Tema blad 6

Voksenastma koster

milliarder Astma gør det svÌrere at beholde jobbet, isÌr hvis du für det som voksen, viser nye undersøgelser. Büde samfundsøkonomien og astmatikerne er de store tabere, mener Astma-Allergi Danmarks direktør.

Med mere politisk fokus pü omrüdet og med en LQYHVWHULQJ L ƿHUH VSHFLDOO¨JHU NXQQH GHU VSDUHV meget, mener manden bag undersøgelsen.

AF LISE NĂ˜RGAARD OG STINE RAMLYNG – SR@ASTMA-ALLERGI.DK

V

oksne med astma er markant mere pü sociale ydelser end den øvrige del af befolkningen! Det er en af hovedkonklusionerne pü en ny undersøgelse fra Arbejds- og Miljømedicinsk klinik pü Odense Universitetshospital (OUH). Den püviser, at voksne astmatikere bl.a. har vÌVHQWOLJW ƿHUH V\JHGDJH RJ ODQJW RIWHUH PRGtager sociale ydelser end den øvrige del af befolkningen.

Bag undersøgelsen stür overlÌge David Sherson, og kolleger fra Syddansk Universitet. De har beregnet, at samfundets og arbejdergiveres samlede ekstraomkostninger for astmatikere mellem 20-44 ür beløber sig helt op pü 2,6 milliarder kroner om üret. – Alene i sundhedsudgifter koster de arbejdsduelige astmatikere samfundet 578 millioner kroner om üret, mens virksomheGHUQHV SURGXNWLRQVWDE HU ƞUH JDQJH KºMHUH med et tal pü to milliarder kroner. De reelle omkostninger er dog langt højere, fordi

8

NOVEMBER/DECEMBER 2013

43%*

børne- og seniorastmatikere, som ogsü er en stor og dyr gruppe, slet ikke er indregnet, siger David Shearson.

At astmatikere har svÌrt ved at passe deres job er büde chokerende og uforstüeligt, mener Astma-Allergi Danmarks direktør Thorkil KjÌr. – Det er en hel ufattelig situation. Disse mennesker für forringet deres livskvalitet betragteligt samtidig med, at det koster samfundet virkelig store summer. Udover virksomhedernes produktionstab skal der jo tillÌgges et endnu større beløb i forhold WLO GHQ RƽHQWOLJH XGJLIW WLO VRFLDOH \GHOVHU Her er virkelig noget at hente for politikerne, hvis man optimerede indsatsen pü astma- og allergiomrüdet, siger Thorkil KjÌr.

Undersøgelsen viser ogsü, at mÌnd og NYLQGHU GHU ƞN DVWPD VRP EºUQ YDU PHJHW mindre pü sociale ydelser end mennesker, GHU ƞN V\JGRPPHQ VRP YRNVQH )RUVNHUnes tese er, at har du füet astma som barn, har du lettere ved at navigere gennem ar-

* 62%

bejdslivet og undgĂĽ risikoerhvervene i tide.

Blandt voksne med astma skønnes mindst 10 % at vÌre relateret til arbejdet.

En arbejdsbetinget astma kan have det resultat, at du mü kigge dig om efter et helt Q\W HUKYHUY 0HQ RJV§ UHYDOLGHULQJ ƿHNVjob eller førtidspension kan komme pü tale. Lige meget hvilken løsning det bliver, koster astmaen pü büde livskvalitet, egenudgifter og statskassens pengepung.

Mange penge kunne spares

Men der kunne spares penge, hvis man inYHVWHUHGH L ƿHUH VSHFLDOO¨JHU RJ VDWWH PHUH fokus pü allergi fra politikernes side, mener manden bag undersøgelsen David Sherson. – Samfundets fokus pü allergi og astma halter gevaldigt, og der mangler i dÊn grad speciallÌger og ressourcer pü omrüdet.

Den landsdÌkkende og lange ventetid vi oplever i øjeblikket pü allergiudredning gør bestemt ikke tingene bedre. Har du fx

Tema

Astma arbejd og sliv

146%* * 90%

Om undersøgelserne Kilde 1) Tallene for sundhedsudgifter og virksomhedernes produktionstab er beregnet af sundhedsøkonom Jens Olsen og stammer fra posteren ”The costs of adult asthma in Denmark” lavet af Skadhauge LR, Sherson D, Bælum J, Thomsen G, Omland Ø, Dahl S, Sigsgaard T, Olsen J.

er

Kilde 2) De nye tal om astmatikernes sygefravær, som denne artikel er baseret på, stammer fra undersøgelsen ”Consequences of asthma on job absenteeism and job retention” lavet af overlæge og arbejdsmediciner på Odense Universitetshospital David Sherson og kolDavi d leger (Hansen CL, Bælum J, SkadSh hauge L, Thomsen G, Omland Ø, Thisling T, Dahl S, Sigsgard T).

Forskerne sendte et spørgeskema med standardspørgsmål om astma ud til 10.000 tilfældige mennesker og fik ca. 7000 svar tilbage. Derefter inddelte man svarene i to grupper. Dem der havde astma, og dem der ikke havde astma, hvilket var godt ni procent af deltagerne. Herefter sammenholdt forskerne svarene med de såkaldte DREAM-registre, der uge for uge har registreret, om vi danskere har været på SU, barsel, sygedag-penge eller anden slags overførselsindkomster.

so n

Det koster sociale ydelser ſ Sygedagpengemodtagere og førtidspensionister modtager i gennemsnit 4005 kr. pr. uge. ſ Kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 25 og er forsørgere, får i gennemsnit 3220 kr. pr. uge.

KILDE: Aktuelle beløb 1. juli 2013, www.jurainformation.dk

*

VOKSENASTMA GIVER MEST FRAVÆR

lettere astma pga. af noget på jobbet, og går du så og venter 3-5 måneder - som ventetiderne i dag hurtigt kommer op på - så kan din astma blive meget værre. Dermed er risikoen for fyring og sygemelding også meget højere, siger arbejdsmediciner David Sherson, der også er ansat på Lungemedicinsk Afdeling på OUH.

Hurtigere hjælp til de syge

Udover at fokusere på den medicinske behandling mener David Sherson, at man skal opfordre virksomheder til hurtigere at anerkende og hjælpe dem, der bliver syge. )[ YHG DW RPSODFHUH PHGDUEHMGHUHQ IRUQXI tigt eller så vidt muligt begrænse det, der forårsager astmaen, fx ved bedre udsugning, hvis der eksempelvis er meget støv i luften.

En undersøgelse fra 2009 konkluderede, at cirka halvdelen af de danske astmapatienter ikke er i optimal medicinsk beKDQGOLQJ 'HW EHW\GHU ƿ HUH XGJLIWHU IRU

samfundet og forringet livskvalitet for patienterne, og det kan vi ikke være bekendt, mener direktør Thorkil Kjær.

– Vi er meget kede af, at der ikke er uddannet tilstrækkeligt mange specialister på området, og vi føler at astma-allergiområdet har været udsultet i mange år. Tallene i undersøgelserne viser, at det koster dyrt og langt dyrere, end det vil koste at gøre den rigtige indsats, siger direktør i Astma-Allergi Danmark Thorkil Kjær og fortsætter: – Vi har brug for at øge kvaliteten i astmabehandlingen i Danmark. Der skal være ensartede retningslinjer og sammenhæng i behandlingen, hvor der ikke mindst skal lægges vægt på de op imod 90 % patienter, der ses og behandles ved egen læge. Tidlig opsporing, diagnostik og behandling er selvfølgelig væsentligt, men også forebyggelsen må vi have gang i. Tallene er uhyggeligt høje, der må gøres noget.

ſ Kvinder der får astma som voksne er årligt 21 uger (62 %) længere på kontanthjælp end kvinder, der fik astma som børn ſ Kvinder der får astma som voksne er årligt 19 uger (146 %) længere på førtidspension end kvinder, der fik astma som børn ſ Mænd der får astma som voksne er årligt 18 uger (90 %) længere tid på kontanthjælp end mænd, der fik astma som børn ſ Mænd der har fået astma som voksne er årligt 6 uger (43 %) længere tid på førtidspension end dem, der fik astma som børn.

