TEMA:
INDEKLIMA I SKOLER
Frisk luft gør børn klogere Over halvdelen af de danske skoler har for dårlig luft i klasselokalerne. Det går ud over indlæring, humør og helbred, og børn med astma og allergi bliver mere syge. Derfor er det vigtigt at både kommuner, skoleledere og elever har fokus på problemet, mener Astma-Allergi Danmark. A F STI N E RAMLY N G/SR@ASTMA-A LLERG I. DK FOTO: DAV ID ASK HOLM
D
årligt indeklima i skolen kan give koncentrationsbesvær, hovedpine og indlæringsvanskeligheder. For børn med astma og allergi kan dårlig luft forværre symptomerne. I over 56 procent af de danske folkeskoler er indeklimaet så ringe, at eleverne har svært ved at suge viden til sig og præsterer dårligere i nationale test. Det viser en undersøgelse lavet af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Center for Indeklima og Energi. Og resultaterne kom bag på forskerne. – I over halvdelen af de danske klasseværelser var ventilationen utilstrækkelig i forhold til antallet af børn og voksne i lokalet. Vi er overraskede over, at det er så galt fat. Vi har før lavet målinger på forskellige skoler hist og pist og set, at det ikke altid stod godt til. Men at det var så massivt, kom bag på os, siger Jørn Toftum, lektor på Institut for Byggeri og Anlæg på DTU og medforfatter på rapporten ”Indeklima i skoler – Status og konsekvenser”.
Simple løsninger er effektive
En lang række faktorer påvirker indeklimaet, herunder CO2, støv, dyrehår, stærke dufte og lugte, luftbårne bakterier, luftfugtighed, skimmelsvampe og afgivelse af gasser fra fx byggemateriale og inventar. Stoffet CO2 er dog en af de væsentligste indikatorer på, om luften er god eller dårlig. Udover at give dårlig luft, tyder forskning nu på, at et højt CO2 muligvis også har betydning for indlæringen.
8
JANUAR/FEBRUAR 2014
Ved at forbedre luftkvaliteten i et klasselokale kan eleverne forbedre deres præstationer med op til 14 procent, viser indtil flere undersøgelse. Der er altså mange gode og evidensbaserede grunde til at sætte ind over for den dårlige luft på skolerne. Og det kan man gøre på flere måder. – Det allervigtigste er selvfølgelig, at skolerne har en høj vedligeholdelsesstandard, og det anbefales også, at de lever op til de nyeste bestemmelser i bygningsreglementet. Men den mest effektive og simple løsning for at komme CO2 til livs er at ventilere ordentligt, enten manuelt eller mekanisk. Det er ikke raketvidenskab, og det virker, siger Jørn Toftum. Han bakkes op af rådgivningschefen i Astma-Allergi Danmark, der ser løsningerne på de massive indeklimaproblemer på skolerne fra endnu flere vinkler. – Det er alfa og omega for indeklimaet, at der på kommunalt niveau er taget politisk beslutning om og afsat penge til at vedligeholde skolerne ordentligt. Derudover er det på skoleniveau vigtigt, at bestyrelse og ledelse har fokus på indeklimaet og får gennemført de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger. Hvis man derudover på klasseniveau, husker at rydde op, gøre rent og lufte ud i klasselokalerne, så er man godt på vej til en bedre luft, siger rådgivningschef Betina Hjorth.
De menneskelige antenner I Astma-Allergi Danmarks telefonrådgivning svarer vi ofte på bekymrede forældres henvendelser om, hvordan de skal forholde sig til, at der fx er skimmelsvampe i deres barns klasselokale, at sidemanden har dyrehår på tøjet, som barnet ikke kan tåle, eller at klasselokalet simpelthen er for dårlig ventileret. – Børn med astma og allergi er ligesom menneskelige antenner. Hvis indeklimaet er dårligt, opfanger og påvirkes de meget nemt og reagerer med flere og mere massive symptomer som hoste, vejtrækningsbesvær og kortere lunte, siger rådgivningschef Betina Hjorth. Hun henviser ofte de bekymrede forældre og skolepersonale til hjemmesiden www.astmaallergiiskolen.dk, der indeholder masser af råd til, hvordan man bedst håndterer at have astma og allergi, mens man går i skole.
