1,5 millioner danskere har en eller flere overfølsomhedssygdomme, godt 300.000 danskere har astma og op mod én million danskere har høfeber. Man skulle tro, at tallene taler for sig selv. Alligevel blev allergologispecialet nedlagt i 2004, hvilket i dag betyder, at bl.a. ventetiden på overhovedet at få en diagnose er blevet væsentligt længere. Og som det ser ud lige nu, er der ingen udsigt til bedring for den forsømte folkesygdom, som direktøren i Astma-Allergi Danmark kalder den. Førende allergilæger, flere sundhedsordførere og Astma-Allergi Danmark kræver nu en evaluering af området og et større fokus på allergi. På denne og de næste sider kan du bl.a. læse om, hvilke konsekvenser de lange ventetider har for allergikerne, og hvorfor sangerinde Anna David betegner sit nylige møde med sundhedssystemet som ”absurd og angstprovokerende”.
Allergipatienter lades i stikken A f A nders Rasmussen / blad@astma-allergi . dk
N
ys, kløe og øjne, der løber i vand. Hver femte dansker er plaget af allergi. Men det er ikke det eneste, allergipatienter må slås med i hverdagen. Lange ventetider og dårligere behandling er resultatet af, at lægespecialet i allergi
blev nedlagt i 2004. Det mener førende allergologer og Astma-Allergi Danmark. Sidstnævnte kalder udviklingen bedrøvelig. – Jeg frygter, at patienterne bare trækker på skuldrene og lever med deres dårlig-
”Jeg frygter, at patienterne bare trækker på skuldrene og lever med deres dårligdomme uden at vide, hvor godt man egentlig kunne have haft det.” Thorkil Kjær, direktør i Astma-Allergi Danmark. 8
MAJ/JUNI 2013
domme uden at vide, hvor godt man egentlig kunne have haft det. Man lever med de sygedage og den nedsatte arbejdsevne, det medfører, siger direktør i Astma-Allergi Danmark Thorkil Kjær. I Astma-Allergi Danmarks rådgivning
1,5
millioner danskere har en eller flere overfølsomhedssygdomme
Tema
Den f folke orsømte sygdo m
har man dagligt telefonopkald fra patienter, der er fortvivlede og frustrerede over den behandling, de har fået. Thorkil Kjær opfordrer derfor kraftigt til, at man følger op på området, som det blev lovet i folketingssalen tilbage i 2004.
Allergi er en folkesygdom
Antallet af danskere med høfeber, eksem eller anden allergi er gennem mange år steget, og ifølge Statens Institut for Folkesundhed er det en udvikling, der fortsætter. De forventer, at tæt på 1,7 millioner danskere i 2020 vil lide af en eller anden form for allergi. – Der mangler virkelig opmærksomhed fra myndighedernes side på det her problem. Det er som om, at man ikke rigtig vil kendes ved, at det er et problem for rigtig mange mennesker, siger Hans Jürgen Hoffmann, professor ved Health på Aarhus Universitet og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Allergologi.
20 læger til én million allergikere
Mens antallet af allergikere kun ser ud til at stige, bliver der færre og færre allergilæger. Kun omkring 20 læger er i dag specialister på området. – Det store problem er, at man ikke ud-
danner allergilæger i dagens Danmark. Det vil sige, at de få, der er, bliver færre og færre efterhånden, som de ældste går på pension. Vi er simpelthen et uland i forhold til allergiske sygdomme, siger Hans-Jørgen Malling, der er overlæge på Allergiklinikken på Gentofte Hospital. Men afløsere til de færre og færre specialister står ikke ligefrem i kø. Fra specialet blev nedlagt til i dag, er der kun uddannet tre allergispecialister. Derfor skal der mere fokus på uddannelse og opkvalificering, mener Susanne Halken, der er overlæge på børneafdelingen på Odense Universitetshospital. – Det vigtigste er, at der uddannes læger med den højt specialiserede faglige viden, som er nødvendig. Både for at behandle de sværeste tilfælde og uddanne nye specialister, men også for at videreuddanne andre, så de kan tage sig af dem, som er knap så syge.
