Beg - September by B.E.G.

B:E:G BEVIDSTHED | ENERGI | GLÆDE

TEM A: SENSITIVITET

Hvor bl ev sårbarheden af ? - Maja Lemmeke Heger, side 4

Sen si t i ve Bør n - Bør n & sen si t i v i t et , Mia Kiel gast , side 8

Vredens Sensitivitet - den naturlige grænsesætning, Luise Thye-Østergaard, side 12

Siger du nej t il f æl l esskabet - ved at sige ja t il dig sel v og dit barn? Heidie Kosiara, side 14

FRAREDAKTØREN LENECASSANDRA NIELSEN

Velkommen til sidste udgave af B:E:G. Jeg har valgt at fokusere på nye projekter og stoppe med at designe og udgive B:E:G magasinet. Jeg håber, du vil nyde at læse de 6 forskellige artikler omkring sensitivitet, der er i magasinet. Emnet er meget oppe i tiden, og for nogen er sensitivitet en fordel, og for andre oplever man ulemper ved det. Alt det bliver belyst i artiklerne. Hvad hvis vi er alle født sensitive, og hvad hvis vi tillader os selv at slippe taget på vores kontrol og det mentale forsvar? Mon din sensitivitet får mulighed for at dukke op som følsomhed, empati, bevidsthed og dybde?

God fornøjelse og tak for denne gang! 2

w w w .beg-mag.dk

Indhol dsf ort egnel se

Hvor blev sårbarheden af? - Maja Lemmeke Heger, side 4

At være sensitiv handler ogsa?om at tage ansvar og sætte grænser , Ninna Reidun, side 6

Sensitive Bør n - Bør n & sensitivitet , Mia Kielgast, side 8

Omsorg, støtte og smil , Karen Bjørkøe, side 10

Vredens Sensitivitet - den naturlige grænsesætning, Luise Thye-Østergaard, side 12

Siger du nej til fællesskabet - ved at sige ja til dig selv og dit barn? - Heidie Kosiara, side 14

Hvor bl ev sårbarheden af ? af Maja Lemmeke Heger

Vi kan ikke l eve uden sårbarhed,

den feminine energi og leve ud fra min

medf øl el se og kærl ighed. Vores jord

intuition.

har brug f or det , vores børn har brug

Vi har som kvinder udrettet fantastiske ting

f or det , vores mænd har brug f or det ,

gennem de sidste mange generationer.

f or ej at gl emme, at vi også sel v har

Der kommer flere og flere magtfulde og

brug f or det .

indflydelsesrige kvinder; og misforstå mig

Sensitivitet er efterhånden et ord, der er ret

nu ikke, jeg er virkelig stolt på mit køns

så omdiskuteret. Nogle ser det som et

vegne, jeg synes bare, der er mange

svaghedstegn, mens andre vælger at se det

kvinder, der betaler en alt for høj pris for at

som deres styrke. Jeg ser sensitivitet som

få deres hverdag til at gå op, og som ender

at turde træde ind i sårbarheden, erkende

med at miste sig selv i farten.

Ud over selv at være kvinde i denne verden har jeg det sidste årti arbejdet som hudterapeut og har haft mange forskellige kvinder mellem hænderne. Jeg har de seneste par år mærket et stort skift. Mange kvinder rykker længere og længere væk fra deres essens, den feminine energi og deres sande JEG for at skifte til en mere maskulin energi, så de føler, de bedre kan begå sig i denne verden på lige fod med mændene. Hvornår begyndte det at blive en konkurrence? Hvorfor skal vi ligne mændene, og hvorfor kan vi ikke se, at vi bliver stærkere ved at supplere hinanden frem for at erstatte hinanden? Hvorfor skal vi kunne klare alting selv? Er det mon tid til at gøre op med superkvinden? Lad os nu acceptere, at vi er forskellige; vores krop, vores sind, vores tanker og vores følelser. Ja, vi er alle på denne jord samme, men det, vi bidrager med her på jorden, er alligevel forskelligt, og vi kan på ingen måde klare os uden hinanden.

