1 minute read

FAIRPLAY er ærlighed og respekt

1. Du må først dømme bolden inde eller ude, når bolden har ramt gulvet.

2. Rører bolden linjen – bare den mindste smule – skal du dømme bolden inde.

3. Kan du ikke se eller er i tvivl, om bolden er inde eller ude, skal du dømme bolden inde. Det er kun en dommer, der kan dømme ”let”, dvs. at duellen skal spilles om.

4. Det er kun en dommer, der kan dømme ”fejl” (at ramme nettet med ketsjeren, at lave overhåndsserv el.lign.) under en duel. Duellen afgøres altid ved, at bolden dømmes inde eller ude eller ikke kommer over nettet.

5. Sig pointstillingen højt mellem hver duel, så undgår I at tælle forkert.

6. Du må meget gerne vise glæde, men du er mest respektfuld, når du kun anvender udtryk som ’kom så’ for at opmuntre dig selv. Udtryk rettet mod modstanderen som ’Sidste’, ’Ja tak’ o.lign. er bedre at holde helt for sig selv.

7. Du er mest respektfuld over for din modstander, når du taler pænt, når du bruger dit kropssprog på en venlig måde, og når du undgår at råbe eller kaste med ketsjeren. Men du må gerne juble, når du har vundet kampen!

This article is from: