Jext 5 2014

Page 1

TEMA:

allergisk shock

Allergikere begår livsfarlige fejl Over halvdelen af de allergikere, der har haft en livstruende allergisk reaktion, tager deres adrenalinpen forkert eller ved ikke, hvordan de skal bruge den. Det viser nye forskning. Ekspert kalder den nye viden ”chokerende” og anbefaler sundhedspersonale at undervise grundigere i brugen af adrenalinpen. A f Stine Ramlyng FOTO : COLOUR BOX

O

ver 50 procent af de mennesker, der er udstyret med en adrenalinpen fordi de tidligere har haft et såkaldt anafylaktisk shock, ved enten ikke, hvordan de skal bruge den, eller også har de den kun med sig nogle gange, selv om den burde ligge fast i deres håndtaske. Andre igen kan ikke kende forskel på et anafylaktisk shock og at blive forpustet af en cykeltur. Så banale er de fejl, som mange allergipatienter begår, viser nye undersøgelser fra Tyskland, Spanien og Portugal, der blev præsenteret på verdens største allergikongres, der blev afholdt i København i juni. – Det er chokerende, at patienter, som er udstyret med adrenalinpen, fordi de tidligere har været i livsfare, ikke kan finde ud af at bruge den. Selv om undersøgelserne er foretaget i nogle andre EU-lande er der ingen grund til at tro, at det skulle være bedre her i Danmark, siger udviklingssygeplejerske Birthe Hellquist, der er formand for Fagligt Selskab for

Lunge og allergisygeplejerske, og som beskæftiger sig meget med patienters compliance. Hun peger på, at når nye undersøgelser viser, at patienterne ikke engang ved, hvordan man åbner adrenalinpennen, så siger det noget om, hvor meget det kræver af sundhedspersonalet. – Én ting er, at patienterne er blevet informeret om brugen af adrenalinpennen, da de fik den, men det er ikke det samme som at patienten har forstået det. Jeg mener, at sundhedspersonalet er nødt til at lave en systematisk kvalitetssikring og opfølgning på, om patienterne har hørt det, forstået det og kan anvende pennen korrekt. For har man ikke det, kan man potentielt komme i livsfare igen, siger Birthe Hellquist og påpeger, at det selvfølgelig også kræver, at sundhedspersonalet er helt up to date med behandling af anafylaksi. Her er EAACI nyeste guideline om emnet, der blev udgivet i forbindelse med allergikongressen i København, med til at sikre at

viden er samlet og ens.

Patienten har selv ansvar

Men står det til Astma-Allergi Danmarks rådgivningschef Betina Hjorth, er det ikke kun sundhedspersonalet, der bærer ansvaret. – Jeg er meget enig i, at det kræver sundhedsfaglig opfølgning, når folk udstyres med en adrenalinpen. Men den enkelte patient har også selv et ansvar for at sætte sig ind i, hvordan adrenalinpennen virker. Det er potentielt livsfarligt at lade være. Derfor har man også pligt til at oplyse sine venner, familie og kolleger om den fare, der kan være forbundet med eksempelvis at blive stukket af en hveps eller bi, og hvordan de kan hjælpe i en akutsituation, siger Betina Hjorth. – Det er vigtigt, at du øver dig, så du kan undgå anafylaktisk shock. Derudover kræver det, at du altid har adrenalinpennen på dig, at du ved hvilke symptomer, du skal reagere på, hvis du fx bliver stukket af en hveps. Husk også at sørge for at

købe en ny, når din pen bliver for gammel, råder Betina Hjorth. Allerede for et par år siden viste en israelsk undersøgelse samme kedelige tendens til, at patienter med alvorlige allergiske reaktioner, såvel som deres pårørende, ikke er tilstrækkeligt uddannet i brugen af adrenalinpen efter kun én instruktion. Men den viste også, at gentagne instruktioner i brugen af adrenalinpennen hjælper. Derfor anbefalede forskerne også, at patienter fremover skal vejledes og instrueres ved hvert opfølgende besøg.

Adrenalinpennen kan kun redde dit liv, hvis du: 1. Altid har den på dig. Det er ikke nok at have en recept i tasken. 2. Ved hvilke symptomer, der er kritiske for dig. 3. Ved hvordan du bruger pennen og også har instrueret dine nærmeste. 4. Sørger for at købe en ny, når den bli’r for gammel.

VIDEO: Sådan bruger du en EpiPen VIDEO: Sådan bruger du en Jext

28

AstmaAllergi · SEPTEMBER/OKTOBER 2014


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.