bukkejagt forude: de første vigtige forberedelser
med nordlys og lange underbukser:
storvildtjagt i grønlands vinterfjelde
Nr. 4 • 9. årgang • 2014 • 69,95 kr.
tæt på buejagt og buejægere:
mere intens end nogen anden jagt BK 13.03.14 - 09.04.14
Pris 69,95
5 701837 007242
00004
BK returuge 15
argentina-guide
e r h v e rvsm a n
d og jæ ge r
verdens bedste duejagt
Cool on the outside – warm on the inside Med Volvo On Call er bilen altid varm og frostfri Brug smartphone eller tablet til at tænde for motorvarmeren, og gør din Volvo lun og frostfri, når du har brug for det.
Læs mere på volvocars.dk
Volvo On Call giver adgang til bl.a. følgende funktioner på din smartphone: Motorvarmer med timerfunktion
Automatisk nød- og vejhjælp
Fjernbetjent låsekontrol
Aflæs brændstofforbrug og distance
Fjernbetjening af varmeanlæg med Volvo on Call forudsætter fabriksmonteret motor/kabinevarmer.
Tyverialarm og tracking
Kørebog til privat og virksomhed
Indhold
16
Forsidefoto: Michael Sand
Månedens foto
Herhjemme som i mange andre lande er buejagtens popularitet stigende, og det er en intens oplevelse.
side 8
nyheder
Seneste nyt om udstyr, våben og jagtoplevelser.
side 11
24
i de grønlandske fjelde Reportage fra en smuk og vellykket jagt på moskusokser i de grønlanske vinterfejlde.
side 16
interview: Mikkel vendelin olesen Den succesrige erhvervsmands hjerte banker for jagt. Han fortæller veloplagt om sine oplevelser både herhjemme og i udlandet.
side 24
teMa:
30 40 4
Bukkefeber
Det kan hurtigt blive den 16. maj, og der er ting, der allerede nu bør forberedes. Læs de første gode råd.
side 30
allroundgeværet
Sidste afsnit i vores serie om geværet til lejligheden handler om allroundgeværet, det våben, man kan bruge til det hele.
side 40
J A G T, V I L D T & V Å B E N
Indhold
klassikeren
Meget mere klassisk bliver det ikke – Leo Tolstoys fortælling om sneppetrækket fra ”Anna Karenina”.
side 46
skovpatroner af stål?
Noget tydede på, at det ville blive tilladt at bruge stålpatroner i skoven, men det kan vi desværre afkræfte.
side 48
52
BretonBanden
Den franske breton har netop fejret 50 års jubilæum i Danmark. Vi har besøgt den aktive klub på Sjælland.
side 52
Med Bue og pil
Der er 1.500 buejægere i Danmark, men antallet stiger. Vi kigger nærmere på denne ekstra intense jagtoplevelse.
56
side 56
jagtquiz
Brug din jagtviden, og vind gode præmier.
side 62
geværtest: elegant allrounder
64
Vi tester en 17 år gammel Browning B425 Sporter, og trods alderen og de mange skud klarer den sig stadig fint.
side 64
koMMentar
Man kan ikke undskylde for alt ved bare at henvise til jagtens grad af uforudsigelighed.
side 68
argentina
Verdens bedste duejagt oplever man i Argentina, men også fine trofæjagter og en skøn natur og kultur.
side 70
verden på jagt
Bemærkelsesværdige jagtnyheder fra hele verden.
70
side 80
J A G T, V I L D T & V Å B E N
5
Leder
Abonnementsservice Telefon 7026 1565 Mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-14.30 www.mitabonnement.dk Abonnementspriser 3 blade: 209,85 kr. 6 blade: 419,70 kr. 11 blade: 759,00 kr. Udlandsabonnementer leveres med tillæg af porto. Udgiver (Ansvarshavende) Jesper Sehested Lund jsl@jslpublications.dk redAktion redaktionen@jvv.dk Ole Høy Hansen (Chefredaktør) ole.hoy.hansen@jvv.dk grAfisk design Peter Rahbek (AD) peter.rahbek@jvv.dk AnnoncesAlg Lennart le Févre (Salgsdirektør) lennart.lefevre@jslpublications.dk Tlf. 2860 8087 Preben Henrichsen (Salgschef) preben.henrichsen@jvv.dk Tlf. 4111 6166 blAdsAlg Jeppe Falk (Bladsalgschef) jeppe.falk@jslpublications.dk Tlf. 2776 0760 presse & mArketing Karina Mia Johansen (Marketingkoordinator) karina@jslpublications.dk tryk Kolofon Group International Printing issn 1902-3650 Indholdet fra JAGT, Vildt & Våben må ikke bruges uden forudgående aftale med redaktionen. De i bladet nævnte priser og firmaangivelser er kun vejledende. Udgives Af JSL PUBLICATIONS A/S Dortheavej 59 2400 København NV Telefon 3271 1200 publications
Pil opad for buejagten Som du måske har bemærket på forsiden, går vi i denne udgave tæt på buejagt og buejægere. Det er en jagtform med stadig relativt få, men yderst entusiastiske tilhængere. Og som belønner udøverne med udfordringer og oplevelser, der er helt ekstraordinære sammenlignet med en god del af den mere traditionelle jagt. Det er fuldt fortjent og forståeligt, at buejagten er en jagtform i vækst. Der er pil opad, om man så må sige … Og så er dagene længere, temperaturen er opadgående, og efterhånden er forårets højdepunkt, bukkejagten, ikke så langt væk. Inde i dette nummer kan du finde artikler, hvor specialister giver gode råd om hhv. kalibervalg til bukkejagt og om de første og vigtige forberedelser på reviret, så du med rettidig omhu kan øge dine chancer for at få medaljebukken. Vi kommer også uden for landets grænser med start i et forårskoldt Norge, hvor Per Kauffmann er på den alt andet end nemme bæverjagt – men med en succesfuld afslutning. Endnu et godt stykke nordpå i de grønlandske fjelde er vi med Terkel Broe Christensen på jagt på moskusokse – med hundeslæde og i selskab med grønlandske fangere i det storslåede landskab. Månedens jæger-interview med den succesrige erhvervsmand, tidligere Pandora-chef, Mikkel Vendelin Olesen bringer os bl.a. til Afrika, hvor denne særdeles erfarne jæger har skudt det meste, herunder elefant. Men hans favoritjagt er nu engang bukkepürschen. Og endelig til Argentina, som er månedens jagtrejse-destination. Hvor duejagten er i verdensklasse, men hvor der også er masser af muligheder for spændende trofæjagt. Et skønt land, ikke bare med Andesbjerge, pampas og anden fantastisk natur, men også bl.a. med en mad- og vinkultur, der er mere end almindelig appetitvækkende. Jeg ønsker dig rigtig god læselyst.
Med venlig hilsen Ole Høy Hansen
Ønsker dU At Abonnere på JAgt, vildt & våben? Så klik ind på bestilabonnement.nu, hvor du altid kan finde gode tilbud på et abonnement. Du kan også købe et gaveabonnement, hvis du vil forkæle en, du holder af, med et abonnement på magasinet.
6
J A G T, V I L D T & V Å B E N
Den perfekte allround riffel
gange mere effektiv* effektiv
MaraL Hurtigere
Mere sikker
• Verdens suverænt hurtigste repetersystem giver lynhurtigt opfølgnings skud hvis det skulle blive nødvendigt
• Traditionel roterende Browning bolt • Manuelt opspændingssystem
Mere ergonomisk • Uovertruffen balance or ergonomi gør Maral let at holde stille selv uden skydestok, vejer kun 3,1 kg.
MARAL
* end en traditionel rettrækker riffel.
Scan & go to > For yderligere oplysninger og for at finde din nærmeste Browning Dealer Partner: Besøg www.browning.eu www.browningmaral.eu
Moskus i Grønland
Storvildt i vinterfjeldet Tekst og foto Terkel Broe Christensen
Om forfatteren Terkel Broe Christensen har boet næsten fire år i den vestgrønlandske by Maniitsoq (Sukkertoppen). Her blev de fantastiske forhold for jægere og lystfiskere udnyttet til det yderste. Om sommeren gjaldt det de klare elves fjeldørreder, og om efteråret og vinteren trak jagtture til fjeldene efter rype, snehare, rensdyr og selvfølgelig også moskusokse. I dag arbejder han med natur og vandløb som biolog i Svendborg Kommune.
