AstmaAllergi WWW.ASTMA-ALLERGI.DK
NR. 2 – MARTS/APRIL 2015
TEMA
ALLERGI-INFO OM FØDEVARER
NYE REGLER STYRKER FØDEVAREALLERGIKERES RETTIGHEDER, NÅR DE SPISER UDE. DET ER GODT FOR BLANDT ANDRE JENNY BERGSTRAND, SOM IKKE VIL BEGRÆNSES AF SIN ALLERGI.
” Allergien skal ikke bestemme, hvor jeg spiser” 18
POLLENSÆSON
Find vej i pollenjunglen
22
DEN BLÅ KRANS
Ny allergimærket tandpasta
32
MAD MED MERETE
Påskelam og poussiner
TEMA
ALLERGI-INFO OM FØDEVARER
Jenny Bergstrand har mødt både skepsis og sure miner, når hun på grund af sin allergi er nødt til at stille spørgsmål til ingredienserne i maden på restauranter og caféer. Det afholder hende dog ikke fra at spise ude, for uden de kulinariske oplevelser ville livet simpelthen være for kedeligt. Og med de nye regler om allergi-info har Jenny nu ret til at kræve et svar.
”Undskyld, men er der jordnødder i maden?” I dette tema ser Astma-Allergi Danmark nærmere på et nyt lovkrav, som giver allergikere ret til at få info om allergifremkaldende ingredienser, når de spiser ude. På de følgende sider tager vi blandt andet på restaurant med en fødevareallergiker og guider til en god madoplevelse.
8
AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2015
DET ER GODE NYHEDER, SIGER ASTMA-ALLERGI DANMARKS RÅDGIVNINHSCHEF BETINA HJORTH OM DE NYE REGLER FOR ALLERGI-INFO. MEN ALLERGIKERNE SKAL OGSÅ SELV TAGE ANSVAR. SIDE 13 BLIV KLOGERE PÅ DE NYE REGLER, OG LÆS OM ASTMA-ALLERGI DANMARKS NYE FØDEVAREAPP, DER ER PÅ TRAPPERNE. SIDE 15
9
TEMA
ALLERGI-INFO OM FØDEVARER
” Jeg føler, de tænker, at jeg er en besværlig kunde, der egentlig bare er ude efter opmærksomhed.” Jenny Bergstrand, fødevareallergiker
TE KST: F I E K RØY E R DA HL / FOTO: DAVID ASKHOL M
J
enny Bergstrand bladrer i menukortet, peger på en ret og kigger op på tjeneren. - Kan du fortælle mig, om der er jordnødder i den der? Tjeneren smiler og siger, at han kan tjekke med køkkenet. - Og hvad med salatbaren? fortsætter Jenny. Tjeneren forklarer os, at alt på tag-selv-buffeten er i separate beholdere, så der burde ikke være noget problem med at undgå den ingrediens, som kan gøre Jenny virkelig syg. Vi rejser os fra bordet og dykker ned i alt det sunde grønne, der står i en rund køledisk midt i restauranten. - Egentlig burde jeg slet ikke tage chancen med salatbaren, siger Jenny, mens hun skovler gulerødder og feta op i sin skål. På en buffet kan det nemlig være svært at kontrollere, om der er blevet byttet rundt på bestikket, eller om nogle af ingredienserne tilfældigvis er blevet blandet sammen. Det er nemmere med portionsanrettet mad, forklarer hun. Men potentielt kan det altid gå galt, så et ellers rart restaurantbesøg ender med en ubehagelig og måske endda en livstruende allergisk reaktion – og det ved Jenny udmærket. Det er op til hende selv hver gang at vurdere, om det er forsvarligt at indtage det, der bliver serveret. - Jeg mærker altid efter, når jeg er ude at spise. Føler jeg mig tryg ved det, jeg får at vide? Virker det, som om de har tjek på det? Og så tager jeg en beslutning ud fra det, siger Jenny Bergstrand, der er 35 år, nybagt mor og uddannet fra Danmarks Designskole. Her på Jensens Bøfhus midt i København, hvor Astma-Allergi Danmark i aften har inviteret Jenny på middag, vælger hun at leve med risikoen for at møde spor af jordnødder i salatbaren. Og da tjeneren kommer tilbage, får Jenny også grønt lys for hovedretten. Den er jordnøddefri og burde være sikker at spise.