14%
Der er mange grunde til at gøre noget ved den dårlige luft i klasselokalerne. Bl.a. viser undersøgelser, at elever kan forbedre deres præstationer i skolen med 14 %, hvis indeklimaet er godt.
LÆS OGSÅ:
>
”I får for lidt frisk luft” Jørn Toftum har 23 års erfaring som indeklimaforsker. Han kalder de høje CO2-målinger for “dybt bekymrende”.
- Reportage fra dansk skole s. 10 Kommuner glemmer skolebørns indeklima
s. 11
Genbrugsluft - NEJ TAK!
s. 14
9
TEMA:
INDEKLIMA I SKOLER
Med mange elever i et lille klasselokale tikker CO2-taksameteret hurtigt og gør luften i lokalet dårlig. Og det gør eleverne trætte og ukoncentrerede. Børn med astma og allergi risikerer at få flere symptomer.
E RTAG REPO ANSK EN D LE FRA ESKO FOLK
– Det er svært at ventilere lokalet, når der kun er vinduer i den ene side. Der sidder godt nok en aftrækskanal deroppe, men på sådan en gammel skole her, er der sjældent åbent i den anden ende af kanalen, og så har den reelt ingen værdi, siger Jørn Toftum.
” I får for lidt frisk Sammen med indeklimaforsker Jørn Toftum tog AstmaAllergi bladet ud for at måle luften i et helt almindeligt klasselokale på en helt almindelig dansk skole. Det høje testresultat er ikke overraskende men stadig bekymrende, mener han. A F STI N E RAMLY N G · FOTO : DAV ID ASK HOLM
C
omputerne er tændte, blikkene fokuserede og gruppearbejdet stadig i gang. Det er onsdag formiddag på Engelsborgskolen i Lyngby, og vi banker forsigtigt på døren ind til 9A, der netop er ved at være færdig med en dobbelttime i dansk. Sammen med lektor i indeklima Jørn Toftum, som bl.a. forsker i konsekvenserne for skolebørn, når indeklimaet er for dårligt, har vi sat os for at måle luftkvaliteten i 9A’s klasselokale. Og det skal hurtigt vise sig, at den ikke er for god. – CO2-niveauet herinde er alt alt for højt. Min måling viser, at den kommer helt op over 3300 ppm (parts per million), og det er tre gange højere, end det bør være ifølge Arbejdstilsynet, siger Jørn Toftum.
for elevernes indlæring. Flere undersøgelser har vist, at dårlig luft forringer elevpræstationer, fordi eleverne bliver trætte, ukoncentrerede og irritable. Et faktum som 9A ikke selv har bidt mærke i, men som klasselærer Lasse Christensen sagtens kan genkende. Han bliver især opmærksom på den dårlige luft, når han kommer ind i klassen udefra eller sent på dagen. – Jeg kan mærke på eleverne, når luften bliver for dårlig. De bliver mindre vilde og virker trætte, men de er ikke selv bevidste om det, siger Lasse Christensen. Uden at tænke over det begynder han ofte sine timer med at åbne vinduerne for at få frisk luft ind. En rutine, som især eleverne tæt på vinduerne brokker sig over, fordi de synes, det er koldt.
Eleverne bliver sløve
Resultaterne er ikke usædvanlige
Indeklimaforskeren forklarer, at med mange elever i et lille klasselokale tikker CO2taksameteret hurtigt, og det har betydning
10
JANUAR/FEBRUAR 2014
Men nu tilbage til vores målinger i klasselokalet denne onsdag formiddag, som desværre bare bekræfter adskillige andre og
Dansklærer Lasse Christensen oplever dagligt, hvordan den dårlige luft påvirker hans elever negativt. ”De er ikke selv bevidste om det, men når de bliver trætte og mindre vilde, så ved jeg, at det er tid til at lufte ud,” siger han.
– Som forholdene er herinde betyder det, at for hver én ud af tyve gange I trækker vejret, der kommer luften faktisk fra jeres kammeraters lunger, siger Jørn Toftum og smiler, mens der lyder spredte ”addr” fra eleverne. CO2 stammer fra menneskers udånding. Alene på én time udånder hver person 18 liter CO2.
luft”
væsentlig mere evidensbaserede undersøgelser på skoler. – Det ser skidt ud, når vi måler CO2-niveauet herinde, men det er desværre ikke usædvanligt for en dansk folkeskole. På tre ud af fem skoler vil vi kunne måle de samme høje værdier. Problemet med ældre skoler er, at de ikke har automatisk udluftning eller ventilation, så den eneste mulighed for at få frisk luft ind er ved manuelt at åbne vinduerne, siger Jørn Toftum.
Udluftning er ikke nok
Dansktimen slutter, og vi bliver hængende i frikvarteret for at se, hvad CO2-meteret viser, når vinduerne i klasselokalet bliver åbnet. Efter et kvarters pause er CO2-niveauet faldet til 1100 ppm og ligger dermed stadig over Arbejdstilsynets maxgrænse for CO2, når der måles på arbejdspladser. Ifølge Jørn Toftum skyldes det, at udluftningsmulighederne i klassen simpelthen ikke er gode nok.
Når Arbejdstilsynets vurderer om luftkvaliteten er tilfredsstillende på landets arbejdspladser er maxgrænsen 1.000 ppm CO2. I 9A på Engelsborgskolen i Lyngby ligger CO2-niveauet på 3300 ppm efter en dobbeltlektion. Selv efter et kvarters udluftning i frikvarteret viser måleren stadig over 1000 ppm.
– Det er svært at ventilere lokalet ordentligt, når der kun er vinduer i den ene side. Der sidder godt nok en aftrækskanal deroppe, men på sådan en gammel skole her, er der sjældent åbent i den anden ende af kanalen. Og hvis der ikke er det, så har den reelt ingen værdi, siger Jørn Toftum og peger op på en rist på væggen.
Det er ikke jeres ansvar men...
Han mener, det er bekymrende, at børnene arbejder i så dårlig luft, men at det ikke er - eller bør være - deres ansvar at forbedre det. På den korte bane er regelmæssig udluftning dog stadig vejen frem for at opnå et bedre indeklima, slår Jørn Toftum fast. – Det I som elever kan gøre for at få et bedre indeklima er at huske at lufte ud efter hver lektion. Det er meget vigtigt, også selv om I synes, det er koldt her om vinteren. I skal have frisk luft til hjernen, så I kan blive kloge, lyder det afsluttende råd til 9A
DERFOR ER DEN DÅRLIGE LUFT ET PROBLEM! Få indeklimaforskerens forklaring her www.astma-allergi.dk/bonus-info
11
TEMA:
INDEKLIMA I SKOLER
Kommuner glemmer skolebørns indeklima
Overfyldte og varme klasselokaler med ingen eller dårlig ventilation. Det er de fysiske rammer, som mange skolebørn hver dag må leve med. Mens lærerne er dækket af Arbejdsmiljøloven, har børnene tvivlsomme rettigheder. Men det skylder vi dem at lave om på, mener Astma-Allergi Danmarks direktør Thorkil Kjær. A F ST I N E RAMLY N G / SR@ASTMA-A LLERG I. DK
F
or godt og vel et år siden udsendte Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakken Indeklima i skoler til samtlige kommuner i Danmark. Pakken indeholder en stribe fakta, råd og anbefalinger til kommunerne, der kan hjælpe dem med at forbedre indeklimaet for de danske skolebørn. Trods de gode intentioner er Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke tilsyneladende ikke nået helt ud til de danske klasselokaler – endnu. Af en spritny undersøgelse fremgår det nemlig, at knap halvdelen af landets kommuner ikke ved, hvilke indeklimatiltag forebyggelsespakken har medført på de danske skoler. 33 procent af kommunerne svarer, at de ikke ved, om skolerne overhovedet har gennemført den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, som er skolebørnenes pendant til de voksnes Arbejdsplads Vurdering, den såkaldte APV. Tallene stammer fra den største landsdækkende kortlægning af kommunernes forebyggelsesindsats og bliver fulgt tæt af Center
12
JANUAR/FEBRUAR 2014
for forebyggelse i praksis, der har til formål at hjælpe kommunerne med at implementere Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker.