16
E
r det ikke en mærkelig te?” Det er min nye ven Egil, der spørger. Han er norsk trofæjæger og på ugekort visit i Grønland. Drikken minder godt nok kun lidt om earl grey, men den varmer dejligt, og bismagen betyder ikke så meget, så længe den blot fordriver kulden i hænder og fødder. Vi er kørt mere end 200 km på snescooter fra byen Sisimiut mod øst til en primitiv fangsthytte få kilometer fra den mægtige indlandsis. Det sidste stykke gennem vinternatten har været ualmindelig kold, men endelig langt om længe ligger fangsthytten foran os og lyser op i projektørerne fra de støjende maskiner. Hytten er bygget til de erhvervsfangere, der om vinteren i ugevis driver jagt på moskusokser langt borte fra civilisationen. Selv om taget og de rå vægge af krydsfiner er godt isoleret, går der længe, inden det tykke overtøj, handskerne og støvlerne kommer af. Kun langsomt giver den knitrende og rødglødende petroleumsovn en smule varme fra sig, der kan mærkes.
J A G T, V I L D T & V Å B E N
Moskus i Grønland
Grønland
Søndre Strømfjord Sisimiut Maniitsoq Nuuk
J A G T, V I L D T & V Å B E N
17
Klar til bukkejagten
Bukkejagten:
De allerførste forberedelser Godt begyndt halvt fuldendt, siger man i det gamle ordsprog, og det gælder i allerhøjeste grad også for bukkejagten. Men hvad er det helt konkret, men bør forberede? Her giver fire erfarne bukkejægere deres bedste råd til læserne. Af Per Kauffmann Fotos Michael Sand m.fl.
Jesper Schytte:
Udnyt bukkens forfængelighed
En revirhævdende råbuk er forfængelig og altid ude efter at markere sig så kraftigt som muligt for at holde konkurrenterne væk. Det gør han ved at feje op ad mindre eller større træer, hvilket intet har med størrelsen eller alderen på bukken at gøre. Det er altså bukkens måde at sige: ”Her bestemmer jeg!” på. Samtidig skraber han i jorden under fejningen med forklovene, som også er forsynet med duftkirtler, for at forstærke budskabet om, hvem han er. Men han ønsker også at fortælle de potentielle råer, at her går en stærk buk, som de skal parre sig med senere, og netop på dette område er bukken forfængelig. Han søger alle mulige naturlige dufte i området, som han gnider og fejer sig op af, for at hans næste fejning kan afsætte unikke duftmarkeringer til råerne. Det går ofte ud over planter med æteriske olier i saften, og naturens egne krydderurter holder ofte for. Villaejere oplever, at deres citronmelisse, timian og taks ofte får besøg, ligesom visse frugtbuske må holde for i bukkens søgen efter stærke dufte. I haverne må også især solbærbusken, som har en særlig kraftig duft, og løvstikke tit holde for. Så har du svært ved at lokke den gamle buk frem på din jagt, så gå ud allerede i slutningen af marts og plant nogle eksemplarer lige der, hvor du kan skyde ham fra din skydestige eller skydetårn. Han skal nok komme forbi for at få et skvæt af naturens egen eau de cologne. Husk i øvrigt at placere en saltblok (gerne den billige fra Harald Nyborg) 15-20 meter fra drikkevandet til bukken – og naturligvis et sted, hvor han kan ses fra stigen, når han regelmæssigt besøger saltblokken.
34
Om Jesper Schytte Uddannet herregårdsjæger fra 1980 og siden uddannet i politiet. Blev pensioneret i 2002 som følge af en arbejdsskade, hvorefter han genoptog sit gamle erhverv inden for jagtens område. Siden har han virket som jagt- og vildtkonsulent for utallige danske jagtlag i det sydlige Sverige og sideløbende opbygget jagtformidlingsfirmaet ”3Bhunt”. Her tilbydes jægere lidt mere specielle oplevelser bl. a. på bjørn, ulv og ikke mindst bæver.