En enkeltbillet til Vorherre
Siden december 2014 har Jenny og alle andre fødevareallergikere ifølge et nyt lovkrav faktisk haft krav på at vide, hvilke allergifremkaldende ingredienser, der er i alle såkaldt ”uindpakkede fø-
10
AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2015
devarer” – det vil sige mad, der blandt andet serveres på caféer, restauranter, kantiner og som take-away. Hvis kunden spørger, skal virksomheden kunne oplyse om 14 udvalgte allergener enten mundtligt eller skriftligt. Tidligere var personalet ikke forpligtet til at oplyse noget som helst, og derfor var det op til allergikerne selv at argumentere for deres sag. Og for Jenny Bergstrand er det dybt nødvendigt at spørge, både i private sammenhænge og når hun er ude. For hvis hun spiser noget, der bare lugter lidt af jordnød, går der ikke længe, før hun får problemer med at trække vejret. Som 20-årig kom hun for første gang på hospitalet, fordi hun havde spist bland-selv-slik med forkert mærkning og derfor var kommet til at indtage en chokolade med spor af jordnødder. Jenny fik et anafylaktisk chock, og i ambulancen måtte de give hende to skud adrenalin, før hun fik det bedre. Efterfølgende sagde lægen, at det var rent held, at slik-episoden ikke havde været en enkeltbillet til Vorherre. Siden da har Jenny altid haft adrenalinsprøjten med, så hun selv eller andre kan handle, hvis uheldet er ude.
Skepsis og sure miner
Heldigvis ser det ud til, at sprøjten kan blive i tasken på restauranten i aften. Bøffen kommer, og der er ingen tegn på uvelkomne ingredienser i salaten. Men andre gange er det gået galt, selvom Jenny tager sine forholdsregler og husker at spørge ind til maden først. Senest var i sommeren 2014, hvor Jenny havde købt et brød hos bageren. Med de nye regler er fx bagerier, slagtere og andre delikatesseforretninger underlagt de samme krav som caféer og restauranter. Det var de ikke dengang, men ekspedienten kunne alligevel godt forsikre Jenny om, at det bare var valnødder, der var i bagværket. Desværre viste det sig at være jordnødder, og Jenny, som på det tidspunkt var gravid, røg på hospitalet. Da hun et par dage efter henvendte sig til bageriet, gav de hende en stor undskyldning. - De var så kede af det, der var sket. Men alle kan jo lave fejl, og man kan aldrig være 100 procent sikker. Derfor har jeg også >
Jenny Bergstrand er påpasselig med at undgå jordnødder, men indimellem tager hun chancer, fx når der kommer chokolade, der ofte har risiko for spor af nødder, på bordet. "Ellers bliver det for kedeligt," siger hun.
11
TEMA
ALLERGI-INFO OM FØDEVARER
” Det er, som om de indimellem glemmer, at pynt også er en ingrediens.” Jenny Bergstrand, fødevareallergiker
om, at der ingen jordnødder var i retten. Men da maden kom ind, var den alligevel toppet med netop jordnødder. Tjeneren nægtede at give Jenny en ny portion, fordi hun mente, det var Jennys eget ansvar at spørge specifikt til pynten. - Det er, som om de indimellem glemmer, at pynt også er en ingrediens. Men man putter jo heller ikke flødeskum på den varme kakao til laktoseallergikeren, bare fordi det ser pænt ud, vel? siger Jenny med et spørgende blik. Det endte med, at Jenny måtte bytte mad med sin kæreste – og de har ikke været på caféen siden.