LÆS OGSÅ: Hun hjælper astmatikere

s. 11

Kokken Martin kan ikke tåle mad

s. 12

For syg til jobbet – hvad nu?

s. 14

Vælg erhverv med omtanke

s. 15

9

Astma som anerkendt arbejdsskade ses hyppigst hos bagere og hos mennesker, der arbejder på brødfabrikker

* *

*

* * * De svageste rammes hårdest

GIVER SOCIAL ULIGHED

M

indst 300.000 mennesker i Danmark har astma. En sygdom som rammer bredt, og derfor fordeler sig nogenlunde ligeligt på socialgrupperne i samfundet. Til gengæld dokumenterer ny undersøgelse, at sygdommens konsekvenser rammer de socialt udsatte hårdest.

Den tid astmatikere er på kontanthjælp og førtidspension er henholdsvis 77 % og 69 % højere end for mennesker, der ikke li-

der af astma. Reelt er tallene dog endnu højere, da sygefravær under to uger blev betalt af arbejdsgiver og ikke staten. Derfor indgår de to uger heller ikke i de registre, beregningerne er lavet ud fra.

Sørgeligt, signifikant og forargeligt

David Sherson, der er arbejdsmediciner på OUH og manden bag undersøgelsen, kalGHU WDOOHQH IRU ŻVLJQLƾNDQWH RJ YROGVRP-

Astma i tal ſ Man regner med, at 6-10 % svarende til minimum 300.000 danskere har astma. Tallet er dog noget usikkert, da alle astmatilfælde ikke bliver registreret. ſ 60-70 % af astmatilfælde hos voksne danskere skyldes allergi. ſ Cirka 80 % af patienter med astma debuterer, inden de fylder fem år. ſ 60-80 % af alle astmapatienter har høfeber og 20-40 % af høfeberpatienterne har også astma. ſ Ca. 50 % astmapatienter er ikke i optimal medicinsk behandling. ſ Erhvervsbetinget astma er forårsaget af stoffer, som patienten er udsat for på arbejdspladsen.

Mere info på astma.astma-allergi.dk

10

NOVEMBER/DECEMBER 2013

ſ Astmatikere er årligt 16 uger længere (77 %) på kontanthjælp end ikke-astmatikere ſ Astmatikere er årligt 2,6 uge længere (39 %) på sygedagpenge end ikke-astmatikere ſ Astmatikere er årligt 8 uger længere (69 %) på førtidspension end ikke-astmatikere.

me”. Astma-Allergi Danmarks direktør kalder dem for ”sørgelige og forargelige”.

– De mindst ressourcestærke er også dem, der bliver hårdest ramt. I et vist omIDQJ NDQ HQ HJHQLQGVDWV KDYH SRVLWLY HƽHNW på sygdommen astma. Men det kræver et ressourceoverskud, som kan være svært at mobilisere for nogle grupper i samfundet.

De bliver ladt i stikken, og det kan vi ikke være bekendt, siger Thorkil Kjær.

Allergicentre med patienten i centrum 3§ $OOHUJLFHQWHU 9HVW L $DUKXV HU ƿHUH IRUVNHOOLJH DIGHOLQJHU gennem de sidste to år gået sammen om at give patienter med svære allergiske symptomer en hurtigere og bedre udredning. Det tværfaglige samarbejde mellem lægerne giver SDWLHQWHQ NYDOLWHW RJ WU\JKHG /LJQHQGH LQLWLDWLYHU ƾQGHV på Odense Universitetshospital og Gentofte Hospital. Men centrene lever måske på lånt tid.

Læs hele artiklen > www.astma-allergi.dk/ bonus-info

*

* *

Hun hjælper astmatikere

*

Astm arbej a og dsliv

*

Får du astma af noget på jobbet, og overvejer du at skifte branche eller kvitte arbejdslivet helt, så læs videre. For Vivi Schlünssen lever bl.a. af at hjælpe mennesker med udfordrede lunger til at blive i jobbet. Hun svarer her på, hvorfor en konsultation hos en arbejdsmediciner kan være løsningen for dig med astma AF STINE RAMLYNG / SR@ASTMA-ALLERGI.DK

H

vad laver en arbejdsmediciner?

