FOTO: KLI NI S K B I O KE MI SK A F DE L I NG, H E RL EV O G GE NTO F TE H OSPI TA L
Nyt fra forskningen Studiet er baseret på to store undersøgelser af den danske befolknings helbred. Derfra udtrækker forskerne data om allergi, blandt andet i form af blodprøveanalyser. Den data bliver sammenlignet med oplysninger fra Cancerregistret og Landspatientregistret, og på den baggrund kan man se, om allergikere hyppigere eller sjældnere udvikler forskellige kræftformer eller infektionssygdomme. Foto fra venstre: Professor, overlæge Stig Egil Bojesen, læge, ph.d.-stud. Jens Helby Petersen og professor, overlæge og leder af studiet Børge Nordestgaard.
Er der en sammenhæng mellem allergi og kræft? Kan allergi beskytte mod kræft – eller i stedet øge risikoen for det? Det har et hold danske forskere fået 1,8 millioner kroner til at undersøge. De foreløbige resultater indikerer, at der ikke er nogen grund til bekymring for allergikerne. ALLERGI Måske er allergi ikke kun dårligt. Muligvis har den allergiske reaktion i kroppen også en positiv effekt, nemlig ved at yde en beskyttelse mod forskellige former for kræft. Det har længe været en hypotese, og nu skal den undersøges. – Vi ved, at immunsystemet reagerer anderledes hos folk med allergi, fx når de møder pollen. Allergikere har altså en særlig type reaktioner over for en række stoffer i miljøet og naturen, som normalt ikke er skadelige. Måske betyder det, at deres immunsystem er ”klar til kamp” – og det kan muligvis være en fordel, når man skal bruge immunsystemet til fx at bekæmpe kræft, forklarer Jens Helby Petersen, som er læge og ph.d.-studerende. Han er en del af den forskergruppe fra Herlev og Gentofte Hospital, som har fået 1,8 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd til at undersøge, hvad allergi betyder for risikoen for at udvikle kræft. Samtidig skal de også kigge på, om der er en sammenhæng mellem allergi og risikoen for at udvikle infektioner.
Det kan gå begge veje
Men allergi kan muligvis også have en negativ effekt, når det gælder risikoen for at udvikle kræft. En anden hypotese er nemlig, at en allergikers immunsystem er så travlt beskæftiget med den allergiske reaktion, at det det ikke reagerer optimalt, hvis fx en livstruende kræftsygdom skulle banke på. I så fald vil immunsystemet måske ikke kunne bekæmpe det, der er rent faktisk er farligt – og dermed vil personer med allergi ikke være beskyttet, men omvendt være i større risiko for at udvikle kræft og infektioner. Jens Helby Petersen understreger dog, at alt dette kun er gisninger, og at resultaterne af undersøgelsen kan gå begge veje. 10
AstmaAllergi · NOVEMBER/DECEMBER 2015
– Tidligere undersøgelser viser, at allergi måske er forbundet med nedsat risiko for nogle typer af kræft og en øget risiko for nogle typer af alvorlige bakterieinfektioner. Men vi ved ikke, om der overhovedet er en sammenhæng. Det skal vores undersøgelse gøre os klogere på, siger han og tilføjer, at forskerne ideelt set kan bruge den viden til fx at forebygge og videreudvikle behandling af kræft. Det afhænger dog helt af resultaterne.
Ingen grund til bekymring
Jens Helby Petersen og hans kolleger har allerede udgivet projektets første artikel, hvor de har undersøgt, om høje niveauer af allergi-antistoffer, som fx dannes ved astma og eksem, er forbundet med risikoen for at udvikle kræft. De analyserede data har vist, at der for de fleste kræftformer ikke er nogen sammenhæng med høje niveauer af allergi-antistoffer. Dog var der en nedsat forekomst af to sjældne kræftsygdomme i blodet og knoglemarven hos personer med høje niveauer af allergi-antistoffer – men forskerne kan ikke med sikkerhed sige, om det er allergi, der beskytter mod disse kræftsygdomme, eller om der er en anden forklaring på årsagen til denne sammenhæng. – Selvom vi ikke kan konkludere noget endeligt endnu, giver de første resultater en foreløbig indikation af, at der i hvert fald ikke er nogen øget risiko for kræft, når man har allergi. Så er du allergiker, er der er altså ingen grund til at være urolig, vurderer Jens Helby Petersen. Forskningsprojektet kører indtil 2017, og til den tid vil forskerne have kigget på blodprøver fra mere end 110.000 danskere, hvoraf mere end hver fjerde har en eller anden form for allergi.