Reglerne giver tryghed
selv et ansvar for at vejre stemningen og vurdere situationen. Man kan ikke bare sige, at det udelukkende var andres skyld, siger Jenny. Hendes fornemmelse er dog, at uheldene desværre ofte sker, når andre tager fejl. Og de dårlige oplevelser har fyldt en del i årenes løb: - Det værste er, når jeg mærker en skepsis over for mine spørgsmål fra tjenernes eller ekspedienternes side. Nogle gange ser folk helt forkerte ud i ansigtet, som om de synes, det er helt fjollet, at jeg beder om at få oplyst ingredienserne. Så føler jeg, de tænker, at jeg er en besværlig kunde, der egentlig bare er ude efter opmærksomhed, fortæller Jenny. Hun husker især et cafébesøg, hvor tjeneren havde forsikret
12
AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2015
- Alt vel her? spørger tjeneren på Jensens Bøfhus. Vi nikker. På den danskejede kæderestaurant virker de umiddelbart vant til at svare på forespørgsler om fx allergifremkaldende ingredienser. Tjeneren forklarer, at der i køkkenet hænger et skema med alle restaurantens retter, så medarbejderne nemt kan se, hvilken mad der indeholder fx gluten, æg, laktose eller forskellige slags nødder. Jenny Bergstrand synes, det er fornuftigt, at der endelig er kommet lovgivning for de uindpakkede fødevarer, ligesom der længe har været for de indpakkede. - Jeg undrer mig selvfølgelig bare over, at reglerne ikke er kommet før. Men det er virkelig godt, at de nu er der. Det betyder, at jeg føler mig mere berettiget til at stille spørgsmål, og hvis nogen brokker sig, som jeg så tit har oplevet, har jeg reglerne i ryggen. Det gør mig mere tryg, siger hun. Selvom det er valgfrit for virksomhederne, om de vil oplyse deres kunder skriftligt eller mundtligt, foretrækker Jenny at få lov at se en liste over ingredienserne. Så kan hun selv tjekke og på den baggrund tage stilling til maden. Det vil også gøre det nemmere, når der fx er en sprogbarriere. Men hvor Jenny tidligere følte sig meget begrænset af allergien, fordi hun troede, at det var alle nødder og kerner, hun ikke kunne tåle, tænker hun nu næsten ikke på det til daglig. Det er bare blevet en vane at spørge, hvis hun skal ud at spise eller til middag hos familie og venner. - Hvis jeg virkelig skulle passe på, kunne jeg næsten ikke spise noget som helst, fordi der kan være jordnødder i virkelig mange ting. Men jeg er alt for glad for mad og for selve oplevelsen og samværet om et måltid til, at jeg vil lade mig begrænse af min allergi. Så må jeg indimellem tage nogle mindre festlige retter for at være på den sikre side, men hvis jeg skulle blive hjemme, ville det simpelthen være for kedeligt, siger Jenny og hapser det sidste af sin bøf med et stort smil.
Nye regler skal hjælpe allergikere
- dækker 90 procent af alle fødevareallergier
1 2 3 4 5 6 7 8
Siden december 2014 har allergikere haft krav på at få information om allergifremkaldende ingredienser, når de spiser ude. ”Et skridt i den rigtige retning”, siger Astma-Allergi Danmarks rådgivningschef. Men det stiller store krav til virksomhederne – og der er et stykke vej endnu, før restauranter, caféer og kantiner kan leve helt op til reglerne.
TE KST: F I E K RØY E R DA HL
T
idligere kunne det være op ad bakke for fødevareallergikere at spise ude. Men i december 2014 trådte et nyt sæt regler i kraft, som betyder, at virksomheder skal kunne oplyse deres kunder om udvalgte allergifremkaldende ingredienser (også kaldet allergener) som fx fisk, laktose, gluten og nødder. Det skal gøre det lettere for allergikere at undgå det, de ikke kan tåle. - Det er gode nyheder, fordi det giver allergikerne mulighed for at være som ’’alle andre’’. Nu kan man få den nødvendige information, som gør en i stand til at træffe velbegrundede valg, når man er ude, siger Betina Hjorth, som er rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark. Hun har ofte talt med folk, der har haft dårlige oplevelser på fx restauranter og caféer. Ofte fordi de ikke føler sig imødekommet og bliver mødt med skepsis. Nogle har også oplevet, det er gået galt, og af frygt for det sker igen, bliver de hellere hjemme. Og det går ud over livskvaliteten, mener Betina Hjorth: - At spise sammen ude, hvad enten det er på en café eller til en privat fest med catering, er jo en social aktivitet, der fylder virkelig meget i manges liv. Derfor er det også et indgreb i ens frihed, når man ikke føler, at man uden problemer kan være med til den slags ting. Hun håber, at de nye regler kan give allergikerne en større tryghed, så de i fremtiden oplever en større grad af frihed, der kan smitte af på livskvaliteten.