Kommunerne ved ikke, hvad de laver
De høje ”ved ikke”-tal skal man dog ikke lægge alt for meget i, mener Tine Curtis, der er leder af Center for forebyggelse i praksis. – At mange af kommunerne har svaret ved ikke på vores spørgsmål skyldes formentlig, at indeklima er et komplekst område, hvor flere forvaltninger er indover herunder både Miljø, Teknik og Sundhed. Derfor er det heller ikke sikkert, at den person, der har svaret, præcis ved, hvilke tiltag de forskellige forvaltninger er i gang med lige nu, siger Tine Curtis og afviser dermed, at forebyggelsespakken om indeklima i skoler skulle være strandet i en papirbunke på tilfældige kommunale skriveborde. – Kommunerne er i gang med at finde ud af, hvordan de kan bruge anbefalingerne, lave handleplaner og få dem politisk god-
KOMMUNERNES INDEKLIMA-INDSATS KORTLAGT 44 procent af landets kommuner ved ikke, hvilke indeklimatiltag Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke har medført på de danske skoler. Det viser spritnye tal fra den største landsdækkende kortlægning af kommunernes forebyggelsesindsats, der er blevet lavet efter, at Sundhedsstyrelsen udsendte forebyggelsespakken i november 2012. Ifølge loven skal skolerne lave en Undervisningsmiljøvurdering (UMV) hvert tredje år, herunder bl.a. foretage CO2 målinger i klasselokalerne. De nye tal peger dog på, at det stadig ikke ser for godt ud for de danske skolebørn. 33 procent af kommunerne svarer nemlig, at de ikke ved, om skolerne har gennemført den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering, og 60 procent svarer, at de ikke ved om skolerne har lavet en CO2 måling i undervisningslokalerne. Har en handleplan om indeklima i skoler:
Måling af CO2 i klasselokaler
50 44
8
Alle eller næsten alle
1
40
14
Cirka halvdelen 30 20
Under halvdelen 20
20
Ingen eller næsten ingen Ved ikke
10
2
Over halvdelen
6
3
15
6 60
0
”En bedring af indeklimaet vil gavne alle og kan forebygge yderligere barrierer for indlæring og sundhed hos særligt følsomme børn.” Set på side 7 i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke INDEKLIMA I SKOLER
KILDE: Den nye kortlægning er foretaget af Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Se hele rapporten på www.si-folkesundhed.dk
kendt, men det sker ikke fra den ene dag til den anden, siger Tine Curtis. Hun anslår, at overblikket over, hvordan kommunerne vil leve op til anbefalingerne i forebyggelsespakken om indeklima på skoler først vil være retvisende om to år, når spørgeskemaundersøgelsen fra i år gennemføres, og man dermed kan sammenligne udviklingen over en periode.
