Taktik i badminton by Badminton Denmark

Taktik

i badminton Af Jens Meibom og Kenneth Larsen

Taktik

i badminton

Forfattere: Jens Meibom og Kenneth Larsen Sats, omslag og tegninger: Carsten Nørrelykke Fotos: www.badmintonwire.net Tryk: Formegon APS Copyright:

Forfattere, redaktør og Danmarks Badminton Forbund. Mekanisk, fotografisk eller enhver anden gengivelse af denne bog både i mindre udsnit eller i sin helhed er ikke tilladt uden rettighedshavernes skriftlige accept.

ISBN: 978-87-990229-1-5

Forord Danmarks Badminton Forbund har hermed den store glæde at byde velkommen til forbundets nyeste taktikma teriale. Materialets to forfattere, Kenneth Larsen og Jens Meibom, sammenfatter mange års erfaring med de taktiske forhold på højeste internationale niveau. De har beskrevet ”den gyldne standard” for taktiske og strategiske overvejelser, som tidens internationale spillere og trænere gør sig. Taktik handler meget om forståelse af den aktuelle situa tion, som en singlespiller eller et doublepar befinder sig i, og om at træffe de fornuftige valg. Det kan virke kompli ceret, men forfatterne samler overvejelserne i en buket af gode råd, som danner et grundlag både for træning af standarder og for videreudvikling af variationer. Ligeledes berøres betydningen af spillerens niveau.

Materialet giver anvisninger på, hvordan træner og spil lere kan arbejde med de taktiske emner i træningen. Især på dette område bidrager materialet med nyskabende hjælp til de interesserede. Indholdet er egnet til både træner og spiller, der gerne vil vide noget om, hvordan man træffer de gode valg i kampen. Det kan læses for at danne overblik, og det kan studeres afsnit for afsnit som en del af en læringsproces. Danmarks Badminton Forbund anvender materialet i for bundets uddannelse af trænere. Materialet fastlægger det grundlag, som undervisningen skal omsætte til praktisk trænervirksomhed på forskellige niveauer og aldersgrup per. Vi ønsker jer god fornøjelse med materialet. Danmarks Badminton Forbund

Indhold Singletaktik

Introduktion

Serv 9 Kort serv............................................................ 9 Lang serv........................................................... 10 Niveauovervejelser............................................. 10 Modtagning af kort serv...................................... 10 Modtagning af svipserv og lang serv................... 11 Øvelser Øvelsesrække til træning af kort serv/svipserv samt modtagning af kort serv/ svipserv............... Øvelsesrække til at træne serve/modtagningssituationen............................. Taktiske spiløvelser til træning af kort serv/svipserv samt modtagning....................

12 12

Øvelser 16 Øvelsesrække til at træne den totale angrebssituation................................. 16 Taktiske spiløvelser til træning af den totale angrebssituation........................................ 17 Den konstruktive angrebssituation...................... 17 Overordnede taktiske overvejelser i den konstruktive angrebssituation..................... 18 Opbyggende spil til forbanen.............................. 18 Opbyggende spil til bagbanen............................ 19 Niveauovervejelser............................................. 20 20

Defensiv situation 28 Kontrolleret forsvarssituation.............................. 28 Kontrolleret defensiv på forbanen....................... 29 Kontrolleret defensiv fra bagbanen..................... 31 Niveauovervejelser............................................. 31 Øvelser 31 Øvelsesrække til at træne kontrolleret defensiv... 31 Taktisk spiløvelse til at træne kontrolleret defensiv........................................... 32 Ukontrolleret forsvarssituation............................ 33 Damesingle – forskel i forhold til herresingle 34 Serv................................................................... 34 Offensiv situation............................................... 34 Netspil................................................................ 35 Mellemspil.......................................................... 35 Defensiv............................................................. 36 Afsluttende kommentar om damesingletaktik..... 36

Doubletaktik

Introduktion 38 Herredouble 38 Servafgivelse...................................................... 38 Øvelser Eksempel på taktisk træningsrække til træning af servesituationen.............................................. Taktisk spiløvelse til træning af servesituationen..

39 39 40

20 21

Taktiske overvejelser omkring netspil 22 Netspil efter kort opsamling................................ 23 Netspil efter drop fra baglinien........................... 23 Niveauovervejelser............................................. 24 Tempo og initiativ i spillet – betydning for taktik 24 Temposkift.......................................................... 25 Mellemspil Niveauovervejelser.............................................

27 27 28

Offensiv situation 13 Den totale angrebssituation ............................... 13

Øvelser Øvelsesrække til at træne den konstruktive angrebssituation.............................. Taktiske spiløvelser til træning af den konstruktive angrebssituation.......................

Øvelser Øvelsesrække til træning af mellemspil............... Taktisk spiløvelse til træning af mellemspil..........

26 27

Servemodtagning 40 Offensive returneringsmuligheder ved modtagning af korte server.......................... 40 Defensive returneringer på korte server.............. 41 Niveauovervejelser............................................. 42 Returnering af lange server og svipserver........... 42 Niveauovervejelser............................................. 42 Øvelser Eksempel på taktisk træningsrække til træning af servemodtagninger......................... Forslag til taktiske spiløvelser til træning af servemodtagningssituationen..............................

43 43 44

Offensiv situation 44 Traditionel offensiv opstilling.............................. 44 Niveauovervejelser............................................. 45 Øvelser Eksempel på taktisk træningsforløb til træning af offensiv situation............................ Forslag til taktiske spiløvelser til træning af den offensive situation...................

Defensiv situation Niveauovervejelser.............................................

47 48

Øvelser Eksempel på taktisk træningsforløb til træning af den defensive situation................... Forslag til taktiske spiløvelser til træning af den defensive situation...................

48 49

50 50 51 51 52

Kontrafasen 52 Dybe flade kontraslag......................................... 52 Korte opsamlinger som kontraslag...................... 53 Niveauovervejelser............................................. 53 Øvelser Eksempel på taktisk træningsforløb til træning af kontrafasen.................................... Forslag til taktiske spiløvelser til træning af kontrafasen....................................

Forskelle på dame og herredouble 57 Servesituation.................................................... 57 Servemodtagningssituationen............................. 57 Offensiv situation............................................... 58

Rokeringssituationen 49 Smasherbytte/ krydsrokering.............................. 49 Rokering til to netspillere.................................... 49 Niveauovervejelser............................................. 50 Øvelser Eksempel på taktisk træningsforløb til træning af krydsrokeringer.............................. Forslag til taktiske spiløvelser til træning af krydsrokeringssituationen............... Eks. på taktisk træningsforløb til træning rokering til to netspillere.................... Forslag til taktiske spiløvelser til træning af rokering til to netspillere.................

Niveauovervejelser.............................................

54 54

Øvelser 59 Forslag til taktisk øvelsesrække til træning af offensiv opstilling i damedouble..... 59 Forslag til taktiske spiløvelser til træning af den offensive situation i damedouble.............. 60 Defensiv situation............................................... 60 Øvelser 60 Forslag til taktisk øvelsesrække til træning af defensiv opstilling i damedouble..................... 60 Forslag til taktiske spiløvelser til træning af den defensive situation i damedouble............. 61 Rokeringssituationen.......................................... 61 Kontrafasen........................................................ 61 Rollefordelinger.................................................. 62 Mixdouble 63 Servesituationen................................................. 63 Kort serv fra herren............................................ 63 Svipserv fra herren............................................. 63 Servemodtagningssituationen............................. 63 Damen som servemodtager af korte server......... 63 Herren som servemodtager af korte server......... 64 Pigen som modtager af lange server................... 65 Herren som modtager af lange server................. 65 Niveauovervejelser............................................. 65 Øvelser 66 Forslag til taktisk slagtræningsrække til træning af modtagesituationen........................ 66 Forslag til taktiske spiløvelser til træning af servemodtagningssituationen......... 66 Offensiv situation............................................... 67 ”Rigtig opstilling”................................................ 67 ”Forkert opstilling”............................................. 67 Niveauovervejelser............................................. 68

Rollefordelinger 55 Tidligere............................................................. 55 I dag................................................................... 55 Servesituationen................................................. 56 Servemodtagningssituationen............................. 56 Offensiv situation............................................... 56 Defensiv situation............................................... 56 Rokeringssituation.............................................. 57 Kontrafasen........................................................ 57

Øvelser 68 Forslag til taktisk træningsrække til træning af at vende en ”forkert” offensiv opstilling.............. 68 Forslag til taktiske spil omkring den offensive situation........................................ 69 Defensiv situation............................................... 70 ”Rigtig opstilling”................................................ 70 ”Forkert opstilling”............................................. 70 Niveauovervejelser............................................. 71

Øvelser 71 Forslag til taktisk træningsrække til træning af korrekt defensiv opstilling.............. 71 Forslag til taktiske spil omkring den defensive situation....................................... 72 Rokeringssituationen.......................................... 72 Øvelser 72 Forslag til taktiske spil omkring rokeringssituationen.............................. 72 Kontrafasen........................................................ 73 Angreb på herren som lige opsamler.................. 73 Angreb på pigen som krydsopsamler.................. 73 Angreb på pigen som lige opsamler.................... 73 Angreb på herren som krydsopsamler................ 74 Niveauovervejelser............................................. 74 Øvelser 74 Forslag til slagtræningsrække til træning af kontrafasen i mixdouble, med herren som lige opsamler........................... 74 Forslag til taktiske spiløvelser til træning af kontrafasen.................................... 75 Rollefordelinger.................................................. 75 Arbejdsområder................................................. 75 Rollefordeling i forhold til valgsituationen........... 75 Afslutning

Taktisk træning

Introduktion

Principper for taktisk træning

Træning af tommelfingerregler

Træning af valg i spilsituationen

Taktiske slagøvelser

Taktiske spiløvelser

Taktisk feedback under kamptræning

At opstille en overordnet taktik før kampen – at lægge en kampplan

Udnytte egne styrker samt forhindre modstander i at udnytte egne svagheder

Taktisk analyse af spiller

Brug af taktisk analyse i forhold til egne spillere

Brug af video til taktisk analyse

Taktik under kamp

Taktisk rådgivning under kamp

At forudsige modstanderens slag – ”at kunne læse spillet”

Træning af ”at læse spillet”

Single taktik

Danmarks Badminton Forbund Singletaktik

Singletaktik Introduktion De fleste badmintoninteresserede mennesker kan huske spillere som Morten Frost, Prakash Padukone og Icuk Sugiarto. Det var spillere, der primært havde deres styrker i den defensive del af badmintonspillet. De var i stand til at returnere stort set alle bolde og spillede henholdende med en meget lav fejlprocent. Deres overordnede taktiske spilleplan var at få modstanderen til at begå fejl. Omvendt var det med spillere som Liem Swie King, Zhao Jianhua og Poul-Erik Høyer. De havde deres største styrke i offen siven med hårde og præcise smash og mange maskering er. Deres taktiske spilleplan var at tage initiativet i duellen for til sidst at kunne afgøre duellen med et vinderslag. I dag er taktikken mere kompleks forstået på den måde, at de bedste singlespillere i dag magter at spille både de fensivt og offensivt. Der er ingen ”rene” defensive/offen sive typer blandt verdenseliten i dag. Man ser sjældent, at den ene part udelukkende er i offensiven og den anden i defensiven gennem hele duellen, men at begge spillere vil have befundet sig flere gange i både angrebs- og forsvars situation under duellen. De bedste spillere i dag er alle offensivt anlagte, forstået på den måde, at de hele tiden forsøger at få initiativet i duellen og konstant leder efter en chance til at afgøre duellerne selv. Men samtidig er deres defensiv så stærk, at de er i stand til at ”straffe” modstanderen og spille kontra, hvis modstanderen dummer sig taktisk i sin offensiv. De er også meget fleksible taktisk set. De vil i høj grad tilpasse deres overordnede taktiske spilleplan til den aktuelle mod stander og de aktuelle spilleforhold (vind, varme, lys). Det skal dog understreges, at der på lavere niveau stadig ses ”rene typer”, hvor spilleren er udpræget offensivt anlagt eller udpræget defensivt anlagt. I double vil man ofte arbejde med faste opstillinger i de enkelte spilsituationer (f.eks. defensiv og offensiv opstilling) og have ganske klare regler for, hvor man bevæger sig hen på banen efter et slag. Hvis man ikke har det, vil man ofte løbe ”fejl af hinanden” på banen. Det vil være to spillere, der spiller på samme bane men uden at have et samarbej de. På højt niveau vil der ofte være aftaler parret i mellem om, hvor man slår bolden hen i en given situation. Det

Singletaktik

skyldes, at tempoet i double er så højt, at man er nødt til at give sin makker mulighed for at bevæge sig det rigtige sted hen allerede inden slaget er slået. Man har dermed bedre chancer for at agere på modstanderens returneringer. De mange klare aftaler og opstillinger i double betyder, at det ofte er givet, hvor man skal placere sig på banen i en given situation og ofte også, hvor man skal spille bolden hen. Med andre ord er det relativt ”nemt” at vurdere, hvad der er ”taktisk rigtigt” og ”taktisk forkert” i double især på lavere niveau. I single er man alene og kan ikke arbejde med faste opstillinger og aftaler. Man kan ikke på samme vis som i double opstille ”nagelfaste” retningslinier for, hvor det enkelte slag skal slås hen. Endvidere er der flere valgmuligheder i den enkelte spilsituation, dels fordi der kun er én person på hver side af nettet, dels fordi slagmulighederne i single er væsentlig større sammenlignet med double. F.eks. er clear, rulledrop og overhåndsbaghåndsslag almindelige og meget vigtige slag i single, mens de sjældent optræder i double. Det betyder, at der er flere løsningsmuligheder i en given spilsituation, og derfor også flere situationsbestemte valg i single. I single er det således helt afgørende, at spilleren er i stand til at analysere den enkelte spilsituation ”korrekt” og ud fra situation træffe det ”rigtige” valg af slag, fordi spilleren ikke har en makker, der kan ”dække af ” hvis spilleren foretager et taktisk uklogt valg. I det følgende gennemgås de forskellige spilsituationer i single, og i hvert tilfælde beskrives der, hvilke taktiske overvejelser der er vigtige at foretage, i den givne situa tion. De kan læses som en række overordnede ”gode råd” til singletaktik. Der vil blive præsenteret forslag til, hvordan bolden optimalt skal spilles i den givne situation – altså et sæt tommelfingerregler. Afsnittet vil samtidig afspejle hvilke taktiske emner, der bør arbejdes med i single. Til hver spilsituation vil der være tilknyttet en øvelsesræk ke, der vil kunne udvikle det aktuelle ”taktisk emne” Øvelsesrækken vil bestå af øvelser til træning af tommel fingerregler samt deciderede taktiske slagøvelser og spil. Spilsituationerne er: Serv/modtagningssituationen, offen

Taktik i badminton

siv (herunder netspil), mellemspil og defensiv. Gennemgangen vil tage udgangspunkt i herresingle, men de taktiske overvejelser vil i de fleste tilfælde også gælde for damesingle.

Der er dog stadig nogle taktiske forskelle mellem herreog damesingle primært p.g.a. forskellen i fysik mellem kønnene. Til sidst i afsnittet vil de specifikke taktiske overvejelser i damesingle blive gennemgået.

Serv For blot få år siden var en lang serv den mest benyttede serv i herresingle, men i dag vil de fleste server være korte. Det skyldes, at man i herresingle i dag ikke ønsker at afgive initiativet i duellen på forhånd. En lang serv vil give modstanderen tid og muligheder for at opbygge et pres fra starten af duellen. Bliver den lange serv blot en smule for kort, risikerer man, at modstanderen kan lave et vinderslag direkte på serven.

Kort serv Det vigtigste med den korte serv er, at den passerer tæt hen over nettet. Selv om modtageren i single ikke står helt så langt fremme som i double, vil modstanderen selvfølgelig justere sin modtagerposition i forhold til servemønsteret. Det betyder, at modtageren vil flytte sin position længere frem på banen. Modtageren får på denne måde større mulighed for at presse serveren, hvilket medfører krav til servens præcision. Ud over at serven skal passere tæt hen over nettet, er det også vigtigt, at der er fart i serven. Fart i serven be tyder to ting: modtageren har kortere tid til at reagere på serven og det bliver sværere for modtageren at nå bolden tæt på nettet og dermed lave et potentielt farligt rulledrop. Det er vigtigt, at man sørger for at variere serven således, at det bliver sværere for serveren at planlægge sin returnering. D.v.s. man skal både serve mod midterlinien og mod sidelinien. Hvis man server mod sidelinien ”åbner” man banen for modtagninger, men samtidig er det sværere for modstanderen at spille lange lige returneringer, da serven mod sidelinien vil give bolden en vinkel. Det er sværere at spille lange lige slag på bolde, der kommer med en vinkel, da man skal ”afrette” vinklen. Bolden vil have tendens til at ”glide” på strengene. Man skal være opmærksom på ikke at Den korte serv skal: • Passere tæt over nettet • Have en høj fart • Varieres mod midter- og sidelinie samt BH/FH-punktet

Den mest benyttede serv i herresingle er den korte baghåndsserv.

give modtageren en ”oplagt” chance for at lave farlige netrulledrop. Det er nemmere at lave netrulledrop med sideskrue på bolde, der kommer med vinkel på – i det her tilfælde server der har retning mod sidelinien – end på bolde uden vinkel – i det her tilfælde server mod mid terlinien. Det er især gældende for server til venstre felt, fordi det både for venstre- og højrehåndede modtagere er nemmere at udføre netrulledrop fra venstre felt, da man ”ruller” med boldens eget spin. Som højrehåndet kan man som modtræk vælge at benytte en kort forhåndsserv, som vil give en mindre vinkel på serven, fordi den afgives fra højre side af kroppen. Hvis man er i stand til at placere bolden præcist, er det også meget effektivt at serve ind i ”skillelinien”” mellem baghånd og forhånd. Modtageren vil blive tvunget til at vælge mellem en baghånd- eller forhånd sreturnering, og det vil ofte føre til dårlige modtagninger eller direkte fejl. De fleste spillere har flest returnerings varianter fra deres baghånd pga. større anatomisk frihed i håndleddet, når håndryggen vender opad. De vil derfor ofte forsøge at returnere med deres baghånd. Det bety der, at serven skal placeres en smule mere ud mod deres forhånd dvs. 15-20 cm. til højre for deres skulder, hvis det er en højrehåndet modtager og til venstre, hvis det er en venstrehåndet modtager.

Danmarks Badminton Forbund Singletaktik

Lang serv Den lange serv har primært til formål at flytte modtageren ned på baglinien, så han ikke har så gode muligheder for at angribe direkte på serven eller opbygge et pres. Derfor skal serven være så høj som mulig og lande så tæt på baglinien som muligt. En høj serv har den fordel, frem for en flad serv, at boldens korkprop vender lodret og ikke direkte mod ketsjerens strenge. Det gør det sværere at ramme bolden rent. Samtidigt får modstanderen ikke no gen kraft ”foræret” fra serven, da bolden ikke har nogen vandret hastighed. Placeringen af serven er ikke så vigtig, men som ved kort serv vil en serv placeret mod sidelinien i højere grad ”åbne” banen. Det er nemmere at udføre cutslag både lige og kryds fra hjørnerne af banen end fra midten af banen, da cut slag normalt slås fra hjørnerne. Ofte vil det være fornuftigt at serve efter midten af feltet for at undgå at lave servefejl i siderne, og så koncentrere sig om at få den rette længde og højde på serven.

ges. Både serveren og modtagerens ketsjerhånd har betyd ning. Med andre ord er det helt situationsbestemt. Det er helt afgørende, at man varierer sine modtagninger, så det ikke bliver for let for serveren at gennemskue ”retur neringsmønsteret” og dermed læse modtagningen. Hvis serven er meget høj, vil det være oplagt at forsøge at presse modtagningen mod overkroppen af serveren i et forsøg på at lave en ”ren vinder” på re turneringen. Ved at presse mod overkroppen gør man det svært for serveren at ”få bolden væk”. Ofte vil serveren kun kunne blokere slaget, og modtageren kan efterføl gende afgøre bolden ved nettet. Presser man mod siderne eller mod benene, er det lettere for serveren at spille 3. slaget hen over hovedet på modtageren. Når en serv bliver for høj, vil serveren have tendens til at trække sig en anelse tilbage for at få mere tid til at reagere. Derfor er en kort/hurtig returnering til forbanen en god variation. Jo bedre serven er, jo sværere vil det være at nå bolden så højt, at der kan spilles nedad i returneringen. Hvis man ikke kan spille bolden nedad, vil returnerin-

Niveauovervejelser På lavere niveau vil spilleren i højere grad bruge lange server, da modstanderen ofte ikke har så frygtindgydende en offensiv, og spilleren ikke i samme grad risikerer at komme under pres. En lang serv vil samtidigt placere modstanderen langt fra banens centrum hvilket er at foretrække på lavere niveau. Der er ikke de samme tekniske krav til præcision i den lange serv sammenlignet med den korte serv. Ved kort serv vil spilleren være mere sårbar for returneringer, fordi de kommer hurtigere end efter en lang serv.

Modtagning af kort serv Hvis man lader bolden dale ned under nettet er ens muligheder for at lave en offensiv/presset returnering reduceret. Det vigtigste i modtagningen er at nå serven tidligt/højt for at give sig selv så mange variationsmuligheder som muligt. Erfaringen viser, at mange singlespillere ikke har fokus på aktivt at nå serven tidligt. De bruger modtagningen til at sætte bolden i spil. For at kunne nå serven tidligt/højt kræver det, at man står så langt fremme på banen som man kan magte, med tanke på, at man skal kunne nå at bevæge sig tilbage og returnere en svipserv. Hvilken returnering skal man så vælge? Det afhænger af servens placering, servens kvalitet og hvilken serv der bru

Det er vigtigt, at nå den korte serv så højt og tidligt som muligt.

Singletaktik

Taktik i badminton

gen primært være et rulledrop eller et slag mod et af de fire hjørner uden for serverens rækkevidde. Et godt rulledrop vil serveren efterfølgende være nødt til at lobbe på og dermed overla de initiativet i duellen til modtageren. Et slag mod et af de fire hjørner vil have til formål at flytte serveren væk fra centrum og - hvis mod tagningen er god - tvinge serveren til at spille et defensivt 3. slag. Der kan argumenteres for, at returneringer til forbanen bør vægtes højere end slag til bagbanen, da modstande ren vil få mindre tid til at reagere, og ikke får mulighed for at bryde boldens bane og lave et nedadgående offensivt slag. På højt niveau er det vigtigt, at man kan lave maskerede slag til både forbanen og bagbanen. De maskerede slag skal ikke i først omgang resultere i rene vindere. De skal få serveren til at ”miste et skridt” og tvinge ham til at spille et defensivt 3. slag. De maskerede slag kan bruges, når bolden nås under nethøjde. De er væsentligt mere effektive, hvis man når bolden i niveau med- eller kun en smule under nethøjde. Det reducerer risikoen for at lave fejl, og der kan spilles en hurtigere returnering. Samtidigt er det svært for serveren at vurdere, om der kommer et nedadgående slag eller en mere ”defensiv returnering” uden for serverens umiddelbare rækkevidde. Det er også værd at notere, at serveren altid vil have nogle ”svage” punkter afhængig af den valgte korte serv. Hvis f.eks. en højrehåndet spiller bruger baghåndsserv, så vil han oftest have sit højre ben placeret forrest. Det betyder, at han vil have nemmere ved at dæk ke forbanen, da han ikke behøver at skifte fodplacering. Til gengæld er han mere sårbar over for returneringer til bagbanen, især det dybe forhåndshjørne. Han skal i så fald først trække sit højre ben tilbage og derefter bevæge sig tilbage i banen. Det modsatte er selvfølgelig gældende, hvis man har ven stre ben forrest, når man server baghåndsserv, eller hvis man bruger forhåndsserv. Her vil man være mere sårbar over for returneringer til forbanen. Ved modtagning af kort serv skal man: • Nå serven så tidligt/højt som muligt • Presse på høje, upræcise server (mod kroppen) • Bruge netrulledrop og (maskerede) modtagninger til de 4 hjørner på gode server • Variere sine modtagninger

Modtagning af svipserv og lang serv Som ved modtagning af kort serv vil den valgte modtag ning af en svipserv være helt afhængig af kvaliteten af serven, og om modtageren når at registrere og reagere, at der afgives en svipserv i stedet for en kort serv. Målet vil altid være at forsøge at spille en offensiv returnering, der sætter serveren under pres. Hvis modtageren er blevet ”snydt” af svipserven, vil hans udgangspunkt være, at han er i en defensiv position, og så vil han skulle vælge en defensiv returnering. Returnering af lang serv kan sidestilles med en offensiv situation. Valget af returnering er afhængig af de samme faktorer som i en offensiv situation – se afsnit om offensiv situation. Lidt kontant sagt blev serven tidligere blot anset som et slag, der satte duellen i gang, og langt de fleste server var lange. Serven blev trænet teknisk men blev ikke tænkt ind i en taktisk sammenhæng. I dag afsætter de bedste singlespillere separat tid af til at træne serve/modtagnings situationen taktisk, især omkring korte server og svipser ver. Erfaringen viser, at der ligger mange nemme point at hente, hvis man bruger serven taktisk. Det er både i form af modtagningsfejl fra modstanderen, men også i form af dårlige returneringer, der giver mulighed for serveren at afgøre bolden på 3. slaget. Mange spillere har, selv på højt niveau, en tendens til at lave de samme modtagninger på en given serv. De har nogle favoritmodtagninger, især på korte server. Det er derfor meget vigtigt, at serveren er opmærksom på modstanderens ”returneringsmønster”, da det vil give serveren mulighed for at forudse returneringen og placere sig hensigtsmæssigt på banen efter sin serveafgi velse. Derved kan han nå returneringen tidligt/højt og få initiativet fra starten af duellen. Det betyder også, at man ikke nødvendigvis skal variere hver serv. Hvis modstanderen har et stereotypt returne ringsmønster på en given serv, der giver serveren mulig hed for at få initiativet på 3. slaget, så skal serveren selv følgelig fortsætte med den samme serv, indtil modtageren begynder at variere sit returneringsmønster. Tilsvarende vil modtageren forsøge at forudse hvor serven placeres og justere sin opstilling løbende afhængig af serverens valg for derved at kunne nå serven tidligt/højt. Ofte vil der være ”et spil” i serve/mod tagningssituationen, hvor henholdsvis server og modtager vil forsøge at forudse hinandens valg for at få overtaget i duellen allerede fra starten. Selvom der blandt top-singlespillerne er der kommet meget mere fokus på serve/modtagningssituationen, er det ikke

Danmarks Badminton Forbund Singletaktik

gældende for spillere på lavere niveauer. Det er helt natur ligt. En taktisk udvikling vil næsten altid starte hos eliten og ”sive ned” til de lavere niveauer. Det tager noget tid, inden den ”nye” taktiske udvikling bliver forstået og beskrevet, og den nye viden bliver bragt videre til bredere kredse. Udviklingen i single, fra lange server til overvejende korte server har først taget rigtig fart inden for de seneste 5-8 år. Det er drevet af den generelle udvikling i single, hvor de bedste spillere er blevet utroligt dygtige i deres offensiv, og det er blevet helt afgørende at få initiativet fra starten af duellen.

Serve/modtagningssituationen i single er et nyt taktisk område, der ikke tidligere har fået den store opmærk somhed, og der har ikke været fokus på de taktiske muligheder, der eksisterer i serve/modtagningssituationen i single. Det får det forhåbentlig nu, da serve/modtag ningssituationen sandsynligvis er det taktiske område i single, hvor der p.t. er flest udviklingsmuligheder. Selv på et relativt lavt niveau, hvor spillernes offensiv ikke er så frygtindgydende, vil man med fordel kunne begynde at bruge serven taktisk og dermed få de fordele, der er beskrevet tidligere.

Øvelser Øvelsesrække til træning af kort serv/svipserv samt modtagning af kort serv/ svipserv Man skal være opmærksom på, at træning af serv af mange opfattes som værende kedelig. Derfor afstår mange trænere fra at bruge en, i forvejen begrænset, træningstid på emnet. Det er også sandt, at når man øver serven isoleret evt. kombi neret med modtagning, så er øvelsen meget stillestående, og der går ikke lang tid inden øvelsen begynder at være triviel. De formelle øvelser til træning af serv (øvelse 1-6) skal derfor begrænse sig til max 15 min. ad gangen og gerne udformes som en konkurrence.

Til gengæld skal serve/modtagningssituationen trænes hyppigt. Der er rigtigt meget at vinde ved at træffe de rigtige taktiske valg i denne spillesituation. I denne og de efterfølgende eksempler på slagtrænings øvelser i bogen, vil oplæggernes slag i øvelserne være skrevet i kursiv. Opgaverne for de spillere vi træner i øvelsen, vil stå med almindelig skrift.

Øvelsesrække til at træne serve/modtagningssituationen Øvelse 1

Træning af tommelfingereregel. Hastighed og præcision i den korte serv.

Beskrivelse:

Kort serv mod midten – oplægger skal presse eller netrulle på serven. Oplægger skal stå på sit normale modtagningssted!

Succeskriterie:

At oplæggeren hverken kan presse fladt eller lave et præcist netrulledrop pga. farten og præcisionen i serven.

Øvelse 2

At træne variation af den korte serv

Beskrivelse:

Kort serv mod midt, sidelinien og skillelinien mellem for- og baghånd. Oplægger skal presse på serven.

Succeskriterie:

At oplæggeren hverken kan presse fladt eller lave et præcist netrulledrop pga. af variationen i serven.

Øvelse 3

At træne variation mellem kort- og svipserv

Beskrivelse:

”Fri” kort serv eller svipserv. Oplægger skal presse på den korte serv eller spille offensivt på svipserven.

Succeskriterie:

Succeskriteriet for øvelsen er, at oplæggeren ikke kan presse fladt på den korte serv eller spille et godt offensivt slag på svipserven.

Øvelse 4

At træne modtager i at nå serven tidligt og højt

Beskrivelse:

Kort til midten af banen. Modtager skal presse mod kroppen på for høje server og spille til de 4 hjørner på præcise server.

Succeskriterie:

At modtageren modtager så offensivt, at serveren ikke kan spille et offensivt 3. slag (= fladt/ nedadgående slag eller rulledrop).

Singletaktik

Taktik i badminton

Øvelse 5

At træne modtager i at nå serven tidligt og højt

Beskrivelse:

Samme som 4, men der må serves ”frit” kort. Modtager skal presse mod kroppen på for høje server samt spille til de 4 hjørner på præcise server.

Succeskriterie:

At modtageren modtager så offensivt, at serveren ikke kan spille et offensivt 3. slag (= fladt/ nedadgående slag eller rulledrop).

Taktiske spiløvelser til træning af kort serv/svipserv samt modtagning I de taktiske spiløvelser er der ikke på samme vis succes kriterier som under slagøvelserne. Men spiløvelserne

skal gerne have den effekt, at de fremmer den ”ønskede taktiske adfærd” hos spillerne.

Øvelse 6

At få modtageren til at være offensiv på serven.

Beskrivelse:

Almindeligt spil, men server skal serve kort/svipserver. Modtager har to returneringer hver gang. Laver modtager fejl på den første modtagning, får han en chance til fra samme felt, uden det koster ham point. Ved at have en ”fri” modtagning kan modtager tillade sig at være meget offensiv på den første serv.

Øvelse 7

At få modtageren til at være offensiv på serven.

Beskrivelse:

Almindeligt spil, men der skal serves kort/svipserv. Det giver 3 point, hvis modtager kan afgøre bolden direkte på serven, dvs. uden server rører bolden med ketsjeren.

Øvelse 8

I denne spiløvelse træner både server og modtager

Beskrivelse:

Spil med 4 slag pr. duel inkl. serv. Modtageren får et point, hvis han kan afgøre duellen inden for sine 2 slag, ellers point til serveren. Der må kun bruges korte/svipserver. Der byttes ”positioner” efter 10 server. Den spiller, der har fået flest point efter 20 server/modtagninger har vundet. Taberen tager 10-15 fysiske øvelser som straf. Man kan evt. lade vinderen bestemme karakteren af den fysiske øvelse.

Offensiv situation Den offensive situation er kendetegnet ved, at spilleren kan slå bolden nedad; spilleren er i angreb. Spilleren kan være i to forskellige angrebssituationer: Total angrebssituation og konstruktiv angrebssituation afhængig af bolden og spillerens placering. De to angrebssituationer er skitseret i figur 1. Som det kan ses, indeholder de to angrebssituationer forskellige muligheder og dermed forskellige mål. Den totale angrebssituation er karakteriseret ved, at spil leren er i fuld balance. Boldens placering er så høj, at spilleren kan slå et stejlt nedadgående slag. Samtidig er spilleren så tæt på nettet (foran double servelinien), at han med stor sandsynlighed kan afgøre bolden. Målet i den totale angrebssituation er derfor at afgøre bolden! I den konstruktive angrebssituation kan spilleren stadig slå bolden nedad men ikke stejlt. Spilleren er ikke nødven digvis tæt på nettet, så derfor kan spilleren ikke forvente at kunne afgøre bolden.

Målet i den konstruktive angrebssituation er derfor at spille kontrolleret og opbyggende med det formål at udbygge sit initiativ og bringe sig i den totale angrebssituation. Et vigtigt element i den taktiske træning af den offensive situation er, at spilleren bliver bevidst om eksistensen af de to forskellige angrebssituationer og får forståelse for, hvornår han befinder sig i henholdsvis den ene eller den anden situation. Man ser ofte spillere, selv på højt niveau, der ikke kan skelne mellem de to situationer og ”ukritisk” forsøger at afgøre bolden, hver gang de er i angreb.

Den totale angrebssituation Her skal spilleren, som nævnt, gå efter at lave et vinder slag. Det vil oftest være med et hårdt smash eller evt. et stiksmash eller drop. I den totale angrebssituation er der ingen tommelfingerregler for, hvor bolden skal slås hen!

Danmarks Badminton Forbund Singletaktik

Fig. 1 Her vises den ene halvdel af en badmintonbane set fra siden. Når bolden rammes indenfor de skraverede områder, er singlespilleren, forudsat han er i balance, i henholdsvis total eller konstruktiv angrebssituation.

Det skal forstås således, at spilleren i denne situation har det totale overtag i duellen og ikke behøver ”at tage hen syn til modstanderen” Skulle det lykkes modstanderen at få fat på bolden, vil det ske fra en meget lav position, og returneringen vil derfor altid gå opad, så spilleren stadig har initiativet i duellen. Der kan ikke opstilles nogen logiske regler for, hvor det er taktisk bedst at slå bolden hen. Spilleren må slå lige, kryds eller mod kroppen af modstanderen.

Det er klart, at spilleren skal være opmærksom på mod standerens placering og hvor han er på vej hen, når valget træffes.

Det vigtigste i den totale angrebssituation er, at spilleren varierer sine ”vinderslag” så modstanderen ikke kan forudsige, hvor slaget kommer. Det gælder både i forhold til valg af slag, og i forhold til hvor slaget slås hen.Jo længere fremme i banen spilleren befinder sig, jo oftere vil det være fornuftigt at slå hårdt. Hvis spilleren er på midtbanen eller længere fremme, vil et hårdt smash give modstanderen så kort tid til at reagere, at smashet ofte vil være en vinder, uanset hvor det slås hen. Befinder spilleren sig mellem midtbanen og double ser velinien, skal han i højere grad variere med stik og drop som alternativ til hans smash. Ofte vil modstanderen, for at få mere tid til at reagere, være trukket tilbage på banen i sin defensiv, og derfor er forbanen ”åben” over for stik og drop.

I den totale angrebssituation, skal spilleren gå efter at lave et vinderslag.

Singletaktik

Taktik i badminton

Ofte vil spilleren være kommet i den totale offensive angrebssituation i forlængelse af et pres af modstanderen. Modstanderen vil ofte være ude af balance i den ene side, hvilket gør det oplagt for spilleren at slå mod den modsatte side. Hvis modstanderen er i bedre balance, vil han ofte forsøge at dække en side. For mere øvede spillere er det derfor også vigtigt at registrere, hvor modstanderen er på vej hen. Løber modstanderen på tværs af banen, kan der med fordel slås mod samme side, som spilleren kommer fra. Er modstanderen placeret på midten i sin defensiv, kan det ofte være fordelagtigt at slå højt mod kroppen. Dvs. et hårdt smash, placeret mod modstanderens overkrop gerne højre skulder (venstre skulder, hvis venstrehåndet) Slaget skal lande i eller lige før grøften, hvis modstande ren når at flytte sig. Det er et meget sikkert slag, hvor der ikke er risiko for at slå ud over sidelinien. Samtidigt får modstanderen ”ingen vinkler foræret” men skal spille sin opsamling forbi spil leren. Men det vigtigste er, at det vil være teknisk meget svært for modstanderen at løfte langt på et højt smash. Ofte vil modstanderen kun akkurat kunne ”blokere” slaget, hvor efter spilleren kan følge frem til nettet og afgøre bolden med et tap. Generelt gælder det, at man altid skal følge frem til nettet efter slag i den totale angrebssituation! Årsagen er, at skulle det lykkes modstanderen at ”redde bolden” i denne situation, vil det oftest kun være med det yderste af ketsjeren. Den eneste returneringsmulighed vil være en lige kort opsamling, som spilleren ofte vil kunne tappe i gulvet forudsat, at han er fulgt med frem til nettet. Spilleren skal derfor følge med frem til nettet efter sit slag og skal løbe efter den korte lige opsamling! Hvis han slår kryds, løber han således kryds. Man ”følger med” sit angrebsslag. Der er ikke en tommelfingerregler i den totale angrebs situation for, hvor spilleren skal slå slaget hen. Men en tommelfingerregel er at følge med frem til nettet efter sit eget angrebsslag. Hvis spilleren er fulgt med helt frem til nettet, og er modstanderens opsamling høj, skal spilleren som ud gangspunkt forsøge at afgøre den korte opsamling med et tapslag. I denne situation vil modstanderen ofte være trukket en smule tilbage på banen. En god variation i denne situa tion er derfor ”at stoppe af ved nettet” dvs. et hurtigt slag,

Spilleren skal altid følge frem til nettet efter gode offensive slag.

hvor spilleren med lodret ketsjer blokerer opsamlingen, så bolden lander tæt på nettet. Skulle spilleren ikke nå helt frem til nettet og kan tappe, har han flere muligheder: Hvis opsamlingen er tæt på nettet, er det oplagt at lave et tæt rullenetdrop. Et godt rullenetdrop, med meget rul og placeret tæt på nettet vil være meget svært for modstan deren at returnere. Skulle modstanderen nå bolden højt, er der stadig rul i bolden og stor risiko for, at han laver fejl. Venter han på at rullet ophører, vil bolden befinde sig langt under nethøjde og tæt på nettet. Derfor vil han kun kunne lave et højt og kort lob, som spilleren derefter kan afgøre duellen på. Har smashet været mod en af sidelinierne, vil modstan deren være placeret ude mod den ene side og så kan spilleren med fordel spille et hurtigt krydsnetdrop. Det er et hurtigere slag end rullenetdrop men til gengæld også mere risikabelt. Hvis modstanderen kan nå slaget, er banen åben for flade/lange kontraslag langs linien. Krydsnetdrop skal spilleren derfor primært benytte, hvis det kan spilles en smule nedad, og hvis modstanderen er ude af balance og bliver ”hængende” ude i siden efter en opsamling.