Virksomhederne vælger selv
Reglerne har været længe undervejs og kommer på baggrund af et forslag fra EU-kommissionen, som har udarbejdet en liste med de 14 mest udbredte allergener. Det er udelukkende disse 14 ingrediensgrupper, virksomhederne skal kunne oplyse deres kun-
14
DE ALLERGENER
>
9 10 11 12 13 14
Glutenholdige kornprodukter (hvede, rug, byg, havre, spelt, kamut eller hybridiserede stammer heraf) Krebsdyr Æg Fisk Jordnødder Soja Mælk (herunder laktose) ødder (mandler, N hasselnødder, valnødder, cashewnødder, pekannødder, paranødder, pistacienødder, queenslandnødder) Selleri Sennep Sesamfrø Svovldioxid og sulfitter i koncentrationer på over 10 mg/kg eller 10 mg/liter Lupin Bløddyr Kilde: Fødevarestyrelsen
13
TEMA
ALLERGI-INFO OM FØDEVARER
der om, og det er op til hvert enkelt EU-medlemsland at udstikke nationale retningslinjer for implementeringen af reglerne. Kravene omfatter alle virksomheder, der handler med ”uindpakkede fødevarer”, det vil sige mad, hvor forbrugeren ikke har mulighed for at se en oversigt over ingredienserne fx på en mærkat. I Danmark har Fødevarestyrelsen besluttet, at virksomhederne selv kan vælge, om de vil oplyse om allergener mundtligt eller skriftligt. Det er der en helt bestemt grund til, fortæller Pernille Lundquist Madsen fra Fødevarestyrelsen: - Der er meget stor forskel på de virksomheder, som er omfattet af kravene. For de store steder med faste menuer vil det fx give mening at have skriftlig information, mens det for de mindre steder med stor udskiftning i menuen og færre medarbejdere vil fungere bedre at gøre det mundtligt. Derfor har vi vurderet, at den bedste måde at få korrekt information frem til forbrugerne er at lade virksomhederne vælge selv. Pernille Lundquist Madsen har været med til at udarbejde de danske retningslinjer og fortæller, at hovedtanken bag de nye regler er at stille forbrugerne stærkere. Hun understreger dog, at det vil tage tid, før de tusindvis af virksomheder, der er underlagt kravene, rent faktisk kan leve 100 procent op til dem. - Det er en stor opgave for virksomhederne, og det hele er stadig meget nyt. Vi bevæger os på uudforsket grund, og derfor skal man som allergiker absolut stadig blive ved med at være kritisk og opmærksom, anbefaler hun.
ne mangelfuld information, der potentielt kan koste dem et besøg på hospitalet. Betina Hjorth ser gerne, at det på sigt bliver lovpligtigt, at virksomhederne skal kunne give allergikerne skriftlig information om allergener, frem for at de kan vælge selv. Hun ved dog godt, at det vil kræve meget arbejde at holde skriftligt materiale ved lige. - Men vigtigst af alt er viden og opmærksomhed fra personalets side, pointerer rådgivningschefen.
Frygt for mangelfuld information
Tag ansvar
Fra Astma-Allergi Danmarks side ser man nogle udfordringer ved de nye regler. Rådgivningschef Betina Hjorth påpeger blandt andet, at selvom de 14 allergener på listen dækker cirka 90 procent af alle allergier, vil der stadig være nogle allergikere, hvis behov ikke bliver mødt. En anden udfordring vil være, at det hele står og falder med, om personalet bliver klædt godt nok på til at informere om allergenerne. - Er medarbejderne ikke blevet sat ind i tingene, kan de ikke hjælpe. Så kan servicen være nok så god, men det handler om at folk uddannet, ellers kommer vi ingen vegne, siger hun. Betina Hjorth mener, at den mundtlige kommunikation, hvor man som kunde har en dialog direkte med den, der har tilberedt måltidet, er rigtig god. Der er derimod stor risiko for, at noget går tabt i overleveringen, hvis oplysningerne først skal fra fx kok til tjener eller bager til bagerjomfru og ikke før i andet eller tredje led når kunden. Hun frygter, at det i sidste ende giver allergiker-
14
AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2015
En stor opgave
Hos brancheforeningen Horesta, som har cirka 1700 medlemmer, der alle er underlagt reglerne, er fødevarechef Tine Skriver enig i, at uddannelse af personale er vigtig, hvis de nye regler skal fungere. Fra foreningens side har man fortalt medlemmerne om de nye regler via hjemmeside og nyhedsbreve, og i foråret afholder de medlemsmøder om, hvordan virksomhederne skal håndtere kravene. Men selvom Tine Skriver fornemmer, at man fra virksomhedernes side gerne vil imødekomme reglerne, kan det være svært i praksis: - Mange af Horestas medlemmer serverer mad, der varierer fra dag til dag og som er sammensat af mange komponenter, både halvfabrikata, færdigpakkede og friske varer. Derfor vil det mange steder være en stor opgave at skulle give fyldestgørende informationer om det hele. Det skal allergikerne vide, når de spørger, siger Tine Skriver.