300.000
Omtrent danskere har astma. 80% med allergisk astma har også høfeber
én million
Op mod danskere har høfeber. 15-30 % af dem har også astma.
7%
voksne har fødevareallergi, ofte er det en krydsreaktion, der skyldes pollenallergi
7%
voksne har husstøvmideallergi.
læs også:
Dårligere behandling
I 2004 besluttede Folketinget at lukke specialet på baggrund af anbefalinger fra den såkaldte Speciallægekommission. Den konkluderede, at viden om allergi kunne spredes ud over den bredere lægestand. Men den beslutning har fået konsekvenser
»
>
Ventetiden gør ondt s. 11 Interviews: Anna Davids manglende diagnose giver hende dødsangst s.12 Mette blev tjekket for kønssygdomme og ikke allergi s.14 Thue kan ikke kramme sine børn s. 15 Politisk forslag: Max en måneds ventetid s.16
POLITIKEN har gennem adskillige artikler beskrevet problemet med de manglende allergispecialister og de altoverskyggende konsekvenser for allergikerne. Her fra den 16. marts. 9
” Der mangler virkelig opmærksomhed fra myndighedernes side på det her problem. Det er som om, at man ikke rigtig vil kendes ved, at det er et problem for rigtig mange mennesker.” Hans Jürgen Hoffmann, professor ved Health på Aarhus Universitet og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Allergologi.
for den enkelte allergiker, mener man i Astma-Allergi Danmark. – Generelt er lægernes fokus på astma og allergi meget mindre i dag end før specialet blev nedlagt, siger Thorkil Kjær.
Patienterne er godt hjulpet
Det er formanden for Praktiserende Lægers Organisation Henrik Dibbern uenig i. – Langt de fleste tilfælde af allergi er relativt enkle at udrede og behandle, og de patienter, der har det, er godt hjulpet med den hjælp, vi kan give dem i almen praksis, siger Henrik Dibbern. Men han medgiver, at der ikke er blevet gjort noget særligt for at opkvalificere de praktiserende læger i forhold til allergi. – Det havde været en fordel, hvis der var blevet fulgt op på det, man sagde dengang, da man lukkede specialet ned. Jeg kunne godt have ønsket, at man faktisk havde givet os nogle særlige efteruddannelsestilbud. Det har man så ikke gjort, og så må vi tage den som en almindelig del af det, vi nu kan få plads til i vores efteruddannelse. Det er sådan, vi håndterer alle andre sygdomsgrupper, som vi også skal tage os af, forklarer formanden, der selv er praktiserende læge på Nordfyn. Han oplever ikke, at de praktiserende læger generelt
har svært ved at henvise de særligt slemme allergitilfælde videre til specialister på området.
Er bekendt med problemerne
Hos Danske Regioner understreger man, at det er den enkelte region og det enkelte sygehus, der har ansvaret for, at deres ansatte er klædt ordentligt på til at løse den opgave, de er ansat til. Derfor kan man heller ikke stille krav til, hvilke efteruddannelser de praktiserende læger skal tage. Men formanden for Sundhedsudvalget Ulla Astman er bekendt med problemerne på allergiområdet og er indstillet på at kigge området efter i sømmene. – Vi skal være opmærksomme på, om organiseringen og samarbejdet på området mellem blandt andet almen praksis og sygehuse er tilrettelagt fornuftigt, og om vi har de kompetencer, vi har brug for, siger Ulla Astman, der ikke kender til det fulde omfang af problemerne og derfor har svært ved at pege på konkrete tiltag. Hun mener dog ikke, at specialisering er den rigtige vej at gå.