Danmarks Badminton Forbund Singletaktik

Når modstanderen ”hænger” i siden efter sin opsamling, vil det også være muligt at afgøre duellen ved at slå et hurtigt fladt slag på kryds af banen. Det er et lidt mere sikkert slag, da nettet ikke er en forhindring på samme måde som ved netdropslagene. Til gengæld går slaget ikke nedad, og hvis modstanderen kan nå slaget, kan han måske lave et rent vinderslag langs linien.

I den totale angrebssituation skal spilleren: • Forsøge at afgøre duellen med hårde smash, alternativt stik og drop • Slå varieret • Følge efter sit eget angrebsslag frem til nettet

Øvelser Øvelsesrække til at træne den totale angrebssituation Alle øvelser har til formål, at træne spilleren i at følge med frem til nettet efter et godt nedadgående offensivt slag. Spilleren skal i alle øvelserne (på nær øvelse 1+2) vurdere, om oplægget er godt nok til at lave rykket frem mod nettet. Succeskriterie i alle øvelserne er, om det lyk

kes spilleren at nå frem til nettet og tappe på den korte opsamling, der efterfølger smashet. Den korte opsamling skal placeres omkring den forreste servelinie.

Øvelse 1

Træning af tommelfingerregel. Følg med frem efter smash

Beskrivelse:

½ bane, sammen 2 personer. Lang serv – Hårdt smash – Kort lige opsamling – Tap Serven skal placeres lige foran den forreste baglinie. Er serven længere vil det ikke være en god smashmulighed, og spilleren vil ikke skulle smashe.

Succeskriterie:

Spiller når frem til nettet efter smash og kan tappe på den korte opsamling

Øvelse 2

Træning af tommelfingerregel. Følg med frem efter smash

Beskrivelse:

Samme som øvelse 1, men på kryds.

Succeskriterie:

Spiller når frem til nettet efter smash og kan tappe på den korte opsamling

Øvelse 3

Som øvelse 2, men nu skal spilleren også vurdere oplægget

Beskrivelse:

½ bane, 2 personer. Lang serv – Hårdt smash/Drop – Lob/Kort lige opsamling – Tap Spilleren skal vurdere oplægget og skal nu spille drop, hvis oplægget vurderes for langt. På ”gode” oplæg slås igen smash, og oplægger samler kort op.

Succeskriterie:

Spiller når frem til nettet efter smash og kan tappe på den korte opsamling

Øvelse 4

Træning af tommelfingerregel. Følg med frem efter smash

Beskrivelse:

½ bane, 2 personer. Lang serv – Drop/Clear – Drop/Clear – Smash – Kort lige opsamling - Tap Spilleren skal nu presse oplæggeren med drop og clear, der alle returneres langt, indtil ”oplægget” bliver for kort. Der smashes og følges frem til nettet. Oplægger skal nu ikke spille for kort med vilje men presses til det.

Succeskriterie:

Spiller når frem til nettet efter smash og kan tappe på den korte opsamling

Øvelse 5

Træning af tommelfingerregel. Følg med frem efter smash

Beskrivelse:

Samme som øvelse 4, men nu på hel bane. Spiller må spille både lige og kryds i alle sine slag. Oplægger skal spille lige tilbage.

Succeskriterie:

Spiller når frem til nettet efter smash og kan tappe på den korte opsamling

Singletaktik

Taktik i badminton

Øvelse 6

Som øvelse 5, men nu skal spilleren også vurdere kvaliteten af sit smash. Hvis smashet ikke er af god kvalitet, kan spilleren ikke ubetinget trække lige frem, da oplægger måske kan lave kryds opsamling

Beskrivelse:

Samme som øvelse 5, men nu må oplægger også samle kort kryds op på lige smash.

Succeskriterie:

Spiller når frem til nettet efter smash og kan tappe på den korte opsamling

Øvelse 7

Beskrivelse:

Samme som øvelse 6, men nu må oplægger samle frit op (kort, langt, lige, kryds) samt spille kort på drop. Nu er øvelsen næste lig det færdige spil. Spiller opbygger med clear og drop indtil chancen opstår, hvorefter der smashes og følges frem. Men spiller kan nu ikke bare stå på baglinien og bygge op, da oplæggeren kan spille kort på drop. Oplægger kan nu også forsvare sig med alle midler, men skal stadig spille clear på clear. Evt. tilføje regel om, at spiller max må spille 2 clear i træk. Spiller skal nu både vurdere, om der er en god smashmulighed samt vurdere kvaliteten af sit smash, hvilket har betydning for, om han kan følge frem.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er stadig, om spiller kan nå frem og tappe på en kort lige opsamling efter smash.

Taktiske spiløvelser til træning af den totale angrebssituation Øvelse 8 Beskrivelse:

Træning af tommelfingerregel. Følg med frem efter smash Almindeligt spil, men der skal samles kort lige op på hårde smash. Spillerne ved, at der samles kort op, og kan derfor følge med frem efter deres hårde smash. Her skal træneren være opmærksom på, at der bruges hårde smash og ikke stik. Det vil give spillerne mere tid til at komme frem.

Øvelse 9

Træning af tommelfingerregel. Følg med frem efter smash

Beskrivelse:

Almindeligt spil uden restriktioner. Spillerne får 3 point, hvis de, efter et smash, vinder på tap ved nettet.

Den konstruktive angrebssituation I den konstruktive angrebssituation kan bolden stadig slås nedad, men kan ikke forventes afgjort. Spilleren er enten kommet længere væk fra nettet, eller bolden bliver ramt lavere. I denne situation forudsættes det også, at spilleren spiller sine nedadgående slag fra bagbanen med forhånden dvs. bruger Round The Head (RTH) slag i sin baghåndsside. I det øjeblik spilleren vælger eller bliver presset til at slå et højt baghåndsslag, er han pr. definition i en mere eller mindre defensiv situation. Målet i den konstruktive angrebssituation er at udbygge sit initiativ og komme i den totale angrebssituation. Den konstruktive angrebssituation er mere kompliceret end den totale angrebssituation. Både m.h.t. selve målet, men også i forhold til det antal valgmuligheder, der eksi sterer i de to situationer. Målet er helt klart i den totale angrebssituation. Det handler om at afgøre bolden i løbet af 1-2 nedadgående

slag. Endvidere er spilsituationens forudsætninger ofte de samme. Spilleren er i balance, langt fremme på banen og har en oplagt mulighed for at afgøre duellen. Det betyder, at det er relativt ”nemt” at vælge den rigtige løsning i den totale angrebssituation. Ofte vil modstan derens placering afgøre valget. Selv om det ikke lykkes at lave et vinderslag på det første slag, så vil spilleren ofte kunne ”gøre arbejdet færdigt” ved at følge med frem efter sit angrebsslag og afgøre duellen på det næste slag. Konsekvenserne af at vælge forkert i den totale angrebs situation er ikke så katastrofale. Et forkert valg vil ofte ”kun” betyde, at spilleren ”ryger tilbage” i en konstruktiv angrebssituation. Her kan spilleren igen forsøge at spille sig tilbage i den totale angrebssituation. For spilleren består den største udfordring i den totale angrebssituation ofte i at genkende den. Han skal vælge det rigtige tidspunkt til at angribe for at afgøre bolden.

Danmarks Badminton Forbund Singletaktik

Anderledes forholder det sig i den konstruktive angrebs situation. Her er målet mindre konkret. Spilleren skal søge ”at udbygge sit initiativ og komme i den totale angrebssitua tion”. Samtidigt er der væsentligt flere veje til at nå målet. Den konstruktive angrebssituation er ikke ”afgrænset” til 1-2 slag, men kan forløbe over flere slag og fra alle 4 hjørner på banen. Endelig er konsekvenserne af at træffe det forkerte valg ofte alvorlige. Spilleren risikerer i værste tilfælde at tabe duellen direkte efter sit slag eller komme i en ukontrolleret defensiv situation med få valgmuligheder. I den konstruktive angrebssituation skal spilleren kunne finde den ofte meget fine balance mellem at sætte pres på modstanderen for at udbygge sit initiativ uden samtidigt at satse så meget, at han risikerer at lave fejl eller miste initiativet i duellen.

Overordnede taktiske overvejelser i den konstruktive angrebssituation Generelt vil spilleren skulle bruge alle 4 hjørner til at opbygge sit pres, og der stilles derfor store tekniske krav til en dygtig singlespiller. Han skal således kunne udføre stort set alle slag alle steder fra! Det gælder både nedadgående (cut, stik og drop) og opadgående (clear og overspilninger) opbyggende slag samt netslag – og alle slag skal kunne slås både lige og på kryds. På højt niveau er selv det ikke nok. Spillerne er her også nødt til at indlægge maskeringer i deres slag, modstande ren ”taber et skridt” og dermed bliver mere presset. Den konstruktive angrebssituation er således en af de spil lesituationer, hvor teknikken i høj grad sætter ”det øvre loft” for spillerens taktiske muligheder. Det er vigtigt, at spilleren er bevidst om at spille sine slag præcist frem for hårdt i den konstruktive angrebssituation. Modstanderen skal flyttes rundt på banen med præcise slag for at fremtvinge dårlige returneringer, der bringer spilleren i en total angrebssituation, hvorefter spilleren kan bruge sit hårde smash. Her ses ofte forskellen mellem unge (elite) spillere og erfarne (elite) spillere. De unge spillere er ofte i stand til at lave et eller to præ cise opbyggende slag i træk, men derefter kommer der et upræcist slag, der giver modstanderen mulighed for at få initiativet i duellen. De unge spillere er ofte ikke i stand til teknisk, fysisk og evt. mentalt at holde presset på modstanderen igennem flere slag og får derfor sjældent spillet sig frem i den totale angrebssituation.

Singletaktik

Derfor ser man også ofte, at de unge spillere er utålmo dige og ”forcerer” deres spil ved at angribe for at afgøre bolden allerede i den konstruktive angrebssituation. I den totale angrebssituation er der ingen regler for, hvor det offensive slag skal placeres. Der er så at sige ”frit spil”, da spilleren er langt fremme i banen og har et totalt over tag i spillesituationen. Men i den konstruktive angrebssituation skal spilleren være mere opmærksom på sin brug af krydsslag, da spil leren ofte vil være placeret længere tilbage i banen. Problemet med at bruge krydsslag er selvfølgelig, at spilleren ”åbner banen” for modstanderen. Hvis kryds slaget bliver upræcist vil modstanderen nemmere kunne ”straffe” spilleren taktisk. Hvis et krydsclear bliver for lavt eller kort, vil modstande ren kunne bryde slaget og slå et hurtigt lige smash, drop eller stik. Tilsvarende for et krydsstik eller krydssmash. Er det upræ cist, vil modstanderen kunne spille en hurtig kort lige opsamling, der bringer spilleren i en defensiv situation. Krydsslag er dog på ingen måde forbudt, men bør pri mært bruges når spilleren er i fuld balance og har mulig hed for at slå et præcist slag. Derved nedsætter spilleren risikoen for at blive bragt i en defensiv situation.

Opbyggende spil til forbanen Spilleren vil skulle bruge hele banen til at opbygge pres, men i herresingle vil der være en tendens til primært at holde bolden nedad for ikke at risikere at komme i en defensiv situation. Ved at tage lidt af kraften af sine nedadgående slag vil spilleren nemmere kunne placere sine slag præcist. Samtidig vil spilleren være mindre sårbar over for mod standerens eventuelle kontraslag. Han kan bedre bevare balancen og får mere tid til at placere sig rigtigt på banen efter sit slag. I den konstruktive angrebssituation vil man derfor ikke slå 100% smash men i stedet bruge stik, cut og drop som opbyggende nedadgående slag. Dermed ikke sagt, at spilleren skal spille ”bløde” slag. Det vil overlade initiativet i duellen til modstanderen. Kraften i stik og cut slagene skal ligge på 80-90% af spillerens ma ximale slagkraft for stadig at sætte modstanderen under pres. Som i den totale angrebssituation skal spilleren følge med frem i banen efter sit nedadgående slag. Ikke helt så voldsomt som efter smash i den totale offen

Taktik i badminton

sive situation, hvor der forventes en kort lige opsamling efter smashet, og målet er at afgøre bolden ved nettet. I denne situation vil modstanderen normalt befinde sig i en kontrolleret defensiv og derfor have flere returnerings muligheder. Spilleren kan ikke ensidigt satse på, at der kommer en kort lige opsamling på slaget men skal kunne dække alle opadgående returneringer. Spilleren skal følge med frem i banen for at kunne nå en evt. kort opsamling højt og tæt på nettet. Ved at ”være højt på nettet” vil spilleren give sig selv flere valgmulig heder og derved større chancer for at bevare initiativet i duellen. Samtidigt vil spilleren skulle dække for evt. lange opsam linger eller lob mod bagbanen, men det må ikke blive på bekostning af at komme ”højt på nettet” Skulle modstanderen spille en lang opsamling eller lob, har spilleren stadig mulighed for at bevare initiativet i du ellen. Hvis spilleren ikke når bolden højt på nettet, vil den eneste mulighed være at løfte bolden, hvorefter spilleren vil komme i en defensiv position. Første prioritet efter et nedadgående slag i den konstruk tive angrebssituation er at kunne komme ”højt på nettet”. Jo mere presset modstanderen bliver af det nedadgående slag, jo større er sandsynligheden for, at der kommer en kort opsamling, og jo længere skal spilleren følge frem. Spilleren skal altså kunne vurdere ”kvaliteten” af sit slag. Som altid er det også vigtigt, at spilleren registrerer mod standerens returneringsmønster på de nedadgående slag. Hvis modstanderen således hovedsageligt forsøger at spille tilbage til bagbanen på de nedadgående slag, skal spilleren selvfølgelig ikke ”satse fremad”, men i stedet ”ligge og lure” på de opadgående slag, der måske vil kunne give ham en god smashmulighed. Det er også meget vigtigt, at de opbyggende nedadgå ende slag er stejle, så modstanderen tvinges til at spille sin returnering fra en position langt under nethøjde. Det betyder, at returneringerne bliver langsommere og får en mere opadgående bue. Det giver spilleren mere tid og flere returneringsmuligheder efterfølgende. Det gælder især m.h.t. krydsslag, hvor spilleren ”åbner banen” og vil have en lang løbevej til en evt. kort lige opsamling.

Opbyggende spil til bagbanen Spilleren vil også skulle bruge bagbanen i det opbyggen de spil. Hvis der kun spilles nedadgående slag, vil mod standeren hurtigt træde længere frem i banen og kunne spille en hurtig kort returnering eller fladt contraslag, der vil bringe spilleren over i en defensiv situation.

Opbyggende slag til bagbanen skal være præcise mht. længde, højde og hastighed.

Slagene til bagbanen vil være opadgående. Hvis de bliver for korte, flade eller langsomme, vil modstanderen kunne bryde slaget og spille en offensiv returnering. Når man bruger bagbanen i sit opbyggende spil, er det derfor utroligt vigtigt, at man kan finde den rigtige længde, højde og hastighed på sine slag. Det gælder både angrebsclear og flade lob (overspilninger). En god angrebsclear eller overspilning skal være så høj, at modstanderen ikke kan bryde slaget, så tilpas hurtig, at modstanderen bliver presset og så tilpas lang, at modstan deren ikke kan komme bag bolden.

Danmarks Badminton Forbund Singletaktik

En sådant clear eller lob vil kunne sætte modstanderen under et voldsomt pres og begrænse hans returnerings muligheder. I praksis betyder det, at en god angrebsclear eller over spilning højdemæssigt skal placeres 20-40 cm over mod standerens rækkevidde inklusiv ketsjer og springhøjde og lande i den bageste grøft. Se figur 1. Optimalt skal bolden lande tæt på de to hjørner. Det er vigtigt at understrege, at effekten i en god angrebsclear eller overspilning ligger i højden, hastigheden og længden frem for placeringen i forhold til hjørnerne. Der er ingen grund til at ”gå 100%” efter hjørnerne og derved risikere at slå slaget ud i siden. En ”god clear”, der lander 20-30 cm fra hjørnet er at foretrække. En god clear eller overspilning vil betyde, at modstan deren befinder sig i en situation, hvor han er placeret på baglinien og kun kan træffe bolden bag ham og i en relativ lav højde. I det tilfælde er modstanderens valgmuligheder begræn sede, og det skal spilleren forsøge at udnytte. For det første vil modstanderen ikke kunne spille nogle farlige offensive slag fra denne position, da bolden spilles fra en lav position. Samtidigt vil det være teknisk og fysisk svært for modstan deren at slå en god lang clear, fordi bolden er bag ham. Skulle modstanderen slå et clear fra denne position, vil den ofte være for kort og spilleren vil have tid til at komme tilbage og returnere slaget. Endelig vil modstanderen ofte selv have et ønske om at spille et nedadgående slag fra denne position og derved prøve at komme i en offensiv situation. Det betyder, at modstanderens returnering ofte vil være et drop. Derfor skal spilleren søge frem til nettet, når modstanderen er presset på baglinien! Jo mere presset modstanderen er på baglinien, jo større er sandsynligheden for, at der kommer et drop, og jo længere skal spilleren følge med frem. Det gælder uafhængigt af, om modstanderen er presset i den dybe forhånd eller baghånd. Spilleren kan tillade sig

at søge længere frem, hvis modstanderen er presset i sin dybe baghånd, fordi det er sværere at slå en baghånds clear end en forhåndsclear. Spilleren vil primært skulle have fokus på det lige drop, fordi det er svært for modstanderen at spille krydsdrop fra denne position. Spilleren bør placere sig langt fremme på banen, og et skridt over mod den side bolden befinder sig i. Derved dækker spilleren det lige drop og sekundært krydsdroppet. Denne position på banen betyder også, at spilleren bedre vil kunne komme tilbage til en lige clear, der vil være det mest sandsynlige clearslag fra modstanderen. En kryds clear er det sværeste slag fra denne position, og det vil samtidigt åbne banen for angreb. Sandsynligheden for at modstanderen vælger denne løsning er lille, og spilleren behøver ikke ”dække” det hjørne. Krydsclearen er samtidigt det slag der er længst tid i luften. Skulle modstanderen vælge det slag, vil spilleren uden problemer kunne nå ned og returnere det. I den konstruktive angrebssituation skal spilleren: • Spille præcist frem for hårdt • Bruge slag til alle 4 hjørner for at opbygge pres • Trække frem i banen når modstanderen er presset

Niveauovervejelser På lavere niveau vil spillernes offensiv ikke være så stærk. Derfor vil spillerne skulle bygge mere op og stå længere fremme på banen, inden de angriber for at afgøre bolden. Til gengæld kan de tillade sig at følge med frem efter næsten alle nedadgående slag, da det er sjældent at der samles langt op på lavere niveau. De kan trække endnu længere frem til nettet når mod standeren er presset på baglinien, fordi modstanderen på lavere niveau vil have sværere ved at slå sig fri.

Øvelser Øvelsesrække til at træne den konstruktive angrebssituation Som nævnt tidligere er målet i den konstruktive angrebs situation at kunne opbygge pres på modstanderen. For mange spillere består udfordringen i den spilsituation især i at kunne spille præcist uden at lave fejl og at kunne vurdere, hvornår det er tid til at angribe. Nedenstående øvelsesrække fokuserer på at træne disse

Singletaktik

taktiske elementer. Valg af rette tidspunkt for angreb blev også indirekte trænet i forrige øvelsesrække, men her var fokus mere på fremløbet til nettet efter et nedadgående slag. Øvelses rækken her vil mere være rettet mod at bygge spillet op uden at begå fejl.

Taktik i badminton

Øvelse 1

At træne opbyggende spil

Beskrivelse:

2 personer sammen på hel bane. Spiller må spille alle slag på nær hårde smash. Oplægger skal spille alle slag tilbage til baglinien. Spiller skal forsøge at opbygge pres på oplæggeren ved at spille bolden præcist rundt på hele banen. Hvis oplæggerens slag ikke når ned i grøften, får spiller et point (= succeskriteriet) 1-2 min. Intervaller. Efter en tur til hver spiller afregnes der point. Taberen tager 10 stk. fysisk eller vinderen får et stykke slik.

Succeskriterie:

At oplæggeren ikke kan returnere ned i grøften

Øvelse 2

At træne opbyggende spil

Beskrivelse:

2 personer på hel bane Samme som øvelse 1, men nu må oplægger gerne spille kort igen på slag til forbanen. Oplægger skal stadig spille clear på slag fra bagbanen. Spiller må max. spille 3 clear i træk. Øvelsen er mere spillignende, da spiller nu ikke kan blive stående på baglinien efter hans nedadgående slag.

Succeskriterie:

At oplæggeren ikke kan returnere ned i grøften

Øvelse 3

At træne opbyggende spil uden at begå fejl

Beskrivelse:

Som øvelse 1, men hver 2. fejl fra øver koster et point. Nu stilles der også krav til, at spiller kan undgå at lave fejl

Succeskriterie:

At oplæggeren ikke kan returnere ned i grøften

Øvelse 4

At træne opbyggende spil uden at begå fejl

Beskrivelse:

Som øvelse 2, men hver 2. fejl fra øver koster et point. Nu stilles der også krav til, at spiller kan undgå at lave fejl

Succeskriterie:

At oplæggeren ikke kan returnere ned i grøften

Taktiske spiløvelser til træning af den konstruktive angrebssituation Øvelse 5

At træne opbyggende spil

Beskrivelse:

Der spilles om point. Der fås point som normalt samt, hvis modstanderens slag ikke når ned i grøften. Begge spillere skal forsøge at presse modstanderen til at begå fejl især ved at presse deres clear. Der må spilles frie clear samt lige drop fra baglinien. Fra nettet må der spilles frie lob samt lige kort opsamling.

Øvelse 6

At træne opbyggende spil

Beskrivelse:

Almindeligt spil men uden hårde smash.

Øvelse 7

At træne opbyggende spil

Beskrivelse:

Som øvelse 6, men nu koster uprovokerede fejl 2 point. Uprovokerede fejl er defineret som alle fejl på overhåndsslag samt serv og lob ved nettet. Dog ikke hvis modstanderen har lavet et netdrop, der rammer netkanten.

Øvelse 8

At træne opbyggende spil, samt at vælge rette chance til at angribe

Beskrivelse:

Almindeligt spil, men hver spiller har kun ét hårdt smash pr. duel.

Danmarks Badminton Forbund Singletaktik

Taktiske overvejelser omkring netspil Som tidligere nævnt er det vigtigt, at spilleren i den kon struktive angrebssituation bevæger sig frem i banen efter sine opbyggende slag. Han skal så langt frem, at han altid kan komme ”højt på nettet” Hvis modstanderen er presset, skal han frem af den simple grund, at modstanderen ofte ikke vil have andre returneringsmuligheder end slag til forbanen. Selv hvis modstanderen ikke er under stort pres skal spilleren være så langt fremme, at han kan nå boldene højt ved nettet, hvis modstanderen skulle vælge at spille slag til forbanen.

(< 70 cm. fra nettet = ketsjerlængde). Hvis rulledrop pet spilles længere væk fra nettet, vil rullet i bolden nå at ophøre, inden bolden passerer nettet. Det er årsagen til, at spilleren hele tiden skal forsøge at nå boldene højt ved nettet!

Det skyldes, at slagene ved nettet ofte afgør, hvem der kommer i en offensiv henholdsvis defensiv situation i duellen. Har spilleren et godt netspil, vil han oftere kunne bringe sig i en total angrebssituation med efterfølgende god mulighed for at afgøre duellen. Men samtidig er spilleren meget sårbar, når han befinder sig tæt på nettet. Hele bagbanen ligger åben over for kon traslag. Vælger spilleren den forkerte taktiske løsning i sit valg af slag ved nettet er der stor risiko for, at han mister initiativet i duellen. Det er derfor helt centralt for en singlespiller, både at have et godt netspil teknisk set og samtidig være i stand til at vælge den rigtige taktiske løsning, når han befinder sig ved nettet. For at spilleren kan vælge den rigtige løsning ved net tet, er det vigtigt, at spilleren er bevidst om de tekniske begrænsninger, der eksisterer omkring slagene ved nettet, især netdrop: En forudsætning for et godt netdrop, både lige og kryds netdrop er, at bolden nås højt på nettet (max. 30 cm fra netkanten) og tæt på nettet (max. 1m. fra nettet). Spilles netdroppet fra en position længere fra nettet eller lavere, er det meget svært at lave et præcist netdrop, der ligger tæt på nettet. Samtidigt vil netdroppet fra denne position blive for langsomt, og modstanderen vil kunne nå netdroppet højt på nettet. Det betyder, at hvis bolden nås længere væk fra nettet end 1 meter er det taktisk uklogt at forsøge at spille et netdrop! Ofte vil det være et ønske at tilføre netdroppet et ”rul” (rulledrop) for at gøre returneringen af netdroppet svæ rere for modstanderen. Ved rulledrop skal spilleren være endnu tættere på nettet

Singletaktik

For at kunne lave et godt netrulledrop, skal bolden nås højt og tæt på nettet.

For at få nok vinkel på et krydsnetdrop forudsætter det, at bolden rammes på siden af bolden. Det kræver, at spilleren er tættere på bolden. Er bolden for langt til siden for spilleren i slagøjeblikket, er det ikke muligt at lave et vinklet krydsnetdrop. Kommer spilleren således fra det diagonale hjørne, vil det erfaringsmæssigt være svært for spilleren at komme tæt nok på bolden til at kunne lave et godt krydsnetdrop. Samtidig er det meget vigtigt, at et krydsnetdrop ikke bliver for højt, da spilleren ellers ”sælger sig selv” ved at åbne banen for lige kontraslag. Krydsnetdrop skal således kun bruges, hvis spilleren når bolden højt og ikke fra en position lavere end ca. 15 cm. fra netkanten. Netspillet i single er altså utrolig vigtigt. Så vigtigt, at det på højt niveau ofte er ”kampen om nettet”, der er den udslagsgivende faktor for resultatet af hele kampen! Overordnet vil det altid være første prioritet ved nettet at spille et tæt rullenetdrop, da det som nævnt, næsten altid medfører fejl fra modstanderen eller leder til en direkte mulighed for at afgøre duellen efterfølgende. Spiller modstanderen et slag til forbanen, hvor forudsætningerne

Taktik i badminton

for at lave et rulledrop er til stede, skal spilleren som ud gangspunkt spille et rulledrop. Spilleren kan altid lave et rulledrop, uanset hvor han kommer fra, og hvor returneringen spilles fra og til. Tek nikken er forskellig i de forskellige situationer, men det er altid teknisk muligt at udføre slaget. Men det er modstanderen også bevidst om. For at ”fra tage” spilleren muligheden for at lave et godt netdrop bør/vil en modstander under pres altid forsøge at spille sine slag til forbanen fladt over nettet og ”væk fra net tet” dvs. omkring den forreste servelinie (se kontrolleret defensiv). Ofte vil spilleren således nå bolden ved nettet i en posi tion, hvor det er teknisk svært og dermed taktisk ufornuf tigt at spille et rulledrop.

nettet) vil det, som nævnt, være risikabelt at forsøge et rulledrop. Til gengæld vil modstanderen i denne situation være placeret på forbanen, og derfor er bagbanen ”åben” over for overspilninger. I praksis bruges mest krydsoverspilninger. Krydsoverspil ninger har den fordel, at de er nemmere at udføre teknisk end den lige overspilning. Modstanderen bliver flyttet mere, fordi bolden spilles væk fra den side, han kommer fra. Krydsnetdrop skal kun benyttes som variation i denne situation, og kun hvis spilleren kommer i lige fremløb i banen, og ”bolden ligger til det” Efter korte opsamlinger skal spilleren altså være varsom med at bruge krydsnetdrop, da modstanderen her er relativt tæt på nettet og nemmere kan nå krydsslaget og lave en overspilning.

I det tilfælde er det ofte taktisk klogt at spille modsat af, hvor modstanderen er placeret - både i forhold til banens længde- og bredderetning.

Netspil efter drop fra baglinien

Dvs. der skal primært spilles lige når modstanderen slår kryds, og kryds når han slår lige. Og der skal spilles kort, hvis modstanderen befinder sig nede på baglinien, og langt hvis spilleren befinder sig på forbanen.

Her har modstanderen valgt eller er blevet presset til at spille et drop efter spillerens opbyggende slag til bagbanen. Hvis spilleren kan nå droppet tæt og højt på nettet, skal han forsøge at lave et rullenetdrop. Det gælder især på krydsdrop, hvor boldens bane gør det nemmere at få rul i droppet.

Som alle taktiske tommelfingerregler er det ikke en 100 % vandtæt taktik, men ved generelt at følge de to regler sik rer spilleren, at modstanderen bliver flyttet maximalt, og han minimerer risikoen for at give modstanderen oplagte chancer ved at spille bolden i et område tæt på ham. Samtidig skal spilleren selvfølgelig stadig være opmærksom på de tekniske begrænsninger, de forskellige netdrop har. I nedenstående er de to spilsituationer beskrevet nær mere. Netspil efter korte opsamlinger og netspil efter drop fra baglinien:

Netspil efter kort opsamling Her har modstanderen valgt eller blevet presset til at lave en kort opsamling på spillerens nedadgående slag. Er opsamlingen høj, skal spilleren forsøge at afgøre duel len med et tap. Hvis opsamlingen er præcis, men spilleren kan nå den korte opsamling tæt på nettet, skal han forsøge at lave et rullenetdrop. Det gælder især på krydsopsamlinger, hvor boldens bane gør det nemmere at få rul i droppet. Når spilleren først bolden længere fra nettet (>70 cm. fra

På samme vis som ved opsamlinger, vil modstanderen ofte forsøge at sætte fart i sit drop. Han kan spille et såkaldt trukkent drop (se kontrolleret defensiv) og derved gøre det svært for spilleren at lave et rullenetdrop. I den situation kan spilleren vælge at spille et hurtigt net drop (uden rul) enten lige eller kryds. Begge løsninger kan bruges her, og det vil i højere grad være muligt at bruge krydsnetdrop i denne situation, fordi modstanderen er placeret på baglinien. Et krydsnetdrop i denne situation vil give modstanderen den længst mulige løbevej. Det lige netdrop er mindre risikabelt men til gengæld nemmere for modstanderen at nå. Spilleren kan som variation også vælge at lave endnu en overspilning (fladt lob) på modstanderen. Det er mere risikabelt end at benytte netdrop, fordi spil leren spiller et opadgående slag der - hvis det er upræcist - kan bringe spilleren direkte i en defensiv situation. Sam tidig kommer modstanderen fra en position på baglinien, og spilleren risikerer derfor at spille bolden tilbage i det område, modstanderen befinder sig i. Når det stadig kan være en god idé, skyldes det, at en erfaren modstander ofte vil ”løbe efter” de korte slag ved nettet, da han ved at de fleste returneringer vil komme kort til nettet.

Danmarks Badminton Forbund Singletaktik

I den situation vil endnu en overspilning være meget ube hagelig for modstanderen, da han bliver nød til at lave en kraftig opbremsning på midten af banen og bevæge sig tilbage til baglinien igen. Bevægelse tilbage i banen er generelt væsentligt lang sommere, teknisk sværere og mere energikrævende end bevægelse fremad i banen

Niveauovervejelser Der vil generelt være færre netdrop på lavere niveau, da spillerne for det første har sværere ved at nå bolden højt og tæt på nettet og samtidig ikke behersker teknikken i alle de forskellige netdropslag. På lavere niveau er mange slag ved nettet således løft til baglinien.

Når muligheden for netdrop opstår i spillet, vil spillerne primært skulle bruge lige netdrop for ikke at komme til at åbne banen for kontraslag. Ved nettet skal spilleren: • Nå bolden så højt og tæt på nettet som muligt • Spille rulledrop, hvis tæt på nettet (< 70 cm fra nettet) • Kun lave netdrop, hvis < 1 m. fra nettet • Ofte spille modsat af hvor modstanderen er placeret

Tempo og initiativ i spillet – betydning for taktik I gennemgangen af den konstruktive angrebssituation blev betydningen af at kunne spille sine opbyggende slag præcist understreget og på højere niveau ligeledes betyd ningen af at kunne maskere sine slag med henblik på at sætte modstanderen under pres i duellen. Disse faktorer er meget vigtige, men hvis der skal udpeges én enkeltstående faktor, der er afgørende for at opbygge et pres på modstanderen, er det tempoet i spillet! Modstanderen skal flyttes rundt i så højt tempo, at ”han kommer bagefter” i duellen, og enten begår fejl eller ikke er i stand til at få enten længde eller præcision på sine returneringer. Tempo er en kombination af hastighed og præcision i slagene samt bevægelse på banen, og derfor påvirket af både: • teknik (slag- og benarbejdsteknik) • taktik (evnen til at læse spillet) • fysik (slagkraft, hurtighed, og springkraft) • mentale faktorer (vilje, koncentration). En spiller, der besidder optimale kompetencer inden for alle fire områder, vil have det største potentiale for at kunne spille i et højt tempo, men hvis spilleren besidder blot et basalt teknisk og taktisk niveau, er det primært de fysiske og mentale kompetencer, der afgør, hvor vidt spil leren er i stand til at spille i et højt tempo. Det er således ikke usædvanligt, at spillere med relativt begrænset teknik slår spillere, der er bedre teknisk ved at være i stand til at spille i et højere tempo. Det skyldes, at tempoet er helt bestemmende for spille

Singletaktik

rens tekniske og taktiske muligheder i duellen. En dygtig teknisk spiller vil ikke få gavn af sin gode teknik, hvis han ikke kan følge med i tempoet i kampen. Han vil ofte spille bolden fra positioner, hvor der er nogle tekniske og dermed taktiske begrænsninger for hans valgmuligheder. Han vil samtidigt generelt befinde sig i en defensiv posi tion, fordi han konstant vil være ”efter i duellen” Omvendt er det ikke nødvendigvis teknisk eller taktisk svært at spille i et højt tempo, fordi det primært handler om at få modstanderen flyttet hurtigt rundt på banen, dvs. spille bolden væk fra modstanderen. Derved bliver det taktiske koncept relativt simpelt, og det kan udføres uden brug af avancerede slag. Til gengæld skal spilleren hele tiden forsøge at nå bolden så tidligt og højt som muligt. Jo bedre fysik spilleren har, jo hurtigere kan spilleren bevæge sig rundt på banen, og jo højere kan han springe op og nå bolden. Fysikken bliver derfor en afgørende faktor for, hvor højt et tempo spilleren kan spille. Det mentale aspekt er også vigtigt. Der er stor forskel på at kunne følge med i et vist tempo og selv kunne sætte tempoet! Det ses hyppigst blandt unge spillere, der føler, at de godt kan følge med i et højere tempo, uden dog at bestemme, hvor bolden spilles hen undervejs, når de er under pres. Samtidigt har disse unge spillere svært ved at slå spillere under deres eget tekniske og fysiske niveau, fordi de ikke er i stand til at sætte et højt nok tempo i kampen. De har de fysiske og tekniske kapaciteter til at kunne spille i et højt tempo, men de formår ikke mentalt at sætte

Taktik i badminton

et højt tempo i kampen. Det kræver en aktiv viljemæssig indsats og koncentration konstant at nå boldene tidligt/ højt og holde farten i bolden, også når modstanderen aktivt forsøger at sænke tempoet i kampen. Forskellen i de to eksempler handler om initiativ! At have initiativet i kampen handler om, at være den der bestemmer, hvor bolden spilles hen i duellen! Har man ikke initiativet i duellen, bliver ens taktik re duceret til at returnere modstanderens slag, hvilket ofte vil give begrænsede valgmuligheder, da man er under pres. Det er i den taktiske sammenhæng tempoet skal ses. Det vil i de fleste tilfælde være tempoet, der afgør, hvem af spillerne der får initiativet i kampen og dermed styrer den taktiske udvikling af kampen. Træning i at spille i et højt tempo sker gennem sparring mod bedre modstandere. Det giver spilleren erfaringer med at spille i et højere tempo og en oplevelse på egen krop, hvad tempo betyder for spillet. Det kan også ske gennem trænings øvelser med fokus på tempo. Det er ofte overtalsøvelser dvs. 2 mod 1 øvelser, hvor de to oplæggere presser tempoet i vejret. Men lige så vigtigt er det, at spilleren træner i selv at kunne sætte et højt tempo. Det sker bedst under sparring med svagere modstandere, hvor det ”taktiske” fokus er at nå boldene så tidligt/højt som muligt og få modstanderen flyttet rundt på banen.

Temposkift nedad vil sjældent føre til direkte fejl fra modstanderen men kan føre til upræcise returneringer fra modstanderen. Temposkift nedad kan også bruges, hvis spilleren har mistet det fulde initiativ og vælger at lade modstanderen forsøge sig med henblik på at slå kontra. Temposkift nedad vil som udgangspunkt overlade ini tiativet i det næste slag til modstanderen, og skal derfor bruges mindre ofte end temposkift opad. Evnen til at lave temposkift ”opad” er tæt forbundet med evnen til ”at læse spillet”, fordi et temposkift opad bety der, at spilleren ”rykker” efter sit eget slag. Dvs. spilleren tager en chance og rykker derhen på banen, hvor han mener, der er størst sandsynlighed for, at modstanderen returnerer sit slag. Det vil ofte være givet i situationen, fordi spilleren som udgangspunkt først skal lave tem poskift opad, når modstanderen er under pres og hans returneringsmuligheder begrænsede. Målet med temposkift er at overraske modstanderen. Temposkift er således en del af det overordnede taktiske princip, der hedder variation. Målet er at gøre det svært for modstanderen at forudse, hvad spilleren vil foretage sig.