Er man en af dem, som ikke vil nøjes med at spise middagsmaden hjemme, anbefaler Betina Hjorth, at man lytter til sin egen mavefornemmelse. Føler man sig ikke tryg ved den information, der bliver givet på restauranten eller i kantinen, skal man handle derefter. - I sidste ende er det ens eget ansvar, hvad man putter i munden. Som allergiker kan man ikke bare læne sig tilbage og sige, at det er de andres skyld. For det er altså mennesker og ikke maskiner, der arbejder med maden – og mennesker laver fejl, understreger hun. Er uheldet ude, kan man enten henvende sig til den virksomhed, hvor maden kom fra, eller kontakte Fødevarestyrelsen og fortælle om sin oplevelse. LÆS MERE OM FØDEVAREALLERGI PÅ www.astma-allergi.dk
Fakta og gode råd TIL AT SPISE UDE
De nye EU-regler for allergi-info på fødevarer trådte i kraft i decem ber 2014. Reglerne gælder for alle virksomheder, der forhandler så kaldt uindpakkede fødevarer, det vil sige fx restauranter, caféer, de likatesseforretninger, kantiner og take-away-steder.
FÅ EN RAR KULINARISK OPLEVELSE Inden besøget på restauranten/i kanti nen/til et selskab med cateringmad Tjek menuen online. Ring til virksomheden og spørg, hvad man som allergiker kan spise fra menuen. Måske kan de endda lave noget særligt til dig. Gør eventuelt opmærksom på risikoen for kontaminering, det vil sige faren for, at ingredienser uforvarende bliver blandet sammen.
• •
Info på færdigpakkede varer
Ny fødevareapp på vej
På de færdigpakkede varer er reglerne også blevet strammet fra december 2014. Fx skal navnet på den allergene ingrediens være fremhævet visuelt på en måde, der klart adskiller den fra de øvrige ingredienser på listen, fx ved hjælp af en særlig typografi (fx fed eller understreget, VERSALER eller kursiv) eller en anden baggrundsfarve.
Astma-Allergi Danmark er i fuld gang med at udvikle en ny app med særligt fokus på fødevareallergi. Med app'en kan man blandt andet oprette sin egen "allergiprofil", som kan hjælpe med at finde præcis de retter, der passer til ens behov, eller lave indkøbslister efter antallet af kuverter.
Når du er på restauranten, i kantinen, hos bageren
• Hav styr på reglerne: Du •
•
• •
har ret til at få oplyst 14 udvalgte allergener mundtligt eller skriftligt. Stil de spørgsmål, som er relevante for dig. Forhold dig til svaret, og træf et valg ud fra det. Informér dem, du er sammen med (fx arbejdskollegaer). Vær klar, hvis uheldet er ude.
Hvis uheldet er ude
• Hav altid medicinen ved •
hånden. Informér myndighederne (Fødevareregionen).
Husk rettighederne på ferien De nye regler gælder i hele EU, og det er de samme 14 allergener, der er grundlaget for lovgivningen. Det er dog op til EU-landene selv, hvordan de vil udmønte reglerne, og derfor kan retningslinjerne variere. Så husk dine rettigheder – også på ferien.
Fotos: Astma-Allergi Danmark tog med fødevareallergiker Jenny Bergstrand på Jensens Bøfhus i København for at se, hvordan hun håndterer at spise ude og få stillet de rette spørgsmål.
15