Vi kan blive blandt de førende
Ifølge en svensk opgørelse fra 2008 er der god grund til at holde et ekstra øje med al-
”Det store problem er, at man ikke uddanner allergilæger i dagens Danmark. Det vil sige, at de få, der er, de bliver færre og færre efterhånden, som de ældste går på pension. Vi er simpelthen et uland i forhold til allergiske sygdomme.” Hans-Jørgen Malling, der er overlæge på Allergiklinikken på Gentofte Hospital. 10
MAJ/JUNI 2013
lergien. Opgørelsen viste, at alene høfeber koster det svenske samfund 20 milliarder danske kroner om året i tabt arbejdsfortjeneste og sygedage. Professor Hans Jürgen Hoffmann anbefaler derfor, at de danske politikere tager initiativ til at lave en allergiplan, som det er set i netop Sverige samt mange af vores andre nabolande. – Vi kan gøre det bedre. Vi kan godt blive blandt de førende nationer, hvis vi nu fik lavet en ordentlig allergiplan, som man eksempelvis har gjort det i Finland. Altså at lave nogle klare ensartede instrukser til, hvordan de praktiserende læger skal håndtere allergi, og hvordan det skal håndteres i sygehussystemet og i allergicentrene, siger Hans Jürgen Hoffmann. Til at starte med håber Astma-Allergi Danmark, at området nu bliver evalueret. – Simpelthen for at finde ud af hvordan det så er gået her 10 år efter, at specialet blev nedlagt. Jeg mener, at man bør følge op på området, især når man ser på de perspektiver, der er i forhold til udbredelse og så videre. Og så må man stille spørgsmålet: Er allergiområdet prioriteret ordentligt i den sygehusstruktur, vi har i dag? Der mener jeg, at en sådan undersøgelse vil vise, at det ikke er, siger direktør Thorkil Kjær.
Cirka
20%
voksne har kontaktallergi over for ét eller flere stoffer
Ventetiden gør ondt Livskvaliteten daler, og antallet af sygedage stiger, mens man lever med udiagnosticeret allergi og ubehandlede symptomer. For hver fjerde allergiker tager selve udredningsforløbet faktisk mellem et og tre år. Det viser en ny undersøgelse, som Astma-Allergi Danmark har lavet.
Tem a
Den folkeforsømt sygd e om
Stine Sofie M athisen / ssm@astma-allergi . dk
V
entetid, bekymringer og ubehandlede symptomer er en væsentlig del af et udredningsforløb for rigtig mange allergikere, viser en ny undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark. Knap 1600 allergikere er blevet spurgt om deres livskvalitet og oplevelser i forbindelse med at få stillet diagnosen. Og hver femte allergiker svarer, at de har oplevet udredningsforløbet som hårdt eller meget hårdt. – Uvisheden giver store bekymringer. Det forklarer folk ofte, når de ringer til vores rådgivning. Mange går rundt og ved fx ikke, hvorfor de har fået et anafylaktisk shock i forbindelse med et måltid. De afventer et svar på, hvad det er, de ikke kan tåle. Så de ved simpelthen ikke, hvad de skal undgå, og det har store konsekvenser for deres livskvalitet. De bliver bange for at spise – og med god grund. De løber jo en risiko, hver gang de putter noget i munden, forklarer Betina Hjorth, der er rådgivningschef hos Astma-Allergi Danmark.
Venter uden vejledning
Og mange med allergisymptomer må vente rigtig lang tid på at blive tilset af en speciallæge og få en endelig diagnose. Hver sjette venter mellem 1-2 år, mens hver ottende venter 2-3 år. Og mere end hver fjerde fik ingen vejledning om allergi, mens de blev udredt. – Konsekvenserne ved en allergi er langt større for én, der ikke er udredt end for én, der har en diagnose. En udiagnosticeret allergi er nemlig ofte ubehandlet, og
man lever måske risikabelt, fordi man ikke ved bedre. Vi kender det fx fra høfeberbehandlingen, hvor folk prøver sig lidt frem men aldrig rigtig finder det, der virker. De bliver modløse og opgivende. Det har betydning for livskvaliteten, sygefraværet og deraf også samfundsøkonomien. Astma-Allergi Danmarks rådgivningschef forklarer om allergi, at det vigtigste altid er at undgå det, man ikke tåler. – Men når man ikke ved, hvad det er, opfordrer vi ofte folk til at stille krav til lægen om hjælp til at behandle symptomerne. Hvis symptomerne i næse og øjne fra fx en allergi over for dyr, husstøvmider eller pollen ikke behandles, er der nemlig risiko for, at symptomerne udvikler sig til astma. Det er vigtigt for os at oplyse, at man ikke skal negligere sine høfebersymptomer, siger Betina Hjorth.
Dyre omkostninger for alle
Symptomerne påvirker livskvaliteten på mange områder. Knap hver femte allergiker har dårligere nattesøvn. Knap hver femte får påvirket humøret, og omkring hver femte mener, at allergien påvirker det sociale liv. Men også for sportsliv, familieog arbejdsliv har allergien negative konsekvenser. Fx viser undersøgelsen, at knap hver sjette person har mere end en uges fravær om året forårsaget af allergien. Og det skyldes ofte de ubehandlede symptomer. – Følelsen af snot i hele kraniet, øjne der er hævede, så man næsten ikke kan se
ud og en influenzalignende træthed. Der er bare minus energi på kontoen og ingen overskud. Det er ærgerlige symptomer at gå rundt med, når mange kunne hjælpes. Vi har rigtig mange gode råd til hverdagen med allergi, siger rådgivningschefen, der opfordrer til, at man benytter sig af AstmaAllergi Danmarks gratis rådgivningslinje på 43 43 42 99.
Så meget sygefravær giver allergien: • 15 % har 1-3 dage i sygefravær om året pga. allergi • 11 % har 4-7 dage i sygefravær om året pga. allergi • 8 % har 1-2 uger i sygefravær om året pga. allergi • 6 % har over 3 uger i sygefravær om året pga. allergi • 39 % vurderer, at de ingen sygedage har pga. allergi
Om udredning og allergi… • 25 % af de adspurgte har ikke fået vejledning om allergi sideløbende med, at de fik stillet en diagnose • 15 % af de adspurgte har ventet 1-2 år på at få en diagnose • 12 % af de adspurgte har ventet 2-3 år på at få en diagnose
Om undersøgelsen I februar 2013 udsendte vi et spørgeskema om allergi, udredning og livskvalitet sammen med Astma-Allergi Danmarks nyhedsbrev. 1571 personer deltog i undersøgelsen. Du kan se flere af resultaterne på de følgende sider. 11
dødsa Mang
Den i dag 28-årige sangerinde Anna David, der bl.a. er kendt for storhittet ”Fuck dig” retter en skarp kritik mod de lange ventetider, som allergikere dagligt mødes med.
Vanvittigt, absurd og dybt angstprovokerende, at allergikere skal vente så længe på at få en diagnose! Sådan betegner sangerinde Anna David det faktum, at hun stadig ikke ved, hvad det er, der to gange inden for fire måneder har fået hende til at falde om med en voldsom allergisk reaktion. A f Stine Ramly ng / sr@astma-allergi . dk
A
nna David hader grøn te. Derfor er det også overraskende for hende, at det er te og ikke kaffe, som hendes kæreste Christian netop har skænket hende en morgen i december. Mens han sætter sig ved bordet i køkkenet ved siden af deres halvandenårige datter Alba, får Anna nærmest teen galt i halsen. Hun skynder sig at lave en kop kaffe i stedet. Der går ikke mere end knap fem minutter, før ansigtet begynder at klø og brænde. ”Der er noget helt galt, hvad sker der? Er det mon teen?”, siger hun højt. Lidt efter begynder ansigtet at stivne, og tungen svulmer op. Hendes kæreste griner lidt, tror hun laver sjov. Anna er bange. Hele kroppen begynder at klø og blive rød. Hun kaster pludselig op. Hun når lige at råbe til Christian: ”jeg skal have hjælp NU, ring til en læge”. Og så falder hun om ude i gangen i deres lejlighed. Først dér forstår han, at det ikke er en teaterforestilling, men et spørgsmål om liv eller død. En ambulance henter hende og kører hende til hospitalet, hvor hun bl.a. bliver behandlet med adrenalin for et såkaldt anafylaktisk shock. En allergisk reaktion, der kan være livstruende Samme dag bliver Anna sendt hjem uden
at vide, om det var den grønne te eller noget helt andet, der fremkaldte den voldsomme reaktion.