En arbejdsmediciner er ekspert i at se på sammenhængen mellem arbejde og sygdom i meget bred forstand. Helt konkret kan jeg tage med ud på patientens arbejdsplads og gå med rundt og kigge på, om det kan være noget på arbejdet, der er skyld i, at patienten får astma. Hvis der er det, så laver jeg en skriftlig tilbagemelding til virksomheden om, hvilke tiltag der eventuelt kan gøres for, at medarbejderen kan blive i jobbet. Det kan dreje sig om en bager, der har melallergi, men hvor en bedre udsugning kan hjælpe vedkommende. Det kan også være en frisør med håndeksem, som jeg råder til at undgå at farve og blege hår, men som fortsat kan klippe kunderne. Hvis ikke patienten kan blive i jobbet, rådgiver jeg om, hvad han eller hun så kan gøre. Måske kan vedkommende blive på samme arbejdsplads men i en anden arbejdsfunktion. Det er ofte den bedste løsning for patienten, men af og til er det altså nødvendigt, at patienten helt skifter arbejdsplads eller endda skifter til et andet erhverv.

Hvad er forskellen på en lungemediciner, en hudlæge og en arbejdsmediciner?

Lungemedicineren og hudlægen er begge eksperter i udredning og behandling af hhv. lungeog hudsygdomme. Arbejdsmedicineren har primært fokus på arbejdsmiljøets betydning for ast-

Tema

ma og andre sygdomme samt forebyggende tiltag, der kan fastholde patienten i job.

Hvornår er det relevant at komme til en arbejdsmediciner?

Det er det, når der er mistanke om, at arbejdet er årsagen til sygdom, eller når arbejdet forværrer en allerede bestående sygdom. Ofte bliver det dog ikke opdaget, at luftvejssygdomme som astma kan skyldes - eller forværres - af jobbet.

Hvordan kan man ikke opdage, at jobbet giver eller forværrer astma?

'HW NDQ GHU Y¨UH ƿ HUH JUXQGH WLO (QWHQ I§U SD tienten eller lægen slet ikke tanken, fordi symptomerne kommer efter arbejde. Nogen synes også, at det bare er en naturlig del af arbejdet at have luftvejssymptomer. Andre gange kan det være svært at skelne mellem private og arbejdsmæssige eksponeringer.

Hvad skal der til for at komme til en arbejdsmediciner?

Det kræver en henvisning fra egen læge, fagforening eller arbejdsmiljøorganisation på virksomheden.

Se listen over de arbejdsmedicinske klinikker, GHU ƾ QGHV L 'DQPDUN S§ www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/om os/links/amk

Arbejdsmediciner Vivi Schlünssen arbejder både på Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital, som lektor på Institut for Folkesundhed og er formand for Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin.

10%

Jobrelateret astma i tal ſ Mindst 10 % af voksne med astma har fået astma af jobbet. ſ Ca. 10.000 mennesker i Danmark har arbejdsrelateret astma ſ Der ses ca. 400 nye tilfælde af arbejdsrelateret astma om året ſ Astma som anerkendt arbejdsskade ses hyppigst hos bagere, brødfabrikker, frisører og landmænd, der arbejder med svin.

11

Man siger, at for mange kokke fordÌrver maden. I Martin Hansens tilfÌlde, er det dog maden, der fordÌrver kokken. Martin tüler nemlig hverken melprodukter samt en rÌkke frugter og grøntsager.

Kokken kan ikke Martin Hansen er kok, men fĂĽr ĂĽndedrĂŚtsbesvĂŚr og udslĂŚt af en rĂŚkke fødevarer. Derfor er han blevet henvist til en arbejdsmediciner, som har givet nogle rĂĽd til at tackle hverdagen pĂĽ jobbet. Arbejdsmedicinerens bedste rĂĽd var dog; ďŹ nd et andet job. Problemet er, at Martin har drømt om at blive kok, siden han var ti ĂĽr gammel.

D

et var en drøm der gik i opfyldelse, da Martin Hansen blev udlÌrt kok i 2001. Kort tid efter kom der imidlertid tegn pü, at noget var galt. – Efter jeg blev udlÌrt, begyndte jeg at fü mange symptomer, nür jeg arbejdede med mel og visse andre fødevarer. Det var udslÌt pü hÌnderne, kløe i nÌse, i halsen og ündedrÌtsbesvÌr, fortÌller Martin Hansen.