Temposkift Det er centralt for at opbygge pres på modstanderen, at spilleren har et højt ”grundtempo” i sit spil, dvs. generelt igennem hele kampen spiller i et højt tempo. Derudover er det vigtigt, især på lidt højere niveau, at kunne variere sit tempo inden for en enkelt eller flere dueller. Man bruger såkaldte temposkift. Ved temposkift forstås en aktiv ændring af tempoet fra det generelle tempo i kampen. Det kan både være til et højere og lavere tempo. Ofte vil temposkift være ”opad”. Spilleren accelererer enten frem eller tilbage i banen på en opstået chance, hvorved det bliver muligt for spilleren at spille et hurtigere slag, der overrasker modstanderen. Men temposkift kan også bruges ”nedad”, hvor spilleren aktivt vælger at nedsætte farten på sine slag. Det er især effektivt på nedadgående slag, hvor modstanderen nu pludselig ikke får nogen kraft foræret fra spillerens slag og derfor selv skal sætte fart i slaget.

Temposkift er vigtigt for at skabe variation i sit spil.

Danmarks Badminton Forbund Singletaktik

Temposkift opad kan både trænes formelt gennem slagtræningsøvelser, hvor spilleren træner i at ”eksplo dere” efter f.eks. et nedadgående slag og mere funktionelt gennem taktiske småspil, hvor spilleren honoreres for at registrere og forfølge en opstået chance.

Ved temposkift skal spilleren: • Aktivt ændre tempoet i duellen • Lave temposkift ”opad” når der optræder en chance i spillet • Bruge temposkift ”nedad” som variation i spillet

Mellemspil Mellemspil refererer til den spilsituation, hvor spilleren ikke længere kan slå bolden nedad – se figur 2. Ofte er spillerne placeret omkring midtbanen, og initiati vet er ligeligt fordelt mellem spilleren og modstanderen, da bolden er omkring nethøjde. I denne spilsituation har spilleren flere valgmuligheder: • Han kan spille fladt hårdt • Stoppe kort til nettet • Spille fladt blødt • Løfte til baglinien Hvilken løsning han vælger vil overvejende være afhæn gig af boldens placering i rummet. Spilleren skal kun spille fladt, hvis han kan nå bolden i nethøjde, da han ellers vil komme til at spille opad og derved giver modstanderen mulighed for at få overtaget i den flade duel.

Som udgangspunkt skal han presse mod kroppen af modstanderen. Det gør det sværere for modstanderen at returnere det flade slag, og samtidig åbner spilleren ikke banen for modstanderen. Hvis spilleren når bolden i nethøjde, kan han også vælge at lave et hurtigt netdrop – et ”blokeringsnetdrop” Det vigtigste i denne situation er, at netdroppet bliver hurtigt og ”fladt”, så modstanderen ikke kan nå netdroppet tæt på nettet og få mulighed for at lave et netrulledrop. Et blokeringsnetdrop vil efterlade modstanderen med to muligheder. Enten at spille til nettet fra en lav position, hvilket vil give spilleren mulighed for at komme højt på nettet, eller at løfte sin returnering, hvorved spilleren vil komme i en offensiv situation.

Fig. 2 Her vises den ene halvdel af en badmintonbane set fra siden. Når bolden rammes indenfor de skraverede områder, er singlespilleren, forudsat han er i balance, i henholdsvis mellemspils- eller kontrolleret forsvarssituation.

Singletaktik

Taktik i badminton

Hvis spilleren når bolden under nethøjde i mellemspillet, skal han ikke forsøge at spille kort til nettet. Pga. afstan den til nettet vil et sådant netdrop blive for langsomt og give modstanderen mulighed for at nå netdroppet tæt på nettet og lave et rulledrop. Spilleren skal i stedet forsøge at spille et ”fedteslag” dvs. et fladt blødt slag tæt over nettet. Det afgørende i dette slag er, at bolden passerer tæt over nettet, og at bolden spilles væk fra nettet dvs. omkring den første servelinie. Idéen med denne returnering er selvfølgelig at fortsætte kampen om initiativet fra en lidt ugunstig position (under nethøjde) og samtidig ikke ”forære” modstanderen en rulledropsmulighed. Hvis spilleren når bolden langt under nethøjde (under 50 cm. fra netkanten), er han på grænsen til at være i en defensiv position og bør som oftest løfte til baglinien. Hvis spilleren kan, skal han lave en overspilning (fladt løft) ellers et regulært højt løft til baglinien. Det er klart, at spilleren også kan vælge at lave en over spilning, når han når bolden tættere på nettet, men det vil være som variation, fordi der er risiko for, at han kommer i en defensiv situation.

I mellemspil er initiativet i duellen ofte ligeligt fordelt mellem spillerne.

Niveauovervejelser I mellemspillet skal spilleren: • Presse fladt mod kroppen eller stoppe hurtigt kort til nettet på bolde i nethøjde • Spille bløde, flade bolde omkring servelinien på bolde lidt under nethøjde • Lave overspilninger eller høje løft på bolde under 50 cm. under nethøjde

På lavere niveau vil spilleren i højere grad skulle stoppe kort til nettet i mellemspilssituationen. Det er et teknisk nemt slag. Risikoen for at modstanderen når det korte blokerings drop tæt på nettet er ikke så høj som på højere niveau. Et kort drop vil tvinge modstanderen til at løfte eller forsøge at spille netdrop fra en risikabel position. Der ses sjældent decideret fladt spil i mellemspillet på lavere niveau, da det kræver en relativ god teknik at kunne afvikle slaget i det tempo, det kræves for at kunne spille fladt hårdt.

Øvelser Øvelsesrække til træning af mellemspil Øvelse 1

At træne tommelfingereglen. At presse/stoppe kort på bolde i nethøjde.

Beskrivelse:

Oplægger er placeret i midten af banen og feeder bolde fladt over nettet til midtbanen. Spiller skal enten presse fladt eller stoppe kort til nettet. Oplægger må forsøge at returnere spillers slag med enten et fladt slag eller et netdrop.

Succeskriterie:

At det ikke kan lykkes oplægger at spille et nedadgående fladt slag på spillers flade slag eller, et rullenetdrop på hans fedteslag. Det indikerer, at spiller har valgt det rigtige slag.

Øvelse 2

At træne tommelfingereglen. At spille bløde, flade bolde omkring servelinien på bolde lidt under nethøjde.

Beskrivelse:

Som øvelse 1, men nu skal oplæggene spilles lidt under nethøjde. Oplægger må forsøge at returnere spillers slag med et netdrop. Oplægger må ikke bevæge sig, førend spiller har ramt bolden.

Danmarks Badminton Forbund Singletaktik

Øvelse 2

At træne tommelfingereglen. At spille bløde, flade bolde omkring servelinien på bolde lidt under nethøjde.

Succeskriterie:

At oplægger ikke kan lave et godt rullenetdrop på spillers slag.

Øvelse 3

At træne tommelfingereglen. At spille bløde, flade bolde omkring servelinien på bolde lidt under nethøjde.

Beskrivelse:

En kombination af øvelse 1+2. Oplægger må spille fri flade oplæg til midtbanen. Dvs. oplæg, der går en smule opad, helt fladt samt en smule nedad. Spiller skal returnere i følge tommelfingerreglerne. Oplægger skal returnere som angivet i øvelse 1+2.

Succeskriterie:

Som i 1+2

Øvelse 4

At vælge det rigtige tidspunkt til at stoppe kort til nettet.

Beskrivelse:

Spillerne spiller flade slag til hinanden fra midtbanen. Spiller skal stoppe kort til nettet, når han vurderer, at muligheden er der. Oplægger skal forsøge at lave rullenetdrop på spillers stopdrop.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er, at det ikke er muligt for oplægger at komme højt på nettet og lave et godt rullenetdrop på stopdroppet.

Taktisk spiløvelse til træning af mellemspil Øvelse 5

At træne valg af det rigtige slag i mellemspillet

Beskrivelse:

Almindeligt spil på en bane afgrænset af den forreste servelinie og forreste baglinie. Spillet er ligesom en ¼-bane single, men på ”hel” bane. Banens afgrænsning betyder, at spillerne hele tiden er placeret på midtbanen. spillerne skal hele tiden vælge mellem hårde flade, slag, ”fedtebolde” samt løft.

Øvelse 6

At træne valg af det rigtige slag i mellemspillet

Beskrivelse:

Som øvelse 1, men nu må de flade hårde slag gerne slås ned i grøften. Lob skal stadig være foran den forreste baglinie. Øvelsen giver større mulighed for at slå hårdt i det flade spil.

Defensiv situation Hvis spilleren er tvunget til at spille en opadgående retur nering, er han i en defensiv situation. Initiativet i den defensive situation er på modstanderens side, og målet er derfor at komme i en ”bedre” spilsitua tion, end den spilleren befinder sig i lige nu og her. Dvs. hvis spilleren er i en ukontrolleret defensiv, er målet at komme i en kontrolleret defensiv. Er han i en kontrol leret defensiv, er målet at komme i en situation, hvor initiativet er ligeligt fordelt. Denne pointe er det meget vigtig, at spilleren er bevidst om. Det ses således ofte, at spilleren i en presset situation sat ser og forsøger at lave et ”fantomslag”, hvilket i de fleste tilfælde medfører, at spilleren laver en fejl. I stedet skal spilleren have forståelse for, at når han er presset, så skal han forsøge at forbedre sin situation slag for slag og ikke prøve at lave et vinderslag fra en umulig position.

Singletaktik

Det kan således godt tage 2-3 slag, inden spilleren er kommet i en bedre situation. Det er vigtigt at understrege over for spilleren, at når han er i en defensiv situation, så skal der arbejdes for at forbedre situationen! Spilleren kan enten være i en kontrolleret forsvarssitua tion eller i en ukontrolleret forsvarssituation, afhængig af hvor presset han er.

Kontrolleret forsvarssituation I den kontrollerede forsvarssituation er spilleren i balance og har flere returneringsmuligheder. Spilleren når selvfølgelig bolden langt under nethøjde både på for- og bagbanen, men ikke helt nede ved gulvet (se figur 2). Situationen kan deles op i kontrolleret defensiv på for- og bagbanen.

Taktik i badminton

Kontrolleret defensiv på forbanen Her skal spilleren returnere modstanderens smash, stik eller drop. Som udgangspunkt skal spilleren forsøge at komme i en offensiv situation. Det gøres oftest ved at lave en kort opsamling på modstanderens nedadgående slag. Fordelen ved den korte opsamling er selvfølgelig, at mod standeren bliver bevæget efter sit offensive slag. Men som beskrevet under den offensive situation, vil modstanderen ofte forvente en kort opsamling. Han vil derfor følge med frem i banen efter sit offensive slag. Den vigtigste tommelfingerregel for opsamlinger er derfor: Saml modsat op i forhold til angrebet. Dvs. lige opsamling på krydssmash og krydsopsamling på lige smash. Ved at samle modsat op i forhold til angrebet vil modstanderen altid blive tvunget til at løbe diagonalt af banen og dermed få den længst mulige løbebane. Derved gør spilleren det svært for modstanderen at komme højt på nettet og reducerer således modstande rens muligheder for at tappe eller lave et rulledrop. Opsamlinger modsat af angrebet er især effektive på lige smash, da modstanderen, som omtalt under offensiv situation, ofte vil følge efter sit smash frem i banen. En krydsopsamling vil således tvinge modstanderen til at ændre sin løbebane.

Skal man følge samme rationale ved krydssmash, vil det betyde, at spilleren bør lave krydsopsamling på krydss mash for derved at bryde modstanderens løbebane. Men for det første giver den lige opsamling på kryds smash som nævnt den længste løbebane for modstande ren, og for det andet har spilleren sjældent mulighed for at lave en krydsopsamling på krydssmash, da det kræver at spilleren er tættere på bolden Endelig vil en krydsopsamling på et krydssmash åbne banen for lige kontraslag fra modstanderen. Så derfor er den lige opsamling på krydssmash at foretrække. De korte opsamlinger skal som udgangspunkt ikke være helt korte men ”spilles ind i banen” dvs. omkring første servelinie. Som nævnt tidligere, er det uhyre vigtigt at forhindre modstanderen i at kunne lave rulledrop ved nettet. Ved at spille opsamlingen væk fra nettet reducerer man yderligere modstanderens mulighed for at lave rulledrop ved nettet. I og med at man spiller bolden længere tilbage mod modstanderen, er det selvfølgelig vigtigt, at opsamlingen passerer tæt over nettet for ikke at give modstanderen en mulighed for at tappe. Denne tommelfingerregel er især vigtig for korte lige op samlinger på lige smash, hvor modstanderen har en kort løbebane og derfor større mulighed for at komme højt på nettet. Det skal nævnes, at ovenstående regel med opsamlinger ind i banen kun gælder på smash og stik. Ved drop nås bolden så tæt på nettet, at en opsamling ind i banen ikke kan blive flad nok, og samtidigt bliver hele bagbanen åben over for kontraslag. På drop har spil leren altså kun mulighed for helt korte opsamlinger eller løft til bagbanen. Helt korte opsamlinger kan også godt bruges på stik og smash, men kun hvis modstanderen vurderes til ikke at kunne nå frem højt på nettet, f.eks. hvis han angriber langt tilbage på banen eller er ude af balance. Og kun på opsamlinger der spilles modsat af angrebet - lige opsam linger på lige smash skal altid spilles ind i banen! Erfaringsmæssigt er de helt korte opsamlinger især for delagtige på krydsangreb, fordi modstanderen sjældent kan nå højt på nettet efter sit krydsslag. Samtidigt er det teknisk let at lave en hurtig og præcis kort lige opsamling. Hvis modstanderens offensive slag bliver for fladt, er det oplagt for spilleren at lave en flad hård opsamling. Her vil reglen om at spille modsat angrebet også gælde. Smashopsamlinger skal spilles modsat angrebet og ind i banen.

Danmarks Badminton Forbund Singletaktik

Endelig kan spilleren som variation lave en lang opsam ling, men det kræver mange kræfter at få opsamlingen helt til baglinien, og spilleren risikerer at give modstande ren en oplagt smashmulighed. Lange opsamlinger er der for primært relevante på eliteniveau, hvor modstanderne ofte er meget fremadsøgende efter deres offensive slag. Igen vil det være fornuftigt at samle op modsat angrebet. Generelt skal spilleren forsøge at være placeret omkring midten i sin defensiv, med en 30-40 cm sideforskydning mod den side, hvor angrebet kommer fra. Sideforskydningen gør det nemmere at nå de lige smash, hvor spilleren har mindst tid. Dvs. spilleren skal søge mod midten af banen, når modstanderen kan slå et nedadgående slag. Men ikke for tidligt! Hvis spilleren kommer til at stå stille blot i nogle få hundrede millisekunder, vil det medføre at forspændingen i forspændingshoppet forsvinder, og det gør spillerens næste skridt langsommere og mere energikrævende. Spilleren skal i stedet lande samtidig med, at modstanderen slår til bolden!

Hvis spilleren har god tid f.eks. efter et højt lob eller clear, skal spilleren faktisk gå ind mod midten for ikke at risikere at komme for tidligt ind på midten! Træneren bør også være opmærksom på, om spilleren ”hopper” i sit forspændingshop. Hvis spilleren har tendens til at hoppe op, før han lander i sit forspændingshop, er der stor risiko for, at han kommer til at lande for sent i forhold til modstanderens slag, og derved gør det sværere for ham selv at nå slaget. I realiteten burde ordet forspændingshop laves om til ”forspændingsskridt”, fordi spilleren i realiteten blot skal løfte fødderne præcis så meget over gulvet, at de kan flyttes ud i en bredstående og derefter lave knæbøj ningen. Der er ingen grund til aktivt at hoppe først. Man risikerer blot at lande for sent i sit forspændingsskridt! Endelig er det vigtigt at understrege, at spillecentrum er dér, hvor forspændingshoppet foretages. Målet i den defensive situation er at nå ind til midten af banen. Har spilleren ikke tid til at komme ind på midten, inden modstanderen slår til bolden, foretages forspændingshoppet der på banen, hvor spilleren er nået til. Det er modstanderens slag, der styrer hvornår, og hvor forspændingshoppet fortages.

Spillerens skal forsøge at placere sig omkring midten i sin defensiv, med en lille sideforskydning mod angrebet.

Singletaktik

Taktik i badminton

Kontrolleret defensiv fra bagbanen Den kontrollerede defensiv fra bagbanen er karakteriseret ved, at spilleren bruger stemskridtslag. Dvs. spilleren har alt sin vægt på den fod, der er tættest på baglinien (højre fod for højrehåndede), har siden eller ryggen til nettet og rammer bolden ud for eller bagved kroppen. I denne situation kan spilleren ikke bruge kroppen i slaget. Kraften i slaget vil udelukkende komme fra armens muskler. Det betyder, at det kan være svært at få nok længde og højde på en clear, især hvis spilleren er presset i baghånden. Spilleren skal derfor som udgangspunkt spille drop, når han befinder sig i den kontrollerede defensiv på bagbanen. Lige som ved de korte opsamlinger skal spilleren prøve at fratage modstanderen muligheden for at lave et rulledrop ved nettet. Spilleren skal derfor bruge de såkaldte ”trukne drop”, hvor bolden spilles fladt henover nettet og ”ind i banen” omkring servelinien. Et trukkent drop udføres ved, at armen ”trækkes” igen nem uden brug af underarmsrotationer, hvorved slaget bliver mere ”ført” eller ”trukket” frem for slået.

Hvis spilleren ikke er meget presset, vil det være muligt at variere det trukne drop med et fladt hårdt slag langs linien – et fladt smash. Det kræver, at spilleren når bolden i højde med nettet og ud for kroppen og selvfølgelig, at spilleren magter slaget teknisk og fysisk. Derfor er denne variation mest relevant på højere niveauer. Idéen med slaget er at overraske modstanderen, der forventer et mere blødt slag. Hvis det lykkes at overraske modstanderen med slaget, vil hans returnering ofte være en blokering af slaget, hvorfor spilleren også efter dette slag skal trække mod nettet. Spilleren vil selvfølgelig også af og til være nødt til at spille en clear fra den kontrollerede defensiv på bagbanen. Det vil primært være for at have variation i sit spil, eller hvis modstanderen står meget langt fremme. Clearen skal være så lang og høj som muligt for at give spilleren tid til at komme ind på midten af banen, inden modstanderen slår.

I den kontrollerede forsvarssituation skal spilleren: • Samle modsat op af angrebet dvs. lige på krydsslag og kryds på lige slag • Spille sine opsamlinger og trukne drop væk fra nettet og ind i banen

Det er svært at opstille taktiske tommelfingerregler for, hvor det trukne drop skal spilles hen. Som udgangspunkt skal spilleren spille lige trukne drop, fordi det er det nemmeste slag, og spilleren ikke åbner banen. Men samtidig er lige trukkent drop også ofte den eneste mulighed, fordi det er svært at lave et kryds trukkent drop, hvis bolden er meget bag spilleren. Og det ved en erfaren modstander, hvorfor han primært vil dække det lige drop. Derfor skal spilleren variere med kryds trukne drop, når han har mulighed for det. Samtidigt skal spilleren søge med frem i banen efter sit trukne drop, da modstanderens returneringer oftest vil være korte. Som nævnt under netspil, vil modstanderen ofte spille modsat af, hvor spilleren befinder sig, så derfor skal spilleren som udgangspunkt løbe diagonalt.

Niveauovervejelser På lavere niveauer vil spilleren i højere grad kunne benyt te de helt korte opsamlinger, da modstanderen ofte ikke er hurtig nok til at komme helt frem til nettet efter sine offensive nedadgående slag. Den helt korte opsamling er derfor et meget effektivt kontraslag på lavere niveauer. Det betyder, at der ikke er helt de samme krav til at spille opsamlingen væk fra modstanderen. Ofte vil en lige kort opsamling være effektiv også på et lige smash.

Øvelser Øvelsesrække til at træne kontrolleret defensiv Øvelse 1

At træne tommelfingerreglen. At samle modsat op af angrebet.

Beskrivelse:

2 personer sammen på hel bane. Lang serv lidt bag forreste baglinie – Lige smash – Kort krydsopsamling

Succeskriterie:

At kunne samle kort kryds op – dvs. i modsatte felt af smashet

Danmarks Badminton Forbund Singletaktik

Øvelse 2

At træne tommelfingerreglen. At samle modsat op af angrebet.

Beskrivelse:

Som øvelse 1, men nu må oplægger smashe både lige og kryds. Spiller samler stadig modsat op af angrebet

Succeskriterie:

At kunne samle modsat op af angrebet

Øvelse 3

Som øvelse 1, men nu med krav til kvaliteten af opsamlingen

Beskrivelse:

Som øvelse 1, men nu skal oplægger følge frem til nettet efter sit smash og prøve at tappe på spillers korte opsamling. Nu øges kravene til kvaliteten af spillers opsamling. Der indføres et pointsystem: Hvis oplægger, når at slå opsamlingen i jorden, giver det 1 point til oplægger. Hvis ikke giver det 1 point til spiller. 10 smash/opsamlinger. Derefter skifter spillerne position. Efter 30 smash til hver tager taberen (spilleren med færrest point) 15 stk. fysisk.

Succeskriterie:

At kunne lave en kort krydsopsamling som oplægger ikke kan slå ned

Øvelse 4

Som øvelse 1, men nu med krav til kvaliteten af opsamlingen

Beskrivelse:

Som øvelse 3, men nu må oplægger slå både lige og krydssmash

Succeskriterie:

At kunne lave en kort opsamling modsat af angrebet som oplægger ikke kan slå ned

Øvelse 5

Som øvelse 1, men nu med krav til kvaliteten af opsamlingen

Beskrivelse:

Som øvelse 4, men nu må øver frit vælge sin opsamling og dermed fravige reglen om at opsamle modsat af angrebet. Hvis spiller således observerer, at oplæggeren efter et lige smash løber mod diagonalen, så må han samle lige op på det lige smash.

Succeskriterie:

At kunne lave en kort opsamling som oplægger ikke kan slå ned

Øvelse 6

Som øvelse 1, men nu med krav til kvaliteten af opsamlingen

Beskrivelse:

Som øvelse 5, men nu må oplægger også cleare. Spiller clearer igen, hvorefter oplægger smasher. Øvelsen bliver nu sværere for spiller, da han ikke ved, om der kommer en clear eller smash.

Succeskriterie:

At kunne lave en kort opsamling som oplægger ikke kan slå ned

Øvelse 7

Som øvelse 1, men nu med krav til kvaliteten af opsamlingen

Beskrivelse:

Som øvelse 6, men nu må oplægger også droppe. Spiller lobber på droppet, hvorefter oplægger smasher.

Succeskriterie:

At kunne lave en kort opsamling som oplægger ikke kan slå ned

Øvelse 8

Som øvelse 1, men nu med krav til kvaliteten af opsamlingen

Beskrivelse:

Som øvelse 7, men nu må oplægger selv vælge, hvornår han smasher. Han må altså gerne lave flere clear/drop i træk. Efter smash skal han stadig følge frem og prøve at tappe den korte opsamling i gulvet.

Succeskriterie:

At kunne lave en kort opsamling som oplægger ikke kan slå ned

Denne øvelsesrække kan også gennemføres med lange opsamlinger i stedet for korte. Det kan være en fordel at 3 personer arbejde sammen, så der står en oplægger

uden for banen og sender bolde af sted, eller der er to personer, der smasher på skift.

Taktisk spiløvelse til at træne kontrolleret defensiv Øvelse 9

At træne i at samle modsat op af angrebet

Beskrivelse:

Almindeligt spil, men der skal samles modsat op af angrebet. Der vil være situationer, hvor det ikke er teknisk/taktisk muligt at samle kryds op på et lige smash (hvis spilleren ikke er tæt nok på bolden), men den begrænsning må spillerne leve med. Erfaringsmæssigt bliver spillerne også bedre og bedre til at spille krydsopsamlinger, når de spiller med denne restriktion. En krydsopsamling er defineret ved, at bolden lander i det modsatte felt af, hvor smashet afgives.

Singletaktik

Taktik i badminton

I den ukontrolleret forsvarssituation, handler det primært om at få bolden over og sikre fortsat spil.

Ukontrolleret forsvarssituation I den ukontrollerede forsvarssituation er spilleren me get presset. På forbanen når han bolden helt nede ved gulvhøjde, og på bagbanen når han bolden langt under nethøjde. I realiteten giver det ikke meget mening at tale taktik i den ukontrollerede forsvarssituation. Spilleren er så presset, at det i første omgang blot handler om at få bolden over og sikre fortsat spil. Har modstanderen en oplagt smashmulighed er det legalt, at spilleren ”tager en chance” og dækker én side mere end den anden. Spilleren skal forsøge at forudse, hvor smashet slås hen, og til det må han bruge sin analyse af modstanderen

samt sin viden om, hvilke smash der er det nemmeste i situationen. F.eks. er det nemmere at slå lige fra sin RTH, hvis man ikke er helt under bolden, men rammer den en anelse over mod sin baghåndsside. I den situation skal spilleren dække mere lige og derved ”tvinge” modstanderen til at lave det sværeste slag. Lykkes det spilleren at vælge den rigtige side, skal han forsøge at følge de samme taktiske regler som i den kontrollerede defensiv. Når spilleren er i den ukontrollerede defensiv på bagba nen, skal han forsøge at slå bolden så langt og højt væk som muligt og må derefter forsøge at redde det efterføl gende smash.

Danmarks Badminton Forbund Singletaktik

Damesingle – forskel i forhold til herresingle Serv

Offensiv situation

Pga. damernes mindre fysiske kapaciteter er det ikke helt så risikofyldt at serve langt i damesingle i forhold til herresingle, og der serves stadig mest langt i damesingle. Men også her ser man en udvikling mod flere og flere korte server i takt med, at damespillerne udvikler deres fysik.

Det er især i den offensiv situation, at damesingle adskil ler sig taktisk fra herresingle. Det beror selvfølgelig på, at damen ikke slår så hårdt som herren, og derfor ikke har de samme offensive muligheder som herren. Omvendt kan det siges, at damen heller ikke dækker banen så godt som herren i sin defensiv, og der således ikke er forskel mellem herreog damesingle, da damen er svagere i både offensiv og defensiv. Men i forhold til herren er da men mere begrænset i sin offensiv end i sin defensiv, fordi offensiven kræver flere kræfter både i armen og i benene i forhold til defensiven. I og med at hun ikke er helt så hurtig som herrerne, er hun mere sårbar over for kontra slag, hvis hendes offensive slag bliver upræcise.

De fleste korte server i damesingle er forhåndsserver, hvilket primært skyldes, at det er nemmere (fysisk) at lave svipserver med forhånden frem for i baghånden. Endvidere er der ikke helt de samme krav til præcision i de korte server sammenlignet med herresingle, da damerne ikke står så langt fremme og modtager. Men el lers gælder der de samme overvejelser om kort serv som beskrevet under herresingle. I damesingle er svipserver meget effektive som va riation til kort serv, fordi modtageren ofte vil have besvær med at nå at komme tilbage og være i balance inden re turneringen. Det betyder, at der er en øget chance for, at modtagningen bliver dårlig eller der laves modtagnings fejl. Det kræver selvfølgelig, at svipserven har den rette hastighed, længde og højde, da svipserven ellers vil give modstanderen en oplagt angrebsmulighed. Svipserven skal være så flad som muligt, dvs. uden for modtagerens rækkevidde, og lande tæt på baglinien. I praksis betyder det, at man skal kunne placere svipserven ca. en ½ m. over modtagerens rækkevidde (inkl. ketsjer og spring højde). Det samme er gældende i herresingle.

Samlet set betyder det, at damesinglespilleren i sin offensiv er mere afventende og opbyggende end herresingle. Damen skal primært opbygge pres via sit clearspil, fordi modstanderen er lettere at presse på baglinien, da hun er mindre og ikke kan hoppe så højt som herren. Samtidigt har hun sværere ved at slå sig fri når hun er presset på baglinien, og derfor skal damesinglespilleren i højere grad følge med frem til nettet, når modstanderen er presset på baglinien. Damer skal primært opbygge pres via clearspil, da modstanderen er lettere at presse på baglinien

Placering i forhold til banens bredde er mindre vigtig, men især i damesingle kan det være en fordel at serve mod modtagerens dybe forhåndshjørne. Det betyder, at modtageren bliver tvunget til at benytte to bensspring for at lave en offensiv returnering. Det kræver mere styrke i benene end et saksebenarbejde, og derfor er der stadig kun få kvinder, der bruger tobensspring. I stedet vil de fleste damesingler være nødsaget til at benytte stemskridt for at returnere bolden, hvilket gør det vanskeligt at lave en offensiv returnering.

I damesingle: • Er der stadig flest lange server • Bruges der korte forhåndsserver- frem for baghåndsserver • Er svipserver meget effektive (især mod dybe FH-hjørne)

Singletaktik

Taktik i badminton

I damesingle er clearspillet således en helt afgørende fak tor, og spilleren bør træne meget i at kunne slå clear med den rette højde og længde.

Netspil

Damerne smasher ikke så hårdt som herrerne, men deres stik og cutslag kan slås med samme hastighed og præ cision som herrerne. Derfor er stik og cut de foretrukne offensive slag også langt fremme i banen. Det forstærkes også af, at damesinglespilleren generelt står længere tilbage på banen end herresinglespillere for at kunne nå tilbage til modstanderens clear.

Men der forekommer ikke helt så mange netdrop i dame single sammenlignet med herresingle. Det skyldes primært, at damernes spillecentrum er pla ceret længere tilbage på banen. Derved er der længere frem til nettet, hvilket generelt nedsætter muligheden for at spille netdrop. Samtidigt er det sværere for damen, pga. hendes mindre hurtighed, at nå frem til nettet efter sine offensive slag, hvilket også begrænser muligheden for at lave rulledrop.

Hvis spilleren er i balance og kan slå stejlt vil et kryds stik være et godt offensivt slag, da damerne ikke dækker banen helt så godt som herrerne. I damesingle vil spilleren skulle længere frem på banen, inden hun er i den totale angrebssituation (se figur 3), men når damen kommer i den totale angrebssituation, skal hun forsøge at afgøre bolden på samme vis som i herresingle dvs. anvende de samme slagmuligheder og bevægelsesmønstre.

I den offensive situation skal damesinglespilleren: • Primært bruge clear som opbyggende slag • Bruge stik og cutslag som primære nedad gående offensive slag • Være længere fremme på banen inden hun forsøger at afgøre bolden

Som udgangspunkt gælder der de samme taktiske tom melfingerregler for netspil i damesingle som i herresingle.

Den spilsituation, der giver damesinglespilleren størst chance for at komme højt på nettet, er efter pres af mod standeren på baglinien, hvor modstanderen ofte kun kan spille til nettet. De fleste slag ved nettet i damesingle vil derfor være til løft til baglinien. Der er måske en risiko for at damerne kommer til at bruge løft fra nettet som vaneslag også på de bolde, hvor der er mulighed for at holde nettet. Mange damesinglespillerne har mulighed for at udvikle deres netspil blot ved at blive mere bevidste om deres returneringsmønster ved nettet, og det vil kunne give dem en taktisk fordel.

Mellemspil I damesingle ses der ikke så meget fladt spil i mellemspil let som i herresingle. Det skyldes nok, at damerne har

Fig. 3 Da damesinglespilleren rammer bolden lavere og med ringere kraft end en herre, må hendes situation nær baglinien blive betragtet som en mellemspilssituation. Hun kan holde bolden nedad/nede, men initiativet er fordelt ligeligt imellem spillerne.

Danmarks Badminton Forbund Singletaktik

sværere ved at få kraft i de flade slag. Derfor vil effekten af de flade slag være mindre. I stedet kan damesinglespil leren i højere grad tillade sig at holde kort til nettet fra midtbanen, fordi risikoen for at modstanderen kan nå bolden højt er mindre end i herresingle.

Damesinglespilleren er generelt mere sårbar over for krydsslag end herrerne, men hvis spilleren når krydsslaget vil et fladt lige kontraslag ofte være at foretrække, da det vil placere modstanderen presset på baglinien.

Alternativt kan damesinglespilleren benytte overspilninger til de to dybe hjørner, så modstanderen bliver presset på bagbanen.

I den defensive situation skal damesinglespilleren: • Stå langt fremme, hvis modstanderen kan angribe • Ofte samle helt kort op • Bruge flade lige kontraslag på krydsangreb

Defensiv Damen står som nævnt generelt længere tilbage end her ren for ikke at risikere at blive presset på baglinien. Men det betyder også, at damen ofte står langt tilbage på banen i sin defensiv. De er mere sårbare over for stejle og relative korte slag så som stik og cutslag, især hvis de er maskerede. Det vil derfor være fornuftigt for damen at tilpasse sit spil lecentrum efter den givne situation. Hvis modstanderen er placeret på baglinien og ikke er presset skal spilleren placere sig lidt tilbage i banen for at have mulighed for at komme tilbage og returnere en evt. clear fra modstande ren. Hvis modstanderen er kommet i en god offensiv situation og har mulighed for at angribe, skal spilleren trække en smule frem i banen for at kunne dække de offensive slag til forbanen. Damesinglespilleren kan i højere grad tillade sig at spille helt korte opsamlinger, da modstanderen ofte ikke er hur tig nok til at nå de helt korte opsamlinger tæt på nettet. Modstanderen vil i stedet blive optimalt presset. Lige opsamlinger på lige smash vil dog ofte skulle spilles ind i banen, fordi løbevejen for modstanderen er kort.

Singletaktik

Afsluttende kommentar om damesingletaktik Som nævnt skyldes de taktiske forskelle mellem damesin gle og herresingle, primært den fysiske forskel mellem de to køn. Denne forskel vil aldrig blive ophævet, men i takt med, at damerne udvikler deres fysik, bliver deres taktiske muligheder øget. Den taktiske udvikling i damesingle er naturligt nok ofte inspireret af taktikken i herresingle. Den ovenstående beskrivelse af taktik i damesingle, skal derfor ses som forslag til taktiske løsninger ud fra en vurdering af damernes nuværende taktiske muligheder. Det er vigtigt, at træneren er bevidste om de taktiske udviklingsmuligheder, der eksisterer i damesingle, og ikke opfatter de nuværende muligheder som endelige.

Taktik i badminton

Double taktik

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

Doubletaktik Introduktion I de følgende afsnit vil der blive givet bud på hvilke taktiske overvejelser og retningslinier der i forhold til double disciplinerne kan ligge til grund for arbejdet med danske badmintonspillere og trænere. Ligeledes vil der til hvert taktisk emne være et eksempel på en taktisk øvelsesrække, der netop fokuserer på at udvikle det taktiske emne. Desuden eksempler på taktiske spiløvelser, typisk med forskellige former for taktiske restriktioner, der sigter mod at træne det konkrete taktiske emne. Rækkefølgen i behandlingen af de taktiske situationer er ens for både de rene doubler og for mixed doubles for at skabe så klart et overblik som muligt omkring de forskellige taktiske muligheder og situationer. Det er vigtigt i denne sammenhæng at understrege, at

denne bog kun kan give et bud på, hvilket taktisk grundlag der kunne være hensigtsmæssigt. Når man befinder sig i konkrete situationsbestemte sammenhænge, vil man naturligvis være nødt til at tilpasse de taktiske valg til den aktuelle situation. Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at en sådan situationsbestemt taktiktilpasning kun kan fungere optimalt, hvis tilpasningen af taktikken sker med udgangspunkt i et fælles taktisk grundlag. Et grundlag som denne bog som nævnt forsøger at give et bud på. De følgende afsnit vil derfor behandle de taktiske situationer, som doublespillet grundlæggende består af. Det drejer sig om serv og servemodtagningssituationen, offensive situationer, rokeringer, defensive situationer, kontrafasen samt rollefordelinger i doubler.

Herredouble Servafgivelse Kort serv Det vil sikkert ikke komme som nogen stor overraskelse for de fleste, at hovedparten af serverne i herredouble er korte server. De fleste af disse korte server kan hensigtsmæssigt placeres lige omkring midterlinien så bolden får den korteste vej over nettet dermed øger man sikkerheden i serven. Et andet argument for at serve den korte serv mod midten er, at serveren efterfølgende har bold og modstander direkte over for sig. Dermed har han lettere ved at returnere 3. slaget, hvis dette kommer til nettet eller kort til forbanen. Korte server mod sidelinien kan bruges som variationsmulighed, fordi man helst skal ”fange” modtageren en lille smule på disse server, da risikoen ellers vil være, at man bliver sårbar for servereturneringer både lige og helt på kryds, fordi man ”åbner” banen for servemodtageren.

Svipserv/lang serv Da de fleste server som nævnt er korte, vil lange server være en variationsmulighed i servesituationen. Man kan grundlæggende tale om to forskellige typer af lange server, nemlig en almindelig lang serv uden finte eller overraskelsesmoment. Den udføres for at få flyt-

Doubletaktik

tet modtageren så langt tilbage i servefeltet som muligt. Den anden mulighed er en svipserv, der udføres for på at snyde eller overraske modtageren og derved etablerer initiativ til de næste slag i duellen. Svipserven vil så ofte være lidt fladere og hurtigere end den almindelige lange serv. Der vil, afhængigt af hvilken side der serves fra, skulle foretages nogle overvejelser omkring specielt svipservens placering i servefeltet. Når der svipserves fra højre side mod en højrehåndet modtager, vil man med fordel kunne serve mod sidelinien. Dette betyder, at bolden ikke passerer hen over hovedet på modtageren, som derfor må benytte sig af et sidelæns tobensafsæt eller et stemskridts benarbejde. Det vil tage lidt længere tid, end hvis bolden serves langs midterlinien. Hvis serven placeres langs midterlinien, vil modtageren ofte kunne ”bryde” boldbanen og samtidig bruge et saksbenarbejde, der muliggør en kropsrotation. Det vil igen medføre et offensiv returnering med stor kraft. Hvis svipserven placeres mod sidelinien i højre felt, vil serveparret også efterfølgende kunne etablere en hensigtsmæssig defensiv opstilling, hvis dette er nødvendigt. Når der svipserves fra venstre felt mod en højrehåndet modtager, er situationen lidt anderledes.

Taktik i badminton

Her vil modtageren stå lidt længere mod midten af servefeltet, når der modtages. Han vil samtidig kunne sakse ved modtagning af svipserver mod sidelinien. Ligeledes vil server mod sidelinien fra denne side ofte passere ind over hovedet på modtageren. Det indebærer risiko for, at serven bliver ”brudt”. Svipserver mod midterlinien vil i denne situation kunne bruges lidt oftere end fra højre servefelt. I praksis kan man se, at mange spillere simpelthen vælger at serve svipserverne mod midten af servefelterne, i stedet for at placere serven mod siden eller midterlinien. Det er sandsynligvis for at minimere risikoen for at slå serverne ud. Man kan godt argumentere for, at svipserver mod sidelinien fra højre felt er en god mulighed, mens svipserver mod midten af feltet fra venstre felt kan være en hensigtsmæssig løsning. Hvis man svipserver mod venstrehåndede spillere er overvejelserne de samme blot fra modsatte felt. Almindelige lange server, hvis formål blot er at placere modtageren langt tilbage i servefeltet, når modtagning foretages, vil med fordel ofte kunne placeres midt i servfeltet for at opnå stor sikkerhed. Man kan dog også argumentere for, at lange server med fordel kan placeres mod sidelinien i begge sider, så man efterfølgende kan etablere en hensigtsmæssig defensiv opstilling.