Vanvittige ventetider
Hospitalspersonalet oplyser hende om, at der er mindst seks måneders ventetid på at komme i gang med en allergiudredning. – Det chokerede mig, og jeg tænkte, det måtte være en fejl, for det er da en helt vanvittig ventetid. Hvad hvis nu jeg havde været alene hjemme med Alba, eller hvis jeg sad i en flyver på vej hjem fra en koncert og ikke kunne få den nødvendige hjælp? Den allergiske reaktion jeg har haft, kan man dø af, så jeg er da nødt til at vide, hvad det er jeg ikke kan tåle for at undgå det i fremtiden. Lige nu lurer farerne overalt, siger Anna David, der stadig er dybt påvirket af episoden. Og med god grund.
To shock på tre måneder
Tre måneder senere sker det nemlig igen. Anna, Christian og lille Alba har taget bilen ned til deres lokale take-away sted for at hente noget mad, inden Anna skal med en flyver til Bornholm, hvor hun skal spille koncert. Kort forinden har hun taget et par smertestillende piller på grund af mavepine. Da hun går ind for at hente maden, bliver hun pludselig varm i hele kroppen og
svimmel. Hun genkender følelsen og ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før hun besvimer. Hendes kæreste kører hende direkte på skadestuen, hvor hun igen behandles for anafylaktisk shock. Anna må skuffe tusindvis af koncertgæster og aflyse koncerten på Bornholm.
Brist i sundhedssystemet
– Dagen efter jeg var kommet hjem fra hospitalet ringede jeg til min læge for at høre, hvad jeg skulle gøre. Udover at det er dybt angstprovokerende ikke at vide, hvad det er, jeg ikke kan tåle, så er det jo uholdbart, fordi en manglende diagnose ikke kun rammer mig, men også alle de mennesker, der må gå forgæves til mine koncerter. Lægen fortæller Anna, at ventetiden på en allergiudredning er lang, men at det måske kan hjælpe, hvis hun selv prøver at ringe til specialafdelingen på hospitalet.
Hvad er et anafylaktisk shock? En livstruende allergisk reaktion, der påvirker hele kroppen - både hjerte og kredsløb. Reaktionen kan bl.a. give meget høj puls, kvalme, udtalt svimmelhed, mavekramper, og vejrtrækningsbesvær. Forskellige typer af medicin eller fødevarer er den hyppigste årsag til allergisk shock.
”Det vigtigste er, at der uddannes læger med den højt specialiserede faglige viden, som er nødvendig. Både for at behandle de sværeste tilfælde og uddanne nye specialister, men også for at videreuddanne andre, så de kan tage sig af dem, som er knap så syge. Susanne Halken, overlæge på børneafdelingen på Odense Universitetshospital 12
MAJ/JUNI 2013
POLITIKEN lørdag d. 19. jan. 2013
angst lende diagnose giver mig
– Jeg får fat i en sekretær, der fortæller mig, at der er lang ventetid, og at der altså er masser af mennesker, der går rundt og har det som mig. Det er jo skrækkeligt, og en brist i sundhedssystemet, der vil noget. Man må da kunne optimere det på en eller anden måde, især i de mere akutte tilfælde, siger Anna David.
Allergikere har det forfærdeligt
Telefonsamtalen ender med, at hun bliver skrevet op på en afbudsliste. To dage efter får hun en tid på en specialafdeling. – Om det er fordi, jeg er kendt, eller fordi jeg har været så insisterende, det ved jeg ikke. Lige meget hvad, synes jeg, det er helt absurd, at allergikere ikke kan blive udredt hurtigere. Nogle gange får jeg nærmest dødsangst, fordi jeg ikke ved, hvad jeg fejler. Jeg bliver svimmel, bange og får kvalme og må lægge mig ned på gulvet for ikke at besvime. Det er invaliderende, siger den allergiramte popstjerne, der kun kan pege på én ting der er værre end den manglende diagnose: – Det værste ved forløbet har nok været, at min lille datter har overværet begge mine anfald, som har været meget voldsomme. Det har jeg ikke kunnet beskytte hende imod, og det gør ondt. Nu kan jeg
Tem a
Den folkeforsømt sygd e om
virkelig se og mærke, hvor forfærdeligt det er at være allergiker.