til deres sande kvindelige værdier. De fleste kvinder har to fuldtidsjob, det ene er hendes karriere, og det andet er pligter i hjemmet samt at være mor. Man skal også helst have et socialt velfungerende liv og nå forbi træningscenteret for at leve op til de krav, vi har til kvindekroppen i dag. Det kan godt være, vi bilder os selv ind, at vi har superkræfter, men ingen kan da klare sådan et liv i det lange løb uden at miste sig selv i farten. Det ender desværre tit med, at vi bliver deprimerede eller går ned med stress, fordi presset bliver for hårdt. Vi svigter vores børn, fordi vi ikke har tid til at give dem det nærvær, de har brug for og hungrer efter, og det samme gælder vores mand. Men det største svigt bliver nok overfor os selv og vores kvindelige værdier. Så kvinder, husk at være kvinde! Tør at vise verden, at det er okay at være sårbar, giv dig selv omsorg i løbet af dagen og fyld dig selv op med din egen feminine energi. Verden og folk omkring dig har brug for det.

Problemet, vi står overfor nu, er bare, at vores kvinder ikke længere har overskud

Maja Lemmeke Heger Maja Lemmeke er holistisk hudterapeut og behandler sine kunder på det emotionelle og spirituelle plan såvel som på det fysiske plan. På sin blog Mindfulbeauty.dk deler hun selvkærlige tips ud om selvaccept toppet med naturlige skønhedsritualer. Jeg lærer mine klienter og læsere at træffe de rette valg, der manifesterer en vibrerende, naturlig, sund og smuk krop.

At være sensit iv handl er ogsa om at t age ansvar og sæt t e grænser af Ninna Reidun

Fornemmer du stemningen, når du træder ind i et rum? Kan du mærke, når dine relationer har det skidt? Oplever du, at du må trække dig fra situationer og relationer, fordi det bliver for meget? Oplever du, at du nogle gange skruer ned for dig, fordi du fornemmer, at der er brug for, at andre får lov til at fylde, og at der bare ikke er plads til, at du fylder? At være sensitiv kan føles som en gene, sådan har jeg ærlig talt selv følt det i mange år, indtil det gik op for mig, at jeg jo egentlig besidder et værktøj eller en superpower (om man vil), som er så fint tunet, at den konstant virker og hjælper mig i rigtig mange situationer.

At være på forkant med stemningen i et rum til eksempelvis et arrangement, du er til, eller at fornemme, at din veninde er ked af det, trods hun gemmer det, er jo egentlig virkelig fornemt og smukt. Det betyder, at du kan gå ind og hjælpe og skabe en bedre situation. Selvfølgelig KUN, hvis du har energi på det og ønsker det, da det jo ikke er dit ansvar at skulle løfte og dirigere stemningen hver gang, du fornemmer, den er off, men ideen med, at du kan være skaber af, hvilken retning stemningen og humøret går (=dit liv), lander på en helt ny måde. Du kan nemlig være med til at præge livssituationer i en positiv retning. Det betyder i praksis, at du som sensitiv ikke behøver at finde dig i den dårlige stemning. Så ent en ? Kan du vælge at tage ansvar for, hvad du vil være med til og gå. El l er ? Du kan vælge at løfte stemningen til arrangementet samt tage en snak med din veninde og lade hende mærke, at du er der.

Så at være sensitiv handler om at fornemme det, som er eller sker lige nu omkring dig, men det handler også lige så meget om at tage ansvar for det, du mærker, om det er noget du ønsker at finde dig i og så sætte en grænse.

Ninna Reidun Uddannet kinesiolog, intuitiv counselor og spirituel mentor. Jeg er vokset op med en syg far, som døde da jeg var 17 år. Det efterlod traumer, kaos og manglende livsmod i mig, men med troen på noget bedre, fik jeg taget hul på min tyngende bagage, og begyndte at arbejde med at bygge et stabilt indre fundament op i mig. Det har i mange år været mit mål at hjælpe og inspirere andre med at rydde op i deres tyngende livs-bagage, som jeg selv har gjort. Mit budskab til alle er: hvis jeg kan rejse mig fra det svære ? så kan du også. www.ninnareidun.dk

Sen si t i ve Bør n - Bør n & sen si t i v i t et af Mia Kiel gast

I mine øjne er børn ikke bare sensitive eller særligt sensitive ? de er magiske - de er superbørn!

præstation og fravær pga. teknik og medier. Vi er på vej væk fra dér, hvor vi lever bedst ? i os selv.

Der er mange af os voksne, som også er sensitive, og vi har altid været her. Lige nu vrimler jorden dog med de her magiske børn, og vi møder dem oftere og oftere. Grunden er, at de er her for at fortælle os ? menneskeheden ? at vi er på vej ud af et sidespor. Et sidespor, som er frygt, stress,

Ved at have denne magiske evne til at være i sig selv viser disse børn os, at vi skal tilbage til kærlighed, tryghed, nysgerrighed og rummelighed. Vi skal SE hinanden og mærke hinanden, og når vi ikke gør det, så gør det ondt.

Så når du møder et sensitivt barn, som har det svært, så er det fordi, dette barn på et eller flere områder ikke får lov at være hos sig selv. Når vores barn har det svært, er vi nødt til at se på hvorfor. Det vil enhver mor gøre. Hvorfor trives mit barn ikke? Er der noget, jeg kan gøre for at hjælpe hende?

Kig på dine kolleger og dem lidt længere væk fra dig ? hvordan har de det?

Lige dér, hæves en mors bevidsthed. En mor bliver nødt til at geare ned i lavere tempo, se og mærke. Finde ud af hvad og hvor, der kan sættes ind, for at dette magiske barn kan finde tilbage til en indre ro og tryghed i verden.

Kig på jorden, vores klode ? hvordan har hun det?

Det er vores ansvar at finde tilbage til den ro og dét liv, som vi trives i ? ikke det alle andre synes, vi skal leve.

Hvis alt det her lyder lidt langhåret og ?alternativt?, vil jeg invitere dig til at være med på en lille leg. Jeg stiller et par spørgsmål, du svarer, og du skal svare med dit hjerte.

Kig på den danske befolkning ? hvordan har de det? Kig på verdens ledere og befolkning ? hvordan går det?

Er vi i frygt eller kærlighed? Er vi hos os selv i indre ro eller ovre i alle andre og i stress? Så al den ?sensitivitet?, som er her i dag, er hjælpen til vores jord. Du tænker måske: ?jamen, hvordan kan lille mig gøre en forskel?? Det kan du ved at åbne for din nysgerrighed og se, om der mon er en anden mulighed? En anden måde at være i verden på? Med åbent hjerte. Jo flere, der åbner for deres hjerter, jo flere bliver inspireret til at åbne hjertet.

Kig på din familie ? hvordan har de det?

Se på dit barn el l er al l e børn.

Kig på din nærmeste vennekreds ? hvordan har de det?

Og spred det som ringe i vandet

Mia Kiel gast Jeg hedder Mia Kielgast og arbejder med mødre til sensitive super børn. Jeg hjælper dem med at hjælpe jeres barn ud af stress og utryghed ved livet ? ved at mindske afstanden og i stedet skabe balance og forståelse. På den måde kan det sensitive super barn nemmere være sig selv og indtage verden som den hun er. www.miakielgast.dk https:/ / www.facebook.com/ makielgast

Omsorg, st øt t e og smil af Karen Bjørkøe

?Et smil er ikke resul t at et af et l ykkel igt l iv, men snarere årsagen dert il ? Daisaku Ikeda