Opstilling ved serv Serveren står tæt på både midterlinie og forreste servelinie, når serven afgives, mens serverens makker står tæt bag serveren, typisk med et ben på hver side af midterlinien. På højt niveau vil serverens makker stå meget tæt på serveren, så der ikke opstår ”hul” mellem spillerne. På lavere niveau vil serverens makker typisk stå lidt længere tilbage på banen, fordi spillere på lavere niveau vil have svært ved at dække returneringer til bagbanen, hvis de står for langt fremme i servesituationen.

Opstilling efter serv Når der bliver servet kort, vil serveren efterfølgende dække nettet og returneringer omkring forreste del af banen. Serveren skal dog være forsigtig med at forsøge at dække halvdistancereturneringer, specielt hvis serveren er nødt til at vende forsiden af kroppen væk fra nettet. Serverens makker vil så skulle dække bagerste del af banen, typisk ved dybe pres og halvdistancereturneringer. Når der bliver svipservet, vil serveren dække nettet, hvis serven ”fanger” modtageren, fordi serveparret i denne situation vil være i en offensiv position. Hvis svipserven ikke sætter modtageren under pres, trækker serveren tilbage i det felt der bliver servet fra, da serveparret nu er i en defensiv position.

Serveafgivelse: • Kort serv oftest mod midten • To typer af svipserver, lange server og fintede lange server • Serveren dækker selv nettet efter kort serv • Serverens makker står tæt bag serveren

Klassisk opstilling ved afgivelse af serv i double.

Øvelser Eksempel på taktisk træningsrække til træning af servesituationen I denne og de efterfølgende eksempler på slagtræningsøvelser i bogen, vil oplæggernes slag i øvelserne være

skrevet med kursiv. Opgaverne for de spillere vi træner i øvelsen vil stå med almindelig skrift.

Øvelse 1

Serveplacering og efterfølgende fokus på net

Beskrivelse:

Kort serv mod midten – oplæggeren laver lige netdrop – tap

Succeskriterie:

Serven ligger godt og 3. slaget kan tappes ned

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

Øvelse 2

Serve kvalitet i forhold til højde og længde

Beskrivelse:

Kort serv mod midten – oplæggeren presser serven – parret der træner returnerer helst offensivt

Succeskriterie:

Serveparret kan returnere 3. bolden offensivt

Øvelse 3

Servekvalitet og variation

Beskrivelse:

Kort serv mod midt eller sidelinie – oplæggeren forsøger at presse serven – 3. slaget returneres offensivt, hvis dette er muligt. Hvis ikke oplæggeren kan presse serven indikerer et godt valg eller en god serv.

Succeskriterie:

Oplæggeren er nødt til at spille defensivt på servereturen, eller serveparret kan returnere 3. slaget offensivt.

Øvelse 4

Servekvalitet og variation

Beskrivelse:

Kort serv mod midterlinien eller svipserv mod de ”rigtige placeringer fra henholdsvis højre og venstre felt – oplæggeren spiller offensivt, hvis dette er muligt, ellers defensivt. Serveparret placerer sig rigtigt og returnerer 3. slaget offensivt, hvis dette kan lade sig gøre. Hvis oplæggeren spiller defensivt indikerer det rigtigt valg eller god serv.

Succeskriterie:

Oplæggerne spiller defensivt på servereturen, eller serveparret kan spille offensivt på 3. slaget

Øvelse 5

Serve kvalitet og variation

Beskrivelse:

Serv som i øvelse 4. Hvis serveparret kan vinde uden at afgive initiativet i duellen, får de 3 point bonus.

Succeskriterie:

Serveparret får 3 point i duellen

Taktisk spiløvelse til træning af servesituationen Øvelse 6

Servekvalitet, variation samt fokus på de rigtige områder efter serveafgivelse

Beskrivelse:

Frit spil hvor 3. slaget skal spilles offensivt – kræver gode servevalg og placeringer.

Succeskriterie:

Serveparret er i stand til at bevare initiativet efter 3. slaget

Øvelse 7

Servekvalitet, variation samt fokus på de rigtige områder efter serveafgivelse

Beskrivelse: Succeskriterie:

Frit spil med 3 points bonus for at vinde direkte på 3. slaget Duellen vindes på 3. slaget

Servemodtagning Når man modtager serven i herredouble, vil man primært forsøge at returnere med offensive returneringer. Dette skyldes blandt andet, at man ikke er presset i servemodtagningssituationerne. Herredouble afgøres ofte ved at etablere initiativ specielt i starten af duellerne. Der findes et antal servemodtagningsmuligheder, som primært kan bruges i herredouble med henblik på at etablere et godt udgangspunkt for resten af duellen. Disse returneringer skal naturligvis efterfølges af hensigtsmæssige bevægelsesmønstre for både modtageren og dennes makker for at udnytte en god offensiv returnering maximalt.

Doubletaktik

Offensive returneringsmuligheder ved modtagning af korte server Lige netdrop Dette slag skal helst foretages med et overhåndsslag, da serveren primært skal være opmærksom på denne returnering. En underhåndsreturnering kort til nettet vil gøre det relativt let for serveren at erobre initiativet. Efter modtageren har udført denne returnering, dækker han selv nettet og forreste del af forbanen, mens makkeren dækker resten af banen. Returneringen kan typisk vælges, hvis serveren viser, at han har fokus på eventuelle halvdistancereturneringer i siderne eller på kroppen af modtageren.

Taktik i badminton

Lige halvdistance returnering Denne returnering skal helst forbi modstanderens netspiller, så modstandernes bagspiller skal lave 3. slaget. Alternativt skal halvdistancereturneringen være så lang, at modstandernes netspiller skal vende fronten væk fra nettet for at returnere modtagningen. Efter en lige halvdistancereturnering vil modtageren ofte blive stående omkring midten. Makkeren dækker for den lige halvdistance, der meget ofte vil være 3. slaget. Man kan dog også lade modtageren rykke over i midten af modtagefeltet, og derefter dække hele sin egen halvbane. Det giver efterfølgende den lige halvdistancereturnering mulighed for forskellige opstillinger og bevægelsesmønstre. Returneringen kan vælges med fordel, når serveren viser, at han har fokus på returneringer til nettet.

Flad returnering på modstandernes bagmand En lige flad returnering på modstandernes bagerste mand vil ofte være en god ide. I denne situation vil modtageren som udgangspunkt skulle dække hele nettet. Man skal nok kun lave disse flade returneringer på bagmanden, når man kan lave en rigtig god offensiv returnering. Hvis returneringen bliver for dårlig, er det for let for modstandernes bagmand at slå 3. slaget forbi modtageren ved nettet. Man kan som grundregel sige, at man i double kun skal stå med en netspiller og en bagspiller, når man har etableret et rigtigt godt initiativ i duellen. Man skal altså som udgangspunkt kun lave denne returnering, når serven ikke er af optimal kvalitet.

Dyb flad krydsreturnering Den dybe flade krydsreturnering er en meget anvendt returnering, idet den efterfølgende giver modtagerparret gode muligheder for dels at etablere en hensigtsmæssig opstilling og dels at erobre initiativet i duellen. Når servemodtageren har udført den dybe krydsreturnering, vil det oftest være hensigtsmæssigt, at modtageren trækker et skridt tilbage i det felt hvor, han lige har modtaget serven. Makkeren træder et skridt fremad og over i modsatte felt, parret står i en side-side opstilling så langt fremme som servemodtagningens kvalitet tillader. Man kan sige, at parret spiller ”engelsk double” i næste slag. Dvs. side-side opstilling Hvis servemodtagningen sætter modstanderne under meget stort pres, kan modtageren i enkelte tilfælde trække helt på tværs af banen og frem til nettet. Han dækker ”det korte lige hjørne”. Makkeren vil i denne situation stort set skulle dække resten af banen. Man vil ofte vælge dybe flade returneringer, når man er sikker på at kunne lave et slag, hvor modstanderen ikke kan slå nedad.

Modtageren står så langt fremme som muligt, mens makkeren står lige bag modtageren med et ben på hver side af midterlinien.

Dyb flad lige returnering Den lige dybe returnering er ligeledes et slag der ofte anvendes, da denne returnering stort set giver samme positive indgang til resten af duellen som den flade krydsreturnering. Servemodtageren vil oftest skulle trække et skridt tilbage i sit eget felt, når han laver den lige flade returnering, mens makkeren trækker et skridt fremad i modsatte felt. Dog således at spilleren der står på kryds altid er lidt tættere på midterlinien end makkeren, der står lige for bolden. Jo bedre servereturen er, jo længere frem mod nettet bevæger modtagerparret sig, så spillerne igen dækker hele sin egen halvdel, når 3. slaget udføres af modstanderne.

Defensive returneringer på korte server Hvis servemodtageren ikke er i stand til at udføre en offensiv returnering, er det meget vigtigt, at den defensive returnering får god højde, så modtagerparret får tid til at etablere en god defensiv opstilling. Hvis den defensive returnering har god højde, er det ikke specielt vigtigt, om løftet er et lige eller et krydsslag, idet begge spillere i modtagerparret vil have god tid til at komme på plads i den defensive opstilling. Man kan måske udtrykke det på den måde, at man i double generelt skal være forsigtig med at spille flade clear og

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

lobslag, fordi de vil give modstanderne mulighed for at ”bryde” boldbanen og derved sætte vore spillere under pres. Servereturneringer og andre slag i duellen skal altså primært kunne øge eller fastholde initiativet, eller sørge for, at spillerne kan etablere en god defensiv opstilling.

Niveauovervejelser Spillere på højt niveau vil oftest være i stand til at spille en af de nævnte offensive returneringer, idet disse spillere står meget langet fremme ved servemodtagningen. Deciderede defensive modtagninger vil derfor på højt niveau være en sjældenhed. På lavere niveau, hvor spillerne står lidt længere tilbage i servefeltet, vil defensive servereturneringer således forekomme oftere. På lavere niveau vil servemodtageren også lidt oftere end på højt niveau kunne tillade sig at følge med frem mod nettet efter specielt de dybe flade krydsreturneringer, idet modstanderne ikke på dette niveau vil være i stand til at sætte så meget pres på 3. slaget, som spillere på højt niveau kan.

Returnering af lange server og svipserver Når man returnerer svipserver, vil man, hvis det overhovedet er muligt forsøge at spille offensive returneringer. Dette vil primært betyde, at servemodtageren skal angribe med et smash. Som udgangspunkt vil servemodtagerens makker bevæge sig frem mod nettet, når han ser svipserven afgives, hvorefter servemodtageren placerer sit smash ”omkring” makkeren ved nettet, så eventuelle flade og korte opsamlinger vil passere netspilleren. Derved

øges muligheden for at fastholde og eventuelt udbygge initiativet i duellen. Hvis servemodtageren bliver presset af svipserven, er det mest hensigtsmæssigt at returnere serven med en krydsclear med god højde, såfremt man kan få slaget lang nok. Efterfølgende vil man få tid til at etablere den defensive opstilling, samtidig med at modtagerens makker vil stå som ”lige opsamler”. Dette er en god ide, fordi makkeren vil have bedst tid til at komme i position til det efterfølgende forventede angreb og dermed stå godt til det farlige lige smash, der oftest vil komme. Ved helt regulære lange server uden finte, vil modtageren stort set altid angribe med smash, samtidig med at makkerne vil trække frem mod nettet, så modtagerparret vil indtage en offensiv position. Igen vil smashet skulle placeres omkring netspilleren, medmindre netspilleren rykker sidelæns til modsatte felt, og servemodtageren derfor selv skal følge frem efter et lige smash.

Niveauovervejelser På både højt og lavere niveau kan det nye pointsystem betyde flere lange server idet det er mere sikkert at serve en lang serv. På højt niveau vil det være yderst sjældent, at der forekommer helt regulære lange server. Det betyder, at modtageren altid skal overveje, om man kan angribe eller skal spille defensivt på svipserverne. På lavere niveau vil man oftere med fordel kunne benytte sig af regulære lange server, fordi modstanderne på dette niveau måske ikke har samme angrebskvaliteter som på højere niveau. Servemodtagning: • Offensive servereturneringer hvis det er muligt • Kun stå med net spiller og bagspiller hvis initiativet er rigtigt godt • Ofte ”side om side” opstilling efter dybe returer

Opstillingen ved modtagninger kan varieres afhængigt af det forventede efterfølgende bevægelsesmønster. I denne situation står modtagerens makker helt overe i eget felt. Måske regner parret med at indtage en side/side opstilling efterfølgende.

Doubletaktik

Taktik i badminton

Øvelser Eksempel på taktisk træningsrække til træning af servemodtagninger. Øvelse 1

Offensiv serveretur med overhåndsslag

Beskrivelse:

Kort serv mod midten – kort lige netdrop – lige netdrop – tap

Succeskriterie:

4. slaget kan afgøres med et tapslag

Øvelse 2

At træne offensive servereturer samt korrekt efterfølgende bevægelsesmønster

Beskrivelse:

Kort serv mod midten – kort lige netdrop eller fladt dybt krydspres – lige netdrop eller lige stopbold til nettet – tap Her bevæger servemodtageren sig tilbage i eget felt hvis han vælger det dybe pres. Makkeren rykker frem og udfører tappet i sin egen side.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er, at modtagerparret er i position til at tappe 4. slaget ned

Øvelse 3

At vurdere kvaliteten af den dybe servereturnering

Beskrivelse:

Kort serv mod midten – dybt fladt krydspres, hvis modtagningen presser oplæggeren meget, rykker modtageren til nettet i samme side som returneringen. Ellers rykker modtageren tilbage i eget felt som i øvelse 2 – lige stopbold – tap

Succeskriterie:

Samme succeskriterium som i øvelse 1.

Øvelse 4

At variere offensive servereturneringer, samt vurdere kvaliteten af disse

Beskrivelse:

Øvelse 2 og 3 er kombineret. Modtageren må nu vælge mellem lige netdrop og dybt fladt krydspres. Hvis det flade pres er rigtigt godt, rykker modtageren til nettet i samme side som bolden, ellers bevæger han sig tilbage i eget felt.

Succeskriterie:

At modtagerparret kan afgøre eget 2. slag

Øvelse 5

At variere offensive servereturneringer, samt vurdere kvaliteten af disse

Beskrivelse:

Kort serv mod midten – modtageren må vælge lige netdrop, dybt fladt krydspres eller dybt lige pres. Hvis man vælger det lige flade pres, rykker modtageren et skridt tilbage i eget felt. Makkeren bevæger sig fremad og lidt mod midten i modsatte felt. Ellers samme bevægelsesmønstre som i øvelse 4 – lige netdrop eller lige stopbold – tap

Succeskriterie:

Igen er succeskontrollen, om modtagerparret er i god position til at tappe 4. slaget ned.

Øvelse 6

At variere offensive servereturneringer, samt vurdere kvaliteten af disse

Beskrivelse:

Samme som øvelse 5 bortset fra at oplæggerne nu må lave lange løft på de dybe servereturneringer. Modtagerparret indtager en offensiv position og angriber med et lige smash på løftet, idet spilleren der står i det felt løftet kommer til bliver bagspiller i den offensive opstilling. Efter smashet samler oplæggerne kort lige op. Netspilleren afgør duellen med et tapslag.

Succeskriterie:

En god position til afgørelsen på nettet, samt et godt smash, hvis oplæggerne løfter, er succeskriterier i denne øvelse.

Øvelse 7

At indarbejde den lige halvdistancereturnering, samt efterfølgende etablere korrekt opstilling

Beskrivelse:

Samme øvelse som øvelse 6, bortset fra at modtageren nu også må vælge en lige halvdistancereturnering. Når denne vælges, sker der følgende: Kort serv mod midten – lige halvdistancereturnering – lige halvdistance – stopbold mod midten af nettet udført af modtagerens makker – lige netdrop – tap udført af modtageren.

Succeskriterie:

Ud over samme succeskriterier som i øvelse 6, er succeskriteriet også at modtagerens makker er i god position til modtagerparrets 2. slag

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

Øvelse 8 Beskrivelse:

Samme øvelse som øvelse 7 bortset fra at servemodtageren nu også må vælge at returnere serven på kroppen af serveparrets bagmand. Som tidligere nævnt vælges denne returnering, når man kan lave et godt nedadgående pres. Når denne returnering vælges, sker der følgende: Kort serv mod midten – returnering på kroppen af bagmanden – lige stop til nettet – tap.

Succeskriterie:

Igen er en hensigtsmæssig position til modtager parrets 2. slag succeskriteriet.

Øvelse 9

At indarbejde de forskellige modtagninger og efterfølgende bevægelsesmønstre i spillet.

Beskrivelse:

Samme som øvelse 8 bortset fra at duellen nu spilles færdigt med frit spil efter udførelsen af en af de nævnte servereturneringer.

Succeskriterie:

Succeskriteriet kunne i denne øvelse være, om modtagerparret vinder duellerne primært omkring de første slag i duellen.

Øvelse 10

At indarbejde de forskellige modtagninger og efterfølgende bevægelsesmønstre i spillet, samt implementere returneringer på svip server.

Beskrivelse:

Samme som øvelse 9, bortset fra at serveren nu må lave en svip serv. Denne serv angribes der på, hvis modtageren er i position til dette. Ellers laves en krydsclear, og duellen spilles færdig.

Succeskriterie:

Succeskriteriet kunne i denne øvelse være, om modtagerparret vinder duellerne primært omkring de første slag i duellen.

Forslag til taktiske spiløvelser til træning af servemodtagningssituationen Øvelse 11

At fokusere på de trænede modtagninger og efterfølgende bevægelsesmønster.

Beskrivelse:

Frit spil hvor modtagerparret får 3 point i bonus, hvis duellen kan vindes på modtagningen eller 4. slaget.

Succeskriterie:

Succeskriteriet kunne i denne øvelse være, om modtagerparret vinder duellerne primært omkring de første slag i duellen.

Øvelse 12

At fokusere på at bevare initiativet omkring de første slag i duellen.

Beskrivelse:

Frit spil hvor det par der først spiller et decideret defensivt slag, skal blive i en defensiv position resten af duellen.

Succeskriterie:

At spilsituationen er karakteriseret ved at parrene kæmper om initiativet i de føste 4- 6 slag i duellen.

Offensiv situation Forløbet af initiativkampen omkring serv og modtagningssituationen vil afgøre, hvilke af parrene der erobrer initiativet og efterfølgende kan etablere en offensiv position i duellen, hvilket i de fleste tilfælde er et mål i sig selv. Grundlæggende vil en offensiv position enten være kendetegnet ved, at parret står med en bagspiller og en netspiller. Eller alternativt en position hvor spillerne i parret står side om side på den forreste del af banen nærmest med to netspillere. Sidstnævnte opstilling er blevet mere og mere anvendt i de senere år kraftigt inspireret specielt af de koreanske herredoubler

Doubletaktik

Traditionel offensiv opstilling I den traditionelle offensive opstilling etablerer det offensive par sig med en bagspiller, der skal angribe og en netspiller der skal søge at afgøre boldene på nettet. Denne offensive opstilling indtages som regel, når modstanderne vælger eller er pressede til at lave defensive lob, opsamlinger og øvrige defensive opadgående slag. Hvem af spillerne i parret der i situationen bliver bagspiller eller hvem der bliver netspiller, afhænger som tidligere beskrevet, dels af udfaldet af serv og servemodtagningssituationen, altså de første 3-4 slag, og dels af hvorledes duellen forløber i forhold til kontrasituationer, rokeringer og situationer, der beskrives i efterfølgende afsnit.

Taktik i badminton

I denne offensive position er det bagspillerens opgave at angribe med henblik på enten at afgøre duellen eller med henblik på at bevare og udbygge initiativet i duellen, så denne kan afgøres med slag fra forbane eller net. Ved de defensive slag som placeres i et af hjørnerne ved baglinien, vil man oftest operere med en ”forskudt” offensiv, hvor bagspilleren som nævnt står i en af siderne ved baglinien. Netspilleren trækker over i samme side, typisk med et ben på midterlinien og det andet i det felt, der angribes fra, dog således at netspilleren vil stå en smule tættere ved sidelinien i baghåndssiden end i forhåndssiden på grund af kortere rækkevidde. Når bagspilleren i denne position angriber med smash, vil han oftest skulle placere smashene enten i lige baner eller en smule mod midten, dog således at det er den lige opsamler, der skal returnere smashet. Formålet med disse smashplaceringer er at give netspilleren størst mulig chance for at kunne gribe ind og afgøre korte og flade opsamlinger. Faren ved at smashe mod sidelinien lige eller helt på kryds er, at netspilleren vil have sværere ved at gribe ind, fordi opsamlingerne ikke vil passere tæt forbi. I denne situation vil bagspilleren skulle dække alle høje lige og krydsopsamlinger og de flade opsamlinger, der passerer netspilleren. Formålet med de beskrevne smashplaceringer er, at netspilleren helst skal kunne dække de fleste flade opsamlinger, da man ellers risikerer at miste initiativet. Det er således netspilleren, der med sin placering ved nettet ”bestemmer”, hvor smashene skal placeres. Selv om netspilleren som udgangspunkt kommunikerer til bagspilleren, hvad der skal ske i angrebet, betyder det naturligvis ikke, at bagspilleren er helt uden indflydelse. Hvis bagspilleren vælger at variere med eksempelvis et krydssmash i en situation, hvor netspilleren ikke har lagt op til dette, skal netspilleren selvfølgelig efterfølgende reagere på bagspillerens valg. Den indbyrdes forståelse for bevægelsesmønstre og anden kommunikation i duellerne er af ultimativ vigtighed både i den offensive situation som i alle andre spilsituationer. Den beskrevne offensive opstilling er hensigtsmæssig, hvis modstandernes defensive slag er af god kvalitet, altså har god længde og højde. Hvis det defensive oplæg er kort, og det offensive pars bagspiller befinder sig længere fremme på banen, vil parrets netspiller ofte bevæge sig sidelæns mod modsatte felt med henblik på at lade bagspilleren selv trækker frem på banen efter sit angrebsslag. I denne situation vil bagspilleren både kunne angribe lige og kryds, idet parret nu vil have etableret sig med to netspillere. Det vil derfor være svært for modstanderne at spille smashopsamlingen forbi disse. Man kan dog argumentere for, at smashet i denne situation med fordel kan placeres lige, da angriberen efterfølgende vil kunne følge

med frem mod nettet til den sandsynlige returnering. Det er igen netspilleren, der med sit bevægelsesmønster i den offensive position bestemmer, om bagspilleren skal følge med frem mod nettet efter smashet, eller om man skal blive stående ved baglinien og nettet. Hvis netspilleren bevæger sig sidelæns mod modsatte felt i den offensive opstilling, skal bagspilleren altid selv følge med frem og dække sin egen halvdel, mens netspilleren dækker modsatte halvdel.

Klassisk offensiv opstilling med en bagspiller og en netspiller.

Niveauovervejelser På højt niveau skal man som nævnt være forsigtig med at etablere sig med en netspiller og en bagspiller, hvis man ikke har et rigtigt godt initiativovertag i duellen. Hvis initiativet ikke er tilstrækkeligt, vil det være let for modstanderne at spille bolden forbi netspilleren og derved sætte netspillerens makker under pres. På lavere niveauer vil man nok oftere se, at man opererer med en netspiller og en bagspiller, da modstanderne på dette niveau ikke har de samme muligheder for at spille bolden forbi netspilleren, som man vil se på højt niveau. Ligeledes vil man på lavere niveauer med fordel kunne operere med en offensiv opstilling, hvor netspilleren ikke er helt så forskudt til samme side som bagspilleren som på højere niveauer. Dette skyldes, at angrebsslagene fra baglinien på dette niveau ikke er så farlige som på højt niveau. Det betyder, at der vil være større risiko for krydsopsamlinger, som netspillerne skal forsøge at dække sin del af. Offensivsituation: • Situationen er karakteriseret ved at man har en netspiller og en bagspiller. • Netspilleren ”bestemmer” ved sin placering, hvor smash skal placeres. • Farligt at have en net og en bagspiller hvis ikke initiativet er godt

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

Øvelser Eksempel på taktisk træningsforløb til træning af offensiv situation Øvelse 1

At træne den offensive grundopstilling

Beskrivelse:

Lige løft til det ene hjørne – lige smash – kort lige opsamling – lige netdrop – lige løft. Fortsat. Vi har i denne øvelse 1 oplægger, samt en netspiller og bagspiller der står i forskudt offensiv.

Succeskriterie:

At netspilleren er i god position til netdroppet.

Øvelse 2

At træne den offensive grundopstilling.

Beskrivelse:

Lige løft til det ene hjørne – lige smash – lang lige opsamling eller kort lige opsamling – ved lang opsamling smashes igen, og ved kort opsamling spilles som i øvelse 1.

Succeskriterie:

At netspilleren er i god position til netdroppet.

Øvelse 3

At træne forskudt offensiv opstilling med bevægelse til modsat side under duellen.

Beskrivelse:

Samme øvelse som øvelse 2 bortset fra at vi nu har 2 oplæggere i defensiven. Oplæggerne må nu også lave en lang krydsopsamling, hvorefter vores offensive par flytter opstillingen til modsatte side.

Succeskriterie:

At smasher og netspiller er i god position til alle slag.

Øvelse 4

At træne forskudt offensiv opstilling med bevægelse til modsat side under duellen.

Beskrivelse:

Samme som øvelse 3 bortset fra at netspilleren nu må afgøre øvelsen med et tapslag, hvis dette er muligt. Hvis dette ikke er muligt, fortsætter øvelsen som tidligere.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er nu, at netspilleren så ofte som muligt skal være i position til at tappe ned ved nettet.

Øvelse 5

At træne forskudt offensiv opstilling, samt træne netspillerens evne til at vurdere længde på opsamlinger og løft, og når disse er korte efterfølgende trække til modsatte banehalvdel ved net.

Beskrivelse:

Samme som øvelse 4 bortset fra at oplæggerne nu ind imellem laver de lange opsamlinger lidt kortere. I denne situation trækker netspilleren sidelæns til modsatte felt, hvorefter følgende sker: Lige smash – kort lige opsamling – tapslag. Bagspillerne trækker altså med frem og afgør på nettet efter sit smash.

Succeskriterie:

Igen et succeskriterium der handler om, at det offensive skal kunne afgøre øvelsen med et tapslag.

Øvelse 6

At træne forskudt offensiv opstilling, samt træne netspillerens evne til at vurdere længde på opsamlinger og løft, og når disse er korte efterfølgende trække til modsatte banehalvdel ved net.

Beskrivelse:

Samme øvelse som 5 bortset fra at oplæggerne nu må lave en kort krydsopsamling på det lige smash, hvor bagspillerne skal følge med frem. Denne korte krydsopsamling afgør smasherens makker (krydsnetspilleren) med et tapslag.

Succeskriterie:

Igen et succeskriterium der handler om, at det offensive skal kunne afgøre øvelsen med et tapslag.

Øvelse 7

At træne offensive opstillinger i spilsituationer.

Beskrivelse:

Kort serv – lige netdrop – løft til et af hjørnerne Herefter etableres offensiv opstilling fra starten af duellen. Det offensive par får 3 points i bonus, hvis duellen vindes uden at angrebet afgives.

Succeskriterie:

At kunne fastholde den offensive position med korrekte opstillinger og bevægelsesmønstre, så man kan få en afgørelse ved nettet.

Doubletaktik

Taktik i badminton

Forslag til taktiske spiløvelser til træning af den offensive situation Øvelse 8

At træne hensigtsmæssige offensive opstillinger i spilsituationer.

Beskrivelse:

Frit spil med 3 points bonus for afgørelser fra nettet. Afgørelser fra nettet indikerer, at de offensive opstillinger og valg har været hensigtsmæssige.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er igen at kunne fastholde den offensive position med korrekte opstillinger og bevægelsesmønstre, så man kan få en afgørelse ved nettet.

Øvelse 9

At træne korrekte valg af offensive slag, så modstanderne ikke kan vende situationen.

Beskrivelse:

Frit spil hvor man får minus 3 point, hvis modstanderne kan vinde duellen uden at afgive initiativet efter et kontraslag. Træner de offensive valg, så modstanderne ikke kan lave rene kontraslag.

Succeskriterie:

At modstanderne så sjældent som muligt kan slå kontraslag der sætter det offensive par under pres.

Defensiv situation Hvis modstanderne har erobret et initiativovertag, vil det ofte være hensigtsmæssigt at etablere en god defensiv opstilling for at dæmme op for modstandernes angreb. Samtidig skal banen dækkes, så man får mulighed for at slå kontra og derved vende den defensive situation til en offensiv situation. Den defensive grundopstilling i herredouble er faktisk meget enkel, idet det defensive par selv sørger for, at angrebene fra modstanderne kommer fra et af hjørnerne på banen. Som man kan se efterfølgende, gør dette det lettere at dække sin egen banehalvdel.

For at kunne etablere en hensigtsmæssig defensiv opstilling placeres løft og eventuelle clearslag i et af hjørnerne på modstandernes baglinie. Efter de defensive løft og clear stiller det defensive par sig side om side i en forskudt defensiv, hvor den lige opsamler trækker mod sidelinien, og krydsopsamleren trækker mod midterlinien. Typisk har krydsopsamleren et ben på midterlinien og det andet i sit eget felt.

Korrekt side forskudt defensiv opstilling.

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

Afstanden mellem spillerne kan som udgangspunkt defineres som den afstand der muliggør, at spillerne kan dække ”hullet” mellem dem med baghåndsopsamlinger. For to højrehåndsspillere vil man skulle rykke hele opstillingen lidt tættere mod sidelinien ved angreb mod parrets højre side af banen. Den lige opsamler i denne situation får den ”svære” baghåndsopsamling ud mod sidelinien, og skal derfor sørge for, at området for denne opsamling bliver mindre end i modsatte side. For et højre/venstre par gælder, at parret hensigtsmæssigt kan stå med mindre afstand mellem sig, hvis de begge har forhånd mod midten af banen. De vil stå med lidt længere afstand mellem sig, hvis de begge har baghånd mod midten af banen. Der vil som oftest ikke være tale om, at krydsopsamleren trækker længere frem mod nettet end den lige opsamler. Dette vil kun være en god ide, hvis angriberen hos modstanderne ikke er i optimal position eller tydeligt viser, at han vil lave et drop, fordi man ellers ville være i en udsat position i tilfælde af krydssmash.

Niveauovervejelser På lavere niveauer vil man ofte hensigtsmæssigt kunne undlade at forskyde defensiven helt så meget som på højt niveau, fordi det offensive pars angreb oftest ikke er så farligt. Man kan ligeledes forvente flere krydsclear og krydssmash på lavere niveauer. Det er vigtigt, at man altid opererer med en eller anden grad af forskudt defensiv for at dække for de Farligste angreb.

Defensiv situation: • Spillerne står side om side, forskudt mod den side smashet kommer i. • Løft og smashopsamlinger placeres i et af banens hjørner • Man bruger oftest baghåndsopsamlinger

Øvelser Eksempel på taktisk træningsforløb til træning af den defensive situation Øvelse 1

At træne forskudt defensiv grundopstilling

Beskrivelse:

Kort serv – lige netdrop – løft til et af hjørnerne – lige smash – lang lige opsamling. Efter løftet stiller spillerne sig i forskudt defensiv.

Succeskriterie:

En korrekt forskudt opstilling er et succeskriterium i denne øvelse.

Øvelse 2

At træne defensiv opstilling med sidelæns bevægelse

Beskrivelse:

Kort serv – lige netdrop – løft til et af hjørnerne – lige smash – lige eller kryds lang opsamling – lige smash osv. Spillerne flytter sig sidelæns til modsatte side ved lange krydsopsamlinger. Krydsopsamlingen vælges, når man er sikker på at kunne få god længde på opsamlingen. Derved undgå man, at modstandernes netspiller kan opfange slaget.

Succeskriterie:

Længde på opsamlinger og forskudt defensiv er succeskriterier i denne øvelse.

Øvelse 3

At træne defensiv opstilling med sidelæns bevægelse.

Beskrivelse:

Kort serv – lige netdrop – løft til et af hjørnerne – smash lige eller på krydsopsamler – lige lang opsamling. Ved smash på krydsopsamler flyttes den defensive opstilling til modsatte side osv.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er igen, at det defensive par er i stand til at få god længde og højde på opsamlinger, samt at parret står forskudt i defensiven, også efter den er blevet flyttet sidelæns.

Øvelse 4

At træne defensiv opstilling med sidelæns bevægelse, samt vurdere smasherens position.

Beskrivelse:

Kort serv – lige netdrop – løft til et af hjørnerne – smash lige eller på krydsopsamler – lang lige eller krydsopsamling osv. Den defensive opstilling flyttes igen sidelæns, hvis dette er nødvendigt. Parret kan vælge at lave opsamlinger, der flytter opstillingen til modsatte side, hvis man vurderer, at smasheren ikke er i optimal balance efter smashet.

Succeskriterie:

Succeskriteriet her kunne være, at opsamlingerne bringer smasheren i en dårligere position med et dårligere smash til følge.

Doubletaktik

Taktik i badminton

Øvelse 5

At træne defensiv opstilling, samt vurdere angriber parrets positioner ved baglinien og net.

Beskrivelse:

Samme som øvelse 4 bortset fra et nu må spillerne også lave en kort lige opsamling, hvorefter følgende sker: Kort lige opsamling – lige netdrop – løft til en af siderne osv. Den korte opsamling vælges, hvis oplæggernes netspiller ikke står hensigtsmæssigt ved nettet. Øvelserne arbejdes igennem, så spillerne bytter side i defensiven i hver øvelse. På den måde får alle trænet alle opstillings og opsamlingsvarianter.

Succeskriterie:

Succeskriteriet her kunne være, at opsamlingerne bringer smasheren i en dårligere position med et dårligere smash til følge, samt at modstandernes netspiller ikke er alt for højt på nettet, når man laver den korte opsamling.

Forslag til taktiske spiløvelser til træning af den defensive situation Øvelse 6

At træne korrekt defensiv opstilling.

Beskrivelse:

Frit spil hvor man får fratrukket 3 point, hvis modstanderne laver en ”ren” vinder. Altså en vinder hvor parret ikke rører bolden med ketsjer eller krop.

Succeskriterie:

Defensiv opstilling og kvaliteten på opsamlinger skal sikre at modstanderne ikke kan lave rene vindere.

Øvelse 7

At træne defensiv opstilling så man får mulighed for kontraslag.

Beskrivelse:

Frit spil hvor man får 3 point hvis man kan lave et kontraslag og vinde duellen uden efterfølgende at afgive initiativet.

Succeskriterie:

Jo flere kontraslag man kan lave uden efterfølgende at afgive initiativ.

Øvelse 8

At træne den korrekt forskudte defensive opstilling

Beskrivelse:

Frit spil med sæt til 3 point. Sættet tabes direkte, hvis modstanderne afgør en duel med et smash i midten mellem de to defensive spillere. Spillet træner evnen til at undgå rene ”side om side” opstillinger i defensiven, hvilket er et problem mange doublepar har.

Succeskriterie:

At modstanderne vinder så få dueller som muligt ved smash i midten mellem spillerne.

Rokeringssituationen Rokeringssituationer handler om, at spillerne i det offensive par enten bytter smasher eller får skabt en situation, hvor smasheren selv følger med frem mod nettet efter smashet. Efterfølgende får man skabt en situation, hvor man står side om side med to netspillere.

Smasherbytte/ krydsrokering Et decideret skift mellem bagspiller og netspiller vil oftest forekomme i situationer, hvor smasheren laver et kryds smash. Når krydssmashet vælges, vil netspilleren forudgående være trukket på kryds og en anelse baglæns ved nettet. Det signalerer til bagspilleren, at et krydssmash er et angrebsmæssigt alternativ. Hvis modstanderne laver en lige høj opsamling på krydssmashet, vil netspilleren trække tilbage og angribe på opsamlingen. Makkeren der har lavet krydssmashet vil trække frem og dække nettet i samme side, som opsamlingen er.

Man skal være opmærksom på, at smasheren i denne situation selv skal dække korte krydsopsamlinger fra modstanderne Når man forsøger at lave denne rokering, skal smasheren helst være i god position, så der ikke kan slås kontra på krydssmashet. Denne krydsrokering vil med stor fordel kunne anvendes af doublepar, hvor den ene spiller er venstrehåndet, fordi opsamlinger på krydssmash fra angriberens forhåndsside vil blive dækket i makkerens forhåndsside.

Rokering til to netspillere I situationer hvor smasheren er i meget god position langt fremme på banen, vil netspilleren hensigtsmæssigt skulle trække sidelæns til modsatte banehalvdel, hvorefter smasheren trækker frem mod nettet efter smashet. Idet smasheren er i meget god angrebsposition, vil de sandsynlige opsamlinger komme til den forreste del af banen, hvorfor man efterfølgende står med to netspillere.

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

I tilfælde af eventuelle lange opsamlinger dækker spillerne hver deres halvdel som i engelsk double. Det er netspillerens opgave at vurdere smasherens position og eventuelt rykke sidelæns. Dermed bestemmer han, hvornår smasheren skal følge frem mod nettet. Smasheren kan med fordel angribe med et lige smash i denne situation, fordi han vil løbe lige frem med den sandsynlige lige returnering. Der kan også uden problemer vælges at smashe kryds, fordi man som nævnt forudsætter, at opsamlingerne vil være korte til den forreste del af banen.

Rokering: • Netspilleren viser ved sin placering hvornår rokeringer skal foretages. • Krydsrokeringer er meget effektive ved højre/venstre hånds par. • Rokering til 2 netspillere sikrer at nettet dækkes bedst muligt.

Niveauovervejelser Man kan argumentere for, at smasheren på lidt lavere niveau skal være lidt længere fremme på banen, hvis man vælger at lave en rokering til to netspillere. Da smashet på dette niveau ikke er af samme kvalitet som på højere plan, vil man risikere at åbne banen for korte opsamlinger til smasherens side og høje opsamlinger til netspillerens side, hvis rokeringen forsøges udført, når smasheren er for langt tilbage på banen. Samme overvejelser kan gøres i forhold til krydsrokeringen, hvor smasheren igen skal være i lidt bedre position på lavere niveau. Netspilleren er på vej væk, så bagspilleren kan rykke frem i en rokering til 2 netspillere.

