1 minute read

Hvem løber med Badminton Danmarks Talentpris 2023?

Tre spændene badmintonpersonligheder er af Badminton Danmarks

Talentpris-panel nomineret til prisen anno 2023. Her kan du blive klogere på, hvorfor netop disse tre kandidater nomineret.

Ann Nielsen er nomineret til Badminton

Danmarks Talentpris for sin mangeårige store indsats i Lillerød Badmintonklub.

I over 30 år har hun været en del af Lillerød Badmintonklub, og med sin dybe forankring i klubben er hun en ildsjæl, som med sin kontinuerlige tilstedeværelse og engagement er med til at sætte retning og binde klubbens medlemmer sammen.

For otte år siden tog Ann Nielsen initiativ til et nyt fokus på ungdommen i Lillerød Badmintonklub, og hun har siden da haft et konstant fokus på spillernes udvikling og trivsel i klubben – også som træner. For de bedste spillere og unge talenter er Ann Nielsen med til at styrke udvikling og motivation eksempelvis ved gennem sit netværk at arrangere træning med indbudte gæster.

Ann Nielsen er en eminent ambassadør for badmintonsporten og Lillerød Badmintonklub. Hun udstråler glæde og passion til sporten og deler gerne ud af sin viden og sit engagement til gavn for alle.

Henrik ’PK’ Rohde Skovshoved Badminton

Henrik ’PK’ Rohde er nomineret til Badminton Danmarks Talentpris, fordi han ligesom sidste års vinder, Tanja Berg, har leveret et stort stykke arbejde gennem mange år ved at hjælpe unge spillere med at tage det svære skridt fra talent til senior-elitespiller og give dem gode forudsætninger for at banke på landsholdstræningen i Brøndby.

Også de spillere, som ikke lykkedes med at komme på landsholdstræningen, har han givet opbakning og sørget for, at de kan tilgå et ordentligt træningsmiljø i Skovshoved.

Han har bidraget på banen både som træner og med individuelle træninger med spillerne. I nomineringsprocessen er der især lagt vægt på hans evne til at arbejde med ’det hele menneske’. Det vil sige, at han både arbejder med spillerne på og uden for banen, og det har han gjort igennem en lang periode.

Frank Larsen

Gentofte Badminton Klub

Selvom Frank Larsen også har ansvaret for nogle af Danmarks bedste ungdomsspillere i sit arbejde som U17-landstræner, så er det for sit store arbejde i Gentofte Badminton Klub, at han er nomineret til Badminton Danmarks Talentpris i år.

Han har formået at skabe en rød tråd i Gentofte, hvor der er en klar strategi i ungdomsafdelingen med træningsprincipper fra U9 og op til U19. Han laver en plan for, hvad de forskellige træninger skal indeholde i løbet af ugen, og alt det indgår i en sammenhængende overordnet plan for, hvad der skal arbejdes med i de forskellige perioder af sæsonen.

Han har desuden formået at tiltrække nogle dygtige unge trænere og skabe en god udvikling for dem. Sammen har de skabt et godt træningsmiljø, som hjælper de unge spillere fra ungdomsafdelingen og op på seniorholdet.

This article is from: