmark at arbejde for et større fokus på allergi og overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma og eksem i arbejdslivet.
På astma-allergi.dk kan du som medlem finde alle dine medlemsfordele via Min side. Her kan du blandt andet læse medlemsbladet online, tilmelde dig kurser, booke en feriebolig, få medlemsrådgivning og ikke mindst se alle dine medlemstilbud.
Med medlemstilbuddene ønsker Astma-Allergi Danmark at gøre din hverdag med astma, allergi, høfeber eller eksem nemmere til en god pris.
NYD NATUREN MED PRODUKTER FRA FRILUFT.DK
Friluft.dk sælger tøj, sko og udstyr til det aktive udeliv. Bliv klædt godt på til at gå på eventyr i naturen – uanset om du er til jagt, outdoorliv eller vandsport.
HOLD VARMEN MED LÆKKERT ULDTØJ FRA DILLING
Hos Dilling finder du tøj og undertøj til både kvinder, mænd, børn og baby –hele sortimentet er fremstillet i 100% økologisk bomuld og merinould.
KOM I FORM MED ET FITNESSMEDLEMSKAB FRA SATS
Motion er godt for alle, men hvis du har pollenallergi, kan det være generende at træne udenfor i pollensæsonen. Med et fitnessmedlemskab hos SATS kan du træne indenfor året rundt.
LOG IND PÅ
Min side på astma-allergi.dk for at læse mere om fordelene og finde dine rabatkoder.
VELSMAGENDE RABATTER FRA BONZO
Bonzo er en dansk virksomhed, der tilbyder velsmagende færdigretter inspireret af sydens sol. Vælg mellem retter med og uden kød, og eksperimenter med pasta lavet af for eksempel rødbede eller majs.
SOLBRILLER FRA SYNOPTIK
OG A. KJÆRBEDE
Når du er på ferie, eller pollensæsonen raser, kan det være godt at skærme øjnene med et par smarte solbriller. Både Synoptik og A. Kjærbede har et stort udvalg af briller med rabatter særligt til dig.
Vi søger raske forsøgspersoner og patienter med atopisk eksem til et forskningsprojekt om atopisk eksem og tarmbakterier.
Honorar:
Forsøgspersonerne modtager 600 kroner samt transportgodtgørelse for deltagelse i forskningsprojektet.
Forsøgssted:
Forsøget består af et eller to besøg på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Gentofte Hospital, og indbefatter blodprøver, en afføringsprøve samt klinisk undersøgelse.
For yderligere information og interesse for deltagelse i forsøget kontakt da den primære kontaktperson:
Læge Maria Rasmussen Rinnov
Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme
Herlev og Gentofte Hospital
Gentofte Hospitalsvej 15
2900 Hellerup
Telefon: 38 67 27 83
E-mail: maria.rasmussen.rinnov.01@regionh.dk
Quinoa, spirulina, tang, rapskager og sorte soldaterfluer. Forskerne tænker i helt nye baner, når fremtidens fødevarer skal findes. Men når vi begynder at spise mad baseret på nye fødevarer, følger også risikoen for at udvikle nye fødevareallergier. Dem kan forskerne heldigvis forberede os på.
De undersøger nemlig fremtidens fødevarer for allergener.
skergruppen undersøgt rapskager og spirulina – to gode bud på nye ingredienser i fremtidens fødevarer.
Fødevareallergi og anafylaksi påvirker flere end 300.000 danskere, og for mange er det proteinerne i blandt andet mælk, æg, peanut og soja, som er de helt store syndere. Derfor er forskning i proteiner og fødevareallergi helt afgørende, når fremtidens fødevarer skal findes. Seniorforsker Katrine Lindholm Bøgh og hendes kolleger på DTU Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet holder godt øje med mange af de nye fødevarer.
– Når vi vurderer nye fødevareemner, har vi fokus på to aspekter: Om de kan give personer, der i forvejen er allergiske over for forskellige fødevarer, problemer, og om de kan være ophav til helt nye allergier, fortæller Katrine Lindholm Bøgh.
Katrine Lindholm Bøgh og forskergruppen undersøger mange forskellige fødevarer – fra quinoafrø til insekter som sorte soldaterfluer. Fælles for dem er, at de er miljøvenlige, alternative kilder til blandt andet protein, som kan indgå i vores kost eller i dyrefoder. Senest har for-
Forskerne har særligt undersøgt, om proteinerne i spirulina og rapskager giver anledning til allergi – også efter de blev ”fordøjet” i et forsøg, der efterligner mavens fordøjelsesprocesser. Desuden har forskerne sammenlignet rapskagerne og spirulinaen med kendte allergener som peanut, som man ved, giver allergi. De har også sammenlignet rapskagerne og spirulinaen med gelatine, som ikke er kendt for at give allergi.
– På den måde kan vi få en indsigt i fødevarernes allergene potentiale og se, om de giver anledning til alvorlig og potentielt set livsfarlig allergi, som man ser ved peanutallergi, eller om de ikke giver allergi, som det er tilfældet med gelatine, forklarer hun.
Forskergruppens forsøg er udført på rotter, som er disponeret for at udvikle allergi. Fire rottegrupper blev udsat for henholdsvis peanut-, gelatine-, spirulinaog rapskageprotein. Herefter blev rotterne testet for, om de dannede antistoffer mod fødevarernes proteiner, og om de udviklede allergiske reaktioner.
Resultaterne viste, at både spirulina og rapskager kan give allergiske reaktioner, men at der var stor forskel på, hvor store reaktionerne var. Rapskagerne gav den største reaktion hos rotterne, der mindede om den, man ser ved allergi over for peanuts. Reaktionen på spirulina viste sig at være mindre.
– Det er vigtigt at være bevidst om, at når vi introducerer nye fødevarer på markedet, kommer der til at opstå nye allergier. Her skaber vi et tidligt overblik over, hvor stort et allergent potentiale vi kan forvente på to fødevareemner, der
kan komme til at udgøre en andel af vores kost på et tidspunkt i fremtiden, siger Katrine Lindholm Bøgh. Forskningens resultater på området gør os klogere på fremtidens allergener og kan blandt andet hjælpe myndighederne med at passe godt på alle med allergi. Ny viden om fremtidens allergener er nemlig en vigtig del af at forebygge udviklingen af nye allergier og at passe godt på dem, der allerede har allergi.
DTU fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet
Spirulina kan allerede købes i dagligvare- og helsebutikker og anvendes i alt fra smoothies og ansigtsmasker til fodertilskud i akvarie- og fjerkræindustrien. Det grønne pulver udvindes af blågrønalger og består i tørret form af næsten 60 procent protein.
Rapskager bruges hovedsageligt som dyrefoder og er et biprodukt fra produktionen af rapsolie. Rapskager har også et højt proteinindhold på cirka 50 procent. I fremtiden kan proteinet fra raps sandsynligvis bruges som ingrediens i andre fødevarer som erstatning for soja eller æg.
Wikipedia og Landbrugsinfo.dk
I Astma-Allergi Danmark arbejder vi for mere oplysning om fødevareallergi og opretholdelsen af den eksisterende lovgivning om deklaration af allergener. Vi følger også med i udviklingen og støtter forskningen på området. I Allergimærkningen Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans er der senest indført strenge krav til brugen af fødevareallergener, så som mandelolie, i kosmetik samt vaske- og rengøringsprodukter.
Det er utrolig hårdt og krævende at have et barn, som har fødevareallergi. Man er mentalt på overarbejde stort set hele tiden. Læs Cecilie Linds personlige historie om at være mor til en lille dreng med nødde- og mælkeallergi.
Min søn kan ikke trække vejret, han hiver efter det, er rød på halsen og i ansigtet, han lægger sig på gulvet, holder på sin mave, hans ansigt er fortrukket i smerte. Vi jager en stor nål i hans lille lår, det tykkeste sted, som vi er blevet instrueret i på hospitalet. Det tykkeste sted på en lille, slank drengs lår er ikke særlig tykt. Jeg jager nålen i låret. Hans far holder ham fast imens. Vi prøver begge at tage det roligt. Tale beroligende til drengen.
Jeg holder nålen fast, mens drengen fortsat hiver efter vejret.
For tre minutter siden fik han ved en fejl drukket en enkelt lille slurk komælk, da jeg opdagede det, råbte jeg forskrækket NEJ, og han spyttede mælken ud i glasset igen, men den smule, han havde nået at synke, den udløste anafylaksi.
Anafylaktisk shock er en livstruende tilstand, som, hvis ikke den straks behandles med hurtigtvirkende medicin, kan medføre døden.
Min søns medicin virkede gudskelov, som den skulle, og jeg vil tro, vi reddede ham der, hans krop var ved at lukke helt ned. Jeg ser den her scene for mig igen og igen. Den er en rædsel og et chok, og jeg kan aldrig ryste den af mig, og jeg kommer aldrig til at glemme, hvor hurtigt det gik, hvor lidt der skulle til, hvor
fatalt det havde været, hvis ikke vi havde hans jext-nål (adrenalinpen) lige ved hånden. Hvis ikke vi var informeret om symptomer og instrueret i, hvordan der skal handles (jext, 112, indlæggelse), hvis eller når uheldet er ude. Fordi mennesker er menneskelige, er uheld uundgåelige. Trods alles lydhørhed og omhu. Indimellem vil nogen lave fejl, glemme, overse. Ambulancelægen mente ikke, der var grund til at køre ham på hospitalet, han havde det jo fint, vurderede han, fordi han ikke længere hev efter vejret.
Vi måtte insistere på, hvad hospitalet havde instrueret os i: ALTID indlæggelse efter reaktion og jext. Han ringede til børneafdelingen, som bekræftede os i, at han skulle ind til dem NU. Det er proceduren.
Allergien kan blusse op, man skal have en ekstra dosis medicin, man skal holdes øje med.
Når man har et barn med alvorlig fødevareallergi, er verden uden for hjemmet, ikke et trygt sted.
JEG LEVER med en daglig frygt for at miste min søn. Alle forældre lever med den frygt, det er et vilkår, når man får børn, men min frygt er uhyggelig begrundet.
Når man har et barn med alvorlig fødevareallergi, er verden, verden uden for hjemmet, ikke et trygt sted. Vi, drengens far og jeg, er på vagt, altid, for det er vores opgave at passe på ham. Vi er vant til at skanne rum, omgivelser; der er en i toget, der åbner en pose nødder, vi er nødt til at finde et andet sæde, vi besøger en
ven, der spiser meget peanutbutter, og vi må gå, for min søn reagerer på spor. Han rører ved en pose mandler i Netto, og det isner i mig. Juleaften er svær. Jeg hader risalamande, julemad.
Vi kan ikke tage på café, det er for risikofyldt.
Han går til dans, og et barn i omklædningsrummet spiser mandler.
Skal jeg sige noget? Sende en mail til alle forældre? Hvor meget hensyn kan man kræve? På gaden har nogen spildt
mælk, drengen vil hoppe i det, og jeg må stoppe ham. Et barn på legepladsen rører alt med softicehænder.
En slægtning har købt boller til ham, men har overset skummetmælkspulver på ingredienslisten. En slægtning har bare hældt 'et skvæt mælk' i sovsen, selv om hun er informeret om alvorsgraden af allergien. >
Vi får serveret laktosefri mælk af en ven, som ikke ved, og hvor skulle han vide det fra, at laktosefri produkter ikke er fri for mælkeprotein, det er mælkeproteinet, vores søn ikke tåler, ikke mælkesukker.
Når vi skal i teatret, har jeg antennerne ude, for jeg ved, de sælger nødder som snacks. Denne opremsning for at eksemplificere, hvor meget der er at forholde sig til som allergikerforældre, og for alle omkring ham.
Det er et dagligt arbejde at passe på ham. For os og for børnehaven. Både være grundigt opmærksomme og give ham følelsen af at verden ikke er farlig. Vi gør alt, hvad vi kan, for ikke at lade os mærke med denne overopmærksomhed og frygt. Han skal leve frit. Uden angst.
Vi hjælper ham med at afdramatisere allergien. Mange spiser ikke kød, vi spiser ikke mælk og nødder. Det er sådan, det er, og det er fint. Vi siger, at vi har styr på det, og alle voksne, der kender ham, har styr på det. Vi siger, at hvis
han får noget, han ikke tåler, så driller det hans krop, og han hoster og får ondt i maven, og så har vi heldigvis hans medicin, som får kroppen til at stoppe med at drille.
Vi taler med ham om, at når mennesker, der ikke kender ham, tilbyder ham mad, skal han sige ' nej tak, jeg har allergi'.
Han er verdens dejligste dreng. Vild og glad. Det er umuligt at se på ham, at han er skrøbelig. Han er frisk, rask, fuld af energi. Han er fire år, og han accepterer, at han er nødt til at have sin egen mad med, når vi besøger nogen. At han får andet mad end andre.
Det bliver vanskeligere, som han bliver ældre, får sit eget lille liv, han er begyndt at blive inviteret til fødselsdage, have legeaftaler, alt det er dejligt; alt det indebærer risiko for eksponering for allergener og anafylaksi. Jeg er nervøs for skolestart, for at skulle møde nye voksne, som forhåbentlig kan overskue det ansvar, der følger med ham.
Læs resten af kronikken på tiny.cc/ kronikanafylaksi eller scan QR-Koden
Det er et dagligt arbejde at passe på ham. For os og for børnehaven.
43 43 42 99
Mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag kl. 16-18
Som medlem kan du booke en tid til rådgivning og blive ringet op mandag til fredag i tidsrummet 9-15.
Du kan også få skriftlig rådgivning. Skriv dit spørgsmål til os. Så sender vi dig et skriftligt svar inden for få dage.
Astma-Allergi Danmarks rådgivning sidder klar til at vejlede om astma, allergi, høfeber og eksem. Telefonrådgivningen har åben for alle.
Du har mulighed for at være anonym, og alle rådgivere er underlagt tavshedspligt.
Brug Medlemsrådgivningen på hjemmesiden via tiny.cc/ medlemsraadgivning eller scan QR-koden.
Du kan ringe til os fra mandag til fredag kl. 9-12 og onsdag også kl. 16-18 på 43 43 42 99. Det er gratis og gælder for alle. Er du medlem, kan du også bruge vores medlemsrådgivning. Skriv til os via www.astma-allergi.dk/medlemsraadgivning – så svarer vi dig inden for få dage.
To af mine børnebørn er piger på henholdsvis otte og ni år. De er nået den alder, hvor de synes, det er fantastisk at bruge lidt makeup i deres leg, og også når de skal til børnefest. Det er øjenskygge, lipgloss og rouge. Jeg har selv parfumeallergi med mere og er derfor meget imod, at de skal begynde at have et forbrug af makeup i så tidlig en alder. Især da jeg ved, at de har en følsom hud – den ene af dem har tidligere haft børneeksem.
Jeg kan godt forstå, at det er svært at skære igennem og sige helt fra. Derfor er mit spørgsmål: Hvis de skal bruge makeup en gang imellem, er det bedste da at købe voksenmakeup, som er allergivenligt – for der er vel ikke noget makeup, som er allergitestet? Eller har I et andet råd, jeg kan give videre?
Med venlig hilsen
Den bekymrede mormor
Hej bekymrede mormor
Mange tak for dit spørgsmål. Makeup kan indeholde flere allergifremkaldende stoffer. Det kan blandt andet være parfume, konserveringsmidler som formaldehyd og metallerne nikkel, kobolt og krom.
Alle kan få kontaktallergi, og risikoen bliver større, jo længere tid man er i kontakt med de allergifremkaldende stoffer. Ofte har man makeup på i længere tid ad gangen, og mange bruger også de samme produkter de samme steder på kroppen. Derfor er det en god idé, hvis dine børnebørn kan begrænse brugen af makeup. Makeup med Asthma Allergy Nordic og Den Blå Krans er allergivenlig makeup, hvor alle indholdsstoffer er blevet fagligt vurderet af vores Allergimærkning. Via tiny.cc/kemilex kan I finde produkter, herunder også makeup og makeupfjerner, der har vores allergimærkning. Der findes ikke makeup, der er målrettet børn, med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning.
