Lettere allergivaccine på vej
4
Forsø er støt get Astma tet af -A Danmallergi Forskn rks ing fond s-
Antistoffer Allergener
Allergiklinikken på Aarhus Universitetshospital er netop gået i gang med et forsøg, hvor vaccine mod allergi kan klares med kun tre injektioner fordelt over tre måneder. Er resultaterne gode, kan det blive en kæmpe forbedring af allergikeres mulighed for vaccine.
3 Allergivaccine i lymfekirtlerne
1 2 3 4
En egnet lymfekirtel identificeret i lysken ved hjælp af ultralyd
A f L ise N ø rgaard / ln@astma-allergi . dk
I
dag har cirka hver femte dansker høfeber, og for nogle er sygdommen så alvorlig, at de kan have behov for en allergivaccine. Det er dog en omstændelig proces, der kræver mange besøg hos en speciallæge, og som kan strække sig over tre år. Men nu er læger på Allergiklinikken på Aarhus Universitetshospital gået i gang med at efterprøve en helt ny metode, der – hvis den viser sig som en succes – kan gøre allergivaccine langt mere tilgængelig og billigere end tidligere. Lægerne kører i øjeblikket et forsøg, hvor en række patienter får blot tre injektioner med fire ugers mellemrum.
Samme medicin – ny metode
Der er ikke tale om brug af ny medicin eller præparater. Den nye allergivaccine benytter samme type medicin, som den der anvendes til vaccine i dag, blot skal der anvendes langt mindre doser. Det er derfor selve vaccinemetoden, der adskiller sig. – Traditionel allergivaccine gives under huden, spreder sig og ender i lymfekirtlerne, hvor de beskyttende antistoffer mod allergien dannes, forklarer Johannes Schmid, overlæge, forsker og leder af forsøget i Aarhus. – Udenlandske forsøg har påvist, at det er meget mere effektivt at give vaccinen direkte i en lymfekirtel i lysken. Her kommer der hurtigt en modreaktion mod allergenerne, der dannes antistoffer, og de spredes hurtigere. Metoden er dog ikke så ligetil. En lymfekirtel er nemlig kun på størrelse med et riskorn og bevæger sig, så det kræver rutine
34
MAJ/JUNI 2013
og det rette udstyr at identificere en egnet lymfekirtel OG ramme den samme lymfekirtel ved hver injektion. Derfor har Johannes Schmid, der har erfaringen fra tidligere arbejde med bl.a. cancer, allieret sig med røntgenafdelingen, der ved hjælp af ultralydsapparat skal gøre det muligt at identificere og ramme den relevante lymfekirtel.
Lymfekirtel
lensæsonen er slut. Aarhus-lægerne kan derfor allerede i løbet af i år afgøre, om den nye metode er en succes. Er den det, vil Johannes Schmid oplære andre læger i metoden, og allergiklinikken kan tilbyde den til alle de patienter, der har brug for allergivaccination.
2
1 Vaccine
Resultaterne bliver klar i år
Selve forsøget med de tre injektioner forventer forskerne er færdigt midt eller sidst i maj. Herefter bearbejder de data, når pol-
I løbet 30 minutter spreder vaccinen sig til flere lymfekirtler
Immunsystemet i lymfekirtlerne reagerer på vaccinen og begynder at danne antistoffer mod allergenet, dvs. at de begynder at sikre, at kroppen ikke længere reagerer allergisk.
Kræver meget mindre dosis
Forsøget i Aarhus er kommet hurtigt i gang på initiativ fra professor Hans Jürgen Hoffmann, Aarhus Universitetshospital, som havde hørt om udenlandske resultater, der lød meget lovende. Derfor gik Allergiklinikken hurtigt i gang med at søge fonde, og de fik muligheden for at lave forsøget med en gruppe på syv patienter, som de i forvejen har fulgt i forbindelse med et andet forskningsprojekt. Alle patienterne lider af voldsom græsallergi, og de har hver dag i pollensæsonen beskrevet deres hverdag, symptomer og medicin. Det er med andre ord en patientgruppe, som forskerne kender rigtig godt. Lægemiddelstyrelsen har godkendt projektet, og der bliver udelukkende brugt medicin, der i forvejen er godkendt. – Vi bruger nøjagtig samme type medicin som til den traditionelle allergivaccine. Men da det har vist sig meget mere effektivt at vaccinere i lymfekirtlen, bruger vi kun en tiendedel dosis, forklarer Johannes Schmid.
En injektion med 1000 units vaccine sprøjtes direkte i lymfekirtlen
I dag tager vaccinationen tre år Der findes i dag kun to metoder til at få en allergivaccine. Den mest almindelige er via injektioner, og den gives til svære tilfælde af allergi over for birk, græs, husstøvmider, bi og hveps. Vaccinen varer omkring tre år.
Kilder: Pernille Hauchildt, ledende overlæge, lungemedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital. Tina Skjold, overlæge, Allergiklinik Vest, Aarhus Universitetshospital. Johannes Schmid, overlæge og forsøgsleder. Hans Jürgen Hoffmann, professor, institut for klinisk medicin, Aarhus Universitetshospital. Homaira Nezam, forskningsstuderende, Aarhus Universitetshospital
Som græsallergiker har man også mulighed for at få vaccine via tabletter. Her skal man starte behandlingen mindst 16 uger før græssæsonen med en tablet dagligt. Behandlingen foregår også over tre år og kræver, at man hver dag – også når man ikke har allergisymptomer – husker sin tablet.
Udenlandske forsøg er lovende De første forsøg med allergivaccine gennem injektioner i lymfekirtlerne i lysken blev foretaget i Schweiz af forskeren Thomas M. Kündig. Han viste gennem forsøg med 160 personer, at allergivaccine direkte i lysken virker lige så godt som injektioner under huden og er langt mindre krævende for patient og læge. I Sverige er der netop afsluttet et lignende forsøg af Terese Hylander. Også her var resultaterne gode.
Sådan er det nu
Sådan bliver det (måske)
Varighed
3 år. De første 12 uger med injektioner hver uge, derefter hver 6-8. uge
2 måneder. Tre injektioner gives hver fjerde uge.
Metode
Injektioner under huden
Injektioner i en lymfekirtel i lysken
Medicin
Alutard
Alutard
Dosis
100.000 enheder pr. injektion, ca. 30-50 injektioner
1000 enheder pr. injektion, 3 injektioner i alt
Bivirkninger
Almindeligt med kløe og hævelse, sjældent med høbersymtomer. Meget sjældent anafylaktisk shock
Hidtil er der kun rapporteret om kløe og hævelse, ingen høfebersymptomer og ingen tilfælde af anafylaktisk shock
35