Øvelser Eksempel på taktisk træningsforløb til træning af krydsrokeringer Øvelse 1

At træne krydsrokering.

Beskrivelse:

Kort serv – netdrop – lige løft – lige smash eller krydssmash Ved lige smash laves: Kort opsamling – tapslag Ved krydssmash laves: Lang lige opsamling – lige smash – kort lige opsamling – tapslag Der krydssmashes, når netspilleren vurderer, at løftet fra oplæggerne er en smule for kort, og dermed rykker sidelæns og en smule baglæns ved nettet.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er, at det offensive par er i god position til tappet på nettet og i god position til smashet efter krydsrokeringen.

Øvelse 2

Igen at træne krydsrokering og efterfølgende bevægelsesmønstre.

Beskrivelse:

Samme som øvelse 1 men nu spilles duellen færdig efter forsøget på tapslag fra angriberne.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er, om det offensive par faktisk vinder størsteparten af duellerne uden at afgive angrebet.

Øvelse 3

Træne vurdering af smashkvaliteten ved krydsrokering.

Beskrivelse:

Samme som øvelse 2 men nu må oplæggerne lave korte opsamlinger efter eventuelt krydssmash, hvorefter duellen spilles færdig. Angriberne vurderer nu smashets kvalitet i forhold til hvor langt netspilleren skal gå tilbage efter krydssmashet. Jo bedre smash jo større sandsynlighed for en opsamling ved nettet.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er, om det offensive par faktisk vinder størsteparten af duellerne uden at afgive angrebet.

Doubletaktik

Taktik i badminton

Forslag til taktiske spiløvelser til træning af krydsrokeringssituationen Øvelse 4

At søge rigtige situationer til krydsrokering.

Beskrivelse:

Frit spil med 3 points bonus for en afvikling af en krydsrokering hvor duellen vindes, uden at man efter krydsrokeringen afgiver initiativet.

Succeskriterie:

At parret får mange krydsrokeringer der efterfølgende giver 3 point.

Øvelse 5

At skabe mange muligheder for at forsøge krydsrokering med succes.

Beskrivelse:

Frit spil hvor løft kun må gå til den forreste servelinie på baglinien for på den måde at skabe mange muligheder for krydsrokeringer.

Succeskriterie:

At bruge krydsrokeringer mange gange, samt vide duellen på slagene efter rokeringen.

Eks. på taktisk træningsforløb til træning af rokering til to netspillere Øvelse 1

At træne rokering til 2 netspillere.

Beskrivelse:

Kort serv – lige netdrop – lige løft, noget for kort – lige smash – kort lige opsamling – tapslag fra fremløbende smasher. Netspilleren trækker sidelæns ved nettet, når han registrerer, at løftet fra oplæggerne er kort, hvorefter man etablerer sig med to netspillere.

Succeskriterie:

At tappet foretages i god position.

Øvelse 2

At træne rokering til 2 netspillere med hensigtsmæssig placering af begge netspillere efterfølgende.

Beskrivelse:

Samme som øvelse 1 men nu må oplæggerne også lave kort krydsopsamling, som netspilleren tapper ned.

Succeskriterie:

At tappet foretages i en hensigtsmæssig position.

Øvelse 3

At netspilleren vurderer om der skal foretages en rokering eller ej.

Beskrivelse:

Kort serv – lige netdrop – lige løft 0-3 meter inde i banen – lige smash – lige kort opsamling – tapslag. Hvis oplægget er kort trækker netspilleren sidelæns og smasheren følger frem og tapper. Hvis oplægget er langt bliver netspilleren i samme side som smasheren, hvorefter netspilleren tapper opsamlingen ned. Netspilleren bestemmer altså, om der skal rokeres eller ikke.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er her, at det offensive par er i god position til tappet, uanset om man laver en rokering eller ej.

Øvelse 4

At netspilleren vurderer om der skal foretages en rokering eller ej.

Beskrivelse:

Samme som 3 men nu må oplæggerne, efter rokering fra angriberne, også lave kryds korte opsamlinger, som netspilleren tapper ned.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er her, at det offensive par er i god position til tappet, uanset om man laver en rokering eller ej.

Øvelse 5

At træne fuldt bevægelses mønster efter rokering, samt vurdering af smashkvalitet i forhold til efterfølgende placering.

Beskrivelse:

Samme som 4 men nu må oplæggerne også lave høje opsamlinger efter angribernes rokering. Disse høje opsamlinger dækker angriberne i hver deres side, hvorefter duellen spilles færdig. Angriberne skal nu vurdere smashets kvalitet, i forhold til hvor tæt de skal bevæge sig mod nettet.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er igen, at det offensive par er i god position både til tap og til smash på lange opsamlinger fra oplæggerne.

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

Forslag til taktiske spiløvelser til træning af rokering til to netspillere Øvelse 6

At træne rokering til 2 netspillere i funktionelle situationer.

Beskrivelse:

Frit spil hvor man får 3 points bonus, hvis man kan vinde duellen med to netspillere direkte efter et angreb med rokering. Spillet træner parrets evne til at rokere til 2 netspillere i korrekte situationer.

Succeskriterie:

Antal vundne dueller på tap eller smash efter en lige rokering.

Øvelse 7

At træne rokering til 2 netspillere i funktionelle situationer.

Beskrivelse:

Frit spil med 3 points bonus for afgørelser af duellerne med to netspillere generelt. Spillet træner igen både rokeringssituationen men med et bredere perspektiv på at søge frem med to netspillere, når dette er hensigtsmæssigt.

Succeskriterie:

At foretage mange rokeringer således at duellen kan vindes uden at afgive positionen med 2 netspillere.

Kontrafasen I moderne herredouble er målet så vidt muligt at erobre og bevare initiativ i duellerne. Når parret er i defensiv opstilling, er muligheden for at generobre overvægt i initiativet. Derved etablerer man en offensiv opstilling eller vinder dullen og leder efter chancer, hvor man kan slå kontraslag på modstandernes angreb, fordi der er mulighed for at vælge forskellige kontraslag.

Dybe flade kontraslag De mest effektive kontraslag i herredouble er nok de dybe flade smashopsamlinger, der passerer modstandernes netspiller. Det har som mål at sætte modstandernes bagspiller under pres. Når en af spillerne i det defensive par vælger at lave et fladt kontraslag, typisk på et smash der ikke er af optimal kvalitet, er der forskellige muligheder for at følge op på kontraslaget. Det afhænger af, om kontraslaget er lige eller kryds. Der er også forskellige overvejelser omkring kontraslagets placering. Det kommer an på, om angribernes smash er lige eller kryds.

Lige fladt kontraslag på lige smash Efter at den lige opsamler har foretaget denne returnering, er det mest hensigtsmæssigt, at begge spillerne i parret bevæger sig fremad i deres egen side af banen, så man står med to spillere på forbanen eller to netspillere afhængigt af kontraslagets kvalitet. Spillerne vil herefter dække hver deres halvdel til modstandernes returnering på kontraslaget. På denne måde har man en optimal opstilling til dels at kunne dække returneringer til nettet, og dels til at kunne dække hele banen til en eventuel efterfølgende mellemspils/initiativkampssituation. Man kan dog også vælge, at spilleren, der slår kontraslaget, følger med frem og efterfølgende bliver netspiller, mens

Doubletaktik

makkeren dækker bagbanen i offensiven. Det er en mulighed, der er specielt relevant, hvis kontraslaget er godt. Det lige flade kontraslag vil man ofte vælge, hvis man vil undgå, at modstandernes netspiller skal kunne opfange bolden. Eksempelvis hvis han er trukket en smule mod midten ved nettet.

Kryds fladt kontraslag på lige smash. Efter at den lige opsamler har foretaget dette kontraslag, vil begge spillerne igen hensigtsmæssigt skulle bevæge sig frem mod nettet i hver deres side. I denne situation vil man også skulle bevæge sig en del sidelæns, fordi man inden kontraslaget stod forskudt til modsatte side. Man kan også i denne situation vælge at lade spilleren, der laver kontraslaget trække frem mod nettet til modsatte korte hjørne. Dette er dog kun hensigtsmæssigt, hvis krydskontraslaget er af rigtig god kvalitet, og det presser modstandernes bagspiller meget. Ellers vil man være sårbar omkring krydsreturneringer fra denne. Man kan også hævde, at man skal være lidt forsigtig med at vælge krydskontraslag, fordi man bliver sat under yderligere pres, hvis modstandernes netspiller kan opfange dette slag. Man skal kun lave slaget, når man er sikker på at kunne lave et rigtigt godt kontraslag. Typisk når smashet er en smule fladere, end når man vælger det lige kontraslag. Det er som tidligere nævnt meget vigtigt, at disse kontraslag passerer forbi modstandernes netspiller.

Lige fladt kontraslag på krydssmash Hvis smashet fra modstanderne bliver placeret i krydsopsamlerens arbejdsområde, vil det mest hensigtsmæssige dybe kontraslag være en lige returnering. Med denne returnering kan man sætte smasheren under meget stort pres, hvis man ellers lykkes med at spille slaget forbi modstandernes netspiller.

Taktik i badminton

I denne situation vil begge spillerne i parret optimalt rykke med frem i hver deres side, samtidig med at de rykker sidelæns mod modsatte del af banen. Ofte kan spilleren, der laver kontraslaget, i denne situation vælge at rykke helt med frem til nettet. Makkeren rykker ned og dækker bagbanen i offensiven. Igen en løsning der er relevant, hvis kontraslaget er af rigtig god kvalitet. Man skal være forsigtig med dette kontraslag, hvis modstandernes netspiller forudgående er rykket på kryds, og dermed har ”inviteret” til krydssmashet og den efterfølgende lige retur. (se rokeringer).

Kryds fladt kontraslag på krydssmash Dette krydskontraslag vil typisk kunne anvendes, hvis man vurderer, at modstandernes netspiller har bevæget sig til det modsatte felt af, hvor smashet kommer fra. I denne situation vil begge spillere igen skulle bevæge sig frem i hvert sit felt. I denne situation er der ingen sidelæns bevægelse, idet spillerne stod placeret forskudt fra starten. Efterfølgende dækker spillerne igen hver deres halvdel til de efterfølgende returneringer fra modstanderne. Man kan som en lille detalje omkring de dybe kontraslag hævde, at det for de fleste vil være en smule lettere at udføre krydskontraslagene fra en position i venstre felt, især som lige opsamler. De fleste opsamlinger udføres med baghåndsslag, og fra dette felt er det teknisk let at udføre opsamlingen, forudsat at man er højrehåndet.

Korte opsamlinger som kontraslag Korte opsamlinger vil i herredouble ikke fungere helt så effektivt som kontraslag som de dybe flade kontraslag. Modstanderne vil i situationen stå i en opstilling med en netspiller, der primært skal forsøge at fokusere offensivt på returneringer til denne del af banen. Korte lige opsamlinger vil meget sjældent fungere som kontraslag. Der er dog enkelte muligheder for at benytte sig af korte opsamlinger som kontraslag.

Kryds kort kontraslag på lige smash Denne opsamling vil i enkelte tilfælde kunne anvendes som kontraslag primært på smash, der ikke er af optimal kvalitet. Altså smash der er flade. Efter at denne returnering er udført, vil man igen have to opfølgningsmuligheder afhængig af kontraslagets kvalitet. Den ene mulighed er, at opsamleren selv følger med på kryds frem mod nettet. Det kan ofte være en god ide, da opsamleren ved, at slaget vil komme til dette hjørne. Man skal dog kun vælge denne løsning, hvis kontraslaget sætter modstandernes netspiller under relativt stort pres. Man vil ellers have åbnet hele banen for krydsslag slag fra denne.

Den anden mulighed er, at begge spillerne igen trækker frem mod nettet i egen side og lidt på tværs af banen. Derved etablerer de sig med en side/side opstilling på den forreste del af banen. Spillerne dækker igen deres egen halvdel til de efterfølgende slag.

Kryds kort kontraslag på krydssmash Dette slag vil ofte kunne anvendes i situationen hvor modstandernes netspiller er rykket på kryds, og derved har ”inviteret” til krydssmashet. Her åbner modstanderne for netop det korte krydskontraslag. Det mest hensigtsmæssige vil i denne situation være, at begge spillere igen rykker frem i hver deres side. De kan gøre dette uden samtidig at skulle bevæge sig sidelæns, hvorefter de dækker hver deres halvdel efter returneringen fra modstanderne.

Niveauovervejelser På højt niveau kan man med fordel ofte etablere sig med to netspillere efter et godt kontraslag. Spillerne kan i denne situation, som tidligere nævnt, dække hver deres banehalvdel, mens de bevæger sig mod forbanen. På lavere niveauer vil man med fordel i stor udstrækning kunne benytte sig af de mere traditionelle bevægelsesmønstre. Spilleren, der slår kontraslaget, vil i de fleste tilfælde selv trække frem og blive netspiller, mens makkeren efterfølgende vil være bagliniespiller i offensiven. Dette skyldes, at man på lavere niveau på kontraslaget har større sandsynlighed for at vende defensiven direkte til offensiv, end man vil have på højt niveau. Hvis der i parret er stor styrkeforskel, vil man med fordel kunne lade den ”svageste” spiller trække frem mod nettet efter et kontraslag, så man nærmest spiller mixeddouble i situationen. ( se afsnit om kontrasituation i mixeddouble ) På højt niveau vil korte opsamlinger som nævnt ikke være specielt effektive som kontraslag, fordi modstandernes netspiller ofte vil dække af for netop denne returnering. På lidt lavere niveau vil korte opsamlinger lidt oftere kunne benyttes som deciderede kontraslag. På lavere niveau vil en høj krydsopsamling på lige smash ind imellem også kunne fungere som et decideret kontraslag. Kontrafasen: • Dybe flade smashreturneringer er de foretrukne kontraslag • Ofte rykker spillerne frem side om side efter et fladt kontraslag. • Korter opsamlinger virker ikke særligt ofte som kontraslag.

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

Øvelser Eksempel på taktisk træningsforløb til træning af kontrafasen Øvelse 1

At træne bevægelsesmønster efter lige kontraslag.

Beskrivelse:

Kort serv – netdrop – lige lob – lige smash – lige fladt kontraslag med efterfølgende opfølgning på nettet af begge spillere – lige eller kryds stopbold til nettet – tapslag.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er her, at kontraparret er i god position til tappet ved nettet.

Øvelse 2

At træne bevægelsesmønster efter lige kontraslag, på lige og krydssmash.

Beskrivelse:

Kort serv – netdrop – lige lob – lige eller krydssmash – lige fladt kontraslag – lige eller kryds stopbold til nettet – tap.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er her igen, at kontraparret er i god position til tappet ved nettet.

Øvelse 3

At trræne de flade kontraslag, samt vurdere hvor modstanders netspiller befinder sig.

Beskrivelse:

Samme som øvelse 2 men nu må begge spillerne lave en flad krydsopsamling, hvis dette er hensigtsmæssigt. Man laver krydsopsamlingen, når man vurderer, om man har en god chance for at få slaget forbi modstandernes netspiller. Altså når denne er trukket til samme side som smashet er placeret . Efter krydsopsamlingen trækker begge spillere frem mod nettet i egen side og afgør duellen med et tapslag. I de første 3 øvelser skal smashet være fladt og ikke for hårdt.

Succeskriterie:

Igen er succeskriteriet, at spillerne i kontraparret er i god position til afgørelsen ved at kontraslaget naturligvis passerer modstandernes netspiller.

Øvelse 4

At træne flade kontraslag, samt vurdere hvornår chancen for et kontraslag opstår.

Beskrivelse:

Samme som øvelse 3 bortset fra at spillerne nu må lave lange opsamlinger, indtil chancen for et fladt kontraslag er god. Altså når smashets kvalitet ikke er i top.

Succeskriterie:

Igen er succeskriteriet, at spillerne i kontraparret er i god position til afgørelsen ved at kontraslaget naturligvis passerer modstandernes netspiller.

Øvelse 5

At træne flade kontraslag i spillignende situationer.

Beskrivelse:

Samme som øvelse 4 men oplæggerne har nu frit spil efter kontraslaget er foretaget. Efter kontraslaget spilles duellen færdig.

Succeskriterie:

Hvis spillerne har valgt et godt tidspunkt til kontraslaget, skal duellen helst vindes på det efterfølgende angreb. Det er succeskriteriet i denne øvelse.

Øvelse 6

At træne den korte krydsopsamling sammen med de øvrige kontraslag.

Beskrivelse:

Samme som øvelse 5 men nu må spillerne også lave korte krydsopsamlinger. Begge spillere trækker frem i egen side og dækker hver deres halvbane. Efter den korte opsamling spilles duellen igen færdig med frit spil.

Succeskriterie:

Hvis spillerne opnår initiativet efter såvel de flade som den korte krydsopsamling er øvelsen lykkedes.

Doubletaktik

Taktik i badminton

Forslag til taktiske spiløvelser til træning af kontrafasen Øvelse 7

At søge de gode chancer for kontraslag i spillignende situationer.

Beskrivelse:

Frit spil bortset fra at man får 3 bonuspoint, hvis duellen kan vindes på slaget efter et kontraslag.

Succeskriterie:

Mange dueller hvor parrene får 3 bonuspoint.

Øvelse 8

At vurdere kontraslagets kvalitet i forhold til om man skal bevæge sig mod nettet eller ej.

Beskrivelse:

Frit spil hvor et par der er i defensiv højst må lave 2 defensive opsamlinger, før der skal forsøges et kontraslag. Hvis kontraslaget ikke virker efter hensigten, bliver spillerne blot stående i den defensive opstilling.

Succeskriterie:

At spillerne ikke taber duellen fordi man rykker frem i forkerte situationer.

Rollefordelinger Tidligere For nogle år tilbage drejede rollefordelingen i herredouble og damedouble sig primært om, hvilken af spillerne der som udgangspunkt skulle dække bagbanen i offensiven, og hvilken spiller der som udgangspunkt skulle arbejde som netspiller. Der var ofte en klar rollefordeling i forhold til hvilken af spillerne, der skulle stå på kryds i defensiven. Kort fortalt stod ”dirigenten” ofte ved nettet i angreb og på kryds i defensiven. Denne spiller var karakteriseret som den kreative, der skulle lave indgreb ved nettet og rykke lidt fremad i defensiven og prøve at lave kontraslagene. Arbejdsmanden” var spilleren der slog hårdt og spillede sikkert i både angreb og forsvar. Spillernes tekniske, fysiske, mentale styrker og svagheder bestemte hermed i stor udstrækning, hvilke taktiske muligheder det enkelte doublepar havde. Man spillede således med temmelig fastlåst rollefordeling og prøvede i alle spillets faser at etablere sig på den beskrevne måde. Hvis parret af en eller anden grund fik etableret en ”forkert” opstilling, kunne dette i mange tilfælde medføre temmelig store problemer. Hvis man kan erindre doublepar som Sidek brødrerne og kineserne Youngbo og Bingyi, var disse typiske eksponenter for ovennævnte indgang til doublespillet, lige som koreanerne Park og Kim spillede med meget fastlåste roller og opstillinger.

I dag I dag er spillerne i alle disciplinerne, og således også i herredouble, blevet meget mere komplette. Forstået på den måde at alle topspillere stort set mestrer at spille alle typer spil. De formår at løse opgaverne hensigtsmæssigt, uanset hvilken aktuel rolle de har i situationen. Teknisk og fysisk er spillerne på topplan i dag stort set,

men ikke helt lige gode. Forskellen i mentale kvaliteter og ressourcer er også blevet udlignet en del. Dette medfører langt mere fleksible handlemuligheder i duellerne. Parret er ikke bundet af faste ”ønskeopstillinger”. De risikerer ikke i samme grad som tidligere at blive ”fanget” i forkerte opstillinger. Det er dog stadig sådan, at de fleste par har og arbejder med foretrukne opstillinger i de forskellige situationer, fordi to spillere i et par ikke har samme styrker og svagheder teknisk, fysisk og mentalt. Det må ikke medføre drastisk begrænsede taktiske handlemuligheder og efterfølgende problemer med at agere i bestemte taktiske situationer, hvis ”ønskesituationen ikke kan etableres. Dette betyder, at rollefordelingen i dag nok skal beskrives på en lidt anden måde end tidligere. Primært i forhold til hvilke opgaver og ansvarsområder den enkelte spiller har. Det afhænger af, hvilken situation man befinder sig i. Man kan måske overordnet definere rollefordelingen som et spørgsmål om, hvilken af spillerne i parret der i den aktuelle situation træffer valget og ”agerer”, mens makkeren efterfølgende ”reagerer” Overordnet kan man måske hævde, at der i ethvert double par er en ”mental” dirigent. Forstået på den måde at en af spillerne ofte vil have et lidt større mentalt overskud. Dermed formår han at tackle pressede situationer lidt mere hensigtsmæssigt end makkeren. Den ”mentale” dirigent vil således ofte være den spiller i parret, der holder kommunikationen kørende og på den måde tager et overordnet ansvar i kampen. Erfaring, alder og andre mentale faktorer afgør sandsynligvis, hvilken af spillerne der i det aktuelle par vil fungere som ”mental” dirigent. I de konkrete spilsituationer skal spillerne som nævnt være i stand til at løse opgaverne hensigtsmæssigt, uanset hvilke position og situation den enkelte befinder sig i. Selv om det enkelte par har ´foretrukne ”ønskeopstil-

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

linger”, vil det i dag imidlertid ikke forringe de taktiske handlemuligheder væsentligt, hvis ”ønskepositionen” ikke kan etableres i situationen.

Servesituationen I denne situation er det selvfølgelig serveren, der afgør, hvilken type serv der bliver afgivet og dermed også er ansvarlig for den efterfølgende opstilling. Serveren er således i denne situation spilleren, der dirigerer, mens serverens makker reagerer i forhold til serverens valg.

Servemodtagningssituationen I servemodtagningssituationen er det servemodtageren, der via sit valg af returnering og efterfølgende valg af bevægelsesmønster afgør, hvilken opstilling parret efterfølgende vil befinde sig i. Specielt omkring bevægelsesmønstre efter dybe flade servereturneringer har servemodtageren en vigtig rolle. Modtageren skal umiddelbart efter servereturen afgøre, om han vil trække tilbage til eget felt, eller om han vil trække frem mod nettet i samme side, som returen er spillet til. En overvejelse der er mest relevant i forbindelse med dybe flade krydsreturneringer. Modtagerens makker reagerer i denne situation på modtagerens valg. Samme situation vil opstå, når der bliver foretaget en lige halvdistancereturnering, hvor modtageren skal afgøre, om han bliver stående på midten eller rykker over og dækker halvbanen i den side, serven blev modtaget i. Makkeren reagerer igen på modtagerens valg og dækker enten hele bagbanen eller rykker over og dækker modsatte halvbane. Ved modtagning af svipserver skal modtageren ligeledes træffe et vigtigt valg i forhold til, om der skal angribes på serven eller ej. Man kan måske argumentere for, at modtagerens makker i denne situation kan overtage en del af valget. Han kan eksempelvis blive stående tilbage på banen, hvis han vurderer, at modtageren ikke er i god position til at angribe på svipserven. Ved at blive stående tilbage vil makkeren signalere, at der ikke skal angribes på serven, mens en bevægelse mod nettet omvendt vil signalere, at makkeren vurderer, at modtageren skal angribe på serven.

Offensiv situation I denne situation er det som udgangspunkt netspilleren, der agerer og bestemmer, hvad der skal ske. Med sin placering ved nettet og eventuelle sidelæns bevægelsesmønstre, fortæller han bagspilleren, dels hvor smashet skal placeres, og dels om netspilleren vil have en rokering til to netspillere.

Doubletaktik

Hvis netspilleren som tidligere beskrevet mener, at oplægget fra modstanderne har god længde, vil han blive stående ved nettet i samme side som smasheren. Her signalerer han, at der ikke skal ske en rokering. Med sin placering fortæller han makkeren, hvor et eventuelt smash skal placeres for at dække nettet hensigtsmæssigt ved den efterfølgende smashopsamling. Hvis netspilleren omvendt vurderer, at modstandernes oplæg er kort, og smasheren er i en rigtig god offensiv position, vil netspilleren bevæge sig sidelæns til forbanen i modsatte felt. Han fortæller så makkeren, at der skal ske en rokering til to netspillere. I forhold til denne situation er det vigtigt, at netspilleren træffer sit valg og signalerer til makkeren, hvad der skal ske så hurtigt som muligt, så smasheren har tid til at reagere hensigtsmæssigt. Hvis oplægget fra modstanderne har rimelig god længde, vil netspilleren som nævnt kunne vælge at blive ved nettet i samme side som smasheren. Han kan også vælge at lægge op til en krydsrokering ved at rykke sidelæns og lidt tilbage. Som man kan se af ovenstående, er det netspilleren, der som udgangspunkt i den offensive situation agerer, mens smasheren reagerer. Som tidligere nævnt har smasheren dog også ”ret” til at vælge en bestemt løsning, selv om netspilleren måske signalerer noget andet. Hvis smasheren i den konkrete situation træffer valget, reagerer netspilleren naturligvis efterfølgende på smasherens valg. Det fundamentale omkring disse valgsituationer er: Hvis en spiller agerer, så reagerer makkeren så hurtigt som muligt.

Defensiv situation I den defensive situation kan man grundlæggende sige, at spilleren, der foretager opsamlingen, er den der træffer valget og agerer, mens makkeren reagerer. Smashopsamleren afgør eksempelvis om den defensive opstilling skal holdes i samme side eller skifte til modsatte side. Det bestemmes af, om der bliver lavet en lang lige eller en lang krydsopsamling. En lang krydsopsamling kunne eksempelvis vælges, hvis opsamleren vurderer, at modstandernes angriber efterfølgende vil befinde sig i en dårligere angrebsposition. Ligeledes vælger opsamleren, hvorvidt man skal prøve at skabe en kontrasituation. En mulighed der afgøres af kvaliteten på modstandernes angreb og udmøntes i valget af opsamling. I denne situation reagerer makkeren igen på opsamlerens valg i de efterfølgende bevægelsesmønstre. Spilleren, der står på kryds i defensiven, vil også skulle træffe valg og agere primært i forhold til, om han vil gå en smule længere frem på banen og derved etablere en

Taktik i badminton

”skæv” forskudt defensiv. Det vil oftest være hensigtsmæssigt, hvis angriberen ikke er i optimal position. Spilleren, der står på kryds i defensiven, vil lede efter chancer for at gribe ind ved slag til nettet fra modstanderens angriber. Man kan altså konkludere, at spillerne i det defensive par skal træffe et valg, efter modstanderne har slået deres angrebsslag: 1. En situation hvor opsamleren agerer og skal træffe valg i forhold til bevægelsesmønstre, inden modstanderne angriber. 2. En situation hvor spilleren der står kryds i defensiven agerer.

Rokeringssituation Som nævnt i et tidligere afsnit er det som udgangspunkt netspilleren, der afgør, om parret skal foretage en rokering. Det være sig en rokering til to netspillere eller en krydsrokering. Det er altså i disse situationer netspilleren, der ved sit bevægelsesmønster agerer og kommunikerer til bagspilleren, der efterfølgende reagerer. I visse tilfælde vil bagspilleren dog verbalt kommunikere en rokering til netspilleren. I denne situation er det bagspilleren, der agerer.

Kontrafasen Når parret er i en defensiv position, vil spilleren, der smashes på, aktuelt skulle vælge, om han vil forsøge at foretage et kontraslag for at erobre det offensive initiativ. Når opsamleren står som lige opsamler, er det især omkring krydskontraslag, at opsamleren skal træffe et valg. Enten bliver han stående i egen side og signalerer dermed

til makkeren, at han skal rykke fremad i egen side og samtidig dække egen halvdel. Ellers rykker opsamleren frem til nettet på kryds af banen og signalerer på denne måde, at makkeren primært skal dække bagbanen. Ovenstående gælder i princippet både for korte og dybe flade kontraslag. Når opsamleren står på kryds, er det især omkring krydskontraslag, at valget skal træffes. Enten bliver opsamleren stående og signalerer dermed til makkeren, at denne skal trække fremad og samtidig dække egen banehalvdel. Ellers følger han med frem mod nettet på kryds, og signalerer dermed til makkeren, at denne skal dække primært bagbanen. Igen kan man se, at den ene spiller agerer, mens makkeren reagerer.

Niveauovervejelser Som nævnt er spillerne på topplan blevet mere og mere komplette til at mestre alle spillets arbejdskrav. På lavere niveauer vil man derimod stadig kunne se, at der i et doublepar ofte er stor forskel i spillernes kapacitet på de tekniske, taktiske og fysiske områder. Dette betyder, at man på laver niveauer ofte vil se en tydeligere rollefordeling i forhold til, hvilken spiller der dækker hvilke områder på banen. Det betyder, at doublepar på lavere niveau ofte vil spille med faste positioner på banen. De vil også være sårbare, hvis disse ønskepositioner ikke kan etableres. Det vil oftest være sådan, at i doublepar med stor styrkeforskel på spillerne vil den bedste spiller som udgangspunkt skulle dække det meste af banen. Det vil medføre, at denne spiller typisk vil være bagspiller i offensiven og lige opsamler i defensiven. Altså opstillinger og rollefordelinger der ligner spillekonceptet i mixeddouble.

Forskelle på dame og herredouble Selv om de grundlæggende taktiske overvejelser omkring damedouble stort set er lig det taktiske grundlag for herredouble, er der dog en del afvigelser man skal være opmærksom på, når man træner og coacher damedouble. De taktiske forskelle udspringer primært af det forhold, at pigernes fysik af naturlige årsager, ikke er på samme niveau som herrernes, hvilket har forskellige taktiske konsekvenser. I det følgende vil de forskellige spilsituationer blive gennemgået for at give et bud på taktiske forskelle mellem herre og damedouble.

Servesituation Overvejelserne omkring valg af servetyper og placeringer

i damedouble er stort set de samme som i herredouble. Der kan dog være en tendens til, at pigerne server en smule længere end herrerne. Tendensen er dog ikke specielt udtalt, idet pigerne, selv om de ikke er helt så hurtige omkring modtagning af lange server, samtidig står lidt længere tilbage i servefeltet, når de modtager. To forhold der i princippet kunne ophæve hinanden.

Servemodtagningssituationen Som nævnt ovenfor, står pigerne en smule længere tilbage i servefeltet, når de modtager server. Dette betyder, at presset på de korte server ikke bliver så stort som i herredouble. Det kan medføre, at det specielt for pigerne er meget vigtigt, at man efter dybe flade servereturneringer

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

trækker tilbage i eget felt og efterfølgende etablerer sig med den tidligere beskrevne ” side om side ” opstilling. Dette fordi presset på servereturneringerne ikke særlig ofte vil medføre, at servemodtageren kan trække frem mod nettet. Et forhold der vil være specielt relevant omkring de dybe flade krydsreturneringer. Når modtageren vælger at lave en lige halvdistancereturnering, vil pigerne oftere end herrerne blive stående på midten ved nettet og lade makkeren dække en eventuel lige halvdistancebold fra modstanderne. Herrerne kan, som tidligere beskrevet, vælge at modtageren efter at have udført den lige halvdistancereturnering dækker hele sin egen banehalvdel. Omkring modtagning af svipserver vil der være en tendens til, at pigerne oftere end mændene vil skulle returnere serverne med clearslag, dels fordi de ikke er så hurtige tilbage til returneringen som herrerne, og dels fordi pigerne skal være lidt mere forsigtige med at angribe på grund af den lavere slagstyrke.

angrebsslag vil medføre en risiko for farlige kontrachancer for modstanderne. Netspilleren vil i denne situation være placeret omkring midten af banen og vil således ikke være sidelæns forskudt overhovedet. Placeringen omkring midten skyldes naturligvis, at netspilleren skal være parat til at trække tilbage efter eventuelle clearslag fra bagspilleren. Nedadgående slag fra makkeren vil hensigtsmæssigt blive placeret mod midten af banen. Når bagspilleren er i bedre position længere fremme på banen, vil netspillerens placering være den samme som beskrevet i herredouble, altså sidelæns forskudt til samme side som bagspilleren. Dog med den lille forskel at der er en tendens til, at netspilleren ikke er helt så sideforskudt som i herredouble. Det skyldes sandsynligvis, at pigerne skal have en smule mere tid til at dække flade krydsopsamlinger. Hvis bagspilleren er i så god position, at netspilleren vurderer, der skal foretages en rokering til to netspillere, trækker denne sidelæns ved nettet nøjagtigt som i herredouble.

Pigerne står længere tilbage og modtager serven end herrerne gør, idet de er nødt til at have en eventuel svipserv i baghovedet.

Offensiv situation I den offensive situation vil der være væsentlig forskel i de forskellige opstillinger sammenlignet med herredouble. Dette skyldes primært, at pigerne som oftest vil befinde sig i en form for kontrolleret eller konstruktiv offensiv situation, når bagspilleren er placeret langt tilbage på banen typisk i den bagerste grøft. I denne situation vil bagspilleren som udgangspunkt ikke kunne tillade sig at angribe 100% med tunge smash. Dette vil åbne for farlige kontrachancer for modstanderne. Bagspilleren vil i denne situation ofte benytte clear og dropslag samt opbyggende angrebsslag, fordi forcerede

Doubletaktik

De fleste piger smasher ikke når de står helt tilbage på baglinien i damedouble. Kamilla Juhl er en undtagelse på grund af hendes store slagstyrke.

Taktik i badminton

Øvelser Forslag til taktisk øvelsesrække til træning af offensiv opstilling i damedouble Øvelse 1

At træne den offensive opstilling når bagspilleren er langt tilbage på banen.

Beskrivelse:

Kort serv – lige netdrop - lige løft til bagerste grøft. Netspilleren placerer sig omkring midten – lige clear, netspilleren trækker tilbage til defensiv opstilling – lige clear til bagerste grøft, netspilleren trækker frem til midten af banen ved nettet. Forfra.

Succeskriterie:

At netspilleren står korrekt i den offensive opstilling, samt at bevægelsen frem og tilbage er hensigtsmæssig.

Øvelse 2

At træne netspillerens evne til at vurdere oplæggenes længde, og efterfølgende bevæge sig korrekt.

Beskrivelse:

Kort serv – lige netdrop - lige løft til bagerste grøft eller ca. 1 meter kortere. Netspiller står på midten af banen, hvis løftet er langt og trækker til samme side som bagspilleren, hvis hun vurderer at løftet er kortere. Hvis løftet er langt cleares der, og netspilleren rykker tilbage i defensiv opstilling. Oplæggerne clearer tilbage til samme områder som ved det første løft, og øvelsen fortsætter. Hvis løftet( eller clearen ) er kortere, smasher bagspilleren. Netspilleren afgør den efterfølgende korte opsamling fra oplæggerne. Netspilleren rykker således fra den defensive position til en position i samme side som bagspilleren, hvis oplæggernes clear er korte.

Succeskriterie:

En god position til afgørelser med tap på nettet er succeskriterium i denne øvelse. Bagspillerens evne til at vælge slag i forhold til netspillerens placering er også en indikation af spillernes forståelse for de taktiske aspekter.

Øvelse 3

At træne netspillerens evne til at vurdere oplæggenes længde og efterfølgende bevæge sig korrekt, samt at træne bagspillerens evne til at reagere rigtigt på netspillerens bevægelsesmønster.

Beskrivelse:

Samme øvelse som øvelse 2 bortset fra at løft og clear fra oplæggerne nu også kan være så korte, at netspilleren skal vurdere, om der skal rykkes sidelæns ved nettet med henblik på en rokering til to netspillere. Efter en eventuel rokering smasher bagspilleren. Det angribende par afgør oplæggernes korte opsamling. Hvis bagspilleren i det offensive par laver en clear på et godt løft fra oplæggerne, rykker netspilleren som nævnt tilbage i en defensiv position. Hvis den efterfølgende clear fra oplæggerne er meget kort, går netspilleren fremad i egen side, mens bagspilleren følger med frem mod nettet til en opstilling med to netspillere.

Succeskriterie:

Sammenspillet mellem bagspillernes slagvalg og netspillerens placering er igen et vigtigt succeskriterium.

Øvelse 4

At træne netspillerens evne til at vurdere oplæggenes længde og efterfølgende bevæge sig korrekt, samt at træne bagspillerens evne til at reagere rigtigt på netspillerens bevægelsesmønster.

Beskrivelse:

Samme som 3 men løftet på den korte serv må nu også være kryds, hvorefter øvelsen kører som før.

Succeskriterie:

Sammenspillet mellem bagspillernes slagvalg og netspillerens placering er igen et vigtigt succeskriterium.

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

Forslag til taktiske spiløvelser til træning af den offensive situation i damedouble Øvelse 5

At træne den offensive opstilling så man kan få afgørelser ved nettet.

Beskrivelse:

Frit spil med bonuspoint for at afgøre duellerne med et tapslag efter et smash. Spillet træner naturligvis evnen til at angribe i de rigtige situationer med de rigtige slag.

Succeskriterie:

Mange vundne dueller ved afgørelser på tap er naturligvis et succeskriterium.

Øvelse 6

At træne korrekt offensiv opstilling samt hensigtsmæssige offensive slagvalg fra bagspiller.

Beskrivelse:

Frit spil med fratræk af 3 point hvis modstanderne kan vinde duellen efter at have lavet et lige fladt kontraslag. Spillet træner evnen til at etablere en hensigtsmæssig offensiv opstilling og hensigtsmæssige offensive slagvalg, så modstanderne ikke kan slå kontra.

Succeskriterie:

At kunne fastholde initiativ i duellen efter man har etableret en offensiv opstilling.

Defensiv situation I den defensive situation vil der ligeledes være en forskel på herre og damedouble alene forårsaget af forskellen i modstandernes offensive mulighed og position. Når modstanderne befinder sig i den kontrollerede eller konstruktive defensiv helt tilbage på baglinien, vil parrets defensive opstilling afspejle modstandernes muligheder og de sandsynlige slag fra modstandernes bagspiller. Den defensive opstilling vil etableres, så spillerne står side om side i hvert sit felt. Dog således at krydsopsamleren står lidt tættere på midterlinien end den lige opsamler, som faktisk står midt i eget felt. Denne ikke forskudte defensive opstilling er selvfølgelig begrundet i, at modstandernes bagspiller vil benytte sig af en del drop og krydsclear, ligesom eventuelle smash ikke vil være specielt farlige. Hvis modstandernes bagspiller er lidt længere fremme på banen og i en position, hvor man kan forvente totale og hyppige angreb primært med tunge smash, vil parrets defensive opstilling blive sidelæns forskudt. Nøjagtigt som i herredouble.