J A G T, V I L D T & V Å B E N
Klar til bukkejagten
Kim Lindgren:
Dus med riffel, stiger og stier
Det vigtigste, man som bukkejæger skal have i orden op til bukkejagten, vil altid være at have trænet så meget med sin jagtriffel, at man er dus med den. Det bliver man efter mange ture til riffelbanen eller andre steder, hvor man kan træne i alverdens skydestillinger. Riflen skal være grundigt tjekket, og den skal være indskudt med den jagtammunition, man vil anvende til bukkejagten. Stiger og tårne gennemgås grundigt, så de ikke braser sammen første gang, en jæger på over 100 kg kravler op. Er de lavet af metal, er der ikke den store vedligeholdelse, men er der en anlægsbøjle til riflen, og denne kan hæves og sænkes, gør lidt god olie underværker, så man undgår at skræmme bukken væk med de knirkelyde, en sådan anlægsbøjle kan udsende. Flyt de stiger, hvor du sidste år erfarede, at de stod forkert. Husk, at det ikke er en god ide at placere en stige eller tårn midt i et smørhul, hvor bukken færdes hver morgen, da du derved ikke har en chance for at komme frem til eller op i stigen eller tårnet uden at støde på bukken eller andre dyr. Sæt evt. to stiger op ved en skoveng, så du altid kan bruge en af dem uanset vindforholdene. Sørg for, at der bliver klippet og savet træer, grene eller buske omkring stigerne eller tårnene, lige op til bukkejagten, så der er frit skudfelt i alle de retninger, man kan komme ud for at skulle skyde i. Da bladene på træerne og buskene endnu ikke er sprunget ud, vil jeg anbefale at vente med dette arbejde til i slutningen af april måned. Pürschstier skal også etableres op til bukkejagten. Om man vil lave lange stier rundt om i skoven, er et valg, man skal træffe i april. Her er det nemlig en god ide først at sprøjte disse stier med kemikalier, som forhindrer plantevækst på stien, så man i ugerne op til bukkejagten blot skal rive dem for blade og grene for at kunne færdes lydløst. Det gælder også, hvis man kun etablerer pürschspor de sidste 50 meter frem til stigen. Skal man krydse en grusvej på sin færd frem til en stige eller tårn, er det en god ide at lægge et par skovlfulde sand på tværs af grusvejen, så man kan krydse denne, uden at man lydmæssigt gør opmærksom på ens færden i skoven. Mange jægere har ikke set den buk, de skyder i starten af bukkejagten, fordi de ikke har de tidsmæssige ressourcer til at færdes på reviret flere gange om ugen, eller af den simple grund at jagtreviret ligger langt fra hjemmet. Dette kan der heldigvis rådes bod på, hvis man vælger at investere i et vildtkamera. Forventningens glæde er mange gange den største, og ved man, at man har en buk gående på reviret, som man gerne vil skyde, og man samtidig via vildtkameraets optagelser også har en ide om, hvor han færdes, ja, så er forventningerne i top. Forsøg dog alligevel at komme ud til dit jagtrevir i timerne omkring solopgang eller ved solnedgang. Find et godt sted at observere råvildtet fra, og vær klar med kikkerten. Det næstbedste ved bukkejagten er nemlig at fær-
J A G T, V I L D T & V Å B E N
Om Kim Lindgren Har gennem mange år arbejdet professionelt med råvildt, især med fokus på at producere store bukke. Før hans tiltræden på et specifikt revir var der aldrig skudt en buk over 100 point, og da han stoppede i 2010 var der skudt flere bronze-, sølv- og guldbukke. Kim Lindgren driver i dag hjemmesiden raavildt.dk, som bringer vigtige informationer om alt nyt inden for jagten på råvildtet. des på jagtreviret med sin kikkert og danne sig et overblik over, hvor mange bukke man har, hvordan de har sat op, og endelig i slutningen af april måned finde ud af, hvor bukkene sætter deres strengt bevogtede revirgrænser. Det er bedst at observere råvildtet fra bil og gerne den samme bil hver gang. Kør så ofte som muligt på de anlagte veje på reviret, specielt her i marts måned, så råvildtet og specielt bukkene erfarer, at præcis denne bil er ganske ufarlig. Man ser mest råvildt omkring solopgang og solnedgang – dermed ikke sagt at man ikke kan se bukkene midt på dagen, det kan man sagtens. En anden ting som man måske skulle gøre anderledes i år, end man har gjort tidligere, er at få en dialog i gang med naboen! Jeg ved godt, at naboen skyder alle bukkene, hvorfor man som den største selvfølgelighed også selv skyder de bukke, man ser ”for naboen skal i hvert fald ikke have dem alle sammen!” Men enhver kan jo se, at dette ingen ende tager, før man får åbnet op for en dialog, og jeg vil vædde på, at naboen kun skyder en brøkdel af det, han bliver beskyldt for.