Børn bør dækkes af Arbejdsmiljøloven
Sundhedsstyrelsen har lavet et fint og solidt stykke arbejde med Forebyggelsespakken Indeklima i skoler, men der skal mere til, og skolebørn bør simpelthen få flere rettigheder, mener Astma-Allergi Danmarks direktør Thorkil Kjær. Lærere eller andre voksne, der er utilfredse med indeklimaet, kan i dag klage til Arbejdstilsynet, mens børns klagemuligheder gennem fx elevråd er stærkt tvivlsomme. Folkeskoleloven stiller ingen krav til bygninger og fysiske rammer, og selv om der i Undervisningsmiljølovens § 7 står, at elever og studerende ”… har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”, er vendingen alt for diffus, mener Thorkil Kjær. – Vores børn er vores fremtid, og vi skylder dem ordentlige forhold. Og indtil kommunerne med tiden får implementeret de nye indeklimaråd, må det som minimum være et mål, at få skolebørnene ind under Arbejdsmiljøloven, siger Thorkil Kjær og fortsætter:
– Skolerne fungerer ikke kun som arbejdsplads for lærere, men i praksis også som arbejdsplads for 500.000 børn og unge. Børn har ret til frisk luft og et godt indlæringsmiljø, og når de ikke har en arbejdsmiljølov, der kan beskytte dem, er vi som voksne nødt til at tage ansvar og give dem nogle bedre rettigheder.
”
Vores børn er vores fremtid, og vi skylder dem ordentlige forhold. Og indtil kommunerne med tiden får implementeret de nye indeklimaråd, må det som minimum være et mål, at få skolebørnene ind under Arbejdsmiljøloven Thorkil Kjær, direktør Astma-Allergi Danmark
13
TEMA:
INDEKLIMA I SKOLER
Forlad klasselokalet i pauser og fri-
Spis andre steder end i klassen, så lugten fra din ostemad ikke generer din klassekammerater.
Tøm skraldespanden ved behov og slip for lugten af madpakker og gamle bananskræller.
Sådan r forbedrens I klasse a indeklim
”
Jo tættere I sidder sammen, jo mere luft fra din sidemands lunger, får du ind i dig. Man kan næsten kalde det genbrugsluft.” Indeklimaforsker Jørn Toftum
Genbrugsluft – NEJ TAK! Luft ud! Medmindre din skole har mekanisk udluftning så sørg for at få luftet ud mellem hver time. Helst med gennemtræk. I skal have den dårlige luft ud og masser af frisk luft ind i klassen, hvis I vil lære noget. CO2 fra jeres udånding, støv, lugte og dampe fra bl.a. tavlekridt, madvarer, maling og lim kan genere alle, men elever med astma og følsomme luftveje er særligt udsatte. De får nemt hoste og vejrtrækningsbesvær, hvis luftkvaliteten er dårlig.
Lad overtøjet hænge uden for døren. Fugt fra regn og sne på din jakke øger luftfugtigheden i lokalet og giver et dårligt indeklima. Men også dyrehår fra din hund, kat eller kanin kan sidde på jakken og genere din (allergiske) sidekammerat.
Ryd op efter jer, når I forlader klasseværelset. På den måde kan rengøringspersonalet bedre komme til at fjerne støv og skidt, som især kan give elever med astma og allergi hoste og besvær med at få vejret. Grundig rengøring er med til at sikre en høj luftkvalitet og et godt indeklima.
Hold temperaturen i klasselokalet på 20-22 grader. Træk gardinerne for, hvis solen skinner ind. Er der for varmt i klasseværelset bliver alle trætte og ukoncentrerede.
Brug fyrfadslys, hvis I vil have levende lys i klassen. De generer folk med astma mindre end almindelige stearinlys. Røg fra stearinlys kan give hoste og åndenød, hvis man har følsomme luftveje. Overvej derfor også andre former for hyggebelysning end stearinlys.
Skru ned for parfumen! Nogle af dine klassekammerater har måske astma eller parfumeallergi, og kan reagere med åndenød eller eksem, hvis de bliver udsat for parfume i lungerne eller på huden. I kan evt. også bede jeres skole om kun at bruge parfumefri rengøringsmidler og parfumefri sæber på toiletterne, så I ikke bliver udsat for de allergifremkaldende parfumestoffer.
w.as
14
JANUAR/FEBRUAR 2014
ww åd på gode r e r e fl Find
k len.d
iisko
llerg tmaa
RIV UD OG HÆNG OP I KLASSEN
kvarterer, og sørg for at få noget frisk luft i lungerne.