Der kan dog være en tendens til, at pigerne ikke sideforskyder helt så meget som herrerne, da modstandernes smash ikke er så farlige som i herredouble.

Når modstanderne angriber helt tilbage fra baglinien vil man i en damedouble indtage en ikke side forskudt defensiv opstilling som vist på billedet.

Øvelser Forslag til taktisk øvelsesrække til træning af defensiv opstilling i damedouble Øvelse 1

At træne den ikke forskudte defensive opstilling.

Beskrivelse:

Kort serv – lige netdrop – lige løft til bagerste grøft – drop med fri placering – løft tilbage til bagerste grøft i samme side som før. Forfra Det defensive par står side om side som nævnt ovenfor. Krydsopsamleren tager alle drop, der går tydeligt mod midten

Succeskriterie:

At der ikke opstår tvivl om hvem der skal dække droppene fra modstander.

Øvelse 2

At træne den ikke forskudte defensive opstilling.

Beskrivelse:

Samme som 1 men nu må oplæggerne også lave en krydsclear. Denne returneres med en krydsclear til bagerste grøft, og øvelsen fortsætter forfra.

Succeskriterie:

Hvis krydsopsamleren er i god position til at returnere clearslaget, indikerer dette en hensigtsmæssig defensiv position.

Doubletaktik

Taktik i badminton

Øvelse 3

At træne vurderingen af oplæggenes længde, og efterfølgende vælge den korrekte defensive opstilling.

Beskrivelse:

Kort serv – lige netdrop – lige løft ca. 1 meter for kort – smash lige eller mod midten – lang opsamling tilbage til samme hjørne – smash eller krydsclear afhængigt af opsamlingens længde, Ved krydsclear fra oplæggerne laves krydsclear tilbage. Forfra. Det defensive par starter efter det første løft med at stå i en forskudt defensiv, hvorefter parret skal vurdere længde

Succeskriterie:

Succeskriteriet er, at det defensive par forskyder defensiven efter længden på egne opsamlinger og clearslag.

Øvelse 4

At træne vurderingen af oplæggenes længde, og efterfølgende vælge den korrekte defensive opstilling.

Beskrivelse:

Samme øvelse som 3 men nu må det defensive par også lave lange opsamlinger og clearslag til modsatte hjørne på modstandernes baglinie, så den defensive opstilling skal flytte til modsatte side.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er igen, at det defensive par forskyder defensiven efter længden på egne opsamlinger og clearslag

Forslag til taktiske spiløvelser til træning af den defensive situation i damedouble Øvelse 5

At træne vurdering af oplæggenes længde og efterfølgende etablere en hensigtsmæssig defensiv opstilling.

Beskrivelse:

Frit spil hvor den bagerste grøft i hver anden duel er taget væk, hvilket vil give mange omstillingssituationer i forhold til en defensiv opstilling.

Succeskriterie:

At den defensive opstilling er korrekt således at modstanderne ikke kan afgøre duellerne som et resultat af forkert opstilling.

Øvelse 6

At træne ikke forskudt defensiv.

Beskrivelse:

Frit spil hvor løft og clear skal lande i bagerste grøft, ellers er de out. Spillet træner ”ikke forskudt defensiv” i tilfælde af gode løft.

Succeskriterie:

At spillerne står i den korrekte defensive opstilling.

Rokeringssituationen

Kontrafasen

Rokeringssituationen vil stort set være identisk i herre og damedouble. Man kan selvfølgelig argumentere for, at bagspilleren hos pigerne skal være en smule længere fremme på banen, når man vælger en rokering til to netspillere, end herrernes bagspiller behøver at være. Det hænger naturligt sammen med pigernes mindre slagstyrke.

Kontrafasen er ligesom rokeringssituationen stort set identisk i de to rene doublekategorier. Man kan dog argumentere for, at den lige korte opsamling i damedouble oftere kan benyttes som kontraslag end i herredouble. Det skyldes at modstandernes netspiller ikke er forskudt sidelæns helt så meget som hos herrerne. Dels skyldes også at pigerne ikke er helt så hurtige til at dække nettet af som herrerne. Når det defensive par laver en lige kort smashopsamling, er det vigtigt, at opsamleren ikke bare følger med frem automatisk, da slaget ofte ikke vil fungere som et kontraslag. Som udgangspunkt kan det godt betale sig at blive stående og vurdere, om slaget virker som kontraslag. Altså om modstandernes netspiller ikke kan spille offensivt på opsamlingen. Hvis man følger med frem i forkerte situationer, vil man

Netop slagstyrken er vigtig omkring denne rokering, idet man efter smash og rokering forventer en opsamling til forbanen, hvor man er placeret med to netspillere. Ligeledes skal pigerne nok være en smule mere forsigtige med at vælge en krydsrokering, dels på grund af mindre slagstyrke, men også fordi modstanderens defensiv i mange damedoubler, som tidligere nævnt, ikke er helt så sidelæns forskudt som i herredouble, hvilket øger risikoen ved brug af krydssmash.

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

ofte tabe duellen, fordi hele bagbanen åbnes op. En situation der er svær at håndtere for opsamlerens makker. Man kan også argumentere for, at pigerne oftere end herrerne vil få mulighed for at lave kontraslag. Det skyldes, at pigernes mindre slagstyrke kombineret med mindre højde hos angriberne vil medføre fladere smash med mindre fart. En ideel situation i forhold til muligheden for at slå kontra, specielt hvis smasheren ikke er langt fremme på banen, når der angribes. Dette medfører igen, at man kan argumentere for, at pigerne oftere vil følge med frem og stå med en net og en bagspiller. Herrerne vil oftere følge med frem mod nettet med to netspillere.

Rollefordelinger Som i herredouble kan man inden for de senere år konstatere, at spillerne er blevet mere komplette, hvilket medfører, at rollefordelingerne i damedouble også er blevet mere fleksible. Der er ingen tvivl om, at man i damedouble stadigvæk i forhold til herredouble vil se par med en mere fastlåst rollefordeling og dermed også en større tendens til, at parrene har bestemte ønskeopstillinger og bevægelsesmønstre i de forskellige situationer. Dette er meget tydeligt specielt omkring den offensive opstilling, hvor pigerne er i en form for defensiv opstilling, når bagspilleren er placeret langt tilbage på banen. Dette medfører, at den af pigerne der har den største fysiske styrke slår hårdest og er hurtigst. Hun vil ofte være mere eller mindre fast bagspiller, når parret er i angreb. Ligeledes vil man i sammensætning af konstellationer ofte forsøge at kombinere to spillere, hvoraf mindst den ene er farlig fra baglinien, så parret ikke får en decideret uhensigtsmæssig defensiv position ved gode løft fra modstanderen. Jo længere tilbage parret kan flytte den konstruktive offensive situation, jo farligere vil parret naturligvis være i angreb.

Doubletaktik

Pigen med den største slagkraft vil ofte være bagspiller i damedouble.

Den mere fastlåste rollefordeling vil også afspejle sig i kontrafasen. Spilleren, der helst skal operere ved nettet, vil ofte følge med frem efter et kontraslag, uanset hvordan kontrasituationen er. Ligeledes kan man forestille sig, at jo tydeligere rollefordelingen er i parret, jo færre gange vil man foretage rokeringer til to netspillere. Når dette er sagt, er tendensen som nævnt ovenfor stadig den, at spillerne specielt på højt plan bliver bedre og bedre til at spille alle positioner på banen.

Taktik i badminton

Mixdouble Dette afsnit vil som de foregående beskrive det taktiske grundlag i de forskellige situationer i mixed double, som de øvrige discipliner består af. Der vil til de fleste afsnit være eksempler på taktiske træningsforløb ligesom eksempler på taktiske spil med restriktioner vil blive beskrevet.

Servesituationen Servesituationen er i forhold til de rene doubler en smule anderledes, specielt når herren server. I denne situation står damen optimalt placeret foran og ved siden af herren i den side, hvortil serven bliver afgivet. Overvejelserne omkring serveplaceringer er stort set de samme som i de rene doubler, men arbejdsområderne for spillerne efter at herren har servet er noget anderledes.

forhold til at skulle dække for en eventuel kort lige servereturnering. Det skal nævnes, at visse mixed double par faktisk stadig foretrækker at lade pigen stå på venstre side af herren, uanset at denne server baghåndsserv.

Svipserv fra herren I denne situation vil herren efter afgivelsen af en svipserv oftest trække over i samme side, som serven bliver afgivet til. Pigen vil trække tilbage på kryds, så herren efterfølgende vil være placeret i samme side, som modstanderne slår næste slag fra. Dog vil pigen trække frem mod nettet, hvis svipserven presser modstanderne, så de ikke kan lave et angrebsslag. Når pigen server i mixed double, er overvejelserne omkring serveplaceringer og efterfølgende bevægelsesmønstre de samme som til de rene doubler.

Kort serv fra herren I denne situation dækker damen efterfølgende nettet, mens herren dækker halvdistancereturneringer og hele bagbanen. Da langt de fleste herrer i dag server baghåndsserv også i mixed double, er det muligt for pigen at stå foran herren i samme side, som serven bliver afgivet til. Det gør det muligt at dække nettet optimalt ved eventuelle korte lige servemodtagninger. Hvis herren server forhåndsserv, vil pigen, uanset hvilken side der bliver servet fra, være placeret på venstre side af herren, hvis denne er højrehåndet. Dette medfører, at situationen ikke er helt optimal, når herren server fra venstre side, fordi pigen i denne situation vil være placeret på den ”forkerte” side af herren i

Når herren server baghåndsserv, vil pigen med fordel kunne placere sig ved siden af herren i den side serven afgives til.

Servemodtagningssituationen Servemodtagningssituationen i mixed double er i mange tilfælde identisk med situationerne i de rene doubler. Der er dog forskel på en del af bevægelsesmønstrene i forhold til, om herren eller pigen modtager serven, hvorfor dette afsnit deles op i to. Et hvor pigen er modtager, og et hvor herren er modtager.

Damen som servemodtager af korte server Opstillingen i denne situation er helt ens med opstillingen i de rene doubler, således at pigen står så langt fremme mod servelinien som muligt, mens herren står bag hende typisk med et ben på hver side af midterlinien.

Når pigen modtager serv i mixeddouble, er opstillingen stort set identisk med opstillingen i de rene doubler.

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

Korte modtagninger Når pigen vælger at spille servemodtagningen helt kort til nettet, vil hun efterfølgende skulle trække frem og dække nettet, mens herren dækker resten af banen bag hende. Denne situation er helt ens med situationen, hvor man returnerer kort i de rene doubler. Pigens opgave er at forsøge at afgøre eventuelle netdrop fra modstanderne samt tvinge modstanderne til at spille bolden defensivt, så herren bag hende får en mulighed for at angribe. Returneringen kan vælges med fordel, hvis modstandernes pige ikke er tæt på nettet eller ikke har vist, at hun presser på nettet i de foregående servesituationer.

Da hun skal dække hele nettet for specielt flade slag, er det kun hensigtsmæssigt at vælge denne returnering, når serven ikke er af optimal kvalitet, og pigen kan lave servereturneringen med en del pres på.

Herren som servemodtager af korte server Opstillingen i denne situation er ikke helt identisk med de øvrige modtagningsopstillinger i double, fordi herren står helt fremme ved servelinien og modtager. Pigen står ved siden af ham, måske en anelse bag ham i modsatte felt. Grunden til dette er naturligvis, at pigen ikke som udgangspunkt skal dække bagbanen efter herrens servemodtagning.

Kryds flade og dybe returneringer Hvis pigen vælger ovenstående returnering, skal hun hensigtsmæssigt trække et skridt tilbage i sit eget felt, hvorefter herren dækker hele halvbanen i samme side, som returneringen er spillet til. Igen ligner denne situation den tilsvarende i de rene doubler. Pigen skal oftest dække modsatte halvbane både for flade og høje krydsslag fra modstanderne. Det er vigtigt, at modstanderne ikke kan slå nedad på denne returnering, da man ofte vil komme i problemer, hvis dette sker. Lige halvdistance returneringer Efter denne returnering bliver pigen som oftest stående ved nettet omkring midten af banen. Herren dækker den efterfølgende lige halvdistance returnering fra modstanderne. En returnering der meget ofte følger efter en lige halvdistance servereturnering. Pigen vil ofte vælge denne returnering, hvis serven er god, så man ikke kan lave flade returneringer til bagbanen. Lige dyb flad servereturnering Meget ofte vil pigen i denne situation blive stående ved nettet, mens herren dækker bagbanen, specielt i forhold til det lange lige slag der ofte vil følge efter den dybe lige servereturnering. Jo stærkere pigen er, jo mere hensigtsmæssigt kan det være, at pigen efter denne returnering trækker et skridt til bage i egen side. Efterfølgende skal hun dække hele sin egen halvbane på samme måde, som man meget ofte vil gøre i de rene doubler. Pigen kan vælge denne returnering, hvis hun vurderer, at hun kan lave et godt fladt pres på serven, så hun ikke selv efterfølgende kommer under pres på smash og flade nedadgående slag. Flad returnering på modstandernes bagspiller Når pigen har valgt denne løsning, skal hun blive fremme og efterfølgende dække hele nettet, mens herren dækker bagbanen.

Doubletaktik

Klassisk opstilling når herren modtager serv i mixeddouble. Læg mærke til damens placering.

Lige kort modtagning Efter denne modtagning dækker herren selv nettet og vil i mange tilfælde også trække tilbage efter lige løft, mens pigen dækker for især hurtige krydsslag. Ved brug af denne returnering risikerer man, at pigen bliver presset tilbage på baglinien, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt.

Taktik i badminton

Herren skal ikke lave denne returnering for ofte. Kun i situationer hvor pigen hos modstanderne viser, at hun har fokus på halvdistancereturneringer. Lige halvdistancereturnering Hvis herren vælger denne løsning, vil han efterfølgende selv dække for hele sin egen halvbane, mens pigen dækker modsatte halvbane. Herren vil ofte få den næste returnering, da modstanderne tit vil spille en lige halvdistancereturnering på servemodtagningen. Pigen dækker i denne situation principielt for alle krydsslag, fordi modstanderne vil forsøge at løfte kryds til hende, hvis de kan lave et godt løft. Herren vil ofte vælge denne returnering, hvis serven er god, med efterfølgende risiko for at pigen bliver placeret på bagbanen med et lob. Lige dyb flad servereturnering I denne situation vil herren meget ofte dække hele sin egen halvbane som i de rene doubler, mens pigen vil dække for alle slag på kryds. Hvis det er vigtigt for parret, at pigen kommer frem til nettet, kan hun dog i denne situation rykke frem og dække nettet efter herrens returnering, mens herren efterfølgende dækker hele bagbanen. Herren vil ofte vælge denne returnering, når han kan lave et godt pres på en serv, som ikke er af optimal kvalitet. Krydskort servereturnering Returneringen forekommer ikke specielt ofte, men når den forekommer, vil pigen trække frem og dække nettet, mens herren trækker tilbage og dækker bagbanen. Returneringen skal nok kun bruges enkelte gange som variation til andre returneringsmuligheder. Dyb flad kryds servereturnering I denne situation vil pigen skulle dække for hele halvbanen i samme side, som returneringen går til, mens herren dækker den modsatte halvbane på kryds. Denne servereturnering vil meget ofte placere pigen på baglinien. Man skal være forsigtig med at benytte dette slag, hvis man ikke er interesseret i, at pigen skal arbejde fra bagbanen. Herren kan vælge dette slag, hvis serven er en smule for høj, så returneringen bliver god. Det medfører, at pigen ikke bliver sat under hårdt pres på den efterfølgende returnering.

Flad returnering på modstandernes bagspiller Hvis herren vælger denne returnering, vil han efterfølgende trække en anelse tilbage i eget felt, dels for at dække for returneringer kort til nettet, og dels for at dække for returneringer tilbage til sit eget felt. Pigen vil ligeledes trække en anelse tilbage i eget felt for at dække for returneringer til dette område. Parret vil være sårbar, hvis modstanderne kan spille offensivt tilbage på denne servereturnering. Den skal kun vælges, hvis herren kan lave en returnering af god kvalitet.

Pigen som modtager af lange server Hvis pigen i denne situation er i god position, vil hun skulle angribe som beskrevet under den offensive situation. Hvis hun er i tvivl, om hun kan lave et godt angreb, vil hun som udgangspunkt skulle lave en krydsclear for at få bolden spillet væk fra sin egen side.

Herren som modtager af lange server Hvis herren er i god position og kan angribe på serven, skal han spille som i en helt normal offensiv situation. Hvis han er presset på serven og ikke kan lave et hensigtsmæssigt offensivt slag, skal han altid som udgangspunkt lave en lige clear for at holde spillet i sin egen side.

Niveauovervejelser Omkring servemodtagningssituationen vil der være en tendens til, at man på lavere niveauer så ofte som muligt skal have pigen frem til nettet efter servemodtagningen, uanset om pigen eller herren modtager serven. Dette betyder, at når herren modtager, vil pigen på lavere niveauer ofte trække med frem, når herren laver lige korte og lige halvdistancereturneringer. På højt niveau vil hun ofte blive stående i modsatte side. Ligeledes vil hun på lavere niveau trække frem mod nettet, efter herren har lavet en lige flad servereturnering. På alt andet end meget højt niveau skal herren desuden være forsigtig med at lave krydsede servereturneringer, fordi pigen har risiko for at blive ”fanget” på baglinien med efterfølgende problemer omkring den ”forkerte” opstilling.

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

Øvelser Forslag til taktisk slagtræningsrække til træning af modtagesituationen Øvelsesrækken vil tage udgangspunkt i, at herren modtager, fordi denne situation er den mest problematiske. Øvelse 1

At træne at herren trækker tilbage og dækker egen halvbane efter servereturneringen

Beskrivelse:

Kort serv – lige flad servereturnering – lige løft – herren trækker tilbage og smasher – kort lige opsamling – tap fra pigen.

Succeskriterie:

En god position til tappet på nettet er succeskriterium i denne øvelse.

Øvelse 2

At træne herrens evne til at dække halvbanen efter servereturnerigen

Beskrivelse:

Kort serv – lige flad servereturnering – lige løft/lige kort til nettet – hvis lige løft samme som i 1 Hvis kort lige til nettet. tap fra herren.

Succeskriterie:

God position til tappet uanset om pigen eller herren tapper, er succeskriterium i øvelsen.

Øvelse 3

At træne situationen hvor parret dækker hver sin halvbane efter servereturneringen.

Beskrivelse:

Samme som 2 men nu må oplæggerne også slå krydskort på servereturneringen. Denne tappes ned af pigen. Oplæggerne kan slå kryds kort, hvis ikke servereturneringen er af optimal kvalitet, hvilket modtager parrets pige skal registrere og reagere på.

Succeskriterie:

At de 3 returneringer fra oplæggerne dækkes med offensive returneringer fra modtager parret.

Øvelse 4

At træne vurdering af modtagningens kvalitet, og efterfølgende bevægelsesmønster.

Beskrivelse:

Samme som 3 men hvis servereturneringen er af meget god kvalitet og presser modstanderne meget, rykker pigen frem til nettet, og herren dækker bagbanen. Pigen vurderer altså servereturens kvalitet og bevæger sig i forhold til dette

Succeskriterie:

Succeskriteriet er, at pigen ikke bliver fanget på et krydsdrop efter herrens modtagning, hvis hun rykker til nettet.

Øvelse 5

At træne pigens evne til at dække egen halvbane ved krydsreturnering fra herren.

Beskrivelse:

Samme som 4 men herren må nu også modtage fladt dybt kryds. Efter denne returnering laver oplæggerne lige løft – krydssmash fra pigen – lige kort opsamling – tap fra herren.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er her som i de øvrige øvelser og er pigen i god position til at smashe, hvis herren laver krydsflad servereturnering. Herren kan vælge krydsreturneringen som variation, hvis han vurderer at modstandernes bagspiller er rykket sidelæns til den lige returnering.

Øvelse 6

At træne serve returneringssituationen med de nævnte returneringer i spilsituationen.

Beskrivelse:

Frit spil hvor herren modtager hver gang med de nævnte servereturneringer. Eksemplet tager udgangspunkt i, at de valgte servereturneringer ofte er de mest hensigtsmæssige i mixeddouble.

Succeskriterie:

At modtager parret kan bevare initiativ efter modtagning.

Forslag til taktiske spiløvelser til træning af servemodtagningssituationen Øvelse 7

At træne den problematiske modtage situation funktionelt så ofte som muligt.

Beskrivelse:

Frit spil med herren som fast servemodtager. Spillet træner den problematiske modtagersituation.

Succeskriterie:

At parret kan bevare initiativ efter servemodtagning fra herren.

Doubletaktik

Taktik i badminton

Øvelse 8

At træne hensigtsmæssige servemodtagninger og efterfølgende bevægelsesmønstre.

Beskrivelse:

Frit spil med 3 points bonus hvis man kan vinde duellen uden at afgive initiativet efter servereturneringen

Succeskriterie:

At parret kan bevare initiativ efter servemodtagning.

Offensiv situation ”Rigtig opstilling” Den offensive opstilling i mixed double adskiller sig markant fra de rene doubler i og med, at det som udgangspunkt altid er pigen, der står som netspiller. Denne faste angrebsopstilling er selvfølgelig motiveret af, at herren sædvanligvis er stærkere og slår hårdere end pigen. Det er naturligvis en fordel at have herren placeret på baglinien i den offensive situation. Generelt kan man sige, at hvis der er stor styrkeforskel i en double, hvad enten det er herre, dame eller mixed double, kan det betale sig, at den stærkeste spiller er bagspiller i offensiven. Valg af serveopstillinger, servemodtagningsopstillinger,

returneringer og bevægelsesmønstre omkring servesituationen lægger derfor op til, at herren skal tilbage på banen i tilfælde af løft fra modstanderne. Når først denne hensigtsmæssige offensive opstilling er etableret, vil situationen stort set være identisk med de offensive situationer og opstillinger i de rene doubler. Måske vil der være en tendens til, at pigen ikke trækker helt så langt over i samme felt som smasheren, fordi hun skal dække for flade krydsopsamlinger fra modstandernes herre. Samtidig vil der nok der nok i mixed doubler vil forekomme flere ”uinviterede” krydssmash, idet modstandernes pige, som man kan se efterfølgende, ofte vil være placeret netop på kryds i defensiven. Billede af offensiv situation hvor herren er smasher og pigen forskudt ved net

”Forkert opstilling” Hvis parret får etableret en offensiv opstilling med pigen som bagspiller, vil parret forsøge at vende denne opstilling så hurtigt som muligt. Dette kan gøres ved, at herren ved nettet ikke trækker til samme side, som pigen angriber fra, men bliver stående omkring midten. Pigen søger selv at trække frem til nettet efter smash, og herren dækker hele modsatte side ved krydssmash fra pigen. En løsning som meget ofte vælges i denne situation for at lave en krydsrokering. Man vil ofte se, at hvis pigen på baglinien vælger at smashe kryds på modstandernes pige, vil denne forsøge at lave lange opsamlinger tilbage på kryds til den angribende pige for at fastholde hende på baglinien. I denne situation vil den angribende pige ofte skulle angribe flere gange, før det bliver muligt at følge med frem mod nettet. Det bliver typisk muligt, når smashopsamlingen bliver kort, hvorefter herren rykker tilbage og dækker hele bagbanen. Pigen kan i denne situation også vælge at lave et lige drop og efterfølgende trække frem mod nettet, mens herren trækker tilbage og dækker bagbanen. Det kan også forekomme, at hun vælger at krydscleare. Hun afgiver angrebet, men samtidig kommer hun ud af den uhensigtsmæssige offensive opstilling.

Offensiv opstilling i mixeddouble når herren er bagspiller.

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

vælges, dækker herren ikke bagbanen i den side, hvor pigen rykker frem Hvis man ønsker at placere modstandernes pige på baglinien i deres offensiv eller i spillet generelt, kan dette gøres ved at serve langt til pigen, ligesom krydsclearer hen over pigen kan ”fange” denne på baglinien. Omkring placering af smash i mixed double, vil der også være forskel i forhold til de rene doubler. Man vil oftere vælge lige smash mod sidelinien, fordi herren i defensiven, som man kan se i næste afsnit, ikke vil være forskudt så meget sidelæns som i de rene doubler.

Niveauovervejelser ”Forkert” offensiv opstilling. I denne situation vil pigen ofte forsøge at komme til nettet så hurtigt som muligt, med mindre pigen er lige så god som herren på baglinien.

Parret kan i denne situation også vælge at lave en fast rokering, hvor pigen søger frem efter første smash, og herren dækker alle lange opsamlinger. En løsning der kan vælges, specielt hvis pigen er svag på baglinien. Når pigen smasher lige, vil hun som udgangspunkt skulle vente med at rykke frem til opsamlingerne fra modstanderne bliver så korte, at et fremløb er hensigtsmæssigt. Det skal i denne forbindelse også nævnes, at mange mixed double par specielt på højt plan spiller med rokering til to netspillere ligesom i de rene doubler. Når dette

Som det allerede er nævnt ovenfor, vil man på lavere niveauer ofte se, at det er svært for pigen at begå sig som bagliniespiller i offensiven. Det betyder, at hun vil søge frem efter første smash for at få herren til baglinien. Ligeledes vil der være en tendens til, at pigen ofte vil/skal vælge at krydscleare i stedet for at angribe for ikke at skabe alt for oplagte kontrachancer for modstanderne. Side om sideopstillingen, hvor spillerne i parret dækker hver sin halvdel i offensive situationer, vil på lavere niveauer heller ikke være en hensigtsmæssig løsning primært på grund af pigernes problemer med at fungere som bagliniespiller. Krydssmash mod pigen vil forekomme oftere på lavere niveau, fordi styrkeforskellen mellem herrerne og pigerne vokser jo længere ned i niveau, vi bevæger os.

Øvelser Forslag til taktisk træningsrække til træning af at vende en ”forkert” offensiv opstilling Øvelse 1

At træne rokering så pigen kommer frem som netspiller.

Beskrivelse:

Lang serv til pigen – krydssmash – lang lige opsamling – fremløb til nettet af pigen, herren smasher lige – kort lige opsamling – tap fra pigen.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er her, at pigen er i god position til tappet.

Øvelse 2

At træne rokering så pigen kommer til nettet også efter krydsopsamlinger fra modstanderne.

Beskrivelse:

Lang serv til pigen – krydssmash – lange krydsopsamlinger ca. til doubleservelinien – fremløb til nettet af pigen når en af opsamlingerne bliver for kort. Parret rokerer, og herren smasher lige – kort lige opsamling – tap.

Succeskriterie:

Igen er succeskriteriet, at pigen er i god position til tappet. Endvidere gælder det, at hvis herren kan lave et godt smash, indikerer det, at pigen har truffet et hensigtsmæssigt valg med hensyn til at følge med frem.

Doubletaktik

Taktik i badminton

Øvelse 3

At træne rokering så pigen kommer til nettet efter smash.

Beskrivelse:

Lang serv til pigen – krydssmash – lang lige opsamling eller lange krydsopsamlinger efter frit valg fra oplæggerne – Efter lang lige opsamling rokeres der, og der spilles som i øvelse 1. Ved lange krydsopsamlinger spilles som i øvelse 2. Oplæggerne kan vælge at benytte sig af den lange lige opsamling, når herren i det offensive par begynder at trække lidt over mod makkeren. Det vil ofte ske, da herren gerne vil hjælpe i pigens side, hvis hun får flere lange opsamlinger tilbage i træk.

Succeskriterie:

Igen er succeskriteriet, at pigen er i god position til tappet. Endvidere gælder det som før, at hvis herren kan lave et godt smash, indikerer det, at pigen har truffet et hensigtsmæssigt valg med hensyn til at følge med frem.

Øvelse 4

At træne pigens evne til at vurdere smashopsamlingens længde i forhold til om der skal angribes eller ikke.

Beskrivelse:

Samme øvelse som øvelse 3 bortset fra at oplæggerne nu må placere enkelte af de lange krydsopsamlinger helt ved baglinien. Pigen krydsclearer, oplæggerne krydsclearer tilbage og øvelsen fortsætter.

Succeskriterie:

At pigen ikke angriber på opsamlinger der er helt ved baglinien.

Øvelse 5

At træne pigens evne til at vurdere om modstandernes herre er trukket over mod sin egen dame, hvorefter der kan vælges et lige smash.

Beskrivelse:

Samme øvelse som 4 men pigen må nu også lave lige smash. Hvis de lange opsamlinger bliver meget lange krydscleares der væk. Hvis de bliver meget korte rokeres der, så pigen rykker frem, og herren bliver bagliniespiller. Det lige smash skal ikke vælges særligt ofte, men typisk når herren i det defensive par begynder at trække over mod makkeren for at hjælpe i defensiven.

Succeskriterie:

Hvis duellen vindes med et hensigtsmæssigt tap efter det lige smash, er dette et yderligere succeskriterium. Efter det lige smash kan herren trække frem og tappe. Parret kan også vælge at rokere, så pigen trækker frem, specielt hvis hun smasher på et kort oplæg.

Øvelse 6

At træne denne situation mange gange i spilsituationen.

Beskrivelse:

Frit spil med fast lang serv til pigerne.

Succeskriterie:

At modtager parret bevarer initiativet i duellen efter at pigen er blevet placeret på baglinien.

Forslag til taktiske spil omkring den offensive situation Øvelse 7

At træne hensigtsmæssige løsninger når parret står i en ”forkert” offensiv opstilling.

Beskrivelse:

Frit spil med 3 points bonus hvis et par der har en ”forkert” offensiv opstilling kan vinde duellen.

Succeskriterie:

Mange vundne dueller efter parret har haft en ”forkert” offensiv opstilling.

Øvelse 8

At træne rokeringer m.v. så situationen hvor pigen er ved baglinien også bliver et offensivt våben.

Beskrivelse:

Frit spil med 3 points bonus såfremt et par der har en ”forkert” offensiv opstilling kan vinde duellen i det angreb, der startede med den ”forkerte” opstilling.

Succeskriterie:

Mange vundne dueller der giver de 3 bonuspoint.

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

Defensiv situation ”Rigtig opstilling” Den defensive situation adskiller sig ligesom den offensive situation markant fra den defensive situation i de rene doubler. Forskellen er igen naturligvis et resultat af styrkeforskellen mellem herrerne og pigerne. En forskel der betyder, at vi i mange situationer kan have fordel af, at pigen er placeret længst væk fra bolden. Dette er også tilfældet i den defensive situation, hvor vi opererer med en defensiv opstilling, hvor herren som udgangspunkt er lige opsamler, mens pigen så vidt muligt altid står på kryds. For så ofte som muligt at stå på denne måde i defensive er der faktisk helt faste løsninger omkring clear og lob i duellerne. Herren skal som udgangspunkt altid løfte og cleare lige, mens pigen omvendt skal løfte og cleare på kryds. Selvfølgelig med det formål at få bolden væk fra sin egen side. Hvis bolden løftes fra midten af nettet, kan spillerne frit vælge hvilken side løftet placeres i. Bare man efterfølgende trækker tilbage på den rigtige måde, så pigen trækker kryds tilbage, og herren trækker lige tilbage. I den defensive opstilling hvor herren er lige opsamler, vil han stå midt i feltet og dække hele sin egen banehalvdel, mens pigen vil stå i sit eget felt lidt tættere på midterlinien end herren. Opstillingen er altså ikke sidelæns forskudt som i de rene doubler, da det igen er vigtigt, at herren dækker det største område. I denne situation skal herren være opmærksom på, at der oftere end i de rene doubler vil forekomme lige smash mod sidelinien, fordi den manglende sidelæns forskydning medfører en åbning her. ”korrekt” defensiv opstilling i mixed double, hvor herren er lige opsamler.

Doubletaktik

Hvis den defensive opstilling er som beskrevet, vil man ofte se, at modstanderne forsøger sig med krydsclearer hen over pigen for enten at vinde duellen, eller måske vigtigere at få pigen i det defensive par presset ned mod baglinien. For at undgå at blive sat under yderligere pres ved disse krydsclear, skal pigen, når oplæggene til modstandernes bagspiller har god længde bevæge sig en smule fremad og dermed signalere til makkeren, at han skal dække for en eventuel krydsclear. Hvis modstanderne er i god angrebsposition længere fremme på banen, skal pigen blive stående ved siden af herren og selv dække en eventuel krydsclear.

”Forkert opstilling” Hvis pigen i duellen er tvunget til at cleare eller løfte lige fra et af hjørnerne, skal hun i denne situation som udgangspunkt trække lige tilbage. Parret vil således befinde sig i en defensiv opstilling med pigen som lige opsamler, og herren stående på kryds. I denne ”forkerte” situation vil opstillingen blive kraftigt sidelæns forskudt. Pigen trækker tydeligt mod sidelinien, mens herren trækker over mod pigen, så han faktisk står med det ene ben helt inde i pigens felt. Denne opstilling er begrundet med, at pigens område skal minimeres. Samtidig åbner opstillingen for krydssmash fra modstanderne, hvilket er en pris, man må betale netop i denne situation. En ”forkert” defensiv opstilling kan naturligvis også skyldes, at herren har spillet clear eller lobslag på kryds, hvilket placerer pigen som lige opsamler. For at få etableret en ”rigtig” defensiv opstilling, skal pigen, så snart det er muligt forsøge at lave løft eller lange smashopsamlinger på kryds. ”forkert” defensiv opstilling i mixed double. Læg mærke til at pigen her står som lige opsamler.

Taktik i badminton

Man kan i denne situation forvente, at modstanderne vil forsøge at holde presset og angribe på pigen. Herren trækker derfor langt over mod pigens felt for at minimere pigens defensive arbejdsområde. Hvis modstanderne i denne situation vælger at lave en lige clear hen over pigen, skal hun som udgangspunkts selv returnere denne clear, idet det ofte vil være vanskeligt for herren at nå at dække af for dette slag.

Niveauovervejelser Jo lavere man bevæger sig ned i niveau, jo vigtigere bliver det, at pigen står på kryds i defensiven. Dette betyder at visse bevægelsesmønstre vil være anderledes på lavere niveauer i forhold til hvad der er beskrevet i foregående kapitel.

Hvis pigen er tvunget til at løfte eller cleare lige fra et af hjørnerne, vil man ofte se, at hun efterfølgende vil forsøge at trække væk på kryds, mens herren ligeledes skifter side. Dette tager selvfølgelig noget tid. Det betyder, at man kan få problemer med at returnere de efterfølgende angrebsslag. Alternativet hvor pigen er lige opsamler, er ofte værre på lavt niveau. Man vil også på lavere niveau ofte se, at herren dækker alle clearslag hen over pigen, også den svære lige clear når pigen er lige opsamler. Igen kan dette give problemer, men alternativet med pigen som lige opsamler er som nævnt ofte værre på disse niveauer. Generelt kan man sige, at jo lavere niveau vi bevæger os på, jo større område dækker herren i defensiven.

Øvelser Forslag til taktisk træningsrække til træning af korrekt defensiv opstilling Øvelse 1

At træne den korrekte defensive grundopstilling i mixeddouble.

Beskrivelse:

Kort serv fra pigen – lige netdrop – løft til et af hjørnerne, pigen trækker kryds væk – smash lige eller kryds på pigen – lange smashopsamlinger tilbage til samme hjørne.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er her, at opstillingen er forskudt, som den skal være i mixeddouble.

Øvelse 2

At træne parrets evne til at holde den korrekte defensive opstilling.

Beskrivelse:

Kort serv fra pigen – lige netdrop – Løft til et af hjørnerne, pigen trækker kryds væk – smash eller drop over hele banen – pigen spiller langt lige tilbage, hvis hun er presset på krydssmash eller krydsdrop, ellers kryds langt tilbage – lige smash på pigen hvis denne har spillet langt lige tilbage, ellers drop og smash over hele banen – pigen forsøger at lave lange krydsopsamlinger, også når hun står som lige opsamler.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er, at pigen så få gange som muligt er nødt til at løfte lige, samt at hun kan få vendt en eventuel forkert opstilling med krydsopsamlinger.

Øvelse 3

At træne parret evne til at holde korrekt defensiv opstilling, samt træne pigens evne til at vurdere oplæggenes længde.

Beskrivelse:

Samme som øvelse 2 men oplæggerne må nu også lave krydsclear hen over pigen. Pigen trækker lidt frem hvis løft og opsamlinger har god længde og signalerer derved til herren, at han skal dække en eventuel krydsclear. Hvis løft og opsamlinger er kortere, bliver pigen stående ved siden af herren og returnerer dermed også selv en eventuel krydsclear. Hvis herren returnerer krydsclearen, clearer han lige tilbage. Hvis pigen returnerer krydsclearen , clearer hun kryds tilbage.

Succeskriterie:

Yderligere succeskriterium for øvelsen er, at parret ikke bliver fanget i tilfælde af krydsclear fra modstanderne.

Øvelse 4

At træne evnen hos det defensive pars pige, i forhold til at vurdere om hun skal dække krydsclearen selv, eller om herren skal tilbage og eventuelt angribe på denne.

Beskrivelse:

Frit spil med 3 bonuspoint hvis et par kan vinde duellen i samme angreb, hvor man har brugt en krydsclear hen over modstandernes pige.

Succeskriterie:

Hvis modstanderne ikke får mange bonuspoint indikerer dette hensigtsmæssige defensive opstillinger.

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

Forslag til taktiske spil omkring den defensive situation Øvelse 5

At træne korrekte lob og smashopsamlings placeringer, så man undgår ”forkert” defensiv opstilling.

Beskrivelse:

Frit spil bortset fra at hvis man får etableret en ”forkert” defensiv opstilling, skal man bibeholde denne forkerte opstilling, hver gang man er i defensiv i resten af duellen.

Succeskriterie:

At man ikke bliver placeret i ”forkert” defensiv opstilling.

Øvelse 6

At træne pigens evne til at vurdere hvem der skal dække eventuelle krydsclearer.

Beskrivelse:

Frit spil med 3 bonuspoint hvis man efter at modstanderne har benyttet en krydsclear hen over pigen, efterfølgende får etableret en ”rigtig” defensiv eller offensiv position. Altså hvis herren smasher eller clearer lige, eller pigen clearer på kryds.

Succeskriterie:

Hvis herren kan angribe eller pigen lave en god krydsclear efter krydsclear fra modstanderne er succesen hjemme.