I tiden som elev havde han bagt meget brød, men det var først efter uddannelsen, at Martin begyndte at fü symptomer, nür han havde arbejdet med mel. – Det var alle melprodukter, jeg reage-

12

NOVEMBER/DECEMBER 2013

rede pü, og en rÌkke frugter og grøntsager kunne jeg hverken spise eller tilberede.

IsÌr ikke de fede eller syreholdige, fx banan, kiwi, ananas og avocado. Jeg kunne godt spise en enkelt appelsin, men i større mÌngder reagerede jeg ogsü pü det, forklarer han.

Allergien er en arbejdsskade

'HW YDU WLOI¨OGLJW DW 0DUWLQ ƞN HQ GLDJQRse. Han var i allergiklinikken pü Gentofte Hospital for at blive testet for penicillin, og da han alligevel var der, spurgte han, om han kunne blive testet for de fødevarer, som han havde under mistanke.

Der var god grund til mistanken, for lÌgen bekrÌftede, at Martins astmasymptomer, ubehag og udslÌt skyldtes fødevareallergi. – AllergilÌgen pü Gentofte Hospital henviste mig til en arbejdsmediciner, fordi mine symptomer var arbejdsrelaterede. Jeg havde dog ikke selv hørt om en arbejdsmediciner før.

I august konsulterede Martin arbejdsmedicineren Lilli Kirkeskov pü Bispebjerg Hospital. Hun fortÌller Martin, at det er vigtigt, at han begrÌnser kontakten med melprodukter sü meget som muligt og ogsü med de andre fødevarer, han reagerer pü.

Og for at Martin skal kunne holde hverdagen ud, rüdgiver arbejdsmedicineren ogsü om alternative meltyper, der ikke støver sü meget, og om muligheden for at installere ekstra udsugning pü arbejdspladsen. – Det er godt at vide, hvad man kan gøre, men det koster jo ogsü penge, og det kan vÌre svÌrt for arbejdsgiveren at forstü, hvorfor de skal betale ekstra for det, siger Martin.

AF STINE SOFIE MATHISEN / SSM@ASTMA-ALLERGI.DK FOTO: DAVID ASKHOLM

tĂĽle mad 0DUWLQV V\JGRP HU NURQLVN RJ GHĆž QHUHV som en arbejdsskade, derfor har arbejdsmedicineren ogsĂĽ oprettet en sag i Arbejdsskadestyrelsen.

SvĂŚrt ved at varetage alle opgaver

Det kan vÌre svÌrt at forstü for en arbejdsgiver, at man fx ikke kan bage hver dag, nür det er en helt almindelig arbejdsopgave for en kok. – Jeg har vÌret sü privilegeret at arbejde sammen med folk, som allerede kender mig. De har müske kendt nogle af mine kvaliteter pü forhünd, for det er klart, at hvis du kommer og søger job som kok hos en arbejdsgiver, som ikke kender dig og siger, at du i øvrigt ikke tüler mel og en rÌkke andre fødevarer, sü er det svÌrt for arbejdsgiveren at overskue, hvad det indebÌrer at ansÌtte dig, siger Martin.

PĂĽ arbejdspladserne er der ofte en rotation mellem opgaverne, sĂĽ man skiftes til fx at bage, at stĂĽ med det kolde og at stege.

Martin har ogsü pü forhünd vÌret nødt til at sige til arbejdsgiveren, at det ikke er alle

Tema

Astm arbejda og sliv

ting, han kan tage sig af – ogsü i sit nuvÌrende job i Vejdirektoratets kantine. – Jeg har arbejdet mange ür i Tivoli, KYRU MHJ ƞ N ORY WLO DW VW§ IRU GHW NROGH , PLW nuvÌrende job har jeg ogsü fortalt, hvilke arbejdsopgaver, der giver mig symptomer, men i praksis kan jeg ikke fuldstÌndigt undgü de arbejdsopgaver, forklarer Martin, der i perioder - büde pü arbejdet og hjemme - er meget ramt af symptomer, nür han har arbejdet med noget, han ikke kan tüle.