De behandler mig godt
Anna David er i dag i gang med et udredningsforløb, og er både blevet priktestet, lungetestet og har fået taget adskillige blodprøver. Den grønne te, som kickstartede hele forløbet, og også de smertestillende piller hun tog kort før andet anfald, er lægerne i gang med at teste. – De behandler mig rigtig godt, og selv om jeg stadig ikke har fået en diagnose, gør min læge alt for, at jeg ikke skal gå rundt og være bange.
– Det værste ved forløbet har nok været, at min datter Alba har overværet begge mine anfald, som har været meget voldsomme. Det har jeg ikke kunnet beskytte hende imod, og det gør ondt, siger Anna David.
vurderer, at deres livskvalitet før de fik stillet en diagnose, var påvirket i nogen eller høj grad mener, at deres livskvalitet blev bedre eller meget bedre efter, at de fik stillet en diagnose 13
Tjekket for kønssygdom i stedet for allergi
Tema
Den forsøm te folkesygdom
Mette Væde Lykkebo har brugt så lang tid i venteværelser hos forskellige læger, at det er begyndt at gå ud over hendes skolegang. Selv er hun sikker på, at hun har allergi, men indtil videre er hun blevet behandlet for alt muligt andet. A f A nders Rasmussen / blad@astma-allergi . dk
O
tte gange på ni måneder har 17-årige Mette Væde Lykkebo måtte tage fri fra skole for at tage til lægen. – Jeg synes, det er for dårligt, at jeg ikke kan blive henvist til en allergolog, når jeg har bedt om det flere gange, siger Mette Væde Lykkebo. Hun er frustreret over, at hendes hudlæge bliver ved med at behandle hendes udslæt og kløe med forskellige symptombehandlinger. Indtil videre uden held. Det til trods for at hun gentagne gange har gjort det klart over for lægen, at hun er overbevist om, at hun har en allergisk reaktion, og at hun derfor bør behandles for allergi.
Ventetid giver stort skolefravær
Mette Væde Lykkebo bruger så meget af sin tid i venteværelset og på briksen, at det går ud over hendes indsats på skolebænken i 2.g på Greve Gymnasium. – Det værste er de dage, hvor det nærmest klør hele dagen og aftenen og så hele natten. Jeg kan slet ikke sove, og det går rigtig meget ud over mit fravær i skolen, fordi jeg ofte først falder i søvn klokken syv om morgenen, fortæller hun. Sidste sommer begyndte Mette Væde Lykkebo at få rødt udslæt på benene, som
stille og roligt begyndte at klø. Hun overbeviste sig selv om, at det ville gå over, så til at begynde med gjorde hun ikke noget ved det. Andet end at klø altså. – Men jeg blev mere og mere rød over det hele. Jeg fik det på armene og på hænderne, og nogle gange fik jeg også små væskefyldte bobler på huden, siger hun.
Undersøgt for kønssygdomme
Mette Væde Lykkebo besluttede til sidst at få sin praktiserende læge til at kigge på det. Her lød diagnosen ”tør hud i sommervarmen”, og hun blev anbefalet at smøre det røde udslæt med fugtighedscreme. Men det løste desværre ikke problemet. – Jeg dyrker konkurrencegymnastik, og nogle gange kløede det så meget, at jeg ikke kunne være med. Jeg blev simpelthen nødt til at gå ud og hælde noget koldt vand på, for det kunne af og til dæmpe kløen lidt, fortæller hun. Endnu engang tog hun til lægen, og denne gang bad hun om at blive henvist til en allergolog. Men den praktiserende læge vurderede, at det ikke var nødvendigt. I stedet undersøgte han hende for kønssygdomme. – Det viste sig jo hurtigt, at det var det selvfølgelig ikke, siger Mette Væde Lykkebo.
Otte gange hos hudlægen
Langt om længe blev hun henvist til en hudlæge, som også skulle være i stand til at håndtere allergi. – Jeg har været der otte gange nu, og der er ikke sket noget som helst. Allergi udelukkede han bare med det samme. Jeg synes slet ikke, at der var tjek på det, siger hun og fortsætter: – Jeg blev ved med at komme derhen, og jeg bad også hudlægen om at henvise mig til en allergolog, fordi det var megairriterende ikke at kunne få en diagnose. Jeg fortalte ham også, at min kløe og udslæt især er slemt, når jeg har noget bestemt tøj på.
Mangler stadig en diagnose
Undersøgelser for kønssygdomme, tre forskellige cremer og to omgange med forskellige piller. Nu gider Mette Væde Lykkebo ikke længere dårlige cremer og forkert behandling, så hun har valgt at skifte læge. Igen. Indtil da forsøger hun at gøre sit til at minimere kløen. Hun køber fx vaskepulver og sæbe uden parfume. Hun ved dog stadig ikke, hvad der giver hende udslæt og kløe.
11% får et dårligere familieliv pga. allergien
14
MAJ/JUNI 2013
Thues historie var i POLITIKEN den 19. januar 2013
Kan ikke kramme mine børn At få en diagnose og komme i den rette medicinske behandling har ifølge Thue Bøge Sørensen klart forbedret hans fysiske velvære. Til gengæld har nærværet med kone og børn lidt et gevaldigt knæk. A f Stine Ramly ng / sr@astma-allergi . dk
L
ivskvalitet er mange ting. Det kan både være et fysisk velbefindende, men det kan også være et varmt nærvær med dem, man elsker. Hvad der er vigtigst for Thue Bøge Sørensen hersker der ingen tvivl om. – Jeg elsker min kone og mine børn, men jeg kan ikke have dem for tæt på mit ansigt, fordi der sidder pollen i deres hår, som giver mig vejrtrækningsbesvær. Sætter min datter sig på skødet af mig, når vi ser fjernsyn, finder jeg undskyldninger for at få hende til at sidde ved siden af mig i stedet, og min kone beder jeg ofte om at gå i bad, inden vi kan ligge tæt. Bevidstheden om min sygdom betyder mindre nærvær med min familie, så på den måde føler jeg, at min livskvalitet er forringet. Så længe Thue kan huske, har hans liv været fuld af åndenød og nældefeber. Det var dog først i slutningen af 20’erne, at den i dag 34-årige familiefar fik en diagnose.
– Jeg havde jo bare vænnet mig til at trække vejret overfladisk, og fordi jeg altid har dyrket meget sport, har min lungekapacitet været så stor, at jeg har kunnet foretage mig næsten alt, selv om jeg formentlig har haft bragende astma gennem alle årene, siger Thue Bøge Sørensen. Først da han for 4-5 år siden fik et voldsomt allergisk anfald i forbindelse med en renovering på arbejdet, kom han til lægen. Her fik han efter adskillige priktests og lungefunktionsmålinger diagnosen svær astma og allergi overfor alt på nær svampesporer. I dag er Thue i den rette medicinske behandling, og har det fysisk meget bedre end tidligere. – Rent psykisk synes jeg, at det at få en diagnose har forringet min livskvalitet, fordi jeg er blevet så bevidst om mine begrænsninger. Til gengæld lever jeg højest sandsynligt længere, og det er jo positivt.
590
AVIVIR ALOE VERA Hjælp til sommeren Køler, giver lindring og virker reparerende på huden ved solskoldet hud, insektbid, små skrammer og andre hudirritationer. Anvendes af børn og voksne. Til pusletasken, strandtasken, sportstasken, handskerummet i bilen eller bare i lommen.