Rokeringssituationen Rokeringer når pigen er placeret som bagspiller vil ofte finde sted. Principperne omkring disse rokeringer er beskrevet under den offensive situation. Når herren er bagspiller, vil rokeringer til to netspillere finde sted ud fra de samme overvejelser som i de rene doubler. Pigen ved nettet skal altså vurdere, i hvor god position herren er. Hvis hun afgør, at herren er i god position et stykke fremme på banen, bevæger hun sig sidelæns på forbanen. Hun indikerer derved over for herren, at han skal følge med frem efter angrebet. Herren vil i denne situation primært angribe med lige smash for at holde spillet i sin egen side. Krydsrokeringer som beskrevet under herredouble vil som udgangspunkt sjældent finde sted, når pigen er netspiller, da en sådan manøvre sigter mod at skifte smasher ved baglinien, hvilket ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt i mixed double.

Forberedelse til rokering i mixed double. Læg mærke til at pigen er på vej sidelæns ved nettet, så herren kan rykke frem i en rokering til to netspillere.

Øvelser Forslag til taktiske spil omkring rokeringssituationen Øvelse 1

At træne lige rokering med herren som smasher.

Beskrivelse:

Frit spil med 3 points bonus for at afgøre duellen med to netspillere efter en rokering, hvor herren følger frem.

Succeskriterie:

Mange dueller der udløser de 3 bonuspoint.

Øvelse 2

At træne lige rokering med herren som smasher.

Beskrivelse:

Frit spil med 3 points bonus for at vinde duellen efter på et tidspunkt i duellen at have foretaget en rokering til to netspillere.

Succeskriterie:

Mange dueller der udløser de 3 bonuspoint.

Doubletaktik

Taktik i badminton

Kontrafasen Som udgangspunkt vil man i mixeddouble efter et godt kontraslag forsøge at få pigen frem til nettet, således at herren, som slår hårdest, bliver bagspiller. Parret etablerer altså en ”rigtig” offensiv opstilling efter et kontraslag, der vender defensiven til offensiv. Opstillingen med etablering af to netspillere er altså ikke særligt hyppigt brugt i mixeddouble. Det vil dog altid være sådan, at hvis parret er i tvivl om kontraslagets kvalitet, vil spillerne blive stående i den defensive opstilling ved siden af hinanden for ikke at åbne banen op for modstanderne og dermed komme under yderligere pres i duellen. Efterfølgende gennemgås kontramulighederne, når herren er lige i defensiven og modsat, når pigen er lige i defensiven.

Angreb på herren som lige opsamler Kort lige opsamling på lige smash I denne situation vil herren ofte selv trække frem mod nettet, da slaget ofte ikke virker specielt godt som kontraslag. Hvis man vurderer, at slaget faktisk virker som kontraslag, typisk hvis modstandernes pige har smashet, vil pigen trække med frem mod nettet. Igen er det vigtigt specielt omkring dette slag, at parret bliver stående side om side, hvis man er i tvivl om kontraslagets kvalitet. Slaget kan vælges, hvis man vurderer, at modstandernes netspiller ikke lægger pres på det lige hjørne. Lige fladt dybt kontraslag på lige smash Når herren har lavet denne returnering, vil pigen, hvis der er den mindste mulighed, trække på kryds frem mod nettet. Parret får efterfølgende en rigtig offensiv opstilling. Slaget vælges, når herren vurderer, at smashet er en smule fladt. Kort krydsopsamling på lige smash Hvis herren vælger denne løsning som kontraslag, vil pigen altid trække frem mod nettet. Det er i denne situation specielt hensigtsmæssigt, idet hun står i samme side, som kontraslaget bliver spillet til. Herren trækker efter slaget mod midten og bagud, idet han efterfølgende skal fungere som bagspiller i offensiven. Slaget kan igen vælges på flade smash men også på lidt stejlere smash, da modstandernes netspiller befinder sig i den anden side af banen. Fladt dybt kontraslag på kryds Når herren har slået dette slag, trækker pigen igen frem mod nettet, mens herren trækker tilbage og mod midten. Herren skal være lidt forsigtig med de dybe kryds kontraslag, fordi han flytter spillet over i pigens side. Hvis

kontraslaget ikke virker efter hensigten, kan man komme i store problemer resten af duellen. Slaget skal således kun vælges, hvis herren vurderer, at smashet er fladt og af ikke optimal karakter.

Angreb på pigen som krydsopsamler Når pigen står på kryds i defensiven, og parret befinder sig i en ”rigtig” defensiv opstilling, vil pigen altid trække frem mod nettet, hvis der bliver angrebet på hende, og hun forsøger at lave et kontraslag. Lige kontraslag Oftest vil pigen forsøge at lave lige kontraslag, idet denne side af modstandernes bane i denne situation ligger åben for netop et kontraslag. Pigen vil altså kunne benytte sig af både korte og dybe flade slag for at få etableret en offensiv position. Pigen skal som udgangspunkt vælge de lige kontraslag, når hun vurderer, at smashet er en smule fladt, og hun dermed kan lave et godt kontraslag. Kryds kort opsamling som kontraslag Dette slag virker ligeledes ofte som et godt kontraslag i mixeddouble, hvor pigen efter at have lavet returneringen trækker på kryds med frem og dækker nettet. Returneringen kan med fordel anvendes, hvis pigen vurderer, at modstandernes netspiller er trukket over i pigens egen side ved nettet. Kryds fladt kontraslag Denne returnering kan bruges som kontraslag. Pigen skal være lidt forsigtig med hovedløst at følge med frem, fordi modstandernes herre ofte vil kunne spille temmelig offensivt tilbage, da han befinder sig netop i denne side af banen.

Angreb på pigen som lige opsamler Hvis parret får etableret sig i denne ”forkerte” defensive opstilling, kan man næsten med sikkerhed forvente, at modstandernes angreb vil blive sat ind på pigen. I denne situation vil pigen igen skulle trække med frem mod nettet, når hun selv har forsøgt at lave de ovennævnte kontraslag. Igen skal hun dog blive stående side om side, hvis hun vurderer, at kontraslaget ikke virker efter hensigten. Man kan i denne situation argumentere for, at pigen oftere vil have fordel af at lave krydskontraslag, fordi bolden dels spilles væk fra modstandernes herre, og dels flytter spillet væk fra hende selv. Ydermere vil modstandernes pige ved nettet ofte trække lidt mere over i samme side som smasheren, netop når pigen står som lige opsamler, hvilket igen åbner op for krydskontraslag.

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

Angreb på herren som krydsopsamler

Niveauovervejelser

Igen står parret i den ”forkerte” defensive opstilling. Det betyder, at modstanderne meget sjældent vil angribe på herren, fordi den svagere pige står og skal dække de farlige lige smash, hvilket jo er en ønskesituation for modstanderne. Hvis der imidlertid alligevel bliver angrebet på herren, vil pigen igen trække frem mod nettet efter eventuelle kontraslag. Herren vil som udgangspunkt skulle lave lige kontraslag i denne situation. Dette flytter dels bolden væk fra modstandernes herre, og dels holder det spillet i herrens egen side.

I forhold til kontrafasen vil der være en trendens til, at man på lavere niveauer er nødt til at forsøge at slå kontra tidligere end på højt niveau. Dette skyldes naturligvis, at defensiven på lavere niveau, specielt hos pigerne, ikke tillader at man giver modstanderne for mange oplagte angrebsmuligheder. På højt niveau vil man ligeledes oftere se, at parret bevæger sig frem mod nettet med to netspillere efter et godt kontraslag. Dog således at pigen som udgangspunkt er den netsøgende også på højt niveau.

Øvelser Forslag til slagtræningsrække til træning af kontrafasen i mixdouble, med herren som lige opsamler Øvelse 1

At træne kontra efter korrekt defensiv opstilling.

Beskrivelse:

Kort serv – lige netdrop – lige løft – lige smash på herren. Smashet skal være fladt – lige fladt kontraslag – lige stop til nettet – tap af pigen som er trukket frem efter kontraslaget.

Succeskriterie:

God position ved nettet til tapslaget er succeskriteriet i denne øvelse.

Øvelse 2

At træne pigens evne til at vurdere kontraslagets kvalitet i forhold til om hun skal rykke frem eller blive stående tilbage.

Beskrivelse:

Kort serv – lige netdrop – lige løft – lige smash på herren – lige fladt kontraslag – lige stop eller lige fladt slag – tap af pigen hvis hun trækker frem, ellers løfter herren igen lige. Forfra Pigen trækker frem efter herrens kontraslag, hvis hun vurderer, at modstanderne sættes under pres. Ellers bliver hun stående i egen side. Oplæggerne stopper kort, hvis kontraslaget er af god kvalitet.

Succeskriterie:

Succeskriteriet er i denne øvelse, at pigen trækker med frem, når oplæggerne faktisk vælger at stoppe kort til nettet og bliver stående, når oplæggerne vælger at spille fladt tilbage.

Øvelse 3

Træne herrens evne til at vurdere om han kan spille fladt kontraslag på smashet, eller om smashet er for godt så han skal lave en kort opsamling.

Beskrivelse:

Samme som øvelse 2 men herren må nu også lave en lige kort opsamling. Pigen bliver som udgangspunkt stående i egen side efter dette slag, mens herren løfter på det netdrop, oplæggerne laver på den korte opsamling.

Succeskriterie:

At herren ikke laver flade kontraslag der går opad.

Øvelse 4

Pigen skal i denne øvelse vurdere, om oplæggerne sættes under pres både på den flade lige og den korte lige returnering fra herren, mens hun trækker frem hver gang på den krydskorte returnering.

Beskrivelse:

Samme som 3 men herren må nu også lave en krydskort opsamling som forsøg på kontraslag. Pigen trækker frem til nettet på krydsslaget og tapper på det netdrop, som oplæggerens laver. Hvis oplæggerne sættes under pres på den korte lige opsamling herren også må vælge at lave, trækker pigen også frem til nettet og afgør med et tap.

Succeskriterie:

Hensigtsmæssige positioner til tappene er succeskriterium i øvelsen, lige som pigens vurderinger af hvornår hun skal trække frem igen er et fokuspunkt.

Doubletaktik

Taktik i badminton

Øvelse 5

At træne valg af kontraslag og efterfølgende bevægelsesmønstre med herren som lige opsamler.

Beskrivelse:

Frit spil hvor der kun må smashes på herren, når denne er lige opsamler.

Succeskriterie:

At parret kan erobre initiativ efter forsøg på kontraslag.

Forslag til taktiske spiløvelser til træning af kontrafasen Øvelse 6

Spillet træner , at man bevæger sig hensigtsmæssigt efter kontraslag.

Beskrivelse:

Når et par har forsøgt at lave et kontraslag i duellen, skal modstanderne spille offensivt på deres næste slag. Spillet træner i, at man bevæger sig hensigtsmæssigt efter kontraslag.

Succeskriterie:

Point vundet umiddelbart efter kontraslag.

Øvelse 7

Træner hensigtsmæssige valg af kontraslag og efterfølgende bevægelsesmønstre.

Beskrivelse:

Frit spil med 3 points bonus for at vinde duellen uden at miste initiativet efter et kontraslag.

Succeskriterie:

Mange vundne 3 points dueller.

Rollefordelinger Arbejdsområder Som nævnt under afsnittet om rollefordelinger i herredouble, er spillerne specielt på højt niveau i dag blevet mere komplette på både tekniske, taktiske og fysiske områder. Det medfører, at mulighederne for fleksibilitet i forhold til de beskrevne meget låste opstillinger i mixeddouble tilsvarende er blevet større. Der vil på alle niveauer i mixeddouble være en fordel ved, at herren dækker det største område, og at man således organiserer sig i de enkelte situationer, som beskrevet i de foregående afsnit om mixeddouble. Man kan hævde, at jo lavere niveau vi bevæger os på, jo vigtigere vil det være, at pigen minimerer sine arbejdsområder, hvorved rollefordelingen i forhold til netop arbejdsområder vil blive meget fast defineret. Generelt kan man som tidligere nævnt sige, at jo større styrkeforskel der er i parret, jo mere hensigtsmæssigt vil det være at spille efter mixeddoublens taktiske grundregler.

Rollefordeling i forhold til valgsituationen Selv om pigen, på grund af den medførte styrkeforskel, som udgangspunkt har de mindste arbejdsområder i de forskellige spilsituationer, er hendes samlede betydning for succeschancerne i parret dog ikke mindre end herrens betydning snarere tværtimod. Pigen vil, på grund af sine arbejdsområder og opgaver, oftere end herren befinde sig i en situation hvor hun skal træffe valg og agere, mens herren efterfølgende reagerer på pigens valg. Det faktum, at pigen i offensiven oftest er netspiller, betyder, at hun i denne situation ved hjælp af sin placering og

Pigen har et stort ansvar i mixed double. Her griber pigen eksempelvis korrekt ind ved nettet.

bevægelsesmønstre signalerer til herren, hvor smash skal placeres, og hvornår eventuelle rokeringer skal foretages, og derved skal agere i langt de fleste offensive situationer. Når parret befinder sig en defensiv situation, skal pigen ligeledes træffe kontinuerlige valg, som herren skal registrere og reagere i forhold til. Det drejer sig eksempelvis om, hvorvidt pigen går et skridt frem, når hun står på kryds i defensiven, og dermed signalerer til herren, at han skal dække en eventuel krydsclear fra modstanderne. Hun skal ligeledes vurdere, hvor-

Danmarks Badminton Forbund Doubletaktik

når hun vil trække fremad for at slå kontra på eventuelle slag til nettet fra modstandernes bagspiller. I kontrafasen er det ligeledes pigen, der som udgangspunkt skal vurdere, om hun kan trække frem mod nettet efter et kontraslag, eller om hun skal blive stående i den defensive opstilling. Pigens valg i kontrasituationen bestemmer entydigt, hvordan herren efterfølgende skal reagere. Som man kan se af ovenstående betragtninger, er det utroligt vigtigt, at pigen er i stand til læse spillet rigtigt. Hendes evne til at kunne og turde træffe et valg er essentielt i forhold til parrets muligheder for succes.

Jo lavere niveauer vi befinder os på, jo større tendens vil der nok være til, at pigens rolle som den der træffer valg og ”bestemmer” bliver mindre. Ofte vil man på lavere niveauer kunne se pigen stå placeret omkring midten ved nettet, næsten uanset i hvilken situation parret befinder sig. Herren skal både dække det meste af banen, og samtidig er han ansvarlig for de valg, der træffes i duellerne. På højt plan hvor pigens tekniske og fysiske evner nærmer sig herrens, vil pigens betydning i valgsituationerne naturligvis stige.

Afslutning Denne del af taktikbogen har forsøgt at give et bud på, hvilke taktiske overvejelser der kan ligge til grund for arbejdet med danske herre, dame og mixeddoubler. Bogen har givet et bud på hvilke taktiske grundregler, opstillinger og bevægelsesmønstre, der kan tages udgangspunkt i under træning og kamp ud fra den overordnede overvejelse, at for at kunne tilpasse taktiske valg til den konkrete situation, er man nødt til at have et taktisk grundlag at tilpasse i forhold til. Det er således hensigten, at bogen kan fungere som et hjælpemiddel og en inspiration, når trænere og spilleres taktiske overvejelser skal udmøntes dels i taktiske valg i træningssituationen, og dels i taktiske valg i konkrete kampsituationer. Arbejdet med taktik og udvikling af spillernes evne til at træffe hensigtsmæssige valg er en meget vigtigt del af træningen, dels i forhold til at skabe resultater, men i mindst lige så høj grad i forhold til at skabe oplevelse og præstationsfremgang.

Doubletaktik

Bogen har ligeledes illustreret eksempler på taktiske slagtræningsrækker og taktiske spil, hvor netop evnen til at træffe de rigtige valg trænes. Det er i forbindelse med eksemplerne på træningsøvelser vigtigt at pointere, at det kun er eksempler, og at disse øvelser kan konstrueres på mange måder alt efter det konkrete behov i træningssituationen. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at taktisk træning i mindst lige så høj grad som fysisk og teknisk træning bør indgå i det daglige arbejde for at udvikle alle arbejdskravene til spillet. Da badmintonspillet heldigvis til stadighed er under udvikling, også på det taktiske område, er det vigtigt, at læsere af denne bog til stadighed er opmærksomme på taktiske udviklingstendenser, så vi i dansk badminton kan bevare vort høje niveau, og samtidig som trænere kan bidrage til at optimere oplevelsen af spillet for vore spillere.

Taktik i badminton

Taktisk trĂŚning Danmarks Badminton Forbund

Taktisk trĂŚning

Taktisk træning Introduktion Dette afsnit handler om taktikken i single. Men principperne i taktisk træning er langt overvejende de samme i single og double, og der er givet eksempler fra både single- og double. De få steder, hvor der er forskel mellem single og double, vil det blive beskrevet. Som nævnt i indledningen handler taktik grundlæggende om at træffe et valg i den enkelte spilsituation med udgangspunkt i en forudgående analyse af den konkrete situation. Taktisk træning har derfor primært til formål at lære at vurdere den enkelte spilsituation så ”korrekt” som muligt, og dernæst træffe det ”rigtige” valg i duellen. Hele grundlaget for at træffe det mest optimale valg er altså baseret på, at spilleren kan analysere den givne spilsituation korrekt. Det kræver, at spilleren kan forholde sig til mange faktorer samtidig:

• Spillerens fart og balance inden slaget. Hvis spilleren kommer i høj fart hen til slaget, vil det tage længere tid at bremse op og nå hen til næste slag. Det samme vil være gældende, hvis spilleren er i dårlig balance før slaget. I begge tilfælde vil det oftest være fordelagtigt, at spille et langsommere mere defensivt slag, med mindre der er tale om en oplagt mulighed for at afgøre duellen. Ovenstående faktorer skal spilleren forholde sig til før hvert slag i duellen uafhængigt af den overordnede taktiske spilleplan. Dette valg er altså helt situationsbestemt. Derudover vil både spillerens egen- samt modstanderens overordnede taktiske spilleplan påvirke valget af de enkelte slag. Hvis f.eks. spillerens overordnede

• Boldens placering i rummet (højde, længde, bredde) i forhold til spilleren afgør, hvorvidt spilleren kan spille et offensivt eller defensivt slag. Er bolden under nethøjde, er det umuligt at spille et nedadgående slag. Er bolden meget bag ved eller langt til siden for spilleren, er det ligeledes svært at spille et offensivt slag. • Spillerens egen position på banen. Hvis spilleren er placeret helt nede på baglinien er det ikke et godt taktisk valg at forsøge at afgøre duellen selv om spilleren har god tid og har et højt oplæg. Chancen for at det lykkes er for lille set i forhold til risikoen for at blive udplaceret af f.eks. en kort opsamling. • Modstanderens placering på banen. Er modstanderen presset ud i et hjørne eller ude af balance? I så fald vil det ofte være en god idé at spille bolden over i den anden side af banen, så modstanderen får svært ved at nå den næste bold.

For at træffe det rigtige valg af slag skal spilleren kunne forholde sig til en række faktorer i spillet f.eks. boldens placering i rummet og spillerens egen position på banen.

Taktisk træning

Taktik i badminton

taktik er at spille lange dueller, vil spilleren skulle vælge mere ”sikre” løsninger, der minimerer risikoen for fejl. Eller hvis f.eks. modstanderen generelt står langt fremme og dækker nettet, vil spilleren skulle vælge flere slag til bagbanen for at opbygge et pres. Ud over den overordnede taktik, der kan variere fra kamp til kamp, vil alle spillere have deres favorit slag og efterfølgende løbemønster, og den taktisk dygtige spiller vil være meget opmærksom på modstanderens ”spillemønster” og tage højde for det i sit valg af slag. Hvis f.eks. modstanderen ofte trækker ud og dækker sin baghåndsside efter slag til spillerens korte forhåndsside, så vil det få betydning for spillerens valg af slag fra hans korte forhåndshjørne. Det er tydeligt for enhver, at det er en kompleks handling at træffe det rigtige valg i en kampsituation, hvor der ofte kun er brøkdele af et sekund mellem slagene. Og man kan spørge, om det overhovedet er muligt at ”indsamle og analysere” alle de mange informationer i ”slagsituationen” og sammenholde dem med informatio-

ner om modstanderens styrke og svagheder, hans konkrete slag- og løbemønstre, ens valgte spilleplan samt de ydre omstændigheder (vind o. lign.)? I de fleste tilfælde er svaret nej, og netop derfor er taktisk træning så vigtig, fordi der i den taktiske træning, trænes hensigtsmæssige taktiske løsninger, der kan lagres i spillerens bevidsthed. Målet er, at man i kamp skal være i stand til at ”genkende” spillesituationen, og ud fra den viden og erfaring man har fået i den taktiske træning af spillesituationen være bedre i stand til at vælge den mest optimale løsning. Taktisk træning er således med til at ”automatisere” nogle af de processer, der foregår, når man træffer et komplekst valg. For øvede spillere vil f.eks. de taktiske overvejelser omkring boldens placering i rummet i høj grad være automatiseret, således at de ikke behøver at bruge ”mentale ressourcer” på at vurdere boldens placering. De ved af erfaring, hvilke slag der er relevante ud fra boldens placering i rummet i forhold til dem selv. Dvs. de kan koncentrere sig om de øvrige faktorer, der har betydning for valg af slag så som modstanderens placering, egen spilleplan osv.

Principper for taktisk træning Hvordan træner man så evnen til at foretage de rigtige valg i den givne spilsituation? Som nævnt er en af metoderne at arbejde med ”mest hensigtsmæssige” løsninger i en given spilsituation. Det er det, man lidt populært kan kalde ”tommelfingerregler” i badminton, hvor man angiver den mest optimale måde at spille bolden på i en given spilsituation.

deren oftest vil have teknisk og fysisk svært ved at lave andre returneringer end en kort lige opsamling. Det skal spilleren udnytte til at følge med frem på sit smash og få mulighed for at afgøre duellen med et tap ved nettet. Det vil altså være et taktisk mål i den offensive spilsituation at lære spilleren at følge med frem på gode offensive slag, hvis han er langt fremme i banen, fordi modstanderens returnering erfaringsmæssigt vil være en kort lige opsamling.

Ved at arbejde med tommelfingerregler hjælper man således spilleren på vej ved at ”forære” dem den taktiske løsning i en given spillesituation. Ved at lære spillerne tommelfingerregler giver man dem således en ”taktisk basis”, som de kan udvikle deres spil fra. Det skal forstås sådan, at de taktiske tommelfingerregler kommer til at udgøre spillernes taktiske grundlag og giver dem en forståelsesramme at agere taktisk ud fra i duellen.

Ved at have en viden om de mest hensigtsmæssige løsninger i en given spilsituation, bliver spilleren også i stand til at bryde reglerne, når spilsituationen kræver det, f.eks. hvis modstanderen også har en viden om tommelfingerreglerne  Det er her, hvor spillerne går fra at have en taktisk base til at kunne improvisere i deres spil. Spillerne vælger bevidst at ”bryde reglerne” for at løse en given problemstilling i duellen.

Tommelfingerreglerne vil, i sagens natur, altid være baseret på den enkeltes viden, erfaring og holdninger til badminton men bør altid kunne forklares logisk ud fra enten en teknisk, fysisk eller mental synsvinkel eller en kombination af disse. I single f.eks. vil en ”hensigtsmæssig løsning” efter et tungt smash langt fremme på banen være at følge lige frem efter boldens placering. Grunden er, at modstan-

Det er vigtigt at understrege, at de taktiske tommelfingerregler selvfølgelig ikke er 100% ufejlbarlige. Man vil altid kunne opleve, at det mest hensigtsmæssige valg ikke var det rigtige i situationen. I ovenstående eksempel havde modstanderen måske anticiperet, at smashet kom langs linien og derfor var trukket ud mod siden. Han kunne derfor spille en lang krydsopsamling i stedet for en kort lige.

Danmarks Badminton Forbund

Taktisk træning

Her er det vigtigt at holde for øje, at taktik også er ren matematik forstået på den måde, at ingen taktik vil give gevinst hver gang den bruges, men hvis den taktiske tommelfingerregel som oftest giver spilleren en fordel eller initiativ i duellen, så er det stadig en god regel. Endvidere er man også nødt til at vurdere, om det var af taktiske årsager, at slaget ikke havde den ønskede effekt. Det kunne også skyldes andre faktorer f.eks. en dårlig teknisk udførelse af det pågældende slag. I bogens gennemgang af single- og doubletaktik vil vi give et bud på ”taktiske tommelfingerregler” i de enkelte spilsituationer. At angive den mest hensigtsmæssige løsning i en given spilsituation er ikke en eksakt videnskab med entydige svar, men jo mere man analyserer og observerer badminton, jo mere kvalificeret vil ens løsningsforslag være. Tommelfingerreglerne i denne bog er opstillet uden at der tages hensyn til niveau, og det forudsættes, at spilleren ikke har nogle tekniske, taktiske eller mentale begrænsninger for at udføre tommelfingerreglerne. Det er meget få spillere, der ikke har nogle, ofte tekniske, begrænsninger, hvilket især gælder for børn og unge. Taktik skal øves i sammenhæng med den tekniske træning. Derfor kan man sagtens træne børn eller seniorspillere på lavt niveau i at kende de optimale taktiske løsnin-

ger i en given spilsituation, uden at teknikken understøtter det fuldstændigt. I næste afsnit præsenteres f.eks. en tommelfingerregel i single, der hedder; ”at man skal spille krydsopsamlinger på lige smash” Den regel vil det stadig give mening at træne, selv om spilleren ikke kan lave en præcis krydsopsamling med stor vinkel, men kun kan få opsamlingen spillet ind på midten af banen. Når spilleren senere bliver i stand til at lave tekniske gode krydsopsamlinger, vil den taktiske forståelse, som træningen af denne tommelfingerregel har givet spilleren, give ham en stor spillemæssig effekt, da spilleren nu kan få fuldt udbytte af sin tekniske kunnen. Denne bog sigter altså mod at angive de ”endelige” optimale løsninger i badminton, men det er selvfølgelig også muligt at opstille tommelfingerregler for begyndere, som kan fungere ”optimalt” for dem med deres tekniske, fysiske og mentale kapaciteter, men som på lidt højere niveau vil være for simple taktisk set. F.eks. vil en mulig taktisk tommelfingerregel for begyndere i single være: ”spil skiftevis kort og langt” Denne tommelfingerregel vil have til sigte, at få modstanderen ud at løbe og dermed øge muligheden for at modstanderen begår fejl, og den vil de fleste begyndere kunne håndtere teknisk, da det kun kræver, at man kan lave clear, drop og lob.

Træning af tommelfingerregler Når tommelfingerreglerne er opstillet, kan man selvfølgelig give spillerne en overordnet forståelse for de enkelte regler ved at gennemgå og diskutere dem uden for banen, men de bliver kun indlært, hvis de efterfølgende bliver trænet på banen. Her kan de trænes ved at lave øvelser eller kamptræning, hvor man skal forsøge at bruge den taktiske tommelfingerregel, når den givne spillesituation opstår. Hvis man ønsker at øve den tommelfingerregel i single, der hedder; ”at man skal spille krydsopsamlinger på lige smash” (så modstanderen ikke kan lave lige fremløb til tap ved net – se defensiv situation under singletaktik), så kan man lave en regel om, at spilleren kun må bruge krydsopsamlinger på lige smash i en øvelse eller træningskamp. Formålet med denne slags træning er at automatisere de enkelte tommelfingerregler, så spilleren kan huske og udføre dem pr. automatik, når muligheden for at bruge dem opstår under kamp. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at det ikke altid er teknisk eller fysisk muligt at udføre tommelfingerreglen i den givne spillesituation.

Taktisk træning

I ovennævnte tommelfingerregel, kan det f.eks. være teknisk umuligt at få vinklet ketsjeren nok til at spille en krydsopsamling, hvis modstanderens smash er helt ude langs sidelinien, da bolden vil være for langt til siden for spilleren. Et vigtigt element i træning af tommelfingerregler er derfor, at man sammen med spilleren diskuterer de tekniske, fysiske og evt. mentale begrænsnin ger, der er for at kunne bruge reglen i den aktuelle spilsituation, så de er bevidste om, hvornår det er teknisk og fysisk muligt at bruge reglen. Og generelt er det meget vigtigt, at spilleren er bevidst om, hvilke slag der er teknisk/fysisk mulige i en given situation. Det giver dem mulighed for at ”læse”, hvor bolden mest sandsynligt vil blive spillet hen. Hvis modstanderen er presset i sit dybe BH-hjørne, vil det være meget svært for vedkommende at spille en krydsclear, hvorfor spilleren ikke behøver at ”dække” det hjørne. Erfaringsmæssigt vil den taktiske træning ofte udvide spillernes opfattelse af, hvornår det er teknisk og fysisk muligt at bruge tommelfingerreglen. Deres øgede bevidsthed

Taktik i badminton

omkring den taktiske tommelfingerregel vil få dem til at forsøge at bruge reglen oftere, hvilket flytter deres mentale forestilling om, hvornår reglen kan bruges. Det vil ofte samtidigt være med til at skabe en teknisk og fysisk udvikling, da spilleren nu vil forsøge at udføre tommelfingerreglen fra sværere og sværere positioner. Det er ikke muligt at opstille tommelfingerregler for alle de spillesituationer, der kan optræde i badmintonspillet. Selv

når det handler om tommelfingerregler, så skal der som nævnt også træffes et valg, om man skal bruge tommelfingerreglen eller ej i en given spilsituation. Der er derfor også brug for taktisk træning, hvor det handler om at lære spilleren at træffe det mest hensigtsmæssige valg i spilsituationen blandt flere muligheder.

Træning af valg i spilsituationen Denne form for taktisk træning kan udføres både som taktiske slagøvelser og taktiske spiløvelser. Det afgørende i denne form for taktisk træning er, at den skal indeholde en valgsituation for spilleren og en vurdering af, om spilleren traf det rigtige valg.

Øvelsen eller spillet skal altså have et succeskriterium indbygget, der gør spilleren i stand til at få feedback på, om han valgte den rigtige taktiske løsning i den pågældende spillesituation.

Taktiske slagøvelser Et eksempel på en taktisk slagøvelse for herren i mixdouble kunne være, hvor spilleren skal lære at vælge det rigtige tidspunkt for at angribe i mellemspil. Der spilles på de to store felter uden forreste og bagerste grøft. Spilleren spiller ene mand mod 2 oplæggere, der hver står i deres felt. Oplæggerne må spille frit både lige og kryds. Spilleren kun lige. Oplæggerne spiller kun ½-distance returneringer til spilleren. Når spilleren mener, at et af oplæggernes ½-distanceslag er høje nok, skal han angribe med en hård nedadgående returnering og følge med frem mod nettet. Når spilleren angriber skal oplæggerne spille fladt lige igen, hvorefter duellen spilles færdig på ½ bane. Succeskriteriet for om spilleren valgte ”den rigtige bold” at angribe på er, om han kom i angreb i den efterfølgende ½-baneduel. Var han i stand til at spille bolden nedad og dermed tvinge oplæggerne til at spille opad i deres flade returnering. Hvis oplæggerne derimod kunne returnere spillerens hårde slag med et nedadgående slag, så ville spilleren have valgt det forkerte tidspunkt at angribe på. Som nævnt tidligere er det vigtigt, at spilleren og træneren er opmærksomme på, om et ”forkert valg” skyldes en dårlig teknik i selve slaget. I ovenstående øvelse vil der f.eks. godt kunne være situationer, hvor det var korrekt taktisk at angribe og trække med frem, men hvor spilleren træffer bolden urent eller skævt, så den hårde nedadgående returnering bliver for flad eller opadgående, og oplæggerne kan spille offensivt tilbage. Princippet i taktisk slagtræning er altså, at man starter med at udvælge den taktiske spilsituation, man ønsker at

Danmarks Badminton Forbund

træne (mixherres angreb fra mellemspil). Dernæst beslutter man, hvilke valgmuligheder, der skal være i øvelsen (½-distance samt hårde returneringer), og forklarer/diskuterer hvilke faktorer i spilsituationen, der har indflydelse på det valg, spilleren skal træffe (boldens placering over nettet). Dette punkt er vigtigt, da det er faktorerne i spilsituationen, spilleren skal lære at ”vurdere rigtigt”. Endelig opstiller man et succeskriterium for, om spilleren træffer det rigtige valg (nedadgående slag – spiller i angreb). Ovenstående øvelse er et eksempel på den mest ”simple” taktiske øvelse forstået således, at spilleren kun kan vælge mellem 2 løsninger (½-distance blødt slag og hårdt fladt slag). Men der er i princippet ingen grænser for antal valgmuligheder i en taktisk slagøvelse, blot det stadig er muligt at opstille et succeskriterium for de enkelte valg. Øvelsen kunne f.eks. udvides til, at spilleren også må spille ½-distance krydsslag, men kun når han er i ”korrekt” position til det. Han skal være tæt nok på bolden til at kunne få ordentlig ”vinkel” på sit krydsslag. Nu skal spilleren altså både vurdere boldens placering over nettet og boldens placering i forhold til ham selv. Succeskriteriet for om han vælger det rigtige tidspunkt til at lave krydsslag på er, at hans krydsslag skal lande helt over i den modsatte side-grøft. Oplæggeren på kryds skal lade bolden falde, hvis han vurderer, at slaget ikke er vinklet nok.

Taktisk træning

Nu indeholder øvelsen flere valgmuligheder, og jo flere valgmuligheder en taktisk øvelse indeholder, jo mere funktionel (dvs. spillignende) vil den være og på den måde mere relevant. Men samtidigt bliver øvelsen mere kompleks. Som ved al træning skal man være opmærksom på, om udøverne er i stand til at magte den større kompleksitet i øvelsen eller det blot skaber forvirring med forkerte valg til følge. Øvelserne skal altså tilpasses det aktuelle niveau. På langt de fleste niveauer vil det være passende og udfordrende nok at lave taktiske øvelser, der kun indeholder 2 valgmuligheder. Selv på eliteniveau vil man ofte starte træning af et nyt taktisk emne med ”simple” taktiske øvelser med få valgmuligheder.

Det er vigtigt at understrege, at taktiske slagøvelser ikke bør tænkes som ”enkeltstående” øvelser, men altid tænkes som en del af en øvelsesrække, hvor øvelserne bliver stadig mere komplekse, så det til stadighed er muligt at lave øvelser, der er udfordrende for spillerne. Samtidigt skaber udviklingen af en øvelsesrække for en given spilsituation et overblik over og en rød tråd for den taktiske træning lige fra den første simple øvelse til det funktionelle taktiske spil. I nedenstående afsnit om de enkelte spilsituationer i single og double vil der til sidst i hvert afsnit være givet et eksempel på en øvelsesrække, der træner det aktuelle taktiske element.

Taktiske spiløvelser Både taktiske slag og spiløvelser har det samme mål, og overgangen fra taktiske slagøvelser til taktiske spil er glidende. Forskellen mellem de to træningsformer skal primært ses i forhold til deres funktionalitet, hvor taktiske spil er tættere på det endelige spil end taktiske slagtræningsøvelser. En taktisk øvelsesrække vil således starte med ”simple” taktiske slagøvelser og ende med taktiske spiløvelser.

Her belønner man altså den spiller, der følger sit gode angrebsslag op ved nettet. Dermed får man fremmet den ønskede taktiske adfærd. I denne øvelse er der lavet en restriktion på valg af opsamlinger. Men øvelsen kunne også godt fungere med helt frie opsamlinger. Det vil blot stille større krav til spillerne for at vælge deres fremryk til nettet, fordi modstanderen nu også har mulighed for lange opsamlinger.

Forskellene består f.eks. i, at man som udgangspunkt, men ikke nødvendigvis, skal forholde sig til en modstander under taktisk slagtræning.”Modstanderen” vil fungere som oplægger i stedet. Ved taktisk slagtræning er der altså en ”øver” og en ”oplægger”, mens der i det taktiske spil er en spiller og en modstander. De vil begge ”øve” samtidigt, fordi de konkurrerer mod hinanden. Det er altså ikke nok kun at forholde sig til boldens placering i rummet. Man skal også vurdere modstanderens og sin egen position inden slaget, da det handler om at vinde det pågældende spil.

I dette tilfælde var det en ændring af tællesystemet, der skabte den specifikke regel, der var grundlaget for øvelsen, men det kan også godt være en ændring/restriktion af slag- eller banestørrelse. Den klassiske ¼-bane single er et eksempel på en taktisk spiløvelse, hvor det er ændringen i banestørrelse, der fremmer den ønskede taktiske adfærd. I ¼-bane single spiller man på ½ bane men uden den forreste og bageste grøft. Det betyder, at spillet bliver meget fladt og præcist over nettet med en veksling af bløde ”fedte-slag” og hårdere slag, hvis man er i offensiven. Denne øvelse træner doublespilleren i at stå langt fremme og hele tiden vurdere, om han kan spille offensivt, eller han skal forsøge at spille en blød fedtebold tilbage. Endvidere træner den spilleren i at forsøge at få og bevare angrebet, fordi banens korte længde gør det ufordelagtigt at lægge op til smash.

Ved taktiske spiløvelser vil der således spilles om point. Det vil ikke være et spørgsmål om at vælge mellem 2 eller 3 løsningsmuligheder, men i stedet vil man belønne eller straffe den rigtige ”taktiske adfærd” Når man arbejder med taktiske spiløvelser handler det derfor om at konstruere småspil, med specifikke regler, der fremmer det ønskede taktiske valg. Hvis man f.eks. ønsker at træne spillernes evne til at følge med frem til nettet efter gode angrebsslag, så kunne en taktisk spiløvelse være denne: Spillerne spiller normalt single på hel bane men må kun samle kort op (frit lige eller kryds) på smash og stik. Hvis en spiller kan afgøre duellen ved nettet efter et angrebsslag, giver det 2 point til vedkommende.

Taktisk træning

Taktiske spiløvelser er erfaringsmæssigt meget motiverende for spillerne, både fordi de indeholder et konkurrenceelement, men også fordi spillerne ganske hurtigt kan overføre den taktiske viden/indsigt, de får ved taktiske spiløvelser til deres spil. Man skal være opmærksom på at alle spillere, der synes, det er sjovt at konkurrere, vil forsøge at vinde spillet. Det

Taktik i badminton

er som udgangspunkt godt, da den som vinder spillet forhåbentlig også er den, der har ageret bedst taktisk. Men det betyder også, at man skal være omhyggelig med at have så objektive kriterier for de opstillede regler i spillet som muligt. Ellers vil der kunne opstå tvivl undervejs. I ovennævnte singleøvelse vil der måske kunne opstå uenighed om, hvorvidt et stikslag nu også er et stikslag eller et drop. Det har betydning for, om man skal samle kort op eller må spille frit. Det er vigtigt, at træneren forsøger at definere spillets regler så præcist som muligt, så det ikke levner mulighed for talrige fortolkninger.