Drømmejobbet er et dilemma

– Chancen for, at jeg kan arbejde som kok om 10 ür er müske ikke sü stor, sü arbejdsmedicineren sagde, at jeg skulle gü hjem og tÌnke godt og grundigt over, om der var noget andet, jeg kunne forestille mig at arbejde med. Og det er et kÌmpe dilemma, der har givet mig tankemylder. Siden jeg var 10 ür gammel, har jeg villet vÌre kok.

Det er hele min identitet, siger han.

Motivationen til at skifte branche og VWDUWH KHOW IRUIUD HU VY¨U DW ƞ QGH 3§ HW WLGV punkt overvejede Martin at uddanne sig til

* *

*

WºPUHU PHQ V§ ƞ N KDQ WLOEXGW HW JRGW MRE som kok, som han sagde ja til. – Det virker uoverskueligt at skulle starte pü en ny uddannelse, isÌr nür jeg virkelig gerne vil arbejde som kok. Jeg har ikke lyst til at vÌre elev igen, og jeg har heller aldrig vÌret sÌrlig boglig anlagt.

Samtidig erkender han, at symptomerne er blevet vÌrre med tiden. – Det er svÌrt i perioder at ligge vügen om natten med ündedrÌtsbesvÌr, fordi jeg har arbejdet med noget, jeg ikke kan tüle, og sü tidligt op nÌste morgen og møde pü arbejde igen. Efterhünden risikerer jeg at blive mere begrÌnset i, hvad jeg kan arbejde med som kok. Müske kan jeg forsÌtte med at tilberede det kolde, men jeg kan ogsü ende som en, der kun kan opvarme ting i mikroovnen, siger han.

13

Temoag Astma sliv arbejd

* *

REVALIDERING

FLEKSJOB FĂ˜RTIDSPENSION

For syg til jobbet – hvad nu?

*

AF RÅDGIVNINGSCHEF BETINA HJORTH – BH@ASTMA-ALLERGI.DK

H

vis du har fĂĽet en sygdom pga. jobbet eller er i et job som forvĂŚrrer dine symptomer, er der risiko for, at du pĂĽ et tidspunkt bliver sygemeldt. Udover de mere formelle regler om sygemelding, sygefravĂŚrssamtaler, mulighedserklĂŚring, fastholdelsesplan og regler om sygedagpenge, kan det vise sig, at du ikke kan blive i dit nuvĂŚrende job, og at du er QÂşGW WLO DW Ćž QGH XG DI KYDG GHU VNDO VNH med dig pĂĽ jobfronten fremadrettet.

Vi guider dig her gennem de mest oplagte muligheder.

REVALIDERING En revalidering vil typisk vĂŚre uddannelse, optrĂŚning eller omskoling. Men det kan ogsĂĽ vĂŚre virksomhedspraktik hos en privat eller offentlig arbejdsgiver. MĂĽlet er at ďŹ nde den korteste vej tilbage til arbejdsmarkedet. Du skal søge hos kommunen om revalidering.

Før du gür i gang med den egentlige revalidering, skal du sammen med en sagsbehandler fra kommunen udarbejde en jobplan. Jobplanen skal bl.a. beskrive, hvilken type arbejde du sigter mod, de planlagte initiativer og en tidsplan.

Kriterierne for revalidering er, at du: ſ ikke lÌngere kan varetage dit job af fysiske, psykiske eller sociale ürsager ſ ønsker at komme tilbage pü arbejdsmarkedet pü ordinÌre vilkür hurtigst muligt ſ ikke har andre muligheder for at komme i job end via revalidering ſ bliver godkendt af jobcentret til revalidering.

LĂŚs mere om revalidering pĂĽ www.borger. dk/Sider/Revalidering.aspx

FLEKSJOB Kommunen kan bevilge dig eksjob, hvis du ikke har mulighed for at arbejde i det omfang, du kunne tidligere pü grund af sygdom. Din arbejdsevne skal vÌre vÌsentligt nedsat, men du mü ikke vÌre berettiget til førtidspension. Et eksjob er en ansÌttelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrÌnset pü grund af sygdom.