35
Buejagt
Med bue og pil Selv om der stadig kun er ca. 1.500 buejægere i Danmark, er det langt nemmere at komme i gang med buejagten, end mange tror. Og ifølge udøverne er det mere intenst end nogen anden jagtform. Af Simon Staffeldt Schou
56
J A G T, V I L D T & V Å B E N
Buejagt
D
er eksisterer stadig så mange fordomme om buejagt,” fortæller næstformand i Danske Buejægere, Steffen Jensen. ”Folk tvivler på, om vi kan ramme og dræbe, fordi de selv har rendt rundt med en bambuspind med en streng på i baghaven, da de var små. Men moderne compoundbuer er rasende præcise og dødbringende. Jeg har flere gange skudt bukke, der ikke engang har mærket pilen gå gennem sig. De har løftet hovedet og kigget på pilen, der er gået igennem dem og har sat sig fast i jorden ved siden af. Og så er de faldet om. En jagtpil er barberbladsskarp og skærer et snit på 25 mm eller mere. Rammer man hjerte- eller lungeregionen, går der få sekunder, før dyret falder dødt om.”
Hollywoods indflydelse Mistroen til den moderne jagtbue er dog i gang med at vende sig til en landsdækkende begejstring. Siden det i 1999 blev gjort lovligt at gå på buejagt i Danmark, er folk begyndt at strømme til, og de sidste par år er antallet af buejægere steget med ca. 300 om året. Det er noget, man tydelig mærker hos en af Danmarks to store bueforhandlere, Danage of Scandinavia, som Henning Kornbek driver sammen med sin bror og sine forældre. ”Hollywood har en kæmpe indflydelse på salget af buer,” forklarer han. ”Da Rambo III kom i biograferne i 1988, var der straks folk, der kom ind og spurgte, om ikke de også kunne købe sådan nogle eksploderende pile, Rambo rendte rundt med. I de seneste par år har Hollywood produceret den ene film efter
den anden, hvor buer spiller en stor rolle – Hunger Games, Lord of The Rings, Game of Thrones og Hobitten – og samtidig er programmer som Go’ Aften Danmark, So F***ing Special! på DR og Vildmanden på TV2 Fri begyndt at fortælle om jagtformen. Det har skabt en rigtig stor interesse for at gå på jagt med bue.”
Buejagten bliver lovlig Buejagt har en lang historie i Danmark. Verdens ældste intakte bue er fundet i Holmegaard Mose på Sjælland og kan dateres til 9.000 f.Kr. Jagten med bue blev dog forbudt i 1967, og foreningen Danske Buejægere blev etableret 10 år senere med det formål at få buejagten genindført. I 1984 blev det tilladt i begrænset omfang, og i 1999 blev det igen lovligt at nedlægge vildt med bue herhjemme, dog ikke større vildtarter end råvildt. ”Da jeg startede i 1992, skulle jeg ind til det daværende Skov- og Naturstyrelsen og søge om jagttilladelse på en bestemt matrikel,” forklarer Steffen Jensen. ”Tilladelsen skulle så efterfølgende afleveres til den lokale politimester med oplysninger om, hvor og hvornår jeg skulle gå på buejagt. Derudover skulle jeg have farvekoder på mine pile, så man tydeligt kunne se, hvilken jæger der havde skudt dem af sted.” I 1999 blev reglerne vedrørende buejagt taget op til revision, og buejagten kom ind under jagtloven. Men hvor buejægerne på dispensation tidligere havde måttet nedlægge alt slags vildt i Danmark, blev overgrænsen nu sat ved rådyr. Derfor må då-, sika- og kronvildt stadig ikke nedlægges med bue herhjemme.
Steffen Jensen, næstformand i Danske Buejægere, klar til at lade pilen gå.