A L OE V E R A GROUP AP S · Tlf. 3 9 6 9 0 8 14 · W W W. AV I V I R . D K
– Jeg er et blødt menneske, så det gør ondt ikke at kunne være tæt med mine børn og min kone, siger Thue Bøge Sørensen, der blev gift med Mette i september sidste år.
AVIVIR ALOE VERA GEL er kåret til Årets hudpleje 2010 af de danske helsekostbutikker.
028
Forhandles hos:
Apoteker Vejl. udsalgspris: AVIVIR Aloe Vera Gel kr. 100,AVIVIR Aloe Vera Spray kr. 50,-
Tem a
Den folkeforsømt sygd e om
Nyt politisk forslag:
Max en måneds ventetid A f A nders Rasmussen / blad @astma-allergi . dk
Flere af landets politikere er klar til at lytte til opfordringen fra Astma-Allergi Danmark og de mange allergispecialister. På Christiansborg er der bred enighed om, at allergiområdet bør have et grundigt eftersyn, så patienterne kan få den rette behandling.
§ "Vi taler så tit om, at vi skal bruge vores sundhedsressourcer bedst muligt, men det koster altså systemet mere end at uddanne nogle specialister på det her område."
Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt
V
entetiden skal ned, og det faglige niveau skal op. Det mener Dansk Folkeparti, som nu har stillet forslag om, at allergipatienter max må vente en måned på at komme i gang med en udredning. – Det er et kæmpe problem, og vi bliver nødt til at rette vores fokus mod det. Der er mange mennesker, der ikke ved, hvor de skal gå hen. Jeg ved, at nogle af dem, der besøger deres praktiserende læge, kommer igen og igen, og de får måske ikke den rette medicin og den rette diagnose. Vi taler så tit om, at vi skal bruge vores sundhedsressourcer bedst muligt, men det koster altså systemet mere end at uddanne nogle specialister på det her område, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt, der mener, at det er en af fremtidens helt store udfordringer. Hendes forslag skal bl.a. sikre, at allergiudredning skal ske indenfor en måned, og at det faglige niveau på området bliver løftet i alle fem regioner.
se. Det har vi i mange specialer, lyder det fra Flemming Møller Mortensen (S), der opfordrer til at bevare roen, indtil der måtte komme nogle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, som han forventer, har fingeren på pulsen. I Sundhedsstyrelsen lyder det, at man normalt baserer sin vurdering på informationer fra regionerne, men at der også kunne blive truffet en politisk beslutning, der gjorde, at de ville undersøge sagen nærmere. Og netop at der træffes en politisk beslutning den 19. april til forespørgselsdebatten i Folketinget er noget Astma-Allergi Danmark håber på. – Astma- og allergiområdet er en forsømt folkesygdom og med de fakta, der er på bordet, må man tro, at der nu må komme en politisk markering. Under alle omstændigheder vil Astma-Allergi Danmark i samarbejde med læger, der interesserer sig for allergi, barsle med en allergiplan, der viser vejen frem, siger direktør i Astma-Allergi Danmark Thorkil Kjær.
Mange specialer har flaskehalse
Formanden for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Flemming Møller Mortensen (S), ser gerne, at området bliver kigget efter i sømmene. Men han vil ikke forholde sig til det konkrete forslag, før det bliver drøftet i Folketinget. – Jeg kunne godt tænke mig en status på området: Om de andre specialer magter at løfte patientgruppen. Jeg synes, det er helt reelt, at vi også politisk retter blikket mod det. Men vi ved jo, at der er flaskehal-
Forsl aget drøft blev et i F olket d. 19. inget april, efter redak nens tiodead På ww line. w.ast ma-al kan d lergi.d u læs k e hva politik d erne kom frem til.
"Jeg synes, det er helt reelt, at vi også politisk retter blikket mod det. Men vi ved jo, at der er flaskehalse. Det har vi i mange specialer."
POLITIKEN den 22. jan. 2013 16
MAJ/JUNI 2013
Formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Flemming Møller Mortensen (S)