Jeg elsker at tale helt blidt til børn, når de er utilpassede eller kede af det. Kan se, de lige et sekund bliver overraskede. De tænker: Hov, mener hun det? Børn, der måske sad og skændtes. Først taler jeg blidt og anerkendende til den ene, dernæst til den anden, for derefter at mærke roen brede sig og sukkene forløse. Børn er så kære, og vi har alle et barn i os. Det gælder også store børn; at anerkende deres tanker og ord og dernæst spørge ind til det igen og igen, anerkende og komme med en støttende bemærkning. Det føles så dejligt at være med og ikke imod. Siden jeg før jul sprang helt ud som 100% plantespiser, dvs. veganer, der hverken spiser kød, mælkeprodukter, æg eller fisk, kan jeg mærke, at dyr også reagerer mildere på mig. Her i morges satte der sig en jagthund hos mig og bare stirrede mig ind i øjnene, mens den helt roligt og længe lod sig ae af mig. Ejeren sagde, at det var mærkværdigt, den plejede ellers at være så urolig. Jeg bilder mig ind, at jeg ændrer mig af ikke at spise dyr, og jeg føler en større

samhørighed med at være natur selv. Det føles så rart og vigtigt i en tid, hvor der, når man åbner øjnene for det, findes så mange veje at gøre det bedre for dyr og mennesker. Vores øjne åbnes i denne tid for at passe på klimaforandringer - helt ned i de små detaljer - til at passe på dyrebørn, flygtningebørn og barnet i os selv. Jeg ved, når jeg råber af min datter, at det ikke er ok, så jeg prøver virkelig ikke at gøre det, for jeg synes, det handler om, hvordan jeg har det med mig selv, frem for hvordan hun opfører sig. Den lille ændring og bevidsthed fører hun med sig i livet, derfor er lykkens vej vigtig og hendes smil spreder lykke. Daisaku Ikeda, som er præsident for den buddhistiske verdensreligion Sokka Gakkai, hvor man chanter nam-myho-renge kyo morgen og aften, siger: ?et smil er ikke resultatet af et lykkeligt liv, men snarere årsagen dertil?.

Karen Bjørkøe Blogger og ejer af www.livingmama.dk Karen er tidligere skuespiller, coach og cand. comm i psykologi og performance-design . Hun skriver om Wellness in the soul på www.livingmama.com Karen er buddhist, præstedatter og alene om sit forældreskab til en datter på 3.

Vredens Sensitivitet - den naturlige grænsesætning af Luise Thye-Øst ergaard

I min verden udspringer sensitivitet af følelser. Følelser er en kompleks størrelse og netop derfor, når vi taler følelser, er det en god ide at zoome ind på de 5 grundfølelser: Vrede, sorg, misundelse, frygt og kærlighed. Vredens sensit ivit et Hvad er vrede? Vrede er vores naturlige og medfødte grænsesætning ? en følelse, der giver os en indikation af hertil og ikke længere. Vreden er således med til at passe på os, og hvis den undertrykkes, så kan den i værste fald lede til raseri.

Vi lever i en verden, hvor mange af os er blevet tysset på gennem vores opvækst, vi er ikke blevet mødt i vores følelser og har således ikke haft mulighed for at stifte bekendtskab med vores følelser, vores indre stemme. Det gør, at det for mange af os er rigtigt svært at forstå og således at reagere på vores følelser.

Kender du følelsen af at give udtryk for at være vred, men rent faktisk dækker vreden over en anden følelse? Om det er den ene eller den anden følelse er ikke afgørende. Hvad, der er vigtigt, er, at vi er vores følelser bekendt, så vi vil være bekendt at udtrykke dem. Derfor, næste gang du oplever følelsen af vrede, så vil jeg anbefale dig, at du stopper op og mærker efter, så du langsomt, men sikkert begynder at forstå, hvad følelsen rent faktisk forsøger at fortælle dig, og når du forstår den og står ved netop det, den enkelte følelse henleder din opmærksomhed på, så ryd op og giv slip på gamle overbevisninger om, hvad det er, der gør dig vred. Når du har givet slip på gamle overbevisninger om egen vrede, så kan du se op med fornyet mod og med afsæt i vreden som en følelse af sensitivitet. En indre stemme, der med omsorg henleder din opmærksomhed på, at nu er din grænse nået, og det skal du give udtryk for.

Luise Thye-Øst ergaard

Luise Thye-Østergaard er EMCC certificeret coach og arbejder målrettet med intuitivt moderskab for at forbedre børns trivsel. Hun er mor til to små børn og arbejder i dag selvstændigt som coach, blogger og intuitiv vejleder.

www.l uiset hyeoest ergaard.dk

Siger du nej t il f æl l esskabet - ved at sige ja t il dig sel v og dit barn? af Heidie Kosiara

"Hvorfor kommer I ikke"? "Dit barn har godt af at komme ud og være social sammen med andre børn". Har du hørt den før? Hvor tit skal du beregne og kalkulere med energien og overskuddet for dit introverte barn, til at I kan komme helskindet igennem ugens aktiviteter? Har du oplevet i perioder, når telefonen ringer, at du lader være med at tage telefonen, fordi du simpelthen ikke orker at snakke eller forklare dig over for andre?

Ender du med at prøve at finde på undskyldninger for at sige ja tak til invitationen blot for at slippe for at høre andres holdninger og kommentarer, når du går tidligt fra et arrangement? Hvor mange mennesker har du omkring dig, hvor du uden dårlig samvittighed eller skyldfølelse kan sige: "vi kommer desværre alligevel ikke i dag, vi har brug for at slappe i dag?? Er det egentlig okay?

Er det respektløst over for værten at melde fra, eller er det at følge energien, mærke efter og være ærlig over for, hvad du og dit barn har brug for? Det må være helt op til dig at vurdere. Vælger man at tage af sted af respekt for værten, ender man ofte med at tvinge sig selv eller sit barn af sted til et arrangement, som ikke er til gavn for en selv. Det bliver med en tung energi, og det kan kræve kræfter og tid at tanke op igen bagefter. Har du prøvet at presse på for, at dit barn tager af sted til den legeaftale, som du arrangerede i sidste uge; den legeaftale, dit barn lige indtil i går glædede sig til? Nu står du der og ikke ved, hvad du skal gøre. Skal du presse på og overskride dit barns grænser, selv om du godt inderst inde ved, at dit barn har mere gavn af at blive hjemme i dag, eller skal du melde afbud med frygt for at skuffe legekammeraten? Har du prøvet at presse på for, at dit barn går til holdsport for at møde nye venner, dog uden den helt store succes? Når du gør det, tillægger du andre mennesker mere værdi end dit barn og dig.

Du vælger dig selv og dit barn fra for at passe ind og være en del af fællesskabet. Er du bekymret for, hvis du ikke presser på, at dit introverte barn bliver dømt som underlig, kedelig, eller at dit barn ikke er en del af fællesskabet? Hvad hvis du vælger at træde ud af din "jeg bør og skal" tankegang og ind i din indre bevidsthed om, hvad der fungerer for dig og dit barn? Som introvert fungerer dit barn anderledes end andre. Dit barn har ikke det store behov for at være social, slet ikke i længere tid og helst med få mennesker ad gangen samt med mulighed for at trække sig hurtigt. Kig på dit barn; trives dit barn bare bedre hjemme med hygge og ro efter en lang skoledag med masser af input og mennesker at skulle forholde sig til? Giv dig selv den kæmpe gave at stoppe med at gøre dit barn og dig selv forkerte for alle de ting, som du eller andre har bestemt ikke fungerer og nyd alle de skønne ting, som i stedet er muligt. Dit sensitive barn viser dig hver dag, hvad der er muligt, og hvor der er mulighed for at skabe noget endnu bedre for jeres familie.

Du vælger dig selv og dit barn fra for at tilfredsstille andre mennesker og deres holdninger.

Heidie Kosiara Bevidstheds-Facilitator for sensitive børn, unge og deres familier. Access Bars Practioner, Access Body process Facilitator, Intuitiv Meditations Mentor www.heidiekosiara.com

Tak for denne gang