Kravene Først og fremmest skal du have jagttegn. Derefter skal du følge et etdageskursus med bueteori og praksis. Når du har trænet med din bue, så du kan ramme plet på op til 25 meters afstand, kan du gå op til jagtprøven. Den består først af en teoretisk del, hvor du skal svare korrekt på mindst 18 ud af 20 spørgsmål. Derefter følger den praktiske del, hvor du skal ramme mindst fem ud af seks mål på afstande ud til 25 meter i terrænet. Man tager jagttegn til en bestemt type bue. Vil du ud over compoundbuen også gå på jagt med en langbue, skal du derfor op til en ny prøve. Jagttegnet varer i fem år, hvorefter du skal op til prøve igen. Læs mere om prøven på danskebuejægere.dk.
J A G T, V I L D T & V Å B E N
57
Jagt i Argentina
Verdens bedste duejagt Der kan nedlægges mere end 1.000 duer om dagen på den sydamerikanske pampas. Men også trofæjagt efter kapitale kronhjorte er populær blandt danske tilrejsende, ligesom der er gode muligheder for jagt på mere eksotiske dyr. Af Aage Krogsdam Fotos Aage Krogsdam, rejsearrangører m.fl.
F
lere og flere rejser længere og længere væk fra Danmark for at gå på jagt. Et af de relativt nye jagtlande er Argentina, hvor der blandt andet tilbydes verdens bedste duejagter. På en dag kan der nedlægges mere end 1.000 duer af en enkelt jæger, hvis ellers skuldre og fingre kan holde til det. Arealmæssigt er landet cirka 65 gange så stort som Danmark, og der bor godt 42 millioner mennesker i Argentina, heraf omkring 80 procent i de store byer langs Atlanterhavskysten. Det er et langstrakt land, der strækker sig 3.700 km fra nord til syd med mange klimazoner, lige fra subtropisk mod nord ved grænsen til Bolivia, til polarklima længst mod syd ved Ildlandet. Omkring halvdelen af landet dækkes af savanne eller pampas, hvor der dyrkes hvede, sojabønner, solsikke og hirse på kæmpemæssige marker. Ud over den relativt flade pampas udgør Andesbjergene cirka en fjerdedel af landets areal, mens den resterende fjerdedel er sump- og skovområder samt mindre bjerge. De store vildmarker med det afvekslende klima giver gode levesteder for en stor, blandet vildtbestand. Mange af de jagtbare pattedyr blev indført til Argentina af europæiske indvandrere i 1700- og 1800-tallet, heriblandt kronvildt, dåvildt, vildsvin og axishjort, black buck, vandbøffel samt mindre hjortearter.
Duerne svirrer i luften over solsikkemarken som sort sol.
Millioner af duer Duerne holder hovedsagelig til på pampassen, i de mere kuperede landskaber i provinserne Cordoba og La Pampa og til dels i Buenos Aires. Her har den omfattende produktion af kornprodukter givet grundlag for en enorm duebestand. Det anslås, at der lever over 60 mio. duer i hele landet, og de betragtes som skadedyr. I nogle områder kan de æde op til halvdelen af afgrøderne. Derfor ønsker landmændene, at de skal bortskydes.
70
J A G T, V I L D T & V Å B E N
Jagt i Argentina
Barquisimeto
Gu
a v ia r e
L
L
GUIANA HIGHLAND S
Boa Vista
J a pur á
a
yo
n A m az o
A
Iquitos
Pu r u
B
For
R
Ta
pa
jó
s
A
Teresina
Z
I
L
li
s
Porto Velho Palmas ua
o
cis c an Fr
Lake Titicaca
ag
MATO GROSSO
BOLIVIA
Ar
Cusco
ia
P E RU
Cuiabá
La Paz
S.