Tre betingelser skal vÌre opfyldt, for at kommunen kan bevilge dig et eksjob: ſ Du skal vÌre under 65 ür ſ Kommunen skal vurdere, at din arbejdsevne er varigt nedsat ſ Alle muligheder for omplacering og genoptrÌning skal vÌre undersøgt.

LÌs mere om eksjob pü www.borger.dk/ Sider/Fleksjob.aspx

FĂ˜RTIDSPENSION Du kan fĂĽ tilkendt førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat. Du har kun ret til førtidspension, hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv ved arbejde, fordi din arbejdsevne er varigt nedsat. Du har ikke ret til førtidspension, hvis du kun mister din arbejdsevne i en periode. Du har ikke ret til førtidspension, hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller pĂĽ andre mĂĽder, sĂĽ du kan forsørge dig selv pĂĽ almindelige vilkĂĽr eller i et eksjob. Du skal som udgangspunkt have deltaget i et sĂĽkaldt ressourceforløb, før kommunen kan vurdere, om du har ret til førtidspension. Førtidspension er med andre ord den sidste løsning.

Nür kommunen vurderer, om du har ret til før-

tidspension, udarbejder din sagsbehandler i samarbejde med dig en sĂĽkaldt rehabiliteringsplan. Planen beskriver bl. a., hvad du kan i forhold til de krav, der stilles pĂĽ arbejdsmarkedet.

Kommunen ser pü en lang rÌkke forhold, fx: ſ din uddannelse ſ din erfaring fra arbejdsmarkedet ſ dit sociale netvÌrk ſ dine ønsker til job ſ dit helbred.

Hvis du er førtidspensionist og gerne vil arbejde, men ikke kan klare et job pü almindelige vilkür, er job med løntilskud for førtidspensionister ogsü en mulighed.

LÌs mere om førtidspension pü www.borger.dk/Sider/Foertidspension-nye-regler.aspx Løntilskud for førtidspensionister pü www.borger.dk/Sider/Loentilskud-for-foertidspensionister.aspx

Har du brug for en MULIGHEDSERKLÆRING, FASTHOLDELSESPLAN eller SYGEDAGPENGE? Tjek det pü www. astma-allergi.dk/ bonus-info

Du kan ogsĂĽ lĂŚse mere om dine muligheder pĂĽ www.vidensnetvaerket.dk

14

NOVEMBER/DECEMBER 2013

*

Hvad skal du være?

– vælg med omtanke

Hvis du har astma eller høfeber, kan du udvikle allergi over for de stoffer, du indånder på arbejdspladsen. Du kan også få anfald af astma eller høfeber pga. støv, røg eller andet, der irriterer dine luftveje.

Tjek flere erhverv på > www.astma-allergi.dk /erhvervsvalg

*

RØDE ERHVERV indebærer størst risiko, hvis du har astma og/eller høfeber.

GULE ERHVERV indebærer mindre risiko for dig. De dækker over meget brede områder, hvor det vil være muligt at finde et job inden for det felt, du interesserer dig for.

GRØNNE ERHVERV er eksempler på erhverv, du roligt kan vælge.

KILDE: Pjecen Erhvervsvalg

*

RØDE ERHVERV

GULE ERHVERV

GRØNNE ERHVERV

Bager Dyrlæge Frisør Arbejde i -forsøgslaboratorium - en dyrestald - korn- og foderstofindustri

Automekaniker Fjerkræsslagter Gartner Grafiker Kok Laborant Landmand

Advokat Arkitekt Bankrådgiver Bibliotikar Chauffør Datalog Ejendomsmægler

Hold ferie i

Spanıen til medlemspris!

Benalmádena Pueblo – Andalusien Det bliver også i 2014 muligt at leje en ferielejlighed i den hyggelige by Banalmádena Pueblo til medlemspris. Byen ligger ca. 15 km fra lufthavnen i Malaga. Skiftedag lørdag.

Vi åbner for udlejning onsdag den 13. november 2013 kl. 10.

Kontakt Helle Schultz på tlf. 43 43 59 11.

Se priser og perioder på www.astma-allergiferie.dk 15