I den første version af singleøvelsen ville det være svært. Den udvidede øvelse, hvor der er frie opsamlinger vil man være ude over det problem. Det er generelt svært at lave 100 % vandtætte regler. Derfor er det vigtigt at understrege over for spillerne, at det primære mål er, at de lærer de taktiske overvejelser i den aktuelle spilsituation og sekundært at de vinder spillet. Spillerne skal forstå ideen med spillet og være ærlige over for hinanden. Duellen spilles om ved evt. tvivlsspørgsmål 

Taktisk feedback under kamptræning Taktik kan også trænes via feedback under kamptræning. Det er nok den mest udbredte form for taktisk træning, der foregår og mange steder er det desværre også den eneste! Det foregår ved, at træneren observerer spilleren og giver ham feedback på, om han vælger de rigtige løsninger undervejs i spillet. For at den metode skal fungere godt, kræver det, at træneren eller spilleren inden kampen begynder har aftalt at have et taktisk fokus på en eller få spilsituationer. De skal samtidig diskutere de aktuelle valgmuligheder og mest hensigtsmæssige løsninger. Det er så disse og kun disse spilsituationer, der skal evalueres på, m.h.t. om spilleren træffer de rigtige valg. Hvis træneren blot kommenterer på spillet i flæng uden at have et bestemt fokusområde, vil der være lille chance for, at spilleren opnår en vedvarende taktisk indlæring, da feedbacken bliver tilfældig. Det fremgår også, at en forudsætning for at kunne bruge denne metode optimalt er, at spilleren har et kendskab til de faktorer, der indvirker på hans valg i den enkelte spilsituation. Han skal besidde en viden om de mest hensigtsmæssige løsninger. Det får han gennem taktiske slag- og spiløvelser! For at fremme den taktiske indlæring, er det ligeledes vigtigt, at træneren giver umiddelbar feedback på spil-

Danmarks Badminton Forbund

lerens valg, når den aktuelle spillesituation er forekommet i spillet. Træneren skal ”bryde ind” straks efter duellen er spillet færdig og gå i dialog med spilleren. Træneren kan vælge at give sine observationer straks, men i en træningssituation vil det være fordelagtigt, hvis træneren bruger principperne i coaching som kommunikationsform. Det sikrer, at spilleren selv reflekterer over situationen og ikke blot modtager trænerens informationer. Se afsnittet om coaching for at få en kort beskrivelse af principperne. Erfaringsmæssigt vil denne form for taktisk træning af og til lede til frustration hos spillerne p.g.a. de mange afbrydelser i spillet undervejs. Det er derfor vigtigt at forklare spillerne forskellen mellem ”frit spil” og træningskampe, der har et taktisk træningsmål. Under de sidstnævnte vil der naturligt forekomme relativt mange afbrydelser i spillet, hvor den foregående duel diskuteres. Når det så er sagt, skal det understreges, at der selvfølgelig ikke altid behøver at være en lang dialog efter hver duel. Hvis spilleren er taktisk trænet, og træneren ved, at spilleren er bevidst om sine valg, kan feedbacken også blot være et bekræftende tilråb under eller efter duellen, når spilleren vælger en taktisk god løsning i en given spilsituation.

Taktisk træning

At opstille en overordnet taktik før kampen – at lægge en kampplan Som nævnt i indledningen vil de fleste spillere og trænere nok forbinde begrebet taktik med de taktiske råd, der gives før og under en kamp. De taktiske råd før kampen kan være få eller mange og af større eller mindre relevans. De har alle det samme sigte, nemlig at give spilleren ”en plan” for hvorledes han skal spille taktisk i kampen, og de har normalt også det samme mål - at hjælpe spilleren til at vinde kampen. Når man lægger en kampplan sammen med en spiller, er man i realiteten med til at hjælpe spilleren til at træffe de mest hensigtsmæssige valg i kampen. Hvor tommelfingerregler og taktiske slagøvelser giver retningslinier for valg af slag i den enkelte spilsituation, så er kampplanen en mere overordnet strategi for, hvorledes man skal agere taktisk i kampen.

En kampplan vil forholde sig til, om spilleren overordnet skal spille hurtigt/langsomt, offensivt/defensivt, bruge nettet ofte, spille bolden ofte i et bestemt område etc., men ikke bestemme hvilke slag, der bør vælges i de enkelte situationer.

Overordnet handler en kampplan om at: • Udnytte egne styrker • Forhindre modstanderen i at udnytte egne svagheder • Udnytte modstanderens svagheder • Forhindre modstanderen i at udnytte sine styrker

Udnytte egne styrker samt forhindre modstander i at udnytte egne svagheder Styrkerne og svaghederne kan være af teknisk eller fysisk karakter. Det kan være en spiller, der er svag i baghånden eller en spiller, der ikke er i god kondition. Det kan også være en spiller, der er god på nettet eller god til at springe. Den første del af kampplanen handler altså om at optimere spillerens eget spil. Den vil derfor tage udgangspunkt i spillerens specifikke kapaciteter. Da badminton primært er en teknisk idrætsgren, vil spillerens kampplan primært være forankret i hans tekniske styrker og svagheder. Hvis spilleren har et godt netspil, vil det være et mål i hans kampplan at forsøge at fremtvinge meget netspil i kampen. Omvendt, hvis spilleren er svag i det flade spil, så vil det være et mål i kampplanen at undgå dueller med fladt spil. En kampplan skal også tage hensyn til spillerens fysiske kapaciteter. Hvis spilleren er stærk og eksplosiv med et hårdt smash men ikke konditionsstærk, vil det betyde, at spilleren vil anlægge et mere offensivt spillemønster end en spiller med de modsatte kapaciteter. Ønsket er at udnytte sine offensive kvaliteter og undgå lange dueller, der vil kunne udtrætte ham. Spillerens mentale kapaciteter vil som udgangspunkt ikke være en del af kampplanen. Dermed ikke sagt, at det mentale ikke spiller nogen rolle.

Taktisk træning

Tværtimod har spillerens mentale kapacitet stor betydning for forløbet af en kamp. Både overordnet fordi han skal ”vinde den mentale kamp” i kampen dvs. udvise selvsikkerhed og kampgejst over for modstanderen og kunne takle nervøsitet og forstyrrelser undervejs. Det er også vigtigt at have evnen til at træffe de rigtige valg i spilsituationen som beskrevet i indledningen. Spillerens mentale kapaciteter er grundlaget for, hvad spilleren kan, teknisk, taktisk og fysisk, men de vil normalt ikke have indflydelse på den specifikke taktiske plan for kampen. Et spørgsmål rejser sig i forbindelse med udarbejdelsen af denne del af kampplanen. Hvad er vigtigst at være opmærksom på? Spillerens styrker eller spillerens svagheder? Det er et holdningsspørgsmål, men jeg mener, at træneren helt overvejende skal fokusere på det, spilleren gør godt. Derved udnytter og fremhæver træneren det, spilleren kan, hvilket giver spilleren en følelse af selvtillid. Samtidigt retter træneren spillerens fokus på det, spilleren skal gøre, frem for det han skal passe på med at gøre. Kampplanen bliver en offensiv og initiativorienteret strategi frem for en defensiv og forsigtig strategi. Kun markante svagheder der kan få en stor betydning i kampen, bør berøres, og det på en proaktiv (fremadrettet) måde, hvor der opstilles konkrete løsningsforslag. Dermed ikke sagt at spillerens svagheder ikke skal dis-

Taktik i badminton

kuteres, men det bør primært ske i andre sammenhæng end i kamp. Generelt skal spillerens svagheder forbedres i træningslokalet. Den første del af kampplanen handler om at få det bedste ud af spillerens egne kapaciteter, og det er udgangspunktet for alle kampplaner. Den anden del af kampplanen ”at udnytte modstanderens svagheder og begrænse hans styrker” er den variable del, der selvfølgelig er helt afhængig af modstanderen. I ungdomsbadminton og for let øvede seniorer er det relativt let at finde ud af en spillers styrker og svagheder, da

de ofte er meget synlige og oftest af slag- eller benarbejdsteknisk karakter. Spillere på lavere niveauer vil ofte have nogle markante tekniske eller bevægelsesmæssige svagheder, der kan udnyttes taktisk. For spillere på højere niveauer er det sværere, fordi de har færre markante tekniske eller bevægelsesmæssige svagheder. I det tilfælde er det nødvendigt at lave en mere systematisk taktisk analyse af spilleren for at få de relevante informationer om spillerens styrker, svagheder og især spillemønstre.

Taktisk analyse af spiller I en taktisk analyse vil man forsøge at kortlægge en modstanders styrker og svagheder men også hans spillemønstre. Dvs. vaneslag og løbebaner i bestemte spilsituationer. Badminton er som nævnt en meget kompleks sport med mange handlinger (slag), og det er en stor opgave at registrere alle handlinger i en kamp og derefter uddrage essensen af de mange informationer. Hvis man ønsker en fuldstændig taktisk analyse af en spiller, bør man for hvert slag i kampen registrere: Hvor slår spilleren bolden hen? Fra hvilket sted på banen? • Hvilken position? presset/upresset • Med hvilket slag? forhånd/baghånd, forsvar/angrebsclear • Med hvilken effekt? taber/vinderslag • Registrerer spillerens løbemønster efter hvert slag. For langt de fleste trænere også på eliteplan er det ikke en realistisk mulighed at lave en så omfattende analyse, på alle de modstandere hans spillere møder. Omvendt er der nok mange trænere, der har taget sig i at give en spiller et taktisk råd om en modstander, der var baseret på meget få og ustrukturerede observationer. Det er meget uheldigt. Risikoen for at rådene er ubrugelige og måske endda til skade for spilleren er store. F.eks. er det dokumenteret, at trænere (og andre mennesker!) i den grad er påvirket af deres umiddelbare indtryk af en situation. Der findes nok ikke en træner, der ikke har oplevet, at ens umiddelbare indtryk af en spiller baseret på 5-10 dueller, ikke holdt stik, efter man havde studeret spilleren nøjere. Ved at give taktiske råd baseret på de forkerte antagelser, er der risiko for, at det får betydning for udfaldet i den pågældende kamp. Hvad værre er, træneren risikerer, at

Danmarks Badminton Forbund

spilleren mister tillid til træneren, og det vil påvirke deres samarbejde ikke blot til kamp men også generelt. Så kunsten ved at lave en taktisk analyse består i at begrænse den, så den er overskuelig og praktisk håndterlig men samtidig detaljeret nok til, at den kan danne baggrund for de taktisk råd om modstanderen. Da det ikke er muligt at bruge alle tilgængelige informationer fra en kamp, er et vigtigt aspekt i en taktisk analyse derfor: Relevansen af informationer. Det er helt centralt, at træneren gør sig klart, hvilke handlinger i kampen der er vigtigst at få informationer om.. Hvad er så vigtigt i kampen? Det er selvfølgeligt en individuel bedømmelse, men for at begrænse opgaven kan det være en hjælp at tage udgangspunkt i nogle definerede spillesituationer, f.eks. dem, der er gennemgået i denne bog. Inden for disse kan man opstille nogle taktiske ”fokuspunkter”, der analyseres nærmere. I single f.eks. vil det være relevant at analysere: Servesituationen: • Servemønster: Kort/svip/lang serv, kort serv – hvor • Modtagningsmønster på kort serv Offensiv situation: • Smashmønster: Tunge smash/stik, lige/kryds • Opfølgning på offensive slag • Slagmønster ved net Defensiv situation: • Opsamlingsmønster: Korte/lange opsamlinger, lige/ krydsopsamlinger • Slagmønster når presset på bagbanen

Taktisk træning

I double vil det f.eks. være relevant at analysere: Servesituationen: • Servemønster: Kort/svip/lang serv, kort serv – hvor? • Modtagningsmønster på kort serv • 3. bold. Offensiv situation: • Opstilling (klassisk, forskudt,) • Smashmønster (lige/midt/kryds) • Bevægelse efter offensive slag Defensiv situation: • Opsamlingsmønster: Korte/flade/lange opsamlinger, lige/krydsopsamlinger I begge tilfælde skal man ideelt set opdele analysen i henholdsvis baghåndssiden og forhåndssiden og lige/ulige felt for servesituationen. I double vil det endvidere være relevant at observere, om modstanderparret har en ”favoritopstilling”, om den ene part er væsentlig svagere end den anden især i defensiven. Fokuspunkterne er udvalgt med baggrund i, hvad der erfaringsmæssigt er vigtige områder inden for de enkelte spilsituationer i single, under hensyntagen til, at mængden af informationer skal være håndterlige. Når de taktiske fokuspunkter er udvalgt, skal træneren efterfølgende beslutte sig for sit taktiske ”analyseniveau”. Hvor detaljeret skal analysen være? Analysen bør selvfølgelig som minimum indeholde en registrering af, hvor bolden spilles hen (returneringsmønster) samt en vurdering af, i hvilke spilsituationer spilleren primært vinder og taber sine bolde. Analysen af returneringsmønster giver informationer om spillerens ”vane- og favoritslag” og dermed informationer om hans ”spillemønster”. Det giver ens egen spiller mulighed for at anticipere modstanderens slag og dermed få initiativet i duellen. Analysen udarbejdes ud fra de taktiske fokuspunkter, træneren har opstillet for de enkelte spilsituationer – som beskrevet i ovenstående. Registrering af i hvilke spilsituationer spilleren primært vinder og taber sine bolde er med til at give et overblik over, hvor spilleren har sine styrker og svagheder. Det kan danne udgangspunkt for den overordnede strategi i.f.t., hvordan modstanderen ”skal spilles”. I hvilke spilsituationer, er chancen størst for henholdsvis at vinde eller at tabe duellen.

Taktisk træning

I taktisk analyse af double er det meget vigtigt at registrere serve- og returneringsmønster.

Til denne del af analysen kan man lave en fuld registrering af vinder- taberslag (medfører flere informationer + tager mere tid!). Det kan også godt begrænses til en registrering af, i hvilke spilsituationer fejlene begås. Den ”overordnede” registrering af vinder-tabersituationer er også med til at skabe fokus i analysen af returneringsmønsteret, da den angiver, i hvilke spilsituationer duellerne og dermed kampen afgøres. Når det er fastslået, kan træneren derefter koncentrere sig om at analysere de(n) enkelte spilsituation(er) nærmere. Hvis vinder-taber analysen viser, at ganske få dueller afgøres omkring serve/modtagningssituationen, bør træneren ikke bruge energi på at analysere denne spilsituation. I denne analysemodel behøver træneren ikke at registrere alle slag i duellen, men ”blot” dem der indgår i de centrale spilsituationer! Det kan indvendes, at den taktiske analyse også bør skele til, om det aktuelle slag er slået under pres eller upresset. Det er en relevant indvending, fordi det påvirker både valg af slag, og hvorvidt der laves et vinder- eller taberslag. Problemet er, at det forøger mængden af informationer, der skal analyseres væsentligt, og det kræver en subjektiv vurdering i forhold til, hvor presset spilleren er i slagøjeblikket.

Taktik i badminton

Problemet bliver til dels løst ved at opdele den taktiske analyse i nogle spilsituationer, hvor vurderingen om spilleren er presset/upresset er indbefattet. I den offensive situation er det f.eks. en forudsætning, at spilleren er upresset, mens det forudsættes, at spilleren er under pres, når man er i en defensiv situation. Endvidere vil mange spillere stadig have tendens til at bruge de samme slag i en situation (vaneslag) uafhængigt af, om de er presset eller upresset.

tativ for vedkommende, og at man bør analysere spilleren mod flere forskellige modstandere. Det kan selvfølgelig være tilfældet, og det vil helt klart være ideelt at analysere modstanderen flere gange, men det er ikke realistisk for andre end trænere på absolut topniveau (og selv her er det en kæmpe opgave!), og erfaringsmæssigt er det altid muligt at finde nogle spillemønstre, der er permanente hos en spiller uafhængigt af modstanderen.

Ovennævnte taktiske analysemodel forsøger at begrænse mængden af informationer, der skal registreres og bearbejdes ved fra starten af, at udvælge nogle spilsituationer og fokuspunkter for den taktiske analyse. Ideelt set skal træneren registrere spillerens relevante returneringsmønster i et skema sammen med en angivelse af, hvor duellerne vindes/tabes. Derved sikrer træneren sig, at alle relevante informationer bliver registreret. Det er tidskrævende, og det kræver, at træneren kun har én kamp at kigge på og er koncentreret. Det hænder, at træneren har de forudsætninger, men i mange tilfælde er virkeligheden for træneren, at der er flere kampe i gang samtidigt (holdkampe), eller der er begrænset tid til at lave analysen (turneringer) I de tilfælde må træneren hurtigt forsøge at skabe sig et overblik over, hvilke spillesituationer der er centrale (vinder- taber situationer). Derefter koncentrerer han sin observation om de en eller to spillesituationer. Det betyder, at træneren ikke danner sig et overblik over hele kampen, men til gengæld skabes der mulighed for at give kvalificerede råd til spilleren omkring de udvalgte spilsituationer.

Dette afsnit har været fokuseret på at lave en taktisk analyse af en modstander, der kan indgå som en del af en overordnet kampplan, At lave en taktisk analyse, er relevant for alle trænere, da den kan give værdifulde informationer om en kommende modstander. Den kan også bruges til at analysere sine egne spillere taktisk. Men i forhold til den overordnede kampplan er det relevant at spørge: Skal planen primært tage udgangspunkt i ens egen spillers styrker og svagheder eller i modstanderens?

I begge tilfælde er det vigtigste, at træneren kigger efter tendenser i spillet. Det er de mønstre eller gentagelser spilleren laver, der er interessante, og som kan ”udnyttes” taktisk. Enkeltsituationer i spillet er ikke interessante. Hvis alle relevante slag for en hel kamp er blevet registreret på papir, vil man relativt nemt kunne se, om spilleren udviser et bestemt spillemønster i de enkelte spilsituationer. Det er straks sværere, hvis man kun ser dele af en kamp og ikke registrerer de enkelte slag. I de situationer, hvor det ikke er muligt at observere en hel kamp, kan det diskuteres, hvor mange dueller skal man have set, før man har nok observationer til at udtale sig kvalificeret om kampen? Det kan der ikke gives nogle klare retningslinier for. Det er klart, at jo flere observationer man har, jo mere kvalificeret er ens konklusioner. Erfaringsmæssigt kræver det minimum ét sæt for at få nok observationer til at kunne ”finde” de relevante tendenser hos spilleren Det kan hævdes, at man ikke kan udtale sig med sikkerhed ud fra analysen af blot én kamp, fordi spilleren kan have spillet efter en speciel taktik, der ikke var repræsen-

Danmarks Badminton Forbund

Som udgangspunkt skal kampplanen tage afsæt i spilleren selv og som nævnt primært i spillerens styrker. Det giver de samme fordele. Spilleren føler selvtillid ved at fokusere på, hvad han er god til, og han prøver aktivt at ”spille sit spil”. Derved får spilleren en offensiv og initiativsøgende indgangsvinkel på kampen, hvor han prøver at udnytte det, han er god til, frem for at have alt sin fokus på hvad modstanderen kan/vil gøre. To spillere kan sagtens vælge hver sin taktik mod den samme modstander og begge få succes! Det har også en sekundær fordel. På nær absolut eliteniveau, er det i realiteten umuligt for en træner at have viden og kendskab til alle de modstandere, som hans egne spillere møder i holdkamp og turnering. Ved at tage udgangspunkt i sin egen spillers kapaciteter vil det altid være muligt for en træner at lave et taktisk oplæg til en kamp. Når det så er sagt, er det klart, at har man haft mulighed for at observere en modstander, skal man selvfølgelig med udgangspunkt i sit eget spil forsøge at udnytte de svagheder og spillemønstre, man har analyseret sig frem til. Det sidste element i kampanalysen er modstanderens styrker. Hvor meget vægt skal man lægge på dem? Skal spilleren forsøge at undgå at spille modstanderen de steder, hvor han er stærk? Eller skal han blot være opmærksom på modstanderens styrker? Spilleren skal som udgangspunkt ikke forsøge at undgå at spille modstanderen der, hvor han er stærk. Der er flere grunde hertil. For det første risikerer spilleren at have for meget fokus på, hvad han ikke skal/må gøre,

Taktisk træning

frem for hvad han skal. Det fører som nævnt ofte til, at spilleren får en uheldig mental indgangsvinkel til kampen. For det andet er der risiko for, at spilleren bliver for taktisk begrænset i kampen, når man fratager spilleren nogle handlemuligheder i spillet. For det tredje kan en modstanders stærke sider ofte bruges fordelagtigt. Gode slag er ofte vaneslag. Modstanderen kan have et godt smash fra sin RTH, men hvis han næsten hele tiden slår lige, så kan spilleren i princippet godt lægge op mod det dybe RTH-hjørne, såfremt han derefter dækker primært lige i sin defensiv. Man skal som udgangspunkt ”blot” være opmærksom på modstanderens styrker og have en plan for sit spil, når de spillesituationer opstår, hvor modstanderen er stærkest. Der kan være situationer, hvor modstanderen har så mange skarpe og varierede slag fra en bestemt position ofte fra offensiven, at det ikke er muligt for spilleren at ”dæmme op” for modstanderens styrke. I de få tilfælde kan det være fordelagtigt at begrænse hans muligheder ved ikke at spille bolden i det pågældende område. Endelig skal træneren være opmærksom på, om modstanderens styrke også er han egens spillers styrke? Det kan f.eks. godt være, at modstanderen er god på nettet, men hvis ens egen spiller også er stærk på nettet, så kan det godt være, at spilleren skal tage kampen op på nettet i tiltro til, at han er bedre end modstanderen.

En kampplan skal tage udgangspunkt i spillerens stærke sider.

Brug af taktisk analyse i forhold til egne spillere Den beskrevne taktiske analyse har været fokuseret på at analysere en kommende modstander, men den kan også bruges til at analysere trænerens egne spillere for at blive klogere på deres styrker, svagheder og spillemønstre. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at en taktisk spilleranalyse giver værdifulde informationer om, hvor bolden spilles hen, men den kan ikke forklare hvorfor? Den kan

Taktisk træning

f.eks. registrere, at spilleren ikke slår mange krydssmash fra RTH, men den forklarer ikke hvad årsagen er. Her må træneren bruge sin viden om badminton og spilleren for at afgøre, hvad der er årsagen til, at spilleren ikke slår krydssmash. Er spilleren ikke i balance til slaget (fysisk årsag)? Er spilleren ikke er i stand til at udføre slaget (teknisk)? eller skyldes det, at spilleren har et (andet) vaneslag fra sit RTH?

Taktik i badminton

Brug af video til taktisk analyse Når man arbejder med taktisk analyse, er video en næsten uundværlig medhjælper. Det er nu klart for enhver, at en taktisk analyse indeholder mange informationer, selv når træneren forsøger at begrænse og fokusere analysen. Hvis man derfor ønsker at kende en modstander eller ens egen spiller nøjere, så er det en god idé at videofilme den pågældende spiller. Herefter kan træneren og spilleren i fred og ro gennemse båndet og gennemgå centrale spilsituationer flere gange. Rent indlæringsmæssigt er det væsentligt mere effektivt for en spiller at se spillesituationerne frem for blot at tale om dem. Under holdkamp eller turnering, kan det være svært for en træner både at skulle varetage trænerrollen og optage video samtidigt.

Den bedste måde at løse det problem er at lave aftaler med enten ledere/ungdomsspillere (til holdkamp) eller øvrige spillere (turnering) om, at de skal forestå videooptagningen af deres kammerater og omvendt, at en spiller er med til at optage kammeraterne. Et praktisk råd omkring videooptagning! Optag kun selve duellerne og stop kameraet under pauserne. Fordelen ved det er, at det er MEGET nemmere at se tendenser i spillet, hvis pauserne er væk, fordi man får duellerne lige efter hinanden uden mellemliggende ”støj” Pauserne kan også godt redigeres væk efterfølgende, men det kræver et redigeringsprogram og vigtigere; det tager væsentlig mere tid. Pauserne i spillet er i realiteten kun vigtige at kigge på, hvis man ønsker at bedømme spillerens mentale kapaciteter og reaktioner. Her er de til gengæld de vigtigste!

Taktik under kamp Ovennævnte afsnit beskrev hvorledes man kunne arbejde med at opstille en plan for en given kamp herunder at lave en taktisk analyse. Det handlede altså om taktisk forberedelse før en kamp. Men kampplanen har også en funktion i forbindelse med selve kampen. Kampplanen bør således være udgangspunktet for den taktiske rådgivning, der gives under kampen. Når træneren sidder og observerer kampen, skal hans fokus være på, hvordan kampen udvikler sig i forhold til den lagte kampplan. Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke i planen? Kampplanen har haft nogle fokuspunkter inden for de enkelte spilsituationer. Det er dem træneren selektivt skal

Danmarks Badminton Forbund

holde øje med, da det er dem, der vurderes til at være af afgørende betydning for kampens forløb. Samtidigt er det som nævnt ikke muligt at have overblik over alle kampens facetter. Ved at gøre ovenstående opnår træneren flere fordele. Han får struktur og fokus på sin observation under kampen. Når han giver taktisk feedback til spilleren, vil spilleren være i stand til at relatere feedbacken til allerede kendte og diskuterede taktiske fokuspunkter. Dermed ikke sagt at træneren ikke må give spilleren ”nye” informationer, men det skal så vidt muligt relateres til den givne plan, så spilleren ikke risikerer at blive forvirret eller skal bruge unødvendige ressourcer på at forholde sig til en ”ny” taktisk overvejelse.

Taktisk træning

Taktisk rådgivning under kamp Det der kendetegner badminton er bl.a., at træneren har meget få muligheder for at give taktisk feedback, og der er kort tid til at give dem i – 1 min. undervejs i sættet samt 2 minutter mellem sættene. Det er nu også tilladt for træneren at tale til spillerne mellem de enkelte dueller, men det vil i sagens natur kun kunne blive i form af korte tilråb af taktisk karakter. Den korte tid, der er til taktisk rådgivning undervejs i kampen, stiller nogle store krav til træneren om både at kunne udvælge den relevante taktiske information og kunne formidle den til spilleren, så han forstår den. Den første del tager som nævnt udgangspunkt i kampplanen, men ud over det er det vigtig, at træneren begrænser sig i sin rådgivning! Træneren bør som udgangspunkt berøre max. 3 forskellige taktiske punkter i sin rådgivning. Det er hvad spilleren er i stand til at modtage i den korte tid, der er til rådighed! Træneren skal huske på, at spilleren måske er mentalt frustreret, fysisk udmattet, har brug for at drikke og tørre sveden af panden. Det sætter en begrænsning for den mængde informationer, han kan modtage og forstå i den korte tid, der er til rådighed. Erfaringsmæssigt kan det af og til godt lade sig gøre at berøre 4-5 taktiske ”punkter”, men det kræver, at spillerne er taktiske og mentalt dygtige, og at nogle af de taktiske punkter er relaterede og har været en del af kampplanen. Træneren skal være helt sikker på, at de ekstra punkter er essentielle for kampens forløb! Desuden er det meget vigtigt, at rådgivningen er fremadrettet. Det kaldes også feedforward, og det er grunden til, at vi bruger begrebet ”taktisk rådgivning” og ikke ”taktisk feedback”, da feedback indikerer, at man giver folk informationer om, hvad de har gjort. Det kan være anvendeligt i træningen eller efter en kamp, men i selve kampen skal alle råd være fremadrettede. Det betyder, at fokus er på, hvad spilleren skal gøre, frem for hvad der er hændt tidligere. Det kan man alligevel ikke gøre noget ved i denne situation. Spilleren har brug for at få råd om, hvad der skal gøres i resten af sættet/ kampen. Sig ikke ”Du har satset alt for meget i dette sæt og er blevet overspillet, når du har smashet tungt”, men sig i stedet: ”Vent med at angribe til du er omkring eller foran grøften og brug så dine stiksmash.” Rådgivningen skal også være konkret. Spilleren skal have at vide præcis, hvad han skal gøre og hvordan.

Taktisk træning

Det er vigtigt, at slutte den taktiske rådgivning af med, at indgyde spille ren gejst.

I ovennævnte eksempel vil det ikke have været konkret nok, hvis træneren havde sagt ”Du skal spille mere henholdende i dette sæt og passe på med dine smash”. Det giver spilleren en overordnet forståelse af, hvad han skal gøre, men ikke informationer om hvad han præcis skal gøre, og hvordan han skal gøre det. Endelig er det vigtigt, at træneren har forståelse for den situation, spilleren befinder sig i. Uanset om spilleren er bagud eller foran, har vundet eller tabt sættet, har han behov for at få lidt at drikke, tørre sveden af panden og lige puste ud (både fysisk og mentalt!). Træneren skal ikke ”overfalde” spilleren med det samme men lige lade spilleren få lidt tid til sig selv (10-15 sek.) Hvis spilleren har tabt sættet, vil det ofte være i den fase, at frustrationerne kommer til udtryk. Hvis spilleren ikke falder til ro af sig selv i løbet af denne fase, må træneren ”skære igennem” og få spilleren til at lytte og være fokuseret på, hvad han skal foretage sig når spillet genoptages.. Derefter kan træneren give sin taktiske rådgivning. Nogle spillere vil automatisk selv komme med deres analyse, og så skal træneren tage udgangspunkt i deres iagttagelser og supplere med hans egne observationer. Endelig er det vigtigt, at man slutter rådgivningen af med at indgyde spilleren gejst og kampvilje ved at give opmuntrende kommentarer.

Taktik i badminton

At forudsige modstanderens slag – ”at kunne læse spillet” Ud over at kunne træffe det rigtige valg i en given spillesituation, vil en spillers succes på banen også ofte være afhængig af vedkommendes evne til at forudsige modstanderens slag. Det der populært kaldes ”at læse spillet” Spillere, der læser spillet godt, vil ofte placere sig rigtigt på banen og dermed kunne nå modstanderens bolde tidligere med brug af færre kræfter. Spillere, der læser spillet godt vil både bruge mindre kræfter og i højere grad få initiativet i duellen end spillere, der ikke læser spillet godt. De fleste trænere har den erfaring, at nogle spillere er gode til ”at læse spillet”, mens andre spillere ikke besidder evnen til ”at læse spillet” Det er sandt, at der er stor forskel på de enkelte spillere i deres evne til at kunne læse spillet. Det behøver ikke at hænge sammen med deres øvrige tekniske, taktiske, fysiske og mentale kapaciteter. Det er næsten som om, at det er en selvstændig evne at kunne læse spillet. Hvad kan de spillere, der læser spillet godt? Kan evnen til at læse spillet trænes? Som det kan ses i nedenstående, kan der svares ubetinget ja til det sidste spørgsmål, selv om det er en udbredt fordom, at evnen til at læse spillet ikke kan trænes. De spillere, der læser spillet godt, er selvfølgelig dygtige til at registrere modstanderens spilmønstre. De registrerer hurtigt tendenser i modstanderens returneringsmønster og kan derefter udnytte modstanderens vaneslag og svagheder. Her vil en forudgående taktisk analyse og en viden om de taktiske tommelfingerregler selvfølgelig være en hjælp. Men spilleren skal stadig selv kunne registrere, hvad der sker undervejs i kampen, da analysen kan være mangelfuld, eller modstanderen kan skifte taktik undervejs. Og den dygtige spiller kan opfange langt flere informationer end selv den mest omfattende taktiske analyse, fordi spilleren ”er i situationen” og kan ”opleve den kropsligt” frem for at skulle beskrive den skriftligt. Det lyder meget luftigt, men f.eks. vil spilleren ofte kunne ”registrere”, hvor presset modstanderen har været i den givne spillesituation, og hvilken betydning det har for modstanderens valg af slag. Den dygtige spiller vil således kunne se, ”at når spilleren er under dét pres i denne situation, så kommer der dét slag” Spilleren vil også kunne genkende tendenser i spillet i

Danmarks Badminton Forbund

forhold til slagkombinationer dvs. rækkefølgen af slag i en given spilsituation. Det kan f.eks. være, at modstanderen altid slår lige smash på (for korte) krydsløft til hans forhånd. Det vil en taktisk analyse normalt ikke registrere, fordi den som udgangspunkt ikke forholder sig til rækkefølgen af slag, men registrerer de enkelte slag individuelt. Endvidere skal spilleren have en viden om, hvilke slag der er teknisk/fysisk mulige i en given situation. Det giver dem mulighed for at forudsige, hvor bolden mest sandsynligt vil blive spillet hen. Hvis f.eks. modstanderen er presset i sit dybe BH-hjørne, vil det være meget svært for modstanderen at spille en krydsclear, hvorfor spilleren ikke behøver at ”dække” det hjørne, men kan koncentrere sig om de øvrige 3 hjørner. Endelig vil der ofte ligge informationer i optakten til slaget, der indikerer, hvor bolden slås hen. Det lyder umiddelbart kompliceret, men det er i realiteten, det spillerne gør hele tiden på et mere eller mindre avanceret niveau. Det er ofte helt indlysende undtagen på eliteniveau om modstanderen ønsker at slå et clear eller smash. Svingsløjfen til smashet er væsentlig hurtigere og større, og ofte vil spilleren hoppe samtidigt. Eller hvis modstanderen ønsker at slå et krydsnetdrop. Ketsjeren vinkles i slagretningen i god tid inden slaget. Denne information registrerer og agerer spilleren på helt automatisk. Når det er sagt, så er denne form for taktiske træning nok primært relevant for elitespillere, hvor enhver information der kan hjælpe til at forudsige, hvor modstanderen slår bolden hen er relevant. Det er primært relevant at kunne ”læse” modstanderens offensive slag samt slagene ved nettet. Når spilleren selv er i offensiv, er det erfaringsmæssigt svært at nå at registrere forskelle i teknikken i modstanderens defensive slag. For spilleren selv vil det selvfølgelig være et mål ikke at give modstanderen nogen informationer om, hvor slaget slås hen. Derfor bør spillere på lidt højere niveau også træne på at få de enkelte slagkategorier til at ligne hinanden så meget som muligt f.eks. clear, smash, drop eller netdrop, krydsnetdrop og lob.

Taktisk træning

Træning af ”at læse spillet” Som nævnt er det muligt at træne spillerens evne til at forudsige modstanderens slag, og det er en meget vigtig del af taktisk træning, der bør have samme fokus som den øvrige del af den taktiske træning. Den første del af træningen relaterer til at forbedre spillerens evne til at registrere tendenser i modstanderens spilmønster. Det kan trænes under kamptræning, hvor modstanderen får en tvungen taktisk opgave/regel, som spilleren ikke bliver oplyst om. Den taktiske regel kan være mere eller mindre specifik afhængigt af spillernes niveau. Det kan f.eks. være, at modstanderen kun må samle kort op på alle smash eller alternativt kun på krydssmash. Kampen startes, og spilleren opgave er nu at finde ud af, hvad modstanderens taktiske opgave er. Erfaringsmæssigt vil det i starten af et sådant træningsforløb ofte være nødvendigt at oplyse spilleren om, i hvilken spillesituation den taktiske regel optræder, så spilleren kan fokusere sin opmærksomhed på denne spillesituation. Træneren kan vælge hvilken som helst taktisk regel men skal blot sikre sig, at det ”altid” er muligt for modstanderen at opfylde reglen. Det er som nævnt ikke altid muligt at samle kort kryds op. Derfor vil det være problematisk at have en taktisk regel om, at der skal samles kort kryds op på alle lige smash. Træningen kan sagtens kombineres med en konkurrence, f.eks. at spilleren har tre ”gæt” undervejs i sættet. Er spillerens gæt korrekt, skal træneren tage 10 armstrækninger. Gætter spilleren ikke reglen, inden sættet er slut, er det derimod spilleren, der laver fysisk. Denne form for taktisk træning udvikler spillerens evne til at observere og registrere modstanderens slag, så de bliver bevidste om, hvad modstanderen foretager sig undervejs i kampen. Den bedste måde til at træne spillerens forståelse af hvilke slag, der er mulige i en given situation er, at lade spilleren

Taktisk træning

prøve selv. F.eks. at spilleren skal forsøge at slå baghåndsclear på kryds under pres i baghånden eller samle kort kryds på oplæg langt ude til siden for dem. Ved at ”lade spillerne prøve selv” øges deres forståelse af, hvilke slag der er mulige i de givne spillesituationer. Erfaringsmæssigt vil spillerne ofte ubevidst besidde denne viden, da de bliver konfronteret med den, hver gang de spiller. Det er ikke alle spillere, der bruger deres ”tavse viden” aktivt og drager taktisk fordel af den i deres spil ved f.eks. at ”udelukke” et hjørne eller lave et temposkift, når modstanderen er i den specifikke spillesituation. Træningen vil således ofte handle om at gøre spillerne bevidste om deres viden, og især hvordan det kan udnyttes taktisk i kampen. Evnen til at ”se” informationer i selve optakten til slaget er som nævnt trænérbar. Det kan trænes i øvelser, hvor spilleren skal prøve at forudse, hvor slaget slås hen ud fra en aktiv observation af teknikken i modstanderens slag. Det kunne f.eks. være en defensiv øvelse 1 mod 1 eller 2 mod 1, hvor spilleren skal vælge side i sin defensiv lige, inden modstanderen rammer bolden. I starten af denne træning, kan modstanderen instrueres i at gøre sine slag tydelige ved at markere med kropposition, arm og ketsjer, om han slår lige eller kryds. Selvfølgelig uden at slaget bliver urealistisk. Senere kan modstanderen prøve at gøre sine slag mere og mere ensartede og derved gøre det sværere for spilleren at ”læse slaget” Øvelsen kan selvfølgelig udvikles til også at inkludere clear og drop. I denne form for taktisk træning er det vigtigt, at spilleren fokuserer på de relevante ”informationskilder” i modstanderens teknik. Det er primært slagarmen og ketsjervinklen, sekundært spillerens kropsposition, der er afgørende for, hvor slaget slås hen. Derfor skal spilleren fokusere sin observation på disse elementer i optakten til slaget.

Taktik i badminton

Bogens forfattere Jens Meibom. Cand. Scient. i Idræt. Konsulent i Team Danmark. Jens Meibom er tidligere elitespiller og har været elitetræner i badminton i mere end 10 år, herunder assisterende landstræner fra 1999-2004. Endvidere underviser Jens Meibom i badminton på Institut for Idræt på Københavns Universitet og på trænerkurser i ind- og udland.

Kenneth Larsen Ansat som underviser på Træner akademiet på Aalborg Sportshøjskole Idrætslærer, B.A. i pædagogik Tidligere elitespiller. Tidligere landstræner i Danmark Forfatter til EBUs aldersrelaterede træner uddannelsesmateriale

Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Telefon: 43 26 26 26 Mail: dbf@badminton.dk www.badminton.dk