Pucallpa
Lima
São Luis
T o c a ntin
ón
U ca y
r añ
r uá
s
Ma
Ju
a
Belém
Manaus
m a z on
gu X in
um ut
Guayaquil
Trujillo
French Guiana
N e gr o
P
ECUADOR
Cayenne
SURINAM
Br
COLOMBIA Quito
Georgetown Paramaribo
a nc o
M
Cali
co
O
N
a
et
A
Santa Fe de Bogotá
Ciudad Guayana
A GUYAN
Medellín
VENEZUELA
O r ino
PANAMA
S
da l e a n
Panamá
M ag
San José COSTA RICA
CORRIENTES
CORDOBA
SANTA FE
ROSARIO MENDOZA
URUGUAY
ARGENTINA LA PAMPA
Facts om Argentina Befolkning: cirka 42 millioner Hovedstad, Buenos Aires: cirka 13 mio. indbyggere Areal: 2,8 millioner km2 Landbrugsareal: cirka 18. mio. hektarer Landmænd: cirka 200.000, de fleste er plante- og kødkvægsproducenter 90 % af befolkningen er af europæisk afstamning En returbillet med Air France/KLM via Paris eller Amsterdam koster cirka 8.000 kr. Flyvetid fra Danmark via London, Frankfurt, Paris eller Amsterdam til Buenos Aires ligger på 16-20 timer. Vær opmærksom på, at i Amsterdam kræves der ekstra våbendokumenter, hvis man medbringer egne våben. Tidsforskel: fem timer om sommeren, fire timer om vinteren.
J A G T, V I L D T & V Å B E N
71
Salv
Næste nummer
Den svære bæverjagt
Vii er på spændende forårsjagt på bæver i den sydlige del af Norge. I den smukkeste natur med vinterisen, der er ved at smelte i elven – og bevæbnet med et ualmindeligt jagtgevær i kaliber 8 og en mere almindelig Sauer 202.
Næste nummer af
Jagt Vildt
&
Våben
udkommer 10. april 2014
Hochsitzen på rette plads
Som forberedelse til bukkejagten bringer vi masser af gode råd om hochsitzens og stigernes optimale placering, udformning mv. Plus en stor købeguide til de mange forskellige modeller på det danske marked. 90
nyt StoRt pRogRAm hoS guntex i
Rifler og salonrifler fra Savage Arms Salonrifler: Savage 93 syntetisk .17hmr Fås med standard, kraftigt og rustfrit løb
Fra
kr. 2.799,-
Savage 93 træskæfte .17hmr Kraftigt løb Fås også i links
Fra
kr. 3.099,-
Savage 93 mossy oak Camo sæt .17hmr Inkl. 3-9x40 kikkert med montage
Fra
kr. 5.199,-
Rifler:
Fra
Savage Axis syntetisk Med aft. Magasin Fås også i links
kr. 3.499,-
Fra
Savage Axis camouflage Med aft. Magasin
kr. 3.999,-
Savage 25 Varmint Lightweight Thumbhole skæfte
Fra
kr. 7.699,-
For hele vort program i Savage se www.guntex.dk http://guntex.dk/vaben/rifler/savage-riffel.html
Volvo On Call giver adgang til bl.a. følgende funktioner på din smartphone: Motorvarmer med timerfunktion
www.guntex.dk
Automatisk nød- og vejhjælp
Fjernbetjent låsekontrol
Aflæs brændstofforbrug og distance
Føres i alle velassorterede jagtbutikker. Se forhandlerliste på www.guntex.dk Fjernbetjening af varmeanlæg med Volvo on Call forudsætter fabriksmonteret motor/kabinevarmer.
Se hele kataloget på guntex.dk Tyverialarm og tracking
Kørebog til privat og virksomhed
DU KAN FINDE VORES PRODUKTER HOS EKSKLUSIVE SPECIALISTFORHANDLERE OG ONLINE PÅ WWW.SWAROVSKIOPTIK.COM
EL RANGE
GOD TIL DET HELE Det er en hård, men spændende oplevelse at gå på jagt i bjergene, og det er både fysisk og psykisk krævende at vandre ad de stejle stier til pyrsch gennem udfordrende terræn. Der er også brug for den rette teknologi, når du skal skyde skråt og på lang afstand, men hjælpen er lige ved hånden i form af EL Range, hvis optimale optiske ydelse gør den til klassens bedste. Den yderst præcise målingsfunktion på denne topmoderne kikkert viser dig den korrigerede skudafstand eller vinklen. Når sekunder tæller – SWAROVSKI OPTIK.
SEE THE UNSEEN WWW.SWAROVSKIOPTIK.COM