Når dine børnebørn skal eksperimentere med makeup, kan det være en god idé først at smøre huden med fed creme for at lægge et beskyttende lag under makeuppen. Du kan finde en oversigt over fede cremer, der har Astma-Allergi Danmarks allergimærkning via tiny.cc/ cremelisten. Så snart ”festen” er overstået, bør makeuppen fjernes, og huden vaskes helt ren. Du kan også læse mere om brug af makeup her: tiny.cc/allergimaerketmakeup
Med venlig hilsen
Majbrit Høite
Rådgiver
Betina Hjorth Ernærings- og husholdningsøkonom Christine Højer Eriksen Sygeplejerske Majbrit Høite Sygeplejerske Mathilde Kloster BiologHej Astma-Allergi Danmark
Jeg kan ikke tåle græs, og jeg oplever allergisymptomer med løbende næse, kløende gane og øjne. Det forstår jeg ikke, for græsset blomstrer jo ikke endnu. Kan det muligvis være andre pollentyper, som jeg reagerer på?
Derudover oplever jeg ikke altid, at jeg får det optimale ud af min behandling. Jeg kan indimellem opleve mange symptomer, på trods af at jeg tager min medicin. Så bør jeg få reguleret medicinen allerede nu?
Venlig hilsen
Hans
Kære Hans
Mange tak for dine spørgsmål. Desværre er det sådan, at man godt kan udvikle nye allergier med tiden. De tidlige forårspollen fra elletræer og hasselbuske kan melde deres ankomst allerede i starten af januar. Særligt hasselbuske kan
Astma:
Min søn er 21 år, og han kan løbe og springe, råbe og tale ivrigt med venner og familie.
Jeg oplever dog, at han har et sukkende åndedræt. Det er meget udtalt, og hver sætning afsluttes med et pres eller suk fra lungerne. Han har ikke åndenød og føler sig ellers godt tilpas. Jeg kan ikke se, at det kan knyttes til en lungesygdom, men da jeg selv har astma, er jeg meget opmærksom på, om han også skulle have fået det. Hvad tænker I?
Allerførst er det dejligt at høre, at din søn lyder til at trives. At man sukker kan være en vane, men jeg synes, at din søn bør tale med lægen om disse suk. Måske vil det være relevant med en lungefunktionsundersøgelse, eventuelt i forbindelse med, at din søn anstrenger sig.
Selv om din søn er fysisk aktiv, ved vi, at der er en del med uopdaget astma, der har lært at leve med vejrtrækningssymptomerne og dermed ikke bemærker dem i hverdagen. Der er også nogle, der har en uhensigtsmæssig måde at trække vejret på, kaldet dysfunktionel vejrtrækning. Og for dem kan det hjælpe at tale med en
blomstre tidligere lokalt, hvis de står lunt. Måske har du også udviklet allergi over for disse pollen? Du bør tale med din læge om, hvorvidt det vil være relevant med en ny allergitest – enten en priktest eller blodprøve. Man vil typisk teste for birkepollen, da birk, el og hassel krydser med hinanden. Har man allergi over for birk, kan man altså også opleve at få symptomer, når der er el og hassel i luften.
Hvis du stadig har symptomer med din nuværende behandling, kan det være et tegn på, at din behandlingsplan skal justeres. Det vil være godt hurtigst muligt at gå i dialog med din læge, drøfte sidste års sæson, evaluere på effekten af din behandling og forsøge at optimere behandlingsplanen. På tiny. cc/pollenportalen kan du læse om, hvordan man bliver velbehandlet, og finde en masse gode råd til hverdagen med pollenallergi.
Mange hilsner
Betina Hjorth Rådgiver
specialiseret fysioterapeut, så man kan lære nogle gode teknikker til en bedre vejrtrækning.
De fleste praktiserende læger kan udrede for astma, men der er også mulighed for, at lægen henviser din søn til udredning hos en privatpraktiserende lungemediciner eller til et lungeambulatorium.
Mange hilsner
Christine
Rådgiver
Højer Eriksen
Karina Villumsen
I den senere tid er meget blevet dyrere – også dagligvarer. Det er derfor en god idé at få maden til at strække længere ved at lave restemad. Samtidig undgår du madspild. Her er tre lette retter, uden æg, mælk og hvede, som kan laves med mange af de ingredienser, som måske alligevel ligger bagerst i køleskabet eller fryseren. Godt med fylde og masser af grønt til en kold tid. Hver opskrift er til to personer.
Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom Karina Villumsen deler her sine bedste opskrifter uden hvede, mælk og æg. Karina Villumsen har selv allergi over for mælk. Har du forslag, ris eller ros til madsiderne, kan du skrive til blad@astma-allergi.dk
Kogebogsforfatter, blogger og farmakonom www.madgudinden.dk
UDEN ÆG, MÆLK OG HVEDE
Ingredienser
2 æbler
3 mellemstore gulerødder
2 appelsiner
½ dl solsikkekerner
½ dl rosiner
> Sådan gør du:
Skær æblerne i tern, eller riv dem groft.
Riv herefter gulerødderne groft eller fint. Skær den ene appelsin i tern, og pres saften fra den anden appelsin over råkosten.
Rør det hele sammen, og drys med solsikkekerner og rosiner.
UDEN ÆG, MÆLK OG HVEDE
Ingredienser
1 lille porre
½ kg kartofler
400 g gulerødder
1 spsk. olie
1 l vand
2 terninger grøntsagsbouillon (tjek for ingredienser, da bouillon kan indeholde allergener)
> Sådan gør du:
Rens porren, og skær den i grove bidder. Skræl kartofler og gulerødder. Skær dem i mindre stykker. Opvarm olien i en gryde. Svits porrerne i to minutter under omrøring. Tilsæt kartofler, gulerødder, vand og bouillon.
Kog det hele i 15 minutter, til kartoflerne og gulerødderne er møre. Blend suppen med en stavblender, eller mos den med en kartoffelmoser. Smag til med salt og peber.
UDEN ÆG, MÆLK OG HVEDE
Ingredienser
1 lille løg
1 fed hvidløg
2 kyllingebryster
1 stor gulerod
½ squash
½ agurk
½ spidskål
½ terning grøntsagsbouillon opløst i ½ dl kogende vand (tjek for ingredienser, da bouillon kan indeholde allergener)
Olie til at stege i
> Sådan gør du:
Skær alt i tern. Varm olien i en pande. Hæld løg og hvidløg på panden. Rist dem, til de er klare og gennemsigtige. Svits kyllingekødet, til det næsten er gennemstegt. Hæld bouillon på sammen med gulerødder, squash og agurk. Steg, til gulerødderne er møre.
Hæld spidskål over. Rør rundt, til spidskålen er blevet lidt blød. Smag til med ekstra bouillon og eventuelt peber.
Vi søger raske forsøgspersoner med nikkelallergi til et forskningsprojekt omkring kontaktallergi.
Vi ønsker at afprøve et klinisk godkendt lægemiddel kaldet Kineret® og dets effekt på kontaktallergi.
Lægemidlet vil blive givet i form af seks injektioner over seks dage. Herudover laves gentagen allergitest på lænden, og der tages i alt to hudprøver.
Honorar:
Forsøgspersonerne modtager 10.000 koner i ulempegodtgørelse samt transportgodtgørelse for deltagelse i forskningsprojektet.
Forsøgssted:
Forsøget består af 12 besøg på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Gentofte Hospital.
Projektet er et samarbejde mellem Leo Foundation Skin Immunology Research Center, Københavns Universitet, og Gentofte Hospital.
For yderligere information og interesse for deltagelse i forsøget kontakt da den primære kontaktperson: Kelvin Yeung.
Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital
Gentofte Hospitalsvej 15, 2900 Hellerup
E-mail: kelvin.yeung@sund.ku.dk
Klip maskerne ud, lav et lille hul i hver side og sæt en elastik i. Lim eventuelt masken på et stykke karton, inden du klipper, så den holder bedre. God fastelavn til alle ugler, vampyrer, prinsesser og monstre!
Ved at testamentere til Astma-Allergi Danmark kan du være med til at gøre hverdagen med astma og allergi lettere for dine børn og børnebørn.
Vi er en del af Det Gode Testamente, som gør det trygt og sikkert for dig at give noget videre. Læs mere på www.detgodetestamente.dk.
